6 minute read
JAGTEN PÅ DETALJEN
Cykelhjelmen. Masten. Buen. Svømmedragten. Skoene. De danske OL-atleter skal ramme topformen ved OL – og det skal deres udstyr også. Jagten på det optimale udstyr minder nærmest om et våbenkapløb mellem de internationale konkurrenter.
Når startskuddene lyder ved OL i Tokyo, så er det ikke kun atleternes fysiske og mentale form, der skal være helt i top. OL er nemlig også kulminationen på et årelangt og grundigt arbejde med at optimere atleternes udstyr og ikke mindst jagte den lille bitte detalje, der kan betyde sejr eller nederlag på banen.
En af dem, der søger for, at de danske atleter ikke går ned på udstyret, hedder Andreas
Top Adler. Han hjælper Danmarks OL-atleter med alt, hvad der har med materiel, udstyr og teknologi at gøre. Andreas Top Adler er ansat som præstationsingeniør hos Team
Danmark med særlig fokus på OL-atleternes udstyr, lige fra baneholdets hjelm og dragter, over sejlernes master til roernes årer. ”Min helt store opgave er at eliminere tilfældigheder: At skabe de bedste forudsætninger for, at atleterne ikke er bagud allerede, når de står på startstregen eller startskamlen.
Om det så er badehætten, åren eller smørelsen på kæden, så har vi gjort et eller andet for at teste, om vi kunne have gjort det bedre,” siger han.
100 forskellige stoffer
Andreas Top Adler er ikke alene om opgaven. Han trækker på ressourcer både hos private samarbejdspartnere og hos forskere på universiteterne, som skaber ny viden inden for relevante områder. ”Vi har nået et niveau, hvor vi arbejder med de små detaljer som almindelige tilskuere ikke kan se. Men er man inde i miljøet, så er der meget stor forskel,” siger han og forklarer som et eksempel, at skuldrene på banerytternes dragter er lavet af en anderledes stoftype end resten af dragten.” ”Vi har kigget på måske 100 forskellige stoffer, og på hvordan man kan bruge syninger til at guide vinden attraktive steder hen. Vi er nede i små detaljer, men mange små detaljer gør en forskel,” siger han.
JAGTEN PÅ DETALJEN
“En forskel der måske nok kun kan måles i bittesmå brøkdele af sekunder, kan udgøre forskellen mellem guld, sølv, bronze – eller ingenting.”
Eftersom Danmark eksempelvis har tradition for gode resultater i banecykling på den olympiske velodrom, så kan der let være et meget håndgribeligt udbytte af bestræbelserne i detaljejagten i form af medaljer om halsen på de danske cykelryttere. Det samme gør sig gældende i de sportsgrene, der foregår på vandet. Også her har Andreas Top Adler godt fat. Både årer og skrog er der nemlig arbejdet minutiøst med. ”Om det så er roning, kajak eller sejlsport, så er bådens overfladebehandling nøje udvalgt. Reglementet siger, at man ikke må
VIDSTE DU AT...
…den tekniske udvikling på sportsområdet påvirker vores hverdag?
Eksempelvis er meget af den teknologi, der sidder i moderne biler i dag, i første omgang blevet udviklet til Formel 1-biler. påklistre noget på bådens overflade. Man må for eksempel ikke sætte hajskind på siger han, før han nærmest skælmsk tilføjer: ”Men det er ikke ulovligt at polere og voksbehandle båden med en voks, der indeholder elementer og partikler som ikke slipper båden. På den måde kan det ikke udelades at man kan vokse en struktur på båden,” siger præstationsingeniøren.
Rumforskning
Når Andreas Top Adler fortæller om sit arbejde, så minder han lidt om den omtalte voks på båden. Han strejfer nemlig kun overfladen og går ikke i dybden. Jagten på detaljerne og det optimale udstyr til atleterne er således omgivet af stort hemmelighedskræmmeri. ”Jeg er jo ikke interesseret i, at England og Australien og de andre også kan få den hundrededel af et sekund. Og vi kan se, at det ikke er alle lande, der roder med det samme som os. Det er et lille lukket våbenkapløb,” siger han med et grin.
Hver gang den olympiske ild bliver slukket, kommer alle hemmeligheder dog frem i lyset.
