NYHEDSBREVET
#18
PIONEREN
December 2017
DENNE UDGAVE Side 2 3 4 5 6 9 11 13 19 22 24 25 26 28 29 31 32 33 36 37 38 39
Chefen har ordet Regimentets årsdag blev fejret Anerkendelse fra Østafrika Julegudstjeneste Værnepligten rykker grænser ALU D og BLU Brave Lion Juletræstænding At bygge sandslotte med FN HBU afsluttende kontroløvelse Navnenyt 8 PARKKMP til SIKU 2017 Nyt vartegn ved hovedvagten Støtte til samfundet Øvelse ARRCADE FUSION 2017 Bomber på havnen Uddannelsesdag for officerer Afslutning af AFK GSU, hold 2017-1 Navnenyt Udsmykning af bygning 9 Hærens standard garage M/14 Hjemsendelse af HBU hold AUG 2017 Afslutning på korporalsuddannelsen
REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, 7282 5021, igr-gse01@mil.dk Redaktion: Ingeniørregimentet, Garnisonenstøtteelementet (GSE) Presseansvar: Artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens egen mening, og ikke nødvendigvis Ingeniørregimentets Formål med nyhedsbrevet: At styrke informationsniveauet mellem ansatte på Skive Kaserne Næste udgave af Nyhedsbrevet ”PIONEREN” udkommer medio marts 2018. Deadline for input er 26. februar 2018 til Redaktionen
Forside foto (OKS-1 Heri H. Niclasen, IGR): Infrastrukturbro i Hvide Sande. Første mand der gik over broen var brokommandør, oversergent Kasper Aggerholm ,3 KONSTKMP .
Side 1
Fungerende regimentschef har ordet…. Af Oberstløjtnant René N. Sindberg-Sørensen, fg. Regimentschef og Garnisonskommandant
Så blev det atter december. Endnu et år er gået, og jeg har her fornøjelsen at skrive forordet til PIONEREN, mens en meget stor del af regimentets medarbejdere er gået på en særdeles velfortjent juleferie. 2017 har været travlt, hektisk og spændende for Ingeniørregimentet. For mig selv har det været et specielt arbejdsår – på den bedste måde – idet jeg som bekendt, under oberst Christian Arildsens udsendelse til Kabul, har haft det privilegium at fungere som chef for hele Ingeniørregimentet og Skive Garnison. Obersten møder på kasernen igen i slutningen af januar 2018, så om nogle få uger giver jeg stafetten tilbage med en stor tak for lån. I sidste nummer af PIONEREN skrev jeg, at vi håbede at have et nyt forsvarsforlig allerede i oktober i umiddelbar forlængelse af Folketingets åbning. Det skete ikke, og i skrivende stund venter vi stadig. Sådan er det politiske niveau så uforudsigeligt, og dets forhandlinger præget af indbyrdes afhængigheder, som ingen med sikkerhed kan forudsige udfaldet af. Fjerde kvartal har ikke været mindre travlt end årets tidligere kvartaler. Siden sidst har vi blandt andet fejret Ingeniørregimentets 333 års fødselsdag med stor parade på kasernen, og vi har med udgangen af november hjemsendt det hold værnepligtige, vi modtog til uddannelse 1. august. I bladet kan du se lidt stemningsbilleder fra Feltøvelse II, hjemsendelsesparaden og ikke mindst artikler, hvor to værnepligtige skriver om deres oplevelser. Ingeniørkapaciteter er populære, fordi de gavner andre, og vi får mange henvendelser om støtte, både fra forsvaret og det omkringliggende samfund. Senest har personel fra konstruktionskompagniet bygget en stor infrastrukturbro i Hvide Sande. I bladet kan du se stemningsbilleder, og på TV Midtvest hjemmeside er der et fint indslag om bedriften, som du selvfølgelig også kan finde på Ingeniørregimentets Facebook-side.
Vi har som altid soldater indsat i internationale operationer flere steder i verden, pt. i Afghanistan, Irak, Israel, Sydsudan og Mali. De fleste udsendte kan se frem til, at deres mission slutter i starten af 2018, mens andre tager en lidt længere tørn. Snart sender vi afløsere ud, og til februar overtager vi bevogtningsopgaven i Kosovo. Herudover har vi styrket vores bidrag til Irak med en bevogtningsdeling, der vil understrege alsidigheden i kampingeniørernes potentiale. Herhjemme er vi klar til at støtte politiet ved den dansktyske grænse fra januar til april 2018. En helt ny opgave, som vi er ret spændte på. Vi sender op imod 80 soldater til grænsen – størstedelen fra 1 Panseringeniørbataljon, men også 2 EOD Bataljon og 3 CBRN- og Konstruktionsbataljon støtter med personel. Ingeniørregimentet har i uge 48-50 huset og faciliteret uddannelsen af alle de soldater, der skal støtte i første kvartal 2018 – ikke bare ved den dansk tyske grænse men også i forbindelse med bevogtningsopgaver i Storkøbenhavn. I bladet er der stemningsbilleder fra efterårets mange andre arrangementer, og der er meget læseværdige artikler, som tydeligt endnu en gang afspejler bredden i Ingeniørregimentets opgaver. I bladet ses også billeder af et af de helt store etablissementsprojekter, der er i gang på kasernen – nemlig garage M/14. Det har i år ligget mig på sinde at få slebet kasernen en smule til, så den får mere præg af at være en ingeniørkaserne. Se billederne inde i bladet af regimentets stabsbygning og det nye vartegn i hovedvagten, som kan udskiftes med andre ingeniørgenstande, når tiden er moden til det. Inden jeg runder af - vil jeg gerne udtrykke mine store taknemmelighed over for alle medarbejdere for det konstruktive samarbejde, I har vist, mens jeg har været fungerende regimentschef. At møde jeres vilje til god opgaveløsning har været et stort privilegium, som jeg har nydt hele året. Jeg ønsker alle medarbejdere og andre læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.” Side 2
Ingeniørtroppernes årsdag blev fejret Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR Mandag den 6. november 2017 fejrede Ingeniørregimentet 333 års fødselsdag. I år blev dagen markeret med parade på Skive Kaserne.
Der var taler af fungerende regimentschef oberstløjtnant René N. Sindberg-Sørensen, byens viceborgmester Preben Andersen og repræsentant for De Danske Soldaterforeningers Landsråd SvenErik Magnussen. Under paraden blev der endvidere overrakt hæderspriser til: Bedste kammerat fra 6 HBUKMP Menig Jens Vinther Christensen Bedste kammerat fra 7 HBUKMP Menig Mikkel Schlichting Villumsen Legat fra Skive Bys Garnisonfond Seniorsergent Ole Juul Sørensen 4. CBRN & GEO KOMPAGNI/GEO DEL. Årets civile medarbejder i Skive Garnison Socialrådgiver Anne Mette Skov, Veterancentret. Årets faste militære medarbejder i Skive Garnison Overkonstabel-1 Niels Aagaard Andersen KDODEL/7HBUKMP/2EODBTN. Se billeder under ”Navnenyt”.
Efter paraden blev der serveret kakao, boller og kage. En flot og festlig markering af regimentets 332 års fødselsdag. Side 3
Anerkendelse fra The Royal Gurkha Rifles Tekst af kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg og foto af Heri H. Niclasen, Redaktionen
OS M. Kaiser og SG N.R Sørensen overleverede fredag den 10. november 2017 et våbenskjold fra The Royal Gurkha Rifles til Ingeniørregimentet. Våbenskjoldet blev modtaget af fg. regimentschef, oberstløjtnant René N. Sindberg-Sørensen. Våbenskjoldet er givet som tak for den kontinuerlige støtte, Ingeniørregimentet yder ifm. uddannelse af styrker i Østafrika.
