AURORA 11

RG billedarkiv

Kal a a llit Nun a a n i S u l i s i t s i s u t P e q at igiiffiata atu a ga ssia a Grø n la n d s A rb e j ds g i v e r f o r e n i n g s MEDLEMS BLAD

nr. 11 j uni 2011

Aalisariutit avataasiortut inuiaqatigiinnut isertitsissutaangaatsiarput Det havgående fiskeri bidrager med betydelige indtægter til samfundet

Kala allit NuNa aNi Suli grø NlaN dS SitS iSut Peqa arbe jdSg iver fore NiNg tigii ffiata atua gaSS iaa S Medl eMSb lad

RG billedaRkiv

Nr. 11 juNi 2011

Aalisariutit av ataasiortut inuiaqatigiin nu isertitsissutaa t ngaatsiarput Det havgåend e bidrager med fiskeri indtægter til betydelige samfundet

Imai | Indhold Aurora 11 · 2011 Suliffeqarfiit minnerit inuiaqatigiinnut atugarissaarfiusunut toqqaviupput.............. 3 Mindre virksomheder er fundamentet for velfærdssamfundet................................ 6 Iluarisimaaneqaqaaq – isornartorsiuinerillu iluaqutaasinnaasut...................................... 8 Stor tilfredshed - og konstruktiv kritik....... 12 Aallartitat ataatsimiinnerat 2011................ 16 Delegeretmøde 2011................................. 22 Aatsitassanik ikummatissanillu suliaqarnermi Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit periarfissaat qanoq pitsanngorsarneqarsinnaappat?.... 27 Hvordan styrkes grønlandske virksomheders muligheder i råstofsektoren?..................... 29 Maajip qaannataani Suliffeqarfik Peqqissoq............................. 30 Sund Arbejds­plads i maj måned............... 31 Ilitsersuisoqarluni sulinermut kommunip aaqqissuussaanut GA suleqataavoq ........ 32 GA er aktiv i den kommunale mentorordning....................... 33 Naalagaaffiit aallartitaat GA-p Københavnimi naapippai........................... 34 GA møder diplomater i København........... 34 Neqerooruteqartitsinermi nangaassuteqaataasunnaasunik atorunnaarsitsineq..................................... 35 Ophævelse af standardforbehold.............. 37 Aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu tunngatillugu GA-p suliariumaagassai............................ 38 Kommende råstofaktiviteter i GA ............. 40 Ilinniartoqalerit........................................... 41 Tag godt imod praktikanter....................... 41 Bent Sørensen tikilluarit............................. 42 Velkommen til Bent Sørensen................... 42 Nuummi nutaanik allattoqarfittaarpoq....... 43 Arctic Business Network har fået nyt sekretariat i Nuuk......................... 43 Allattoqarfik ilanngartuiffigineqassaaq!..... 44 Sekretariatet skal slankes!......................... 44

2

au r o r a 11 2011

Suliffeqarfiit mi atugarissaarfiu Suliffeqarfiit mikisut akunnattumillu angissusillit inuiaqatigiit danskit atugarissaarnerat annaatissavaat, Nunat Avannarliit aningaaseriviisa annersaat Nordea taama nipilimmik nalunaarpoq.

Tamatuma tungaatigut Kalaallit Nunaata Danmarkimi misilittakkat ilinniarfigissappagit, suliffeqarfiit piureersut piorsarnissaannut atugassarititaasut isumannaartariaqarpavut.

Allattoq Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq

S

iunissami Kalaallit Nunaata suna nappatigissavaa? Apeqqut taanna tupinnanngitsumik qinikkat akornanni aammalu suliffeqarfinni inuinnaat akornanni initoorujussuuvoq.

Soorunami Kalaallit Nunaanni atugassarititaasut tunngavissallu aallaavigalugit nalilersuissaagut aalajangiissallutalu, peqqinnartuussaarli nunani allani siunissami inuussutissarsiornikkut aaqqissuussaajumaartussat misissoqqissaassallugit. ” Illuinnarsiortumik suliffeqarferujussuit kisiisa isumalluutiginagit, inuiaqatigiit atugarissaarfiusut annaanneqassappata, suliffeqarfiit mikisut akunnattumillu angissusillit Danmarkip tatigisariaqarpai. Tamatumanilu Danmark allanit assigine-

Aurora nr. 11 2011 ISSN 1903-9433 Kalaallit Nunaan­ni Sulisitsisut Peqatigiif­fiata naqitertitaa.

Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening.

Aaqqissuisut · Redaktion Henrik Leth (akisuss.), Ellen Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen.

Nutserisoq · Oversætter Tukummeq Qaavigaq.

Layout Ivalu Risager.

Naqiterisoq · Tryk Naqitat.

qanngilaq, tassami suliffeqarfiit taakkorpiaat atugarissaarneq pilersissimavaat”, taama oqarpoq Nordeap pisortaasa qullersaat Peter Schütze. GA-p isumaa malillugu taamaattoqarnera Kalaallit Nunaata tungaaniit isigigalugu eqqarsalersitsisorujussuuvoq, tassami inuussutissarsiornikkut aaqqissuussaanitsigut Danmarkimut naleqqiulluta suliffeqarfiit minnerusut amerlanerummata. Allaat ingerlatsiviit angisuut maanna pigisavut, nunani allani uuttutinut naleqqiullugit mikisuupput. Paarlattuanik assersuutigalugu uuliasiornermi ingerlataqartut nunani arlalinnit kattullugit pigineqartut angisoorujussuupput.

Soorunami uuliamik ujarlernerup aatsitassanillu qalluinerup tungaatigut sapinngisatsinnik inuussutissarsiutinik nutaanik aallartitsiniartussaavugut – tamanna inuiaqatigiinnut inuuffigisatsinnut naammaginartumik iluanaarutaasinnaappat aammalu nammineq innuttaaqatitsinnut suliffisanik pilersitsissappat.

Isumaqalersinnatali pisuunngulertornissamut atugarissaarnermullu aqqutit taakku qaninaarsinarnerusut, assersuutit soqutiginartut takoriartigit:

Aalisarneq inuiaqatigiinnut sunik isertitaqaataava?

Ukiuni siuliini pisartutuut avataasiorluni tunisassiorlunilu aalisarnerup inuiaqatigiinnut kalaallinut qanoq naleqarnera pillugu up-

pernarsaatissanik GA pissarsisimavoq. Kisitsisit taakka aalisarnerup pisortat aningaasiviannut toqqaannartumik tunniuttagai erseqqissumik takutippaat. Kisitsisit iluaqutigineqarsinnaapput. Isummiutiinnakkat allanngortinniarlugit aammalu aalisarnermi atugassarititaasut iluarsiniarlugit GA-p sulinera kisiat eqqarsaatiginagu, aammali Kalaallit Nunaata inuussutissarsiutaasa pingaarnersaata aningaasarsiutigineqarnera assersuutigalugu Maniitsumi aatsitsivissami isertitaajumaartussatut naatsorsuutinut naleqqiullugu.

Aalisariutaatillit qulingiluat 2010mi katillugit 213 mio. kr. missiliorlugit akiliisimapput. Malugeqquneqarpoq uani pineqarmata toqqaannarmik isertitat, tassami nioqqutissanik tunisaqartartut angisuut sullillugit nioqqutissanik immikkuualuttunik tunisaqartartut isertitarpassui aammalu sulisut atuinerisigut il.il. isertitarpassuit naatsorsuinermi uani ilanngunneqanngimmata. Kisitsisilli avataasiorluni aalisarnerup pingaaruteqassusianut takussutaalluarsinnaapput.

Ulluni suliffissuit tunisassianik allanik tunisassiortut aallartinnissaasa oqallisaaruttulerfiini pissusissamisuussaaq aalisarnerup ukiumut isertitaqaataasarnera assersuutigalugu Alcoap inuiaqatigiinnut isertitaqaataanissaanut naatsorsuutigineqartunut naleqqiussissalluni.

Sulisut 1.000-it tunisassiornermi sulisorineqassappata akileraarutit

ilanngaatigereerlugit, tunisassiorfiup nassatarisaanik allanik tunisassiornermi sulisut, niuertarfiit il.il. akileraarutaat ilanngullugit, 100 mio. kr. missaanni pisortat aningaasiviannut nakkassapput. Ingerlatsiviit aatsaat akileraarsinnaalissapput ingerlatsivik sinneqartoorluni aallartippat, aatsitsivimmik pilersitsisut annertoorujussuarnik aningaasartuuteqarlutik pilersitisimanerat pissutaalluni, ukiuni amerlasuuni tamatuma pinissaa naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq.

Taamaattumik eqqaasitsissutigissavarput suliffeqarfiutivut suliassanillu assigiinngitsunik suliaqartartut piureersut, ukiuni aggersuni suli piorsaasussaammata atugarissaarnermillu pilersitsisussaallutik.

Suliffeqarfiit nutaat pioreer­ sullu assigiinngitsunik atu­ gassaqassanngillat, Kalaal­ lilli Nunaanni suliffeqarnik­ kut tapertariittussaallutik Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutinik nutaanik pilersitsiniarneq soorunami Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianniit tapersersorparput. Suliniutit tamarmik isertitaqaataasinnaasut piginnaanernillu qaffassaataasinnaasut qujarunnaqaat, suliassaqarfinnullu assigiinngitsunut nutaanut suliffeqarfissat nutaat tikilluaqqunissaannut qilanaarpugut.

Tassungali tunngatilllugu pissutsit arlallit isummerfigisariaqakkavut

au rora 1 1 2 0 1 1

allaaserisaq pingaarneq

innerit inuiaqatigiinnut usunut toqqaviupput

3

au r o r a 11 2011

poq, naak aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsimmi allassimagaluartoq aatsitassarsiornermi Kalaallit suliffeqarfiutai sulisuilu aatsitassarsiornermi suliffissatigut salliunneqartussaasut.

Piumasaqaativut ima paasineqassanngilat suliassaqarfinni nutaani piginnaanerit atorfissaqartinneqartut pigigatsitigit suliassaqarfissani taakkunani sulisuunissarput kissaatigigipput. Tassaliuna kissaatigigipput suliffeqarfiit aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu suliaqaqataasussat inuiaqatigiinni kalaallini pissutsinut akulerutsinnissaat.

Ilisimasat pigiinnarnissaat ineriartortinnissaallu aamma politikkikkut akisussaaffitineqarpot Kalaallit Nunaat aningaasatigut imminut pilersornerulissappat inuussutissarsiummik ingerlataqarneq ilinniagaqassutsimillu qaffassaaneq pinngitsoorneqarsinnaanngillat. Tassunga tunngatillugu ilisimasat Kalaallit Nunaanni pinngortut amerlasuutigut nunamit anninneqartarnerat ajornartorsiutaavoq annertooq. Taamaattumik pingaaruteqarpoq suliffeqarfiit nutaat Kalaallit Nunaanni suliffittut inissittarnissaat, taamaalilluni ilisimasat pisariaqartitat nunami maaniiginnartussanngorlugit. Tunngaviatigut ilisimasat suusinnaapput, apeqqutaatinnagu ikummatissanik aatsitassanillu qalluinermut atatillugu siunnersuisartuunersut imaluunniit teknologimut atortussanik pilersuisuunersut. Tamanna aamma ilinniarusussuseqarnermut iluaqutaasinnaavoq, takusinnaallugu tunisassiorfinni nutaani suliffeqalernissamut periarfissaqartoq.

Aallaavittut naatsorsuutigaarput inatsisit atuuttut, isumaqatigiissutit, malittarisassat atsioqatigiillunilu imaqatigiissutit tamarmik tunisassiorluni sulianut tamanut, avata-

aneersunik sulisoqartunut tamatut tunngaviusumik aamma atuutissasut.

Inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsisip sukanninnginnerusumik nassuiarneqannginnissaa – imaluunniit unioqqutinneqannginnissaa – qulakkeerniarlugu inatsisip malinneqarnerata sukaterivigineqarnissaa anguniarlugu GA-p iliuuseqaqqinnissani eqqarsaatigaa. Taamaaliortoqassanngippat sulianut taakkununnga killiliussanik allanik atorneqarsinnaasunik Naalakkersuisunit ersarissumik nalunaarfigineqartariaqarpugut. Tassunga ilanngullugit malittarisassat sorliit pineqarnerannik nalunaarneq, taamaaliornikkut kalaallit suliffeqarfiutaasa taakkulu sulisuisa siunissami unammillersinnaanissaannut malittarisassat isaterneqalinnginnissaat qulakkeerniarlugu.

Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiummik ingerlataqartut taaneqareersutut mikisunik akunnattumillu angissusilinnik suliffiuteqarput.

Inuaqatigiinnguani suliffeqarfiit taakku oqimaaqatigiissumik ineriartornissaannut tamatuma pingaaruneqarneranik Nordeap misissueqqissaarnera isumaqatigaarput.

Taamaattumik Kalaallit Nunaanni sulisoqarneq ingerlatsivissuarnit nunanit arlalinnit piginneqataaffigineqartunit, immikkut malittarisassaqartinneqarlutik suliaqartunit, uppitinneqassanngilaq.

nitz photo

allaaserisaq pingaarneq 4

nalornissoortitsipput. Taakku ilagaat suliffeqarfiit maannakkut pioreersut naapertuuttumik unammillersinnaassuseqarnissaat – kiisalu suliniummut annertuumut Alcoatut ittumut sulisussanik pisariaqartinneqartunik sulisussarsiniarnissaq.

Sulisussat taakku nammineq piginngilavut, taamaattumik najukkamut aalajangersimasumut tassanngaannartumik amerlasuunillu avataaneersunik inuneriataarnissaata qanoq aaqqiiviginissaa inuiaqatigiittut isummerfigisariaqarparput. Uani pingaaruteqartorujussuuvoq inuiaat allanik nagguillit allamillu inooriaasillit taama annertutigisumik sunniinissaat qanoq piareersimaffigitigineripput. Assersuutitut taaneqarsinnaapput inuiaat Asiameersut uisorernertullusooq ittumik Maniitsumi innuttaasunik marloriaammik amerlisitsisinnaanerat. GA-mulli pingaaruteqarnerpaavoq Kalaallit Nunaanni sulisoqarnikkut aaqqissuusaanerup isaterneqanngissaa qanoq ilillluta qulakkeersinnaaneripput.

Inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu Kalaallit Nunaanni inatsisip, aamma ingerlatseqatigiiffinnit nunanit allaneersunit pisortanit akuerineqarlutik nunatsinni suliaqartunit, malinneqarnissaa uteqattaartumik piumasarisarsimavarput. Ineriartortoqassappat pingaaruteqarluinnarpoq nunami maani unammilleqatigiinnerup naapertuuttumik tunngaveqarnissaa aammalu imminnut nallersuussinnaasumik aningaasartuuteqarnissamut tunngaveqarnissaq. Pissutsit taamaattuaannarsorinngilavut, tassami assersuutigalugu aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsit – aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsimmik nalorninartumik nassuiaaneq tunuliaqutaralugu - tunulliunneqartartoq paasisimavarput, taamaalilluni suliffeqarfiit nunanit allaneersut arlallit suliaqarnissaannik ajornaquteqanngitsumik akuerineqartarlutik. Taama pisoqartar-

Avataasiorluni aalisarneq maannakkorpiaq inuiaqatigiin足 nut annertuumik aningaasanik isaatitseqataavoq.

Tamanna eqqaamassavarput, uuliamik ujarlernernit, aat足 sitassarsiorluni aluminiumillu tunisassiorluni siunissami suliaqarnissanit isertitaajumaartussanik nalilersuinitsinni, pingaarnertut allaaserisamini Henrik Leth allappoq.

au rora 1 1 2 0 1 1

5

Mindre virksomheder er fundamentet for velfærdssamfundet Små og mellemstore virksomheder skal redde det danske velfærdssamfund, lyder det fra Nordens største bank. Hvis Grønland på dette område skal lære af erfaringerne fra Danmark, skal vi sikre vækstvilkårene for vores eksisterende virksomheder.

Af Henrik Leth Direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening

H

vad skal Grønland leve af i fremtiden? Det spørgsmål fylder med god grund meget i både den politiske debat og i diskussionerne folk og folk imellem på vores arbejdspladser. Vi skal naturligvis foretage vurderinger og tage beslutninger ud fra grønlandske vilkår og forudsætninger, men det kan være sundt at kigge på de analyser, der bliver gjort andre steder med hensyn til fremtidens erhvervsstruktur. ” I stedet for ensidigt at satse på store koncerner, skal Danmark sætte sin lid til de mange små og mellemstore virksomheder, hvis velfærdssamfundet skal overleve.

Danmark er enestående ved at have mange af netop disse virksomheder, der har været med til at skabe velfærden”, lyder det fra Nordeas topchef Peter Schütze. Det er efter GA’s mening særdeles tankevækkende betragtninger set i et grønlandsk perspektiv, da vi i endnu højere grad end Danmark har en erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder. Selv vores nuværende, store selskaber er i international målestok små. Derimod er nogle af de kommende operatører i fx oliebranchen multinationale mastodonter.

Naturligvis skal vi gøre hvad vi kan for at få igangsat nye erhvervsaktiviteter inden for olieefterforsk-

6

au r o r a 11 2011

ning og minedrift - hvis det vel at mærke giver et rimeligt afkast til samfundet og arbejdspladser til vores egen befolkning. Men inden vi tror, at disse aktiviteter er hurtige genveje til rigdom og velfærd, kan vi drage en interessant sammenligning:

Hvilke samfundsindtægter bidrager fiskeriet med?

I lighed med tidligere år har GA indhentet dokumentation for det havgående og producerende fiskeris værdi for det grønlandske samfund. Disse tal viser sort på hvidt fiskeriets direkte bidrag til de offentlige kasser. Tallene er nyttige. Ikke alene i GA’s arbejde for at aflive myter og fremme fiskeriets rammevilkår, men også for at kunne sætte Grønlands hovederhvervs økonomiske betydning i forhold til de beregnede indtægter fra fx Alcoas smelteværk i Maniitsoq.

Ni rederier har i 2010 tilsammen betalt ca. 213 millioner. Dette er vel at mærke kun de direkte indtægter, da de betydelige indkomster, der indirekte skabes hos underleverandører og som følge af forbrug fra de ansatte mv. ikke er med i denne opgørelse. Men tallene bør give en forståelse af det havgående fiskeris betydning.

I en tid, hvor alternative industrier diskuteres indgående, kan det være relevant at sammenligne fiskeriets årlige bidrag med de forventede samfundsindtægter fra fx Alcoa.

Såfremt 1.000 medarbejdere er beskæftiget i produktionsfasen, vil det give omkring 100 mio. kr. i netto bidrag til de offentlige kasser, inklusive skatter fra ansatte i følgeindustrier, butikker m.v.. Selskabsskatter vil der ikke blive tale om før selskabet giver overskud, hvilket de gigantiske investeringer forventeligt ikke vil muliggøre i mange år.

Vi vil derfor minde om, at det er vores eksisterende virksomheder og brancher, der også i de kommende år skal skabe de fleste forudsætninger for vækst og velstand.

Nye og nuværende virksomheder skal ikke have forskellige vilkår, men skal supplere hinanden på det grønlandske arbejdsmarked I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi naturligvis positivt indstillet overfor nye erhvervstiltag i Grønland. Alle initiativer, der kan skabe indtægter og udvikle kompetencer, er mere end velkomne, og vi ser frem til at byde nye virksomheder i nye brancher velkomne.

Men der er en række dilemmaer, som vi må forholde os til i den forbindelse. Et par af dem er at sikre fair konkurrence for vores nuværende virksomheder - samt at kunne skaffe den nødvendige arbejdskraft til storskalaprojekter som fx Alcoa. Vi har ikke den arbejdskraft selv, og derfor skal der tages stilling til, hvordan vi som samfund

r

d

En af forudsætningerne for at Grønland kan udvikle en mere selvbærende økonomi er, at der både sker en udvikling af erhvervslivet og en højnelse af uddannelsesniveauet. I den forbindelse er det et stort problem, at den viden, som skabes i Grønland, mange gange forsvinder igen. Det er derfor væsentligt, at nye virksomheder reelt forankres i Grønland, så den nødvendige viden bliver i landet. Det gælder i princippet al viden, uanset om der er tale om rådgivere eller teknologivirksomheder i forbindelse med råstofudviklingen. Det er desuden med til at øge motivationen til at tage en uddannelse, når man kan se, hvilke jobmuligheder de nye industrier kan skabe.

Vi går som udgangspunkt ud fra, at alle nuværende love, overenskomster, regler og aftaler i princippet også skal være gældende for alle kommende industriprojekter, der involverer fremmed arbejdskraft.

For at sikre, at næringsloven ikke gang på gang bliver fortolket lempeligt - for ikke at sige overtrådt vil GA overveje at tage yderligere

e

Fastholdelse og udvikling af viden er også et politisk ansvar

skridt for at få loven håndhævet. I modsat fald skal vi have klare tilkendegivelser fra Naalakkersuisut om, hvordan man vil fastlægge de alternative rammer, der evt. skal være gældende for disse projekter.

Herunder de afgrænsninger, der skal sikre, at vi ikke risikerer at nedbryde de regler, der skal sikre grønlandske virksomheders og deres medarbejderes fremtidige konkurrenceevne.

Det grønlandske erhvervsliv består som nævnt af små og mellemstore virksomheder. Vi er enige med Nordeas analyse af, at disse arbejdspladser er afgørende for en afbalanceret udvikling i et lille samfund. Derfor skal det grønlandske arbejdsmarked ikke løbes over ende af enkelte multinationale koncerner, der opererer på basis af særregler.

au rora 1 1 2 0 1 1

L

de jobs, den nye sektor kræver.

Men som et ønske om at de virksomheder, der skal medvirke i råstofudviklingen, bliver integrerede i det grønlandske samfund.

nitz photo

håndterer en pludselig og stor indvandring i et lokalområde. Det handler om håndhævelse af lov og orden, om sundhedssystemer, om infrastruktur og om sociale forholdsregler. Og det handler i høj grad om, hvor forberedte vi er til at rumme en etnisk og kulturel påvirkning i denne størrelsesordning. Det kan fx dreje sig om en asiatisk befolkningsgruppe, der med et slag vil fordoble Maniitsoqs indbyggertal. Men allermest handler det for GA om, hvordan vi sikrer, at der ikke sker en nedbrydning af principperne på det grønlandske arbejdsmarked.

Vi har gentagne gange stillet krav om, at den grønlandske næringslov skal overholdes, også af de udenlandske virksomheder, der med de offentlige myndigheders velsignelse opererer i Grønland. Det er afgørende for udviklingen, at konkurrencen her i landet er fair og hviler på et sammenligneligt omkostningsniveau. Det mener vi ikke altid er tilfældet, da vi fx kan konstatere, at lovgivningen på råstofområdet tilsidesættes ved, at der - på baggrund af en tvivlsom fortolkning af råstofloven - i flere tilfælde gives fri adgang for udenlandske firmaer.

Dette til trods for, at råstofloven netop foreskriver, at grønlandske virksomheder og deres medarbejderne har fortrinsret til jobbene i mineralsektoren.

