Grøn protektionisme eller grøn frihandel?” af ESBEN BJØRN SALMONSEN, KASPER WILKENS & OSKAR HOLM KLÆBEL

GRØN FRIHANDEL ELLER GRØN PROTEKTIONISME?

af ESBEN BJØRN SALMONSEN, KASPER WILKENS & OSKAR HOLM KLÆBEL

Verdens overskrifter blev i sommers ramt af Amazonas i brand. Det var ikke en ny nyhed, men på grund af, at det faldt sammen med afslutningen på forhandlinger af den længe ventede handelsaftale mellem EU og Mercosur, som består af Paraguay, Uruguay, Argentina og Brasilien, fik det øget opmærksomhed. Det brænder stadig, men efter at handelsaftalen er forhandlet på plads, er der et vakuum, hvori de endelige aftaler forberedes, og derfor er der en pause i de tweets fra regeringsledere, som var med til at sætte brand i overskrifterne. Så her står vi: med nogle indikationer på hvad handelsaftalen vil indebære, og måske også med en ny diskussion om hvorvidt løsningen er grøn frihandel eller grøn protektionisme.

‘BØF-FOR-BILER’-AFTALEN “Altså de foreløbige tekster, som er kommet ud, eller det, som man er blevet enige om at sende ud til offentligheden, er ikke en tekst; det er en lang række indrømmelser på især toldsatser i Mercosur-området”, fortæller Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Københavns Universitet. Landene er i forvejen kendt for at have høje toldsatser fx 35% på biler, 25% på medicin og 20% på tøj og sko. Det er altså disse toldsatser, som EU med aftalen forsøger at forhandle meget længere ned. For Mercosur-landene har det været vigtigt at opnå nemmere adgang til EU’s marked for deres landbrugsprodukter - især oksekød.

Det er også en af grundene til, at frihandelsaftalen har fået kaldenavnet ‘Bøffor- biler’-aftalen: Med aftalen åbnes der op for flere muligheder for, at tyskerne kan sælge flere biler til Mercosur, og Mercosur-landene kan sælge flere landbrugsprodukter, til det europæiske marked. Navnet ‘Bøf-for-biler’ er også meget rammende for den kritik, der har været af frihandelsaftalen. Man har som en del af aftalen haft fokus på, at der skal være et bæredygtighedselement indskrevet i aftalen, hvor der blandt andet skrives under på, at alle parter lever op til Paris-aftalens målsætninger. Dette inkluderer også “a pledge to stop illegal deforestation in the Brazilian Amazon and to reforest 12 million hectares by 2030”. Det har dog ikke været nok for flere af de grønne partier rundt om i Europa, og heller ikke for dele af ‘De Grønne’ i Europaparlamentet, hvor SF’s to MEP’er sidder med.

En af disse MEP’er er den nyvalgte Kira Marie Peter-Hansen, der fortæller, at hendes gruppe er meget imod handelsaftalen: “Den grønne gruppe er rigtig, rigtig kritiske og er imod hele aftalen. Både fordi den grønne gruppe generelt ikke er sådan supermeget pro frihandel, og fordi de mener, at der ikke bliver skrevet nok klimatiltag og grønne krav ind i aftalen.”

SF står dog ikke helt samme sted som resten af deres gruppe, da de også ser positive ting ved at gennemføre handelsaftalen, fortæller Kira Marie Peter-Hansen: “SF stiller sig lidt et andet sted. Vi er enige i kritikken, men vi mener, at frihandel generelt kan være gavnligt for væksten, økonomien og befolkningerne. Vi synes så også, at det er ærgerligt, at der ikke er nok klimatiltag og bindende regler.”

