Nyhedsbrevet PIONEREN december 2015 by Ingeniørregimentet

#10

NYHEDSBREVET

PIONEREN

December 2015

I DENNE UDGAVE Side 2

Obersten har ordet

IGR Uddannelsesdage for officerer

Ingeniørtropperne årsdag blev fejret

Exercise Trident Juncture 2015, 1 BTN

Skarp ammuntionsrydningsøvelse

10 Har IGR udsendte i Israel?? 13 En beretning om gennembrydning 15 KONSTKMP indsat i Kuwait 16 Navnenyt 20 Skydeperiode i Grafenwöhr 24 DECON på opgaveløb i terrænet 25 305 julegaver til danske soldater 26 Da julemanden kom forbi Skive 27 Øvelse Northern Challange på Island 29 Trident Juncture 2015, 3 BTN 33 HJV-soldater bliver ansat ved JDR 35 VIKING STAR 2015 37 Modtagecentre til flygtninge

REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, 7282 5021, igr-gse01@mil.dk Redaktion: Ingeniørregimentet, Garnisonenstøtteelementet (GSE) Formål med nyhedsbrevet: At styrke informationsniveauet mellem ansatte på Skive Kaserne Næste udgave af Nyhedsbrevet ”PIONEREN” udkommer medio marts 2016 Deadline for input er 19. februar 2016 til Redaktionen

Forside foto:

Forside foto: 1 PNIGKMP på skydeperiode i Grafenwöhr, Tyskland

7 HBUKMP på feltøvelse 1 Side 1

Obersten har ordet…. Af Oberst Christian Arildsen, Regimentschef og Garnisonskommandant

Vi har netop hjemsendt de knapt 300 værnepligtige, der startede i august. Det er glædeligt, at rigtigt mange har valgt at tegne kontrakt for en reaktionsstyrkeuddannelse, som startede 1. december. I alt ca. 80 konstabelelever, hvor ca. 30 kommer fra andre regimenter. Rigtig hjertelig velkommen til jer! Siden sidst har vi fejret regimentets 331 års fødselsdag med en march og parade i Skive by. Her udnævnte vi årets militære og civile medarbejdere, samt de to bedste kammerater fra 6. og 7. HBU kompagni. Efterfølgende var der boller og kakao i parolesalen med gæster fra byen og fra pionerforeningerne. Regimentet har været indsat til etablering af flygtningemodtagecentre i Vordingborg og i Søgård. I alt er der plads til mere end 2.000 mennesker i de to lejre. Jeg har besøgt begge lejre og der er tale om rigtigt fint arbejde under 3 Konstruktionsbataljons ledelse.

Jeg havde lejlighed til at besøge øvelse Northern Challenge på Island i efteråret, hvor mange EOD hold fra 8 forskellige lande trænede i rydning af forskellige typer vejsidebomber. Læs mere om denne øvelse inde i bladet. Ellers har store dele af regimentet været på øvelse TRIDENT JUNCTURE i Spanien. Dels et stort kampingeniørbidrag i Chincilla og et CBRN-bidrag i Saragoza. Det er mange år siden, at vi har deltaget i så stor en øvelsesaktivitet. Ca. 35.000 mand deltog i øvelsen. Deployeringen og redeployeringen var en kæmpeudfordring i sig selv. 1 PNIGBTN og 3 CBRN– og KONSTBTN har begået en artikel om øvelsen. I 2016 får vi også travlt. Vi må forberede os på fortsat at være et meget efterspurgt regiment, når der skal bygges, ryddes, trænes eller indsættes. Rigtig glædelig jul til alle!

Vi har stadigt soldater indsat i internationale operationer: Afghanistan, Irak, Israel, Sydsudan, Mali og Kosovo. Jeg håber, at alle er nævnt. I Kosovo har vi 30 mand som bevogtningsstyrke. Hold 33A kom hjem i begyndelsen af november samtidig med, at vi udsendte hold33B. Hold 33A donerede overskuddet fra DANCON marchen til Veterancafeen i Skive og til Simone Bech Nielsen. Flot!. Jeg regner med at besøge 33B i begyndelsen af januar.

Juletræet på Skive Kaserne 2015 Side 2

Regimentschefen samlede over 100 officerer Af oberst Christian Arildsen, Regimentschef Foto: Heri Niclasen, IGR Jeg gennemførte i dagene 12.-13. november Ingeniørregimentets uddannelsesdage for vores officerer. Uddannelsesdagene er en årligt tilbagevendende efterårsbegivenhed og suppleres af en enkelt årlig uddannelsesdag i foråret, hvor mellemlederne også deltager. I efteråret deltager regimentets faste officerer, reserveofficerer og vores eksternt tjenstgørende officerer. Denne gang gennemførte vi orienteringer og drøftelser, hvor rammer, vilkår, målsætninger og opgaveløsning

var en stor del af programmet sammen med gode orienteringer fra officerskolleger nyligt hjemvendt fra internationale missioner. Vi var samlet det meste af torsdagen og igen fredag morgen, hvor vi i øsende regn fik forevist regimentets nyere materiel. Resten af fredagen var vi opdelt og gennemførte gode drøftelser inden for hvert af vores fem ingeniørspecialer, inden vi sluttede samlet af midt på eftermiddagen for at blive klar til den store gallafest fredag aften.

Vis korpsånd Ingeniørregimentets Personaleforening har indkøbt et nyt parti regimentsbælter. De findes i størrelserne 100 og 120 centimeter. Regimentsbælterne koster 200 kr. pr. stk og kan købes hos seniorsergent Ole Harder, Stab Ingeniørregiment. Ole kan kontaktes på telefon 7282 5023 / 5086 4722 eller mail oh@mil.dk.

Side 3

Ingeniørtropperne årsdag blev fejret Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri Niclasen, IGR Fredag den 6. november fejrede Ingeniørregimentet 331 års fødselsdag. Dagen blev markeret med march gennem Skive By og parade på Posthustorvet. Ca. 600 ingeniørsoldater stod til parade på Posthustorvet, hvor fanen blev ført til midten med fanemarch med halv takt. Da fanen var ført på plads på Posthustorvet saluterede Nørrejyske Artilleriregiments Saluteringslaug med 6 skud. Der blev delt gaver og hæder ud til årets faste medarbejdere samt til bedste kammerat ved 6 & 7 HBU kompagni. Følgende modtog hæder: Årets faste militære medarbejder 2015 Seniorsergent Leif Schelander Jørgensen, ST/IGR Årets faste civile medarbejder 2015 Overassistent Lene Have Svendsen, DOSKI/FES Bedste kammerat 6. HBU Menig Nikolaj F.P. Sørensen Bedste kammerat 7. HBU Menig Ditte Drejer Se billeder under ”Navnenyt”. Under paraden blev der holdt taler af regimentschef oberst Christian Arildsen, Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard og repræsentant for Danske Soldaterforeningers Landsråd Sven-Erik Magnussen. Efter paraden blev der serveret kakao, boller og kage i kasernens Parolesal. En flot og festlig markering af regimentets 331 års fødselsdag.

Se flere billeder på næste side! Side 4

Side 5

Exercise Trident Juncture 2015 Af PL Hougesen, DF/2DEL/8PKIGKMP/1 PNIGBTN

NATOs øvelse, Trident Juncture, er den største øvelse i 13 år! Billedet ovenfor viser en lille del af øvelsestagerne den del IGKMP 2015-II indgik i. Det danske IGKMP indgår, som de fleste er bekendte med, i den danske reaktionskampgruppe 2015-II. I Chincilla, det øvelsesterræn vi befandt os i, var der omkring 850 danske soldater. Der blev lagt stor vægt på selve deployeringsdelen af øvelsen, da det er her den danske reaktionskampgruppe har den største mulighed for at øve dette.

Som kulmination på de tre handlebaner gik vi videre til BDE øvelsen, hvor vi arbejdede sammen tre BTN, henholdsvis, en italiensk, britisk og dansk. Det var anderledes, at kunne se de store ENH bevæge sig i TN, og særligt da den danske BTN gennemførte optagelse af den britiske. I stedet for at gå i flere detaljer om øvelsen, vil jeg vise en billedserie. Se videre på de efterfølgende sider 

Udover selve deployeringen, og selvfølgelig redeployeringen, gennemførte vi tre handlebaner. De startede alle ud med en dag til ”Battle Preperation”, hvor vi havde mulighed for befalingsudgivelse og teknisk/taktisk indøvelse. Efter en dag med dette, gik vi de efterfølgende to dage på med en handlebane. Kort fortalt bestod de tre baner af, advance to contact (i et forholdsvis åbent område). Coin handlebane, som foregik i meget kuperet TN, meget kanaliserende. Sidste handlebane var bykamp, hvor de danske soldater fik stor ros af diverse KOF (herunder også udenlandske), for vores hastighed.

