AURORA 15

nr. 15

a u gu st

2012

GA

Kal a a llit Nun a a n i S u l i s i t s i s u t P e q at igiiffiata atu a ga ssia a Grø n la n d s A rb e j ds g i v e r f o r e n i n g s MEDLEMS BLAD

NOIA-p St. Johns-imi isumasioqatigiisitsinerata nalaani Sisimiuni Aatsitassalerinermik Ilinniarfik College of the North Atlantic-ilu periarfissiilluartumik isumaqatigiissusiorput. Isumaqatigiissut taanna pisortatigoortumik atsiorneqarpoq GA-p aaqqissugaani taasami Kalaallit Nunaata ilassinninnera.

Råstofskolen i Sisimiut indgik en perspektivrig samarbejdsaftale med College of the North Atlantic under NOIA konferencen i St. Johns. Denne aftale blev officielt underskrevet under GA’s Greenland Reception.

Kal aal lit NuN aaN i Sul grø Nla NdS iSit SiS ut Peq atig iiff arb ejd Sgi iata atu aga ver for eNi NgS Med leM SSi aa Sbl ad

NOIA-p St. Joh ns-imi isuma sioqatigiisitsinerata nal aani Sisimiun i Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Co llege of the North Atlant ic-ilu periarfis siilluartumik isumaqatigiiss usiorput. Isu maqatigiissut taanna pis ortatigoortum neqarpoq GA ik atsior-p aaqqissug aani taasam Kalaallit Nunaa i ta ilassinninner a.

aug uSt

201 2

ga

Nr. 15

Råstofskolen i Sisimiut indgik en pe rspektivrig samarbejdsaf tale med College of the North Atlant ic under NOIA konferencen i St. Johns. De nne aftale ble v officielt unde rskrevet unde r GA’s Greenland Reception.

Imai | Indhold Suliaq naammassisinnaassagukku pitsaasunik sakkussaqartariqarputit - suna suliarissallugu ilisimagukku.................2 Godt værktøj er det halve arbejde - når man kender opgaven.............................5 Uteqqissaagut................................................7 Vi kommer igen.............................................10 Inatsisissatut siunnersuutit najukkani suliffeqarfinnit akerlerineqarput....................13 Lokale protester over nye lovforslag.............16 Siunissaq ungasinnerusoq isigallugu pilersaarusiornissaq ujartorneqarpoq...........19 Flere langsigtede perspektiver efterlyses.....20 Pos­sible Greenland .....................................21 Possible Greenland......................................23 Atugarissaarneq qulakkiissagaanni, pigissaarnissaq naalakkersuinikkut anguniartariaqarpoq.....................................25 Vil man sikre velfærd, må man føre velstandspolitik......................................27 Kalaallit Nunaanni nutaaliornissaq ajornarpa?....................................................29 Er innovation svært i Grønland?...................31 Inuiaqatigiinni peqqinnartuni suliffik peqqinnartoq.....................................32 Den sunde arbejdsplads i det sunde samfund.......................................33 Ukiamut avatangiisit sammineqassapput....34 Efterår med masser af miljø..........................35 Tina Esther-ilu pilluaqquagut - kiisalu Vivi kiisalu Bella tikilluaqqullutigit.................36 Tillykke til Tina og Esther - og velkommen til Vivi og Bella...................36

2

au r o r a 15 2012

Suliaq naammassisinn pitsaasunik sakkussaq - suna suliarissallugu Sulisartup eqqortunik tigoriaannarnik sakkoqarnissani isumagisuaanarpaa – tassami aatsaat pitsaasunik sakkoqaruit suliaq naammasisinnaavat. Kialuunniit kikiammik qinnilimmik ikkussiniarluni kaattamik sakkoqarniarsarisup tamanna nalunngilaa. Aamma sakkussanik toqqaannginnermi suna suliassarinerlugu paaseqqaarnissaa isumatusaarneruvoq. Eqqortunik sakkussaqanngikkaanni suliassaq qanoq naammassissallugu ilisimasariaqarpoq.

Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen Sulisitsisuni pisortaq

A

ssiliaq taanna inuiaqatigiinnik naalakkersuinikkut pitsaasunik aalaja­ ngii­niartarnermut atorneqarsinnaavoq. Matumani sakkussat tassaapput suliniaqatigiiffivut, taakku nukissaat, piginnaaneri minnerunngitsumillu aalajangiiniartoqartillugu suleqatigeeriaaserput. Tamakku tamarmik pisari­ aqarput iluaqutaasunik aalajangiiniarnitsinni, pitsaasunillu angusaqarniarutta ilisimasanik pigineqartunik tunngaveqarnitsigut.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni (Sulisitsisuni) isumaqarpu­ gut, naalakkersuinikkut aalajangiinerit ilaat pisartut suliassap soorpiarneranik ilisimasaqarpiarani. Taamaattoqarpoq anguniakkat suuneri ersernerlummata. Sakkussat toqqaqqaarlugit anguniakkat suut anguniassallugit – aaqqissuussaanikkut ilutsit, aalajangiiniarnermi aqqutit, inatsisiliat - suli­ ni­artoqartarpat qanoq sulinissaq nalorninartorujussuanngussaaq.

Paarlattuanik suliamik aallartitsinnginnermi suna angorusunnerlugu erseqqissareersimagaanni, taava aaqqissuussaanikkut ilutsit il.il. pigineqan­ ngippata aamma suliassap aaqqinniarnera ajornakusoorsinnaavoq – taa­ maattumik qinikkat allaffissornikkullu aqutsinermik suliallit siuttuunissamut iliuuseqarsinnaanermullu piukkunnaateqartariaqarput. Matumani Sulisitsi­ sut isumaat malillugu kikkut tamarmik iluarinngisaannik aalajangiissasoqartillugu aalajangiisinnaassuseq aalajangeerusunnerlu amigaataapput. Taak­ kununnga ilaallutik aaqqissuussaanikkut allanngortiterinerit, aammalu nukissat pissaanerlu allaanerusumik atorneqassatillugit.

Takorluukkat, aalajangikkanik piviusunngortitsineq siuttuunermillu takutitsineq tassaapput oqaatsit kusanartut apeqqutit naammassisassat pillugt atorneqartartut.

Aalajangiinerit arlalinnik sammivillit Aasap ingerlanerani inatsisissatut siunnersuutit arlallit Naalakkersuisut tusarniaatigaat, Sulisitsisullu akissuteqaamminni ujartugaat tassaavoq pitsaassuseq pitsaanerusoq: Suna siunertarineqarpa? Ilisimasat suut tun­

3-9433 Aurora nr. 15 2011 ISSN 190 atigiif­fiata naqitertitaa.

Kalaallit Nunaan­ni Sulisitsisut Peq forening.

Udgivet af Grønlands Arbejdsgiver Aaqqissuisut · Redaktion Karin Egede, Finn Jørn Jakobsen.

Brian Buus Pedersen (akisuss.), eq Qaavigaq, Ulf Fleischer.

Nutserisoq · Oversætter Tukumm · Tryk Holbæk Centertryk.

Layout irisager.gl. Naqiterisoq

Taamatumunga makku naleqquppat: • suliffeqarfiit Nunatsinni suliassa­ nik suliarinnissagunik maani na­ lu­naarsorsimanissaannik naju­ ga­qarnissaannillu aammalu aqut­sisut nunami maani najugaqarnissaannik piumasaqaatit maannakkut atuuttut inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsissami atorunnaarsinniarneqarnerat?

• suliassat annertuut inatsisiliuunneqarnissaannut siunnersuummi ”sullivinnik najugaqarfiutigi­ su­nik” pilersitsisinnaaneq ammaanneqarpoq, sanaartornermi aningaasartuutit piviusunit ap­ pa­sinnerulersinniarlugit ingerlatseqatigiiffiit avataaneersut im-

mikkut atugassaqartinneqarnissaannik akuersaarnerisigut?

• oqaatsinut inatsimmik nutaamik malinninniarlutik najukkani sulif­ fe­qarfiit tamaasa aningaasartuutissarpassuinnik nammakkersorneqarput – naak qanoq ilua­ qutaatiginissaa qulakkeerneqarsimanngikkaluartoq, tassalu kalaallit oqaasiisa nukittorsarneqarnissaannut qanoq iluaqutaa­ tigissanersoq misissoqqissaarneqarsimannginnami?

• akileraartarnikkut suliniutissat naammassiniaannarlugit qale­ ral­lerisarnermut akitsuutinik nutaanik eqqussineq? Tamanna pivoq aalisarnermut aningaasaliissutissanut nutarterinissanullu pisariaqartinneqartunut tamatuma qanoq kinguneqarnissaa misissorluaqqaarnagu, tassami aalisarneq suli nunap inuussutissarsiutaani pingaarnersaa­ voq. Imaluunniit isumalluutinut akitsuusiisalernissamik qaffasissorujussuarmik eqqussipallanneq, tamanna ikummatissarsiortunit aatsitassarsiortunillu maluginiarneqanngitsoortussaanngilaq.

• akileraariaatsit aningaasaliinissamut kajumissaataasut peerneqarnerisigut?

Suliffissaqartitsiniarluni suliniutinut Namminersorlutik Oqartussat kom­ mu­nillu aningaasaliissutigisartagaat aallaavigalugit annertungaatsiarput, kisiannili: • sooq naalakkersuinikkut suliniummut taama pingaaruteqartigisumut akisutigisumullu suliffeqarnermi illuatungeriit akuutinneqanngillat? Sooq suliffeqarfiit suliniaqatigiillu ilisimasanik nalituunik tunniussinnaasaminnik peqarsorineqanngillat?

• sooq ”iluanaarutissat inornan­

ngil­luinnartut” iluaqutiginissaat anguniarlugu immikkut suliniu­ teqartoqanngila, assersuutiga­ lugu rubiinisiorfimmik pilersit­si­ niarluni suliamik salliutitsinikkut, tassami taanna suliffissanik 80-inik pilersitsisussaavoq?

Ineqarneq pillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinermut nassuiaammi siunertaavoq nammineerluni inissianik sanaartornerup nukittorsarneqarnissaa, sunniutissali makku qanoq naatsorneqassappat, • aningaasalersueriaaseq kaju­ nger­nartoq atorunnaarsinneqassaaq.

• akileraartarnermik nutarterineq nutaanerpaaq pillugu aalaja­ ngiif­figisassatut saqqummiussami ernianut ilanngaat 10%-imik appartinneqassaaq.

Eqqarsaatigineqarsimava tamanna sanaartornermut suliffeqarnermullu qanoq kinguneqassanersoq?

Akileraartarnermik iluarsartuus­ seq­qinnerup siunertaasa ilagaat inuit akileraartarnerisa 1%-imik appartinneqarneratigut – sulisinnaasut ilinniarsimasut amerlisinneqarnis­ saat. Qanormi makku ilisimaneqar­ pat, • procenti ataasiinnaq peqquti­ ger­piarlugu ilinniagaqarusulerto­ qarsinnaasoq imaluuniit sapaa­ tip akunneranut nalunaaquttap akunnera ataaseq sulinerorusilertoqarsinnaasoq?

• Danmarkimi imaluunniit nunani allani ilinniagaqareernermi Kalaallit Nunaanni akileraartarneq tamakkiisoq pissutigalugu anger­larluni najukkami suliffissarsiornissamut aalajangerto­ qarsinnaava?

Amerlasoorpassuarnik peqquteqartumik naalakkersuinikkut suliniutit

au rora 1 5 2 0 1 2

allaaserisaq pingaarneq

ngavigineqarpat? Inatsisit toqqarneqartut eqqortunik angusaqarfiunissaat qanoq qulakkeerneqarsimava?

Taassuma saniatigut ajornartorsiut qangali nalinginnaasoq ilisimaneqartorlu puttuteqattaaginnarpoq: Susassaqarfiit akimorlugit pilersaa­ rusiornerup amigaataanera. Tamatu­ munnga peqqutaavoq naalakkersuinikkut-aqutsinikkut aaqqissuussaa­ nerup iluamik inissinneqarsimannginera. Suliniuterpassuit naalakkersuinikkut anguniakkanut naleqqutin­ ngit­sunik immikkut sammiveqartillu­ git ingerlanneqarput.

Assersuutigalugu kalaallinut inuus­sutissarsiummik ingerlatalinnut atugassarititamikkut pitsaasunik sinaakkutissaqartinneqarnissaat tamat isumaqatigiissutigaat, tassami atugarissaarnerput aningaasaqarnikkut siunissamut qulakkeerinninnikkut akilerneqartussaammat, ta­ man­nalu suliffeqarfiutitta taakkulu sulisuisa piginnaanngorsarnerisigut anguneqarsinnaavoq.

ga

naassagukku qartariqarputit ilisimagukku

3

GA

Suleqatigiinnerulernissamut angusaqarnissamullu aqqutit nutaat Naalakkersuisut pingasoqiammik oqaloqatigisarnerini Sulisitsisut peqataasarnertik nuannarisimavaat.

Oqaloqatigiinnissamut suleqatigiinnissamullu taamaaliorneq suliniutitsialaavoq. Tamakkuli aqqummut eqqortumut ingerlalernissamut ilua­ qutaanerat ingerlaannassappat, sak­kussanik pitsaanerusunik ineriartortitsisoqartariaqarpoq, tassunga ilaalluni suliniutit assigiinngitsut sunniutigisassaannik nalilersuineq.

Taamaattumik Sulisitsisut kajumissaarutigaat: • Siullertut naalakkersuinikkut nutarteriniarnermi eqqarsaater-

au r o r a 15 2012

suutit pingaarnerit pillugit pi­ nga­­soqiammik oqaloqatigiittar­ ne­rit katersuuffittut pimoorullugit atorneqartalernissaat, taa­ maallaat aningaasaqarnikkut akileraartarnikkullu anguniakkat pineqaleraangata taamaaliortarani. Taama pisoqanngippat suliassaqarfiit akimorlugit anguniagaqarnermi ataqatigiinnerusumik sulinissamut periarfissat annaaneqassapput.