De Grønne har dog ikke nøjes med at være skeptiske overfor manglende tiltag og bindende regler. De har blandt andet fremført en kritik, hvor de forudser, at en af konsekvenserne vil være, at man, efter frihandelsa talen træder i kraft, vil se en øget afbrænding af Amazonas-skovene. Ræsonnementet bag dette er, at frihandelsaftalen vil føre til øget eksport af brasilianske landbrugsprodukter, hvilket vil øge incitamenterne til at dyrke mere landbrugsjord. Som resultat af dette vil vi i de kommende år, efter frihandelsaftalen træder i kraft, se en øget afbrænding af Amazonas, idet jorden skal bruges til at understøtte den øgede landbrugsproduktion. “Selvfølgelig vil mere samhandel med landbrugsprodukter give større efterspørgsel (på landbrugsjord red.) i Sydamerika, hvilket logisk vil resultere i mere skovfældning. Der vil også være mere shipping og udledning af den vej. Så øget samhandel har de her negative konsekvenser”, pointerer Ladefoged Mortensen.

Fortalere for frihandelsaftalen mener tværtimod, at den kan være et effektivt værktøj til at presse blandt andet Brasilien til at øge deres ambitioner på det grønne område. Ladefoged Mortensen er enig i, at frihandelsaftaler kan være effektive: “Handel er et effektivt udenrigspolitisk værktøj, men det er også svært at bruge. Det har en effekt på os, ligesom det har en effekt på vores målgruppe. Hvis man bruger en handelssanktion ligesom en økonomisk sanktion, så kan det give bagslag, også for en selv. Det bedste, man kan sige om det, er, at det er bedre end alternativet. Men det er et tveægget sværd, og det slår begge veje”.

Derudover må vi som borgere i EU også kigge indad ifølge Ladefoged Mortensen: “Det falder lidt tilbage til os forbrugere, og det er kritikere også ude at pege på. Vi bliver så sure på EU ift. sådan en frihandelsaftale, men en handelsaftale er jo ikke andet end, at det giver potentiale for øget handel. Der er så nogle, som skal efterspørge det, og det gør vi som forbrugere. Vores avocado, vi elsker den. Den er sund og lækker. Men hvor kommer den fra? Det er også noget, der potentielt kan blive ryddet regnskov for”.

BÆREDYGTIGHED SOM SKALKESKJUL? Den grønne bevidsthed har efterhånden vokset sig større og større i store dele af EU, og meget af kritikken af handelsaftalen finder man også fra den grønne fløj. Alligevel er der flere ting, der tyder på, at det grønne element blot er en af flere grunde til, at nogle EU-lande har meldt ud, at de ikke kan støtte op om handelsaftalen. Det gælder for Frankrig, Irland og Østrig, der alle har meldt ud, at de ikke kan støtte op om handelsaftalen på nuværende tidspunkt. For alle tre lande har den manglende handling fra den brasilianske regering ift. afbrændingen af Amazonas spillet en rolle i deres argumentation for at stoppe handelsaftalen. Alligevel er det tydeligt, at det også er udtryk for en indenrigspolitisk bekymring og ageren. For irerne handler det blandt andet om konkurrence. “Irland er storproducenter af kød til det europæiske marked, og de har Brexit ovenikøbet, som de skal have tacklet. De er altså meget bekymret for, at de skal til at konkurrere med billigt brasiliansk oksekød”, fortæller Ladefoged Mortensen.

For Frankrig kan det både være et dårligt forhold mellem den franske præsident Emmanuel Macron og den brasilianske præsident Jair Bolsonaro, der er udslagsgivende for modvlijen mod aftalen. Derudover skal Macron have opbakning hjemmefra, hvor han har mange udfordringer. Det kan være svært med en opposition som generelt viser modstand mod frihandel i et forsøg på at beskytte egen industri.

