AURORA 12, 2011

Kal a a llit Nun a a n i S u l i s i t s i s u t P e q at igiiffiata atu a ga ssia a Grø n la n d s A rb e j ds g i v e r f o r e n i n g s MEDLEMS BLAD

nr. 12 nov. 2011

permagreen

Nuummi sanaartortoqaqaaq.

Ukior­taami GA-p kissaatigaa, sanaartornermi aningaasaliissutit illoqarfinnut allanut aamma tutsinneqartalernissaat.

Der bygges meget i Nuuk.

Et af GA’s nytårsønsker er, at bygge- og anlægsinvesteringerne også vil brede sig til andre byer.

Ove Karl Berthelsen-ip apersorneqarnera Interview med Ove Karl Berthelsen

Joining Forces iluatsilluarpoq Joining Forces en succes

Aberdeen-imi attaveqarfissat pingaarutillit Vigtige kontakter i Aberdeen

Henrik Leth 50-iliivoq Henrik Leth 50 år

Kal aal lit NuN aaN i Sul grø Nla NdS iSit SiS ut Peq atig iiff arb ejd Sgi iata atu aga ver for eNi NgS Med leM SSi aa Sbl ad Nr. 12 Nov . 201 1

GA-p nukit t pinGAArut uujunissAA e qArpoq - Ove Karl Be rthelsen -ip apersorne

qarnera

Det er viGt et stærkt iGt At hAve GA - interv Karl Berthels

en

perm agre

en

iew med Ove

Joining Force s iluatsilluarpoq Joining Force s en succes

Henrik Leth 50-iliivoq Henrik Leth 50 år

nuummi san aartortoqaqaa q. Uki taami ga-p kiss aatigaa, sanaar oraningaasaliiss utit illoqarfinnu tornermi aamma tutsinn t allanut eqartalernissa at.

aberdeen-imi pingaarutillit attaveqarfissat Vigtige konta kter i aberdee n

Isumalluartaria aamma aallaav

Der bygges me get i nuuk. et ga’s nytårsøns af ker er, at byg geog anlægsinv esteringerne også vil brede sig til andre byer.

Aurora12 · 2011 Imai | Indhold Isumalluartariaqarpugut piviusulli aamma aallaavigisariaqarlutigit .................. 3 Vi skal være optimistiske men også realistiske ................................... 5

Uuliasiorneq aatsitassarsiornerlu Kalaallit Nunaannut aningaasatigut iluanaarutaarujussuarsinnaapput, maanilu suliffissarpassuarnik siunissami pilersitsinissaat neriunarluni.

Suliariniakkalli annertoorujussuit naammasiniarneqarneranni, tamarmik maannakkut maani suliffeqarfiusunit suliarineqarsinnaanngillat.

Nukittuumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffeqarnissaat pingaartuuvoq ......... 7 Det er vigtigt at have et stærkt GA ........... 10 Ilumooruttariaqarpoq! ............................... 12 Man skal brænde for det!.......................... 15 Education, education, education safety, safety, safety ................................. 18 Education, education, education safety, safety, safety ................................. 21 CSR Greenland kusanartumik nersornaaserneqarpoq ............................. 23 Fornem pris til CSR Greenland ................ 23 Aberdeen-imi atassuteqarfiit pingaarutillit .............................................. 24 Vigtige kontakter i Aberdeen .................... 25 Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut kalaallit meerartaat ikiorneqarput .......................... 26 Partnerskaber hjælper grønlandske børn...................................... 27 Sapaatip akunnerata ataatsip ingerlanerani GA-p aaqqissugai pingasut ...................... 28 3 aktuelle GA-arrangementer på en uge... 29 Sara Lundblad GA-miilerpoq .................... 30 Sara Lundblad hos GA ............................. 30 Sara tikilluaqquarput ................................ 31 Goddag og farvel til Sara ......................... 31 2011-mi ilaasortanngortut 38-t ................. 32 38 nye medlemmer i 2011 ........................ 32

2

au r o r a 12 2011

Allattoq Henrik Sørensen Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiata siulittaasua

N

uummi kingumut iluatsittumik inuussutissarsiutit pillugit ataatsimeersuartoqareernerani una allaaserisaavoq.

Joining Forces 2011 sutigut tamatigut iluatsilluarpoq. Nunarsuatsinni uuliasiorfiit annerit, soorlu Shell, Cairn aamma Husky ataatsimoortillugit peqataatissinnaanerat nuannaaruti­gaar­ put, soorlu aamma tunisasiorfiit suleqatigiinnissaannut GA-p qitiunissaanik oqalunnerat aamma nunannaarutigigipput. Taa­ matun isummertarnerit takutippaat, Kalaallit Nunaata soqutigineqarnerujussua, aammali maannakkut pisunut attuumassutillit pillugit torersumik nunanit allanit peqataaffigineqartumik ataatsimeersuartitsisinnaanitsinnik takutitsisuuvoq. Taakkua ingerlatsiviit, ataatsimeersuarnerup aaqqissuulluarsimaneranik nersualaarisut aamma tulluusimaanera minnerulertinngilaat. GA-p allattoqarfiani sulisut kiisalu Kommuneqarfik Sermersuumiit, Aatsitassaqarnermut pisortaqarfimmiit kiisalu Zmeetings-imiit suleqataasut nersualaarusuppakka. Danmarks Radio-meersorlu Martin Breum, tunniusimalluni ilisimannilluarlunilu oqallittunik ataatsimeersuarnermi aqutsilluarnera pillugu qutsavigerusuppara.

Ukioq manna aamma St Johns-imi Kalaallit Nunaanniit peqataarusuttoqarluarsimavoq kiisalu septembarimi Aberdeenimi uulia pillugu saqqummersitsinermi suliffeqarfiit 15-it mis-

saanniittut kommunineersullu peqataatitaqarsimallutik. Tassani ataatsimoorluta ”Greenland delegation”itut peqataavugut, ingerlatsivinniillu angisuuneersunik Kalaallit Nunaanni suliaqartunik suliaqalerusuttunillu ataatsimeeqateqaqattaarluta.

Taamatut pisoqartillugu paasilertarpara, taamatut tunisassiorfiit nunanik qanoq amerlatigisunik suleqatigiiffiunerat. Teknikkikkut oqaatsitigullu piginnaasaqarnikkut piumasaqaatit annertuut saqqummiunneqartuaannarput. Piumasaqaatit ta­ mak­kua, uagut piginnaanngorsartariaqarnitsinnik kiisalu oqaatsitigut sulinermilu kulturikkut amigaateqarnigut, soorlu ersarinnerulersiinnartaraat. Maanngangaaq ilinniarfiutigut piumasaqaatinut tamakkununnga piukkunnarsarnissamut piareersartittariaqarpagut, meeqqat atuarfii inuussutissarsiutinillu ilinniarfiit ilan­ ngullugit, tamakkunani aamma nunat tamat nalinginnaasumik piumasaqaataannut naleqqussarnerisigut.

Akerlianilli nuannaajallannarpoq, uuliasiorfiit atortussiassanillu tunisassiorfiit, isumannaallisaanikkut piumasaqaataasa qaffasinnerat. Taa­ maaliortoqarpormi kukkuneq ataa­ siinnarluunniit tunisassiorfinnut ani­ ngaasarpassuarnik akeqarsinnaammat. Nunarsuatsinni tamani qisuariaateqartarnikkut (aktiaatit nalikillinerisigut, pigisat sunnerneqarnerisigut, qanoq tusaamaneqarnikkut il.il.) kiisalu toqqaannartumik tunisassiat annikillinerisigut. Aningaa-

Key topics: Gre enlandic busin ess potentials for companies and working for ce

saliissu­ ter­passuit matussusernias­ sa­gaanni isumannaatsumik eqqortumillu suleriaaseqartuarnikkut aat­ saat tamanna anguneqarsinnaavoq.

Ilami allatut matussuserneqarsin­ naan­ngillat....

Periarfissat killilersuutillu Ataatsimeersuartitsisarnigut sinnii­ sunillu angalatitsisarnigut isumalluartoqalertarpoq, aammali piumasaqaatit annertuut paasineqartarlutik. Taamaammat isumalluarnitsigut nammineq piginnaasagut sinnerlugit suliaqarnaveersaartariaqaarpugut, suliariniakkammi GA-mut GA-llu ilaasortaqarneranut, siunissaq qanittoq ungasissorlu eqqar­ saatigalugit, qanoq sunniuteqassap­ pat?

Tamakkua suliniariniakkat annertoqisut ingerlatsiviillu nunanit tamaneersut, Kalaallit Nunaanni sulia­qa­ rusuttut, pilersusisussaminnut suleqatigiligassaminnullu piumsaqaa­ taat oqaatigineqareersutut anner­ too­r ujussuupput. Taakkununnga ilanngullugit piginnaasat naapertorlugit uppernaasaatit, isumannaallisaaneq, peqqinnissamut aaqqis­ suussat, immikkut piginnaasaqarnerit il.il. taakkunngalu attuumassutillit. Taamaammat GA-mi ilaasortat tunisassiornermi suliassanik annertoorujussuarnik kivitsisinnaassaner-

sut takujuminaassinnaavoq.

Tassa taamaalippat piviusorsiorniartariaqarpugut. Piginnaasagut nakkutigalugit ineriartortittaria­qar­ pa­gut. Maannakkut piginnaasagut aal­laavigalugit kiffartuussinikkut pilersuinikkullu sukumiisumik suligutta, tamatta atorfissaqartinneqassaqqaarpugut. Allatut oqaatigalugu, ullumikkut suliarisinnaasagut ”upperalugit” - pikkoriffigullu suliaralugit. Tunisassiortunut tamakkunun­ nga immikkut suliassat annikinne­ rarneqarsinnaasut, Kalaallit Nu­ naan­ni pissutsinut sanilliukkaanni annertoorujussuupput.

Taamatut oqareerluni, kalaallit suliffeqarfiisa annertunerpaamik pin­ ngit­sooratik peqataatinneqarnis­saat apeqquserneqarsinnaanngilaq.

Tamannalumi angujumaaripput qu­ la­ru­tiginngilara, attaveqaqatitaarniarnerit ataatsimeersuarnerit aqqutigalugit paasinareermat, suliffeqarfiit mikisut, akunnattut angisuullu tamarmik, piumasaqaatit naapertorlugit piginnaanngorsaqqikkusuttut.

Tamanna sulifeqarfiit kattunnerisigut imaluunniit sumiiffinni suliffeqarfiit imaluunniit nunanit allaneersunik nunarsuatsinniluunniit tamani sule­ qa­tigeereersut suleqatigiilernerisigut anguneqarsinnaavoq, tamatumunngalu assersuutaasinnaasunik takusarlereerpugut.

au rora 12 2 0 1 1

allaaserisaq pingaarneq

aqarpugut piviusulli vigisariaqarlutigit

September 21 st -22nd 2011 Katuaq | Nuuk

3

Aalisakkerisut aamma piviusorsiortariaqarput Uuliasiornikkut atortussassiornikkullu pisinnaasut qanorluunniit isumalluarnartigingaluarpata, inuiaqatigiit ineriartornerat suli ukiorpassuarni annertuumik aalisarnermit ani­ ngaasalersorneqartariaqarpoq.

Aammali tassani piviusorsiortariaqarpugut. Kalaallit Nunaanni aalisakkanik tunisassiorfiit nunani allani soqutigisallit, piginnittuminnut, sulisuminnut inuiaqatigiinnullu an­ ner­t uumik tapeeqataa­ sar­l utik ingerlapput. Tulliatut al­

lo­riarneq tassaasariaqarpoq, sineri­ ammut qanittumi aalisarnerup ani­ ngaa­saqarnikkut ingerlalluartilernissaa, aalisartut inuuniarnerminni atugaat pitsaanerulersinniarlugit. Kalaallit Nunaanni aalisartut tamarmik akigissaartitsinerulernissaat GA-miit neriuutigingaluarparput. Tamattami tamanna soqutigisassaraarput.

Piviusunulli naapertuutinngitsunik piumasaqartarnikkut, tuniniaaffinni atuisartut piumasarisaat eqqarsaa­ tiginagit tamanna anguneqarsin­ naan­ngilaq.

Aningaasaqarnermik immikkutnilisimasallit tamarmik nalunngilaat, kisitsisit naatsorsueqqissaarnermiillu kisitsisit, imminut iluaqutissan­ ngorlugit katiterneqarsinnaasut. ”Kalaallit Nunaanni aalisakkat pi­ ngaa­ruteqarnerit akiisa misissornerannit naliliinerit missingersuutillu” KNAPK-p saqqummiussaa, GA-p Kalaallit Nunaannilu aalisakkeriviit naliliinerat naapertorlugu, pissutsit piviusut tamatta aallaavigisariaqakkagut tamaasa ilanngunnagit nalunaarusiaavoq. Taamaammat isor­ nar­torsiorparput. Tamannalu sakkortuumikm avoqqaarliutigineqarpoq,

Henrik Sørensen: Upernaaq Future Greenland-ip naammassereernerani pitsaasumik saaffigineqartarsimanitsitut aamma ingerlatsivinnit Joining Forces 2011-mi peqataasunit nersualaarneqaqaagut.

GA-p suliffeqarfinnik nalunaarsuiffia nutartigaq, Business Catalog, ataatsimeersuarnerni agguaanneqarpoq, suliffeqarfiit ilaasortatta taakkualu piginnaasaasa ilisimaneqarnerulernissaat angusinnaaniassagatsigu.

au r o r a 12 2011

kisianni inuiaqatigiit demokratii naa­ pertorlugu ingerlanneqartuni, aamma KNAPK-p nammineq ujartoriigaatut, kikkulluunniit oqallinnernut akulerussinnaatitaapput.

GA-miit Naalakkersuisut KNAPKluunniit imaluunniit allat soqutiginnittut suleqatigerusoqaagut, sineriammut qanittumi aalisartut allallu susassaqartut inuunianerminni atugaat pitsanngorsaaviginiarlugit. Suleqatigiinnerilli piviusut aallaavigalugit naliliinerit tunngavigalugit ingerlanneqartariaqarput, pasinninniarnerit pisuutitsiniaanerit pinnagit.

Uterpara: Piumasaqaatit naapertorlugit naleqqussarutta, tamatta naam­mattunik pissaqarpugut.

Joining Forces 2011-p iluatsittumik naammassineqarnera, suleqatigiinnikkut angusaqarluarsinnaa­ nermut uppernarsaataavoq. Aamma ilaannikkut illuatungeriinnik isumaqatigiinngittoqalersinnaangaluartoq. Ataatsimeersuarnermi angusat aamma ilagaat, suliffeqarfiutilissuit imminnut unammillertutu ”isersimaqatigiissinnaanerat”, allaallu pitsaaasumik attaveqaqatigiissinnaalerlutik. Tamatta tamanna ilinniarfigisigu.

nitz photo

allaaserisaq pingaarneq 4

Ingerlatsiviit avataaneersut ilikkar­ niartariaqarpagut, soorlu aamma maani suliffeqarfiit akornanni pikkoriffii, sanngeequtaat, periarfissaat aarlerinarsinnaasullu ilikkarniartariaqarigut. Allatut oqaatigalugu allat patajaallarnerisigut uagut suliatsinnik patajaallisaassaagut. Ilaasortareriikkatta soorlu Air Greenland-ip, Royal Arctic Line-p, EMJ Greenland-illu uuliasiorfinnik atortussassianillu tunisassiorfinnik suleqateqareernerat atorluarniartariaqarpoq.

Vi skal være

optimistiske men også realistiske Olieefterforskning og minedrift kan blive en stor økonomisk gevinst for Grønland, og vil forhåbentlig skabe mange lokale arbejdspladser i fremtiden. Men vi skal være realistiske i vores forestillinger om, hvor stor en del af processerne i de kommende storskala-aktiviteter, vores nuværende virksomheder kan løfte.

Af Henrik Sørensen Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening

N

år disse linjer skrives, sker det i kølvandet på endnu en vellykket erhvervskonference i Nuuk.

Joining Forces 2011 blev på alle måder en stor succes. Det er glædeligt, at vi kan få verdens førende olievirksomheder som fx Shell, Cairn og Husky til at deltage sammen med mineralindustrien, og det er glædeligt, at flere indlægsholdere fra disse selskaber nævnte GA som det naturlige sted for industrien at organisere sig. Disse tilkendegivelser siger noget om interessen for Grønland, men det siger også en del om vores evne til at gribe aktualiteten og gennemføre en international konference på et højt professionelt niveau. Min stolthed bliver ikke mindre af, at de samme selskaber tilkendegav, at det var en fantastisk interessant konference. Stor ros til medarbejderne i GA’s sekretariat og de involverede fra Sermersooq Kommunia, Råstofdirektoratet og Z-meetings. Og tak til Danmarks Radios Martin Breum for hans engagement og kompetence som ordstyrer og konferenceleder.

