Nyhedsbrevet PIONEREN december 2016

NYHEDSBREVET

PIONEREN

#14 December 2016

DENNE UDGAVE Side 2 3 4 5 6 8 9 11 13 17 19 21 22 24 25 27 28

Obersten har ordet Fødselsdagsparade Navnenyt Chefen for Hærstaben på besøg Operation Slagterhus Motorvogn, 800 meter, SKYD Min værnepligt Navnenyt 14 Tage im Alpenland IGKMP VJTF 2017 Exercise Detonator - skarp ammunitionsrydning Hjemsendelse af HBU hold AUG 2016 Navnenyt Julemanden kom forbi kasernen CBRN-specialet i fremtiden 7 HBUKMP på skydelejr - en uge med skarpt Min tid ”i” værnepligten

REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, 7282 5021, igr-gse01@mil.dk Redaktion: Ingeniørregimentet, Garnisonenstøtteelementet (GSE) Presseansvar: Artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens egen mening, og ikke nødvendigvis Ingeniørregimentets.

Formål med nyhedsbrevet: At styrke informationsniveauet mellem ansatte på Skive Kaserne Næste udgave af Nyhedsbrevet ”PIONEREN” udkommer medio marts 2017.

Deadline for input er 22. februar 2017 til Redaktionen.

Forside foto (PL A. Kuhlmann, 5 EODKMP): 5 EODKMP støttede i uge 47 HBU kompagniernes afsluttende kontroløvelse i Finderup Øvelsesterræn.

Side 1

Obersten har ordet….

Af Oberst Christian Arildsen, Regimentschef og Garnisonskommandant

Sidste nummer af nyhedsbrevet Pioneren i 2016 er hermed på gaden!

Efteråret har været præget af rigtigt mange aktiviteter for alle enheder og i bladet er det artikler fra næsten alle kompagnier om stort og småt.

2017 er også året, hvor Forsvaret får ny Forsvarschef: General Bjørn Bisserup overtager fra general Peter Bartram. Regimentet glæder sig til at få besøg af general Bisserup, så vi kan vise ham noget om, hvad vi kan og hvor det gør ondt.

Den 30. november havde vi besøg af chefen for Hærstaben, som var rundt for at se og høre om alle vores ingeniørkapaciteter.

Byder lejligheden sig, vil vi også gerne se den nye forsvarsminister i Skive.

Det var samme dag, som de værnepligtige fra 6 og 7 kompagni blev hjemsendt. Der var derfor travlhed med at få gjort klar i Parolesalen til chefen for Hærstabens briefing efter hjemsendelsesfesten aftenen forinden.

Den sidste store aktivitet med deltagelse af hele regimentet var julegudstjenesten med deltagelse af 450 soldater samt den efterfølgende legendariske julefrokost med 653 deltagere!

Et brag af en fest, der for første gang blev holdt uden for kasernes område i Kulturcentret.

2017 bliver præget af opretholdelse af VJTF beredskabet, hvor Ingeniørregimentet stiller et meget stort bidrag med en masse materiel. Samtidig skal store dele af regimentet gøre klar med et bidrag til JEF 2018(Joint Expeditionary Force 2018).

Selvom der også bliver travlt med internationale og nationale samvirkeøvelser, vil vi bestræbe os på at skabe mest muligt tid og rum til uddannelse af enkeltmand, grupper og delinger.

2017 bliver året, hvor der skal indgås et nyt forsvarsforlig. Mit håb er, at forliget kommer til at skabe bedre balance mellem opgaver og organisation og at ældre materiel kan blive opdateret med mere tidssvarende materiel.

Truslen mod Danmark er jo ikke blevet mindre siden nuværende forlig blev indgået.

Vi ses til nytårsparolen den 9. januar 2017, som også er dagen hvor Totalforsvarsregionerne NordMidt og Syd bliver til Landsdelsregion Vest og oberst Flemming Agerskov overtager kommandoen fra oberst Mogens Bech.

Det bliver i samme uge, at oberstløjtnant René Nyborg Sindberg-Sørensen overtager kommandoen over Ingeniørregimentet under min udsendelse som brigadegeneral til Afghanistan.

Jeg ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår!

Side 2

Ingeniørtroppernes årsdag blev fejret Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri Niclasen, IGR Fredag den 4. november 2016 fejrede Ingeniørregimentet 332 års fødselsdag.

Dagen blev markeret med march gennem Skive By og parade på Posthustorvet.

Ca. 600 ingeniørsoldater stod til parade på Posthustorvet i Skive, hvor fanen blev ført til midten med fanemarch med halv takt.

Der var taler af regimentschef oberst Christian Arildsen, byens borgmester Peder Christian Kirkegaard og repræsentant for De Danske Soldaterforeningers Landsråd Sven-Erik Magnussen.

Under paraden blev der endvidere overrakt hæderspriser til: Årets militære medarbejder 2016: Oversergent Rasmus Bjørn Pedersen (han var desværre ikke til stede. Gaven blev derfor overrakt til seniorsergent Frederik S. Christoffersen) Årets civile medarbejder 2016: Serviceassistent Lisa Engelbrecht Kristensen, ISS Legat fra Skive Bys Garnisons Fond: Korporal Frands Klysner Bedste kammerat i 6 HBUKMP: Menig Joachim Obling Olsen Bedste kammerat i 7 HBUKMP: Menig Patrick Bennich Lika Se billeder under ”Navnenyt”.

Efter paraden blev der serveret kakao, boller og kage i kasernens Parolesal.

En flot og festlig markering af regimentets 332 års fødselsdag.

Side 3

Navne Nyt Bedste kammerater, hold august 2016

Menig Joachim Obling Olsen blev den 4. november 2016 hædret som bedste kammerat i 6 HBUKMP, hold august 2016.

Menig Patrick Bennich Lika blev den 4. november 2016 hædret som bedste kammerat i 7 HBUKMP, hold august 2016.

Hæder til militære og civile medarbejdere 2016

Serviceassistent Lisa Engelbrecht Kristensen, ISS blev den 4. november 2016 hædret som året faste civile medarbejder ved Skive Garnison.

Oversergent Rasmus Bjørn Pedersen, 1 PNIGBTN blev den 4. november 2016 hædret som året faste militære medarbejder ved Skive Garnison.

Da han desværre ikke havde mulighed for at være til stede blev gaven overrakt til seniorsergent Frederik S. Christoffersen.

Korporal Frands Klysner blev den 4. november 2016 hædret med et legat fra Skive Bys Garnisons Fond.

