AURORA 13, 2012

Kal a a llit Nun a a n i S u l i s i t s i s u t P e q at igiiffiata atu a ga ssia a Grø n la n d s A rb e j ds g i v e r f o r e n i n g s MEDLEMS BLAD

nr. 13

FEB. 2012

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aamma Kalaallit Nunaat Offshore Center Danmark-imit soqutigineqarluarpoq Stor interesse for GA og Grønland hos Offshore Center Danmark

GA

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B. Frederiksen

Kal aal lit NuN aaN i Sul grø Nla NdS iSit SiS ut Peq atig iiff arb ejd Sgi iata atu aga ver for eNi NgS Med leM SSi aa Sbl ad Nr. 12 Nov . 201 1

GA-p nukit t pinGAArut uujunissAA e qArpoq - Ove Karl Be rthelsen -ip apersorne

qarnera

Det er viGt et stærkt iGt At hAve GA - interv Karl Berthels

en

Kalaallit Nunaa

perm agre

en

iew med Ove

Joining Force s iluatsilluarpoq Joining Force s en succes

Henrik Leth 50-iliivoq Henrik Leth 50 år

nuummi san aartortoqaqaa q. Uki taami ga-p kiss aatigaa, sanaar oraningaasaliiss utit illoqarfinnu tornermi aamma tutsinn t allanut eqartalernissa at.

aberdeen-imi pingaarutillit attaveqarfissat Vigtige konta kter i aberdee n Der bygges me get i nuuk. et ga’s nytårsøns af ker er, at byg geog anlægsinv esteringerne også vil brede sig til andre byer.

Aurora 13 · 2012 Imai | Indhold Isumalluartariaqarpugut piviusulli aamma aallaavigisariaqarlutigit .................. 3 Vi skal være optimistiske men også realistiske ................................... 5 Nukittuumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffeqarnissaat pingaartuuvoq ......... 7 Det er vigtigt at have et stærkt GA ........... 10 Ilumooruttariaqarpoq! ............................... 12 Man skal brænde for det!.......................... 15 Education, education, education safety, safety, safety ................................. 18 Education, education, education safety, safety, safety ................................. 21 CSR Greenland kusanartumik nersornaaserneqarpoq ............................. 23 Fornem pris til CSR Greenland ................ 23 Aberdeen-imi atassuteqarfiit pingaarutillit .............................................. 24 Vigtige kontakter i Aberdeen .................... 25 Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut kalaallit meerartaat ikiorneqarput .......................... 26 Partnerskaber hjælper grønlandske børn...................................... 27 Sapaatip akunnerata ataatsip ingerlanerani GA-p aaqqissugai pingasut ...................... 28 3 aktuelle GA-arrangementer på en uge... 29 Sara Lundblad GA-miilerpoq .................... 30 Sara Lundblad hos GA ............................. 30 Sara tikilluaqquarput ................................ 31 Goddag og farvel til Sara ......................... 31 2011-mi ilaasortanngortut 38-t ................. 32 38 nye medlemmer i 2011 ........................ 32

2

au r o r a 13 2012

Kalaallit Nunaata siunissaa pillugu tunngaavilersorluakkamik oqallinnermut nukiit tamarmik atorneqartariaqarput.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suliamik aallartitsilerpoq, tamatumani ukiuni aggersuni inuiaqatigiittut suut pingaartillugit ingerlatsinnaanitsinnut siunnersuusiorniassalluni.

Asasara atuartartoq,

S

iuariartorneq ineriartortitsinerlu, atugarissaarneq siumukarnerlu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni upperaarput. Tamannarpiaq kattuffittut sulissutigaarput, aamma taama sulipput suliffeqarfiit ilaasortavut 500 missaanniittut.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat allat assigalugit aningaasarsiornerup imminut napatittup anguniarnerani uuliasiorneq aatsitassarsiornerlu siuariartornermut qimuttussatut neriuuteqarfigaavut. Soorluli akulikitsunik tikkuartaripput, suliassat annertuut aallartilluarpata allannguinissat annertuut pinngitsoortinneqarsinnaanngitsut nassataralugit, aatsaat inuaqatigiinni inuuffigisatsinni peqqissaartumik pilersaarusiornerisigut pinngortitap pisuussutaanik iluaquteqarneq nunatsinni innuttaasunut iluaqutaalersinnaavoq.

Allannguutinut tamakkununnga qanoq piareersassaagut?

Soorlu Aurorap mumingani takusinnaagit, suliap tamatuma aallartinnissaanut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat piariaqartitat aallaavigalugit sulisunik atortunillu atuivoq, taa­ maalilluta qaammatialunnguit ingerlaneranni inuiaqatigiinnik misissueqqissaarnermut atugassanik tunniussisinnaalissalluta – makkununnga tunngassuteqartunik:

2030-mi Kalaallit Nunaaq qanoq isikkoqassava?

Inuiaqatigiinni allannguinissarujussuaq iserfigigaluttualerparput, kialuunniit eqqoriarsinnaagunnanngilaa ukiut 15-20-t qaa­ ngiuppata inuunerput qanoq ittuujumaarnersoq. Ineriartornissalli isikkussaatut kiissaatigisatsinnik takorluugaqartariaqarpugut, taavalu ilusilersorlugu aallartittariaqarluta, taamaalilluta ilorraap tungaanut ingerlasinnaanngorluta. Taamaaliun­ ngikkutta allat sinnerluta taamaalioqinapput!

Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu ingerla-

at pillugu takorluukkat taqarneq assigiinngitsunik iluseqarluni ingerlasussaavoq, aningaasatigut, sumiinnera siaruarsimaneralu assigiinngitsumik ingerlasussaapput, qanorluunniilli isikkoqarlutik suliat ingerlagaluarunik, inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut, innuttaasut atugaannut avatangiisinullu annertuumik allannguuteqartitsisussaapput. Attaveqarneq, suliffeqarneq, najugaqariaaseq, peqqinnissaqarfik il.il. sunnerneqartussaapput.

Ineriartortitsinissamik aqqutissiuinermi aalajangiinissap tungaanut suliamik ingerlatsinermi inuinnaat atituumik peqataatinneqarnissaat qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni

soqutigisat pingaarutillit ilisimasallu pissusissamisoortumik pitsaasumillu aalajangiinerni tunngavigineqarsinnaasunngorlugit. Tamatumunnga taarsiullugu inuit isiginnaaginnartutut inisseqqunagit, ineriartornermullu peqataaqqullugit, aammalu aalajangiinerit naalakkersuinikkullu anguniakkat imminnut akersuuttumik inisseqqunagit. Ajoraluartumik siornatigut taamma pisoqarsima足 voq, assersuutigalugu 1960-ikkunni naalagaaffiup pilersaarusiaani, kukkunerillu tamakku uteqqeqqunan足 ngeqaat. Maanna Kalaallit Nunaat nammineerluni aalajangiisinnaassu-

seqarpoq, tamannalu ammasumik peqataatitsisumillu ingerlatsinissamut atorneqartariaqarpoq.

Ullumikkutut ingerlatsiinnartoqarsinnaanngilaq Naalakkersuinikkut ersarissumik nalunaarutigineqarpoq ullumikkutut ingerlatsiinnartoqarsinnaanngitsoq.

Aningaasarsiorneq pillugu siunissamut naatsorsuinerit ilumalioqatigiissitallu assigiinngitsut ilumasiutissiissutaat ersarilluinnartunik oqariartuu足

au rora 13 2 0 1 2

3

au r o r a 13 2012

suleqataaffiginissaanut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat annertuumik suliassaqarpoq. Inger­ laarnermi tamatumani ungasissumut isigaluni eqqarsarnissaq pi­ ngaa­ruteqarpoq aningaasarsiupallannissaq kisiat pinnagu. Pingaaruteqarluinnartut akigalugit ani­ngaa­ sarsiupallannissaq kisiat anguniassanngilarput, anguniassallutiguli patajaatsumik inissilluarsimasumillu nammineq piginnaatsinnik peqa­taa­ nitsinnillu tunngaveqartumik ineriartortitsineq – matumani assigiimmik naleqartilugit innuttaasut, suliffeqarfiit, sulisut suliniaqatigiiffiillu pineqarput. Piginnaanertigut ineriartorneq peqataanerlu Kalalliit Nunaanni angunnikkutsigit, taama suliaqartut nunanit allaneersut ukiorpassuarni peqataaffigalugit suleqatiginissaannut suleqatigiinnissamillu atsiukkanik isumaqasiorfiginissaannut peqataasinnaassanngilagut.

Taamaattumik inuiaqatigiit anguniagaasa oqallisigineqarnissaat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata aallarnerniarpaa. Aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerllu aammalu suliniutit annertuut aallartinneqarnerini, naleqartitat ineriartornermut tunngaviusussat pillugit oqallinneq. Qaammatini aggersuni, kikkut tammasa sulianut peqa­taa­ rusuttut oqaloqataarusuttullu suleqatiseraavut. Suliap ingerlaqqinnera pillugu tusagaqarusuttunut tamanut allattoqarfiup oqarasuaatai ammareerput, naak suliat ingerlaqqinnissaat suli sukumiisumik inissivinneqanngikkaluartoq.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata anguniarpaa, anguniakkatta suliassattalu tigussaasut pilersaarusiornerini sapinngisamik amerlanerpat piginneqataasutut akisussaaqataasutut misigitinnissaat.

Nukininnarpoq Ukiut 15-20-t sivisuutut misiginarsinnaagaluarput, inuiaqatigiinnili pi-

lersaarusiornermut tunngasuni taa­ maanngilaq. Tamattali kissaatigisatsitut siuariartorneq atugarissaarnerlu pilersinniarlugu siunissamut unga­sissumut isigisumik anguniagaqassagutta nukiit kattullugit iliuu­ seqarnialernerput piffissaq kingulleq atorlugu iliuuseqarneruvoq. ilisimasat pilersaarutillu eqqar­saa­ tigilluakkat tunngavigalugit inuiaqatigiinni aalajangiinerit pingaarutillit pisariaqarnerannik Naalakkersuisut oqarnerat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata isumaqatigaat, siornatigut pipallatanik aaq­qi­so­qar­ tar­s imanera pinngitsoorniarlugu.

Taa­maattumik misissueqqissaarnerit pisariaqartut, assersuutigalugu Akileraartarneq atugarissaarnerlu pillugit Isumalioqatigiissitaq aammalu Angallanneq pilllugu Isumalioqatigiissitaq, tapersersortarsimavavut. Maanna piffissanngorpoq siunissami inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissami pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissap innuttaasunit oqallisigineqarnissaa. Oqallinneq taama ittoq qinikkat kisimik akisussaaffiginngilaat.

Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq

nitz photo

allaaserisaq pingaarneq 4

teqarput: inuaqatigiit aningaasarsiornikkut patajaatsumik siuariartunngikkunik aniguinavianngillat, aningaasarsiornikkullu patajaallisaa­ neq pingaartumik nammineq inuussutissarsiutillit nukittorsaaviginerisigut pissaaq.

Tamatumunnga Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqataavoq, ilutigisaanilli aningaasarsi­ ornikkut, inooqatigiinnikkut avata­ ngii­sinullu tunngasutigut piujuartitsinermik tunngaveqarluinnartumik ingerlatsinissaq qitiutinneqartariaqarput. Taamaanngippat allannguinerni annertuuni, suliniutit nunanit allanit aningaasaliiffiusut, nassartarisaannik Kalaallit Nunaat katataasinnaavoq.

Taamaattumik inuussutissarsiornikkut suliffeqarfiit taakkulu sulisuisa sapinngisamik amerlanerpaat, ikummatissarsiornikkut aatsitassarsiornikkullu toqqaannartumik toq­ qaan­nanngitsumillu peqatitaanis­ saat qulakkiissavaraput. Taamaattumik naalakkersuinikkut ingerlat­ sinikkullu aalajangiisartunik suleqateqarnissaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata kissaatigaa, tamatumunnga ilaalluni ukiuni aggersuni suliffeqarnikkut ineriartorneq aqunniarlugu aaqqissuussinerit.

Piujartitsinermik tunngaveqartumik aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu akuusussat amerlaqaat – taakkununnga ilaallutik inuussutissarsiummik ingerlataqartut – taakku tamarmik immikkut pilersaarusiornikkut unammilligassaqarput. Aamma aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu inuussutissarsiutinik allanik ineriartortitsinermit avissaartillugit ingerlanneqarsinnaanngillat.

Aqqutaani aalajangiffissat amerlaqaat, taamaaliornermi ullumikkumut eqqarsariaaserisimasarput unammillerneqartussaavoq, oqallinnernillu pilersitsinikkut, oqaloqatigiinnikkut suliassallu ataasiakkaat suleqatigiissutiginerisigut tamatuma

En vision for Grønland Alle kræfter bør deltage i en kvalificeret debat om Grønlands fremtid.

Nu sætter Grønlands Arbejdsgiverforening en proces i gang, hvor vi giver vores bud på, hvilke prioriteringer, vi som samfund bliver nødt til at tage i de kommende år.

Kære læser

I

Grønlands Arbejdsgiverforening tror vi på vækst og udvikling, på velstand og fremskridt. Det er det, vi som organisation arbejder for, og det samme gør vores ca. 500 medlemsvirksomheder. Også i GA håber vi på, at olieudvinding og minedrift vil blive vækstlokomotiver for en selvbærende økonomi, om end dette perspektiv ligger en del år ude i fremtiden. Men som vi så ofte har peget på, så vil udnyttelsen af vores naturskabte rigdomme kun blive til reel gavn for vores egen befolkning, hvis vi grundigt planlægger de store ændringer, der uundgåeligt vil

ske i vores samfund, når de store projekter for alvor kommer i gang.

Hvordan gør vi os parate til disse ændringer? Som du kan læse på bagsiden af dette nummer af Aurora, har GA tilknyttet de nødvendige ressourcer til at sætte en proces i gang, så vi i løbet af nogle måneder kan give vores bidrag til en samfundsanalyse - ud fra følgende overvejelser:

Hvordan ser Grønland ud i 2030?

Vi står på dørtrinet til en så gennemgribende samfundsforandring, at næppe nogen kan forudsige, hvor-

dan vi har indrettet vores liv om 1520 år. Men vi bør formulere en vision for den udvikling, vi ønsker, og så tage fat på at udmønte den, så vi kommer i den rigtige retning. Ellers er der andre der gør det for os!

I råstofsektoren vil projekterne variere over en stor skala i både tid, økonomi, geografisk placering og udbredelse, men de vil under alle omstændigheder indebære gennemgribende ændringer af samfundets økonomi, sociale forhold og miljø. Påvirke infrastruktur, arbejdsmarked, bosætningsmønstre, sundhedsvæsen osv.

En bred demokratisk involvering i de beslutningsprocesser, der skal

au rora 13 2 0 1 2

5

r

L

e

d

Status quo ikke er en mulighed

6

Politisk er det klart meldt ud, at status quo ikke er en mulighed. De økonomiske prognoser og diverse kommissionsbetænkninger taler deres tydelige sprog: samfundet kan ikke overleve uden en solid økonomisk vækst, der primært skal ske ved en styrkelse af den private sektor i erhvervslivet.

Det er vi i GA enige i, men der bør samtidigt fokuseres på bæredygtighed i en meget udstrakt økonomisk, social og miljømæssig betydning.

Ellers mister Grønland fodfæstet under den massive forandringsproces, som følger i kølvandet på de udenlandske investeringer.

Derfor skal vi sikre, at flest mulige af vores eksisterende erhvervsvirksomheder og deres medarbejdere direkte og indirekte bliver aktører i råstofsektorens udvikling. Og derfor ønsker GA at samarbejde med de politisk-administrative beslutningstagere, bl.a. om udformningen af den regulering, som skal styre udviklingen på arbejdsmarkedet i de kommende år.

En bæredygtig råstofsektor involverer - foruden erhvervslivet - mange andre aktører, som hver især skal

au r o r a 13 2012

løfte deres egne strategiske udfordringer. Desuden kan råstofsektoren ikke håndteres adskilt fra den udvikling, der sker inden for andre erhvervsområder.

Undervejs skal der træffes mange valg, der vil udfordre vores hidtidige måde at tænke på, og GA har et stort ansvar for at være medspiller i samfundsudviklingen gennem debatskabelse, dialog og samarbejde om konkrete initiativer. I den proces er det vigtigt at tænke langsigtet og ikke se isoleret på hurtig økonomisk gevinst. Vi må ikke kun gå efter de hurtigt tjente penge på bekostning af det, der virkelig tæller, nemlig at udviklingen bliver solidt forankret i vores egen kompetence og deltagelse - både som borgere, som virksomheder, som medarbejdere og som organisationer. Opnår vi ikke den kompetenceudvikling og deltagelse i Grønland, kan vi ikke indgå med den nødvendige styrke i mangeårige partnerskaber og kontrakter med de internationale aktører.

GA tager derfor nu initiativ til en debat om en samfundsvision. En debat om de værdier, som udviklingen skal forankres i, når vi taler om udnyttelse af råstoffer og igangsætning af storskalaprojekter. Vi vil i de kommende måneder invitere til dialog og samarbejde med alle, der ønsker at deltage i projektet. Allerede nu er sekretariatets telefoner åbne for de, der ønsker at høre om den videre proces, som i skrivende stund endnu ikke er fastlagt i detaljer.

For GA er formålet, at visionen skal udmøntes i konkrete strategiske mål og opgaver, som flest mulige kan føle et ejerskab til og et ansvar for at løse.

Det haster 15-20 år kan umiddelbart lyde som en lang tidshorisont, men det er det

ikke, når det drejer sig om samfundsplanlægning. I virkeligheden er det i sidste øjeblik, at alle kræfter arbejder sammen om at formulere de langsigtede visioner, der skal skabe den vækst og velfærd i Grønland, som vi alle ønsker.

I GA er vi enige med Naalakkersuisut om, at vigtige samfundsbeslutninger skal tages på basis af viden og gennemtænkte strategier, så vi undgår tidligere tiders ofte mere tilfældige hovsaløsninger. Derfor har vi bakket op om nødvendigheden af det vigtige analysearbejde, der er foretaget i fx Skatte- og Velfærdskommissionen og Trafikkommissionen. Nu er tiden inde til at skabe en bred debat i befolkningen om de prioriteringer, der skal foretages i forbindelse med fremtidens erhvervsudvikling. En sådan debat er ikke kun politikernes ansvar.

Henrik Leth Direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening

nitz photo

e

bane vejen for udviklingen, bør derfor sikre, at væsentlige interesser og viden medvirker til beslutningernes legitimitet og kvalitet. Alternativet er, at landets egne borgere bliver passive tilskuere til udviklingen i stedet for deltagere i den, og at der ikke bliver ordentlig sammenhæng mellem beslutningerne og de ønskede politiske mål. Det er desværre sket før, fx under statens planlægning i 1960´erne, og de fejl må ikke ske igen. Nu har Grønland selv den politiske beslutningskompetence, og den skal bruges til at skabe åbenhed og involvering.

Brian Buus GA-mut TELE Greenland-imi pisortaasimasoq Brian Buus Pedersen, qaammatini arfinilinni aalajangersimasumik suliaqassalluni ukiup nikinnerani Kalaallit Nunaanni Sulisitsut Peqatigiiffianni sulilerpoq.

Henrik Leth oqarpoq. ”Taamaattumik Brian Buus Pedersenip piffissami aalajangersimasumi sulisinnissaanut periarfissaq atorusussimavarput, taannami sammisamut inuiaqatigiinnilu pissutsinut tunngasunik ilisimasaqarpoq, taamaalilluni eqqarsaatigilluakkamik pissutsit atuuttussatut takorluukkat arlallit aallaavigalugit misissueqqissaarsinnaalluni. Inuussutissarsiornikkut

GA

GA

”Inuiaqatigiinnut allannguutaassagunartut Kalaallit Nunaata orniligassa inuiaqatigiit ineriartornerannut qanoq sunniuteqarsinnaaneri pillugit takorluukkanik saqqummiussaqarnissaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata pifissami sivisulaartumi kissaatigisimavaa. Pisussatut takorlaakkat assigiin­ngit­ sut qanoq isikkoqarsinnaanerannik naatsorsuinertut taasinnaavavut”,

Kalaallit Nunaanni misilittakkat periarfissallu. Brian Buus Pedersen Henrik Lethilu qaammatini aggersuni Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata allattoqarfiani suleqatigiissapput.

Erfaringer og muligheder i Grønland. Brian Buus Pedersen og Henrik Leth skal i de kommende måneder arbejde sammen i GA’s sekretariat.

ineriartortitsinissamik siunertaqartumik inuiaqatigiit pingaarnersiuillutik suliassanik tulleriiaarinissaat pingaartuuvoq, assersuutigalugu aatsitassarsiortunit uuliamillu ujarlertunit avaqqutaarneqarluta katataannginnginnitsinni”.

Brian Buus Pedersen 1989-imi Kalaallit Nunaannut nuuppoq, sulininilu aallarnerlugu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup aningaasatigut pilersaarusiortarfiani sulilerluni, kingusinnerukkut Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarsiornermut immikkoortortaani Naalakkersuisut allattoqarfianniittumi allaffimmi pisortatut sulilerpoq.

1995-imi TELE Greenland-imi ator­finippoq, piffissamilu 1998-imiit­ 2002-mut Canadamiippoq, tassani MBA-tut ilinniagaqarluni. 2004-mi pisortaaninngorpoq ukiuni arlalinni kinguaariit nikinnissaat sivisulaartumik pilersaarutaareersoq. Brian ­Buus Pedersen 51-inik ukioqarpoq Århus Universitetimi 1988-imi cand. scient. pol.-itut ilinniarnini naammassisimallugu kiisalu University om Ottawami, Canadamiittumi Master of Business Administration ilinniarsimallugu.

Brian Buus til GA

Tidligere direktør i TELE Greenland, Brian Buus Pedersen, er fra årsskiftet ansat i en seks måneders projektstilling i GA. ”Med de sandsynlige samfundsomvæltninger, vi i Grønland står overfor, har vi i GA længe gerne villet komme med vores bud på et visionsoplæg for samfundets udvikling.

Lad os kalde det nogle mulige konsekvensberegninger ud fra forskellige scenarier”, siger Henrik Leth. ”Derfor har vi benyttet lejligheden til at knytte Brian Buus Pedersen til os i en periode, da han både har de faglige forudsætninger og den samfundsmæssige indsigt til at udarbejde en gennemtænkt analyse ud fra

en række tænkte forudsætninger.

Det er vigtigt at kunne foretage nogle samfundsmæssige prioriteringer inden den erhvervsmæssige udvikling indenfor fx minedrift og olieefterforskning overhaler os”.

Brian Buus Pedersen flyttede til Grønland i 1989, hvor han påbegyndte sin erhvervskarriere som fuldmægtig i Økonomidirektoratets planlægningsafdeling for senere at varetage jobbet som kontorchef i Politisk-Økonomisk kontor i Landsstyrets Sekretariat.

I 1995 blev han ansat i TELE Greenland og var i perioden fra 1998-2002 i Canada, hvor han erhvervede en MBA-uddannelse. I 2004 blev han administrerende direktør som led i et længe planlagt generationsskifte. Brian Buus Pedersen er 51 år og uddannet som cand. scient. Pol. fra Århus Universitet i 1988 samt Master of Business Administration fra University of Ottawa, Canada i 2001.

au rora 13 2 0 1 2

7

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiinnerat Siulersuisuunerit oktobarip 27-anni 2011 Københavnimi ataatsimiinnermi oqaluuserisassat 15-it ulapputigaat.

P

eqataasut tamarmik isumaqatigiillutik oqarput ulluni siuliineq danskit inuussutissarsiornikkut suliniaqatigiiffiini pulaaqattaarsimanerit isumassarsiffiusimasut paasisaqarfiullutillu. Paasisat ilagaat akit aningaasarsiornikkullu pissutsit aam­malu inuiaqatigiit aaqqissugaanerisa allanngorarnerat Danmarkimi Kalaallillu Nunaanni assigiinngippallaanngitsut, naak taama isumaqar­ nar­taraluartoq.

Siulersuisut ataatsimiinnerat aallarnerlugu suliffeqarfiit assigiinngit­ sunik suliallit nunallu immikkoortui­ neer­sut ataatsimut isigalugu pissutsit inissisimanerat kingullermillu ataatsimiinnerup kingorna suliniutaasimasut pingaarutilli pillugit nerrifik kaajallallugu paasissutissiipput.

Maanna oqallisigineqartut tigulaariffigissavavut: Nuummi sanaartornerujussuaq aammalu Sisimiuni suliassaqaleriartuinnarneq eqqaassanngikkaanni nunap immikkortuini ilaasortaatitat suli suliassakilliortoqarnera nalu­ naa­rutigaat, pisortallu illuliortitsinissamik sanaartortitsinissamillu neriorsuutigisimaat sumut killissimanersut ujartorneqarput.

Suliffissaaleqisoqarnerata tama­ tu­malu ilutigisaanik sulisussaaleqisoqarnerata imminnut assortuunnerat oqaluuserineqarpoq, soorlu aamma Sullivinnik Nakkutilliiviup aalajangersagai aatsitassarsiortunut ikummatissarsiortunullu atuunnersut paasiumaneqartoq. Arlallit

8

au r o r a 13 2012

tikkuarpaat kommuninik katiterinerup kingunerisaanik ajornartorsiutit saniatigut aamma sinerissami illo­ qarfiit akornanni imminut unammineq annerulersimavoq. Pisortat suliarinnittussarsioraangamik suliaq tamakkerlugu suliarinnittussarsior­ tarnerujussuat najugaqarfinni ataa­ siakkaaneersunit isornartorsiorneqarpoq, tassami taama pisoqartillugu suliffeqarfiit suliassat ilaannut mattunneqartarmata.

Ukiuni aggersuni uuliamik gassimillu ujarlertoqarnissaanut isumalluarneq immikkut taaneqarpoq, 2011-milu uuliasioqatigiiffiup Cairnip suliaqarnera Aasiannut pitsaasumik sunniuteqarnera inuussutissarsiortut misigisimavaat.

Nuummi sulisitsisut peqatigiiffiat kommunip inuussutissarsiutinut siunnersuisoqatigiinnik pilersitsiniarneranut peqataatinneqartorujus­ suu­voq, taanna suliassaqarnerulernissaq anguniarlugu aningaasanik pissarsiniartussaavoq.