Der var ligeledes stor interesse for de grønlandske delegationer i St Johns tidligere på året og på oliemessen i september i Aberdeen, hvor vi deltog med ca. 15 virksomheder og kommuner. Her stillede vi op som en samlet ”Greenland de-

legation” i en række møder med de helt store aktører, som allerede arbejder i Grønland eller er på vej til landet.

Ved sådanne lejligheder går det for alvor op for mig, hvor stor og multinational denne industri er. Der sendes signaler om umådelige høje krav til tekniske og sproglige kompetencer. Krav, der synes at udstille vores allerede kendte behov for kompetenceløft og de sproglige og arbejdskulturelle mangler. Vi bør allerede nu gå i gang med at påvirke vores uddannelsessystem til at sikre et langt højere niveau i både grundskoler og erhvervs-skoler, så de lever op til internationale standarder.

Til gengæld er det glædeligt at opleve, at olie- og mineindustrierne arbejder med de højest tænkelige og kendte sikkerhedsnormer. Det sker med afsæt i, at der er så mange penge på spil, at blot én fejl kan koste selskabet enorme værdier.

Dels gennem globale reaktioner (tab på aktiekurs, indre værdi, renommé osv.) og dels gennem direkte produktionstab. At gøre alt sikkert og rigtigt hver gang er naturligvis den bedste måde at få tjent de kolossale investeringer hjem på. Ja, vel i virkeligheden den eneste måde …

Muligheder og begrænsninger Vores konferencer og delegationsrejser skaber forventninger, men gi-

ver også et barskt indblik i de krav, der stilles. Vi må derfor ikke lade forventningerne gå over i euforisk selvovervurdering, for hvad betyder de kommende aktiviteter reelt for GA og GA’s medlemsvirksomheder på kort og mellemlangt sigt?

Disse giga projekter og multinationale koncerner, der kommer til at operere i Grønland, stiller som sagt meget store krav til deres underleverandører og andre samarbejdspartnere. Herunder særlige krav til certifikater, sikkerhed, sundhedsordninger, specialkompetencer osv.

Derfor kan det umiddelbart være lidt vanskeligt at se, hvordan en stor del af GA´s medlemsskare i dag kan løfte væsentlige opgaver for denne industri.

Det er her, vi skal være realistiske.

Vi skal fokusere på dét, vi kan, og bygge videre på det. Der skal nok blive rigeligt til os alle, hvis vi helhjertet styrker vores muligheder for at blive servicevirksomheder og underleverandører til industrien med afsæt i vores nuværende kernekompetencer. Vi skal med andre ord være ”tro” mod det, vi beskæftiger os med i dag - gøre dét, vi er bedst til. Selv relativt små delentrepriser i disse sammenhænge er meget store ordrer i Grønland.

Når det er sagt, så ligger det helt fast, at de grønlandske virksomheder i størst muligt omfang skal være med. Det kommer vi også, for det er klart for mig, at den store interesse for netværksseminarer og

au rora 12 2 0 1 1

5

e

L

a lo

g

s on u c Fo ness d i Bus reenlan in G

konferencer fra både små, mellemstore og store virksomheder signalerer et ønske om at ville videreudvikle kompetencer på de områder, der efterspørges. Det kan blandt andet ske ved at danne konsortier eller gennem lokalt, internationalt og/eller globalt samarbejde, som vi allerede har set de første gode eksempler på.

Vi skal lære de udefra kommende selskaber bedre at kende, ligesom vi skal lære hinandens virksomheders styrker, svagheder, muligheder og trusler/risici bedre at kende. Vi skal med andre ord styrke os selv ved at styrke hinanden. Vi skal udnytte, at medlemsvirksomheder som fx Air Greenland, Royal Arctic Line, EMJ Greenland allerede er i gang med at udvikle perspektivrige samarbejder med olie- og mineindustrierne.

Også fiskeriet skal være realistiske

6

c at

Selv med de mest optimistiske scenarier indenfor olieefterforskning og minedrift vil det stadig være fiskeriet, der i mange år skal generere de fleste indtægter til samfundet. Men også her skal vi være realistiske.

Den del af det grønlandske fiskerierhverv, der arbejder internationalt, kører godt og bidrager med store beløb til både ejere, medarbejdere og samfundets fælles husholdningsbudget. Næste skridt er at få bragt det indenskærs fiskeri op på et økonomisk niveau, der skaber en ordentlig levestandard for fiskerne. GA ser hellere end gerne, at alle grønlandske fiskere kan opnå hø-

au r o r a 12 2011

rs loye Emp The

n ciatio Asso

ut sitsis Suli enland e r of G

jere priser.

Det er i alles interesse. Men det sker ikke ved at stille urealistiske krav, der ikke tager hensyn til markedsvilkårene.

Enhver økonom ved, at tal og statistikker kan være en taknemmelig størrelse, der kan gøres op på mange måder, så resultatet giver det billede, man gerne vil se. KNAPK’s ”prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland” har efter GA’s og den grønlandske fiskeindustris vurdering resulteret i en rapport, der ikke giver det fuldstændige billede af den virkelighed, vi alle er nødt til at tage udgangspunkt i. Derfor har vi tilladt os at kritisere den. Det er vi blevet bebrejdet i stærke vendinger, men det må vel være tilladt i et demokratisk samfund at deltage i den debat, som KNAPK selv efterlyser.

I GA arbejder vi GA

B

at us C

.indd

2011

1

meget gerne sammen med såvel Naalakkersuisut som KNAPK og alle andre relevante interessenter for at skabe bedre vilkår for udøverne i det kystnære fiskeri. Men samarbejde skal ske på basis af realistiske vurderinger og ikke mistænkeliggørende beskyldninger. Igen: der er nok til alle, hvis man indstiller sig på de vilkår, der gælder.

Den succesfulde gennemførelse af Joining Forces 2011 er i sig selv et bevis på, at det er muligt at skabe resultater i et samarbejde. Også selvom det sker mellem parter, der kan være uenige. Et af konferencens vigtigste resultater er i øvrigt, at mange ofte voldsomt konkurrerende virksomheder har kunnet ”være i stue” med hinanden og rent faktisk har kunnet etablere positive netværksrelationer. Lad os alle lære af dette.

2/11

14/0

8

16.2

Henrik Sørensen: Ligesom vi fik mange positive tilbagemeldinger på Future Greenland i foråret, gav de deltagende selskaber stor ros for afviklingen af Joinig Forces 2011.

GA’s opdaterede Business Catalog blev uddelt i stort omfang ved disse lejligheder, så vi på den måde kan udbrede kendskabet til vores virksomheder og deres kompetencer.

nitz photo

d

e

r

bus

ss ine

Nukittuumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffeqarnissaat

pingaartuuvoq

Inuiaqatigiit inuuffigisatta ineriartornissaannut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat pingaaruteqarpoq. Aningaasarsiornerinnaq pinnagu aammali inooqatigiinnermut tunngasutigut akisussaaqataanermut tunngatillugu.

Auroramit oqaloqatigineqarami taama oqarpoq Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq, Ove Karl Berthelsen. siornerup siunissami aaqqissuussaanissaanut tunngatillugu, tassa suliffeqarfissuit nunanit tamalaa­ neersut maanga suliartortalerpata, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat nukittooq pingaaruteqartussaavoq. Maluginiarpara suliniaqatigiiffik ataavartumik ineriartortinneqartoq, taamaaliornikkut ineriartortitsinissaq piareersimaffiginiarlugu, tamannalu pissutsinut nutaanut naleqqussarumassuseqarnertut isigaara, tassami tamatta piareersimasariaqarpugut”.

Allattoq Finn Jørn Jakobsen alaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqatigisu­ aan­nanngilarput, suliniaqatigiiffilli isummersuisartutut pingaaruteqarpoq, tassami ammasumik oqallittarneq tamat oqartussaaqataanerannut tunngaviit ilagaat ”, Ove Karl Berthelsen aallarniilluni taama oqarpoq. ”Naalakkersuisunut pingaar­ tuu­voq piginnaanilinnik angusaqarfiusumillu akersuuteqateqarsin­naa­ neq, suliffeqarnermullu tunngasuni inuuniutigalugu suliaqartunut peqatigiiffeqarnikkullu ingerlalluartunut ”akersuukkusunneruvunga”, suliffeqarfeerarpassuarnut ataasiakkaanut tunuliaquttaminnit tapersersorneqanngitsunut oqartussaassusilerneqanngitsunullu taarsiullugit.

Tunngavissaqarluartumik oqallinnikkut apeqqutit naammassisassat assigiinngitsunik sammivilersorlugit saqqummersinneqartarput, taa­ maa­lilluta tunngavissaqarluartumik aalajangiisinnaalersarluta. Isummatsinnik saqqummiussuinitta ilaa­ sa tusagassiutitigut ingerlasarnerat uanga ajorinngilara, tassami taa­ maa­l iornikkut tunngavilersuutit isummerfiginissaannut kikkulluunniit periarfissaqalersarput. Apeq­ qutilli naammasisassat imaan­naan­ ngitsut ilungersunartullu oqallisigissatillugit kisimiilluta kikkullu tamarmik tusaasinnaanngisaannik oqaloqatigeeqqaartarnissarput piumaneruara – tassa suliassarput ataqqillugu.

Minnerunngitsumik inuussutissar­

Siunissaq qanittoq ungasissorlu isigalugit Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissamut suut takorloorpigit? ”Siunissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu maannakkorpiaq kattuffissuit GA, SIK aamma KNAPK suleqatigalugit Nunap immikkoortuisa ineriartortinnissaannut piler­saa­ rut pillugu kommunit KAKUKOKA-

Panínguak’ olsen

”K

Sulisorigallagassanik oqaraangatta oqaaseq taanna pimoorutissavarput

Nunatsinni inuussutsissarsiornerup suliffeqarnerullu pissutsinut naleqqussarnissaanut naalakkersuisutut akisussaasoq sunngiffeqarnissamut piffissaqarpianngilaq. Periarfissaqartillunili Ove Karl Berthelsen-ip angallamminik angalaarneq nuannareqaa. Oqaloqatigiinnissarput sioqqullugu sapaatip akunnerata naanerani Sisimiuniippoq ilaqatariit katerinnerannut peqataajartorluni. Angallammik nalunaaquttap akunneri arfinillit atorlugit Sisimiuliarpoq.

Som ansvarlig minister for Grønlands store omstilling af erhvervsliv og arbejdsmarked er der ikke meget fritid. Men når lejlighed byder sig, elsker Ove Karl Berthelsen at sejle i sin båd. I weekenden inden vores samtale var han til familiesammenkomst i Sisimiut.

En sejltur på otte timer.

au rora 12 2 0 1 1

7

llu kissaataat oqaaseqaataallu misissoqqissaaleruttorpavut. Ukioq manna aggustimi septembarimilu Kujataani Qaqortumi isumasioqatigiissitsinikkut suliaq aallartissavarput. Inuussutissarsiutit nutaat ineriartorfiusussat suugaluarpataluunniit, ukiuni aggersuni aamma ullumikkut suliffeqarfiusut aningaasanik isertitaqaataasussaapput. Taamaattumik Kalaallit Nunaata siunissami aatsitassarsiortutut uuliasiortutullu inissisimalernissaani nammineq suliffiutillit pioreersut peqataatinneqarnissaat pingaartuuvoq.

Taama oqareerlunga aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalugu nammineq suliffiutillit siunissaat isumalluarnartutut isigigakku oqaatigissavara. Kujataani gultisiorfik inger­laqqilerpoq, maannakkorpiarlu aatsitassarsioqatigiiffiit sisamat-tallimat aatsitassarsiornissamut akuerineqarniarlutik qinnuteqaateqarnissamut piareerluinnalerput. Aatsitassarsiorneq ingerlalerpat sulisut 1.500-t pisariaqartinneqassapput, unamminarnerpaarli tassaavoq pilersitsiniarnermi pisussat, tassami pilersitsiniarnermi inuit 3-4.000-it pisariaqartinneqartussaapput. Soo­ runami nammineq innuttavut amer­ la­nerpaat sulisorerusunnerpaa­va­ vut, naluneqanngitsutuulli sulisin­ naa­sut taama amerlatigisut nammineq piginngilavut. Taamaattumik qanoq ililluta avataanit suliartortitassat taama amerlatigisut pillugit apeqqut imaaliallaannarlugu aaqqinneqarsinnaanngitsoq sulinitsinni pingaartittorujussuuarput.

Inuussutissarsiutit nutaat suliffeqarfinnut pioreersunut iluaqutaasussamik suliassarpassuarnik nassataqartussaapput. Tamannali suliffeqarfissuarnik nunanit tamalaaneersunik suleqateqarnissamut pikkorissuunissamik piumasaqarfiuvoq.

Aam­ma matumani maluginiarpara Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat pikkorissaanertigut, isumasioqatigiissitsinertigut, suliffiutilinnillu angalatitsisarnikkut il.il. suleqataasoq.

Alaskami misillerfiusumik pisimasut atuallannginnissaat equmaffigilluinnarparput, tassami nunap nammineq innuttai ikinnerussuteqalersimammata. Maani taamatut piso­

8

au r o r a 12 2011

qaq­qunganngilluinnarpoq, kisianni pissutsinik imminnut akersuuttoqarpoq, tassami illuatungaani suliassat annertuut siunissami ani­ngaa­sar­ sior­nitsinnut tunngavigisussaava­ vut, ilutigisaanillu avatangiisit inooriaaserpullu illersorniarlugit piuju­ artitsininermik tunngaveqartumik inger­latsinissarput qulakkeerniartussaallugu. Taamaattumik pilersitsinerup nalaani sulisuugallartussanik tikisitsinissarput pimoorullugu attattariqarparput, tamannalu attanniarlugu ersarissumik pilersaaruteqarnissarput ersarissunillu inatsiseqarnissarput pisariaqarluni, soorluttaaq aamma ulluinnarni ingerlatsinermi sulisoqarnikkut kalaallit atugassarititaat naapertorlugit ingerlatsinissaq qulakkeertariaqaripput ”, Ove Karl Berthelsen erseqqis­saa­ voq. ”Tassunga tunngatillugu sooru­na­ mi nunat tamalaat isumaqatigiissutaat malittussaavavut, soorlu FN-ip ILO-llu aalajangersagaat. Matumani danskit nunanit allamiut pillugit aqutsisoqarfiannik (udlændingestyrelsen) qanimut suleqateqarnerput ingerlatiinnassavarput, tassami oqar­­tussaasoqarfik taanna suli tigu­ si­mannginnatsigu. Aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsit naapertorlugu pingasuulluni isumaqatigiinniarnerit piaarnerpaamik aallartittussaavavut, tamatumanilu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat akuulluinnartussaavoq”.

Piujuartitsinermik tunngaveqartumik ineriartortitsineq piumatussusiunngitsoq ”Aalisarneq suli ukiorpassuarni ani­ ngaa­sarsiutitta pingaarnersarissagaat neriuutiaara, nassuerutigisariaqarparpulli aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq kisiat isumal­­luu­ tigisinnaannginnatsigu. Allatut oqaa­tigalugu siunissami nunatsinni inuussutissarsiornissaq - aatsitas­ sarsiornermik, uuliasiornermik, aalisarnermik, takornariaqarnermik kiffartuussinermillu inuussutissarsiuteqalernissarput, ullutsinni inuussutissarsiutinik nalunngeriikkatsinnik imaqartoq - pileraarusiortariaqarparput.

Inuussutissarsiornikkulli anguniagassavut, ataatsimut isigalugu, killeqanngitsumik piumatussuseqarluta anguniassanngilavut. Kingu­aa­ riit kingulissattta aamma isertitaqarsinnaanissaat isumagissavarput. Siunissami inuiaqatigiit innarlinnginnis­ saat qulakkeerniarlugu immap nu­ nallu pissarititai nungunnaveersaassagutsigit eqqarsarluarluta piler­saa­ rusiortariaqarpugut. Allatut oqaatigalugu uani pineqanngillat massakkorpiaq isertitassaanaat, siunissarli ungasinneq isigalugu ineriartortitsinissaq. Aammalu qinersisartut – assersuutigalugulu GA ilanngullugu – paasisinnaalluakkannik erinitsassimaaraluarpataluunniit naalakkersuisutut akisussaassuseqartutut qiner­ sinermiit qinersinermut eqqarsaannarani siunissaq ungasinnerusoq isigalugu iliuuseqartoqartariaqarpoq”, Ove Karl Berthelsen qungujulalluni oqarpoq. ”Ilutigisaanik aningaasaleerusuttunut atoruminarsaassaagut, taa­ maaliornikkut aningaasalissartut nunanit allaneersut aningaasaliissutinik pisariaqartitatsitut annertutigisunik aningaasaleerususseqalerniassammata”.