Legatet uddeles til en medarbejder ved garnisonens som har ydet en særlig indsat.

Side 4

Generalsbesøg ved Ingeniørregimentet Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri Niclasen, IGR Chefen for Hærstaben, general H.-C. Mathiesen lagde onsdag den 30. november 2016 vejen for Skive Kaserne og Ingeniørregimentet.

Generalen besøgte flere af regimentets enheder, og sluttede besøget af med en briefing i Parolesalen for alt personel på Skive Kaserne.

Her overrakte generalen sin mønt til konstabel Jacob Kudsk Christensen, 1 PNIGKMP/1 PNIGBTN og oversergent Allan René Simonsen, 3 KONSTRKMP/3 KONSTR- & CBRNBTN.

Side 5

Operation Slagterhus Tekst og foto: menig Mikkel Vigen, 6 HBUKMP/2 EODBTN

Hvad der ellers skulle være en repetitionsdag med et langt foredrag ifølge deres øvelsesplan endte med at blive noget helt andet for de værnepligtige i 6. Kompagni på Skive Kaserne.

Den 8. november stod de værnepligtige på Skive Kaserne op og fik at vide, at dagen var sat i omstillingsparathedens tegn. I stedet for en formodentlig stille dag skulle de storme det lokale nedlagte slagterhus for at nedkæmpe Rød Sols leder; Abu Mugata.

Rød Sol og deres leder Under briefingen til deres storm blev det afsløret, at en fange, som 3. DEL havde fanget på en feltdag dagen før, havde nogle informationer om Rød Sols leder; Abu Muqata.

Påbegyndelse af stormen Da de sidste forberedelser til stormen var klaret, blev kompagniet kørt ned til slagteriet. Omkring klokken 11:00 påbegyndte 3. DEL den første storm. Abu Muqata og hans mænd tog ikke lang tid før de begyndte at beskyde den stormende deling.

Ilden blev besvaret prompte og uden tøven. Den første konfrontation slog en stor tyk streg under omfanget af skyderier, der skulle finde sted.

Langsommelig proces Processen for at rense en ejendom så stor som et slagteri med flere bygninger er langsommelig, hvilket de værnepligtige blev opmærksomme på.

Rød sol var den fjendtlige organisation, som blev præsenteret under briefingen til feltøvelse 2, hvor de værnepligtige uden succes forsøgte at nedkæmpe deres leder.

Derfor var disse informationer yderst vigtige, og det præsenterede en ny mulighed for at få ram på Abu Muqata og dermed afslutte Rød Sols ellers succesfulde togt i Danmark.

Der gik lang tid med at sikre ud gennem vinduer og sikre rum, som højst sandsynligt var tomme, for at kunne komme sikkert frem og støtte de forskellige grupper og delinger, mens de indtog andre bygninger end den man måske sikrede i.

Side 6

Tung beskydning Dette stod i stor kontrast til når Abu Muqatas håndlangere besluttede sig for at tage kampen op i udvalgte korridorer, som de havde forskanset sig i.

Nogle af forskansningerne blev forsvaret med den forventede ivrighed og frygtløshed, som man kunne forvente af fanatiske terrorister. De forsatte med at kæmpe videre trods tung beskydning og et ufortrødent avancement fra kompagniet.

Avancementet fortsatte i 2-3 timer, hvorefter det lykkedes kompagniet at nedkæmpe Abu Muqata og hans håndlangere. Rød sol blev stoppet, og deres leder taget til fange.

Angrebets formål Angrebet havde ikke kun det formål at fange og nedkæmpe Rød Sol og deres leder, men også at lære og vise de værnepligtige hvor langsommelig og voldsom bykamp kan være på en og samme tid.

Oplevelsen var fantastisk som en afslutning af forløbet med bykamp og indeholdte mange ahaoplevelser, som var et praktisk eksempel på, at der ligger mange lag oven på de værnepligtiges uddannelse, som der hver dag bliver lagt stor energi i.

Følg Ingeniørregimentet på Facebook

Side 7

Motorvogn, 800 meter, SKYD Tekst og foto: oversergent Dennis E. Christensen, 8 PARKMP, 1PNIGBTN

Ordene i denne overskrift er ikke blevet sagt ved Ingeniørregimentet i mere end 3 år. Dette skyldes manglende uddannelse på regimentets STAVS systemer (stabiliseret våben system), som kan findes på regiments WISENT (kampvogn).

Det blev der i 2016 lavet om på, da det lykkedes at få uddannet soldater fra 8 PARKKMP, ved at sende soldater til Bornholm og deltage i deres STAVS uddannelse.

Efter et succesfuldt første hold fra Kompagniet , vil der forhåbentligt blive uddannet flere på Bornholm de næste par år.

Efter noget tid fandt vi en WISENT i uddannelses- programmet og så var alle ingeniører på Bornholm glade.

Eagle 4, hvor der er plads til elever og underviser på samme tid.

Uddannelse af vores soldater har betydet, at vi for første gang i 3 år har haft vores WISENT med på skydeperiode. Dette medførte at der blev skudt med STAVS, hvilket var tiltrængt både for vores STAVS, men særligt for vores skytter.

Nye som gamle soldater fik noget ud af denne skydeperiode, for nogen var det et spørgsmål om at få det i fingrene igen, for andre skulle der lidt ekstra til for at få træf i målet. Den indre ”panserdreng” blev bragt til live i os alle.

Hvorfor Bornholm?

Grundet vores WISENT’S vægt, placering af STAVS betjeningsfunktion, samt det faktum, at det er et bæltekøretøj (problematisk at flytte til skydebaner/skydeterræn) er det stort set umuligt at uddanne soldater på denne platform (WISENT).

Dog kan spejderne på Bornholm køre i Eagle 4, hvilket er en perfekt platform at uddanne på. Således var det en super god aftale, at de ville uddanne vores soldater på deres platform.

Vi var klar fra første lys, her kan man se en undervogn der damper af efter køreturen ud til banen.

Side 8

Slutteligt bevirker det at WISENT ved 8 PARK KMP ikke længere kører rundt i en 53 tons stor skydeskive.

I stedet kan vi besvare fjendens ild eller effektivt løse sikring og støtte opgaver hos de soldater,vi samarbejder med i felten.

STAVS er klar til at støtte soldaterne på jorden.

Min Værnepligt Tekst: Steffan L. Tristram, tidligere værnepligtig ved 7HBUKMP/hold AUG 2016

Jeg tror alle drenge, da de var små, har løbet rundt i haven og leget politi og røvere sammen med deres venner eller søskende.