Nuummi atuarfiup namminersortup nunanit tamalaannersunut ammanerulersinniarlugu suliaqarneq Christian Keldsen-ip ilisimatitsissutigaa, ilaatigut nunarsuup sinneranut tulluarsakkamik immikkut aaq­ qissuussinikkut. Tassunga tun­ ngatil­lugu Martin Ben Shalmip oqaluttuaraa meeqqat inuusuttullu meeqqat atuarfiini atuartut ilinniagaqalernissamut inuussutissarsiornikkullu periarfissat pillugit isumassarsiassaannik tunniussaqarniarlu-

tik najukkami peqatigiiffik meeqqallu atuarfii suleqatigiittartut. Suliniut taanna Aurora tullianik saqqummerpat uterfigissavarput.

Kiffartuussinermik assartuinermillu suliffeqarfiutillit namminersorlutik oqartussat suleqatigalugit maan­ nakkorpiaq pisiniartarneq pillugu nas­suiaasiorput.

Aalisarnermut tunngatillugu akit qaffakkiartortut pisarisartakkallu ikiliartortut, siunissami MSC-mik nalunaaqutsiisoqartalernissaata pisariaqarnera aammalu aalisarneq pillugu EU-mik isumaqatiginninniarnernut ingerlasunut isumalluarneq Søren Brandtip ilisimaatitsissutaanut ilaapput. Naak kissaatigineqaraluartoq aalisarneq pillugu inatsit nutaaq aalajangiunneqartumiit suli annertunerisunik allanngortinneqassasoq, nutarterisimaneq pisariaqarluinnartoq inuussutissarsiutip taassuma annersaani atukkanik pitsanngorsaataasimavoq.

Akunnittarfeqarnermik, neriniar­ tarfeqarnermik takornarialerinermillu suliaqartut imigassamik nioq­qu­ teqarsinnaanermut akuersisartuni, danskit aaqqissuussaat assigalugu, ilaasortaatinneqalernissartik suliniutigaat. Helge Tang-ip aamma ilisimatitsissutigai imigassanik nioq­ quteqarsinnaanermut assigiimmik periuseqarluni ingerlatsinissaq pillugu suleqatigiinneq, imigassamik unnuk ataaseq nioqquteqarsin­naa­ nermik akuersisarnermut tunngatillugu ajornartorsiutiy, akunnittarfiit

Allakkanik katersivik quppersagaq oqaluuserisassanik 15-iusunik oqaluuserineqartussanik imalik piareersimalluni nerrivimmiippoq.

GA

Et ringbind lå klar med papirer til de 15 dagsordenspunkter, der skulle behandles.

Dansk Byggeri-mi aqutsisoqatigiit Kristian Lennert oqaloqatigaat.

Dansk Byggeris direktion i samtale med Kristian Lennert.

pitsaassusaat malillugu nalunaa­ qut­siisarneq kiisalu sanaartornermik suliffiutillip akiliisinnaajunnaarnerata kingunerisaanik ajornartorsiutinngortartut, Narsami Inuussutissalerinermut Ilinniarfiup allanngortiterlugu sananeqarnerata kinguaattorneranut peqqutaasoq ilanngullgit ilisimatsissutigineqarput.

Kristian Lennertip teknikkikkut siunnersortit peqatigiiffianneersup inger­latsiviit nunap avataanin­ ngaan­neersut Kalaallit Nunaanni suliffiuteqalernissamik pisussaaffiat kiisalu neqerooruteqartarneq pillugu inatsit qaqeqqippai. ”Suliassinneqarnermi inuiaqatigiinni pissutsit isiginiarlugit akit qanoq aalajangerneqartassappat?”, pisortat oqartussaasui taama aperissallugit tunngavissaqarluarpoq. Uuliamik aatsitassanillu tunisassiulersussat qanoq qaninnerusumik suleqatigineqarsinnaanerat pillugu piler­saa­ rusiortoqarnissaa Kristian Lennertip ujartorpaa.

Niuernermik suliaqartut ataatsimiititaliaata puiaasanik utertitsisarnermut aaqqissuussamut GA-p isumaa nassuiarpaa – pingaartumik Sverige-mi Spritbolagip imigassanik aalakoornartulinnik siaruarterisarneranut ittumik aaqqissuussi­so­ qar­sinnaanera akiorniarlugu suliaqarneq pillugu nassuiaasoqarluni.

Najuuttut isumaqatigiipput suliassaqarfiit armerlanerit ataatsimut isigalugu ingerlalluarlutik ukioq anigorsimagaat, aammali suliassaqar-

finnut tamanut aalajangiisartut assigiimmik periuseqarlutik ingerlatseriaaseqarnissaat pisariaqartoq, soorlu inissialiornerup tungaatigut.

Oqaluuserineqartut ilagaat CSR kiisalu ilinniartitsinissamut piginnaanernillu qaffassaanissamut suliffeqarfiit piumasaqaataat, tassunga ilaalluni ilinniagaqanngitsut piginnaanerinik qaffassaanissaq. ”Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat ilisimasat piviusut tunngavigalugit oqaaseqartarpoq, ilimagisaannaat tunngaavigalugit oqaaseqartarani!”.

Taama qulequtsiilluni siulersuisut ataatsimiinneranni siulersuisunut siulittaasoq Henrik Sørensen naalisaalluni oqaaseqarpoq, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata inuussutissarsiornikkut suliniaqatigiiffittut sunniuteqarnera pillugu oqaaseqarami, tassunga ilanngullugu eqqaavaa inuiaqatigiinni oqallinnermut atatillugu oqariartuutinik pingaarutilinnik peqatigiiffiup saq­ qummiussisarnera. ”Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aatsaat taamak nukittutigilersimavoq, tassami piffissami aggersumi Kalaallit Nunaat unammilligassanik annertuunik naapita­ qartussaavoq, periarfissanik anguniagassanillu nutaanik nassataqartunik”, taanna nalunaaruteqarnermini erseqqissaavoq. ”Ilisimasassanik pissarsiarneq suleqataaffigissavarput, taamaattumik suleqatigineqarsinnaasunut assigiinngitsor-

passuarnut qaninnerusumik attaveqarnissarput pingaartuuvoq. Allat misilittagaat assiliinnassanngilavut, sapinngisamilli atorluarniassallutigit, taamaattumik Danmarkimi suleqatitsinnut ulluni marlunni pu­laa­ qattaarnissatsinnik pissarsiffiusumik allattoqarfiup aaqqissuussisimanera nersualaarusuppara. Taa­ matorpiaq periuseqarluta aamma nunani tamalaani attavigisatsinnut tikeraartarnerput annertusaavigissavarput, soorluttaaq aamma nunani allani naalakkersuisut, atorfillit suliffeqarfiillu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut tikeraar­ tartut amerliartuinnartut”.

Siulersuisuunerit kingullermik ataat­simiinneranniit pisimasut pi­ ngaar­nerit saqqummiutereerlugit, anguniagassat naleqartitallu pi­ ngaar­nerit siulittaasup saqqummiuppai. ”Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat annertuunik suliassaqalersussaavoq. Minneriun­ ngitsumik aatsigassanik ikummatissanillu siunissami tunisassiulernissamut atatillugu, tassami suliffeqarfiutitta sulisuttalu isertitaasussanit sapinngisamik annerpaamik pissarsinissaat qulakkeerniassavarput.

Upperissavarput suliaqarniaannarluta sulisannginnatta, tassaliuna pikkoriffigisavut aallaavigalugit suliaqartaratta – tassa imaappoq allat pikkoriffitik suliaqarfigissavaat ua­ gullu pikkoriffivut suliaqarfigissavavut. Offshore Europe-mi Aber­ deen-imi ingerlanneqartumi peqa-

au rora 13 2 0 1 2

9

GA

Kalaallit Illuutaat Københavnimiittoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni siulersuisuunerit oktobarimi 2011 ataatsimiinneranni ataatsimiiffitsialattut atorneqarpoq.

Det Grønlandske Hus i København var en velfungerende ramme om GA’s hovedbestyrelsesmøde i oktober 2011.

taagama uppernarseqqippara, ua­ gut nammineq naleqartitavut pikkoriffivullu iperarnaveersaarlugit su­ lissasugut. Suliffeqarfiit ilaasortavut peqataatissavavut, taamaaliornitsinnili uagut nammineq nukittuffivut aallaavigissavavut, imminut nikaginaveersaarluta. Niuernermik Ilinniarfiup siulersuisuini sulinerput pi­ ngaartipparput, uani naligiitsillugit pivakka ilinniartut ilinniarnerminnik attassiinarnissaannik anguniaga­ qarneq ilinnarfiullu illuutitigut atugassarititai pitsanngorsartariaqarluinnartut. Suliffeqarfiit pisortanit inger­lanneqartut namminersortun­ ngortinniarneranni sinarsuit silisassat amerlapput, angusaqarfiusumillu suleqataanissarput qilanaaraarput”, Henrik Sørensen oqarpoq.

2011 Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannnut ulapiffiusimavoq Pisortat ulluinnarni aqutsisut nalunaarutaat saqqummiunneqarmat ukiup ingerlanerani ataatsimiinnerpassuit, angalaqatigiinnut peqa­taa­ simanerpassuit aaqqissuussinerpassuillu allat Henrik Leth-ip ilisimatitsissutigai. Ilisimatitsissutinut ilannguppai Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata avataanut attaveqar nera, Transparency Greenlandimik pilersitsisimaneq, Sustainable Fisheries Greenland, kiisalu CSR pillugu ilisimasanik siaruarteriniarluni sulineq pillugit paa­ sissutissat saqqummiullugit. Soorlu

10

au r o r a 13 2012

siulersuisunut ilaasortanngorlaaq Christian Keldsen oqartoq: ”CSR-ip suunera paasiumanarnerusunngorlugu saqqummiussisarnissaq suliassaraarput pingaarutilik. Taamaaliunngikkutta nunat allat inatsilisaannit eqqugaassaagut”.

Arctic Business Network-imit Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata anisimanera pillugu Henrik Leth ima oqarpoq: ”Aalborg Kommunep aammalu Jyllandip avan­ naa­ta immikkut soqutigisai aallaavigalugit danskit allattoqarfiata sulinera Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata misigaa, Kalaallillu Nunaanni inuussutissarsiortut suleqatiginissaannut soqutiginninnatik, taamaallaat naalakkersuinermik suliaqartunut attaveqarnissaq soqutigisaralugu”. Tamannalu Aalborg Havn-ip Nuummi umiarsualiviup allilerneqarnissaanut tunngatillugu aningaasaleeqataarusulluni nalu­ naarsimaneranit ersersinneqarpoq.

Suleqatigiinnit aninissaq siulersuisut tamarmiullutik aalajangerpaat.

Qinikkanik suleqateqarneq, pi­ ngaar­t umik aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu pillugit suleqateqarneq Henrik Leth-ip ilanngullugu ilisimatitsissutigaa. ”Isumaqarpugut kiisami paasineqalersoq, allat mattullugit inuussutissarsiutivut kisiisa illersorniarlugit tunngavilersuutinik saqqummiussisanngitsugut, pingaarnertulli anguniaripput torersumik ingerlasoqarnissaa. Soorlu aamma suliffeqarfiit nutaat, pio­reer­ sut assigalugit inuiaqatigiinnut tunniussaqarnissaat pingaartuusoq.

Inatsisiliornikkut sunniuteqarsimavugut, tamatumunnga takussutissaavoq inatsisissatut siunnersuutit arlalit malunnaatilimmik allan­ ngortinneqarsimanerat imaluunniit siunnersuutitut saqqummiunneqarsimannginnerat. Uani eqqarsaatigineqarput inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit, inissiaatileqatigiiffiit sanaartornerlu kiisalu raajanut akitsuutit il.il. pillugit inatsisit marlussuit”, Henrik Leth erseqqissaavoq.

Atorfillit pillugit inatsisitaamut tunngatillugu allaffeqarfimmi pisortap Karsten Klausen-ip erseqqissarpaa Namminersorlutik Oqartussat, sulinermik inuussutissarsiuteqartut kattuffii assigiinngitsut aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suleqatigiilluartut.

Suliffimmik paarsinissamut imminut piumaffiginissap pingaassusia pillugu Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat Kalaallillu Nu­ naan­ni Sulisitsisut Peqatigiiffiat peqatigiillutik paasititsiniaanissaq pillugu oqalinnerat Henrik Leth-ip ilanngullugu eqqaavaa.

Taava ullormut oqaluuserisassat makku oqaluuserineqarput: Killilimmik oqartussaaqataalluni ilaasortaaneq Uuliasioqatigiiffiit killilimmik oqartussaaqataallutik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasortaalernissartik soqutigisorujussuuaat, ilaasortaanerullu qanoq iluse-

GA

Kalaallit Illuutaanni siulersuisut nerersuartitsineranni nuannisartunnguaqarpoq. Qaaqqusanut ilaapput danskit kattuffiineersut aammalu Folketingimi kalaallit ilaasortaatitaat marluk. Nerrivimmi sallermi issiasut ilagaat Sara Olsvig.

Stemningen var god ved bestyrelsesmiddagen i Det Grønlandske Hus. Blandt gæsterne var både repræsentanter fra de danske organisationer og de to grønlandske medlemmer af Folketinget. Ved det forreste bord sad blandt andre Sara Olsvig.

qarnissaa, piginnaatitaaffiit il.il. uummaarissumik oqallisigineqarput, periarfissamilli taama ittumik ammaasinissamut periarfissiinissaq isumaqataaffigineqarpoq.

Inuussutissarsiummik ingerlataqartut suleqatigiiffiat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat tunngaavimmigut suli­ aasaqarfinnut agguataaqqissaarsimavoq, suliassaqarfiilli akimorlugit oqaloqatigiittarfeqarnissaq pisariaqartinneqarpoq, taamaaliornikkut suliassaqarfiit assigiinngitsut, assersuutigalugu tunisassiorfiulersussanut nutaanut tunngatillugu, ilisimasaminnik misilittakkaminnillu avitseqateqarsinnaalerlutik.

Allattoqarfik allilerneqarpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiaanut ilaasortangortartut amerliartornerat ilutigallugu suliassat aamma amerliartorput, taa­maa­ lilluni aamma allattoqarfimmi inissaq annertunerusoq pisariaqartinneqalerluni. Taamaattumik illup ilanissaanut periarfissat assigiin­ngit­ sut eqqartorneqarput, suliallu ingerlaqqinnissaa siulersuisut akueraat.

Ilinniartunut ilitsersuisoqartsitsisarneq pillugu Red Barnet-ip aaqqissuussaa Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata aningaasat tapersiissutai ilinniartunut ilitsersuisartunik ilinnartitsinermut toqqaannartumik nak­karnissaat siulersuisut akueraat.

Suliffissuaqarnikkut suliniutigineqartut annertuut Ilisimaneqarpoq siunissami aatsitassarsiulernissamut imaluunniit assersuutigalugu Alcoamut tunngatillugu Kalaallit Nunaata sulisussanik nunanit allaneersunik suliartortitsisinnaaneranut apeqqutip qanoq iliuuseqarfineqarsinnanerannut tun­ ngatillugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat malunnaatilimmik oqassileqataasartoq. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmit saaffigineqarsimalerpoq, tamatumani Kalaallit Nu­ naan­ni Sulisitsisut Peqatigiiffiata isumaa malillugu sulisinnaanermut najugaqarsinnaanermullu akuersissutit, suliffissarsiortut nunanit allanneersut killilersimaarnissaat, kalaallit suliffeqarfiutaasa atorneqarnissaat, peqqinnissakkut sullinneqarneq, akissarsiat minnerpaaffissaat il.il. sinaakkusiornissamut tunngatillugu suleqatigiissitanut suleqa­taa­ nissaq pineqarluni.

Siulersuisut ataatsimiinneranni oqallittunnguaqarpoq. Oqallinnermi attupillanneqartuarpoq New Foundland-ip misilittagai isumassarsiorfigisariaqartut, ilaatigut ingerlatseqatigiiffiit inuiaqatigiinnut akissus­saa­ nerat iperarnaveersaartariaqarluni.

Suliamik aallartitsinnginnermi na­ juk­kami suliffeqarfiit suliassaasa suu­neri aalajangiunneqareersima­ sariaqarput, inuiaqatigiillu iluanaa­ rutissaat qulakkeerneqarsimasariaqarlutik.

Atuakkamik saqqummersitsilersaarneq Atuakkamik saqqummersitsinissaq aalajangiunneqarpoq, ukiut untritilikkaat kingulliit qiteqqunneranni Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornikkut ineriartortitsisimaneq atuakkami allaaserineqassaaq.

Inuus­sutissarsiornermi malunnaa­ti­ limmik suliaqarsimasut allaaserineqassapput, taakkulu maanna ikioq­ qortusisimammata apersorneqarnissaat paasissutissanillu katersinissaq maannakku aallartinneqassaaq.

Ukiup affaanut naatsorsuutit saq­ qum­miunneqareermata akuerineqa­ reerlutillu immikkoortup Taasariallit allat ataanni nunap immikkoortuini siulersuisut sulinerminni malerua­ gas­s aasa sukateriffigineqartariaqarnerat eqqartumisaarlugu aal­lar­ tinneqarpoq – kiisalu suliffeqarfinnut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasortanngorniartunut assigiiaarnerusumik piumasaqaateqartalernissap pisariaqarnera eqqaaneqarluni.

Unnussioqatigiinneq Siulersuisut ataatsimeereermata Ka­laallit Illuutaanni nereqatigiitto­ qarpoq, folketingimi kalaallit ilaa­ sor­taatitaat marluk danskillu inuussutissarsiornikku suliniaqatigiiffiinit aallartitat peqataaffigisaannik.

au rora 13 2 0 1 2

11

Hovedbestyrelsesmøde i København Det blev en travl dag, da 15 dagsordenspunkter skulle behandles på hovedbestyrelsens møde i København 27. oktober 2011.

A

lle var enige om, at de foregående dages besøg hos de danske erhvervsorganisationer havde været inspirerende og informative.

Herunder at en række konjunkturmæssige og strukturelle problemer i Danmark og Grønland ikke er så forskellige, som man måske skulle tro.

Bestyrelsesmødet startede med en runde, hvor brancher og regioner orienterede om den generelle situation og vigtige tiltag siden sidst. Vi bringer her enkelte udpluk fra debatten: Bortset fra byggeboomet i Nuuk og et stigende aktivitetsniveau i Sisimiut kunne regionerne stadig melde om afmatning, og man efterlyste igangsætning af de lovede offentlige bygge- og anlægsprojekter.

Dilemmaet om arbejdsløshed contra mangel på arbejdskraft blev der er opstået i kølvandet på en entreprenørs konkurs, hvilket har forsinket ombygningen af levnedsmiddelskolen i Narsaq.

Kristian Lennert fra brancheforeningen for tekniske rådgivere bragte atter diskussionen op om udefra kommende selskabers forpligtelse til at etablere sig i Grønland samt om tilbudsloven. ”Hvordan prissættes de forskellige samfundshensyn i relation til tildeling af opgaver?”, er et logisk spørgsmål, der

12

au r o r a 13 2012

bør stilles til offentlige myndigheder.

Kristian Lennert efterlyste en strategi for, hvordan branchen kan komme tættere på de nye erhverv indenfor olie- og mineindustrierne.

Brancheudvalget for handel kunne blandt andet redegøre for GA’s holdning til et nyt pantsystem for returflasker - og især arbejdet for at forhindre tendenserne mod et distributionsprincip for alkohol à la det svenske Spritbolaget.

Generelt var der enighed om, at det havde været et godt år for de fleste brancher, men at der er behov for en konsekvent politik på mange områder, blandt andet indenfor boligområdet. Blandt de øvrige emner var CSR samt branchernes krav til uddannelse og kompetenceløft, herunder opkvalificering af ufaglærte.

”GA siger noget, når vi ved noget - og ikke bare, når vi tror, vi ved noget!”.

Med dette tema opsummerede bestyrelsesformand Henrik Sørensen på selve hovedbestyrelsesmødet GA’s betydning som erhvervslivets toneangivende organisation, herunder rollen som formidler af vigtige budskaber i samfundsdebatten. ”GA er stærkere end nogensinde, og det er vigtigt i en periode, hvor

Grønland står overfor store udfordringer med nye perspektiver og nye mål”, understregede han i sin beretning. ”Vi skal være med til at tilføre viden, og derfor er det vigtigt at have tætte relationer til mange sider. Vi skal ikke kopiere, men udnytte andres erfaringer bedst muligt, og derfor vil jeg rose sekretariatet for at have tilrettelagt de sidste to dages værdifulde besøg hos vores samarbejdspartnere i Danmark. På samme måde udbygger vi også kontakter gennem internationale delegationsrejser, ligesom vi i GA modtager flere og flere besøg af ministre, embedsfolk og virksomheder fra mange lande”.

Efter at have gennemgået de vigtigste begivenheder siden sidste hovedbestyrelsesmøde, koncentrerede formanden sig om vigtige mål og værdier. ”GA står overfor store opgaver. Ikke mindst i relation til de kommende råstof- og industriprojekter, hvor vi skal sikre vores virksomheder og medarbejdere en så stor bid af kagen som muligt. Vi skal tro på, at det vi er bedst til, også er det, vi gør - og så lade andre gøre det, de er bedst til. På vores deltagelse i Offshore Europe i Aberdeen blev jeg endnu engang bekræftet i, at vi skal holde fast i vores egne værdier og kernekompetencer. Vi skal få vores virksomheder med,

men vi skal gøre det med udgangspunkt i vores egne styrker, som vi skal passe på ikke at undervurdere.

Også arbejdet i handelsskolernes bestyrelse er højt prioriteret, da både indsatsen for at fastholde eleverne i forløbet og skolernes fysiske rammer trænger til forbedring. Der er mange kanter, der skal slibes i overgangen fra offentlige til selvejende institutioner, men vi ser frem til et frugtbart samarbejde”, sagde Henrik Sørensen.

2011 har været et travlt år i GA Under direktionens beretning orienterede Henrik Leth blandt andet om årets mange konferencer, delegationsrejser og andre arrangementer.

Desuden om GA’s kommunikation med omverdenen, etableringen af Transparency Greenland, Sustainable Fisheries Greenland samt arbejdet med at udbrede kendskabet til CSR. Som det nyvalgte bestyrelsesmedlem Christian Keldsen udtrykte det: ”Vi har en vigtig opgave i at gøre CSR mere forståeligt. I modsat fald vil den udenlandske lovgivning ramme os”.

Om GA’s udmeldelse af Arctic Business Network sagde Henrik Leth: ”GA oplever, at man fra det danske sekretariat fortrinsvis arbejder for at gavne Aalborg Kommune og nordjyske særinteresser, og at man ikke har udvist interesse for reelt samarbejde med erhvervslivet i Grønland, men kun har haft interesse i politiske kontakter”. Dette er vel bedst bekræftet ved, at Aalborg Havn nu er i spil som investor i forbindelse med havneudvidelsen i Nuuk. Bestyrelsen vedtog enstemmigt at melde sig ud af netværket.

Herudover informerede Henrik Leth om samarbejdet med det politiske system på især råstofområdet. ”Det er vores opfattelse, at man efterhånden har forstået, at vi ikke argumenterer for at beskytte vores eget erhvervsliv og udelukke andre, men først og fremmest har et ønske om, at tingene foregår under ordnede forhold. Ligesom det er væ-

sentligt, at de nye virksomheder bidrager til samfundet på lige fod med de eksisterende. Vi har påvirket lovgivningen, således at en række lovforslag er blevet væsentligt ændrede eller ikke fremsat. Det drejer sig om en ny næringslov, et par love om boligselskaber og byggeri samt rejeafgiftsloven etc.”, fremhævede Henrik Leth.

Vedrørende den nye funktionærlov fremhævede sekretariatschef Karsten Klausen, at der er en godt samarbejde mellem selvstyret, de forskellige lønmodtagerorganisationer og GA. Henrik Leth nævnte desuden, at SIK og GA diskuterer et fælles kampagnefremstød om blandt andet vigtigheden af arbejdsdisciplin.

Derefter behandledes følgende dagsordenspunkter: Associeret medlemskab Der er stor interesse fra olieselskaberne om associeret medlemskab af GA, og der udspandt sig en livlig diskussion om statur, rettigheder etc., men der var en positiv indstilling til at åbne for denne mulighed.

Erhvervsnetværk Som udgangspunkt er GA branchemæssigt siloopdelt, men der er behov for et tværgående forum, hvor forskellige brancher kan dele indsigt og erfaringer i relation til fx nye industrier.

Udvidelse af sekretariatet I takt med, at GA’s medlemstal vokser og opgaverne bliver flere, er der behov for mere plads i sekretariatet.

Derfor overvejes forskellige tilbygningsmuligheder, og bestyrelsen godkendte, at man arbejder videre med planerne.

Red Barnets mentorordning Bestyrelsen godkendte, at GA’s sponsorat allokeres direkte til en mentoruddannelse.

Storskalaprojekter Det er en kendt sag, at Grønlands Arbejdsgiverforening er en markant

stemme i debatten om, hvordan Grønland kan håndtere behovet for udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med kommende mineprojekter eller fx Alcoa. GA er nu kontaktet af Råstofdirektoratet angående deltagelse i en arbejdsgruppe vedrørende rammevilkår, som efter GA’s mening bl.a. drejer sig om arbejds- og opholdstilladelser, regulering af udefra kommende arbejdskraft, brug af grønlandske virksomheder, sundhedsydelser, minimumsløn etc.

Der udspandt sig en livlig diskussion på bestyrelsesmødet. Et gennemgående tema var, at man bør lade sig inspirere af erfaringerne fra New Foundland, blandt andet ved at fastholde krav om selskabernes samfundskrav. For hvert projekt bør der defineres en andel til lokale virksomheder, og man bør sikre provenuer til samfundet.

Bogudgivelser Det blev vedtaget at igangsætte et bogprojekt, der skal beskrive udviklingen af erhvervslivet i Grønland fra midten af forrige århundrede. Dette skal ske med udgangspunkt i at portrættere markante erhvervsprofiler, og da mange af de første iværksættere er højt oppe i årene, startes nu med at sikre interviews og indsamling af kildemateriale.

Efter aflæggelse og godkendelse af halvårsregnskabet blev der under punktet Eventuelt blandt andet taget hul på en drøftelse om en opstramning af retningslinjerne for regionernes bestyrelsesarbejde samt om et eventuelt behov for mere konsekvente krav til virksomheder vedr. medlemskab af GA.

