K I V A A S I
12 12
G r a t is
lokalviden
K al aaleq nunani all ani Udenl andsgrønl ænder
q | A k e q ann g ila
gu Nuna tamakkerlu
ende q | Landsdækk ilisimasaqarfiuso
Taalliortoq erinarsortartorlu kusanarumalluni pingaarniartuunngitsoq Troubadouren der nægter at være trendy
imik t r o k Gave -inik quigit q e ik mm nalili å ort p k e av Vind g
2.000
2.000,-
Jukku Mølgaard: - Taamaattumik suut tamaasa tikinniarpakka! - INI er en enhed. Derfor vil jeg ud i alle hjørner!
saliineq 2012 Eqqagassanik immikkoor titsineq | Affaldssortering
www.ini.gl
qimmeq aamma qitsuk | hund og kat
Imai | Indhold 3 Pingaarnerutitaq Leder
4 Ulloq ataaseq inissialerisuuneq Vicevært for en dag
5 Saliineq 2012
Saliineq 2012
10 Saligaatsoq 2012
Saligaatsoq 2012
12 Eqqagassanik immikkoortitsineq Affaldssortering
14 CSR-mi inuusuttunik sullissineq CSR unge projekt
18 Nutaarsiassaq naatsoq Kort nyt
22 Kalaaleq nunani allani: Simon Lynge
Udenlandsgrønlænder: Simon Lynge
30 w ww.ini.gl 32 Siulersuisuni sulineq Bestyrelsesarbejde
35 Isumassarsiatsialak Boligtip
36 Maskiinanik ikkussuineq Installation af maskiner
37 Unammisitsineq Aaqqissuisut | Redaktion: Be rit Fr ydendal (B Reimer (BIR) aa EF ), Bikki mma/og Pernill e Bech Casper Atuagassiamik sen (PBC) saqqummer sits isuuvoq | Magasinet udgi ves af: A /S Bo ligselskabet IN Q itiusumik alla I, ffeqarfik | Hove dk ontoret, Postbo 3911 Sisimiut, ks 10 20, Telefon 70 10 00 , Telefax 86 57 E-mail: isaavik@ 00 , ini.gl, Nittar taga q | Hjemmeside: Ilusilersuisoq w w w.ini.gl | Layout: Ivalu Risager Assit | Fotos: IN I, Thorbjørn St egelmann og Yv Simon Lynge ar onne Glesner, tikel: David Troo d, Jacob A nder Lynge privat + sen, Simon pladeselskab Titartakkat | Te gninger: Jesper Deleuran, Nuk Berglund aamm annguaq a/og René Bind sl ev Naqiterneqar fia | Tr yk: Lynge Olsen re klame og komm unikation a/s A merlassusii | Oplag: 6. 00 0
2
isaavik septembari 2012
Konkurrence
38 Malittarisassat Ordensregler
40 A mmasarnerup sivitsornera Længere åbningstid
42 Oqallisissanik allattarfik Debatbrevkassen
43 Inissitsiterineq Indretning
44 Nassuk
Gevirer
45 Nerisassiornermut ilitsersuut Opskrift
46 A liikkutassiat
Underholdning
Pingaarnerutitaq | Leder
Asasara Kære atuartartoq læser INI ataasiussutsimik ingerlasuuvoq. Taamaattumik suna tamaat mis issussallugu soqutigisaraara! Taama juulip qaammataata ullaavani nipilerluni INIp pisortaanera Jukku Mølgaard Sisimiuni vicevært-it sulineranni peqataaniale rami nalunaaruteqarpoq. Jukkup pisut pissutsillu suut nammineq isiminik takorusuppai, vicevært-it aamma qanoq atugassaqartitaallutik sulisarnersut, najugaqartullu ulluinnarni atugassaqartitaanerat paasissallugu soqutigigamiuk. Ulloq taanna pissanganartoq pillugu ISAAVIK 12-imi uani annertunersumik atuarsinnaavat. Vicevært-it najugaqarfiit eqqaasa avataat aamma salinnissaanik suliakkerneqartarput, tamannalu soorunami attartortut suleqatigilluinnarlugit pisarpoq. Tassunga annertuumik Saliineq tapertaalluni iluaqutaasarpoq. INIp nuna tamakkerlugu 2012-imi Saliititsinera Saligaatsuutitsinerlu pillugu oqaluttuat Nuummersut pillugu atuarsinnaavat. Qanoruna siulersuisuni ataatsimiinnerit ingerlanneqartartut, aamma qitsuuteqarneq qimmeqarnerlu INImi attartortunut qanoq malittarisassaqarpa. Errorsiviit, panersiiviit, opvaskemaskiinallu innaallagissanut attavii attartortuulluni qanoq malittarisassaqarpat? ISAAVIKimi uani tamakku pillugit akissutissarsisinnaavatit.
INI er en enhed. Derfor vil jeg ud i alle hjørner! Det var beskeden den morgen i juli måned, hvor INIs administrerende direktør Jukku Mølgaard tog med viceværterne i Sisimiut på arbejde. Jukku ville med egne øjne opleve de situationer, som INIs viceværter bliver sat i, for på den måde at komme tættere på både viceværternes og lejernes virkelighed. Læs mere om den spændende dag her i ISAAVIK 12. En af viceværternes opgaver er også at holde rent i boligområderne og det selvfølgelig i samarbejde med lejerne. Til det er Saliineq en meget stor hjælp. Læs om INIs landsdækkende Saliineq 2012 krydret med historien om Saligaatsoq 2012 i Nuuk. Hvordan er det nu, at man afholder et bestyrelsesmøde, hvordan er reglerne for at holde kat og hund i INIs lejeboliger, hvordan skal man forholde sig i forbindelse med installation af vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine? Disse spørgsmål kan du blandt meget andet få svar på i dette nummer af ISAAVIK.
Pisiffik-mut Pilersuisumulluunniit atugassannik unammisitsinermi 2.000 koruuninik eqqugassartalimmi eqqaamajuk aamma peqataa nissat.
Husk også at deltage i konkurrencen om 2.000 kr. til Pisiffik eller Pilersuisoq.
Atuarluarisi ajunngikkisilu.
Rigtig god fornøjelse. isaavik september 2012
3
Ulloq ataaseq inissialerisuuneq | Vicevært for en dag
q e n u u is r le ia s is in q Ulloq ataase Juulimi ataasinngornerugaa INIp aqutsisutut pisortaanerata Jukku Mølgaardip ataatsimiittarnerit, nalunaarusianik atuarnerit, e-mailinik allannerit aalajangigassallu qimalaarpai. Pisortaanerup Sisimiuni inissialerisut sulinerini peqatigai.
INIs administrerende direktør Jukku Mølgaard holdt en mandag i juli kalenderen fri for den sædvanlige strøm af møder, rapportlæsning, e-mailskrivning og beslutningstagning. Direktøren tog med viceværterne i Sisimiut på arbejde.
Vicevært for en dag
BEF
BEF
INI ataasiuvoq, taamatut oqarluni pisortaaneq ulloq taanna inissialerisut allaffiat siulleq ornippaa. Taamaattumik suut ta maasa tikinniarpakka! Inissialerinerisut piviusumik atugaat ilisimassallugu pingaartuuneranik itisiliivoq, attartortunik toq qaannartumik atassuteqartarnerup annersaa tassaniimmat.
Da direktøren begiver sig på vej til dagens første viceværtkontor, er det med replikken INI er en enhed. Derfor vil jeg ud i alle hjørner! Han uddyber vigtigheden af at få føling med ejendomsservices virkelighed med henvisning til, at det jo er her, at størstedelen af den direkte kontakt med lejerne sker.
INIp isiginiarneqartarnerani ajornartorsiutit annersaraat, inissiat ajortorpassuit INIp aqutarimmagit, Jukku naliliivoq: Pivi usoq allanngortissinnaangilarput unaasoq, inissiat amerla suut ingutsigassanngorsimaneri. Kisianni attartortunut am masuuneq pitsaanerulersissinnaavarput inissialerisugullu attortortunut paasissutissanik piviusunik tunniussisinnaaneri pikkorinnerulersillugit, inissisimaneq piviusoq nassuiaatigiler sinnaalersillugu. Ullup naalernerani ISAAVIK’up pisortaaneq nuannaaartoru jussuaq namminerlu oqarnera malillugu ilisimasaqarnerulersi masoq, naapippaa. Inissialerisut ulloq atorlugu suliassaqarfii niilluni misigisaqarfiulluinnarpoq, paasissutissat pingaarutillit pissarsiarigakkit, nassuiaavoq. Misigisaq inissialerisunut – Sivert, Arnold aamma Kristian – tamarmik isumaqatigisaat. 4
isaavik septembari 2012
INIs største problem imagemæssigt er det, at INI administrerer så mange dårlige boliger, vurderer Jukku Mølgaard: Vi kan ikke ændre på det faktum, at en stor del af boligmas sen er saneringsmoden. Men vi kan forbedre åbenheden overfor lejerne og klæde vores viceværter bedre på til at kunne give lejerne de reelle fakta, et realistisk billede af si tuationen. Sidst på dagen møder ISAAVIK en meget glad og efter sigende klogere direktør. Det at tilbringe en dag på ejen domsfunktionærernes enemærker har været en meget, me get positiv oplevelse i kraft af al den meget vigtige informa tion jeg har fået, forklarer han. En oplevelse ejendomsfunktionærerne - Sivert, Arnold og Kristian - alle tre er enige i.
Saliineq 2012
Saliineq 2012 Ajugaasut eqqugassaq 1: Qaammam mik ataatsimik eqquisoq Vinderne af førstepræmierne: En må neds gratis husleje
Aasiaat Immikkoortortat/Boligafdeling 40-296: Marie Sandgreen
Narsaq: Immikkoortortat/ Boligafdeling 33-128: Theo Kruse
Maniitsoq: Immikkoortortat/ Boligafdeling: 37-245: Angut Egede
Sisimiut: Immikkoortortat/ Boligafdeling 38-267: Mette Wille Immikkoortortat/ Boligafdeling 08-268: Edvardt Johansen (ikke noget billede)
Maniitsoq: Immikkoortortat/ Boligafdeling 07-246: Helene Poulsen Nuuk: Immikkoortortat/ Boligafdeling 36-165: Susanne Isaksen Immikkoortortat/ Boligafdeling 36-163 · Nuka Nikolajsen
Qaqortoq Immikkoortortat/Boligafdeling 32-112: William Davidsen
Ilulissat Immikkoortortat/ Boligafdeling 12-325: Peter Kristensen
isaavik september 2012
5
Saliineq 2012
2 q e n i i l Sa Immikkoortortaqarfimmi 165-mi attartortut ilaat, Fritz Gedionsen, eqqarisaminni eqqakkanik katersisoq. Lejer i afdeling 165, Fritz Gedionsen, samler skrald i sit boligområde.
k u u N 2 1 0 2 q e n i i l a S BIR
BIR
Ullaarnganiit seqinnarinnera pitsaanerusinnaanngilaq, Salii neq 2012 Nuummi aallartimmat.
Det kunne ikke blive bedre - solen stod højt på himlen, da Saliineq 2012 løb af stablen i Nuuk.
Immikkoortortaqarfiit peqataasut marluk ineqartunut ullaakkorsioqatigiinnermik aallartillutik ineqartoqatigiit oqalliserujoorput.
Lejerne i de to boligafdelinger, der deltog i Saliineq, startede dagen med fælles morgenmad og hyggesnakkede med de andre lejere. I afdeling 163 ved Narsarsuaq området og afdeling 165 i Radiofjeldområdet var der mange deltagere. ISAAVIK stødte på Fritz Gedionsen, der bor på Radiofjeldet, og som var med til Saliineq for første gang i Nuuk.
Immikkoortortaqarfinni 163mi Narsarsuarmi aammalu Qapiarfiusaami 165mi attartortunit peqataasut amerlapput. INIllu naapippaa Qapiarfiusaami attartortut ilaat, Fritz Gedionsen, Salliinermi Nuummi peqataaqqaartoq. - Illoqarfimmi sumiikkaluarumaluunniit Saliineq ingerlanneqaraangat nualiaralu peqataasarpugut. Saliinerni Ilulissani Qasigiannguanilu peqataasarsimavugut. Nuannersuuvoq. Aammami eqqarisami avatangiisimik kusassaaqataaneq pisarpoq, Fritz Gedionsen oqarpoq.
Puussiarsuit qernertut Eqqagassarpassuit sumi tamaani katersorneqarput, ullullu ingerlanerani puussiarsuit qernertut arlalissuit qaleriiaarne qarput. 6
isaavik septembari 2012
- Jeg har altid deltaget i Saliineq, lige meget hvilken by vi har boet i. Min kone og jeg har været med de gange, der har været arrangeret Saliineq både i Ilulissat og i Qasigiannguit. Det er hyggeligt, og så er man med til at holde nærområdet rent, siger Fritz Gedionsen.
Sorte poser Og der blev samlet en masse affald rundt omkring, hvor de sorte poser blev stablet op, efterhånden som dagen gik.
Saliineq 2012
Aaku eqqaaviit eqqakkanik imerneqarsimasut. Her er der flere sorte affaldsposer fyldt med skrald.
k u u N 2 1 20 INI ilisarnaataannik allagartarsuarnik Narsarsuup nalaani nivinngaaterisoqarpoq. Der var blevet hængt INI flag og logoer op i Narsarsuaq området.
Kiappallaaleriaraangat kaffisornissamut, tiitornissamut imertoriartornissamulluunniit aamma piffissaqartoqartar poq.
- Puussiarsuit qernertut 20-it katersoreerpakka, Nuka Nikolajsen Saliinerup aallartinneraniit ullaarnganiit peqa taasimasoq oqaluttuarpoq, nangillununilu: - Peqeqattaa ginngangajalluni qitimut qasunarpoq, kisianni imminut aki lersinaavoq. Isigiuminarseqaarm. Ineqartut peqatigiiffianni ilisarisimasat ilagalugit Nuka eqqakkanik katersivoq. 163-ip immikkoortortaqarfiata siu lersuisui marlunngornikkut sisamanngornikkullu unnukkut aaqqissuussigaangata Nuka aamma takkuttarpoq.
Ineqarnermut akiliut sipaarlugu Pinnanneq angisuujuvoq, ineqarnermut akiliummik pinnalluni. Saliinermilu peqataasut tamarmik ukiumi eqqorneqar tartoq pilerigisaqaat. Eqqagassanik katersereernermi ineqarnermut akiliummik eqquisoq makinneqartussanngorpoq. Makitsisuussaarlu Ineqarnermuit Naalakkersisoq, Jens B Frederiksen. - Tulluusimaarutigaara nuannaarutigalugulu Saliineq 2012-imut peqataasut taama amerlatigimmata. Nuanner poq ineqartut akisussaaqataanermik takutitsimmata, eq qarisaminnik saleeqataanikkut, isigisarlu kusatseqaaq, naalakkersuisoq taama oqarpoq.
Der blev også tid til en kop kaffe, vand eller the, når det blev for varmt.
- Jeg har allerede samlet cirka 20 sorte poser med affald, fortæller Nuka Nikolajsen. Man får altså ondt i ryggen af at bøje sig ned hele tiden, men det er det værd. Så bliver udsigten flottere. Nuka samlede affald sammen med sine bekendte fra afdelingsbestyrelsen. Hun kommer også til aftenarrangementerne, som bliver arrangeret af afdelingsbestyrelsen i 163, hver tirsdag og torsdag.
Gratis husleje Det er en stor gevinst at vinde en gratis husleje. Og det er enhver deltagers drøm at vinde årets gratis husleje. Efter at lejerne har samlet skrald er det tid til at finde årets vindere af den gratis husleje. Og det er ikke mindre end Naalakkersuisoq for boliger, Jens B Frederiksen, der udtrækker vinderne. - Jeg er stolt og glad over den store deltagelse i Saliineq 2012. Det er godt at se, at lejerne tager ansvar og er med til at gøre deres nærmiljø smukt at se på, indleder Naalakkersuisoq for Boliger, Jens B Frederiksen. Og det er meget spændte lejere, der venter på at høre isaavik september 2012
7
Saliineq 2012
Aana Ineqarnermut naalakkersuisoq eqquisumik makitsisoq. Her trækkes vinderen af Naalakkersuisoq for boliger.
Ineqartullu pissangarpaseqqaat, ajugaasup normua makinneqarnialermat. Kinamita ineqarnermut akiliummik pinnassava?
deres nummer blive trukket op. For hvem vil ikke gerne vinde en gratis husleje?
- Tassalu eqquisup normua tassaavoq......
- Og det er nummer......
Kisitsillu makinneqarmat ineqartut ilaat nuannateqaat. Ineqar nermut qaammammut ataatsimut akiliinnginnissamut eqquisoq tassaavoq Nuka Nikolajsen.
Da nummeret bliver offentliggjort er der stor jubel blandt én af lejerne. Det er Nuka Nikolajsen, der har vundet den gratis husleje.
- Ijaaarh! Feeriangajalerpugut, iluassaarlu aningaasaateqar ne rulluni sulinngiffeqarnissaq, Nuka Nikolajsen oqaluttuarpoq. Saliinermilu puussiarsuit qernertut 20-it eqqaminni katersorsimavai.
- Jubiii! Vi skal snart på ferie, så det er rart med ekstra lommepenge, fortæller Nuka Nikolajsen, der i dagens anledning har samlet 20 sorte skraldeposer i sit nærområde.
Saliineq siullerpaaq 2009-mi iluatsilluartumik aallartinneqarpoq, ukiullu tamaasa pisartunngorlugu ingerlanneqartalerluni.
