HURTIGERE, HØJERE OG STÆRKERE

Atleterne bliver ved med at sætte rekorder. Udviklingen inden for træning, behandling og restitution gør, at der til stadighed bliver sat olympiske rekorder.

Den menneskelige fysik er som udgangspunkt præcis den samme som ved de første moderne lege i Athen i 1896. Alligevel har man siden de første lege og frem til i dag set løbende forbedringer af atleternes fysiske formåen og præstationer.

På herrernes maratondistance, en af OL’s mest klassiske discipliner, er der eksempelvis barberet næsten en halv time af den tid, som verdens bedste maratonløbere kunne præstere for små 100 år siden ved OL i Paris 1924.

Det er blandt andet måden atleternes kroppe bliver behandlet på før, under og efter de store konkurrencer, der har medvirket til, at atleternes kroppe er blevet stærkere og i princippet kan yde mere.

Og der er stadig flere parametre, man kan skrue på i forhold til at opnå ’hurtigere, højere og stærkere’ resultater. Det mener blandt andre Peter Møller, som er sportsfysiolog hos Team Danmark. ”Jeg tror stadig på at vi sammen med trænere og atleter kan blive bedre til at forstå, hvordan vi bedst sammensætter træning, alt efter atletens niveau, baggrund og arbejdskrav. Det er bunden af isbjerget. Men andre forhold end træning optimeres der også løbende på. Vi bliver for eksempel bedre til at varme op, til at holde folk varme og til at køle dem ned før eller efter aktivitet, hvis det er nødvendigt: Alle de her ting, der ligger rundt om præstationen, bliver vi bedre til,” siger Peter Møller Christensen.

Små ting gør os bedre

Michael Ries Dünweber er ligeledes en af dem, 'der skruer' på atleternes kroppe i det daglige. Han er sportsfysioterapeut og ansat som ekspert i Team Danmarks sportsmedicinske team, hvor han er hovedansvarlig for de danske badmintonspillere. ”Jeg rejser rundt i verden med atleterne. Til EM, VM, OL. De allerstørste turneringer. Men vi har også det lange seje træk, for det er os, der passer atleterne i hverdagen,” fortæller Michael Ries Dünweber.

Team Danmark holder til i Idrættens Hus i Brøndby, hvor blandt andet også de bedste badmintonspillere træner til daglig. Det er meget praktisk, for så er der rig lejlighed til at holde snor i Viktor Axelsen og de øvrige elitespillere. Og mens almindelige motionister som regel først søger hjælp hos fysioterapeuten, når skaden ER sket, så bliver små problemer hos eliteatleterne taget før de bliver store. ”Fordelen her er, at atleten har mulighed for at komme hver eneste dag. For eksempel kan Viktor Axelsen altid få fat i mig. Selv når det bare er småting, så får vi adresseret det og taget problemet i opløbet,” siger Michael Ries Dünweber.

Flere rekorder

Peter Møller Christensen fra Team Danmark er sikker på at vi ikke har set den sidste olympiske rekord endnu. ”Når man kigger på historiske rekorder, så kan man ganske vist se, at vi er på den flade del af kurven, men der bliver stadig slået rekorder,” siger han. Og det er altså ikke kun, fordi atleterne får bedre sko at løbe i. Det er også fordi atleterne selv bliver bedre. ”Vores arvemasse har mig bekendt ikke ændret sig meget på 100 år, så de unikke talenter har altid været der,” siger Peter Møller Christensen, som alligevel tror at atleterne kan blive endnu bedre. Også selv om den enkelte atlet har helt samme fysiske og

”Vores arvemasse har mig bekendt ikke ændret sig meget på 100 år”

Peter Møller Christensen, sportsfysioterapeut iTeam Danmark

fysiologiske udgangspunkt som for eksempel danske Viggo Jensen, der vandt guld i vægtløftning ved de første lege i Athen i 1896, eller 'Lille henrivende Inge', der svømmede sig til bronze i Berlin '36. Det handler nemlig ikke om atleternes fysiske udgangspunkt, men om alle de små ting man kan skrue på i sekunderne, minutterne, dagene, ja selv i årene der går før startskuddet lyder.

De vigtige tjek

Michael Ries Dünweber lever af at flytte små promiller. Både når de store turneringer ER

”Mængden af belastning er afgørende”

Michael Ries Dünwebers, sportsfysioterapeut i Team Danmark

i gang og atleterne bliver skadede, slidte, trætte og skal behandles både før under og efter kampene, og når - eller måske især - når det kun gælder rutinetjek, hvor der ikke på forhånd er noget galt. ”Når Viktor Axelsen kommer ind, så er det vigtigt at jeg ikke kigger mig blind på at han bare skal ind og have standardpakken, selv om jeg kender ham ud og ind. Jeg er nødt til at undersøge ham ordentligt. Jeg går hans hofter, knæ, fødder, ankler og så videre efter,” siger Peter Møller Christensen. ”Du kan godt have ondt i knæet, men det kan måske være fordi du har en ankelskade i den modsatte side, som gør at du har aflastet med højre ben. På den måde er det vigtigt at gennemgå hele kroppen i forhold til at alle led har fri og fuld bevægelse, at der ikke er nogen restriktioner. Kigger jeg kun på knæet og glemmer at kigge nord og syd for problemet, så misser jeg noget af det der er med til at forstærke eller vedligeholde problemstillingen,” forklarer han.

Teamwork og balance

En af de ting, der ofte er med til at gøre en atlet til en af verdens bedste, er viljen til at træne meget. Men man kan også træne FOR meget, og her er det vigtigt at der er god kommunikation mellem atletens forskellige trænere: Hvis både fysioterapeuten, den tekniske træner og den fysiske træner ordinerer træningsøvelser, så er der pludselig risiko for, at atleten bliver overbelastet. Derfor handler en vigtig del af Michael Ries Dünwebers arbejde om at sidde med ved skrivebordet når atleternes træning skal tilrettelægges. ”Mængden af belastning er afgørende. Vi har et område vi kalder 'load monitoring', hvor vi holder øje med atleternes samlede belastning. Det er derfor det er vigtig med en klar kommunikation imellem det team, der er omkring atleterne”, siger han.

Dele af denne artikel har også været bragt i magasinet Krop & Fysik www.krop-fysik.dk