I bund og grund kan jeg ikke huske ret meget fra den første dag, men to ting står meget klar for mig i min erindring.

Jeg er ingen undtagelse, faktisk brugte jeg flere timer sammen med nogle af mine kammerater på at løbe rundt i lokalområdet for at skyde alle de usynlige fjender.

Da jeg stod af toget holdt der to lastbiler – dem som de altid kører rundt i, i krigsfilm og som senere viste sig at være dem vi blevet fragtet i her, der og alle vegne.

Så da d. 1. august 2016 kom, stod jeg på togstationen med sommerfugle i maven, spændt på hvad de næste 4 måneder ville bringe mig. Destinationen var Skive Kaserne, hvor jeg skulle aftjene min værnepligt i 7HBUKMP/2 EODBTN.

Det var i disse to lastbiler, at jeg blev fragtet til Skive Kaserne første gang og den følelse man fik, nu skete det. Nu skulle vi tage de første skridt på vejen mod at blive rigtig soldat.

Side 9

Det andet, jeg husker meget tydeligt, var da dagen var omme og jeg lå i min nye seng. Jeg havde lige sagt godnat til mine 3 nye værelseskammerater og tænkte for mig selv - wauw, det bliver 4 lange måneder det her!

De første dage var meget lange og meget kedelige, fordi der var så meget praktisk, der skulle ordnes. Men lige så stille begyndte dagene at gå hurtigt -også ugerne, og før vi vidste af det, stod vi foran feltøvelse I. Set i bakspejlet krummer jeg helt tæer over, hvor dårlig min deling og jeg var på første feltøvelse, men det var alligevel en fed oplevelse.

Endelig fik vi hvad vi kom efter – jord under neglene! Og for første gang blev vi også for alvor presset, da vi sluttede øvelse med en tur igennem tyrens røvhul. Her lærte jeg hurtigt, at det for det meste bare handler om at slå hjernen fra og gøre hvad der bliver sagt.

Ugerne begyndte igen at flyve af sted og den næste store ting på kalenderen var FELT II, det som de fleste af os frygtede.

Den mandag blev vi vækket kl. 4.45 og så var det ellers bare afsted.

Se nu ved jeg godt, at vores ”pres-tur” ikke var nær så hård som nogle andres var, men i løbet af den uge gik vi alligevel 80 km, vi fik meget lidt mad og søvn var også en mangel vare – for nogen mere end andre.

På trods af alt det, så var det den fedeste tur jeg nogensinde har været på, og det varme måltid mad, jeg fik torsdag aften, da vi kom hjem igen, er det bedste mad, jeg nogensinde har fået!

Efter FELT II fløj tiden videre igen. En efterårsferie gik, en mega fed tur til Borris med skydeperiode kom og gik og inden vi vidste af det, så var det tid til felt III, kontroløvelsen.

For at være ærlig var FELT II væsentlig federe end FELT III og hele den ugen ønskede jeg og min deling bare, at tiden gik så vi kunne komme til vores afsluttende delingsfest om fredagen. Dagene gik og pludselig var det fredag og hvilken fredag det blev!

2. DEL fra 7. HBUKMP sluttede i hvert fald af med et brag den fredag. Ugen efter smuttede GSU’erne til Varde og de sidste tre dage var meget mærkelige.

Heldigvis hjalp det lidt på humøret med afslutningsfesten i bataljonen, som igen bare stak helt af!

Nu har jeg været tilbage i det civile liv i snart en uge og folk bliver ved med at spørge ind til om det var fedt i værnepligten?

Til det svarer jeg hver gang: Det er det fedeste jeg har gjort i mit liv og hvis jeg fik muligheden ville jeg gøre det hele igen.

Den udvikling jeg, som person, har gennemgået er helt ekstrem. Jeg gik fra at være en lille dreng til at blive en voksen mand i løbet af de 4 måneder og jeg fik et sammenhold og nogle venskaber, som jeg ved, kommer til at holde resten af mit liv.

Min værnepligt kostede blod, sved og tårer, jeg blev presset og jeg lærte en masse om mig selv.

Det var hårdt, men det var den fedeste periode i mit liv ind til videre.

Kommende arrangementer ved Ingeniørregimentet Mandag den 9. januar 2017 kl. 09.30 Nytårsparole, i Parolesalen, for alt fast personel på Skive Kaserne.

Side 10

Navne Nyt Medalje

Udnævnelse

Den 29. september 2016 blev overkonstabel af 1. grad Karsten Kristiansen tildelt Fortjenstmedaljen i sølv.

Den 29. september 2016 blev seniorsergent Flemming Nielsen tildelt Fortjenstmedaljen i sølv samt Forsvarets Medalje for International Tjeneste 1948-2009.

Jubilæum

Medalje

Den 2. november 2016 blev kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg tildelt diplom for 25 års jubilæum..

Den 26. september 2016 blev major Carsten Helberg tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste FN 2015-2016 (sydsudan).

Den 14. oktober 2016 blev Kenneth Willander udnævnt til sergent.

Den 26. september 2016 blev oversergent Philip Hurup Philipsen tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste FN MINUSMA 2016.

Side 11

Navne Nyt Hæderstegn

Den 8. november 2016 modtog seniorsergent Martin Jeske, Hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved hæren (pr. 26. september 2016).

Den 8. november 2016 modtog seniorsergent Michael From Urup, Hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved hæren (pr. 26. september 2016).

Den 8. november 2016 modtog overkonstabel af 1. grad Carlo Bach Pedersen, Hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved hæren (pr. 26. september 2016).

Den 8. november 2016 modtog overkonstabel af 1. grad Carlo Bach Pedersen, Hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved hæren (pr. 26. september 2016).

Den 25. november 2016 blev overkonstabel af 1. grad Kaj Aage Poulsen tildelt diplom for 40 års jubilæum.

Den 25. november 2016 blev kaptajn Allan Alstrup-Nielsen tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste, UNMISS, Sydsudan, FN 2015-2016.

Side 12

14 Tage im ”Alpenland” Tekst og foto: OS L. Hauge,4 CBRN&GEOKMP/3 KONST&CBRNBTN

What is Leadership?

Det er i hvert fald noget Swiss Armed Forces har et godt bud på.

Jeg var så heldig tidligere på året, at blive udvalgt til at deltage på ”International NCO Intermediate Leadership Course in a Multinational Enviroment”, ved General Staff School (GST S) beliggende i Luzern, Schweiz.