• Periuseq inuussitissarsiutip atat­sip inuussutissarsiutinut allanut aningaasaqarnikkut siu­a­ ru­artarneranik misissuisarneq siunnerfeqarnerusumik atorneqartariaqarpoq. Tassa imaappoq inuiaqatigiit aningaasaqarniarneranni aningaasarsioqataa­ sut suuneri malillugit nalunaarsuineq, taamaaliornikkut inui­a­ qatigiinni atuuttut paasisaqarfineqarnerusinnaapput – minne­ runngitsunik iluarsaaqqinnerni annertuuni taamaaliornerup siuariarttornermut, suliffeqarnermut, inuussutissarsiutinut inui­ aqatigiinnilu sullissivinnut qanoq sunnerneqarnissaa paasiniaq­ qaar­simasariaqarput. Periutsit taakku atussagaanni inernerilu tutsuiginartuussappata, paasissutissat qaffasissumik pitsaassusillit, periutsit atorneqartussat pisariaqartinneqartussaapput.

Paasissutissatut tunngaavissat pitsaappata aamma aalajangiiniarnermi paasissutissat pitsaa­ sut ilutigisaanik pigineqalissa­ ga­luarput.

• Pingajuattut inuussutissarsior­ nik­kut suliniuteqarnermut assi­

Kalaallit Nunaanni pisortat ingerlatsinerat ukiuni makkunani tatineqaraluttuinnarpoq. Allaffissornikkut inger­latsineq nunanut tamalaanut naleqqiullugu mikisunnguuvoq, taa­ maakkaluartorli inatsisiliornikkut unammilligassat annertoorujussuullutik. Kalaallit Nunaanni innuttat ikinnerunerat peqqutigiinnarlugu pisortat aqutsisoqarfiini suliassat allanit ajornannginnerunngillat. Immaqa akerlianik pissutsit issinnaapput, tassa silap pissusaata nunallu inissisimanerata atugassarititai eqqarsaatigissagaanni.

Aatsaat pitsaasunik aalajangiisinnaavugut sakkussanik nutaanik ine­ ri­artortitsisinnaagutta taakkulu eq­ qor­tumik atorsinnaagutsigit. Sakkussat ilaat tassaasinnaapput inuinnaat aalajangeeqataatillugit eqaatsumillu sulianik ingerlatsisarneq, inuussutissarsiutigalugu suliniaqatigiiffiit aammalu isumalluutinik killilinnik isumatusaartumik atuineq. Ta­ man­na tamatsinnik piumasaqarfiuvoq – aamma suleqatigiikkumassusermik.

Kialuunniit qularutigissanngilaa suleqataanissamut Sulisitsisut piumassuseqartorujussuunerat.

GA

allaaserisaq pingaarneq 4

isumaqatigineqarsinnaapput isuma­ qatiginnginneqarsinnaallutilluunniit, taamali annertutigisumik kinguneqartussamik inatsisiliorniaraanni uppernarsaasersuilluarnissaq pisaria­ qarpoq.

Taamaattumik Sulisitsisut kissaa­ tiginerpaasaat tassaavoq susassa­ qarfiit akimorlugit, aammami pissutsit allat tamaasa eqqarsaatigalugit, aalajangiinerit imminnut ataqatigiin­ ne­r unissaat. Naalakkersuinikkut anguniakkat sunniutissaat qulak­ keer­nerullugit iliuuseqartarnissaq, tassami aqutsinikkut suliassaqarfiit assigiinngitsut akornanni 100 millionikkaat taama sukkatigisumik nuunneqaqattaartarmata, tassalu makku akornaani: akileraartarneq, aalisarneq, inissialiorneq, assigiimmik akeqartitsineq il.i.

ngu­sumik aqutsinermut tunngavissanik – oqaaseq nutaaneru­ soq atorlugu ingerlatsivinnik aqut­sinermik (Corporate Covernance) taaneqartartumik - uk­ kas­sinissaq Sulisitsisut kajumissaarutigissavaat. Taaguut tas­ sunga assingusoq imaattoq ator­neqartarpoq ”Public Governance ”, taannalu atorneqartarluni pisortat suliniaqatigiiffii pi­ ne­qaraangata, aammalu aqutsinermut tunngavissat pineqa­ raangata: 1. Takorluugaqarluni pilersaarusiorneq 2. Naleqartitat ileqqorissaarnerlu 3. Aalajangiiniartoqartillugu suliamik ingerlatsineq ersittoq 4. Suleqatigiinneq 5. Akisussaaffimmik aalajanger­ saaneq

GA

Kalaallit inuussutissarsiummik ingerlataqartut pitsaasunik atugassa­ qartinneqarnissaat kikkut tamarmik isumaqatigiissutigaat – aammalu sivisuumik atasinnaasumik aningaa­satigut siuariartussagaanni suliffeqarfiutivut taakkunanilu sulisut piginnaanngorsartuartariaqartut. Maannakkulli naalakkersuinikkut suliniutit taamaaliornissamut naleq­qup­pat?

Alle er enige om, at man bør sikre gode rammevilkår for det grønlandske erhvervsliv - og at en langtidsholdbar økonomisk vækst skal komme gennem kompetence­ opbygning i vores egne virksom­heder og hos deres med­arbejdere. Men passer det sammen med de aktuelle politiske tiltag?

Godt værktøj er det halve arbejde - når man kender opgaven En dygtig håndværker sørger altid for at have det rigtige værktøj ved hånden for med godt værktøj er det halve arbejde allerede udført. Det ved enhver, der prøver at skrue på en møtrik med en hammer. Det er i øvrigt også klogt at forstå den opgave, der skal løses, inden man beslutter sig for valg af værktøj. Og hvis man ikke har det rigtige værktøj, så skal den udfordring håndteres.

Af Brian Buus Pedersen Direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening

D

et samme billede kan bruges på samfundets måde at træffe gode politiske beslutninger på. Her er værktøjet vores organisationer, deres ressourcer, kompetencer og ikke mindst den måde vi samarbejder om at opnå beslutninger på. Alt det, vi skal bruge for at gøre beslutningerne så effektive som muligt, inklusive god viden, så vi opnår de rigtige resultater.

I Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) synes vi, at en del politiske beslutninger bærer præg af, at man ikke rigtigt ved, hvad det er for en opgave, der skal løses. Fordi målene er uklare. Det gør det rigtigt svært, når man bagefter skal vælge værktøjet til at føre målene ud i livet - i form af de rette organisatoriske strukturer, beslutningsveje, ressourcer og lovgivninger.

Hvis man derimod har gjort sig klart, hvad man vil opnå, kan udfordringen til gengæld være, at den rigtige organisationsstruktur m.v. ik-

ke er til stede til at løse opgaven – og så kræver det politisk-administrativt lederskab og handlekraft at få det på plads. Her kan det efter GA´s mening halte noget med beslutningsevnen eller -viljen, når der kræves upopulære beslutninger.

Blandt andet hvis strukturer skal laves om, og ressourcer og magt skal omfordeles.

Vision, eksekvering og lederskab er andre fine ord for de samme problemstillinger.

Beslutningerne peger i forskellige retninger I løbet af sommeren har Naalakkersuisut haft en række nye lovforslag i høring, og GA efterlyser i sine høringssvar helt generelt en bedre kvalitet: Hvad er målene? Hvilken viden ligger til grund? Og hvordan har man sikret sig, at de valgte lovgivninger fører til de rigtige resultater?

Desuden bliver et almindeligt og gammelkendt problem ved med at dukke op: Der mangler tværgående sektorpolitisk planlægning. Det er

hele den politisk-administrative organisation simpelthen ikke bygget godt nok til. For mange initiativer peger i hver sin retning i forhold til de politiske målsætninger.

Alle er fx enige om, at man bør sikre gode rammevilkår for det grønlandske erhvervsliv, fordi den langtidsholdbare økonomiske vækst, der skal betale vores velfærd, skal komme gennem kompetenceopbygning i vores egne virksomheder og af vores medarbejdere.

Stemmer det overens med: • at man med den nye næringslov lægger op til at afskaffe nuværende krav om, at alle virksomheder, der skal udføre opgaver i Grønland, skal være registrerede og have en adresse og ansvarlig ledelse i landet?

• at man i forslaget om regulering af storskalaprojekter åbner for etablering af ”arbejdslejre”, hvor anlægsomkostningerne gøres kunstigt lave ved at tillade, at selskaber udefra kan operere på særlige vilkår?

au rora 1 5 2 0 1 2

5

Beskæftigelsesfremmeindsatsen er målt i bevillinger fra Selvstyret og Kommunerne ganske stor, men: • hvorfor involveres arbejdsmarkedets parter ikke i udformning og udførelse af et så vigtigt og dyrt politisk initiativ? Hvorfor tror man ikke, at virksomhederne og organisationerne kan bidrage med værdifuld viden?

• hvorfor gøres der ikke en ekstraordinær indsats for at høste nogle af de ”lavthængende frugter”, f.eks. ved at fremme processen omkring etableringen af en rubinmine, der vil skaffe omkring 80 nye arbejdspladser?

I den nye boligpolitiske redegørelse er målet at styrke det private boligbyggeri, men hvordan beregner man effekten af, at • attraktive finansieringsordninger skal afvikles.

• at rentefradraget med oplæg til den nyeste skattereform skal reduceres med 10%.

Og har man tænkt på, hvad det kan komme til at betyde for aktivitet og beskæftigelse i byggeriet?

Et af skattereformens erklærede mål - med nedsættelsen af personskatten med 1% - er at øge udbuddet af uddannet arbejdskraft. Men hvordan ved man,

au r o r a 15 2012

• at det lige er den ene procent i skat, der afgør, om man tager en uddannelse eller arbejder flere timer om ugen?

• at det er marginalskatten i Grønland, der er afgørende for, om man efter erhvervelsen af en uddannelse i Danmark eller andre lande beslutter sig for at vende hjem til det lokale arbejdsmarked?

Man kan af mange årsager være enig eller uenig i de forskellige politiske initiativer, men dokumentationen bør være i orden, når man foretager reguleringer i den størrelsesorden.

Derfor er GA´s allerstørste ønske, at beslutningerne kommer til at hænge bedre sammen på tværs og i det hele taget, at man er mere sikker på effekten af nogle af de større politiske programerklæringer, hvor store trecifrede millionbeløb skifter hænder med stor hastighed inden for de forskellige sektorområder: skat, fiskeri, boligbyggeri, ensprisreformer etc.

Nye veje til bedre samarbejde og resultater GA har været glad for at medvirke i Naalakkersuisuts trepartsdrøftelser.

Det er et godt initiativ til dialog og samarbejde. Hvis disse fortsat skal bevæge sig i den rigtige retning, kræver det imidlertid, at der udvikles bedre redskaber, herunder til at vurdere effekterne af de forskellige initiativer.

GA vil derfor opfordre til: • For det første at trepartsdrøftelserne gøres til et reelt samlingspunkt for alle de væsentlige reformpolitiske overvejelser og ikke blot de finans- og skattepolitiske initiativer. Ellers fortabes muligheden for bedre tværpolitisk koordination.

• For det andet at der satses mere målrettet på udvikling af input-output-modeller. Altså makroøkonomiske modeller, der kan bidrage til at skabe bedre forståelse af de økonomiske sammenhænge i samfundet -

og ikke mindst, hvordan de store reformer kan forventes at påvirke væksten, beskæftigelsen og de forskellige erhvervs- og samfundssektorer. Det er modeller, som også kræver høj kvalitet af de data, der lægges ind i modellerne, hvis man skal kunne stole på resultaterne.

Bedre datakvalitet kunne være en anden vigtig gevinst for beslutningsprocesserne.

• For det tredje vil GA opfordre til, at man i lighed med bestræbelserne i erhvervslivet sætter øget fokus på bedre styringsprincipper - med et mere moderne ord kaldet god selskabsledelse (Corporate Governance). Det tilsvarende begreb er døbt ”Public Governance ”, når man taler om det offentliges organisationer, og hvor styringsprincipperne kan handle om: 1. Strategisk vision 2. Værdier og etik 3. Gennemskuelighed i beslutningsprocesserne 4. Samarbejde 5. Fastlæggelse af ansvar Presset på den offentlige sektor i Grønland vokser i disse år. De reguleringsmæssige udfordringer, som en i international sammenligning lille administration står over for, er kolossale. Kompleksiteten i de opgaver, som den offentlige sektor skal løse i Grønland, er ikke mindre, blot fordi vi er færre indbyggere.

Måske tværtimod, når man tænker på de klimatiske og geografiske livsbetingelser.

Vi kan kun finde frem til de gode beslutninger, hvis vi forstår at udvikle og bruge det rigtige værktøj.

Disse er bl.a. gode demokratiske og effektive beslutningsprocesser, professionelle organisationer og klog anvendelse af vores begrænsede ressourcer. Det stiller krav til os alle sammen - og vilje til at samarbejde.

Ingen skal være i tvivl om, at denne vilje i høj grad er til stede hos GA. GA

allaaserisaq pingaarneq 6

• at påføre samtlige lokale virksomheder store omkostninger for at leve op til den nye sprog­ lov - uden dokumenteret positiv effekt for målet, nemlig at styrke det grønlandske sprog?

• at beskatningen af hellefiskefiskeriet med en ny afgift sker rent skattepolitisk? Dette sker uden, at konsekvensen i øvrigt er analyseret i forhold til de nødvendige investeringer og reformer i fiskeriet, som stadig er landets vigtigste erhverv. Eller at en hurtig indførelse af en meget stor ressourcerente ikke kan undgå at påkalde sig opmærksomhed inden for råstofindustrien.