Vores krav skal ikke forstås sådan, at vi mener, at vi har de kompetencer, der skal til for at udfylde

e

Det havgående fiskeri bidrager her og nu med betydelige vær­ dier til samfundet.

Det skal vi huske, når vi vurderer mulige, fremtidige indtægter fra nye erhvervs­ aktiviteter som olie­ efterforskning, mine­ drift og aluminiums­ produktion, skriver Henrik Leth i denne lederartikel.

7

Iluarisimaaneqaqaaq – isornartorsiuinerillu iluaqutaasinnaasut Future Greenland 2011 - People Planet Profit – iluatsitsiffiuvoq, tamanna ilaatigut peqataasimasut pitsaasunik nalunaartarnerisigut takuneqarsinnaavoq. Tullissaanulli suut ilikkarpavut?

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

I

nuussutissarsiuteqarneq pillugu GA-p aaqqissugaanik ataatsimiinneq aammaarluni Katuami aaq­ qis­ suussalluartumik aasiit pivoq.

Inuit 300-t sinnerlugit peqataapput, taamalu amerlatigisut peqataanerat danskit inuussutissarsiummik ingerlataqartut nuimanerit ataatsi­ miin­nermilu saqqummiisuusut Mads Øvlisen, Maarten van Engeland Alfred Josefsen-ilu tupigusuutigaat. Suliffeqarfiit GA-mi ilaasortat saniatigut Namminersorlutik Oqartussat kommunillu, amerlasuunik peqataatitaqartut tapersersuilluarput.

GA-p pisortaa Henrik Leth tikilluaqqusinermini ima oqarpoq: - Future Greenland-imi isumassarsiaq 2008-mi pinngorpoq. Suleqatigiittut ataasiusutut sulinissamut GA-mi sulisut pikkorissarnerannut atatillugu ataatsimiinnissanik ineriartortitsineq piareersaanerlu qule­ qu­taritissimavavut. Suliniutit ilua­qu­ taanngitsut nukinnik atuiffigilussinnarnissaat GA-mi nuannarinnginnatsigu, qulequttat taakku asuliinnaq toqqarsimanngilakka, oqaatiginngisannik sinnattoqarama. Isumassarsialli taama piaartigisumik 2009-mi piviusunngornissaa naat­ sor­suutigisimanngikkaluarparput.

Taamalu amerlatigisunit peqataaffigineqarnissaa takorloorsimanngilluinnaraluarlutigu. Maanna aappas­ saa­nik ataatsimiilerpugut, arlaannat­ taluunniit Kalaallit Nunaanni taama angitigisumik pisoqarsinnaanera ilimagisimmanngikkaluarpaat.

Aammami taama amerlatigisunik aningaasaleerusuttoqarsimanngik-

8

au r o r a 11 2011

kaluarpat iluatsitsisimanavianngikkaluarpugut, tassami taama qaffasitsigisumik pitsaassusilimmik ataat­ simiititsineq akisuvoq. Grønlandsbankip Inuussutissarsiutinik siuarsaanissamut aningaasaate­ qar­ fia, Arctic Business Network, Kommuneqarfik Sermersoq aamma Nuuk Transport aningaasatigut tapiisimaput, ISS, Tele Greenland, Air Greenland allallu allatigut tapersersuisimasut. Aningaasaliisut, suliffeqarfiit ilissilu peqataasusi tapersersuinissigut peqataarusussuseq GA-p pisariqarteqisaa anguneqarsinnaasimavoq.

Neriuppunga atatsimiinneq manna – aammalu saqqummiisussat pi­ginnaaneqarluartut pissarsiari­ sin­ naasimasavut – iluaqutigalugit Kalaallit Nunaanni CSR tunngavigalugu sulinerup eqqunniarneqarnera suli sukkanermik ineriartortinneqalissasoq. Nunatta piorsarneqarnerani kikkut tamarmik peqataa­ nissaat pisariaqarpoq. Taamaaliu­ nngikkutta inuussutissarsiutit pioreersut aammalu tunisassiorfissat nutaat sapinngisamik annerpaamik iluaqutiginiagassavut iluaqutigin­ ngit­suusavavut. Annilaarutigaara eq­ qortumik iliunngikkutta ineriartornermi nunami maani innuttaasut isiginnaartuinnaalernissaat, ineriartortitseqataanatillu. Apeqqut taanna naammassisassaq GA-mut pi­ ngaarutilerujussuuvoq, Henrik Leth erseqqissaavoq.

Piffissami sivikitsumi anguniagassarpassuit – annertuumik suliaqarneq 2009-mi ataatsimiinnertulli saq­ qum­miisut aammalu eqimattakku-

utaarluni suliaqarneq paarlakaajaatinneqartussanngorlugit aaqqis­ suus­sisoqarpoq. Aaqqissuussinerup iluani aaqqissuussineerarpassuit Katuap iluani angalaarnersuarmik kinguneqarpoq, ataatsimiiffissatut illup tunniussinnaasai qaa­ ngingajallugit. Sorliit toqqassanerlugit nalunarnerpaavoq, peqataa­ sut ilaat arnaq, illup isuata illuaniit illuanut eqimattakkuutaarluni sulia­ qartuni peqataajartorpoq oqarpoq…

Ullut ingerlanerini sammisat ataa­siakkaarlugit imaqarniliussa­ ga­luaraanni quppernerpassuit ator­tariaqarmata, sammisat qanoq assigiinngisitaartiginerat takutinniarlugu oqalugiarlutik saqqummiussisut, eqimattakkuutaarluni sulinerni aqutsisut ingerlatsisullu, ulluni marlunni uninnatik peqataasut makku taaneqassapput: Maliina Abelsen, Naalakkersuisut - Henrik Leth, GA - Lars Albæk, Christian Stadil og Jane Hahn, EnsoConsult - Mads Øvlisen, ilaatigut makkuninnga suliaqartoq CBS-imi adj.

Professor-iusoq The United Na­ tions Global Compact Board-imilu ilaasortaasoq - Alfred Josefsen, Irma - Maarten van Engeland ISS Trine Thorn, Nordea - Inaluk Brandt, Permagreen - Ansgar Gabrielsen, Norgemi inuusstissarsiornermut mi­ nisteriusimasoq - Anne Mette Christiansen, CSR Greenland - Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq - Minik Rosing, Københavns Universitet aamma Geologisk Museum - Mikael Tinghuus, Royal Greenland - Martin Kvies­ gaard, Grønlandsbanken - Malene Busk, Kunstakademiets Arkitektskole - Peder Munk Pedersen, Po-

Mads Øvlisen, Maarten van Engeland aamma Ansgar Gabrielsen oqallitsitsisoqarmat.

lar Seafood og Sustainable Fisheries - Poul Hededal, Rambøll - Anne Merrild Hansen, Aalborg Universitet, Johannes Kyed, KompetenceKompagniet, Olav Thomsen, Brugseni - Jeremy Brooks, Transparency International - Michael Binzer, Air Greenland - Mads Lumholt, GTE - Henrik Sørensen, GA. Katuap paarlersuani ullup qeq­ qasiornermi Arnannguaq Gerstrøm aliikkusersuivoq ullorlu kingulleq suliqatissarsiorluni ilasseqatigiinnermi tamusseqatigiinnermilu Rasmus Lyberth erinarsoqattaarluni.

Ataatsimiinnermik taama amerlatigisunit peqataaffigineqartumik aaq­qissuusineq ataqatigiissaarinerlu suliassarujussuvoq suarsupparsuit aaqqitassaammata. Aammalumi GA-p allattoqarfiata – ZMeetings ilaatigut suleqatigalugu – aaqqissuussaq ukiup affaa sinnerlugu pilersaarusiorpaat.

Piumaartussatut takor­luuk­ kat. Uppernarsaanerit.

Pisussaaffiit. Minnerun­ ngit­sumillu periarfissat.

- Ataatsimiinnermik naggasiinialerama oqaatsit taakku eqqarsaatinniittut ilagaat, GA-p siulittaasua Henrik Sørensen naggasiigami taa­ ma oqarpoq. – Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiuteqarneq pillugu taama annertutigisumik aammaar­ luni aaqqissuussisoqarnera tulluu-

BANG.GL

Professor Minik Rosing holdt et både underholdende og tanke­ vækkende indlæg om Grønlands placering i den geologiske historie.

BANG.GL

Mads Øvlisen, Maarten van Engeland og Ansgar Gabrielsen i paneldebatten.

Professori Minik Rosing qiimmallannartumik eqqarsalertitsisumillu Kalaallit Nunaata sannaata oqaluttuarisaanera pillugit oqalugiarpoq.

simaarutigalugu oqaatigissavara.

Ullut ingerlanissaasa imassaat taa­ ma pingaaruteqartigisunit peqa­ taaf­figineqartussaq aqqissuutissallugu imaannaanngitsuuvoq. Taama akimmiffeqanngitsigisumik ullut inger­lanissaat isumaginiassallugu imaannaanngitsuuvoq. Minnerun­ ngitsumillu qulequttamut Kalaallit Nunaanni nutaajusumut peqa­ taa­ sunik ataatsimoortitsiniarneq iluatsissimammat.

Mads Øvlisenip, inuup taama piginnaaneqartigisup ataatsimiinneq ilumoorluni tupigusuutigalugu qinnuigineqarnani oqarfigimmatigut anguniakkatsinnik uniuivallaarsimagunarnata paasivarput, ilan­ ngul­lugulu oqaatigalugu ataatsimiinnermi peqataanermigut Kalaallit Nunaanni pissutsit siornatigut ili­ ma­saqarfigisimanngisani ilisimasa­ qarfigilersimallugut.

Apeqqutit naam­massisassat arlallit pingaartillugit sammisassatut toqqarsimasa­ vut nassuiarneqarsimapput. Sammivinnit assigiinngitsunit isigalugit assigiinngitsunullu sammiveqartillugit inunniit piginnaanilinnit nassuiarneqarsimapput, assigiin­ngit­ sunillu periusaqarlutik misilittakkaminnik takorluukkaminnillu aggu­ aasimapput.

Uanga nammineq CSR ukiuni arlalinni tiguartiffigisimavara, sammisarlu taanna pillugu amerlasuunik eqqarsaasersuuteqarsimallu­ nga. Ullulli ataatsimiiffiusut marluk

ingerlaneranni uppernarsivara CSR Kalaallit Nunaanni sammissallugu qanoq pingaartigisoq. Siunissami unammilleqatigiilluni ingerlatsilernissami nammineq suliffiutillit inissisimalernissaat piinnarnagu – inui­ aqatigiilli tamarmik ineriartornis­ saat eqqarsaatigalugu.

Arlallit erseqqissarpaat inuussutissarsiutinut agguataaraluni so­qu­ tigisaqaqatigiikkuutaanik peqati­ giif­filiortoqartarneq pingaartuusoq.

Taavalu aamma suliffeqarfiit tamarmik suleqataasinnaanerisa takutissavaat suliffeqarfiit mikisuugaluartut aamma annertuumik sunniuteqarsinnaasut. Tamatuma uppernarsaqqippaa CSR Greenland-imik pilersitsinermut GA-p akuusimanera eqqortuliornerusimasoq.

Sulisorisat piginnaasaat atorluaraanni angusanut tamatuma ilua­ qu­ taasinnaanera pillugu Maarten van Engeland-ip uppersarsaatinik saqqummiussinera maluginiagassaavoq. Alfred Josefsen-ip suliaminut tunniusimanera ikualasutulli ittoq eqqaasassat ilagaat. Maskii­ nal­ lu Kina-mut nutsilernerarlugit oqaasiisa ilaasa aatsaat taama inuk pingaartigitilerpaat. Inuuniutissavut tassaasut nukiit, allat misigisaannut misiginneqataasinnaaneq, takorluuisinnaaneq, pilersitsisin­ naas­ suseq. Aatsaat taama saq­ qummiunneqartunut isumaqataatigaanga. Taavalu aamma Tinghuusip Royal Greenland-imut takorluu-

au rora 1 1 2 0 1 1

9

Nuummi ataatsimiinermik taama kusanaratigisumik takutitsisinnaagakka tulluusermaarpugut borgmesteri Asii Chemnitz Narup tikilluaqqusinermini taama oqarpoq.

BANG.GL

Royal Greenlands direktør Mikael Tinghuus.

gai Minik Rosing-illu Kalaallit Nunaata sannaata oqaluttuarisaanera periarfissallu pillugit oqalugiarneranut eqqarsaatissarsinaqisunut. Suli taasassarpassuaqaraluarlunga tamaanga killiinnarpunga …

Aammataaq inuussutissarsiummik ingerlataqarnerup pingaassusia pillugu Naalakkersuisut oqaasii, Maliina Abelsenip tikilluaqqusinermini oqaatigisai, tusarlugit nuan­ naa­rutigaakka. Aammalu borgmesterip Asii Chemnitz Narup-ip nersorinninnera aammalu pisunut akuunissap pingaassusianik naqissusiinera. “Isummernani unin­ ngaan­narneq periarfissaanngilaq “, taanna oqarpoq. Tassami pisortat inuussutissarsiummillu ingerlata­ qartut iliuuseqaqatigiinnerisigut aat­saat angusaqarsinnaavugut.

Taa­maaliornikkut siuariarnerit pisariaqartinneqaqisut angusinnaa­ vavut. CSR-imut ataatsimoorluni isiginnittaaseqarneq aqqutissaa­ voq. Ataatsimoorluni ataatigut titarlugu! Tassunga tunngatillugu maligeqqussavara naggataarutaasumik oqallitsitsinermi isummanik paatitsisoq asuliinnaanngitsumik sammineqarmat: Suliffeqarfiit inui­ aqatigiinnut akissussaaqataanis­ saat pisortaq naatsorsuutigisin­ naanerlugu pisortat pisiortortarnermi politikkiminnut ilanngutinngikkunikku? Kialuunniit qularutigis­ sanngilaa GA-p tamanna eqqumaffigimmagu ...

10

au r o r a 11 2011

Vi er stolte af at kunne præsentere en så flot konference i Nuuk, sagde borgmester Asii Chemnitz Narup i sin velkomst.

BANG.GL

Royal Greenland-ip pisortaa Mikael Tinghuus.

Ataatsimiinneq pillugu amerla­ suut nersualaarpaatigut. Tamatu­ mun­ ngalu qujavugut. Allat piviusunngorsinnaasimaneranut tupi­ gu­ sunnertik oqaatigaat. Tupinnanngilarli. Soorunami piviusun­ ngortinneqarsinnaavoq.

Nunarsuup sinnerani iluatsittoqarsin­ naap­ pat, soorunami aamma Kalaallit Nunaanni taamaalisoqarsinnaavoq. Immaqalu tamanna sungiunniagassaavoq.

Tamanna oqaatigereerlugu GA-p allattoqarfiani sulisut nersualaartariaqarput. Taakkumi qaammaterpassuarni – Karin Egede Z-Meeting-imersoq suleqatigalugu – piumassuteqangaarlutik qiimmisaarlutillu eqqarsarsimaput, pilersaarusiorlutik, aaqqissuussillutik, ataatsiinerlu piviusunngortissimallugu.

Suarsuppassuit untritilikkaat ataasinngortillugillusooq naammasisimavaat. Malunnaatilimmik angu­sa­ qarnissaq ataatsimiinnerup matuma amerlasuutigut qiteraa. Malunnaatilimmik suliaqarsimavusi – takutissimallugulu qanoq piviusun­ ngortitsisoqarsinnaanera, Henrik Sørensen oqarpoq.

ik, GA e-mailikkut allaffigisassatut allattorsimasunut 260-inut, nassiussuivoq.

Misissuinermi 69-it akipput, tas­ sa 28 %-it akisimallutik.

Ataatsimut isigalugu inersuarmi saqqumiinerit iluarisimaarneqarluarput. Misissuinermi peqataasut aamma isumaqarput suliffeqarfiutiminni suliniaqatigiiffimminniluunniit atorsinnaasaminnik saqqummiussat isumassarsivigilluarsinnaallugit.

Inerniliuttariaqarporlu peqataasut ataatsimut isigalugu ataatsimiinermit ilisimasanik nutaanik angar­ laassisimasut.

Ataatsimiinnermut peqataanissamik aalajangersimanerminnut annertunerusumik paasisaqarfigerusussimavaat CSR (56%), suleqatissarsiorneq attavissarsiornerlu (52%) aammalu sammisat soqutigisamik iluanni piumaartussat nutaanerit suuneri (50%). Taavalu aamma nammineq piginnaasaqarnerulernissaq (25%) aammalu suliffeqarfiit nunanit allaneersut sunik piumasaqaateqarnersut (21%).

Peqataasut 58%-ii tassaapput suliffeqarfiit GA-mut ilaasortaasut.

Immersugassanik apeqqutitalinnik immersuisitsilluni misissuineq akissutillu

Oqaaserineqarnerpaat ima nipeqarput:

Allattoqarfik marsip 23-anni apeq­ qutinik qarasaasiakkut akisassan-

• ”Aaqqissuussineq pitsak, 2013imi uteqqinneqartariaqartoq”.

• ”Asseqanngitsumik kusanartumik piviusunngortitsineruvoq

• - UG x-ilersulugu qalersalerlugulu. Ilikkarfiuvoq”.

• ”Aaqqissuussineq kusanarluinnartoq. Torrak!”.

• “Nersugassaavusi! Nuanneqaaq Kalaallit Nunaanni taama annertutigisumik suliarilluagaatigisumillu aaqqissuussisinnaagatta – GA Katuarlu nersualaarujussuarpakka”.

• ”Aaqqissuussineq pitsaalluinnarpoq 2013-imut qilanaalereerpunga”.

• ”Ataatsimiinnerup taama kusa­ nartigisup pilersaarusiornera piviusunngortinneralu tupinnaannarput”.

• ”Aqqit soqutiginarluinnartut naa­pillugit pissanganartut. Persuarsiorpalunngitsumik soqutiginartumik oqallittoqarpoq”.

Soorunami nuannerpoq aaqqissuussinerput naammagisimaarneqarmat, tassami sulinitsinni nukippassuit atortarpavut, Henrik Leth misissuinermut oqaaseqarnermini oqarpoq. Nersualaarneqarnissarpulli piinnarlugu misissuinngilagut, tassaliuna tullianik aaqqissuussinissatsinnut isumassarsiassatsinnik pissarsiniarluta taamaaliortugut. Taamaattumillu aamma naliinermi atorluarsinnaasatsinnik isornartorsiorneqarnerput nuan­ naa­rutigaarput.

Aamakku siunnersuu­ti­gi­ ne­qartunik tigulaakkat: • Inuit tusaamasat uummammi­ oqartut tikissimanerat pillugu nersualaarinninneq, tusaama­ saanerat piinnarlugu asuli tikititsiniaannarluni tikititsinerun­ ngitsoq. Ataatsimut isigalugu aaqqissuussineq ingerlalluartoq pillugu nersorinninneq. Isumasioqatigiinnerup ingerlanneqarneranut Danmarkimit siunnersuisartunik atuineq isorineqarpoq – sunik immikkut taakku piginnaaneqarnersut ersernerlummat.

• Kalaallit Nunaanni inuit aqutsi­ suulersussatut piukkunnartut qanoq ililluta nassaarissavavut?

Piginnaanertigut qaffassaaneq pisariaqartoq anguniarlugu qa-

noq iliortoqartariaqarpa, danski­ nillu sulisussanik nunamut eqqussuineq qanoq annikillisinneqarsinnaava? Kalaallit danskil­lu suleqatigiit akornanni piginnaanernik qaffassaataasumik suleqatigeeriaaseqarnissaq qanoq pilersissavarput?

• Aappassaanik peqataavunga, immaqa tullissaanut ippiarsuk aalatilaarlugu pitsaassaqaaq, taamaliornikkut suut tamarmik uteqqinneqartutut misiginan­ ngin­niassammat. Immaqa ulloq siulleq tikilluaqqusisut ikilillugit.

Ullup aappassaani Asiip oqalugiaataa assorsuaq pitsaavoq unneqqarillunilu. Oqalugiaat pitsaalluinnartoq! Isumaqarpu­ nga ukioq manna saqqummiisut pitsaalluinnartuusut. Tullianik ataatsimiinnissap qaffasissumik pitsaassusissaanut piumasa­ qaatit inornaallak, qularutigin­ ngilarali saqqummiisussanik aamma taama pikkoritsigisunik tiguartinnartigisunillu ataatsimiinnissap tullissaanut nassaarumaartusi! Kissaagitissagaluarpara ataatsimiinnerup tulluani ataatsimoorluni ”Kalaallit Nunaat pillugu suliniuteqarnerup” pingaassusia naqissuserneqassasoq – politikkikkut anguniakkat ersarinngitsut inuttassarsiunerillu piunnaarlugit. Takorluukkat angorusutallu ataatsimoo­ russat taavalu aamma angusa­ qa­rusunneq ilungersuussinerlu, Alfred Josefsen-ip Irmameersoq ilaatigut oqarneratut!

• Suliniarfissat annertuunik suliassaqarfiusut oqaluuserisorujussuusavut taamanikkussamut aallartissimanngippata, taava ”Aningaasaliisartunut nunanit allaneerlunut Kalaallit Nunaata atugassarititai” qulequtaasaria­ qarpoq.

• Kalaallit Nunaannut iluaqutaasussat ullumikkumit annertunerusumik sammisariaqarpavut.

Imaluunniit ukioq manna ataatsimiinneq assileqqillugu, tamatumuunali Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit saqqummiisoralugit.

nersuuteqarpassui misissoqqis­ saas­­savavut. Tassami taama tapersersorneqartigaluta, qularutis­saan­ ngilaq aamma taama annertutigisisumik tullissaanut pilersaarsiortariaqassasugut. Suut sammineqassanersut piffissami aggersumi ukiup aappaa avillugu sivisussusilimmi nalilersuisariaqarpugut.

Ilaatigut apeq­qutaasorujussuussaaq inuussutissarsiummik ingertaqarnerup ine­ riartornera qanoq isikkoqarnersoq.

Assigiinngisitaarneq qulequtareqqillugu Ataatsimiinnerup Future Greenland 2011-imik taasatta kingunerisaanik isumassarsiat nutaat takkussimapput, taamaalilluni isumassarsiat tunngavigalugit sulineq nanginneqarpoq, Ellen Arnskjold GA-meersoq oqarpoq. Oqalugiartut ilaat amerlasuunit immikkut maluginiarneqartoq tassaavoq ISS-ip pisortaa Maarten van Engeland. Inuttut kimeqassusia pissutigiinnarnagu, aammali assigiinngisitaartunik sulisoqartarnerup ISS-ip suliniuteqarnermini tamatuminnga pingaartitsinera pissutigalugu, tamannami naat­sorsuutit inernerini takuneqarsinnaammat..

Ataatsimiinnermut atatillugu Maar­ten van Engeland-ip Kalaallit Nunaat siullermeerluni tikeraarpaa, junili aallartiinnartoq uteqqilluni, ilaa­tigut assigiinngisitaarneq qulequtaritillugu Ilimmarfimmut oqalugiariartorluni.