Saliineq blev startet tilbage i 2009, og har været arrangeret hvert eneste år med stor succes.
Qasigiannguani ukioq manna Saliinermik aaqqisuisoqan ngilaq . Kisianni niviarsiaqqap tallimanik ukiullip anaanani qialluni katerseqatigerusussimavaa, INI-llu silataanut katersukkatik ilillugit. Sullitanik siornersorti Johan G. Lange assiliisimavoq. Isumassarsiaq piffinni assigiinngitsuni immaqa atorneqarsinnaavoq? 8
isaavik septembari 2012
Der blev ikke afholdt Saliineq i Qasigiannguit i år. Men en 5-årig pige fik ved grædende at insistere sin mor med på ideen at samle affald op smidt ud lige udenfor INIs Bolig butik i Qasigiannguit. Kundevejleder Johan G Lange fotograferede. Måske teknikken kan bruges flere steder i landet?
Saliineq 2012
QUJANAQ IKIUUNNISSINNUT Qujanarujussuaq immikkoortortat siulersuisuannut aammalu INI-mi ineqartunut saliilluarnissinnut Saliineq 2012-mi. Aammalu allanut ikiuuttunut, ineqarfitta saligaatsuunerulerneranut, najor uminarnerulerneranut qujanarsuaq.
Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
TAK FOR HJÆLPEN Stor tak til alle afdelingsbestyrelser og lejere i boliger administreret af INI for et fantastisk Saliineq 2012. Ligeledes en stor tak til alle øvrige, som har hjulpet med at gøre vores boligområder renere og rarere at færdes i. Med venlig hilsen A/S Boligselskabet INI
isaavik september 2012
9
2012
Saligaatsoq
Saligaatsoq Qannguluttaqaaq, siallerlunilu kallillarmat. Taamaakkaluartoq INImi sulisut eqqagassarpassuarnik katersipput.
BIR
BIR
Namminersortut pisortallu suliffeqarfii peqatigalugit, Sali gaatsoq 2012-imut INI peqataavoq.
Som mange andre virksomheder, private som offentlige, deltog INI i Saligaatsoq 2012.
CSR aqqutigalugu Saligaatsoq suliniutaavoq, GA aammalu Mads Lumholt suleqatigalugit 2011-mi siullermeerlugu ingerlanneqartoq.
Saligaatsoq er et CSR projekt, der blev startet op i 2011 af CSR Greenland, GA og Mads Lumholt.
Suliffeqarfiit amerlanerusut ukioq manna peqataapput, soorlu Royal Greenland aamma kommuneqarfik Sermersooq, Brug seni, Air Greenland Grønlandsbankilu suleqatigalugit ingerlanneqartoq.
400t peqataapput Suliffeqarfiit 30t saleeqataaniartullu 400t Katualiaapput, “Saligaatsoq” 2012 peqataaffigiartorlugu. Takkussuuttut qiimarrateqaat, suliffeqarfiillu ataasiakkaarlutik naatitanik imermillu taquassaminnik katersisinnaapput. Naak sialussuarlunilu kal10
Der var buldren og bragen, da torden og regn kom. Trods det, samlede ansatte hos INI flere poser med affald.
isaavik septembari 2012
I år var flere virksomheder med, hvor Royal Greenland og Kommuneqarfik Sermersooq også er med, sammen med Brugseni, Air Greenland og Grønlandsbanken.
400 deltog Der var 30 organisationer og 400 mennesker, som mødte op i Katuaq for at deltage i årets “Saligaatsoq” projekt. Folk var mødt op friske og glade, hvor hver virksomhed kunne samle lidt frugter og vand til selve dagen. Otte ansatte fra A/S boligsel-
Saligaatsoq 2012-imut peqataaniartunik Katuaq inunnik ulikkaarpoq. Katuaq var fyldt med mennesker, da Saligaatsoq 2012 blev startet.
Saligaatsoq
lertaraluartoq, INI-mi sulisut arfineq-pingasut peqataapput. Silarlukkaluaqisoq suliffeqarfippassuit peqataapput. Saleereer nerup kingorna illoqarfik kusatsilluinnarpoq, eqqaavissallu puussiarsuit arlalippassuit ulikkaartiterneqarlutik. Suliniut iluatsilluartutut oqaatigineqarsinnaavoq.
skabet INI deltog i Saligaatsoq projektet, trods torden og regn. Det gjorde mange virksomheder også i år, trods vejret. Byen blev smuk at se på, og der blev fyldt mange poser med affald rundt omkring i byen. Et vellykket projekt.
Avatangiiseq meeqqallu Avatangiisip kusanartunngortinniarnerata saniatigut, meeqqat atuarfiini atuartunik “Saligaatsoq” sammisassaqartitsivoq, pin ngortitami saliisitsinermik naggaserneqartartumik.
Miljø og børn Udover at gøre miljøet smukkere, så er der også andre tiltag, hvor “Saligaatsoq” fokuserer på skolebørn og natur efterfulgt af opsamling af affald i naturen.
Aamma suliffeqarfiit avatangiisit pillugit pikkorissartinneqartarput, eqqagassat avatangiisimut pitsaanngitsut qanoq passunneqassanersut aammalu innaallagissamik sipaarsinnaaneq CO²millu aniatitsinermik annikillisaanissamut pikkorissartitsisoqar tarpoq.
Der bliver også holdt miljøkurser for firmaer, som handler om affaldshåndtering af farligt affald, energibesparelse og reduktion of CO².
INIp nammineq suliniutaa Ukiut tamaasa INI aqqutigalugu attartortut nammineerlutik eqqaminnik saliisarput. Suliniut taanna 2009-mi siullermeerlugu misiliutitut nuna tamakkerlugu aallartinneqarpoq. Attartortut soqutiginnillutik peqataasarput, avatangiisitik saligaatsuutikkumasarmatigik, peqataasullu ukiut tamaasa amerlasaqaat.
INIs egen indsats INI har sin egen årlige rengøring af egne boligområder, Saliineq, som blev startet op tilbage i 2009 langs hele kysten. Lejerne er meget interesserede i at holde deres egne boligområder affaldfri, og mange lejere deltager hvert år i Saliineq for at samle affald. isaavik september 2012
11
Eqqagassanik immikkoortitsineq | Affaldssortering
Saligaatsuunissamik suleqatigiinneq INI, Qeqqata Kommunialu ortiti
mikko
ik im
rinut ntaine llu co uusa qillert taava: t erngit kukkit, russappu nerusut m aa ik ig inne annikin Igal rtunut annik , eqqo qagassat mi arsakut issaaq al rl t ar eq ge pu in issu • qaav umik qassap • eq qqortarine itsaanerus erulerlutik narlu p to an nn eq la ki si ni an ualla rusoq illu an • ik ittoorner inguinne tinik m uliniu un ortitaq q ng unik s • pi aaneruso tunngas ut ts ut pi m in sa is is atangi llartitsin ulerneq. av gtige aa er • qarn i de ri lanik al ingaasassa dåser metal an las og
kkit
gtigt
ald ri
ik assan qqag rnerup a iuni e Sisim oortiteris unera ikk rner imm ineqa samm s foku e Mer sor tering s ld a ff på a Sisimiut i
g ider du sm får vi: umpen p Når inere, o e på D conta dre affald t opbevar rre driftsst in m ke a og fæ as a • indre rbrænding bedre klim flere m u et o • edre f e natur og lave endn b at • rener nomi til en ko • edre ø • b øtiltag. milj
i uinerm ltilers k asfa : inerni mineq aa ngiliuk i aqqus Nalun mmunim puua igal ua pu p kavit • ko armelade- agipput? p d-ituk m laaviu inna avan t ikual oqqiss ik sod eq at rtuusam agatsigu? ortitsikkatiik nammin lle ko • qi oqqissinna t immik anngitsum titi t akeq at qagassaa fianu • eq nniussisar allugit? n tu na sfalte iussin tunn las i a
kit . avoq iartuk nniukk lersinna titit tu minut aki gassaa sig. Eqqa lugillu – im er al et b ortiter - det mikko ffald
im
a
ér dit
g sort
ér o Aflev
eladeg mar m at: ge dit e du, n Vidst an genbru s veje? k t fra di t • vi ommunen ge metalle ere di l k ti enbru ? n aflev tis ka kan g se • vi vandsdå erson gra ndingens da tp ræ so som priva ld på forb fa • du rterede af n? o so estati odtag m
Renholdende samarbejde INI og Qeqqata kommunia imellem
t, utsigi aassag assavat. issinn toqq t eqqaam allu a aa ke ertuus it salinniss ill us h q it u ag merng skal d itsinn Igalaa nerinut ig dåser, i las og erer dem contai ev ruge g
genb den du afl in vi kan For at dem rene, re at gø erne. in conta
PBC Sisimiuni ingerlajuaannartussamik sulisoqarpoq illoqarfik saligaatsuutinniarlugu. Taamaammat INI, Qeqqata Kommunialu suleqatigiillutik containerinik ilioraasimapput ilagaaminernut, qillertuusanut aammalu eqqagassanut navianartunut igitsiffissanik.
PBC I Sisimiut arbejdes der kontinuerligt på at gøre byen til et renere sted at være. Derfor har INI indgået et samarbejde med Qeqqata kommunia om at sætte containere op til glas, metaldåser og farligt affald.
Containerit 16-it aammalu elektronik-inut igioraavissaq ataaseq, marlukkaarlugit sumi tamani Sisimiuni iliorarneqarput. Assiliaaq qani takuneqarsinnaassapput suut iginneqarsinnaanersut, containerimilu takuneqarsinnaassaaq INI-p imaluunniit Qeqqata Kommuniata akisussaaffigigaa.
De i alt 16 containere og en enkelt miljøstation er blevet stillet op parvis rundt omkring i Sisimiut. Piktogrammer viser, hvad man må smide i dem, og INIs logo eller Qeqqata kommunias logo signalerer hvem, der har ansvaret for de enkelte containere.
Containerit saqqunniunnerinut atatillugu INI, Qeqqata Kommunia lu quppersakkamik sanatitsinikuupput Sisimiuni illoqatogiinnut tamanut agguaanneqartunik. Tassani atuarneqarsinnaavoq sutigut iluarqutaanersoq eqqagassat immikkoortinnerinut aamma sumi qanorlu eqqagassat immikkoortinnikut iginnissaat.
I forbindelse med lanceringen af de nye containere har INI og Qeqqata kommunia i samarbejde lavet en folder, som er blevet husstandsomdelt i hele Sisimiut. Her kan man læse om, hvilke fordele der er ved at sortere sit affald samt hvor og hvordan, man kommer af med sit sor terede affald.
Quppersagaq aamma Sisimiut atuarfiinut aasaanerani atuarunnaa reerpata nassiussuunneqassaaq, kajumissaarutigineqarlunilu atuarfiit atuartunut eqqakkanut ajornartorsiutit eqqartornissaannut – ajornanngippat ulloq immikkut sammisaqartitsinertut. INI neriuppoq Qeqqata Kommunia peqatigalugu, allat isummersorneqassasut taamatut nuaannersumik kinguneqarluartunik suleqatigiinnermik. 12
isaavik septembari 2012
Folderen vil ligeledes efter sommerferien blive sendt til skolerne i Sisimiut sammen med en opfordring til, at skolerne tager den generelle affaldsproblematik op med eleverne – eventuelt i form af en temadag. INI håber sammen med Qeqqata kommunia, at andre vil lade sig inspirere af det gode og frugtbare samarbejde.
Røde Korsi silarsuarmi ajornartorsiortunut ikiuiniartuni annersaavoq 13 milliuunit sinnerlugit piumaassutsiminnik sulisoqartoq . Kalaallit Røde Korsiat ikiuiniartunut taakkununnga ilaavoq. Nalunngilat silarsuarmi røde korsit allat suleqatigalugit ajunaarnersuarni sorsunnernilu eqqigaasunik ikiuiniartunut suleqataasoq. Nalunngilat aamma nunatsinni immikkoortortaqarfinni allanik suliaqartugut soorlu : Ikiueqqaarneq Atornikuerniarfiit Ajornartorsiutilinnut ikiuniarnerit Immikkootortaqarfinni assigiinngillat Aasaanerani tammaarsimaatitsinerit nunatsinnut tamanut atuuttoq Suliaq pissanganartoq ilaaffigissallugu pitsaasoq.
Immikkoortortaqarfissi peqaqtaaffigiuk immikkoortortarfittut aallarteqqinnissaa.
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation med mere end 13 millioner frivillige. Kalaallit Røde Korsiat er en del af denne hjælpeorganisation. Du ved, at vi sammen med de andre Røde Kors afdelinger arbejder globalt for at afhjælpe nød efter katastrofer og krig. Men ved du også, at vi i Grønland arbejder lokalt med: Førstehjælp, Genbrugsbutikker, Socialt arbejde, som er forskelligt i lokalafdelingerne, Sommerlejr, som er landsdækkende Spændende arbejder, som det er godt at tage del i.
Vær med til at gøre din lokalafdeling til en god og aktiv afdeling.
CSR-mi inuusuttunik sullissineq
Aana 17-nik ukiulik Vilhelm, blokerisaminik kusassaarsuttoq.
Her er 17-årige Vilhelm, der meget gerne vil gøre sin blok pænere at se på.
Inuusuttut qanilaarlugit BIR
Tæt på de unge
INIp kommuneqarfik Sermersuullu CSR-mik suliniutaat, 2012 Misiliutitut suliniuteqarnissaq aallartippoq, Blok P-mik serlersaarinerit pilermata.
INIs og kommuneqarfik Sermersooqs CSR projekt, Juli 2012 Pilotprojektet er en ide skabt som følge hærværket mod blok P i Nuuk.
Aserorterisarnerit unitsinniarlugit suliniutaavoq. INIp aqutai inissiat attartortakkat aserorteriffigineqartarneri unitsinniarnerini inuusuttuaqqat 12-niit 16-inut ukiullit suleqatiserineqarput, siunnersuuteqaqquneqarlutik, angerlarsimaffiup eqqaa kusanartuussappat qanoq isikkoqassanersoq. Inuusuttullu nammineerlutik aalajangissavaat kusassaanissaq qanoq ittuussanersoq.
Projektet går ud på at forebygge hærværk. For at forebygge yderligere hærværk mod INI administrerede lejeboliger, vil vi forsøge at få de unge mellem 12 og 16 år til at komme med forslag om, hvordan man kan gøre nærmiljøet smukt og bevaringsværdigt at se på. Og de unge skal selv være med til at lave denne ansigtsløftning.
Bea Platou, Nina Esrassenilu Piorsaavimmeersut INI suleqatigalugu inuusuttuaqqanik aqqusinermiit katersinissamut suleriusissamik pilersaarusiorput.
Bea Platou og Nina Esrassen fra Piorsaavik har i samarbejde med INI stykket et projekt sammen for at samle de unge fra gaden til at deltage i projektet.
Unnuami aneerneq
Ude om natten Det er søndag sen aften. Bea Platou og Nina Esrassen fra Piorsaavik sammen med pressemedarbejder Bikki Reimer fra INI tager ud på gaden og hænger plakater op for at opfordre de unge til at deltage i projektet. På plakaterne står der, at der vil være sodavand til de frem-
Sapaataavoq unnukkut kingusissukkut. Bea Platou, Nina Esrassenilu INI-meersoq tusagassiuinermik sulialik Bikki Reimer peqatigalugu simiiffinni assigiinngitsuni allagartanik nivinngaassuipput. Allagartami allaqqavoq ataasin ngornermi juulip ulluisa 16-iani takkuttunut sodavande 14
BIR
isaavik septembari 2012
CSR unge projekt
Aana Tittus, nuannisaarluni niviaaluit sodavandinisoqatigalugilli naatsiiat panertutoqatigigai.
Her hygger Tittus og pigerne med sodavand og chips
qar lunilu mamakujuttoqarumaartoq. Blok 9-p festesalianut takkukkusuttut unnukkut arfineq-marlunut takkutiinnassapput. Inuusuttut naapitat nuannisaaqatigalugit oqaloqatigine qarput, ilaalu ugguarput ukioqqortuallaaramik. Taamaakkaluartoq takkuteqquagut, isumaqarnarmat ukioqqortunerulaat ikiuutaalluarsinnaassasut.
mødte, mandag den 16. juli. De kan møde op ved blok 9 festsal klokken 19. Der bliver hyggesnakket med de unge, man møder. Nogle ærgrer sig over, at de er for gamle, men vi opfordrer dem alligevel til at komme forbi, for det kunne jo også være, at man ville få brug for de lidt ældre unge.
Meeqqat ilaat ukiukippallaarlutik quliinnarnik ukioqarput, un nukkullu aqqaninngortoq taakkuaqqat suli aneerput. Aqqis suussisarnissat naatsorsuutigineqarput unnukkut arfineq-marluniit aqqarnup tungaanut ingerlanneqartassasut, ukiukippallaallu peqataatinneqqassappata eqqunngitsuliornerussaaq.
Nogle børn er for unge, der er 10-årige børn, der stadig er ude klokken 11 om aftenen. De er for små. Arrangementerne forventes at skulle foregå fra klokken 19-23, så det vil ikke være forsvarligt at tage de alt for unge med til projektet.
Inuusuttuaqqat ornittagaasa nalaannut plakatit nivinngaassorneqarput, plakatillu qalipaatigissaaqisut inuusuttuaqqanit soqutigineqartarput, qalipaatigissumik allaqqammat- Inuusut tunut.