Selve kurset var tilrettelagt af CSM Michael R. Giroud, en rigtig dygtig mand, der er højt respekteret, i det internationale militære undervisnings ”samfund” og ikke mindst i NATO. I ifm. med selvundervisning skete dette ligeledes i et multinationalt miljø.

Vi var 30 deltagere fordelt på to klasser fra omkring 20 nationer, og ligeledes var lærerne multinationale fra bla. Schweiz, Belgien, New Zealand + ”det løse” fra bla. universiteter og konsulent firmaer.

Alt dette med henblik på at nå et af emnerne ”kulturelle forskelligheder”, som jeg ser som noget af det vigtigste at have kendskab, når vi mere og mere ser styrker (INTOPS) sammensat, for alle parter af koalitioner.

Jeg beklager på forhånd, hvis denne artikel kan synes en smule ”faglig tung”, ligeledes har jeg lovet ikke at gå for meget i detaljer, for at respektere kurset i sin helhed, det skulle jo gerne være en behagelig overraskelse, for eventuelle fremtidige deltagere.

Jeg må i al beskedenhed kort sige: ”Hold nu fast!

De havde lagt nogle vitaminer i det kursus”. En ting er, at alt det praktiske fra ankomst til slut, bare kørte som den mest ”velsmurte maskine” jeg længe har stiftet bekendtskab med.

”Kulturelle forskelligheder” En af de absolut bedste Leasons Learned fra dette fag er bestemt, at det er vigtigt altid være ”åben” overfor hinandens forskelligheder. F.eks. opvækst, kultur, religion etc.

Når det er sagt, må man naturligvis også tænke på at når man afholder kurset på GST S, så er man nok heller ikke i tvivl om at alle undervisningsmæssige faciliteter er til stede.

Vi havde på kurset rigtig mange gode positive diskussioner og dialoger, og jeg kan love jer for, at vi bestemt ikke var enige om alt. Men hvis vi bare husker i dagligdagen, at uanset hvor vi måtte være i

Side 13

verden, at tænke på, respektere kollegaer og samarbejdsparter og måske forud for en evt. mission at danne os et indtryk for hvordan vi skal respektere og behandle personel og partnere.

Med andre ord: (Præsenteret af undertegnede til NATO/VIP besøg). ”If you are a leader, you must respect people in general, and also respect the cultural background.

And remember to be openminded” Yderligere gennemgik vi hvornår de forskellige former for ledelse ses optimalt anvendt etc. f.eks.: - Directing (Basic Training/ S1*).

- Coaching (Disillusioned learned/ S2*).

- Supporting (Capable but cautious performer/ S3*).

- Deligating (Professional soldier/ S4*).

”Ledelse” Ledelses lektionerne på dette kursus indeholdt flere aspekter indenfor ledelse herunder: - Situationsbestemt ledelse, - Leadership board (NATO skrive studie), - Motivation og moral, - Teorier for ledelse og ikke mindst - Ledelse under feltforhold (der var på to dage med praktisk ledelse i felten) etc.

* S- betegnelserne er baggrund for en af teorierne, som ligeledes anvendes af os her i Danmark, for hvordan og hvornår vi anvender den optimale form for ”support” til den respektive soldat, alt efter hvilket stadie i uddannelsen soldaten er på.

Igen dette er kun et udpluk af hvad jeg oplevede på kurset.

Ledelse ifm. kurset var meget baseret på gennemgang af de forskellige trin startende med teorien bag flere af ledelsesteoretikerne. Hvorefter det blev sammenholdt med flere eksempler/cases fra film fra tidligere missioner o.lign., virkelighed og fra deltagerne i klasserne. Dette satte naturligt hurtigt diskussionerne i gang.

Igen ”ramte” de ”kulturelle forskelligheder”, og bare for at sige det en gang til... Disse diskussioner var bare helt fantastiske, og hvad den enkelte leder i givne situationer ville gøre var endnu mere bekræftende i, at vi skal være forberedt på at imødegå forskellige personer og ikke mindst deres ledelsesstil.

Med andre ord: ”Always be aware of: What situation are we in?

Who are we talking to? And how do we do it” Again: “People are different, on different levels and first of all they have different needs, in every situation”.

Side 14

”DISC profiling” - endnu et godt værktøj for ledere… ”DISC profiling”, er blot en anden model end det profil værktøj/redskab vi anvender her i Danmark. Vi anvender vi produktet kendt som ”Garuda” og det anvendes bla. på VUT-I, for mellemledere ved Hæren Sergentskole.

Et af værktøjets primære formål at klargøre for en leder, hvad er lederens stærke og svage ”sider” er når han agerer som leder. Vi lavede på kurset vores egne profiler, som naturligt blev offentliggjort for resten af klassen, og sammen med diverse praktiske øvelser, må man nok konkludere, at mange af ”ordene” man kan sætte på en bestemt type leder, nok holder meget godt stik.

må jeg nok sige at tilrettelæggende af kurset var enestående.

I forhold til DISC profiling vil jeg nok beskrive Leasons Learned således: ”What are your strong and weak sides as a leader?

What to work on, and what to maintain as it is, for now? And just to be aware to improve, so we can be better leaders?”.

Nu for, at det hele ikke skal lyde alt for seriøs og kedeligt. Jeg må nok erkende at jeg har haft et rigtig fedt kursus, med gode ”nye” kollegaer og rigtig mange gode oplevelser, alt lige fra Teambuilding i naturen til rigtig ”fede” weekend aktiviteter, med f.eks. Klosterbesøg, Curling (med andre ord: Soldater på glat is), hygge for alle pengene (schweiziske penge), rigtig mange gode, lange og konstruktive ”snakke” med utroligt mange gode mennesker.

Der var i klasserne ikke nogen tvivl om hvem man skulle ”gå til”, hvis man havde brug for de respektive ”typer”.

Flere af de praktiske øvelser og opgaver var ligeledes planlagt, så man fik blandet de forskellige grupper/typer for at opnå et bestemt formål. Alt synes efterhånden at ligne et puslespil jo længere vi kom frem i kurset, alt var sammenflettet, koblet sammen på kryds og tværs.

For, for at kunne arbejde sammen med de forskellige typer af personer/ ledere var vi simpelthen nødt til at respektere hinandens typer, personligheder, kulturer etc. Ellers havde vi nok rimeligt hurtigt sat os i hver sit hjørne, og kurset var styrtet i ”grus”, men alle havde heldigvis deres ”mindset” til at samarbejde, om dette kursus og derfor

Det har været en stor oplevelse og håber på en dag at returnere til skolen.