Kalaallit Nunaanni arnat nammineq suliffiutillit arnanut tunnganerusumik suleqatigiiffeqalerput, arnat aqutsisut qitiutissallugit, aqutsinermilu assigiinngisitaarneq immikkut pingaartillugu sammissallugu. Suleqatigiit taaguuteqarput Tamatta Akuusa - akuuffigikkit. Annertunerusumik paasissutissat uani takuneqarsinnaapput facebook aamma linkedin, suleqatigiit tassani nalunaarsugaapput, Ellen Arnskjold oqarpoq.

Future Greenland 2013-ip pilersaa­ rusiulinnginnerani peqataasut siu­n­

au rora 1 1 2 0 1 1

11

BANG.GL

Stor tilfredshed - og konstruktiv kritik Future Greenland 2011 - People Planet Profit - blev en succes, hvilket blandt andet bekræftes af det store antal positive tilbagemeldinger. Men hvad kan vi lære til næste gang?

Af Finn Jørn Jakobsen

I

gen var Katuaq en velfungerende ramme om en stor erhvervskonference arrangeret af GA. Over 300 mennesker deltog, hvilket i høj grad imponerede danske erhvervsprofiler og oplægsholdere som Mads Øvlisen, Maarten van Engeland og Alfred Josefsen. Udover GA’s medlemsvirksomheder var der stor opbakning fra både Selvstyret og kommunerne, der var rigt repræsenteret.

I sin velkomsttale sagde GA’s direktør Henrik Leth blandt andet: Ideen til Future Greenland opstod i

12

au r o r a 11 2011

sommeren 2008. I GA havde vi som et led i et internt teambuilding kursus besluttet at bruge udvikling og tilrettelægning af en konference som tema. Nu bryder vi os i GA ikke om at bruge ressourcer på noget, som ikke bliver til noget, så inderst inde havde jeg en drøm. Men at ideen skulle blive realiseret allerede i 2009, havde vi ikke regnet med. Og at det ville blive så stort, havde vi slet ikke regnet med. Og nu står vi så her ved konference nr.

2, som har fået et omfang, som ingen af os havde troet var muligt i Grønland.

Det var heller ikke lykkedes uden

gode sponsorer, da det er kostbart at etablere en konference på dette niveau. Grønlandsbankens Erhvervsfond, Arctic Business Network, Kommunia Sermersoq og Nuuk transport har bidraget med økonomi, mens ISS, Tele Greenland, Air Greenland og andre har bidraget med forskellige ydelser.

Det er denne opbakning fra sponsorer, virksomheder og jer deltagere, der gør, at vi i GA kan mobilisere det engagement, der er nødvendigt.

Jeg håber, at denne konference og de kapaciteter, det er lykkedes os at få som oplægsholdere - vil gi-

Et stramt program og et stort arbejde Som i 2009 var konferencen tilrettelagt i en kombination af oplæg og workshops. Med de mange del-arrangementer var der livlig trafik i kulturhuset, hvis kapacitet i relation til workshopfaciliteter var spændt til det yderste. Det sværeste er at vælge, som en af deltagerne sagde, da hun var på vej til en ny workshop i den anden ende af huset …

Det er umuligt her på denne plads at give et fyldigt referat af de mange programpunkter, men for at

give et indtryk af mangfoldigheden, kan vi nævne de talere, oplægsholdere, workshopledere og facilitatorer, der var i ilden de to dage: Maliina Abelsen, Naalakkersuisut Henrik Leth, GA - Lars Albæk, Christian Stadil og Jane Hahn, EnsoConsult - Mads Øvlisen, bl.a. adj. professor på CBS og medlem af The United Nations Global Compact Board - Alfred Josefsen, Irma - Maarten van Engeland ISS Trine Thorn, Nordea - Inaluk Brandt, Permagreen - Ansgar Gabrielsen, tidl. norsk erhvervsminister - Anne Mette Christiansen, CSR Greenland - Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq - Minik Rosing, Københavns Universitet og Geologisk Museum - Mikael Tinghuus, Royal Greenland - Martin Kviesgaard, Grønlandsbanken Malene Busk, Kunstakademiets Arkitektskole - Peder Munk Pedersen, Polar Seafood og Sustainable Fisheries - Poul Hededal, Rambøll - Anne Merrild Hansen, Aalborg Universitet, Johannes Kyed, KompetenceKompagniet, Olav Thomsen, Brugseni - Jeremy Brooks, Transparency International - Mi-

chael Binzer, Air Greenland - Mads Lumholt, GTE - Henrik Sørensen, GA. Under frokosten i Katuaq’s foyer var der underholdning af Arnannguaq Gerstrøm og under den sidste aftens networking reception og buffet optrådte Rasmus Lyberth.

Som man nok kan forestille sig, er det en kæmpe opgave at tilrettelægge og koordinere de utallige detaljer, der skal planlægges i forbindelse med en konference af denne størrelse. GA’s sekretariat har da også - sammen med blandt andre Z-Meetings - arbejdet med projektet i over et halvt år.

Perspektiver. Bekræftelser.

Forpligtelser. Og ikke mindst muligheder.

- Det er nogle af de ord, der falder mig ind, når jeg skal forsøge at afrunde denne konference, sagde GA’s formand Henrik Sørensen ved afslutningen. - Jeg vil gerne give udtryk for stolthed over, at det endnu engang er lykkedes at gennemføre et stort erhvervsarrangement her i Grønland. At tilrettelægge et

BANG.GL

ve inspiration til at sætte ekstra turbo på CSR-området i Grønland.

Det er nødvendigt, at alle deltager i opbygningen af vores land. Ellers kan vi ikke få maksimalt udbytte ud af både vores eksisterende erhvervsvirksomheder og de nye industrier, der er på vej. Gør vi det ikke rigtigt, er jeg bange for, at vores egen befolkning bliver tilskuere til den kommende udvikling, og ikke en del af den. Denne problemstilling er et kardinalpunkt for GA, understregede Henrik Leth.

au rora 1 1 2 0 1 1

13

program med så mange store profiler. At afvikle et detaljeret forløb på en så velsmurt måde. Og ikke mindst - at det er lykkedes at få så mange deltagere samlet omkring et tema, som oven i købet er nyt i Grønland.

Når en kapacitet som Mads Øvlisen uopfordret har sagt til os, at han oprigtigt er imponeret over konferencen, og at han gennem sin deltagelse har fået en helt ny indsigt i Grønland, så er det et udtryk for, at vi har ramt noget rigtigt. Vi har fået belyst en række problemstillinger, som vi har ønsket at sætte fokus på. Belyst ud fra forskellige vinkler med indsigt og udsyn af kompetente personligheder, der på hver deres måde har delt ud af deres erfaringer og visioner.

Jeg har selv været dybt engageret i CSR-temaet gennem flere år, og jeg har gjort mig mange tanker om emnet. Men jeg er på disse to dage blevet bekræftet i, hvor vigtig en CSR dagsorden er for Grønland.

Ikke alene for vores erhvervsvirksomheders kommende placering i fremtidens konkurrencebillede men for hele samfundets udvikling.

Flere har understreget, at brancheorganisationerne har en vigtig rolle. Og at alle virksomheder kan deltage, da det netop har vist sig, at også små virksomheder kan gøre en stor indsats. Igen en bekræftelse på det rigtige i, at GA er gået ind i etableringen af CSR Greenland.

Maarten van Engelands dokumentation af resultaterne ved at udnytte medarbejdernes potentiale gjorde indtryk. For ikke at tale om Alfred Josefsens brændende engagement. Og hans ord om, at maskiner flytter til Kina, så mennesker derfor er vigtigere end nogensinde.

At vi skal leve af energi, empati. fantasi, kreativitet. Jeg kan ikke være mere enig. Og Tinghuus’ visioner for Royal Greenland og Minik Rosings tankevækkende foredrag om Grønlands geologiske historie og muligheder. Ja, jeg kunne blive ved …

14

au r o r a 11 2011

Jeg er også glad for Naalakkersuituts ord om erhvervslivets betydning, da Maliina Abelsen bød velkommen. Og borgmester Asii Chemnitz Narups anerkendelse og understregning af vigtigheden af at involvere sig. “Ikke at forholde sig er ikke en mulighed”, som hun sagde. Det er jo nemlig i samspillet mellem det offentlige og erhvervslivet, at resultater skal skabes. At de stærkt påkrævede fremskridt skal opnås. Her er fælles indstilling til CSR en nøgle. Men med streg under fælles! For jeg vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at det langt fra er nogen tilfældighed, at et af dilemmaerne i den afsluttende paneldebat hed: Kan det offentlige forvente virksomhedernes samfundsansvar og ikke indtænke dette i den offentlige indkøbspolitik? Ingen skal være i tvivl om, at GA er opmærksom på dette ...

Mange har rost os for konferencen. Det siger vi tak for. Andre har givet udtryk for overraskelse over, at det kunne lade sig gøre. Det skal man ikke være. For selvfølgelig kan det det. Når ting kan lade sig gøre andre steder i verden, kan det naturligvis også her i Grønland. Man skal måske bare vænne sig til det.

Men når det er sagt, så er der grund til at rose medarbejderne fra GA’s sekretariat. De har i måneder - sammen med Karin Egede fra ZMeetings - med enorm gejst og entusiasme tænkt, planlagt, tilrettelagt og gennemført dette arrangement. Fået hundredvis af detaljer til at gå op i en højere enhed. Denne konference handler på mange måder om at gøre en forskel. I har gjort en forskel - og vist, hvor meget man så kan skabe, sagde Henrik Sørensen.

Spørgeskemaundersøgelse og besvarelse Sekretariatet rundsendte onsdag den 23. marts en mail, med link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til de ca. 260 deltagere, som GA havde mail-adresse på.

Undersøgelsen resulterede i 69 besvarelser, en svarprocent på 28%.

Der var generelt en stor tilfredshed med oplæggene i plenum. Ligeledes fandt deltagerne, at inspirationen fra oplæggene kunne bruges i deres virksomhed eller organisation. Og det må konkluderes, at det generelt er deltagernes opfattelse, at de har fået ny viden med sig hjem fra konferencen Deltagerne begrundede deres deltagelse på konferencen med at få mere at vide om CSR (56 %), at netværke og opbygge kontakter (52 %) og at få mere information om de nyeste tendenser på området (50 %). Desuden for at udvikle egne kompetencer (25 %) og for at finde ud af, hvilke krav udenlandske virksomheder stiller til samarbejde (21 %).

58% af deltagerne, der besvarede undersøgelsen, var i en GA medlemsvirksomhed.

Sådan lød nogle af de typiske udtalelser: • ”Godt arrangement, som bestemt bør gentages i 2013”.

• ”Det var utrolig flot gennemført - UG med x og slange. Mange kunne lære af det”.

• ”Meget flot arrangement. Godt gået!”.

• “Absolut ros! Synes det er dejligt, at vi Grønland kan levere et så stort og professionelt arrangement - Stor ros til GA’s medarbejdere og Katuaq”.

• ”Rigtig godt arrangement og jeg glæder mig allerede til 2013”.

• ”En imponerende tilrettelæggelse og gennemførelse af en flot konference”.

• ”Meget interessante navne, som det var spændende at møde. En dejlig uformel stemning med mange interessante debatter”.

Det er selvfølgelig dejligt, at der er tilfredshed med vores arrangementer, da vi bruger mange kræfter på den del af vores arbejde, siger

BANG.GL

Henrik Leth i en kommentar til undersøgelsen. Det er dog ikke først og fremmest for at få ros, at vi beder om tilbagemeldinger, men er for at få ideer og inspiration til de næste arrangementer. Derfor glæder vi os også over den konstruktive kritik, vi kan hente i evalueringerne.

Her er et par eksempler på forslag: • Ros for at de udefrakommende kendisser var folk med noget på hjerte, og ikke bare slæbt ind for deres navns skyld. Ros for et generelt velfungerende arrangement. Ris for anvendelsen af konsulenter fra Danmark til selve seminarets afvikling - deres særlige kompetence stod ikke lysende klart.

• Hvordan spotter vi ledelsestalenterne i Grønland? Hvad skal der til for at det nødvendige kompetenceløft realiseres, og importen af danske medarbejdere minimeres? Hvordan skaber vi en kompetenceløftende samarbejdskultur mellem hhv. grønlandske og danske medarbejdere?

• Det er anden gang, jeg deltager, og måske kunne det være rart at posen bliver rystet lidt til næste gang, så man ikke får fornemmelsen af gentagelse. Måske begrænse antallet af vel-

komster den første dag. Asii’s tale dag 2 var i øvrigt utrolig god og ærlig. Sikke en fantastisk taler! Synes oplægsholderne i år var virkeligt gode. I har sat barren højt for næste konference, men jeg er ikke i tvivl om, at I finder lige så dygtige og spændende talere! Jeg kunne godt tænke mig en konference, der understreger vigtigheden af, at vi er fælles om “projekt Grønland” - i stedet for den almindelige tendens til at kaste med politisk mudder og personlig fnidder. Fælles vision, mission og med masser af ambition og passion, som blandt andre Alfred Josefsen fra Irma sagde!

• Hvis ingen af de storskala-projekter, vi taler så meget om, endnu er kommet i gang til den tid, bør emnet være “Grønlands rammevilkår for udenlandske investeringer” • Meget mere Grønlandsk perspektiv. Eller genskabe dette års konference, bare med grønlandske virksomheder.

Vi vil nærstudere de mange forslag fra deltagerne inden vi planlægger Future Greenland 2013. For med den opbakning, vi har fået også denne gang, er der ingen tvivl om, at vi vil forsøge at stable endnu en stort anlagt konference på benene.

Hvad emnerne bliver, må vi vurdere i løbet af de kommende halvandet

års tid. Det kommer blandt andet meget an på, hvordan udviklingen i erhvervslivet tegner sig.

Mangfoldighed som fortsat tema I kølvandet på Future Greenland 2011-konferencen, er opstået nye ideer, så inspirationen lever videre, fortæller GA’s Ellen Arnskjold. En af de talere, som mange særligt bemærkede, var ISS-direktør Maarten van Engeland. Ikke kun pga. af hans personlige gennemslagskraft, men især gennem hans særlige fokus på, hvordan mangfoldighed er et strategisk fokusområde for ISS, fordi det kan aflæses i regnskaberne.

Maarten van Engeland besøgte Grønland for første gang i forbindelse med konferencen, men vendte allerede tilbage i begyndelsen af juni, hvor han bl.a. holdt et offentligt foredrage på Ilimmarfik, Grønlands Universiet, om emnet mangfoldighed.

En række fremtrædende kvinder i det grønlandske erhvervsliv opretter på samme tid et netværk med fokus på kvinder i ledelse, netop med henblik på at sætte fokus på mangfoldighed i ledelse. Netværket har fået navnet Tamatta Akuusa - Kom og vær med os. Nærmere information kan findes på facebook og linkedin, hvor netværket er oprettet, siger Ellen Arnskjold.

au rora 1 1 2 0 1 1

15

Aallartitat t a r e n n i i m i s t a a at 2011

mi Nuummiittumi -p aallartitai Hotel Hans EgedeGA i ann 19rsip ma q rne ngo toq Arfinin t qiviaraanni aput nakkaarusaar mu am sim kku laa iga – ut pp t uu katers isutsuusaamik nittaannerani apu kip i ran ane erl ing ullu uki voq takuneqarsinnaa i Kalaallit Nunaanni gu, taamaalillunilu ukiut siuliin issusisimaqisoq suli ilaartorlu qarlunilusooq. ukkut issaasattarnera puigorne uki i ann rsa rne gaa pin fiit qar illo

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Ataqatigiinneq nakuussutaavoq

G

Henrik Sørensen qinersinertaqan­ ngitsumik GA-p siulittaasuatut qinigaaqqippoq. Matumuuna oqaa­ siin­nakkut nalunaarusia tigulaariffigissavarput: ”Nalunaarusiaq manna saqqummiussinnaagakku nuannaarlungalu tulluusimaarpunga. Nuannaarninnut peqqutigaara Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiummik ingerlata­ qartunut sinniisuusinnaagama. Tulluusimaarpunga, ukiuni makkunani GA siuariartormat. Peqatigiiffik tas­ saammat suliniutinik aallarnii­sartoq sunniuteqaqataanissamillu ujartui­ soq. Inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni siuariartoqarnissaanik suleqataa­ soq. Taakkuuppullu qitiulluinnartut.

Kialuunniit qularutigissanngilaa siuariartornissaq GA-p tapersersortuaannartuummagu. Soqutigisa­qa­ qatigiiffittut pingaartipparput inuussutissarsiummik ingerlataqartut soqutigisarpiaat kisiisa aallutin­ ngin­nissaat. Inuussutissarsiummik ingerlataqartut kisimik siuariartun­ nginnissaat, inuiaqatigiilli tamarmik

A-mi allorassaaqatigiittoqarnera akiuunnissamullu kajumit­ toqarnera – aammalu siulersui­ sut tapersersorneqarnerat ersarippoq.

Aallartitat ataatsimiinnerat peqataarusussusermik aammalu suliamut tunniusimanermik, qasukkarsimasumilli, takutitsiffiuvoq. Aalajangiiffissat akimmisaarfiunngitsumik qii­masumillu saqqummiunneqarput, najuuttullu qiimasaarput. Ukiut marluk sioqqullugit kingullermik aallartitat ataatsimiimmata, minne­run­ ngitsumillu ataatsimiinneq manna si­oqqullugu, arlallit oqallissu­taa­si­ mapput, taamaattumik inuussutissarsiummik ingerlatsinikkut apeq­ qu­tit naammassisassat erseq­qis­ sarneqarsimapput qanorlu aaq­qin­ neqarnissaat isumaqatigiissu­taa­ reer­simalluni. Peqatigiiffiup pi­ngaa­ ruteqaleraluttuinnarnera na­qis­su­ ser­ neqarpoq qinikkat atorfillillillu amerlasuut takkunnerisigut – Naa­ lakkersuisunut ilaasortat Ove Karl Berthelsen, Jens B. Frederiksen Palle Christiansenilu siuttoralugit.

16

au r o r a 11 2011

siuariartornissaat pingaartipparput.

GA-p suli alliartornera Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiummik inger­lataqartut ataqatigiinnissamik kissaateqarnerattut paasivarput.

Ataatsimik nipeqarluni oqariar­ tuu­ teqartarnissaaq aatsaat taama qanitsigilersimavoq – sumik suliffiuteqarneq, soqutigisat suuneri, politikkikkut isummeriaaseq, piginnittuunerup aaqqissuussaanera suliffeqarfiullu angissusaa apeqqutaatinnagit. Aalisarneq, toqqavipput qajannaatsoq assersuutigeriartigu.

Maanna Polar Seafood Royal Greenland-ilu tamarmik GA-mut ilaa­sortanngorsimapput, tunisassi­ orfiit ilanngullugit, taamaalilluta aalisarnermik ingerlatallit aalisakkanillu tunisassiortut sinnerlugit sulilersimavugut. Tamanna GA-p ineriartornerata oqaluttuarisaanerani pisimasuuvoq malunnaatilik. Ineriartorneq inuussutissarsiummik inger­ lataqarnermut Kalaallillu Nunaannut iluaqutaasussaq.

Peqatigiiffiup nikittuartarneranut takussutissat ilagaat inuussutissarsiutinik nutaanik aallarniisimanerput, tamanna ineriartortoqarnera-

nut takussutissaavoq. Kingullertigut suliffeqarfiit siunnersuisartut qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaat tikilluaqqusinnaasimavarput, soorluttaaq aamma angallatinik inuussutissarsiutaasunik piginnittut klubbiat pilersissimagipput.

GA-p aaqqissuussaanera sukatut isikkoqarmat, inuussutissarsiutit suuneri malillugit immikkoortitigaalluni, suliffeqarfiit suuneri akimorlugit katerittarfiliorsimavugut, tassaniipput suliffeqarfiit assigiinngitsunik suliallit – suliassat annertuut ataatsimoorfigalugit suliaqarnerminni - naapiffigisinnaasaat. Assersuutitut makkuusinnaapput inatsisilerituut nammineq suliffiutillit, siunnersuisartut, sanaartornermik su­ liffiutillit imaluunniit assartuinermik kiffartuussinermillu suliffiutillit, aatsitassanik ikummatissanillu iluaquteqarnermut atatillugu ataatsimoorussaminnik soqutigisallit.

Aaq­qissuussaanikkut taamatut ine­riartornerup takutippaa GA pissutsinut malinnaalluni ingerlasoq.

Taamaaliornissaq pisussaaffigaarput uatsinnut pissusissamisoortu-

mik isumalluarneq taamaaqataanik naammassisaqarfigissagutsigu.

Sanaartornermik suliallit peqatigiiffiattut 1966-mi aallartissimasoq maanna Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiummik ingerlaqartunit suugaluartunilluunniit ilaasortaaffigineqalersimavoq. Suliassat suugaluartut tamaasa aammalu suliffeqarfiit assigiinngitsut – mikisuuppata inummit ataatsimit pigineqartut – minnerusunniit anngajaanut – suliffeqarfissuillu nunami maaniittut nunani tamalaani suliaqartut – ilaa­ sortanngorsimapput.

Nunap immikkoortuini oqimaaqatigiinnerunissaq Suliffeqarfiit assigiinngitsut na­ jukka­ nilu peqatigiiffiit aaqqissuussaanikkut annertuumik suliniuteqarput. Paarlattuanik pisortat sanaartugassaataasa illoqarfiit pingaarnersaata avataanut siaruarnissaat amigaatigaarput, taakkuummatami suliassaqarfimmi pineqartumi an­ ner­tunerpaat.

Nunap immikkoortuisa ineriartortinnissaannut pilersaarummut aqut­

sisoqarfik suleqatigilluarparput, pilersaarutillu piviusunngortinnis­ saan­ nik piqatigiilluta qulakkeerinninnissarput qilanaaraarput. Nunap immikkoortuisa ineriartortinnis­ saan­nut pilersaarummi politikkikkut pilersaarutit siunertallu ataatsimut isigalugit isumaqatigaavut, politikkikkulli anguniakkat tigussaasunik kinguneqassappata, maannakku­ miit ataqatigiissaagaanerujusussuarmik ersarinnerujussuarmillu siunnerfilimmik sulisoqartariaqarpoq.

Nunap immikkoortuisa Nuup ava­ taaniittut unittoortinnissaat ilua­ qu­ taanavianngilaq, taamaaliornikkummi nunap immikkoortuisa ineriartortinnissaannut pilersaarut suli aallartinnani aserorneqassammat.

Pisiortortarnermut politikki eqqarsaatigilluagaq amigaataavoq Pisiortortarnermut politikki, uu­ ngaan­naq isigaluguni aaqqiipallattarnerunngitsoq, ersarissoq ujar­ tor­tarput. Pisortat aningaasartaasa qaffannginnissaat GA-mi isumaqatigaarput. Pisortalli aningaasartuu-

au rora 1 1 2 0 1 1

17

Suliffeqarfinnit inatsitigut akuerineqarsimasuneersut GA-mut ilaasortat 2010-p naalernerani 369-iupput.

