Aurora 14 by Ivalu Risager

Kal a a llit Nun a a n i S u l i s i t s i s u t P e q at igiiffiata atu a ga ssia a Grø n la n d s A rb e j ds g i v e r f o r e n i n g s MEDLEMS BLAD

nr. 14

j uni. 2012

Finn Jørn Jakobsen

Aatsitassarniorneq ikummatissarsiornerlu qanoq ililluta ukiorpassuarni aningaasarsiutigilersinnaavarput

Hvordan får vi et langtidsholdbart udbytte af udviklingen i råstofsektoren

Kal aal lit NuN aaN i Sul grø Nla NdS iSit SiS ut Peq atig iiff arb ejd Sgi iata atu aga ver for eNi NgS Med leM SSi aa Sbl ad Nr. 14

juN i. 201 2

Aatsitassarn io ikummatissa rneq rsiornerlu qa ililluta ukiorp noq a aningaasars ssuarni iutigilersinna avarput

Hvordan får v langtidshold i et bart udbytte af ud vikling i råstofsekto en ren

Aurora 14 · 2012 Imai | Indhold Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq tassaannanngilaq suliassaqarfinnik nutaanik pilersitsineq................................... 2 Erhvervsudvikling drejer sig ikke kun om nye brancher.................................. 4 Tikilluaqqusineq inuulluaqqusinerlu............ 6 Goddag og farvel......................................... 8 Kalaallit Nunaannut angusat pitsaasut...... 10 Godt resultat for Grønland........................ 11 Suliffeqarfiit suliarinnittussarsiuussinerni unioqqutitsisimanerat ilinniarfigissavarput .12 Vi skal lære af kartelsagen ........................ 13 CSR pillugu nutaarsiassat......................... 14 Nyt fra CSR-fronten................................... 15 Aatsitassarniorneq ikummatissarsiornerlu qanoq ililluta ukiorpassuarni aningaasarsiutigilersinnaavarput .............. 16 Hvordan får vi et langtidsholdbart udbytte af udviklingen i råstofsektoren ................. 19 ”GA sinerissamut apuuttariaqaleraluarpoq!” ......................... 21 ”Nu må GA også huske os ude på kysten!” .................................... 23 Aatsitassarsiortut aatsitassarsiornermillu ineriartortitsisartut Canadami peqatigiiffiannut (PDAC) tikeraarneq Nunatsinnut iluatsiffiuvoq.......................... 24 PDAC blev igen en succes for Grønland... 26 Tusarniaanerit pitsaanerumik ingerlanneqartalissapput........................... 28 Bedre høringsprocesser på vej................. 28

au r o r a 14 2012

k i n i t u i s r a s s i t Inuussu q e n i s t i t r o t r a i r e in q a l i g n n a n n a tassa k i n n fi r a q a s s a suli q e n i s t i s r e l i p nutaanik Nunatta aningaasaqarnikkut inuussutissarsiornikkullu siunissami taamaallaat uulia, aatsitassat suliniutillu annertuut kisiisa isumalluutigissagunit, siunissaq qanittoq navianartorlu - kisiat isigalugu iliuuseqassaaq.

Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq Inuussutissarsiutit pioreersut suli nunap aningaasarsiorneranut tunngaviulluinnarput. Ukiorpassuarni suli taamaakkallartussaavoq, taamaattumik aningaasarsiorfissanik ukiorpassuarni atasinnaasunik pilersitsissagutta, suliffeqarfiit taakkulu sulisuisa aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu akuutinnissaasa qulakkeernissaannut qanoq pikkoritsigaluta sulinitsinnit aalajangerneqartussaavoq. Aningaasat isaatinneqalertussat naatsorsuutigereerlugit aningaasatigullu nammineersinnaalipallanissaq ingasattumik isumalluarnermik nipeqarluni saqqummiussisoqaraangat, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat akulikitsumik silatu saaqqusilluni nalunaaruteqartarsimavoq. Imaanngilaq Nunat sinni uuliamik ujarlernissaq, aatsitassarsiornissaq aluminiumillu tunissassiornissaq akerlerineqarmat taama pisoqartartoq. Taamaattoqanngilaq. Tassami siullertut tunisassiassat taakku qanoq annertutiginerat suli nalorninarpoq, aammalu isaatitat nunatta karsianut nakkaalernissaat – iluatsittoqassappat – piffissami qanittumi pilertornaviarani. Aappaattut inuussutissarsiutissatut periarfissanut taakkununnga atatillugu inuiaqatigiit aaqqissuussaanikkut ineriartortinnissaat unammilligassarpassuaqarpoq, taamaattumik aningaasarpassuit isaatikkumaagassat sinnattorilersinnagit taanaannarluunniit eqqarsarluaqqaarnissamik inassuteqarnissaqarnissamut peq qutigineqarsinnaavoq. Apeqqutinik isornartorsiuerpalaartunik immitsinnut aperisariaqarpugut, aammalu naleqqunnerusumik oqallinnikkut innuttaasut peqataatinneqartariaqarlutik, taamaaliornikkut oqallinneq naleqqunnerusunngortillugu soqutigisanullu naleqqunnerusoq ingerlakkaanni innuttaasut akisussaaqataasinnaan ngorlugit aalajangiisoqarsinnaassaaq: Siunissami ungasinneru

GA’p allanit kissaatiginerpaavaa nunatta pisuussutaasa ukiuni agger suni isertitaqaataalernissaat. Isertitat, Namminersorlutik Oqartussat aammalu aningaasarsiornerup imminut napatittup atuutilernissaanut kissaatit piviusunngussappata, pin ngitsoorneqarsinnaanngitsut. Maannakkullu ujarlernerit suliassatullu pilersaartit pitsaasumik angu saqarfiussagaluarpataluunniit, isumaqassanngilagut annertuunik tunisassiorneq ingerlaannaq aallartissasoq. Pingaartumik uulia gas-ilu pineqartillugit. Nalornilersitsissutaasut

Suliffeqarfiutivut maannakkut ingerlareersut aaqqiiniarnermi pingaaruteqarput Inuiaqatigiit inuuffigisatta isertita qarn erulernissaat pisariaqarpoq, aammali piujuartitsinermik tunngaveqartumik ineriartortitsineq taamatulli pisariaqartigaaq. Taamaattumik GA isumaqarpoq, siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aammalu nu ngusaataanngitsumik aningaasar-

siornikkut ineriartortitsineq inuiaqatigiinni kikkunnut tamanut atuuttoq, maassakkorpiaq aningaasarsiupallannerminngaanniit, pitsaanerisoq. Tassunga tunngatillugu aalajangiisuulluinnartoq tassaavoq suliffeqarfiutitta maannakkut ingerlareersut, sulinermut piginnaasaminnik ineriartortitsinissaannut atugassarititaasunik sapinngisamik pitsaanerpaanik periarfissaqartinnissaat. Tassunga ilaalluni inuusuttunik, siunissami pi umasaqaataalersussanut tulluartunik pisinnaasaqalernissaannik, ilin niartitsineq. Taamaaliunngikkutta nunammi innuttaasut ineriartortitsinermut – ingerlatseqatigiiffiit avataa neersut taakkulu sulisuisa suliaannut – isiginnaattuinnartutut katataas sapput. Nunami maannakkut inuussutis sarsiummik ingerlataqartut pitsaa nerpaamik periarfissinnissaat qulakkiissagutsigu, suliffeqarfiit taakku atorneqarnissaat piumasaqaataa voq minnerpaaq. Tassa imaappoq suliakkiissutit ilaannik suliakkerneqartarnissaat. Taamaaliorutta aat saat kalaallit sulisinnaasut piginnaa nillit, siunissami atorfissaqartinneqalersussat, piginissaat qulakkiissavarput. Uani assigiimmik eqqarsaa tigineqarput suliassaqarfiit pioreersut aammalu aatsitassanik uuliamillu tunisassiornermik suliaqarfiuler sussat nutaat. Najukkami immikkoortortamik Ilulissaniittumik ataatsimeeqateqarnermi aammaarluni erseqqissarneqaqqippoq, suliffeqarfiit nunap immikkoortuani tamatumaniittut, Nunatsinni piffiit allat assigalugit, qanoq ilungersunartorsi ortigisut. Taamaattumik pisortat namminerlu suliffiutillit suliassaataasa nuna qartut suliffiutaannit suliarineqartalernissaat GA’mit sorsuutigineqar-

au rora 14 2 0 1 2

allaaserisaq pingaarneq

Nalornineq minnerulersimanngilaq

ilagaat avatangiisinut sunniutissai pillugit nunarsuarmioqatitta isiginnit taasiat, tassami avatangiisinik iller suiniaqatigiit avatangiisit pillugit na lornissuteqarnerat aamma nunani tamalaali aningaasaqarnermik so qutigisartunik sunniisimammat. Eu ropami aningaaserivissuaq qanittukkut ersarilluinnartumik nalunaarpoq, issittumi uuliasiornissamut ani ngaasaleerusunnani, soorlu aamma sillimmasiisarfissuit nunarsuarmi annersaat, Lloyds, issittumi uuliamik gas-imillu qalluinermi navianaataasinnaasut annertuut pillugit nalunaa rusiaq uissuumissutaaqisoq saq qummiuteqammeraat. Taavalu aamma Tuluit Nunaanni aningaasaliisartut arnersaata uuliasioqatigiiffiit, Issittumi uuliasiortartut, aningaasaliiffigiumajunnaarsimallugit. Taamaalilluni Skotlandimiut uuliasioqatigiiffiat Cairn Energy, Nunatsinni uuliasiornera pissutigalugu aningaassaliiffineqarumajunnaarluni. Imaanngilarli taamatut qisuariaa teqartoqaratigut Nunatta pisuussutai tunisassiarineqarsinnaajunnaartut, tassaliuna paasinarsisiinnaraat Nunnatsinnut aningaasarsiutaasinnaasunik tunisassiornissamut apeq qutit annertuut arlallit paasiniaq qaartariaqarnerat.

irsager.gl

sumi inuiaqatigiit inuuffigisatta qanoq isikkoqarnissaat kissaatigaarput? Inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni ikummatissat, aatsitassat ernullu nukinga isumalluutitsinnit pingaarnersaalissappata imaluunniit pi ngaarnersaalerpata, tamanna uatsinnut qanoq sunniuteqassava? Isumalluutit tamakku iluaqutigilissagutsit nunanit allanit suliartortorpassuit qanoq iliuuseqarfigissavavut? Nunap inuisa sumi qanorlu siamasitsigisumik nunaqarfeqartiternerat qanoq allannguuteqassava? Peqqinnissaqarfiup pisinnaasai – aammalu ilinniartitaaneq pisariaqartinneqartoq ilinniartitaanikkut aaqqissuusaa nerup atuuttup tunniussinnaasai pingaarnersiuilluta qanoq aggua taass avavut? Tamakku aammalu apeqqutit naammasisassat allat naleqquttut qitiutillugit GA’p suliaqarfigai, taamaaliornikkut aalajangiinissamut tunngavissanik paasisaqarluarluni inuaqatigiinni oqallinneq aammanerusumik piviusorsiornerusumillu ingerlasinnaaqqullugu.

poq. Tassa annikitsuinnarmik ani ngaasartuutikinne run issaq anguni aannarlugu aalaja ngiisarnerit siunissaq ungasinnerusoq isigissagutsigut akisunerujussuanngortussaapput, tamannalu kikkunnut tamanut sunniuteqartussaavoq. Qanittumi naqiterivik Naqitat matuvoq, tamannalu siunissamut ungasinnerusumut isigaluta eqqar sanngitsoorutta qanoq pisoqarsinnaaneranik ilisarnaataavoq nuan niitsoq. ”Aningaasaqarnikkut namminersortuuneq – suliassarujussuaq, ajornanngilarli” Nalunaarut, siunnersuisarfimmut Niras-imut GA’p 2010’mi suliarititaa, taama taaguuteqarpoq. Nalunaarusiami tamatumani taamatuttaaq

aamma Akileraartarneq atugaris saarnerlu pillugit Isumalioqatigiissitap nalunaarusiaani inerniliunneqarpoq, Danmarkimit Nunatsinnut ukiumoortumik tapiissutinik pisaria qartitsiunnaassappat, aningaasa qarnikkut ingerlatseriaaseq malunnaatilimmik allanngortittariaqartoq, aappaatigulli aamma inerniliunneqarluni piumasaqaatit arlallit naammassineqartuuppaata tamanna ajornanngitsoq. Ilaatigut nalornissu tiginagu oqaatigineqarluni, aningaa saqarneq imminut napatittunngortinneqassappat nammineq suliffiutillit nukittorsaavigineqartariaqartut. Akileraartarneq atugarissaarnerlu

pillugit Isumalioqatigiissitaq ilaatigut ima inerniliivoq.: ”Inuussutissarsiornerup tungaatigut pisortat, tassa Namminersorlutik Oqartussat, kommunit, naalagaaffiup suliffeqarfiutai aammalu ingerlatseqatigiiffiit pisortanit pigineqartut, suliffeqarfippassuarnik pilersitsisimanerat unammilligassanik pilersitsivoq. Nunanut allanut tunisaqarneq annertusarneqarssappat inuiaqatigiillu aningaasarsiorfigisin naasaannik pilersitsisoqassappat, suliassat arlaqarnerusut nammineq suliffeqarfiutilinnut suliassanngortittarnissaat pisariaqarpoq”. (Issuaa neq naavoq). Taamatut inerniliinermut GA isu maqataavoq, oqaluinnarnanili timitaliisoqartariaqarpoq.