Vis korpsånd Ingeniørregimentets Personaleforening har indkøbt et nyt parti regimentsbælter. De findes i størrelserne 100 og 120 centimeter.
Regimentsbælterne koster 250 kr. pr. stk. og kan købes hos seniorsergent Ole Harder, Stab/Ingeniørregiment.
Ole kan kontaktes på telefon 7282 5023 / 5086 4722 eller mail oh@mil.dk.
Side 4
Julegudstjeneste i Skive Kirke Af KTFM Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR Fredag den 8. december 2017 afholdte Skive Garnison traditionen tro Julegudstjeneste i Skive Kirke. Feltpræst Mads H. Callesen stod for ceremonien. Efter Julegudstjenesten blev der afholdt julefrokost for hele garnisonen i KulturCenter Limfjord.
Redaktionen ønsker
Glædelig Jul og Godt Nytår Side 5
Værnepligten rykker grænser Tekst: Menig Natasha Gustafsson, 6 HBU, 2 EOD Bataljon
Hvorfor vælger nogen værnepligten frem for alt andet, og ikke mindst gør det frivilligt? Hvad laver de egentlig, derinde i værnepligten? Jo det må være fordi, at der er noget helt specielt ved det! Lige præcis værnepligten er noget helt specielt. Så kom dagen, endelig! Hvor jeg, som pige startede som værnepligtig ved Ingeniørregimentet i Skive. En dag som jeg havde set frem til. Hvorfor? Det ved jeg egentlig ikke, for jeg anede intet om, hvad jeg gik ind til. Jeg kendte intet til forsvaret, men vidste, at det var noget andet end at sidde på skolebænken. Men nu her en uge inden jeg stopper, er jeg ikke i tvivl om, at det er det bedste jeg har gjort for mig selv, og jeg står nu og skal til Varde og starte på sergentskolen den 4. december. En fremtid i militæret, som jeg på ingen måde havde set komme, da jeg for snart 4 måneder siden startede som værnepligtig. Hvorfor værnepligten? Men hvad er der så specielt ved værnepligten, og hvorfor vælger man netop dette, at komme ind i en drengeverden, få jord under neglene og ikke mindst leve et helt andet liv end alle sine venner og veninder fra det civile? Jeg gjorde det for, at prøve noget andet, jeg var som mange af mine andre venner skoletræt, og ville ud og prøve kræfter med noget nyt. Jeg kendte ikke meget til forsvaret inden, men efter flere overvejelser og en masse læsning på forsvarets hjemmeside og ikke mindst en hobby med masser af træning, som nu hedder MFT, så måtte værnepligten da være noget, om ikke andet var
det jo kun 4 måneder, så helt galt kunne det ikke gå. Og ganske rigtigt, det gik bestemt ikke galt, tværtimod! De første måneder i værnepligten De første måneder var hårde, men var bestemt det hele værd. Hold da op der var mange ting, som man pludselig skulle huske og lære. Og ikke mindst skulle man forholde sig til en masse nye mennesker, og desuden bo på værelse med nogen fremmede. Men som med alt andet, er al begyndelse svær. Vi lærte eksercits, våbenlære, MFT, forsvaret generelt samt uddannelse og meget mere, og ikke mindst var vi på feltøvelse 1. En BSO øvelse. Set i bakspejlet kan man måske sige, at det var en øvelse, hvor vi skulle lære, at leve af vores rygsæk og leve i felten, som soldater. For mange var denne tur en oplevelse for livet og ikke mindst for mig selv. Her følte vi os som soldater, der skulle klare os selv i felten, og ikke mindst skulle vi ud og gå patruljer midt om natten, udføre opgaver, al dette mens nogen jagtede os i biler. Fra dette øjeblik vidste jeg, at jeg havde valgt rigtigt: at ligge inde i krattet, på maven, med geværet i hånden og håbe på at fjenden i bilen, ikke ser os, og vender om. Men som med al andet blev det også fredag, og det betød weekend. Men øvelsen sluttede ikke helt, som os værnepligtige havde forventet. Pludselig stod vi, og skulle igennem en slags forhindringsbane, også kaldet Tyrens Røvhul turen. Vi tømte alle lommer for alt, som ikke måtte Side 6
ødelægges eller blive vådt, vi tapede vores knæbeskyttere godt fast, og stod nu kun iført uniform, og stadigvæk godt trætte efter vores første øvelse. 42 værnepligtige stod nu, og var klar til en tur, hvor vi ikke vidste hvad der ventede os. Turen foregik i løb, og vi startede ved at løbe igennem en dyb vandpyt til over knæene, efterfølgende var der alverdens små åer, og forhindringer for os, i mens blev der kastet med artilleri og skudt efter os, og i en rygende fart var det ned i kryb og kravl gennem vandløb mm. 6 HBU kompagnis ærmemærke.
Ikke mindst skulle vi igennem den forhindring, som turen er opkaldt efter, Tyrens Røvhul. Et langt rør med vand, som er så småt, at du bliver nødt til at kravle igennem det. Til sidst skulle vi løbe ind til kasernen med kiks i hånden, altså ikke chokolade kiks, men panserkiks. Vi kom i mål, som også ses på billedet nedenfor, stolte og seje unge mennesker, som aldrig i deres liv troede de skulle igennem sådan en tur, men de gjorde det sammen, selvom de var trætte og brugte efter den første feltøvelse.
Værnepligten Jeg er ikke i tvivl om at min beslutning om, at komme i værnepligten ved Ingeniørregimentet, var den helt rigtige beslutning. Den følelse af at stå på en skydebane for første gang, at få sin egen baret, og gå og kæle for den, så den sidder helt perfekt, hver eneste morgen.
Det lønnede sig, alle som gennemførte, fik det berømte HBU mærke, et mærke som betyder, at regimentet byder os hjertelig velkommen, og alle ved at mærket betyder, at man har gennemført tyrens røvhul! Den følelse af at have givet alt hvad man har, og så få en belønning fra hele regimentet efterfølgende, så bliver man stolt!
At få sin uniform på for første gang. Følelsen efter en hård løbetur eller MFT time, hvor alle har hjulpet hinanden igennem det. At få den første feltration, skulle på den første øvelse og desuden skulle stå, og soignere sig selv og smide al tøjet midt ude i en skov. Det er ikke noget, som man prøver andre steder, end her hos forsvaret. Og ikke mindst oplever man sider af sig selv, som man ikke kendte, man bliver presset som aldrig før, og får venner for livet.
