5 minute read

PARTNERE: INGEN VINDER ALENE

INGEN VINDER ALENE

Dansk idræt indeholder både en fantastisk bredde og et elitemiljø i verdensklasse. Nu vil en ny OL- og PL-kampagne med titlen ’Ingen vinder alene’ sætte fokus på den unikke danske model.

Når en eliteatlet modtager en medalje, en frivillig serverer kaffe til et stævne, og små piger og drenge spænder sportsskoene til træning, er de alle sammen del af en helt unik model.

En særlig dansk opskrift. I Danmark får vi nemlig det optimale ud af at have en stor bredde med opbakning fra tusindvis af forældre og frivillige kombineret med et elitemiljø i verdensklasse. Det er den blanding af bredden og de bedste, der gør, at vi har langt flere idrætsudøvere i vores foreninger og samtidigt vinder langt flere medaljer, end landets lille størrelse egentligt berettiger.

Den model skal hyldes og fejres, mener centrale danske idrætsaktører og store danske virksomheder. Derfor lancerer Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Sport One Danmark nu OL- og PL-kampagnen ’Ingen

vinder alene’ sammen med deres OL-Partnere Arla, ISS, Nykredit, Salling Group, Ørsted og Elsass Fonden. I front står også nogle af Danmarks dygtigste atleter og medaljehåb i form af Mads Mensah, Sara Slott Petersen, Lasse Norman Hansen, Daniel Wagner og AnneMarie Rindom.

Men den unikke danske idrætsmodel har som resten af samfundet været under pres. Det har i månedsvis været umuligt at mødes i foreningerne og klubberne på grund af COVID-19. Fællesskabet har været fraværende. Klubberne har mistet medlemmer, og da de heller ikke har kunnet få penge ind fra stævner eller andre arrangementer, knager det i dansk idræt. ” I en tid, hvor vi skal genstarte fællesskabet, er det godt at minde om, at vi faktisk har noget unikt, der er værd at bevare og styrke,” siger Didrik A. Fjeldstad, der er administrerende direktør i Sport One Danmark, som er DIF og Team Danmarks kommercielle selskab.

”Vi har noget unikt, der er værd at bevare og styrke”

Didrik A. Fjeldstad, administrerende direktør i Sport One Danmark

Elitemiljø i verdensklasse

Udover den store bredde har Danmark også et elitemiljø i verdensklasse, der er med til at gøre os hurtigere, højere, stærkere end andre nationer. ”Vi har blandt andet i Team Danmark nogle af de førende eksperter inden for ernæring, træning og det mentale, og vi har et enestående samarbejde om forskning med universiteterne. Også her har vi en særlig dansk tilgang,” fortæller Didrik A. Fjeldstad. ”Det betyder, at vi samarbejder med andre. Det er en meget dansk ting. Vi har en åben, demokratisk og moderne tilgang til viden.”

Virksomheder støtter kampagnen

Den nye kampagne handler både om at skabe opmærksomhed blandt befolkningen og om at komme tilbage til foreningerne og fællesskabet efter en lang hård corona-krise. En lang række af landets største virksomheder har valgt at støtte op om budskabet for at hylde fællesskabet – og de grundpiller samfundet hviler på. En af dem er Nykredit.

”Under enhver medaljepræstation står et fundament af brede skuldre - nemlig de mange frivillige, som er med til at skabe den unikke idrætskultur, vi har i Danmark. Det vil vi gerne støtte op om, for vores foreninger og fællesskaber er med til at skabe flotte resultater. Derfor er vi også i Nykredit stolte over, at vi sammen med en række andre store virksomheder får lov til at bakke op om de dygtige OL-atleter,” siger koncernchef i Nykredit, Michael Rasmussen og fortsætter: ”Efter over et år med corona har vi i endnu højere grad brug for at mærke fællesskabet igen. Jeg er sikker på, at stoltheden over vores danske atleter kan være med til at bringe os sammen efter en tid, hvor vi har været mere hver for sig end sammen.”

Han bakkes op af Salling Fondene, der gennem en årrække har været Team Danmarks største olympiske partner, men som også på grund af coronaen har ydet et ekstra bidrag til dansk idræt.

”Ovenpå det seneste år er det vigtigt at huske, hvor langt vi kan nå med sammenhold, og derfor er den brede opbakning til vores topatleter afgørende. For når vi står sammen, viser vi, hvad Danmark kan. Det er i fællesskabet mellem frivillige, foreninger, eliteudøvere og idrættens olympiske partnere, at vi udretter noget virkelig stort, og OL og PL er et godt billede på, at vi er stærkere sammen og når længere og højere i fællesskab. Det vil vi i Salling Group gerne være med til at styrke og værne om,” siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.

Positiv forskel

Mange virksomheder ønsker i dag at gøre en positiv forskel – også i deres markedsføring. Frem for ”blot” at reklamere ønsker flere at medvirke til at underbygge samfundet som helhed, forklarer Didrik A. Fjeldstad. ”Der er en stigende tendens til, at mange firmaer gerne vil gøre noget ekstra for samfundet. Og der passer idrætten perfekt ind.

BAK OP

Kampagnen ’Ingen vinder alene’ løber fra 28. juni til 8. august samt under PL i august, hvor du kan møde de fem OL- og PL-atleter og alle dem, som står bag.

Gennem film og billeder på sociale medier, i aviser, på stationer i hele landet samt gennem partnernes egne kanaler, som eksempelvis mælkekartoner og megabannere på bygninger og butikker.

Alle i Danmark opfordres til at dele sin opbakning på ol.dk i form af videoer og hilsner til alle de atleter, der repræsenterer Danmark til OL 2020 i Tokyo fra den 23. juli og til PL 2021 fra 24. august.

Især når man taler både bredde og højde. For det er ikke bare en klub eller en atlet, man støtter, det er Danmark og den danske model.”

I det hele taget håber man at vise, hvor vigtig idrætten er i Danmark, og at den er mere attraktiv end nogensinde for kommercielle partnere. ”Sport er en fantastisk måde at få eksponering på som virksomhed, og man kan samtidigt være med til at gøre en forskel i samfundet. Det vil vi gerne vise, så vi kan tiltrække endnu flere partnere, for vi har brug for økonomi, hvis den unikke danske model skal fortsætte. Ellers kan vi ikke understøtte vores atleter, eksperter og foreninger. Vi har brug for finansiering. Det skammer vi os ikke over at sige,” siger Didrik A. Fjeldstad.

This article is from: