TINGEN INTERVIEWER
Knud Romer: “Humanister skal prøve at tænke, at de ikke er for fine til noget job” af Christian Fleckner Gravholt
Dette interview indgår i TINGENS føljeton om forholdet mellem humaniora og arbejdsmarkedet i dag. I denne serie taler jeg med en rækker personer, som har baggrund i humaniora – det kan være filosofi, sociologi, idéhistorie, litteraturvidenskab eller noget helt femte – om deres karrierevej og deres syn på humaniora. Ideen er et give inspiration til studerende og udvide forståelsen for, hvad mulighederne er, når man står med diplomet i hånden og skal vælge sin vej.
Kort fortalt Knud Romer er en retorisk orkan. Den falsterske, staccato-prægede dialekt gør ham umiskendelig, og ordene strømmer ud af ham. Han taler i overskrifter, og han har været garant for harmdirrende tordentaler, længe før Kirsten Birgit bragede ud i æteren med Den Korte Radioavis. Tag endelig ikke fejl – Knud Romer er et meget sammensat menneske. Han var evighedsstudent på litteraturvidenskab på Københavns Universitet i 17 år, men fik aldrig færdiggjort sit speciale om den offentlige hygiejne i Paris i perioden 1750-1850. Gennem en bekendt fik han i stedet en fod indenfor i reklamebranchens berygtede verden. Her steg han hastigt til tops, kom højt på strå som kreativ direktør for et af Nordens største reklamebureauer, og ad tilfældets vej ledte det til en rolle i Lars von Triers film Idioterne, som kandiderede til guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes. Herefter kom han i unåde i reklameverdenen og blev persona non grata, da han udgav artiklen ’Det smukkeste ord’, hvori han afslørede branchens ufine metoder – med ét havde han kappet alle bånd til det arbejde, der gav ham en årlig milli51
