TIPPET: BLIV EN BEDRE BØRNETRÆNER

TIPPET KEND DIG SELV, BØRNETRÆNER

Hvad er en god børnetræner? Hvordan skaber man et godt træningsmiljø? Det og meget mere sætter DIF fokus på i kampagnen ’Trænerrollen’.

Det vrimler med dygtige børnetrænere i landets idrætsforeninger. Trænere, der har deres helt egen stil, personlighed og trænerfacon. Ingen ’trænertype’ er som udgangspunkt bedre end den anden, men det er godt at være bevidst om, hvilken trænertype man er. For kender man sig selv og sin rolle hundrede procent, er det lettere at møde sine udøvere i gulvhøjde til træningen.

Sådan lyder budskabet i DIF’s nye kampagne ’Trænerrollen'. Målsætningen med kampagnen er at gøre landets mange trænere bevidste om de mange forskellige elementer, der indgår i træneropgaven og at give dem værktøjer, der gør dem til endnu bedre børnetrænere.

TIP 1

Læg vægt på et godt socialt miljø. Tal med alle udøvere til hver træning og prioritér socialt samvær både før, under og efter træningen.

TIP 2

Skab plads til at eksperimentere og variér til tider den daglige træning med nye og uvante øvelser.

Trygt frirum

Den gode børnetræner har ud over viden om det idrætsfaglige både lysten og evnen til at coache og engagere børn. Læring og udvikling bør prioriteres højere end den enkelte udøvers resultater. Det kræver, at man er hundrede procent til stede mentalt og fysisk og viser børnene, at man gider dem. ”Man bør lytte til børnene, inddrage deres idéer og via deres reaktioner og kropssprog finde ud af, hvad der motiverer dem. Foreningen skal samtidig være et trygt frirum for børn, hvor de kan udfolde sig uden at blive målt og vejet. Der skal være plads til at eksperimentere og fejle,” sig børne- og ungekonsulent i DIF, Helle Carlsen.

TIP 3

Klik ind på dif.dk og dyk ned i det nye, online trænerunivers og blive klogere på trænerrollen. Her finder man råd og vejledning til den gode børnetræner samt et materialeunivers for foreninger og forbund.

Vægt på det sociale

Den gode børnetræner har indsigt i børnenes forudsætninger, da børn og unge udvikler sig i forskelligt tempo. ”Hvis muligt bør træneren løbende uddanne sig og opsøge viden om, hvordan træningen tilrettelægges bedst muligt, så den er målrettet efter, hvad børnene fysisk og motorisk er i stand til. Det kræver samtidig, at man viser interesse for børnenes velbefindende, da de kan have svære perioder i skolen og på hjemmefronten og kan have brug for en voksen, der lytter,” lyder det fra Helle Carlsen.