Stemningsbillede fra Drivers Party, forholdsvis mange KØTJ.

Side 6

Netop ankommet til Albacete, herfra afventer vi transport til øvelsesterrænet Chincilla.

MEKIGDEL byggede FB. PNIGDEL inddrog den.

Udsigt over øvelsesterrænet, det var som nævnt tidligere, meget åbent.

En PMV ses passere PNBRO.

Spanien er ikke = solskin hele tiden. Vejret var meget omskiftende, og til tider mindede vejret lidt om Oksbøl.

Billedet er taget fra læssemaskinens synspunkt. Den er her i gang med at støtte MEKIGDEL oprettelse af FB.

Vores PNMIRK, der holder i nogenlunde skjul. Det var særligt udfordrende på den første handlebane, at finde passende steder til IGKDO, hvorfra vi også kunne rykke ud hurtigt.

Her ses en PNGRAV, vores maskiner var med til at lave. Særligt ved denne var, at den havde en spændevidde på 2.5m, således en KVG ville kunne passere den, men FJ KØTJ kunne ikke. Dermed holdt vi en modangrebsakse åben for KVG. Side 7

Skarp ammuntionsrydningsøvelse i Letland Af PL F. Beier, CMDDEL/5 EODKMP

CMDDEL blev inviteret til at deltage i EX DETONATOR, som er en skarp ammunitionsrydningsøvelse, som Letlands EODKMP har gennemført i de sidste 10 år. Sammen med det danske bidrag, deltog der også ENH fra Letland, Sverige, Tyskland, Luxembourg, Estland, Litauen samt observatører fra Frankrig. Det danske bidrag bestod af CMDDEL med en SANGRP og MASK støtte, MMEK, samt en ADV SEARCH GRP som forestod UDD af lettiske ENH, på minesøgere. I alt 39 mand.

samt sikkerhedsbreifinger og befalinger for selve øvelsen. Det viste sig, at omfanget af ammunitionstyper i Cekule var meget stort og spændte over alt fra håndvåbenammunition, artillerigranater, morterer, håndgranater, miner, flybomber og diverse sø-ammunition. Alle enheder fik deres eget operationsområde, der varierede meget i størrelse, hvori der var fokus område. CMDDEL fik operationsområde DELTA med fokus område WOLF, som var et stort vandfyldt krater. Krateret var ca. 80 meter i diameter, hvoraf vandspejlet i krateret var ca. 25 meter i diameter.

Hvorfor har Letland inviteret os på øvelse? Øvelsen foregik i Cekule nær Riga som er et gammelt ammunitionsdepotområde på ca. 2 km², der blev opført før 2. verdenskrig. Området blev under den tyske besættelse udsat for angreb, hvor flere af bunkerne i området blev sprængt. Dette medførte en hel del udkast af ammunition i hele området. Kraterne fra disser sprængninger blev under Sovjettiden, hvor området igen blev anvendt til opbevaring af ammunition, brugt som branddamme. Da russerne trak sig ud af Letland, havde de ikke kapacitet til at tage alt deres oplagte ammunition med sig, hvorfor man valgte af skille sig af med dette på stedet. Det blev gjort ved at dumpe det i branddammene, grave store huller og dumpe det heri osv. Alt i alt betyder dette, at der er store mængder af ammunition, der ligger begravet, som nu ønskes fjernet. Hvad skulle vi så? Vi ankom til NDA (National Defence Academi) i Riga torsdag aften, hvorefter vi fik forevist vores indkvartering og efterfølgende fik aftensmad. Dagen efter var en stille og rolig dag, hvor der kun var en åbningsparade for de deltagende enheder og en icebreaker om aftenen, hvor vi alle kunne mødes til lidt at spise og drikke. De næste par dage gik med undervisning på den lettiske EOD skole, hvor vi blev undervist i ammunitionskendskab – specifikt til det område vi skulle være i,

Det danske bidrag set for oven i område WOLF. Set fra venstre er det SANGRP, de fire CMDGRP efterfulgt af MASK/ MMEKstøtte.

Vores primære fokus var at søge i dybden, da der under tidligere øvelser i Cekule, var gennemført overfladesøgning i næsten hele området. Dog kunne vi ikke undgå at gennemføre overfladesøgning, da der er en tendens til at nogle lokale søger efter ammunition i området, for at bjærge kobber fra føringsbåndene på artillerigranater. Hvordan? Vores fokus område, WOLF, blev opdelt i fire sektorer, som hver CMDGRP blev indsat i. Herefter gik GRPerne i gang med deres overfladesøgning, således at de kunne få etableret deres felter til dybdesøgning. Det viste sig hurtigt, at vi ikke kunne anvende vores minesøgere pga. metalforurening i jorden, både fra ammunition, fragmenter og andet jernaffald, hvorfor GRP´erne anvendte bombesøgere i stedet. Side 8

Der blev dog stadig gravet rigtig meget jernaffald op af jorden, hvilket var besværliggjort af rødder fra større træer, som var fældet inden vores ankomst.

tomme granatskaller, hylstre og tilsvarende ufarlige jerndele fra ammunition. Disse UXO’er blev efterfølgende transporteret til sprængningsområde og bortsprængt af lettiske enheder. I alt blev der på øvelsen fjernet næsten 2.500 UXO’er fra Cekule, på de fem dage som øvelsen varede. På trods af det, estimerer det lettiske EODKMP, at der går ca. 50 år før Cekule kan erklæres ryddet for ammunition. Udover de mange UXO’er som vi fandt, fik vi en masse læringspunkter og ikke mindst erfaring med dybderydning, som vi ikke kan genskabe under træning herhjemme.

En CMDMD er i gang med at søge baner, med bombesøgeren.

Resultatet? I løbet af de fem dage, hvor CMDDEL var indsat, lokaliserede og fritlagde vi 447 UXO’er, samt en masse

At kunne arbejde i et skarpt miljø, hvor de langt de fleste af de UXO’er der bliver fundet kan transporteres videre, giver en helt andet forståelse for brugen af vores søgemateriel, hvor især verificering af udslag og frasortering af forurening kan give udfordringer.

Et lille udpluk af UXO’er. På billedet ses fundene fra én GRP på øvelsens 3.dag. Her ses blandt andet 155mm artilleri, 76 mm artilleri, 50 mm morterer og diverse brændrør til granater og morterer. Standen på de UXO’er vi fandt, varierede meget alt efter hvilket jordlag de blev fundet i. Hovedparten var dog meget rustne. Side 9

Har IGR udsendte i Israel?? Af MJ (+) Mikael Søgaard, pt. udsendt til UNTSO

Efter at have læst sidste nummer af Pioneren kunne jeg konstatere, at selv RC er i tvivl – da mange andre missioner blev nævnt i RCs forord – men ikke et ord om UNTSO. Men den er god nok – IGR er også repræsenteret her.

Missionen er FNs længste (og første) samt den eneste der ikke skal have sit budget revurderet hvert år – hvilket betyder at missionen som udgangspunkt bare kan fortsætte og fortsætte – en virkelighed der nok også er meget reel, når man kigger på området generelt.

Men hvad er det for en mission – det vil jeg i denne artikel forsøge at give et indtryk af. Historien bag missionen vil jeg ganske kort give et indblik i, så du som læser har en bedre forståelse for den verden man arbejder i i UNTSO missionen.

Oprettelsen af missionen skete tilbage i 1948, da det Britiske mandat vedrørende Palæstina ophørte året og man opdelte området i en Palæstinensisk stat og en Jødisk stat. Dagen efter at oprettelsen var effektueret startede Palæstinenserne væbnede angreb mod Israel. Det blev derfor besluttet, at FN skulle indsætte observatører til at overvåge våbenhvilen og derved var UNTSO født. Siden da har der været krige mellem Israel og dets naboer i 1956, 1967 og 1973 og altid har FNobservatørerne tilknyttet UNTSO været tilstede og forsøgt at meditere mellem de stridende parter og under våbenhviler overvåget disse for på den måde og hjælpe til med at konflikterne ikke har udviklet sig mere end højst nødvendigt. Gennem tiderne har missionen ændret sig en hel del og i det næste vil jeg give et indblik i hvorledes missionen ser ud i dag: Som udsendt FN-observatør i denne mission er man af sted i 12 måneder og missionen er kun for officerer.