Kuannersuarni saffiugassat qa­qu­ ti­goortut annertoorujussuit iluaqutigilernissaat pillugu nalorniunnaarnissamut qaninnerulerpisi? ”Malittarisassiat tunngaviusut pi­ nga­sut nutaat suliarisimavavut, taa­ maalilluta uran tunisassianut allanut ilaatillugu tunisassiarineqassappat inunnut taamatuttaaq avatangiisinut navianartorsiortitsisinnaasut eqqortumik sukumiisumillu nalilersortissinnaanngorlugit. Maannalu ingerlatseqatigiiffiit akuersissutinik pisariaqartunik pisimasut kisimik apeq­ qutaalerput. Taamaattumik Naalakkersuisut kinguarsaasuunngillat ”, Ove Karl Berthelsen erseqqissaavoq.

Nunarsuarmioqativut amerlasuut Kalaallit Nunaata eqqaani uuliakoortoqariataarsinnaanera eqqasuuti­ gaat. Mianersoqqussutit soorlu naa­ lakkersuisutiguunngitsumik sulinia­ qatigiiffit oqartussaasoqarfiillu allat mianersoqqussutaasa naalakkersuinikkut sulinissinnut sunniuteqarsi­ mappat? ”Ima oqaatigilara, nalorninermik

Kal. nun. naminersorlutik Oqartussat

Ove Karl Berthelsen 1954-imi Sisimiuni inunngorpoq, aningaaserivimmi sulisutut ilinniarsimalluni, pisortat aqutsisoqarfiini sivisuumik sulisimavoq, najukkami naalakkersuinermik suliaqarsimalluni kiisalu nammineq suliffiutinik aallarnisarsimalluni. 2009-mili qinersisoqarmat Inuussutissarsiornermut Aaatsitassarsiornermullu Naalakkersuisuusimavoq. Ove Karl Berthelsen naalakkersuisunngunnginnermini tatigineqarnini pissutigalugu aammalu siulersuisuni arlalinnit ilaasortaasarsimavoq. Taamaalilluni Nuuk Imeq A/S-ip aammalu Iserit A/S-ip siulersuisuini siulittaasuusimavoq.

Ove Karl Berthelsen, der er født i Sisimiut i 1954, er oprindelig bankuddannet og har en lang karriere i både den offentlige administration, i kommunalpolitik samt som iværksætter i det private erhvervsliv.

Har siden valget i 2009 været medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer. Ove Karl Berthelsen havde indtil sin udnævnelse til minister, desuden beklædt en række tillids- og bestyrelsesposter. Han var således formand for bestyrelserne i Nuuk Imeq A/s og Iserit A/S.

millisaataasinnaasunik siunnersuutinik pitsaasunik periutsinillu nu­taa­ nik ujarlertuaannarpugut saqqummertullu tusaaniartaqalutigit”, eq­ qarsalaariarluni oqarpoq. Malunnarpoq sammisaq taanna Ove Karl Berthelsen-ip imaannaanngitsutut isigigaa. ”Teknikkikut upalungaarsimanikkullu nunarsuarmi qaffasinnerpaat ilaannik malittarisassaqarluta sulivugut”, nangippoq. ”Oqaluttuari­ saa­nerput tamaat pisuussutit uumassusillit inuussutigisimavavut, taa­maattumik avatangiisit mianer­ narnerat – erligisassaanerallu - pillugu suliniaqatigiiffinnit nunanit tamalaaneersunit ilitsersuunneqarnissarput pisariaqartinngilarput. Paarlattuanik avatangiisit pillugit apeq­ qutit naammassisassat qitiutilluinnarpavut, taamaattumillu allat Issittup imartaani misilittagaat isiginiartorujusussuuavut. Pingaartumik russit misilittagaat, taakkumi pissutsini immikkut illuinnartuni uagut atukkatsinnut assingusuni ukioq kaajallallugu tunisassiortarput. Soorunami aamma qanittumik suleqatigisavut Canada, Norge aamma Danmark ilinniarfigaavut.

Tamatuma eqqarsaatigilersippaa nunat killiit CO²mik aniatitsinerminnik millisaaniarsareruttulernerisa nalaani Nunatsinni ineriartortitsiniarnitsinni CO²mik aniatitsinitta qaffattussaanera pillugu allat eqqaasittuarmatigut. Akusussaaffik aamma taanna eqqumaffigaarput. Qiviaannarsiuk ernup nukinga atorlugu nu-

kissiutinik ataavartunik ineriartortitsinerput. Maannali nunat ukiorpassuarni mingutsitsinerpaasimasut siulliuniarlit, Nunatsinni suliffissuaqarnikkut ineriartortitsineq akornusersorunnaarlugu, tassami Nunatta nunarsuarmi mingutsitseqataasimanera ersinngingajalluinnarpoq. Isuma taanna Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata nunami maani nunanilu allani tapersersortuaannarsimavaa ”.

Ilaqutariinnikkut aaqqissuussaaneq inooriaaserlu Oqaloqatigiinneq inuiaqatigiinni kalaallini pisunut imminnut akersuuttorpassuarnut sangutinneqarpoq. ”Naalakkersuinikkut suliassarujussuatta ilagaat ullumimiit oqimaaqatigiinnerujussuarmik inooqatigiinnikkut atukkanik pilersitsinissarput, Ove Karl Berthelsen nangippoq. ”Tassunga tunngatillugu nassuerutigisariaqarparput pinngitsoortinneqarsinnaanngitsumik nunaqarfinniit nutserartoqarnera. Tamatumunnga peqqutaavoq aningaasarsiorsin­naa­ nerup kisimi inuiaqatigiinnguit na­ patissinnaanngimmagit. Inuusuttut ilarpassuinut naammanngilaq najukkami suliffissaqarneq taamaalillunilu aamma isertitaqarsinnaaneq.

Aam­mali assigiinngitsunik ilinniagaqarnissamut periarfissaqartaria­ qarpoq, inuit tunuliaquttamikkut assigiinngiiaartariaqarput aammalu

kulturikkut sammisassaqartariaqarlutik. Aamma inuusuttut nunaqarfimmi najugallit nunarsuup sinnera takorusuppaat, matumani ”nunarsuup sinnera” tassaalluarsinnaapput assersuutigalugit Ilulissat imaluunniit Nuuk aammali tassaalluarsinnaallutik København imaluunniit NewYork. Naatsumik oqaatigalugu ineriartornissamut periarfissat apeq­ qutaapput. Sumi qanorlu siamasitsigisumik nunaqarfeqartiternerup allanngornerata tamatuma unammi­ sassarpassuaqalersippaatigut.

Eqaa­ginnarsinnaavakka sulisin­naa­ sut pissutsinut nutaanut naleqqussarnissaat, suliffeqalernissamut periarfissat, ilinniartitaaneq, inissiat attaveqarnerlu. Uani aamma taasariaqartut ilagaat siunissamut ungasissumut isigisumik inuiaqatigiit tamarmiusut pissutsinut nutaanut naleq­ qussakkanik pilersaarusiorfigineqarnissaat ”.

Pissutsinut nutaanut naleqqussarnerit Savalimmiuni pisunut assersuunneqartarsimapput. Savalimmiulli arfineq maloriarlutik Nuup Kangerluaniissinnaapput! Nunap isorartussusia qiviaannarlugu immikkut illuinnartunik unammilligassaqarpugut, aamma inuussutissarsiornerup tungaatigut. Ukiunili utritilikkaani pissutsinut allanngorartunut, nunarsuarmi inissisimaffitsinni atugassanut inuiattut naleqqussartarsima­vu­ gut. Soorunami taamaalioqqissin­ naa­v ugut”, Ove Karl Berthelsen naggasiivoq.

au rora 12 2 0 1 1

9

t g i t g i v Det er kt GA r æ t s t e e v at ha

Grønlands Arbejdsgiverforening spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores samfund. Ikke alene økonomisk, men også i relation til socialt ansvar. Det siger medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen, i denne samtale med Aurora.

Af Finn Jørn Jakobsen

”V

i er bestemt ikke altid enige med GA, men organisationen er en betydningsfuld meningsdanner, og en åben debat er jo en af grundstenene i et demokrati”, indleder Ove Karl Berthelsen. ”For Naalakkersuisut er det vigtigt at få et kompetent og konstruktivt modspil, og jeg vil meget hellere ”slås” med professionelle og velorganiserede parter på arbejdsmarkedet end med en masse små, individuelle enheder uden reel opbakning og konkrete mandater. Gennem en kvalificeret debat får vi belyst problemstillingerne fra flere forskellige vinkler, så vi på et oplyst grundlag kan træffe vores beslutninger. At en del af vores meningsudvekslinger foregår i pressen, har jeg det sådan set helt fint med, for så får offentligheden lejlighed til at tage stilling til argumenterne. Men er der tale om meget dybtgående og alvorlige problemstillinger, som vi skal diskutere, foretrækker jeg dog, at vi i første omgang og i fortrolighed kan gøre det bag lukkede døre - i respekt for sagen.

Ikke mindst i den fremtidige erhvervsstruktur, når store, internationale koncerner kommer og skal agere her, er det vigtigt med et stærkt GA. Jeg har bemærket, at man løbende udvikler organisationen for at forberede sig på udviklingen, hvilket jeg ser som et tegn på

10

au r o r a 12 2011

vilje til den omstilling, som vi alle skal være parate til”.

Midlertidig arbejdskraft skal være midlertidig Hvad er dine visioner for Grønlands erhvervsudvikling, på kort og lang sigt? ”På den kortere bane er vi netop nu - i samarbejde med de tre store organisationer GA, SIK og KNAPK - i gang med at analysere ønsker og kommentarer fra kommunerne og Kanukoka vedrørende den regionale udviklingsstrategi. Vi starter her i august og september i Region Syd med et seminar i Qaqortoq. Uanset mulighederne i de nye væksterhverv, er det også i de kommende år vores nuværende virksomheder, der skal skabe indtægterne. Derfor er det vigtigt at tænke det eksisterende erhvervsliv ind i Grønlands fremtidige status som mine- og olieland.

Når det er sagt, ser jeg også optimistisk på erhvervslivets fremtid på længere sigt. Guldminen i Sydgrønland kører igen, og netop nu har vi 4-5 mineselskaber, der er ved at være klar til at ansøge om udnyttelsestilladelser. I driftsfasen vil det kræve ca. 1.500 medarbejdere, men endnu mere udfordrende er anlægsfasen, hvor der kræves en arbejdsstyrke på 3-4.000 mennesker. Vi vil selvfølgelig helst beskæftige så mange af vores egne bor-

gere som muligt, men det siger sig selv, at vi ikke har så mange ledige hænder. Derfor er hele det komplekse spørgsmål om, hvordan vi håndterer et stort antal tilkaldte i en årrække, et af de politiske områder, der har meget høj prioritet.

De nye erhverv vil trække en masse aktivitet med sig til gavn for vores eksisterende virksomheder.

Men det kræver, at de kvalificerer sig til at samarbejde med internationale koncerner. Også her har jeg bemærket, at GA bidrager med kurser, seminarer, erhvervsdelegationsrejser osv.

Vi er meget bevidste om, at vi ikke må risikere at havne i det såkaldte Alaska syndrom, hvor et lands egen befolkning bliver i mindretal.

Det må under ingen omstændigheder ske her hos os, men det er da et dilemma, at vi på den ene side er nødt til at basere en væsentlig del af vores fremtidige økonomi på storskala-projekter og samtidig skal sikre en bæredygtig udvikling, der beskytter vores miljø og kultur. Derfor kræver det en klar strategi og en lovgivning, der sikrer, at midlertidig arbejdskraft i en anlægsfase skal være netop midlertidig, ligesom vi skal sikre, at den egentlige produktion i driftsfasen sker på de vilkår, der er gældende på det grønlandske arbejdsmarked”, påpeger Ove Karl Berthelsen. ”I den forbindelse skal vi naturligvis overholde internationale kon-

ventioner som fx FN- og ILO resolutionerne. Her skal vi fortsat arbejde tæt sammen med den danske Udlændingestyrelse, som er et af de områder, vi ikke har hjemtaget endnu. I henhold til råstofloven vil vi i øvrigt snarest indlede trepartsforhandlinger, hvor GA vil blive meget involveret”.

Bæredygtig udvikling - ikke grådighed ”Fiskeriet vil forhåbentlig være en af vores hovedindtægtskilder i mange år endnu, men vi må se i øjnene, at vi ikke kan leve alene af fiskerierhvervet. Vores fremtidige erhvervsstrategi er med andre ord, at vi både skal være et mineland, et olieland, et industriland, en fiskerination, et turismeland og et servicesamfund med en lang række erhverv, som vi kender i dag.

Men i relation til vores samlede erhvervspolitik skal vi ikke være grådige. Vi skal sørge for, at der også er indtægter til de kommende generationer. Det kræver en nøje gennemtænkt plan at sikre, at vi ikke tømmer ressourcerne i havet og i undergrunden på en måde, der på sigt skader samfundet. Det handler med andre ord ikke om kortsigtede indtægter, men om langsigtet udvikling. Og uanset vælgernes - og fx GA’s - forståelige utålmodighed, skal man som ansvarlig minister tænke længere frem end fra valgperiode til valgperiode”, smiler Ove Karl Berthelsen. ”Samtidig skal vi gøre investeringsklimaet så tilpas gunstigt, at vi kan tiltrække udenlandsk kapital i det enorme omfang, der er nødvendigt””.

Er I i forbindelse med minedrift kommet nærmere en afklaring om udnyttelse af de store forekomster af sjældne jordarters metaller i Kvanefjeldet? ”Vi har lavet tre nye standardvedtægter, så vi kan få en præcis og detaljeret vurdering af såvel fore-

komsterne som eventuelle risici for mennesker og miljø i relation til uran som biprodukt. Det er nu op til selskabet, som har de nødvendige tilladelser. Så det er ikke Naalakkersuisut, der er et forsinkende led”, understreger Ove Karl Berthelsen.

Mange rundt omkring i verden er bekymrede for risikoen for et olieudslip i havet omkring Grønland.

Har de mange advarsler fra fx NGO’er og andre instanser påvirket jeres politik? ”Lad mig sige det på den måde, at vi er meget lydhøre og hele tiden på udkig efter gode forslag og nye metoder, der yderligere kan mindske denne risiko”, kommer det efter lidt betænkningstid. Det er tydeligvis et emne, som Ove Karl Berthelsen tager dybt seriøst. ”Rent teknisk og beredskabsmæssigt arbejder vi ud fra de allerhøjeste standarder i verden”, fortsætter han. ”Gennem hele vores folks historie har vi levet af landets levende ressourcer, så vi behøver ikke at have internationale organisationer til at gøre os opmærksomme på, at vores miljø er sårbart - og dyrebart. Vi er tværtimod ekstremt fokuseret på den miljømæssige problemstilling, og vi kigger derfor meget på andres erfaringer i Polarhavet. Især de russiske, hvor man producerer året rundt under forhold, der er mindst ligeså ekstreme som vores. Men vi lærer naturligvis også af det tætte samarbejde med Canada, Norge og Danmark.

Det får mig også til at tænke på, at andre flittigt har mindet os om, at Grønland med den kommende udvikling vil skulle øge udledningen af CO² - i en tid, hvor de øvrige vestlige lande forsøger at reducere deres. Også det ansvar er vi bevidst om. Se bare på vores udvikling af vedvarende energi via vandkraft.

Men lad nu de lande, der gennem mange år har svinet mest, gå foran, og ikke spærre vejen for en nødvendig, industriel udvikling i Grønland, hvis bidrag til verdens forurening

har været nærmest ikke eksisterende i den store sammenhæng. En holdning, GA i øvrigt hele tiden har bakket op både lokalt og internationalt”.

Familiemønstret og kulturen Samtalen drejer ind på de mange dilemmaer, der er i det grønlandske samfund. ”Et af vores store politiske opgaver er at skabe et samfund i langt bedre social balance, fortsætter Ove Karl. ”Vi må i den forbindelse se i øjnene, at der sker en uundgåelig afvandring fra bygderne. Det skyldes, at økonomi alene ikke kan bære et lille samfund. For de fleste unge mennesker er det ikke nok, at der måske er lokal beskæftigelse og dermed indtægter. Der skal også være forskellige uddannelsesmuligheder, social mangfoldighed og kulturelle aktiviteter. Også de unge i bygderne vil ud i den store verden, men her kan ”den store verden” ligeså godt være fx Ilulissat eller Nuuk som det kan være København eller New York. Det handler helt enkelt om muligheder for at udvikle sig. Denne ændring af bosætningsmønstret giver os en masse udfordringer. Lad mig bare nævne omstilling af arbejdskraften, beskæftigelsesmuligheder, uddannelse, boliger og infrastruktur. For ikke at tale om den langsigtede planlægning af hele samfundet, der skal tilpasse sig en ny virkelighed”.