• at investeringsfremmende skatteordninger fjernes?

GA

Martin Schjøtz-Christensen, Sermersuumi Inuussutissarsiutinut ataatsimiititamiit - Cristian Berg, Air Greenland Finn Siegstad, Air Greenland Hans-Peder Christensen, Shell kiisalu Karin Egede Sulisitsisuniit.

Martin Schjøtz-Christensen, Sermersooq Business Council - Cristian Berg, Air Greenland Finn Siegstad, Air Greenland Hans-Peder Christensen, Shell og Karin Egede fra GA.

Uteqqissaagut St. Johns-imi NOIA-p ataatsimeersuartitsineranut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut aallartitaqarsimanerannik naliliinermi, angalaneq annertuumik iluarisimaarneqarpoq.

Allattoq Karin Egede, GA-mi siunnersorti

S

uliffeqarfinnit, ingerlatsivinnit kattuffinnillu 13-init sinniisut 20t peqataapput, ulloq manna tikillugu aatsaat taama amerlagalutik. Makkua aallartitaqarput; ABS, Air Green­land, Greenland Petroleum Services, Nunaoil, Qaasuitsup Kommunia, Sermersuumi Inuussutissarsiornermut Siunnersuisoqarfik, Qeqqata Kommunia, Kalaallit Nunaanni Aatsitassat Ikummatissallu pillugit Ilinniarfik, Shell, Vejle Rejser. ISS Greenland kiisalu RAL. Soorunamilu GA-p aallartitai peqataapput tassaasut, pisortaq, Brian Buus Pedersen ataanilu atsiortoq.

Avataani uuliasiornermi angalasinnaanermut atatillugu Air Greenland-ip Nuummiit Iqaluit aqqusaarlugit – unnuinani St. Johns-imut ingerlaqqissinnaanermik periarfis­ seeq­qinnera atoqqaarfissiorlugu, peqataasut arlallit angalapput.

Ataatsimut angalaqatigiinneq ataa­sinngornermi juunip 18-ianni suliffeqarfimmut pulaarnermik aal­ lar­nerneqarpoq. Tassani makkua pu­laarpagut.: College of the North Atlantic, tike­ raarnermi Sisimiuni Aatsitassarsiornermut Ilinniarfimmik suleqateqar-

nissaminik isumaqatigiissuteqartoq. GA-p Greenland Receptionimik taallugu ilasseqatigiissitsinerani taanna atsiorneqarpoq. Assi­giin­ ngitsorpassuit pillugit ilinniartut College of the North ilinniarfigisarpaat.

Taannalu ilinniarfiuvoq Nuummi Saviminilerinermik Ilinniarfimmut assersuunneqarsinnaasoq – tassa Nuummiittumiit hunnorujunik arlaleriaammik anneruinnarluni, annerulluniluunniit!

Tamatuma kingorna Provincial Air­lines suliat assigiinngitsorpassuit isumagisarneranni aamma avataani uuliasiornermi sikunik alapernaar­ sui­nermut atatillugu timmisartuussisartoq, 2011-mi Kalaallit Nunaanni aamma alapernaarsuisoq.

Tulliullugu Marine Institute of Memorial University of Newfoundland pulaarparput. Tassani ulloqeqqasioriarlutalu ilisimatusarfiup ingerlanera pillugu oqalugiartoq tusarnaarparput. Ilisimatusarfik assigiinngit­ sunik 100-nik sammivilinnik ilinniartoqarsinnaavoq 18.000-inillu ilinniartoqarluni. Angalaqatigiit tamarmik Marine Institute Offshore Survival Centre immikkut soqutiginartippaat.

Avataani uuliasiornermik suliaqarnissamik soqutiginnittut tamarmik, sapaatip akunnerinik arlalinnik sivisussusilimmik pinngitsooratik Ma-

rine Institute-mi isumannaallisaa­ neq pillugu pikkorissarsimasus­ saap­put. Pisuusaartitsillutik sungiu­ sartarfiat, umiarsuit avataani uuliasi­ uutit aquttuinut kiisalu annanniummik qulimiguulimmillu annaassiniar­ nissamut sungiusaatit, sammisat pis­sanganartut ilagaat. Taakkua ta­ si­usami silapilutsitsisuusaartarfimmi, anorlersumi, siallersumi, taartumi il. il. ingerlanneqartarput.

Naggataatigut imaanut aqqarnermi assigiinngitsunik immikkoortunik sullissisarfik, ProDive Marine Service, pulaarparput.

Ullup ingerlanerani soqutiginartut aqqusaartorneranni avataani uuliasiornermi periarfissat assigiinngitsorpassuit paasisaqarfigaagut – minnerunngitsumillu piumasaqaatit qanoq annertutigisut paasisaqarfigalutigit.

Saqqummersitsineq kiisalu ilasseqatigiinneq Greenland Reception Saqqummersitsineq Atlantic Canada Petroleum Show 160-inik saq­ qum­m ersitsisulik juunip 20-anni 21-annilu ingerlanneqarpoq. ACPSimut peqataanissarput siornatigut assigiinngitsunik isumaqarfigineqartaraluarpoq, ukiorli manna peqa­

au rora 1 5 2 0 1 2

7

Peter Christiansen, Nunaoil-imi allaffissornikkut pisortaq Barry J. Dawe peqatigalugu, New Foundland-imi Labrador-imilu Naalakkersuisut sinniisuutitaat, Murray Brown, Vice President, C-Core Oil & Gas kiisalu Jim Bruce, Director, C-Core Ice Engineering ilassinninnermut peqataasut.

Peter Christiansen, Nunaoil’s administrator sammen med Barry J. Dawe, Assistant Deputy Minister fra Government of New Foundland and Labrador, Murray Brown, Vice President, C-Core Oil & Gas samt Jim Bruce, Director, C-Core Ice Engineering til receptionen.

taasut Kalaallit Nunaanneersut ataat­simut saqqumersitsiveqarnertik assut iluarisimaarpaat. Taa­ maam­mallu aappaagu aamma Kalaallit Nunaata saqqummersitsinermut peqataatitaqarnissaa aalaja­ ngerneqareerpoq. Saqqummersitsivigisaq 2013-imi saqqummersitsinissamut inniminnerneqareerpoq.

Kalaallit Nunaanniit aallartitat pi­ nga­sunngornermi juunip 20-anni iluatsilluartumik ilasseqatigiissitsillutik katerisimaartitsipput. Tassani qeratanngitsumik akunnerni marlunni ilasseqatigiinnermi inuit 100-t pallillugit peqataapput. Brian Buus Pedersen-ip oqalugiaataa tigulluarneqarluni soqutiginartunik apeq­qu­ teqarfigineqarlunilu oqaaseqarfigineqarpoq.

College of the North Atlantic-iup Aatsitassarsiornermullu Ilinniarfiup suleqatigiinnissaminnut isumaqatigiissummik atsioqatigiinnerat CBSimit isiginnaagassiarineqarpoq taa­ vanilu nutaarsiassanut ilanngunneqarluni. Ilasseqatigiinnermi video ”Be a Pioneer” seqertittakkakkut takutinneqarpoq Kalaallit Nunaanik ilisarinnissutitut.

”Tikilluaqqusaavusi, aamma uagutsinnut piumasaqaateqassallusi - uagulli aamma piumasaqaateqarpugut!”

Suliffeqarfiit oqartussallu nunanit tamaneersut oqalugiarfigineranni Brian Buus Pedersen ilaatigut imatut oqarpoq: ”GA isumaqarpoq aatsitassat pillugit ineriartortitsisoqarnerani Kalaallit Nunaata siullertut iluanaaruti-

8

au r o r a 15 2012

gissavaa kalaallit suliffeqarfiutaasa sulisuisalu piginnaanngorsarnerisigut naleqarnerusumik peqataasinnaanngornissaq. Siunissaq ungasissoq isigalugu tamanna anguniartuartariaqarpoq. Nunarput demokrati naapertorlugu aqutsinermi periutsit ingerlaaseraagut politikkikkullu aalajaatsumik inissisimalluta.

Kalaallit Nunaata nunarsuatsinni nunat kusanarnersaasa ilarigaat pis­sanganartumik kultureqarfiusoq ilanngullugu oqaatigiinnarneqarsin­ naa­voq. Ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit ani­ ngaa­saliiffigisassatsialaasut.

Kisianni, uuliasiorfiit – taakkununngalu pilersuisut. Uagut ilissinnut aamma piumasaqaateqarpugut.

Oqareernittut assigiinngitsutigut ineriartornissarput pisariaqartipparput. Soorlu ilinniartitaanerup pitsaa­ nerulernissaanut kiisalu innuttaasut nalingiinnerullutik ineriartornissaannut atatillugu. Ajornartorsiutit ta­ mak­kua inuussutissarsiutit patajaallisarnerisigut tamanna taamaallaat anguneqarsinnaavoq, taakkua ani­ ngaa­sanik pingaartitatsinnik kaavii­ aartitsissammata.

Kisanni aamma ineriartorneq piujuartumik kinguneqartariaqarpoq.

Ilissi suliffeqarfittut sulilernissi nalaanniit naammassigussi inuiaqatigiit iluarnerusumik ingerlalersimanngippata taava piujuartusssamik ineriartortitsisoqarsimassanngilaq. Taa­ maammat suliariniagaqarnerni Nunatsinni nunqavissut taakkualu suliffeqarfiutaasa peqataatinneqarnissaat uagut pingaartipparput. Ineriartornermi taama assigiinngitsunik periarfissiitigisunik ineriartortoqartillugu uagut inuiattut isiginnaartuu­

innassanngilagut.

Taamaammat Kalaallit Nunaanni Su­lisitsisut pingaartippaat ilissi suliffeqarfiit nunanit allaneersut Ka­ laal­lit Nunaanni suliariniagaqartusi aamma Nunatsinni aallaaveqalernissarsi. Taamaalillusi akisussaassusilimmik innuttaaqataalissaasi pi­ gin­naasaqarnerulernissamullu pi­ ngaar­titatsinnut peqataassallusi.

Tamanna maannakkut suliffeqarfioreersut soqutiginnillutik peqataaffigaat. Ilissi suliffeqarfiit nunanit allaneersut maani aallaaveqalerlusi ilisimasanik siuarsaanissarsi siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pingaarnersaavoq. Uuliasi­ or­nerit qaangiutereerpataluunniit Kalaallit Nunaata ineriartortuarnissaa tunngaviusumik pingaaruteqarpoq.

Ineriartorneq eqqartugara aallartisarniarlugu tunisassiornerup iluani suliallit Nunatsinn suliaqalernissaat pissarsiffiginiassallugu qilanaaraarput. Taamaammat assut tikilluaq­qu­ saavusi! Suliassat nammineq suliarinissaannut uagut aningaasassa­ qa­ratalu, atortussaqaratalu pigin­ naa­neqanngitsugut nalunngilarsi.

Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit amer­lanersaat uuliasiornermut atatillugu pilersuisussatut sullissisussatulluunniit annertuumik ineriartorsinnaapput. Allatut oqaatigalugu: Suliassat piaarnerpaamik suleqataaffigilernissaat suliffeqarfiit kissaatigaat, piumasaqaatillu malittarisassaat piareersimaffiginiarsaraat.

Sulisitsisut suliffeqarfiit ataasiakkaat piginnaanngorsarnissaq pillu­ gu suleriaasissanik piareersaateqar­ lutillu pilersaaruteqarput, uuliasiorfiit suliakkiissutissaat piareersimaf-

Saamerlerniit: Steen Hansen, ABS Christian Berg, Air Greenland - Peter Christiansen, Nunaoil Hans Jensen, ISS kiisalu Niels Clemensen, RAL. Fra venstre: Steen Hansen, ABS Christian Berg, Air Greenland Peter Christiansen, Nunaoil Hans Jensen, ISS og Niels Clemensen, RAL.

figiniarlugit. Taakkualu amerlasuunik suliakkiisarnissaat kissaatiginarpoq.

Ilanngullugu maluginiaqquara, silap pissusaanut, nunap ilusaanut kulturianullu kalaallit suliffeqarfiisa sulisuisalu ilisimariigaat piginnaanerupput aamma pingaarutillit. Taa­ maammat piaartumik Kalaallit Nunaanni aallaaveqalerlusi inuiaqatigiit qanimut suleqatigileqqullugit kaammattorusuppassi. Inuiaqati­giit ilisilu tamanna iluaqutigissavarsi”.

Piffissaajaataallunilu aningaasaajaat – imaluunniit piffissaatillugu iliorneq?

Saqqummersitsinernut taama ittunut Kalaallit Nunaata peqataatitaqartarnerata pingaaruteqassusaanik Xploration Services Greenlandimi pisortaq Martin Ben Shalmi, Aurora-p naliliitippaa: ”Assigiinngitsunik isumaqarto­ qar­sinnaammat naliliisinnaavunga”, taanna akivoq. ”Ilaat oqassapput: Naamerluinnaq, akeqqagut unammillertigut saqqummeersitseqatigissanngilagut”. Ilaalli aamma oqas­sallutik: Ajunngilaq suliaqatigut siunissamilu suleqatigisassagut saqqummeeqatigisinnaavagut. Ua­ gut kingullertut eqqarsarputug. Taa­ va sooq Canada-mi?, arlallit aperis­ sa­junnarsipput. Soormi Danmarkimi?

Greenland Petroleum Services A/S-imiit sulinitsinnut atatillugu Canada-mi angalasarnitsinni arlaqalersuni inuit pissanganartorpassuit suleqatigisinnaasagullu maerlaqisut naapittarnikuuagut. Taakkua ilaasa

aamma eqqaasarpaat namminneq piginnaaneqarpiaratik ilisimasaqarpiaratillugu nutaamik tunisassiortunut peqataaniarsarileqqaarnertik.