Missionen dækker 5 lande (Israel, Egypten, Jordan, Libanon og Syrien) – hvor der er fast repræsentation af observatører i alle lande minus Jordan. At missionen dækker fem lande er i og for sig også en smule usædvanligt.

Side 10

Man starter missionen i Jerusalem, hvor hovedkvarteret for UNTSO er placeret. Her har man fire dages introduktionsforløb med en masse briefinger samt FØHJprøve, køreprøve og en brandslukningsprøve. Det virker en smule ligegyldigt når man står i det – men vilkårene er ens for alle – og man skal huske på at det ikke kun er Vesteuropæiske lande der bidrager til missionen, men også mindre veludviklede lande, hvor det ikke er kutyme at man holder tilbage for rødt lys (fordi det ikke findes hvor de kommer fra)!! Det er også i løbet af disse dage, at man endeligt finder ud af hvor man skal udstationeres til at starte med. Det kan være enten Libanon eller Israel. For mit vedkommende startede jeg i Israel og var observatør i den nordlige del af Golanhøjderne på henholdsvis Observations Post (OP) 51 og OP 73 (der hvor de fleste kampe mellem diverse fraktioner i Syrien og den Syriske Regeringshær foregår).

OP set fra oven.

Som observatør er man ude på OP’et i enten 7 eller 14 dage af gangen og her går tjenesten ud på at observere ind i det område som kaldes Area of Separation (AOS).

Nedslag i AOS.

I AOS er det ikke tilladt for nogen at have våben eller gennemføre kampe – det overholdes så overhovedet ikke på nogen måde af specielt oprørsstyrkerne. Missionen er en ubevæbnet mission hvilket jo betyder, at vi ikke har nogle midler og gøre med ud over vores øjne, kikkerter og radio. Så som observatør i UNTSO skal man gøre sig klart at man ikke kan ”blande” sig – hvilket heller ikke er formålet. Observe and Report – det er missionens mantra.

Udsigten fra OP 51 og OP 73.

På OP’et er man altid tre mand af gangen – i dagtimerne er én mand ude og køre patrulje med en fra et af de andre OP’er. Så det er altså en varieret hverdag – hvor man både er stationær og kigger på sit ansvarsområde ud for OP’et – men også en mere mobil del, hvor man i høj grad selv styrer hvor man kører hen.

Side 11

Efter 4-6 måneder kan man ansøge om en stabsfunktion – det kan enten være i det hovedkvarter man allerede er en del af eller man kan søge til Jerusalem og sidde i det overordnede hovedkvarter for missionen. Sidstnævnte er hvad jeg gjorde og jeg sidder nu som Military Personel Officer og forvalter de 153 observatører som er i missionen sammen med to kollegaer. Uden tvivl en hel anden hverdag end den jeg var vant til som observatør på OP. Nu er observationer af artillerinedslag og lysspor fra TMG byttet ud med papir og excel-krig  Arbejdsforhold i OP

Mange tror stadig at missionen udelukkende er en mission med motto’et ”Looking and Cooking” – det gør sig heldigvis også gældende for langt størstedelen af tiden – men man finder hurtigt ud af, at en dag, der virker stille og rolig udvikler sig lynhurtigt. Således oplevede vi en lørdag morgen at blive beskudt med AK47 på OP’et, hvorefter oprørerne og den Syriske hær bød hinanden op til dans og der blev talt ca. 600 artillerinedslag, et anseeligt antal flybomber samt hvad der svarer til et par kompagniværdier under bevægelse i terrænet.

Men på denne måde ser man lige pludselig den anden side af missionen – hvilket er meget sundt hvis du spørger mig. Tjenesten i hovedkvarteret er mandag til fredag og med langt de fleste weekender fri – med mulighed for at komme ud og opleve Israel som turist (dog med store restriktioner i disse dage grundet de mange uroligheder der er i landet).

Et ”slag” der varede ca. 24 timer og herefter var der ro på som om intet var hændt og der gik længe inden vi oplevede noget lignende. Efter en periode på OP vender man tilbage til Tiberias, hvor alle observatørerne bor i lejede lejligheder og har alt mellem to-fem dages fri, som man kan bruge som man vil – inden man igen tager på OP i en periode.

Jerusalem.

12 måneder – som er missionens længde – er lang tid. Ingen tvivl om det. Men de mange forskellige opgaver man løser, de mange forskellige områder man kommer til at se og ikke mindst de mange forskellige mennesker/nationer man kommer til at arbejde sammen med er det hele værd. Så jeg vil uden tvivl anbefale alle og tage et smut forbi UNTSO hvis muligheden skulle byde sig. Jeg håber med denne korte beretning at jeg har kunnet kaste lidt lys over en ellers – tilsyneladende – glemt mission, hvor der også findes Ingeniørsoldater. Side 12

En beretning om gennembrydning Af PL A. Zacho Nielsen, DF/2 DEL/2 MEKIGKMP/1 PNIGBTN

I uge 41 deltog 2. deling, fra 2. Mekaniserede ingeniørkompagni, i 1. panseringeniørbataljons gennembrydningsøvelse. Delingen var indsat i rammen af en kampbataljon og under direkte støtte til 1. panseringeniørkompagni. Øvelsen startede blidt ud med opførelse af hindringer, som senere på ugen skulle gennembrydes maskinelt og eksplosivt. Her blev etableret alt fra konstruerede kassehindringer, minefelter, pigtrådshindringer og ikke destruktive improviserede hindringer.

Kl. 20.30, forlod delingen bataljonens beredskabsområde (BSO) og forsvandt ud i det regnvåde mørke, for at sikre og klargøre en bro til sprængning. Omtrent kl. 23.30 var objektet på 1. sikret og delingen kunne indøve kampen i mørke. Ude af den våde jyske hede kom et, for mange ingeniører, glemt og muligvis ukendt våben. Vi fik fem røgpotter med dertilhørende reglement. Efter oplæsning, uddannelse og opstilling af disse var delingen endelig på plads om broen kl. 02.00. Den korte nat blev brugt på at sikre den mørke vestkyst fra klitterne med østenvind og regn i ryggen. Kl. 06.00 var delingen på kampberedskab. Fjendens sølandsætning var i gang længere mod vest. Førerne brugte skumringen til at tilpasse stillingerne og planlægge nye alternative stillinger.

For 2. delings vedkommende startede den taktiske del af øvelsen tirsdag omkring kl. 18.00. Delingen skulle indsættes i forreste del af kamprummet, som støtte for en kampvognseskadrons kamp fra stilling, frigørelse og tilbagegang med henblik på at bringe fjendes sølandsætning til standsning.

Nattens anstrengelser kulminerede, da kampvognseskadronen frigjorde fra kampen om stranden, og delingen fik iværksættelsesordren på at sprænge broen med 300 kg tætpakket sprængstof. Side 13

Delingen fik mulighed for at skifte strømper, så nattens våde tøj kunne blive skiftet. Som en del af specialet som mekaniseret ingeniørsoldat var delingens ordre, at den skulle indsættes efter omstændighederne til at støtte angrebet med mobilitetsfremmende foranstaltninger. Som vanen byder, skulle den gamle panserbro selvfølgelig erstattes af en feltbro. Operationen med at udskifte panserbroen startede med indsættelsen af et styks mineplejl, til at rydde tilkørsel og arbejdssted for miner, så bevægelse på arbejdsstedet og senere passage af feltbroen kunne foretages sikkert. Efter at have støttet de forreste enheder med ødelæggelsen, returnerede delingen til bataljonens BSO med henblik på at blive reserve og støtte kampbataljonens modangreb mod fjendes nordligste flanke.

2. deling afsluttede øvelsen med, på trods af underbemanding, at bygge og inddrage en 21,4m feltbro.

En præstation der ikke kunne have været nået, hvis ikke det havde været for delingens jernvilje og tekniske kunnen. På trods af de tunge løft og at mange elementer på øvelsen var 1. gangs lektioner, knoklede delingen igennem og udførte de pålagte opgaver med smil og højt humør.