Sidst men ikke mindst, så finder mange ud af, at en fremtid hos forsvaret, er en mulighed, og at arbejde i forsvaret kan bestå af mange ting. Forsvaret, fordi noget er værd at kæmpe for. ”Der findes to smukke ruter i Danmark, den ene er Marguerit ruten, den anden er kommandovejen”
Side 7
Værnepligten Tekst: Menig fra 7HBU, 2 EOD Bataljon Jeg tror, alle husker deres første timer som værnepligtig. Fordelingen i kompagnier, delinger og værelser ud fra et talsystem, man slet ikke forstod. En tone der var hårdere, end man var vant til hjemmefra og et helt nyt niveau af krav og forventninger. Alt var et stort virvar af systemer og regler, som var fremmede og uoverskuelige, men når man sidder her, små fire måneder senere, virker det, som det mest naturlige i verden, at tingene her er, som de er. Fire måneder er lang tid. Fire måneder er ingen tid. På fire måneder kan fyrre mennesker lære hinanden lige så godt at kende, som hvis man havde kendt hinanden og arbejdet sammen næsten hele livet, men alligevel kender vi ikke en gang hinandens fornavne. Noget af det hårdeste ved at starte som værnepligtig var alt det nye, man skulle stå model til de første uger. Stå op kl. 5, gøre rent hver dag, sige ’javel’ og tiltale folk som ’hr.’ Alle de ting man skulle have styr på; lukke lommerne, snørebånd gemt væk, alle sine stumper med sig, baretten skulle sidde korrekt, buksebenene, jakken, skjorten, det hele. Man skulle lære at gå, tiltale og klæde sig korrekt. Men uden man tænkte videre over det, var alt dette pludselig ikke længere noget, der krævede tid og energi. Det blev en selvfølge. Man kørte på rutinen. Og man havde overskud til at tillære sig alle de færdigheder, som man fik undervisning i. At påstå den første tid i værnepligten er nem, er en løgn. For det er uden tvivl den hårdeste. Men selvom man synes, man har det noget så hårdt, så går det pludselig op for en, at resten af delingen jo har det lige så svært og så er det ikke længere noget, man står alene med. Til gengæld er man fyrre mand, der alle skal lære det samme helt fra square one. Og derfra udsprang fællesskabet. Man havde brug for hinanden. Ja, man var afhængige af hinanden, for var alle ikke med, så var ingen med. Og den mentalitet, er det, som har været det vigtigste her.
Fællesskabet. Kammeratskabet. Alle de oplevelser, som i øjeblikket har virket som noget af det værste og det hårdeste, det er de oplevelser, når man står bagefter med sine kammerater, som har været de fedeste, for ja, det har været hårdt, men man er kommet igennem det og man har gjort det sammen. Man er blevet stærkere, man har flyttet sig selv og sine grænser længere end man troede muligt. Man har overrasket og imponeret og efter hver en oplevelse og hver en kamp, så er gruppefølelsen og fællesskabet stærkere end nogensinde før. Og man glemmer sig selv. For det handler ikke om den enkelte. Det handler om gruppen. Derfor er milepælene i manges værnepligt også feltøvelserne. Flere dage og nætter hvor vi ligger ude i en våd og mørk skov uden for meget mad og hvile. Vi er trætte, kolde, beskidte og turene kan virke uoverskueligt lange og det varme bad er fjernt. Men uanset hvor surt, man syntes, man har haft det, når man har stået kold og våd i sit nærsikringshul kl. 4 om natten, så er det altid de få, der ikke har deltaget, der har haft det værst. Det er dem, der er gået glip af den fælles oplevelse og den fælles kamp om at komme igennem ugen. For selvom det har været surt, så havde man ikke været de hårde oplevelser foruden. De er det værd. De er altid det værd. Det er nemlig herfra de bedste historier kommer og dem vil alle gerne være en del af. Personlig udvikling er en svær størrelse at redegøre for, men når man står her, med 48 timer tilbage af sin værnepligt, og tænker på, hvor vi var, da vi startede, så er forskellen tydelig. Alle var mentalt udfordret i starten, men nogle var det også fysisk. Dem skal vi dog ikke længere bære på, som vi skulle i starten. Så vi har rykket os langt. Vi har lært uendeligt meget om os selv og om andre mennesker. Vi er blevet tvunget til at få det bedste ud af dårlige situationer, til at bide det i os, når det er værst, til at give den, alt hvad den kan strække, og lige lidt til, og til at tage tingene med et smil og oprejst pande. For uanset hvor sort det kan se ud, så har vi lært, at man altid får tørt tøj på igen og det bliver altid fredag. Side 8
ALU D og BLU Brave Lion Af Premierløjtnant Lars Veiss-Pedersen, NK/IGKMP IFFG/JEF, 1 Panseringeniørkompagni I uge 46 og 47 deltog IGKMP, med en blanding af enheder fra 1., 2. og 8. KMP, i øvelse ALU D og BLU, hvor II BTN fra JDR skulle støttes med blandt andet oprettelse af hindringer og angreb over vandløb. Dette var kulminationen på en intensiv uddannelsesperiode med tyngde i samvirke og støtte til en kampbataljon. Der har været fokus på enheden og dens løsning af opgaver indenfor indsættelse i et ”major combat” scenarie. Derudover deltog HRU delingen og dele af 1 PNIGKMP som støtte til modstanderen. Øvelsen startede mandag med opmarch af hele BTN samt assets (herunder IGKMP) omkring Oksbøl lejren. Dette var et puslespil af den meget komplicerede slags, men det lykkedes med en del koordination og en god plan for ankomsten. Troppeinddelingen blev iværksat og enheden var nu i gang med forberedelse af Oksbøl øvelsesterræn til fastholdelse mod en modstander, der forventedes at melde sin ankomst tidligt onsdag morgen.
Der var selvsagt nødt til at blive tænkt kreativt med den begrænsede forberedelsestid, og dette lykkedes også til fulde, da det viste sig at modstanderen måtte melde til øvelsesledelsen at de var nødt til at omgå hindringer via rød vej (kort sagt at snyde) for at de kunne nå at udfordre forsvarsplanen. Efter den heroiske indsats med at fastholde terræn gennemførte BTN et mod angreb, for derved at presse modstanderen tilbage mod nord. Her var det med at holde hovedet koldt, idet der samtidigt med at enheden skulle undgå / gennembryde egne hindringer, skulle håndtere modstanderens nyoprettede. Dette lykkedes heldigvis, og vi havde nu igen fuld kontrol med Oksbøl øvelsesterræn. ALU D var tiltænkt som klargøring og finpudsning af evner forud for certificeringsøvelsen Brave Lion. Dette var godt givet ud, og derfor var barren sat rigtigt højt forud for overgangen mellem de to øvelser. I overgangsfasen benyttedes tiden til at få genopbygget kampkraften, samt gennemføre samvirkeuddannelse i indsættelse af panserbro og overvindelse af vandløb.
Der var selvsagt nødt til at blive tænkt kreativt med den begrænsede forberedelsestid, og dette lykkedes også til fulde, da det viste sig at modstanderen måtte melde til øvelsesledelsen, at de var nødt til at omgå hindringer via rød vej (kort sagt at snyde) for at de kunne nå at udfordre forsvarsplanen. Side 9
Første opgave var fremrykning hvor hele BTN skulle være på hjul frem til møde med fjenden. Dette tog ikke mange timer, og snart rasede kampene på ny. Øvelsen var bygget op som en to parts kamp, hvor der ikke var nogen specifik drejebog, men en mulighed for at prøve planer af op imod hinanden. Dette resulterede i spændende og til tider meget udfordrende kampe mellem de to kæmpende parter. Det hele endte dog godt, og vi sad atter på nordkanten af øvelsesterrænet. Her blev der lavet en turnus hvor køretøjsbesætningerne i BTN kunne øve overkørsel af IGKMP bromateriel og herunder hvordan man skal agere når man er under kommando af en brovagt.
Resten af ugen gik med at kæmpe frem og tilbage i terrænet, herunder fastholdelse af det vundne terræn og afløsning ved tilbagegang igennem egne enheder.
Der er mange ting at holde styr på når man vil passere ingeniørernes dyrebare broer, og der skete læring for både ingeniørerne og kamptropperne. Udover turnus med overkørsler blev der også gennemført uddannelse i en af MEKIG’s fineste discipliner, nemlig slagning af feltbro M/71.
Efter en øvelse af sådan et omfang er der selvfølgelig også oprydning der skal udføres, og der findes ikke enheder der kan generere mere oprydning end ingeniørerne. Men endnu en gang viste de enkelte ingeniørenheder gå på mod og en særdeles professionel tilgang til opgaverne, og oprydningen var klaret væsentligt før planlagt.