Man har ofte sammenlignet disse omstillinger med Færøerne. Men Færøerne kan altså ligge syv gange her inde i Godthåbsfjorden! Så alene de enorme afstande gør, at vi har nogle helt særlige udfordringer, også erhvervsmæssigt. Men gennem århundreder har vi som folk altid kunnet tilpasset os de forandringer, som vilkårene i vores del af verden nu engang byder på. Det kan vi selvfølgelig gøre igen”, slutter Ove Karl Berthelsen.

au rora 12 2 0 1 1

11

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiata pisortaa qitiusumillu nukissaqartitsisoq, Henrik Leth, oktobarip 14-ianni 50-nik ukioqalerpoq. Taamaakkaluartoq suliassaminik annikillisaarusunngilaq. Taassuma oqaartarneratut, ukiut rødvin-inut taamaallaat apeqqutaasarput.

Ilumoorutta Allattoq Finn Jørn Jakobsen

H

enrik Leth pinaasikujukkaluarluni, inuuissiornerminut atatillugu apersorneqarnissani akueriinnarpaa. Soorlu atuarneqarsinnaassasoq, taassuma suliassat inuttaanniit pingaartinnerusarpai, sulianillu ilisimaarinninneq perruualaarnermiit pingaartinnerusarlugit. Inuus­­su­ tis­sarsiutilli pineqartillugit sassa­ru­ suttarnerarneqarami - taa­maam­ mal­lu aamma kinarpiaanerluni takutittariaqaraa oqarfigineqarluni - tunniutiinnarpoq.

- Atorfigali uannut inuttut kinaa­ nerlunga eqqartuinermiit eqqartornerussavarput, taamatutnpiumasaqaateqarpoq. - Billed Bladetimummi ilanngutassiunngilagut, oqariataallaqqinnini naqissuserlugu oqarpoq.

Ajunngilarmi, una aallartissutigiinnartigut. Siunissami Kalaallit Nunanni GA-p qanoq inissisimanissaa takorloorpiuk?

- Ullumikkut qitiusumik inissisimareerpugut, uangalu qularinngilara ukiuni aggersuni GA suli annertunerusumik inuiaqatigiinnut sunniuteqarsinnaalernissaa, akivoq. Taa­maassappalli kattuffittut ineriar-

12

au r o r a 12 2011

tornermi piumasaqaataasut naammassisinnaasariaqarpagut. Nunarsuatsinni tamatta susassaqaqatigiikkiartornitta kiisalu soorlu uuliasiornermi atortussiassarsiornermilu inuus­sutissarsiutit aaqqissuussaa­ ne­rannut piumasaqaatit allanngornerannut, allatuulli GA naleqqus­ sartussaavoq.

Tassunga atatillugu ukiuni makkunani GA-p siuariartornera nuannaarutigaara, oqariartuutiginiakkagut suli sunniuteqarnerulersin­ naam­mata. Uanga isumaga naapertorlugu tamanna pissuteqarpoq suliffeeqarfiit piumasaqaatinut taariikkannut atatillugu piumassuseqarnerat, kisianni aamma suliffeqarfiutillit kattusseqatigiillutik inuiaqatigiit siuariartornissaannut tapertaarusussuseqarnerat pissutaaqataavoq.

Tamannalu minnerunngitsumik siulersuisut eqeersimaarnerannik sumiiffinnilu immikkoortortaqarfiit aaq­qissuussaalluarsimanerannik pissuteqarpoq. Inuussutissarsiornerup, minnerunngitsumik namminersorlutik inuussutissarsiortut siuariartortinneratigut Kalaallit Nu­ naat aningaasaqarnikkut nammineernerulersinnaasoq kikkut tamarmik ilisimaarilermassuk aamma sunni-

uteqarnerusinnaalerpugut. Tamanna isumalioqatigiissitat misissuillutik nalilersugaanni takuneqarsinnaa­ voq, politikkikkullu eqqumaffigineqarlualerluni.

Københavnip Universitetianiit Namminernersornerullutik Oqartussanut Henrik Leth cand. polit.-itut Køben­ havnip Universitetiani ilinniarsimasuuvoq kiisalu master of negotia­ tions soraarummeerfigisimallugu.

Inatsisartut ombudsmand-iat, cand. jur. Vera Leth nuliaraa. Købehavnimi ilinniartuunermik nalaanni naapeqqaarput, Vera-llu Qullissarmup soraarummeereeruni Kalaallit Nu­ naan­ni ilinniakami atornissaa qularinngisaannarsimavaa. Henrillu malinnaarusussimalluni. Maannakkut ukiut 23-t qaangiupput ...

1988-imiit 1995-ip tungaasut Nam­ minersornerullutik Oqartussani fuldmægtigitut, allaffimmi pisor­ta­tut kii­ salu Namminersorlutik Oqar­tussani aalisarneq pillugu qullersaqarfimmi pisortatut atorfeqarpoq. 1995-imiit 2007-ip tungaanut Royal Greenland-imi atorfeqarpoq. Siullermik ki-

nitzphoto

ariaqarpoq! lisaateqarnermut immikkoortortaqarfimmi pisortatut, kingusinnerusukkut Kalaallit Nunaanni suliassanut pisortaariarluni 1999-imi pisortaqarfiani ilaasortatut Royal Greenland A/S-imilu pisortaanertut.

Henrik Leth-ip pisortaanertut nammineq piumasaminik tunuan­ ngitsoq isertugaanngilaq. Naalakkersuisut pisortaqarfiullu akornanni ingerlatsivimmi ingerlatseriaaseq pillugu sivisuumik isumaqatigiin­ ngitsoqareernerata kinguneranik, 2007-imi allaffissornikkut pisortap tunuarneranut atatillugu tamanna pivoq. Isumaqatigiinnginneq maluginiarneqaqaaq, aamma Nunatta avataaniit, RG-mi ukiuni taakkunani pitsaasumik angusaqartarmat.

Taassumunngali taarsiullugu GAmi pisortatut atorfik tulluaqqinnaaq atorfigilerpaa, ullumikullu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiorneq tamaat sunniuteqarfigisinnaangamiuk nuannaralugu. Piffissami tassani inuussutissarsiornianerup inuiaqatigiillu ineriartorniarnerat eqqar­saa­ tigalugu ataatsimut ingerlanerat unammillernaraluartoq. RG-mi nikalluallannini atornerlunngilaa, Henrik Leth-ip inuttut qanoq ittuuneranut tamanna ersiutaavoq. RG-mi

100 procentimik tapersersortuarnikuuaa.

- Royal Greenland ingerlatsiviuvoq pissanganartoq, pikkorissunik tunniusimasunillu amerlasuunik sulisulik. Sulilu ingerlatsivik siunissami Kalaallit Nunaannut annaertuumik sunniuteqartussaavoq, namminerlu inuttut misigisat ataatsimut isiginnissinnaanermut akornutigineqan­ ngisaannassapput. Inuttut soqutigisat anguniakkanik ataatsimut isiginnissinnaanermit immikkoortissinnaanngikkaanni, inuiaqatigiinnut taama sunniuteqartigisunik sulia­ qartariaqanngilaq, naqissuseerpalulluni oqarpoq.

GA-mi pisortaanermi saniatigut Henrik Leth allani tatigineqartutut inissisimavoq: CSR Greenland-ip siulersuisuini siulittaasuuvoq, Sustainable Fishering Greenland-ip siulersuisuini siulittaasuuvoq, Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaari­ sarfimmi siulittaasumut tullersor­ taavoq, Grønlandsbanken-ip Inuussutissarsiornermut aningaasaateqarfiani siulersuisunut ilaasortaavoq kiisalu Nuuk TV-p siulersuisuinut ilaa­sortaalluni.

Islandimi aalisakkanik tunisassiorfissuarmi aaqqissueqqinneq ilu-

atsereermat, ungasinngitsukkut Icelandic Group Hf-imi siulersuisuni ilaasortaanerminit tunuarpoq.

Suliffiinnaanngilaq Nuummi allattoqarfimmi suliassaqarnerat GA-p inissisimaneranut takussutissaalluarpoq. Suliassat ilaa­sortat amerliartortillugit amerliartuinnarput, suliariniakkat nutaat takkuttarput, inuiaqatigiinnilu so­qu­ tigisat assigiinngitsut amerliartuinnarlutik. Ataatsimiititani siunnersuisooqatigiinnilu amerlaqisuni sinniisutut suliassat kiisalu assersuutigalugu Sustainable Fisheries-imi aamma CSR Greenland-imi peqataaneq, piginnaaneqarnissamik allannguinernullu naleqqussarsin­naa­ nissamik piumasaqaateqarfiupput.

- Henrik Leth GA-mi qanoq inissisimarusunitsinnut apeqquserneqarsinnaanngitsumik sunniuteqartupilussuuvoq, siulersuisuni siulittaasoq Henrik Sørensen oqarpoq.

- Nukissaqartuarnera inuttullu qanoq ittuunera, ilisimasaqassutsikkut, politikkikkut, kiisalu attaveqarsinnaanikkut kattuffimmi iluaqutigeqaarput. Ilumut, Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiutillit tamatta iluaquti­

au rora 12 2 0 1 1

13

gaarput. Ilagalugulu aliikkutassaajuaannartarnerata suleqatigiinnitsinnut pitsanngorsaataaginnartarpoq, siulittaasoq qungujulluni oqarpoq.

Nunatta aningaasaqarnikkut isumaginninnikkullu pitsanngorsaqqinnissaa kiisalu ilinniartitaanermi politikki GA-mi suliniuteqarnermut attuumalluinnarput. Taamatut eq­qar­ sariaaseq tamanit pigineqarpoq, siulersuisuniit allattoqarfimmi sulisunut ataasiakkaanut. Tamannalu Hen­riup inuttut eqqarsariaasaanut tulluarluinnarpoq, inuiaqatigiinni suut tamarmik, aningaasaqarnikkut, politikkikkut allatigulluunniit soqutigisaqaraluaraanni, imminnut ataqatigiinnermikkut patajaallisaataasarnerat, ilinniartuullunili paasinikuuaa.

Taamatu inoqatinut eqqarsaariaasaa, inuiaqatigiinnut taamaallaat tunngasuunani ulluinnarni aamma ersertarnera, allattoqarfimmi qanimut suleqataanit uppernarsarneqarpoq.

- Sulisitsisut kattuffiattut suliassagut soorunami amerlasuutigut nunani allani soqutigisaqaqatigiit kattuffiinut assersuunneqarsinnaa­ saraluarput. Taamatulli oqareerluni, uagut Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni pissutsit amerlanerpassuit eqqarsariaatsitsinnut ilannguttariaqartarpagut. Taamatut eqqarsariaaseqarneq siulersuisut allattoqarfiulluunniit kisimik eqqarsariaaserineqarpoq, ilaasortattali suliffeqarfiutaanni aamma nalinginnartut ileq­ quulluni, Henrik Leth oqarpoq.

Tamanna allaffimmi suleqatigiit assigiinngitsunik akisussaaffeqarfillit ulluinnarni ulapaarlutik tunniusimanerannut pissutaaqataasut ila­ giin­narpaat. Maligassiuutaallunilu.

Ulapaatarneq Henrimmut tulluarluinnarpoq, ulluinnarni inuttut katerimaarsinnaagaanni, tassanngaannaq pisoqariataarsinnaanera oqallorissaapallassinnaagaannilu ajun­ ngilaq. Quiasaarutuneq Henrik Leth-ip inuttut ileqqoraa, katerisi­ maar­toqartillugulu quiasaartuartarnera naluneqanngilaq. Sorpiaat quisaarutigineqartarnersut, atuagassiami torersumi Auroratut ittumi is-

14

au r o r a 12 2011

suaaffigissallugit tamarmik tulluanngimmata, atuartunut takorloortiinnartariaqarpagut ...

- Henriup ileqqoraa - qanorluunniit ulapitsigingaluaraangami - tamatigut inoqatiminut soqutiginninnissaq piffissaqarfigiuaannartarpa, qanimut suleqataasa ilaat oqaluttuarpoq. - Ilaquttat, ikinngutit, suleqatit ilisarisimasarpassuisaluunniit ilaat pisariaqartitsippata malinnaaffiginiartuaannarpai. Assersuutigalugu inuit ilaat napparsimalersimasoq nalunngikkaangamiuk, akuttunngitsunik sianerfigalugit qanoq innerannik soqutiginnilluni apersuisarpoq. Inoqatiminik isumassuineq ileqqora, suleqatai isumaqatigiillutik oqarput. - Ungasissorsuunngitsukkut Vera aamma Henrik Dronningip uiatalu Nuummiinneranni nereqatigiinnermut qaaqqusaangaluaramik peqataasinnaanatik nalunaarput.

Suna peqqutigineraat? Arfininngornermi tassanerpiaq uiusut, nuli­aa­ sut meeqqattalu angerlarsimaffiani unnussiuaaqatigiinnissarput siornatigut isumaqatigiissutaareernikuunera. Taamaaliorpugullu, allattoqarfimmi sulisut oqaluttuarput.

- Kalaallit Nunaanni ineriartornermut sunniutaaqataasinnaallunga atorfeqarnera, uannut tunissutitut isigaara. Akisussaaffik taamaattoq ilumooruttorujussuuara, suliat aamma sunniutaat nammineq malugi­ sin­naalertarakkit. Sumiluunniimmi atorfeqaraanni tamanna pingaaruteqarpoq. Suliat ilumooruttariaqarput, Henrik Leth oqarpoq.

Pingaartitaasa ilagaat isumasioqatigiissinnaaneq suleqatigiissinnaanerlu. Akerleriittunik soqutigisaqaraluaraanni imaluunniit soorlu politikkikkut aalajangiussat pillugit isumaqatigiinngikkaluaraanni, ta­ manna isummat naapitinniarlugit iluarsiissuteqarsinnaanernut akornutaasaiaqanngilaq. GA-p avammut attaveqartarnerata pingaartinneranut tamanna peqqutaavoq. Ammasuuneq isertuannginnerlu politikerinut atorfilinnullu piumasa­ qaatigisarpagut. Taamaammat ua­ gut nammineq aamma taamatut pe-

riuseqartariaqarpugut, Henrik oqarpoq.

Suleqatigiikkusussuseqarneq akerleriinnissamik qunugisaqarnertut paasineqassanngilaq. Taamaanngilaq. Henrik Leth-ip toqqaalluni isummersinnaasarpoq, pisariaqartillugu. Tusagassiuutitigut sakkortusinnaasunik allagaqartarnerata tamanna takutippaa. - Aap, soo­ runami GA-p isumaa paasitittariaqarparput soqutigisavullu illersorniarlugit sorsuutigalugit, kisianni taa­matut iliuuseqarnikkut oqallinnerit unitsinneqartassanngillat, taanna naqissusiivoq.

Sulinerinnaanngilarli Henrik Leth-ip nerisassianik soqutiginninnera niinninillu mamartunik soqutigisaqarnera assissaqanngilaq. Iggarissuullunilu nerisassat pillugit ilisimasani misilittakkanilu pillugit katerisimaaqataasunik tamanik aliikkusersuisinnaasarpoq.

Sulinngiffeqarnini angalanernut, nipilersukkanut, eqqumiitsulianut minnerunngitsumillu aasaanerani Vera-lu angallatiminnik nuannarilluakkaminnik angalaarnernut ator­ tarpai. Akerlianilli piniarneq soqutigilinngisaannarpaa. - Uumasut nerisinnaaqaakka, aallaanissaalli inunnut allanut isumagitittarpakka, nammineq oqarneratuut.

Taavalu puigussanngilarput qimminik gravhunde-nik nuannarisa­ qarnera! Atini peqqutigiinnarlugu, Alberth, Vera-p aamma Henriup Nuum­mi angerlarsimaffianni kun­ ngikkormiutut ”inuunngilaq”. Angerlarsimaffimmini kiserlioqqunagu, bronzemik allanillu assigisamisut qiperukkanik ilassaqartuaannarpoq.

Pisortap isumaa naapertorlugu immaqa allaaserisami uani inuttut atugaanit mikisualuttaqarpallaassangaluarpoq, taamatulli pisoqarsinnaasarpoq, Henrik Leth-illi suliassanik aqutseriaasaanut naleq­ quppoq, tassa akisussaaffinnik agguaassinnaanermut ...

Man skal

brænde

for det!

Grønlands Arbejdsgiverforenings direktør og dynamiske omdrejningspunkt, Henrik Leth, fyldte den 14. oktober 50 år. Men det har ikke fået ham til at overveje at sætte tempoet ned. Alder har nemlig kun betydning, hvis man er en rødvin, som han ynder at sige.