Plakaterne hænges op, hvor de unge plejer at hænge ud. Og der bliver vist interesse for de farverige plakater, hvor der står - For unge.
Unnuk siulleq Piffissanngorpoq. Sodavandit karsit pingasut, mamakujuit naatsiiallu panertut pisiarineqarsimapput. Inuusuttut nuanner sumik naapikkusuppagut. Pilersaarussuaqassanngilaq. Inuusuttut nammineerlutik aalajangissavaat sorusunnerlutik. In ternetikkut misissorsimasat pappialanngorlugit takusassias-
Den store aften Nu gælder det. Der er købt tre kasser sodavand, slik og chips. Vi vil gerne starte med at mødes med de unge på en hyggelig måde. Der skal ikke være de store krav om store planer. Det er de unge selv, der skal bestemme, hvad de vil. Der bliver udleveret lidt billedmateriale til ideer fra internettet, men isaavik september 2012
15
CSR-mi inuusuttunik sullissineq sat isumassarsiorfigineqarsinnaapput, inuusuttuaqqalli nammineerlutik aalajangissavaat sorusunnerlutik. Arfi neq-marlunngorpoq, atasinnguarluunniit suli takkutin ngilaq. Takkuttoqanngitsuussasoralugu ernumalerpugut. Arfineq-pingasunulli qiteqquttoq ataaseq iserpoq.
det er de unge selv, der skal bestemme, hvad de vil. Klokken er 19, der dukker ikke én eneste op. Vi bliver nervøse. Klokken halv otte dukker der endelig en op. Det er Vilhelm fra forrige aften. Han er 17 år. Bea, Nina og Bikki jubler.
Bea, Nina Bikkilu nuannaajallattupilussuullutik nillerput. - Vilhelm! Qujanaqaarmi takkukkavit, Tamassa iseriarlutit!
- Go´morn. Jeg er lige vågnet, siger Vilhelm.
- Go´morn. Aatsaanuna itertunga, Vilhelm oqarpoq.
Vilhelm har været på arbejde, og var faldet i søvn efter fyraften.
Vilhelm sulereerluni angerlamut apuukkami sinilersimavoq.
- Vilhelm, der er sodavand, tag selv, der er også slik og chips.
- Vilhelm, sodavandeqarpoq, aamma aaku mamakujuit naatsiiallu panertut.
Der bliver snakket og hygget med Vilhelm. For vi håber, at der kommer flere unge til dette projekt. Vi er afhængige af de unge.
Vilhelmi nuannisaqatigineqalerluni oqaloqatigineqarpoq, neriuutiginarporlu amerlanerit takkutissasut. Inuu suttummi pisariaqartippagut.
Inuusuttut amerlipput Piffissap ingerlanerani inuusuttut takkussuutilerput. 12-niit 17-inut ukioqarput. Unnuup ingerlanerani inuusuttuaqqat 30-it missaannik amerlassusillit alakkarterput, affaannaasali missaat uninngaannarput. Ulluinnaat pillugit oqaloqatigerusaarneqarput nuannisaqatigineqarlutik. Amerlasuut unnukkut atuarfiup USK-ip eqqaaniittarput. Tassani arsamik pinnguartarput inuusuttoqatitillu nuannisaqatigisarpaat. - Amerlanernik aallersinnaavugut, kingusinnerusukkut takkussuuttarput, 17-nik ukiulik Tittus oqarpoq. Takkussuuterusaarpullu. Amerlanerilli peqataanissa mut piumarpianngillat. Amarlaqaalli isigisartakkaminnik kusassaanissamut peqataarusuttut.
Opgangini qoorsunni Inuusuttut oqallisigaat qanoq allannguisinnaanerlutik. Tittus, aappalungusersunik atallaanik atisaqarpoq, allaat isaruai aappalungusersuupput. Taassuma blok-ini aappalungusersumik qalipakkusuppaa. Allat naasulersuerusupput. Niviarsiaqqallu ilaat nillerpoq. 16
- Vilhelm! Det er godt du er kommet, velkommen!
isaavik septembari 2012
Flere unge Der dukker flere unge mennesker op efterhånden. De er 12 til 17 år. Omkring 30 unge mennesker kigger forbi den aften, men kun halvdelen hænger ved. Der bliver hyggesnakket med dem om deres hverdag. Om hvad de får tiden til at gå med. Mange af dem har et tilholdssted ved skolen USK. Det er der, de spiller bold og hygger sig med andre unge. - Vi kan hente flere lidt senere, de plejer at komme lidt senere, udbryder 17 årige Tittus. Og der kommer også flere efterhånden, men de fleste af dem gider ikke rigtigt. Men der er også mange, der har lyst til at give deres kvarter et løft.
Tis i opgangen De unge snakker om, hvad det er, de gerne vil have lavet om på. Tittus, der selv går i en pink farvet heldragt og pink farvede solbriller, vil gerne male hele deres blok pink. Andre vil gerne sætte blomster rundt omkring. Og så er der en pige der udbryder. - Der lugter af tis i opgangene. Måske kunne man lave skilte til opgangen, hvor vi maler, at det ikke er i orden at tisse i vores opgang.
CSR unge projekt
Nauja Møller Nuuk TV-miit (saamerleq), Bea Platou qeqqani aammalu Nina Esrassen (talerperleq).
- Opgangini qoorsunnittarpoq. Immaqa opgangini allagartalersuisoqarsinnaavoq, qalipaalluta allaqqasunik, opganngitsinni quisarneq nuanninngitsoq. Inuusuttuaqqat isumasiorlugit isumassarsiaat pitsaavissut amerlaqaat. Maluginiarnarporlu inuusuttuaqqat tusaaniarne qarnertik nuannaarutigigaat.
Ersinartulersaarneq Ersinartulersaartoqassasoq, inuusuttuaqqat ilaanit siunner suu tigineqarpoq. Oqaluttuallu ersinartut arlallit oqaluttuarineqarput. Aamma Nauja Møller Johs Madsenilu Nuuk TVmeersut malinnaajartorlutik peqataapput. Nauja aamma ersi nartunik oqaluttuassaateqarpoq. Inuusuttuaqqallu ersinartu lersaarneqarnertik nuannarillunnarpaat. - Tullissaani aamma ersinartunik oqaluttuunneqaqqissaagut, amerlanerit oqarput.
Nauja Møller fra Nuuk TV (tv), Bea Platou i midten og Nina Esrassen (th).
Det er mange gode ideer, der kommer frem, når man spørger sig frem til, hvad det er, de unge godt kunne tænke sig. Og det er tydeligt at se, at de unge er glade for, at de bliver hørt.
En gyser Så er der en af de unge, der foreslår lidt gyserhistorier. Og der bliver fortalt flere forskellige uhyggelige historier. Også Nauja Møller og kameramand Johs Madsen fra Nuuk TV er med for at dække denne aften til de lokale nyheder. Hun har også gode skrækhistorier at fortælle. Og de unge er helt vilde med de uhyggelige historier. - Vi vil gerne have flere gyserhistorier næste gang, siger de fleste unge.
Ersinartulersaarneq inuusuttuaqqanit nuannarineqaqaaq. Tul lissaanilu takkuppata neriorsorneqarput allanik oqaluttuunneqaqqikkumaartut. Unnuup ingerlalertornerani, Bea-p Ninallu inuusuttuaqqat marluk ilagalugit allagartaaqqanik pilerisaarutinik agguaasippaat. Akisussaaffik inuusuttunit tigorusunneqaqaaq, unnuullu ingerlanera ingerlalluartutut oqaatigineqar sinnaavoq.
De unge er vilde med gyserhistorierne. Da de gerne vil have flere af den slags, bliver de lovet flere uhyggelige historier næste gang. Der skal også være plads til hygge, når der er blevet arbejdet hårdt. Som aftenen skrider frem, tager Bea og Nina to af de unge med for at uddele flyers til de unge på gaden. Det er et ansvar, som de unge meget gerne vil være med til. Så det bliver en meget vellykket aften.
ISAAVIK tulliulluni saqqummersussaq atuarsinnaavat, inuusuttuaqqat Nuummi narsarsuarmi kusassaarusullutik suliai qanoq ingerlasimanersut paaserusukkussigit.
Læs mere i næste ISAAVIK, om hvordan det er gået med de unges kvarterløft i Narsarsuaq området i Nuuk. isaavik september 2012
17
tsoq Nutaarsiassaq naa ISAAVIUP unammisitsinerani ajugaasoq PBC Heidi G. Nielsen Narsameersoq ISAAVIUP 11/12 eqquiniaasitsinerani ajugaasoovoq. Eqquiniaasitsinermi una apeqqutigi neqarpoq: Kommunip sorliup inissi aatai allaffisornikkut INI-mut uteq qippat? Akissullu eqqortoq tassaa voq.Kommune Kujalleq. 19-itakornani 17-it eqqortumik akisimapput, taamaasilluni ISAAVUIP
aaqqissuisoqarfia taakkunani akissuteqartuni makitsisimavoq. Heidi ullumi pingasunngorneq 25. Juli Narsami saaffiginnittarfimmut aqqusaarpoq. Tassanilu gavekort-i Pilersuisumut atugassaq sullitanik ilitsersuisup Karl Petersen-ip tun niuppaa. Heidi unammisitsinermi ajugaasimagami nuannaartorujussuuvoq. Lene oqarpoq aniguni Pilersuisumi savap neqaanik pissiniarniarluni :-) Heidip amaat nammineerluni mersorsimavaa, kusanaq ilaa ? INI sinnerlugu ISAAVIUP aaqqissuisoqarfianiik akissutinut qujanarujussuaq, Heidi-lu pilluaqqorujussuarparput. Eqqaamallugu uani ISAAVIKmi 2000 kr.ninik nalilimmik Pisiffimmut atugassamik unammisitsinermut ilaaqqissinnaagavit.
Vinderen af ISAAVIKkonkurrencen PBC Heidi G. Kielsen fra Narsaq vandt konkurrencen i ISAAVIK 11/12. Spørgsmålet i konkurrencen var: Hvilken kom munes boliger kom atter tilbage under INIs ad ministration per 1/1 2012? Det rigtige svar er: Kommune Kujalleq. Det havde 17 ud af 19 svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte trække lod blandt de mange besvarelser. Heidi kom forbi boligbutikken i Narsaq onsdag den 25. juli. Her fik hun overrakt gavekortet til Pilersuisoq af kundevejleder Karl Petersen. Heidi var overordentlig glad, da hun fik beskeden om, at hun var blevet udtrukket som vinder. Hun skyndte sig ud af døren, da hun skulle ned i Pilersuisoq og købe lammekød :-) Heidi har i øvrigt selv syet sin amaat – flot ikke? På vegne af INI siger ISAAVIK-redaktionen mange tak for svarene og et stort tillykke til Heidi. Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik eller Pilersuisoq.
INIp timersorneq tapersersorpaa
INI støtter sporten
PBC Aasaq manna S68 aaqqissuisoralugu utoqqasaat “Old boys” isikkamik arsarlutik pisortatiguunngitsumik Sisimiuni pissartanngorniunnerannut INI soorunami aningaasaleeqataavoq. Avataaniit arsariartut inissaqartinniarneqarneranut INI aningaasaleeqataasimavoq
PBC Denne sommer har der været afholdt uofficielt mesterskab i fodbold for oldboys. Mesterskabet blev arrangeret af S68 i Sisimiut, og INI støttede selvfølgelig fodboldmesterskabet. INI sponsorerede logi for de af fodboldspillerne, der kom udefra.
18
isaavik septembari 2012
Kort nyt Tilfredshed med indflytningen i andet kvartal BEF Jens Steen Nielsen fra Sisimiut er en af de mange indflyttere, der har deltaget i INIs tilfredshedsundersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og i andet kvartal blev Jens Steen Nielsen altså den heldige vinder. TNI-elev Karliinannguaq Lundblad overrakte et gavekort på 500 kr. til Pisiffik. I løbet af det første halvår 2012 har INI modtaget svar fra 60 indflyttere på tilfredshedsundersøgelsen. Heraf var:
Iserternermi naammagisimaarinninneq BEF Jens Steen Nielsen Sisimiuneersoq inimut nutaamut isertertorpassuit ilagaat, taannalu INIp naammagisimaarinninnermut misissuinerani peqataavoq. Qaammatit pingasukkaarlugit nammagisimaarinninnermi misissuinitsinnut apeqqutit tigusimasagut tunngavigalugit kingullermik Jens Steen Nielsen ajugaasutut makitaavoq. TNI-elev Karliinannguaq Lundblad ajugaasumut gavekorti Pisiffimmi atorneqarsinnaasoq 500 koruuninik nalilik tunniuppaa. 2012mi ukiup affap siulliup ingerlanerani naammagisimaarinninnermut apeqqutit akisassat attartortunit 60-nit akineqarput. Taakkunannga: • 92 % Inissiamik neqeroorfigineqarnermik naammagisimaarinningaatsiartut imaluunniit naammagisimaarinnittut
• 99 % Ineqartumut paasissutissat quppersaganngorlugit tunniunneqarnerinik naammagisimaarinningaatsiartut imaluunniit naammagisimaarinnittut • 85 % Ataatsimut isigalugu naammagisimaarinningaatsiartut imaluunniit naammagisimaarinnittut Attartortunut apeqqutinik immersuititsinermi eqinnaannerpaanut Sisimiormiut tulliupput, Maniitsormiut eqinnaannerpaallutik. INIp misissuititsinermini inuit tamaasa akissuteqarsimasut qutsavigai.
• 92 % meget tilfredse eller tilfredse med tilbud af bolig • 95 % meget tilfredse eller tilfredse med gennemgang af lejekontrakten • 77 % meget tilfredse eller tilfredse med fremvisningen af boligen • 99 % meget tilfredse eller tilfredse med beboermappen • 85 % meget tilfredse eller tilfredse med det samlede forløb Maniitsoq skarpt efterfulgt af Sisimiut er de byer, hvor lejerne er mest flittige til at udfylde spørgeskemaet. INI siger tak til alle, der har givet feedback.
er g snin ø l løsninger er g snin ø l løsninger
• 95 % Attartornermut isumaqatigiissutip qimerloornerani naammagisimaarinni ngaatsiartut imaluunniit naammagisi maarinnittut • 77 % Inissiap takutinneqarnerani naammagisimaarinningaatsiartut imaluunniit naammagisimaarinnittut
isaavik september 2012
19
tsoq Nutaarsiassaq naa INIp arbejdsmiljøorganisation-nia PBC – Tamanna pillugu inatsisit ilitsersuutillu atuuttut naapertorlugu sulisut tamaasa sulinermi ajunngitsunik avatangiiseqarnissaat A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp anguniagaraa. Tamatuma saniatigut qaqugukkulluunniit sulisup timikkut tarnikkullu tunngavii pisariaqartitaalu eqqarsaatigineqartassapput. INIp isumannaallisaanermut sulinermilu avatangiisinut pilersaarutaa taama oqasertaqarpoq. INI-mi sulinermi avatangiisit pillugit aaqqissuga sulisunik 10nik inuttaqarpoq. Siulittaasoq, allattuusoq, sulinermik aqutsisut sisamat taavalu sulinermi avatangiisit pillugit aallartitat sisamat. Aaqqissugaq eqikkartunut sisamanut agguagaavoq, aallartitaqarfigalugit: kommune Kujalleq, kommuneqarfik Sermersoq, Qeqqata kommunia aamma Qaasuitsup kommunia. INIp sulinermi avatangiisit pillugit aaqqissugaa tamanut tun ngatillugu kajumissaarutigai: - kikkut tamarmik pitsaanerpaamik suliffeqarnissaat anguniarlugu kikkut tamarmik akisussaaffimmik ataatsimoortumik tigusissasut. Tassani eqqarsaatigaagut sulinermi avatangiisit tigussaasut kisianni aamma tarnermut tunngasut. Tamatta pi-
sussaaffeqarpugut immitsinnut eqqarsaatigissalluta ikiuuttassallutalu. Sulinermi avatangiisit pillugit aaqqissugaq INIp intranetsiani aamma immikkut toqqagassaavoq. Tassani arlaatigut inissisi manermi sulisut suut iliuuserisinnaaneraat pillugit paasissu tissat. Ajutoortoqarpat sulinermilu innarlertoqassagaluarpat uanga qanoq iliuuseqassaanga? Nerrivik allaffiga eqqortumik inissin neqarsimanngippat suut iliuuserissavakka? Atuaatissanik isaruartaarsinnaavunga? Suliakka pissutigalugit niaqorlulersarpunga – qanoq iliussaanga? INI-mi sulisut tamarmik upernaap ingerlanerani APV-mut immersugassamik pipput – tassaasoq suliffimmik nalilersuineq – taannalu sulinermi avatangiisit pillugit aaqqissugaasumut utertillugu tunniunneqareerpoq. Immersukkat maanna suliarineqareerput, sulinermilu avatangiisit pillugit aaqqissukap upperivaa, INIp suliffittut pitsaanerulersinnissaanik anguniakkamini, immersukkat sakkussatsialassuusut.