Selskabeligt samvær Efter bestyrelsesmødet var der arrangeret middag i Det Grønlandske Hus, hvor de to grønlandske folketingsmedlemmer og repræsentanter fra de danske erhvervsorganisationer deltog.

au rora 13 2 0 1 2

13

Kalaallit Nunaannik

suleqateqarnerput uagutsinnut immikkut pingaaruteqarpoq GA-p siulersuisuunerisa Horesta, Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisui, Dansk Byggeri aammalu Dansk Industri pulaarmagit pulaakkat inoroorsaartunnguupput soqutiginnilluarlutillu.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

S

iulersuisuunerit oktobarip 27anni Københavnimi ataatsimiinnerannut atatillugu, ulluni pingasuni pilersaarut suliassapparsuaqarfiusoq ingerlanneqarpoq, tassami ullut siulliit marluk GA-p Danmarkimi suleqatigisartagaanut pingaarnerpaanut pulaaqattaarfiummata. Pulaaqattaarnermi pulaarfimmiit pu­ laar­fimmut nikinnermi inortuisan­ ngin­nissaq anguniarlugu danskit il­ lo­qarfiisa pingaarnersaanni - illoqarferujussuit allat assigalugit aq­qu­si­ nik­kut angallannerup tungaatigut paat­siveerukkaluttuinnartumi - pulaaqattaartut bussimik ingerlanneqartarput. Pulaartut pulaakkaminni tamani kusanarluinnartumik tikilluaqquneqartarput, tassami danskit suliniaqatigiiffiisa tamarmik aqutsisuuneri immikkullu siunnersui­sar­ tui ataatsimeeqataasarsimapput.

Danskit inatsisartuinut qinerseq­ qammernerup kingorna pulaaqattaarneq ingerlanneqarmat, pulaakkat tamarmik danskit naalakkersuisortaavisa suliniutissatut piler­saa­ rutaannut – tamangajaasa iluaralugit – isummatik saqqummiuppaat.

Pulaarfinni tamani Kalaallit Nu­ naan­ni inuussutissarsiornikkut ineriartorneq aamma GA-p alliartornera, pilersaarutai inuiaqatigiinnilu inissisimara Henrik Sørensen-ip Henrik Leth-illu ilisimatitsissutigaat. ”Pulaaqattaartarnerit taakku arlalinnik siunertaqarput”, Henrik Leth,

14

au r o r a 13 2012

danskit suliniaqatigiiffiinut pulaarnissamik pilersaarusiortuusimasoq qanorlu pisoqarnissaanik piler­saa­ rusiorsimasoq oqaluttuarpoq. ”Su­ le­qatigisartakkatsinnut attaveqarnit­ sin­nik annertusaanissarput pingaar­ tipparput, tassami taamaalilluta ilisi­ masassarpassuarnik aammalu pi­ gin­naanernik immikkut ittunik pis­ sar­sisarpugut. Minnerunngitsumik siunissami inuussutissarsiutitigut ineriartorfissatut ilimagineqartut eqqarsaatigalugit GA-muinnaan­ ngit­soq aammali Kalaallit Nunaannut pingaarutilinnik. Taakku saniatigut Horesta, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Dansk Industri aqqutigalugit nunani tamalaali suliniaqatigiiffinnut taakkununnga assingusunut matut ammarneqartarput, tamannami qularutissaanngitsumik uagutsinnut pingaarneruleriartuinnarpoq.

Horesta Siulliullugu pulaarneqarpoq Horesta, akunnittarfinnik, neriniartarfinnik, nerisassanik piariikkanik pilersuisunik takornariartitsinermillu inger­latallit kattuffiat suliffeqarfinnik 2100-ngajannik ilaasortalik, taakku Danmarkimi akunnittarfiit aningaasat kaaviiaartitaasa 85 %-ii neriniar­ tarfiillu kaaviiaartitaasa 50 %-ingajai kaaviiaartittarpaat.

Akunnittarfinnik neriniartarfinnillu inuussutissarsiutillit suliffeqarfiu­ taanni sulisorineqartut 70.000-it missaanniittut 75 %-iisa missaat

HORESTA-mut ilaasortaapput.

Inuus­sutissarsiut taanna ukiumut 28 mia. koruunit pallillugit kaaviiaartitsiffiusarpoq.

Kattuffiup Horestap nukittorsarneqarsimanera pillugu siulersuisut siulittaasuat Jens Zimmer Christensen aamma pisortaaneq Katia K. Østergaard paasissutissiipput. Suliassaqarfiullu unammilligassai ataat­simullu isigalugu inissisimaffia, nunat tamalaat akornanni unammilleqatigiinnerup sakkortusisimanera aamma ”imminut qiviarneq” pi­ ngaar­nertut sammineqarput – soor­ lu aamma inuussutissarsiutip taassuma nunap aningaasaqarneranut pingaaruteqarnera qinikkanut, oqar­tussaasunut innuttaasunullu paasisitsiniutitalugu Horestap aalajangersimasunik anguniagaqarluni sulisimanera sammineqartoq. Danmarkimi naalakkersuisoqatigiit suliniutissatut pilersaarutaanni takor­ nariartitsisarnerup ilanngullugu taa­ neqarsimanera maluginiarneqarsimavoq, ajuusaarutigineqarlunili inuus­sutissarsiut taanna – Danmarkimi inuussutissarsiutit annersaasa ilaat – naammaginartumik salliutinneqanngimmat, tassami suliassaqarfiup isertitarisartagai appariartormata. Horestap takorluugaasa ilagaat ”takornariartitsisarnerup illu­ anik” pilersitsisoqarnissaa, tassani soqutigisaqaqatigiit pingaarnerit suleqatigiinnerulernissaannik peri­ ar­fissinneqarniassammata aamma ”ataatsimik nipeqarlutik” oqariartuu­ teqartarniassammata. Katia K.

Dansk Industrimi pulaarnermit assilisaq, saamerlermiit GA’p siulittaasuata tullia Mogens Ø. Larsen, pisortaq Poul Scheuer, Dansk Industri, GA’p siulittaasua Henrik Sørensen, DI’mi siunnersuisartut marluk kiisalu GA’p pisortaa Henrik Leth.

GA

Fra besøget hos Dansk Industri ses fra venstre GA’s næstformand Mogens Ø.

Larsen, direktør Poul Scheuer, Dansk Industri, GA’s formand Henrik Sørensen, to af DI’s konsulenter samt Ga’s direktør Henrik Leth.

Østergaard-ip erseqqissarpaa Kalaallit Nunaannik suleqateqarneq ukiuni kingullerni annertusarneqarsimasoq, tassa kalaallit akunnittarfinnik, neriniartarfinnik takornnarissanillu sulllissinikkut pikkorissiartuinnarnerat ilutigalugu.

Pulaaqataarnermi ullup aappassaani unnukkut Horesta nereqati­ giinnermi qaaqqusisuuvoq.

Siulersuisunik pikkorissaaneq Tulliullugit pulaarneqarput Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisui.

Tassani Danskit inuussutissarsiutitigut ilinniarfiini pisortaq siulersuisuni sulineq pillugu pikkorissaavoq.

Jørn Ibsen inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit allattoqarfianni ulluinnarni aqutsisuuvoq aammalu siulersuisunut, danskit naalakkersuisoqarfiinut, suliffeqarnermi illuatungeriinnut aammalu ilinniartitaaneq pillugu naa­lakkersuinikkut oqartussaasunut attaveqaataaneq pingaarnertut ingerlataralugu. Taamaattumik inuus­sutissarsiutigalugu suliffeqarfiit siulersuisuisa qanoq sulisarnerannik ilisimasaqarluartuuvoq, suliniaqatigiiffiillu siulersuisuini angu­ saqarfiusumik suleqataanissamut isumassarsiffiulluartunik arlalinnik saqqummiivoq. Ilaatigut ima erseq­ qissaavoq: ”Eqqaamallugu siulersuisunut ilaasortaaneq tassaammat siulersukkamut tunniussaqarnissaq pissutigalugu siulersuisunut ilaasor­

taa­soqartarmat. Nammineq inuttut soqutigisat aallunnissaat pinnagu”.

Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisui: Atorneqarnissarput kissaatigaarput!

Tamanna pereermat sinniisoqarfiup pisortaata Tove Søvndahlip GA-p siulersuisuini ilaasortat Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisoqarfianut tikilluaqquai, taanna Christianshavnimi Nordatlantens Brygge-mi KGH-p quersuatoqaani 1767-imeer­ sumi inissisimavoq. Tassani illoqatigineqarput Savalimmiut siunniisoqarfiat aammalu Islandip nunanut allanut aallartitaqarfia. Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat danskillu oqartussaasuinut akunnermiliuttuulluni suliassarpassuit assigiinngisitaartut pillugit Tove Søvndal paasissutissiivoq.

Suliassanut ilaapput Naalakkersuisunik, Inatsisartunik, allaffissornikkut qitiusumi sullissivinnik, Namminersorlutik Oqartussat suliffeqarfiutaannik kommuninillu sullissineq.

Taakkununnga ilaallutik suliassat Danmarkimi imaluunniit Danmarkimit aallaaveqarluni pitsaanerusumik suliarineqarsinnaasut. ”Atorneqarnerput nuannaaruti­ gaar­put, qujanartumillumi aamma atorneqartaqaagut. Tamannami maaniissutigaarput, aamma Kalaallit Nunaanni suliffeqarnikkut suliniaqatigiiffiit atorluartarpaatigut. Taa­ maattumik oqarfigissavassi periar-

fissaqaraangassi atortarniartigut”, ilaatigut Tove Søvndahl taama oqarpoq.

Dansk Byggeri: Nunap iluani pisuussutit akikinaarlugit tuniniarniaqinagit!

Ullup aappassaani Dansk Byggeri ullaakkorsiornertalimmik kaffillerpoq, tassani inunnit amerlalaartunit tikilluaqquneqarpugut. Suliniaqatigiiffittut naleqqussarniarluni Dansk Byggerip allanngortiterneqarsimanera pisortap Michael H. Nielsen-ip oqaluttuaraa. ”Pissutsit piviusut nu­ taat piareersimaffigisariaqarpavut, taakkumi minnerpaamik ukiuni marlunni-pingasuni sivisussusesqarnissaat ilimagaarput” taanna oqarpoq oqaluttuarlunilu ukualunnguit matuma siornatigut Dansk Byggeri 5.800-nik ilaasortaqarsimasoq.

Kisitsilli taanna aningaasatigut ajornar­t orsiorneq pissutigalugu 1000-iinnanngorluni apparsimavoq. ”Taamaattumik massakkorpiaq inissisimaneq isumatusaarluta atussavarput. Tassunga ilaatillugu suliffeqarfiutivut sukumiisumik misissuiffigissavavut imminullu aperaluta: Siunertamut tulluarnerusumik aaq­ qissuussisinnaavugut sulinerpullu eqaallisarsinnaavarput?”.

Suliartortunit nunanit allaneer­ sunit sulisut danskiusut unammillerneqarnertik pissutigalugu suliassaarussinnaanerannut navianartorsiorneq pillugu Dansk Byggerip pi-

au rora 13 2 0 1 2

15

GA’p siulersuisuunerisa Horestami pulaarnerat, Danmarkimi suleqatinut arlalinnut pulaarnerit arlallit siullersaaraat. Salliulluni takuneqarsinnaavoq Horestap siulersuisuini siulittaasoq Jens Zimmer Christensen aammalu pisortaaneq Katia K. Østergaard.

sortaanera Lars Storr-Hansen paa­ sissutissiivoq. Apeqqut naammassisassaq aamma taanna Kalaallit Nunaanni eqqartorneqartorujussuu­ voq. ”Suliffeqarfiit avataaneersut suliartortullu akileraartittarniarsigit, aammalu aallaqqaataaniilli akile­ raartarnissaat isumagalugu”, taanna erseqqissaavoq. ”Tamanna inui­ aqatigiinni atugarissaarfiusuni akileraarutinik aningaasalersorneqartuni allaffissornikkut eqaatsumik inger­latsinissamik piumasaqaatitaqarpoq. Suliffeqarfippassuit nunanit allaneersut sulisitsisut peqatigiiffiinut ilaasortanngortarneq ileq­ qurinngilaat. Assersuutigalugu Polen-imi ikitsuinnaat peqatigiiffinnut ilaasortaasarput. Danmarkimi Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik akileraartsitsisartullu suleqatigiinnerulernissaat sulissutigaarput, tamannalu uagutsinnut annertuumik unamminartoqarpoq, aamma Kalaallit Nunaanni taama pisoqarnissaa inassutigiinnarsinnaavarput. Aatsisassanik ikummatissanillu peqarassi iluatsitsivusi, mianersoritsili ”taakku akikinaarlugit tuniniaqinasigit”, Storr-Hansen naggasiivoq.

Dansk Erhverv: Kalaallit Nunaat danskit tusagassiorfiini sammineqarnerusariaqarpoq Dansk Erhverv, suliassaqarfinnit assigiinngitsuneersunit 100-nit

16

au r o r a 13 2012

GA

GA’s hovedbestyrelse hos Horesta, det første af en række besøg hos samarbejdspartnere i Danmark. Forrest ses Horestas bestyrelsesformand Jens Zimmer Christensen og adm. direktør Katia K. Østergaard.

17.000-nik ilaasortaqarpoq, illumi Danmarkip oqaluttuarisaaneranut pingaarutilimmi nalugaqarluni, tassalu kunngip Christiaap tallimaa­ ta aningaasanik niueruteqartarnermut atugassiatut 1620-mi illuliaani kusanartumi inissisimagami. Illumi tassani angalaarunneqarpugut ullup qeqqasiortinneqarlutalu. ”Ukiut nukatsitaaffiit qulit” atuutereersullu ullunut nutaanut eqqarsartariaatsimullu nutaamut naleqqussarneq pisortaanerup Jens Klarskov-ip oqaluttuaraa. Tassunga ilanngullugu sammineqarpoq ilinniakkamik aallartitsigaluarlutik taamaatiinnartartorpassuit, naluneqan­ngit­su­ tuut Danmarkimiit suli annermik Kalaallit Nunaanni aamma pisartut, an­ ner­tuumik iliuuseqarfigisariaqarnerat. Ilanngullugu eqqartorpaa suliniaqatigiiffiit malunnaatilimmik imminnut attaveqatigiittariaqarnerat ineriartornerullu pingaassusaa. ”Dansk Erhverv tassaavoq niuernermik, misigisaqartitsisarnermik atugarissaannermillu, assartuinermik, siunnersuinermik ilisimasallu pillugit sullissinermik suliaqartut kattuffiat, Danmarkimi sulisinnaasut 60 %-iinut sinniissuusoq – qinikkat aamma tusarniartartorujussuuaatigut. Tassa aaqqiissutaasinnaasunik atorluarsinnaasunik aatsaat siunnersuuteqarsinnaagaangatta. Siun-

nersuutissaqartarpugullu, tassami misissueqqissaarnerni pimoorussanik siunnersuutitsinnut ikiorfartuutaasinnaasunik peqarnissarput pi­ ngaartittorujussuugatsigu. Naalakkersuinikkut isummanik sunniisinnaasunik allattorsimaffik suliarisarparput, taannalu ukiumut ataasiarluta nutartertarlugu. Taamaaliortarpugut isummatsinnut ilumoortumik ingerlatsinerluta nalilersortuaannarumallugut, aammalu nukissat pigisavut pitsaanerpaamik pingaarnersiuilluta tulleriiaarsinnaajumallugit.

Suliassaqarfitsinni assigiinngitsuni suliffeqarfeqarfiit naleqartitatik sunniutigisartakkatillu pissutigalugit isiginiarneqarnisaat sorsuutigaarput, tasami ukiut qulit qaangiuppata Danmark suli ullumimiit annermik inuiaqatigiittut ilisimasanik tunnga­ ve­qartutut ingerlalersimasussaa­ voq”.

Dansk Ehrverv-imi ullup qeqqasioqatigiinnermi kalaallit suliffeqarfiutaat ukiualunnguit matuma siorna pissutsinut naleqqiullutik qanoq allaanerutigisimanerat oqallisigineqarpoq. Inuussutissarsiornikkut inger­lalluarneq tamanna danskit suliniaqatigiiffiisa tusagassiorfiisalu eqqumaffiginerusariaqarluarpaat, tamannalumi GA-p suleqatiminut pulaaqattaarnermini siunertarerpiarpaa.

”Inuussutissarsiutinik ingerlataqartorpassuit Danmarkimeersuinnaanngitsut pulaartorisarpavut.

Soo­runa nunamit amerlasoorpassuartigut uagutsinnut qaninnerpaallutik ingerlasunit pulaarneqar­tar­ni­ vut akulikinnerunngitsut?”, Henrik Leth aperivoq. ”Sunamitaava peq­ qutaalluni danskit suliffeqarfiuutaat amerlanerit Kalaallit Nunaat tunini­ aa­v igissallugu soqutiginaatilittut eqqarsaatigisanngikkaat, tamannali nunanut allanut suliassanngortiinnarlugu?”. ”Apeqqut naammassisassaq taanna annertunerusumik ersersinniassavarput, tassalu suleqatigiissutigisinnaasarput”, Dansk Erhverv-imi ataatsimiinneq naggaserlugu Jens Klarskov oqarpoq.

Dansk Industri (DI): Immaqa Ilageeqarnermut danskit naalakkersuisoqarfiat kisiat suleqatiginngilarput Dansk Industrimi pulaarneq, taassuma 2001-imi Kalaallit Nunaannut tikeraarneranik aallaaveqarpoq attaveqatigiinnermik annertusaanissaq siunertaralugu. Taamaattumik GA- p DI-llu sulineranni assigiin­ ngissutit assigiissutsillu ataatsimiinnermut aallarniutitut eqqartorneqarput. Suliffeqarfiit 10.000-it DI-p sinniisuuffigai, suliaasaqarfinnut arfineq-pingasunut, nunap immikkoortortuinut 19-inut najukkanilu peqatigiiffiit ataanni suleqatigiissitarpassuarnut agguataarsimasut. Suliffeqarfiit 1 million sinnerlugit sulisoqarput, taakku affaat nunani allani sulisuullutik. ”Atugarissaarnissamut inuussu­ tis­sarsiutinik ingerlataqarnerup pi­ ngaa­ruteqassusia qinikkanut innut­ taa­sunullu nittarsaanniarlugu kipisuitsumik sulisariaqarpoq”, taama oqarpoq, ilaasortanut, nunap immikkoortuini peqatigiiffinnut kiisalu tusagassiorfinnut attaveqaqatigiinermullu pisortaq Poul Scheuer. ”Tamannalu pisariaqaleraluttuinnarpoq, tassami ullutsinni qinikkat qini­ gaarlaat inuusussiartuinnarmata, taamaalillutillu aamma suliffeqarfinni sulinermik misilittagaqaratik. Taa­ maattumik saqqumisumik oqalliseqataanissaq suliassatta pingaarnerit ilagaat. Aammali inuussutissar-

siornikkut siuarsaaniarluni nunanut allanut angalaqataasarnerit pingaar­ tillugit salliutinneqartarput, asser­ suu­tigalugu kunngikkormiut dansk­ illu naalakkersuisuinut ilaasortat anga­laqatigineri.

DI-mut pulaarnermi oqallisigineqarnippaapput Kalaallit Nunaanni uuliaqarfiusinnaasutut gas-eqarfiusinnaasutullu ilimagisat. ”Danskit uuliasiornermik suliaqartarnerat tusagassiorfinnit nipangiunneqavissimavoq, taamaalillulu aamma imminut ersikkunnaarsivinnissaa aarlerinarluni”, DI-p sinniisai oqaluttuarput. ”Kalaallit Nunaat siunnersorusupparput, suliassaqarfimmik tamatuminnga soqutigisallit aaqqissuussaasumik ilusilersoqqullugu, minnerunngitsumik avatangiisinut tunngatillugu. Siulliullusi iliuuseqarniartaritsi, tassami isumarput malillugu erfalasoq suliassaqarfimmi atugassat patajaatsut allagarsiullugu GA-p qullartariaqarpaa. Nunarsuarmi inissisimaffitsinni, tassunga ilaallutik Danmark aamma Kalaallit Nunaat, uuliasiornermik taama so­ qu­tigisaqartiginitsinnut marluk peq­ qutaapput: Uuliap akitsoriartornera aammalu teknologi nutaaq. Taa­ maa­liortoqassappalli naalakkersuinikkut patajaatsuumik ingerlat­si­so­ qartariaqarpoq ingerlatseqatigiiffissuillu aningaasaleerusussuseqassappata inatsisiliornikkut tunniutiinnajasuunnginnissaq pingaartuteqarluinnarluni. Pisortat oqartussaasuisa piumasaqaatitik sukaterpallaarpatigit ujarlernerit unitsivinneqarsinnaanerannik navianartorsiortoqalersinnaavoq. Ukiut arlalialuit matuma siorna akileraartarnermut inatsisit Tuluit Nunaata allanngortimmagit aningaasaliissutit 1000 milliard-it annaaneqarput!

Isumannaallisaaneq aamma sammisariallit ilagaat. Mexicop Kangerliumanersuani ajunaarnersuaqarmat suliassaqarfik tamanna ukiunik qulinik utersaartinneqarpoq. Isumannaallisaaneq eqqarsaatigalugu sumi uuliamik ujarlissalluni imminut akilersinnaanersoq ullut tamaasa nalilersorneqartuarpoq.

Qulaarutissaanngilaq Kalaallit Nunaat periarfissarpassuaqartoq, suliniutit nassatarisaannik isertitaalersussat nunamilu suliffiit pilersinne-

qartussat annertoorujussuupput.

Tamatumunnga Esbjerg assersuutissaqqippoq, ajuusaarnaraluartumilli sulisut ilinniarluarsimasut Kalaallit Nunaanni taamatuttaaq Danmarkimi Norgemilu amigaataapput”, Dansk Industrimit nalunaarutigineqarpoq.

”GA-mik suleqateqarnerput nuannaarutigaarput” Danskit suliniaqatigiiffiinit suleqati­ nillugu allanit uteqattaartumik er­ seq­qissarneqartarput taakku GAmik suleqateqarnertik nuannaarutigisorujussuugaat. Taakkulu erseq­ qissaatigisarpaat Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut tunngasunik paasisaqarnertik isumassarsianik pissarsiffigalugu, ataatsimee­ qatigisallu tamarmik oqaatigaat ilisi­ masanik tunniussinissartik soqutigi­ nartillugu. ”GA-mik suleqateqarnitta nunarsuarmi pisut pillugit uisip­ paa­tigut”, Dansk Byggerimi pisortaq oqarpoq.

Future Greenland aamma Assartuussineq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa Inuussutissarsiorneq pillugu danskit suliniaqatigiiffiinut sisamanut pu­laa­ qattaarnerit, siulersuisuni sulineq pillugu pikkorissarneq aammalu Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisuini angalaarunneqarneq naammassimmata suliat tassunga killeqanngillat. Akunnittarfimmi najugaqarfigisami oktobarip 26-ianni unnukkut (siulersuisuunerit ataatsi­ miin­nerisa aqaguani) Venedig-imi Future Greenland pillugu saqqummiisoqarpoq (qupp. XX) – tamannalu pereermat Assartuussisarneq pillugu Isumalioqatigiissitap siulittaasuata Chresten Sørensen-ip nalunaarusiami inerniliussat saq­ qum­miuppai. Suliassanillu pingaarnersiuilluni tulleriiaarinerit Kalaallit Nunaanni oqallisaasorujussuit isumaqatigiinngissutaasullu tunngavilersuutaat itisilerlugit.

au rora 13 2 0 1 2

17

Det betyder noget særligt for os at samarbejde med Grønland Gæstfriheden og interessen fra værternes side var stor, da GA’s hovedbestyrelse besøgte Horesta, Grønlands Repræsentation, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Af Finn Jørn Jakobsen

I

forbindelse med hovedbestyrelsesmødet den 27. oktober i København var der lagt et stramt program over tre dage, hvor de to første var afsat til besøg hos GA’s vigtigste samarbejdspartnere i Danmark. For at tidsplanen kunne overholdes, sørgede en bus for transporten rundt i den danske hovedstad, der som andre storbyer bliver mere og mere præget af trafikal kaos. Modtagelsen var flot overalt, da alle de danske organisationer stillede op med både deres topledelser og flere specialkonsulenter.

Da besøgene fandt sted få uger efter det danske folketingsvalg, benyttede alle lejligheden til at redegøre for deres - i øvrigt overvejende positive - holdning til den nye danske regerings program.

I forbindelse med alle besøgene orienterede Henrik Sørensen og Henrik Leth om erhvervsudviklingen i Grønland og GA’s vækst, strategier og samfundsmæssige rolle. ”Der er flere formål med disse besøg”, fortæller Henrik Leth, der har tilrettelagt og aftalt programmet med de danske organisationer. ”Det er vigtigt for os at udbygge relationer til samarbejdspartnere, da de repræsenterer en enorm viden og en lang række specialkompetencer, som vi på denne måde får adgang til. Ikke mindst set i lyset af den formodede fremtidige erhvervsudvikling er det ikke bare vigtigt for GA, men for Grønland. En anden ting er, at vi gennem Horesta, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Dansk Indu-

18

au r o r a 13 2012

stri kan åbne døre til tilsvarende internationale organisationer, hvilket i sagens natur bliver vigtigere og vigtigere for os.

Horesta Første besøg var hos Horesta, hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation med godt 2100 medlemsvirksomheder, der tegner sig for 85 pct. af omsætningen på danske hoteller og godt 50 pct. af restaurantomsætningen i Danmark.

HORESTA’s medlemmer har ca.

75 pct. af de omkring 70.000 medarbejdere i hotel- og restauranterhvervet. Et erhverv med en årlig omsætning på omtrent 28 mia. kroner.

Bestyrelsesformand Jens Zimmer Christensen og adm. direktør Katia K. Østergaard orienterede om den styrkelse af Horestas organisation, der har fundet sted. Men især branchens udfordringer og generelle situation, de skærpede internationale konkurrenceforhold og indsatsen for at ”rydde op i egne rækker” var et gennemgående tema - ligesom Horestas målrettede arbejde for at fremme forståelsen for erhvervets nationaløkonomiske betydning hos politikere, myndigheder og offentligheden. Man havde noteret sig, at turismen var nævnt i regeringsoplægget, men beklagede, at erhvervet - som et af de største i Danmark - ikke blev prioriteret nok, da der er en negativ udvikling i branchens indtjening. En af Horestas visioner er at etablere et ”turismens hus”, hvor alle væsentlige interessenter

kan få mulighed for at arbejde tættere sammen og i højere grad ”tale med én stemme”. Katia K. Østergaard fremhævede, at samarbejdet med Grønland var blevet udbygget gennem de senere år, blandt andet i takt med den stærkt øgede professionalisering af den grønlandske hotel-, restaurations- og turistbranche, der er sket.

Horesta var i øvrigt vært ved en middag om aftenen efter besøgsrundens anden dag.