Af Finn Jørn Jakobsen

D

viklingen stiller til os som organisation. Ligesom alle andre instanser skal GA tilpasse sig i takt med både globaliseringen og de ændrede vilkår, som fx olie- og mineralindustrierne vil medføre for vores erhvervsstruktur.

Jeg glæder mig i den forbindelse over, at GA oplever en markant fremgang i disse år, og dermed kan tale med endnu større vægt. Det skyldes efter min mening både virksomhedernes indstilling til de førnævnte krav, men også en vilje til at

Ulrik Bang/ BANG.GL

et var med en vis modvilje, at Henrik Leth sagde ja til dette fødselsdagsinterview. Som det vil fremgå, sætter han sager over personer og saglighed over forfængelighed. Men stillet overfor argumentet om, at han jo på erhvervslivets vegne gerne stiller sig frem - og derfor må acceptere en vis interesse for at kigge ind bag direktørfacaden - faldt paraderne lidt efter lidt.

- Men det skal handle mere om

jobbet end mig som privatperson, stillede han som betingelse. - Det er jo ikke Billed Bladet, vi udgiver, understregede han med sin karakteristiske hurtige replik.

Okay, så lad os starte her. Hvordan ser du GA’s rolle i fremtidens Grønland?

- Vi har allerede i dag en central placering, men for mig er der ingen tvivl om, at GA i de kommende år vil få en endnu større rolle i samfundet, siger han. - Hvis vi vel at mærke kan leve op til de krav, som ud-

Jess G. Berthelsen, SIK - Mikael Thinghuus, Royal Greenland - Maliina Abelsen, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq - Naalakkersuisoq for Finanser.

au rora 12 2 0 1 1

15

stå sammen, blandt andet for at styrke erhvervslivets muligheder for at skabe fremgang i samfundet. Og det skyldes ikke mindst en aktiv bestyrelse og en velfungerende lokal struktur. Vores øgede indflydelse hænger også sammen med, at alle nu er klar over, at en markant udvikling af erhvervslivet, især den private sektor, er en forudsætning for at kunne skabe et mere økonomisk selvbærende Grønland. Det peger en række kommissioners analyser samstemmende på, og det er nu også for alvor på den politiske dagsorden.

Fra Københavns Universitet til Grønlands Hjemmestyre Henrik Leth er cand. polit. fra Københavns Universitet og master of negotiations. Han er gift med Inatsisartuts ombudsmand, cand. jur.

Vera Leth. De mødte hinanden under studierne i København, og for Vera, der stammer fra Qullissat, var der aldrig tvivl om, at hun efter sin embedseksamen ville hjem til Grønland og bruge sin uddannelse der.

Og Henrik fulgte gerne med. Det er nu 23 år siden.

Fra 1988 til 1995 var han fuldmægtig, kontorchef og direktør i Grønlands hjemmestyres direktorat for fiskeri. I årene 1995-2007 var han ansat i Royal Greenland. Først som direktør for trawlerdivisionen, derefter som direktør for de grønlandske aktiviteter og efter 1999 som medlem af direktionen og vicekoncernchef i Royal Greenland A/S. Det er ikke nogen hemmelighed, at Henrik Leth ikke ganske frivilligt forlod jobbet som vicekoncernchef i Royal Greenland. Det skete i 2007 i forbindelse med den adm. direktørs exit efter lang tids stigende uenighed mellem det daværende landsstyre og den samlede direktion om strategien for virksomhedens drift. En uenighed, der vakte opsigt

16

au r o r a 12 2011

også udenfor Grønland, da RG i disse år var inde i en periode med positive resultater.

Til gengæld stod et nærmest skræddersyet job som direktør for GA og ventede på Leth, og i dag er han glad for at kunne beskæftige sig med hele det grønlandske erhvervsliv. Oven i købet i en afgørende og udfordrende periode for erhvervslivets og dermed hele landets udvikling. Hvad der i øvrigt siger meget om Henrik Leths rummelige indstilling er, at han ikke har vendt sin eventuelle skuffelse mod RG. Tværtimod har han altid bakket virksomheden 100% op.

- Royal Greenland er en spændende koncern med mange dygtige og engagerede mennesker. Den vil også i de kommende mange år have enorm betydning for Grønland, og man må aldrig lade personlige oplevelser spærre for helhedssynet.

Hvis ikke man kan skelne mellem individuelle særinteresser og overordnede mål, skal man ikke beskæftige sig med væsentlige samfundsanliggender, kommer det med eftertryk.

Udover jobbet som direktør i GA beklæder Henrik Leth en række tillidshverv: Han er formand for bestyrelsen i CSR Greenland, formand for bestyrelsen i Sustainable Fishering Greenland, næstformand i bestyrelsen for Grønlands Statistik, medlem af bestyrelsen for Grønlandsbankens Erhvervsfond og medlem af bestyrelsen for Nuuk TV. Derimod har han for nylig trukket sig ud af bestyrelsen for Icelandic Group Hf efter at en vellykket omstrukturering af den store islandske fiskerikoncern var gennemført.

Mere end et job Aktivitetsniveauet på sekretariatet i Nuuk er et godt udtryk for GA’s rolle. Opgaverne bliver flere og flere efterhånden som medlemstallet stiger, nye initiativer tages og involve-

ringen i samfundet bliver stadig mere bredspektret. Repræsentationen i talrige råd og nævn samt involveringen i nye tiltag som fx Sustainable Fisheries og CSR Greenland stiller øgede krav til både kompetencer og omstillingsparathed.

- Der er ingen tvivl om, at Henrik Leth betyder meget for den profil, som vi lægger vægt på, at GA skal have, fortæller bestyrelsesformanden Henrik Sørensen. - Med hans dynamik og personlighed er han et stort aktiv, der både fagligt, politisk og kommunikationsmæssigt er en gevinst for organisationen. Ja, for hele erhvervslivet i Grønland. At han så heller ikke er specielt kedelig at være sammen med, gør kun samarbejdet endnu bedre, smiler formanden.

Engagement i landets økonomiske og sociale genopretning samt uddannelsespolitikken er væsentlige incitamenter i GA’s arbejde.

Denne holdning gælder alle, fra bestyrelsen til den enkelte medarbejder i sekretariatet. Det falder fint i tråd med Henriks personlige holdninger, da han helt fra studieårene har indset, at et samfund skal have sammenhængskraft, på tværs af økonomiske, politiske og andre særinteresser. At denne sociale indstilling ikke kun gælder i det samfundsmæssige perspektiv, men også kommer til udtryk i hverdagen, bekræftes af hans nærmeste medarbejdere i sekretariatet.

- Vores opgaver som arbejdsgiverorganisation kan naturligvis på mange måder sammenlignes med andre landes interesseorganisationer på arbejdsmarkedet. Men når det er sagt, ar vi her i Grønland nødt til at arbejde ud fra en langt bredere samfundsmæssig tankegang.

Det er i øvrigt en holdning, der ikke udelukkende defineres af bestyrelsen og sekretariatet, men er naturlig for vores medlemsvirksomheder, siger Henrik Leth.

Det er nok en af mange grunde

Udover et fagligt højt aktivitets­niveau lægger Henrik Leth meget vægt på det sociale. Her ses han og Vera (tv) i deres båd på en sejltur med sekretariatets personale.

GA

Suliassarpassuarnik aallussisin­naanermi saniatigut, inuit katerisimaaqatigisin­ naanerat Henrik Leth-ip pingaartitaraa.

Uani takuneqarsin­naavoq Vera-lu (saamerleq) angallamminnik allattoqarfimmi sulisut angalaaqatigigaat.

til, at det er engagerede medarbejdere, der med udgangspunkt i hver deres ansvarsområder arbejder tæt sammen i en travl hverdag på kontoret. Og direktøren går foran. Det passer ham fint at tempoet er højt, når bare der også er plads til den daglige dosis af socialt samvær, spontane indfald og kvikke replikker. Humoristisk sans er en del af Henrik Leths personlighed, og arsenalet af vittigheder er velkendt, når han befinder sig i selskabelig sammenhæng. Hvordan pointerne kan udvikle sig efterhånden, som aftenen skrider frem, vil vi overlade til læsernes fantasi og egner sig ikke alle for gengivelse i et pænt blad som Aurora ...

- Et typisk træk hos Henrik er, at han - uanset hvor travlt han har altid tager sig tid til at interessere sig for sine medmennesker, fortæller hans nærmeste medarbejdere.

- Om det er familie, venner, medarbejdere eller andre i hans store berøringsflade, så er han opmærksom. Hvis han fx ved, at folk er ramt af sygdom, ringer han jævnligt op for at støtte med en interesseret forespørgsel. Den omsorg er typisk for ham, lyder det samstemmende.

- For nylig måtte Vera og Henrik melde afbud til en middag i anledning af Dronningens og Prinsgemalens officielle besøg i Nuuk. Hvad grunden var? At det gennem læn-

gere tid var aftalt, at vi denne lørdag med mænd, koner og børn skulle samles under festlige former i privaten. Og sådan blev det, fortæller sekretariatets stab.

- At have et job, hvor man er med til at præge udviklingen i Grønland, er en gave for mig. Det er er ansvar, jeg tager meget alvorligt, men det gør samtidigt arbejdet særdeles vedkommende. Og det er jo det, det hele handler om, uanset hvilket job, man har. Man skal brænde for det!, siger Henrik Leth.

Med til billedet hører også, at han lægger vægt på dialog og samarbejde. Uanset interessemodsætninger eller konkrete uenigheder om fx politiske beslutninger, må forskelle i synspunkter aldrig blokere for vejen til at indgå kompromisser og finde løsninger. Af samme grund prioriteres GA’s kommunikation med omverdenen højt. - Åbenhed og gennemsigtighed forlanger vi af vores politikere og embedsfolk. Så skal vi naturligvis selv gøre det samme, som han siger.

Talentet for samarbejde skal dog ikke forveksles med konfliktskyhed.

Tværtimod. Henrik Leth går ikke af vejen for at komme med kontante udmeldinger, når han finder det nødvendigt. Det vidner mange skarpe debatindlæg i pressen om. - Ja, naturligvis har vi pligt til at markere GA’s synspunkter og kæmpe for vo-

res interesser, men vi skal gøre det på en måde, der ikke lukker for debatten, understreger han.

Det er trods alt ikke arbejde det hele Henrik Leths interesse for kulinariske oplevelser og gode vine er legendarisk. Han kan underholde et helt selskab med sin viden og erfaringer på det område, ligesom han i øvrigt selv er ferm i et køkken.

Fritiden bruges i på rejser, musik, kunst og ikke mindst sejlture i hans og Veras elskede båd i sommerhalvåret. Derimod har jagt aldrig fanget hans interesse. - Jeg spiser gerne dyrene, men at skyde dem, det har jeg folk til, som han udtrykker det.

Og så må vi ikke glemme kærligheden til gravhunde! Det er ikke kun navnet, der gør, at Alberth lever en kongelig tilværelse i Vera og Henriks hjem i Nuuk. For at han ikke skal føle sig alene i huset, har han selskab af indtil flere artsfæller i bronze og andre materialer.

Måske har der i denne artikel sneget sig lidt for mange private detaljer ind efter direktørens smag, men sådan kan det gå, når man som Henrik Leth ikke er bange for at følge et godt ledelsesmæssigt princip, nemlig at uddelegere ansvar ...

au rora 12 2 0 1 1

17

Education Education Education safety, safety, safety Joining Forces 2011 Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit pillugit ataatsimeersuarnerit nunanit tamanit peqataaffigineqartut annersarilerpaat.

Inuit 300-t missaanniittut nunait 12-neersut ulluni marlunni Katuami peqataapput. Taamaammat ataatsimeersuarnermi tuluttut oqaatsit atorneqarput, kalaallisut qallunaatullu nutserisoqarluni.

Allattoq Ellen Arnskjold

Ulloq atortussiassanik sammisaqarfiusoq Ulloq siulleq atortussiassat immikkut sammineqarput, saqqummiisussatullu ingerlatsiviit qulingiluat pissarsiarineqarnerat iluatsimmat, ilaatigut pingaarnertut oqallisigineqarput, atortussiassanik tunisassiortoqalerpat sanaartornerit na­laanni sulisus­sa­nik, soorlu Kina-miit tikisit­ sisoqarnissaanut inuiaqati­giit inuus­ sutissarsiortullu sunnerneqarnis­ saan­nut piareersarnerit. Saqqummiisulli tamarmik oqariartuutaat tassa: Kalaallit sulisoriniarneqassaqaat, kisianni ”Education, education, edu­ ca­tion” (ilinniagaqarneq) pi­u­ma­sa­ qaa­taasussatut aamma oqaatigineqaqattaarpoq, kiisalu oqariaaseq Mind Set (eqqarsariaatsit) London Minnig-imiit peqataasup, Xiaogang Hu-p erseqqissaatigaa.

18

Cairn-illu Aasianni pilersuisuusup EMJ-Atcon-ip akornanni ukiuni ki­ ngul­lerni marlunni suleqatigiinneq pillugu oqallinnissamik periarfissiilluni. EMJ-Atcon-ip erseqqissaatigai, suliffeqarfiit mikisut pilersuinissartik pillugu soorlu toqqaannartumik ingerlatsivinnik nunanit alla­ neer­sunik isumaqatigiissusiorniar­ ner­­m i unammilligassat. Tassani qup­pernerit minnerpaamik 25-t tuluttut allakkat inatsisitigut piumasaqaatinik imallit atuartariaqarput.

Isumaqatigiinngittoqalissangaluar­ pallu assersuutigalugu Houston-imi imaluunniit London-imi eqqartuussi­ viit aqqutigineqartussaapput, ta­ man­nalu Kalaallit Nunaanni pilersui­ sup aningaasatigut artussavaa.

Taa­m aammat EMJ-Atcon Arctic Base Supply-imik (RAL-ip aamma Maersk/Danbor-ip ingerlatsiviat) suleqatigissallugu isumaqatigiissuteqarfigisimavaa.

Ulloq uuliamik sammisaqarfiusoq

Isumannaallisaaneq, isumannaallisaaneq, isumannaallisaaneq

Ataatsimeersuarnermi ullup aapaa­ ni uulia eqqartorneqarneruvoq,

Nunani tamani isumannaallisaanermi nalinginnaasumik piumasaqaa­

au r o r a 12 2011

taasartut naapertorlugit ineriartortitsinissaq annertuumik pingaaruteqarpoq. Taakkua piumasaqaatit suliariniakkanut ilanngussornissaat, siunissami suliariniakkanut pilersuisuuniaraanni pinngitsoorneqarsinnaanngillat.

Uuliasiorfiit nutaat Kalaallit Nu­ naan­nukaanerat apeqquserneqarsinnaanngilaq. Ukiuni marlussunni tulliuttuni Husky-p aamma Shell-ip pilersaarutitik saqqummiuppaat, kii­ salu Statoil aamma Joining Forcesimi peqataatitaqarluni. Cairn aappagu qillereqqissamaarnersoq, ta­ manit pissanngatigineqarpoq.

Attaveqaqateqartarnermut pitsaanerulerit Taamatut ataatsimeersuartitsinermi pingaarnertut anguniagaavoq, kalaallit suliffeqarfiutaasa imminnut minnerunngitsumillu taakkua ingerlatsivinnik nunanit allaneersunik naa­pitsinissaminnut periarfissinnissaat. Taamaammat taassuma saniatigut oqalugiarnernik nereqatigiinnertalinnik, Kommuneqarfik Ser­ mer­s uup aningaasaliiffigisaanik aaqqissuisoqarpoq.

ellen arnskjold

n

Speeddating, niuerniat ataasiakkaat ataatsimiipallaqattaartarnerisa aqulluarnerisigut attaveqaqateqalersinnaaneq periarfissaqarluartarpoq. Taamatu naapititseqattaartarneq 2009-mi maajimi ataatsimeersuarnermi Future Greenland-imi GA-p aallartippaa, kingornalu inuussutissarsiutit pillugit aaqqissuussisoqartillugu, ingerlatsiviit nunanit allaneersut kalaallit suliffeqarfiutaannik kiisalu kalaallit suliffeqarfiutaasa akornanni attaveqaqatigisartagassarsiornerni periuserineqartalerluni Speeddating, individuelle business-to-busines møder, er en effektiv kontaktformidling, når processen bliver styret effektivt.

Denne disciplin blev introduceret af GA ved en råstofkonference i maj 2009, og er siden anvendt ved flere erhvervsarrangementer for at skabe kontakt mellem udenlandske selskaber og grønlandske virksomheder samt grønlandske virksomheder imellem.

P-t pingasut sammineqarput:

Ataatsimeersuarneq pillugu suleqatigiinneq

• Preparation: Peqataasut allassimafii qimerloorlugit piareer­sar­neq.

• Presence: Peqataaneq pissusilersornerlu. Oqaloqatigiissutit soqutiginerannik oqaloqatigisamut ersersitsisinnaaneq.