Det blev til en 41,5m bro over Henne Å, med vejudbedring på begge sider. Denne skulle senere benyttes af modstanderen til at gennemføre sit angrib over vandløbet (taktisk set en ret idiotisk handling fra vores side).
Med rosende ord, bestod IGKMP evalueringen, og er nu certificeret til endnu et beredskab.
Brave Lion startede med en nulstilling af øvelsesscenarie, hvor vi gav øvelsesterrænet tilbage til modstanderen, der nu var forstærket med britiske kampsoldater og flere ingeniørsoldater.
Nu ser enheden frem til en velfortjent juleferie, forud for et spændende år med deltagelse i flere udenlandske øvelser, hvor ingeniørsoldaten igen kan vise sit værd.
Side 10
Julemanden kom forbi Skive Kaserne Tekst af kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg og foto af Heri H. Niclasen, Redaktionen Julemand, Julemand, Julemand - kom nu frem…. Traditionen tro var børn fra de nærliggende børnehaver og dagplejemødre inviteret til kasernen for at være med til at tænde juletræet. Det lykkedes både at få kaldt julemanden frem og få tændt lys i juletræet alt imens Prinsens Musikkorps spillede op til dans.
Side 11
Efter at have danset om juletræet blev alle inviteret ind i varmen til æbleskiver og kakao i Parolesalen. Det er en gammel tradition og hyggelig dag - og ikke mindst en fornøjelse at kunne glæde børnene.
Side 12
At bygge sandslotte med FN Tekst og foto: Premierløjtnant Mathias D. Mørch, udsendt til Sudan april - oktober 2017.
Præmissen for denne artikel er en udsendelse til UNMISS (United Nations Mission In South Sudan) som stabsofficer i ingeniørsektionen fra april til oktober 2017. Mødet med FN en forårsdag i Uganda er en noget forvirret seance, hvor jeg praktisk talt føres rundt af en støttepædagog i et stort administrativt anlæg, nemlig FN’s centralafrikanske base i Entebbe. Jeg venter lidt det ene sted, siger mit navn og nummer højt til en synligt irriteret mand ved et skrivebord, og går herefter over og venter et andet sted. Denne proces gentager jeg et par gange, og jeg nåede da også lige et par baner i Candy Crush undervejs. Jeg får taget et profilbillede, og skriver så under på en stor mængde formularer og papirer, imens jeg konstant skal finde andre papirer frem, og svare på ”klar-parat-start” spørgsmål fra den nu ulmende skrivebordsmajor. Til sidst i processen er jeg næsten så forvirret, at jeg ikke længere er sikker på mit navns udtale, eller hvor jeg befinder mig.
Dag to kobles jeg på et stort introhold, hvor alt fra thailandsk politi, til finske observatører og kenyanske oberster deltager på lige vilkår. Det er en meget broget flok, men god tilvænning til det system man skal ud og arbejde i, da sprogbarrieren allerede her gør sin indtog. Fire ud af ti foredragsholdere forstod jeg ikke en brik af, men jeg er sikker på det var meget storslået det de fremlagde. Selvfølgelig er der begrænsninger for hvor godt man kan mime ”FN’s grønne profil” uden at skabe mere forvirring end forståelse. Vi udsættes for fire dages intens powerpoint tortur, hvor alt fra kulturforståelse til ”gender policies” gennemgås minutiøst og uhyre detaljerigt. Det var meget højtflyvende viden på kort tid, og dagene bliver forholdsvis lange. Jeg husker dog diskussionerne med de mange forskellige mennesker som det mest spændende ved introkurset. At høre om deres hjemland, skikke og kultur var en kende mere underholdende end introkurset må jeg nok indrømme.
Det hele kan dog stadig tages med et smil, og jeg læner mig roligt op ad tanken om, at jeg ikke behøver forstå processen for at følge den. Det er alt for dansk tankegang, så jeg fulgte CAC’s råd om at afgive fysisk kontrol. I slutningen af første dag lykkedes det hele dog, og jeg bliver oprettet som FN soldat, hurra med blå kasket.
Introholdet foreviget.
Side 13
Der går lige præcis syv dage, før jeg får indrejsetilladelse fra GOSS (Government of South Sudan) og herefter kan bevæge mig ind i Sydsudan. Med størstedelen af min udrustning sendt i forvejen, pakker jeg det sidste ting fra hotellet og bevæger mig meget tidligt ud i Entebbe lufthavn for at flyve mod Juba. Jeg kunne passende følges med en Indisk oberst, der havde lidt mere erfaring i at bevæge sig rundt i et stort virvar af mennesker. Ved ankomsten i Juba ser jeg straks et par familiære ansigter i form af de danske officerer, der allerede befinder sig i missionen. De tager godt imod mig, og jeg fortsætter min færden rundt i Tomping basen imens jeg får vist min bolig, mit kontor og mit undervisningslokale, jeg er nemlig ikke færdig med intro endnu. Boligen er en overdådig PREFAB container med fire vægge og et tag, endda fra dette århundrede. Resten kunne gaffatape holde sammen på, så det var ganske fint. Jeg nåede desværre ikke at beholde boligen særlig længe, da regntiden startede med et solidt regnskyl på en 90-95 mm vand på 3 timer.
Det gjorde vandet kom op igennem gulvet, afløb og toilet flød den anden vej, og alle mulige spændende dyr kom med i samme retning. Jeg tilbragte en nat i gummistøvler imens jeg jagtede funky insekter og små slanger med en køkkenkniv, og forsøgte at skubbe vand ud af containeren med en kost. Jeg har altid ønsket mig en indendørs swimmingpool, men det var ikke lige dette jeg havde i tankerne. Sideløbende med mit lille vandeventyr skulle jeg gennemføre endnu et introkursus i Juba, magen til det i Uganda. Det kunne jo være jeg ikke havde hørt efter. Der havde jeg heldigvis en glimrende lille bog til at læse lidt ved siden af, så man også de dage kunne lære noget nyt. Da det handlede om intro og klargøring til FN, havde bogen alligevel sin berettigelse. Mødet med mit arbejde som stabsofficer i ingeniørsektionen, var meget positivt ladet. Den danske ingeniørofficer har generelt et rigtig godt rygte i sektionen, hvorfor jeg kun mærkede stor imødekommenhed da jeg startede på kontoret. De glædede sig til at der ”kom en og tog fat”. Desværre havde jeg ramt en lidt uheldig rotation, da kontoret stort set var tomt for stabsofficerer bortset fra en major fra Fiji, der havde en uge tilbage. Det blev til en hastig overdragelse af fremgangsmåde og arbejdsform, dog naturligvis med tid til frokost hos de bangladeshiske ingeniørtropper der arbejder under ingeniørsektionen. Herefter var jeg alene et par uger, hvor jeg ret hurtigt skulle lære de nye arbejdsmetoder for at køre sektionen videre. Der var rigeligt at tage fat på.
Side 14
Efter 3 uger ankom min mongolske panseringeniør kollega, Major Ulambayar, til missionen. Så var vi heldigvis to, og vi fordelte arbejdsbyrden så godt vi kunne.
Frokost hos de bangladeshiske Ingeniørtropper der arbejder under Ingeniørsektionen.
Mit arbejde bestod ganske enkelt i at fungere som bindeled imellem civil projektledelse og militær doktrin og indsættelsesmetode. Ingeniørsektionen er primært bemandet med bygnings-, civil-, miljøog elektronikingeniører, med egne fagfolk og projektledere. De militære ingeniører var fjernet fra den militære søjle i UNMISS, og placeret i den civile søjle sammen med et stabsled, hvori jeg sad. Det kan måske virke overflødigt, men jeg kan selv skrive under på, hvor stor forskel der er i problemhåndtering og opgaveløsning imellem civile og militære konstruktionstropper. Vores opgave var oftest at få forskellige religioner til at mødes.
