2 minute read
OL-RETRO – TOKYO 1964
LEGENE DER ÆNDREDE TOKYO
Tokyo var også OL-vært i 1964, hvor byen forvandlede sig fra en krigshærget storstad til en moderne metropol på få år.
Når den japanske hovedstad byder velkommen til OL og PL denne sommer, er det ikke første gang i historien. Tokyo skulle faktisk have været vært for OL allerede i 1940, men da Japan invaderede Østkina i slutningen af 30’erne og 2. Verdenskrig brød ud et par år senere, blev både værtskab og OL aflyst.
Efter krigen gik der en årrække, før Japan igen kunne komme på tale som værtsnation, så det var med stolthed og store forventninger, da Tokyo i 1964 endelig kunne byde velkommen til de første moderne Olympiske
Lege i Asien gennem tiden.
Her erklærede Kejser Hirohito legene for åbne, mens den olympiske ild blev tændt af den japanske student Yoshinoro Sakai, der blev født den 6. august 1945 nær Hiroshima. Dagen, hvor atombomben faldt over hans fødeby. Det var et symbol på håb og nye tider for ’Solens Rige’, hvor man i den grad havde forberedt sig på det udstillingsvindue, som OL er.
Før åbningsceremonien var gået et ekstremt omfattende byggearbejde, hvor japanerne løftede storbyen ud af efterkrigstidens tristhed med en ambitiøs modernisering. Her blev meget revet ned, mens lufthavne blev opgraderet og nye motorveje og baner til futuristiske lyntog, sportsarenaer, hoteller og meget andet blev opført. Det var første gang, at verden for alvor fik et glimt af den avancerede japanske teknologi, som i de efterfølgende årtier kom til at kendetegne landet.
Kæmpe symbolsk betydning
Efter nederlaget i 2. verdenskrig havde japanerne ikke den største stjerne i verdenssamfundets optik. Og da Tokyo blev valgt som værtsby i 1959, var store dele af byen
Sejleren Henning Wind fører Danmark an på det olympiske stadion i Tokyo ved de succesrige olympiske lege i 1964. Danmark vandt i øvrigt seks medaljer ved legene.
endnu ikke genopbygget efter det bombardement, som den blev udsat for i foråret 1945. Der var næsten ingen hoteller af international standard, store dele af vejnettet var elendigt og kun en femtedel af befolkningen havde rindende vand i deres toiletter. Men med værtskabet for De Olympiske Lege i udsigt, forvandlede japanerne på bare fem år deres hovedstad fra et kaotisk levn fra fortiden til en ren, spændende og moderne storby med appel til hele verden.
Legene endte med at blive en kæmpe succes, som boostede japanernes tro på sig selv og derfor stadig har en kæmpe symbolsk betydning for landet. Der blev transmitteret til hele verden, der var flere deltagende nationer med end nogensinde før og et hav af rekorder blev sat. Samtidig var det faktisk første gang, at de Olympiske og Paralympiske Lege blev afholdt af samme by.