Side 14

KONSTKMP indsat i Kuwait Af OS K. Aggerholm, 3 CBRN– og KONSTBTN

KONSTDEL har støttet Værnsfælles Kommando J4 med flytning af det danske NSE bidrag fra Jabra Airbase i Kuwait til Ali Al Sarlem Airbase ligeledes i Kuwait. Der er ca. en times kørsel mellem de to baser og byggeperioden var fra den 14. oktober - 14. november 2015. NSE’et er opbygget af PREFABS, der er indrettet til kontorer samt 20” containere til lager. Inden selve opbygningen kunne starte, skulle der graves ca. 1200m3 jord/sand/ørken væk. Det var aftalt at arbejdet skulle være tilendebragt af et civilt firma inden ankomst. Men som set før, gik det ikke helt som planlagt. Så der blev lejet gravemaskine og tipvogn – og så var der ellers dømt jordarbejde til langt ud på aftenerne. Lejren blev afleveret uden CIS. Dette gøres i anden hug, som er planlagt fra den 6.- 16. december 2015. Så det bliver til to indsættelser for KONSTKMP i Kuwait i denne omgang.

Side 15

Navne Nyt Dekorationer

Den 28. september 2015 blev major Claus Mosbæk, ST/IGR, tildelt ”Egeblad af guld” for god tjeneste ved Hæren.

Jubilæum

Den 28. september 2015 blev chefsergent Claus Hvid Nielsen, ST/IGR, tildelt Hæderstegnet for god tjeneste ved Hæren i 25 år.

Medaljeoverrækkelse

Den 2. november 2015 modtog kaptajn Brian Møller Nielsen, ST/IGR, 40 års jubilæumsgratiale med diplom.

Redaktionen ønsker

Glædelig Jul og Godt Nytår

Den 28. september 2015 modtog oversergent Bo Sais Zidek, 1 PNIGBTN, Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste.

Den 16. november 2015 modtog seniorsergent Ole Juul Sørensen, 3 CBRN– og KONSTBTN, Forsvarets Medalje for International Tjeneste, MINUSMA 2015.

NÆSTE NYHEDSBREV UDKOMMER I MARTS 2016 Tidligere udgaver af Nyhedsbrevet PIONEREN kan læses på Ingeniørregimentets hjemmeside www.skivekaserne.dk

Side 16

Navne Nyt Udnævnelse

Den 1. oktober 2015 blev Klaus Payne, ST/IGR, udnævnt til kaptajn.

Den 16. november 2015 blev nedennævnte udnævnt til oversergent. Fra venstre: Søren K. Aa. Christensen, René F. Jørgensen, Mads K. Grønbæk, Magnus N.K. Kaiser og Nicco C. Hansen (sidstnævnte er ikke med på billedet).

Letter of Appreciation Regimentschefen og Ingeniørseniorsergenten overrakte fredag den 27. november 2015, kaptajn Christoffer Skov, seniorsergent Johni Hosbond og oversergent Patrick Serena ”Letter of Appreciation” for deres yderst tilfredsstillende tjeneste ved KFOR 33A. En af begyndelserne for denne meget sjældne form for anerkendelse, har været deres professionelle, disciplinære og yderst kompetente tilgang til deres stillede opgaver.

Side 17

Navne Nyt Donationer fra BEVDEL KFOR 33A

BEVDEL KFOR 33A afholdte den 17. oktober 2015 DANCON march. BEVDEL havde besluttet, at overskuddet fra marchen skulle doneres til Veterancaféen i Skive og til Foreningen ”Respekt - Vi tænker på dig” ved Simone Bech med følgende begrundelser: Respekt - Vi tænker på dig: Vi har igennem vores deployering til Kosovo nydt godt af Simones støtte i form af pakker med spil og godter. Tanken bag donationen til Simone går på at kunne støtte op omkring andre missionsområder igennem Simone. En frivillig indsats som Simones er noget vi som soldater klart bør støtte op omkring.

Veterancaféen Skive: Vi har valgt at donere til Veterancaféen Skive, da vi gerne vil støtte op omkring vores veteraner i nærområdet – og øjner hermed en gylden mulighed ifm. åbningen af caféen i efteråret 2015. Skive er en garnisonsby, og hermed bør også følge en form for støtte omkring de af vores kollegaer der har brug for det – vi finder det prisværdigt at du, Preben, har taget initiativet til at starte et sådant projekt. Vi håber på, med denne donation, at kunne gøre en forskel for veterancaféens beståelse i Skive, samt herigennem at kunne støtte op omkring de af vores kollegaer, der vælger at gøre brug af tilbuddet.

Side 18

Navne Nyt Bedste kammerater, hold august 2015

Menig Nikolaj F.P. Sørensen blev den 6. november 2015 hædret som bedste kammerat i 6 HBUKMP, hold august 2015.

Menig Ditte Drejer blev den 6. november 2015 hædret som bedste kammerat i 7 HBUKMP, hold august 2015.

Årets faste militære og civile medarbejder 2015

Seniorsergent Leif Schelander Jørgensen, ST/IGR blev den 6. november 2015 hædret som året faste militære medarbejder ved Skive Garnison.

Overassistent Lene Have Svendsen, DOSKI, blev den 6. november 2015 hædret som året faste civile medarbejder ved Skive Garnison.

Side 19

1. Panseringeniørdeling – Skydeperiode i Grafenwöhr Af OS S.B. Nielsen, 1 PNIGDEL/1PNIGKMP/1 PNIGBTN Reaktionskampgruppen 2015-II dannede i september, rammen omkring en større skydeperiode der blev afholdt i det sydlige Tyskland, nærmere betegnet Grafenwöhr. I den forbindelse deltog 1. deling med alle 3 grupper samt èn gruppe fra 2. deling, således kamptropperne kunne få den fulde støtte, der var krævet.

I Danmark kan der ikke gennemføres skarpskydninger indeni et hus, med mindre man kommer fra specialenheder eller søger om særtilladelse lang tid i forvejen. Bane 307 var derfor noget alle fra 1. deling havde set frem til.

En tidlig fredag morgen kørte 4 biler afsted mod det sydlige Tyskland. Omtrent 10 timer senere, kørte 1. deling ind igennem Port 6, på hvad der viste sig at være en kæmpe amerikansk lejr. Årsagen til at turen var de ti timer værd, kan beskrives meget kort – i Grafenwöhrs skydeterræn, kan vi øve alt det vi ikke må hjemme i Danmark. Grafenwöhr skydeterræn er bygget op som det vante terræn i Borris, blot i et væsentlig større målestok. Grundlæggende er der tale om en amerikansk lejr, hvor der er fast udstationeret et par tusinde amerikanere. Når man krydser hovedporten, rammer man en ”ringvej” der går knap 80 km rundt. På denne strækning, udgår de knap 40 skydebaner, der danner grundlag for alt lige fra pistol og geværskydning i flere etagers huse, sprængningsområder lige så langt øjet rækker, til kilomenter lange handlebaner hvor både kampvogne og afsiddet soldater kan være indsat på samme tid.

Hvis man så bort fra det manglende tag, den store gangbro og den massive vægtykkelse, så lignede huset et traditionelt stort hus fra udkanten af Skive. Huset var bygget op med 10-15 rum i forskellige størrelser, døre der åbnede både ind og ud, samt et utal af blinde vinkler.

Vi skal kravle før vi kan gå For at tilsikre mest mulig udbytte af de 10 dage der var til rådighed, var alle dage nøje planlagt hjemmefra. Vi startede derfor med de simple baner, hvor enkeltmandsfærdighederne blev finpudset, således vi senere på skydelejren kunne indgå i skydninger op til kompagniniveau. Allerede hjemmefra var der stor glæde over, hvad den første dag ville bringe – Bane 307, shoothouse.

Side 20

Efter et par timers ”tørtræning”, kom de længe ventede ord – ”LAD GEVÆR”. Herefter gik dagen med indtagelse af huset, rensning af rummene og hvad der ellers hører sig til indenfor kampeksercits i bebyggelse. Hele dagen igennem gik der to faglærere indenfor faget Bykamp som tilbagemeldere. Derfor var det også et højt fagligt niveau der var nået, da der sidst på dagen blev meldt ”hold inde”, og dagens skydninger var forbi.

hvorfor uddannelsesudbyttet også var meget højt indenfor dette område.