• Post event follow up: Visitkort-imik tunniussisut e-mail-erfigikkit.

2010-mili novembarimi ataatsimeer­ suarnermut piareersarnerit pilersaa­ rusiornerillu annertuut ingerlanneqalerput, piviusunngornissaalu qanilliartortillugu aalajangertariaqakkat mikisualuppassuillu aaq­qin­ne­ qartussaallutik. Suleqatigiissin­naa­ nerput iluatsippoq - suleqatigisagullu Kommuneqarfik Sermersuumeersut kiisalu Aatsitassanut pisor-

au rora 12 2 0 1 1

19

E ellen arnskjold

Atortussiassat pillugit apeqqarissaarfigineqartut pi­sa­riaqartunik oqallitsitsipput. Aqutsisoq Martin Breum saamerliuvoq, saamerlerniillu allat ukuullutik: Miningpanelet bidrog med en særdeles relevant debat. Konferencier Martin Breum ses yderst til venstre, og på rækken ses fra venstre: Nicholas Hall (Black Angel), Nick Rose (Avannaa Resources), Ole Ramlau-Hansen (Greenland Minerals & Energy), Flemming Knudsen (Hudson Resources), Jonathan Downes (Ironbark), Xiaogang Hu (London Mining), Dan Bång (Nunaminerals), Gregory Barnes (Tan­br­ eez) og Nick Houghton (True North Gems).

taqarfimmeersut qutsavigerusuppakka.

Naggataarutaasumik ilasseqati­ giinnermi qaqugu Joining Forcesitut ittumik ataatsimeersuartoqassanersoq amerlasuunit apeqqutigineqaqattaarpoq. Ingerlasimaneranik nalilersuileruttorpugut, ataatsimulli isigalugu peqataasut iluarusuttut qularnanngilaq, amerlaqisullu ataatsimeersuarnerup pilersaarusirosimanera ingerlanneqarneralu ner­sualarpaat. Nersualaarneqarnerput qujagaarput, tullianillu aaqqissuinissatsinnut nukissaqaatigissallutigu.

Arctic Dialogue - suut pisariaqartinneqarpat?

Ilisimatusarfik, Joining Forces-imi sammineqartunut tunngalluinnartumik kinguninnguatigut aaqqissuivoq. Tassani GA-miit ilaatigut Bent Sørensen saqqummiilluni, am-

20

au r o r a 12 2011

masumik tusarniaasarnerit eq­qar­ torpai, ataanilu atsiortup ilinniar­ titaanerup ataatsimutn isigilugu qaf­ fanneqartariaqarnera pillugu saq­ qum­miisaoq.

GA nunanut allanut angalatitsi­ gaa­ngat, makkua piumasaqaataa­ nerat erseqqissarneqartuartarpoq: • Capacity: suut ineriartortinneqarsinnaappat?

• Aqutsineq takorluukkallu qanoq anguniarsinnaanerat: inuiaqatigiinni innuttat tamarmik ammasumik oqallitsinneqarnissaat, kiisalu Namminersorlutik Oqartussani suliffeqarfinnilu pitsaasumik aqutsisoqarnissaa.

• Inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit pisortaqarfiillu ingerlatsiviini, suliffeqarfinni kiisalu inuit ataa­ siakkaarlugit allanngortinneqarnissaannut akuersaartumik piareersimanissaq.

• Aningaasat: aningaasaliisin­ naasoqartariaqarpoq.

Joining Forces-imi ma­lu­giniakkakka pingaar­ nerit imatu naatsumik oqaatigisinnaavakka: Inuussutissarsiortut assigiinngitsutigut peqataariarsinnaanertik pisariaqartippaat: Suliffeqarfiit ilaat i­kittunnguungaluit - toqqaannartumik uuliasiorfinnik aatsitassarsiorfin­ nillu pilersuerusupput. Allat - amer­ la­nerungaartut - toqqaannan­ngik­ ka­luamik pilersuisoorusupput. Sulilu amerlanerit allarluinnarnik sulia­ qarlutik kiffartuusserusupput, soor­ lu taxa-tillit, nujalerisut, mekanikerit, akunnittarfiit il. il. Kikkut tamarmik suliffeqalersinnaapput - pigin­naan­ ngorsartoqartariaqarporli, soorlu oqaatsit, isumannaallisaanerit, to­ rer­sumik sullisisinaanerit, kiffartuussisinnaanermut paasissutissat allallu eqqarsaatigalugit. Kalaallit Nunaanni sunilluunniit sulia­qartartut tamarmik pisariaqartitaat.

Education Education Education safety, safety, safety

Joining Forces 2011 udviklede sig til at blive den største internationale erhvervskonference i Grønland. Katuaq husede omkring 300 deltagere fra 12 lande i de to dage. Derfor var konferencesproget engelsk men med mulighed for tolkning til grønlandsk og dansk.

Af Ellen Arnskjold

Mineraldag Første dag havde fokus på mineraler, hvor det var lykkedes at samle hele 9 selskaber i et panel, hvor en af hoveddiskussionerne drejede sig om den mentale forberedelse af befolkningen og erhvervslivet i relation til de forandringer, som vil indtræffe, når mineprojekterne i anlægsfaserne tilkalder arbejdskraft fra fx Kina.

Panelets konklusion var dog entydig: Der vil være kamp om den grønlandske arbejdskraft, men ”Education, education, education” var fortsat et af de gennemgående temaer, og begrebet Mind Set blev understreget af repræsentanten fra London Minnig, Xiaogang Hu.

Oliedag Konferencens anden dag drejede sig primært om olie, og åbnede med en god dialog mellem Cairn og lokalleverandøren EMJ-Atcon, Aasiaat, vedr. deres samarbejde gennem to efterforskningssæsoner. EMJ-Atcon fremhævede udfordringerne for små leverandører, fx når en kontrakt skal indgås direkte med det udenlandske selskab. Der følger mindst 25 tætskrevne engelsksprogede si-

der med juridiske betingelser. Ved eventuelle uoverensstemmelser skal der føres retssag i fx Houston eller London, hvilket vil være økonomisk uoverskueligt for den grønlandske leverandør. Dette forhold har EMJ-Atcon valgt at løse ved at indgå deres aftaler via Arctic Base Supply (et RAL og Maersk/Danbor selskab).

Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed Vigtigheden af at opbygge en effektiv sikkerhedskultur efter international standard er et helt afgørende tema. At kunne dokumentere sådanne indarbejdede standarder er ganske enkelt en forudsætning for at kunne komme i betragtning som samarbejdspartner ved de kommende projekter i disse brancher.

Det er et faktum, at nye olieefterforskningsselskaber er på vej til Grønland. Både Husky og Shell fremlagde på konferencen deres planer for de kommende par års aktiviteter, og desuden var Statoil også repræsenteret på Joining Forces.

Alle venter spændt på Cairns udmeldinger om, hvorvidt de kommer igen næste år.

Bliv en bedre netværker Et af de væsentligste formål med at afholde konferencer på dette niveau er naturligvis at give grønlandske virksomheder lejlighed til at møde hinanden - og ikke mindst skabe kontakter til de internationale selskaber. Derfor var der lavet et særarrangement med et foredrag og grønlandsk buffet - sponsoreret og arrangeret af Kommuneqarfik Sermersooq.

Det drejede sig omkring de tre P´er: • Preparation: Forberedelse ved at se deltagerlister igennem.

• Presence: Tilstedeværende og adfærd. Evnen til at vise interesse for dem, man taler med.

• Post event follow up: Send fx e-mail til dem, man har fået visitkort af.

au rora 12 2 0 1 1

21

ellen arnskjold

Akunnerit pingasut ingerlaneranni ataatsimiinnerit 360-it! Minutsit qulikkaarlugit GA-p siarnga sianeraangat, ataatsimeeqatissap tullia orninneqartussanngortarpoq.

22

360 møder på tre timer!

GA’s mødeklokke gav besked hver 10. minut om, at ny møderunde skulle begynde

Samarbejdet om konferencen

Arctic Dialogue hvad skal der til?

Siden november 2010 har den omfattende planlægning og tilrettelæggelse af konferencen været i fuld gang, med stigende intensitet efterhånden som vi nærmede os tidspunkterne, hvor de afgørende beslutninger og utallige praktiske detaljer skulle falde på plads. Målet med at samle kræfterne lykkedes - og jeg vil gerne sige tak til samarbejdspartnerne i Kommuneqarfik Sermersooq og Råstofdirektoratet.

Mange spurgte under den afsluttende reception, hvornår næste Joining Forces konference vil blive afholdt. Evalueringen foregår i øjeblikket, men der er ikke tvivl om, at der var en generel stor tilfredshed blandt deltagerne, som også udtrykte, at de var imponerede over konferencens tilrettelæggelse og gennemførelse. Den ros tager vi gerne imod, og vil bruge den som inspiration og brændstof til næste gang.

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, havde arrangeret en tilstødende konference over nogle af temaerne fra Joining Forces. Her deltog GA bl.a. med oplæg, hvor Bent Sørensen talte om åbenhed i høringsprocesser og undertegnede talte om de fremtidige uddannelsesbehov, der skal hæves generelt.

Når GA har deltaget på internationale delegationsrejser, får vi altid at vide, at der kræves følgende: • Capacity: hvad er muligt at udbygge?

• Lederskab og hvordan forventninger ”administreres”: Behov for åben debat i hele befolkningen og lederskab i både selvstyret og i virksomhederne.

• Indstilling om at ville forandringer, både i samfundet som helhed og i den offentlige forvaltning, i virksomhederne og individuelt som mennesker.

• Kapital: der skal penge til.

au r o r a 12 2011

Hvis jeg kort skal fremhæve nogle hovedindtryk fra Joining Forces må det være følgende: I erhvervslivet er der behov for forskellige tilgangsvinkler: Nogle omend få - virksomheder vil være direkte leverandører til olie- og minebrancherne. Andre - og væsentligt flere - vil være ”relaterede” som underleverandører. Endnu flere virksomheder vil slet ikke arbejde for brancherne, men skal bidrage til, at hjulene fortsat kører rundt, som fx en lang række serviceerhverv som fx taxaer, frisører, mekanikere, hoteller osv. osv. Der vil være jobs til alle - men der er brug for at få tilført kompetencer i form af sprog, sikkerhed, en professionel indstilling, serviceorientering osv. Noget som alle brancher i Grønland har brug for.

CSR Greenland kusanartumik nersornaaserneqarpoq Allattoq Finn Jørn Jakobsen

N

aalagaaffeqatigiinnerup iluani imminut akilersinnaasumik suleriarnissamut immikkut ilisimasalittut Anne Mette ’CSR Professional’imik nersornaaserneqarpoq, tassani unammilertigai nuimasut Annette Stube, A.P. Møller-Mærsk-imi CSRimut pisortaq kiisalu professor Mette Morsing, Copenhagen Business School-imi CSR pillugu qullersaqarfimmi pisortaq.

Jylland-ip kujataani ilisimasanik katersivimmi kulturikkullu qitiu­so­ qar­fimmi Alsion-imi nersornaasiineq ingerlanneqarmat, nunanit allaniit oqalugiartut ilagaat USA-mi præsidentimut tullersortaasimasoq, Al Gore kiisalu Lord Michael Hastings Tuluit Nunaanneersoq. Anne Mette Christiansen-ip nersornaaserneqarnera imatut ilaatigut tun­ ngavilersorneqarpoq: ’Nersornaat CSR Professional, aqqutissiuilluar-

simasunut tunniunneqartarpoq. Kalaallit Nunaanni illit taamatut sulisimavutit. Kalaallit Nunaanni inunnik isumaginninnikkut unammilligassaqarpoq, suliffeqarfiillu namminersortut CSR aqqutigalugu qitiusumik sunneeqataasinnaanerat takutitseqataaffigisimavat’.

- Siullermik tamanna CSR Greenland, Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit, kattuffiit, pisortat kiisalu politikerit suleqatigiilluarnitsinnut uppernarsaataavoq, Anne Mette Christiansen nuannaarluni tulluusimaarlunilu qujaniarluni oqalugiarnermini oqarpoq. - Nersornaasiinerlu Ka­ laal­lit Nunaanni inuiaqatigiinnut akisussaaqataanermut atatillugu suliagut, Danmarkimiit soqutigineqa­qa­ lutillu ataqqiniarneqarnerannut pissutaaqataavoq.

- CSR aallavigalugu suliatta Kalaallit Nunaata avataaniit maluginiarneqarsimanerat, aamma nuanneqaaq, GA-p pisortaa Henrik Leth

GA

Anne Mette Christiansen CSR Greenland-imeersoq ungasinngitsukkut maluginiarneqartaqisumik CSR Awards 2011-mik nersornaaserneqarpoq.

Anne Mette Christiansen.

nersornaasiineq pillugu oqarpoq.

Tamanna aamma suleriaqqinnissatsinnut kajumissaaqataavoq, Anne Mette-lu GA-miit pilluaqqorujussuar­ parput.

Fornem pris til CSR Greenland Anne Mette Christiansen fra CSR Greenland vandt for nylig den prestigefyldte CSR Awards 2011.

Af Finn Jørn Jakobsen

A

nne Mette vandt prisen som rigsfællesskabets mest bæredygtige ekspert i kategorien ’CSR Professional’, og det skete i konkurrence med så prominente navne som Annette Stube, CSR chef i A.P. Møller-Mærsk og professor Mette Morsing, som leder CSR centret ved Copenhagen Business School.

Blandt de internationale talere ved prisoverrækkelsen, der fandt sted i Sønderjyllands viden- og kulturcenter Alsion, var tidligere vicepræsident Al Gore fra USA og Lord Michael Hastings fra Storbritannien.

Prisen til Anne Mette Christiansen

blev bl.a. motiveret på denne måde: ’Kriteriet for vinde CSR Professional prisen er, at man har gjort noget banebrydende. Det har du gjort med dit arbejde i Grønland. Grønland har en række sociale udfordringer, og du har været med til at vise, hvordan den private sektor igennem CSR kan spille en helt central rolle’.

- Det er først og fremmest en anerkendelse af det store arbejde, vi har lavet sammen, CSR Greenland,

Bag CSR Awards står CSR fonden, som bl.a. består af Maarten van Engeland (ISS Danmark), Gitte Seeberg (WWF), Annemarie Meisling (CSR direktør i COWI), Connie Nielsen (skuespiller) og en række andre eksperter inden for samfundsansvar.

de grønlandske virksomheder, organisationer, myndigheder og politikere, siger en glad og stolt Anne Mette Christiansen. - Prisen har samtidig betydet stor interesse og anerkendelse i Danmark for vores arbejde med samfundsansvar i Grønland.

- Det er rart at se, at vores CSR indsats også er synlig udenfor landets grænser, siger GA’s direktør Henrik Leth i en kommentar til prisen. Det er et godt incitament til at arbejde videre, og fra GA siger vi et stort tillykke til Anne Mette.

CSR Award-imik ingerlatsisuuvoq aningaasaateqarfik, CSR fonden, ilaatigut makkunannga ilaa­ sortaqartoq, Maarten van Engeland (ISS Danmark), Gitte Seeberg (WWF), Annemarie Meisling (COWI-mi CSR pillugu pisortaq), Connie Nielsen (isiginnaartitsisartoq) allallu akisusau rora 12inuiaqatigiinni 2011 23 saaqataaneq pillugu immikkut ilisimasallit.

ellen arnskjold

Uuliasiorfinniit soqutiginnittorpassuit takkussuutinngineranni, Kalaallit Nunaanneersut saqqummersitsivissaat piareersarneqarpoq.

Den grønlandske stand gøres klar til invasionen fra de mange interesserede olieselskaber.

Kangerlussuarmiit aallannginnitsinni peqataasut paasissutissinneqartut.

Briefing af delegationen inden afrejsen fra Kangerlussuaq.

Aberdeen-imi

atassuteqarfiit pingaarutillit Nunani tamani uuliasiorneq pillugu aaqqissuussat pingaaruteqarnerpaat ilaat, ukiut tamaasa Aberdeen-imi ingerlanneqartarpoq. Kalaallit Nunaanniit inuussutissarsiorneq pillugu aallartitat soorunami taanna peqataaffigaat.

Allattoq Ellen Arnskjold

2

011-mi ukiup ingerlanerani GAp suliai avammut sammisut nukinnik annertuumik piumasaqarfiusimapput, ukiunili makkunani Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermi soqutigisaqarfiit annertoorujussuit malinnaaffigisinnaaniarlugit tamanna pisariaqarluinnartutut isigaarput.

Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit 15-it sinniisui septembarimi taamaammat Aberdeen-imi nunanit tamaneersunik uulia pillugu ataatsimeersuarnermut saqqummersitsinermullu, Offshor Europe-mut peqataajartorput. Tassanilu aaqqissuussat soqutiginarnerit angumerisinnaaniarlugit, peqataanissaq sioqqullugu aamma piareersaasoqartariaqarsimavoq. Saqqummersitsinermimi 1.500-t saqqummersitsisoqarpoq, ullullu pingasut ingerlaneranni 30.000-it sinnerlugit takusaallutik.