Canada-mimi suli eqqaamavaat, canadamiut uuliaatigimmassuk assigiinngitsunik namminneq isuma­ qa­tigiissuteqarlutillu suliffissaqartin­ nis­sartik ilimagileqqaaramikku pis­ sut­sit qanoq innersut. Piviusummi allarluinnaapput, Norgemiut ilisimasat akuersissutillu piumasaqaatigi­ ne­qartut kisimik pigimmatikkit. Ta­ mak­k orpassuit suli eqqaamalluarpaat. Oqarfigiuarpaatigut; ”Please don’t make the same mistakes as us”.

Aap, naalaaqqissaarluta suleqa­ tis­s aqqissunik, Kalaallit Nunaat ataqqillugu inuiaqatigiinnik suliffeqarfiutitsinnillu ineriartortitseqataa­ rusuttunik ujarlerluta piffissaq ator­ tarparput.

Ineriartortitsinermi peqataatinneqarnissarput piumasaqaatigissavarput, ilinniagaqarnissarput pia­ reer­simaffigissavarput – piginnaane­ rit akuersissutigineqarnerinik uppernarsaatinillu amigaateqarnerput akueriinnartariaqarparput. GPS-ip annertut piginnittuulluni suleqateqa­ lernissaa aallarniutiginavianngilaa, ilisimasanilli piginnaaneqalernissaq GPS-ip Kalaallit Nunaatalu suleqateqarniarnerminni pisariaqartippaat.

Kalaallit suleqarfiutaat Canadami annertuumik ataqqineqarput, suleqatigiinnerillu pilersinnaallutik. Soo­ runami Canadami aamma ilua­naa­ piluuniartoqartarpoq, tamannarpiarluuna pissutigalugu suleqatissatta ilikkarniarnerannut piffissarujussuaq atortaripput. Suleqatigisassatta tunngaviusumik pingaarti­taa­

sa ilisimaarinissaat pingaartipparput. Soorlu uagut tunngaviusumik pingaartitagut aamma suleqatigiligassatta ilisimaarisariaqaraat.

Taamaammat ACPS aallartiffis­ saa­voq pitsaasoq. Tunisassiornermik sulialippassuit naapitassaasarput ilisarisimaligaqartarlutalu. Tas­ sani peqataanitta kinguneranik suliffeqarfittut tikeraaqatigiittalerpugut tamatta ineriartorenissarput siunertaralugu suleqateqalereerpugullumi”, Martin Ben Shalmi naggasii­ voq.

Annertuumik iuarisimaarneqarpoq Taamatut aallartitaqartarneq Sulisitsisut suliffiillu peqataatitallit nukippassuarnik atuiffigisarmassuk, peqataasut naliliitinneqartarnissaat Sulisitsisunit pingaartinneqarpoq.

Taamaammat suliffeqarfiit naliliinerat pillugu immersuitippagut. Taakkua takutippaat apeqqut ataaseq kisimi ”iluarinarpianngitsutut” 8 procentinit nalilerneqarpoq, tassalu saqqummersitsivimmi suliffeqarfiit nammineq ussassaarutaannut tun­ ngasut nittarsaanneqarnerat naammagineqanngimmat. Apeqqutit sinneri ”Naam­maginartupilussuu­voq”mik (amerlanerit) imaluunniit ”naam­ ma­g inarpoq”-mik akineqartarsimapput. Peqataasut 91,7 procentii­ sa isumalluaatitik naammassillugit akipput 83,3 procentiilu 2013-imi peqataaqqissamaarlutik akisimallutik.

Akissutit aappaagu suli pitsaanerusumik aaqqissuerusulersitsimmata akisut Sulisitsisut qutsavigerusuppai.

au rora 1 5 2 0 1 2

9

Hans Hinrichsen, Aatsitassarsiornermik Ilinniarfimmeersup Ann Marie Vaughn suleqatigiinnissamut isumaqatigiissummik atsioqatigigaa.

Hans Hinrichsen fra Råstofskolen underskriver samarbejdsaftalen med Ann Marie Vaughn.

Sulisitsisut pisortaat Brian Buus Pedersen Ann Marie Vaughn, president and CEO ilagalugu.

GA’s direktør Brian Buus Pedersen sammen med Ann Marie Vaughn, president and CEO.

Vi kommer igen En evaluering af Grønlands Arbejdsgiverforenings delegationsrejse til NOIA Konferencen i St. Johns viste, at der var stor tilfredshed med turen.

Af Karin Egede, konsulent i GA

D

er deltog 20 personer fra 13 forskellige firmaer, institutioner og organisationer, hvilket er det største deltagerantal fra Grønland til dato. Der var repræsentanter fra ABS, Air Greenland, Greenland Petroleum Services, Nunaoil, Qaasuitsup Municipality, Sermersooq Business Council, Municipality of Qeqqata, Greenland School of Minerals and Petroleum, Shell, VR Travel (Vejle Rejser), ISS Greenland og RAL. Samt naturligvis fra GA, hvor direktør Brian Buus Pedersen og undertegnede deltog.

Flere benyttede muligheden for at rejse over på Air Greenland’s første afgang fra Nuuk til Eqaluit - en ny/ genåbnet rute med fokus på offshorebranchen - og videre til St. John’s samme dag.

Fællesarrangementet startede med virksomhedsbesøg mandag den 18. juni. Her besøgte vi følgende: College of the North Atlantic, som Råstofskolen i Sisimiut indgik en samarbejdsaftale med under besøget. Denne aftale blev officielt ind-

10

au r o r a 15 2012

gået og underskrevet under GA’s Greenland Reception. College of the North uddanner faglærte medarbejdere indenfor en lang række felter. Det er en kæmpestor uddannelsesinstitution, som man kan sammenligne med Jern- og Metalskolen i Nuuk - hvis man lige ganger med hundrede eller mere!

Derefter besøgte vi Provincial Airlines, som blandt andet udfører en lang række is-overvågningsmæssige rekognosceringsflyvninger for offshorebranchen, hvilket de blandt andet gjorde i Grønland i 2011.

Næste stop var Marine Institute of Memorial University of Newfoundland. Her spiste vi frokost og hørte et foredrag om instituttets virke. Det har mere end 100 uddannelsesretninger og 18.000 studerende. Ikke mindst besøget hos Marine Institute Offshore Survival Centre fandt alle i delegationen meget interessant. Alle som har interesse i at arbejde i offshoresektoren skal gennemgå et flere ugers sikkerhedskursus på Marine Institute, da dette er en forudsætning for at komme i betragtning til et job i branchen. Et spændende indslag var at

besøge deres simulatorer, blandt andet en simulator for broen på et offshoreskib og en rescue-simulator for både redningsbåd og helikopter.

Begge foregår i samme bassin med øvelser, der simuleres under dårlige vejrforhold som blæst, regn, mørke m.v.

Slutteligt gik turen til ProDive Marine Service, som er specialister i en lang række services indenfor dykning.

Generelt var dagen fyldt med interessant indtryk, som gav en god introduktion til, hvor mangeartede muligheder, der er indenfor offshorebranchen – og ikke mindst hvor store krav, der stilles.

Messe og Greenland Reception Messen Atlantic Canada Petroleum Show løb af stablen 20. og 21. juni med 160 udstillere. Der har tidligere været forskellige meninger om, hvorvidt vi fortsat skal deltage med en stand på ACPS, men dette års deltagere var meget positive over at have en fælles grønlandsk stand.

Derfor er det besluttet, at Grønland

Brian Baker (Canadap aallarti­ tarisimasaa), Cristian Berg, Air Greenland-imiit kiisalu Martin Schjøtz-Christensen, Sermersuumi Inuussutissarsiutinut ataatsimiititaliamiit.

Brian Baker (Tidligere canadisk ambassadør), Cristian Berg fra Air Greenland og Martin Schjøtz-Christensen fra Sermersooq Business Council.

også næste år er repræsenteret på messen. Samme standplacering er allerede booket til 2013.

Den grønlandske delegation inviterede til reception onsdag den 20. juni, hvilket igen var en succes. Næsten 100 mennesker deltog i den uformelle sammenkomst, der varede to timer og foregik i en åben og god atmosfære. Brian Buus Pedersens tale blev godt modtaget og gav anledning til mange interesserede spørgsmål og kommentarer.

Underskrivelsen af samarbejdsaftalen mellem College of the North Atlantic og Råstofskolen blev optaget af CBS og bragt i de lokale nyhedsudsendelser. På storskærme under receptionen kørte videoen” Be a Pioneer” som en appetizer for Grønland.

”I skal være velkomne, også til at stille krav til os - men vi stiller også krav!”

I sin tale til de mange internationale repræsentanter for virksomheder og myndigheder, sagde Brian Buus Pedersen blandt andet: ”GA tror på, at Grønlands udbytte af udviklingen i råstofsektoren først og fremmest skal forankres i en værditilvækst i de lokale virksomheder og deres medarbejderes kompetencer. Det er en langtidsholdbar strategi. Vi er et land med en forankret demokratisk tradition

og politisk stabilitet. At Grønland derudover er et af verdens smukkeste lande med en rig og spændende kultur, nævner jeg for fuldstændighedens skyld. Alt i alt mener vi selv, at vi er et attraktivt samfund at investere i.

Men, kære olieselskaber - og underleverandører hertil. Vi stiller også krav til jer som virksomheder. Vi har som sagt brug for udvikling på en række områder. Det gælder både et uddannelsesmæssigt løft og en bedre social balance. Problemer, der kun kan løses gennem en styrkelse af det erhvervsliv, der skal skabe de nødvendige indtægter.

Men der skal være tale om en bæredygtig udvikling. Hvis I som virksomheder ikke er med til at efterlade et bedre samfund end det, I kommer til, er der efter min mening ikke tale om bæredygtig udvikling.

For os er det derfor afgørende, at vores egen befolkning og vores lokale virksomheder involveres i de nye aktiviteter. Vi vil som folk ikke risikere at blive tilskuere til den udvikling, der rummer så mange muligheder for os.

Derfor er det er et højt prioriteret fokusområde for Grønlands Arbejdsgiverforening, at I som udenlandske selskaber, der vil operere i Grønland, etablerer jer i vores land.

Derved bliver I ansvarlige samfundsborgere og kan medvirke til det kompetenceløft, som er så nødvendigt. Og som vores eksisterende

virksomheder i øvrigt er meget engagerede i at medvirke til. At sikre lokal forankring af den viden, I som internationale selskaber kommer med, er afgørende for en langsigtet udvikling. Det er fundamentalt, at Grønland også efter, at årtiers olieudvinding er overstået, kan fortsætte en bæredygtig udvikling.

At få industrielle lokomotiver til landet glæder vi os til at udnytte for derigennem at blive koblet på den udvikling, jeg taler om. Derfor skal I være meget, meget velkomne!

Vi ved godt, at vi hverken har kapital, kapacitet eller kompetencer nok til at løse alle opgaver selv. For de fleste grønlandske virksomheder ser vi et stort udviklingspotentiale i også at være underleverandører og servicevirksomheder til olieaktiviteter. Med andre ord: Vores virksomheder ønsker at være med i aktiviteterne så tidligt som muligt, og de gør en stor indsats for at forberede sig på de krav, der stilles.

Både GA og de enkelte virksomheder arbejder med strategier, forberedelser og planer for kompetenceudvikling, så vi kan være rustede til at påtage os de opgaver, som selskaberne har brug for at få løst lokalt. Det er forhåbentlig mange.

Jeg vil i øvrigt gerne her gøre opmærksom på, at den erfaring og fortrolighed, som netop grønlandske virksomheder og deres medarbejdere har med vores klima, geografi og kultur, er meget vigtige

au rora 1 5 2 0 1 2

11

Aatsitassarsiornermut ilinniarfik Kalaallit Nunaanni uuliasiornermik ineriartortitsinermut atatillugu ilisimasanik katersuisup, Canadami ilinniarfimmik College of the North Atlantic-imik suleqarnissartik pissanganartoq qilanaarutigisinnaan­ngor­paat.

Uani takuneqarsinnaapput Common Core hold 12, 2012imi juunip 29-anni sapaatip akunnerini qulini pikkorissarnertik naammassigaat.

Råstofskolen, der fungerer som Grønlands videnscenter for råstofområdet samt udvikling af uddannelsestilbud indenfor olieindustrien, kan se frem til et spændende samarbejde med College of the North Atlantic i Canada. Her ses Råstofskolens Common Core hold 12, som blev færdig med deres 10 ugers kursus 29. juni 2012.

kompetencer i sig selv. Derfor vil vi opfordre jer til at etablere jer i god tid for derved at komme i tæt dialog med lokalsamfundet. Både for samfundets og jeres egen skyld”.

Spild af tid og penge eller rettidig omhu?

Aurora bad direktør Martin Ben Shalmi fra Xploration Services Greenland om hans vurdering af værdien af at deltage med en fælles grønlandsk delegation på disse messer: ”Det vil jeg gerne, for der kan være forskellige holdninger”, svarede han. ”Den ene kan være: Fy, føj!, at udstille sammen med fjender og konkurrenter” En anden kan være: Fint at udstille sammen med kollegaer og kommende forretningspartere. Den sidste er vores tilgang. Og hvorfor så Canada?, vil mange spørge. Hvorfor ikke Danmark?

I Greenland Petroleum Services A/S har vi på vores efterhånden mange forretningsrejser i Canada mødt rigtig mange spændende mennesker og mulige forretningspartnere. Også en del, som godt kan huske, hvordan det var at være de små og uvidende virksomheder, som gerne vil være en del af en ny industri. I Canada kan de nemlig godt huske, hvordan det var at tro, at man selv skulle have kontrakter-

12

au r o r a 15 2012

ne og arbejdspladserne, fordi det drejede sig om canadisk olie og gas. Imidlertid blev virkeligheden en helt anden, fordi det kun var nordmændene, som havde den viden og de certifikater, som industrien krævede. Alt dette og meget mere husker de, som det var i går. ”Please don’t make the same mistakes as us” lyder det igen og igen.