GA politikkikkut suleqataanermini siunnersuisoqatigiinni ataatsimiititanilu makkunani ilaasortaavoq: • Sulivinni avatangiisit pillugit siunnersuisoqatigiit • Akileraarusiinernik aalajangiisartut • Atuisartunit Naammagittaalliorfimmi Ataatsimiititaliaq

GA-p siulersuisuuneri makkuupput: • Siulittaasoq Henrik Sørensen, Nuuk, Niuerneq pillugu qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq • Siulittaasup tullia Mogens Ø. Larsen, Nuuk, Suliassanik annertuunik suliaqartitsisarnikkut qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq • Preben Kold Larsen, Nuuk, Il­luutinik sanaartortartunik qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq • Alex Nørskov, Qaqortoq, Innaallagisserinermut kuuffilerinermullu qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq • Jens Olsen, Nuuk, IT, attaveqa­qatigiinneq tusagassiornerlu pillugit qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq • Helge Tang, Nuuk, Akunnittarfiit, neriniartarfiit takornariaqarnerlu pillugit qitiusumik ilinniartitaa­ner­mut ataatsimiititaliaq • Jesper Hansen, Nuuk, Kiffar­tuussineq assartuinerlu pillugit qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq • Søren Brandt, Nuuk, Aalisarneq avammullu tuniniaaneq pillugit qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq • Aqqalu Andersen, Qaqortoq, Nunap immikkoortua Kujalleq • Ib Lennert Olsen, Nanortalik, Nunap immikkoortua Kujalleq • Martin Ben Shalmi, Nuuk, Nunap immikkoortua Sermersooq • Finn Olesen, Paamiut, Nunap immikkoortua Sermersooq • Gustav Hansen, Sisimiut, Nunap immikkoortua Qeqqa • Niels Steffensen, Maniitsoq, Nunap immikkoortua Qeqqa • Tommy Bagger, Ilulissat, Nunap immikkoortua Qaasuitsoq • Frits Overballe, Uummannaq, Nunap immikkoortua Qaasuitsoq

18

au r o r a 11 2011

• Inuilimi qitiusumik ilin­niar­ titaa­­nermut ataatsimiititaliaq • Niuernermik Illiniarfimmi qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaq • Soraarnerussutisiaqalernissamut Aningaasaateqarfik • Kalaallit Nunaanni Tusagassiuutit pillugit aningaasaateqarfik

• Inuussutissarsiutinik ilinniarfiit qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliaat

• INI A/S-ip sinniissutitai

• Sanaartornermik Ilinniarfimmi kiisalu Saviminilerinermik Ilinniarfimmi qitiusumik ilinniartitaa­nermut ataatsimiititaliaq

• Pinngortitaleriffiup siulersuisui

tikillisaanerisa inuussutissarsiornikkut ineriartorneq pinngitsoortissanngilaat. Pituttorsimanngitsumik unammilleqatigiinneq naapertuuttumik silatusaartumillu ingerlasariaqarpoq.

Nammineq aningarsarsiulersornissamik oqariartuut, namminersornerup piviusunngortinnissaanut avaqqunneqarsinnaanngitsoq, oqaasiinnaassanngippat, sapinngisamik annerpaamik piginnaan­ ngor­sartariaqarpugut. Tamanna pi­ aarnerpaamik aallartittariaqarpoq.

Tassami suliffeqarfiit atortussaqarlutillu piginnaanillit, suliaqarnis­ saan­nik akornusersorutsigit angu­ saqarnavianngilagut. Ajoraluartumik suliffeqarfinnik assersuutissarpassuaqarpoq pisortat pisiniarnialeraangata aperineqarsiman­ ngit­sunilluunniit. Nammineq inuussutissarsiutillit qinikkanit ikiortiserineqarput inuussutissarsiummik ilin­niagallinnik ilinniartunillu ilinniartitseqqullugit. Uagullu taamaaliorusoqaagut! Taamaaliussagaannili suliffeqarfiit suliassinneqartarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

Tassunga tunngatillugu GA-p naam­maginagu oqaatigissavaa, illuliortiternermut sanaartornermullu aammalu aatsitassarsiornermut ikum­matissarsiornermullu tunngasuni, inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsisip malinne-

• Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit • Immakkut angallanneq pillugu ataatsimiititaq

qannginnera. Ukiunilu kingullerni sanngiinnerungaarluta akersuussimagaluarpugut, iluatsitsisimanatali. Ataaserli naatsorsuutigineqas­ saaq, tunniutiinnarnavianngilagut!”, siulittaasoq naqissusiivoq.

GA-p Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu suleqatai pillugit ilisimatitsissuteqareerluni, peqatigiiffiup inuit atugaasigut inuiaqatigiinnullu suleqataanera saqqummiuppaa kii­ salu CSR Greenland-imi aammalu Tranparency International-ip Kalaallit Nunaanni immikkoortortaa nassuaateqarfigalugit. ”Niuerneq aamma inuiaqatigiinnut akisussaaqataaneruvoq, tassami suliffeqarfiit inuiaqatigiillu ataatsimut pigisassaannik nalilinnik pilersitsinerugami”, erseqqissaavoq. ”Taamaatumik inuiaqatigiinnut akisussaassusilimmik eqqarsariaatsip, peqatigisaanik niuernikkut iluaqutissartallip, siaruarnissaa GA-p suliassamisut pingaarnertut isigaa.

Taassuma qaavatigut nunat tamalaat malittarisassaat, ungasinngitsumi piumasaqaatinngortussaasut, CSR-ip naapertorpai – piffissan­ ngor­pat piareersimanerput ilua­qu­ taasussaavoq.

Inuiaqatigiilli piareersimappat?

Qinikkat nunap aqutsisui oqartussaasuilu aamma piareersimappat?

Qimoqataanissatsinnik qinnuigeriarluta, kisitta qimuttutinneqarsinnaanngilagut. Qinikkatta inuiaqati-

Aallartitat ataatsimeereer­ mata unnukkut nerersu­ aqatigiinnermi ileqqoq malillugu erinarsuutit GAp katersorsimasai atorlugit erinarsoqatigiinneqarpoq.

Under aftenens festmid­ dag efter delegeretmødet blev der traditionen tro sunget fra GA’s traditio­ nelle sanghæfte.

giinnut akisussaaqataanissarput naatsorsuutigippassut, taava aamma qinikkat suliffeqarfinnut akisussaaqataanissaat GA-p naatsorsuutigerusuppaa. Tamannalu soorlu ajornassanngikkaluartoq. Pisortat pi­siniartarneranni pitsaasumik isum­mersortoqanngippat, taava aamma suliffeqarfiit inuiaqatigiinnut akisussaaqataanissaannut tun­ ngavissaarutissaaq. Tassa tunngaveqarluartumik eqqarsarneq. Ilan­ ngullugu erseqqissarusuppara ua­ gutsituulli inuaqatigiinnut akisus­ saaqataarusussuseqartigisunik – taa­ malu ileqqoqalersimasunik – su­liffeqarfinnik allanik nunarsuarmi pe­qarunanngimmmat.

Inuussutissarsiutit nutaat inuiaqatigiinnut iluaqutaassapput Inuussutissarsiutaalersussatut periarfissarpassuit pissanganartut siunissami takkunnissaat ilimanarpoq. Inuussutissarsiutit nutaat, suleqatit nutaat, innuttaaqatit nutaat, inooriaatsit nutaat assigiinngitsorpassuarnik inuussutissarsiuteqalernissatsinnut iluaqutaasussatut isigissavavut. Ilaatigut inuusuttortavut periarfissiuutissavavut, taakkumi inuaqatigiini atorfissaqarteqisatsinnik ilinniagaqartariaqarput.

Aningaasaqarnikkut imminut napatittumik ingerlalernissamut tunnga-

viusussanut tamatta tapersersuinissarput atorfissaqartinneqarpoq.

Naatsumik ersarissumillu oqaatiga­ lugu aallartinissatsinni tunngavis­ sar­put qulakkeertariaqarparput, taa­maalilluta kingulissavullu nunap ineriartorneranut isiginnaaginnartuulinnginnissarput qulakkeerniarlu­ gu. Taama pisoqaqqinnissaa aku­ er­saarumanngilluinnarparput”.

Siulittaasup nalunaarutaa akuerineqarpoq. Nuummi immikkoortortaq sinnerlugu Martin Ben Shalmi ima oqaaseqarpoq: ”Unammilleqatigiinnerup assigiimmik atugaqarfiunissaanik siulersuisut sulinerat Nuummi immikkoortortamit tamakkiisumik tapersersorparput. Inatsisit, inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit aammalu akileraartarneq pillugu inatsit ilan­ ngullugit, tamanit malinneqassapput. Inatsisinik malitsitsiniaaneq Namminersorlutik Oqartussat salliutissavaat. Assersuutigalugu paa­ sisinnaanngilarput suliffeqarfiit inat­ sisinik malinnillutik ingerlasut suliffeqarfinnit nunap nammineq inatsisaanik malinninngitsunit naa­ pertuutinngitsumik unammillerneqarnerput”.

Malittarisassanut allannguutissatut aammalu ilaasortat akiliuteqartarnerisa assigiinnerulernissaannik siunnersuutit akuerineqarput.

Aamma naatsorsuutit, kukkunersiuisumit, kukkunersiuisutut suli-

nissamik naalagaaffimmit akuersissumik peqartumit, Knud Øster­ gaardimit pisarnermisut qungujunnertalimmik saqqummiisup, saq­ qummiussai iluarisimaarneqarlutik akuerineqarput – taamatut aamma GA-p siulersuisuunerinut ilaasortassanik akersuunnertaqanngitsumik qinersisoqarpoq. Taavalu kukkunersiuisoq qinerneqaqqilluni.

GA pillugu maanna pisunut paasissutissat Aallartitat ileqquusumik ataatsimiinnerat, ukioq allortarlugu ukiuni akunnattuni (2-mik agguarneqarsinnaanngitsuni) ingerlanneqartartoq, malittarisassat naapertorlugit GA-mut oqartussaasut qullissa­ raat. Siulersuisut, qitiusumik ilinniartitaanermut ataatsimiititaliani ilaa­sortat tamarmik kiisalu kommuninit toqqakkat arlallit aallartitat ataatsimiinneranni ataatsimeeqataasarput. Kommuninit aallartitat qa­ noq amerlatigissanersut suliffeqarfiit kommunimiittut amerlassusaat aallaavigalugu aalajangerneqartarpoq. Aallartitat katillutik 60-iupput, taakkulu ilaasortatik sinnerlugit oqaaseqarsinnaatitaapput immikkullu tamarmik ataatsimik taa­sisinnaatitaallutik.

au rora 1 1 2 0 1 1

19

erlu n r a a s is r a g tu a q e n r ta r a Akilera p a it s s ii g ti a q o li a m u Is pillugit u g lu il p a ta u s s ii s s ti u li a m isu oqallitsitsineq Aallartitat ataatsimeereermata Akileraartarneq atugarissaarnerlu pillugit Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa nutaaq paasisitsiniutigineqarpoq – kingornagullu oqallisigineqarluni. Aallarniilluni Torben Andersen, aningaasaqarneq pillu­ gu professori, isumalioqatigiissitap sulinermini inerniliussat inassuteqaatillu ilusinikkiartorsimanerat nas­suiarpaa, isumaliutissiissut aal­ lar­ titat ataatsimiinngilaattaanni ta­ manut saqqummiunneqarsimavoq.

Inuiaqatigiit atugarissaaf­ fiusut utaqqitinneqarput Isumaliutissiissummi qulequttat ilagaat ”Atugarisakkut naligiinnginneq piitsuussuserlu”, ”Inuaqatigiit atugarissaarfiusut aningaasalersorneqarnerat imminut ataqati­ giinngilaq”, ”Ajornaatsunik aaqqiissutissartaqanngilaq”, ”Ilatsiinnartu­ mik imaluunniit eqeersimaartumik periusaqarneq”, ”Inooqatigiinnikkut kingornussat pitsaanngitsut kipitinneqassapput” minnerunngitsumillu ”Meeqqat atuarfiat”.

Torben Andersen-ip erseqqissarpaa isumalioqatigiissitap tun­ ngavigigai Naalakkersuisut politikkikkut sulinerminnut atatillugu kissaataat. Amerlanerit namminersortutut inuussutissarsiornissaannut periarfissanik annertusaanikkut aat­ saat siunissami ajornartorsiu­ taalersussat aaqqiivigineqarsin­ naanerat aammalu inuiaqatigiinnik atugarissaarfiusunik pilersit­si­so­ qar­sinnaanera siulittaasup uteqattaarlugu ersersittarpaa. Ilanngullugu aamma eqqaavaa inuiaqati­ giin­ni sumiluunniit eqqarsaatigilluakkamik siusissumik suliniuteqartoqartariaqartoq. Ajornartsorsiutinik iluarsaassiniarnermut taarsiul-

20

au r o r a 11 2011

lugu ajornartorsiutit pitsaaliornissaat pitsaaneruvoq. Tamanna naa­ lak­kersuinikkut ingerlatsinermut an­nertuumik piumasaqaatitaqarpoq, taama oqariarluni nangippoq: - Ukiut ingerlanerini pisariaqartitanut naapertuuttumik akisussaaffimmik naammassinnittoqarsiman­ ngilaq, taammaattumik ajornartorsiutit ima ilungersunartigilersimapput piffissaq sivisooq atorlugu aatsaat ilorraap tungaanut saatto­ qarsinnaalluni. Aaqqissuussaanikkut ingerlatsineq ullumikkutuut pu­ torpassuaqassanngilaq, tamannalu tamanut piumasaqaatinik pilersitsivoq – qullersaniit inuinnarnut atuuttumik.

Akisussaalluni aaqqissuisoq Poul Krarup saqqummeereernerup ki­ ngor­na partiit siulittaasuisa peqataaffigisaannik oqallitsitsinermi aqut­sisuuvoq.

Oqalliseqataasut tas­saapput Kuupik Kleist, IA, Jens B. Frederiksen, Demokraaatit, Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat aammalu Sivert Heilmann, Attassut, oqallinnerlu uummaarissumik aaqqeeqataarusunnermillu nipilummik ingerlavoq aallartitallu peqataasut qaaqqusallu apeq­ qu­ terpassuaqarput.

Arlallit apeqqutigaat ataatsimiititaliap inassutai najugaqariaatsimut siunissami sunniuteqassanersut.

Ta­ matumunnga Torben Andersen akivoq siunnersuutit ilaat nunaqarfimmiit illoqarfimmut nuuttarnerup ingerlareersup annertusinissaanik kinguneqarsinnaasut.

Uuliasiornikkut aatsitassarsiornikkullu inuussutissarsiutaalersussanut nutaanut mianersortumik isu­malluarnissaq kissaatigaa. Tas­ sami pitsaasumilluunniit angu­ sa­ qar­toqassagaluarput aningaasarsiornikkut sunniutai aatsaat ukior-

passuit qaangiuppata malunniuttussaammata. Taamaattumik er­ seq­qissarpaa inuussutissarsiutaa­ reersut aningaasarsiornermut suli i­sumalluutaagallassasut.

Isumaliutissiissut Kuupik Kleistip ”Ullut nutaa biibiliat”-tut taava, ataatsimiititaliallu ilaasortai allallu, taama sukkatigisumik pitsaatigisumillu angusaqarsimanerannik qut­ savigalugit. – Nunatsinni pissutsit ataqatigiinnerannik misissueqqissaarnerit annerit siullersaraat, siu­ nertaavormi pissutsit ataqatigiissut pilersinnissaat. Isumalioqatigiissi­ tap pilersinneqarneranut pissu­taa­ voq, uunngaannaq isigisumik aaq­ qiipallattoqartarsimaneranik Ka­ laal­ lit Nunaata ukiuni arlaqartuni mi­sigisaqarfiusimanera. Tamanna aamma ataatsimiititaliap isumali­ uutissiissutaani ersersinneqarpoq.

Uungaannaq isigisumik aaqqiipallattarnerit suliaq ersarikkunnaarsittarpaat, iliuutsittalu ataqatigiinnerat takussallugu pisariaqartittojussuuarput. Oqaasinnaaraara aningaa­ saqarneq naleqqussassagutsigu aki­ leraartarneq pillugu politikki sak­ kussat pitsaanersarigaat. Taa­ maattumik nuannaarutigaara suliffeqarani aningaasanik pisartaga­ qartarneq ataatsimiititap qaqimma­ gu. Qinikkat suliassaraat nukiit pit­ saasut tamaasa atussallugit – aammalu utaqqisinnaassuseqartaria­ qar­lutik. Aqqissuussaanikkut ilutsit ullormiit ullormut allanngortanngillat, allanngornissaalluunniit aalaja­ ngiunneqarsimagaluarangat. Ata­ qa­ giissumilli ersittumillu sulinerup maan­ nakkumut immikkut aaqqiigallartarnerpassuit taarsissavai, Naa­lakkersuisut siulittaasuat oqarpoq, nuannaarutigalugu aaqqee­ qa­taarusunnermik takutsitsiffiusumik oqallittoqarnera, qungujullunili

aamma ataatsimiittut eqqaasippai isumaqataaffigisat aamma oqaaseqarfigineqartarluarpata ajorinagu…

Sivert Heilmannip GA aaqqis­ suus­sisimaneranut qutsavigaa, oqar­lunilu: Nalunaarusiap misissuataarnissaanut qilanaarpunga, taan­ nami sakkussanik pisariaqarluinnartunik imaqarpoq. Qulequ­ taannaaluunniit takullugit takusinnaavara Atassummi isumaqataaffigisatsinnik imaqarpoq. Nammineq suliffiutillit periarfissaanut tunngatillugu siuninni qaananeqartoq takusinnaavara, pingaarporli siunissami oqallinnissani kikkut tamarmik oqalliseqataanissaat.

Anton Frederiksenip maluginiarpaa ataatsimiititap suligasuarnissaq piumasarigaa. Qinersinerli si­ oq­qullugu allannguisoqarnissaa kis­saatigisimavarput, taanna oqarpoq. Tamannalu pivoq, nalunaarusiamilu inassuteqaatit ilarpassuisa timitalernissaat qilanaaraarput – aammalu oqallinneq inuiaqatigiit tamarmik peqataaffigisassaat qilanaaralutigu. Nassuerutigissavarput ajornartorsiuteqaratta. Minnerun­ ngit­sumik meeqqat atuarfiat nutarteriffigineqassaaq.

Jens B. Frederiksenip ajuusaarutigaa partiit tamarmik ataatsimiinnermi taama pingaaruteqartigisumi peqataanninngerat, uani innersuus­ sitigalugu Siumukkut takkutissanatik nalunaarsimanerat. Taama oqareerluni ilungersuuterujussuanngikkaluarlugu nangippoq nuannaarutigalugu isumaliuutissiissut Kuupik Kleistip biibilimik taammagu ”den lille røde”-mik taanagu ... Pingaartuuvoq isumaliuutissiissutip politikkut sakkussaannartut atunnginnissaa. Ilissi inuussutissarsiummik inger­lataqartuususi pingaarute­ qarpusi, ataatsimeeqataasut toq­ qarlugit oqarfigai. 2030 aanaralaarsuaq, taamaattumik aningaasaqarnikkut ineriartorneq annertuumik salliutissavarput. Suliffeqarneq imminut akilersinnaasussaavoq, ta­ man­ nalu nalunaarutip uparuartorpaa. Ilinniagaqarneq tassaannan­ ngilaq uagutsinnik kivitsisussaq, atugarissaassaguttali pinngitsoor-

sinnaanngisarput. Kajumissaarutigaara ataatsimut isigalugu sulinermut sakkugineqassasoq. Suliassarujussuup utaqqivaatigut, ilissilu suleqatissatut pingaartuuvusi, Jens B. Frederiksen naggasiivoq.

Taava uummaarissumik oqallittoqarpoq, sammisanilu makku atuarfimmik aaqqissuusseqqinneq, ilinniartut ilinniakkaminnit unitsitsiinnartarnerat kiisalu isertitat ani­ ngaasartuutillu oqimaaqatigiissut pi­ngaarnernut ilaallutik.

Pissuseq atuuttoq killormut sammisoq tassaasoq sulisussaaleqineq, uffa sulisinnaasut ilaat suliffissaaleqisut, oqallisaalluarportaaq.

Peqataasut tamarmik isumaqati­ giillutik oqaatigaat tamatumunnga nassuiaatissaasoq ataatsimut isi­ ga­lugu ilinniagakinneq kiisalu najugaqariaatsip attaveqariaatsillu sulisinnaasut allamut nikinniartarnerannut killiliisuusut.

- Upperaara suliffissaaleqinikkut nangaanartorsiorneq aaqqiiffigineqarsinnaasoq, tamannali sivisuumik sukumiisumillu suliassaavoq.

Su­liffissaaleqineq imaannaanngitsuuvoq, suliassarujussuattali ila­ gaat inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik avataanit suliartortunik tikisitsinissamut pisariaqartitsinerup aaq­ qiivigineqarnissaa, Kuupik Kleist oqar­poq.

Ilissinnut pilerinarsartariaqarpusi!

Poul Krarup qinikkanut apeqquteqarpoq: Suliffiit nammineq suliffiutilinnit pigineqartut amerlanerit qa­ qugu pilersinneqassappat?

- Oqallinneq pingaaruteqarpoq, aamma inuussutissarsiutinut nu­ taa­nut tunngatillugu, qanoq ililluta nunatsinni suliffeqarfiit suliassanik sapinngisamik amerlanerpaanik su­liaqalernissaat qulakkeersin­naa­ varput, Kuupik Kleist oqarpoq. – Peqataarusuppugut akisussaaffilli ta­ maat tigorusunngilarput, ilissinnut pilerinarsartariaqarpusi, nuk­ kas­ sarlusi, ilasilu annerulertaria­ qarput. Taamaattumik suliffeqarfe­ rujussuarnik pilersitsisinnaaneq,

su­leqatigiinneq – imaluunniit sulif­ fe­qarfinnik kattussuutsitsinneq eq­ qarsaatissiissutigissavarpoq.

Kuupik ilassusiivoq: - Matuma eqqartornerani iluatsillugu oqaatigissavara suliffeqarfiit pisortanit pigineqartut siulersuisui ima aperisimagatsigit: Sooq pisortanit pigineqassavisi? Tamannami pitsaasumik peqquteqartariaqarpoq. Ullutsinni qularutissaanngilaq arlallit taa­ma inissisimasariaqanngitsut.

Ua­gut inuit qinigaat suliavut inatsisiliornerinnarmut sammisussaaga­ luarpoq. Ullumikkulli sorpassuit suliarisarpavut, inuaqatigiinni inuuffitsinni aaqqissuussinerpassuit paa­ siuminaassinnaasumik imminnut ilagussimanerat pissutaalluni. Suliarlu aallartikkiartuaarparput, tupinnanngitsumilli ukiuni qulikkaani arlalinni ingerlatsinermit kingornussat aaqqinniarnerat piffissami sivisuumi pisussaavoq.