INIs arbejdsmiljøorganisation PBC – Det er A/S Boligselskabet INIs målsætning at sikre et godt arbejdsmiljø for samtlige ansatte i overensstemmelse med gældende lovgivninger og vejledninger herom. Derudover skal der til enhver tid tages hensyn til de ansattes fysiske og psykiske forudsætninger og behov. Sådan lyder målsætningerne i INIs sikkerheds- og arbejdsmiljøplan. Arbejdsmiljøorganisationen i INI består af 10 medarbejdere. En formand, en sekretær, fire arbejdsledere og fire arbejdsmiljørepræsentanter. Organisationen er delt op i fire grupper, som repræsenterer henholdsvis: kommune Kujalleq, kommuneqarfik Sermersoq, Qeqqata kommunia og Qaasuitsup kommunia. Arbejdsmiljøorganisationen i INI opfordrer generelt til: – at alle tager et fælles ansvar for at vi alle kan få den bedst mulige arbejdsplads. Her tænker vi både på det fysiske arbejdsmiljø men også på det psykiske. Vi har alle en forpligtelse til at tage hensyn til og hjælpe hinanden. Arbejdsmiljøorganisationen har også et selvstændigt menupunkt på INIs intranet. Her kan samtlige ansatte finde oplysninger om, hvad man som medarbejdere skal gøre i en given situation.
20
isaavik septembari 2012
Hvordan skal jeg forholde mig i tilfælde af uheld og arbejdsskade? Hvad skal jeg gøre, hvis mit skrivebord ikke er indstillet rigtigt? Kan jeg få skærmbriller? Jeg får hovedpine på grund at mit arbejde – hvad gør jeg? Alle medarbejdere i INI har i løbet af foråret fået udleveret et APV skema – arbejdspladsvurdering – som nu er blevet leveret tilbage til arbejdsmiljøorganisationen. Skemaerne er nu bearbejdet, og arbejdsmiljøorganisationen er overbeviste om, at skemaerne vil være et rigtig godt arbejdsredskab i dens bestræbelser på at gøre INI til en endnu bedre arbejdsplads.
Nappaammik kræftimik napparsimalersimasut tapiissummik legat-mik qinnuteqarsinnaapput siullermik napparsimalernermi aammalu nangeqqinnermi, tapiiffigineqarsinnaallutik ataasiartumik 3.000,- kr-nik. Immersugassat ukunani pissarsiarineqarsinnaapput: Peqqissaaveqarfinni, Kalaallit Peqqissartut Illuanni Qallunaat Nunaanni aammalu Kattuffiup allaffeqarfiani. Immersugaq nakorsamit uppernarsarneqarsimasoq Neriuffiup Kattuffiata allaffianut nassiunneqassaaq. 2011-mi tapiissutinik legatinik Neriuffiit Kattuffiannit ima amerlatigisut tunineqarsimapput: Siullermeersumik kræfteqalersimasut nuna tamakkerlugu tunineqarput 143-t aningaasanngorlugit katillugit 429.000,- kr. Aappassaanik kræfteqalersimasut nuna tamakkerlugu tunineqarput 14-nit aningaasanngorlugit katillugit 42.000,- kr
Kræftramte kan søge om éngangstildeling af et legat på 3.000,- kr., første og anden gang man bliver syg. Ansøgningsskema kan fås ved henvendelse til sundhedscentrene, Det grønlandske Patienthjem i Danmark eller Neriuffiit Kattuffiats kontor. Det udfyldte skema sendes til Neriuffik’s kontor efter en lægelig dokumentation. Antallet af uddelte legater fra Neriuffiit Kattuffiat i 2011: Der blev i alt tildelt 143 legater til førstegangs sygdomsramte: 429.000,- kr. Der blev i alt tildelt 14 legater til andengangs sygdomsramte: 42.000,- kr.
NE RIU FFI IT KAT UFF IAT
Nappaammik kræftemik akiuiniarfik • Kræftens Bekæmpelse Box 1546 • 3900 Nuuk Mobil 49 04 89 • Fax 31 25 04 • e-mail: neriuffik@greennet.gl
www.neriuffik.gl
i Grønland
Kalaaleq nunani allani
Taalliortoq erinarsortartorlu kusanarumalluni pingaarniartuunngitsoq Simon Lynge Kalaallit Nunaanneersoq Københavnimi pizzanik aatsisartutut, Los Angelsimi saqisutut, kiisalu Kalaallit Nunaanni Qaqortumi puujaasalerisutut sulisimavoq. Inuunerali massakkut nipilersornerinnarmik imaqarpoq, tamannalu nipilersornermik atuitillugu nuannarinnittaasa nuannareqaat. Erinarsortartoq naapiguk, Kalaallit Nunaanni siullersaalluni silarsuarmioqatigiit akornanni tusaamasaajartortoq.
Grønlandske Simon Lynge har arbejdet som pizzabud i København, været tjener i Los Angeles og flaskedreng i Qaqortoq i Grønland. Men nu handler livet om musikken, og det er der mange fans, der er glade for. Mød sangeren, der har kurs mod at blive Grønlands første internationale stjerne.
Troubadouren der nægter at være trendy
22
isaavik septembari 2012
Allaaserisaq siornatigut Aviaq Nordlund Mørch-ip atuagassiamut Greenland Today-mi saqqummiunnikuuvaa. www.greenlandtoday.com. Allaaserisaq ISAAVIK-miit naalisagaavoq.
Udenlandsgrønlænder Jacob Bech Andersenimit allaaserisaq
Af Jacob Bech Andersen
Simon Lynge – Kalaallit Nunaata erinarsortartua taalliortualu siumukapiloortoq – angutaavoq ullormut piffissap inuunermi atortitaanik mikisunnguuppata misigisassalluunniit anner tuppata tamaasa qujarullugit inuusoq. Inoorususutsimut inuun ermilu aqqusaagassanut suugaluartunut nuannaarutiginninnera nuusiaqqaavani, The Future 2010-meersumi aallaavittut oqariartuutiginninnera erserpoq. Nuusiaq tusarnersunik erina lik, ilaatigut nuannarineqarluinnartumik The Future-imik imalik silarsuarmioqatigiit tusagassiiviini soorlu The Sunday timesimi aammalu Rolling Stone-imit nuannersumik naliliiffigine qarpoq, tuluillu nunaanni radioqarfissuit annersaanni BBC Radio 2-mi atortorissaarutit assigiinngitsut atorlugit nuusiai tusarneqarsinnaasimapput. Erinarsugaasalu ilaat ” Love Comes Back To You” allaat amerikami filmit aningaasarsiorfiulluartut ilaannut erinarsuutissatut ” American Pie”-imut ilanngunneqarsimavoq. Tamakku saniatigut silarsuaq tamakkerlugu tusarnaartitsinissanik suliassaqaqaaq. Nipilersorluni tusarnaartitsiveeqqaniit klub-it Los angeles-imiittut nunatsinnilu nuummiit tuluit nunaanni nipilersornermik tusarnaarsivissuaq, Glastonbury ilanngullugit nipilersortarpoq. Taamaattumik Simon Lynge Kalaallit Nunaata nipilersornikkut silarsuarmi tusaamasaalernissaa, pitsaalluinnartumik tunngavissaqarnerarlugu oqar toqartarnera tupinnarpallaanngilaq.
Simon Lynge - Grønlands fremadstormende sanger og sangskriver - er en mand, der forsøger at favne nuet og livets små og store herligheder. Netop lysten til at leve og være i nuet er på mange måder omdrejningspunktet på debutpladen The Future fra 2010. Det melodiøse album, der blandt andet indeholder hittet The Future, førte til gode anmeldelser i internationale medier som The Sunday Times og Rolling Stone, masser af airplay-tid på en af Englands største radiostationer BBC Radio 2. Oven i købet fik nummeret ”Love Comes Back To You” en plads på soundtracket til den amerikanske Blockbuster-film ”American Pie”. Dertil kom et væld af koncertjobs verden over. Fra de helt små spillesteder og klubber i både LA og Nuuk til den mægtige Glastonbury Festival i England. Ikke så underligt at Simon Lynge til tider er blevet udråbt som værende et af Grønlands bedste bud på en kommende international stjerne.
Pizzanik aatsisartumiit nipersortartunngorneq Qallunaat Nunaanni Københavnimi, apersorneqarneq cafémi ingerlanneqarpoq, tamannalu kalaallit illuanni tusarnaartitsisoqanngitsiarnerani pivoq. Tusarnaartitsinissaq taanna Simon Lyngep qilanaarisimaqaa, aammalu naatsorsuutigikannerpaa kalaaliinnangajannik københavnimi najugalinnik ornigar figineqarumaartoq. Silarsuarmi nunani assigiinngitsuni, soorlu tuluit nunaanni Amerikamilu Simon Lynge-p eqqissisimasoq 60-erpalaartumillu nipillip soqutiginnilersinnikuuai, suli qallunaat nunaanni sukumiisumik tusaamassannguutigisimanngilaa.
Artiklen har tidligere været bragt i magasinet Greenland Today. Udgiver Aviaq Nordlund Mørch, www.greenlandlndtoday.com. Artiklen er forkortet af ISAAVIK redaktionen.
Fra pizzabud til musiker Interviewet finder sted på en café i København inden en optræden i Det grønlandske Hus i Danmarks hovedstad. En koncert Simon Lynge glæder sig til, men også en koncert, som han forventer primært bliver besøgt af grønlændere, der bor i København. For mens Simon Lynges afslappede 60’er-inspirerede-lyd har formået at vække en hel del international interesse i England og USA, er han endnu ikke slået igennem i Danmark. - Der er ingen i Danmark – bortset fra grønlændere - der aner, hvem jeg er. Men det kommer måske en dag på den stille organiske måde, siger Simon Lynge med et lil-
isaavik september 2012
23
Kalaaleq nunani allani
Anaanap immua aqqutigalugu nipilersorneq pinngorpoq . Ataataq ernerlu, nipilersornermik nuannisaartut.
Kalaallit eqqaassanngikkaanni, Qallunaat Nunaanni inuit naluaannga kinaanersunga. Kingusinnerusukkut imaassinnaavoq, inuit paasiartuleraat kinaanersunga, taama qungujulluni Simon Lynge oqarpoq, oqaaseqanngikkaluarluni tassani paasitiinnarpaa, qanoq nalinginnaasumik inuunermini ingerlatsinerluni. Inuuneranut nipilersorneq annertuumik ilaasimavoq, taamaakkaluartorli nipilersorneq inuutissarsiutigalugu iluatitsiffigiu maarsinnaanerlugu erseqqissumik siunnerfigissallugu ilisimajuaannarsimanngilaa. Nipilersortartutut ineriartornini sukkasuumik pinnani arriitsunnguamilli inunnguutsiminik piginnaa saqareernini iluaqutigalugu ineriartortikkiaartuaarsimavaa. Nipilersorneq nuannariuaannarsimavara. Ataataga aatagalugu nipilersortartuupput. Nipilersornerulli silarsuaata uanga qinersimavaannga, soorluttaaq uanga tamanna qinersimagiga. Inuu nerma sinnera nipilersornerinnarmik imaqarnissaa issiaannar lunga imaaliinnaq aaliangiussimanngilara. Uanga siumut soorlu; suli meeqqat atuarfianni atuartuutilluni sunngorusunnermik nalunngisaqareertariaqarneq, ileqqorinagulu nuannarivallaartuunngilara. Simon Lynge oqarpoq, nammineerluni inuunermi aqqusaagassat suugaluartulluunniit ammasumik pissuseqar figinissai iluarinerugamiuk. Assigiinngitsorpassuarnik sulinikkut aqqusaagaqarsimavu nga tikitaqarsimallungalu, tamannalu inuttut aammalu nipiler sornikkut, misilittagaqarfigisinnaagakkit ullumikkut qujama suu tigisarpara, taama misigisassannik tunineqarsimagama. Suliffiit suugaluartut tamangaajaasa ila misilinnikuugunarpakka, ilami tamaasa naqissusiilluni Simon Lynge oqarpoq, suliffi-
24
isaavik septembari 2012
Musikken kom ind med modermælken. Her en musikalsk hyggestund mellem far og søn.
le smil og en slet skjult hentydning til hans generelle livsbane. En livsvej, hvor musikken har fyldt meget, men langt fra været en klokkeklar karrierevej. Udviklingen som musiker er snarere kommet i små tilfældige ryk godt hjulpet på vej af et betydeligt medført talent. - Jeg har selvfølgelig altid elsket musik. Min far er musiker, og min farfar var musiker. Men musikken har valgt mig ligeså meget, som jeg har valgt den. Det er ikke sådan, at jeg har sat mig ned og besluttet mig for, at nu skulle hele livet kun dreje sig om at blive musiker. Det der med at man eksempelvis allerede i skolen helst skal beslutte sig, hvad man skal lave resten af livet, bryder jeg mig ikke om. Jeg vil helst have en åben holdning til livet, fortæller Simon Lynge. - Jeg har arbejdet med utroligt mange forskellige ting, og jeg ser det i dag som en stor gave både i forhold til min livserfaring og min musik, at jeg har været så vidt omkring. Jeg tror virkelig, jeg har haft alle typer job. Alle, understreger Simon Lynge, og kaster sig ud i en imponerende opremsning af tidligere arbejdspladser. - Jeg har gjort rent indvendigt i et affaldsafbrændingsanlæg iført spacesuite og det hele. Arbejdet som leveringsdreng i et supermarked i Qaqortoq i Grønland, gjort rent på brandsårsafde-
Udenlandsgrønlænder Simon Lynge pillugu paasissutissat tapertassaat: Simon Lynge tuluttut erinarsortuaannarpoq, katersaataanili ataatsimik kalaallisut erinarsorneranik peqarpoq. Simon Lynge-p Kalaallit Illuanni november 2011-imi tusarnaartitsinerata nalaani, tusarnaariat pikkusoqisut nikuttaajutigalutik kalaallit inuiaassutsimikkut erinarsuutaat appippaat. Koorporpalaartunik erinarsorluni tusaamasarsuaq Emmylou Harris 2011-imi Simon Lynge-p angalaqatigalugu tusarnaartitseqatigaa. Simon Lynge-p peroriartorfia Alluitsoq, ullumikkut taamaallaat aappariinnik utoqqanngortunik najorneqarpoq. Nunaqarfimmi peroriartorfigisimasamini illusinissani eqqarsaatigisarpaa, taamaasilluni nunaqarfiup tammaannarnissaa pinngitsoortinniarlugu.
gisimasanilu tupinnaannartumik amerlaqisut taagorlugit aallartippoq. Eqqaaviit ikuallaasarfiisa iluini, attallaarsuarlerlunga allanillu illersuuserlunga eqqiaasarnikuuvunga. Kalaallit Nunaanni pisiniarfiit ilaanni, Qaqortumi nioqqutissanik aatsisartutut, napparsimaviup ikuallagussaasimasunik immikkoortortaqarfiani eqqiaasutut, meeraaqqivimmi , Los Angales-mi saqisutut, tunisassiorfimmi, pizzanillu aattuisutut sulisarsimanini Simon Lynge –p inuunermini aqqusaarsimasani, nipilersornerup silarsuaanut isertivinnissami tungaanut pisimasut taama oqaluttuarai.
Arfinilinnik ukioqarluni tusarnaartitseqqaarpoq. Simon Lynge 1980-mi Danmark-mi inunngorpoq. Anaanaa qallunaajuvoq, ataataalu kalaaliulluni. Simon Lynge tallimanik ukioqartoq, ilaqutariit nunaqarfimmut Alluitsumut nuupput. Tassanilu nipilersorneq pimoorussamik ulluinnarsiutinngorpoq. Aataa Vilhelm Lynge, Vilhelm Lynge-p erinarsoqatigiivinut Qaqortumi aqutsisuuvoq, ataataalu Carl Lynge supputaasartartutut, Kalaallit Nunaanni ilisarisimaneqarpoq. Arfinilinnik ukio qarluni Simon Lynge nunaqarfiup oqaluffinnguani kisimiilluni erinarsorluni tusarnaartitseqqaarpoq. Taamanikkut nunaqar fimmiut tamaavimmik pinngitsoqaratik tusarnaarunarput.
Bonusinfo om Simon Lynge: Simon Lynge har altid sunget på engelsk, men har en enkelt sang i sit katalog, der bliver sunget på grønlandsk. Under koncerten i november 2011 i Det grønlandske Hus rejste publikum sig spontant op midt under Simon Lynges optræden og sang den grønlandske nationalsang. Simon Lynge var i 2011 på tourné med countrystjernen Emmylou Harris. Bygden Alluisoq, hvor Simon Lynge er vokset op, består i dag kun af et ældre ægtepar. Simon Lynge har overvejet at købe et hus i sin hjembygd for at forhindre, at bygden helt forsvinder.
lingen på et hospital, arbejdet i en vuggestue, været tjener i Los Angeles, ansat i cateringbranchen og kørt med pizzaer, fortæller Simon Lynge om sin vej for at overleve indtil gennembruddet som musiker.
Optrådte som seksårig Simon Lynge er født i 1980 i Danmark. Hans mor er dansker, og faren er fra Grønland. Da Simon Lynge var fem år, flyttede familien til Grønland og bygden Alluitsoq. Her begyndte musikken for alvor at være en del af dagligdagen. Farfaren Vilhelm Lynge stod i spidsen for Vilhelm Lynge-koret i Qaqortoq, og faren Carl Lynge er en kendt harmonikaspiller i Grønland. Som seksårig sang Simon Lynge sin første solo i bygdens lille kirke. Stort set alle indbyggere var med som publikum. Simon Lynge nød, at hjemmet emmede af musik, og når moderen gjorde rent, spidsede han for alvor ører, for hver eneste gang karkluden skulle svinges, så blev der sat vinylplader på grammofonen.
Simon Lynge-p anaanami angerlarsimaffittik eqqiaatigalugu oqaluttartup nuutaanik ikkussigaangat tusarnaarujooqataassalluni nuannariuaannarsimavaa.
- Det var altid de store amerikanske sangskrivere, som min mor hørte, og jeg lærte hurtigt at elske navne som Paul Simon, Bruce Springsteen og Bob Dylan. Min allerførste plade var ’I Just Call To Say I Love You” med Stevie Wonder, husker Simon Lynge.