“Efter OL bliver der udgivet artikler fra universiteterne om de forskellige opfindelser. Så kan alle læse dem og få fat i udstyret
selv, og det er så det nye niveau. Og så kan alle prøve at løfte niveauet igen ved næste OL”, siger han.
Og når alle eliteatleterne har fået nye højteknologiske løbesko, lettere kajakker og bedre hjelme til cykelturen, så kan helt almindelige mennesker også nyde godt af udviklingen fra den øverste hylde. ”Elitesporten er ligesom rumforskningen. Det er der hvor materiellet, udstyret og teknologien bliver presset til det yderste. Og så kommer det i sidste ende alle til gode,” siger Andreas Top Adler.
Dele af denne artikel har også været bragt i magasinet Krop & Fysik www.krop-fysik.dk
Svømmedragter er blandt de effekter som har udviklet sig en del gennem årene i jagten på bedre resultater.
TRE STÆRKE OPFINDELSER FRA ELITESPORTEN
Hajdragter:
Haj-svømmedragterne var inspireret af virkelighedens hajskind, som har en ru overflade. De revolutionerede svømningen og sørgede hurtigt for et hav af verdensrekorder i 2007 og 2008. Indtil dragterne igen blev forbudt ved konkurrencer, fordi de blandt andet øgede svømmernes opdrift og nedsatte vandmodstanden.
Carbon:
Cykler, robåde, sejlbåde, årer… Der er nærmest ikke en sportsrekvisit der ikke er lavet af carbon i dag. Det er et lettere og stivere materiale med meget bedre mekaniske egenskaber.
Supersko:
Det er det nye hotte inden for atletikken. Før var sko en komfortting, nu er det en performanceting med de nye såkaldte supersko, der har meget eftergivelige carbonsåler. Sålerne i skoen øger elasticiteten i atletens fod, så der går mindre energi tabt hver gang man sætter foden ned.
3D-PROTESE HJÆLPER ROSENMEIER
Peter Rosenmeier kan slippe protese-bekymring efter det er lykkedes at digitalisere og producere en tro kopi af hans protese.
SCANPIX/RITZAU TEAM DANMARK
Den regerende europamester, verdensmester og paralympisk mester i bordtennis Peter Rosenmeier har altid haft en bekymring siddende i baghovedet, når han skulle spille store turneringer.
Den 37-årige paraatlet spiller med en protese, der gør, at han kan holde fast på bordtennisbattet. Uden den kan han ikke spille.
Han kan heller ikke spille med en anden lignende protese, for hvis den afviger bare en lille smule fra originalen, vil det påvirke hans skud for meget. Protesen er håndlavet af en bandagist, så det har ikke været muligt at lave en tro kopi af den. Så hvad ville der ske, hvis protesen en dag gik i stykker under en kamp? ”Hvis protesen gik i stykker, så kunne jeg gå over på den anden side af bordet og sige tak for kampen, for jeg havde ikke noget alternativ,” fortæller Peter Rosenmeier. Den bekymring kan han nu parkere. Det er nemlig lykkedes forskere at digitalisere og producere en tro kopi af Peter Rosenmeiers protese. Ved at trykke på en knap kan de producere en mere. Og en mere. Og en mere. Der er faktisk ikke længere en grænse for, hvor mange kopier af protesen de kan producere. Derfor kan Peter Rosenmeier nu have fire kopier liggende i tasken, når han spiller turneringer.
Tro kopi
Det er IPU, der har ledet den faglige del af projektet, og sammen med DTU har de digitaliseret Peter Rosenmeiers protese. På samme tidspunkt fik IPU en henvendelse fra AddiFab, der er Danmarks eneste 3D-printer producent. Virksomhedens flagskib er en printer, der kan håndtere print af støbeforme. Dermed kan de forvandle et 3D-print til et fysisk objekt. Den teknologi ville de gerne prøve af, og det var lige præcis, hvad der var brug for, hvis det skulle lykkes at producere en tro kopi af Peter Rosenmeiers protese. ”Det her er temmelig innovativt. Det er første gang, man har lavet forløbet med at CT-scanne, datasegmentere, lave en CAD-model, 3D-printe en form og sprøjtestøbe den,” siger Daniel Minzari, Specialist Engineer hos IPU.