Efter at de første par dage var gået i rammen af delingen selv, var tiden nu kommet til at indøve samvirke med kamp underafdelingerne. De 3 primære grupper fra 1. deling indgik derfor i hver sin handlebane med delinger fra Viking kompagniet. Dagene startede ud som man kender det fra Danmark, førervirke, befalingsudgivelser og klargøring – alt var egentlig som man kender det, men så stoppede det også der.

De næste par dage gik med liggende shoothouses, hvor indretningen blot ændrede karakter, huset blev i flere etager og muligheden for at kunne mørkelægge huset var ligeledes til stede. Alle 4 grupper havde forud for skydeperioden et tilfredsstillende niveau indenfor bykamp, men efter 2-3 dage med kompetente tilbagemeldere og masser af uddannelsestid blev niveauet væsentligt forbedret.

Bane ”må vi sprænge skarpt?” 201 Hjemme i Danmark er vi vant til at der maksimalt må anvendes ildmarkeringsladninger på op til 100g, og i enkelte tilfælde, hvis sikkerheden tillader det, kan der sprænges 1-2 kg. skarpt – sådan var det ikke på bane 201.

For der ikke skulle opstå for meget ventetid på den enkelte skydebane, gennemførte OS Koust sideløbende et sprængningsprogram, der udfordrede grupperne på nogle andre punkter, de ikke nødvendigvis havde arbejdet med før. Her blev der gennemført sprængning af HESCO, Pigtrådshindringer og opstillede døre. Ovenstående er noget vi sjældent har mulighed for hjemme i Danmark, Side 21

Da der under befalingsudgivelsen og instruksen blev nævnt at ingeniørerne skulle sprænge sig igennem betonmuren og derved overraske fjenden, blev der forståeligt nok kigget undrende. Som beskrevet ovenfor, er dette ikke noget vi må herhjemme, hvorfor alle gruppeførerne også lige en ekstra gang, skulle have gentaget at de måtte gennemføre en skarp sprængning med hvad de mente var nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen. Banen i sin helhed var bygget op som en feltdag, hvor en deling fra Viking kompagniet skulle rense et skovstykke og efterfølgende angribe et mål bestående at en mindre klynge huse.

Sekunder senere, bliver den idylliske stilhed flænset af en øredøvende eksplosion. Imellem murbrokker og træelementer bryder infanteriet frem mod målet og ind igennem det hul der står tilbage i den massive beton mur. Det at grupperne i Grafenwöhr fik mulighed for at sprænge så store mængder, samt sprænge det under en taktisk indsættelse gav rigtig meget fagligt. Muligheden for at kunne afprøve de principper og eksercits skarpt, som vi normalt indøver med blindt ammunition, var med til at enkeltmand fik en bedre forståelse for lige netop hans opgave.

Solen bager højt på himlen, og de 4-5 kilomenters afsiddet bevægelse med alt fra angreb, hængsler og gennembrydning af hindringer igennem den tætte skov er for længst glemt, da meldingen tikker ind over nettet ”…ECHO her er 15, jeg skal ha’ lavet et hul” Alle med en radio, vidste hvad dette betød – der skulle sprænges et hul i en betonmur, således huset kunne renses fra en uset vinkel.

Under sikring af infanteriet trækker der et hold ingeniører frem mod indbrudsstedet. Efter få sekunder ved muren, nikker gruppeføreren anerkendende til hans to folk – ladningen er på plads. 90, 90, 30 sekunder til detonation, slut”

Derfor blev der også vidensdelt på tværs af grupperne imellem gennemførslerne og der var bred enighed i, at grupperne havde lært mere på de 4-5 dage med sprængning end flere ugers forskudt uddannelse hjemme i Oksbøl. Side 22

Den store finale I enden af skydeperioden, var det selvfølgelig tid den store gennemførsel. Alle grupperne havde været ude og gennemføre samvirke på delingsniveau, der var blevet sprængt murer og bomhindringer i flæng –nu var det tid til den store finale. Ingeniørdelingen skulle indgå i rammen af hele infanterikompagniet, hvor opgaven var at tage fjendens nedgravede kampstillinger 7 km længere fremme. Første opgave bød sig til allerede efter små 1-2 kilometer. Vejen var spærret af en bomhindring. På baggrund af erfaring og uddannelse fra de foregående dage, var dette en smal sag. Hindringerne blev gennembrudt, og infanteriet kunne foresættes deres angreb.

Efter en længere tilbagemelding, gik turen retur mod barakkerne vi var indkvarteret i. Her stod den nu på en større vedligeholdelse inden materiellet igen skulle overdrages til forsyneren for at dette kunne tages med hjem. Da alt var afleveret, blev der tid til at tage en tur ind i den Amerikanske lejr og få en bid mad – her blev der spist Taco Bell og Subway til den store guldmedalje. Mens maden blev indtaget, blev der fortalt historier om hver enkelt gruppes indsættelser, samt der blev vist billeder og delt erfaringer på tværs af grupperne. Over hele linjen var der bred enighed - udbyttet af 10 dage i det sydlige Tyskland var meget højt, og skulle muligheden komme igen, ville det klart være at anbefale.

Efter knap 6 timers gennemførsel, var det sidste mål nået – fjendens løbegange. Disse var befæstet med pigtråd hele vejen rundt, hvorfor der igen var bud efter vores spidskompetencer indenfor eksplosiv gennembrydning. Pigtråden blev gennembrudt, og modstanderen nedkæmpet – alt sammen til et meget tilfredsstillende niveau. Side 23

DECON på opgaveløb i terrænet Af KS J. Kragbæk, DECONDEL/4 CBRN&GEOKMP/3 CBRN– og KONSTBTN Tirsdag d. 22. september bød på et afbræk fra hverdagen i CBRNKMP, som den seneste tid havde bestået af forberedelse og pakning til øvelsen Trident Juncture. Deltagende personel var ikke klar over, hvad der ventede, men efter sektionsførerens melding om, at der måske var en smule vand forude, blev notesbøger m.m. hevet op af lommerne. DECONDEL blev opdelt i 2 hold, hvorefter de hver især løb ud på den 10 km lange rute i terrænet, som indebar i alt 20 opgaver.

Størstedelen af opgaveløsningerne krævede bred teoretisk viden om CBRN faget, hvorimod andre blot krævede lidt humor og god hukommelse. Undervejs bød ruten på en smule løb i Skajbæk å, passage gennem den nærliggende mose og en tur i ”tyrens røvhul”. Gennemblødte støvler og våde uniformer gjorde turen ekstra hård, så selvfølgelig skulle holdene overvinde forhindringsbanen, før dagen var omme. Vilje, råstyrke og samarbejde var eftermiddagens nøgleord – og alle mødte selvfølgelig i nyvaskede uniformer morgenen efter.

Side 24

305 julegaver til danske soldater Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Feltposten i Karup 305 julegaver blev i slutningen af november pakket i et fly i Karup og fløjet med kurs sydpå - ned til de danske soldater i Kosovo, Mali, Sydsudan, Irak og Afghanistan, som har en jul i vente, der kan virke både ensom og meget lidt julet. Simone Bechs kampagne »Respekt - vi tænker på dig« har i år givet hende mulighed for at sende 305 julegaver til danske soldater der er udsendt i julen. Alle gaver med et dertilhørende håndskrevet julekort.

I tre år har Simone Bech - drevet af erfaringerne fra sin ældste søn, som har været udsendt til Afghanistan flere gange - haft gang i projektet »Respekt - vi tænker på dig,« hvor hun sælger T-shirts, kasketter og meget andet merchandise med opmuntrende og taknemmelige budskaber. Indtjeningen bruger hun til at sende gaver, slikposer og andre fornøjelige fornødenheder til så mange af Danmarks udsendte soldater, som hun kan komme til. Et bidrag, hun ad flere omgange er blevet takket, rost og hædret for. Diverse donationer og en tombola ved årets Åbent Hus-arrangement på Skive Kaserne, har skæppet godt i kassen, ligesom nissehuer og julesokker syet af camouflage-stof har været et gigantisk hit, fortæller hun.

Ét af Simone Bech fra Lindums formål er netop at minde de danske drenge og piger om, at der altså også sidder nogle herhjemme og tænker på dem. Udsendte soldater fra Ingeniørregimentet får naturligvis også glæde af Simones initiativ.

