BESVARELSE AF SPØRGSMÅLET
Del II: Hvad er broderskab? af Freja Værnskjold Dzougov
TINGEN stiller skarpt på spørgsmålet ’Hvad er broderskab?’. Frihed og lighed diskuteres endnu heftigt, men broderskabsidéen er umiddelbart forsvundet. Hvad er det for en idé, og hvad blev der af den? Professor emeritus Hans-Jørgen Schanz kridter banen op i første del, og så får de studerende ordet i anden og tredje del.
Et broderskab er en form for fællesskab, men ikke et hvilket som helst slags. Det er ikke blot et foreningsfællesskab, hvori folk mødes med udgangspunkt i en fælles interesse – nej, til det er dets klang for stærk; stærkere end selv i venskabet. Ligeledes adskiller det sig fra ægteskabet – mangler den kropslige intensitet og duale dynamik. Men hvad er det, ikke i forhold til andre slags fællesskaber, men derimod i broderskabet selv, der gør det til broderskab? Hvad er dets væsen? Jeg vil i dette essay udvikle den tanke, at broderskab er den slags fællesskab, der opstår mellem mennesker i kraft af deres fælles oprindelse, og på den baggrund undersøge, hvilke oprindelser der lader de sundeste broderskaber gro frem. Oprindelsens natur Tanken om at broderskaber er de fællesskaber, der er grundet i, at mennesker har samme oprindelse, har jeg bygget på den primære betydning af ordet, hvori to mennesker er brødre, hvis de har samme forældre. Imidlertid er hele ideen, at det også kan abstraheres, således at nationalistiske mennesker kan forstå sig selv som en del af et broderskab konstitueret af ens fælles ophav i et bestemt sted, eller kommunister kan fremhæve det globale broderskab mellem verdens arbejdere, netop fordi arbejderes oprindelse som arbejder er hans arbejde. Det kræver imidlertid, at dette noget, man anser for en fælles oprindelse, ikke blot er et tilfældigt karakteristikon, man deler – så ender vi 32