Bestyrelseskursus Næste destination var Grønlands Repræsentation. Her afholdt direktør Jørn Ibsen fra Danske Erhvervsskoler et kursus i bestyrelsesarbejde. Jørn Ibsen er daglig leder af erhvervsskolernes sekretariatet og er primær kontaktperson i forhold til bestyrelser, ministerier, arbejdsmarkedets parter og det uddannelsespolitiske system. Han har derfor stor indsigt i, hvordan professionelle bestyrelser arbejder, og han kom med en række inspirerende inputs om det at bidrage konstruktivt i organisationers bestyrelser. Blandt andet understregede han følgende: ”Husk, at man sidder i en bestyrelse på grund af det, man kan tilføre det, man bestyrer. Ikke for at pleje personlige interesser”.

Grønlands Repræsentation: Brug os!

Derefter bød repræsentationschef Tove Søvndahl GA’s bestyrelsesmedlemmer velkommen på Grøn-

GA

Dansk Erhvervip Børsenillu aallartitaasa ilaat – taakku tunuanni takuneqarsinnaavoq Christiansborg.

En del af delegationen foran Dansk Erhverv og Børsen – med Christiansborg i baggrunden.

lands Repræsentation i Danmark, der har til huse i et gammelt KGHpakhus fra 1767 på Nordatlantens Brygge på Christianshavn. Her deler man adresse med Færøernes Repræsentation og Islands Ambassade. Tove Søvndahl orienterede om det mangfoldige arbejde som bindeled mellem Grønlands Selvstyre og de danske myndigheder.

Blandt opgaverne er at yde service til Naalakkersuisut,, Inatsisartut, centraladministrationen, selvstyrets virksomheder og kommunerne. Herunder at varetage de opgaver, som det er mest hensigtsmæssigt at løse i eller fra Danmark. ”Vi er glade for at blive brugt, hvad vi da heldigvis også gør i meget stort omfang. Det er det, vi er her for, og det gælder selvfølgelig i relation til arbejdsmarkedets organisationer i Grønland. Så brug os endelig, når I har lejlighed til det”, sagde Tove Søvndahl blandt andet.

Dansk Byggeri: Sælg ikke undergrunden for billigt!

Næste dag startede med morgenkaffe hos Dansk Byggeri, hvor en

større modtagelsesdelegation bød velkommen. Direktør Michael H. Nielsen fortalte om den organisationstilpasning, Dansk Byggeri har gennemført. ”Vi må forberede os på den nye virkelighed, som vi er indstillet på vil vare i mindst 2-3 år” sagde han og fortalte, at Dansk Byggeri for få år siden havde 5. 800 medlemmer. Et tal, der nu er deduceret med ca. 1000 på grund af krisen. ”Vi skal derfor bruge den aktuelle situation konstruktivt. Herunder til at kigge vores forretninger grundigt igennem i alle hjørner, og stille os selv spørgsmålet: Kan vi organisere os mere hensigtsmæssigt og arbejde mere effektivt?”.

Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen orienterede blandt andet om risikoen for, at danske medarbejdere udkonkurreres af udlændige. En problemstilling, der jo også er meget aktuel i Grønland. ”Sørg for, at udefra kommende virksomheder og medarbejdere betaler skat, og at det sker fra starten”, understregede han. ”Det kræver en effektiv offentlig administration i et skattefinansieret velfærdssamfund. Mange udenland-

ske virksomheder har i øvrigt ikke tradition for at melde sig ind i en arbejdsgiverforening. Fx i Polen er der en meget lav organisationsgrad.

Det er en stor udfordring for os her i Danmark at få Arbejdstilsynet og skattevæsenet til at arbejde tættere sammen, og det kan vi kun anbefale også vil ske i Grønland. I er så heldige at have råstoffer, men pas på ikke at ”sælge” det for billigt”, sluttede Storr-Hansen.

Dansk Erhverv: Mere fokus på Grønland i danske medier Dansk Erhverv, der har 17.000 medlemsvirksomheder indenfor 100 brancher, bor i et af Danmarks mest historiske bygninger, nemlig Christian den IV’s smukke børsbygning fra 1620. Her bød man på både rundvisning og frokost. Adm. direktør Jens Klarskov fortalte om omstillingen fra ”forkælelsens årtier” til en ny tid og en ny tankegang. Herunder et nødvendigt opgør med det store frafald i uddannelserne, der jo som bekendt er et endnu større problem i Grønland. Videre talte han

au rora 13 2 0 1 2

19

om en toneangivende organisations relationsopbygning og betydning for udviklingen. ”Dansk Erhverv, der organiserer virksomheder indenfor handel, oplevelse og velfærd, transport, rådgivning og videnservice, repræsenterer godt 60% af beskæftigelsen i Danmark - så politikerne lytter meget til os. Vel at mærke, hvis vi selv har konstruktive forslag til løsninger.

Det har vi, for vi lægger stor vægt på at underbygge vores forslag med seriøse analyser. Vi udarbejder et politisk holdningskatalog, som vi reviderer en gang om året. Det gør vi for hele tiden at vurdere, om vi er loyale overfor det, vi står for, og hvordan vi bedst prioriterer vores ressourcer. Vi kæmper for, at virksomhederne i vores brancher skal anerkendes for deres værdi og betydning, for om 10 år er Danmark i endnu højere grad et vidensamfund end i dag”.

Der udspandt sig over frokosten hos Dansk Erhverv en levende diskussion om, at grønlandske virksomheder på mange måder er anderledes end for blot få år siden.

Denne nye dynamik i erhvervslivet bør have mere fokus i danske organisationer og medier, hvilket er et af GA’s mål med besøgene hos samarbejdspartnerne. ”Vi har besøg af mange erhvervsdelegationer fra andre lande end Danmark. Hvorfor ikke flere fra det land, som på mange måder står os nærmest?”, spurgte Henrik Leth. ”Hvad er grunden til, at ikke flere danske selskaber tænker på Grønland som et interessant marked, men overlader det til andre?”. ”Vi vil gerne gøre mere for at pege på denne problemstilling, så det kan vi samarbejde om”, sluttede Jens Klarskov mødet hos Dansk Erhverv.

Dansk Industri Det er vist kun Kirkeministeriet, vi ikke har samarbejde med Besøget hos Dansk Industri, der refererede til DI’s besøg i Grønland tidligere i 2001, havde til formål at

20

au r o r a 13 2012

udbygge kontakterne. Derfor indledtes mødet med at definere forskelle og ligheder i relation til GA’s og DI’s måder at arbejde på. DI repræsenterer 10.000 virksomheder, der er organiseret i 8 brancher, 19 regionalforeninger og talrige underliggende foreninger. Virksomhederne har over 1 million medarbejdere, heraf halvdelen i udlandet. ”Det er et konstant arbejde at gøre både det politiske system og offentligheden opmærksom på erhvervslivet som forudsætning for velfærd”, sagde DI’s direktør for medlemsrelationer, regionalforeninger samt presse og kommunikation, Poul Scheuer. ”Det er det oven i købet i stigende grad, da de fleste af vore dages politikere er yngre mennesker, der aldrig har arbejdet i en virksomhed. At være en del af den offentlige debat ser vi derfor som en af vores vigtigste opgaver. Men også talrige delegationsrejser med fx kongehuset og regeringsmedlemmer prioriteres højt.

En stor del af debatten hos DI drejede sig om de forventede olieog gasforekomster i Grønland. ”Den danske oliebranche har levet i mediemæssig stilhed, og har derved risikeret at marginalisere sig selv”, fortalte DI’s repræsentanter. ”Et godt råd til Grønland er, at I skal sørge for at få branchen organiseret ordentligt, ikke mindst i forhold til miljøet. Vær fremme i skoene, for det er efter vores mening vigtigt for GA at få hejst det flag, der hedder stabile branchevilkår. Der er to grunde til, at man fortsat interesserer sig meget for olieproduktion i vores del af verden, herunder Danmark og Grønland: stigende oliepriser og ny teknologi. Men stabile politiske forhold og konsekvente regler er en forudsætning for selskabernes investeringslyst. Hvis myndighederne fristes til at skrue for meget på vilkårene, risikerer man at fjerne efterforskningsaktiviteterne fuldstændigt. Da man i England ændrede beskatningsreglerne for nogle få år siden forsvandt investeringer for over 1000 milliarder!

Sikkerheden er et andet vigtigt aspekt. Katastrofen i Den Mexicanske Golf satte hele branchen 10 år tilbage. Hver eneste dag foretages en risikovurdering vedr. hvor det kan betale sig at efterforske.

Der er ingen tvivl om, at Grønland har enorme muligheder, og alene de afledte indtægter og arbejdspladser på land er gigantiske. Det er Esbjerg et godt eksempel på, men veluddannede medarbejdere er desværre en mangelvare i både Grønland, Danmark og Norge”, lød det fra Dansk Industri.

”Vi er glade for at samarbejde med GA” Hos alle de danske organisationer og samarbejdspartnere blev det gang på gang fremhævet, at man sætter stor pris på samarbejdet med Grønlands Arbejdsgiverforening. Det blev således understreget, at man finder det inspirerende at få direkte indblik i erhvervsforholdene i Grønland, og man er fra alle sider interesseret i at stille deres viden til rådighed. ”Vores samarbejde med GA er med til at åbne vores øjne for den store verden”, som direktøren for Dansk Byggeri udtrykte det.

Future Greenland og Transportkommissionens betænkning Efter besøgene hos de fire danske erhvervsorganisationer, bestyrelseskursus og rundvisningen hos Grønlands Repræsentation var programmet ikke slut. På hotellet var der om aftenen den 26. Oktober (dagen inden hovedbestyrelsesmødet) arrangeret en præsentation af Future Greenland i Venedig (se side ??) - og derefter gennemgik formanden for Transportkommissionen, professor Christen Sørensen, rapportens konklusioner. Herunder uddybede han argumenterne for de kontroversielle prioriteringer, der har været meget diskuteret i Grønland.

Aalajangeeqataasutut imaluunniit isiginnaartuuinnartut inissisimaneq?

Siunissami nunap inuussutissarsiutitigut ineriartortinneqarnissaani Nunatsinni innuttaasut najukkanilu suliffeqarfiit peqataatinneqarnissaat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannit pingaartinneqarluinnarpoq.

Taamaattumik Nunatsinni suliniutinut annertuunut tunngatillugu tusarniaanerit ingerlanneqartarnerat nunami tamat oqartussaaqataatillugit ingerlatsiffiusumi inatsisinik malinnilluni ingerlatsisoqarnera pillugu nalunaarusiortitsisimavut.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

N

alunaarusiamik suliarinnippoq cand. scient pol. Sara Bjørn Aaen, ukiup nikinnerani 2011/12-imi GA-p allattoqarfiani suliniutit pillugit siunnersuisartutut sulisimasoq. Na­ lunaarusiaq februaarip 16-ianni Katuami Sarap tamanut saqqummiutissavaa. Piffissaq taanna iluatsillugu Folketingip ombudsmanderisimasaa Hans Gammeltoft Hansen saqqummiissaaq ”Sooq inuaqati­ giinni mikisuni matoqqasumik inger­latsineq navianartuua?” qulequtsiullugu. Saqqummiussat taakku marluk saqqummiunneqareerpata oqallittoqassaaq.

Misissuinermi tunngaviusumik siunertarineqarpoq, suliniutinut atatillugu tusarniaasarnerit ingerlanneqartarnerat siunertamut tulluuttumik ingerlasarnersut, tassalu aalajangiinernut innuttaasut peqataatinneqartarnersut. Siumut isummereer­ luni nalilersuinaveersaarniarluni, tamat oqartussaaqataanerat pillugu najoqqutassiaq nalunaarusiornermi tunngavigineqarsimavoq, taanna tunngavigalugu Nunatsinni tusarniaanerit ingerlanneqartarnerat nalilersorneqarsimalluni. Tamaaliornikkut ”uuttortaat” isummanik nu-

nani tamalaani akuerisiaasunik aallaavigineqarpoq atorneqarpoq.

Tamat oqartussaaqataanerat pillugu najoqqutassiaq toqqarneqarsimasoq ima taaneqartarpoq: ”delibarativ demokratiideal” (oqartussaasut innuttaasullu oqaloqatigiinnerat tunngavigalugu aalajangiisarneq), tamatumani ammasumik inger­l atsineq oqaloqatigiinnerlu pingaartinneqarlutik. Najoqqutassiaq taanna naapertorlugu anguniarneqarpoq aalajangiinnernut innuttaasut toqqaannartumik sunniuteqataatinneqarnisaat, aammalu aa­ la­jangiinerit tapersersorneqarlutik naapeqatigiiffiullutillu anguneqartassasut. Soorunami tamanna ta­ mak­kiisumik inuiaqatigiinni sumi­ luun­niit piviusunngortikkuminaappoq, najoqqutassatulli aallaavigissallugu pitsaalluinnarluni.

Tusarniaanerit ingerlanneqartarnerinut atatillugu piumasaqaatit malitassat tallimat aalajangiunneqarsimapput: • Soqutigisat immikkut ittut pissutigalugit oqaloqatigiissin­ naan­nginneq pinaveersaarne­ qas­saaq. Taamaaliornikkut oqallinnermi allat tunngaviler­ suu­taannut ammasuunissaq qulakkeerneqassaaq.

• Suliamut akuusut pissaaneqarnerpaat pissaanikinnerit oqalliseqataanissaannik periarfississavaat.

• Inuiaqatigiinni innuttaasut ta­ mar­mik periarfissinneqassapput, tunngavilersuutit tamarmik saqqummiunneqarsinnaasun­ ngorlugit.

• Naalakkersuinikkut suliniutit taak­kulu sunniutissaat suunersut naligiimmik sunniuteqarluartumillu pissarsiarineqarsinnaassapput.

• Tusarniaanerit ingerlanneqarnerat aalajangiinernut sunniuteqartassaaq.

Piumasaqaatit malitassat taakku aallaavigalugit suliat annertuut pillugit tusarniaanernik ingerlatsimaneq Sara Aaen-ip misissoqqis­saar­ paa, suliat makku pillugit: Cairn Energy´p uuliasiorluni qillerineri, Greenland Minerals and Energy´p Kuannersuarni aatsitassarsiorfia kii­ salu Alcoa´p aluminiumik aatsitsivia.

Nalilersorneqarpoq piumasaqaatit malitassat tallimaasut tusarniaanerit ingerlanneqarnerini qanoq annertutigisumik atorneqarsimanersut.

Aammattaaq nalilersorneqarpoq piumasaqaatit malitassat naammassiniassagaani sunik ajornartorsiuti-

au rora 13 2 0 1 2

21

taqarnersoq, innuttaasullu peqataatinneqarnerat pitsanngorsarniarlugu tusarniaanerit ingerlanneqartarneri tamat oqartussaaqataatinniarlugit ajornartorsiutit naapinneqartut qanoq anigorniarneqarsinnaanersut.

Inerniliussami pingaartinneqarpoq tusarniaanerit ingerlanneqartarneri pitsanngorsaassagaanni suliniutissanik tigussaasunik saqqummiussaqarnissaq.

Taakku saniatigut Kalaallit Nu­ naan­ni, Newfoundlandimi Labradorimilu tusarniaanernik ingerlatsisarnerit imminnut nallersuullugit misissueqqissaartoqarpoq. Matumani pingaarnerutillugit sammineqarput pissutsit tamat oqartussaaqataanerannik ataqqinnillutik innuttaasunillu peqataatitsillutik tusarniaasarsimanerit eqqortut kiisalu suliniaqatigiiffiit naalakkersuisutiguunngitsut.

Misissuinermi tamatumani innut­taa­ sut assigiinngissutaat assigiissutaallu kiisalu aaqqissuussaanikkut (inat­sisitigut oqartussaasullu aaq­ qissuussaanerisigut) assigiissutaat assigiinngissutaallu tikkuarneqarput. Inerniliussami aamma tikkuarneqarput suliniutit tigussaasut Newfoundimi Labradorimilu suliniutigineqarsimasut, Kalaallit Nunaanni tusarniaanerit ingerlanneqartarnerisa pitsanngorsarnissaannut iluaqutaasinnaasut. ”Erseqqissassallugu pingaaruteqarpoq nalunaarummi anguniarneqanngimmat kikkut tamaviisa tusarniaqqaarlugit aatsaat aalaja­n gii­ soqartarpat aatsaat tamat oqartussaaqataatillugit ingerlatsisoqartartoq, tassami tamanna pisinnaan­ngi­ laq”, Sara Aaen oqarpoq. ”Tassaliu­ na tamat oqartussaaqataanerat

ataqqillugu tusarniaanernik ingerlat­ sarnernik pitsanngorsaarusussuseqarnerup anguniarneqarnissaa pineqartoq, taamaalilluni aamma in­ nut­taasunit tatigineqarluni sulinissaq pineqarluni. Aammattaaq er­ seq­qissassallugu pingaaruteqarpoq nalunaarusiami siunertarineqarmat pitsaasumik angusaqarnissaq siu­ nertaralugu isornartorsiunissaq.

Anguniagaavoq tusarnianerit inger­ lan­neqartarnerannik pitsanngor­saa­ nissaq. Tassa isornartorsiuineq inger­laqqeriarnissamut aaqqiissutinik eqqortunik nassaarnissamut ator­neqartussaavoq”.

Nalunaarusiaq februaarip 16-ianni saqqummiunneqareeruni GA-p nittartagaanit aaneqarsinnaalis­ saaq.

Medbestemmelse eller tilskuere?

Inddragelse af den grønlandske befolkning og lokale virksomheder i landets kommende erhvervsudvikling er et højt prioriteret tema for Grønlands Arbejdsgiverforening.

Derfor har vi fået udarbejdet en rapport om den demokratiske legitimitet i høringsprocesserne i forbindelse med grønlandske storskalaprojekter.

Af Finn Jørn Jakobsen

R

apporten er udarbejdet af cand. scient pol. Sara Bjørn Aaen, der indtil årsskiftet 2011/12 var ansat som projektkonsulent et halvt år i GA’s sekretariat. Sara præsenterer rapporten ved et offentligt møde i Katuaq den 16. februar. Ved samme lejlighed deltager også Folketingets tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen med et oplæg om

22

au r o r a 13 2012

”Hvorfor lukkethed i små samfund er farligt”. Efter de to indlæg er der debat.

Undersøgelsens grundlæggende formål er at undersøge, om høringsprocesserne i forbindelse med disse projekter reelt opfylder deres formål, nemlig at inddrage befolkningen i beslutningerne. For at undgå, at vurderingen sker på baggrund af subjektive kriterier, er der i rapporten opstillet et demokrati-ideal, som

de grønlandske høringsprocesser vurderes i forhold til. På den måde tager den ”målestok”, der bruges i rapporten, udgangspunkt i internationalt anerkendte teorier.

Det valgte demokratiideal er det såkaldte deliberative demokratiideal, hvor åbenhed og dialog står som det centrale. Ifølge det dette ideal bør det tilstræbes, at alle i befolkningen får direkte indflydelse på de beslutninger, der tages, og at be-

irisager.gl

slutninger opnås igennem konsensus og kompromis. Dette er selvfølgelig ikke muligt i noget samfund, men idealet fungerer ganske godt som netop ideal.

Der opstilles fem kriterier, som høringsprocesserne vurderes i forhold til: • Særinteresser må ikke være uforenelige. På den måde sikres det, at deltagerne er åbne over for argumenter fra andre parter i debatten.

• De mest magtfulde interessenter tager ansvar for, at mindre magtfulde har lige muligheder for at deltage i debatten.

• Der skal være lige adgang til offentligheden for alle i samfundet, så alle argumenter kan blive fremført.

• Der skal være en lige og effektiv mulighed for at tilegne sig viden om politiske tiltag og deres konsekvenser.

• Høringsprocessen skal have reel indflydelse på de beslutninger, der tages.

Ud fra disse kriterier foretager Sara Aaen en analyse af høringsprocesserne i tre storskala-projekter: Cairn Energy´s olieboringer, Greenland Minerals and Energy´s mine i Kvanefjeldet samt Alcoa´s aluminiumssmelteværk. Det vurderes i hvor høj grad de fem kriterier har været til stede i høringsprocesserne. Desuden hvilke problemer, der kan være i forhold til at opfylde kriterierne, og hvordan man kan imødekomme disse problemer i et forsøg på at gøre høringsprocesserne mere demokratisk legitime og dermed forbedre inddragelsen af offentligheden. Der lægges vægt på i konklusionerne at fremsætte konkrete tiltag, der kan forbedre høringsprocessen.

Yderligere foretages der en sammenlignende analyse af høringsprocesserne i Grønland, Newfoundland og Labrador. Her fokuseres hovedsageligt på de områder, hvor man der har valgt gode løsninger i forhold til den demokratiske legitimitet og inddragelse af befolkningen samt NGO´er. Denne analyse peger

på forskelle og ligheder i relation til befolkninger samt på det strukturelle niveau (lovgivning og organisation af myndigheder). Igen peges der i konklusionen på konkrete tiltag, man har benyttet i Newfoundland og Labrador, som kan bidrage til at forbedre høringsprocessen i Grønland. ”Det er vigtigt at pointere, at det ikke er rapportens hensigt at argumentere for, at demokrati skal være deliberativ i sin rene form, da dette er umuligt”, siger Sara Bjørn Aaen. ”Men holdningen er, at en stræben efter idealet vil forbedre den demokratisk legitimitet i høringsprocesserne og dermed befolkningens tillid til dem. Desuden meget vigtigt at understrege, at rapportens formål er konstruktiv kritik. Forbedringer af høringsprocesserne er målet.

Kritikken er blot midlet til at finde frem til de rigtige løsninger til at komme videre”.

Rapporten kan hentes på GA’s hjemmeside efter præsentationen den 16. Februar.

au rora 13 2 0 1 2

23

Aalisarnerup EU-mi isumaqatigiinniutigineqarneri ilungersunartut Allaaserinnittoq siunnersuisartoq Bent Sørensen, GA

K

alaallit Nunaat 1985-imi januarip aallaqqaataani EF-imit anim­mat aalisarneq pillugu Kalaallit Nunaat EU-mik isumaqatigiissusiorpoq. Isumaqatigiissutip imaraa Kalaallit Nunaata ukiunut pisassarititaanut akiliisarnerissaq. Akiliutip ilaa aalisakkat niuerutigineqarsin­ naasut ilisimatusaatiginerannut ator­neqartarput. Paarlattuanik aalisarnermut isumaqatigiissut aqqutigalugu qulakkeerneqarpoq Europami niueqatigiiffinnut killilersorneqarani Kalaallit Nunaata aalisakkanik tuniniaasinnaanera.

Isumaqatigiissummut tapiliussaq maannakkut atuuttoq (isumaqati­ giis­summut tapiliussat tallimaannik taaneqartartoq) piffissami 2007-mi januaarip aallaqqaataanniit 2012imi decembarip 31-annut atuuttussaavoq.

Akiliummi pineqartut tassaapput EU-mut pisassiissutit amerlassu­ saat taamatuttaaq aalisakkat pisas­ si­issutigineqartut nalingi. Akit aalisakkallu amerlassusii ukiumiit ukiumut allanngorartarput, tassani apeq­qutaasarlutik aalisakkat qanoq issusisaat niuernermilu akit allan­

24

au r o r a 13 2012

ngo­rarnerat. Nunarsuarmi niuernermi akigitinneqartartut maannakkorpiaq qaffakkiartorput, tamannalu soorunami isumaqatigiissutissanut nutaanut sunniuteqartussaassaaq.

”Akit sorsuutigineqarnerat” ilungersunarpoq Aalisakkat EU-mut pisassiissutigineqartut amerlassusaat akit qanoq isikkoqarnerannit aalajangerneqartussaavoq. EU-mi aalasarnermik inger­lataqartut aalajangiisartunik sun­niiniarlutik annertuumik sulia­ qar­put, suliaminni tamatumani kisit­ si­sit, misilittakkat isumaqatigiinniar­ nis­sanullu piumasaqaatitik saqqummiussortarpaat. Taamaattumik nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartutut aamma akigititassatut piumasaqaatitsinnik misilittakkatsinnillu saqqummiussinissarput pingaaruteqarpoq. Taamali­ or­toqassaarlu EU siunnersuutiminik assigiinngitsunik piumasaqaativullu akillugit piumasaqatiminik saqqummiussigaangat kalaallit isumaqatigiinniariartortitaasa inuussutissarsiummik tamatuminnga ingerlataqartunik isumasiuisarnerisigut.

Isumaqatigiinniarnerit sakkor­ toorujussuarmik ingerlanneqartar-

put, taamaattumik EU-mut pisassiinermini pisassiissutigissallugit pisariaqartitavut qaangernagit Kalaallit Nunaata pisassinnissaa isumaginiassavarput. Aningaasarpassuit Kalaallit Nunaannut pingaarutillit pineqarput, taamaattumik isumaqatigiinniarnerup ingerlanera tamaat Namminersorlutik Oqartussat isumaqatigiinniartitaannik suleqateqarluarnissarput pingaartuuvoq.

Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussamut nutaamut, maanna isumaqatigiinniutaasumut, tunngatillugu siullermeerutaasumik 2011-imi septembarimi Ilulissani ataatsimiittoqarpoq, aappassaanik ataatsimiinneq Bruxelles-imi novembarimi ingerlanneqarluni. Ataat­ simiinerit pingajuat pingaarnersaallu 2012-imi januarip naalernerani Københavnimi pivoq.

Isumaqatigiinniartartut Nuummi, Københavnimi Bruxelles-imilu Namminersorlutik Oqartussat allaffeqarfiineersut saniatigut Royal Greenland, Polar Seafood KNAPK-lu ila­ galugit GA peqataavoq.

Neriuppugut Aurora tullianik saq­ qummerpat isumaqatigiinniarnerit naammaginartumik angusaqarfiusimasut oqaluttuarisinnaassallugit.

Hårde fiskeriforhandlinger med EU Af konsulent Bent Sørensen, GA

indgår i aftalen. Både priser og mængder kan variere fra år til år, afhængig af biologien og udviklingen i markedspriserne. Netop nu er verdensmarkedspriserne stigende, hvilket naturligvis skal afspejle sig i den kommende aftale.

GA

”Priskrigen” er hård

G

rønlands fiskeriaftale med EU blev indgået efter Grønlands udtræden af EF pr. 1. januar 1985.

Aftalen indeholder en årlige betaling for de kvoter, som Grønland stiller til rådighed. En del af beløbet anvendes blandt andet til at fremme den biologiske forskning efter kommercielle fiskearter. Fiskeriaftalen indebærer til gengæld, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til markederne i det europæiske fællesskab.

