EN VIGTIG STEMME

Indrømmet. Der er et stykke vej fra vores idrætsforeninger i trygge Danmark til den forfærdelige krig i Ukraine. Men de demokratiske værdier, som det danske samfund og dermed naturligvis også dansk idræt er bygget på, er ikke til falds, når vi i denne tid forsøger at gøre vores stemme gældende i den internationale idrætsdebat.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) arbejder på at få atleterne fra Rusland og Belarus tilbage i den olympiske varme. Men tiden er ikke moden til disse overvejelser, da intet har ændret sig i forhold til Ruslands brutale krig mod Ukraine, hvor IOC efterfølgende udelukkede de to lande fra al olympisk idrætsaktivitet.

Det er vores klare budskab, som vi deler med en lang række lande verden over.

Uanset, hvilken beslutning IOC ender med at træffe, vil det skabe uro. Vi står dog fast på, at vi ikke ønsker russiske og belarusiske atleter til OL. Hvis de kommer med, vil det også få store negative konsekvenser for IOC i kraft af manglende opbakning fra politikere og befolkningerne i de europæiske lande.

Men vi kommer ikke til boykotte legene i Paris, hvis IOC vælger at gå imod vores holdning. Modsat Rusland bruger vi ikke vores atleter som et politisk værktøj, så selvfølgelig skal de danske atleter konkurrere i Paris.

I Danmark står vi stærkt i vores holdning i forhold til Rusland. Og vi står stærkt i hjælpen til Ukraine. Vores forbund og foreninger har fra dag et været klar til at hjælpe ukrainere ind i foreningsfællesskaberne. Det vil jeg gerne sige kæmpe tak for til alle jer ude i idrætsdanmark.

Også en kæmpe tak til Grundfos Fonden. Blot tre uger efter, at Rusland invaderede Ukraine, donerede fonden fem millioner kroner til DIF. Midlerne var øremærket idrætsforeningernes arbejde med flygtningebørn fra Ukraine. Et år efter krigsudbruddet har DIF via puljens midler støttet i alt 1.600 ukrainske flygtningebørn. Det er imponerende og viser med al tydelighed, at man altid kan gøre en forskel, hvis man vil.