- Biili nammineq pigigaanni paa­ rineqarnerusarpoq, immaqalu siulersuisut aqutsisullu ingerlatseqatigiiffinni nammineq pigisani akisussaassuseqarnerullutik sulissagaluarput, Anthon Frederksen ilassu­sii­ voq.

- Eqqaamassavarput namminersortunngorsaanerinnakkut suut tam­masa aaqqissinnaannginnatsigit, Jens B. Frederiksen erseqqissaavoq. – Suliffeqarfik nammineq pigisaq kisermaassisoq pisortat suliffeqarfiutaattut kisermaassisutulli navianartigaaq. Aaqqiissutissanik ujarlertariaqarpugut. Akikinnerpaamik aaqqiinissaq kisiat pinnagu aaqqiinerli inuiaqatigiit ani­ ngaasaqarnerannut iluaqutaanerpaaq. Iluatsitsisinnaanerput upperissavarput. Aamma suleqatigiis­ saagut, immitsinnut suaartaakkaluarutta iluaqutaanavianngilaq. Taa­ ma oqareerlunga oqaatigissavara isumaqarama nammineq suliffiutillit pitsaasumik oqaloqatigisinnaallutigit, maanilu ullumi najuuttorpassuit siunissami suliffissanut sulisussanullu piareersaateqarput.

au rora 1 1 2 0 1 1

21

1 1 0 2 e d ø m t e r e g le e D

mens sneen på Hotel Hans Egede i Nuuk e red ege del ’s GA es led sam debatten Lørdag den 19. marts rekordstore mængder, der fik en vej for i de e red ple sup og mme for en tid. dalede udenfor vinduerne Grønlands hovedstad til at forstu i tre vin me var så rs elle de om Af Finn Jørn Jakobsen

D

er er tydeligvis både fodslag og kampgejst i GA - og opbakning til bestyrelsen.

Delegeretmødet blev afviklet i en atmosfære af engagement og afslappet professionalisme. Alle procedurer gik smertefrit og rapt, og stemningen var god. Siden sidste delegeretmøde for to år siden, og ikke mindst forud for dette møde, har der været en række debatter, så man havde sikret sig afklaring og enighed om de mange erhvervsmæssige problemstillinger, som GA er engageret i. Foreningens stigende betydning blev i øvrigt understreget af, at mange politikere og embedsmænd mødte op - med medlemmerne af Naalakkersuisut Ove Karl Berthelsen, Jens B. Frederiksen og Palle Christiansen i spidsen.

Styrke gennem sammenhold Henrik Sørensen blev med akklamation genvalgt som GA’s formand. Vi bringer her nogle uddrag af hans mundtlige beretning:

”Jeg er glad og stolt over at aflægge denne beretning. Glad, fordi det er spændende at repræsentere Grønlands erhvervsliv. Stolt, fordi GA har stor fremgang i disse år. Er en organisation, der tager initiativer og søger indflydelse. Er med til at arbejde for fremskridt i vores samfund. Og det er jo det, det drejer sig om. Ingen skal være i tvivl om, at GA altid står på fremskridtets side.

Men som interesseorganisation lægger vi vægt på, at det ikke udelukkende er erhvervslivets vilkår i snæver forstand, vi kæmper for. At det ikke kun drejer sig om fremskridt for erhvervslivet, men for hele samfundet.

At GA vokser, tager vi som udtryk for virksomhedernes ønske om sammenhold i det grønlandske erhvervsliv. Aldrig har vi været tættere på at kunne tale med én stemme - på tværs af brancher, interesser, politisk overbevisning, ejerstruktur og virksomhedsstørrelser. Lad os tage fiskeriet som eksempel på vores solide fundament. Nu er både Polar Seafood og Royal Greenland en del af GA, også på fabriksdelen, og vi repræsenterer derefter størstedelen af fiskeriet og fiskeproAallartitat ataatsimee­ reermata nereqatigiin­ nermi nuannattoqar­ poq. Uani Henrik Lethip Rasmus Lyberth eri­ narsuummik nutaamik ilinniartippaa Stemningen var i top under middagen efter delegeretmødet. Her er Henrik Leth ved at lære Rasmus Lyberth en ny sang.

22

au r o r a 11 2011

duktionen. Det er en historisk epoke i GA´s udvikling. Det er en god udvikling for både erhvervslivet og for Grønland.

Et andet billede på en organisation i bevægelse er, at vi har oprettet flere brancher, hvilket afspejler udviklingen. Senest har vi kunnet byde velkommen til brancheudvalget for rådgivningsvirksomheder, ligesom vi har etableret en brancheklub for erhvervsfartøjer.

Da GA’s struktur er organiseret i søjler, branche for branche, har vi desuden oprettet et tværfagligt forum, hvor virksomheder fra forskellige brancher - men med fælles involvering i store projekter - kan mødes. Det kan fx være advokater, rådgivere, entreprenører samt transport- og serviceselskaber, der har fælles interesser i relation til råstofudvinding. Hele denne organisatoriske udvikling viser, at GA følger med tiden. Det er vores pligt, og er en forudsætning for, at vi kan leve op til de forventninger, man med rette kan stille til os. Det betyder, at vi fra starten som håndværkerforening i 1966 nu er blevet en bredtfavnende arbejdsgiverforening for hele Grønlands erhvervsliv. Dækkende alle brancher og alle typer virksomheder - fra de små, personligt ejede - over mindre og mellemstore - til vores største, internationalt opererende selskaber.

Bedre regional balance Organisatorisk er der stor aktivitet i vores brancher og lokalforeninger.

Til gengæld savner vi, at der også uden for hovedstaden igen komme gang i de offentlige bygge- og anlægsprojekter, der jo stadig udgør

GA-p siulittaasua nalu­ naarutini oqaasiinnarti­ gut saqqummiuppaa GA’s formand aflægger mundtlig beretning

den største del af aktiviteterne i denne sektor.

Vi har et godt samarbejde med styrelsen for den regionale udviklingsstrategi, så vi ser frem til, at vi sammen kan sikre, at denne strategi føres ud i livet. I GA er vi enige i langt størsteparten af de planer og hensigter, man politisk har med den regionale strukturudvikling, men der skal arbejdes meget mere koordineret og målrettet, hvis der skal komme synlige resultater ud af de politiske visioner. Og det kan ikke nytte noget at sætte regionerne uden for Nuuk i stå, så forudsætningerne for den regionale strukturudvikling bliver ødelagt inden den for alvor kan sættes i værk.

Gennemtænkt offentlig indkøbspolitik savnes Vi efterlyser også en gennemtænkt, offentlig indkøbspolitik, der tager hensyn til mere end kortsigtede

her-og-nu besparelser. I GA er vi enige om, at de offentlige udgifter skal holdes nede. Vi går også ind for fri konkurrence. Men offentlige besparelser må ikke forhindre den erhvervsmæssige udvikling, der er en forudsætning for fremtidige indtægter. Og en fri konkurrence skal være fair og fornuftig.

Hvis man mener noget med en mere selvstændig økonomi, der jo er en forudsætning for at realisere selvstyret, skal vi udvikle vores kompetencer mest muligt. Og hurtigst muligt. Det gør vi ikke ved at forhindre landets egne virksomheder i at udføre de opgaver, de både har kapacitet og kompetencer til.

Der er desværre mange eksempler på, at lokale virksomheder end ikke er blevet spurgt, når det offentlige køber ind. Politikerne appellerer til erhvervslivet om at uddanne flere lærlinge og elever. Der er ikke noget, vi hellere vil! Men det kræver i sagens natur, at virksomhederne

får de ordrer, der muliggør det.

GA skal i denne forbindelse endnu engang udtrykke vores utilfredshed med, at næringsloven efter vores mening ikke bliver overholdt inden for større bygge- og anlægsarbejder og i råstofsektoren. Vi har også i de seneste år kæmpet en ulige kamp for at få en afklaring, men uden held. Men én ting kan man regne med. Vi giver ikke op!”, understregede formanden.

Efter at have orienteret om GA’s netværk i Grønland og Danmark, redegjorde Henrik Sørensen om foreningens sociale og samfundsmæssige profil samt om engagementet i CSR Greenland og en grønlandsk afdeling af Transparency International. ”Samfundsansvar handler også om forretning, nemlig om at skabe fælles værdi for virksomheden og samfundet”, pointerede han. ”Derfor ser GA det som en vigtig opgave at være aktør i udbredelsen af

au rora 1 1 2 0 1 1

23

369 juridiske enheder er med udgangen af 2010 medlemmer af GA Som en del af det politiske arbejde er GA repræsenteret i følgende råd og udvalg:

en samfundsansvarlig tankegang, der samtidig kan give forretningsmæssige fordele. Og så opfylder CSR i øvrigt en række internationale regler, som inden længe vil blive krav - og så vi er klar.

Men er samfundet klar? Er landets politiske ledelse og myndigheder også klar? Når man appellerer til os om at trække på samme hammel, så skal det ikke være et

GA’s hovedbestyrelse består af: • Formand Henrik Sørensen, Nuuk, Brancheudvalget for Handel • Næstformand Mogens Ø. Larsen, Nuuk, Brancheudvalget for Entreprenører • Preben Kold Larsen, Nuuk, Branche­ udvalget for Bygningshåndværker • Alex Nørskov, Qaqortoq, Branche­udvalget for EL og VVS • Jens Olsen, Nuuk, Branche­udvalget for IT, kommunikation & Medier • Helge Tang, Nuuk, Branche­udvalget for Hotel, Restaurant & Turisme • Jesper Hansen, Nuuk, Brancheudvalget for Service og Transport • Søren Brandt, Nuuk, Brancheudvalget for Fiskeri og Eksportervherv • Aqqalu Andersen, Qaqortoq, Region Kujalleq • Ib Lennert Olsen, Nanortalik, Region Kujalleq • Martin Ben Shalmi, Nuuk, Region Sermersooq • Finn Olesen, Paamiut, Region Sermersooq • Gustav Hansen, Sisimiut, Region Qeqetta • Niels Steffensen, Maniitsoq, Region Qeqetta • Tommy Bagger, Ilulissat, Region Qaasuitsup • Frits Overballe, Uummannaq, Region Qaasuitsup

24

au r o r a 11 2011

• Brancheudvalget på Inuili

• Arbejdsmiljørådet

• Brancheudvalget på Niuernermik Illiniarfik, Grønlands Handelsskole

• Skatterådet

• Pensionskassen SISA

• Forbrugerklageudvalget

• Grønlands Mediefond

• Erhvervs- og Komptence­ udviklingsrådet (EKUR)

• A/S Boligselskabet INI´s repræsentantskab

• Erhvervsskolernes brancheudvalg

• Fiskerirådet

• Brancheudvalget for Byggeog Anlægsskolen samt Jern- og Metalskolen

ensidigt træk på denne hammel.

Når vores politikere forventer, at vi skal vise samfundsansvar, så vil GA gerne kvittere ved at forvente, at det offentlige også viser ansvar overfor virksomhederne. Det er i virkeligheden meget enkelt. Hvis ikke vi oplever en positiv holdning i det offentliges indkøbspolitik, så falder grundlaget for virksomhedernes evne til at yde noget for samfundet. Det er logik. I øvrigt vil jeg understrege, at der næppe findes mange steder i verden, hvor virksomhedernes vilje til - og tradition for - at tænke i samfundsansvar er større end i Grønland.

Nye erhverv skal være til gavn for samfundet Mange spændende erhvervsmuligheder tegner sig i fremtiden. Vi skal se nye erhverv, nye kolleger, nye medborgere og nye kulturer som en positiv tilgang til et bredspektret erhvervsliv. Bl.a. for at skaffe mere rum til vores unge, der skal have den uddannelse, som samfundet har så hårdt brug for. Der er brug for, at vi alle støtter op om grundlaget for større økonomisk selvbårenhed. Det drejer sig kort og godt om at sikre en platform, så vi og de kommende generationer ikke bliver passive tilskuer til landets udvikling. Det vil vi simpelthen ikke acceptere endnu engang”.

Formandens beretning blev godkendt. På vegne af lokalafdelingen i Nuuk havde Martin Ben Shalmi

• Bestyrelsen for Pinngortitaleriffik/ Grønlands Naturinstitut • Nautisk udvalg

følgende kommentar: ”I Nuuk lokalforening giver vi vores fulde støtte til bestyrelsens arbejde for, at konkurrenceforholdene skal ske på ens vilkår. Love skal holdes af alle, herunder næringsloven og skatteloven. Selvstyret skal prioritere håndhævelsen. Vi forstår fx ikke, at lovlydige virksomheder skal mødes af unfair konkurrence fra virksomheder, som ikke overholder landets egne love”.

De foreslåede vedtægtsændringer og en ensretning af kontingentstrukturen blev vedtaget.

Også regnskabet, der blev aflagt af statsautoriseret revisor Knud Østergaard med sædvanlig lune, blev godkendt med tilfredshed - ligesom valg til GA’s hovedbestyrelse forløb smertefrit. Der var desuden genvalg af revisor.

Aktuelle fakta om GA Delegeretmødet er i henhold til vedtægterne GA’s øverste myndighed, som samles til ordinært møde hvert andet år i marts måned i ulige år. Delegeretmødet er sammensat af bestyrelsen og samtlige brancheudvalgsmedlemmer samt et antal valgte fra kommunerne, som vælges blandt lokalforeningens medlemmer. Antallet af valgte delegerede fra kommunerne afhænger af antallet af medlemsvirksomheder i kommunen. I alt er der tale om ca. 60 delegerede, som på medlemmernes vegne har taleret og hver én stemme.

maliutis­ alioqatigiissitap isu erlu pillugit Isum rn qarpoq. aa ne iss fig ar af ta ug at qa qarluarluni pe Akileraartarneq ine tig qu so q ine oqallitsits siissutaa pillugu

ussionen om esse for paneldisk Der var stor inter betænkning. s en skommission rd lfæ Ve og te Skat

s d r æ lf e V g o e t t a k Paneldebat om S g in n k n æ t e b s n e n kommissio E

fter delegeretmødet havde GA arrangeret et orienteringsmøde om Skatte- og Velfærdskommissionens nye betænkning - med efterfølgende paneldebat. Først redegjorde formanden, økonomiprofessor Torben Andersen om kommissionens arbejde og vejen til de konklusioner og anbefalinger, der umiddelbart inden delegeretmødet blev offentliggjort.

Velfærdssamfundet er i defensiven Blandt betænkningens overskrifter kan nævnes emner som ”Ulighed og fattigdom”, ”Velfærdssamfundets finansiering hænger ikke sammen”, ”Ingen nemme løsninger”, ”Den passive eller den aktive strategi”, ”Negativ social arv skal brydes” og ikke mindst ”Folkeskolen”.

Udgangspunktet for kommissio-

nens arbejde har været politiske ønsker fra Naalakkersuisut, understregede Torben Andersen. Igen og igen påpegede han, at en større privat sektor er en forudsætning for at kunne løse fremtidens problemer og skabe et velfærdssamfund.

Desuden at der overalt i samfundet skal sættes ind med en gennemtænkt og tidlig indsats. At man i stedet for at reparere problemerne skal forebygge dem. Det stiller stor krav til den politik, der skal føres, sagde han og fortsatte: -Ingen har gennem årene taget det fornødne ansvar, og derfor er problemet vokset til et omfang, der kræver et langt, sejt træk for at få vendt udviklingen. Der må ikke være huller i systemet, som der er i dag, og der skal stilles krav til alle, hele vejen rundt - horisontalt og vertikalt.

Chefredaktør Poul Krarup var ordstyrer ved den efterfølgende

paneldebat med partiernes formænd. Panelet bestod af Kuupik Kleist, IA, Jens B. Frederiksen, Demokraterne, Anton Frederiksen, Kandidatforbundet og Sivert Heilmann, Attassut, og der udspandt sig en meget engageret og konstruktiv diskussion med masser af spørgsmål fra delegeretmødets deltagere og gæster.

Flere rejste spørgsmålet om, hvorvidt kommissionens anbefalinger får indflydelse på fremtidens bosætningsmønster. Hertil svarede Torben Andersen, at nogle forslag vil få konsekvenser ved at forstærke tendensen med afvandring fra bygd til by.

Med hensyn til forventningerne til de nye erhverv indenfor olie og minedrift, manede han til forsigtighed. Selv med et positivt scenarie, vil der ikke blive en direkte økonomisk effekt i mange år. Derfor un-

au rora 1 1 2 0 1 1

25

derstrege han, at det er i de nuværende erhverv, at økonomien fortsat skal skabes.

Kuupik Kleist kaldte betænkningen ”Den nye tids bibel” og takkede kommissionens medlemmer og andre, der har medvirket til et hurtigt og godt resultat. - Det er den første store analyse af sammenhængene i vores land, og målet er netop at skabe sammenhæng i tingene. Grunden til kommissionens nedsættelse er, at Grønland har levet med alt for mange lappeløsninger i en alt for lang årrække. Det afspejler sig også i kommissionens betænkning. Lappeløsninger giver uigennemsigtighed, og vi har et kæmpebehov for at se sammenhæng i det, vi gør. Mit yndlingsudtryk er, at skattepolitikken er det bedste instrument til at regulere økonomien. Derfor er jeg glad for, at kommissionen tager fat på arbejdsfrie indtægter. Politikernes opgave er at mobilisere alle gode kræfter - og at have tålmodighed.

Strukturer ændrer sig jo ikke fra dag til dag, bare fordi man vedtager det. Men sammenhæng og gennemsigtighed skal i fremtiden erstatte den hidtidige jungle af særordninger, sagde Naalakkersuisuts formand, som var glad for den konstruktive debat, men med et smil mindede forsamlingen om, at man også gerne måtte debattere det, man er enig i ...

Sivert Heilmann takkede GA for initiativet til arrangementet, og sagde: Jeg glæder mig til at studere rapporten, der et meget nødvendigt værktøj. Bare på overskrifterne kan vi kende mange af de forslag, som vi i Atassut er enige i. Jeg ser lys forude hvad angår erhvervslivets muligheder, men det er vigtigt, at alle parter skal være med i de kommende diskussioner.

Anton Frederiksen hæftede sig ved, at kommissionen kræver hurtig handling. Vi har allerede før valget ønsket politiske forandringer, sagde han. Det har vi fået, og vi glæder os til at gennemføre en lang række af rapportens anbefalinger -

26

au r o r a 11 2011

og til den debat, som alle i samfundet skal deltage i. Det skal erkendes, at vi har problemer. Ikke mindst i folkeskolen, som skal reformeres.

Jens B. Frederiksen beklagede, at ikke alle partier var tilstede ved dette vigtige møde, idet han henviste til et afbud fra Siumut. Derefter sagde han med et glimt i øjet, at han var glad for, at Kuupik Kleist kaldte betænkningen en bibel, hvilket er bedre end ”den lille røde” ...

Det er vigtigt, at dette ikke bare er et politisk projekt. I som erhvervsfolk er vigtige, fortsatte han direkte henvendt til forsamlingen. 2030 ligger ikke særlig langt ude i fremtiden, så vi skal have stærkt fokus på den økonomiske udvikling. Det skal kunne betale sig at arbejde, hvilket rapporten peger på. Uddannelse er ikke bare det, der skal være med til at løfte os, det er selve forudsætningen for velstand. Jeg opfordrer til at se det som en samlet pakke. Der venter os alle et kæmpestort arbejde, men I er vigtige aktører, sluttede Jens B. Frederiksen.

Derefter udspandt sig en meget engageret diskussion, hvor emner som behovet for en skolereform, uddannelsernes frafaldsprocenter og den nødvendige balance mellem indtægter og udgifter var nogle af de væsentligste.

Paradokset vedrørende mangelen på arbejdskraft samtidig med mangel på beskæftigelse for visse grupper, blev også ivrigt diskuteret.

Alle var igen enige om, at forklaringen skal søges i det generelt dårlige uddannelsesniveau samt i bosætningsmønsterets og infrastrukturens begrænsning af arbejdskraftens mobilitet.

- Jeg tror på, at arbejdsløsproblematikken bliver løst, men også det kræver et langt, sejt træk. Arbejdsløsheden er alvorlig, men lige så meget er det en kæmpemæssig opgave at løse behovet for importeret arbejdskraft på en for samfundet positiv måde, sagde Kuupik Kleist.

I må gøre jer lækre!

Poul Krarup stillede spørgsmålet til politikerne: Hvordan får vi flere arbejdspladser i det private erhvervsliv?

- Det er en vigtig debat, også i relation til de nye erhverv, hvordan vi sikrer de grønlandske virksomheder så stor en del af arbejdet som muligt, sagde Kuupik Kleist og Jens B. Frederiksen. - Vi medvirker gerne, men påtager os ikke det fulde ansvar. I må som virksomheder gøre jer lækre, stærke, og nogle af jer bliver nødt til at blive større. Derfor appellerer vi til at tænke i konsortier, samarbejder - eller fusioner.

Kuupik tilføjede: - Det giver mig også lejlighed til at sige, at vi har stillet følgende spørgsmål til de offentligt ejede selskabers bestyrelser: Hvorfor skal I være ejet af det offentlige? Der skal være en god grund. I dag er der utvivlsomt en del, der ikke behøver at være det.

Vi folkevalgtes opgave burde begrænses til at lave lovgivning. I dag beskæftiger vi os med alt mellem himmel og jord, da så mange strukturer i samfundet er sammenfiltret på en uigennemsigtig måde. Det er vi ved at tage fat på, men det tager i sagens natur tid at rydde op i årtiers forvaltningsmæssigt arvegods.

- Ejer man selv sin bil, passer man bedre på den, og måske vil bestyrelserne og direktionerne også agere mere ansvarlige i private selskaber, supplerede Anthon Frederiksen.

- Vi skal huske, at privatisering i sig selv ikke er et svar på alt, påpegede Jens B. Frederiksen. - Et privat monopol er mindst ligeså farlig som et offentligt monopol. Vi skal se på løsninger. Ikke alene billigste løsninger men de samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsninger. Vi skal alle tro på, at tingene lykkes. Og vi skal samarbejde, for det nytter ikke at råbe ad hinanden. Når det er sagt, så synes jeg, vi har en god dialog med erhvervslivet, hvor mange her i dag gør en hel masse for at ruste virksomheder og medarbejdere til fremtiden.

Marie Fleischer 31-nik ukioqarpoq – Kalaallillu Nunaanni Takornariaqarner­ mik Ineriartortitsinermut Siunnersu­ isoqatigiinni ineriartortitsinermut siun­ nersuisartuunermik tunuliaqutaqarluni – ukiuni marlunni kingullerni Kommune­ qarfik Sermersuumi inuussutissarsiutik ineriartortitsinermut immikkoortortami pisortatut sulilluni.

Marie Fleischer er 31 år og har - med en baggrund som udviklingskonsulent i Grønlands Turist- og Erhvervsråd - de seneste to år arbejdet som fagchef for erhvervsudvikling i Kommuneqarfik Sermersooq.