Den nuværende protokol (kaldet den 5. protokol) har været gældende i perioden 1. januar 2007 til den 31. december 2012.

Betalingen afspejler såvel de mængder, som EU stilles til rådighed, som værdien af den fisk, der

Netop opgørelserne af priserne har afgørende betydning for de mængder, der kan stilles til rådighed for EU. Fiskerierhvervet i EU udfører et meget stort lobbyarbejde, hvor de blandt andet fremkommer med deres tal, erfaringer og krav til forhandlingerne. Derfor er det vigtigt, at vi i det grønlandske fiskerierhverv bidrager til forhandlingerne med vores priskrav og erfaringer. Det sker ved, at den grønlandske forhandlingsdelegation hele tiden kan trække på erhvervet, når EU stiller med forskellige forslag og modkrav.

Der er tale om særdeles hårde forhandlinger, så vi skal med andre ord være med til at sørge for, at Grønland ikke afgiver flere kvoter til EU end højst nødvendigt. Der er mange penge på spil for Grønland, og derfor er det vigtigt, at vi har et godt og tæt samarbejde med Selv-

styrets forhandlingsdelegation i hele forløbet.

I relation til den nye fiskeriprotokol, som nu er under forhandling, afholdtes det første møde i Ilulissat tilbage i september 2011, mens anden runde foregik i Bruxelles i november. Den tredje og afgørende forhandling fandt sted i slutning af januar 2012 i Købehavn.

Foruden forhandlingsgruppen, som bestod af Selvstyrets folk fra Nuuk, Købehavn og Bruxelles, deltog GA sammen med Royal Greenland, Polar Seafood og KNAPK. I næste nr. af Aurora kan vi forhåbentlig fortælle om et tilfredsstillende resultat af forhandlingerne.

au rora 13 2 0 1 2

25

GA-p saqqummersitsiviani ulapputtoqarpoq. Assimi uani ilinniartut marlunik Bent Sørensen-ip paasissutissippai tunuani Ellen Arnskjoldip paasiniaasoq alla oqaloqatigigaa.

Der var konstant travlhed på GA’s stand. Her informerer Bent Sørensen to studerende mens Ellen Arnskjold i baggrunden er i samtale med en tredje gæst.

GA Aarhusimi Københavnimilu suliffeqarfinnik nittarsaanermut peqataavoq Kalaallit suliffeqarfiutaanni siunissami periarfissat pillugit ilisimasat Danmarkimi ilinniartorpassuarnut siaruarternissaat suliassaavoq pingaarutilik.

Allattoq Ellen Arnskjold

U

kiumoortumik suliffeqarfinnik nittarsaanermi novemberimi pisumi Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat (GA) aammaar­ luni peqataavoq. Tamatumani siunnersuisartoq Bent Sørensen uanga­ lu GA sinnerlugu saqqummersitsivimmiippugut. Tamanna sioqqullu­ gu piareersangaatsiarsimavugut, tassa Kalaallit Nunaanni suliffisarsiorusuttunut immikkut sammititanik saqqummersitassanik nutaanik

26

au r o r a 13 2012

qummersakkamillu suliaqarsimalluta.

Ilinniarluarsimasunik sulisussarsiorneq pingaartuuvoq, minnerun­ ngitsumik piffissami aggersumi inuus­sutissarsiutinik inerisaanissaq eq­qarsaatigalugu. Suliffeqarfinnik nittarsaanermut GA peqataanissamut nukinnik atuisarpoq, imaan­ ngitsoq GA-p allattoqarfianut sulisussarsiorluni, tassaliuna kalaallit suliffeqarfiutai pillugit nalinginnaasumik paasisitsiniaanermut peqataajumalluni taamaaliortartoq. Taa­

maaliornitsigut Kalaallit Nunaanni suliffissarsiortunut ilaasortatta suliffeqarfiutaanni suliffiusinnaasut nittarsaattarpavut. Suliffeqarfiit GAmut ilaasortat 500-it, katillugit 6000-inik sulisoqartut tunuliaqutaralugit ilinniartut suliffigisinnaasaannik tikkuussisarpugut.

Suliffeqarfinnik nittarsaanerit Nam­m inersorlutik Oqartussanit aaq­qissuunneqarlutillu ataqatigiissaarneqartarput. Suliffeqarfinnit, suliniaqatigiiffinnit, kommuninit oqartussanillu katillugit 25-neer­

ga

”Kalaallit Danmarkimi ilinniagaqartut 600-t missaaniipput, taamaattumik taakku attavigineqarnerat annertusarniarlugu kalaallit illuutaat annertuumik suliniuteqarput. Aammali suliffeqarfinnik nittarsaanerit pingaartorujussuupput, tassami suliffeqarfiit, oqartussat suliniaqatigiiffiillu toqqaannertumik peqa­taa­ tittaratsigit” Namminersorlutik Oqartussani sulisoqarnermut pisortoq Christina Elong Møller (saamerleq) oqarpoq, taanna suliffeqarfinnik nittarsaanernut akisussaasuuvoq. Uaneeqatigaa ilin­niagaqartoq Ivalu Møller-Egede. ”Ukiuni pingasuni suliffeqarfinnik nittarsaanerni ilinniartutut ikiortaasarpunga, ukiumiillu ukiumut assigiinngissutit takusinnaallugit” Ivalu ilassuteqarpoq. ”Ukioq manna kingullermik pisunik qaangii­vugut, takusinnaavarpullu suliffeqarfiit piareersartarnerat pitsanngoriartuinnartoq. Tamannalu pitsaalluinnarpoq”.

suulluta saqqummersitsivugut.

Soqutiginnittunut ataasiakkaarluni saqqumiisinnaaneq nutaatut periarfissaritinneqarpoq. GA-p pi­ngaar­ nertut saqqummiuppaa sulisussanik piginnaaneqarluartunik pisariaqartitsisoqarnera, ammalu GA-p kissaatigigaa kalaallit Danmark-imi ilinniagaqartut Nunatsinnilu suliffeqarfiit qanimut attaveqatigiilernissaannut suleqataanissani.

Soqutitinninneq annertooq Pisut ilagaat Odensemiit Aalborgimut, kalaallinik ilinniartorpassuliammut, buss-erluni angallanneqarneq.

Ilinniagaqartut peqatigiiffiat Avalak

oqaloqatigilluavipparput. Suleqatigiinneq taanna annertusarneqarsinnaavoq, ukiullu tulliani Danmarkimi suliffeqarfinnik nittarsaanissamut GA pillugu ilisimasat qanoq ililluni siaruarterneqarsinnaanerat misissorutusupparput.

Danskit suliffeqarnikkut tatisimaneqarnerat aamma malugaarput, tassami ilinniagartuut, asseruutigalugu inatsisilerituutut ilinniartut, aningaasaqarnermik ilisimasalittut ilinniartut teknikkimullu tunngasunik ilinniartut – Kalaallit Nunaannut attuumassuteqanngikkaluartut – nunatsinni sulinissamut periarfissanik misissuimmata. ”Suliffeqarfinnik nittarsaanerit

”Der er ca. 600 grønlandske studerende i Danmark, så vi gør en stor opsøgende indsats gennem de grønlandske huse for at udbygge kontakten med dem.

Men jobmesserne er også meget vigtige, da vi her har virksomheder, myndigheder og organisationer med som direkte deltagere”, fortæller HR-chef i Grønlands Selvstyre, Christina Elong Møller (tv), der er ansvarlig for jobmesserne.

Her ses hun sammen med studerende Ivalu Møller-Egede. ”Jeg har været studentermedhjælper ved jobmesserne i tre år, og kan se forskellene fra år til år”, supplerer Ivalu. ”I år sætter vi besøgsrekord, og vi kan se, at virksomhederne også forbereder sig bedre og bedre. Det er meget positivt”.

Aar­husimi taamatuttaaq Københavnimi ornigarneqarluarput, GA-llu saqqummersitsiviani soqutiginninneq annertooq misigaarpoq. Arlatta oqaloqateqarnissamut piffissaqalernissaa utaqqillugu inuit tullerii­ aarlutik utaqqinissamut piffisaqarluarput, paarlakaajaallutalu ulloqeq­ qasiornissarput minutsinik qulinik si­vikillisimavarput, taamaaliunngikkuttami apeqquteqartorpassuit akinissaat angumerisinnaannginnatsigu” Bent Sørensen oqarpoq.

au rora 13 2 0 1 2

27

Avalaap saqqummersitsiviani ulapaartoqarlunilu qiimasun­ngu­ aqarpoq, Danmarkimi kalaallit ilinniagaqartut 600-t missaan­ niipput taakkunanngalu tupinnavissumik 560-it Avalammi ilaa­ sor­taallutik. GA-mut, taamaalillunilu kalaallit suliffeqarfiutaannut, qaninneru­su­mik attaveqalernissaq Avalaap soqutigaa. ”Der bliver meget at følge op på”, smiler HR-chef Käthe Franklin (tv) og uddannelseskonsulent Inger Eriksen fra KNI. ”Vi har modtaget masser af relevante CV’er, og er meget tilfredse med udbyttet på jobmessen”.

GA på jobmesse i Aarhus og København At udbrede kendskabet til fremtidsmulighederne på det grønlandske arbejdsmarked overfor de mange uddannelsessøgende i Danmark, er en vigtig opgave.

Af Ellen Arnskjold

O

gså i år deltog Grønlands Arbejdsgiverforening på de årlige jobmesser i november. Denne gang var konsulent Bent Sørensen og jeg GA’s repræsentanter på standen. Vi havde lavet en del forberedelser i form af både nyt udstillingsmateriale samt en folder, som retter sig særligt mod jobsøgende i Grønland.

Indsatsen for at tiltrække veluddannet arbejdskraft er vigtig, ikke

28

au r o r a 13 2012

mindst i forhold til den erhvervsudvikling, som venter forude. Når vi i GA bruger energi på at deltage i jobmesserne, er det ikke fordi vi leder efter nye ansatte til GA’s sekretariat, men for at deltage i det generelle oplysningsarbejde om det grønlandske arbejdsmarked. Dermed peger vi på medlemsvirksomhederne som potentielle arbejdspladser for arbejdssøgende i Grønland. Med GA’s 500 virksomheder, som samlet ca. repræsenterer 6000

arbejdspladser, har vi et godt grundlag for at pege på jobmuligheder overfor de studerende.

Jobmesserne arrangeres og koordineres af Grønlands Selvstyre. I alt var vi 25 udstillere fra forskellige virksomheder og organisationer, kommuner og myndigheder. Som noget nyt var der mulighed for at holde individuelle præsentationer for interesserede. GA’s oplæg havde som primært budskab, at der er brug for kvalificeret arbejdskraft, og

”Nangitassarpassuaqarpoq”, sulisoqarnermut pisortaq Käthe Franklin (saamerleq) KNI-milu ilinniartitaanermut siunnersuisartoq Inger Eriksen qungujulallutik oqarput. ”Suliffigisimasat allattorsi­ maffiinik iluatinnartorpassuarnik tigusaqarpugut, suliffeqarfinnillu nittarsaanermi pissarsiavut iluarisimaarluinnarpavut”.

at GA ønsker at bidrage til at knytte kontakter mellem grønlandske studerende i Danmark og arbejdsmarkedet i Grønland.

Stor interesse I Århus var der blandt andet arrangeret buskørsel fra Odense og Aalborg, hvor der bor mange grønlandske studerende. Vi fik en god dialog med studenterforeningen Avalak.

Dette samarbejde kan udbygges,

Der var både travlhed og højt humør på standen hos Avalak, der har imponerende 560 medlemmer ud af de ca. 600 grønlandske uddannelsessøgende i Danmark. Avalak er interesseret i en tættere kontakt til GA og dermed til de grønlandske virksomheder.

og vi vil undersøge, hvordan vi kan udbrede kendskabet til GA endnu bedre inden næste års jobmesser i Danmark.

Vi mærkede også det pressede danske arbejdsmarked, da mange akademikere med fx juridiske, økonomiske og teknisk uddannelser men uden umiddelbar tilknytning til Grønland – ville undersøge mulighederne for at gøre karriere i vores land. ”Jobmesserne var utroligt velbe-

søgte i både Aarhus og København, og på GA’s stand mærkede vi især stor interesse. Folk tog sig tid til at vente i kø, til en af os blev ledige for en snak, og frokostpausen blev skåret ned til 10 minutter på skift, da vi ellers ikke kunne nå at besvare alle de spørgsmål, som dukkede op” fortæller Bent Sørensen.

au rora 13 2 0 1 2

29

Hvad er

greenland Allaaserinnittoq inatsisitigut siunnersuisartoq Anita Hoffer

2

011-mi ukiakkut peqatigiiffik nu­ taaq aallarnerneqarpoq, peqati­ giiffiullu siunertaraa inuiaqatigiinni kalaallini peqquserluttuliortoqarsinnaaneranik pinaveersaartitsinissaq – tamatumalu suuneranik qaammar­ saanissaq. Transparency Greenland suliniaqatigiiffiuvoq arlaannaannulluunniit pituttorsimanngitsoq aammalu kajumissuseq aallaavigalugu suliniaqatigiiffik, peqatigiiffik taanna siulersuisunit siulersorneqarpoq inuussutissarsiornikkut malunnaa­ ti­limmik sulialinnit, tusagassiornermik sulialinnit, ilisimatusaatigalugu misissuisartunit soqutitisaqaqati­ giil­lutillu suliniaqatigiiffinnit aallarnnerneqarsimasoq. Transparency Greenlandip suleqatigaa nunarsuaq tamakkerlugu suliniaqatigiiffik Trans­parency International, taassumalu maleruiagassasa malinnis­ saannut pisussaaffeqarluni.

Transparency Greenlandip manna tikillugu sammisat pingasut pi­ ngaar­tillugit sammissavai: Siulleq tassaavoq taaguut peqquserluttuliorneq pillugu nunatsinni tusagassiorfiit, inuinnaat pisortallu aqutsisoqarfiisa patajaatsumik ilisimasaqalernissannik qulakkeerinninnissaq. Peqquserluttuliortarneq Kalaallit Nunaata pinaveersimatis-

30

au r o r a 13 2012

sinnaassappagu, taava pisortat aqut­sisoqarfiisa, suliffeqarfiit inuinnaallu peqquserluttuliortarnerup ilisarnaataanik ilisimasaqarnissaat pi­ ngaaruteqarluinnarpoq. Taamaattumik Transparency Greenlandip suli­ as­s asa ilarujussuat tassaavoq qaam­marsaaneq. Tamanna pikkorissaanikkut siunnersuinikkullu inger­lanneqartarpoq, aammali inui­ a­qatigiit kalaallit tamanut qanoq ersaritsigisumik ingerlatsiffiunerannik misissueqqissaarnikkut suliaq ingerlanneqartarluni.

Ilutigisaanik ilisimasat annertu­ sar­niarlugit Transparency Greenland tigussaasunik suliniuteqarniarpoq. Suliniutit tassaasinnaapput pissusissamisuunngitsumik ingerlasoqarneranik pasitsaassaqarsimasut nalunaarutiginnissinnaa­sun­ ngorlugit aaqqissuussineq (whistleblower-ordning), USA-mi, Tuluit Nunaanni aammalu suliffeqarfinni annerni nunani tamalaani suliffeqarfiutilinni aaqqissuussinermut assingusoq, taakkunani sulisut kinaanertik isertuullugu allanullu oqaatigineqartussaanngitsumik ileqqorluttumik pissusilersortut maleruagassanillu unioqqutitsisut pasitsaassimagunikkit oqartussanut arlaan­ naan­nulluunniit pituttorsiman­ngit­ su­nut, pillarneqaatiginagu, nalunaa­ rutiginnissinnaasarpaat.

Kingullertut minnerunngitsumilli

Transparency Greenlandip anguniarpaa suliniaqatigiiffittut peqquserluttuliortarnermut assiaquttatut inissinnissani – tassa uuliasiortut aatsi­ tassarsiortullu nunanit tamalaa­neer­ sut Nunatsinni suliffeqarfinnik aal­ lar­titsinngilaattaanni. Nunani tama­ laa­ni misissuisarnerit takutippaat uuliasiornermik, gassisiornermik aat­sitassarsiornermillu sulialliit tas­ saa­sut peqquserluttuliorffiunerpaa­ sartut. Taamaattumik pingaartuuvoq tamatuma Kalaallit Nunaannut ajornartorsiutinngunnginnerani, pi­ na­veersimatinniarlugu suliniuteqartoqarnissaa.

Sooruna inuiaqatigiinni kalaallini peqquserluttuliornaveersaartitsinissaq taama pingaartigisoq? Tamatumunnga peqqutaavoq inuiaqati­giin­ ni nutaaliaasuni tamat oqartus­saa­ qataaffiini peqquserluttuliorneq aku­ersaarneqarsinnaananilu akuersaarneqartussaanngimmat. Nunarsuarmi piffinni assigiinngitsuni takuneqartarpoq peqquserluttuliorneq aningaasaqarnermut naalakkersuinikkullu aalajaatsumik ingerlatsinissamut aseruisartoq. Taamaattumik Transparency Greenland pilersinneqarpoq, pilersitsinermillu tapersersuinissaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiata inassutigaa.

sunaava?

I

efteråret 2011 blev der stiftet en ny forening, der har som mål at forebygge - og oplyse om - en eventuel risiko for, at der kan opstå korruption i det grønlandske samfund. Transparency Greenland er en uafhængig og frivillig organisation, der ledes af en bestyrelse og er stiftet af en række erhvervsprofiler, mediefolk, forskere og interesseorganisationer. Transparency Greenland samarbejder med den verdensomspændende organisation Transpa-

rency International og har forpligtet sig til at følge deres retningslinjer.

Transparency Greenland har foreløbigt koncentreret sig om tre områder: Det første er at sikre en solid viden om begrebet korruption i grønlandske medier, civilsamfund og offentlig administration. For at Grønland skal kunne være i stand til at forebygge korruption, er det afgørende, at både den offentlige administration, virksomheder og privatpersoner ved, hvad risikomomenterne er. Derfor er oplysning en stor del af Transparency Greenlands arbejde. Dette sker via kurser og rådgivning, men også igennem udarbejdelse af analyser af gennemsigtigheden i det grønlandske samfund.

Samtidig vil Transparency Greenland arbejde for, at øget viden giver udslag i konkrete tiltag. Det kunne fx være i form af en whistleblowerordning som den, der ses i USA, England og mange større internationale virksomheder, hvor medarbejdere anonymt og fortroligt kan rapportere uetisk adfærd og over-

trædelse af regler og love til en uvildig instans uden fare for repressalier.

Sidst men ikke mindst er det Transparency Greenlands intention at etablere sig som en organisation, der fungerer som et bolværk imod faren for korruption - inden de globale olie- og mineselskaber for alvor holder sit indtog i Grønland. Internationale undersøgelser viser, at netop olie-, gas- og mineindustrien i andre lande er nogle af de industrier, hvor korruption er mest udbredt. Det er derfor vigtigt, at der inden dette kunne blive et problem i Grønland, gøres noget for at forebygge.

Hvorfor er det så vigtigt at forebygge korruption i det grønlandske samfund? Fordi korruption ikke kan eller skal være en accepteret del af et moderne, demokratisk samfund.

Der er talrige eksempler rundt omkring i verden på, at korruption er ødelæggende for både økonomi og politisk stabilitet. Derfor er Transparency Greenland etableret, og Grønlands Arbejdsgiverforening anbefaler at støtte initiativet. ga

Af juridisk konsulent Anita Hoffer

au rora 13 2 0 1 2

31

Nunatut ineriartoru Nunarsuarmi silap pissusaanut tunngatillugu unammilligassani Kalaallit Nunaat isummanik paatitsiffiusumi inissisimavoq.

Siullertut nunarsuarmi CO2-mik aniatitsinermut millisaaqataarusuppugut. Aappaattut suliffissuaqarnikkut ineriartortitserusuppugut imminut aningaasalersulernissaq anguniarlugu. Taama oqarpoq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen, Auroramit oqaloqatigineqarami.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

J

ens B. Frederiksen, 1967-imi Nanortalimmi inunngorsimasoq, Demokraatinut siulittaasuuvoq Naa­ lak­kersuisullu siulittaasuanut tulliulluni. Byggeteknisk assistentitut ilinniarsimavoq, 1990-imiilli Kalaallit Nunaanni politiitut sulilerpoq, ki­ ngul­lermik vicepolitikommisæritut.

2005-miilli Inatsisartunut ilaasortaalerpoq ilaatigullu aalisarnermut, pi­ ni­arnermut nunalerinermullu ataatsimiititamut kiisalu kultureqarnermut, ilinniartitaanermut, ilisimatu­ sarnermut ilageeqarnermullu ataatsimiititamut ilaasortaasimalluni.

2009-mi junimi qinersisoqarmalli naalakkersuisooqatigiinni maanna suleqatigiittuni ineqarnermut, atta­ ve­qarnermut angallannermullu naa­ lakkersuisoqarfik akisussaaffigilersimavaa.

Pia G. Frederiksen nuliaraa, marlunnik erneqarput marlunnillu paneqarlutik. Kalaallit Nunaanni ineriartupiloorfiusumi naleqqussarfiusumilu Naalakkersuisuni ilaasortatut pingaarutilimmik inissisimasutut Jens B. Frederiksen nuliaminut qitornaminullu piffissaalatsisarpoq, naak taakkununnga piffissaqarnerunissani kissaatigigaluarlugu.

Periarfissaqartillunilu ilaqutariit angal­lataannik angalaarneq ilaqutariit sunngiffimminni sammissallugu nuannaraat, soorlu aamma qinikkap taassuma aallaaniarneq nukissaminik aallerfigisaraa.

Jens B. Frederiksen angalakatassimasoq Aurorap naapippaa, tassa-

32

au r o r a 13 2012

mi Sydafrikami silap pissusaa pillu­ gu ataatsimiinnersuarmi COP17-imi peqataareerluni ippassaammat anger­lamut apuussimagami. ”Aap, angalaneq sivisuvoq ilu­ nger­s unarlunilu, tamatumunnga anga­laniarnermi atukkat kisimik peq­qutaanngillat”, Jens B. oqaluttuarpoq. ”Qasunarluinnartulli tas­ saap­put isumaqatigiinniarnerpassuit angusaqarfiunngingajattut. Silap pissusaata allanngornerata sunniutai kikkut tamarmik takusin­naa­ saat taam annikitsigisumik paaseqatigiiffiunera pakatsinaqaaq. Naluneqanngitsutut tamanna Nunatsinni erseqqilluinnartumik malugaarput – aammali naalagaaffiit qeqertaaq­ qaniittut, nunarsuarmi imarpissuit qaf­fakkiartornerat ingerlaannassappat, piuneerutitaamissaminnut navi­ anartorsiorput. Taamaakkaluartoq Cop 17-imi isumaqatigiittoqarpoq, ajunngisaarluinnaraanni qanoq inger­­l anissamut pilersaarummik taa­neqarsinnaasumik, sulili taassuminnga annertunerujussuarmik nunarsuaq iliuuseqartariaqaraluarpoq.

Taamaaliornissarli ajornakusoorpoq nunat annerpaat taama peqataajumanngitsigitillugit. Tassami taakkuupput nunarsuarmi avatangiisinik mingutsitsinerpaat!”, taanna pikkunarsaarpoq.

Kalaallit Nunaat, Danmark aamma silap pissusaa ”CO2-mik annertunerusumik aniatitsinissamut pisinnaatitaaffipput pillugu Danmark ilungersunartumik isumaqatigiinniaqatigisussaavar-

put, tassami namminersornerup eq­ qunneqarnera siunertamisut ingerlassappat inuussutissarsiutitigut ineriartortitsisariaqarpugut”, Jens B. oqarpoq. ”Naalagaaffeqatigiinner­ mut ilaatillugu nunat tamalaat isumaqatigiissutaanut, Danmarkip malikkumallugit atsiorsimasaanut, ilaa­ vugut. Ukiut marluk matuma siorna København-imi Cop 15-eqareermat taamanikkut danskit naalakkersuisui ersarissumik isumaqatigaavut Nunatsinni CO2-mik aniatitsineq annerulissasoq. Isumaqatigiissut taanna allaat danskit naalakkersuisuisa FN-imut nalunaarutigaat.

Soo­runami isumaqarpugut isumaqatigiissut taanna suli atuuttoq, danskilli naalakkersuisortaavi nu­ taat allamik isumaqarput. Taakku isu­maat malillugu isumaqatigiissut taanna 2009-mi Cop 15-imi isuma­ qatigiissutaavoq, taamaattumillu pisussaaffeqanngitsutut taakku misigipput.

Paasiuminartunngorlugu oqaatigigaanni pineqarpoq CO2-p 1990imi annertussusaanut appartinneqarnissaa. Tamanna Kalaallit Nu­ naan­nut naapertuuttuliornerunngilaq, tassami aatsaat 1990-ip kingorna suut tamarmik piorsarneqareersimammata, taamaattumillu tunisassiornitsinni suna tamaat nammineq akilertussaassallutigu. Allatut oqaatigalugu nunarsuarmi ukiorpassuarni mingutsitsisimasut aniatitsinertik taamaallaat 5 %-imik appartissavaat, uagut nunami maani inuussutissarsiornikkut aallartitatsinnut nutaanut naleqqiullugu 100 %-mik appaasussaasugut”.

”Kisiannili takussavarput”, Jens B. isumalluarpalulluni nangippoq. ”Danmarkilu isumaqatigiinniarnissatta naammaginartumik angu­sa­ qarfiunissaannut isumalluakannerpunga. Ataqqeqatigiilluta namminersorneq pillugu isumaqatigiissusiorsimavugut. Nunap iluani pisuussutit atorluarsinnaanngikkutsigit, taa­maaliornermi CO2-mik aniatitsinermik annertusaasussaammat, taa­va isumaqatigiissut taanna naleqarpallaassanngilaq, aamma Danmarkimut.

Naak isumaqatigiinngissuteqaraluarluta silap pissusaanut danskit naalakkersuisortaavat Martin Lidegaard aaqatigilluinnarparput, suliamilu matumani pinngitsoorata immitsinnut nassaarisariaqarpugut”.