Og ja, vi lytter og lærer og bruger tiden til at finde de rigtige partnere, som vil være med til at udvikle både vores eget selskab og det grønlandske samfund i samarbejde og respekt for Grønland.

Vi skal kræve at være en del af udviklingen, vi skal være parate til at lære - og vi skal acceptere, at vi er bagud på point, når det gælder certificering og dokumentation af, hvad vi kan. GPS starter nok ikke partnerskaberne med en majoritetspost, men vidensoverføring til GPS og Grønland er et must i alle partnerskaber, vi bliver en del af.

I Canada har vi mødt stor respekt for grønlandske virksomheder og det, som disse kan udvikles til i et samarbejde. Naturligvis er der lykkeriddere i Canada såvel som i andre lande, og det er netop derfor, vi bruger megen tid på at lære vores kommende partnere at kende. For os er det meget vigtigt at kende de mulige partneres grundlæggende værdier at kende. Ligesom det er

meget vigtigt for os, at de potentielle partnere kender vores grundlæggende værdier.

ACPS har for os været et godt sted at starte. Her møder man rigtig mange i industrien og man kan begynde at opbygge bekendtskaberne. Herfra har det for vores vedkommende udviklet sig til gensidige virksomhedsbesøg - og den første allianceaftale er indgået”, slutter Martin Ben Shalmi.

Stor tilfredshed Det er vigtigt for GA at kende deltagernes vurdering af disse delegationsrejser, som kræver mange ressourcer fra både GA og de deltagende selskaber. Derfor bad vi efterfølgende virksomhederne udfylde et evalueringsskema. Her fremgik det, at der kun var et eneste punkt, hvor 8% havde svaret ”Mindre tilfredsstillende”, og det var i relation til standens formidling af virksomhedens egne brochurer. Samtlige andre besvarelser var enten ”Meget tilfredsstillende” (de fleste) eller ”Tilfredsstillende”. Hele 91,7% fik forventningerne indfriet og 83,3% har svaret, at de vil deltage i delegationen i 2013.

GA siger tak for besvarelserne, der giver god motivation til at gøre det mindst lige så godt næste år.

GA

GA

Kalaallit Nunaanni tusagassiutit suliffeqarfiillu kalaallisut oqaatsigut pingaarnertut salliutippaat – soorlu KNSP (GA-p) atuangassiami Aurorami allanilu tamani taama isiortartoq.

Tamaammat inatsisitigut killilersuineq inuussutissarsiortut isumaat malillugu pisariaqanngilaq.

Både de grønlandske medier og virksomheder gør meget for at prioritere det grønlandske sprog - ligesom GA gør i både Aurora og alle andre sammenhænge. Derfor er en restriktiv lovgivning efter erhvervslivets mening unødvendig.

Inatsisissatut siunnersuutit najukkani suliffeqarfinnit akerlerineqarput Ima oqartoqakulavoq aamma isumalioqatigiissitat arlaliit, aammalu allaat Namminersorlutik Oqartussat oqartarput: Aningaasatigut isertitaqarneq - tamannami siunissami suiariartornissamut pinngitsoorneqarsinnaan­ ngilaq - nammineq suliffiutillit nukittorsarneqarnerisigut pissaaq. Naa­lak­ kersuisulli inuussutissarsiornermut anguniagaanut akerliusumik inatsisissatut siunnersuutigineqaqqammisut marluk imaqarput. Pineqartut tassaapput oqaatsit pillugit inatsit aamma inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit.

A

allarniutigalugu nunami namminermi inuussutissarsiutinik siuarsaanermi suliniarnerup ilusissaani nutaami Naalakkersuisut allataat imaattoq innersuutigissavarput: Nunarsuarmi aningaasaqarnerup niuernerullu nunat killeqarfii akimorlugit ingerlalernerisa, nunap unammillersinnaanissaa pissutsinullu nunaatut naleqqussarsinnaanissaa pisariaqalersippaat – taamaalillunilu aamma suliffeqarfiit ataasiakkaat tunisassiaminnik tuniniaavigi­ sartakkaminnillu ineriartortitsijuarnissaat pisariaqalerluni. Taamaaliornikkuut aatsaat inuiaqatigiit ineriartortinneqarnerannut aningaasatigut toqqavissaq nukittorsarniarlugu ani­ ngaa­sarsiorneq attanneqarsinnaa­ voq annertusarneqarsinnaallunilu.

Tamatumunnga Sulisitsisut isu­ ma­qataanerusinnaanngillat. Taa­ maat­tumik eqqumiiginarsinnaavoq marlunnik siunnersuuteqartoqarnera unammillersinnaanermut pitsan­ ngorsaataanngitsunik, taamaattumik tusarniaanermut akissutitsinni inuus­sutissarsiornermut kingunipilugisinnaasai uparuarpavut.

Taama sukangatigisumik inatsisiliornikkut oqaatsit ineriartornerat nukittorsarneqarsinnaava?

Oqaatsit pillugit inatsit siulliuteriartigu: Sulisitsisut soorunami kalaallit oqaa­siinik nukittorsaaqataarusupput, isumaqanngilagulli oqaatsit pil-

lugit inatsisissatut siunnersuut taa­ maaliornissamut periuserissallugu eqqortuusoq iluaqutaanissaalu qu­ lar­narluni. Pissutsit akerlianik issoraavaut. Inatsisip siunertaa ersernerlututut isigaarput, taamaalillutillu anguniakkat aamma ersernerlussillutik. Inatsisip malinneqarnissaa anguniarlugu piareersaatitut sulineq eqqarsaatigalugu malinniarneqar­ nis­saa ajornartorujussuussaaq, tas­ sami imminut ataqatigiinngitsoqarpoq aammalu inuit ilaannaanut iluareqqusaaginnarluni iliuusaarpasil­ luni. Sulisitsisut isumaat malillugu siunnersuutip kingunerissavaa ta­ koq­qusaaginnarluni ingerlatsineq pissutigiinnarlugu inuiaqatigiit annertoorujussuarnik aningaasatigut sulisutigullu atuilussinnarnerat. Su-

au rora 1 5 2 0 1 2

13

lisitsisut isumaqarput taamaaliorneq suliassanik pingaarnersiuilluni tulleriiaarinerlunnerusoq, tassami naluneqanngitsutut arlalitsigut isumalluutinik atorfissaqartitsisoqarpoq, kalaallisut oqaaseqanngitsut pitsanngorsaaviginissaannut nukissat atorneqarsinnaaffiinik: Kalaallisut atuartitsinermut atortussanik perorsaanermullu sakkussanik ineriartortitsineq, oqaatsinik ilinniartitsisussanik nutserisunillu amerlanernik ilinniartitsineq, ilinniartitsinermi suliniutissat iluaqutaanerannnik uppernarsaatitallit il.il. Kalaallit Nunaat marluinik imaluunniit arlalinnik oqaa­seqarfiusutut ineriartortinne­ qas­s appat suliniuteqarnermi ta­ mak­k u qitiutinneqartariaqarput.

Taa­m aaliortoqanngippat kalaallit oqaasii nukilaannerulersinnaapput aammalu innuttaasut ilaasa inui­a­ qatigiit ineriartorneranni peqataa­ nis­saannik akornuserneqassallutik.

Tamanna siunertamut naleqqutin­ ngi­laq, pingaartumik piginnaaneqar­ luartunik sulisoqarnissaq eqqarsaa­ tigalugu nunap inissisimaneranut na­leqqiutissagaanni.

Taassuma saniatigut eqqarsanartoqarpoq, inatsit nutaaq inuussutissarsiummik ingerlataqartunut Naa­ lakkersuisut pinngitsaaliissutiginiarmassuk, tassami namminnerluunniit inatsit malissinnaanagu … Allatut oqaatigalugu: Namminersorlutik Oqartussat allallu pisortat suliffeqarfiutaasa inatsimmi piumasa­qaa­ tit namminneq malissinnaanagil­ luun­niit, qanoq allanut piumasaqarsinnaappat taakku malissagaat. Pisortat ukiuni tulliuttuni marlunni maligassiuisinnaanertik takutikkasuarniarlissuk, inatsisillu piumasaqaa­ taa­nik naammassinnissinnaanertik takutillugu, aammalu nukissat, suli­ sus­sat piginnaanerillu naammattut pi­gineqarnersut takutillugu. Taa­ maa­liornikkut aamma inatsisip nalilersoqqinnissaanut periarfissaqalissagaluarput, tassunga ilanngullugu paasissutissiisarnermik sullinneqarnermillu pitsaanerusumik in­

14

au r o r a 15 2012

nut­taasut arlallit ulluinnarni inuunerminni misiginissaannik uppernar­ saa­tissartaqanngitsumik oqartarneq misissuiffigineqarsinnaanngorlugu.

Suliffeqarfiit pioreersut nutaallu assigiinngitsunik atugassaqa­rtinneqas­ san­­ngillat Ilisimaneqarluarpoq naalakkersui­ sut inuussutissarsiummik ingerlata­ qartunut inatsimmik atorunnaarsit­ siniarnerat Sulisitsisut arlaleriarlutik isornartorsiortarsimagaat. Isortar­ tor­siut SIK peqatigalugu saqqummiunneqartarsimavoq. Taamaattumik juulip qaammataani tusarniaa­ nermut ataatsimoorluta akissuteqarsimavut, akissullu taanna Sulisitsisut qarasaasiakkut nittarta­ gaan­ni takuneqarsinnaavoq.

Akissuteqaammi qitiutinneqartut tassaapput aatsitassarsiortut ikummatissarsiortullu Nunatsinni suliffissanik amerlanerusunik pilersitseqataasariaqarnerat aammalu suliffeqarfiit nukittorsarneqartariaqarnerat pillugit Sulisitsisut SIK-llu kissaa­taat – tamatuma nassatarisaanik akile­ raa­r utitigut isertitarineqartartut amer­lisinnaaniassammata, peqqissutsimut, ilinniartitaanermut, inissi­ a­nut il.il. aningaasartuutinut qaffakkiartuinnartunut matussusiisussat.

Inuussutissarsiummik ingerlata­ qar­neq pillugu inatsisissami piuma­ sa­qaatit appartinnerisigut, kattuffiit taakku marluk isumaat malillugu suliffeqarfinnut nunanit allaneersunut Nunatsinni suliffinnik pilersitsisunut piumasaqaateqarnissamut sakkussat atorunnaarsinneqartussanngorput.

Ingerlatseqatigiiffinnut nunanit allaneersunut aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu Nunatsinni suliaqarusuttunut tunngatillugu, inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsimmi atuuttumi piu­ masaqaatinit allaanerusumik Naa­ lakkersuisut piumasaqaateqaler­

saar­nerat Sulisitsisut SIK-lu akerleraat. Tamanna ilaatigut makkunin­ nga kinguneqassaaq: • Najukkami piginnaanngussaa­ nis­samut aammalu kalaallinik sulisoqarnissamut peqqutis­ saa­ruttoqassaaq.

• Akileraartitsiniartarneq il.il. ajornarnerulissaaq.

• Inatsisinik unioqqutitsisoqartillugu eqqartuussivinnut sulias­ san­ngortitsiniarneq ajornaku­ soornerulissaaq, tassami sulif­ fe­qarfiit nunagisaanni taamaallaat eqqartuussisunut sulias­ san­ ngortitsisoqarsinnaalissammat.

• Kalaallit suliffeqarfiutaat ingerlatsivissuarnut inatsisitigut oqin­nerusunik periarfissinne­ qar­tunut unammillertariaqalis­ sapput.

Ataatsimut isigalugu unammilleqati­ giinnikkut equsoornermit atoruminaassinnaasumik kalaallit suliffeqarfiutaat eqqorneqarsinnaapput.

Sulisitsisut SIK-llu nalilerpaat, inuus­sutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit maannakkut atuut­toq pissutaalluni nunami maa­ ni aningaasaleerusussutsip killilersorneqarneranik uppernarsaatissaqanngitsumik oqartarneq eqqortuunngitsoq. Paarlattuanik suliffeqarfiit nutaat Sulisitsisunut ilaa­sor­ tanngortartut oqaatigisarpaat, Nunatsinni suliffeqarfimmik aallartitsissagunik nunami maani nalunaarsorsimanissaq angerlarsimaffeqarnissarlu pissusissamisuuinnartutut isigalugu. Piumasaqaatit taama ittut nunani allani aamma atuupput.

Ilulissanit, Qaqortumit Nanortalimmillu qisuariaatit Inatsisissatut siunnersuutit marluk pillugit nuna tamakkerllugu isornartorsiuisoqarnera, ilaatigut Sulisitsisut najukkami immikkoortortaasa oqaaseqaataanni, erserpoq: ”Inuutissarsiummik ingerlataqar-

neq pillugu inatsimmut atuuttumut atatillugu isumaqarpugut oqartussaasut ullumikkut inatsimmik tamatuminnga ingerlatsisut nakkutilliisussaatitaanerminnik naammassinninniarnertik ajornartorsiutigigaat”, Ib Lennert Olsen Nanortalimmeersoq oqarpoq. ”Tamanna kingullermik takuarput Aatsitassarsiornermut Ikummatissarsiornermullu Inat­ sit iluaqutigalugu Kuulisiorfimmut su­liartorlutik nunamut maana isersi­ masut – tamatumalu kingorna Kuja­ taani illoqarfinni iluarsaassassanik suliaqartalerlutik.