-Amerikarmiullu erinarsuusiortorsui anaanama tusarnaartuarpai, uangalu ilikkalertorpakka nuannarillualerlu-gillu atit soorlu; Paul Simon, Bruce Springsteen aammalu Bob Dylan. Nuu taatiga siullerpaaq, Stevie Wonder-ip atugarivaa ”I Just Call To Say I Love You” Simon Lynge oqarpoq.
Ikke cool Inspireret af de store amerikanere begyndte Simon Lynge op gennem teenageårene at finde frem til den lyd, han har i dag. En lyd, der både peger godt tilbage i tiden, men også passer godt ind i tidens isaavik september 2012
25
Kalaaleq nunani allani Simon Lynge–p tusamasarsuit arlallit saqqummeqatigisarsimavai. 2011-p upernassaani koorporpalaartunik erinarsortartoq tusaamasarsuaq, Emmyloy Harris tusarnaartitseqattaarlutik angalaqatigaa. Simon Lynge har optrådt sammen med flere store stjerner. I foråret 2011 var han på tourne med countrystjernen Emmylou Harris.
Nuannaartunarsariniartuunngilanga Simon Lynge, ullumikkut nipi atortakkani nanisimavaa, inuusuttuaraanerup ulluini, amerikamiunut nuannaartorinnilluni nipisiuisarnermigut. Nipi qangamut eqqaasitsisoq, ullumikkulli erinarsoriaaseq tusaamasaaqisunit Jack Johnsson, Fleet Foxes –imillu ilaatigut eqqaanartoq. Simon Lynge, taakkununnga tusaamasarsuarnut makinganiartuunnginneranullu assersuutigissallugu tulluapallaassanngilaq.
”Pinngitsuunngiivillunga tusaamasarsuanngortariaqarneq siunertarinngilara, takkutissagaluarpalli piinaasernavianngilanga”. Nuannaartunartuunngilanga, nuannaarsoreqqusaartuuna ngalu, aamma taamaattoorusunngilanga. Naluara taama pissusilersornissara. Taama pissuseqarnissaq uannut tulluar tuunnginnami. Umikkaanngornissara ajornarluinnarpoq (soor lu, Fleet Foxes ilaasortaattut) umikkaanngornissara misilissimagaluarpara, ilutitsivallaanngilangali, illaatigaluni Simon Lynge oqaluttuarpoq. Naamik, nuannaartorinarniartunut ilaanngilanga, ilumoor saar luni nangippoq, aamma nuannaartorisat allanngussa galuarpata, puujorneqarnissaq qularnanngimmat, taamaattuunnginnera iluariinnarpara. Inuuninni nipilersukkannik inuussutissarsiuteqarsinnaaner ma nalaaniippunga. Aalajaatsunik nuannerinnitseqarpunga, tusarnaartitsininnut takkuttartunik, nuusiannillu pisisartunik. Tamannalu qajamasuutigeqaara. 26
isaavik septembari 2012
øjeblikkelige sangerskriverbølge, hvor navne som Jack Johnsson og Fleet Foxes hører til de store stjerner. Men at antage at Simon Lynge er moderne, vil nok være en sandhed med modifikationer. - Jeg er ikke cool. Jeg er ikke trendy, og jeg har ikke lyst til at være det. Jeg er heller ikke god til det. For det første har jeg ikke den rigtige attitude. For det andet er det umuligt for mig at gro fuldskæg (som eksempelvis medlemmerne af Fleet Foxes har, red) . Jeg har forsøgt, men det så helt forkert ud, griner han. - Nej, Jeg er ikke del af en trendbølge, forsætter han alvorligt. Og det er vel godt, for så er der en risiko for at blive glemt, hvis trenden forsvinder. - Jeg er på et sted i mit liv, hvor jeg kan leve af min musik. Jeg har en meget loyal fanskare, som kommer til mine koncerter og køber mine plader. Det er jeg meget taknemmelig for.
Verdensborger I sit relativt korte liv har Simon Lynge boet i grønlandske Qaqortoq og Alluitsoq, danske Holstebro og København, London, og Los Angeles. Med andre ord lidt af en verdensborger. Men flytteriet har ikke været uden komplikationer – specielt ikke, da han var mindre. Som niårig blev Simon Lynges for-
Udenlandsgrønlænder Tusagasiiviiit kalaaleq imlt. Inuit atorlugu allannissaq ilikkartariaqaraluarpaat, eskimomilli allattarnerat aamma narrujuummissutigineq ajorpara
Silarsuarmioqataassuseq Simon Lynge ukioqqortunngikkaluarluni, taamaattoq illoqar finni nunanilu assigiinngitsuni najugaqarsimavoq, soorlu; Qaqortumi, Alluitsumilu najugaqarsimavoq, Holstebro-mi København-imilu, London-nimi Los Angeles-imilu. Silarsuar mioqatigiinni innuttaassusilittut oqaatigisariaqarpoq. Mikigallarmat taama nuttaqattaarnerit aamma ajornaatsuinnaasimanngillat. Qulingiluanik ukioqartoq angajoqqavi avipput, anaananilu Danmark-imut nooqatigivaa. Kalaallit Nunaata Danmark-illu akornanni sapinngisamik uteqattaartuarpoq. Ingerlaarfik kilomiitererpassuarmik tuusintilikkaanik isorartussusilik ingerlaarfigisarsimavaa. Inuusuttuaraalluni ataa taminut, Kalaallit Nunaannut ukiup ataatsip missaani nuuppoq. Ilinniarfissalli Danmark-mi qinigassat amerlanerummata aamma uteqqippoq. - Inuunermilu assigiinngitsunik marlunnik tunuliaqutalinnik angajoqqaaqartilluni, inuttut kinaassutsikkullu sumiissu sersiniartarneq, nammineerluni taama inissisimasuugaanni aatsaat misigisassaavoq. Qallunaarpa-lunngilanga, taartumik ameqarpunga, Holstebro-mi najugaqarsimavuga, taamani taartumik amillit illoqarfimmi tassani takussaasorsuun ngikkallarmata. Kalaallit Nannaanniikkangama ataataga tikeraarlugu, aam ma kalaaliusutut misigisimasanngilanga. Paatsiveerunna laaraluarpoq. Inuilli suminngaaneernersunga aperigaanga ta,tamatigut akisarpakka, Kalaallit Nunaanninngaanneerlu nga.
Hvis bare medierne kunne lære at skrive grønlænder eller inuit, men det generer mig ikke, at de skriver eskimo.
ældre skilt, hvorefter han flyttede med moren tilbage til Danmark. Efterfølgende rejste han så meget som muligt frem og tilbage mellem Grønland og Danmark. En pendlerdistance på flere tusinde kilometer. Som teenager valgte Simon Lynge selv at flytte tilbage til sin far i Grønland i et års tid. Men da diverse uddannelsesmulighederne var flere i Danmark, flyttede han endnu engang den anden vej. - Man skal nok have oplevet den her dualitet i sit liv for rigtigt at kende til følelsen af, at man ikke hører til nogle steder. Jeg ser ikke dansk ud, jeg har mørk hud, og jeg har tilmed boet i Holstebro, hvor man på det tidspunkt ikke havde set så mange brune mennesker i byen. - Når jeg er i Grønland og besøge min far, føler jeg mig heller ikke rigtigt som grønlænder. Det kan godt være lidt forvirrende. Men når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra, siger jeg dog altid, at jeg kommer fra Grønland.
Eskimo Simon Lynge har det fint med, at det ofte er grønlænder- og eskimovinklen, som trækkes frem i medierne, når hans musik præsenteres. - Jeg kan godt forstå det. Grønland er nu engang et meget lille land, og der er nærmest ingen, der har isaavik september 2012
27
Kalaaleq nunani allani Simon Lynge nunaqarfimmi Alluitsumi nukappiaraatilluni, maanna marluinnarnik inulimmi.
Eskimooq Simon Lynge-p ajorinngilluinnarpaa, tusagassiorfiit nipilersukkaminik saqqummiussinerminni kalaallisut/eskimo-tullu sammivi lerlugu ilisarititsisarnerat. Tamanna paasilluarsinnaavara. Kalaallit Nunaat nipilersorne rup silarsuaata iluani annikitsuaraannarmik ilisarisimaneqarpoq, nunatsinneersunillu silarsuarmioqatigiinni tusaamasaateqannginnata. Taamatut saqqummiussisarnerannut tamanna ersiutaavoq, soorlumi Bjørk Island-iminngaaneersuunera pillugu taama pineqartoq. Ilisarititsisartut, oqaaseq Eskimo tapitartuuttarmassuk qinngarnalaarsinnaavoq, tamannali uanga aqussinnaangilara. Inuimmi qanorluunniit allassinnaatitaapput. Tamanna akuerivara, sapin ngisaralu tamaat pitsaanerusumik Kalaalit Nunaata saqqummiunneqarnera atorluaannartariaqarpoq, eskimuutummi aamma ilisarititsisarneq matorpaalunnik ammaassisuunikuuvoq. Naliliisartup Cd-it 40-t nalilersugassatut allaffimmi qaavaniitsillugit, Kalaallit Nunaanningaaneersoq siulliit ilaattut maluginiassagaa qularutissaanngilaq.
Siunissaq Akuttunngitsunik aperineqartarpunga, Kalaallit Nunaat sumut ingerlanersoq, kalaallisulli allatut apeqqut tamanna aamma ukiuni makkunani uanga isummersorfigissallugu soqutigeqaara. 28
isaavik septembari 2012
Simon Lynge som dreng i den lille bygd Alluisoq. I dag bor der kun to mennesker i bygden.
været eksponeret internationalt, så det er klart, at man får noget opmærksomhed på den måde – nøjagtig som Bjørk gjorde, fordi hun kom fra Island. - Det kan da godt være lidt irriterende, at mange anmeldere absolut skal have ordet eskimo flettet ind, men det er ikke noget jeg kan styre. Folk må jo skrive, hvad de skriver. Jeg accepterer det og prøver at bruge det på den bedst mulige måde og gøre så god reklame for Grønland som muligt, siger Simon Lynge og prøver at se det positive i, at eskimovinklen også har åbnet en del døre. - Når der ligger 40 cd’er på en anmelders bord, vil jeg da ikke benægte, at en anmelder falder over ham fra Grønland blandt de første.
Fremtiden - Jeg bliver ofte spurgt, hvor er Grønland er på vej hen, og det spørgsmål optager mig meget, ligesom det gør for andre grønlændere i disse år. - Det er godt, at Grønland opnår stadig mere selvbestemmelse og en gang i fremtiden er uafhængig af andre lande eller internationale selskaber, men selv kan vælge, hvad vej Grønland
Udenlandsgrønlænder Ullorsiornissamut paarsisunilu Marie Hansen piareerput. Simon Lynge-araq 1985-mi nukkami kuisinnissaanut Alluitsumi piareersartoq. Klar til fest med barne pigen Marie Hansen. En lille Simon Lynge gør sig klar til lillebrorens dåb i 1985 i Alluisoq.
Kalaallit Nunaata nammineerluni oqartussaaffeqarneq angu ga luttuinnarmagu ajunngilluinnarpoq. Siunissamilu nunanut allanut pituttugaanani, suliffissuillu nunanit allaneersunik inger lanneqartut atunngikkaluarlugit, nammineerluni aalaja ngersinnaassavaa, Kalaallit Nunaat qanoq ingerlanneqassa nersoq. Ineriartorneq eqqissisimasumik Kalaallit Nunaata pisa riaqartitai naapertorlugit ingerlasariaqartoq, erseqqissaatigaa. Inuiaqatigiinni kinguaariit inuusutut ilinniarsimasut periar fis saqartariaqarput, namminneq aaliangissallugu, Kalaallit Nu naat allatut ingerlanneqarsinnaasoq – namminerluinnaq periuseriniakkani atorlugu. Oqartussaaqataanikkut nunallu sanarfineqarnissaanut, inuiaqatigiissuarnut allanut sanilliulluta, nunarput suli nutaraavoq. Nunatta siunissaa pillugu isummersuuteqartaqaanga. Kina oqarami, silarsuarmioqatigiit minnerusumik annerusumilluunniit assigiiaaginnarsuarmik ileqqo qatigiissasut? Nunat killiit, sooq ileqquannik malinninniaannassaagut?
går. Udviklingen skal ske stille og roligt på Grønlands præmisser, understreger han. - De nye uddannede generationer skal have muligheden for selv at tage stilling, for Grønland har chancen for at leve på en anden måde - vores helt egen måde - fordi vi er et ungt land og et nyt demokrati. Det er et spørgsmål, der ligger meget tæt på mit hjerte. Hvorfor skal vi alle leve på mere eller mindre samme måde her i verden? Hvorfor skal den vestlige kultur være model for os?
”Det er ikke et ultimativt mål at blive superstar, men jeg vil ikke gøre modstand, hvis det sker.”
Kalaallit Nunaat silarsuarmioqatigiinni malinnaassaqqaarpoq, ileqqutoqqattali attatiinnarnissaat pingaarutilerujussuuvoq, pissutsinut nutaanut Kalaallit Nunaata ineriartortinnera ilutigalugu.
- Grønland skal nok klare sig i det internationale samfund, men det er vigtigt, vi holder fast i vores oprindelige kultur, samtidig med at vi udvikler et moderne Grønland.
Sumunnarfik nalussanngilat Suminnganeerlutit./all
To go somewhere you need to know where you come from. / Red isaavik september 2012
29
www.ini.gl
Toorsilluni makkortitsinerit annikinnerit, toqqaannarlu iserfissat amerlanerit
Færre klik og flere direkte indgange BEF
BEF
INIp nittartagaa, www.ini.gl nutarsarneqaqqammerpoq. Nutaa mik nittartagartaanngikkaluarluta, ilinnut atuisumut pisariinnerusumik oqinnerusumillu toorsilaaginnarluni makkortitsinerit, toqqaannarlu amerlanernik iserfissanik atuisut periarfissaqalerput.
INIs web, www.ini.gl, har fået et brush over. Vi har ikke som sådan fået ny hjemmeside, men indholdet er med færre klik og flere direkte adgange forsøgt gjort lettere tilgængeligt for dig som bruger.
> Quppernerit 200-it ujarliullu Kalaallisut qallunaatullu quppernerit 200-it sinnerlugit, iserfissat nutaamik aaqqissuunneqarsimapput, qulequttani pingaarnerni ukunani tallimani; ”INImut tunngasut” ”Attartortakkamiilluni” ”Immikkoortortat” ”Boligstøtte nammineerluni & sanaqateqarluni” aammalu ”Attavissat” nalaanniittut. Paasissutissat suugaluartulluunniit pillugit paasisaqarusukkuit pingaarnertut iserfissat tallimat taaneqartut nalaanni paaserusutat iserfigisinnaanngussavat. Paaserusutat pillugu allataqareeruit ”ujarliullu” tooreerukku, pisumut attuumassuseqarsinnaasut assigiinngitsut nittartakkatsinniittut saqqummeralissapput, tassanngaaniillu iserfissanut assigiinngitsunut ingerlaqqissinnaavutit.
> 200 sider og et søgefelt Mere end 200 både grønlandske og danske sider er blevet linket op og struktureret på ny under de fem overordnede menupunkter ’Om INI’ ’Om at bo til leje’ ’Boligafdelingerne’ ’Boligstøtte, Selvbyg og Medbyg’ og ’Kontakt’. Alt efter hvilken slags information du søger, skulle du gerne kunne benytte en af disse fem hovedindgange. Du kan også benytte dig af søgefeltet øverst til højre på siden. I det øjeblik du har tastet et emneord og klikket ’Søg’, listes alt hvad vores site har om emnet, og du kan klikke dig videre frem herfra.