I Østrig, hvor frihandelskritikken generelt er meget stærk, er der også en kritisk opposition til projektet. Her er der både en stærkt mobiliseret venstrefløj med en grøn dagsorden, og en højrefløj, som er bekymret for landets suverænitet, og af den grund er skeptiske over for EU. De to fløje, der ellers generelt står på hver sin side af de fleste sager, ser dog ud til at have fundet sammen om at være imod frihandelsaftalen. ▶

Det tyder altså på, at der også er nogle indenrigspolitiske interesser, såsom at beskytte egne industrier i en tid, hvor økonomien flere steder i Europa ser ud til at afmatte. Dette peger Kira Marie Peter-Hansen også på,da vi spørger ind til, hvad det er der gør, at der i den grønne gruppe i Europaparlamentet er så stor forskel på opbakningen til handelsaftalen mellem Mercosur og EU. Når de alle tilhører samme gruppe, der arbejder for en grønnere politik, hvad er det så, der skiller dem? “Jeg tror, at det er meget historisk egentlig. De skandinaviske lande er meget pro frihandel, fordi vi er små, åbne økonomier, som har været vant til at handle med andre, og som har været nødt til det, og som også har set gevinsten ved det. Der er mange af vores fx franske kollegaer, som ikke synes, at frihandel er lige så fedt, og som har været vant til, at der har været en landbrugsstøtte, der har båret meget af deres industri, og som nærmest har været lukket om sig selv. Jeg tror også, at det er den politiske kontekst, som de lever i. At deres økonomier ikke er verdens bedste, og at deres industrier er truet, hvilket gør, at de ser det som en værdi at beskytte sig selv.”

sider af det politiske spektrum, så er spørgsmålet: Kommer vi til at se færre handelsaftaler i fremtiden? “Det kan betyde, at vi får mindre samhandel og færre handelsaftaler, helt klart! Der er flere veto-punkter. Der bliver stillet andre krav.”, svarer Ladefoged Mortensen. Men det er nok mere en frygt end et ønske. Både eksperten og politikeren mener, at handelspolitikken er for vigtigt et udenrigspolitisk værktøj til at blive lagt på hylden. I løsningen af klimakrisen er det stadigt centralt. “Udadtil, altså uden for Europa, der synes jeg, at handelsaftaler nok er vores stærkeste værktøj”, afslutter Kira Marie Peter-Hansen ●

FÆRRE FRIHANDELSAFTALER I FREMTIDEN? Men hvad betyder det for frihandelsaftaler generelt, når man, som med eksemplet i Østrig, ser stærke modstandere på begge fløje? Er det en ny tendens, eller skal vi forvente at se færre frihandelsaftaler i fremtiden? Allerede nu, forklarer Ladefoged Morten, er det blevet ekstra besværligt for EUkommissionen at gennemføre handelsaftaler, da borgerne forventer mere af dem, end de før har gjort. “Kommissionen skal ud og legitimere frihandelsaftaler på en helt anden måde, end de har skulle tidligere. Det er bare ikke længere nok at komme ud med nogle tal om, hvor meget BNP-væksten vil stige med aftalen. Der er nogle nye værdier på det her bæredygtighedsområde, hvor kommissionen skal gøre mere, end de gør i dag, for at legitimere fremtidige aftaler.”

Hvis borgerne kræver mere af frihandelsaftalerne, og der nu vokser sig en større skepsis for disse på begge

om JENS LADEFOGED MORTENSEN

Jens Ladefoged Mortensen er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Mortensen er medlem af Center for Europæisk Politik og forsker især indenfor international politisk økonomi og inter-national handel.

om KIRA MARIE PETER-HANSEN

Kira Marie Peter-Hansen er medlem af Europa-Parlamentet for SF og blev valgt ind ved valget i 2019. Når hun ikke varetager danske interesser i Bruxelles studerer hun økonomi ved Københavns Universitet.

PRAKTIKANTERNES REPORTAGE

IPmonopolet har bedt de studerende, som har haft hænderne dybt nede i det komplekse eukrati om at give et behind the scenes indblik i hvad der egentlig foregår i det store EU. Her er Marie Sophie Træholt, som var praktikant for fagbevægelsens EU-sekretariat, og Mathias Christensen, der var praktikant for Morten Helveg (RV), reportager om de skelsættende begivenheder og dagligdagsgøremål der spiller sig ud i den europæiske union.