Hendes væg i hjemmet er i dag pyntet op med nogle af de taknemmelige hilsner, der er kommet retur. Et dannebrogsflag, der har hængt i Afghanistan, er sendt til Lindum, hvor det nu hænger i glas og trygge rammer. »Vi tænker på dig«-støtte-siden kan findes på Facebook.

Følg Ingeniørregimentet på Facebook

Side 25

Julemand, julemand kom nu frem - ellers går vi aldrig hjem... Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri Niclasen, IGR Julemand - Julemand - Julemand…. Sådan lød det taktfast fra 400 børn og voksne. De VILLE have julemanden til at dukke op på kasernens paradeplads. Kasernens store juletræ skulle tændes - og som det er blevet tradition, inviterer kasernen de nærliggende børnehaver og dagplejemødre. At vi kan samle så mange glade børn og voksne er vi utrolig stolte og glade over. Det lykkedes både at få kaldt julemanden frem og få tændt lys i juletræet. Prinsens Musikkorps spillede op til dans omkring det nu oplyste træ. Herefter blev alle inviteret ind i varmen til æbleskrver og kakao i Parolesalen. Det er en gammel tradition og hyggelig dag - og ikke mindst en fornøjelse at kunne glæde børnene. Nu kan julen bare komme an…. Vi ved da godt julemanden ikke findes - eller gør han?

Side 26

Øvelse Northern Challange på Island Af KN Erik Dalsgaard, ST/2 EODBTN

2 EODBTN deltog i uge 39 og 40 i øvelse Northern Challenge på Island. Øvelsen har til formål at øve Improvised Explosive Device Disposal (IEDD) operatører i et længere varende scenarie, med stigende kompleksitet. I øvelsen, der er den største i NATO IEDD regi, deltager Holland, Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, USA, England, Polen, Frankrig og Danmark. Samlet med ca. tyve hold indsat samtidigt, fordelt på maritime og landbaserede opgaver.

Efter morgenbriefingen taskes de enkelte hold af Explosive Ordnance Disposal (EOD) cellen og efter en kort up date kører holdet til det befalede kontaktpunkt. Under hele opgaven følges holdet af en instruktør, der giver tilbagemelding på operatøren løsning af opgaven. Alle lande der stiller hold til øvelsen, skal også stille instruktører og andre støttefunktioner.

Forud for øvelsen har de forskellige lande deltaget i planlægningen og forberedelserne af de mange minitasks.

I år stod Danmark således for ”bombefabrikken”, der sørger for at de rette IED’er er klar til dagens opgaver, og at de er bygget så de passer til scenariet. Under tilbagemeldingerne fra instruktørerne, er det tydeligt at de enkelte lande har deres egne tilgange, nuancer og måder at angribe en opgave an på.

Øvelsen har kørt i en årrække, og løbende udviklet sig fra et antal enkeltopgaver – til nu at være en sammenhængende øvelse med et trusselsniveau, der udvikler sig i forhold til de efterretninger den enkelte operatør hjemtager og rapporterer efter hver opgave. Den følgende dag briefes alle hold om situationens udvikling og om nye trends/bombetyper, der er rapporteret om. Det er noget af styrken ved denne øvelse, at der er opstillet en organisation til at drive efterretningsspil, varetage rapporter og tasking af mange hold. Samtidigt bliver der gjort meget for at truslen udvikler sig realistisk og ikke ”stikker af”. Det vil, for eksempel, sige, at bombemageren til at starte med laver simple tændsystemer, for så at modtage viden og komponenter der gør ham i stand til at bygge mere komplicerede IED’er.

Det gav i løbet af øvelsen anledningen til både træk på smilebåndet og et enkelt grå hår i hovedbunden. Samlet set kunne vi godt se os selv i spejlet, og være ganske glade for, at det er englændernes tilgang vi læner os op af. Et hurtigt bud er, at danske ammunitionsryddere nok lever lidt længere i forhold til nogle af vores udenlandske kollegaer. Det er dog meget lærerigt, og giver en god forståelse af styrker og svagheder i de forskellige metoder. Side 27

Landene stiller med meget forskelligt udstyr og har vidt forskellige ressourcer at trække på. Så i løbet af øvelsen og et static display blev der indsamlet inspiration, trukket på smilebåndet og skævet med let misundelse til det forskellige grej.

Det skal nemlig regne en hel del for at den bliver gennemblødt…, til gengæld er tørretiden tilsvarende.

Under øvelsen deltog Danmark med to hold, der turnede om opgaverne, en instruktør/tilbagemelder, en bombebygger, en kemiker fra Beredskabsstyrelsen og to mand til EOD og Weapons Inteligence Specialist (WIS) cellen.

Island er et kapitel for sig. Vild og anderledes natur. Et vejrlig der konstant er under hastig forandring. Kort beskrevet gik joke’en ” hvis ikke du bryder dig om vejret nu, så vent 30 minutter”.

Northern Challenge er en god øvelse, da den giver forståelse for indsættelse af mange IEDD hold samtidigt og vigtigheden af at indhente beviser og efterretninger. Yderligere giver øvelsen et indblik i styrke og svagheder ved forskellige indsatsmetoder. Den sociale side af at være samlet med kollegaer fra nære, og knap så nære samarbejdspartnere – er nu heller ikke så ringe endda. Regntøj og hvad der ellers kunne værne mod vejrtyperne blev flittigt brugt. Faktisk var den normale tilgang om kortest mulig tid i bombedragten, til tider sat lidt på stand by.

Side 28

På Trident Juncture 2015 med 3 CBRN– og KONSTBTN Af PL Simon Holm, detachementsfører CBRN enheden, 3 CBRN- og KONSTBTN

Onsdag den 14. oktober tog det danske CBRN detachement afsted mod Billund lufthavn. Destinationen hed Spanien og Trident Juncture, Den største NATO øvelse siden 2002, med mere end 35.000 deltagende soldater. Den danske CBRN enhed skulle placeres i den nordlige del af Spanien (San Gregorio) hvor de skulle indgå i den polsk ledet CBRN MF Task Force som udover dansk enhed også agerer hovedet for CBRN enheder fra Bulgarien, Tjekkiet, England, Rumænien, Slovenien, Polen og Italien. I rammen af denne Task Force skulle enheden støtte land component command, maritim component command, air coponent command og special coponent command i deres opererationer. Enheden ankom til Valencia og blev indlogeret på Paterna Barracks, hvor vi ventede på, at køretøjerne blev placeret på Sagunto havn og vi kunne køre mod San Gregoria.

Hele CBRN-bidraget er med under den danske bataljons Drivers party – en styrke på 138 mand, der skal assistere køretøjerne væk fra havnen og ud i øvelsesområderne. I krogene går snakken om nattens prangende indkvartering. En stor samlet sovesal med småt fordelt enhedsdeling. Køjeseng, dyne, pude, lagen, metangas klima af bedste skuffe, og en lullende lyd af søvndyssende snorken til at berolige de spændte hjerner inden øvelsen. Dag 2 - KURS Zaragoza, nærmere betegnelse San Gregorio! Opmarch og med velsmurte tandhjul går det derud af, med politieskorte støttet af det spanske svar på vores movecon. 30 km inde i ruten får vores vandvogn motor og koblingsproblemer – en lækker start, eftersom vognen kun lige var kommet tilbage fra MAN værksted med en regning på godt og vel 200.000. Vognen bliver bragt til standsning og jeg kan se ærgrelsen i øjnene på vores mekaniker. ”Dette bliver en lang øvelse”. Det er aften og helt mørkt, da vi når lejren langt ude i San Gregorias kæmpe store, golde, bakkede, tørre, sandede øvelsesterræn”.

Uddrag fra KS dagbog om opholdet i Valencia. ”Solen skinner. Jeg ligger på havnen i Valencia, solbrillerne er fundet frem, musikken er begyndt at lyde fra de små USB-højtalere som vi normalt har i bilerne, og den spanske madpakke er fundet frem. Det er et særdeles udsøgt måltid bestående af sardiner, hvidt brød, ”leverdreng” og tørrede kiks.

Lejren var - Camp Maria Christina, en polsk telt lejr med plads til 600 soldater. Der skulle vi tilbringe de næste fire uger, med festivaltoiletter, bad container med åbning 3 gange dagligt af halvanden times varighed, samt et feltkøkken med en spisetid på 20 minutter inklusiv ventetid i kø.