Iserfissani naqinnerit assilissallu ingerlaartut Iserfissat nutaat aaqqissuunneqarsimasut, immikkoortunngorlugit pingasunut iserfissiat qulequtaat ingerlaartutut saqqummissap put. Allatulli taama nutaarsaasimaneq, aammalu ingerlaartunik ilusilersuisimaneq, immaqa aamma sungiunniaqqaartussaassavat. Iserfissat pingaarnerit qullerpaami inissisimapput, taakkulu nalaanni iserfissani periarfissat assigiinngitsut sanimut saqqum30
isaavik septembari 2012
De dér rullemenuer Den nye menustruktur folder sig ud i en såkaldt rullemenu på tre niveauer. Har du det som de fleste, skal du nok også ”liiiiiige” vænne dig til det dér rullende layout. Øverst har du de overordnede menupunkter, under hvert enkelt af dem udfolder der sig vandret en række emneopdelte menupunkter og under hvert enkelt af dem udruller der sig så lodret en række menupunkter
FØR
www.ini.gl
merassapput, taakkulu iluisa nalaanni periarfissat aamma allat amukanneq allassimapput immikkullu iserfissiat saqqummissallutik. Taanna periuseq qarasaasiap mus-itaa atorlugu eqqissiivillutit iserfiginiakkavit nalaa nut tikkuutitaa nalaartikkukku, ujartukkatit iserfiniakka tilluunniit ingerlaartutut saqqummissapput. Taama periuseqarnerup iluaqutitaraa, aatsaat ujartukkat paaserusutavilluunniit allakkiartaa nassaarigukku, toorsilaa ginnarlutit makkortitsinikkut ujartukkavit nalaa tuulaa ginnassagakku. Iserfissiatut toqqorsiviit assigiinngitsut arlallit Allanngortitserinerup kingunerivaa, paasissutissatut atortut assigiinngitsut saqqummiussinnaaneri assigiin ngitsutigut periarfissaqalermata, soorlu assitaasa, qali paataasa, oqaaseqatigiillu iserfissani assigiinngitsuni allanngorartissinnaalernerinik toqqorsiviit assigiinngit sut arlallit atorlugit periarfissaqaleratta.Taama atortoqa lernitsigut neriuutigaarput, nikeraartunik allanngorartu nillu paasissutissiinermi takoqqosaarutaasinnaasut atorlugit, aammalu paasissutissat periarfissarpassuillu www.ini.gl-imi INIp nittartagaani nutarteriffigisarnerisigut pitsanngorsaaneq ingerlanneqartuarumaartoq maku assersuutigalugit : • Qarasaasiaq aqqutigalugu inigisanik paarlaasseqatigiittarnerit, utaqqisullu allattorsimaffiisa misissuataarneri • Qarasaasiaq aqqutigalugu inigisamut akiligassanik isumannaarinninniarnermi nalunaaruteqartarneq, piffissarlu killigititaasoq BS-mut ( Akiliunneqarnissamik kiffartuussivik) • Inissiat inoqanngitsut ussassaarutigineqartarneri, illullu tuniniakkat • Inissiat attartortinneqartartut, Boligstøttemullu tunngasut immersugassartaasa quppersagartaa salu tamarmik aaneqarsinnaaneri • ISAAVIK-up saqqummersup kingulliup, INImiillu paasissutissat kingulliit. Nittartagarput www.ini.gl alakkariannguaruk – ammasarpoq 24/12/365 :-)
EFTE
R
med mere specifikke links. Teknikken er, at du med din mus, stille og roligt, kører din curser hen- og nedover menupunkterne i takt med, at de folder sig ud. Fidusen er, at du først skal klikke, når du har fundet frem til rette side eller dokument. Flere forskellige slags bokse Med redesignet har vi fået flere muligheder for at præsentere vores materiale på forskellige måder, hvilket i praksis betyder, at vi kan variere med fotos, farver, tekst og links i flere forskellige slags bokse. Med de værktøjer håber vi at kunne lave mere skiftende blikfang for alle de informationer, alt det materiale og de mange muligheder www.ini.gl indeholder, som for eksempel: • online boligbytte-børs og ventelistetjek • elektronisk tilmelding af husleje og termin til BetalingsService • annoncering af ledige lejemål og huse til salg • download af samtlige af udlejnings- og Boligstøtteområdets blanketter og pjecer • seneste nummer af ISAAVIK og sidste nyt fra INI. Klik glad forbi www.ini.gl – åbent 24/12/365 :-) isaavik september 2012
31
Siulersuisuni sulineq
Siulersuisut ataatsimiittarnerannik ingerlatsineq Afholdelse af bestyrelsesmøde PBC
PBC
INIp allaffissornikkut inissianik attartortittagaani, upernaap naajartor nerani immikkoortortaqarfiit siulersuisussaannik qinersisitsisoqarmat qujanartumik najugaqarfiit immikkoortortaqarfiisa ingerlalluarnissaat pillugu ikiuukkumasorpassuit imminnut neqeroorutigalutik sassarterput.
Da der i slutningen af foråret blev afholdt valg til afdelingsbestyrelserne i de INI administrerede lejeboliger, var der heldigvis mange, som tilbød deres hjælp med at få boligafdelingerne til at fungere.
Immikkoortortaqarfiit siulersuisuinut kiinnat nutaat inissittut, immaqa siornatigut siulersuisuni issiasimanngillat, immaqaluunniit siornatigut qanoq siulersuisut ataatsimiittarnissaannik ersarissumik pilersaarusiugaasumillu misilittagaqareersimanngillat.
Men måske har nogle af de nye ansigter i afdelingsbestyrelserne aldrig prøvet at sidde i en bestyrelse før, eller måske har der aldrig været en klar plan for, hvordan et bestyrelsesmøde skal afholdes.
Siulersuisuni ataatsimiinneq qanoq ingerlanneqartarpa? Siulersuisuni qanoq ataatsimiittoqarsinnaanera uani annikikkaluamik saqqummiutissavarput: 1. Siulersuisuni siulittaasup siulersuisuni ilaasortanut ullut 8-ngasut missaa sioqqullugu ataatsimiigiaqqussut nassiutereersimassavaa 2. Siulersuisut ataatsimiinnissaannut ataatsimiigiaqqussummi oqaluuserisassat ilanngutassaasinnaasulluunniit ilanngullugit nassiunneqassapput 3. Oqaluuserisassanut siunnersuutit ataatsimiinnissaq ullunik 5-inik sioqqullugu siulittaasumut tunniunneqariissapput 4. Oqaluuserisassat siulersuisuni ilaasortat ataatsimiigiarsimasut akuersissutigisassavaat 5. Imaqarniliortussamik qinersineq ataatsimiinnermi oqaluuserisat allattorneqarnissaannut pisussaaffeqarpoq. Allatsip tamanna na linginnaasumik isumagisarpaa 6. Ataatsimiinnermik ingerlatsisussamik qinersineq, taassuma pi ngaarnertut isumagisussaavaa ataatsimiinnerup eqqortumik aammalu oqaluuserisassat tunngavigalugit ingerlatsineq. Siulittaasup tamanna nalinginnaasumik isumagisarpaa 32
isaavik septembari 2012
Hvordan afholder man et bestyrelsesmøde? Vi vil her kort skitsere, hvordan et bestyrelsesmøde kan afholdes: 1. mødeindkaldelse fra formanden skal sendes til medlemmerne af bestyrelsen cirka 8 dage i forvejen 2. dagsorden og eventuelle bilag til bestyrelsesmødet skal vedhæftes mødeindkaldelsen 3. forslag til dagsordenen skal sendes til formanden senest 5 dage før mødet 4. dagsordenen skal godkendes af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer 5. valg af referent som er forpligtet til at tage referat af mødet. Dette vil typisk være sekretærens opgave 6. valg af ordstyrer, hvis vigtigste opgave er at sørge for, at mødet holder sig indenfor
Qeqqata Kommuniani immikkoortortaqarfiit siulersuisuisa ilaat. Nogle medlemmer af afdelingsbestyrelserne i Qeqqata Kommunia.
7. Ataatsimiinnermi kingullermi imaqarniliaq siulersui suni ilaasortanit akuersissutigineqarluni atsiorne qartassaaq 8. Oqaluuserisassat misissuataarneri 9. Ataatsimiinnermi kingullermi pisunik eqqartuineq. Isumaqatigiissutigut naapertorlugit iliorpuguut? 10. Ataatsimiinnerup naammassilernerani, tullissaanut ataatsimiinnissap ullua isumaqatigiissutigineqartassaaq 11. Ataatsimeereernerup kingorna sapaatip akunnerata ataatsip ingerlareersimanerani imaqarniliaq siulersuisuni ilaasortanut – pisariaqassappallu sinniisunut nassiunneqartassaaq Siulersuisuni ataatsimiinnermi ersarissumik tunngaveqarani oqaluuserisassaqanngikkaanni assigiinngitsunik asuli eqqartueqattaarnerit pisoorsinnaasarput. Ataatsimiin nermi 4 tiimit atorneqarsimapput, najugaqartullu immikkoortortaqarfiinut attuumassutillit pingaaruteqartullu sammissallugit piukkunnarsinnaagaluit iluamik eqqartor neqarsimanatik. Taamaattumik innersuussutigineqassaaq, qulaani najoq qutassaq tunngavigalugu ingerlatsisoqartarnissaa.
Oqaluuserisassat makuninnga imaqarsinnaapput Oqaluuserisassani immikkoortut assigiinngiiaarsinnaapput, piffimmi susoqarnera apeqqutaalluni. Ataani allassimasuni immikkoortoq 1, 5 aamma 6 tamatigut malinneqar tassapput, sinneri allanngorarsinnaasarput. 1. Siulittaasup paasissutissiinera 2. Naammagittaalliiutigineqarsimasut misissuataarneri 3. Aningaasaqarneq pillugu eqqartuineq 4. Aserfallatsaaliinermi pilersaarutip eqqartorneqar nera 5. Nalinginnaat assigiinngitsut 6. Ataatsimiinnissap tullia
Siulersuisunut siunnersuutit pitsaasut 1. Najugaqarfiit immikkoortortaqarfiisa malittarisassaat siulersuisuni ilaasortanit tamanit ilisimaarine qassapput
Bestyrelsesarbejde
dagsordenens rammer. Dette vil typisk være formandens opgave 7. referatet fra sidste møde godkendes og underskrives af bestyrelsesmedlemmerne 8. gennemgang af dagsordenen 9. opfølgning på det sidste møde. Fik vi gjort det, vi havde aftalt? 10. mødet afsluttes med, at der aftales en dato for næste møde 11. referatet sendes til medlemmerne af bestyrelsen senest 1 uge efter mødet – eventuelt også til suppleanterne Hvis der ikke er en klar dagsorden for et bestyrelsesmøde, risikeres det, at diskussionerne løber af sporet. Fire timer er brugt, men de ting, som virkelig var relevante for boligafdelingen, er ikke blevet vendt. Derfor bør man så vidt muligt prøve at følge ovenstående køreplan.
Indhold til dagsordenen En dagsorden kan indeholde mange forskellige punkter alt afhængig af, hvad der er aktuelt på et givet tidspunkt. Punkt 1, 5 og 6 i nedenstående liste skal dog altid være med, resten kan variere. 1. orientering fra formanden 2. gennemgang af klagespørgsmål 3. drøftelse af økonomi 4. drøftelse af vedligeholdelsesplan 5. eventuelt 6. næste møde isaavik september 2012
33
Siulersuisuni sulineq
Immikkoortortaqarfiit siulersuisuini sulineq pillugu annertunerusumik ma littarisassat pillugit nittartagaq una iserfigalugu www.ini.gl atuarsinnaavatit.
Gode råd til bestyrelsen 1. boligafdelingens vedtægter skal være kendt af alle i bestyrelsen 2. de valgte suppleanter er normalt ikke med til bestyrelsesmøder, men hvis det ønskes, kan det selvfølgelig lade sig gøre. Det er en god idé at lave en fast praksis på området, altså beslutte om suppleanterne altid er med eller ej. Hvis suppleanterne er med til møderne, skal de inddrages på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer 3. det er en god idé at beslutte, at mødet for eksempel foregår fra klokken 19 – 22. Så er der en deadline for at nå igennem alle punkter på dagsordenen 4. det er bestyrelsesmedlemmernes ansvar at få noteret lejernes klager og ønsker, diskutere dem på førstkommende bestyrelsesmøde og derefter informere INI, så INI får mulighed for at reagere 5. referaterne skal bruges som en arbejdsplan for, hvad der skal laves fremover samt en oversigt over hvilke beslutninger, der er blevet truffet 6. hvis bestyrelsen ikke er enige, kan man som bestyrelsesmedlem kræve, at det bliver indført i referatet med en begrundelse af, hvorfor man ikke er enige 7. man skal ikke vælge en person til bestyrelsen udelukkende på grund af vedkommendes navn eller talegaver. Man skal vælge en person, man har tillid til, eller som besidder en speciel kompetence.
Qujaneq annikitsunnguugaluarluni isumalerujussuuvoq
Læs mere om regler for afdelingsbestyrelsesarbejdet på www.ini.gl.
Immikkoortortaqarfiit siulersuisuini ilaasortat nalinginnaasumik piffissarujussuaq siulersuisuni suleqataanerminnut atortarpaat. Tamannalu ”uagut najugaqartuusugut” eqqaamallugu ilaatigooriarluta qujamasuutigisassavarput.
Tak er et lille men vigtigt ord Afdelingsbestyrelsesmedlemmerne bruger generelt rigtig meget tid på deres bestyrelsesarbejde. Det skal vi andre ”menige beboere” huske at værdsætte.
Qujalaartarneq annertoorujussuarmik nuannersumillu kinguneqarsinnaa sarpoq, qujaffigitilaarnerlu nukittorsaataasartoq tamatta nalunngilarput.
Med en tak i ny og næ kommer man rigtig langt og det varmer hos modtageren.
2. Sinniisussatut qinerneqartut siulersuisut ataatsimiinnerini nalinginnaasumik ilaaneq ajorput, pisariaqartitsisoqassappalli soorunami tamanna ajornanngilaq. Ataatsimiittarnerit qanoq aaliangersimasumik ingerlanneqartarnissaat isummerfigissallugu, aammalu sinniisut ta matigut imlt. pisariaqarnerinnaani ataatsimeeqataasassanersut ersarissumik isummerfigissanerlugu assut innersuutiginarpoq. Sinnii sut ataatsimiinnerni peqataasassappata, taakku siulersuisuni ilaa sor tatulli pineqartassapput 3. Ataatsimiinnerup qanoq aamma sivisussuseqarnissaa isummerfigissallugu pitsaasuussaaq, soorlu aaliangertoqarsinnaavoq ataatsimiinneq 19-22-ip tungaanut ingerlanneqassasoq, taamaasilluni oqaluuserisassani immikkoortut tamarmik sammineqartussat sapinngisamik killeqartinneqarlutik ingerlanneqarsinnaammata 4. Siulersuisuni ilaasortat akisussaaffigaat attartortut naammagittaalliutaat, imlt. kissaataasa allaganngorlugit saqqummiunneqartarnissaat, aammalu siulersuisut ataatsimiinnermi tullermi eqqartoreeraa ngamikkit, INImut paasissutissiissutigisassagaat, taamaasilluni INI qisuariaateqarnissaanut periarfissillugu 5. Imaqarniliat siunissami suleriaqqinnissamut pilersaarutitut atorne qartassapput, aammalu suut aaliangiunneqarsimanersut tassani ta kussutissaallutik 6. Siulersuisut isumaqatigiissinnaasimanngippata, siulersuisuisuni ilaasortatut kissaatigineqarsinnaavoq, suna isumaqatigiissutigineqarsinnaasimannginnersoq imaqarniliornermi tunngavilersorlugu ilanngu titsinneqarsinnaavoq 7. Siulersuisunut qinersinermi inuup aqqa imlt. oqallorinnera piinnallugu qinersisoqartassanngilaq. Inulli tatigisaq aammalu immikkut pigin naasalik tunngavigalugu qinersisoqartassaaq.
34
isaavik septembari 2012
Isumassarsiatsialak | Boligtip
Hund og kat i lejeboliger PBC
Inissiani qimmeq aamma qitsuk PBC
der ikke Ifølge lejeforordningen må skriftlirs eje holdes husdyr uden udl mukom ge tilladelse i Selvstyrets og me. nernes udlejningsejendom i din lejeVil du holde hund eller kat st får tilfør du bolig, er det vigtigt, at te tillaladelse til det. Du skal indhen og fra INI. delse både fra kommunen Tilladelse gives, hvis: 1) du bor i enfamilies- eller dobbelthus
qartoqarsin qussut malillugu, uumasuute peq i erm orn art att nik sia Inis rtussaniit luunniit namminersorlutik oqa naanngilaq kommunimit ima 2) du har fået tilladelse fra gikkaanni. ann peq mik um iss ers aku allakkatsigut kommunen. unniit pingaartuuvoq taa tillu rlu eqa uut qits t rui nia Inigisanni qimmeqar Tilladelse gives ikke, hvis: uersissut kommunimit Ak at. iss arn peq mik um iss maaliornissannut akuers 1) du bor i rækkehus eller t. ava nna risi sia sar pis INI-millu etageejendom. e regler, Akuersissuteqartoqassaaq: Kommunerne har forskellig it illumi marloqiusami nni luu ima mi illu t ”Tekinu ats for 1) i laqutariinnut ata så kontakt derfor afdeling for at najugaqaruit nik og miljø” i din kommune pigigukku. høre, om du kan få tilladelse. 2) k ommunimit akuersissut se, når sanngilaq: Du skal søge INI om tilladel Akuersissut tunniunneqas uit. qar munen. iaaniluunniit najuga du har fået tilladelse fra kom 1) illuni uiguleriiaani quleri bor i en ik Og selvfølgelig kun hvis du risassaqarput, taamaattum litta ma nik itsu nng igii ass t Kommuni kkit paasiniarlugu bolig administreret af INI. avatangiisillu” attaveqarfigi kommunerisanni ”Teknikki eholde: nuteqassanerlutit. En ansøgning til INI skal ind akuersissummik qanoq qin se it , kommunim 1) kopi af kommunens tilladel mik qinnuteqarfigisinnaavat um iss ers aku INI nni i isa Inig -mit aqunneqartum nr. u. Soorunalimi inissiami INI 2) navn, adresse samt cpr. akuersissut pissarsiarigukk hold, taamaallaat najugaqaruit. 3) beskrivelse af øvrige for for q: nga imaqassaa som kan være af betydning INI-mut qinnuteqaat ukunin assilinera afgørelsen. 1) k ommunip akuersissutaata rlige regup normua Bemærk at der gælder sæ 2) ateq, najugaq kiisalu inu ut. aas samt for e inn ars und teq ler for politi- og førerh sut, akuersinissamut sunniu 3) Allat ilanngunneqarsinnaa ikterne. str hundehold i slædehundedi itiit aammalu tappiitsut pol t ma qar ssa risa litta ma Maluginiaruk immikkut de- og Læs mere om regler for hun oqarfiusuni. qimmiinut aammalu qimutt l. ni.g w.i kattehold på ww pput www.ini.gl. ssat uani atuarneqarsinnaa Annertunerusumik malittarisa
isaavik september 2012
35
Maskiinanik ikkussuineq
Errorsivimmut/erruivimmut/panersaavimmut atortorissaarutinik
Installation af op-/vaskemaskine/tørretumbler
36
BEF
BEF
Akuerisatut errosivinnik ikkussuisartuunngitsumit erorsiviit ikkussuutat akuttunngitsumik inissiani arlalinni imermik ajoqu siisitsingaatsiartarput.