Kalaallit Nunaannit saqqummersitsivik GA-mi ilaasortat arlallit kaammattuinerisigut, Offshore Europe-mi Ka-

24

au r o r a 12 2011

laallit Nunaanneersut ataatsimut saqqummersitsiveqartinneqarput.

Qujanartumillu taanna assigiin­ngit­ sunit immikkut soqutigisalinnit takusarneqarluarpoq, attaveqaqatigisinnaasallu amerlaqisut naapinneqarlutik. Ileqquusutut saqqummersitsivimmi inuit attaveqarfissaminnik naapeqatigiiffigisinnaasaat Happy Hour aaqqissuunneqarpoq. Niuernikkut attaveqarfiit qaaqquneqareersimasut ataatsimeersuarnermilu qaaqqusimasat tassani akunnerit marluk ingerlaneranni viinninik tamulugassanillu sassaalliiffigineqarput.

Ataatsimiinnerpassuit pingaarutillit ilagaat, akuersissuteqartartut inger­latsiviat Fpal - kattuffiup taas­ su­ma uuliasiortunut pilersuisussat piginnaasaat misissorlugit akuersissutigisarpaat. Maannakkullu pisut pillugit soqutiginarluinnartumik Shell saqqummiivoq, ukiunilu tulliut­ tuni Kalaallit Nunaanni suliarerusutani, minnerunngitsumik Qaanaap eqqaani ukioq manna misissueq­ qaar­nini pillugu saqqummiullugu.

Timmisartumut Cairn-ip attartortittagaanut ilaalluta Kangerlussuarmiit Edinburgh-iliarsinnaagallartillu-

ta Aberdeen-imullu bussersin­naa­ nitsigut, angalanermut aningaasartuutit malunnartumik annikillisarneqarput.

Qanorluunniilli ikkaluarpat, sin­nii­ suutitat taamatut angalaqatigiittarnerat assigiinngitsutigut iluaqutaalluartarput. Minnerunngitsumik nu­ na­ni allani uuliasiornerit aallartisarnerannit misilittagarineqartut taa­ ma­tut paasisaqarfiusinnaammata.

Taamatut siunnersuutit iluaqutigilluarsinnaasagut pissarsiarisarpagut, soorunalumi aamma oqarfigine­ qartarluta, Kalaallit Nunaanni nammineq misilittagaqartariaqartugut.

Pingaarnersaavorli suliffeqarfiit peqataatitallit ingerlatsivinnik nunanit tamaneersunik, Kalaallit Nu­ naan­ni sulinissaminnik pilersaaruteqartunik naapitsinissaat. Ingerlatsiviit tamakkua Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermi pissutsit annikitsualuttaat ilanngullugit paasisaqarusuttupilussuupput, kiisalu suliffeqarfiit, attaveqarniarnermi periarfissat kiisalu pisortat pillugit paa­ sisaqarnissartik annertuumik so­qu­ tigalugu.

ellen arnskjold

Happy-hour receptionen på den grønlandske stand blev et tilløbsstykke.

Kalaallit Nunaanneersut saqqummersitsivianni Happy-hour-mi ilasseqatigiinneq ornigarneqaarluarpoq.

Vigtige kontakter i Aberdeen Et af de vigtigste arrangementer indenfor den internationale olieindustri, foregår hvert år i Aberdeen. Selvfølgelig var en erhvervsdelegation fra Grønland med.

Af Ellen Arnskjold

2

011 har været et år, hvor GA’s udadrettede aktiviteter har krævet mange ressourcer, men det er et højt prioriteret område at have fingeren på pulsen i disse år, hvor enorme interesser står på spil for det grønlandske erhvervsliv.

I september drog 15 grønlandske virksomheder derfor til Aberdeen for at deltage i den internationale oliekonference og udstilling, Offshore Europe. Også her drejede det sig om, at vi skulle forberede rejsen gennem et godt forarbejde, så det var muligt at prioritere de vigtigste aktiviteter. Messen havde nemlig ikke mindre 1.500 udstillere og trak mere end 30.000 besøgende på de tre dage, som udstillingen varede.

Den grønlandske stand Efter opfordring fra flere medlemmer havde GA tilrettelagt og opbyg-

get en fællesstand på Offshore Europe. Den blev heldigvis besøgt af rigtig mange branchefolk fra hele verden, og mange kontakter blev knyttet. Traditionen tro var der indlagt en social netværksmulighed med Happy Hour på standen. I to timer blev der budt på vin og snacks til forretningsforbindelser, som enten var adviseret på forhånd eller som var blevet inviteret i løbet af messen/konferencen.

Blandt de mange vigtige møder kan nævnes akkrediteringsselskabet Fpal - en organisation, som screener leverandørvirksomheder til oliebranchen. Der var også en særdeles aktuel præsentation af Shell, som løftede sløret for deres planer for aktiviteterne i Grønland de kommende år, ikke mindst dette års forundersøgelser ved Qaanaq.

Transportmuligheden med Cairns charterfly fra Kangerlussuaq til Edinburgh med tilsluttende bustransport til Aberdeen gjorde, at rej-

seudgifterne blev reduceret væsentligt for en del af deltagerne fra Grønland.

Men under alle omstændigheder er disse delegationsrejser meget nyttige af flere grunde. Ikke mindst fordi vi får indblik i andre landes erfaringer med at opbygge en olieindustri. Der kommer på den måde mange gode og værdifulde råd, men naturligvis med pointen om, at vi i Grønland skal drage vores egne erfaringer.

Men vigtigst er, at vores deltagende virksomheder får mulighed for at træffe de internationale selskaber, som er på vej til Grønland. Disse selskaber har stort behov for at danne sig detaljerede indtryk af, hvad det grønlandske erhvervsliv har at byde ind med, og der er stor interesse for at tilegne sig viden om både vores virksomheder, infrastruktur og myndigheder.

au rora 12 2 0 1 1

25

Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut kalaallit meerartaat ikiorneqarput Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit meeqqat pillugit suliniaqatigiit suleqatiginissaannik isumaqatigiissuteqartartut amerliartuinnartut assigalugit Stark suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusiorsimavoq, isumaqatigiissuteqartut tamarmik iluaqutissaannik.

Allattoq Anne Mette Christiansen, CSR Greenland - STARK Grønlandip peqatigiiffik MI/BB, Meeqqat Inuunerissut, taak­ kulu najukkani suliniutaat nuannarilersimavaat, taama oqarpoq qisuerniarfimmi pisortaq Poul Erik Nørnberg. – Najukkami suliniaqatigiiffiupput pikkorissunik inuttallit, tapersersorusuppavullu.

STARK Grønlandip CRS tunngavigalugu sulinissamut anguniagassaminik pimoorussilluni oqaasertalersuileruttortoq suliniut aarlarni­ sarneqalersimavoq, Future Greenland-imili marsimi peqataareernerup kingorna aqutsisut aalajangersimapput CSR tunngavigalugu suliniuteqarneq nukittorsarneqassasoq.

Meeqqat pillugit suliniaqatigiiffimmut suliffeqarfiup tunissutaasa niuertarfiutitsinnut attuumassuteqarnissat aallaqqaataaniilli pi­ ngaar­tissimavarput. – Taamaalilluta isumassarsivugut matuersaat ataaseq tunigaangatsigu koruuni ataaseq tunissutigisassallutigu.

Ukiup ataatsip ingerlanerani ani­ ngaasarpaalunngorsinnaapput, aammalu tunisatta tunissutittalu toqqaannartumik imminnut atas­su­

teqarnerat nuannaraarput, Poul Erik Nørnberg oqarpoq. – Matuersaatit 20.000-it tunineqarput, taa­ maa­lilluta MI/BB-mut, Meeqqat Inuunerissunut, 2010-mi 20.000 koruunit tunissutigaavut.

- Matuersaatit aallaavigalugit sulinerput ingerlallualermat, suli annertunerusumik iliuuseqarusulerpugut. Taamaattumik aningaasanik amerlanerusunik katersuisinnaassagutta suliniutissatsinnik nutaanik nassaarsiortariaqarpugut, Poul Erik Nørnberg nangippoq. Taanna oqarpoq siornatigut Stark puussianik plastik-imit sanaanik akeqan­ ngitsumik pisinianut tunniussuisarsimallutik. Avatangiisilli pillugit tamatuminnga killilersimaarinninnissaq kissaatigalugu isumassarsi­vu­ gut puussiaq plastik-imit sanaaq ataaseq 2,50 koruuninik akilersittalerniarlugu, taakkulu akiat tamaat MI/BB-mut, Meeqqat Inuunerissunut, tunniuttarniarlugu. Taamaaliorneq avatangiisinut taamatuttaaq inooqatigiinnikkut ineriartortitsinissamut iluaqutaassaaq, taanna er­ seq­qississaavoq.

Meeqqat pillugit suliniaqatigiiffimmut tunissutigineqartartut suli amerlanerusunngortinniarlugit, nioqqutissanik pilersuisut kalaallinut

Kalaallit suliffeqarfiutaasa CSR tunngavigalugu suliniuteqarnerannut ilaatillugu suliffeqarfiit kajumissutsiminnillu suliniaqatigiiffiit suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqartarnerat siaruariartuinnarpoq. Suleqatigiinniarlutik isumaqatigiissuteqarsimasut suliniutigisartagaat assigiinngillat taamaalillunilu aamma suliffeqarfiit sunik tunissuteqartarnerat assigiinnani, eqqar­saa­ taavorli suleqatigiinneq piffissami sivisinerusumi inger­ lassasoq, ataasiaannarluni tunissuteqarnermut taarsiullugu. Suleqatigiinniarlutik isumaqatigiissimasut amerlasuutigut – suliniaqatigiiffinnut aningaasaliinerit saniatigut – piginnaanernik, allaffinnik imaluunniit alla­ au r o r a 12 2011 26

pisisartunut annertuumik attuumassuteqartut STARK Grønlandip suleqatigalugit MI/BB-mut, Meeq­ qat Inuunerissunut aningaasar­ paal­u nnik tunissuteqarsimavoq.

Isumaqatigiissutigineqarpoq nioqqutissanik pilersuisut STARK Grønland aqqutigalugu tunissuteqarnermikkut Kalaallit Nunaanni ersarinnerulernissaat. Ataqatigiissaarineq STARK Grønlandip isumagaa, tamatumalu kinguneraa MI/BB-p, Meeqqat Inuunerissut suliniarnermini atugassaanik ani­ ngaasanik suli amerlanernik tunissuteqarsimaneq.

Suleqatigiinnerli MI/BB-ginnarput, Meeqqat Inuunerissunuinnaq iluaqutaanngilaq aammali STARK Grønland-imut iluaqutaalluni. – Najukkami suliffeqarfittut najukkami pissutsinut akulerulluarsimasutut immitsinnut isigaagut inuiaqatigiillu ineriartortinneqarnerannut suleqataarusulluta. Taamaattumik isumaqarpugut CSR Greenland pisisartunut taamatuutaaq aamma sulisunut pitsaasunik misigisaqartitsisuusoq taamaalillunilu aamma malunnaatilimmik allanngueqa­ taanermut peqataalluni, Poul Erik Nørnberg naggasiivoq.

tigut ikiuinernik imaqarsinnaapput, soorlu aamma suliniutinut naleqquttutut isigisanut suliffeqarfiup sulisui atugassanngortinneqarsinnaasartut.

Kalaallit Nunaanni suleqatigiinnissamik isumaqatigiissimasut allat tassaapput: • Røde Korsi aamma Brugseni • Nanu aamma Kujataani Brugseni • Meeqqat Inuunerissut aamma Royal Arctic Line • Røde Korsi aamma Arctic Umiaq Line Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiornissamut uani isumassarsiorsinnaavutit www.csr.gl

Stark

Najukkami suliffeqarfittut najukkami pissutsinut akulerulluarsimasutut immitsinnut isigaagut inuiaqatigiillu ineriartortinneqarnerannut suleqataarusulluta, taama oqarpoq qisuerniarfimmi pisortaq Poul Erik Nørnberg, STARK Grønland.

Vi ser os selv som en lokal virksomhed med en stærk lokal forankring og vil gerne bidrage til samfundsudviklingen, siger trælastdirektør Poul Erik Nørnberg fra STARK Grønland.

Partnerskaber hjælper

grønlandske børn Stark er en af efterhånden mange virksomheder i Grønland, der har lavet et partnerskab med en børneorganisation til gavn for begge partner.

Af Anne Mette Christiansen, CSR Greenland - STARK Grønland har fattet sympati for foreningen MI/BB, Bedre Børneliv og deres lokale projekter, fortæller trælastdirektør Poul Erik Nørnberg. - De er en lokal organisation med dygtige folk, og det vil vi gerne støtte.

Projektet var så småt startet op inden STARK Grønland for alvor fik sat ord på sin CSR politik, men efter deltagelse i Future Greenland konferencen i marts, har ledelsen besluttet at styrke CSR indsatsen.

Det var fra starten vigtigt, at virksomhedens donation til børneorganisationen var knyttet an til forretningen. - Det gav os idéen til at donere 1 kr. for hver nøgle, vi sælger.

Det bliver til en hel del på et år, og vi kan godt lide ideen om, at der er en direkte sammenhæng mellem salg og vores donation, fortæller Poul Erik Nørnberg. - Det blev til ca.

20.000 nøgler og altså dermed 20.000 kr. til MI/BB, Bedre Børneliv i 2010.

- Da vi var kommet godt i gang med nøglerne, ville vi egentlig godt

gøre noget mere. Derfor måtte vi finde på noget nyt for at kunne samle flere penge ind, fortsætter Poul Erik Nørnberg. Han fortæller, at Stark tidligere har uddelt gratis plastikposer til kunderne. Ud fra et miljømæssigt ønske om at begrænse dette, fik vi idéen til, at tage 2,50 kr. pr. plasticpose, som så går ubeskåret til MI/BB, Bedre Børneliv.

Det giver mening både for miljøet og for den sociale udvikling, understreger han.

For at gøre donationen til børneorganisationen endnu større, har STARK Grønland i samarbejde med de leverandører, som har stor tilknytning til det grønlandske marked, doneret et større beløb til MI/ BB, Bedre Børneliv. Aftalen er, at leverandørerne dermed får mere synlighed i Grønland gennem STARK Grønland for deres donation. STARK Grønland står for koordineringen, og det har resulteret i en betydelig ekstra donation til MI/ BB, Bedre Børnelivs arbejde.

Det er dog ikke kun MI/BB, Bedre Børneliv, der får noget ud af samarbejdet, det gør STARK Grønland også. - Vi ser os selv som en

lokal virksomhed med en stærk lokal forankring og vil gerne bidrage til samfundsudviklingen. Derfor tror vi på, at CSR Greenland er med til at give både kunder og medarbejder en god oplevelse og dermed kan være med til at gøre en forskel, slutter Poul Erik Nørnberg.

Partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer bliver stadig mere udbredte som en del af de grønlandske virksomheders CSR indsats. Det er forskelligt fra partnerskab til partnerskab hvad virksomheden leverer, men tanken er, at det er et længerevarende samarbejde frem for bare en enkeltstående donation. Partnerskaber kan ofte - ud over at give penge til organisationen - handle om at stille kompetencer, kontorplads eller anden hjælp til rådighed, ligesom virksomhedens medarbejdere ofte involveres i relevante projekter.

Andre eksempler på partnerskaber i Grønland er: • Røde Kors og Brugseni • Nanu Børn og Brugseni i Sydgrønland • Bedre Børneliv og Royal Arctic Line • Røde Kors og Arctic Umiaq Line Du kan finde et forslag til en partnerskabsaftale på www.csr.gl

Sapaatip akunnerata

ataatsip ingerlanerani GA-p aaqqissugai pingasut Canada-miut misilittagaat Joinng Forces sioqqullugu, ataatsimmersuarnermi saqqummiisussat pingaarnerit ilaat, Mark Shrimpton, IBA (industrial Benefit agreements), IBP (industrial benefit plans) kiisalu industrial benefit agreements aamma plans (Tunisassiornermi ani­ ngaasarsiat pillugit isu­ma­qa­ti­giis­ sutit pilersaarutillu) pillugit workshop-ertitsisussatut GA-p qaaq­ quaa. Mark Shrimpton Canada-mi mislittagaqarluarami, tunniusimal­ luni aliikkusersuerpa­laa­tumik ullaap tungaani sammi­sa­qartitsivoq.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq Maliina Abelsen kiisalu SIKmiit, Kanukoka-miit, Aatsitassanut pisortaqarfimmii, Kommuneqarfik Sermersuumiit, Qeqqata Kommu­ ni­aniit aamma Qaasuitsup Kommu­ nianiit tassani peqataasoqarpoq.