Side 15

Skulle nogle have nogle yderligere spørgsmål ang. kurset, som jeg varmt kan anbefale, skal I ikke holde jer tilbage.

Kig forbi og lad os få en kop kaffe og en god snak.

Jeg vil slutte denne artikel med at svare på mit indledende spørgsmål: Ledelse kan i nogle sammenhænge defineres: ”Som at have kapaciteten til at påvirke andre mennesker, ved hjælp af, den måde du bla. agere og opføre dig, for at opnå et fælles mål”.

En af mine favorit citater: Den amerikanske entreprenør Jim Rohn forklarer udfordringen ved leadership således: ”The Challenge of leadership is to be Strong, not rude; but not weak; Bold, yet not a bully; Thoughtful, not lazy; Humble, but not timid; Proud, not arrogant; Have humour, but whitout folly.

Side 16

En beretning om et (LOGISTISK) beredskab Tekst og foto: kaptajn Rasmus Østergaard Holm-Jensen, 1PNIGKMP/1 PNIGBTN

Denne lille beretning vil ikke fokusere på de synlige helte, altså de kampingeniører der til dagligt støtter kampenhederne og som så ofte er portrætteret på hærens medie platforme.

Nej, i stedet vil jeg berette om garagens helte og de personer, der for nuværende knokler mest, for at gøre IGKMP VJTF 2017 klar til indtrædelse på beredskab.

IGKMP 2017 er i alt på 178 mand, med bidrag fra regimentets tre bataljoner.

1 PNIGKMP bidrager med hovedparten af mandskabet, hvilket gør at VJTF har fyldt meget i året 2016.

Vedligeholdelsessektionen i 1 PNIGKMP har siden sommerferien arbejdet med klargøring af PMV G4, som er det køretøj, der reelt er den mekaniske rygrad i IGKMP VJTF. Dette køretøj er en opgradering af G3, hvilket særligt kommer til udtryk i vægten (14,7 tons, imod G3 der vejer 11,25 tons. NB: Men med samme motorkraft).

PMV G4 har siden vi modtog dem fyldt enormt meget, og blandt andet fejlfinding og klargøring til maling har krævet en ekstraordinær indsats fra vedligeholdelsessektionen i 1 PNIGKMP. At vi overhovedet er i stand til at klarmelde G4, som køretøj i kompagniet er deres fortjeneste og de fortjener ros!

Den 1. januar 2017 indtræder IGKMP 2017, sammen med kollegaer fra hele hæren på 7 dages beredskab. At kunne honorere kravene til et sådant beredskab lyder måske nemt, men kræver utroligt meget i forhold til logistik. Afklaring af hvorledes dette skal gøres har fyldt meget, da det er ukendt land for mange.

OKS-1 Mike Nørrelund i gang med nedvaskning af PMV G4.

I uge 48 bliver alle G4 ved 1 KMP sendt til Skrydstrup hvor de skal males grønne!

På billedet ovenfor, ses tre ud af de fire faste medarbejdere i VEDLSEK/1 PNIGKMP. Alle indgår i beredskabet og har for nuværende vedligeholdelsesansvaret for i alt 34 PMV G4/G3.

Næsten det samme antal som en KABTN har.

Flere af kampdelingerne har bidraget med personel til nedvaskning.

Under nedvaskningen kunne Mike konkludere, at et køretøj havde en forhistorie som både AO PMV, PMV I SFOR, ISAF og nu som IG PMV. Side 17

Udover vedligeholdelsessektionen er forsyningssektionen også en meget vigtig spiller.

Pakning, vejning og håndtering af en grundbeholdning, som skal være klar til årsskiftet er ikke noget som hæren har håndteret i mange år. Det er mit klare indtryk, at kravet til beredskabet har overrasket mange, og at vi endnu ikke er helt i mål.

Som chef for IGKMP VJTF 2017 vil jeg gerne sige tak. Tak til alle de der har bidraget til løsningen af de utallige opgaver, der er løst i rammen af dette beredskab.

Vi er ikke færdige endnu, og det er kun tiden der vil vise om vi bliver aktiveret!

På billedet ses kompagniets gæve forsyningssektion.

Sektionen får travlt med at gøre klar til 1/1-2017.

Side 18

Exercise Detonator—skarp ammunitionsrydning Tekst: SG Kristian Bach, 5 EIODKMP/2 EODBTN

Den 07-10-2016, afrejsedato for "Excercise Detonator", var en dato som hele CMDDEL havde set frem til i lang tid.

For de "gamle" i delingen var det en gensynsglæde, og for de nye medarbejdere var der høje forventninger til den første skarpe ammunitionsrydning. Slut med at lede efter blinde granater fra Fly, nu skulle nyindlærte færdigheder afprøves i den virkelige verden.

Ugerne op til øvelsen blev brugt til at vedligeholde, eller for nogles vedkommende indlære nye færdigheder: ARPI, EOR, MISØ M/10, Bombesøger osv..

Der var mange ting på programmet op til øvelsen, men vi nåede de mål vi havde sat, og forberedelsestiden var givet godt ud.

DEL skulle sammen med EOD-enheder fra andre nationer indsættes i et område, der i lang tid har været brugt som ammunitionsdepot. Depotet har skiftet hænder mange gange under 1. og 2. verdenskrig, og er på et tidspunkt blevet udsat for sabotage.

Det er mange år siden, men UXO’erne ligger stadig og spøger i skovbunden, og de lokale har desværre haft et par alvorlige ulykker med dem.

Indkvartering Vi blev indkvarteret på en amerikansk luftbase ved byen Lielvarde, der ligger en times kørsel fra Riga.

På basen var der opstillet beboelsescontainere med badefaciliteter og et velfærdstelt, der kom til at fungere som et alternativ til en messe. Her kunne man få sig en fyraftensøl og der blev snakket om løst og fast på tværs af nationer og rang.

Eksplosionerne i forbindelse med sabotagen har været meget kraftige: Der, hvor der engang stod ammunitionsbunkers er der nu enorme kratere, og indholdet af disse bunkers er blevet spredt ud i hele området.

Krateret er noget større end billedet antyder. Kanten af krateret kan anes ved KØTJ placering (billedet er fra 2015).

Øvelsen Den første dag af øvelsen bød på en kort velkomstparade og briefinger om de forskellige ammunitionstyper. Anden dag bød på et kulturelt program, hvor vi blandt andet var på krigsmuseum i Riga.