De militære ingeniører var fjernet fra den militære søjle i UNMISS, og placeret i den civile søjle sammen med et stabsled, hvori jeg sad. Det kan måske virke overflødigt, men jeg kan selv skrive under på, hvor stor forskel der er i problemhåndtering og opgaveløsning imellem civile og militære konstruktionstropper. Vores opgave var oftest at få forskellige religioner til at mødes. Foruden at være bindeled, begyndte jeg ligeledes at håndtere ”walk-ins” med anmodninger til kontoret, at initiere byggeprojekter med flere parter involveret, samt at blive mere og mere involveret i den civile del af driften i ingeniørsektionen. Det var en naturlig overgang, da alle ingeniører blev betragtet som værende samme ”familie”, hvor -for vi alle gav en hånd med at hjælpe ”kunder”, gå til møder, koordinere projekter og fungere som teknisk konsulent. For en ingeniør er der altid arbejde nok, og dagene blev hurtig fyldt ud med møder, papirarbejde, koordination og at besøge de byggepladser der blev iværksat overalt i lejren. Alt sammen styret fra min beskedne kommandocentral. Foruden arbejdet, var der i Tomping lejren et meget aktivt socialt liv. De fleste i missionen havde fri i weekenderne, så der blev arrangeret alt fra sportsstævner, til videoaftener og fester med musik. Relationer er meget vigtige at styrke i sådan en mission, da det oftest er igennem dem man får ting gennemført, hvorfor disse sociale arrangementer havde stor tilslutning. Man kunne sågar iføre sig en meget afrikansk trøje, og gå til fest uden nogen så underligt på én af den grund. Det var ren mzungu (se billedet på næste side).
Mit kontor i Ingeniørsektionen.
Det danske bidrag i UNMISS har en anseelig størrelse på 10 mand, afhængig af rotation og indrejsetilladelser. Det er nok det eneste sted i verden Side 15
Dagligdagens trummerum blev i ny og næ afbrudt af en formel begivenhed, hvor FN’s multikulturelle aspekt virkelig blev tydeligt. Det kunne være alt fra fejring af en muslimsk højtidsfest, til kinesisk nytår, australsk ANZAC-dag eller en formel velkomstmiddag for et nyt kontingent. Der var altid grund til at stable en middag på benene, og det var langt den nemmeste måde at lære folk at kende. En formel middag indeholdt naturligvis oftest velkomst, en lille tale og god mad efterfulgt af socialt samvær, hvor vi som danskere må siges at have en meget uformel tilgang sammenlignet med indiske, bangladeshiske og nepalesiske enheder.
Et ”lidt” anderledes fest outfit end vi er vant til i Danmark.
hvor vi er flere soldater end fx amerikanerne, og vi bestrider en bred palet af poster i både den civile og militære søjle. Min britiske ingeniørkollega sagde tit med et smil, at ”denne mission efterhånden var dansk, da vi sad på alle de betydningsfulde poster”. Jeg plejede selvfølgelig at drille ham med et ”The imperialist says what….?”. Det danske bidrag til UNMISS bærer en godt omdømme i missionen, og vi betragtes som nogle af dem som ”ror båden fremad”. Analogien er bevidst valgt, grundet de mange søfolk i missionen.
Formel middag og velkomst til det nye Bangladesh kontingent.
Vi ville nok betragte dem som gammeldags og lidt rigide i deres middagsfacon, dog har de formelle middage bestemt deres berettigelse i så kompleks et miljø, da de blev en velkendt struktur for at mødes og komme hinanden ved. Vi havde dog den fornøjelse at invitere så mange kontingenter som muligt til ”Danish Morning Prayer”, der er en flådetradition og udspiller sig i en ganske anderledes afholdt morgenbøn. Et helt igennem vellykkedes arrangement, der resulterede i en mindeværdig dag, og meget omtale efterfølgende grundet den gode stemning. Side 16
Man introduceres til rigtig mange perspektiver, når man møder så mange nationaliteter på så kort tid. Der er utroligt mange holdninger til hvordan et liv bør leves, hvad god skik er, hvad der opfattes som uhøfligt, hvordan man er en god og anstændig person, samt hvad man bør gøre for at hjælpe Sydsudan. Med så mange perspektiver til stede, er det svært ikke at blive lidt påvirket, og det er måske sundt til tider at kaste sine egne perspektiver og levevis op til overvejelse. Vi sidder jo nødvendigvis ikke med den eneste løsning. Seks måneder er meget kort tid i missionen øjne, hvorfor den effekt man leverer, er svær at gøre målbar, selv som en ingeniør der faktisk bygger ting. Effekten missionen har haft på mig, er væsentligt nemmere at mærke.
Danish Morning Prayer.
Jeg ser tilbage på en udfordrende, atypisk og frustrerende mission, men også lærerig, perspektivudviklende og berigende på en måde jeg ikke havde kunnet forestille mig. Jeg har rigtigt gode bekendtskaber med fra missionen, men fremtidigt løfte om at skulle besøge hinanden i hver sin verdensdel.
Har man så som enkeltperson reelt nogen effekt i en FN-mission? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange allerede. Ser man på helhedsbilledet, er svaret nok desværre et nej. Alt i alt, bygger man små sandslotte overalt i missionen. Små ændringer og små sejre som tæller lidt, men forsvinder igen ligeså snart man forlader området. Man efterlader ikke arbejdsmæssige fodspor i sådan en mission, udover de minder man skaber med sine kollegaer. UNMISS er en stor og tung supertanker som drejer ganske nødigt, og ellers følger en meget fastlåst rutine, hvorfor man ofte må afstå sig sin egen logik, og blot følge strømmen men den frustration det indebærer.
Frokost med DK, Japan og Canada.
Det er utrolig nemt at kritisere dette system, fordi det arbejder forholdsvist ineffektivt, er unødigt bureaukratisk og har en meget dedikeret dyrkelse af højere og skinhellige idealer, til trods for de mere praktiske niveauer slet ikke hænger ordentligt sammen. Side 17
Men det ér FN. Kald det charme, kald det utilstrækkeligt, men det ændrer ikke på de fakta.
Alt bliver generelt mere vanskeligt, når man blander forskellige kultur, tro og sprog ind i opgaverne.
De har en tvunget plads som forgangsmand for os alle, i bekæmpelse af brud på menneskerettigheder og tortur, og i håndhævelse af humanistiske værdier. Der er ikke plads til en verdensomspændende organisation som FN, der ikke tror disse værdier.
Uanset ens holdning til FN, er det den eneste type organisation der opererer imellem stater på den måde, men fuld international berettigelse og samvirke. Det kræver et langsigtet perspektiv, og FN ændrer bestemt ikke krigszoner på en dag, et år eller 10 år.
Erkendelse må dog ligeledes følge, at denne organisation arbejder i en meget vanskelig setting, yderligere kompliceret af en multikulturelt opbygning de færreste organisationer kan matche.
Helt klart en oplevelse jeg aldrig vil have været foruden, på godt og på ondt.
Besøg på en Sydsudanesisk politiskole.
Kommende arrangementer ved Ingeniørregimentet Mandag den 8. januar 2018 kl. 09.30 Nytårsparole for alt fast personel på Skive Kaserne i Parolesalen.
Følg Ingeniørregimentet på Facebook Side 18
6 & 7 HBU-kompagni på afsluttende kontroløvelse 2 EODBTN gennemførte i uge 47 Feltøvelse III, der er den afsluttende kontroløvelse for de værnepligtige. De værnepligtige blev kontrolleret i alle de discipliner, der indgår i værnepligtsuddannelsen. Vejret var meget skiftende, hvilket gav et udfordrende miljø for de værnepligtige. På de næste tre sider kan du se stemningsbilleder fra øvelsen. Foto: OKS-1 Jan T. Bertelsen, 2 EOD Bataljon.