Akisussaassuseqarnerput takutikkusupparput, aammali inuiaqatigiittut ineriartorusulluta ”Aamma isumaqarpunga nuan­ ner­sunik oqaluttuassaqarluta. Nunatta innaallagialersorneqarnerata ilarujussua CO2-mik aniatitsinertaqanngitsumik tunngaveqarpoq, assersuutigalugu ernup nukinganik nukissiuuteqarnikkut. Tunisassiorfinnut nutaanut aamma tamanna atuuppoq, nunanilu allani tunisassianut tunisassiatsinnut assingusunut naleqqiullugu, nunarsuarmi tamarmi CO2-mik aniatitsineq tamaat isigalugu, tamanna pitsaasumik sunniuteqartussaavoq. Tamanna tunngavigalugu Nunatta sulissutigaa nunanut suliffissuaqarfiusunut allanut naleqqiulluni immikkut inissisimanissani, tassami nunat taakku ukiorpassuarni nunarsuup mingutsinneqarneranut peqqutaanerpaa­ simapput. Isuma taanna Kalaallit Nu­naanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannit tapersersorneqarpoq.

Nukissiutinik imminut pilersornerput aatsaat taama annertutigaaq, sulilu annertunerulertussaalluni. Ilulissani ernup nukinganik nukissiorfik 2013-imi ammarpat inissisimaneq suli pitsaanerulertussaavoq. Taa­ ma­tut ilorrap tungaanut ingerlaneq

Privatfoto

usuppugut

Qinikkatut qullasissumi inissisimasoq byggeteknisk assistent-itut ilinniarsimavoq, ilinniarnerata ilarujussua Danmarkimi ingerlanneqarsimalluni – soorluttaaq aamma politiini aqutsisutut ilinniarnera taamaassimasoq. Taamaattumik danskit oqartussaasuinut ajornanngitsumik attaveqarsinnaavoq.

Den nuværende toppolitiker er oprindelig uddannet som byggeteknisk assistent, hvor en væsentlig del af uddannelsen foregik i Danmark - ligesom den overordnede lederuddannelse indenfor politiet. Han har derfor let ved at etablere relationer til danske myndigheder.

nuannaarutissaavoq, taamaattorli Naalakkersuisut pingaartilluinnarppaat ineriartornerup tamatuma ullumikkumiit suli annermik siuariartortinneqarnissaa. Taamaaliorpugullu ilaatigut ukiuni aggersuni nukissiutinik atorluaalernissamik qu­ lak­keerinninnitsigut. Ilaatigut inissialiortiternermi nukissiuteqarnermi­

lu nukissamik atuilluarnerulernikkut, ernup nukinganik nukissiuteqarnerup annertusarneratigut aammalu kiammik eqqakkanik ikuallaavinnit sinneruttumik atorluaanikkut. Nukimmik mingutsitsiffiunngitsumik atuinermut tunngatillugu Nunarput ukiuni aggersuni pingaarutilimmik inissittussaavoq, tassa ilisimatusaa­

au rora 13 2 0 1 2

33

tigalugu misissuinernut inuussutissarsiutinillu siuarsaanermut tunngatillugu”.

Isertitaqaatissat nutaat pisariaqarput ”Inuussutissarsiutinik nutaanik pilersitsinissamut periarfissiuinissaq avaqqunneqarsinnaanngitsumik pisariaqarluinnarpoq”, Jens B. Frederiksen erseqqissaavoq. ”Nalun­ ngilarput inuiaqatigiit siuarsarnis­ saannut aalisarneq siornatigutuut naammattunik isertitaqaataasin­ naa­j unnaartoq. Qujanartumillu ataat­simut isigalugu inuussutissarsiornikkut pitsaasumik ineriartorto­ qarpoq. Pikkorissorpassuarnik, isumassarsiullaqqissorpassuarnik, anguniagaqarumasorpassuarnillu suliffiuteqarpugut, suliffeqarnikkullu illuatungeriit suliffeqarfinnut suli­ sunullu piumasaqaataalersussat qitiutillugit suleqataapput”. ”Minnerunngitsumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat tamatumuunakkut annertuumik sulia­ qarpoq. Ilisimasat katersorniarlugit piginnaanerillu siuarsarniarlugit pikkorsissaanermik ataatsimiinnernillu pikkorillutik aaqqissuussisarnerat Naalakkersuisunit nersualaaginnarsinnaavarput. Ataatsimut isigalugu ukiuni kingulliunerusuni GA-p inissi­ simanini allanngortissimavaa, aam­ ma ilinniartitsinernut akuunermikkut inuillu atugarisaannik pitsanngor­ saa­nikkut. Aap, ataatsimut isiga­ lugu inuiaqatigiinnut akisussaassuseqarnermik tapersersuinermigut.

Taama oqareerlunga kissaatigigaluarpara GA ilaanneeriarluni paasinninnerusassasoq, uani pivara inuiaqatigiit tamarmiusut sinnerlugit suliassatut siulliutassatsinnik tulleriiaariniarluta oqitsuinnaanngitsunik aalajangiisariaqartarnitsinnut paasinninnerulernissaat”, Naalakkersuisut siulittaasuata tullia qungujulluni oqarpoq. ”GA sutigut tamatigut isumaqatigisanngilarput, maluginiarparali angusaqarfiusumik oqaloqatigiittarnissaq suliniaqatigiiffiup

34

au r o r a 13 2012

pingaartikkaa, tamannalu suleqatigiinnerup ingerlaannarnissaanut iluaqutaalluinnassaaq. Tassmi suleqatigiinneq tassarpiaavoq Nunatsinni siuariartornissamut atugarissaarnissamullu sakkussaq pingaarutilik.

Suleqatigiinneq – naalakkersuinikkut tunngaviusumillu isummakkut akerleriimmik inissisimagaluarluta – piginnaaneqarfigalutigu piumassuseqarlutalu ullut tamaasa naalakkersuisoqatigiinni takutittuartagarput”.

Oqaloqatigiinnitsinni sammisat arlalippassuit tikippavut, tassunga ilaalluni Nuummi umiarsualiviup allilernissaa aammalu oqartussaasut inuussutissarsiortunut naalagaavallaarnerat. ”Kingulleq siulliuteriartigu”, Jens B. oqarpoq ”Naalakkersuisuni tun­ nga­viusumik isumaqarpugut, uummaarissumik inuussutissarsiutinik ingerlatsineq sapinngisamik minnerpaamik pisortanit sunnerneqartoq ingerlalluarnerpaassasoq. Oqa­ luttuarisaanermimi takutinneqarpoq suliffeqarfiit ingerlatsinerannut naa­ lakkersuinikkut suliallit akuleruttarnerat inuaqatigiinnut pitsaanngitsumik sunniuteqartartoq. Anigaasaliinernut iluanaarutaasinnaanerannik qularnartulinnut, piginnittutut ima­ luun­niit tapiissuteqartutut, pisortat ani­ngaasaataannik atuisarneq tu­ nnga­viatigut qanganngoreersima­ sus­s aagaluarpoq. Taamaattumik suliffeqarfiit arlallit namminersortunngorsarnissaannut piareersaalluta sulivugut. Suliarli taama ittoq imaaliallagassaanngilaq. Suliat allat assigalugit suliami aamma tamatumani Naalakkersuisut pingaartip­ paat misissueqqissaarnerit eqqarsaatigilluakkat peqqissaartumillu pilersaarusiornerit tunngavigalugit tamanna piviusunngortinneqassa­ soq.

Pissutsilli uppernarsisassat amerlaqaat. Siullertut suliffeqarfiit ataasiakkaat ingerlatsinikkut aningaasatigullu ima inissisimasariaqarput, nalituumik tuniniarneqarsinnaallutik. Akilersinngingajallugit asuli tu-

niniassanngilavut! Aappaattut qu­ lak­kiissavarput ingerlatat inuiaqatigiinnut pigaarutillit, suliffeqarfiutitta ingerlataat, qaffasissusertik maanna atuuttoq minnerpaatut qaffasissuseralugu ingerlaqqissinnaanis­ saat. Nunatut Nunatsitut ittumi suliassat tamarmik tamakkiisumik ilu­ a­naaruteqarfiusumik namminerisaminnik suliffiutilinnit ingerlanneqarsinnaanngillat.

Nuummi umiarsualivissaq nutaaq nunami attaveqarnermut pingaaruteqarluinnartoq assersuutissaqqippoq, tamatuma sapinngisamik atorluaanerpaalluni ingerlanneqarnissaa qulakkeertariarqarparput. Siunissaq qaninnerusoq taamatuttaaq ungasissoq eqqarsaatigalugit. Tas­ sunga tunngatillugu – Namminer­ sorlutik Oqaartussat, Kommuneqarfik Sermersooq Royal Arctic Line-ilu peqatigiilluta - Aalborg Havn aningaasaleeqataasussatut suleqatissiaralugu saaffigisimagatsigu isortartorsiorneqangaatsiarsima­vu­ gut. Aningaasaliissutissat katillugit 200 millionit koruunit missaanniipput, erseqqissarlaralu avataaneersut Kalaallit Nunaanni suliassanut aningaasaleeqataanissaat tunngaviatigut soqutigisarigatsigu. Nuulli Umiarsualivianut tunngatilllugu siunissami nammineerluta aalajangiiffigisinnaanissaa pingaartipparput, isumaqarlutalu aningaasalersueriaaseq taama ittoq atorutsigu ta­ man­na angusinnaallutigu. Danmarkip kukkusimaneranut assingusumik kukkunissarput kissaatigin­ ngilarput, tassa timmisartunut mittarfik Kastrup Lufthavn australiamiunut tunereerlugu aalajangeeqataasinnaajumallutik mittarfimmut piginneqataassutsit ilaannik pisisariaqarsimammat. Tunngavilersuutilli tamaasa tusarusuppavut, tassami suliaq suli inaarutaasumik aalajangiiffigineqanngilaq. Ataaserli allanngortussaajunnaarlugu aalajangiunneqarpoq: Tassalu Nuup Umiarsualivia allilerneqassaaq, tamannalu nuki­ ngin­narpoq”.

Vi vil som land udvikle os Grønland står i et dilemma i forhold til de globale klimaudfordringer.

På den ene side ønsker vi at bidrage til at mindske verdens CO2-udledninger. På den anden side er industriel udvikling en forudsætning for at skabe en selvbærende økonomi. Sådan siger medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik, Jens B. Frederiksen, i denne samtale med Aurora.

Af Finn Jørn Jakobsen

J

ens B. Frederiksen, der er født i 1967 i Nanortalik, er formand for Demokraterne og viceformand for Naalakkersuisut. Han er uddannet byggeteknisk assistent, men var siden 1990 ansat ved politiet i Grønland, senest som vicepolitikommissær. Han har været medlem af Grønlands Landsting siden 2005 og har bl.a. været medlem af udvalgene for fiskeri, fangst og landbrug samt udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Siden valget i juni 2009 har han haft ansvaret for departementet for boliger, infrastruktur og trafik i den nuværende regeringskoalition.

Han er gift med Pia G. Frederiksen, og sammen har de to drenge og to piger. Med jobbet som centralt medlem af Naalakkersuisut i et Grønland midt i en dynamisk udvikling og omstilling, er der ikke så meget tid til kone og børn, som Jens B. Kunne ønske sig. Men så snart det er muligt, er sejlture i familiens

båd en yndet fritidsbeskæftigelse, ligesom politikeren elsker at lade op ved at gå på jagt.

Aurora møder en noget rejsetræt Jens B. Frederiksen dagen efter, at han er kommet hjem fra sin deltagelse i klimatopmødet Cop 17 i Sydafrika. ”Ja, det var en lang og hård rejse, men det er nu ikke kun rejsestrabadserne, der trætter”, fortæller Jens B. ”Det er mere at opleve de opslidende forhandlinger, der ender nærmest resultatløse. Det er meget skuffende, at der ikke er en større fælles forståelse for at gøre noget effektivt ved de klimaforandringer, som alle jo kan se virkningerne af.

Det kan vi som bekendt tydeligt her i Grønland - for ikke at tale om en række små ø-stater, der er truet med total udslettelse, hvis vandstanden i verdenshavenes fortsætter med at stige. Trods alt blev der på Cop 17 vedtaget et papir, der med lidt god vilje kan kaldes en køreplan, men verden bør gøre langt mere. Det er bare svært, når de

største lande holder sig ude. Især når det samtidigt er verdens største miljøsvin!”, kommer det med eftertryk.

Grønland, Danmark og klimaet ”Der forestår nogle hårde forhandlinger med Danmark om vores ret til at udlede mere CO2 i forbindelse med den erhvervsudvikling, som vi er afhængige af, hvis selvstyret skal have nogen mening”, siger Jens B. ”Som en del af rigsfællesskabet indgår vi i de internationale aftaler, som Danmark forpligter sig til. Efter Cop 15 i København for to år siden havde vi en klar aftale med den daværende regering om øget CO2 udledning for Grønland. En aftale, som regeringen oven i købet indrapporterede til FN. Den aftale mener vi naturligvis står ved magt, men det mener den nye danske regering ikke. Efter deres mening refererer denne aftale til Cop 15 i 2009, som de derfor ikke føler sig forpligtet af.

au rora 13 2 0 1 2

35

Uden at blive for teknisk handler det om at nedbringe CO2-niveauet i forhold til 1990-niveauet. Det er ikke retfærdigt for Grønland, da vi så skal betale for al vores industri, da stort set alt er udviklet efter 1990. Med andre ord skal de lande, der har forurenet verden i mange år, nedbringe med i alt 5%, mens vi skal nedbringe 100% i forhold til de nye erhvervsaktiviteter her i landet”. ”Men lad os nu se”, fortsætter Jens B. fortrøstningsfuldt. ”Jeg ser da rimeligt optimistisk på, at vi opnår et fornuftigt resultat i vores bilaterale forhandlinger med Danmark. I respekt for hinanden har vi indgået en selvstyreaftale. Hvis vi ikke i relation til den kan udnytte vores ressourcer i undergrunden, hvilket koster øgede CO2-udledninger, er denne aftale ikke meget værd, heller ikke for Danmark.

Trods vores uenighed har jeg en god kemi med den nye danske klimaminister Martin Lidegaard, og vi skal simpelthen finde hinanden i denne sag”.

Vi vil gerne udvise ansvar, men vi vil også udvikle os som samfund ”Jeg mener også, at vi har gode historier at fortælle. En stor del af Grønlands energiforsyning baseres på CO2-neutrale energikilder som fx vandkraft. Det gælder også for mange af de nye industrier, og i forhold til tilsvarende produktioner i andre lande vil dette have en positiv indvirkning på verdens samlede CO2-regnskab. På den baggrund arbejder Grønland for at få en særstatus i forhold til de industrilande, der i mange år har været hovedårsagen til verdens forurening. En opfattelse, der i øvrigt bakkes op af Grønlands Arbejdsgiverforening.

Vores energimæssige selvforsy-

36

au r o r a 13 2012

ningsgrad er i dag den højeste nogensinde, og den vil stige yderligere. Når vandkraftværket ved Ilulissat åbner i 2013 vil regnskabet se endnu bedre ud. Det er glædeligt, at det går i den rigtige retning, men Naalakkersuisut lægger stor vægt på at skubbe endnu mere til udviklingen.

Det gør vi gennem initiativer, der blandt andet skal sikre energieffektiviseringer de kommende år. Der er blandt andet tale om energioptimering i boligbyggeriet og i energiforsyningen, fortsat udbygning af vandkraft og bedre udnyttelse af restvarme fra affaldsforbrænding. I relation til udnyttelsen af forureningsfri energi kan Grønland i de kommende år få en central placering i både forskning og erhvervsudvikling på disse områder”.

Nye indtægter er nødvendige ”Det er simpelthen tvingende nødvendigt at skabe nye erhvervsmuligheder”, påpeger Jens B. Frederiksen. ”Vi ved, at fiskeriet ikke længere kan skabe tilstrækkelige indtægter til den samfundsudvikling, vi ønsker. Heldigvis sker der da også en positiv udvikling i vores erhvervsliv generelt. Vi har mange dygtige, kreative og ambitiøse virksomheder, og arbejdsmarkedets organisationer er med til at sætte fokus på de krav, der stilles til arbejdspladserne og deres medarbejdere i fremtiden”. ”Ikke mindst Grønlands Arbejdsgiverforening gør en stor indsats på dette område. Deres målrettede arbejde for at opbygge viden og udvikle kompetencer gennem professionelt tilrettelagte kurser og konferencer kan jeg og Naalakkersuisut kun rose dem for. I det hele taget har GA ændret deres rolle gennem de senere år, også i relation til at in-

volvere sig i uddannelse og social genopretning. Ja ved generelt at bakke op om begrebet samfundsansvar. Når det er sagt, kunne jeg da godt ønske mig, at GA indimellem havde større forståelse for de vanskelige prioriteringer, vi som regering må foretage på hele samfundets vegne”, smiler viceformanden for Naalakkersuisut. ”Vi er langt fra enige med GA om alt, men jeg har bidt mærke i, at organisationen lægger vægt på at føre en konstruktiv dialog, hvilket er meget positivt for det fortsatte samarbejde. Og netop samarbejde er nøglen til vækst og velfærd i Grønland. Et samarbejde, som vi - trods politiske og ideologiske modsætninger - har evner og vilje til at demonstrere i koalitionen hver dag”.

I vores samtale kommer vi ind på mange emner, herunder en forestående havneudvidelse i Nuuk og den offentlige dominans i erhvervslivet. ”Lad os tage det sidste først”, siger Jens B. ”I Naalakkersuisut er vi principielt af den opfattelse, at et dynamisk erhvervsliv bedst fungerer, når der er et minimum af direkte indflydelse fra det offentlige. Historien har da også vist, at politisk indblanding i virksomhedernes driftsmæssige forhold har været en dårlig forretning for samfundet. At benytte offentlige midler som risikovillig kapital i erhvervslivet, enten i form af ejerskab eller tilskud, skal som udgangspunkt være fortid.

Derfor arbejder vi helt konkret på at gøre flere selskaber klar til privatisering. Men det er ikke bare noget, man lige gør. Også på dette område lægger Naalakkersuisut vægt på at gennemføre beslutninger på basis af gennemtænkte analyser og grundige forberedelser.

Der er bare mange forhold, der skal tages i ed. For det første skal de enkelte virksomheder være i en

Nunarsuup silaata pissusaanut pitsanngorsaataasinnaasunik Nunatta nunanik tamalaanik isumaqatigiissusiortarnissaa pissusissamisuuinnartutut isigigaara. Ilutigisaanilli inuiaqatigiit inuuffigisatta siuarsarnissaannut periarfissinneqarusuppugut, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen oqarpoq, uani assilisaaqatigaa silap pissusaa pillugu danskit naalakkersuisuat Sydafrikami Cop17-imi ataatsimiinnermi.

Privatfoto

Jeg ser det som en selvfølge, at Grønland indgår i internationale aftaler, der skal forbedre det globale klima. Men vi vil samtidigt have lov at udvikle vores samfund, siger medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik, Jens B. Frederiksen, der her ses ved siden af den danske klimaminister under Cop17 i Sydafrika.

driftsmæssig og økonomisk kondition, der gør dem til værdifulde salgsobjekter. Vi skal ikke forære dem væk! For det andet skal vi sikre os, at de vigtige samfundsfunktioner, som nogle af vores virksomheder løser, skal fortsætte på mindst samme niveau. I et land som Grønland er det ikke alle opgaver, der kan varetages af private virksomheder på 100% kommerciel basis.

Den nye havn i Nuuk er et godt eksempel på en virksomhed, der er

en central del af landets infrastruktur, og som vi derfor skal sikre den mest optimale drift af. Både på kort og på lang sigt. I den forbindelse har vi på det seneste fået meget kritik af, at vi har inviteret Aalborg Havn med som en af investorerne - sammen med Selvstyret, Kommuneqarfik Sermersooq og Royal Arctic Line. Den samlede investering er på ca. 200 millioner kroner, og lad mig understrege, at vi principielt er interesseret i, at også udefra kommende penge kan investeres i

Grønland. Men i tilfældet Nuuk Havn lægger vi desuden vægt på at bevare den fremtidige kontrol, og det mener vi, at vi gør gennem denne finansieringsmodel. Vi ønsker ikke at begå den samme fejl, som Da Danmark solgte Kastrup Lufthavn til australierne og efterfølgende måtte købe sig ind igen for at have en bestemmende indflydelse. Men vi lytter til alle argumenter, og sagen er jo ikke endelig afgjort endnu.

Men én ting ligger fast: Havnen i Nuuk skal udvides, og det haster”.

au rora 13 2 0 1 2

37

Kalaallit Nunaanni saqqumilaarnerusariaqarpusi!

Esbjerg Erhvervsudviling aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suleqatigalugit Offshore Center Danmarkip paasisitsiniaalluni januaarip aqqaneq-aappaanni ataatsimiititsinera ornigarneqarluarpoq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen ”Kalaallit Nunaat, Periarfissat Nunaat” ataatsimiinneq taama qule­ qut­sigaq Esbjergimi ingerlanneqartoq inuussutissarsiornermik ingerlatallit uuliasiornermik gassisiornermillu soqutigisallit 80-it missaanniittut takusarpaat, Esbjerg tassaavoq illoqarfik uuliamut tunngasunik suliaqarfiit Danmark-imi pingaarnersaat. Tusarnaariat minnerunngit­su­ nik tusarusuppaat Kalaallit Nunaanni periarfissat unammilligassallu – aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat inuussutissarsiornikkullu aaqqissuussineq pillugit Henrik Lethip oqalugiaataa.

Oqalugiarnermini Henrik Leth ilaatigut ima oqarpoq: Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat ukiuni makkunani siuariartupiloorpoq. Tamatumunnga im­ mit­sinnut pisuutittarpugut, sulia­ vum­mi pikkoriffigalugit suliarisaratsigit, tamannali aamma suliffeqarfiup ullunut nutaanut naleqqussarneranut takussutissaavoq aammalu kalaallit inuussutissarsiummik inger­lataqartut ataqatigiinnissamik kis­saataannik aallaaveqarluni. Suliffeqarnikkummi aaqqissuussaalluarsimaneq inuiaqatigiinni nunarsuup kitaaniittuni tamat oqartussaaqataallutik inuuffiini siuariartornerup atugarissaarnerullu anguniarneranni atorfissaqartinneqarpoq.

Tassaavugut soqutigisaqaqatigiit sulianiaqatigiiffiat ilaasortanik kiffartuussineq, isummanik sunniinniarneq siunnersuinerlu pingaartillugit sullissisoq. Aammali pingaartilluinnakkatta ilagaat inuussutissarsiuti-

38

au r o r a 13 2012

tigut ineriartortitsineq. Inuussutissarsiutitigut ineriartortitsineq inui­ aqatigiit tungaannit isigalugu. Taa­ maattumik suliniarfissatut pingaartitatsinnut ilaapput pikkorissaanerit, ataatsimiititsinerit, paasisitsiniaanerit kiisalu paasisassarsiorluni nunanut allanut angalaqatigiinnut peqataasarnerit. Minnerunngitsumik uu­ li­mik gassimillu tunissassiornermut tun­ngatillugu. 2011-mi peqataaffigaavut Noiap New Foundland-imi uulia pillugu ataatsimiititsineq, Aber­deen-imi Offshore Europe-mut peqataavugut – namminerlu aaqqissuupparput ataatsimiinneq Joining Forces Nuummi pisoq. Tamatumani inuit 300-t qaangerlugit nunanit aqqaneq-marlunneersut peqataapput.

Soorunami inuussutissarsiummik ingerlataqartut soqutigisaat naalakkesuisunut oqartussaasunullu inger­ lateqqittarpavut, tamannali suliassarpassuatta ilagiinnarpaat. Aam­ma inuiaqatigiinni nalinginnaasumik oqal­linnermi oqalliseqataa­sarpugut, soorlu aamma ilinniarti­taa­nermut nunallu inooqatigiinnikkut ajornartorsiutaanik aaqqiiniar­ner­nut suleqataasugut. Allatut oqaa­tigalugu inuiaqatigiit tamar­mi­u­sut siuariar­ tornissaat suleqataaffigaarput.

Nunami ukiuni qulikkaani talli­ maan­narni-arfiniliinnarni ineriartor­ nik­kut taama annertutigisumik allannguiffiusimasumi – tassa inui­a­ qa­tigiinnguanit piniarnermik inuus­ su­tissarsiutilinninngaanniit aamma­ lu pinngortitap tunniussassaanik ani­ngaasaanngitsunik inuussutis­ sar­siuteqartuninngaanniit inuiaqatigiinnut nutaaliaasunut suliffissua­ qar­nermik ilisimasaqarnerlu tunnga­ vigalugu ingerlatsiffiusunut sukkasuumik nuna ikaarsaariartoqarsi-

mavoq – taamaattumik inooqati­giin­ nikkut inuttullu ajornartorsiutit, annertuumik allannguisoqartillugu takkuttartut, aaqqiiffiginiarneranni kikkut tamarmik suleqataasariaqarput.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat soqutigisaqaqatigiit sulianiaqatigiiffiit allat ileqquannit aallanerusumik atitunerujussuarmillu sulivoq. Nunarsuulli ilaani inissisi­ maffitsinni nukittoqutitut tamanna isigaarput.

Milliard-ip aningaasanooru­ tigineqassappat imaluunniit nunap siunissaa aningaa­ sanoorutigineqassava Oqalugiarneq taanna ima taaguusersimasinnaagaluarpara ”Issittup imartaani milliard-inik aningaasa­ noo­ruteqarneq”, tassami taamatorpiaq pisoqarmat. Aningaasarpapilo­ rujussuit, naak iluatsitsinissaq nalunaraluarpoq, nerriviup qaanut ilineqarput. Kialluunniit nalunngittaria­ qar­paa taama aningaasakitsigaluta aningaasaliissutitut pisariaqartitat nammineerluta pissarsiarinissaannut periarfissaqannginnatta. Taa­ maat­tumik suliffeqarfissuit nunanit tamalaanneersut tikilluaqqungaar­ pavut. Aamma kissaatitta ilagigalu­ ar­p aat danskit suliffeqarfiutaat amerlanerit Kalaallit Nunaannut so­ qu­tiginnilernissaat. Suliffeqarfiit nunanit allaneersut Kalaallit Nunaat nioqqutissanik tunisassiaminnik tuniniaavissatut isigaat, taamaattumillu iserfiginiarsaralugu. Danskit ingerlatseqatigiiffii taakku assigalugit periuseqanngikkunik - imaluunniit Kalaallit Nunaat nunap killeqarfiisa iluanni Danmarkimiit aallaaveqarlutik niuerfittut isiginngikkunikku, inortueriataarsinnaapput. Kalaallit Nunaat

Suliffeqarfiit nunanit allaneersut nunatsinni misissuinissaannut tunisassiornissaannullu tikilluaqquavut, taamaaliussagunilli ineriartortitseqataasariaqarput, taama oqarpoq Henrik Leth Esbjerg-imi Offshore Danmarkip paasissutissiilluni ataatsimiititsinerani.