Uautoriserede installationer af vaskemaskiner koster med jævne mellemrum alvorlige vandskader i op til flere lejligheder af gangen.
Taamaammat INI aqqutigalugu inissiamik attartortuugaanni errorsivinnik panersiivinnilluunniit ikkussititsiniarnermi qinnu teqaqqaartoqassaaq. Aamma taamaammat akuerisaasumik sanasumit assigisaanilluunniit errorsivik ikkussuunneqassaaq.
Derfor skal der ansøges om tilladelse til at installere op-/ vaskemaskine og tørretumbler i lejemål administrereret af INI. Og derfor skal maskinerne installeres af autoriseret håndværker.
Qinnuteqaat uunga iserlutit takusinnaavat: www.ini.gl
Du finder ansøgningsblanketten på www.ini.gl
Makkua piumasaqaatit tunngavigalugit errorsivimmik/erruis summik attaviliinissamut akuersissut tunniunneqartarpoq • Attaviliinermut aningaasartuutit tamaasa ineqartup nammineq akisussaaffigissavai • Siunissami ineqartup nammineq maskiinanut attavilikka nullu aserfallatsaaliuinerit akisussaaffigissavai • Piffissakkut sukkulluunniit erngup 15 liter-ip maangaannaq pinngittoortikkumallugu errorsivik/erruissut milittaammik (aquastop) atortulerneqarsimassaaq • Errorsivik/erruissut kuserfissartalimmi isungutattuusivim miluunniit inissinneqarsimassaaq
Tilladelse til at installere vaskemaskine/opvaskemaskine gives på følgende betingelser: • At alle udgifter til installationer afholdes af lejer • At al fremtidig vedligeholdelse af installationer og maskine påhviler lejer • At vaskemaskine/opvaskemaskine til enhver tid er monteret med en afspærringsventil (aquastop), der hindrer vandspild over 15 liter • At vaskemaskine/opvaskemaskine placeres på drypbakke eller i vådrum
isaavik septembari 2012
Installation af maskiner • Errorsivik/erruissut kallerup inneranut illersuummik (HPFIrelæ) allatulluunniit kallerup inneranut qupinnguallannaveersaataasinnaasumik (jordforbindelse) attaveqartinneqassaaq • Innaallagissanut erngullu aqqutaannut attavilersorneqarneri ilinniarsimasunit taamaallaat suliarineqarsimassapput. Suliarineqareernerisalu kingorna ullut 14-it qaangiutsinnagit akilingassiissutigineqarsimasup assinganik takutitsinikkut INI-mut uppernarsarneqassaaq • Attaviiliisimanernut akuersissut atorunnaarsinneqarsinnaasoq, tamanna pisinnaalluni unnukkut imaluunniit nipaarsaarfiulereersup nalaatigut errorsissutip/ erruissutip nipiliorsimanera pillugu naammagittaalliortoqarsimappat • Attartortup inissiaq qimalerpagu iserterfigineratut aaqqinneqarnissaannik imaluunniit attartortitsisup attavilersukkanut akisussaaffinnik tigusinissaminik attartortitsisoq aaliangiisinnaassaaq • Panersaaviup ilinniarsimasumit eqqortumik ikkunnissaa. Panersaavik aalanngortit| Pilersuisu sisartup atornissaa INIp inassutim ut m gissavaa.
l
Pis
le iffik | Pi
Unammisitsineq: Ukioq suna Blok P sananeqarpa? Konkurrence: Hvilket årstal blev Blok P bygget?
q
2.000,-
Unammisitsineq | Konkurrence
iso
2.000
su
Pisif fim
ti
ut
imik t r o k Gave -inik quigit q e ik mm nalili å ort p k e av Vind g
• At der monteres et HPFI- relæ, eller at det på anden måde sikres, at der er jordforbindelse til vaskemaskine/opvaskemaskines el-tilslutning • At alt el- og vvs-arbejde udføres af autoriserede installatører, og at dette dokumenteres af lejer ved aflevering af kopi af fakturaer til INI inden 14 dage efter udførelse af arbejdet • At denne tilladelse kan inddrages, såfremt der opstår berettigede klager over støj fra vaskemaskine/opvaskemaskine om aftenen eller på tider, hvor der bør være stille på ejendommen • At udlejer kan beslutte, at lejer ved fraflytning skal foretage reetablering, eller at udlejer skal overtage installationerne • At tørretumbleren installeres håndværksmæssigt korrekt. INI anbefaler at benytte en kondenserende tørretumbler.
r
Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga: Send det rigtige svar på mail til:
isaavik@ini.gl Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut
Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat. Husk at skrive dine kontaktoplysninger. Akissut kingusinnerpaamik 14. oktober ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq. Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 14. oktober. Vinderen vil få direkte besked.. isaavik september 2012
37
Malittarisassat | Ordensregler
Sanilit nipilioraangata
Når naboen larmer BIR
BIR
Aasaavoq, nunattalu inissisimanera pequutaalluni aasaanerani qaamanersuaq misigisarparput pisariaqarteqalugulu kaperlalernissaanut nukissamik katersinissamut. Eqqarsaatigivallaarnagulu unnussuarmut silamiittarpugut. Eqqaamassavarpulli sanileqartaratta sinimmik pisariaqartitsisunik, aqagussami sulinissami nukissaqarumallutik sinilluarusuttartunik.
Det er sommer, og landets beliggenhed gør jo, at det er lyst nærmest døgnet rundt. Vi samler energi til den kommende mørke vinterperiode, er ude til sent ud på natten og generer oftere andre uden at tænke over det. Men husk nu, at der er naboer, der skal have deres nattesøvn for at kunne fungere ordentligt næste dag på deres arbejde.
Allat sulinngiffeqarlutik tikeraaqartarput. Tamattalu nalunngilarput seqineq pisariaqartillutigu sumiiffiit ilaanni kaperlalertussaammat. Eqqaamasiulli: • Aasaanerani arlalippassuit unnuami eqqumasarput.Matut matorluttut, natermut tukkarpaluttut, nipituallaamik oqaluppaluttut. Sanilit eqeertoorutigisarpaat! Nukissanik aasaanerani nipiliunngikkaluarluni kaperlalernissaanut katersisoqarsinnaavoq. • Pujortartarnerit silamut nuutsinneqaleraluttuinnarnerini pujortagakorpassuit silamut igiinnarneqartalersimapput. Qimminit tukassarneqarlutik meeqqanillu pujortarniaalunneqartarput. Arsakoorfilertuit tamanna piaveersaartinneqarsinnaavoq, aammami pinngortitamut kusanaallisaataapput. • Aamma ilaanni ouiaasakut aserorneqartarput. Igalaaminikut aqaguani meeqqanut pinnguartunut navianarsinnaapput aammalu INIp sulisuinit piiarniarneri ajornakusuungajattarlutik. Puiaasanik aseruinaveersaarit, taamaasillutituumasut meeqqallu illersorlugit. 38
isaavik septembari 2012
Andre har måske ferie og har gæster. Vi ved, at alle har brug for den ekstra sol, der er om sommeren, til den kommende mørke vinter. Men husk nu: • Om sommeren er mange oppe om natten. Dørene smækkes, folk tramper i gulvet, man snakker højlydt. Det vækker naboerne! Man kan samle god energi fra solen til vinterens mørke tider uden at larme. • Efter rygning er flyttet udendørs flyder det med cigaretskodder. Hundene roder i dem. Og børnene prøver bagefter at tænde dem! Et askebæger kunne hjælpe og dermed kan man også undgå det grimme syn af cigaretskodder i den smukke natur. • Det sker, at der tabes flasker. Glasskår ligger dagen efter, hvor børnene skal lege. Og de er svære at fjerne for INIs personale! Undgå at smadre flasker, så det ikke skader børn og dyr.
Malittarisassat | Ordensregler
Paasissutissat:
Fakta:
Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata imarisaani maleruagassaqarpoq. Ilaannai ataani takussutisiarilaassavagut Tamakkiisoq takorusukkukku uunga nittartakkamut aamma isersinnaavutit: www.ini.gl Ilaqutariinnut arlalinnut inissiani sanilinut najugaqaqatinullu mianerinninnissaq pingaaruteqarpoq. Najugaqartut akunnerminni ajunngit sumik pissuseqarfigisarnerat najugaqarfimmi pitsaasumi toqqissisi manissamut atugarissaarnissamullu annertuumik sunniuteqaqataa sarpoq. Inissiap illuullu pitsaasumik paarineqarnerat ajoqusikkat amerlassusaannik killilersueqataasinnaavoq. Attartortup ajoqusikkat, attartortup nammineerluni inuilluunniit allat attartortup inissiamut isernissamut akuerisaasa paarsinerlunnerisigut sumiginnaanerisigulluunniit pilersut tamaasa attartortup taarsertussaavai. Attartortup qularnaveeqqusiinermut kontoani uninngasuutigineqartut attartortup ajoqusigaanut attartortitsisup iluarsaassinermut atorsinnaavai. Aamma qularnaveeqqusiinermut konto ineqarnermut kiassarnermullu akiligassanut akilinngitsuukkanut matusissutigineqarsinnaavoq. Attartortitsisup attartorneq atorunnaarsissinnaavaa, attartortup inissiaq paarinerluppagu, aserorteriffigippagu imaluunniit attartortoq ineqarnermut kiassarnermullu akilinngitsuukkaminik akiligassaqalerpat. Sannatit, nipilersorneq il.il. Sakkut nipiliortut, soorlu qillerutit, eqqaamiut eqqarsaatigalugit taa maallaat nal. 8-ip aamma nal. 19-ip akornanni atorneqaqqusaapput. Majuartarfinni, torsuusaasarsuarni imaluunniit naqqut iluini nipili orluni pinnguartoqaqqusaanngilaq. Radio, fjernsyni, båndoptageri, oqaluttartoq imaluunniit CD-mik nipilersuut eqqaamiunut akornutaasumik atorneqaqqusaanngillat. Nalliuttorsiornerit nipiliorfiusut eqqaamiut tamatumunnga akuersiteqqaarsimatinnagit ingerlanneqaqqusaanngillat. Nipilersortartut sungiusartarneri imaluunniit nipilersornermik ilinniartitsisarnerit attartortitsisumut isumaqatigiissutigineqaqqaarsimassapput. Mingutsitsineq Ataatsimoorussamik atorneqartut, soorlu majuartarfeqarfiit, kaajaluisat imaluunniit pinnguartarfiit mingutsinneqaqqusaanngillat. Illup iigai qisuttaaluunniit titartuiffigeqqusaanngillat, kigartorneqaqqusaa natik qalipanneqaqqusaanatilluunniit. Attartortitsisoq pisariaqarfiisigut attartortup akisussaasup akiligassaanik eqqiaasinnaavoq pitsanngorsaasinnaallunilu. Torsuusarsuaasat majuartarfiillu ataatsimoorussat Attartortoq inissiap najugarisap silataani torsuusarsuaasap majuartarfiillu salliarnartaasaata eqqiluisaartinneqarnerani peqataassaaq. Sikkilit, meeraaqqanut aneerussissut, qamutit pequtillu suulluunniit majuartarfinni, majuartarfiit sangoriaanni torsuusarsuaasaniluunniit inissisimatinneqaqqusaanngillat.
Lejeforordningen indeholder også alment gældende ordensregler. Vi gengiver et par af dem herunder. Du kan også finde samtlige ordensregler og lejeforordningen på vores hjemmeside www.ini.gl Ordensregler I flerfamiliehuse er det vigtigt, at man tager hensyn til sine naboer og andre medboere. Et godt forhold mellem beboerne er i væsentlig grad medvirkende til tryghed og trivsel i et godt boligmiljø. Ved at behandle boligen og ejendommen på forsvarlig vis kan man medvirke til at begrænse antallet af skader. Lejer skal erstatte alle skader, som ved misrøgt eller forsømmelse er forvoldt af ham eller andre personer, som lejeren har givet adgang til boligen. Udlejer kan anvende indeståender på depositumkontoen til udbedring af skader forvoldt af lejer. Depositumkontoen kan også anvendes til at dække restancer på betaling af husleje og varme. Udlejer kan ophæve lejemålet, hvis lejer misrøgter boligen, udøver hærværk på denne, eller kommer i restance med betaling af husleje eller varme. Værktøj, musik m.v. Støjende værktøj, f.eks. boremaskiner, må af hensyn til naboer kun benyttes mellem kl. 8 og kl. 19. Støjende leg på trapper, altangange eller i kælder er ikke tilladt. Radio, fjernsyn, båndoptager, grammofon eller Cd-afspiller må ikke anvendes således, at det er til gene for naboer. Støjende fester må ikke afholdes, medmindre naboerne har samtykket heri. Musikgruppers øvelser eller musikundervisning kræver forudgående aftale med udlejer. Forurening Fællesfaciliteter, f.eks. trappeopgange, gård eller legeplads må ikke forurenes. Der må ikke tegnes, ridses eller males på ejendommens mur eller træværk. Udlejer kan foretage nødvendig rengøring og udbedring for den ansvarlige lejers regning. Fælles altangange og trapper Lejeren skal medvirke til at holde rent på altangange og trappeafsats ud for egen bolig. Cykler, barnevogne, kælke og andet bohave må ikke henstilles på trapper, reposer eller altangange. isaavik september 2012
39
Ammasarnerup sivitsornera
Ineqartunut qanilaarneruneq Maren Julie Møller saaffiginnissutissaqanngikkaluarluni erfalasulisaarneq nuannaralugu kaffisoriartoq. Selvom Maren Julie Møller ikke har noget at henvende sig om, kommer hun til viceværtkontoret fordi kontorerne flager og for at få en kop kaffe.
Viceværtit allaffii ammasarfiit nuttaat malunnartinniarlugit erfalasulisaarput. Kontorerne flager for at markere de nye åbningstider.
Tættere på lejerne BIR
BIR
Sisamanngornikkut ammasarfiit nutaat atuutilermata attartortut iluarisimaarinnipput
Det var tilfredse lejere, der mødte op til de nye torsdags åbningstider i Nuuk.
Nuummi viceværtit allaffiini erfalasulisaarput, ineqartunut saaffiginniffissat ammasarfii nutaat INIp periarfissaritilermagit. Sisamanngornerit tamaasa viceværtit allaffii ataatsimiit tallimat tungaanut ammasalissapput. Taamaasilluni sullissisut, siunnersortit, inissianik nakkutilliisut formandillu toqqaannartumik ineqartut naapissinnaalerpaat.
Der blev flaget rundt omkring viceværtkontorene i Nuuk, da INI markerede de nye åbningstider og muligheder for lejerne. Viceværtkontorerne skal nemlig have åbent hver torsdag fra klokken 13 til 17, hvor lejerne har mulighed for at mødes ansigt til ansigt med enten en inspektør, kundevejleder, formand eller sagsbehandler.
Saaffiginnissutaasinnaasut assigiinngissinnaaqaat, soorlu erngup piliaanik inissiat iluini igalaalluunniit ajoquteqarneri.
Det kan være vandskader eller dryppende vinduer på grund af regn samt meget andet, lejerne kan henvende sig om.
Viceværtip allaffianuit Blok 4-mut ineqartut ilaat saaffiginnittoq tassaavoq Drucilla Kúko. - Sullissisut eqqortut naapinnissaanut periarfissatsia laavoq, nammineerlungami inigisanni imeq pissutaalluni errorsivinninngaanneersumik ajortoqarami. Inigisanni ajoqusiisoorpunga errorsiviga imermik imaqartoq ammarakku, imerlu sumuttamaanga kuulluni, natikka kusanaallitillugit. Ajoqusiineq taanna INImit alakkartikkusuppara, Drucilla oqaluttuarpoq. Drucilla Kúkop inigisaata ajoqusersimanerata inissianik 40
isaavik septembari 2012
En af lejerne, der mødte op på viceværtkontoret i blok 4 i Narsarsuaq, var Drucilla Kúko. - Det er en god mulighed for at møde de rigtige menneske, for jeg har nemlig en vandskade i min lejlighed. Det kommer fra min vaskemaskine. Jeg kom til at påføre skaden ved at åbne min vaskemaskine fyldt med vand, så vandet flød ud over det hele og skabte vandskade på mine gulve. Det vil jeg gerne have, at INI kommer og kigger på, fortæller Drucilla.
Længere åbningstid
Sagsbehandleri Ane Henriksen aamma inissianik nakkutilliisoq Niels Jensen, ingerlatsinermut pisortaagallartoq Birte Kielsen tikilluaqqugaat. Sagsbehandler Ane Henriksen i midten og Inspektør Niels Jensen til højre byder fungerende forvaltningsdirektør Birte Kielsen velkommen.
Drucilla Kúko ilaquttani ilagalugit viceværtip allaffianut saaffiginnippoq. Drucilla Kúko, henvender sig til viceværtkontoret sammen med sin familie.
Ammasarfiit nuttaat pillugit Britta Mortensenip Nuuk TV oqaloqatigigaa. Sagsbehandler Britta Mortensen i gang med at snakke med Nuuk TV for at fortælle om de nye åbningstider.
nakkutilliisumit formandimilluunniit nalilersorneqarnissaa eq qarsaatigalugu ullormik takusaatitsinissamik isumaqatigiissuteqartoqarpoq.