Erhvervsudvikling drejer sig ikke kun om nye brancher Hvis Grønland først og fremmest baserer den økonomiske og erhvervsmæssige fremtid på olie, mineraler og andre storskalaprojekter, er det en kortsigtet - for ikke at sige farlig - strategi. Af Brian Buus Pedersen Direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening Det er stadig det eksisterende erhvervsliv, der udgør rygraden i landets indtjening. Det vil det være mange år endnu, og en langtidsholdbar værditilvækst vil afhænge af, hvor dygtige vi er til at sikre, at vores virksomheder og deres medarbejdere bliver en integreret del af udviklingen inden for råstofsektoren. Grønlands Arbejdsgiverforening har ofte manet til besindighed, når alt for optimistiske røster på forhånd kalkulerede med enorme indtægter og hurtig økonomisk uafhængighed. Det betyder ikke, at vi

au r o r a 14 2012

er modstandere af f.eks. olieefterforskning, minedrift og aluminiumsproduktion i Grønland. Tværtimod. Men for det første er det stadig usikkert, hvor stort omfanget af disse produktioner bliver, og under alle omstændigheder har det - i bedste fald - lange udsigter, inden indtægterne for alvor klinger i landskassen. For det andet er der så store udfordringer til samfundets strukturelle udvikling i forbindelse med de potentielle nye erhverv, at det i sig selv bør mane til eftertanke, inden vi begynder at drømme om store indtægter. Vi skal stille os selv en lang række kritiske spørgsmål, og befolkningen skal engageres og være med til at tage ansvar for, at debatten bliver relevant og vedkommende: Hvor-

dan ønsker vi, at vores samfund skal se ud på længere sigt? Hvad kommer det til at betyde, hvis eller når vi bliver et samfund, hvor råstoffer, mineraler og vandkraft bliver vigtige ressourcer? Hvordan håndterer vi en stor indvandring, der i givet fald er nødvendig for at udnytte vores ressourcer? Hvordan vil bosætningsmønstret ændre sig?

allaaserisaq pingaarneq 4

Aurora nr. 14 2011 ISSN 1903-9433 Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss.), Karin Egede, Finn Jørn Jakobsen. Nutserisoq · Oversætter Tukummeq Qaavigaq, Ulf Fleischer. Layout irisager.gl. Naqiterisoq · Tryk Holbæk Centertryk.

irsager.gl

Hvordan skal vi prioritere sundhedsvæsenets kapacitet - og uddannelsessystemets evne til at bidrage med den viden, der er nødvendig? Disse og andre relevante problemstillinger arbejder GA for at sætte fokus på, så de på et oplyst grundlag kan indgå i en mere åben og realistisk samfundsdebat.

Disse reaktioner betyder ikke, at en industriel udnyttelse af Grønlands ressourcer er udelukket, men det indikerer, at der er en række store spørgsmål, der skal afklares, inden vi nærmer os en produktion, der er indtægtsgivende for Grønland.

Usikkerheden er ikke blevet mindre

Vores nuværende virksomheder er en vigtig del af løsningen

Ingen ønsker mere end GA, at rigdommene i vores undergrund vil give indtægter i de kommende år. Indtægter, der er nødvendige, hvis selvstyret og ønsket om en mere selvbærende økonomi skal have nogen mening. Men uanset om der måtte komme positive resultater ud af de igangværende efterforskninger og projektplaner, må vi ikke tro, at store produktioner umiddelbart går i gang. Navnlig ikke, når vi taler om olie og gas. Et af usikkerhedsmomenterne er omverdenens syn på miljørisikoen, der nu også har fået den internationale finansverden til at dele miljøorganisationernes betænkeligheder. For nylig har en europæisk storbank meldt klart ud, at den ikke vil finansiere olieaktiviteter i den arktiske verden, ligesom et af verdens største forsikringsselskaber, Lloyds, netop har offentliggjort en opsigtsvækkende rapport om de betydelige risikomomenter ved olieog gasudvinding i den arktiske region. Endelig har en af Englands største kapitalforvaltere blacklistet aktier i olieselskaber, der opererer i Arktis. Det skotske olieselskab Cairn Energy er således ekskluderet på grund af deres grønlandske aktiviteter.

Øgede indtægter er nødvendige for vores samfund, men det er en erhvervsmæssig bæredygtig udvikling i allerhøjeste grad også. Derfor er det GA’s opfattelse, at en langsigtet og bæredygtig økonomisk udvikling for hele samfundet er bedre end kortsigtede indtægter her og nu. I den forbindelse er det af helt afgørende betydning, at vores nuværende virksomheder får de bedst mulige vilkår for at udvikle deres faglige kompetencer. Herunder at uddanne de unge mennesker, der skal være i stand til at leve op til fremtidens krav. Ellers risikerer vi, at landets egen befolkning bliver efterladt på kajen - som tilskuere til en udvikling, der præges af udefrakommende selskaber og deres medarbejdere. Skal vi sikre de bedste betingelser for landets nuværende erhvervsliv, kræver det som minimum, at virksomhederne bliver brugt. At de får en rimelig andel af de eksisterende ordrer. Kun derved sikrer vi, at Grønland råder over den kvalificerede arbejdskraft, der er brug for i fremtiden. Uanset om det bliver i de eksisterende erhverv eller i nye industrisektorer som minedrift og olieudvinding. På et møde med lokalafdelingen i Ilulissat blev det

endnu engang understreget, hvor alvorlig situationen er for mange virksomheder i denne region, ligesom i andre dele af Grønland. Derfor kæmper GA for, at flest mulige af de offentlige og private arbejdsopgaver udføres af hjemmehørende virksomheder. Det er i alles interesse, at eventuelle marginale besparelser ikke koster mange gange mere i det lange perspektiv. Den seneste lukning af trykkeriet Naqitat er et trist symbol på, hvilken vej det kan gå, hvis vi ikke tænker længere frem.

”Økonomisk selv stændighed - en enorm opgave, men ikke håbløs” Det var titlen på en rapport, som GA fik udarbejdet i 2010 af konsulentfirmaet Niras. Både denne og Skatte- og Velfærdskommissionens rapport konkluderer, at den økonomiske politik skal lægges radikalt om, hvis Grønland skal kunne frigøre sig fra bloktilskuddet, men at det på den anden side ikke er håbløst, såfremt en lang række forudsætninger opfyldes. Blandt andet slås det fast, at vejen frem mod en mere selvbærende økonomi går gennem en styrkelse af den private sektor. Skatte- og Velfærdskommissionen konkluderede bl.a.: ”På erhvervsområdet er det en udfordring, at der er etableret en dominerende offentlig sektor i form af selvstyret, kommunerne, statsinstitutioner og de offentligt ejede selskaber. Det er nødvendigt at få flere over i den private sektor, der reelt giver eksport og indtjening til samfundsøkonomien”. Den konklusion er GA er enig i, men der skal handling bag ordene.

au rora 14 2 0 1 2

Tikilluaqqusineq inuulluaqqusinerlu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata pisortarisimasaanik pisortartaavanillu oqaloqateqarneq. Inuit marluk inuussutissarsiornermut tunngasunik ulapputeqartuartut suleqataalluartullu, tamarmik sulinerminni aqqummut nutaamut sangupput. Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen Aurorami saqqummersumi kingullermi Henrik Lethip aamma Brian Buss Pedersenip assii takuavut. Maanna takoqqissavavut, allamilli peqquteqarluta. Kingullermik takutitatsinni Brian Buus Pedersen suliamik aalajangersimasumik sulia qassalluni atorfinitsinneqartoq assilivarput, taamani atorfinitsinneqarami Kalaallit Nunaata siunissaanut takorluukkanut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata piviusun ngortitseqataaffigisinnaasai suliarisussanngorpai. Taakkuli suliariniaasaarlutik pisortanngortariaqarsima voq, tassami Henrik Leth ukiut tallimat sulereerluni Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni ulluinnar ni aqutsisutut tunuarmat, aali sakkanik tunisassiorneq uterfi giniarlugu Polar Seafood-ip siulersuisuinut siulittaasutunngorluni. ”Aap, taama piso qarnissaa kia ilima

gimmagu”, Henrik Lethip kingoraartissaatut siulersuisunit toqqarneqarnini tamanut saqqummiunneqareermat Brian Buus Pedersen oqarpoq. ”Uanga ilimagisimanngilara. Ukiup affaanik sivisussusilimmi pisussatut pilersaarutit malillugit takorluukkat suliarineranni Henriup qanimut suleqatiginissaa qilanaarisimagaluarpara. Pisulli allanngoriataarsinnaasarput, tassami silarsuaq ineriartorfiujuartoq inuuffigaarput. Ninnerunngitsunik ukiuni makkunani Kalaallit Nunaannit pisut eqqarsaatigalugit”, taama oqarpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortartaaq uppernarpaluilluni. ”Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni suliamik na ngitsisussatut toqqarneqarsimanera tulluusimaarutigaara, suliniaqatigiiffillu manna aqqutigallugu Kalallit Nunaanni inuussutissarsiornerup sunniuteqaqataaffiginissaa qilanaa raara, suliniaqatigiiffimmi pingaaruteqariartuinnarpoq. Aammali ilisimaarilluinnarpara akisussaafferujussuarmik tigusillunga. Ukiuni aggersuni inuussutissarsiornerinnaan ngitsoq inuiaqatigiilli tamarmik an-

Finn Jørn Jakobsen

Brian Buus Pedersen 51-imik ukioqarpoq Århusillu Universitetiani cand. scient. pol.-itut ilinniarsimalluni kiisalu University of Ottawami Master of Business Administration ilinniagaralugu. 1989-imi Kalaallit Nunaannut nuuppoq, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup aningaasatigut pilersaarusiortarfiani sulilerluni, kingusinnerusukkullu aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu immikkoortortami Naalakkersuisut allattoqarfianniittumi allaffimmi pisortatut sulisimalluni. 1995-imi TELE Greenland-imi atorfinippoq, piffissamilu 2004-miit 2011-mut pisortatut sulilluni.

au r o r a 14 2012

nertuunik unammilligassarpassuaqarput, Kalaallillu Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata suleqataanissaa aatsaat taama pingaaruteqartigilerpoq”. ”Ilumut, suliffik pissanganartuuvoq, qilanaarniarit”, Henrik Leth akuleruppoq. ”Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni ukiut suliffikka nuannarisimaqaakka, taa maattumik allattoqarfimmi sulisut aammalu inuit siulersuisuni, ataatsi miititani suliffeqarfinnilu inuit malunnaatillit ilisarisimalersimasakka, ungagalugit inuulluaqqussavakkat. Aappaatigulli ilerasuuteqarnanga akisussaaffik Brianimut tunniussinnaallugu misigaanga. Tamatunnga piginnaaneqarnerujussua kisiat peqqutiginngilara, aammali nalun nginnakku peqatigiiffik nukittuumik inissisimareersoq. Taama inissisi mavoq nunami inuussutissarsiummik ingerlataqartunit tapersersorneqarami aammali inuiaqatigiit ataatsimut isigissagaanni sunniuteqarsinnaanitsinnut tunngatillugu. Ukiuni makkunani ilaasortanngor tartut amerlaqaat, tamannalu pi ngaartuuvoq, tassami inuussutissar

Brian Buus Pedersen er 51 år og cand. scient. pol. fra Århus Universitet samt Master of Business Administration fra University of Ottawa. Han flyttede til Grønland i 1989, hvor han blev fuldmægtig i Økonomidirektoratets planlægningsafdeling for senere at varetage jobbet som kontorchef i Politisk-Økonomisk kontor i Landsstyrets Sekretariat. I 1995 blev han ansat i TELE Greenland, hvor han i 20042011 var administrerende direktør.

siummik ingerlataqartut imminnut ataqatigiinnissaat pingaartuummat, nunattalu ineriartornissaanut kis saatitta anguniarneranni pinngitsoorneqarsinnaanani”. ”Ukiut Kalaallit Nunaanni Sulisitsi sut Peqatigiiffianni suliffikka oqaluttuarissagukkit ingasattajaalaarlu nga oqaatigisariaqarpakka”, Henrik nangippoq. ”Tassami qularutigineqassanngilaq maaniinnera nuannarisimaqigakku. Ulluinnarni sulinermik siulersuinera unamminartuullunilu pissangajartuusimavoq, aamma siulersuisunik tapersersuilluartunik sullitarnera nuanersimaqaaq. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni sulillunga aallartikkama pissangalaanngitsoorsimanngila nga. Pisortat aqutsisoqarfiini suliffeqarfimmilu nunarsuaq tamakkerlugu tunisassiorfimmi sulereerlunga peqatigiiffimmi sulileruma qanoq issavamitaava? Nalorninikkali tamarmik qaangiupput. Paasinarsilertorpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suliniaqatigiiffiusoq nutaanik aallartitsinissamut periarfissaqartitsisoq. Minnerunngitsumik suliffik ineriartortuaannartuuvoq suliamut tunniusimalluinnartunik sulisulik. Brian, taakku aamma suleqatiginissaannut qilanaakutsoorsinnaavutit”.

Nutaraanngilaq ”Nalunngilluinnarpara”, Brian Buus Pedersen akipallappoq. ”Henriup atorfia allamik inuttalerneqartus sanngormat sivikitsumik eqqarsar fissinneqareerlunga akuersipallappunga, tamatumunngalu peqqutaar piartut ilaagaat allattoqarfimmi sulisut ilisarisimalereersimagakkit Kalaallillu Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata aaqqissuussaanera qanoq ittuusoq paasereersimagakku. Suli niuterpassuit suliarpassuillu tamak ku tigussaasut ingerlateqqinnis saannut aammali nutaanik aallar neeqataanissannut toqqavissilluarpaannga. GA-mi pisortatut atorfik soorunami uannut nutaajuvoq, aappaatigulli aamma nutaarujussuunani, tassami ukiortaamili GA-mi sulisimavunga”. GA’p siunissaa pillugu angunia-

gassanik aalajangiussaqarsimanersoq aperineqarami akivoq: ”Maannakkorpiaq illernit atuakkat qimannissaannut piffissaanngilaq. Paarlattuanik suliniutissatut siulersuisut pilersaarutigeriigaat naammassineqassapput takorluugaallu ingerla teqqinnissallutik. Soorunami uanga Henriunngilanga, taamaattumillu allatukanneq ingerlatsissallunga, suliniaqatigiiffiulli inissisimanera siu nertaalu tamakkiisumik isumaqatigiissutigigatsigit, GA saqqummertarnermigut allannguuteqangaas sanngilaq. Maannakkorpiaq suliassat assigiinngitsorpassuit ataatsikkut ingerlanneqarneranni pingaar tuuv oq suliat pitsaanerpaamik naammasineqarnissat isumagissallugu aammalu peqatigiiffimmik suli annertunerusumik aalajaallisaanissaq anguniassallugu, GA’p pisortar taava erseqqissaavoq. Takorluukkat pillugut suliniut ki nguaattoortussanngorpa? ”Naamik, soorunami pilersaarut malillugit ingerlaannassaaq”, Brian akipallappoq. ”Aalajangiiffigisassatut saqqummiussassatta naammas sinissaannut soorunami nukissanik nassaassaagut, taamaalilluta apeq qutit naammassisassat siunissami ineriartornissamut tunngasut Kalaallit Nunaata pinngitsoorani isummerfigisariaqaligassai qitiutillugit sammisinnaaniassagatsigit. Inuussutissarsiornikkut ingerlakkumaagassanik, tamatta piviusunngortussatut neriulluarfigisatsinnik, inuiaqatigiinni pingaarnersiuilluni tulleriiaa rinissap tunngaviusumik oqallisiginissaat pisariaqartilluinnarparput. Oqallinnerup tamatuma arlaan naannulluunniit pituttorsimanngitsu mik paasissutissanillu pisariaqartunik sapinngisamik tamanik tunngaveqartumik oqalliseqataanitsigut tamanna pissaaq”. Inuiaqatigiinni pisunut peqataa neq, siulersuisuunerit sulineranni ersersinneqartuaannartoq, taakku marluullutik nuannaarutigalugu oqaatigaat. Siulersuisut ataatsimiin nerini oqaluuserineqangaatsiartartut sulianut tunngasut inuussutissarsiutitigullu suliniutissatut angoru sutat saniatigut aamma inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit apeqqutit

aammalu apeqqutit naammassisariallit innuttaasunut pingaarutillit soqutigineqarluarlutik oqallisigineqarput. Eqqartorneqartut tassaasinnaasarput inooqatigiinnikkut oqimaaqatigiinnerusumik atugaqarnissaq, aningaasarsiorsinnaanerup pilerseqqinnissaa – minnerunngitsu millu ilinniartitaaneq, GA’p pingaartillugit oqaluuserisarpai. ”Siulersui sut kissaatigiinnarnagu – toqqaannartumilli piumasaraat – tamakku pillugit malunnaatigilimmik GA’mit saqqummertassasugut, tamakkulu sulineq suli pissanganarninngortit tarpaat iluaqutaasumillu suleqataasinnaaneq ersersittarlugu. Inuiaqatigiinni inuttaasunik tamanik sullissinerput sulinissamut kajumissaa taavoq”, taakku isumaqatigiillutik oqarput.