Isumaqarpugut inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inat­ sit nutaaq atuutilerpat tamakkunun­ nga tunngasut aqunneqarsinnaa­ jun­naassasut, tassami nakkutiginneqqissaartussanik ingerlatsiveqartoqanngilaq. Inatsimmi anguniarneqartut siunertaat pitsaagunaraluarpoq, maani najugalinnuinnaq atuuttussaagaluaruni, puigorneqarsimasorli tassaavoq aalajangersimasumik maaani najugaqarluta inuussutissarsiummik ingerlataqartuusugut annilaanngatigigatsigu avataaniit tikerartoqalernissaa uagutsinniillu sukangannginnerusunik atugassaqartitaalerlutik. Isumarpullu malillugu kialuunniit tamanna aqussinnaanavianngilaa.

Oqaatsinut inatsimmut tunngatillugu isumarput ersarippoq, tassalu najukkani niuernermik ingerlatallit qinigassamik suunerat nalunngilluinnaraat. Suliffeqarfik Nunatsinni sullitaqaruni, soorunami kalaallisut pilerisaaruteqarnissani soqutigisaraa! Tassami sullitat attaviginerisigut aatsaat tunisaqartoqarsinnaa­ voq. Sooq pisariaqanngitsunik, pissutsinik ajornakusoornerulersitsisunik, naalakkiuteqartoqassava?”, Ib Lennert Olsen erseqqissaavoq.

Ingolf Skov-imit Ilulissaneersmit ima oqaasertalinnik ti­ gu­sa­qar­

sima­vu­gut: ”Pisiassaatiminnik tuniniaasut imaluunniit sulisussarsiortut il.il. nammineerluinnarlutik aalaja­ ngersinnaasariaqarpaat oqaatist suut atorlugit attaveqassanerlutik.

Kikkut tamarmik paasisinnaassagunarpaat, pisisartut inuillu eqqortut angorusukkaanni soorunami oqaat­ sit marluk atornissaat qinerneqar­ tartoq. Allatut oqaatigalugu: Tunini­ aa­sunut pisisartunullu, sullissisunut sullitanullu tamanna aalajangigas­ san­ngortinneqarli, inatsimmik eq­ qor­tinneqarsinnaanngitsumik ma­ lin­n inniarnissamut suliffeqarfiit pinngitsaalinagit. Pissutsini piviu­ suni imaappoq, meeqqat atuarfianni kajungilersitsisinnaanngitsumik atuartitseriaaseqarneq imaluunniit inatsisit eqqarsaatigilluarneqan­ ngitsut atorlugit pinngitsaaliineq, in­ nut­taasut kalaallit oqaasiinik atuisarnerannik allannguisinnaanngimmata. Naalakkersuisut kalaallisut pilerisaarisarnissaq il.il. pillugit piumasaqarnerat ataatsimik oqaasillit paasisaqarsinnaasannginnerannut iluaqutaanavianngilaq, assersuuti­ ga­lugu pisiassat suunerannut ima­ luun­niit inunnut tamanut saqqumi­ su­mik allakkatigut attaveqarnermut tunngatillugu.

Ilisarisimasama ilaata aalisartunut qarasaasiakkut nioqqutissat pillugit nittartakkap oqaasertai, teknikkikkut nassuiaatissartaasa oqaasertai, uannut inussiarnisaarluni ukiorpassuarni nutsertarpai. Taassuma misilittakkani tunngavigalugit oqaatigaa, inuit taakku oqaatsit pillugit inat­simmit arlaannaatigulluunniit iluaquserneqarnavianngitsut – paarlattuanilli pisoqaannassasoq.

Oqaat­sinut inatsit aqqutigalugu ataasiinnarmik oqaa­ sillit isumal-

lualussinnartissavai isumaqalersissagamigit kalaallisuinnaq oqaaseqarneq naammattuusoq, aamma oqaatit teknikkumut tunngasut su­ kumiisumik paasiniagassat eqqarsaatigalugit. Tamannali annertunerusumik misissoraanni eqqortuun­ ngilaq, tassami siunnersuutip takutitassatuaa tassaassagami kalaallisut imminut isigilernissaq piinnarlugu sunniuteqarsinnaarpianngitsumik inatsisiliortoqartoq”.

Taanna Henrik Christensen-imit Qaqortumeersumit ilalerneqarpoq: ”Nunatsinni inuit tamarmik kalaalli­ sut oqalussinnaalernissaat tusarlu­ gu nuannersorujussuuvoq, taman­ na­li takorluuinerinnaavoq. Ullumikkut nunaavugut marlunnik oqaaseqarfiusoq, pingasunillu oqaaseqarfiulernissatsinnut qanilliartorluta, taa­maattumik pissutsinik kinguariartitsisumik inatsisiliorniarneq paa­ siuminaappoq. Inatsit nutaaq malissagaanni oqariartuutigineqarpoq periuseq pitsaanerpaatut isigisarput atorlugu suliffeqarfiutitsinnik ingerlatsisinnaanngitsugut sullitatsinnullu attaveqarsinnaanata. Oqaatsillu pillugit inatsit peqqutigalugu akornutissanik tunineqartussanngorpugut, tamannalu uungaannaq isigaluni ingerlatsineruvoq, ineriartornermik akornusiisussaq. Taama inger­laannassaagut?”.

au rora 1 5 2 0 1 2

15

Lokale protester over nye lovforslag Det er fastslået ofte og af indtil flere kommissioner, også af Grønlands Selvstyre: Den økonomiske indtjening, der er forud­ sætningen for fremtidens vækst, skal ske via en styrkelse af den private sektor. Men to aktuelle lovforslag modarbejder efter GA’s mening intentionerne i Naa­lak­kersuisuts egne målsætninger for erhvervslivet. Det drejer sig om sprogloven og næringsloven.

L

ad os indledningsvis henvise til, hvad Naalakkersuisut selv skriver i sin præsentation af en ny struktur for den nationale erhvervsfremmeindsats: Globaliseringen af verdensøkonomien og verdenshandelen stiller stadig større krav til et lands konkurrencedygtighed og omstillingsevne - og dermed til de enkelte virksomheder om konstant udvikling af deres produkter og markeder. Kun derigennem kan indtjeningen opretholdes og udvides med det resultat, at det økonomiske fundament for samfundsudviklingen styrkes.

GA kan ikke være mere enig. Derfor kan det undre, at man fremsætter to forslag, der just ikke er egnet til at fremme konkurrencevilkårene, hvorfor vi har afgivet høringssvar, der påpeger de negative virkninger for erhvervslivet.

Styrker man sprogudvikling gennem restriktiv lovgivning?

Lad os tage sprogloven først: GA er naturligvis indstillet på at medvirke til at styrke det grønlandske sprog, men vi mener imidlertid ikke, at tiltag som det fremlagte lovforslag er den rette og mest effektive måde at gøre det på. Tværtimod. For os fremstår lovens vision

16

au r o r a 15 2012

uklar, hvorfor målene ligeledes bliver uklare. Når det forudgående arbejde, der skal gøre det muligt at overholde loven, ikke foreligger, kommer den foreslåede ændring til at fremstå usammenhængende og populistisk. Forslaget vil efter GA’s opfattelse indebære, at samfundet ender med at bruge meget store økonomiske og menneskelige ressourcer på noget, der mere har karakter af symbolpolitik. Det synes GA er en forkert prioritering, når der er et velkendt ressourcebehov på en række områder, hvor man reelt kan løfte sproget i forhold til de, der ikke taler grønlandsk: Udvikling af undervisningsmateriale og pædagogiske redskaber til undervisning i grønlandsk, uddannelse af flere sproglærere og tolke, etablering af uddannelsesprogrammer med dokumenteret effekt, m.v. Det er der, at indsatsen skal fokuseres, hvis Grønland skal udvikles som en toeller flersproget nation. Ellers risikerer man blot at svække det grønlandske sprog og samtidig hindre en del af befolkningens deltagelse i samfundsudviklingen. Ikke just hensigtsmæssigt, når man betænker landets situation i relation til kvalificeret arbejdskraft.

Ydermere er det tankevækkende, at Naalakkersuisut netop nu vil pres­se en lovgivning ned over er-

hvervslivet, som de ikke engang selv kan overholde … Med andre ord: Når ikke engang Grønlands Selvstyre og andre offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt kan opfylde de krav, som fremgår af loven, hvordan skulle andre aktører så kunne gøre det. Lad det offentlige fremstå som rollemodel de næste to år og vise, at det er muligt at leve op til lovens krav, og at der findes tilstrækkelig ressourcer, kapacitet og kompetencer til det. Dette vil endvidere give mulighed for at evaluere loven, herunder at undersøge om påstanden om at flere borgere vil opleve en forbedring af informations- og serviceniveauet i deres hverdag også er tilfældet.

Nye og nuværende virksomheder skal ikke have forskellige vilkår Det er en kendt sag, at GA gentagne gange har kritiseret Naalakkersuisuts forslag til en ophævelse af næringsloven. Ofte er denne kritik fremført sammen med SIK. Derfor har vi i juli måned afgivet et fælles høringssvar, der kan ses på GA’s hjemmeside.

Det centrale i høringssvaret er, at GA og SIK ønsker, at råstofselskabernes tilstedeværelse skal bidrage til flere arbejdspladser samt flere og

stærkere virksomheder i Grønland - med deraf følgende skatteindtægter til at finansiere de stigende offentlige udgifter til sundhed, uddannelse, boliger etc.

Med forslaget til en reduceret næringslov opgiver man efter begge organisationers opfattelse et af de instrumenter, der i de kommende år kunne bruges til at stille rimelige krav til udenlandske virksomheder om at etablere sig i Grønland.

GA og SIK er således modstandere af, at der i Naalakkersuisuts fortolkning af råstofloven ikke stilles samme krav til udenlandske selskaber, der vil operere i Grønland inden for råstofområdet, som der stilles i den nugældende næringslov. Dette vil blandt andet betyde: • Incitamentet til lokal kompetenceopbygning og beskæftigelse af grønlandsk arbejdskraft forsvinder.

• Inddrivelse af skatter m.v. vanskeliggøres.

• Retsforfølgning besværliggøres, da eventuelle retssager skal anlægges i virksomhedernes hjemlande.

• Grønlandske virksomheder skal kunne konkurrere med selskaber, der reguleres af en mere begunstigende lovgivning.

Samlet set vil det resultere i en uholdbar konkurrenceforvridning overfor de grønlandske virksomheder.

Det er GA’s og SIK’s vurdering, at der ikke er belæg for at postulere, at den nugældende næringslov har hæmmet investeringer her i landet.

Tværtimod oplyser mange af de nye virksomheder, der har meldt sig ind i GA, at de finder det helt naturligt at lade sig registrere og have hjemsted i Grønland for at drive næring her. Det er helt på linje med lignende krav i andre lande.

Lokale reaktioner fra Ilulissat, Qaqortoq og Nanortalik At en kritisk holdning til de to lovforslag findes over hele landet, fremgår blandt andet af nogle udtalelser fra GA’s lokalafdelinger: ”I forbindelse med den nugældende næringslov er det vores opfattelse at de instanser, som i dag skal håndtere denne lov har besvær nok med at leve op til deres tilsynspligt”, udtaler Ib Lennert Olsen fra Nanortalik. ”Det så vi sidst, da et islandsk firma i ly af Råstofloven var kommet ind i landet for at arbejde i Guldminen - og herefter begyndte at agere som reparatører i byerne i Sydgrønland.

Det er vores opfattelse, at indførelse af den ny næringslov vil få alt herom til at løbe løbsk, da der ikke er instanser, som kan holde fast i tovene. Intentionerne med det nye lovforslag er måske gode nok i relation til herboende, men man har glemt, at vi som næringsdrivende med fastbopæl i Grønland frygter alle dem, som vil gøre deres indtog udefra og få lempeligere vilkår. Det er der efter vores opfattelse ingen, som vil kunne styre.

Med hensyn til sprogloven er det vores klare holdning, at lokale forretningsdrivende er godt bekendt med de valg, man har. Den virksomhed, som betjener kunder i Grønland, vil naturligvis altid have interesse i også at reklamere på grønlandsk! Man sælger jo til sine kunder ved at kommunikere med dem.

Hvorfor komme med komplet overflødige diktater, der kun vil gøre tingene mere komplicerede?”, påpeger Ib Lennert Olsen.

Fra Ingolf Skov i Ilulissat har vi modtaget følgende: ” Det må absolut være op til de, der vil reklamere for deres varer eller søge folk etc., hvilket sprog de vil kommunikere på. Det burde være logik, at alle er så interesseret i at nå ud til de rig-

tige kunder og personer, at man naturligvis vælger begge sprog. Med andre ord: lad markedet bestemme i stedet for at tvinge virksomheder til at overholde en lov, der alligevel ikke kan håndhæves. I virkelighedens verden er det åbenbart, at hverken uinspireret undervisning i folkeskolen eller tvang gennem mere eller mindre gennemtænkte love vil ændre på befolkningens brug af det grønlandske sprog. Og når regeringen forlanger grønlandsksproget annoncering mv., så er det på ingen måde løsningen på enkeltsprogedes manglende forståelse af eksempelvis vareudbud eller anden skriftlig kommunikation til offentligheden.

En god bekendt har gennem mange år været behjælpelig med at oversætte tekniske specifikationer på meget af det grej, som fiskere handler på internettet. Hans erfaringer siger, at disse mennesker på ingen måde hjælpes af sprogloven snarere tværtimod. Ideen bag sprog­loven stiller enkeltsprogede i udsigt, at de alene kan begå sig på grønlandsk, også i mere tekniske og specificerede spørgsmål. Men dette holder slet ikke for en nærmere prøvelse, og forslaget vil kun vise sig at være et besværligt slag i luften til ære for en urealistisk grønlandsk selvforståelse”.