Side 19

Øvelsen Den første dag af øvelsen bød på en kort velkomstparade og briefinger om de forskellige ammunitionstyper. Anden dag bød på et kulturelt program, hvor vi blandt andet var på krigsmuseum i Riga.

Under selve rydningsdelen fik DEL tildelt et stort område, som igen blev delt op i mindre områder til hver gruppe. Hvert gruppeområde blev delt op i felter à 15x15m, som så blev datalogget med bombesøgere. Data fra bombesøgerne blev behandlet på en computer, så grupperne vidste præcis hvor der skulle graves efter UXO’er.

Men ammunitionen kan være blevet beskadiget under sabotagen, og derudover kan nogle genstande blive ustabile, når de er blevet udsat for elementerne over længere tid.

Det kunne eksempelvis være en håndgranat med isat detonator, hvor sikringssplitten er blevet godt rusten. Derfor skulle de enkelte fund vurderes og identificeres, før vi kunne erklære dem sikker/ usikker. Særligt identificeringen kan være svær, når de fleste genstande er godt rustne.

Der gik ikke længe før vi havde det første fund, og der opstod hurtigt en konkurrencestemning blandt grupperne om at finde flest UXO’er.

Er det farligt?

Ammunitionen på stedet er som udgangspunkt ikke armeret, og det er en god ting, da det sænker truslen for at noget kan gå galt.

Undtagelsen der bekræfter reglen Som tidligere nævnt, har ammunitionen på stedet ikke været armeret, da den aldrig er blevet affyret.

Og alligevel fandt vi en artillerigranat med brudt føringsbånd, der stod lodret 60cm under jordoverfladen.

Det tog sin tid at frilægge den med håndskovl og pensel. Det var næsten en skuffelse at opdage, at brandrøret var knækket af – granaten var sikker.

Men det er et godt eksempel på, at vores arbejde aldrig må blive rutinepræget, for deri ligger måske den største fare for ammunitionsrydderens sikkerhed.

Side 20

Hjemsendelse af HBU hold AUG 2016 Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri Niclasen, IGR 2 EOD-bataljon afholdte i dag hjemsendelsesparade for 281 værnepligtige.

Ingeniørregimentet ønsker tillykke – og ønsker Jer alt det bedste fremover. Vi håber, at rigtig mange af Jer forbliver Ingeniørsoldater.

De har siden august 2016 aftjent deres værnepligt. Heraf har 57 valgt at fortsætte i forsvaret med hhv. Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse eller Sergentuddannelsen. Resten forlader forsvaret med henblik på at få et civilt job eller starte uddannelse.

Chefen for 2 EOD-bataljon oberstløjtnant Susanne G. Skov takkede de værnepligtige for indsatsen de sidste 4 måneder og ønskede alle god vind – hvad enten de gør karriere i forsvaret eller i det civile.

Chefen overrakte pokaler til bedste skytte fra 6 og 7 HBUKMP fra venstre: Bedste skytte 6 HBUKMP: MG Mike Teddy Hansen (guldmærke).

Bedste skytte 7 HBUKMP: MG Michael Dirks Riis (Skyttemærkeskydning 1).

Side 21

Navne Nyt Udnævnelse

Den 25. november 2016 blev René Nellemann Jacobsen udnævnt til premierløjtnant af reserven.

Den 30. november 2016 modtag major Henrik Sandholdt Schultz ansættelsesbrev med varig ansættelse som major pr. 1. december 2016.

Ansættelsesbrevet blev overrakt af generalmajor H-C. Mathiesen, Chef for Hærstaben, under dennes besøg ved Ingeniørregimentet.

Jubilæum

Den 1. december 2016 blev overkonstabel af 1. grad Søren Christian Schmidt tildelt diplom for 40 års jubilæum.

Den 2. december 2016 blev teknisk assistent Jan Michael Vejnø tildelt diplom for 40 års jubilæum.

Den 2. december 2016 blev kaptajn Peter Bent Otte Jegsen tildelt diplom for 25 års jubilæum..

Side 22

Navne Nyt Udnævnelse

Den 12. december 2016 blev Stig Bukh-Eriksen udnævnt til korporal.

Den 12. december 2016 blev Daniel Andre Blengsli udnævnt til korporal.

Den 12. december 2016 blev Benny Larsen udnævnt til korporal.

Redaktionen ønsker

Glædelig Jul og Godt Nytår

Den 12. december 2016 blev Emil Valente Mortensen udnævnt til korporal.

Side 23

Julemanden kom forbi Skive Kaserne Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri Niclasen, IGR Julemand - Julemand - Julemand….

Sådan lød det taktfast fra 400 børn og voksne.

De VILLE have julemanden til at dukke op på paradepladsen da kasernens store juletræ skulle tændes - og som det er blevet tradition, inviterer kasernen de nærliggende børnehaver og dagplejemødre.

Det lykkedes både at få kaldt julemanden frem og få tændt lys i juletræet. Prinsens Musikkorps spillede op til dans omkring det nu oplyste træ.

Herefter blev alle inviteret ind i varmen til æbleskiver og kakao i Parolesalen.

Det er en gammel tradition og hyggelig dag - og ikke mindst en fornøjelse at kunne glæde børnene.

Side 24

CBRN-specialet i fremtiden Tekst og foto: kaptajn Jens Skødt Larsen, CBRNO/ST/3 CBRN&KONSTBTN

Artiklen er et udtryk for, at jeg i vores udmærkede Nyhedsbrev PIONEREN, godt kunne tænke mig flere faglige diskussioner, hvor vi som ingeniørsoldater har mulighed for at starte en debat, der relaterer til vores specialer.

Det kunne være spændende hvis der ind imellem var nogle der kiggede i krystalkuglen, i form af oplæg til debat, os pionerer imellem.

Forbilledet er kamptroppernes Kentaur, hvor doktrin, materiel, organisation og uddannelse diskuteres kamptropperne imellem. Lad mig derfor starte….

Efter vores engagement i primært Irak og Afghanistan, er uddannelsen herhjemme vendt tilbage til den ”grønne” udgave.

En næsten romantisering af den ”gode gamle” kolde krig, med store panserslag, konventionel som vi kan lide den.

Men har den konventionelle krig ikke mistet sin uskyld?

Har den fragmenterede kampplads, med dens irregulære styrker - netop ikke vist sin effektivitet, så en tilbagevenden til den rene konventionelle krig er udelukket?

Er det ikke netop den type konflikter vi ser i dag, en nation går ind og støtter sit mindretal i et andet land, under påskud om at forhindre undertrykkelse af en minoritet? Som tilfældet i Ukraine.