Aatsitassanik ikummatissanillu suliaqarnermi Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit periarfissaat qanoq pitsanngorsarneqarsinnaappat?

Kommuneqarfik Sermersuumi Inuussutissarnermut immikkoortortami pisortap Marie Fleischer-ip, HD-mut ilinnarnerminut atatillugu inaarutaasumik suliaqarnerminit atataillugu nalunaarusiamini aaqqissuussaaneq aqutsinerlu allaaserisimavai, tassanilu sammisimallugu Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu peqataanerat annertusarneqarsinnaanersoq.

Allattoq Finn Jørn Jakobsen

I

ngerlateqatigiiffiit aatsitassanik ikummatissanillu ujarlernermik suliallit ilaasa nunatsinni suliffeqarfiit pitsaassusaat, akigititaat piginnaaneri il.il. qanoq nalilerneraat, aammalu nunatsinni suliffeqarfiit Kalaallit Nunaanni unammillerluni niuerneq qanoq nalilerneraat kiisalu pisortat suliniutaat nalunaarusiami 80-inga-

jannik quppernilimmi atuarneqarsinnaavoq. Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnik ingerlatsiviit suleqateqarnerminni misilittaagaat pitsaasut pitsaanngitsullu immikkoortumi imartuumi nassuiarneqarput.

Marie Fleischerip ilaatigut sammivaa tunngaviusumik apeqqut naammassisassaq tassaasoq, aatsitassarsiornerup ikummatissarsiornerullu inuussutissarsiutigineqalernissaanik

ineriartortitsineq ataqatigiissaagaanngitsuusoq. Suliniutissanut annernut oqartussaassuseq Namminersorlutik Oqartussanit suliarineqartussaq ingerlatsivinnit Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartunit ingerlanneqarpoq, suliassanut allanut angisuunut minnerlunnu tunngasut Aaatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmit suliarineqartarlutik.

Suliffeqarfiit naminersortut, sulias-

au rora 1 1 2 0 1 1

27

saqarfimmit taassumannga suliassanik iluatsitsisimasut, naak nuna tamakkerlugu kommunimilu inuussutissarsiornikkut siuarsaaniarluni suliniutit ataqatigiissaagaanngitsut aperfiugaluartut. Nammineq inuussutissarsiutillit suliniutigeriigaannik arsaanngikkaluarlugit, suliniutit suuneri ataqatigiissaagaanerusumillu suliaqarneq misissuiffigineqarsinnaagaluarpoq, taamaalilluni najukkani peqataanerunissaq pilersinneqarsinnaagaluarmat, taanna erseqqissaavoq.

- Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ikummatissanillu aallaaveqarluni sulineq ineriartupiloorpoq. Inuussutissarsiornermullu politikki sinaakkutissanik pilersitsisuugaluarpat peqataanissamut periarfissarpassuaqalissagaluarpoq, Marie Fleischer Auroramut oqarpoq. –Sinaakkutissat pisariaqartinneqartut pigineqarnersut tamanut saqqumisuni oqallisaakulavoq. Taamaattumik pissusissamisuuinnartutut isigisimavara suliffeqarfiit Kalaallit Nunaanniittut kalaallillu aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu sulisinnaasut qanoq ililluta nukittorsarsinnaanerivut misissussallugu, tassami suliassaqarfik oqartussanut najukkanilu suliffeqarfinnut suli nutaajuvoq. Sammisamik tamatuminnga misissuisimanera peqquteqarpoq, Kommuneqarfik Sermersuumi aatsitassarsiornerup ikummatissarsiornerullu suli annermik qitiutillugu sammineqarnissaa kissaatigineqarmat.

- Ingerlatseqatigiiffiit ikummatissanik aatsitassanillu ujarlernermik suliaqartut arlallit najukkani suliffeqarfinni amigaatinik arlalinnik taaguipput, soorlu aamma najukkani suliffeqarfiit misissuinermi peqataasut, ullumimiit annertunerusumik peqataanissaraluaminnut killiliisunik apeqqutinit naammassisassanik amigaatinillu tikkuagaqartut, Marie Fleischer nangippoq. – Aappaatigut aamma Kalaallit Nunaanni ingerlartsiviit ilaat iluarisimaarinnipput.

- Oqartussaasut tungaanniit ineriartortitsinermi suliat pitsaanerusumik ataqatigiissaarneqartarnissaat amigaataavoq. Tassunga tunngatillugu sulianni isumaqatigiissutit IBA-t sammivakka, taanna pingasunit peqataaffigineqarpoq makkuusunit Namminersorlutik Oqartussat, kommunit aammalu ingerlatsiviit ujarlernermik suliallit.

Isumaqatigiissummi IBA-mi sukumiisumik nalunaarsorneqarpoq ingerlatseqatigiiffiit nunanit allaneersut ilinniartitaanermut kiisalu Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnik atuinerminnut sulisunullu kalaallinut qanoq annertutigisumik tunniussaqassanersut. Isumaqatigiissutit nammineq pigisaminnik inuussutissarsiutillit pillugit suliaammata, inaarutaasumik allaaserisanni isumaqatigiinniarnernut isumaqatigiissutinillu atsioqataasutut sulisitsisut sulisartullu kattuffiisa peqataatinneqartarnissaat ujartorpara.

Misissueqqissaarninni

paasisakka kommuninut Namminersorlutillu Oqartussanut ingerlateqqissimavakka, neriullunga pisortat suliffeqarfiillu suliamik ingerlatitseqqinnermini paasissutissat aallaavigisinnaassagaat, Marie Fleischer naggasiivoq.

Ajornartorsiummik nassuerutiginninneq tassaavoq aaqqinniarnermi alloriarneq siulleq - Marie Fleischer apeqqutit naammassisassat nassuiarniarlugit annertuumik pitsaasumillu suliaqarsimavoq, GA-p pisortaa Henrik Leth oqaaseqaammini oqarpoq.

– Nalunaarusiaq pingaaruteqarpoq. Suliffeqarfiinnarnuunngitsoq, aammali oqartussaasunut, tassami aatsitassat ikummatissallu tunngavigalugit siunissami inuussutissarsiuteqarnissap aaqqissuussaanissaanik sinaakkusiornissamut annertuumik pingaaruteqarami. Ingerlatsivissuit uagutsinnut isiginneriaasiisa ersarissumik misissoqqissaarneqarnerat atuarlugu eqqarsalersitsivoq. Nakooqutitsinnut tunngatillugu aammattaarli sutigut pitsaanerulersinnaanerput eqqarsaatigalugu. Nuanniitsumik isornartorsiorneqarnertut paasissanngilarput, ingerlatsiviilli uagutsinnik oqaloqateqarnissamut soqutiginninnerattut paasissallugu.

Marie Fleischerip nalunaarusiaa ” Ineriartortitsi­ neq, nutarterineqi imminullu nammassinnaasu­ mik piorsaaneq” www.ga.gl–ikkut pissarsiriniar­ neqarsinnaavoq.

Marie Fleischers rapport ”Udvikling, fornyelse og bæredygtig vækst” kan rekvireres i en elek­ tronisk udgave hos www.ga.gl

28

au r o r a 11 2011

Hvordan styrkes grønlandske virksomheders muligheder i råstofsektoren?

Fagchef for erhvervsudvikling i Kommuneqarfik Sermersooq, Marie Fleischer, har i forbindelse med afslutningen på sin HD i organisation og ledelse skrevet hovedopgave om, hvordan man kan øge deltagelsen af grønlandske virksomheder i råstofsektoren.

Af Finn Jørn Jakobsen

I

den næsten 80 sider store rapport kan man læse om, hvordan en del af efterforskningsselskaberne vurderer de lokale virksomheder på kvalitet, pris, kompetence mv., og hvordan lokale virksomheder vurderer konkurrencen i Grønland samt de offentlige myndigheders indsats. I et fyldigt afsnit redegøres således konkret for selskabernes positive og negative erfaringer med at samarbejde med grønlandske virksomheder.

Marie Fleischer kommer blandt andet ind på den grundlæggende problemstilling, at der ikke pågår et egentligt koordineret arbejde omkring udvikling af det lokale erhvervsliv på råstofområdet. I selvstyre-regi er myndighedsopgaven for et større projekt placeret i et selvstyreejet selskab, mens de andre store og små aktiviteter er placeret i Råstofdirektoratet. De private virksomheder, der har kunnet skaffe opgaver inden for sektoren, er lykkedes på trods af manglende koordinering af nationale og kommunale erhvervsfremmeaktiviteter.

Uden at fratage det private erhvervsliv det initiativ, der allerede er udvist, kunne man ved identificering af indsatsområder og en mere sammenhængende indsats skabe basis for større lokal deltagelse, påpeger hun.

- Råstofområdet i Grønland er i en rivende udvikling. Der bør derfor være mange muligheder for deltagelse, hvis de erhvervspolitiske

rammer er til stede, siger Marie Fleischer til Aurora. - I det offentlige rum har det ofte været til diskussion, hvorvidt disse rammer findes i fornødent omfang. Jeg så det derfor som naturligt at undersøge, hvordan vi styrker deltagelsen grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft i råstofsektoren, da området er forholdsvis nyt for både myndigheder og lokale virksomheder. Min lyst til at tage fat på dette emne skal også ses i lyset af, at man politisk i Kommuneqarfik Sermersooq i endnu højere grad har ønsket at sætte fokus på råstofområdet.

- Konkret nævner efterforskningsselskaberne en række mangler hos de lokale virksomheder, ligesom de lokale virksomheder, der deltog i undersøgelsen, påpegede en række problemstillinger og mangler for, at de aktivt kunne deltage i større omfang end i dag, fortsætter Marie Fleischer. - På den anden side er der også eksempler på tilfredshed med niveauet hos flere grønlandske selskaber.

- På myndighedssiden kunne der konstateres et behov for bedre koordinering af udviklingsarbejdet. I den forbindelse behandler jeg i opgaven IBA aftalerne, som er trepartsaftaler mellem Grønlands Selvstyre, kommunerne og de pågældende, opererende efterforskningsselskaber. En IBA-aftale konkretiserer, i hvilket omfang udenlandske selskaber skal bidrage til uddannelse samt benyttelse af grønlandske virksomheder og

grønlandsk arbejdskraft. Eftersom aftalerne er til for erhvervslivet, efterlyser jeg i min hovedopgave deltagelse af arbejdsgiver- og lønmodtager organisationerne i selve forhandlingsprocessen og som medunderskriver af aftalerne.

- Jeg har videreformidlet mine resultater fra analysen til både de øvrige kommuner og Selvstyret, hvor informationerne forhåbentlig kan blive et udgangspunkt for det videre arbejde for både myndigheder og virksomheder, slutter Marie Fleischer.

Første skridt på vejen til løsningen af et problem er at kende dets eksistens - Marie Fleischer har gjort en stor og kvalificeret indsats for at belyse nogle problemstillinger, som vi er nødt til at forholde os til, siger GA’s direktør Henrik Leth i en kommentar. - Rapporten er vigtig. Ikke bare for virksomhederne, men i allerhøjeste grad også for de myndigheder, der skal skabe rammerne for den fremtidige erhvervsstruktur i relation til råstofsektoren. Det er tankevækkende læsning, da analysen i klare ord afdækker nogle af de store selskabers syn på os. Både i relation til vores styrker og til de områder, hvor der er plads til forbedring. Det skal vi ikke tage som negativ kritik, men som udtryk for selskabernes interesse i at gå i dialog.

au rora 1 1 2 0 1 1

29

Maajip qaannataani Suliffeqarfik Peqqissoq Timip sungiusarnissaa, nerisat peqissuserlu maaji qaammat tamaat qitiutinneqassaput.

Kajumissaarut CSR Greenlanip akorsimavaa, pilersaarusioqatigiinnikkullu sapaatip akunnerini sisamamini Nuummi aaqqissuussisoqarnissaa anguneqarsimavoq.

Allasirinnittoq: Ellen Arnskjold

Peqqissuunissaq anguniarlugu suliniutit sisamat makkuupput: • Brugseni erlinnartunik ujarlitsitsisuusaarsimavoq • GrønlandsBANKEN zumba atorlugu timimik sungiusartitsisimavoq

• GA Qinngutsinnut pisuttuartitsisimavoq Kommuneqarfik Sermersuumi illuqarfiup pilersaarusiorneranut suliaqartut peqatigalugit illoqarfiup immikkoortortaani nutaami ineriartorneq qimerloorneqarsimalluni • Aammattaaq Tele zumbartitsisimavoq yogartitsillunilu, aamma­ lu peqqinnartumik nerisaqartitsinikkut Telep suliniutai pujor­ tarunnaarniartunillu pikkoris­ saasarneri oqaluttuarineqarsimallutik Qinngutsinnut pisuttuartoqarmat as­sileeqataarsimavunga. Silagissuup ataani apusinersuaqarsimanngitsuuppallu aasarpalaalersimasumi pisuttuarpugut, apusernimmi suli ulluunerani aanniarlutik ilungersortarput unnuakkullu qe­ req­qittarlutik.

Ineriartornissaq pillugu isigisaqartitsilluni ilinniartitsineq GA-meersoq Anita Hoffer, CSR-p allattoqarfianik sulisoq, pisoqartigiinnermi imernik agguaavoq.

GA’s Anita Hoffer, der er tilknyttet CSR Greenland sekretariatet, uddeler vand inden gå-turen.

Piffissami aggersumi uuliamik ujarlertoqalernissaanut atortussat, sa­ naartornermi kivitsisutit umiarsuillu

pilersuisartut umiarsualiviup ava­ taa­ni kisarsimapput. Eqeersimaartoqarnerata pisorpassuaqarnerata­ lu siunissami inuussutissarsiutaaler­ sussatut periarfissanut isumalluarnerup pisoqatigiinneq sunnerpaa.

Aap, aammalu oqaluttuarisaa­ ner­mut pisunut peqataasut misigitillugit. Ukiup ataatsip matuma si­ orna Nuummi Sulisitsisut Qinngutsinnut pisuttuartitsipput, taamani Nuup Bussii bussinik attartortitsipput nunaminertat misissuutigalugit busserluni ingerlaartoqarluni. Taa­ mani aqqusernit ujaqqanik qallikkaat putoqartiteqisut ingerlavigineqarput, atuarfiliortullu ulapputtorsuullutik, soorlu aamma illuliarsuit immikoortitaartut sanaartorneqarleruttortut. Ukioq manna – tassa ukioq ataaseq qaangiutiinnartoq – aqqusinikkut asfaltilersorsimasukkut ujaraaqqanillu qallikkatigut asfaltilersoriaannanngorsimasutigut pisuppugut. Ukiup ataatsip ingerlanerinnaani pisoqarsimaqaaq – perianngitsoq Blok P illoqarfiup qeqqaniittoq tusaamasaaqisoq ingutserneqassaaq, tassani najugaqartut ilaat ukiap ingerlanerani illulianut immikkoortitaartunut, sukkaqisumik Qinngutsinni nappartiterneqartunut, nutsissapput.

Qinngutsinni atuarfittaaq, Hans Lynge Atuarfia, atuartut aggustip 19-ianni 2011 atualernissaannut piareerpoq.

Den nye skole i Qinngorput, Hans Lynge Atuarfia, står klar til indvielse, når det nye skoleår starter 19. august 2011.

30

au r o r a 11 2011

Umiarsuuup pilersuisussap ullut nutaat siulittorpai.

Et ventende supply skib signalerer nye tider.

Sund Arbejds­ plads i maj måned Der var fokus på motion, kost og sundhed i hele maj måned. En opfordring, som CSR Greenland tog op, og ved fælles planlægning blev det til 4 arrangementer i Nuuk.

Af Ellen Arnskjold

De 4 sundhedsinitiativer var følgende: • Brugseni afholdt skattejagt • GrønlandsBANKEN har haft zumba i kantinen • GA arrangerede gå-tur i Qinngorput med repræsentanter fra byplanlægningen i Kommuneqarfik Sermersooq for at se på udviklingen i det nye kvarter • Tele har også haft zumba og yoga, og fortalte om deres indsats for sund kost og rygestopkurser Jeg benyttede lejligheden til at tage nogle billeder fra gå-turen i Qinngorput. Vejret var strålende og næsten sommerligt, hvis det ikke var for de snebunker, som stadig kæmpede med at smelte om dagen og fryse om natten.

fremtidige erhvervsmuligheder satte sit præg på turen.

Ja, på en måde også historiens vingesus. For et år siden gennemførte Nuuk Arbejdsgiverforening en tilsvarende tur i Qinngorput, hvor Nuuk Bussi havde udlejet en bus til at køre rundt og besigtige arealer.

Dengang var det på meget hullede grusveje, og bussen humpede stille op og ned at vejene, og der blev arbejdet intenst på at bygge skolen, ligesom de første punkthuse var

Taama uummaaritsigisumik sanaartortoqarnera takullugu GA-mut sinniisuulluni nuannerpoq.

Neriuinnarniarta illoqarfinni allani ungasinngit­ sukkutaamma taama pisoqarumaartoq …

Som repræsentanter for GA var det dejligt at se heftig byggeaktivitet. Gid det samme syn snart kan opleves i andre byer …

under opførsel. Denne gang - blot et år efter - gik vi på asfaltveje og grusveje, klar til asfaltering. Meget er sket på dette år - og inden længe vil den berømte blok P i midtbyen blive fjernet, og mange af de tidligere beboere vil i løbet af efteråret være flyttet til nye boliger, bl.a. i de punkthuse, som skyder op i hastigt tempo for tiden i Qinngorput.

”Nunaminertami eqqissisimatitami nikorfavugut”, Rikke oqaluttuarpoq, illuliat immikkoorti­ taar­tut, qalipaatit, inisssiat amerlassusii, aqqusernit arriitsumik biilerfissat niuertareqarfissallu pillugit paasissutissiinerminut ilassutitut eqqartorlugit. Illoqarfiup immikkoortortaa tamanna naammassiguni 5000-inik inoqalersussaavoq, tassa Sisimiuni innuttaasunit ikinnerulaartunik. ”Her står vi på et af de fredede områder”, fortæller Rikke, som supplerer med mange oplys­ ninger om punkthuse, farver, antal lejligheder, sivegader og butiksområder. Når den nye by­ del står færdig, vil der i alt være 5000 indbyggere, kun lidt under Sisimiuts indbyggertal.

Anskuelsesundervisning i vækst og udvikling Byggekraner arbejdede og supply skibe til den kommende olie-efterforskningssæson lå for svaj ved indsejlingen til havnen. En summen af energi og aktivitet og en tro på

au rora 1 1 2 0 1 1

31

Ilitsersuisoqarluni sulinermut kommunip aaqqissuussaanut GA suleqataavoq GA-mi naatsorsuuserisoq Louise Kristiansen aamma siunnersuisartoq Anita Hoffer apriilip qaamma­ taani sulinermi ilitsersuitut pikkorissarput.

Kommuneqarfik Sermersooq ilitsersuisoqarluni sulinermik, inuu­ sut­tunut ullumikkut pisortanit ikiorsiissutinik inuussuteqartunut naat­ sorsuussamik suliniuteqarpoq, taa­ maalillutik inuusuttut suliffeqalernissamut piareersarniassammata.

Suliniummi siunertaavoq inuusuttut sulisinnaassusaasa pitsanngorsarnissaat. Suliffeqarfiit aqqaneq marluk – GA taakkununnga ilaalluni – pikkorissarnermi ilitsersuisunik ka­ tillugit 44-nik ilinniartitsiffiusumi peqataapput. Angusaq kusanarluinnartoq.

Siunissami sungiusagassap (men­ tee-p) sorpiaat suliarissassa­ nerai pillugit kommuni suleqatiga­ lugu aalajangersaanissaq eqqar­ saa­taavoq, uani pineqarput sungiusagassat suliffinni pikkorissaqa­ taasimasunit ilinniartitassat. Men-

32

au r o r a 11 2011

tee inunnut sungiusarneqarnissamik pisariaqartitsisunut taaguu­taa­ voq nunani tamalaani atorneqarnerpaaq.

- Sungiusaasup suliffeqarfiullu su­ngiusagassamut suliffeqarfitsinni sungiusalersussamut tapersuinissaat pingaartuuvoq, Louise oqarpoq. Anita suleqatigalugu GA-p allattoqarfiani sungiusalersussap sor­ piaat suliarissanerai allattorsimavai. Sungiusakkatut sulilersussap allaffimmi suliassat allaffissornertaqanngitsut suliarissavai, soorlu allakkat nassiussassat isuma­ga­ lugit, ataatsimiinnissanut piareer­ sar­neq, amerlasuunngortitsineq, pi­si­niarnermut ikiortaaneq il.il.

Tassa imaappoq piccolo-tut ima­ luunniit piccoline-tut sulissaaq.

Sungiusaasoqarluni sulisitsinermut aaqqissuusamut kommuni ani­ngaasatigut tapersersuissaaq, inuusuttup sulinermini ikiorsiissutinik pisarneratigut suliffik sungiu­ sar­fik tapiiffigineqartassalluni.

- GA qaammatini pingasuni su­

ngiusaanermigut tapersersuissaaq, neriuppugut suliffimmut sungiusartumullu ilinniutaassasoq, Anita Hoffer oqarpoq. – Soorunami neriuppugut allaffitsinni ulapiffiusumi sulinerup qanoq issusianik sungiusartorput ilisimasanik tunisin­ naas­ sallutigu, neriullutalu ilinniakkamik toqqaaniarnerminut atatillugu apeqqutissaqaruni ilitsersuisutut atorusukkumaaraatigut. Sullivinnik isumalluutigisinnaasatsinnik suleqateqarpugut, taamaalillutalu neriuppugut inuusuttut ingerlaqqeriarnissaannut ikiuutaasin­ naal­luta. Neriussaagullu sungiusagarput allanut innersuussinnaalissallugu ingerlaqqinnermini atorsinnaasaanik. Maligassiusuulluarnissarput anguniarparput, taamaalilluni sungiusagarput ingerlaqqinnissaanut kajungilersisinnaallugu nu­ taa­nillu piginnaaneqalersissinnaallugu.

GA er aktiv i den kommunale mentorordning I april måned var GA’s bogholder Louise Kristiansen og konsulent Anita Hoffer på kursus i at blive mentorer.

Kommuneqarfik Sermersooq har etableret en mentorordning med henblik på at få unge mennesker, som i dag lever af offentlige ydelser, til at gennemføre et forløb, der gør dem rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet. Projektet har altså til formål at forbedre de unges arbejdsmarkedskompetencer. 12 virksomheder - heriblandt GA - deltog i kurset, som i alt endte med at få uddannet 44 mentorer. Et rigtigt flot resultat.

Tanken er nu i samarbejde med kommunen at få defineret konkrete arbejdsopgaver for den kommende mentee, som skal starte et forløb i

de virksomheder, som er uddannet til at gennemføre sådan et forløb.

Mentee er det mest internationalt anvendte ord til at beskrive en person, som får hjælp af en mentor.