Side 19
Side 20
Side 21
Navne Nyt Jubilæum
Den 1. november 2017 blev korporal Sven Ove Jacobsen tildelt 40 års jubilæumsgratiale samt diplom.
Den 1. november 2017 blev overkonstabel af 1. grad Poul Erik Kaagaard Nielsen tildelt 40 års jubilæumsgratiale samt diplom.
Den 1. november 2017 blev overkonstabel af 1. grad Kim Arild Andersen tildelt 40 års jubilæumsgratiale samt diplom.
Den 1. november 2017 blev Jan Martin von Buchwald udnævnt til kaptajn.
Den 9. november 2017 blev Christoffer Birch Hosbond udnævnt til kaptajn.
Udnævnelse
Den 1. november 2017 blev Thomas Bo Ervolder udnævnt til major.
Side 22
Navne Nyt Bedste kammerater, hold august 2017
Menig Jens Vinther Christensen blev den 6. november 2017 hædret som bedste kammerat i 6 HBUKMP, hold august 2017.
Menig Mikkel Schlichting Villumsen blev den 6. november 2017 hædret som bedste kammerat i 7 HBUKMP, hold august 2017.
Hæder til militære og civile medarbejdere 2017
Seniorsergent Ole Juul Sørensen blev den 6. november 2017 hædret med et legat fra Skive Bys Garnisons Fond. Legatet uddeles til en medarbejder ved garnisonens som har ydet en særlig indsats.
Socialrådgiver Anne Mette Skov, Veterancentret, blev den 6. november 2017 hædret som året faste civile medarbejder ved Skive Garnison.
Overkonstabel-1 Niels Aagaard Andersen blev den 6. november 2017 hædret som året faste militære medarbejder ved Skive Garnison.
Side 23
8 PARKKMP til SIKU 2017 Af Overkonstabel af 1. grad Martin Bjarnø Hansen, 8 PARKKMP, 1 Panseringeniørbataljon Et eventyr med pølser og kage. Plattenslagere og hærværksmænd i store firmabiler der tæver alt hvad der kan tæves. Der bliver sprængt ting i luften, der er storm i himlen. Vi er naturligvis med panserdelingen fra 8. kompagni ved Ingeniørregimentet i Finderup under det årligt tilbagevendende Sikkerheds Politisk Kursus, også benævnt SIKU. Vi befinder os i et miljø med harske soldater, artilleri forberedelse, ildstillinger, taktiske overvejelser, kniv skarp radio kommunikation, krudt og kugler og og et virvar af regler for magt anvendelse, Øv. Alt dette kan være meget fjernt, ja nærmest uforståeligt for for størstedelen af den danske befolkning. Men med Chefen for Hærstaben i spidsen, et særligt håndplukket publikum og et irriterende, men som reelt planlagt vådt vejr, var Hærens enheder klar at demonstrere hvilke kapaciteter vi har og anvender i Hendes Majestæt Dronningens Hær anno 2017. Scenen var sat, publikum var klar. Der er lagt miner, lavet ildmarkering og et realistisk moments spil, de granslørede kampvognene brummede og Infanteristerne, spændt som fjedre i Jysk. Ja selv flyvevåbnet bidrog med deres kamp flyvemaskiner. Alt sammen blev dog væksthæmmet, da to af 8 kompagni’s tungeste damer blev kaldt frem på kamppladsen.
Længere fremme har kampvognsdelingen erkendt en hindring som de ikke kunne passere. Et 20 meter bredt vandløb. Den pansrede brovogn bliver fremdraget med henblik på at lægge en bro så kampvognene kan passere vandløbet. Ud af sidste skjul brager panserbroen frem. Frem mod vandløbet og lægger et skole eksempel af en bro. Kampvognsdelingen er tydeligvis meget imponeret og der bliver næsten en festlig champagne stemning. Det bliver dog afbrudt af radioens skratten.
“9 0 B35 , MINER MINER, (Lyder det hæst fra Kampvognsdelingsføren), 34 FOXTROT SØG FREM OG RYD SPORET” “34 Foxtrot, Roger Over n Out!” Længere fremme, et minefelt som hindrer kampvognsdelingens bevægelsesfrihed, her er det det pansrede minerydningskøretøj der uden besvær og med kræfter i overskud ryder et spor for at kampvognene sikkert kunne passere og defilere ud i støtte stillinger forud for det videre angreb ind i Tovby.
I deres mobilitetsfremmende køretøjer, hhv Pansrede minerydningskøretøj også benævnt MIRK og en pansret brovogn også benævnt “Bulbasaur” stjal de al opmærksomheden.
Artillerigranaterne slår ned i byen. Infanteristerne trækker frem støttet af kampvognene og byen bliver hurtigt ryddet for fjender og andre oprørere. “9 0. Vi vandt, slut!” Side 24
Nyt vartegn ved hovedvagten på Skive Kaserne Tekst af kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg og foto af Heri H. Niclasen, Redaktionen Mineudlægger M/75 er nu kommet til ære og værdighed, hvor den vil udsmykke og forskønne hjørnet nord for hovedvagten. Mineudlæggeren er indført i 1975, deraf navnet mineudlægger M/75, dens vægt er 1 ton og den blev typisk trukket af en PMV eller lastvogn. Mineudlægger M/75 kan udlægge et panserminefelt bestående af et antal ikke-parallelle minelinjer. Minerne udlægges åbent eller nedgravet.
Side 25
Støtte til samfundet - fordi det giver mening Når regimentets arbejde også kan ses og giver mening i samfundet! I forbindelse med etablering af en nye fodgængertunnel i Hvide Sande, fik byen en kærkommen hjælp fra Ingeniørregimentet. Brokommandør oversergent Kasper Aggerholm og 24 soldater fra 3 konstruktionskompagni byggede i uge 43 og 44 infrastrukturbro til gavn for borgerne i Hvide Sande. Broen blev indkøbt af forsvaret i 2014 og var til dato ”kun” bygget på Skive Kaserne. Broen blev benyttet 1. til 3. november 2017, hvorefter den blev taget ned igen.
Side 26
Foto: Heri H. Niclasen, IGR Side 27
Øvelse ARRCADE FUSION 2017 Tekst: Kaptajn Jeppe W. Iversen, Ingeniørafdelingen, ST/IGR
ARRCADE FUSION er det årlige højdepunkt i Allied Rapid Reaction Corps (ARRC) øvelsesaktiviteter hvor alle Korpsets stabe bliver øvet samlet under et stort setup med mere end tusinde deltagere.
Ingeniørregimentet deltog i hele øvelsen med deltagere fra 5 EODKMP, 4 IGBTN, Regimentsstaben samt ”udsendte” ingeniørofficerer fra hhv. Forsvarsakademiet, FMI samt Danske Division.
I år blev øvelsen afholdt i perioden 3. - 17. november, og det overordnede formål, var at recertificere Allied Rapid Reaction Corps (ARRC) som Korps hovedkvarter fra stabiliserings operationer til fuldspektrum operationer og til dette var der planlagt indspil fra fem divisioner fra hhv. Canada, Italien, USA, UK og Danmark.
Indspil fra divisionens ingeniørbataljon blev udført af KC 5 EODKMP samt reservepersonel fra 4 IGBTN. Deltagere fra Regimentsstaben, 4 IGBTN samt en ingeniørofficer fra Litauen bemandede divisionens Ingeniørcenter, hvis formål var at støtte PLANC fremadrettede planlægning samt OPSC nuværende operationer.