Samtidig øver vi, i alle vores stabsøvelser et element af irregulære styrker, men glemmer lidt at deres doktriner er alt andet end konventionel. Min påstand er sat lidt på en spids, men det til trods, er der flere områder af vores organisation og materiel der ikke er klar til denne diversitet på kamppladsen.

Billedet er fra artiklen “IS terrorists using chemical weapons in Iraq & Syria” i Jaria News.

Side 25

Mit fokus er her på mit eget speciale. Vil vi i fremtiden, kun se konventionelle CBRN våben på kamppladsen?

Derfor blev instrumentpakningen til de to førnævnte missioner suppleret med op til 80 % instrumenter udlånt fra beredskabsstyrelsen.

De to seneste missioner OPREC SYR og OPREC LIB (fjernelse af kemikalier fra Syrien og Libyen), er jo netop gennemført fordi to stater, var bekymrede for at deres kemiske våbenprogram faldt i terroristhænder.

VFK CBRN enheder er ikke en del af det nationale beredskab, men ses som en reserve eller backup for dette. Her vil materielmanglen være kritisk i forhold til løsning af den type opgaver, der er nationalt.

Selv samme terrororganisation, der har udsendt en fatwa (artikel fra The Telegraph ”Islamic state seeks to use bubonic plague as a weapon of war” af Damien McElroy) om, at alle kemiske, biologisk og nukleare eksperter skal melde sig i kampen for Islam. Dertil kommer, den altid nærværende, fare fra uheld eller sabotage af den kemiske industri.

Påstanden skal være at fremtidens konflikter vil nærme sig 50/50 i forholdet mellem kemiske kampstoffer og improviserede kemiske våben (industri kemikalier). Hvorfor vores tankegang bør ændres på uddannelsesområdet, materielpakningen og de scenarier vi spiller med på vores øvelser.

Missionerne i Syrien og Libyen udstillede primært vores manglende kapacitet på materiel området, da bataljonens sporeinstrumenter er målrettet færdigt producerede kampstoffer (Blistergasser, nervegasser og blodgifte).

NATO skriver selv følgende om emnet: ” … Present and future security challenges require NATO to be prepared to protect and defend against both State and non-State actor threats.

Current threats include the proliferation of CBRN weapons and their means of delivery.”

Instrumenterne kommer til kort, når det gælder almindelige industrikemikalier, som kan udgøre en fare på linje med konventionelle kampstoffer.

Hermed oplæg til en lille debat om fremtidens kampplads, set fra en CBRNO stol.

Side 26

7 HBUKMP på skydelejr - en uge med skarpt Tekst: 7 HBUKMP/2 EODBTN

7 HBUKMP drog den 26/10 mod Borrislejren med rygsæk og våben.

Skydelejren er noget af det, som de fleste værnepligtige ser frem til, og er en stor milepæl i de 4 måneder.

Det er tre dage, som står i skydningens tegn. Det er med skarpt i geværet, at de værnepligtige gennemgår mange forskellige skydninger, med det formål at gøre dem mere vante med deres våben, og blive bedre soldater.

7 HBUKMP skulle naturligvis ikke snydes for dette, og efter en lang tur i lastbilen var KMP ankomst til terrænet i Borris.

Her stod det bl.a. på kamp fra stilling, hvor man placerer sig i gruppeværdi i en stilling, hvor man kan nedkæmpe fjenden fra sine skyttehuller.

Fordelen ved Borris er, at der her er skiver, der springer op - ikke bare en stationær pointskive.

Grupperne indøvede først proceduren i dagslys, hvor de skulle tage de korrekte forhold over for fjender, artilleri og sørge for at holde kontakten, når det buldrede og bragede med kanonslag.

Her sørgede PL Jochumsen og samtlige sergenter for, at der ikke blev sparet på hverken kanonslag eller jord og skidt, der fløj gennem luften, som i en rigtig kampsituation. Hele proceduren blev gentaget i mørke - en del mere kompliceret, når man næsten kan blive væk i sit eget skyttehul.

Et højdepunkt på lejren var feltskyttemærkerne.

Her har den enkelte skytte mulighed for at anskaffe sig et mærke, der kan pryde uniformen.

Der blev også hevet et par mærker hjem, men da det er en meget vanskelig skydning, var ikke alle så heldige.

Efter en god uge med handlebaner, distanceskydning og meget mere skulle kompagniet tilbage til Skive - dog skulle der først skydes med panserværnsvåben.

De 3 bedste skytter fra kompagniet skulle i fællesskab affyre panserværnsvåbnet, hvilket tiltrak stor opmærksomhed.

Hvorvidt målet blev ramt, kan man høre meget mere om hos skytten.

Om ikke andet, fik PL Korsgaard og SG Sander sig en god ventetidslektion på 2 timer, inden de blev en bortsprængning rigere.

Alt i alt en uge med en masse nye indtryk, en ordentlig omgang opsamlede patronhylstre og nogle feltskyttemærker til de dygtigste.

7 HBUKMP var trætte, men en god oplevelse rigere.

En fra 1. deling udtaler sig, at ”Det var super fedt at skyde med skarpt - det gør det mere virkeligt.

Man skal pludselig tænke og koncentrere sig hele tiden for at reagere korrekt mod fjenden. Det er hårdt, men sjovt”.

Side 27

Min tid ”i” værnepligten Tekst: konstabelelev T.G. Vuong, 2 MEGIG/1PNIGBTN

Mit navn er T.G.P. Vuong og har gennemført de 4 måneders værnepligt, som starten på min militære karriere.

Før jeg overhovedet begyndte på værnepligten, gik jeg på HTX og havde allerede tanker om at blive soldat. Her tænkte jeg på at blive professionel soldat, dvs. at gennemføre HRU’en (Hæren Reaktionsstyrke Uddannelse) som minimum.

Men før jeg kunne begynde på HRU’en, skulle jeg først gennemføre HBU’en (Hærens Basis Uddannelse), også kendt som værnepligten.

Samtidig gjorde jeg mig også overvejelser om tjenestesteder, hvor jeg havde en blandet følelse om det skulle være kamp- eller ingeniørtropper.

Udover at det var mere fysisk anstrengende end forventet, blev vi også introduceret til forholdskarakteren. Forholdskarakteren er karakter, som man kun kan få én gang og efterfølgende ikke tage den om.