GA

Vi byder udefra kommende virksomheder velkomne til at investere i efterforskning og produktion i vores land, men det skal være under den forudsætning, at deres tilstedeværelse skal være med til at skabe udvikling, sagde Henrik Leth på Offshore Danmarks informationsmøde i Esbjerg.

suli periarfissarpassuaqarput, amer­liartuinnartullu tamanna takusi­ mavaat. Taamaattumik peqataarusukkaanni maannakkut iliuuseqarnissaq pisariaqarpoq. Allatut oqaa­ ti­galugu: Danskit suliffeqarfiutaat amerlanerisut Kalaallit Nunaanni saqqumilaarnerusariaqalerput.

Oqarpunga saqqummiussaq man­na ima taaguuteqarsinnaasoq ”Issittup imartaani milliard-inik ani­ ngaa­s anooruteqarneq”. Aamma ima taaguuteqakutsoorsinnaagaluarpoq ”Nunamik nunallu innuttaanik aningaasanooruteqarneq”. Matu­ ma­ni pivarput tunngaviatigut Kalaallit Nunnaannut – aammami Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut, pisoq pingaarutilerujussuaq. Suliffeqarfiit nunanit allaneersut nunatsinni misissuinissaannut tunisassiornissaannullu tikilluaqquavut, nunarpulli iluaqutigissagunik­ ku ineriartortitseqataasariaqarput.

Ineriartornermik atituumik isiginninneq taamaappoq. Ingerlatseqati­giif­ fit tikinnerminiit inuaqatigiit pit­saa­ nerulersimanngitsut qimaqqippatigit, taava isumaga malillugu imminut nammassinnaasumik suliaqartoqarsimassanngilaq. Allatut oqaa­ tigalugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsi­ sut Peqatigiiffiat isumaqarpoq siu­ nis­samut ungasissumut isigisumik ineriartortitsisoqartariaqartoq, massakkorpiaq isertitaasinnaasuinnaat kisiisa pinnagit.

Suliffeqarfiit nutaat (oqaatigeriikkattut tikilluaqqusaasusut!), assersuutigalugu uuliasiornissamut gas-

sisiornissamullu tunngatillugu nuna­ mut maanga pisussat, siunissami ineriartortitsinissaq anguniarlugu Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnik pilersitsinissaat kissaatigaarput.

Taa­maaliornikkut inuiaqatigiinnut akisussaaqataallutik innuttaalissappput aammalu piginnaanertigut qaffassaanissamut pisariaqartinneqaqisumut peqataassallutik. Ilisimalikkat najukkamut tunnissaat na­ jukkamilu pigineqalernissaat inuia­ qa­tigiinni sumiikkaluartuniliuunniit si­u­nissamut isigisumik ineriartortit­ sinissap qulakkeernissaanut pi­ ngaa­r uteqarluinnarpoq. Tassami tun­ngaviatigut pingaaruteqarluinnarpoq uulia nunguppat Kalaallit Nunaata imminut nammassinnaasumik ineriartortuarnissaa.

Taamaattumik Kalaallit Nunaanni Su­lisitsisut Peqatigiiffiata pingaartippaa, Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiummik ingerlataqarnissamik pisinnaatitaaffiliisumik inatsisiliortoqarnissaa. Inatsit tamanut atuuttoq aammalu tamanit malinneqartoq. Inatsit uuliasiornermit aningaasat milliard-ikkaat isaatinneqalerpata kalaallit suliffeqarfiutaasa tul­laa­ neqaannannginnissaannik qulak­ kee­rinnittoq.

Piumasaqaat taama ittoq ilaasa paatsoorsinnaavaat, tassa isuma­ qar­sinnaallutik nammineq suliffeqarfiutivut illersorniaannarlugit taa­ ma piumasaqaateqartugut. Illersoqqunermik taaneqarsinnaasoq.

Tamannali anguniarneqanngilaq.

Ima uppertikkuminartiginngilagut

allaat isumaqarluta tunissassiorfiulertussat nutaat siunissami qanittumi ungasissumiluunniit sullinnis­ saannut suliffeqarfiit maannakkut piusut atortutigut piginnaasatigullu naammatutut isigalugit. Pilersuinikkut kiffartuussinikkullu annertuunik soqutiginartunillu ineriartornissamut periarfissalinnik kalaallit suliffeqarfiutaat suliaqarsinnaapput.

Tunisassiorferujussuit aallartilluarpata suliffissuaqarnikkut qimuttussanik taasinnaasatsinnik nunatsinnittoqalissaaq. Taakku atorluarniassavavut, ineriartornermut imminnut pitulluta kalinneqarniassagatta. Isumaqarpugut suliffeqarfiulertussat nutaat aatsaat pimoorullu­ gu suleqataappata siunissaq unga­ sissoq isigalugu Kalaallit Nunaannut iluaqutaasussamik ineriartortoqassasoq – aningaasarsiornikkut inuillu atugarisaatigut. Tamannalu isumalluarfigaara, aamma ingerlatseqatigiiffiit suliaqarumassusiat pigin­naaneqarfiilu inuaqatigiinnut inuuf­figisatsinnut nalitoorujussuarnik tunniussisinnaanerat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata tatigaa. Uani naligiissillugit pivakka aningaasarsiorneq ilisimasallu.

Henrik Leth naggataatigut kaammattuuteqarpoq: Ilassi suli Kalaallit Nunaat tikeraarsimanngikkunikku tikeraarnissarsi kaammattuutigiinnassavara. Tikilluaqqulluarneqarumaarpusi.

au rora 13 2 0 1 2

39

Nu må I blive mere

synlige i Grønland!

Der var et tilløbsstykke, da videncentret Offshore Center Danmark i samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling og Grønlands Arbejdsgiverforening inviterede til informationsmøde den 12. januar.

Af Finn Jørn Jakobsen

I

nspireret af titlen ”Mulighedernes Grønland” var ca. 80 erhvervsfolk med interesse i olie- og gassektoren mødt op i Esbjerg, Danmarks olie-by nr. 1. Ikke mindst for at høre Henrik Leths foredrag om muligheder og udfordringer i Grønland - og om GA og erhvervsstrukturen.

I sin tale sagde Henrik Leth blandt andet: Grønlands Arbejdsgiverforening har betydelig fremgang i disse år. Den tager vi gerne til indtægt for, at vi gør vores arbejde godt, men det er også et udtryk for virksomhedernes omstilling til nye tider og ønsket om sammenhold i det grønlandske erhvervsliv. Det er der nemlig brug for, da et velorganiseret arbejdsmarked er en af de vigtigste forudsætninger for vækst og velfærd i et demokratisk, vestligt samfund.

Vi er en moderne interesseorganisation med medlemsservice, lobbyvirksomhed og rådgivning som centrale ydelser. Men vi har i høj grad også erhvervsudvikling på programmet. Erhvervsudvikling set i samfundsperspektiv. Derfor har vi kurser, konferencer, informationsvirksomhed samt studie- og delegationsrejser til udlandet som vigtige indsatsområder. Ikke mindst

40

au r o r a 13 2012

rettet mod olie- og gasindustrien. I 2011 deltog vi i Noia’s oliekonference i New Foundland, i Offshore Europe i Aberdeen - og vi arrangerede selv konferencen Joining Forces i Nuuk. Her deltog over 300 mennesker fra 12 lande.

Vi varetager naturligvis erhvervslivets interesser overfor regering og myndigheder, men det er kun en af vores roller. Vi deltager også meget i den generelle, offentlige debat, ligesom vi engagerer os i uddannelse og i løsningen af landets sociale problemer. Vi er med andre ord med til at arbejde for fremskridt i hele samfundet.

I et land, hvor udviklingen har ændret sig dramatisk på blot 5-6 årtier - fra små, lokale samfund med fangerkultur og naturalie-økonomi og hen mod et moderne industri- og vidensamfund - ja, da skal alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store forandringer. Som interesseorganisation arbejder GA derfor langt mere bredt end man traditionelt gør andre steder. Men det betragter vi som en styrke i vores del af verden.

Spillet om milliarder - eller spillet om et lands fremtid Jeg kunne have kaldt dette foredrag for ”Spillet om milliarder i Polarha-

vet”, for det er lige præcist, hvad det er. Der er enorme beløb i spil.

Det er indlysende, at en lille økonomi som vores ikke har mulighed for at løfte investeringsbehovene selv. Derfor byder vi de internationale koncerner meget velkomne. Vi ser i øvrigt gerne, at flere store, danske virksomheder vil interessere sig for Grønland. Udenlandske virksomheder betragter Grønland som et eksportmarked, der er blandt de mest interessante i verden, og derfor skal vindes. Hvis danske selskaber ikke spiller ligeså offensivt - eller ser Grønland som et slags hjemmemarked, der kan håndteres fra Danmark, risikerer man at komme for sent. Grønland er stadig de mange muligheders land, men det har flere og flere fået øjnene op for.

Derfor skal man reagere nu, hvis man vil være med. Med andre ord: Flere danske virksomheder må blive mere synlige i Grønland.

Jeg sagde, at mit indlæg kunne hedde ”Spillet om milliarder i Polarhavet”. Det kunne i høj grad også hedde ”Spillet om et lands og dets befolknings fremtid”. Her er vi fremme ved noget fundamentalt vigtigt for Grønland - og for GA. Når jeg siger, at vi byder udefra kommende virksomheder velkomne til at investere i efterforskning og produktion i vores land, så er det under den forudsætning, at deres tilstedevæ-

Saqqummiinerit akornini Kalaallit Nunaat pillugu paasissutissat soqutigineqarlutik misissorneqartarput.

Også ind imellem dagens oplæg blev materiale om Grønland studeret ivrigt.

relse skal være med til at skabe udvikling. Udvikling set i et bredt perspektiv. Hvis et selskab ikke er med til at efterlade et bedre samfund end det, de kom til, er der efter min mening ikke tale om bæredygtige aktiviteter. For GA handler det med andre ord mere om langsigtet udvikling end kortsigtede indtægter.

Vores ønske til den fremtidige udvikling er, at de nye virksomheder, der skal komne i forbindelse med fx olie og gas (og som sagt er velkomne!) etablerer sig i Grønland. Derved bliver de ansvarlige samfundsborgere og kan medvirke til kompetenceløft, som er så nødvendigt. At sikre lokal forankring af viden er afgørende for en langsigtet udvikling af ethvert samfund. Det er fundamentalt, at vi i Grønland også efter et olieeventyr kan have en bæredygtig udvikling.

Derfor lægger GA afgørende vægt på, at der arbejdes efter en lov, der regulerer retten til at drive virksomhed i Grønland. En lov, der er ens for alle og skal overholdes af alle.

En lov, der er med til at sikre, at de grønlandske virksomheder ikke løbes over ende, når spillet om milliarderne for alvor går i gang.

Nogle kan forveksle dette krav med en form for beskyttelse af vores egne virksomheder. En slags protektionisme. Det er der slet ikke tale om. Vi er ikke så naive at tro, at vi på hverken kort eller lang sigt har kapacitet og kompetencer nok i de nuværende virksomheder til at servicere de nye industrier. Men for grønlandske virksomheder kan det at være underleverandører og servicevirksomheder være store og interessante opgaver med masser af udviklingspotentiale.

GA

Vi får såkaldte industrielle lokomotiver til landet, når de nye industrier for alvor kommer i gang. Det skal vi udnytte, for derigennem at koble os på, så vi kommer med i udviklingen. Det er vores opfattelse, at vi kun gennem et ægte engagement fra de nye virksomheder kan skabe den udvikling, der vil gavne Grønland på langt sigt - både økonomisk og socialt. Jeg er til gengæld optimist på dette område, og i GA har vi tillid til, at der gennem disse selskabers drive og kompetencer vil tilføres en masse værdi til vores samfund. Både i form af økonomi og viden.

Henrik Leth sluttede med en opfordring: Hvis nogle af jer ikke har haft lejlighed til at besøge Grønland endnu, kan jeg kun opfordre til at rette op på det så hurtigt som muligt. I skal være meget velkomne.

au rora 13 2 0 1 2

41

Akunnittarfiuinnarani - qanittumi suli anginerulissaaq Pisariaqartitsinerit allanngorartut ilutigalugit akunnittarfimmik ineriartorsinnaasumik Nuuk pinngitsuuisinnaanngilaq – akunnittarfiunermi saniatigut illoqarfiit pingaarnersaanni alliartupiloortumi atorfissaqartitanik neqeroorsinnaasumik Nuuk pisariaqartitsivoq. Maanna Kalaallit Nunaanni akunnittarfiit annersaat aammaarluni allilerneqarnialerpoq, suliffinnillu nammineq pigisanik aallartitsisartut iluanaaruteqarlutik ingerlatsinissamut periarfissallit ineriartorluarsinnaanerannut assersuutissaqqilluni, iluanaaruteqarlunimi ingerlatsineq nutaanik pilersitsinissamut aqqutissiuisarpoq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

H

otel Hans Egede, ulluinnarni HHE-mik taaneqartartoq, soo­ runami annerusumik akunnittarfittut atorpoq, ilutigisaanilli ukioq kaajallallugu pikkorissaanerni, ataatsi­ miin­n erni, ataatsimeersuarnerni, nal­liuttorsiornerni kulturikkullu aaq­ qis­suinerni pingaaruteqarluinnarpoq pinngitsoorneqarsinnaananilu.

Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaanni takornarianit tikikulaneqariartuinnartumi akunnittarfik ingerlalluartoq pinngitsoorneqarsinnaan­ ngilaq. Minnerunngitsumik ukiut tamaasa inuussutissarsiutinut tun­ nga­tillugu takornariat arlalinnik tusind-illi, ukiut tamaasa Nuummut tikeraartartut eqqarsaatigalugit naa­ lak­kersuinikkut suliaqartunik, oqartussaasunik, suliniaqatigiiffinnik nunamilu suliffeqarfinnik annerpaanik isumaqatigiinniariartorlutik. Suliat inuiaqatigiinni ammasumik nutaali­ aa­sumillu ineriartortuni pinngitsoorneqarsinnaanngitsut.

40 millionit atorlugit allilerineq HHE 2012-imi ukiunik 25-inngortorsiussaaq, piginnittullu Helga Tang aamma Carl Juhl ileqqortik malillugu ullorsiorneq taanna malunnartinniarlugu annertuunik pilersaaru-

42

au r o r a 13 2012

teqarput. Taakkununnga ilaapput allilerineq nutarterinerlu, ilaatigut akunnittarfimmi ininik nutaanik 20nik sanaartorfiusussaq kiisalu ataat­ simiittarfik nutaaq, anneq pitsaassutsimigullu tallimanik ulloriartaligaq pilersinneqassalluni. Tassani atortorissaarutit nutaat arlallit inissinneqassapput ataatsimiittarfillu ataatsikkut 350-inik isersimasoqarsinnaasoq pilersinneqassalluni.

Tamakku tamarmik 40 million ko­ ruu­ninik akeqassapput. Tamakku naammassippata HHE katillugit 160-inik iniuteqalissaaq 20-nillu akunniffissanik inissiaateqalissalluni. Tassaniipporlu aamma Margrethe Suite, dronningi atsiullugu, taan­na tamanit siulliulluni 2011-imi aasakkut inimi 300 m²-tut angiti­gi­ su­mi ineqarpoq.

Siornatigut akunnittarfiuteqarneq inuussutissarsiutaavoq naalakkersuinikkut tapersersorneqanngitsoq, ukiulli qulikkaat kingulliit tamanna allanngorluinnarsimavoq. Piffissami ta­m atumani takornariaqarnerup pingaassusia naalakkersuinikkut su­lialinnit soqutigineqaraluttuinnalerpoq, tamatumalu kingunerisaanik suliassaqarfik taanna annertusiartupiloorsimavoq Kalaallillu Nunaanni illoqarfinni annerni tamani akunnittarfiit neriniartarfiillu amerliartupiloorsimallutik.

Suleqatigiit Helge Tang aamma Carl Juhl suleqatigiinnertik ineritita­

qarluartoq 1976-imili aallartippaat.

1970-imili Sisimiuni neriniartarfimmik Carl ammaavoq, ukiullu arfinillit qaangiummata Helge-mut attartortillugu, taanna igasutut iliniarsima­ voq Kangerlussuarmilu amerika­miut sakkutooqarfianni sulisimalluni.

Tassalu taamani suleqatigiinneq inuussutissarsiutitigullu ingerlatsineq iluanaarfiulluartoq tunngavilerneqarpoq, ukiullu ingerlanerini neri­ niartarfippassuit, imerniartarfiit, un­ nu­akkut aliikkusiarfiit akunnittarfiillu pinngorartinneqalerput. Kalaallit Nu­naanniinnaanngitsoq aammali Dan­markimi piffinni arlalinni. Arlalit­ si­gut iluanaarfiusumik qaqutigoorlu­ innartumik suleqatigiinneq ingerlasi­ mavoq, taamalu ingerlasoqarsimalluni ukiuni 40-nngulersuni. Suliniu­ teqallammaat ukiorpassuarni ima taa­g orneqarput ”Dupond & Dupont”, ukiullu ingerlanerini akunnittarfiit neriniartarfiillu 70-it 80-illu akornanni amerlassusillit ingerlassimavaat. Sanatitsisutut akunnittarfiit Hotel Sisimiut, Hotel Maniitsoq aamma Hotel Hans Egede napparsimavaat.

Taamaattumik ingasattajaanne­ run­ngilaq oqaraanni Kalaallit Nu­ naan­ni akunnittarfinnik neriniartarfinnillu nutaaliaasumik ingerlatsinermi taakku maligassiusuullutillu aq­ qu­tissiusuusimasut. Hotel Hans Egedep sananeqarnerata kingorna ele­vatori igalaalik, imeruersaatit ku­

rnersiorlugu sermersuarmi lu Hotel Hans Egede amma g-il Tan ge Hel l-ip ge-lu 37-nik Juh l Car oq Carl 43-nik ukioqarpoq Hel Immaqa takuneqarsinnaav iussimalersut. Taamanikkut nng qarnerat. qaa t use 25uss t rus ukiu tse li arti ata niutinik nutaanik suli aall champagnemik najorsimm suli voq saa tas q itso nng iilli allanngorsima g ville fejre ukioqarluni. Taamanikkorn et, da Carl Juhl og Helge Tan siden dette billede blev tag år 37 år.

25 t ge gåe Hel og der at 43 l se, Car t landsisen. Da var Man kan måske god et glas champagne ved ind d me g. de gan i Ege er s jekt Han pro tel Ho nye til at sætte åbningen af mærke alderen på deres lyst Til gengæld kan man ikke

sanartut, nerisassioriaatsit nutaaliat, viinnit pisoqqat mamarluinnartut inersuillu ataatsimiittarfiit illoqarfiup innuttasa illoqarfimmullu tikeraat takusalerpaat. Oqaatigineqassaaq akunnittarfimmiimmat neriniartarfik kusanarsaakkanik nerisarsiortarfik Kalaallit Nunaanni siuarsimanerpaaq immat, tassalu neriniartarfik Sarfalik, kiisalu Hereford Beefstouw aamma tassani immikkoortortaqarluni.

Aallartitsiumatuulli taakku aamma allanik suliniuteqarput, minnerun­ ngit­sumik illuutit inuussutissarsiutinut atugassat inissiallu. Nutaajunerit malunnaateqarnerillu ilagaat Nuum­mi allakkerivitoqaq pisiareriarlugu pisiniarfeqarfimmik nutaamik sanatitsisimanerat, taamaaliornikkut illoqarfiup qeqqa isigiuminarnerulerluni. Tamakku sivisuuliorluni oqaluttuarineqarsinnaagaluarput, aammami taamaaliortoqartariaqaraluarpoq, taamaaliortoqassappalli atuagassiaq Aurora akulikinnerusumik saqqummersinneqartariaqalissaaq. Taamaattumik periarfissami matumani Nuummi akunnittarfik

kisiat sammissavarput, aammalu ”Dupond & Dupont” sammitsiassallutigit, taaguut taanna aaqqissuisuusimasup Philip Lauritzen-ip isu­ mas­sarsiarisimavaa. Taaguut taanna taakkununnga tulluartissimavaa, tassami atuagassiaq titartagartalik Tin Tin paasiniaasartunik marlunnik aamma inuttaqarmat, taakkulu assigalugit inuit taakku marluk sumi tamaani puttuttarmata suleqatigiittuaannarlutillu.

Helge Tang, Jyllandip avannaani Durup-imi inunngorsimavoq 1970imilu igasutut ilinniakkani naammas­ sisimallugu, ukiorlu ataaseq qaangi­ utiinnartoq nammineq ingerlataminik suliffiuteqalersimalluni. Aallartitsisartutut akunnittarfimmilu pisortatut ulapputeqarnermi saniatigut tati­ gineqaatitut assigiinngitsunik aamma suliaqartinneqarpoq. Assersuutigalugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsigut Peqatigiiffiata ataani akunnittarfinnik neriniartarfinnillu ingerlataqarneq pillugu ataatsimiititami siulit­taa­ suuvoq, aammalu Inuussutissalerinermik Ilinniarfik Inuili Narsamiittoq pillugu ataatsimiititami ukiuni 20-ni

siulittaasuusimalluni. Carl Juhl aamma Jyllandimeersuuvoq. 18-inik ukioqarluni qalipaasutut ilinniarnini naam­massivaa, maannakkut sule­ qa­tigisamisuulli nammineq suliffiu­ teqarluni ingerlaneq kajungerilersi­ ma­vaa, 25-nillu ukioqarluni namminersortunngorsimalluni. Suleqatigiillutik angutit taakku marluk inuussu­ tis­sarsiornikkut angu­sar­pas­su­a­qar­ put, amerlasuutigullu pisooqataapput Kalaallit Nunaanni najugaqartut tikeraalluunniit susassaaleqinngi­ saan­narnerannut. Eqqumiitsuliortut kalaallit, danskit nunanillu tama­laa­ neersut taakku nuannaariartarfiu­ taan­ni aliikkusersuisimasut qassiugaluarnersut amerlangaaramik kisitassaanngillalluunniit.

Kajumissuseq piviusun­ ngortitsissutaasarpoq Decembarimi Helge aamma Carl akunnittarfimmi Aurorap naapippai, allilerinissamut pilersaarutit oqaluusereruttuleraat. Malunnarpoq angutit taakku ”inersimasunngulersut” suli aallartitsinissaminnut piumas-

au rora 13 2 0 1 2

43

suseqarluartut. ”Aap, tamatumami ingerlatippaatigut”, Helge Tang oqarpoq, periarfissat nutaat allan­ nguu­tissaat illorsuup ilarujussuanik allannguisussat sukumiisumik pilersaarusiornerat nassuiaatigalugu. ”Aperivit qanoq sivisutigisumik taama ingerlaannassanersugut?”, taama aperisoqarnera tupigigaluarlugu tamarmik ima akipput. ”Uu­ maak, immitsinnut apeqqummik taa­ma ittumik aperinngisaannarsimagunarpugut. Suliavut nuannaritillugit taama ingerlajuassaagut, utoq­ qalinersiuteqalernissatsinnik pilersaaruteqanngilagut. Sunami sukisaarsaarutigissagaluaratsigu?”... ”Nuannaarutigaarput aningaasarsiutissatsinnik pilersitsinissatsinnut Kalaallit Nunaata periarfissisimammatigut. Oqartussaasut siumut isigisinnaasimapput ineriartornermillu tapersersuisimallutik. Ilaatigut nalikilliliinissamut atoruminartunik inatsiseqartitsinikkut, taamaalillutik nam­mineq suliffiutillit inuiaqatigiit pisariaqartitaannut aningaasaliisinnaanerat oqilisaaffigisimallugu. Akiniaallutalu suliniutitsigut iluanaarutitta amerlanersaat suliniutinut nu­ taa­nut aningaasaliissutigisarpavut”, taakku erseqqissaapput.

Suliniutissat nutaanersaat tassaa­ voq Nuummi sanaartugassarsuaq, Helgep aamma Carlip aningaasaliisussanik allanik suleqateqarlutik sanatitassaat. Pisiniarfeqarfissap Sarfarsuit, Nuummi naluttarfiup eqqaaniittussap, immikkoortua siulleq 6.000 m²-imik angissusilik siulliullugu sananeqassaaq. Kingusinnerisukkut inissianik taamatuttaaq inuussutissarsiummik ingerlatallit inissisimaffissaannik katillugu 25.000 m²-imik angissusilik sananeqareerpat suliaq naammassineqarumaarpoq. ”Aap, suliaq taanna aningaasaliiffigaarput, neriulluta iluatsiffiussa­ soq”, taakku oqarput, sulilu piler­ saa­rutit amerlanerit annerillu titartagartaat allaffimmi natermut siaar­ ti­terlugit, akunnittarfiup ukiuni 25-ni atasimaneranit asserpassuit allagaaterpassuillu allaffiup iigai ulikkaarsimavaat. ”Taamaaliorpugut, imaan­ ngitsoq massakkorpiaq iluanaarutiginiarlugit, taamaaliorpugulli siunissamut ungasissumut aningaasa-

44

au r o r a 13 2012

liinertut isigigatsigu. Taamaaliorpugut qularutiginngilluinnaratsigu pisiniarfeqarfik taama ittoq illoqarfiup nunallu tamarmi atorfissaqartikkaat. Tassami Nuuk ineriarttortuaannartussaavoq …

Nuannaarneq ilungersuupparput Matuma allaaserineqarnerani Hans Egede-mi sulisut 70-iupput, tassalu Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit namminersortut annersaannut ilaalluni. ”Ataatsimut isigalugu inuiaqati­giit inuuffigisatta suliffissat, minnerun­ ngit­sumillu ilinniarfissat, atorfissa­ qartippaat, Helge nangippoq. ”Soor­lu siornatigut oqaatigineqar­ tareersoq uagut nammineq taamatuttaaq ilaquttatta Kalaallit Nunaanni najugaqarneq nuannariuaannarsimavarput, nunalu manna nunatta aappaatut isigaarput. Taamaattumillu aamma tulluusimaarutigilaarparput, inuit pikkorissorpassuit ilinniagaqarnissaannut suleqataasimagatta, taakkulu nunami malunni­ uteqarluarlutik sulipput. Ukiut inger­ lanerini igasut allanillu suliallit 100-t qaangerlugit amerlassusillit ilinniartissimavavut, suliffeqarfiutitsinnilu inuit 180-it missaanniittut maannakkorpiaq sulisoraavut. Suliffeqarfiit ilaat allanut attartortinneqarput, taa­ maalilluta suliniutinik nutaanik aallartitsissamut, ineriartortitsinissamut nutaaliornissamullu nukivut atorsinnaajumallugit. Tassami ta­ makku pikkoriffiginerugatsigit”.