Aatsitassarsiorfinnut GA-p ilisaritinnera Ulloq taanna ualikkut GA soqutigisaqaqatigiit kattuffiattut aatsitas­ sar­siorfinnut ilisaritinneqarpoq. Tas­ sunga ilanngullugu aningaa­s a­ qarnermut inuiaqatigiinnullu sunniutit pillugit oqallittoqarpoq.

Taakkua saniatigut, GA inuussutissarsiutit nutaat pillugit paasissutissiisassalluni imminut piumaffiginikuummat, inuussutissarsiutit avam­mut sammisumik ineriartortinneqarnerat pillugu GA paasissutissiissuteqarpoq. Tamanna sinnii­sut

28

au r o r a 12 2011

angalasarnerisigut, niuerneq pillugu periarfissat pillugit, pikkorissartitsisarnikkut, ataatsimeersuartitsisarnikkut kiisalu peqatigiiffiup nalinginnaasumik paasissutis­sii­sarneratigut ingerlanneqarpoq.

Toqqaannartumik toqqaannan­ ngik­­kaluamillu ilaasortanngorsin­ naa­­neq aamma paasissutissiissutigineqarpoq. Assigiinngitsunik sam­ ­misallit peqatigiiffeeraliornissaat pil­ lugu aamma saqqummiiso­qarpoq.

NORA atlantikup avannaani aningaasaqarnikkut periarfissiivoq Joining Forces naammassereermat sapaatip akunnerata tulliani OECDmi aalisarnermut politikki pillugu pisortaq, Carl-Christian Schmidt, Kalaallit Nunaannut tikeraartoq, Nuum­ mi Grønlands­BANKEN-ip kantii­ naani oqalugiarmat, 30-it missaanni peqataasoqarpoq.

Carl-Christian Schmidt NORA-p susassaqarfigisaani, Kalaallit Nu­ naan­ni, Island-imi, Savalimmiuni kiisalu Norge-p sineriaani pissutsit pillugit nalunaarusioqataanikuuvoq.

Nalunaarusiaq nalunaarusio­q a­ taasullu OECD-miit NORA-llu suleqatigineraniit misilittakkani aal­­ laavigalugit, tamaani inuussutis­ sarsiutit ineriartortinnissaannut periarfissat saqqummiuppai. Periarfissat suleqatigiinnikkut Kalaallit Nunaannut annertuumik sunniuteqarsinnaasut.

Carl-Christian Schmidt-ip ilaati-

gut oqaatigaa, aalisakkanik qaleru­ alinnillu tunisassiorneq nunarsuatsinni nerisassanik tunisassiornerit annersarigaat, taamaammallu inerisaanerit isertitallu Kalaallit Nu­ naanni annertusarneqarsinnaasut.

Tamatumanili sineriammut qanittumi aalisartut kinguaarinnit tulliuttunit angusat annertusarnissaannut aqqutissiuussinerisigut aaqqissu­ eq­qinneq pisariaqarpoq. Taamatut angusat annertusarnerisigut ikinnerusunik sulisoqartariaqassaaq, taa­ maaliornikkullu inuussutissarsiutit nutaat sulisussaqartinneqassallutik.

Nunat assigiinngitsut suleqatigiinnerisigut suleqatigiinneq, Kalaallit Nunaannut annertuumik soqutiginarsisinnaasoq pillugu aam­m a oqallittoqarpoq, NORA-llu susassaqarfiini taamatut suliariniakkat iluatsittarsimasut Carl-Christian ­Schmidt-imit saqqummiunneqarlutik.

Oqalugiartitsineq Kalaallit Nu­ naanni Sulisitsisut peqatigiiffiannit, NORA-p Kalaallit Nunaanni immikkoortortaqarfiannit kiisalu GrønlandsBANKEN-imit aaqqissuunneqarpoq.

3 aktuelle

GA-arrangementer på

Canadiske erfaringer Forud for Joinng Forces, havde GA inviteret en af konferencens hovedtalere, Mark Shrimpton, til at holde workshop om IBA (industrial Benefit agreements), IBP (industrial benefit plans) samt om emnet industrial benefit agreements og plans.

Mark Shrimpton har en solid erfaring fra Canada, som han på en engageret og underholdende måde delte ud på denne formiddags workshop.

Blandt deltagerne var naalakkersuisoq for finanser Maliina Abelsen og repræsentanter for blandt andre SIK, Kanukoka, Råstofdirektoratet, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia.

Introduktion til GA for efterforskningsselskaber Samme eftermiddag inviterede GA efterforskningsselskaberne til en introduktion af GA som interesseorganisation. Herunder blev en række økonomiske og samfundsmæssige emner diskuteret.

Desuden informerede GA om den udadrettede erhvervsudviklingsaktivitet, som GA har forpligtet sig til

i forhold til de nye erhverv. En aktivitet, der blandt andet sker gennem delegationsrejser, udgivelse af business catalog, afholdelse af kurser og konferencer samt via organisationens generelle informationsvirksomhed.

Endelig blev der informeret om mulighederne for medlemskab, da der nu både er adgang til direkte medlemskab og associeret medlemskab. Ligeledes blev de kommende tværgående klubber introduceret.

NORA er vejen til nye økonomiske muligheder i den nordatlantiske region Ugen efter Joining Forces fik Grønland besøg af chefen for OECD’s division for fiskeripolitik, Carl-Christian Schmidt, der holdt foredrag ved et offentligt møde for 30 deltagere i GrønlandsBANKENS kantine i Nuuk.

Carl-Christian Schmidt er medforfatter på en rapport om NORAregionen, der består af Grønland, Island, Færøerne og Kyst-Norge. På basis af denne rapport og forfatterens erfaringer fra OECD og NORAsamarbejdet informerede han om regionens erhvervsmæssige poten-

en uge

tiale. Et potentiale, der gennem øget samarbejde kan få stor betydning for Grønland.

Carl-Christian Schmidt sagde blandt andet, at fisk og skaldyr er verdens største fødevareressource og er et af de erhvervsområder, hvor Grønland kan udvide aktiviteterne og indtægterne. Men det kræver en omstrukturering, hvor et generationsskifte i det kystnære fiskeri måske kan bane vejen for større effektivitet. Gennem en sådan effektivisering vil man samtidigt skulle beskæftige færre mennesker, hvorved der kan frigøres arbejdskraft til de nye erhverv. Diskussionen drejede sig i øvrigt om forskellige tværnationale projektmuligheder, der kan blive meget interessante for Grønland, og Carl-Christian Schmidt nævnte flere eksempler på sådanne vellykkede projekter i NORA regionen.

Foredraget var arrangeret af Grønlands Arbejdsgiverforening, NORA’s grønlandske afdeling og GrønlandsBANKEN.

au rora 12 2 0 1 1

29

Sara Lundblad GA-miilerpoq Sara Lundblad 2011-mi septembarip 19-ianni allattoqarfimmi atorfinippoq. Irene Hansen-ip suliaasa ilai akisussaaffigilerpai. Irene, ukiuni qulingiluani atorfeqareerluni, uini Jesper Hansen ISS Danmarkimi atorfinimmat, Danmarkimut nooqatigaa.

S

ara Lundblad oqaluttuari­saa­ nermi attaveqarnermilu bachelor-iuvoq, ukiulli arlallit matuma siorna København-imut ilinniarnini inaariartoramiuk ajoraluartumi nap­ par­simalerami, ilinniakkami naggataa naammassinngiinnarpaa. Maannakkut innarluutilittut aningaasarsiaqarpoq, aningaasarsianili nikisinnagit sapaatip akunneranut akunnerni 12-ini sulisinnaagami, ullup ilaa sulisalerpoq.

- Siliaqannginneq uanga uannut tulluutinngilluinnarpoq, sulisinnaa­ neralu tamaat sulerusuppunga. Taa­ maammat maani GA-mi ulappuffiusumi nukissaqarfiusaqarfigisariaqartumi suleqataalersinnaanera

nuannaarutigeqaara, Sara qungujulluni oqarpoq. - Siornatigut ilaatigut Nukissiorfinni ilinniartitaanermut aqutsisuunikuuvunga, kingullermillu Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisumut allatsitut atorfeqarlunga. Inuiaqatigiinni pissutsit soqutigisariuaannarnikuuakka, sivisujaamullu napparsimareerlunga inuiaqatigiinnut sunniuteqarfiit ilaanni malinnaasinnaaleqqinnera nuannaarutigeqaara. GA-mi assigiinngitsut inissaqartinneqarput, ullormiillun siullermiit maani allaffimmi suleqaterpassuannit pitsaa­ sunit tikilluaqquneqartutut misigisamallunga.

Sara Lundblad Kalaallit Nunaanni

Qaratsmikkut nappaatillit peqatigiiffiat - HjerneSagen i Grønland siulittaaffigaa. Taanna taqqamikkut milittoorsimasut qaratsmikkullu aanaartoorsimasut, ilaqutaasa allallu so­ qu­tiginnittut peqatigiiffigaat. Peqatigiiffik HjerneSagen pinaveersaartitsinermik, katsorsaanermik kiisalu nukittorsartitseqqinnermik kiisalu eqqorneqarsimasut ilaqutaasalu tapersersornerannik suliaqartuuvoq.

Taassuma saniatigut Sara Nuummi afasi-gruppe-mik aallartitseqataanikuuvoq. Tassani qaammammut ataa­siarluni oqariaatsit sungiusarneqartarput.

Sara Lundblad hos GA Sara Lundblad er fra 19. september 2011 ansat i sekretariatet. Hun har overtaget dele af Irene Hansens arbejde. Irene, som har været ansat i ni år, er flyttet til Danmark, da hendes mand, Jesper Hansen, har fået nye udfordringer for ISS Danmark.

30

au r o r a 12 2011

ministersekretær i Departementet for Økonomi og Udenrigsanliggender. Jeg har altid været meget engageret i samfundsforhold, så efter en længere sygdomsperiode er det

NITZ photo

S

ara Lundblad er bachelor i historie og kommunikation, men da hun for nogle år siden rejste til København for at færdiggøre uddannelsen, blev hun desværre syg og måtte opgive at gennemføre sidste del af studiet. Hun får nu invalidepension, men har valgt at arbejde i en deltidsstilling, da det er muligt at arbejde 12 timer om ugen uden at pensionen berøres.

- Det passer slet ikke til mit temperament at være udenfor arbejdsmarkedet, og jeg vil gerne arbejde så meget, jeg kan overkomme. Derfor er jeg meget glad for nu at være en del af den dynamiske ”heksekedel” her hos GA, smiler Sara. - Jeg har tidligere blandt andet arbejdet som uddannelsesleder hos Nukissiorfiit, og mit seneste job var som

dejligt igen at mærke pulsen i et af de samfundsmæssige maskinrum.

GA er en rummelig arbejdsplads, og jeg har fra første dag følt mig meget velkommen blandt de mange gode kollegaer, der er her på kontoret.

Sara Lundblad er formand for HjerneSagen i Grønland. Det er en forening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, deres pårørende og andre interesserede. HjerneSagen arbejder blandt andet for forebyggelse, behandling og genoptræning og for at sikre støtte til de ramte og deres pårørende. Hun er derudover medstifter af en afasi-gruppe i Nuuk. Den mødes en gang om måneden, hvor der trænes og øves mundtlige udtryk.

irirsager.gl

Sara tikilluaqquarput C

and. scient. pol. Sara Bjørn Aaen, 26-nik ukioqarpoq Aalborgillu Universitet-iani ilinniarnikuulluni, maannakkut GA-mi siunnerssuisutut atorfinikkallarluni, allaffeqarfiup anguniagai immikkut ittut suleqa­ taaf­figai.

- Piginnaasatsinnut tapertaasussatut inuusuttunik immikkut ilisimasalinnik saaffiginnittoqartillugu sivikitsumik atorfinitsitsigallartarpugut, GA-mi pisortaq Henrik Leth oqarpoq.

- Ilinniagara pisortat, ingerlatsi­viit kattuffiillu allaffeqarfiinut tunngasu-

uvoq, taamaammat Sulisitsisut Peqatigiiffianni paarlattaanera tunngavissaqaarluarpoq, Sara oqaluttuarpoq. - Taamaalillungalu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit aaqqissuussaaneri inuiaqatigiinnilu pissutsit ilisimasaqarfigilernissaannut periarfissaqarnera uannut iluarluinnaarpoq. Immikkut ilinniagara naammas­ seqqammerpara, aapparalu Nuummi Dronning Ingrid-ip napparsimma­ viani paarlattaasussanngormat ator­fimmut neqeroorfigineqarnera aku­eripallappara. Illoqarfimmi ava­ taanilu periarfissatsialaat paasiar-

torpagut, pinngortitamilu kusanarluinnartumi pisuttuartarlutalu imaatigut angalaartarpugut. PhD-tut atorfininnissara eqqarsaatigaara qanorli pisoqarnissaa takulaaq­qaa­ rusuppara. Imaalluarsinnaavoq sivisunerusumik Kalaallit Nunaanniinnissarput aalajangiukkipput, Sara qungujulluni oqarpoq.

C

and. scient. pol. Sara Bjørn Aaen er indtil 17. december ansat i en midlertidig stilling som konsulent i GA. Hun har siden 18. juli arbejdet med en række specialopgaver, som sekretariatet ønsker at sætte mere fokus på. Sara, der er 26 år og uddannet på Aalborg Universitet, stammer fra Strandby i Vendsyssel. ”Min uddannelse er rettet mod administration i både offentlige myndigheder og institutioner samt organisationer, så et vikariat her hos Grønlands Arbejdsgiverforening er særdeles relevant”, fortæller Sara. ”Jeg har især beskæftiget mig med at belyse de demokratiske høringsprocesser i Grønland, herunder etableringen af Transparency Inter-

national. Desuden er CSR en del af arbejdet, ligesom jeg har været med til at afvikle råstofkonferencen Joining Forces 2011 i september.

Det er alle tiders for mig, at jeg på denne måde fik chancen for at få indblik i både erhvervsstrukturen og samfundsforholdene i Grønland.

Jeg er for nylig blevet færdig med mit speciale, så da min kæreste fik et vikariat på Dronning Ingrids Hospital her i Nuuk, var jeg ikke længe om at springe til, da jeg fik tilbuddet. Mit vikariat hos GA slutter til jul, og jeg overvejer at søge en PhDstilling, men nu må vi se, hvad der sker. Vi er bestemt ikke afvisende for tanken om at tage et længerevarende ophold her i Grønland, smiler Sara.

GA

Goddag og farvel til Sara

au rora 12 2 0 1 1

31

irirsager.gl

2011-mi ilaasortanngortut 38-t

38 nye medlemmer i 2011

Suliffeqarfiutillit Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiannik tapersersuilluarnerat nuannaajallarnnarpoq. Taamaalilluta sunniuteqarnerusinnaalerpugut. 2011-mi qaammatini siullerni qulingiluaniinnaq, suliffeqarfiit 36-t ilaasortanngorput.

Det er glædeligt, at erhvervslivet bakker massivt op om Grønlands Arbejdsgiverforening. Det gør vores indflydelse større.

Alene de første ni måneder i 2011 har 36 virksomheder meldt sig ind.

Aurora-p kingullermik saqqummernerata kingorrna ilaasortanngortut ukua tikilluaqquagut:

• • • • • • •

MR Charter, Nuk Fit & Fun, Nuuk The Glaciershop, Ilulissat COWI A/S, Nuuk Greenlandic Seafood, Narsaq Qeqertaq Fish ApS, Sisimiut Greenland Spring Water ApS, Qeqertaqsuaq

• • • • • • •

Siden sidste udgave af Aurora har vi kunnet byde velkommen til følgende:

KJ Greenland, Ilulissat IT Management, Nuuk Saint-Gobain Distribution Denmark A/S, Nuuk Jannik Christensen, Ilulissat KPMG, Nuuk Nutarsaavik ApS, Nuuk True North Gems Greenland A/S, Nuuk

Atimik allanguineq / Navneforandring: Nuuk Handels- og Erhvervsservice Aps atertaarpoq / er omdøbt til Nuuk Sky Net A/S, Nuuk

Aurora nr. 12 2011 ISSN 1903-9433 Kalaallit Nunaan­ni Sulisitsisut Peqatigiif­fiata naqitertitaa.

Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening.

Aaqqissuisut · Redaktion Henrik Leth (akisuss.), Ellen Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen.

Nutserisoq · Oversætter Tukummeq Qaavigaq, Ulf Fleischer.

Layout irisager.gl.

Naqiterisoq · Tryk Naqitat.

Aurora tullianik saqqummissaaq 2012-mi januarimi.

Næste udgave af Aurora udkommer januar 2012.