Danske Division bestod under øvelsen af tre brigader hhv. Tyskland, Estland og Danmark samt divisions tropper med bla. en ingeniørbataljon.
Ingeniørcentret stod ligeledes for den daglige koordination med ARRC Engineer Branch herunder udarbejdelse af situations- og statusrapporter. Specielt ARRC tidligere fokus på stabiliserings operationer udfordrede ingeniørcentret støtte til divisionens offensive og defensive operationer.
Øvelsen foregik på forskellige lokaliteter i Danmark og England. Danske Divisions planlægningscenter (PLANC) var placeret i Skrydstrup og divisionens operationscenter (OPSC), den fremskudte kommandostation samt divisionens brigader og divisions tropper var fysisk placeret på i Innsworth, England.
Øvelsen har givet alle deltagere en god oplevelse og en masse erfaring. Næste øvelse med ARRC er planlagt gennemført i 2019.
Side 28
Bomber på havnen Tekst og foto: Premierløjtnant Andreas Kuhlmann, UDSTOF/5 EODKMP, 2 EOD Bataljon På torsdag lægger verdens største containerskib, Madrid Mærsk, til kaj under de fire største kraner på containerterminalen i Aarhus Havn. Martin Villadsen er containersmed på terminalen. Han er også medlem af en aggressiv miljøorganisation, der gerne tager voldelige midler i brug i deres aktioner mod planetens store miljøsyndere. Og så har han sandsynligvis skaffet et antal kraftige hjemmelavede bomber, som vil kunne sætte containerkranerne ud af spillet, og i praksis lukke den snævre flaskehals, som kranerne udgør i terminalens travle drift. Sådan lød øvelsesoplægget, inden 5 EODKMP i uge 47 sendte Advanced Search-delingen og en IEDD-gruppe til Aarhus Havn for at træne deres specialer i et nyt og anderledes miljø. Uge 46: Martin Villadsen er blevet arresteret, men nægter at udtale sig, hvilket styrker mistanken om en nært forestående aktion mod det store containerrederi. Myndighederne beslutter at anmode 5 EODKMP om støtte til at imødegå den mulige bombetrussel på havnen. En Advanced Search Advisor (ASA) fra 5 EODKMP får til opgave at identificere mulige gemmesteder og mål på containerterminalen, og derefter planlægge en afsøgningsoperation med rydning af eventuelle farlige fund på de udpegede områder.
ASA giver befaling før opgaven.
Efter rekognoscering og vidneafhøring på havnen, og et par intense døgns planlægning, er planen klar: Tre
Advanced Search-grupper og en IEDD-gruppe
forskyde til Aarhus, gå i BSO hos Hjemmeværnsdistrikt Østjylland i Brabrand, og herfra indsættes mod tre udpegede mål på containerhavnen Uge 47: Tirsdag morgen begiver enhederne sig østpå, og lader sig indkvartere i Hjemmeværnets faciliteter. Det sidste materiel klargøres, inden ASA’en udgiver sin detaljerede plan for afsøgningen. Opgaven skal starte klokken 14, og vil vare hele natten mens havnens ansatte holder fyraften, så enhederne kan arbejde sikkert og uforstyrret af lastbiler, gaffeltrucks og kraner. Præcis klokken 14 er soldaterne klar på containerhavnen, og opgaven kan påbegyndes. De fire containerkraner og et lille depotområde i nærheden har førsteprioritet. Hvis bomberne er gemt tæt på kranerne, eller måske endda allerede monteret og klar, skal de findes og uskadeliggøres, inden Martin Villadsen og hans medsammensvorne får held med deres aktion, trods hans tilfangetagelse. Efter kort tid finder en search-gruppe den første sprængladning gemt under nogle sten i bølgebryderen. Den ligger i en uskyldigt udseende plasticpose, klargjort til at blive placeret på en af kranerne i et snuptag.
Search-gruppen finder den første sprængladning gemt i bølgebryderen.
IEDD-gruppen går straks på opgaven, men bliver hurtigt udfordret af mørkets frembrud og de vanskelige adgangsforhold mellem de store sten. Det står klart, at rydningen vil komme til at tage tid. Side 29
ASA’en omprioriterer search-grupperne til det sekundære mål: Det containerværksted, hvor Martin Villadsen arbejdede indtil han blev arresteret. Det skal sikres, at der ikke er gemt yderligere sprængladninger på værkstedet, som Mads Villadsen har haft opbevaret og ville kunne transportere videre op til kranerne, forklædt som en uskyldig køretur rundt på området. Det lyder umiddelbart som en overskuelig opgave at skulle afsøge en åben hal og nogle tomme containere for større mængder sprængstof. Men grupperne arbejder systematisk i adskillige timer, for der er mange kroge og rum blandt smedenes værktøj og maskiner, og specialisterne afsøger alle steder grundigt. Endelig kan rydderen melde den første bombe uskadeliggjort, og ASA’en deler search-grupperne op, så afsøgningen kan påbegyndes på de fire containerkraner, mens der fortsat søges i værkstedet.
Opgaven fortsætter i containerværkstedet.
På værkstedet finder de yderligere to identiske sprængladninger gemt bag et brandskab, samt en bøtte med reservekomponenter på værkstedets lager. Grupperne markerer deres fund og trækker sig tilbage, så bomberobotten og rydderen kan løse nattens sidste opgaver.
Området ude ved kajkanten er tomt bortset fra de fire enorme kraner, så afsøgningen skrider effektivt fremad, selvom det er mørkt og det regner sidelæns. Inden længe finder search-grupperne en sprængladning på en af kranernes styreboks. Ladningen har samme størrelse og udseende, som den der var gemt i bølgebryderen. Search trækker sig fra området, og igen må bomberydderen i dragten. Robotten fjerner ladningen fra kranen, og rydderen tager røntgenbilleder som bevismateriale til retssagen, inden bomben uskadeliggøres.
Alle tænkelige gemmesteder afsøges.
Kl. 02 afleverer soldaterne deres refleksveste hos havnevagten. ASA, search-grupper og bomberyddere er trætte efter en lang men velgennemført opgave, og kører tilbage til BSO og et velfortjent hvil.
Bomberydderen uskadeliggør bomben.
Martin Villadsen har været grundig, men har tilsyneladende ikke kalkuleret med Advanced Search-delingens uofficielle motto: ”Hvis det er der, så finder vi det”. Endnu en sprængladning håndteres. Side 30
Et døgn senere lægger Madrid Mærsk til kaj og betjenes helt efter planen af de fire containerkraner. Martin Villadsen afventer stadig retssag. 5 EODKMP ønsker at takke APM Terminals for lån af de spændende faciliteter på havnen, og Hjemmeværnsdistrikt Østjylland for lån af lokaler til briefing og overnatning. Se flere billeder fra øvelsen i Aarhus, og hør mere om kompagniets øvrige opgaver og øvelser, på 5 EODKMP Facebookside. facebook.com/5EODKMP
Nattens arbejdsplads, APM Terminals i Aarhus Havn.
Uddannelsesdag for regimentets officerer Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg og foto Heri H. Niclasen, Redaktionen
Den 9.- 10. november 2017 deltog ca. 75 af regimentets officerer i uddannelsesdage på Skive Kaserne.