Suliassat mikisualuit, iluarsisassat aammalu suliassarujussuit piler­saa­ rusiornissaannik suli nuannarisa­ qar­nerat malunnarpoq, tassami suli quiasaarsinnaassuseqarput. ”Oqaasinnaaqarpugut tassaasumik nuannaarneq ilungerluupparput”, Carl Juhl oqarpoq. ”Taamaaliorpugullu nuannaariartarfiutitsinni ukiorpassuarni inuit nuannaarnis­ saan­nik periarfissillugit. Immaqa oqarsinnaavugut aaqqissuussamik nuannaarneq. Nammineq periuserput atorlugu inuit ataatsimoornissaat anguniarlugu suliaqarsimaqaa­ gut. Eqqarsaatigeriarsiuk uagut pi­ suul­lutat meeqqat qassit inunngorsi­ manersut”, quiasaarpalulluni oqarpoq. ”Uumaak, soorunami toq­

qaan­nanngitsumik!”, Helge illarluni oqarpoq.

Ineriartortitsissagaanni suleqatigiittariaqarpoq Kalaallit Nunaanni suliffinnik aallartitsinissamut periarfissarissaarnissamik oqartussaasut siuarsaa­ru­ sun­nerat Helge Tang-ip Carl Juhlillu nuannaarutigaat, taamatuttaaq aamma suliffinnik aallartitserusuttut oqartussaasunit nuannaarutigineqarlutik: ”Hotel Hans Egedep allilernissaanut pilersaarutit Nuup ineriartornissaanut suliniutitsialaapput. Illoqarfik ataatsimut isigalugu illoqarfiup ineriartornissamut periarfissaanut tapertaassaaq, minnerunngitsumik siunissami aaqqissuussinissanut allanillu pisoqartitsinissaanut atatillugu Nuummi neqerooruteqarsinnaanitsinnut atatillugu. Taamaattumik Hotel Hans Egedep pissutsinut malinnaanera akunnittarfiullu tunniussinnaasaanik annertusaanera nu­an­ naa­r u­t igaara”, taama oqarpoq Kom­m u­n eqarfik Sermersuumi borg­mesteri Asii Chemnitz Narup, al­le­rinissamut pilersaarutit oqaase­ qar­figigamigit. ”Akunnittarfik ukiorpassuarni suleqatigilluarsimavarput. Tassa annertuunik aaqqissuissatilluta, aammalumi ulluinnarni. Nuuk alliartupiloorpoq taamaattumik ataatsimiinnernut atugassanik unnuinissamullu periarfissanik piorsaanissaq pi­ sa­riaqarpoq. Tamatumani tatigaara inuussutissarsiortut suna pisaria­ qartinneqartoq ilisimaarilluaraat – suut iluanaarutigisinnaanerlugit aam­malu sullitarisinnaasat amerlassusaat sumut killeqarnersoq. Ta­ mak­ku saniatigut kissaatigaara Hotel Hans Egede – suliffeqarfiillu allat – najukkami innuttaasut atugaannut akisussaaqataallutik ingerlatsinissaat. Suliffeqarfimmi nutaaliaasumi suliamut pikkorilluni ingerlatsineq pitsaasutut isigaara, tassa maan­ nak­korpiaq iluanaaruteqarnissaq kisiat eqqarsaatiginagu”, borgmester Asii Chemnitz Narup oqarpoq nangillunilu. ”Allilerineq naammassippat Hotel Hans Egedep qanoq isikkoqalernissaata takunissaa qilanaaraara”, taanna naggasiivoq.

GA

Helga Tang (saamerleq) aamma Carl Juhl 2012-imi suli piumassuseqarluarput.

Her i 2012 er det stadig lysten, der driver værket, er Helge Tang (tv) og Carl Juhl enige om.

Mere end et hotel - og nu snart endnu større Nuuk er afhængig af at råde over et hotel, der forstår at udvikle sig i takt med de skiftende behov - og kan stille de faciliteter til rådighed, som en hovedstad med vokseværk kræver. Nu står Grønlands største hotel foran endnu en udvidelse, og er et godt eksempel på, at det er sundt for udviklingen, at private iværksættere har gode muligheder for at skabe overskud og dermed bane vej for nye investeringer.

au rora 13 2 0 1 2

45

Af Finn Jørn Jakobsen

H

otel Hans Egede, i daglig tale HHE, er naturligvis først og fremmest et hotel, men det er samtidigt et uundværligt omdrejningspunkt for kurser, konferencer, møder, fester og kulturelle arrangementer året rundt. Et velfungerende hotel er desuden en forudsætning for den voksende turisme i Grønlands største by. Ikke mindst i relation til de flere tusinde erhvervsturister, der hvert år gæster Nuuk for at forhandle med politikere, myndigheder, organisationer og landets største virksomheder. Aktiviteter, der er en forudsætning for et åbent og moderne samfunds udvikling.

Udvidelse for 40 millioner HHE kan her i 2012 holde 25 års jubilæum, men typisk for ejerne Helge Tang og Carl Juhl bliver denne begivenhed mest markeret ved at virkeliggøre nye, ambitiøse planer.

Herunder en udvidelse og modernisering, der blandt andet skal give hotellet 20 nye værelser samt en ny, større og 5-stjernet konferenceafdeling. Her bliver der en række nye faciliteter og plads til 350 deltagere i plenumlokalet. I alt en investering på 40 millioner kroner. Herefter be-

46

au r o r a 13 2012

står HHE’s samlede kapacitet af 160 værelser på selve hotellet og 20 hotellejligheder. Dertil kommer den såkaldte Margrethe Suite, opkaldt efter dronningen, der i sommeren 2011 som den første boede i denne 300 m2 store luksussuite.

Efter at hotelbranchen før i tiden var et erhverv uden politisk opbakning, er der sket et markant kursskifte gennem de seneste årtier. I den periode har der været en stigende politisk forståelse for turismens betydning, hvilket har gjort det muligt for branchen at udvikle sig eksplosivt med hoteller og restauranter i alle større byer i Grønland.

Makkerparret Helge Tang og Carl Juhl startede deres frugtbare samarbejde helt tilbage i 1976. Carl havde allerede i 1970 åbnet Sisimiuts første restaurant, som han seks år efter forpagtede til Helge, der var uddannet kok og arbejdede på den amerikanske base i Søndre Strømfjord, som Kangerlussuaq hed dengang. Dermed var grundstenen lagt til et partnerskab og erhvervseventyr, som efterhånden kom til at omfatte et stort antal restauranter, barer, værtshuse, natklubber og hoteller. Ikke bare i Grønland, men også flere steder i Danmark. Det blev på mange måder til et usædvanligt for-

retningsmæssigt samarbejde, der nu har holdt i op mod 40 år. De driftige iværksættere, der i mange år blev kaldt ”Dupond & Dupont”, har gennem årene stået bag ikke mindre end 70-80 forretninger i hotelog restaurationsbranchen. Som bygherrer har de opført Hotel Sisimiut, Hotel Maniitsoq og Hotel Hans Egede.

Det er derfor ikke for meget sagt, at de både har været pionerer og stadig er foregangsmænd indenfor moderne hotel- og restaurationsdrift i Grønland. Med Hotel Hans Egede blev byens befolkning og gæster introduceret for glaselevatorer, cocktails, nyskabende gastronomi, årgangsvine og konferencelokaler. Det skal bemærkes, at hotellet huser én af Grønlandets mest innovative gourmetrestauranter, Spisestedet Sarfalik, samt en afdeling af A Hereford Beefstouw.

Men de to entreprenører er også aktive på andre fronter, ikke mindst indenfor erhvervsbyggeri og boliger.

Et nyere og markant eksempel er deres køb af det gamle posthus i Nuuk, der blev fjernet for at give plads til en ny butiksbygning, hvilket forskønnede bymidten. Alt det kunne der fortælles en lang historie om, hvilket der da også burde, men det ville let fylde flere udgaver af

Nutarterneqareeruni Hotel Hans Egedep saqqaa ima isikkoqalissaaq.

Sådan kommer facaden på det nye Hotel Hans Egede til at præsentere sig efter moderniseringen.

Aurora. Derfor koncentrerer vi os ved denne lejlighed om at fortælle om hotellet i Nuuk - og lidt om ”Dupond & Dupont”, som var et navn, tidligere redaktør Philip Lauritzen fandt på. Han mente, at det passede godt til dem, da de - som detektiverne i Tin Tin - dukkede op overalt og altid arbejdede i fællesskab.

Helge Tang, der er født i Durup i Nordjylland, blev udlært som kok i 1970, og drev allerede sin første forretning året efter. Udover sit travle liv som iværksætter og hoteldirektør beklæder han en række tillidsposter. Han er fx formand for Grønlands Arbejdsgiverforenings brancheudvalg for hotel og restauration, ligesom han i 20 år har været brancheformand for levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq. Også Carl Juhl stammer fra Jylland. Han blev som 18-årig uddannet maler, men ligesom sin senere kompagnon fik han hurtigt smag for at være selvstændig, hvilket han blev som 25-årig.

Partnerskabet har som nævnt ført d’herrer gennem mange erhvervsmæssige bedrifter, og de er således på flere måder medvirkende til, at

det ikke aldrig er kedeligt at bo eller opholde sig i Grønland. Antallet af grønlandske, danske og internationale kunstnere, der har optrådt i deres etablissementer, er næppe til at gøre op.

Det er lysten, der driver værket Aurora møder Helge og Carl en decemberdag på hotellet, hvor de aktuelle udvidelsesplaner var i fokus.

Det er tydeligt, at de efterhånden ”voksne” herrer stadig brænder for at sætte ting i gang. ”Ja, det er jo det, der driver os”, fortæller Helge Tang, mens han ivrigt forklarer detaljerne i de nye faciliteter, der vil forandre store dele af bygningen. ”Hvor længe, vi har tænkt os at blive ved?”, svarer de begge forundret på mit spørgsmål. ”Det har vi sgu vist aldrig spurgt os selv og hinanden om. Vi fortsætter så længe vi synes, det er sjovt, og det er det heldigvis stadig, så vi har ingen planer om at gå på pension. Hvad skulle vi så få tiden til at gå med?”... ”Vi er glade for, at Grønland har givet os gode muligheder for at

bygge forretninger op. Myndighederne har været fremsynede og bakket udviklingen op. Blandt andet gennem gunstige afskrivningsregler, der er en forudsætning for, at private investeringer kan lade sig gøre i det omfang, samfundet har brug for. Til gengæld kvitterer vi så ved at investere det meste af vores overskud i nye projekter”, understreger de.

Seneste skud på stammen er et nyt stort byggeri i Nuuk, som Helge og Carl opfører i samarbejde med en mindre gruppe investorer. I første etape vil Sarfarsuit Centeret, der kommer til at ligge ved Nuuks svømmehal, bestå af et 6.000 m2 stort butikscenter. Senere er det planen at udvide med både boliger og virksomhedslokaler, hvorefter det vil være fuldt udbygget til i alt 25.000 m2. ”Ja, det er også en af vores store satsninger”, fortæller de og breder endnu flere planer og tegninger ud på gulvet i kontoret, hvor væggene er fyldt med billeder og dokumenter fra hotellets 25-årige historie. ”Vi gør det ikke, fordi det er en rentabel forretning her og nu, men fordi vi

au rora 13 2 0 1 2

47

Nuummi pisiniarneqarfik nutaaq sananeqartussanngorpoq.

Endnu et moderne butikscenter vil i de kommende år skyde op i Nuuk.

betragter det som en langsigtet investering. Det gør vi, fordi vi er overbevist om, at byen og landet har brug for et sådan center. Nuuk er jo ikke færdig med at udvikle sig …

Vi tager morskab alvorligt På Hans Egede er der i skrivende stund 70 medarbejdere, hvilket gør hotellet til en af de største private arbejdspladser i Grønland. ”Dette samfund har i det hele taget brug for arbejdspladser, og ikke mindst uddannelse, fortsætter Helge. ”Både os selv og vores familier har som sagt altid været glade for at bo i Grønland, som vi betragter som vores andet fædreland. Derfor er vi da også lidt stolte over, at vi har været med til at uddanne mange dygtige mennesker, der nu sætter deres præg på hele branchen i landet. Vi har gennem årene uddannet over 100 kokke og andre fagfolk, og i øjeblikket er der ca. 180 mennesker beskæftiget i vores virksomheder. En del af disse forretninger er bortforpagtet, så vi kan koncentrere os om fortsat at beskæftige os med nye projekter, udvikling og innovation. Det er der, vi har vores styrke”.

48

au r o r a 13 2012

At de stadig nyder at planlægge både små, praktiske forbedringer og nye store projekter kan mærkes ved, at de har bevaret deres sans for humor. ”Vi plejer at sige, at vi tager morskab alvorligt”, bryder Carl Juhl ind. ”Det har vi gjort ved at give folk muligheder for at more sig i vores forretninger igennem mange år. Ved at sætte morskab i system, om man så må sige. På vores egen måde har vi gjort meget for folks samvær.

Tænk lige på, hvor mange børnefødsler, vi har været skyld i”, siger han med et glimt i øjet. ”Ja hov hov, da kun indirekte!”, griner Helge.

Udvikling kræver samarbejde Ligesom Helge Tang og Carl Juhl anerkender de offentlige myndigheders progressive holdning til iværksættermulighederne i Grønland, gælder forståelsen også den anden vej: ”Udvidelsesplanerne for Hotel Hans Egede er et godt udviklingstiltag for Nuuk. Det vil understøtte udviklingsmulighederne for byen som helhed, ikke mindst mht. de arrangementer og aktiviteter, vi i frem-

tiden kan tilbyde i Nuuk. Derfor er jeg kun glad for, at Hotel Hans Egede følger med tiden og udvider hotellets kapacitet”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup i en kommentar til udvidelsesplanerne. ”Vi har i mange år haft et godt samarbejde med hotellet. Både når vi skulle afvikle store arrangementer i byen, men også i det daglige. Nuuk vokser hurtigt og der er brug for investeringer i både konference- og overnatningsmuligheder. På det punkt har jeg tillid til, at de erhvervsdrivende selv har fingeren på pulsen – at de ved hvad der er af forretningsmuligheder og hvad markedet kan bære. Derudover er det mit ønske, at Hotel Hans Egede - som andre virksomheder - engagerer sig aktivt med socialt ansvar i lokalsamfundet. Jeg opfatter professionalisme i en moderne virksomhed som andet og mere end blot det umiddelbart forretningsmæssige”, siger borgmester Asii Chemnitz Narup videre. ”Jeg glæder mig til at se, hvordan Hotel Hans Egede vil se ud når udvidelserne er gennemført”, slutter hun.

Ellen sulinngiffeqarallassaaq P

iffissami marsimiit septembarimut 2012 siunnersuisartoq Ellen Arnskjold erninissani pissutigalugu GA-mi sulinerminiit sulinngiffeqarallassaaq. Sulinngiffeqarallarnerani suliaasa ilai siunnersuisartumit suliffiup avataanersumit Karin Egedemit suliarineqartassapput. Ulluinnarni Karin nammineq suliffiuteqarpoq taaguutilimmik Zmeetings – atu­a rtartullu eqqummaarilluartut maluginiarsimassavaat taanna arlaleriarluni GA-p annertunerusunik ataatsimiititsinerini suleqataasarsimasoq. ”Ellen-ip sulinngiffeqarallarnerani Karin sulisorineqartartussatut GA-p

toqqarsimavaa. Tamatumunnga peq­qutaasut ilagaat ataatsimiitit­ sinivut pillugit Karin-ip kusanartumik suliaqarsimasutut oqaatigineqartarsimanera, aammalu misigisimagatta ilaasortatta taanna ilisarisimareeraat taamaattumillu aamma siunissami suliassanik suliarinnilluarsinnaanissaa tatigalugu”, taama oqarpoq GA-p pisortaa Henrik Leth. ”Suliassama ilagissavaat kalaallit inuussutissarsiummik ingerlataqartut angalanissaat, 2012-imi DPAC marsip sisamaanniit arfineq aap­ paan­nut pisussaq (Toronto), NOA juunip 18-ianniit 21-annut pisussaq (St. John’s) aammalu ONS aggustip

28-anniit 31-annut pisussaq (Sta­ vanger), taakku saniatigut Aurorap suliarineqarnerata ataqatigiissarneqarnera suliarissavara. Taavalu aamma GA-p pikkorissaasarnerini pikkorissaanermut ataqatigiis­saa­ risuussaanga” Karin Egede oqarpoq. ”Ellen suliassaminut kajumissuseqarluartuulluni sulisarami suliassannik ilitsersuullunga aallarte­ reer­poq, taamaattumik takorloor­ para suliassat suliarinissaannut piareersimalluassallunga”.

Ellen på orlov juni (St. John’s) og ONS 28.-31. august i Stavanger), og jeg skal desuden løfte opgaven med at koordinere produktionen af Aurora.

Desuden fskal jeg være kursuskoordinator i forbindelse med GA’s kurser”, fortæller Karin Egede. ”Da Ellen er en ildsjæl med sit arbejde, har hun allerede taget hul på at introducere opgaverne for mig, så jeg forudser, at jeg bliver godt rustet til at løfte disse opgaver”.

Karin Egedep ukiup affaani Ellen Arnskjold paarlassavaa, taassumalu peqannginnerani ataqatigiissaagassat annerit GA-p allattoqarfiani suliarissallugit.

Karin Egede skal i et halvt år afløse Ellen Arnskjold, og i hendes fravær løse en række større koordineringsopgaver for GA’s sekretariat.

GA

I

perioden marts til september 2012 har konsulent Ellen Arnskjold orlov fra sit arbejde i GA, da der venter familieforøgelse. Nogle af hendes opgaver vil i mellemtiden blive løst af ekstern konsulent Karin Egede. Karin driver til dagligt sit eget firma, Zmeetings - og som den opmærksomme læser måske vil bemærke, så har hun allerede i flere omgange løst opgaver for GA i forbindelse med større konferencer. ”Vi har valgt at tilknytte Karin til GA i den periode, hvor Ellen er på orlov. Dels fordi vi har fået flotte tilbagemeldinger for Karins arbejde i forbindelse med vores konferencer, og dels føler vi, at medlemmer kender hende på forhånd og kan have tillid til, at hun kan løse de opgaver, der venter forude”, siger GA’s direktør Henrik Leth. ”Jeg skal blandt andet varetage ansvaret for planlægningen af de grønlandske erhvervsdelegationer, som er planlagt i 2012 - hhv. PDAC 4.-7. marts (Toronto), NOIA 18.-21.

au rora 13 2 0 1 2

49

Future Greenland – Venedig-imi Nuummilu – i Venedig og Nuuk Nunat tamalaat saqqummersitsinerat Venedig 2012 aammalu inuussutissarsiorneq pillugu Nuummi 2013-imi ataatsimiinnissaq International udstilling i Venedig 2012 og ny erhvervskonference i Nuuk i 2013

A

aqqissuussineq Future Greenland GA-p aaqqissuussaatut ittoq sukumiisumik pilersaarusiortariaqarpoq, taamaattumillu inuussutissarsiorneq pillugu 2013-imi ataat­ simiinnissamik pilersaarusiornerit siulliit allattoqarfiup aallartereerpai.

Kalaallit Nunanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni ilaasortat maannangaaq 2013-imi pingasunngorneq februaa­ rip arfernat aamma arfineq aappaat iniminnersinnaavaat, taamanikkussami Future Greenland Katuami Nuum­miittumi ingerlanneqassammat. Qulequttat eqqartugassat pilersaarullu sukumiinerusoq pisussat eqqarsaatigilluareerutsigit uterfigiumaarpavut.

Namminerisatsinnik ataatsimiititsinissarput pitinnagu piumaartus­ sa­tut takorluukkatsinni Future Green­land annerusumik allaanerusumillu qitiutinneqassaaq. Kalaallit Nunaat qulequtsiullugu sammisassat assigiinngitsorpassuupput, maan­nalu kalaallit danskillu illussanik titartaasartut Kalaallit Nunaanni siunissamut takorluukkaminnik ine­ ri­artortitsisimapput.

Suliamut tamatumunnga Dansk

50

au r o r a 13 2012

Arkitektur Center aamma Statens Kunstfond tunuliaqutaapput, taakkumi Venedig-imi 2012-imi nunat tamalaat saqqummersitsineranni ”den 13. Internationale Arkitektur­ biennale”-imi Danmark sinnerlugu saqqummersitseqataassapput.

Suliniut isumassarsiarineqarpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata 2011-mi marsimi kingullermik Future Greenland pillugu ataat­simiititsinerani Dansk Arkitektur Center peqataammat, taamanikkummi qulequtaritinneqarpoq CSR, (suliffeqarfiit inuiaqatigiinnut akisussaaqataanerat) tassungalu tunngatillugu immikkut sammineqarluni ”People , Planet, Profit”. Taamanikkulli 2012-imi Venedig-imi Nuummilu 2013-imi saqqummersitsinissat pillugit Dansk Arkitektur Center aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat oqaloqatigiittalersimapput. Taamaattumik suliniutip qulequtaa Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata inussiarnisaarnermigut atukkiussimavaa, taamaaliornermigut neriuutigalugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata 2013-imi februaarimi

ataatsimiititsinissaani Future Greenland-imik taaneqartumi Venedig-imi saqqummersitassat ilaannik saq­ qum­mersitsisinnaanissaq.

Minik Rosing illersuisuuvoq Venedig-imi pisussami Kalaallit Nunaata unammilligassai inuiaqatigiit illoqarfinnilu inooriaatsip siunissami qanoq isikkoqarsinnaanerannik Future Greenland-ip takorluugai aallaavigalugit eqqoriarneqarput. Ujarassiooq professor Minik Rosing suliniummut illersuisuuvoq. Kalaallit inuusaatsiminni ileqqui pinngortitallu ilisimatusaatiginerani paasisat aallaavigalugit Kalaallit Nunaata unammilligassai nittarsaanneqarsinnaapput, aammalu qanoq iliornikkut ineriartortitsineq nunamut iluaqutaasussaq qulakkeerneqarsinnaanersoq.

Dansk Arkitektur Centerip 2012imi suliniutaani Future Greenland pillugu paasissutissat aammalu 2013-imi ataatsimiinnissaq Future Greenland pillugu paasissutissat uani aaneqarsinnaapput www.futuregreenland.gl

BANG.GL

E

t så omfattende arrangement som GA’s Future Greenland kræver grundig planlægning, så de første forberedelserne til erhvervskonferencen i 2013 er sekretariatet derfor gået i gang med. GA’s medlemmerne kan allerede nu reservere onsdag den 6. og torsdag den 7. februar 2013, hvor Future Greenland vil blive afholdt i Katuaq, Grønlands Kulturhus i Nuuk. Temaer og konkrete programpunkter vender vi tilbage til, når vi er kommet længere i overvejelserne.

Men inden vores egen konference vil der blive sat fokus på Future Greenland i et større og anderledes perspektiv. Temaet om Grønland trænger sig på i mange forskellige sammenhænge, og nu har en gruppe grønlandske og danske arkitekter udviklet visioner for et fremtidens Grønland.

Dansk Arkitektur Center og Statens Kunstfond står bag dette projekt, som vil blive Danmarks officielle bidrag til den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2012.

Inspirationen til projektet kom, da Dansk Arkitektur Center deltog ved

GA’s seneste Future Greenland konference i marts 2011, hvor temaet var CSR relaterede emner omkring ”People , Planet, Profit”. Dansk Arkitektur Center har siden været i dialog med Grønlands Arbejdsgiverforening omkring et samarbejde, både i forhold til udstillingen i Venedig 2012 og i Nuuk 2013. Projekttitlen er derfor venligst udlånt af GA, som samtidig håber, at en del af udstillingen i Venedig kan fremvises ved GA’s egen Future Greenland konference i februar 2013.

Ilisimatooq kalaaleq nunarsuaq tamakkerlugu ilisimaneqartoq, ujarassiooq professor Minik Rosing, Future Greenland pillugu Venedig-imi 2012-imi nunat tamalaat saqqummersitsineranni Internationale Arkitekturbiennale”-imi Danmark sinnerlugu saqqummersitsinissamut illersuisuuvoq.

Grønlands verdensberømte videnskabsmand, geolog og professor Minik Rosing, er protektor for Future Greenland, Danmarks officielle bidrag til den Internationale Arkitektur­biennale i Venedig i 2012.

Minik Rosing er projektor Future Greenland i Venedig skal give et bud på, hvordan de udfordringer, Grønland står overfor, vil påvirke fremtidens samfund og bykultur. Geolog og professor Minik Rosing, er protektor for projektet. Med forankring i grønlandske kulturtraditioner og naturvidenskabelige sammenhænge, har han mulighed for at være med til at gøre opmærksom på Grønlands udfordringer, og hvordan man kan sikre en udvikling, som kommer landet til gode.

Mere information om Dansk Arkitektur Centers Future Greenland projektet i 2012 og GA’s kommende Future Greenland konference i 2013 kan hentes på www.futuregreenland.gl

au rora 13 2 0 1 2

51

Ukimoortumik suliffeqarfinnik nittarsaassinerni Danmarkimi ingerlanneqartuni uuliasioqatigiiffiit soqutigineqartunut ilaapput

Også olieselskaberne tiltrak sig opmærksomhed på de årlige jobmesser i Danmark Nye medlemmer siden sidst:

t: u ilaasortanngortu l l i i m r e l l u g n i K • • • • • • • •

Nanoq Consult & Service ApS, Nuuk Grontmij A/S, Nuuk Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Nuuk CB, Nuuk Arctic Tamallat, Sisimiut Xploration Services Greenland, Nuuk Sisimiut Vandrehjem, Sisimiut Per Aarsleff Grønland, Nuuk

Atimik allanguineq / Navneforandring: •

VVS-Service, Postboks 142, 3952 Ilulissat > Hotel Avannaa, Nuussuataap Aqq. 2, 3952 Ilulissat

Associeret medlemskab: •

Offshore Center Danmark, Esbjerg

Aurora nr. 12 2011 ISSN 1903-9433 Kalaallit Nunaan­ni Sulisitsisut Peqatigiif­fiata naqitertitaa.

Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening.

Aaqqissuisut · Redaktion Henrik Leth (akisuss.), Ellen Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen.

Nutserisoq · Oversætter Tukummeq Qaavigaq, Ulf Fleischer.

Layout irisager.gl.

Naqiterisoq · Tryk Naqitat.

Aurora tullianik saqqummissaaq 2012-mi maajimi.

Næste udgave af Aurora udkommer maj 2012.