Drucilla Kúko fik lavet en aftale om at mødes i hendes lejlighed, så enten inspektøren eller formanden kan komme og vurdere skaderne.
Kaffillerneq
Kaffemik Der blev hygget rundt om bordet dækket med engangskrus, kager og småkager. Der var kaffe og the, til dem som havde lyst. Saftevand var der også til børnene.
Nerrivik kaajallallugu inugasaarpoq, nerriviliortoqarsimallunilu tiitorfinik puuguttanillu ataasiartarissanik. Kaageqarlunilu kaageeraqarpoq, kaffeqarlunilu teeqarluni, aamma meeqqanut safteqarpoq. Drucilla panini ernuttanilu ilagalugit viceværtip allaffianut saaffiginnippoq. Aviisilu ISAAVIK qupperarneqarpoq, aammami meeqqanut aliikkutassiaasumik kukkunernik ujaasif fissartalimmik qupperneqarpoq.
Drucilla var kommet til viceværtkontoret sammen med sin datter og sit barnebarn. Og der blev hygget med ISAAVIK magasinet og børnesiden, hvor man kan tegne og finde fem fejl på børnesiderne.
Sumiiffinni allani viceværtip allaffiini aamma isaasoqarpoq. Immikkoortoq 165mi qapiarfiusaami utoqqaat isersimaarput.
Andre steder på viceværtkontorene var der også besøg og hygge. Oppe i Radiofjeldet i afdeling 165, var der et par pensionister på besøg.
Qanga pisimasut oqaluttuarineqaatigalutik kaffi tiilu najoq qarneqarput. Periuseq sisamanngornikkut ataatsimiit tallimat tungaanut ammasarneq iluatsissappat, INIp pilersaarutigaa illoqarfinnut allanut siarummaatissallugu. Nuuk misileraaffiuvoq.
Der blev snakket om gamle dage og nydt et par kopper kaffe og the. INI har planer om at videreføre metoden med at holde åbent torsdage fra klokken 13 til 17 i andre byer. Nuuk er stedet hvor man starter forsøget.
TV-lerisut Immikkoortortaqarfimmut 163mut Blok 4mut isertut nutaat takkupput.
TV medie Der kom nye gæster i afdeling 163, viceværtkontoret i Blok 4.
- Halløøj, tusagassiortut assiliisullu Nuuk Tvmeersut isillaata suaarpallapput.
- Halløøj, lyder det fra journalisterne og kamerafolkene fra Nuuk TV. isaavik september 2012
41
Ammasarnerup sivitsornera Tusagassiuteqarfik sullissisumit Britta Mortensenimit ikilluaqquneqarput.
Pressen blev budt velkommen af sagsbehandler Britta Mortensen.
- Tamassa qamani kaffeqarlunilu teeqarpoq, Britta oqarpoq.
- Velkommen, der er kaffe og the inde ved siden af, udbryder Britta.
Nuuk TV iluanaarpoq, ineqartut ilaat Blok 4-mi allaffimmi iser simammat. Drucilla Kúko ammasarfiit nutaat pillugit apersorneqarniarpoq. Ammasarfiit nutaat tamarmik iluarisimaarneqarput. Drucilla Kúko sullissisorlu Britta Mortensen oqalupput, nuannersuusoq misigisaq INI-p attartortut qanilaarnerullugit sullisilermagit.
Periarfissatsialak Nuummi qitiusumik allaffiup inissisimanera attartortut sumiin neri eqqarsaatigalugit avin-nga¬rusimasumiippoq. Attartortunut qaninnersusumi orniguffissaqalerneq attartortunit iluarisimaarneqarpoq. Maren Julie Møller, saffiginnissutissaqanngikkaluarluni viceværtip allaffia erfalasulisaariarmat alakkarterpoq. - Ulluinnarni arfineq-pingasuniit sisamat tungaanut sulisarluni INIp avinngarusi¬ma-laar¬nerata ornigunniarsinnaaneq ajornakusoortittarpaa, sisamanngornikkullu tal-limat tungaanut ammatitsisalerniarneq suliffeqartuusunut iluassaqaaq, aren julie oqaluttuarpoq. Sisamanngornikkut taamatut ammatitsisalernissap siu ner taraa pitsorluttut utoqqaallu aammalu attartortut orni gussinnaanerannut ajornannginnerulersitsinissaq qanilaar nerunissarlu.
Nuuk TV var heldige at have en lejer på besøg i Blok 4. Drucilla Kúko var interview-offer for den nye begivenhed, af de nye åbningstider. Alle var henrykte over de nye muligheder der er kommet. Både Drucilla Kúko og sagsbehandler Britta Mortensen snakkede om, hvor godt det føles at være tættere på lejerne og INI.
En god mulighed Centerkontoret i Nuuk ligger lidt afsides, i forhold til hvor lejerne bor. Forsøget på at være nemmere tilgængelige for lejerne falder i god jord for nogle af lejerne. Maren Julie Møller har ellers ikke noget at henvende sig om, men kiggede alligevel forbi, fordi der blev flaget udenfor viceværtkontoret. - Når man har arbejde fra klokken 8 til 16 kan det være lidt svært at komme ned til centerkontoret for enden af byen, så denne mulighed at der er torsdagsåbent til klokken 17, er faktisk en rigtig god ide for os med arbejde, fortæller Maren Julie. Formålet med at have åbent på den måde om torsdagen, er også at gøre det nemmere for pensionister og sværtgående. INI forsøger nu at komme tættere på sine lejere.
Oqallinnermik | Debat
INI oqallinnermik ammaarusuppoq
INI åbner for debatten
INImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput. Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit. Tusarnissannut qilanaarpugut.
Hos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne. Vi glæder os til at høre fra dig.
Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit: isaavik@ini.gl-imut emailimik allagit Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga:
42
isaavik septembari 2012
A/S Boligsels
kabet INI Att: ISAAVIK Postboks 10 20 3911 Sisimiu t
Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til isaavik@ini.gl Eller send et brev til:
Inissitsiterineq | Indretning
, t a t i t a g n i v i N t i t a a s s a s u k iikkamilu
t n r e o ’ g vAEgpy Uro
Uku atussavatit: Lim-i, titartaat, kuglepen-i, pappiaqqat qeratasuut qalipaatillit, qiuutit, pappiara kaagiliuut, atuakkanik atorniartarfimminngaaniik atuagaq (sjov klip). 1. Pappiara kaagiliuut atorlugu, ilisserutit titartakkit 2. Pappiara kagiliuutip ilisserutai, pappiaqqat qeratasuut qalipaatilinnut tutsikkit (imaluunniit nipputtartumik nipitikkit) 3. Ilisserutit qiortakkit 4. Titartaat atorlugu peqitassat, peqissapput 5. Taava liimmigassat liimmissapput 6. Taava nivinngagassat, nivinngassapput. Nivinngagassaq ataaseq 2 tiimit missaanik sananeqarsinnaavoq
Dette skal du bruge: Lim, lineal, kuglepen, farvet karton, saks, bagepapir og bog fra biblioteket (sjov klip). 1. tag bagepapiret og kopier skabelonerne til uro’en 2. tag bagepapirskabelonerne og sæt dem fast på det farvede karton (eventuelt ved hjælp af tape) 3. klip mønsteret ud 4. ved hjælp af linealen bøjer man de steder, der skal bøjes 5. derefter limer man der, hvor der skal limes 6. så er uro’erne klar til ophængning. Det tager ca. 2 timer at lave en uro.
Taava fantasii malillugu nivingasussanik assigiinngitsorpassuarnik sanasoqarsinnaavoq.
Så alt efter ens fantasi kan man lave uro’er med mange forskellige motiver.
Isumassarsiassatut assit takusinnaavasi, nammineq aamma sananeqarsinnaasut
Til inspiration er der billeder af mere vægpynt, som man også selv kan lave.
Nivinngagassat, iikkamilu kusassaatit Kimmernaq Davidsen, Sisimiut – sanaarivai.
Uro’erne og vægpynten på billederne er lavet af Kimmernaq Davidsen, Sisimiut.
Sanalluarisi
God arbejdslyst. isaavik september 2012
43
Nassuk | Gevirer
Tuttut tuttuusanik taaneqartartut 17- it qanitarivaat. Nalinginnaasumik angutivissani tuttuusat kisimik nassoqartarput. Tuttulli uumasoqatiminnut taakkununnga qanitaminnut sanilliullutik – allaassutigivaat arnavissat angutivissallu tamarmik nassunittar neri. Tuttut arnavissat nassui angutivissat nassuinit mikineruga jupput, meeteri iluitsoq affaalu takissuseqalersinnaallutik 40-llu tikillugit nassutaqarsinnaallutik . Tuttut nassui aasap ingerlanerani pilertortumik allipallattarput, nassunilluariarlutillu sivit sunngitsoq nassuminnik igitsisarput. Angutivissat decembarip januarillu ingerlanerani nassuujartarput, tuttullu arnavissat tuttuaraatillit aatsaat ukiuunera qaangiusseqqaarlugu nassuujartarput. Tuttut illaallit imaluunniit naartusut aatsaat piaqqereeraa ngamik uppernaakkut nassuujartarput. Tuttut nassutoqqatik piiariiginnaraallu allat nutaat ingerlaannaq naaqqittarput.
Rensdyr er en af 17 hjorteslægter. Typisk er det blandt hjorte kun hannerne, der får gevir. Men rensdyret stikker ud i familien - både bukke og simler sætter gevir. Simlernes gevirer er typisk mindre end bukkenes, der kan blive op til halvanden meter lange og have mere end 40 takker. Rensdyrgevirerne vokser henover sommeren, og de vokser hurtigt, for de skal snart kastes igen. Bukkene kaster deres gevirer engang i december-januar, mens simler med kalve og unge dyr venter med at kaste geviret til efter vinteren. Drægtige simler beholder deres helt indtil efter, de har fået kalve i foråret. Uanset begynder der at vokse et nyt gevir ud, så snart det gamle er væk.
44
isaavik septembari 2012
Opskrifter
Nerisassiornermut ilitsersuut
Opskrift Kuanninik saftiliaq Atugassat: • Kuannit 1500 g missaani • 2 liiteri imeq nillertoq • sioraasat 150 g missaani Iganera:
Kvansaft
Kuannit imermut nillerpallaangitsumi errortukkit, kitsikkit 3 cm-iiterit missaani takissusilerlugit, igassannullu kitsikkatit ikikkit. Imilikkit.
Råvarer: • 1.500 g. kvan • 2 liter kold vand • ca. 150 g. sukker
Sakkortuallaanngitsumik 1 tiimip missaani qalaakkit, qajorlaajallattaarlugillu. Qajorlaa nunguttutut ippat sioraasanik mamassusilikkit. Kuannit qajua skålmut imaluunniit igamut allamut nakkartiguk nakkartitsivikkut, pisariaqarpallu sioraasanik mamassusileqqiguk. Najoqqutassamik tigusiffik www.mamartut.gl
Tilberedning: Skyl kvanstilkene i ikke for koldt vand, skær dem i ca. 3 cm. lange stykker, kom dem i en gryde og hæld vandet ved. Kvanstilkene koges i cirka en time ved ikke for stærk varme og afskummes jævnligt. Smag til med sukker, når urenhederne (skummet) ikke er så synlige mere. Sigt saften i en skål eller i en anden gryde, smag eventuelt til med mere sukker. Opskriften er fra www.mamartut.gl
isaavik september 2012
45
Aliikkutassiat | Underholdning
SUDOKU
Angut nakorsamukarpoq, anersaarulullunilu: ” Nuliara tusaaniarnerminik ajornartorsiuteqarpoq”. Nakorsaq: ” qanoq ajortigigami?” Angut: ” naluara, tusaasinnaannginnarpaanga:” Nakorsaq: ”misiligartariaqarpat. 10 miiterit ungasitsigalutit, arlaannik aperissavat. Tusaanngippatit, taava qanilliimeriarlutit apereqqissavat. Taamaliorusaassaatit tusaatinnissavit tungaanut. Taava paasissavarput qanoq ajortiginersoq”. Angut angerlarami takuaa nuliani iganissaminut piareersarluni grøntsagit aggorai. 10 meeterimik ungasitsigaluni aperivoq: ”Sunik nerissaagut?” Akinngilaq. 7 meeterimik ungasitsigaluni aamma akisoqanngilaq. 5 meeterimik ungasitsigaluni , aamma suli naamik akisoqanngilaq. Naggataagut tikiivillugu apereqqippoq: ”Sunik nerissaagut?” Saariarluni suaarpoq: ”SISAMASSAANIK- OKSEMØRBRAD-i!”
Ukioq kingulleq meeqqakka nassuiaanniaraluarpakka julemandeqanngitsoq. Ukioq manna nuliara nassuiaanniarsarissavara…. Sidste år forsøgte jeg at forklare mine børn, at julemanden ikke findes. I år forsøger jeg at forklare det til min kone….
nanikkit
jl e f 7 Find
K ukkunerit
46
arfineq
- marluk
isaavik septembari 2012
En mand kommer op til lægen og beklager sig: ”min kone har problemer med hørelsen.” Lægen: ”Hvor slemt er det?” Manden: ”Jeg har ingen anelse. Hun kan bare ikke høre mig.” Lægen:” Så må du teste hende. Stil dig 10 meter fra hende og spørg om et eller andet. Hvis hun ikke hører dig, så gå lidt tættere på og gentag spørgsmålet. Sådan bliver du ved indtil hun kan høre dig. Så ved vi hvor slemt det er.” Da manden kommer hjem ser han at konen står og hakker grøntsager til aftensmad. Han stiller sig 10 meter fra hende og siger: ”Hvad skal vi have at spise?” Intet svar. Fra 7 meters afstand heller intet svar. Fra 5 meters afstand, stadig intet svar. Til sidst står han helt op ad hende og spørger igen: ”Hvad skal vi have at spise?” Hun vender sig om og råber: For FJERDE gang – OKSEMØRBRAD!”
Angut napparsimavimminngaaniik angerlaqqammersoq, uninngaqatiginikuusaminut pulaarpoq. Siniffik uniffigivaa, kinesireq innangasoq, sukkasuumillu ajortikkiartupiloortoq. Tassaanngaannaq kinesereq anertsikkarpoq: ” Woong sing hoo”, toqullunilu. Angut napparsimavimminngaaniik anigami, kineserit grill-barianukarpoq, piginnittaalu aperalugu:- Qanoq isumaqarpa ” woong sing hoo”? – eqqumiingaarami, grill-barimik piginnittoq oqarpoq; uanniik oqarnerit soorlu imaattoq: ”Sianiingaa illikarit, ilt-tilersuutiga tullaappat” En mand, der netop er udskrevet fra hospitalet, er på besøg hos en af sine gamle medpatienter. Han stopper op ved en seng, hvor der ligger en kineser, som ser ud til hurtigt at blive dårligere. Pludselig stønner kineseren:”Woong sing hoo”, og dør. Vel ude fra hospitalet går manden ind på en kinesisk grill-bar, hvor han spørger indehaveren:- Hvad betyder ”Woong sing hoo”? – Det er mærkeligt, siger grillbar-indehaveren; men for mig lyder det fuldstændig, som om du siger: ”Flyt dig din idiot, du træder på iltslangen”!
aq unnukpiitavaraq, ippass rit aa al sa tu : na Anaa t. Massakujutamiikkaluarpu pu k lu ar m it ag ka kut aaviuuk? oq, nassuiarsinn kut ataasiinnaav taarnermik, Piitavaraq: Aap, nnakku. aappaa takunngi r der ter, i går aftes va Mor: Hør, lille Pe r kun et. de er det der. Nu fa på ge ka r ke 2 styk t? Kan du forklare de jeg slet ikke , kt t var så mør at de , Ja r: te Pe lle Li ke. så det andet styk
Aliikkutassiat | Underholdning ssiarsuarmi Ineqartoq kamalluni ini q: nakkutiliisumut sianerpo q sialuk ase Ata . Ak . sap ut inn - Kiisa inigisats ami? ag iss tig q sivisu isaaginnavippoq. Qano u? akk inn ng - Qanoq ilillunga nalussan qassaatit! Silasiortunut sianertaria viceværten: En vred lejer ringede til lighed i en hel uge. lej es vor i - Nu har det regnet ind e ved? Hvor længe skal det var t fra? - Hvor skulle jeg vide de isk og Institut! Ring hellere til Meteorol
Angut biilerluni ingerlavoq, qullit qamillugit. Qullersuit aamma qaminngapput, qaammateqaranilu. Tassanngaannaq qitsuk qernertoq aqqusinikkut ikaariataarpoq, bremseriataarpoq, apornagulu. Qanoq ililluni qitsuk takusinnaavaa? Ulluuvoq, seqinnareqalunilu. En mand kører i en bil med slukkede lygter. Gadelygterne er også slukkede, og der er ingen måne. Pludselig krydser en sort kat hans vej, han bremser straks og rammer den ikke. Hvordan kunne han se katten? Det var midt på dagen og strålende solskin.
Angut: Marloqiusanik isigisaqarpu nga Nakorsaq: Misissuisarfimmut ikunga innariarit Angut: Sorlermut?!! Manden: Jeg ser dobbelt Lægen: Læg dig på briksen dero vre Manden: Hvilken en af dem?!!
ILLIT QUPPERNERIT
D IN S ID E
isaavik september 2012
47
Q AA UT N
TIKILLUARIT KALAALLIT NUNAATA INTERNETTIKKUT PISINIARFIANUT
YELLOW.DK
UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA ILAAJUAANNARPOQ