Inuulluaqqusivinngilaq ”Ineriartortitsineq tamanna peqa taaffigisinnaasimagakku nuannaa rutigaara”, Henrik Leth oqarpoq. ”Maannali suliffiga qimallugu unammilligassanut allanut ingerlaqqinnissannut piffissanngorpoq. Allamik suliffittaarnissara eqqarsaatigisimanngikkaluarpara, kisiannili aasiit unammilligassat pissangarluinnartut takkupput, naaggaarsinnaanngi sakka. GA’li qimakkaluarlugu qujanartumik inuulluaqquittariaqaanngi lara. Siulersuisuni aalisarnerlu pillu gu ataatsimiititami suleqataanissannut akuersisimavunga, suleqatigiinnerup attuumassuteqarnerullu ingerlateqqinnissaat qilanaaraakka, maanna sullitat akornanni inissisimallunga”, Henrik naggasiivoq. ”Qilanaaravit nuannaartipparma”, ki ngoraartaa qungujulalluni oqarpoq.

Nutaarsiassaq kingulleq! Marsimi siulersuisuunerit ataatsi miinneranni Henrik Leth qinnuigine qarpoq, GA’mi pisortatut tuniaruni Søren Brandt taarserlugu Aalisarneq Nunanullu allanut tunisassiorneq pillugu ataatsimiititami ilaasor tanngoqqullugu. Taamaalilluni aamma taanna GA’p siulersuisuunerini siulittaasup tulliatut inissippoq.

au rora 14 2 0 1 2

Goddag og farvel En samtale med en tidligere og en nuværende direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening. To travle og engagerede erhvervsmennesker, der begge er midt i et karrieremæssigt kursskifte.

Af Finn Jørn Jakobsen

så, at jeg kan overlade ansvaret til Brian med god samvittighed. Ikke alene fordi jeg er overbevist om hans store kvalifikationer, men også fordi foreningen står stærkt. Det gør den, både hvad angår vores store medlemsopbakning fra landets virksomheder, men også i relation til den indflydelse, vi har i samfundet generelt. Vi har i disse år en betydelig medlemsfremgang, hvilket er vigtigt, da netop sammenhold i erhvervslivet er en forudsætning for at påvirke den udvikling, vi alle øns ker for vores land”. ”Hvis jeg kort skal beskrive mine år i GA, bliver jeg nødt til at ty til superlativer”, fortsætter Henrik. ”For der skal ikke herske tvivl om, at jeg har haft en fantastisk tid her. Det har været både udfordrende og spændende for mig at lede det daglige arbejde, og det har også været en fornøjelse at have en bestyrelse, der bakkede mig så positivt op. Da jeg startede i GA, var det med en vis spænding. Hvordan ville det være, når man som jeg var vant at arbejde i først den offentlige administration og derefter i en stor global virksomhed? Men alle betænkeligheder blev gjort til skamme. Det viste sig hurtigt, at GA er en organisation,

Finn Jørn Jakobsen

I sidste nummer af Aurora bragte vi et billede af Henrik Leth og Brian Buus Pedersen. Det gør vi nu igen, men i en noget anden anledning. Sidst drejede det sig om ansættelsen af Brian Buus Pedersen som konsulent i en projektstilling med henblik på at udarbejde GA’s bud på en fremtidig vision for Grønland. Midt under arbejdet måtte han imidlertid overtage direktørstolen, da Henrik Leth efter fem år valgte at forlade den daglige ledelse i GA for at vende tilbage til fiskeindustrien som bestyrelsesformand i Polar Seafood. ”Ja, hvem kunne have forudset dette forløb”, fortæller Brian Buus Pedersen til Aurora efter offentliggørelsen af bestyrelsens valg af ham som Henrik Leths afløser. ”Jeg kunne i hvert fald ikke. Tværtimod havde jeg set frem til et parløb med Henrik i det halve år, vores visionsprojekt var planlagt til. Men tingene kan hurtigt ændre sig, for det er jo en dynamisk verden, vi lever i. Ikke mindst her i Grønland i disse år”, siger GA’s nye direktør med sit velkendte glimt i øjet.

”Jeg er stolt over at være valgt til at videreføre arbejdet i GA, og jeg ser frem til at være med til at præge Grønlands erhvervsliv gennem denne organisation, der spiller en vigtigere og vigtigere rolle. Jeg er i høj grad også klar over, at det er et stort ansvar, jeg påtager mig. Ikke bare erhvervslivet men hele samfundet står overfor mange store udfordringer i de kommende år, og GA’s stemme har aldrig været vigtigere”. ”Ja, det er et spændende job, som du kan glæde dig til”, bryder Henrik Leth ind. ”Jeg har været meget glad for mine år som direktør her i GA, så det er da noget vemodigt for mig at sige farvel til både medarbejderne i sekretariatet og de mange personligheder i bestyrelsen, udvalg og virksomheder, som jeg har lært at kende. På den anden side synes jeg og-

au r o r a 14 2012

hvor der er rum til at sætte nye ting i gang. Og ikke mindst er det en dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejdere virkelig brænder for deres arbejde. Også samarbejdet med dem kan du glæde dig til, Brian”.

Ikke et rigtigt goddag ”Det er jeg helt klar over”, svarer Brian Buus Pedersen hurtigt. ”Når jeg efter kort betænkningstid meldte mig på banen, da Henriks stol skulle overtages af en anden, var en af grundene netop, at jeg allerede havde lært både sekretariatets medarbejdere og GA’s organisation at kende. Det giver mig et godt fundament for at videreføre de mange initiativer og konkrete tiltag, der er sat i gang, men også for at bygge videre. Stillingen som direktør for GA er naturligvis ny for mig, men på en måde er det ikke et rigtigt goddag til GA som arbejdsplads, da jeg jo har været her siden nytår”. På spørgsmålet om, hvorvidt han vil komme med nogle programerklæringer vedrørende GA’s fremtid, svarer han: ”Tiden er efter min mening ikke til et nyt sporskifte her og nu. Tværtimod handler det om at gennemføre den lagte strategi og videreføre de visioner, som bestyrelsen har defineret. Det er klart, at jeg er en anden person end Henrik, og at jeg derfor vil køre tingene på min måde, men da vi er 100% enige om organisationens rolle og sigte, vil man vil ikke umiddelbart se en forskel i GA’s profil. Med alle de bolde, der er i luften i øjeblikket, gælder

det først og fremmest om at lande disse opgaver på en optimal måde og i øvrigt konsolidere foreningen yderligere”, understreger GA’s nye direktør. Bliver visionsprojektet nu forsinket? ”Nej, det kører naturligvis videre efter planen”, kommer det hurtigt fra Brian. ”Selvfølgelig finder vi ressourcerne til at færdiggøre vores oplæg, så vi kan få sat fokus på nogle af de problemstillinger, som Grønland bliver tvunget til at forholde sig til i den kommende udvikling. Vi har simpelthen brug for en grundlæggende debat om de samfundsmæssige prioriteringer, der skal foretages i forbindelse med de kommende erhvervsaktiviteter, som vi alle håber på bliver en realitet. Denne debat skal vi bidrage til sker på et så objektivt og oplyst grundlag som overhovedet muligt”. Begge giver udtryk for, at de er glade for det samfundsengagement, som i det hele taget præger hovedbestyrelsens tilgang til arbejdet. Udover de mange faglige og erhvervspolitiske emner, der naturligvis fylder meget, er bestyrelsesmøderne i høj grad også præget af engagerede diskussioner om brede samfundsspørgsmål og mere generelle problemstillinger af betydning for alle dele af befolkningen. Det kan være emner som bedre social balance, økonomisk genopretning - og ikke mindst uddannelse, som står højt på GA’s dagsorden. ”Det gør arbejde ekstra spændende og perspektivrigt, at bestyrelsen ikke

Henrik Leth, 50-inik ukioqarpoq Københavns Universitetimi cand. polit.-itut ilinniarsimalluni. Pisortat aqutsisoqarfii Kalaallillu Nunaanni aalisarnermik inuussutissarsiutit suliffigisimavai, ilaatigut Royal Greenland-imi aqutsisoqatigiinni 2000-imiit 2007-imut suleqataasimalluni. Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni 2012 tikillugu pisortatut sulivoq, maannalu Polar Seafoodimi siuliersuisunut siulittaasunngornermigut aalisarneq uterfigeqqillugu.

alene forventer - men direkte kræver - at vi i GA markerer os på disse områder. At vi med andre ord arbejder for hele samfundets interesser er meget motiverende”, siger de samstemmende.

Ikke et rigtigt farvel ”Den udvikling er jeg glad for, at jeg fik lov til at have været en del af”, siger Henrik Leth. ”Men nu er tiden kommet, hvor jeg forlader posten for at komme videre med andre udfordringer. Jeg gik ikke med overvejelser om at skifte job, men der er igen tale om en meget spændende udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til. Og da slet ikke, når det indebærer, at jeg heldigvis ikke skal sige et rigtigt farvel til GA. Jeg har sagt ja tak til at påtage mig en rolle i bestyrelsen og i brancheudvalget for fiskeri, så jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet og tilknytningen, men nu som kunde i butikken”, slutter Henrik. ”Det glæder jeg mig også til, at du gør”, smiler hans efterfølger.

Sidste nyt! I forbindelse med hovedbestyrelsesmødet i marts blev Henrik Leth bedt om at afløse Søren Brandt som formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv, når Henrik Leth fratræder som direktør i GA. Dermed indtræder han også som næstformand i GA’s hovedbestyrelse.

Henrik Leth, der er 50 år og cand. polit. fra Københavns Universitet, har i 24 år boet og arbejdet i Grønland. Både i den offentlige forvaltning og i det grønlandske fiskeri erhverv, hvor han blandt andet var medlem af direktionen i Royal Greenland fra 2000 til 2007. Herefter tiltrådte han som direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening for nu i 2012 at vende tilbage til fiskerierhvervet som bestyrelsesformand i Polar Seafood.

au rora 14 2 0 1 2

Kalaallit Nunaannut angusat pitsaasut Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussamik nutaamik Kalaallit Nunaata EU’mik isumaqatigiinniuteqarnera isumaqatigiissusiorneralu pisariugaluarluni pissanganarpoq. Isumaqatigiissut Kalaallit Nunaata EU’llu akornanni isumaqatigiissumik pingaarnermik tunngaveqarpoq. Allaaserinnittoq siunnersuisartoq Bent Sørensen, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat

Ulluni januaarip 31-anniit februaarip pingajuannut 2012 kalaallit europamiullu sinniisaasa inaarutaasumik isumaqatigiinniarnerat ingerlanneqarpoq. Tamanna pivoq Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisoqarfiani Nordatlantens Bryggemi Københanvnimiittumi. Isumaqatigiissutip immikkuualuttortai piffissaq sivisooq atorlugu suliarineqareersimapput, ilaatigut Ilulissani Bruxellesimilu ingerlanneqarsimallutik. Immikkoortulli pingaarnerpaat, tassalu akit annertussuserlu, suli isumaqatigiinngissutaallutik. Taa maattumik isumaqatigiinniarnerit ilungersunarsimapput. Uagut, Kalaallit Nunaanni isuus sutissarsiuteqartunik sinniissuusu gut, isumaqatigiinniarnerni issiaqataanngikkaluarluta, sunniiniartutut sunniuteqarluarpugut, tassami isumaqatigiinniarnerit nalaanni tunnga vilersuutinik naatsorsuinernillu saq qummiusseqquneqartaratta. Nunat tamalaat akornanni aalisakkanit tunisassiat niuerutigineqartarnerat pillugu sukumiisumik ilisimasavut iluaqutaasunut ilaapput, pingaartumik akinut tunisassianullu tunngatillugu. Tamakku pillugit paasissutissiisarnivut isumaqatigiinniaqataa sunut iluaqutaalluarput. Peqqissaartumik piareersaasiorsimavugut, uangalu inuttut, atorfilittut sulisimaninnut naleqqiullugu ”nerriviup akiani issianera” pissanganartumik misigisaqarfigaara.

Aalisarneq pillugu isumaqatiinniarnerni GA’p sinniisaa Bent Sørensen. GA’s repræsentant ved fiskeriforhandlingerne med EU, Bent Sørensen.

au r o r a 14 2012

Københavnimiinnitsinni aallaq qaataaniilli malugisimavarput kalaallit piumasaqaataasa akilivut nia qorluutissikkaat, kisianni sivitsulillartorlu – nalunaaquttap akunnerpassuini noqqutoqareersorlu – isu maqatigiittoqarpoq, tassami isuma qatigiinniarnerni tamana isumaqatigiinnissaq anguniarlugu isumaqatigiinniartoqartarpoq.