Vi afventer at vores køretøjer skal blive kørt fra containerskibet og ned til havneanlægget. Side 29

KS beretninger om livet i lejren ”CAMP ØSTEUROPA”. ”Det er Polen der har taget teten på opbyggelsen af vores lejr, en proces jeg kan forstå de har brugt flere måneder forinden øvelsen på at opsætte – min tanke går på, hvad har de dog brugt alt den tid på. Foruden os finder vi både rumænere, bulgarere, tjekkere, briter, italienere samt selvfølgelig polakkerne. Vi bor jævnt fordelt i 5 telte svarende til de grønne type 2 telte vi har i Forsvaret. Teltene er snøret sammen 3og3 og sikret af murstensbrokker, så de ikke løber nogle vegne. Til at holde varmen om natten, har vi fået udleveret polske feltsenge og et varmeapparat som virker i op til 10 min. ad gangen, samt fordelingen af varmen lød på 70 % til første telt, 20 % til næste telt og 10 % til det sidste telt.

Jeg finder det en sand fryd at bevæge mig rundt på ”garagepladsen”. Jeg bliver bekræftet nærmest dagligt i at vores køretøjspulje kunne være meget værre. Når rumænerne starter deres lastbiler op lyder det som når leopard 2’en kører tæt forbi. Polakkerne er dagligt nede og sikre sig deres køretøjer ikke dør, og bulgarernes pulje står næsten uden undtagelse alle med et dryppekar under sig. Det regner og blæser meget, og jeg indser nu, at jeg har taget for let på pakningen forud for denne øvelse. Dyrelivet kan jeg ikke klage over, når jeg ikke vælter over slangerne på løberuten kan jeg jo altid kigge i mine sure støvler efter skorpioner. De siger man har mulighed for at finde store edderkopper her også, men jeg har endnu ikke stødt på nogen endnu. Måske det sker?

Køkkenet har inddelt lejren i 4 madhold, med hver 20 min. beskafningstid pr. hold hvert hold bestod af mellem 100 og 150 soldater. På trods af, i min optik, de lidt atypiske sammensætninger af mad, spiser vi fremragende.

Dagene går – første uge er indlogering af lejren, de forskellige nationer kommer i dråber løbende og en struktureret velkomst i lejren – ja denne leder de stadig efter i Spanien.

Men hvad der kommer ind må også ud igen. Dette har polakkerne løst ved at sætte klaser af 4-5 festivaltoiletter op ved siden af hinanden.

Dette betød, at alle gerne vil have indflydelse på hvordan lejren skulle være, hvilket betød at brandveje, parkeringspladser, main gate ect. Ikke var noget vi benyttede os af. Og for den sags skyld er der så noget der hedder sikring af lejr og brandkommando, ingen ved det.

Et sanitært helvede for enhver NSE medarbejder. Det var ikke unormalt at finde en ”gave” på gulvet, eller støvleaftryk på vægge og bræt. Lugten af ammoniak og rensemiddel fylder det meste af lejren, selvom jeg er i tvivl om, hvorvidt det er hele området der lugter af slum eller blot skyldes det sørgelige forsøg på et latrin. Vi har mulighed for bad 3 gange dagligt, hvilket er både forfriskende men samtidig også nødvendigt for ikke at blive alt for syge i denne lejr. Side 30

CBRN enheden var klar, det er første gang mange skulle deltage i en stor ”koordineret” øvelse, hvor alle aspekter i en CBRN opgave skulle tages i betragtning.

En håndfuld ildsprudlende knægte heriblandt jeg selv går i gang med at bygge hvad der senere skulle blive til et glimrende ”træningscenter”.

Folk var spændte, de glædede sig og man var klar til igen at vise de andre nationer at Danmark er et af de førende lande inde for CBRN. Det skulle dog vise sig, at de forventninger enheden kom med, godt kunne pakkes sammen igen, i hvert fald nogle af dem.

Nu har vi fået styr på vores velfærd (en vigtig ting i mine øjne), nu skulle der blive styr på diverse generaler, admiraler og diverse andet godtfolk”.

KS fortæller ”Hverdagen” - Vi modtager vores formodede befalinger opgaver sent om aftenen når delingsføreren kommer hjem fra mission-brief/HQ update brief, så hvis vi ikke er varslet opgave den pågældende dag benytter vi tiden på at vente, træne, spise, sove, læse og spille kort.

Opgaverne under øvelsen bestod primært i at sætte op for static display, små samvirke scenarier med andre nationer, et enkelt stort DEKON scenarie for en hel brigade – 500 mennesker og 250 køretøjer samt to specielle indsættelser i andre dele af Spanien.

I Camp Østeuropa er der ikke meget at begive sig til, så jeg forsøger at holde mig i gang med små projekter. Det første projekt blev en kaffebænk, som jeg i fællesskab med 2 kolleger fik stablet sammen af de materialer vi kunne finde i og snert omkring lejren. Vi fandt store stammer, tykke grene samt reb til fæstning, og så anvendte vi vores feltspade som primært værktøj. Efter min mening fantastisk ergonomisk bænk som modtog mange roser, begærlige øjne fra udefrakommende og en slet misundelse. Også fra vores besøgsven, regimentschefen oberst Christian Arildsen. Ros skal lyde til forsynerens forudseenhed, der er pakket mountainbikes, TRX og håndvægte til os, men jeg synes nu alligevel vi mangler noget.

Det ene scenarie var i Cartagena i den sydlige del af Spanien – Opgaven lød på en mistænkelig tønde på et skib, der medførte et skib der ikke kunne komme videre. Der skulle pakkes til opgaven, maksimum cargo load var 300 kg, så der skulle overvejes for antal personel og materiel. Vi skulle flyve fra Zaragoza lufthavn i et tjekkisk CASA 295 transport fly som fragtede enheden mod syden – Folk var klar. Side 31

Øvelsen samlet set, har ikke givet enheden ekstra og bedre færdigheder indenfor CBRN tjeneste.

verdens bedste CBRN enheder – set på holdningen, professionalisme og faglighed.

Dog er NRF 16 bidraget blevet styrket socialt, venskabeligt samt arbejdsmæssigt.

Enhedens soldater kommentere øvelsen ” Vi er glade for at have fået mulighed for at deltage i en så stor og vigtig politisk øvelse. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, har denne øvelse givet et overvældende indblik i, hvad vi er i stand til i NRF-regi og hvor vores begrænsninger går på”.

Enheden er nu en så godt sammentømret enhed, at de er klar til at kunne løse hvilke som helst opgaver. Ligeledes har enheden igen fået bevist, at de er en af

Side 32

Hjemmeværnssoldater bliver ansat ved JDR Af OASS Lis Kristensen, Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland

Fire hjemmeværnssoldater har her i efteråret brugt deres tid på at undervise og føre de værnepligtige ved Jydske Dragonregiment – et job som de har fundet utrolig spændende og udfordrende. Vi vinder jo det hele! – siger det ikke ligesom det hele? Sådan lyder det, hvis man spørger de værnepligtige fra 2 HBU ESKADRON ved Jydske Dragonregiment om, hvordan det er at have en hjemmeværnsmand som fører.

gange stået for undervisningen ved brand, redning og miljø, hvor de har været indkaldt som instruktører og figuranter. Dette er man nu begyndt at udvikle på i Holstebro ved Jydske Dragonregiment, da man på dette HBU hold har ansat fire hjemmeværnssoldater, to delingsførere og to gruppeførere. Hjemmeværnssoldater er ansat på lige vilkår med de almindelige fastansatte. Og når man møder førerne er det da heller ikke umiddelbart muligt at se forskel på de fastansatte og hjemmeværnssoldaterne, andet end ved farven på deres baret. ”Denne måde at bruge Hjemmeværnet på, åbner op for en god win-win mulighed hvor vi hurtigt kan få dygtige og kompetente fører og instruktører til pludselige opstået vakante stillinger”, forklarer oberstløjtnant Peter Dahl, chef for uddannelsesbataljonen ved Jydske Dragonregiment.

2 HBU ESKEDRON har siden den 17. august 2015 haft premierløjtnant Kenneth Ulberg som delingsfører, og det har de på ingen måde været kede af.