Han bakkes op af Henrik Christensen fra Qaqortoq: ”At alle skal kunne tale grønlandsk i Grønland lyder umiddelbart besnærende, men er ren utopi. Vi er i dag et tosproget land, og er godt på vej mod at erkende nødvendigheden af det tredje sprog, så at lave en lov, der sætter os tilbage, er uforståeligt.

Den nye sproglov indikerer, at vi ikke har lov til at drive vores forretninger og kommunikere med vores kunder, som vi mener er bedst. At vi nu på grund af en sproglov skal pålægges forhindringer, er en snæversynes politik, der blot vil hæmme udviklingen. Er det den vej, vi skal?”.

au rora 1 5 2 0 1 2

17

Siunissaq ungasinne pilersaarusiornissaq Akileraartarnermik allanngortitsiniarluni iliuuseriniakkatut siunnersuutit sanngeequteqarput, tassami akileraartarnikkut suliniutit suliassaqarfinni allani nutarteriniutinut allanut naleqqussarsimanngimmata, soorlu ineqarnikkut, inunninnik isumaginninnikkut, aalisarnikkut il.il. nutarterinissamut pilersaarutinut naleqqussarsimanngillat. Tamanna Sulisitsisut tusarniaanermut akissutaani erserpoq.

A

kileraartarnermik allanngortit­ si­niarluni inatsisit allannguutissaattut siunnersuutinut tusarniaanerit Sulisitsisut juulip 27-anni akis­ su­teqarfigisimavai, siunnersuutit pineqartut makkuupput: • Aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsisip allanngortinnissaanut siunersuut.

• Qamutit motorillit akileraarutaat pillugit inatsisip allanngortinnissaanut siunnersuut.

• Nioqqutissanik eqqussuinermi akitsuutit pillugit inatsisip allan­ ngortinnissaanut siunnersuut.

• Qalerallit avataasiorluni aalisarnermi pisarineqartartut akitsuutaat pillugu inatsisip allanngortinnissaanut siunnersuut.

Akileraartarnermik allanngortitsiniarnermut Sulisitsisut arlalinnik tun­ ngaaviusumik oqaaseqaatissaqar-

18

au r o r a 15 2012

put, oqaaseqaatit allanngoratarsinnaanerat erseqqissaatigineqassaq, nutarteriniarneq pillugu pissutsit tamikkiisumik suli ilisimaneqanngimmata. Matumuunakkulli Naalakkersuisut kaammattorniarneqarput, nu­tarteriniarneq suliniutillu naalak­ ker­suinikkut allaffissornikkullu pit­ saa­nersumik ataqatigiissaakkamik ingerlasalernissaat qulakkeerniaq­ qullugu. Tassunga ilanngullugit ta­ makku pingasoqiammik oqaloqatigiinnissani qaqinneqarnissaat, ilua­ qutaasumik kingunilimmik peqa­taa­ nissamut Sulisitsisut qilanaarput.

Ataatsimut isigalugu Sulisitsisut isumaqarput allannguutissatut siunnersuutit suliassaqarfinnik pinga­suusunik tunngavissiisuun­ ngitsut, taakkumi allanngortitsiniarnermi alloriarnertut siullertut peq­qutaanerarneqarmata.: Akileraarsinnaasut amerlinis­

saat: Aningaasatigut ingerlatsinermi akileraarutinik qaffatsitsinerit tunngaviusumik aningaasanik atuinikinnerumermik kinguneqartarput tamatumalu suliffissat ikinngerit kingunerisarpai. Tamatumunnga taarsiullugu suliniutit suliffissallu nutaat pilersinneqartariaqarput, taamaaliornikkut akileraartartut amerlisillugit. Iluanaarutissat ”inornanngilluinnartut” arlaqarput, paa­ sissaanngitsumillu peqquteqa­ru­ nartumik atorluarneqanngitsut: Aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu suliffissat nutaat, aalajangersimasumik siunertalimmik pisortat pisiniartalernissaat, suliffissaqartitsiniarluni pimoorussinerulluni suliniuteqarneq il.il.

Inooqatigiinnikkut oqimaaqatigiimmik ingerlatsineq: Sulisitsisut isumaat malillugu akileraartarnermik allanngortitsiniarneq inooqati-

irisager.gl

erusoq isigallugu ujartorneqarpoq giinnikkut oqimaaqatigiinnerusumik ingerlatsinissamut amigaateqarpoq. Inuinnaat akileraartarnerannik appaaniarnermut tutsuiginanngitsumut taarsiullugu suliffilinnut akileraannginnermi ilanngaammik eqqussinissaq kaammat­ tuu­tigineqarpoq. Angallatinut nuannaariutinut akitsuut inooqataa­ nikkut eqquinerluttussaavoq, tas­ sami angallatillit isertitakinnerpaat eqqornerlunneqartorujussuussammata. Inuussutissarsiummik ingerlatalinnik akileraarnerutitsisalerneq suliffissaqartitsinermut aamma pitsaanngitsumik sunniuteqartussaavoq, tamatumanilu sulisartut inuaqatigiinni sannginnerpaamik inissisimasut eqqorneqartussaallutik.

Inuaqatigiinni siuarsaanissamut periarfissat pitsaanerusut: Ake­ raar­tarnermik allanngortitsisoqarniartoqarpoq inuusuttut 15-iniit 18-inut ukiullit suliffissaaleqisullu suliffissaqalersinniarnerisa ani­ ngaa­salersorneqarnissaat iluaquserniarlugu. Sulinermi akissarsianit akileraarnikinnerusarnikkut ilinniarumasut amerlinissaat naatsor­suu­ tigalugu – ilutigisaanik Nunatsinnut utertartut amerlanerulernerat

pissutaalluni sulisorineqarsinnaa­ sut amerlisinneqarlutik. Tunngaviatigut Sulisitsisut soorunami isumaqataapput, akileraariaaseq ima aaqqissuunneqartariaqartoq ilinniagaqarusunnermik Nunatsinnilu sulerusunnermik kinguneqartus­ san­ngorlugu. Sulisitsisulli upperin­ ngilaat inuit akileraartarnerisa 1%-imik apparnerat kissaatigineqartutut ittumik kinguneqassasoq.

Sulisinnaasut ullunut nutaanut naleqqussarsimasut ilinniarluarsimasullu eqqarsaatigalugit pissutsit amerlasoorpassuit allat aamma pingaartinneqartarput.

Suliassaqartitsinerulerniarluni iliuuseqarnissamut aningaasaliissuteqannginnerata peqqutegitinniarnera Sulisitsisut isumaqatigin­ ngi­laat. Paarlattuanik aaqqissuussinikkut amigaateqarneq, eqaat­ su­mik suleriarsinnaannginneq suliffeqarnermilu illuatungeriinnik sule­qateqanginneq ajornartorsiu­ taapput.

Ataatsimut isigalugu Sulisitsisut isumaqarput akileraartarnermik allanngortitsiniarnerup siunertaa peq­qissaartumik tunngaavilersugaanngitsoq, tusarniaanermullu akissuteqaammini immikkoortut

pi­ngaarnerit erseqqissarlugit aammalu arlalinnik tigussaasunik siunnersuuteqarlutik.

Pingasoqiammik isumaqatigiinniarnerit angusaqarfiusut Naggasiullugu Sulisitsisut er­ seq­qissassavaat, naalakkersuinikkut allanngortitsiniarnerit pillugit suliffeqarnermi illuatungeriinnik Naalakkersuisut oqaloqateqarniarsarinerat isumassarsiatsiallaa­ soq. Sulisitsisut qularutiginngilaat suleqatigiinneq tamanna suli nukittorsarneqarsinnaasoq nukittorsarneqartariaqarlunilumi. Tassu­ nga ilanngullugit allatigut nutarterinerit suliniutillu allat pisariaqarfiisigut oqaluuserisaannut peqataatinnerisigut. Taamaaliornikkut pi­ sut tamakkiinerisumik takuneqarsinnaalissagaluarput aammalu pilersaaruterpassuit suliniuterpassuillu imminnut ataqatigiinnerulernerannik kinguneqassagaluarlutik.

Tusarniaanermut akissut tamaat uani www.ga.gl atuaruk.

au rora 1 5 2 0 1 2

19

irisager.gl

Flere langsigtede perspektiver efterlyses En svaghed ved den foreslåede skatteomlægning er, at den skatte­ politisk er planlagt uden at være grundigt synkroniseret med andre sektorpolitiske reformovervejelser inden for bolig- og socialområdet, fiskeriet osv.

Det fremgår af Grønlands Arbejdsgiverforenings høringssvar.

G

A har 27. juli afgivet høringssvar vedrørende lovforslag om skatteomlægning på følgende områder: • Forslag om ændring af lov om indkomstskat.

• Forslag om ændring af lov om afgift på motorkøretøjer.

• Forslag til ændring af lov om indførselsafgifter.

• Forslag til ændring af lov om afgift på hellefisk i det havgående fiskeri.

GA har en række principielle bemærkninger til skatteomlægningen, men det understreges, at kommentarerne skal tages med det forbehold, at helheden omkring reformerne endnu ikke kendes. Dette er blot endnu en grund til at opfordre Naalakkersuisut til at sikre, at alle planlagte reform- og indsatsområder bliver genstand for en stærkere politisk-administrativ koordinering.

Herunder at de alle bringes ind i de kommende trepartsdrøftelser, som GA ser frem til at medvirke positivt til.

Overordnet set er det GA’s umiddelbare opfattelse, at de foreslåede ændringer ikke reelt underbygger de tre hovedformål, der bruges som argumentation for den første fase af omlægningerne: Udvidelse af skattebasen: Højere skattetryk på flere skattekilder skaber som finanspolitisk hovedregel mindre økonomisk aktivitet og der-

20

au r o r a 15 2012

med færre arbejdspladser. Der bør i stedet satses på at skabe nye aktiviteter og beskæftigelse, så skattegrundlaget udvides. Der er flere ”lavthængende frugter”, som af uforklarlige årsager ikke bliver høstet: Nye arbejdspladser på råstofområdet, en målrettet offentlig indkøbspolitik, mere effektiv beskæftigelsesfremmeindsats etc.

Social balance: Efter GA’s mening mangler der social balance i skatteomlægningen. I stedet for en usikker effekt af personskattenedsættelsen anbefales et beskæftigelsesfradrag. Lystbådeafgiften har ligeledes social slagside, da det bliver de svageste indtægter, der rammes hårdest. En øget skattebyrde på erhvervslivet vil også få negativ indvirkning på beskæftigelsen, hvilket igen især rammer de svageste grupper på arbejdsmarkedet.

Bedre rammer for vækst i samfundet: Skatteomlægningen gennemføres for at skabe finansiering til en større indsats for at fremme beskæftigelsen af de 15-18-årige og de ledige. Den lavere skat på arbejdsindkomst forventes at gøre det mere attraktivt at uddanne sig - samtidigt med at udbuddet af arbejdskraft øges, blandt andet ved at flere vender hjem til Grønland.

Principielt er GA naturligvis enig i, at skattesystemet skal indrettes, så det er attraktivt at tage en uddannelse og arbejde i Grønland. GA er blot ikke overbevist om, at en ned-

sættelse af personskatten på 1% får den ønskede effekt. For en moderne og veluddannet arbejdsstyrke er der mange andre forhold, der er udslagsgivende.

GA er ikke enig i, at den manglende beskæftigelsesfremmeindsats skyldes manglende bevillinger.

Derimod er problemet manglende tilrettelæggelse, effektivitet og samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Generelt synes GA, at skatteomlægningens formål mangler grundighed i argumentationen, og fremhæver i høringssvaret nogle hovedpunkter og en lang række konkrete forslag.

Konstruktive trepartsforhandlinger Afslutningsvis fremhæver GA, at det er særdeles konstruktivt, at Naalakkersuisut med trepartsdrøftelserne tilstræber dialog om de politiske reformer med arbejdsmarkedets parter. GA er overbevist om, at dette samarbejde kan og bør styrkes yderligere. Herunder ved at drøftelserne i relevant omfang inkluderer andre reformarbejder og større tiltag. Dette er vejen til at skabe større overblik og nødvendig sammenhæng på tværs af de mange planer og tiltag.

Læs hele høringssvaret på www.ga.gl

Pos­ sible Green land

Ilusilersuineq pillugu ukioq allortarlugu saqqummersitsilluni aaqqissuussisarnermi Possible Greenlandimik taagorneqartumi,Venedig-imi pisussami inuit untritillit arlallit suleqataapput. Saqqummersitsineq Kunngissaq Frederimmit ammarneqartussaq ulluni aggustip 29-anniit novembarip 25-annut ingerlassaaq, saqqummersitallu pingaarnersai inuussutissarsiorneq pillugu Sulisitsisut ataatsimiisitsineranni Future Greenland 2013-imi Nuummi pisussami takutinneqassapput.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

N

unat issittumiittut siunissami ineriartornerannut Kalaallit Nunaat pingaaruteqaleriartuinnartussaavoq. Tamatumuuna periarfissa­ qarpassuit killeqanngitsuusaat takkussuutissapput, aammali inuiaqatigiinni tamani unammilligassat arlalissuit isummerfigisariaqalissavavut.

Pissutsit taamanikkussamut taama ilernissaat ilusilersuineq pillugu nunat tamalaat 13-issaannik saqqum­ mer­sitsineranni – La Biennale di Veneziami - danskit pisortatigoortumik aallavigissavaat. Taamaattumik

saqqummersitsineq Possible Green­land-imik taaguuserneqarsimavoq.

Kalaallit danskillu illussanik titartaasartut, ingeniørit, ilisimatuut eq­ qumiitsuliortullu suliniut pillugu qanmut suleqatigipput. Siunertaavoq inuiaqatigiit kalaallit siunissami ineriartornissaat pilllugu piviusorsiortunik takorluukkersaarnissaq. Qulequttat arlallit aallaaavigalugit silap pissusaata allanngornerata inuussutissarsiornikkullu ineriartornerup kingunerisaanik inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat allanngorpat, Kalaallit Nunaata siunissami qanoq isikkoqalersinnaaneranut suleqatigiit

eqqoriakkatik saqqummiutissavaa.