Kalaallit Nunaata inissisimanera ataatsimut isigalugu iluatsippoq Isumaqatigiinngissutaasut pingaarnerpaat tassapput siunissami EU’mut pisassiissutaasartussat annertussisissaat kiisalu pisassiissutinut taakkununnga Kalaallit Nunaannut akiliutigisartagassat. Matumani isu maq atigiissummut tapiliussamut atuuttumut naleqqiullugu akit pit saanerusut, aalisariaataatillit euro pamiut akiliisarnerisa ingerlatiinnarnissaat kiisalu kalaallit aalisarnermik ingerlatallit iniartornissaannut ani ngaasat qulakkeerneqarput. Taakku saniatigut pisassiissutit ilaqqittaria qalissappata ilaqqinnissaannut ”sillimmatinik” immikkoortitsisoqarpoq. EU’p ukiumut katillugit akiliutigisassavai 143 mio. koruunit, ullumikkut ukiumut akilertaigai 121 mio. koruuniusut. Angusat ataatsimut nalilersornerini, soorunami kissaatigisimagaluarparput EU’p pisassaasa suli millisinneqarnerunissaat, taamaaliornikkut kalaallit aalisartut pisassaasa amerlanerunissaat qulakkeerniarlugu, taamaakkaluartorli isumaqatigiissut ataatsimut isigalugu oqimaa qatigiilluartutut isumaqarfigaarput. Isumaqatigiinniarnermut GA nukippassuarnik atuisimavoq, taasassanullu ilaavoq ataatigut atsiortup 2011-mi septembarimiit 2012-imi februaarip pingajuannut suliamut akuusimanera.

Kalaallit sinniisutut aallartitaat makkunanngaanneerput, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik, Ani ngaasaqarnermut Naalakkersuiso qarfik, Kalaallit Nunaata Bruxellesimi Sinniisoqarfia aammalu Nunanut Allanut Pisortaqarfik. Sinniisutut aallartitat Immikkoortortami pisorta mit Emanuel Rosingimit siulersorne qarput. Taakku saniatigut aamma kalaallit aalisarnermik inuussutissarsiutillit isumaqatigiinniarnermi tamarmi peqataapput, taamaaliornikkut akit amerlassutsillu tungaasigut oqimaaqatigiittoqarnissaa qu lakkeerniarlugu. Isumaqatigiinniar nerit immikkoortuanni kingullermi aalisarnermik inuussutissarsiutillit sinniisoraat Henrik Krogh Polar Seafood’ imeersoq, GA’mit ataani atsiortuusunga kiisalu KNAPK sinnerlugu ataaseq peqataalluni. Taak ku saniatigut siuliini isumaqatigiinniarnerni Ilulissani Bruxellesimilu ingerlanneqartuni Royal Greenland’mit Jens Bisgaard aamma Henrik Leth peqataasimapput. Eu ropamiut sinnerlugit isumaqatigiinniaqataasut siulersortigaat Constantin Alexandrou, Generaldirektoratet for Maritime Anliggende og Fiskerimi immikkoortortami pisortaq, sinniisuutut aallartitanut aamma ilaapp ut naalaagaaffiit ilaasortat sinniisuutitaat taakkunanilu tunisassiorfissuarnit sinniisuutitat. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussaq nutaaq Naalakkersuisunit EU Parlamentemillu akuerineqassaaq. EU’mi akuersinissap tungaanut suliamik ingerlatsinissap qaammatinik arfineq-pingasunik sivisussuseqar nissaa naats or suutigisariaqarpoq, tassa imaappoq 2012-ip naalernerani imaluunniit 2013-ip aallartinnerani inaarutaasumik EU akuersissangatinneqarpoq. EU’p akiliuteqarnissaa pillugu tapiliussaq GA’mit piniarneqarsin naavoq.

kunuk holm

Aalisarneq pillugu isumaqati giissummut tapiliussap atsior neqarneranit. Assiliisoqarnerata nalaani Bent Sørensen GA’meersoq najuutinngilaq.

Godt resultat for Grønland Det var et kompliceret - men også meget spændende - spil, da Grønland forhandlede en ny fiskeriprotokol med EU på plads. Aftalen er en del af den overordnede partnerskabsaftale mellem Grønland og EU. Af konsulent Bent Sørensen, Grønlands Arbejdsgiverforening I dagene 31. januar til 3. februar 2012 gennemførtes den tredje og afgørende forhandlingsrunde mellem den grønlandske og den europæiske delegation. Det foregik i Grønlands Repræsentation på Den Nordatlantiske Brygge i København. De tekniske dele af aftalen var allerede afklaret gennem et langt forløb, herunder på møder i Ilulissat og Bruxelles. Men de to helt væsentlige punkter, nemlig priser og mængder, var der stadig stor uenighed om. Derfor var der tale om meget hårde forhandlinger. Vi, der repræsenterede erhvervet i Grønland, sad ikke med ved selve forhandlingsbordet, men vi havde stor indflydelse som lobbyister, da vi under hele forløbet blev bedt om at bidrage med argumenter og beregninger. Det drejede sig blandt andet om vores detaljerede viden om det internationale fiskerimarked, især i relation til priser og produkter. Disse informationer gav selve forhandlingsdelegationen et godt rygstød. Vi havde forberedt os grundigt, og for mig personligt var det spændende at sidde ”på den anden side” i forhold til mit tidligere job som embedsmand. I København kunne vi fra starten fornemme på stemningen, at de

grønlandske krav gav modpartens forhandlere hovedpine, men langt om længe - og efter mange timers tovtrækkeri - lykkedes det at nå frem til et kompromis, som jo er et mål i alle forhandlinger.

Samlet set er Grønlands position styrket De afgørende stridspunkter var størrelsen af fremtidige kvoter til EU samt betalingen til Grønland for disse kvoter. Her lykkedes det både at sikre et større beløb end under den eksisterende protokol, en fortsat betaling fra de europæiske redere samt et beløb til udviklingen af den grønlandske fiskerisektor. Herudover er der etableret en ”reserve” til dækning af eventuelle supplerende kvoter. Den samlede betaling fra EU bliver på ca. 143 mio. kr. pr. år, hvor den i dag er på 121 mio. kr. om året. Når vi vurderer det samlede resultat, havde vi naturligvis gerne set, at EU’s kvoter var blevet endnu mere beskåret, så vi kunne sikre flere fisk til grønlandske fiskere, men alligevel finder vi, at det er en velafbalanceret aftale, der alt i alt er tilfredsstillende. Der er brugt mange ressourcer på forløbet fra GA´s side, blandt andet har undertegnede været involveret fra september 2011 til afslutningen i København 3. februar

Fra underskrivelsen af den nye fiskeriprotokol. GA’s Bent Sørensen var ikke til stede i det øjeblik, billedet blev taget.

2012. Den grønlandske delegation bestod af Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departement for Finanser, Grønlands Repræsentation i Bruxelles og Udenrigsdirektoratet. Delegation blev ledet af afdelingschef Emanuel Rosing. Desuden deltog det grønlandske fiskerierhverv i hele forløbet for at sikre et så afbalanceret resultat mht. priser og mængder som muligt. I denne sidste runde var erhvervet repræsenteret af Henrik Krogh fra Polar Seafood, undertegnede fra GA samt en repræsentant fra KNAPK. Desuden deltog Jens Bisgaard fra Royal Greenland og Henrik Leth i de to tidligere forhandlingsmøder i Ilulissat og Bruxelles. Den Europæiske delegation blev ledet af afdelingschef fra Generaldirektoratet for Maritime Anliggende og Fiskeri, Constantin Alexandrou, og delegationen bestod desuden af repræsentanter for medlemsstaterne og deres industrier. Den nye fiskeriprotokol skal godkendes af Naalakkersuisut og EU Parlamentet. Især godkendelsesproceduren i EU kan forventes at tage ca. 8 måneder, dvs. at den endelige godkendelse fra EU´s side først kan forventes at ske ultimo 2012 eller primo 2013. Bilag vedrørende betalingen fra EU kan rekvireres hos GA.

au rora 14 2 0 1 2

Suliffeqarfiit

suliarinnittussarsiuussinerni unioqqutitsisimanerat ilinniarfigissavarput Unammilleqatigiinneq pillugu inatsimmik taamatuttaaq inatsisinik allanik unioqqutitsisarneq Sulisitsisut akuersaarsinnaanngimmassut kialuunniit qularutigissanngilaa, inatsisimmi taakku tassaapput kalaallit suliffeqarfiutaasa niueqatigiinnikkut atugarisassaasa ineriartornissaannut pinngitsoorneqarsinnaanngitsut.

Allaaserinnittoq Henrik Sørensen Sulisitsisuni siulittaasoq Sanaartugassanut suliariumannittussarsiuussinermi neqeroorutinik ataqatigiissaarisimasutut suliffeqarfiit pingasut akiliisussanngorlugit Nunatta Eqqartuussiviata eqqartuuppai. Suliaq taama ittoq Nunatsinni siullersaavoq, taamaalilluni unammillertarneq pillugu suliassat, akiliisitsinermik kinguneqartut, siullersaralugu,. Pisoq Sulisitsisut ilungersunartutut isigaat, taamaattumillu taama pisoqaqqissagaluarpat uagut nam mineq ilutsinni kinguneqartitsisarnissamut maleruagassaliornissaq siunertaralugu suleqatigiissitaliorsimavugut, ilaasortatta ilaat siunissami inatsisinik unioqqutitsissagaluarpata iliuuseqarnissatsinnut atugassatsinnik. Sulisitsisut siulersuisuuneri tunngaviusumik isumaqarput suliffeqarfik imaluunniit inuk eq qartuussisunit eqqartuunneqarsimaguni eqqartuussullu malikkuniuk – taava inuiaqatigiit tunngaanniit isigalugu suliaq inaarutaasumik aalajangiiffigineqarsimassaaq.

au r o r a 14 2012

Nalornissutigineqassanngilaq inuussutissarsiornermik ingerlata qartunut sinniisutut inuiaqatigiinnut akisussaassuseqarluni eqqortulior nissap pissusilersornissallu atuutsinnissaannut Sulisitsisut siuttuu sussaanerat. Sulisitsisunut ilaasortaasut amerliartortilluta suliamut ta matumunnga pingaarutilimmut su leqataasut – suliamillu sunnerneqar tut – aamma amerliartortussaapput. Taamaattumik suliami pineqartumi ilaasortanut akuusimasunut kinguneqartitsinissaq Sulisitsisut eqqartorsimanngilaat. Pingaarnerpaaq tassaavoq Nu natsinni niuernermik ingertaraanni, suliffeqarfimmik piginnittup suut ili uuserisinnaallugit imaluunniit suut iliuuserisinnaanagit tamakkiissumik ilisimanissaat – uani unammilleqatigiinneq pillugu inatsit kisimi eqqarsaatigineqanngilaq, inatsisilli allat aamma soorunami eqqarsaatigineqarlutik. Nunatsinni inuussutissarsiornermik ingerlatallit suliaminnut pikkorilluinnarnissaat ineriartortinnissaallu anguniarlugu Sulisitsisut sulipput. Taamaaliorpugut suliffeqarfiit ilaa

sortaasut peqatigalugit aammalu naalakkersuinermik suliallit oqartussaasullu ammasumik oqaloqatiginerisigut, taamaaliorpugullu tamat oqartussaaqataanerat tunngaviga lugut iliuutsit akuersaarneqarsin naasut aammalu nunap inatsisai ataqqillugit. Peqatigisaanik inuiaqatigiinni oqallittoqarneranut atatillugu isornartorsiuerpalaartunik aaqqiissutaasinnaasunillu saqqummiussisarnerput pissusissamisuuinnartutut isigaarput, tassami nunap tamarmi ineriartornissaa anguniarlugu kat tuffittut tutsuiginarniarsaraluta tun niu simallutalu suliniuteqarpugut. Inuiaqatigiinni oqallinnermi Sulisitsisut siunertaat nalornisigineqas sanngilaq. Unammilleqatigiinnermi maleruagassanik unioqqutitsisimaneq pissutigalugu eqqartuussiviup eqqar tuussisimanera qanittukkut pisoq tunngavigalugu pineqartut siulersuisuunernit inuussutissarsiutillu assigiinngitsut pillugit ataatsimiititanit tunuarniarlutik aalajangersimapput, tamannalu siulersuisut tusaatissatut tiguaat ataqqillugulu.

irsager.gl

Vi skal lære af kartelsagen Ingen skal være i tvivl om, at Grønlands Arbejdsgiverforening tager skarpt afstand fra overtrædelser af både den konkurrencelov, der er en forudsætning for, at det grønlandske erhvervsliv fortsat kan udvikle sig på reelle markedsvilkår, og al anden lovgivning. Af Henrik Sørensen, Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening Retten i Grønland har idømt tre virksomheder bødestraffe for at koordinere tilbud ved licitationer over byggeopgaver. Der er tale om den første sag af denne karakter i Grønland, og det er dermed den første konkurrencesag, hvor der er idømt bøder. GA ser med stor alvor på sagen, der har givet anledning til, at vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan vi kan formulere retningslinjer for eventuelle interne sanktioner, hvis der mod forventning skulle opstå fremtidige lovovertrædelser blandt vores medlemmer. Men det er overordnet set GA´s hovedbestyrelses opfattelse, at når en virksomhed eller en per-

son har modtaget og efterlevet en dom ved domstolene - så er sagen afgjort i forhold til samfundet. Det er indlysende, at GA som repræsentant for erhvervslivet netop skal holde fanen højt for at markere, hvad der er rigtig og samfundsansvarlig adfærd. Jo flere medlemmer vi er i GA, jo flere involveres i - og påvirkes af - dette vigtige arbejde. Det er også derfor, at GA i den konkrete sag ikke har drøftet eksklusion af nogle af de involverede medlemmer som en relevant sanktion. Det allervigtigste er, at ejeren af en virksomhed er 100% klar over, hvad man må og ikke må, når man driver forretning i Grønland - og her taler vi ikke blot om konkurrencelovgivningen, men selvfølgelig også anden lovgivning. GA arbejder målrettet for at pro-

fessionalisere og udvikle erhvervslivet i Grønland. Det gør vi sammen med medlemsvirksomhederne og i en åben dialog med politikere og myndigheder, og vi gør det i respekt for de demokratiske spilleregler og landets love. At vi samtidigt tillader os at bidrage med kritiske og konstruktive indlæg i den generelle samfundsdebat, ser vi som en naturlig rolle, da vi betragter os som en seriøs og engageret organisation, der arbejder for hele landets udvikling. GA’s stemme i denne samfundsdebat må ikke kunne drages i tvivl. Som en konsekvens af den aktuelle konkurrencedom har de involverede valgt at trække sig tilbage fra hhv. hovedbestyrelsen og brancheudvalget, hvilket bestyrelsen har taget til efterretning og respekterer.