- Det er vigtigt, at både mentor og arbejdsplads bakker op omkring den mentee, vi får, siger Louise. Hun har sammen med Anita beskrevet en konkret funktion for en mentee i GA’s sekretariat. Vedkommende vil få praktiske kontoropgaver som fx ekspedering af post, klargøring til møder, kopiering, hjælp med indkøb mm. Dvs. en slags piccolo eller piccoline.

Kommunen støtter økonomisk op om mentorordningen ved at tilbyde den unge understøttelse i forløbet, så mentorvirksomheden får tilskud.

- GA bidrager med at tilbyde et 3 måneders forløb, som forhåbentlig bliver lærerigt for begge parter, fortæller Anita Hoffer. - Vi håber selvfølgelig, at vi kan være gode til at give indblik i, hvad det vil sige at arbejde på et travlt kontor som vores, og vil håbe, at vedkommende vil bruge os som vejledere, hvis han eller hun har spørgsmål til valg af uddannelse. Vi har et stort netværk at trække på, og håber på denne måde at kunne være med til at løfte nogle på vej. Og forhåbentlig kan mentee afslutte sit forløb med en anbefaling, som kan bruges i vedkommendes videre forløb. Vi har en mission om at være gode rollemodeller, som giver mentee et skub til at komme videre og få tilført nye kompetencer.

au rora 1 1 2 0 1 1

33

Kalaallit Nunaanni inuussu­ tissarsiorneq periarfissallu pillugit Henrik Sørensen-ip Henrik Leth-illu paasissutii­ neranni allattusoqangaatsi­ arpoq – saqqummiisoqa­ reermallu amerlasuut apeq­ quteqarput.

Der blev noteret flittigt - og efterfølgende stillet mange spørgsmål - under Henrik Sørensens og Henrik Leths orientering om de grøn­ landske erhvervs- og inve­ steringsmuligheder.

Naalagaaffiit aallartitaat GA-p Københavnimi naapippai Apriilip 15-ianni Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat nunat allat Danmarkimi naalagaaffit sinniisaannut saqqummiinissamut qaaqquneqarpoq. Københavnimi Den Nordatlantiske Brygge-mi ataatsimiinnermi ornigarneqarluartumi Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiorneq periarfissallu pillugit naalagaaffiit sinniisaannut

aallartitanullu 40-t missaanniitunut Henrik Sørensen Henrik Leth-ilu paasissutissiipput. Ataatsimiinneq soqutigineqartorujussuuvoq, tamatuma uppernarsaq­ qippaa inuussutissarsiornerup naalakkesuinerullu tu­ ngaatigut Kalaallit Nunaat nunarsuup assinganut ilan­ ngutivissimasoq.

GA møder diplomater i København Den 15. April var Grønlands Arbejdsgiverforening inviteret til at holde et oplæg for de udenlandske ambassader i Danmark. På et velbesøgt møde på Den Nordaqtlantiske Brygge i København, orienterede Henrik Sørensen og Henrik Leth ca. 40 tilmeldte ambassadø-

34

au r o r a 11 2011

rer og andre diplomater om erhvervsforhold og muligheder i Grønland. Der var meget stor interesse for dette møde, hvilket er endnu et bevis på, at Grønland for alvor er kommet på det erhvervslivsmæssige og politiske verdenskort.

Neqerooruteqartitsinermi nangaassuteqaataasunnaasunik atorunnaarsitsineq Nangaassuteqaataasinnaasut pilllugit GA-p aalajangersagai atorunnaasinniarlugit siulersuisuunerit aalajangerput, tamatumunnga peqqutaavoq neqerooruteqartarneq pillugu inatsitsimmik pisisarnermullu inatsisimmik allannguinissaq namminersorlutik oqartussat tapersersormassuk.

Allattoq allattoqarfimmi pisortaq Karsten Klausen

T

amatuma kingunerisaanik neqe­ rooruteqartitsinermi na­ngaas­su­ te­qaateqartarneq pisariaa­ruppoq.

Ma­luginiaqquneqarpoq ne­qe­roo­ru­ teqarneq pillugu inatsim­mi neqerooruteqartitsinermi na­ngaassu­te­qar­ tarnermut piumasa­ qaatit sukanner­ ne­rulersimanerat, taa­maalilluni sa­ naartornermik suliffiutillip neqeroorutaata akuerin­ nginnissaanut tunngavilersuisoqarsinnaalerluni.

Atorunnaarsitsinermut tunuliaqutaq Neqerooruteqartisisasarneq pillu­ gu inatsisip allannguuteqartinneqarnissaa Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerminni akueraat. Allannguutit, 2011-mi junip aallaq­ qaataanni atuutilersut pingasunik aalajangersaavigineqarput, taakku­ nannga marluk Maalaaruteqartarfiup aalajangiisinnaasusaanut tun­

ngasuullutik pingajuallu AP 95-imut tunngassuteqarluni.

Maanna AP 95 malillugu neqe­ rooruteqartoqartalernissaa erseq­ qissarneqarpoq. Aatsaat immikkut peqqutissaqartoqartillugu saneq­ qunneqarsinnaavoq. Saneqqutsiniaraanni tamanna neqeroorummi immikkut erseqqissarneqassaaq.

Tamatuma kingunerisaanik sanaartornermik suliffiutilik taamatut saneqqutsisoqarsinnaaneranut eqqumaffiginnittariaqarpoq.

Pisisarneq pillugu inatsisip allannguuteqarnissaa Inatsisartut tapersersimavaat, tamatumalu ki­ ngu­ nerisa ilagaat sanaartortussat pisiaasa minnerpaamik ukiuni tallimani qularnaveeqquserneqartalernissaat. Inuussutissarsiutigaluguli suliffeqarfimmik ingerlatalinnut tun­ ngasuugami, isumaqagiissuteqarnikkut avaqqunneqarsinnaavoq.

Sanaartornermik suliffiutillit eq­ qumaffigissavaat, sanaartornermi atortussanik tuniniaasartut AP 95/ AB 92 naapertorlugu tuniniaasussaanerat, taamaalillunilu aamma atortussat ukiunut tallimanut qular-

naveeqquserlugit tunisartussaallugit.

Aalangersakkat ima iluseqarput qularnaveeqqut ukiuni qulini atuuttussaalluni – ikkunneqarnermilli kingorna ukiuni tallimaannarni qu­ larnaveeqqusiineq atuuttussaavoq.

Sanaartornermik suliffiutilik atortussani ukioq ataaseq qaangerlugu quersuarmiissimasunik atuiguni, taa­va taarsiinini tuniniartumut akiligassanngortissinnaanngilaa. Taa­ maattumik pisiat AP 95 / AB 92 naa­pertorlugu tuniniarneqarsimanerisa qulakkeernissaat pingaar­ tuu­voq.

Sutigut AP 95 saneqqunneqarsinnaava Oqaatsip ”tunngavissat immikkut ittut” imaraa sanaartortitsisup sa­ naartornernermi tassanerpiaq pi­ ne­qartumi tunngaviit immikkut ittut suut atuunnersut, allaat AP 95-imik saneqqutsinisaq pisariaqalersimalluni, nalunaarutigissagai. Sanaartortitsisup neqerooruteqartitsinermini sooq saneqqutsinerluni tun­

au rora 1 1 2 0 1 1

35

ngavilersorsimanngippagu, sa­ naar­tornermik suliffiutilik tunngavilersuummik piumasaqarnissamut pisinnaatitaavoq.

Aalajangersagaq malillugu AP pi­ ngaarnertut saneqqunneqarani tun­ngavigineqartussaavoq. Pissutsit immikkut ittut, soorlu suliassap suussusia peqqutaallutik AP sa­ neq­qunneqartariaqarpat aammalu taamaaliornissamut pissutaasut naammaginarpata, saneqqutsinermi sanatitsisup suliaqartullu soqutigisaasa AP-mi oqimaaqatigiissitsinissamik siunertarineqartut sapin­ ngisamik annikinnerpaamik nikisinneqarnissaat pingaaruteqarpoq.

Pissutsit immikkut ittut, soorlu suliassap suussusia peqqutaallutik AP saneqqunneqartariaqarpat aam­ malu taamaaliornissamut pissutaasut naammaginarpata, sa­ neq­ qutsinermi sanatitsisup suliaqartullu soqutigisaasa AP-mi oqimaaqatigiissitsinissamik siunertarineqartut sapinngisamik annikinnerpaamik nikisinneqarnissaat pi­ ngaa­ruteqarpoq.

Tassunga tunngatillugu AP-mi § 1, imm. 3 innersuunneqarpoq, tas­ sanilu allassimavoq, AP atorneqartillugu, immikkoortut suut saneq­ qunneqarniarnersut ersarissumik paatsuugassaanngitsumillu allassimappat maleruagassanik saneq­ qutsisinnaanermut aalajangersakkat aatsaat atorneqarsinnaasut.

36

au r o r a 11 2011

Assersuutitut taaneqarsinnaapput: • § 1, imm. 6, suliaqarnermi danskisut oqaatsit atorneqarnissaannut tunngasoq.

• § 3, imm. 5, akuersinissamut piffissarititaasup sivisussusis­ saanut tunngasoq.

• § 22, imm. 1, imm. uniffik ki­ ngul­leq., tak. imm. 11, kiisalu § 22, imm. 10, tassani sulisitsisup akiliinissamut ullunik suliffiusunik 15-inik piffissalerneqarnerata ullut suliffiusut tallimat tikillugit sivikitsumik sivitsuisinnaa­ neq pineqartillugu.

AP-mi suleriaatsimik kipititsineq AP 95-imik sanioqqutitsinertut isigineqarpoq. Misilittakkat malillugit kipititsinermi neqerooruteqartup APmut naleqqiullugu inatsisitigut inissisimanermik tamakkiisumik paasisaqarsinnaanissaa ajorna­ku­soor­ tinneqartarpoq, taamaattumillu akinik aalajangersaanermi nalornititsilertarluni. Taamaattumik kipititsinissat pinngitsoortinneqartussaapput.

Neqerooruteqartitsinermut na­ joq­ qutassat tamatuma saniatigut akuttunngitsumik aalajangersakkanik, AP-mut tapiliussaasunik ima­ qartinneqartarput. AP-mi aalaja­ ngersakkat naatsut tamanullu atuuttut ataatsimoortarmata, pisuni assigiinngitsuni aalajangersakkanik

tapiliussaqarnissaq pisariaqarsinnaavoq. Taakku sanaartugassanut ataasiakkaanut ”Piumasaqaatit immikkut ittut” (SB) nalinginnaasumik taaguutigisarpaat.

Tapiliussalli AP-p allanneranik saneqqutsinertut isumaqarfigineqarsinnaajunnaarlugit oqaasertaliorneqarnissaat pingaaruteqarpoq.

Neqerooruteqarnermi saneqqutsineq ”Piumasaqaatini immikkut ittuni” AP 95 sanioqqunneqarsimanesoq sanaartornermik suliffiutillip nalorsigiguniuk, tamanna sanaartortitsisumut imaluunniit GA-p allattoqarfianut saaffiginnissutigisariaqassavaa, tassa qulaani inatsisitigut akuerisaasumik sanioqqutitsoqarsimanngippat. Taava GA nalilersuissaaq pisariaqarpallu sa­ naartortitsisumut pineqartoq saq­ qummiutissallugu. Tamanna piffissaagallartillugu pisariaqassaaq, sa­ naartortitsisup neqerooruteqartitsinermut najoqqutassianut naqqiissummik nassiussinissamut periarfissinnarlugu.

Eqqaamagut: Neqerooruteqartitsinermi nangaassuteqaataasin­ naasut pilllugit GA-p aalajangersagai atoqqusaajunnaarput. Neqe­ rooruteqartitsinermi najoqqutassiat sukumiisumik atuakkit nangaassu­ teqarnissarlu pinngitsoorlugu.

Ophævelse af standardforbehold Hovedbestyrelsen har besluttet at ophæve GA’s standardforbehold, da selvstyret har vedtaget ændring af tilbudsloven og tilsluttet sig ændring af købeloven.

Af sekretariatschef Karsten Klausen

D

ette medfører, at der ikke er behov for forbeholdet længere. Vær opmærksom på, at den nye tilbudslov stiller skærpede krav i forhold til forbehold, som kan begrunde at entreprenørens tilbud vil blive forkastet.

Baggrund for ophævelsen Inatsisartut har på forårssamlingen vedtaget en ændring til tilbudsloven. Ændringerne, som trådte i kraft 1. juni 2011, består af 3 bestemmelser, hvoraf de to omhandler Klagenævnets kompetence og den tredje omhandler AP 95.

Det er nu præciseret, at udbud skal ske efter AP 95. Fravigelse må kun ske, når særlige grunde taler for det. Eventuelle afvigelser skal i de enkelte tilfælde fremhæves i udbudsmaterialet. Det betyder, at entreprenøren skal være ekstra opmærksom på sådanne fravigelser.

Inatsisartut har tilsluttet sig ændring af købeloven, hvilket blandt andet betyder, at leverancer til bygge- og anlægsopgaver skal leveres med 5 års garanti. Men da det er en bestemmelse, der retter sig mod professionelle erhvervsfolk, kan den fraviges efter aftale.

Entreprenørerne skal her være opmærksomme på, at leverandører skal levere materialer i henhold til AP 95/AB 92, da man derved sikrer sig, at disse materialer leveres med 5 års garanti.

Bestemmelsen er således udformet, at garantien dækker op til 6 år - men kun 5 år efter indbygningen.

Hvis entreprenøren anvender lagervarer, som har ligget på lager i mere end 1 år, vil han kunne ifalde

erstatning uden at kunne sende regningen videre til leverandøren.

Det er derfor vigtigt at sikre sig, at leverancerne leveres i henhold til AP 95/AB 92.

samt § 22, stk. 10, i det omfang, der er tale om kortvarig forlængelse på op til 5 arbejdsdage af fristerne for bygherrens betaling på 15 arbejdsdage.

På hvilke områder kan AP 95 fraviges

En ombrydning af AP’s systematik betragtes som en fravigelse af AP 95. Ombrydningen gør det erfaringsmæssigt vanskeligt for de bydende at skabe sig et samlet overblik over retstilstanden i forhold til AP, og giver derfor usikkerhed ved prisfastsættelsen. Ombrydninger skal derfor undgås.

Udbudsmaterialet indeholder herudover ofte bestemmelser, der supplerer AP. Da AP er et sæt kortfattede og generelle bestemmelser, kan der i varierende tilfælde være behov for supplerende bestemmelser. Disse kaldes typisk for ”Særlige Betingelser” (SB) til det enkelte bygge- eller anlægsarbejde. Det er dog væsentligt, at supplementer ikke formuleres således, at de kan opfattes som fravigelser af teksten i AP.

Anvendelsen af terminologien ”særlige grunde” betyder, at bygherre skal kunne begrunde, hvorfor der i netop det pågældende byggeri foreligger sådanne særlige grunde, der tilsiger, at det er nødvendigt at fravige AP 95. Hvis bygherre ikke i udbudsmaterialet har begrundet fravigelsen, vil entreprenøren være berettiget til at få en sådan begrundelse.

Efter bestemmelsen skal AP som hovedregel lægges til grund uden fravigelser. I de tilfælde, hvor det af særlige grunde, eksempelvis arbejdets karakter, gør det påkrævet at fravige AP, er det afgørende, at fravigelsen affattes på en sådan måde, at den principielle afbalancering imellem bygherrens og de udførendes interesser, som er tilsigtet med AP, forrykkes mindst muligt.

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i AP § 1, stk. 3, hvoraf fremgår, at når AP anvendes, er bestemmelser om fravigelser af reglerne kun gældende, når de tydeligt og udtrykkeligt angiver på hvilke punkter, fravigelse skal ske.

Som eksempler kan nævnes: § 1, stk. 6, om dansk som entrepriseforholdets sprog. § 3, stk. 5, om vedståelsesfristens længde. § 22, stk. 1, sidste pkt., jf. stk. 11,

Ved afgivelse af tilbud Hvis entreprenøren er usikker på, om der foreligger en fravigelse fra AP 95 i SB´eren, bør dette forelægges for bygherre, alternativt for GA´s sekretariat, såfremt det ikke drejer sig om en af ovennævnte, legale fravigelser. GA vil så foretage en vurdering og eventuelt forelægge denne for bygherre. Dette bør ske så betids, at bygherre har mulighed for at udsende rettelsesblad til udbudsmaterialet.

Husk: GA’s standardforbehold må ikke anvendes mere. Læs udbudsmaterialet grundigt igennem og undgå forbehold.

au rora 1 1 2 0 1 1

37

Aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu tunngatillugu GA-p suliariumaagassai Allattoq Ellen Arnskjold

K

alaallit Nunaata avataani ingerlataalerumaartussanut piareer­ sarnermut atatillugu ukioq manna Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata aammaarluni St. John’s, Newfoundlandimiittoq tikeraassavaa, angalaqataasut NOIAmi uulia pillugu atatsimiinnermi aam­malu saaqqummersitsinermi Atlantic Canada Petroleum Showimi peqataassapput. Taamatuttaaq aamma angalatitat septembarimi Aberdeen-iliassapput Offshore Eu­ rope-imi ataatsimiinnermut saq­ qum­mersitsinermullu peqataajar­ tor­lutik.

Sooq St. John’siliartoqassava?

St. John’s pissutsini amerlasuutigut Kalaallit Nunaannut assersuunneqarsinnaasuni ukiut 30-it sinnerlugit avataani tunisassiornermik ineriartortitsinermi misilittagaqarpoq. Pisortanut namminerlu inuussutissarsiutilinnut attaveqarneq uki­uni ikitsuni qaangiuttuni sakkortusarneqarsimavoq, pingaartumik Cairn-ip misissuilluni suliaanut nu­ taanut tunngatillugu. Taamaattumik St. John’simut angalaneq avataani suliaqarnermut tunnga­ suni suku­ mii­sumik paasisaqarfiusussaavoq – makkuusinnaappullu niuernermi nutaanik attavissarsiorneq, isu­ man­naallisaariaatsit, assigiin­ngit­

38

au r o r a 11 2011

sunik suliallit ingerlaarnat imaluunniit nunaminertat tunisassiorfeqarfiit, sinerissap avataaneersunik tunisassiussagaanni piumasaqaatit paasisaqarfigineqarsinnaapput. St. John’simi niueqatinik ilassinninnermik GA aaqqissuissaaq, siornami taamaaliorneq ataatsimiinnermi pe­qatasunit tamanit maluginiarne­ qar­ simavoq. Neriuppugut ukioq manna aamma taama alutorineqartigissasoq.

Angalanermi pilersuinermik suliffiutilinnut, umiarsualivinnut kiisalu ilinniarfinnut pulaarnissamut periarfissaqassaaq, taakkunani isumannaallisaneq pillugu pikkoris­ saanissaq neqeroorutaavoq.

Sooq Aberdeen-iliartoqassava?

Ataatsimiinneq saqqummersitsinerlu Offshore Europe, ukioq manna Aberdeen-imi septembarip arfernanniit arfineq aappaannut inger­lanneqartussaq, tassaavoq uu­liamik gas-imillu tunisassiornermut atatillugu nunarsuarmi aaqqissuussinerit annersaat. Ataatsimiinnermut peqataarusuttut 30.000-init amerlanerusarput, 1500-nillu amerlanerit saqqummersitsisarlutik.

GA saqqummersitsivissamik inniminniisimavoq ima taallugu ”Greenland Pavillon”, taanna ilaa­ sortanit piumasunit saqqummersitsivigineqarsinnaavoq, sulilu suliffeqarfik ilanngutsikkusukkaanni taa­ maliornissamut periarfissaq amma­ voq. Saqqummersitsinermut ani­ ngaa­sartuutit peqataasunut aggu­

arneqassapput.

Aatsitassanik ikummatissanillu ujar­ lerluni misissuisartunut suliffeqarfinnut pulaaqattaarnissaq GA-p maannakkorpiaq piareersarpaa – kiisalu uuliasiornermi sulisussanik ilinniartitsinernik akuersisartunut aammalu uuliasiortunut pilersuisinnaanermut misilittitarfinnik ataatsimeeqateqarnissaq pilersaarusiorlugu.

Uuliasiorneq kisimi pineqanngilaq Angallannikkut akornutinik silamillu peqquteqartumik unammisassar­ passuaqaraluartoq PDAC-p ukiumoortumik Torontomi ataatsimiinneranut – aatsitassarsiorneq pillugu ataatsimiinnerit pingaarner­ saannut - iluatsitsiffiusumut GA peqataatitaqarpoq.

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik suleqatigalugu Green­land Day aaqqissuupparput, ullup qeqqata siorna tamaat Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiuteqarneq sammineqarluni. Peqa­taa­ sut 75-it soqutiginnillutik saqqummiunneqartut tusarnaarpaat, saq­ qummiunneqartut tassaallutik Kalaallit Nunaani nammineq inuussutissarsiuteqarnerup killiffia, sumullu ingerlanera. Suliffeqarfiit aatsitas­ sanik ikummatissanillu ujarlernermut atatillugu pisersuinerup tu­ ngaa­ tigut assigiinngitsunik suliallit Kalaallit Nunaanneersut pillugit mi-

silittakkatik qitiutillugit annikinngerusumik saqqummiipput. Pitsaaqisumik aallaavigineqarpoq qanoq ingerlalluartoqartiginera – aammali sutigut pitsanngorsaasoqarsin­naa­ nersoq. Assersuutitut taaneqarpoq attaveqaqatigiinnerup pingaassusia, aammalu suleqatigiilersinnani sunik imminnut isumalluarfigeqatigiinnerup saqqummiunnissaata pi­ ngaassusia. Pingaaruteqarluinnartorli ataaseq eqqaaneqartoq tas­ saavoq ingerlatsiviit misissuisartut/ ujarlertartut aasakkut suliaqarneq unikkallaraangat sullissisussanik pi­ sariaqartitsineq, tassami asser­ suu­ tigalugu atortunik assigisaannillu toqqorsivissanik atorfissaqartitsisoqarmat.

Aatsitassarsiornermi ikum­ matissarsiornermilu ukioq manna pisoq pingaaruti­ lik: Joining Forces 2011 Septembarimi Kommuneqarfik Ser­mersooq GA-lu ulluni marlunni Katuami ataatsimiinnermik aaqqissuissapput. Ulloq siulleq aatsitassat sammineqassapput ullullu aappaanni uulia sammineqassalluni.

Suleqatigiissitat ullut ingerlanis­ saannut pilersaarut piariilivippaat, ataatsimiinnermi iperarnaveersaarlugu qitiutinneqassaaq inuussutissarsiutit taakku nutaat marluk su­ ku­ miisumik samminissaat. Assi­ giimmik pingaartillugit sammineqassapput suliaqarfiit suuneri, inuiaqatigiit ineriartornissaannik qu­ lak­ keerinninnissaq aammalu sulif­ fe­qarfinnik pitsanngorsaanissaq.