Udover at den kun kunne tages én gang, og senere ikke kunne lave den om igen, skulle den også være høj nok (minimum B2), for overhovedet at kunne have en fremtid i Forsvaret. Jeg tænkte, at jeg bare skulle B2 eller højere. Jeg oppede mig yderligere, udførte hver opgave, jeg fik stillet, uden spørgsmål, var mere aktiv i de teoretiske timer.

I løbet af den første måned, blev vi spurgt, om der var nogen som senere hen ville uddannes til sergent.

Grundet min HTX-baggrund hældte jeg mere til ingeniørtropperne, og fordi de fleste af mine HTXkammerater ville læse til ingeniører, tænkte jeg, at jeg også ville være ”ingeniør”, når vi engang bliver færdige med vores uddannelser.

Samtidig blev vi introduceret til de gule sløjfer. De gule sløjfer blev uddelt til de menige, som senere hen ville uddannes til sergent, så vores befalingsmænd bedre kunne holde øje med dem og deres fremgang.

Jeg tilmeldte mig hos en af Forsvarets rekrutteringscentre, og valgte Ingeniørregimentet i Skive. Da der var ventetid mellem tilmeldelse og påbegyndelse af uddannelsen, fandt jeg mig et fritidsarbejde imens.

Det blev også nævnt, at menige med gule sløjfer, ville blive gjort opmærksom på det, hvis deres forholdskarakter ville komme lavere end B2. Selvom jeg i forvejen ikke havde nogen intentioner om at blive sergent, tog jeg alligevel i mod de gule sløjfer.

Ugen inden uddannelsen ville begynde, var jeg spændt på at prøve noget nyt i forhold til helt almindelig undervisning fra både folkeskolen og HTX. Alligevel havde jeg også rimelige lave forventninger til HBU’en, pga. det ”bare” var en basisuddannelse.

At det ”bare ” var en basisuddannelse, var det ikke alligevel. For hvad jeg havde af forventninger af en basisuddannelse, ville have mere at gøre med at forberede os til at blive soldater, som at komme gennem forhindringsbaner og dets lignende. Det skete også og mere til.

Nogle uger efter vores første feltøvelse, var vi på vej tilbage til kasernen efter en feltdag. Turen tilbage til kasernen bestod af et par kilometers lang march med rygsæk, hvor vi også skulle løbe en del.

Da vi kommer tilbage og skal til at vedligeholde vores våben, får vi besked på at samle os foran bataljonschefen. Hun giver os en lille tale, hvor alle GSUansøger (Grundlæggende Sergentuddannelse) sendes på en 2 dages aspiranttur.

Side 28

Vi får enkelte detaljer om turen, som at vi hverken får noget mad eller søvn under hele turen. Jeg overvejede allerede her, at aflevere mine gule sløjfer og springe aspirantturen over.

Det gjorde jeg så ikke, for alt andet ville jo være dårlig holdning.

Jeg bliver med det samme tilset af min delingsfører og kompagnichef, og finder ud af, at mit ben bare er forslået. Jeg prøver derefter at støtte på benet, hvilket gik fint, så jeg fik gennemført angrebet på huset.

Efter angrebet på huset, indser jeg, at mit ben fik det værre. Derfra blev jeg nødt til at stoppe og opgive mine gule sløjfer.

Før aspirantturen begyndte blev vi med det samme sendt over på et åbent græsareal, hvor vi lægger alle stumper frem, som vi havde pakket i vores uniform, basis og rygsæk.

Derudover skulle vi også afklædes til undertøjet og så hoppe ned i vores sovepose med hovedet først. Da der var masser af solskin den dag, gjorde det det på ingen måde bedre.

Midt i HBU’en ville vores delingsfører sammen med kompagnichefen have en samtale med de GSUansøgere, som gennemførte aspirantturen.

Jeg havde på daværende tidspunkt allerede tænkt, at jeg ikke skulle på GSU alligevel. Dog kom vores delingsfører og kompagnichef og trak mig til siden og fortalte mig om mine præstationer og ligeledes om min forholdskarakter.

Oplevelsen nede i soveposen, husker jeg rimeligt: Først og fremmest kunne jeg lugte, at jeg ikke var soveposens første ejermand. For det andet var der utroligt varmt nede i soveposen. For det tredje var det sværere at trække vejret nede i soveposen, mens varmen bare gjorde det endnu værre.

Soveposen var nærmest tortur. Efter turen i soveposen havde vi x-antal minutter til at pakke alle vores stumper igen, hvorefter vi skulle videre. Vi kom skam videre, og vi skulle gå meget langt mellem hver post, hvor vi skulle løse diverse militærrelevante opgaver og se på de forskellige befalingsmænd spise foran os.

Jeg fik dog ikke færdiggjort aspirantturen. På turen skulle vi udføre et angreb på et hus. Før angrebet skulle vi planlægge vores muligheder.

Dette gjorde vi ved at danne en rundkreds, så der kunne sikres fra alle vinkler (360-sikring), mens 2-3 fra gruppen kunne planlægge.

Det var allerede kulmørkt, mens jeg lå og sikrede.

Det var på dette tidspunkt, at en person fra gruppen snublede over sin egen rygsæk.

Idet han snubler, træder han ned på et ben, for ikke at falde. I det han træder ned, træder han på mit.

Jeg mærker smerten i benet, og tænker: ”Fuck, er det brækket”.

Her blev jeg glad, for jeg fik at vide, at min forholdskarakter var over B2. Derudover skulle jeg senere hen også til Jonstrupslejren, hvor jeg ville blive undersøgt om egnethed til at kommer på GSU. Først her tænkte jeg for alvor, om mulighederne som sergent og om hvor fedt det ville være i forhold til bare HRU’en.

Efter turen i Jonstrupslejren, blev jeg erkendt nærværende uegnet af psykologerne, så det er jo det.

Jeg er så alligevel kommet ind på HRU’en, hvilket også var mit første valg, så ingen sure miner.

Hvad hele min tid i værnepligten har givet mig, er et godt fundament til at bygge videre på til min fremtidig karriere i Forsvaret og evt. i det civile.

Tiden som værnepligtig har selvfølgelig også gjort mig til en bedre samfundsborger.

Det har også givet mig en masse kammerater som jeg stadig snakker med.

Kammeratskabet styrkes også gennem værnepligten, da man også skal turde stole på dem, når man sammen med dem kan komme til at håndtere skarpe scenarier.

Så alt i alt har værnepligten været en fed oplevelse med en masse læren, kammerater og masser af knoklen, som jeg ikke vil komme til at glemme eller fortryde.

Side 29