Men det er ikke alle hjemmeværnssoldater, som kan blive ansat på denne måde. ”Det kræver en del uddannelse og erfaring, at nå til et niveau hvor man kan være fører for et HBU hold”, fortæller Kenneth Ulberg.

Hver gang der har været en konkurrence eskadronerne imellem, har en af deres grupper vundet. HBU’erne selv mener, at det i høj grad er på grund af premierløjtnant Kenneth Ulbergs måde at agere fører på. Kenneth Ulberg behandler nemlig de værnepligtige med samme respekt, som han forventer at få fra dem. Denne respekt, allerede fra start, samt den mere uformelle omgangstone bevirker, at de værnepligtige i større grad respekterer ham end de mere ”hårde” og fastansatte førere. Det er ikke første gang, Hjemmeværnet hjælper til ved værnepligtsuddannelsen. Hjemmeværnet har mange Side 33

Kenneth Ulberg har også selv været rigtig mange år i Hjemmeværnet, og har siden år 2000 været i et motoriseret infanteri kompagni, hvor han også har været kompagnichef.

Maja E. Egsgaard er en af de fire ansatte hjemmeværnssoldater, som støtter Forsvaret i at få uddannet nogle dygtige HBU’er, og så er hun gruppefører i Kenneth Ulbergs deling.

Derudover har han også deltaget i mange af de store øvelser såsom Night Hawk og Blå Negl i Danmark, samt øvelser i udlandet.

Hun har ligesom Kenneth Ulberg en masse erfaring og uddannelse fra Hjemmeværnet. Derudover har hun også været udsendt til Kosovo med Hjemmeværnet, til bevogtning af basen i Novo Selo. Disse egenskaber er med til at gøre Maja E. Egsgaard til en meget dygtig og kompetent gruppefører. Men det er ikke kun hvor meget hun kan give de værnepligtige, som fylder hendes hovedet. Det er også alt det, som hun selv får ud af at være en del af dette. ” Efter fire måneder som fører for værnepligtige vil vi komme hjem som mere rutinerede og dygtigere soldater”, forklarer Maja E. Egsgaard.

Især erfaring og uddannelse inden for infanteri er guld værd, hvis man har en drøm om at blive ansat som delings- eller gruppefører for et HBU hold.

Og det er ikke kun Maja E. Egsgaard, som har det på denne måde, Kenneth Ulberg er også overbevidst om, at han til december vil være blevet en meget bedre soldat og instruktør.

Det er også en god idé at blive uddannet instruktør og skydeleder, da dette er nøgleuddannelser for at kunne gennemføre en god undervisning. Som en sidste og meget vigtig erfaring, er det essentielt, at man har været fører i sit eget kompagni over en længere periode. Når man så har al den uddannelse og erfaring som kræves, så er det også fedt at se hvordan hjemmeværnssoldater kan gå direkte fra den frivillige del og over i den fastansatte struktur uden de store problemer. Her er Kenneth Ulberg og en af hans gruppeførere også 100 % enige, når de fortæller om deres transformation fra Hjemmeværnet til ansat i Forsvaret. ”Det er fedt at kunne gå direkte fra Hjemmeværnet til Forsvaret i samme stilling, fordi vores uddannelse i Hjemmeværnet er så god, som den er”.

Side 34

VIKING STAR 2015 Af KN Dan S. Nielsen, ST/2 EODBTN

I uge 37 og 38 gennemførte det engelske 33 Engineer Regiment (EOD) en EOD&SEARCH øvelse Viking Star 2015 i og omkring Skive. Udover de 135 engelske soldater, deltog 5 EODKMP/ 2 EODBTN også på øvelsen med 35 soldater.

Fakta: ASA: Advanced Search Advisor EOD: Explosive Ordnance Disposal IEDD: Improvised Explosive Device Disposal

Øvelsens formål var at træne et af 33 Engineer Regiments (EOD) kompagnier i deployering, EOD&SEARCH og almindelig militære færdigheder.

Mandag-tirsdag: Turnussens første to dage bestod for SEARCHGRP af genopfriskning af procedure og repetition på materiel. Derefter overgik de fra onsdag til en 3 dages øvelse sammen med IEDDGRP.

217 Engineer Company (EOD) dannede den engelske grundstamme i øvelsen. Dette kompagni er et blandet kompagni bestående af både stående styrke og dele af UK Territorial Army, dvs. soldater fra reserven, som er på et rimeligt højt niveau.

IEDDGRP startede med to dages træning på robotter og for rydderen en del tid i bombedragt, da der bl.a. blev trænet afsøgning af bil.

Forud for øvelsen var der gået cirka et halvt års planlægning, startende i februar måned med det første besøg fra 217 Engineer Company (EOD) og 33 Engineer Regiment (EOD).

Onsdag: Dagen startede med at den fælles engelsk/danske EOD -task force, lavede en samlet march til BSO HØJVANG, hvor der forud for indrykning allerede var blevet erkendt en lureminering.

Øvelsen var opbygget som en to-turnus, en uge med EOD&SEARCH og en uge med vedligeholdelse af almindelige militære færdigheder. 5 EODKMP/2 EODBTN deltog i begge uger med ENH i EOD&SEARCH turnussen.

Dette betød, at en af IEDDGRP blev sat på opgaven, mens resten måtte vente på at kunne komme i BSO. Fra BSO’et blev resten af enheden indsat i opgaver, som krævede samarbejde mellem SEARCHGRP og IEDDGRP. Torsdag: Torsdag stod på en stor searchopgave, hvor store dele af Kultur Center Limfjord (i anden uge var opgaven Viborg Stadion) skulle afsøges for bombe forud for et VIPbesøg. En stor og kompleks opgave, der blev løst tilfredsstillende, da alle de bomber øvelsesledelsen havde gemt, blev fundet. Fredag: En lidt kortere dag, hvor der blev skruet lidt op for kompleksiteten i opgaverne. Bl.a. begyndte der nu at være flere bomber, som havde til mål at ramme enten SEARCHGRP eller IEDDGRP, når de løste deres opgaver.

SEARCHGRP har fundet en bombe bag banneret, og nu har IEDDGRP indsat den lille robot til rydning. Side 35

Om eftermiddagen talte den engelske regimentschef til den samlede styrke, hvor han udtrykte stor tilfredshed med det han havde set i løbet af torsdag og fredag. På turnussen med almindelige militære færdigheder, blev der gennemført træning i gruppestandarder ved angreb i skov og bykamp. Hele den ene dag blev brugt i nærkampshallen i Holstebro og der blev til slut gennemført handlebaner med FX-ammunition. I weekenden have den engelske enhed arrangeret idrætsdag. Der blev sluttet af med fest i Konstabelmessen.

Der føres streng kontrol med hvor lang de enkelte SEARCHGRP er nået, så man ikke misser et rum.

Da englænderne generelt er lidt fodboldgale, så skulle der selvfølgelig tages et gruppebillede på stadion med hjemmeholdets trøje. Side 36

Opbygning af modtagecentre til flygtninge Af SSG J. Christensen, 3 CBRN– og KONSBTN

I forbindelse med modtagelse af flygtninge i Danmark, besluttede regeringen at oprette to modtagecentre til flygtninge, der ikke vil søge asyl. Hvis man ikke vil have asyl, befinder man sig ulovligt i landet – og kan derfor tilbageholdes i op til 3x24 timer, inden man sendes videre. 3 CBRN&KONSTBTN har været indsat i opbygningen og drift af sådanne to centre. Fredag den 13. november tog 3 KONSTKMP, sammen med en PO fra ST/3 BTN, til de førnævnte områder, for at finde et område, der var egnet til et sådan center. Flere militære installationer var i spil, men valget faldt dog på Vordingborg kaserne og Søgårdlejren. I mellemtiden pakkede PSN fra KMP materiel på livet løs. I mens regimentets officerer dansede lanciers i Parolesalen, var første kolonne til Vordingborg blevet en realitet. Lejren i Vordingborg skulle indledningsvist fordre sengeplads til 1600 tilbageholdte! Lejren blev sat op med hjælp fra 4 CBRN og GEO KMP samt PSN fra 1 BTN. Arbejdet fortsatte frem til den 27 . november hvor alt kunne meldes klar til ibrugtagning. Der er i alt p.t. opsat 65 oppustelige telte, 24 norske telte, 5 generatorer og 1300 feltsenge.

Side 37