Inuussutissarsiutit nutaat pillugit ukiuni marlunni qaangiuttuni allat peqatigalugit GA-p aaqqissuuseqataasarnerinut ”alloriarnerup tulli­ a­ tut” ataatsimiinnissaq taaneqarsinnaavoq. Ataatsimiinnermi saaffigineqarput Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit, mikisuugunik, anngajaa­ jugunik angisuujugunilluunniit, tas­ sami qanoq angissuseqarneq suli-

assanut peqataatinneqarnissamut imaluunniit peqataatinneqannginnissamut pin­ ngit­soorani apeqqu­taa­ sussaanngimmat.

Joining Forces-imi Mar­ tin Breum DR 2 Dead­line-meersoq ataat­simiinnermi aqutsisuussaaq.

Ataatsimiinnerup taa­guutaa Joining Forces toqqarneqarsima­ voq inuussutissarsiummik ingerlataqartut, pisortat kommunillu suleqatigiinnerat - taavalu aamma nukiit kattunnis­ saannut piffissan­ ngornera - erseq­ qissarniarlugu …

Business Catalog Bussiness Catalog, tassasoq Kalaallit Nunaanni suliarineqarsin­ naasut allattorsimaffiat GA-mi ilaa­sortanut atugassiaq ukiuunerani qaam­matini arlalinni GAp nutartersimavaa. Taa­ maa­lillunilu allattorsi­m­affik maanna suliffeqarfinnik allaaserineqartunik 100-nik imaqalerpoq.

Allattukkat tuluttoorpput A5-imut naqitanngorlugit saqqummersinne­ qarsimallutik aammat­taarli nit­tar­ takkami www.business­catalog.gl – miillutik, GA-mi ilaasortat tamarmik allaaserineqarnertik tas­sunga ilan­ ngutsissinnaavaat. Al­latto­qar­fim­ mut saaffiginnittoqar­sin­naavoq.

au rora 1 1 2 0 1 1

39

Kommende råstofaktiviteter i GA Af Ellen Arnskjold

S

om led i forberedelserne til kommende offshore aktiviteter i Grønland arrangerer Grønlands Arbejdsgiverforening igen i år et besøg i St. John’s, Newfoundland, hvor delegationen kan deltage i oliekonferencen NOIA og udstillingen Atlantic Canada Petroleum Show. Ligeledes rejser en delegation til Aberdeen i september for at deltage i konferencen og udstillingen Offshore Europe.

Hvorfor tage til St. John’s?

St. John’s har mere end 30 års erfaring med udvikling af offshore industri på baggrund af forhold, som i mange tilfælde kan sammenlignes med Grønland. Kontakten til både myndigheder og erhvervsliv er intensiveret de seneste par år, især i forbindelse med Cairns nye efterforskningsaktiviteter. Således vil turen til St. John’s give solid indsigt i de forhold, som gør sig gældende inden for offshore - hvad enten det drejer sig om etablering af nye forretningsforbindelser, sikkerhedskultur, branchestandarder eller størrelsen af industriarealer, som offshore industri kræver. GA arrangerer reception for forretningsforbindelser i St. John’s. Et arrangement, som sidste år blev bemærket af alle tilstedeværende på konferencen. Så vi håber på god tilslutning igen i år.

Turen vil også give mulighed for at besøge en række leverandørvirksomheder, havneanlæg samt et af de uddannelsessteder, hvor der udbydes sikkerhedsuddannelser.

Hvorfor tage til Aberdeen?

Offshore Europe konference og udstilling, som i år finder sted i Aberdeen 6.-8. september 2011, er et af de større arrangementer inden for olie og gas industrien i verden.

Konferencen tiltrækker over 30.000

40

au r o r a 11 2011

deltagere, og udstillingen har mere end 1500 udstillere.

GA har booket en stand, ”Greenland Pavillon”, til medlemmer, som ønsker at udstille ved denne lejlighed, og der er fortsat mulighed for at tilmelde sin virksomhed. Udgifter til udstillingen deles af de deltagende virksomheder.

GA arbejder i øjeblikket på at tilrettelægge et eller flere virksomhedsbesøg hos efterforskningsselskaber, som har kontor i Aberdeen - samt et møde med et af de verdensomspændende akkrediteringsselskaber, som laver audition af leverandører inden for oliebranchen.

Ikke kun olieaktiviteter GA havde trods massive udfordringer med trafikale og vejrmæssige forhold en succesfuld delegation i Toronto i marts til den årlige PDAC konference, som er en af de vigtigste konferencer inden for mineralbranchen.

Vi arrangerede i samarbejde Råstofdirektoratet en Greenland Day, hvor hele eftermiddagen var reserveret til det grønlandske erhvervsliv. 75 deltagere lyttede opmærksomt til oplæg, der fokuserede på, hvor det grønlandske erhvervsliv befinder sig lige nu, og hvor det bevæger sig hen. Forskellige efterforskningsselskaber holdt mindre oplæg med fokus på deres erfaringer med at benytte grønlandske leverandører. En god vinkel var både, hvor det går godt - og hvor der er plads til forbedringer. Fx hvor vigtigt kommunikation er, og vigtigheden af at udveksle gensidige forventninger. En vigtig pointe var dog især, at flere efterforskningsselskaber også har behov for leverandører uden for den aktive efterforskningsperiode om sommeren, idet der er brug for fx lagerplads til opmagasinering af udstyr mm.

Årets store event inden for råstof: Joining Forces 2011 Til september arrangerer Kommuneqarfik Sermersooq og GA en todages konference i Katuaq. Den første dag fokuseres på mineraler og anden dag på olie. Arbejdsgruppen er ved at lægge sidste hånd på programmet, som har en gennemgående rød tråd, der skal sikre, at konferencen bevæger sig et skridt dybere ind i de to nye erhverv. Både i forhold til at agere i branchen, til at sikre samfundsudvikling og til at forberede virksomhederne. En slags ”trin 2” oven på de øvrige arrangementer, som bl.a.

GA har været med til at arrangere i de seneste 2 år inden for de nye erhverv. Konferencen er rettet mod grønlandske virksomheder, både små, mellemstore og store, da størrelsen på virksomheden ikke nødvendigvis er det afgørende i alle sammenhænge for at få del i opgaverne.

Martin Breum fra DR 2 Deadline skal være konferencier ved Joining Forces.

Titlen Joining Forces er dels valgt for at understrege samarbejdet mellem erhvervsliv, myndigheder og kommune - og dels for at signalere, at det er tiden til at samle kræfterne…

Business Catalog GA benyttede vintermånederne til at revidere det grønlandske leverandørkatalog for GA-medlemmer, Business Catalog. Dermed er kataloget nu oppe på over 100 virksomhedsprofiler. Profilerne er på engelsk og fremtræder både i trykt form i en bog på A5 størrelse og på hjemmesiden www.businesscatalog.gl – alle GA medlemmer kan få optaget en profil. Henvendelse i sekretariatet.

TNI-mi ilinniartoq Emma Jeremiasen sapaatip akunnerini marlunni GA-mi sungiusaatigalugu sulivoq. Misigisaq ilinniartumut allattoqarfimmullu pitsaasuusimavoq.

TNI studerende Emma Jeremiasen var i to uger i praktik hos GA. Det var en positiv oplevelse for både hende selv og sekretariatet.

Ilinniartoqalerit Pingaartuuvoq namminersortuulluni inuussutissarsiorneq pillugu inuusuttut pitsaasunik misigisaqarnissaat.

Taamaattumik ilinniakkani assigiinngitsuni ilinniartoqartarnernut aaqqissuussat tamatta tapersersortariaqarpavut.

Emma Jeremiasen TNI-mi tunngaviusumik ilinnartoq GA-p allattoqarfiani sapaatip akunnerini marlunni su­ ngi­usaatigalugu sulivoq, suliassaasa pingaarnersara­ lugu inuussutissarsiummik ilinniagaqartarneq pillugu misissuinersuup Karsten Klausen suleqatigalugu inaar­ sarnissaa. Taassuma saniatigut naatsorsuuseri-

nermi Louise Kristiansen-imit ilinniartinneqarpoq, aam­ malumi allaffiit tamaasa aqqusaarpai sulisut immik­kut tamarmik suliassaasa suuneri paasisaqarfigalugi.

- GA-miinnera pissanganartorpassuarnik misigisa­ qarfigaara, Emma, 23-nik ukiulik inuunermi ilarujussua Nuummi najugaqarsimasoq oqaluttuarpoq. – Sungiusarfissamik qinersilluarsimavunga, tassami suliffimmi isummersuilluartumi pitsaasumilu sulinissara nuannarigakku. Misigisimavunga ilinniarnerma ingerlateqqinnissaanut isummersorluarneqarsimallunga.

Tag godt imod praktikanter Det er vigtigt, at unge mennesker får et positivt indtryk af erhvervslivet. Derfor skal vi alle bakke op om de praktikantordninger, der findes under de forskellige uddannelser.

Emma Jeremiasen fra TNI basis var i to uger i praktik i GA’s sekretariat, hvor hendes opgaver primært bestod i at afslutte den store undersøgelse om lærlingeuddannelsen sammen med Karsten Klausen. Derudover blev hun undervist i bogføring af Louise Kristian-

sen, og var i det hele taget rundt ved alle skriveborde og fik indblik i, hvilke opgaver hver især har.

- Jeg synes, det har været meget spændende at være hos GA, fortæller Emma, der er 23 år og har boet i Nuuk det meste af mit liv. - Det var et rigtigt godt valg for mig, da jeg godt kan lide at være på en inspirerende og positiv arbejdsplads. Jeg føler at jeg har fået god inspiration til at gå videre med min uddannelse.

au rora 1 1 2 0 1 1

41

Bent Sørensen tikilluarit Nuannaarutigaarput Bent Nikolaj Aksel Sørensen GAp allattoqarfiani siunnersortitut tikilluaqqusinnaagatsigu. Bent 40-nik ukioqarpoq Roskilde Universitetscenterimi cand. techn. soc.-itut ilinniagaqarsimalluni. Pisortat allaffissornikkut suliffiutaani misilittagaqarluarpoq, ilaatigut Inuussutissarsiornermut Suliffeqarner­ mul­lu Naalakkersuisoqarfimmi pisortatut – kingullertigullu Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersui­ soqarfiani pilersinniakkanut aalajangersimasunut suleqatigiinni pisortaasimalluni, aalajangersimasunik pilersinniakkannut allaffimmik aallarnisaaqataavoq. Bentip nuliaraa Dronning Ingridip Napparsimavissuani bioanalytikeri, Naja Ostermann Sø­ rensen, qitornaraat Aviaq aq­qaneq-marlunnik ukiulik aam­ma Inuk 18-inik ukiulik.

- Ilaqutariiussuseq pingaartittorujussuuara, piffissallu ila­ ru­ jussua ilaquttakka ilagisar­ pak­ka, oqarpoq. – Qitornarput ataasiinnaq maanna suli ua­ ngut­sinni najugaqarpoq, anga­ jullermi 15-iinnarnik ukioqalerami ”ulluni qimappai”, AFS aqqutigalugu ilinniartut paar­ laa­teqatigiinnerannut atatillu­ gu Malaysialiarami tamatuma­ lu kingorna Aalborg-imi timersornermut ilinniarfimmi ilinniarnertuunngorniarfimmilu atualerluni. Aviap timersoriarfis-

saanukaanneranut piffissangaatsiaq atortarparput.

Aal­ lunnerpaavarput assammik arsarneq, tassami 1999-imi assammik arsartartut klubbiat sakiatsiaralu pi­ lersikkatsigu. Taanna ingerlalluarpoq sakiatsiara ”aquttoralugu”.

Sunngiffimmi soqutigisama ilagaat aalisarneq aallaa­ niarnerlu, timikkut sungiusarneq, sisorarneq kiisalu pin­ngortitamilu pisunneq arpannerlu. Aamma nerisas­ si­ orneq nuannaraara (soorunami nunatta pissarititai ajornanngikkaangat atorusunnerusarpakka) taavalu aam­ ma ikinngutit ilaquttallu nuannisaqatigerusuttar­ pakka.

Pisortani ukiut qulit qaangerlugit sulereerlunga GA-mut nuun­nissara nangaanartoqartinngilara. Suliffik assigiinngisitaartunik suliassaqarfiummat aam­malu inunnik pissanganartorpassuarnik naapitsinissamut periarfissiimmat. Aalisarneq, siunnersuisartut, IT tusagassiornerlu pillugit ilinniartitaanermut qitiusumik ataatsimiititaliat suliarissavakka. Taakku saniatigut Nunap immikkoortuisa ineriartortinnissaannut pilersaarut, Aki­leraartarneq atugarissaar­ ner­lu pillugit Isumalioqatigiissitaq aammalu najukkami peqatigiiffik Nuummi Sulisitsisut suliarissavakka.

Velkommen til Bent Sørensen Vi er glade for at byde Bent Nikolaj Aksel Sørensen velkommen som konsulent i GA’s sekretariat. Bent er 40 år og cand. techn. soc. fra Roskilde Universitetscenter. Han har stor erfaring gennem en række stillinger i den offentlige forvaltning, blandt andet som departementschef i Departementet for Erhverv, Arbejdsmarkedsmarked og Erhvervsuddannelse - og senest som projektchef i Formandens Departement, hvor han var med til at etablere projektkontoret. Bent, der er gift med bioanalytiker på Dronning Ingrids Hospital, Naja Ostermann Sørensen, er far til Aviaq på 12 år og Inuk på 18 år.

- Jeg går meget op i familielivet, og bruger meget tid sammen med dem, fortæller han. - Vi har kun et hjemmeboende barn, da den ældste allerede som 15 årig ”fløj fra reden” ved at tage til Malaysia som udvekslingsstudent via AFS og senere til Aalborg for at gå på sportscollege og gymnasiet. Vi bruger en del tid på at

42

au r o r a 11 2011

”køre” Aviaq til idrætsaktiviteter. Især går vi op i håndbold, da jeg tilbage i 1999 startede en håndboldklub sammen med min svoger. Den er velkørende med min svoger ved roret nu.

Ellers er mine øvrige fritidsinteresser, fiskeri og jagt, motion, skiløb samt gå- og løbeture i naturen. Jeg kan også godt lide at lave mad (selvfølgelig helst med selvfangede grønlandske råvarer) og ellers hygge mig med venner og familie.

Efter over 10 år i det offentlige har jeg ingen betænkelighed ved at skifte til GA. Det er en arbejdsplads med afvekslende opgaver og mulighed for at møde mange spændende mennesker. Jeg kommer til at arbejde med brancheudvalgene for fiskeri, rådgivere, IT & medier. Jeg skal desuden beskæftige mig med Regionaludviklingsstrategien, Skatte- og Velfældskommissionen og med lokalforeningen Nuummi Sulisitsisut, slutter Bent.

k r o w t e N s s e in s u Arctic B rpoq a a t t fi r a q o t t a ll a Nuummi nutaanik Allattoq Ellen Arnskjold Birgit Gedionsen pilluarujussuarit, Birgit Gedionsen SuliPlus HR Consultimeerpoq, apriilillu aallaqqaataani Kalaallit Nunaanni ABN-imut allattoqarfimmik ingerlatsilerluni. Suliplus HR Consultip ASG Grønland allatoqarfittut sullisereerpaa kiisalu Nordisk Netværk for Voksenlæring-imut, Nordisk Rådip ataaniittumut, ataqatigiissaarisutut suliaqarluni. Suliplus HR Consult GA-mut ABN-imullu ilasortaavaoq, suleqatigiiffiullu aallarteqqaarneraniilli Jyllandip avannaani ilaasortat ilaat, Per Bang pbang++-imersoq suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarfigalugu, taassuma aamma HR, aqutsineq sulissusussarsiornerlugu suliarai.

Suliplus HR Consult-ip allaffeqatigiit ataatsimiittarfillit inuit aqqaneq marluk allaffeqatigai. Allaffeqatigiit Teletårnimi 9. sal-imi inissisimapput.

Birgit Gedionsen erseqqissaavoq ABN Kalaallit Nunaannut taamatuttaaq aamma Jylland-ip avannaanut iluaqutaassasoq, tassani qitiutinneqassaluni assigiin­ ngissuseq akimorlugu attaveqarneq, suleqatissarsiornissamut niueqatissarsiornissamullu periarfissat aammalu nammineq inuussutissarsiuteqarnermi atugassarititat pillugit imminut paaseqatigiinneq. Matumani attaveqarneq siaruarterinerlu pingaartinneqarput.

saanerlu pil­ q aaqqissuus ne ar m­ oq lis su ilagaat i aqutsineq aa ilinniagaasa iaqqinnermin ­ ip ut nn ili en aq it i ns m io ug ill er ed p Birgit G ingerlatsin issarsiutit ik ut un ss as uu m in ­ si i, m R Con lajanger lugit merkono it. SuliPlus H ut sulianik aa rtaqarfigalug ma qaavatig ga t 28-t su la iu al as uk q ta t u lli ne al si la m illu aqut i atorfiit ar um nn us aa iffi ut pi­ un gu N t nn lisoqarnerm u Kalaalli sineq alla feqarfinni su ssani tikillug ar ni itt in , ka­ rt M oq lla ik av aa rm i na sult-im ai, kingulle lu atuarsin av ni llu im is aa fig nn or si at ut paasi luassaraat. inger­lanerini irgit kalaallis aasa qulingi B ug . at ni lu it al ag im rin se sortatut sulis mmineq oqaa har en i oqaatsit na ganisation og laallit oqaasi sonale og or delse og er le p i kt je m ro no p valgfag i bl.a. merko ra st er ek en reta­ to ns io n else med lt har hu va Birgit Ged annelse i led s HR Consu d lu ud ip nale­ m ul lo S so i ip er e d p d erhvervs n starte nest som hu se , en år d In 28 . se em del ser grøn­ d genn forandringsle forstår og læ ger i Grønlan it in irg ill B st n. e se kk ræ vsvæ get en lang nlands Luftha feqarfiit, Grø sprog. ed m em fr e chef i Mittar es niend nd he er m so landsk,

k r o w t e N s s e n i Arctic Bus k u u N i t a i r a t e r har fået nyt sek Af Ellen Arnskjold Et stort tillykke til Birgit Gedionsen fra konsulentfirmaet Suliplus HR Consult, som 1. april skal fungere som sekretariat for ABN i Grønland. Suliplus HR Consult varetager i forvejen sekretariatsfunktionen for Akademikernes Sammenslutning i Grønland samt koordinatorfunktionen for Nordisk Netværk for Voksenlæring, et netværk under Nordisk Råd. Suliplus HR Consult er medlem af GA og ABN, og har allerede tidligt i netværkets historie indgået en samarbejdsaftale med et af de

nordjyske medlemmer, Per Bang i pbang++, som ligeledes arbejder med HR, ledelse og rekruttering.

Suliplus HR Consult holder til i et kontorfællesskab med mødefaciliteter for op til 12 personer. Kontorfællesskabet ligger på 9. sal i Teletårnet.

Birgit Gedionsen understreger, at ABN skal være en fordel for såvel Grønland som Nordjylland med fokus på brobygning, samarbejds- og forretningsmuligheder og gensidig forståelse for de vilkår, som eksisterer i erhvervslivet. Her er kommunikation og formidling en afgørende faktor.

au rora 1 1 2 0 1 1

43

Allattoqarfik ilanngartuiffigineqassaaq!

N

aamik, eqqissigit! Uani pineqanngimmat GA-p allattoqarfiani sulisunik, sulilluartunik, ikilisaanissaq.

Akerlianimmi ilaasortat amerliartortillugit aammalu inuussutissarsiornikkut inuiaqatigiillu ingerlaarnannut tunngatillugu suliassat amerliartuinnarput.

Suliassatigullu tatisimaneqarneq annertusiartortillugu peqqissuseq eqqumaffigineqariartuinnarpoq, tamannalu CSR tunngavigalugu sulinermut naleqquttuulluni. Taamaattumik GA-p al-

lattoqarfia Nuummilu Fit and Fun isumaqatigiissusiorsimapput, sulisut timigissarnissamik periarfissinniarlugit.

Akiliut GA-p akilertassavaa, taamaalilluni sulisut ataasiakkaat sunngiffimminni Fit and Fun-imi atortunik akiliuteqaqqaaratik atuisinnaanngorlugit, soorlu aamma sammisassanut timimik sungiusaataasunut sulinerup nalaani akissassiaqarani peqataanissaq periarfissaasoq.

Oqaatigisassat ilagaat GA-p sulisui

tamarmik ukiuminnut naleqqiullutik timimikkut inuusunnerummata. Sulisut tamarmik timimik ukiuat uutoortartissimavaat, kuisinnermullu allagartartik malillugu ukiuminnut naleqqiullugu timaat inuusunnerusupput!

Sulili pitsanngornerusoqarsinnaavoq, timikkulli peqqilluinnarput – tassulu sutigut tamatigut GA-mi inuusuttunik sulisoqarpugut ...

Sekretariatet skal slankes!

N

ej, bare rolig! Det handler ikke om, at GA’s sekretariat skal til at afskedige nogle af vores hårdt arbejdende medarbejdere. Tværtimod bliver opgaverne flere og flere i takt med, at medlemstallet stiger og engagementet i nye erhvervsfaglige og samfundsrelaterede tiltag øges.

Men netop det voksende pres kræver, at der er stor fokus på sundhed,

hvilket jo også er i tråd med hele CSR tankegangen. Derfor har GA´s sekretariat indgået en aftale med Fit and Fun i Nuuk, således at alle har mulighed for at gå til fitness. GA betaler kontingentet, så Fit and Fun’s faciliteter frit kan benyttes af den enkelte medarbejder i fritiden, ligesom der er mulighed for flextid til alle aktiviteter, der har med motion at gøre.

Kingullermiillu ilaasortanngortut: • • • •

• •

Maniitsoq Tour Boat ApS, Maniitsoq Arctic Boat Charter A/S, Nuuk Tømrer Virksomhed, Sisimiut Qaanaaq Tømrer og Entreprenørfirma ApS, Qaanaaq Siunnersortit ApS, Nuuk Armaroq, Nuuk

• • • • • •

I øvrigt skal det bemærkes, at GA’s medarbejdere faktisk er yngre end deres alder. Alle er blevet body age testet, og alle havde en yngre body age end alderen på deres dåbsattest!

Der stadig plads til forbedringer, men formen er i top - og det er altså i mere end én forstand et ungt sekretariat, vi har i GA ...

Nye medlemmer siden sidst:

Tømrerfirmaet Arni Gudnason, Nuuk Botex Grønland ApS, Nuuk The Greenland Company ApS, Nuuk Nukik.IT ApS, Nuuk SBS Consult A/S, Nuuk Tunumi Entreprise A/S, Tasiilaq

• • • • • •

Nuuk Bygningsforbedring ApS, Nuuk Nuuk Imeq, Nuuk Upernavik Seafood A/S, Upernavik Matu Security ApS, Nuuk Orbicon Grønland A/S, Nuuk Polar Raajat A/S, Nuuk

AURORA tullianik saqqummissaaq 2011-mi oktobarip aallartinnerani.

Næste udgave af AURORA udkommer oktober 2011.