au rora 14 2 0 1 2

CSR pillugu nutaarsiassat Allaaserinnittoq Anita Hoffer Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni – Sulisitsisuni inatsisitigut siunnersuisartoq

CSR Greenlandip suliniuterpassuisa ilaat maannakkorpiaq pisut naat sumik eqqartussavavut:

Saligaatsoq – Avatangiisit pillugit suliniut CSR Greenland aalajangersimavoq avatangiisit 2012-imi immikkut samm iniarlugit. Tamatumunnga peqq utaasut arlaqarput tassalu avatangiisit suliffeqarfiup inuiaqatigiinnut akisussaaqataaffiisa ilagimmatigit pingaarutillit, aammali niuernikkut iluaqutaasinnaasut pingaa rutilli ilagimmatigit, tassa aningaa sartuutinik appaaniarnermut ilua qutaasinnaagamik. Tamaaliornermi qulequtaritinneqarpoq ’Saligaatsoq 2012’. Nipilersortartoq avatangiisi nillu pingaartitsisoq Mads Lumholt siuttoralugu CSR Greenland, Sulisitsisut (pingaartumik Nuummi Sulisitsisut), Kommuneqarfik Sermesooq aamma Royal Greenland avatangiisit pillugit suliniummik aallartitsipput. suliniut iliuutsinik arlalinnik imaqarpoq, tamatumani suliffeqarfiit, innuuttaasut pisortallu assigiimmik peqataatinneqarlutik. Suliffeqarfiit peqataanerat saqqummiunneqarpoq maajip 21-anni GrønlandsBANKEmi Nuummiitumi, FNillu avatangiisinut ullorititaa juunip tallimaat tassaassalluni upernaak-

au r o r a 14 2012

kut saliinerup, atuarfiit suliniuteqarnerisigut, aallartiffiat aammattaaq ulloq taanna avatangiisit pillugit Mads Lumholtip erinarsuusiaa nu taaq tusarnaaqqaartinneqasalluni. Ukiumut kingullermut assingusumik juunip 14-ianni Nuummi saliinersuaqassaaq, suliffeqarfiit, taakku sulisuisa allallu soqutiginnittut peqataaffigisaannik.

Peqqinneq pillugu suleqatigiinneq aallarnerneqarpoq Peqqinneq pillugu tunaartalimmik suliniuteqarnissamut suliffeqarfiit kajumissaarniarlugit CSR Sulisitsisullu suleqatigiinnissamik isuma qatigiissusiorsimapput. Suleqati giissutigineqartussat tassaapput nerisat, timip aalatinnera, imigassaq aalakoornartulik pujortartarnerlu. Peqqinneq pillugu qulequttat aggu ataarlugit eqimattakkaanik suliffeqarfinnit assigiinngitsuneersunik apersuinerit pingasut ingerlanneqarsimapput, taakkulu tunngavigalugit CSR Greenland nalunaarusiaarannguamik suliaqarsimavoq, taanna Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfiup innuttaasut peqqissu saat pillugu ataatsimiititsinerani maajip arfineq-pingajuanniit qulingi luaannut ingerlanneqartumi saq qummersinneqarsimavoq. Tulliullugit suliarineqassapput suliniutit ataasiakkaat sunik imaqarnissaannik allaaserinninneq. Sammisat taakk u pillugit qarasaasiakkut nittartakkatsinni malinnaagit.

Ilitsersuisoqartitsilluni sulinut pillugu suleqatigiinneq CSR Greenlandip aamma Foreningen Grønlandske Børnip suliniut Sapiik, inuusuttumiit inuusuttumut ilitsersuisoqartitsinikkut suliniutaasoq pillugu, suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarsimapput. Aallarnisaataasumik Nuummi Ilulissanilu ataatsimiittoqarsimavoq, ilaa sortattalu ilarpassui suliniummut qanoq peqataasinnaanerlutik pit saalluinnartunik siunnersuuteqarsimapput. Siunnersuutit tamakku maanna Foreningen Grønlandske Børnip suliffeqarfiillu suleqatigiillutik tigussaasunngortinniarlugit sukumiisumik suliaraat. Peqataalerusuttut suli angumersisinnaapput. Allattoqarfik attaviguuk uunga csr@csr.gl

Suliniaqatigiiffinnut naalakkersuisutiguun ngitsunut ikiorsiineq Suliniaqatigiiffiit naalakkersuisutiguunngitsut arlallit ”Peqatigiiffiit illu annik” ataatsimoorussamik peqalersinnaanerannut periarfissarsiorneranni ikiuussinnaallutik CSR Greenlandip siulersuisui nalunaarsimapput. Najugaq ataaseq sulinia qatigiiffiit naalakkersuisutiguunngit sut immikkut tamarmik suliniutimik suliarineranni suleqatigiiffigisinnaa saat.

Nyt fra CSR-fronten Af Anita Hoffer Juridisk konsulent i Sulisitsisut/ Grønlands Arbejdsgiverforening Blandt de mange initiativer, der tages i CSR Greenland, vil vi kort nævne nogle aktuelle eksempler:

Miljøprojektet Saligaatsoq CSR Greenland har besluttet at sætte fokus på miljø i 2012. Både fordi det er en vigtig del af virksomhedens samfundsansvar, men i høj grad også fordi det giver god mening forretningsmæssigt i forhold til at skabe besparelser. Det bliver gjort under overskriften ’Saligaatsoq 2012’. Med musikeren og miljøentusiasten Mads Lumholt som frontfigur har CSR Greenland, Sulisitsisut/Grønlands Arbejdsgiverforening (især Nuummi Sulisitsisut), Kommuneqarfik Sermersooq og Royal Greenland taget initiativ til dette miljøprojekt. Det består af en række forskellige aktiviteter, der både inddrager virksomheder, borgere og det offentlige. Virksomhedsindsatsen blev lanceret særskilt den 21. maj i GrønlandsBANKEN i Nuuk, mens FN’s miljødag den 5. juni bliver rammen for projektets egent lige igangsætning

med forårsrengøring, opstart af skoleindsatsen og lancering af Mads Lumholts nye sang om miljø. Den 14. juni afholdes lige som sidste år i Nuuk en stor affaldsindsamling såvel for virksomheder, deres ansatte og øvrige interesserede.

der projektbeskrivelser for de enkelte projekter. Følg med på vores hjemmeside omkring disse aktiviteter.

Partnerskab om sundhed igangsat

CSR Greenland har indgået et partnerskab med Foreningen Grønlandske Børn om ung-til-ung mentorprojektet Sapiik. Der er afholdt opstartsmøder i Nuuk og Ilulissat, og rigtig mange af vores medlemmer har meldt sig på banen med gode forslag til, hvordan de kan bidrage til projektet. Disse input er nu ved at blive konkretiseret i et samarbejde imellem Foreningen Grønlandske Børn og virksomhederne. Man kan sagtens nå at være med. Kontakt sekretariatet på csr@csr.gl

CSR Greenland og Sulisitsisut/GA har indgået partnerskabsaftale med fokus på at engagere og motivere virksomhederne til at arbejde bevidst med sundhed. Samarbejdet omhandler kost, motion, alkohol og rygning. Der er afholdt tre fokusgruppeinterviews vedrørende sundhed i virksomhederne, og CSR Greenland har udarbejdet en lille rapport, der blev udgivet i forbindelse med Sundhedsdepartementets konference om folkesundhed den 8. og 9. maj. Efterfølgende laves

t: u ilaasortanngortu Kingullermiill • • • •

Masanti A/S Taseralik Sisimiut Kulturhus shell Kanumas Amiisoq / Pisiniarfeeraq amiisoq

• • • •

Partnerskab om mentorprojekt lanceret

Hjælp til NGO’er CSR Greenlands bestyrelse har tilkendegivet, at man vil forsøge at hjælpe en række NGO’er med at afsøge mulighederne for et fælles ”Foreningernes hus”. En fælles adresse, hvor NGO’er ne kan arbejde sammen om deres individuelle projekter.

Nye medlemmer siden sidst:

Qasigiannguit El Service SES Emballage ApS TH Rengøring Vejle Rejser ApS

au rora 14 2 0 1 2

Aatsitassarniorneq ikummatissarsiornerlu qanoq ililluta ukiorpassuarni aningaasarsiutigilersinnaavarput Aatsitassarsioqatigiiffiit uuliasioqatigiiffiillu sunik kissaateqarfigaavut, qanorlu ililluta suleqatigiissinnaavugut? Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suliniummik nutaamik aallartitsisimavoq, taamaaliornikkut aatsitassarsiornikkut ikummatissar siornikkullu ineriartortitsinerup qanoq iliornikkut inuiaqatigiinnut na jukkanilu suliffeqarfinnut sapinngi samik annerpaamik iluanaarutaasinnaalernissaa anguniarlugu tigussaasunik suliaqarnissaq anguniarlugu. Suliniummi pineqanngillat kaaviiaartitat aallaavigalugit pisuussutinit akileraarut (royalty) imaluunniit nunatta karsianut aningaasanik isaatitsipallanissaq. Pineqartulli tas saapput ingerlatassanut minnernut taamatuttaaq annertuunut najukkani suliffeqarfiit pilersuisussatut pi aartumik piareersalernissaat peqataatinneqarnissaallu. Tassa inuiaqatigiit ingerlatseqatigiiffinnut sunik kissaateqarnerat aammalu inuiaqatigiit ingerlatseqatigiiffinnik qanoq suleqateqarsinnaanerat pineqarluni. Aatsitassat aammalu ingerlatassat annertuut – takorluukkamiit pivi usunngortitsinermut Ataani apeqqummut qitiulluinnartumut GA akissutissaqalerniarluni suliniuteqarpoq: Inuussutissarsiornikkut sukaq nutaajusoq – aatsitas sarsiorneq ikummatissarsiornerlu – inuiaqatigiit tamarmiusut ineriartornissaannut takorluukkat piviusun ngortinniarnerannut qanoq iluaqu taasinnaava, anguniakkat angunissaannut iliuusissatullu periusissa-

au r o r a 14 2012

mik suliaqarnikkut takorluukkat angun iarnerisigut, suliassaqarfiit taakku aaqqiangiinnginnermik pis suseqartumik kiinnerfiginagit? Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliassaqarfiup nu taap, Nunatta aningaasaqarnikkut ataavartumik ineriartortinnissaanut qanoq iluaqutaalersinnaanera ma tumani pineqarpoq, tassa imaalluni takorluukkat, anguniakkat anguniarnissaannut periutsit iliuuseqarnerlu aqqutigalugit iluaqutaasumut saatitsiniaasoqarluni. ”Ataavartumik” oqarnitsinni pivarput aaqqissuus saanikkut, siunissaq ungasissoq isigalugu aningaasatigut ineriartortitsinissamut Nunatta periarfissai – piffissami sivikitsuinnarmi kaaviiaar titsipallannissamut sivikitsumilu suliffissaqartitsinissamut taarsiullugu.

Inuussutissarsiornikkut nammineq suliffiutillit ineriartortinneqassapput Aaqqissuussaanikkut siunissamut ungasissumut isigaluni iluarsiinissamut pisariaqartitsinermik oqarneq silaannarmit tigusaanngilaq, tassami Akileraartarneq atugarissaarnerlu pillugit Isumalioqatigiissitap ta manit akuersaarneqartumik inerniliussaqarpoq imaattumik ”Pissutsit allannguuteqaratik ingerlaannarnissaat periarfissaajunnaarpoq”. Inui aqatigiit kalaallit nutaamik ataavar tumillu aningaasaqarnikkut ineriar tunngikkunik unittuussapput. Ani ngaasaqarnikkut ineriartorneq taa maallaat ataatsimit tunniunneqar-

sinnaavoq: Inuussutissarsiornikkut nammineq suliffiutillit avammut tunisassiornerisigut. Inuussutissarsiornikkut nammineq suliffiuteqarneq Nunatsinni annikippoq, taa maattumik ineriartortitsineq avataa niit aningaasanik isaatitsinikkut pi sariaqarpoq. Pisortat kiffartuussinerminnut aningaasartuutaat, as sersuutigalugu atuarfeqarneq peq qinnissaqarfillu, inuussutissarsiornikkut nammineq suliffiutillit kisimik aningaasalersorsinnaavaat. Ima luunniit danskit naalagaaffiata ani ngaas eriviata, nationalbankip, qaammatit pingasukkaarlugit saq qummersittagaanni qanittumi saq qummersumi, Nunatta aningaasa qarnera pillugu ima allassimasutuut iliuuseqarnikkut: ”Ukiuni kingusinnerusuni ani ngaasaqarnikkut ineriartornermut tunngatillugu isumakuluutissat ilaat tassaavoq nioqqutissanik kiffar tuussinernillu avammut tunisisarnerup annikilliartorsimanera. Taamaa lillluni naalagaaffiup nioqqutissanik kiffartuussinernillu avammut tunisassiornera amigartoorutaalersimavoq, tassami eqqussuineq qaffakkiartorusaarpoq.” 1 Taamaattumik aatsitassiorsiorner mut ikummatissarsiornermullu tun ngatilllugu una apeqqutaalerpoq: 1 Danmarks Nationalbankip , qaammatit pingasukkaarlugit takussutissiarisartagaa, 2012-imi qaammatit siulliit pingasut, http://www.nationalbanken.dk/ C1256BE2005737D3/side/44621FDFC5 991D6EC12579C7005684AE/$file/KVO_ del1_1_ 2012.pdf

cairn

Aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu aningaasaliissutit aammalu aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu Nunatsinniinnerat, suliffinnik ataavartunik amerlanerusunik kiisalu suliffeqarfinnik nukittunerusunik amerlanerusunillu, avammut tunisassiorsinnaasunik suliffeqarfinnullu avammut tunisassiortunut sinaakkutissanik iluaqu taasinnaasunik pilersitsissagutta qanoq iliortariaqarpugut? Suliniutit-

sinni apeqqut taanna akiniarsarissavarput, tassami ulloq manna tikillugu suli akineqarsimanngimmat. Aluminiliorfiliorniarnerup pileri saarutigineqarnerani, aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu aningaasaateqarfimmik pilersitsinermi aammalu kingullertigut ingerlatassat annertuut pillugit Namminersorlutik Oqartussat nassuiaa taanni ataasiinnaq ukkatarineqarpoq, tassaasoq suliassat suliffinik

qanoq amerlatigisunik pilersitsissutaasinnaanerat aammalu inuit ingerlatsiviillu akileraarnerisigut kaavii aartitallu aallaavigalugit pisuussutinit akileraarut (royalty) kisimik ani ngaasat nunatta karsianut iluaqu taasinnaaneri isiginiarneqaramik. Ingerlatassanulli annertuunut ani ngaasaliissutit inuussutissarsiornermik nammineq ingerlataqartut amerlinerinut atorneqarpata ilua qutigineqarsinnaapput, nunatta

au rora 14 2 0 1 2

karsiata iluanaaruteqarneranut sanilliullugu. Suliffeqarfiit suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaat (Impact Benefit Agreement - IBA) tun ngavigalugu isumaqatigiissutituaq ataasiinnaavoq, tassaalluni aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqartumik suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut, tamatumanilu taamaallaat Nunatta ani ngaasaqarnikkut ineriartornissaanut periarfissat isiginiarneqarlutik. Aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu aningaasaliissutit, kalaallit suliffeqarfiutaanni nutaaliornernut imaluunniit periutsit nu taat annertuunillu ingerlatsineq atorlugu iluaqutaasunik iliuuseqarsinnaaneq salliutinneqanngippal laarput.