Side 31
Afkortet Sergentuddannelse for Stampersonel, hold 2017-I Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR Torsdag den 7. december havde Ingeniørregimentet fornøjelsen af at kunne gennemføre udnævnelsesparade for Afkortet Sergentuddannelse for Stampersonel, hold 2017-I, som afslutning på deres uddannelse. En uddannelse hvor de 12 deltagere, fra Ingeniørregimentets, Jydske Dragonregiment, Trænregimentet og Telegrafregimentet, er blevet undervist i førervirke, instruktørvirke, ledelse i praksis samt har fået beføjelser til at virke som sikkerhedsbefalingsmand på skydebanen. Holdet har udvist en høj faglighed gennem hele uddannelsen, og kan være stolte af at have præsteret et samlet karaktergennemsnit på 9,1. Sergent Dan Christian Haugstrup Terling fra Jydske Dragonregiment blev af holdet valgt som ”Bedste kammerat ” og modtog anerkendelse for dette af Centralforeningen for Stampersonel (CS).
Under paraden blev sergent Stig Bukh-Eriksen fra Ingeniørregimentet anerkendt for sin indsats, og blev kåret som både ”bedste idrætsudøver” og ”bedst beståede deltager” med et karaktergennemsnit på 11,2.
Seks af sergenterne er fra Ingeniørregimentet. Glæde over at have afsluttet uddannelsen var stor.
Holdfoto med elever og lærer. Side 32
Navne Nyt Medalje
Den 4. oktober 2017 blev seniorsergent Ole Harder tildelt fortjenstmedaljen i Sølv.
Den 4. oktober 2017 blev seniorsergent Ebbe Bo Sloht tildelt fortjenstmedaljen i Sølv.
Den 4. oktober 2017 blev korporal Leif Jakobsen tildelt fortjenstmedaljen i Sølv.
Ansættelse
Den 4. oktober 2017 blev seniorsergent overkonstabel af 1. grad Benny Czuba tildelt fortjenstmedaljen i Sølv.
Den 4. oktober 2017 blev oberstløjtnant af reserven Jan Frank Jørgensen Jæger tildelt Dannebrogordenen.
Den 1. oktober 2017 blev overkonstabel af 1. grad Christian Hedebo Pedersen ansat som tjenestemand.
Side 33
Navne Nyt Udnævnelse
Chefens Mønt I fjerde kvartal 2017 modtog nedennævnte Chefen for Ingeniørregimentets Mønt. Nr. 27 SSG Bent Rasmussen, ST/IGR. Nr. 28 OKS-1 Bent Thomsen, 2 MEKIGKMP. Nr. 29 ASS Mai-Britt Dahl Andersen, ST/IGR. Nr. 30 OS Anders Peter Willumsen, 5 EODKMP. Nr. 31 SSG Søren-Henrik Kildahl Sørensen, ST/IGR. Chefens Mønt uddeles til personel, der har udført en særlig indsats.
Den 9. november 2017 blev Jeff Nørlev udnævnt til kaptajn.
Den 4. december 2017 blev Lars Andresen udnævnt til major.
Medalje
Den 30. november 2017 blev premierløjtnant Mathias Damgaard Mørch tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste, Syd Sudan, UNMISS 2017.
Den 30. november 2017 blev oversergent Kaspar Vest Barkholt tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste, Mali, MINUSMA 2017.
Den 30. november 2017 blev Daniel Nørgaard Christiansen tildelt Forsvarets Medalje for International Tjeneste, Mali, MINUSMA 2017.
Side 34
Navne Nyt Ansættelse
Udnævnelse
Den 30. november 2017 blev Christopher Bøje Thorup udnævnt til sergent.
Den 30. november 2017 blev Christopher Allan Ellemose Sørensen udnævnt til sergent.
Den 1. juli 2017 blev overkonstabel af 1. grad Paw Nordborg Hougaard ansat som tjenestemand.
Den 11. december 2017 blev seniorsergent Klaus Liboriussen tildelt 25 års jubilæumsgratiale samt diplom.
Den 11. december 2017 blev overkonstabel af 1. grad tildelt 25 års jubilæumsgratiale samt diplom.
Jubilæum
Den 11. december 2017 blev major Henrik Virenfeldt tildelt 25 års jubilæumsgratiale samt diplom.
Side 35
Udsmykning af bygning 9 Tekst af kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg og foto af Heri H. Niclasen, Redaktionen
Bygning 9 (Ingeniørregimentets stabsbygning) på Skive Kaserne har fået lidt farve og udsmykning. Skjoldet er håndlavet (og malet) af pensioneret overkonstabel af 1. grad Børge P. Madsen. Stor tak til seniorsergent Flemming Nielsen og overkonstabel af 1. grad Ulrik S. Jensen for indsatsen med at få realiseret tankerne om et ansigtsløft til bygning 9.
Side 36
Hærens standard garage M/14 Tekst af kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg og foto af Heri H. Niclasen, Redaktionen Hærens Standardgarage M/14 er under opførsel på Skive Kaserne. I Skive er byggeriet af det nye panserværksted (VN1) indledt med etablering af byggepladsen den 7. august 2017. Arbejdet i på Skive Kaserne skrider planmæssigt frem. Betonelementerne er blevet leveret og de sidste elementer er monteret her i løbet af december. Hærens Standardgarage forventes færdiggjort og klar til brug ultimo september 2018. Nedenstående ses billeder af byggeriet fra starten i august og her til udgangen af december.
Side 37
Hjemsendelse af HBU hold AUG 2017 Af Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, Redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR 2 EOD-bataljon afholdte 30. november 2017 hjemsendelsesparade for 226 værnepligtige.
Det kan være svært at tage afsked…..
De har siden august 2017 aftjent deres værnepligt. Heraf har 68 valgt at fortsætte i forsvaret med hhv. Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse eller Sergentuddannelsen. Resten forlader forsvaret med henblik på at få et civilt job eller starte uddannelse.
Chefen for 2 EOD-bataljon, oberstløjtnant Susanne G. Skov takkede de værnepligtige for indsatsen de sidste 4 måneder og ønskede alle god vind – hvad enten de gør karriere i forsvaret eller i det civile.
Mange værnepligtige udtaler, at det på alle måder har været fire spændende, udfordrende, hårde måneder - men også en fantastisk oplevelse, hvor mange har fået venskaber for livet.
Ingeniørregimentet ønsker tillykke – og ønsker Jer alt det bedste fremover. Vi håber, at rigtig mange af Jer forbliver Ingeniørsoldater.
Side 38
Afslutning på korporalsuddannelsen Tekst: Kontorfuldmægtig Chalotte Sølvberg, redaktionen Foto: Heri H. Niclasen, IGR Fredag den 22. december afsluttede Ingeniørregimentet Korporalsuddannelsens Modul 2, hold 17-3. Afslutningen på uddannelsen blev fejret med en afslutningsceremoni for holdet. Til ceremonien kunne fungerende regimentschef oberstløjtnant René N. Sindberg-Sørensen udnævne 24 af de 28 deltagere til korporaler, heraf 5 fra Ingeniørregimentet.
Daniel har under uddannelsen vist højt fagligt niveau indenfor de tre emner der har været i fokus, virket som sikkerhedsassistent, instruktørvirke og førervirke. Daniel bidrager desuden til læringsmiljøet med en særdeles positiv indstilling, og udstråler konsekvent højt humør, til stor glæde for både medkursister og instruktører.
Under ceremonien blev korporal Daniel Krøyer Møller Larsen, Gardehusarregimentet anerkendt som bedste deltager for sin indsats og faglighed.
Sammen med de øvrige nyudnævnte korporaler, kan de fem korporaler fra Ingeniørregimentet se frem til en velfortjent juleferie.
Den samlede uddannelse tager seks uger og består af tre ugers Voksen Underviser Uddannelse (VUU) ved Universitets Center Syd, samt tre uger mere praktisk uddannelse. Sidstnævnte blev gennemført Ingeniørregimentet. Efter gennemførelsen af kursus har deltagerne fået kompetencer som sikkerhedsassistent i f.m. skydning, hjælpeinstruktør- og førervirke.
Holdfoto. Side 39
Side 40