2 minute read
TIPPET FOREBYG SPISEFORSTYRRELSER
DIF har iværksat en lang række initiativer, der tager kampen op med spiseforstyrrelser i idrætten.
Gennem den seneste tid har der været stor fokus på spiseforstyrrelser, offentlige vejninger og manglende trivsel blandt især unge kvinder i dansk eliteidræt. I DR’s dokumentar ’Fodboldens usynlige syge’ har flere kvindelige fodboldtalenter eksempelvis talt om den pris, de har betalt for jagten på landsholdet og professionel fodbold.
Danmarks Idrætsforbund tager problematikken dybt alvorlig og har igennem længere tid og i samarbejde med specialforbundene og Team Danmark iværksat en lang initiativer, der skal minimere antallet af atleter med symptomer på spiseforstyrrelser og skabe en kultur, hvor atleter og trænere tør tale om mistrivsel.
Eksempelvis revideres DIF’s træneruddannelser, der etableres en rådgivningsenhed med flere eksperter, og der laves materialer til trænere og ledere med henblik på at støtte trænerne i at spotte og håndtere spiseforstyrrelser.
”Mange oplever det faktisk som en enorm lettelse og som første skridt til at få styr på sin spiseforstyrrelse, når først det siges højt,” siger Helle Carlsen, der er konsulent i DIF med fokus på især børn og unge i idrætten.
Trænerens vigtige rolle
Mange af de initiativer, som DIF har iværksat for at forebygge spiseforstyrrelser, har trænerne som omdrejningspunkt, idet trænerne på alle niveauer er helt afgørende figurer for udøverne. Trænerne skal hjælpe med at skabe miljøer, hvor det ikke er et tabu at tale om vægt, kost og psykisk trivsel, og de skal kunne spotte og italesætte problemet, hvis en udøver begynder at udvikle bekymrende adfærd.
”Vi er helt med på, at trænerne ikke har sagt ja til at blive eksperter i at spotte eller behandle spiseforstyrrelser. De har sagt ja til at træne, skabe bevægelsesglæde og udvikle unge sportsligt og menneskeligt. Så trænerne får ikke ansvaret for spiseforstyrrelserne alene. Slet ikke. Men de får et medansvar for at hjælpe med at vende udviklingen, for de er på mange måder nøglen til udøverne,” siger Helle Carlsen.
Dyk ned i DIF’s vidensunivers om spiseforstyrrelser på dif.dk og få redskaber til at håndtere spiseforstyrrelser.
Tip 1
E-læring
DIF anbefaler alle trænere at tage det gratis e-læringskursus, som er tilgængeligt på ie.dif.dk. På det gratis e-læringskursus lærer du, hvad du skal kigge efter for at spotte en spiseforstyrrelse hos en atlet. atleter om spiseforstyrrelser og meget mere.
Tip 2
Hotline
Hvis du har mistanke om, at du selv, en holdkammerat eller en af dine spillere er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, så kan du ringe eller skrive til DIF-konsulent Maiken Ziebell på 2966 8670 eller skrive til mzb@dif.dk .
Tip 3
Reagér på mistanke
Hvis du har mistanke om, at en udøver, et foreningsmedlem eller en holdkammerat har en spiseforstyrrelse, skal du ikke løse problemet alene, men du kan hjælpe med at begynde en proces. Tal eksempelvis med udøveren i et trygt rum, vis omsorg og vær vedholdende med at tilbyde din hjælp.
MAGASINER - til enhver lejlighed
FL
SportMarketing
har hjulpet klubber & foreninger med at udgive deres medlemsblade og stævneprogrammer i over 38 år.
Vi layouter og producerer altid bladene gratisderudover bliver der også udbetalt en annonceandel til jeres foreningskasse.
Kontakt os og lad os sammen se på, om et samarbejde kan give mening for jeres forening.
Vi glæder os til at høre fra jer!
Ønsker I:
• Et talerør til alle jeres medlemmer
• Et professionelt produkt både digitalt og fysisk
FL SportMarketing
Agerbakken 21 • 8362 Hørning
Email: info@flsportmarketing.dk
Tlf.: 87 93 37 77 www.flsportmarketing.dk
• At skabe et tilhørsforhold til foreningen gennem et medlemsblad
• At fortælle den gode historie
• At tjene penge til klubkassen
• Et ”Museum” over alle de fortalte historier gennem tiden
”VORES ROYAL RUN-TRÆNING ER UFORPLIGTENDE, OG
DER ER PLADS TIL ALLE. DE GRATIS TRÆNINGSTILBUD
GØR DET DERFOR NEMT FOR FOLK AT KOMME I GANG OG
BLIVE EN DEL AF LØBEFÆLLESSKABET”
Morten Steen, løbetræner i Sparta Atletik og Løb