Qanoq iliussaagut? Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu sulialinnut aningaasaliissutit inuussutissarsiornikkut nammineq suliffiutilinnut ataavartumik aningaasarsiutaasinnaalissappata suliffissanillu ataavartunik pilersitsinermut iluaqutaasinnaalissappata, qanoq iliortoqartariaqarneranik apeqqummut GA akissuteqarniaraluassaaq. Taamaattumik GA’p suliniutaani ”Qanoq” aamma ”Suna” atorlugit aperissaagut: Ingerlatassanut annertuunut ani ngaasaliissutit inuussutissarsiornikkut nammineq ingerlatsisunut, ava taanut tunisassiortunut iluaqutaalersinniarlugit Nunarput qanoq iliussava?

Tamanna iluatsissappat suna Nunatta iliuuserissavaa? Ingerlatassanut annertuunut ani ngaasaliissutit inuussutissarsiornikkut nammineq ingerlatsisunut, ava taanut tunisassiortunut iluaqutaalersinniarlugit Nunarput qanoq iliussava? Pingasunut immikkoortillugu apeqqut akissavarput.

au r o r a 14 2012

Siullertut suliassaqarfiit Nunatsinnik ineriartortitsissutaasinnaasut qulaajaaffigaavut qanorlu iluaqutaa sinnaatigineri naapertorlugit tulleriiaarlutigit. Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu suliaqartunit avissaartillugit eqqartussavavut. Pineqartut taassaasinnaapput tunngaviusumik ilinniartitaanerup imaluunniit tuluit oqaasiinik pi ginnaasat annertusaaffiginerat, tas sami taakkunani Nunarput kingulliuvoq, aammalu ineriartortitsinermi taakku pinngitsoorneqarsinnaan ngimmata. Pissutsit assersuunneqarsinnaasut Nunatta ullumi iluatsittumik ilisimasaqarfigisai atorneqarsinnaapput – assersuutigalugu aali sarnerup nunalerinerullu iluani. Ima luunniit iluaqutissat pinngortitamiittut atorlugit periarfissat, assersuutigalugu pinngortitaq allanngortitaa nngitsoq imaluunniit ernup nukinga nik iluaquteqarteq – imaluunniit illul iortiternikkut sanaartornikkullu, assartuinikkut niuernikkullu piginnaanerit. Aappaattut aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu sulialinnut aningaasaliissutit Nunatta aningaa saqarneranut sunniutigisinnaasai suussusersiniassavavut. Pingajuattut immikkoortoq siulleq (Nunatta aningaasaqarneranut suna pitsaanerpaava) imikkoorullu aappaat (aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu aningaasaliissutit sukkut Nunatsinnut iluaqutaa nerusinnaappat) imminnut naller suutissavavut, taamaaliornikkut takuniarlugu aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu aningaasaliinerit ilaat, Nunatta aningaasa qarneranut iluaqutaanerpaasin naasut saqqummersinniarlugit. Nallersuussinermi tamatumana aamma takutinneqassaaq, aatsitas sarsiornermut ikummatissarsiornermullu aningaasaliissutit sorliit pit saasumik sunniuteqartut, Nunatta aningaasarsiorneranut iluaqutaan nginnersut. Tamannalu Namminersorlutik Oqartussat aatsitassarsiortunik ikummatissarsiortunillu isuma

qatigiinniarnerinut aallaavigineqarsinnaavoq, taamaaliornikkut Nunat sinnut iluaqutaasussat qulakkeerni ars innaajumallugit. Assersuutigalugu aningaasaateqarfik aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu aningaasaliiffigisaat iluaqutigalugu tuluit oqaasiinik ilinniartitsinissaq isumaqatigiinniutaasinnaavoq, ta manna siunissaq unasinnerusoq isigalugu Nunatta aningaasaqarneranut iluaqutaalersussatut isigineqarpat. Imaluunniit aatsitassarsiortunut ikummatissarsiortunullu ernup nukinganik pilersuineq suliffeqarfiit allat nukimmik atuinerannut iluaqu taasinnaappat, aamma tamanna Namminersorlutik Oqartussat aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu akornanni isumaqatigiinniutigineqartunut ilaatinneqarsinnaalluni.

Iluatsitsisumik pisoqassappat Nunarput qanoq iliussava? Apeqqut siulleq pitsaasumik akineqarsinnaappat, aatsitassarsiornermut ikummatissarsiornermullu ani ngaasaliissutit sutigut neriuuteqarfigineqarsinnaanersut iluanaarutillu suli annermik pissarsiarisinnaanerannik qulakkeerinnittumik qanoq isumaqatigiissusiortoqarsinnaanersoq ilisimasaqarfigineqalerpata, Nunatta aningaasa qarneranut suup pitsaanerpaaneranik ilisimasaqarnerulissagaluarpugut. Apeqqutit aappaat iluanaarutit taakku qulakkeernissaannut tun ngassuteqarpoq. Nunatta aningaa saqarniarnikkut atugassai aammalu ingerlatsivinnut aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu sulia qartunut atugassarititaasut sapin ngisamik pitsaanerpaat pilersinniarlugit Namminersorlutik Oqartussat, ingerlatsiviit aatsisassarsiornermik ikummatissarsiornermik suliaqartut aammalu najukkani suliffeqarfiit suleqatigiinnerinnut pitsan ngorsaataasinnaasut GA-p matumuuna qulaajarniaraluassavaa.

Anders Peter Amsnæs

Hvordan får vi et langtidsholdbart udbytte af udviklingen i råstofsektoren Hvad ønsker vi os af mine- og olieselskaberne, og hvordan skal vi samarbejde?

Af Brian Buus Pedersen, Direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening

gen af samfundets ønsker til – og i samspil med – selskaberne.

Grønlands Arbejdsgiverforening har igangsat et nyt projekt, der skal gøre det mere konkret og håndgribeligt, hvordan samfundet og de lokale virksomheder kan få det bedst mulige langtidsafkast af udviklingen i råstofsektoren. Det er ikke et projekt om royalty eller om hurtige penge i landskassen. Det handler om, hvordan de lokale virksomheder i god tid kommer på banen som leverandører til både de mindre og meget store projekter. Og det handler om at være kreative i formulerin-

Mineralske råstoffer og storskalaprojekter - fra vision til handling Det er overskriften for GA’s initiativ til at besvare følgende centrale spørgsmål: Hvordan forankres udviklingen i en ny søjle på erhvervsområdet - råstofsektoren - i en overordnet vision for samfundsudviklingen, og hvordan kan visionen omsættes i strategiske mål og handlinger, så de underbygger visionen og ikke er i konflikt med den?

En del af denne vision, de strategiske mål og handlinger handler om at forvandle bidraget fra den nye råstofsektor til vedvarende økonomisk vækst i Grønland. Med ”vedvarende” mener vi bidrag, som løfter Grønlands strukturelle, langsigtede økonomiske vækstpotentiale - modsat bidrag, der alene på kort sigt skaber omsætning og flygtige arbejdspladser.

Væksten skal komme fra den private sektor Behovet for et strukturelt, langsigtet løft hænger sammen med den ef-

au rora 14 2 0 1 2

terhånden bredt anerkendte konklusion fra Skatte- og Velfærdskommissionen om, at ”Status quo ikke er en mulighed”. Det grønlandske samfund kan ikke overleve uden ny og vedvarende økonomisk vækst. Og økonomisk vækst skal komme fra én kilde: En større privat sektor, der eksporterer. I Grønland er den private sektor lille, og væksten skal komme derfra. Det er kun den private sektor, der kan skabe indtjening til at finansiere offentlig service til fx skoler og sundhedsvæsen. Eller som den danske nationalbank skriver i sin nyligt udgivne kvartalsoversigt i kapitlet om Grønlands økonomi: ”Et bekymrende træk ved de senere års økonomiske udvikling er, at eksporten af varer og tjenester har været stagnerende. Der er herved opstået nogle meget store underskud på nationalregnskabets vare- og tjenestebalance, da importen har været støt stigende.”1 I relation til råstofsektoren bliver spørgsmålet derfor: Hvordan kan råstofinvesteringerne og råstofvirksomhedernes tilstedeværelse i Grønland bidrage til permanent at skabe flere arbejdspladser samt stærkere og flere private virksomheder, der kan eksportere eller supportere de virksomheder, der eksporterer? Dette spørgsmål vil vi forsøge at besvare i projektet, for vi mener ikke, at det er blevet besvaret hidtil. Markedsføringen af aluminiumsprojektet, etableringen af en råstoffond og senest Selvstyrets storskalaredegørelse har for ensidigt fokuseret på, hvor mange arbejdspladser projekterne umiddelbart skaber og på omfanget af pengeafkast til landskassen fra person- og selskabsskatter og royalties. Men nøglen til at skabe flere private virksomheder i kølvandet på storskalainvesteringerne ligger ikke i monetært 1 Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012, http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/si de/44621FDFC5991D6EC12579C70056 84AE/$file/KVO_del1_1_ 2012.pdf

au r o r a 14 2012

afkast til landkassen. Den indtil videre eneste eksisterende samarbejdsaftale, kaldet Impact Benefit Agreement (IBA), der eksisterer med en råstofvirksomhed, har et for snævert fokus hvad angår mulighederne for økonomisk vækst i Grønland. Der er for lidt fokus på, i hvilken grad råstofinvesteringen kan stimulere fremkomsten af nye, innovative ydelser i grønlandske virksomheder eller øge effektiviseringen i de eksisterende virksomheder gennem nye processer eller stordriftsfordele.

Hvad skal vi så gøre? For at gøre svaret brugbart, vil GA søge at skitsere en proces, som vi mener vil øge sandsynligheden for, at råstofinvesteringerne rent faktisk vil kaste skabe flere permanente private virksomheder og arbejdspladser. Vi rejser derfor i GA´s projekt et ”Hvordan” og et ”Hvad”spørgsmål: 1. Hvordan får Grønland mest mulig privat erhvervsaktivitet, der er eksportorienteret, ud af storskalainvesteringer? 2. Hvad skal Grønland gøre for, at det lykkes i praksis?

Hvordan får Grønland mest privat og eksportorienteret erhvervsliv ud af storskalainvesteringer? Vi besvarer spørgsmålet i tre skridt. For det første kortlægger og rangordner vi de områder, der har potentiale til at skabe mest vækst i Grønland. Vi ser det uafhængigt af selve råstofinvesteringerne. Det kan f.eks. være et løft i grunduddannelserne eller engelskkundskaber, fordi Grønland er bagud på de områder, og fordi de er forudsætninger for vækst. Det kan også være udnyttelse af de komparative fordele, som Grønland har i dag - f.eks. viden inden for fiskeri og landbrug. Eller det kan dreje sig om naturressourcemuligheder, fx vild natur og vandkraftressourcer - eller kompetencer inden for bygge- og anlægs-

sektoren, transport og forretningsservice. For det andet identificerer vi, hvad råstofinvesteringerne vil føre med sig af mulige påvirkninger af Grønlands økonomi. For det tredje sammenligner vi skridt 1 (hvad er bedst for Grønlands økonomi) med skridt 2 (hvad tilfører råstofinvesteringerne Grønlands økonomi) for dermed at se på de dele af råstofinvesteringerne, der har de største positive påvirkninger på Grønlands økonomi. Denne sammenligning vil også vise, hvilke positive effekter, som Grønland umiddelbart ikke høster ved en given råstofinvestering. Og det kan være et udgangspunkt for Selvstyrets forhandlinger med råstofvirksomheden for at forsøge at sikre disse gevinster for Grønland også. Fx kunne en fond finansieret af råstofvirksomheden til engelskundervisning indgå i forhandlingerne, hvis det viser sig at være en betydelig gevinst for Grønlands økonomi på sigt. Eller hvis det er en betydelig fordel, at vandkraftforsyning til ét råstofprojekt også kan anvendes af andre energiintensive virksomheder, så kan det også indgå i forhandlingerne mellem Selvstyret og råstofvirksomheden.

Hvad skal Grønland gøre for, at det lykkes i praksis? En god besvarelse af spørgsmål 1 kan bidrage til, at Grønland bedre ved, hvad der er bedst for Grønlands økonomi, hvad man kan håbe at få ud af en given råstofinvestering, og hvordan man forhandler aftaler på plads, der sikrer yderligere gevinster. Spørgsmål to handler så naturligt nok om at sikre disse gevinster i praksis. GA vil her søge at beskrive en proces, som optimerer samarbejdet mellem Selvstyret, råstofvirksomhederne og de lokale virksomheder for at skabe de bedste vilkår for et godt udkomme, både for Grønlands økonomi og for råstofvirksomheden.

Henrik Lethip Ilulissanilu immikoortortaqarfiup apriilip aappaanni ataatsimeeqatigiinneranni erserpoq, inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinermi puigugaanissamut annilaanganeq illoqarfinnut arlalinnut siarualersimasoq. Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen Pisortat illuliortitsinerisa sanaartor titsinerisalu ukiuni kingullerni nunap immiikkoortuinut agguaanneqarnerisa equngasortaqarnerat qularutissaanngilaq. Nuummi annertuumik sanaartortoqartoq, nunap sinnerani illoqarfiini nunallu immikkoortuini sanaartugassanik aallartitsisoqan ngingajassimavoq. Aammattaaq pi sortat suliariumannittussarsioraa ngamik suliaq tamakkerlugu sulia rinnittussanik salliutitsisarnerat pissutaalluni najukkani ataasiakkaani suliffeqarfiit minnerit suliassanik ti gusinissaraluat akornuserneqartarpoq, naak piffinni taakkunani sa naartortoqarnera iluatinnaraluaqi soq. Nunami inuussutissarsiornikkut equngasoqarnera piaarnerpaamik aaqqinneqanngippat annaasat annertusissapput. Suliffeqarfiit ani ngaasaqarniarnerat uani kisimi pi neqanngilaq, aammali suliffissanik, piginnaanernik, ilinniarnissamut pe riarfissanik annaasaqarnissaq pineqarluni. Tassami najukkani ataasiak

kaanik ineriartortitsinissaraluaq annaaneqarsinnaavoq. Tamakku ataatsimiinnermi Hotel Icefjordimi Ilulissaniittumi ingerlanneqartumi uummaarissumik oqallisigineqarput, oqallinnermi GA’p suliniumminik annertusaanissaa na jukkami immikkoortortamit ujartor neqarluni. ”Tassami nunap suliffiutai angi suuinnaat suliassaqarfiillu nutaat, assersuutitalugu aatsitassarsiorneq, kisimik GA’mit aallunneqalernissaat peqqunanngeqaaq”, ataatsimiinnermi oqaatigineqarpoq. Suliffeqarfiit minnerit akunnattumillu angissusillit GA’mit qaangiataaginnarneqanngitsut – taakkulu soqutigisaat tunulliunneqanngitsut - Henrik Lethip ersarissumik oqaatigaa. Paarlattuanik erseqqissarpaa pisortat sanaartugassaataannik nunami sumi inissisimaneq aallaavigalugu equngasumik agguaasarneq pillugu tamat oqallinneranni anner tuum ik sunniiniaqataasimaneq. Soorluttaaq aamma taassuma upa ruaraa suliassaqarfinni tamani sulif feqarfinnik qanorluunniit angissuseqaraluartunik sinniisuunini GA’p nu-

kittoqutigerpiaraa. ”Paasissallugu pingaartoq tassaavoq peqatigiiffiup ilaasortaasa assigiinngisitaarnerat amerlassusaallu peqatigiiffiup nu kittoqutaasa ilagimmassuk. Sanaar tornermik suliaqartuinnarnik ilaa sortaqartuugaluarutta, nunap ineri artornera pillugu maannakkutuut sunniisinnaanavianngikkaluarpu gut”, taanna oqarpoq.

Najukkami suliniuteqarnissaq pisariaqarpoq ”Naalakkersuinikkut suliaqartunik pisortallu oqartusaasuinik oqaloqateqartuarnitsigut GA suleruluppoq, taamaaliornikkut suliffeqarfiit ilaa sortatta tamarmik soqutigisaat naammassiniarlugit”, Henrik Leth nangippoq. ”Allanit siulliullunga oqarusuppunga ilaannikkut pisariu saqisoq utaqqinartaqaluni, kisiannili isummatsinnik saqqummiussissagutta oqaloqatigiinneq tamanna pisariaqarpoq. Saqqummiussatta eqqortuunerannik uppernarsaasersuineq pitsaasunillu tunngavilersuu teqarneq nukissat uagutsinnut tun-

au rora 14 2 0 1 2

Anders Peter Amsnæs

”GA sinerissamut apuuttariaqaleraluarpoq!”

Bent Petersen

Da det var Henrik Leths sidste besøg i Ilulissat som direktør i GA, fik han overrakt en afskedsgave af lokalforeningens formand Ingolf Skov.

Finn Jørn Jakobsen

GA’mi pisortatut Henrik Lethip Ilulissani tikeraarnerisa kingullersarimmassuk najukkami immikkoortortami siulittaasoq peqatigiiffik sinnerlugu Ingolf Skov tunissuteqarpoq.

niunneqartut atorlugit iliuuseqarnissamut GA allanik periarfissaqan ngilaq. Tassami uagut nammineerluta suliassanik, najukkami suliffissaqarniarnermut iluaqutaasinnaa sunik, aallartitsisinnaanngilagut. Taamaattumik ilissi najukkami immikkoortortaqarfiit kajumissaassavassi kattuffik tunuarsimaarasi atorluarniaqqullugu. Aamma suliassat kattuffimmut qaqitassatut isigisassinnut tunngatillugu. Suliniutinik nammineerlusi aallarsitsisarnissigut peqataassaasi. Taava tassanngaanniit uagut kivinniartassavavut, soor lu siornatigut taamaaliortarsimanitsinnut takussutissaqartoq. Tassami ilissi tassaavunga najukkami pitsaa nerpaamik qanoq suliniuteqarnissatsinnut aallaavigisinnaasatsinnik najukkami susoqarneranik ilisimannittut. Nunami tamarmi suliffeqarfin-

au r o r a 14 2012

nik tamanik tapersersuinissarput allanit kissaatiginerpaavarput, allattoqarfimmili nukissavut killeqarmata ilissi suliniuteqarnissarsi isummersuinissarsilu ulluinnarni suleqatigiinnitsinni atorsinnaasavut ator fissaqartippavut”, Henrik Leth er seqqissaavoq.

Pisariaqartitat piginnaa nerillu ersersinniarlugit suleqatigiinneq Najukkani suliffeqarfiit suliassanut amerlanernut peqataatinneqarnissaannut periarfissat pitsanngorsarniarlugit GA’p suliaanut assersuutissaq tassaavoq Nukissiorfiit GA’lu suleqatigiillutik suliffeqarfinni ataa siakkaani piginnaanernik qulaajaa nerat. Tassunga taarsiorlugu taakku qulaajaaffiginerisa nalerpiaani Nu-

kissiorfiit nalunaarutigissavaat ukiu ni tulliuttuni tallimani sanaartugassanik sunik Nukissiorfiit pilersaaruteqarnerlutik. Taamaaliornikkut kalaallit suliffeqarfiutaat naleqqussarsinnaalissapput piginnaanerillu pi sariaqartinneqartut annertusarsinnaallugit – peqatigisaanik kalaallit suliffeqarfiutaasa neqeroorutigisinnaasaat Nukissiorfiit sukumiisumik ilisimasaqarfigilissavaat. Toqqaannartumik soorunami siu nertaavoq Nukissiorfiit suliassaa taannik kalaallit suliffeqarfiutaasa suliarinnittalernissaat, siunissarli ungasinnerusoq isigalugu siuner taavoq suliassanik imitsisartunut allanut atorneqarsinnaasumik suliffeqarfiit ”piginnaasasa allattorsimaffiannik” saqqummiussinissaq.

”Nu må GA også huske os ude på kysten!” På et møde mellem Henrik Leth og lokalafdelingen i Ilulissat den 2. april kom det frem, at frygten for at blive overset i landets erhvervsudvikling breder sig i flere byer. Af Finn Jørn Jakobsen Der er ingen tvivl om, at de offentlige bygge- og anlægsarbejder gennem de seneste år har været skævt fordelt, rent regionalt. Mens der har været stor aktivitet i Nuuk, har det knebet med at sætte ting i gang i de øvrige byer og regioner. Ligeledes har der været eksempler på, at myndighedernes prioritering af totalentrepriser har forhindret mindre, lokale virksomheder i at få del i de projekter, der trods alt bliver gennemført. Der står meget på spil, hvis der ikke meget hurtigt rettes op på den erhvervsmæssige skævvridning af landet. Det drejer sig ikke alene om virksomhedernes økonomi, men også om tab af arbejdspladser, tab af kompetencer, tab af uddannelsesmuligheder. Ja, i yderste konsekvens drejer det sig om tab af lokal udvikling. Disse emner blev ivrigt debatteret på mødet på Hotel Icefjord i Ilulissat, hvor lokalforeningens bestyrelse efterlyste flere initiativer fra GA. ”Det må ikke blive sådan, at vi risikerer, at Grønlands Arbejdsgiverforening kun koncentrerer sig om landets store virksomheder og de nye brancher indenfor fx minedrift”, som det blev udtrykt. Henrik Leth kunne klart tilbagevise, at GA overser de mindre og mellemstore virksomheder - og at man ikke prioriterer deres interesser nok. Tværtimod understregede han, at man har deltaget endog særdeles meget i såvel lobbyarbejde som

i den offentlige debat vedrørende problemerne med den geografisk skæve fordeling af offentlige anlægsarbejder. Ligesom han påpegede, at det netop er GA’s styrke, at man repræsenterer virksomheder i alle størrelser og i alle brancher. ”Det er væsentligt at forstå, at netop bredden og mangfoldigheden i foreningen er en af dens styrker. Hvis vi udelukkende var en håndværkerforening, ville vi ikke kunne påvirke landets udvikling så meget, som vi rent faktisk gør”, sagde han.

er jer, der har fingeren på pulsen og ved, hvor vi bedst kan sætte ind lokalt. Vi har ikke noget større ønske end at bakke op om alle virksomheder i alle dele af landet, men der er desværre begrænsede ressourcer i sekretariatet, så der er stor brug for jeres initiativer og input i et gensidigt samarbejde i hverdagen”, fremhævede Henrik Leth.

Lokale initiativer er en forudsætning

Et eksempel på GA’s arbejde for at fremme lokale virksomheders muligheder for at komme i betragtning til flere opgaver er, at Nukissiorfiit og GA har indgået et samarbejde om at afdække de enkelte virksomheders kompetencer. Det sker parallelt med, at Nukissiorfiit til gengæld oplyser, hvilke anlægsopgaver el-selskabet forventer at gennemføre i de kommende 5 år. Derved kan de grønlandske virksomheder tilpasse sig og opbygge de nødvendige kvalifikationer - samtidig med, at Nukissiorfiit får et detaljeret kendskab til, hvad de grønlandske virksomheder kan tilbyde. Det direkte formål er naturligvis, at flere grønlandske virksomheder skal løse opgaver for Nukissiorfiit, men i videre perspektiv er formålet med et sådant ”kompetence-katalog” også at synliggøre alle virksomhedernes muligheder i andre sammenhænge.

”GA arbejder hårdt for at tilgodese alle vores medlemsvirksomheders interesser i den konstante dialog med politikere og offentlige myndigheder”, fortsatte Henrik Leth. ”Jeg skal være den første til at sige, at det kan være lidt af en tålmodighedsprøve, men netop dialog er en forudsætning for at komme igennem med vores synspunkter. GA har ikke andre muligheder end at dokumentere vores påstande og fremsætte gode argumenter med den styrke, vi nu engang har. Vi kan jo ikke selv sætte projekter i gang, der gavner beskæftigelsen lokalt. Derfor vil jeg appellere til jer som lokalforening om at bruge hovedforeningen aktivt. Også når det drejer sig om sager, som I mener skal tages op i hovedforeningen. I skal selv være med til at tage initiativer. Så følger vi dem gerne op, som der i øvrigt er mange eksempler på. Det

Samarbejde om at synliggøre behov og kompetencer

au rora 14 2 0 1 2

Aatsitassarsiortut aatsitassarsiornermillu ineriartortitsisartut Canadami peqatigiiffiannut (PDAC) tikeraarneq Nunatsinnut iluatsiffiuvoq Ukioq manna Canadami PDAC-mut Nunatta peqataatitai aatsaat taamak amerlatigaat.

karin egede

Torontomi ingerlanneqartoq PDAC Internationale Trade Show & Investors Exchange aatsitassanik qalluineq aatsitassanillu tunisassiorneq pillugit aaqqissuussineq inunnut, suliffeqarfinnut suliniaqatigiiffinnullu saqqummersitsinikkut ingerlanneqartoq, nunarsuarmi saq qummersitsisarnerit annersaraat. Ulluni sisamani aaqqissuussineq 1932-mi aallarnerneqaramili alliar tortuinnarsimavoq sunniuteqaataa lu annertusiartuinnarsimallutik, nunarsuarmilu aatsitassanik tunisassiortut annersaat saqqummersitseqataallutik. Saqqummersitsisut 1.000-it sinnerlugit nunanillu 120-nit

orn iguttut 30.000-it sinnerlugit amerlassusillit, naapinnissaannut periarfissap saniatigut atortulersuutinik saqqummersitsinermut peqataanissaq, pikkorissaanernut sivikitsunut pikkorissaqataanissaq kiisalu inooqataanikkut suliamullu tunngasut pillugit suleqatinik naa pitsinissaq periarfissaapput. GA sisamassaanik PDAC-mut angalanissamik aaqqissuussivoq, soqutinninnerlu annertusiartuaarsimavoq. Matumani peqataatitavut 60-it missaanniiput, taakku suliffe qarfinnit 30-neersuullutik. Taakku saniatigut kalaallit suliffeqarfiutaat ingerlatsiviutaallu arlallit, GA-mi ilaas ortaanngitsut peqataapput taaq. Nunatsinneersuusugut katilluta 80-it 90-illu missaaniippugut. PDAC saqqummersitsinernut

Nunatsinni inuussutissarsiummik ingerlataqartut sinnerlugit Torontomi najuuttorpassuupput.

au r o r a 14 2012

marlunnut avinneqarsimavoq: Investors Exchange kiisalu International Convention Trade Show, GA’lu siullermeerluni ilaasortallu ataatsimoor lutik saqqummersitsiveqarput.

Aallaavipput naapiffippullu Saqqummersitsivik ”Greenland Business Pavilion” peqataasunit katersuuttarfittut aallaavittullu atorlu arneqarpoq. Suliffeqarfiit GA’mut ilaasortaasut ilisarnaataat saqqummersitsivimmi takussaapput, saq qormersitsivillu taanna saqqummer sinerup ingerlanneqarnera tamaat ornigarneqarluarluni. Kikkullu ta marmik pilerisaarusiornermi saq qummersitamik saqqummiunnis saannut periarfissaqarput, GA’p Business Catalog-ianik ilallugit

karin egede

Allaaserinnittoq Karin Egede Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni siunnersuisartoq

Marsip arfernanni nal. 14.00-17.00 siunertamut tulluarsakkanik arlalinnik saqqummiivugut taamaalioreerattalu ilasseqatigiissitsilluta. GA, naatsorsuutinik kukkunersiuisarfiit pingasut, True North Gems, Nuna Minerals aamma Air Greenland saqqummiipput. Ukioq manna ukiut siulii assigalugit aaqqissuussineq soqutigineqarluarpoq, tassami 100-t missaanniittut peqataammata, taamaalillutik saqqummiinerit

GA nalituumik aqqissuussivoq, suliamut taamatuttaaq inooqitigiinnermut tunngatillugu

Bent Olsvig Jensen, ingerlatseqa tigiiffiup True North Gems Inc.-ip ataani ingerlatseqatigiiffimmi True North Gems Greenland A/S-imi pisortaanerusoq, ”Canadamut siullermeerlunga tikeraaginnanngilanga aammali ingerlatsivik piginnitserput Canadamiittoq aatsaat takuara, taannami Vancouver-imi qullersa qarfeqarpoq”, Bent Olsvig Jensen oqaluttuarpoq. ”Saqqummersitsinermili matumani tupiginerpaavara nuannaarutiginerpaallugulu kalaallit aallartitaasa taama amerlatiginerat. Ataatsimoorluni angalaqatigiinnissamik GA aaqqissuussisimavoq, taamaattumillu akunnittarfimmi najugaqarfigisatsinni najugaqartorpassuuvugut, taamaalilluta aaqqissuussat assi giinn gitsut naammassigaangata akunnittarfimmi naapinnissatsinnut aamma periarfissaqarpugut. Ta manna pingaartorsiorpallaarani suleqatinik naapitaqarnissamut periarfissivoq, uanga inuttut nuannaa rutigeqisannik. Suliniutitta killiffia pillugu suleqatigilersinnaasallu paa sissutisseeqatigiinnissaarput periarfissinneqarpoq, aammalu aaq qiissutissat naleqqittut pillugit uatsinnik sutigut sullisininnaanerat tu sarfigalutigu. Puigorneqassanngi laq peqatigisaanik inuttut attaveqarnermut iluaqutaanera. GA pikko ri”, Bent Olsvig Jensen True North Gems Greenlandimeersoq naggasiivoq.

Peqataasut ilaat aatsaat Toronto mut angalaqataasoq tassaavoq

Peter Rasmussen

Greenland Business Afternoon

taamatuttaaq ilasseqatigiissitsineq soqutigineqarluarput. Angalaqativut tamarmik qaaqqusissutinik pisimapput, attavimminnut nunanit allaneersunut agguaassinnaasaminnik. Saqqummiussereernerit kingorna ilasseqatigiissitsinerup nal. ak. akunneranik ataatsimik sivisussuseqarnissaa pilersaarutigisimagaluarparput, peqataasulli akunnerminni suleqatissarsiornissamut soqutiginninnerat pissutigalugu aatsaat nal. ak. marluk ingerlareerluni ilasseqatigiissitsineq naammasivoq. Misilittakkatta ilinniutigiuarnissaat pingaartuuvoq, taamaattumik immersugassaq apeqqutinik akisassanik imaqartoq atorlugu apersuisimavugut, taamaaliornikkut aaqqissuussineq iluarisimaarneqarnersoq paasiniarlugu. Aaqqissuussinermi tullermi eqqumaffigisariakatsinnik tikkuussivoq, tassunga ilaallutik inissisimaffik angissuserlu. Paarlattuanik aaqqissuussineq naatsorsuu tigisaminnut naapertuunnersoq apeqqummut, peqataasut tama ngajammik iluarinnillutik akissuteqarput. Tamanna ukiup tulliani suli pitsaanerusumik aaqqissuusserusulersitsivoq.

Peter Rasmussen

ataats imut poorneqarsimasut, saqqummersitsivimmiit tunniussorneqarlutik. Saqqimmersitsiviup GA’p ataatsimoorussaata saniatigut ilaasortat ilaat nammineerlutik saqqummersitsiveqarput: Greenland Mining Service, Air Greenland aamma Royal Arctic Line ataatsimut saqqummersitsiveqarput, taanna Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup saqqummersitsiviata sanianiippoq. Saqqummersitsinermilu aamma MT Højgaard nammineq saqqummersitsiveqarpoq. Ajoraluartumik uagut nammineq saqqummersitsivipput Greenland Business Pavilion kalaallit saqqummersitsiviinit allanit ungasilluni inissisimavoq. Tassami inissisimaffiit pitsaanerpaat pilernunneqarmata, aali inissisimaffimmut nutaamut inissinneqarniarluni GA sivisuumik utaqqisut allattorsimaffianniissimasoq.

Mange repræsentanter fra Grønlands erhvervsliv var til stede i Toronto.

au rora 1 4 2 0 1 2

PDAC blev igen en succes for Grønland Grønland markerede sig med den hidtil største delegation på årets PDAC i Canada. Af Karin Egede Konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening PDAC Internationale Trade Show & Investors Exchange i Toronto er verdens førende industrimesse for mennesker, virksomheder og organisationer indenfor minedrift og mineralefterforskning. Det fire dage lange arrangement er vokset i størrelse og indflydelse siden starten i 1932 og tiltrækker i dag aktører fra hele verdens mineralindustrier. Ud over at have lejlighed til at møde over 1.000 udstillere og over 30.000 besøgende fra 120 lande, giver det mulighed for at deltage i tekniske udstillinger, korte kurser samt sociale og faglige netværksarrangementer. Det er fjerde gang, at GA har arrangeret rejse til PDAC, og interessen har været støt stigende. Denne gang bestod vores delegation af ca.

60 deltagere fra over 30 virksomheder. Herudover deltog flere grønlandske virksomheder og institutioner, som ikke er medlemmer af GA. Alt i alt var vi vel mellem 80 og 90 personer fra Grønland. PDAC er opdelt i to udstillingsområder: Investors Exchange samt International Convention Trade Show, hvor GA for første gang havde en fælles stand for vores medlemmer.

Vores udgangspunkt og mødested Standen ”Greenland Business Pavilion” blev i høj grad anvendt af deltagerne som et fast samlingssted og udgangspunkt. GA-virksomhedernes logo var synliggjort på standen, hvor der hele tiden var trængsel. Alle havde desuden mulighed for at få formidlet deres markedsføringsmateriale sammen med GA’s Business Catalog, som blev

pakket samlet i en taske, der blev udleveret på standen. Foruden GA’s fællesstand havde enkelte medlemmer deres egen stand: Greenland Mining Service, Air Greenland og Royal Arctic Line delte en stand, som lå ved siden af Råstofdirektoratets stand. Derudover havde MT Højgaard en stand på trade showet. Vores Greenland Business Pavilion lå desværre ikke i forbindelse med de øvrige grønlandske stande. Der er stor rift om de bedste placeringer, og GA var oven i købet på venteliste i lang tid, inden vi omsider fik en bekræftelse på en stand i et nyt område.

Greenland Business Afternoon Den 6. marts kl. 14.00 til 17.00 havde vi arrangeret en række relevante oplæg og efterfølgende reception. Der var oplæg fra GA, tre revisions-

karin egede

Ukioq manna PDAC-qarnerani Nunarput soqutigineqarluarpoq. Der var stor interesse for Grønland på årets PDAC.

au r o r a 14 2012

karin egede

Henrik Leth ilasseqatigiissitsinermut Greenland Business Afternoonimut tikilluaqqusivoq. Aniffissap ataani inissisimanera nalaatsornerinnaavoq … Henrik Leth byder velkommen til receptionen Greenland Business Afternoon. At han står under exitskiltet er aldeles tilfældigt …

Værdifuldt GA-initiativ, både fagligt og socialt

direktør for True North Gems Greenland A/S, et datterselskab i True North Gems Inc. ”Ikke alene var det mit første besøg i Canada, men det var ligeledes min første mulighed for at sætte ansigter på mange medarbejdere fra vores canadiske moderselskab, der har hovedsæde i Vancouver”, fortæller Bent Olsvig Jensen. ”Men jeg var først og fremmest positivt overrasket over at se så mange grønlandske repræsentanter på denne messe. At GA havde arrangeret en samlet rejse gjorde, at mange af os boede på det samme

hotel, så vi kunne mødes både før og efter de forskellige arrangementer. En god mulighed for at være sammen med kollegaer på en mere uformel måde, hvilket jeg personligt var meget glad for. Det gav også lejlighed til at udveksle informationer med potentielle samarbejdspartnere om, hvor langt vi er kommet med vores projekt og samtidig høre, hvor de kan byde ind med relevante løsninger for os. At det samtidigt var en social gevinst, skal ikke glemmes. Stor ros til GA”, slutter Bent Olsvig Jensen fra True North Gems Greenland.

karin egede

selskaber, True North Gems, Nuna Minerals og Air Greenland. Igen i år var der stor interesse for dette arrangement, hvor der kom ca. 100 deltagere, og såvel oplæggene som receptionen blev meget positivt modtaget. Alle i vores delegation havde modtaget invitationer, som de kunne dele ud til deres udenlandske kontakter. Efter de faglige oplæg havde vi planlagt receptionen til at vare en time, men den sluttede først efter to timer, da der blev netværket ivrigt blandt deltagerne. Det er vigtigt, at vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og derfor har vi efterfølgende udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse for at belyse tilfredsheden med arrangementet. Den påpegede nogle ting, vi vil prøve at være mere opmærksomme på næste gang, herunder standens placering og størrelse. Til gengæld har næsten alle, som har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt deres forventninger blev indfriet, svaret positivt. Det giver motivation til at gøre det endnu bedre til næste år.

En af de deltagere, der var med i Toronto for første gang, er Bent Ols vig Jensen, der er administrerende

Suliffeqarfiit ilisarnaataat GA’p ataatsimoorullugu saqqummersitsiviani ersilluarput. Virksomhedernes logoer var synlige på GA’s fællesstand.

au rora 1 4 2 0 1 2

Tusarniaanerit pitsaanerumik ingerlanneqartalissapput GA’p suliniutai angusaqarfiugaangata nuannertarpoq. ”Ammasumik tamallu oqartussaaqataanerannik ataqqinnittumik tusarniaanerit Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartarnerat” pillugu cand. scient.adm. Sara Bjørn Aaen-ip suliaa nalunaarusiaalu, suliniutinik annertuunik aallartitsiniarnerni tamat oqartus saaqataanerat tunngavigalugu eqqortumik ingerlatsineq pillugu annertuumik ammasumillu oqallinnermut aal laaviusimavoq. Apeqqutit naammas sisassat ilaat, nalunaarusiami sukumiisumik qulaajarneqartut, Naalakker suisunit eqqumaffigineqareersut, siu nissami tusarniaanerit ingerlanneqar tarnissaanni pingaarutillit Naalak kersuisut allannguiffigereerpaat. Tamanna pillugu Naalakkersuisut nersortariaqarput – naak innut taasut annerpaamik akuutinne qartarnissaat tamakkiisumik suli qulakkeerneqanngikkalu artoq, tassami inuiaqatigiinni tamat oqartussaaffigisaanni tamanna anguniassaavoq pingaarutilik.

Suliffissuaqarnikkut suliniutit annertuut avatangiisinut inooqatigiinnermul lu kingunerisassai, oqartussaaso qar finnut suliffeqarfinnullu suliffissuaqarnikkut ineriartortitsisunut isumagisas sanngortittalernissaat, Nunatsinni pin ngitsoortinniartariaqarparpoq. Misis suinerit ingerlasarnerisa allaganngor lugit pigineqarnerat naam manngilaq. Aamma innuttaasut

Demo i høri kratisk le i forb ngsproces gitimitet stors indelse m ser kalaproje ed kter i Grønl and

peqataatinnissaannut nukissat qulakkiissavavut, taamaaliornikkut suliniutinut akisussaaqataasutut misigilersinniarlugit. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pi sortaqarfiup aamma Greenland Deve lopmentip uparuarpaat, tusarniaanerni periutsit pitsaasuunissaat qulak keerniarlugu sapinngisaq tamaat iliuu seqartoqartoq, taamaaliornikkut suut pineqarnerat taakkulu kingunissaat tamaasa paasinarsarniarlugit. Taa maa liortoqarpoq ilaatigut inooqataa nikkut atukkanik misissuinikkut aammalu innuttaasut ajornartorsiutit pillugit oqal linnissaat qulakkeerniarlugu innuttasumik ataatsimiititsisarnikkut. Taamaattumik oqallinnerup na nginnissaa, aamma suliffeqarfiit ataatsiakkaat oqalliseqataanis saat, GA’p kissaatigaa. Tamannami oqartussaasut kisimik aki sus saaffigin ngilaat, aammali nammineq sulisutta inuiaqatigiinnilu innuttaasut akisussaaffigalugu.

Bedre høringsprocesser på vej Det er glædeligt, når GA’s initiativer giver resultater. Udarbejdelsen og præsentationen af rapporten ”Åbenhed og demokrati i de grønlandske høringsprocesser” af cand.scient.adm. Sara Bjørn Aaen har efterfølgende givet anledning til en omfattende og åben debat om den demokratiske legitimitet i storskalaprojekter. Naalakkersuisut, der i forvejen var opmærksomme på nogle af de problemstillinger, der blev grundigt belyst i rapporten, har allerede ændret tilrettelægningen af de kommende høringsprocesser på væsentlige punkter. Det skal Naalakkersuisut have ros for - selvom

man ikke er ved vejs ende med hensyn til at sikre den maksimale involvering af befolkningen, som må være det overordnede mål i et demokratisk samfund. I Grønland må vi ikke risikere, at de miljømæssige og sociale konsekvenser af store industriprojekter bliver overladt til de myndigheder og firmaer, som udvikler dem. Det er ikke nok, at kontrolprocesserne eksisterer på papiret. Vi skal også sikre, at der er ressourcer til at inddrage borgerne og dermed give dem ejerskab til projekterne.

Råstofdirektoratet og Greenland Development påpeger, at man gør alt for at sikre gode høringsmekanismer, så alle aspekter og konsekvenser er gennemskuelige. Blandt andet ved at gennemføre sociale undersøgelser og borgermøder for at sikre, at borgerne diskuterer problemerne. Men virkeligheden opleves ofte anderledes ude i landets byer og bygder. I GA ser vi derfor gerne, at debatten fortsætter, også i de enkelte virksomheder. Dette er ikke kun myndighedernes ansvar, men også vores eget som medarbejdere og samfundsborgere.

Aurora tullianik saqqummissaaq 2012-mi augusti. Næste udgave af Aurora udkommer august 2012.