Aatsitassat qallorneqarsinnaalerpata, tunisassiorfiit nutaat pilersinneqarpata tamatumalu kingunerisaa­ nik illoqarfeqariaatsikkut periutsit nutaat atuutilerpata.

Saqqummersitsinerin­ naanngilaq Possible Greenland saqqummersitsinerinnaanngilaq. Suliniut taanna tamarmi tassaavoq pilersaarusiornermi apeqqutit pingaarutillit, Kalaallit Nunaata isummerfigisariaqagai, tunngavissaqarluartumik oqa­ luu­serineqarnissaannut aallaavissa-

au rora 1 5 2 0 1 2

21

Saqqummersitsinermi pingaarutillit ilagaat The Greenland Table, nerriviusarujussaq Kalaallit Nunaatut ilusilik.

NORD Architects Copenhagen suliarinnittoralugu.

© BIG&Glessner

Et af de centrale elementer på udstillingen er The Greenland Table, et kæmpemæssigt bord udformet som et kort over Grønland. Udført af NORD Architects Copenhagen.

nik pingaarutilinnik eqqarsaatigilluakkanillu takorluukkersaarutinik imalik.

Taamaattumik suliniutip siunertaa aallaqqaataaniilli Sulisitsisut tapersersorsimavaat, aammami Sulisitsisut namminneq takorluugaannik eqquilluartuummat, tassalu ukiuni aggersuni pinngitsoorata tulleriiaa­ rinerit pingaaruteqarluinnartut pillugit inuiaqatigiittut isummernissatsinnut tunngaviusumik oqallinnitsinni suliniut toqqaannartumik ilua­qu­ taa­sussaammat.

Allaaserisap matuma allaaserinerani saqqummersitsivimmi 300 m²tut angitigisumi saqqummersitas­ sar­passuit inuit arlalinnik untritillit Ka­laallit Nunaanni Danmarkimilu pilersaarusiuleruttorpaat, aaqqissuullugillu inissititileruttorlugit.

Soorunami sorpassuit sukumiilluinnartumik pilersaarusiorneqa­ reersimapput, suleqataasulli isumassarsillaqqinnerat uummaarissumillu sulinerat pissutaalluni nutaanik

22

au r o r a 15 2012

isumassarsisoqartuaannarpoq nutaanillu eqqarsartoqartuaannar­ luni. Suliniutip taama ittup kingunerisaanik suliat piffinni assigiinngit­ su­n i ataatsikkut suliarineqarput, taa­maattumik naggataatigut iluatsitsinissaq anguniarlugu sukumiisumik pilersaarsiortariaqarpoq ataqa­ ti­giissaarisoqartariaqarlunilu. Dansk Arkitektur Centerilli oqarneratuut suut tamarmik pissusissamisut inger­lapput, suliamilu angusassat pissanganarluinnarlutik. Qularutissaanngilaq Possible Greenland soqutigineqassasoq oqallisaassallunilu, aamma Kalaallit Nunaata Dan­markillu avataanni.

Pissutsit kalaallit atugaat piviusut aallaavigilluinnarlugit kulturillu assigiinngitsut akimorlugit suleqati­ giit­toqarpoq. Eqqarsaatit takorluuinerinnarmik aallaavillit angussaannitsullu, nukissanik piviusorsiun­ ngitsunik pisariaqartitsisut atornagit, piviusut aallaavigalugit suli­so­ qar­poq. Tassunga tunngatillugu er-

seqqissassalugu pingaarpoq Kalaallit Nunaanni kommunit sisa­maa­ sut aallaqqaataaniilli suliniummut soqutiginnittorujussuusimanerat, ataatsimut isigalugu Kalaallit Nu­ naan­ni pisortat tungaanniit piumassuseqartoqarsimavoq. Saqqummersitsinerup aggustip 28-anni ammarneqarnissaanut tunngatillugu sukumiisumik maannakkuugallartoq oqaatigisassartaqanngilaq. Nalorninaatsorli tassaavoq Kunngissaq Frederik kultureqarnermullu ministeri kalaallit danskillu aallartitaannut siuttuullutik peqataasussaammata.

Nutaaliornermi kalaallit danskillu nukitik kattullugit suleqatigiipput Isumassarsiaq takkuppoq Sulisitsi­ sut Future Greenland pillugu 2011mi marsimi ataatsimiititsineranni

Dansk Arkitektur Center peqataammat, ataatsimiinnermi tamatumani CSR tunngavigalugu sulinermut tunngasut ”People, Planet, Profit” aallaavigalugu oqaluuserineqarput.

Tamatuma kingorna Dansk Arkitektur Centerip suliniut aallartippaa – suliallu piviusunngornissaanut isumaginnittuulluni. Possible Greenland aningaasatigut makkunannga tapiiffigineqarpoq Kulturministeriet, Statens Kunstfond, Realdania, Shell, Royal Arctic Line, Rambøll, Dreyers Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Colorgruppen aammalu Vink Plast.

Peqataasunut ilaapput: TNT Nuuk­, Elkiær & Ebbeskov Architects, Hausenberg, Clement og Carlsen Arkitekter, Qarsoq Tegnestue, Tegnestuen Vandkunsten, Tegnestuen Nuuk, BIG – Bjarke Ingels Group, KITAA Arkitekter, David Garcia Studio, Henning Larsen Architects, Conditions Magazine, Terroir, Boris Brorman Jensen, Thomas

Riis, Aarhus Arkitektskole, Cebra Architects, Transform, ARTEK og Danmarks Tekniske Universitet.

Eqqumiitsuliortutut Boletta Silis Høegh, Julie Edel Hardenberg aamma Inuk Silis Høegh peqataapput.

Kalaallit Nunaat aatsitassat ikummatissat saniatigut allarpassuarnik peqarpoq Possible Greenland nunarsuup sannaanik ilisimatuumit Minik Rosingimit, Geologisk Museum-imi Københavnimiittumi pisortaasumit, siut­ tuuf­figineqarpoq. Kalaallit kulturikkut ileqquinik pinngortitallu ilisimatu­saa­ tigineqarneranik ilisimannilluartutut, Kalaallillu Nunaata siunissami un­ nam­milligassai pillugit siuttuunissaminut oqalliseqataanissaminullu piukkunnaateqarluarpoq, aammalu nunamut tamarmut nunallu innuttaanut pitsaanerpaamik ineriartortoqarsinnaanerata qanoq qulakkeerneqarsinnaaneranut oqalliseqataanissaminut piukkunnaateqarluarluni.

”Kalaallit Nunaata pilersaarusiornermut tunngatillugu inissisimanera ukiuni makkunani malunnaatilimmik allanngoriartorpoq”, Minik Rosing oqaluttuarpoq. ”Kalaallit Nunaat nu­ nar­suarmi avinngarusimasutut siornatigut inissisimagaluarluni maanna nunap sannaanik iluaquteqarluni aningaasarsiulernissamut pingaaruteqartumik inissisimaleriartuinnarpoq. Suliniut manna aqqutigalugu takorluugaqarpunga Kalaallit Nu­ naa­ta nunatut nutaaliaasutut nittarsaannissaanik, nuna kulturikkut pi­ suus­s uteqarluni ukiorpassuarni inger­lasimasoq. Kalaallit Nunaat taas­saannaanngilaq aatsitassanik suli iluaqutigineqalersimanngitsunik pigisalik, tassaallunili aamma nali­ lin­nik allarpassuarnik pigilik, isu­ mas­s arsiat nutaat, misilittakkat unammilligassallu aqqutigalugit nukittorsagassaasoq. Kalaallit pi­ ngaar­titaat, kulturiat piginnaanerilu nam­minerminni isumalluutaapput, issittup ukiuini untritilinni ornitatsinni atorfissaqartinneqalersussat”.

Possible Flere hundrede mennesker er involveret i udstillingen Possible Greenland på den internationale arkitekturbiennale i Venedig. Udstillingen, som åbnes af Kronprins Frederik, varer fra 29. august til 25. november, og de væsentligste dele af den vil efterfølgende blive vist i Nuuk i forbindelse med GA’s erhvervskonference Future Greenland 2013.

Greenland au rora 1 5 2 0 1 2

23

Af Finn Jørn Jakobsen

G

rønland vil blive stærkere og stærkere placeret i centrum for den fremtidige udvikling af den arktiske region. Dette rummer på mange måder uanede muligheder, men vil også betyde, at vi skal tage stilling til en lang række udfordringer for alle dele af samfundet. Denne virkelighed er udgangspunktet for det officielle danske bidrag til den 13. internationale arkitekturudstilling - La Biennale di Venezia. Udstillingen har derfor fået titlen Possible Greenland.

Der er tale om et kæmpemæssigt samarbejdsprojekt mellem grønlandske og danske arkitekter, ingeniører, videnskabsfolk og kunstnere.

Målet er at formulere en række konkrete visioner for den fremtidige udvikling af det grønlandske samfund.

Med afsæt i en række temaer giver gruppen deres bud på, hvordan fremtidens Grønland kan komme til at se ud, når klimaforandringer og erhvervsudvikling på mange måder ændrer samfundsstrukturen. Når mineralerne bliver tilgængelige, nye industrier etableres og andre former for bymæssige kulturer derved opstår.

Mere end en udstilling Possible Greenland er mere end en udstilling. Hele projektet er et vægtigt og visionært bidrag til en kvalificeret debat om de vigtige, strategiske spørgsmål, som Grønland skal forholde sig til.

Fra starten har Grønlands Arbejdsgiverforening derfor støttet initiativets mål, der falder fint i tråd med GA’s egne visioner om at bidrage direkte til en grundlæggende diskussion om de helt afgørende prioriteringer, vi som samfund bliver tvunget til at tage i de kommende år.

I skrivende stund er flere hundrede mennesker i Grønland og Danmark i fuld gang med at planlægge, udvikle og opbygge de mange elementer, som den over 300 kvadrat-

24

au r o r a 15 2012

meter store udstilling vil komme til at bestå af.

Meget er naturligvis planlagt i detaljer på forhånd, men i en kreativ og dynamisk proces opstår der hele tiden nye ideer og tanker. Arbejdet foregår i sagens natur mange steder på én gang, så det kræver grundig planlægning og koordination at få alt til at gå op i en højere enhed til sidst. Men ifølge Dansk Arkitektur Center er der styr på tingene, og resultatet tegner meget, meget spændende. Der er ingen tvivl om, at Possible Greenland vil vække interesse og debat, også langt uden for Grønlands og Danmarks grænser.

Der er tale om et meget konkret og tværkulturelt samarbejde, der er forankret i den grønlandske virkelighed. Ikke som utopiske og højtflyvende tanker, der kræver urealistiske ressourcer, men tænkt nedefra og op. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at alle fire grønlandske kommuner fra starten har været meget interesseret i projektet, der i det hele taget har mødt stor velvilje fra det officielle Grønland. Der kan ikke nu fortælles så mange detaljer om åbningen, der finder sted onsdag den 28. august.

Men det ligger fast, at Kronprins Frederik og kulturministeren vil deltage i spidsen for en grønlandsk og dansk delegation.

Innovativt samarbejde mellem grønlandske og danske kræfter Inspirationen til projektet kom, da Dansk Arkitektur Center deltog ved GA’s seneste Future Greenland konference i marts 2011, hvor temaet var CSR relaterede emner omkring ”People , Planet, Profit”.

Dansk Arkitektur Center tog derefter initiativ til - og har siden været tovholder på – projektet. Possible Greenland støttes økonomisk af Kulturministeriet, Statens Kunstfond, Realdania, Shell, Royal Arctic Line, Rambøll, Dreyers Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks

Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Colorgruppen og Vink Plast.

Blandt deltagerne er: TNT Nuuk, Elkiær & Ebbeskov Architects, Hausenberg, Clement og Carlsen Arkitekter, Qarsoq Tegnestue, Tegnestuen Vandkunsten, Tegnestuen Nuuk, BIG – Bjarke Ingels Group, KITAA Arkitekter, David Garcia Studio, Henning Larsen Architects, Conditions Magazine, Terroir, Boris Brorman Jensen, Thomas Riis, Aarhus Arkitektskole, Cebra Architects, Transform, ARTEK og Danmarks Tekniske Universitet.

De medvirkende kunstnere er Boletta Silis Høegh, Julie Edel Hardenberg og Inuk Silis Høegh.

Grønland er mere end råstoffer Possible Greenlands hovedkurator er geologiprofessor Minik Rosing, der er leder af Geologisk Museum i København. Med sin forankring i både grønlandske kulturtraditioner og i den naturvidenskabelige verden, har han gode forudsætninger for at være kurator og indgå i drøftelser om Grønlands kommende udfordringer, og hvordan man bedst kan sikre en udvikling, som kommer hele landet og dets befolkning til gode. ”Grønlands strategiske status er ved at ændre sig markant i disse år”, fortæller Minik Rosing. ”Fra at udgøre et globalt udkantsområde vil Grønland i stigende grad få en geopolitisk central placering. Min vision for dette projekt er at vise Grønland som et moderne land med en lang og rig kulturel historie.

Grønland er ikke kun et reservoir af uopdagede mineraler klar til udnyttelse, men rummer mange andre værdier, som vil styrkes gennem nye ideer, erfaringer og udfordringer. Grønlandske værdier, kultur og kompetencer er i sig selv en ressource, som vil blive efterspurgt i det arktiske århundrede, der ligger foran os”.

Copenhagen Economics:

Atugarissaarneq qulakkiissagaanni, pigissaarnissaq naalakkersuinikkut anguniartariaqarpoq Sulisitsisut siunissamut takorluukkaminnik suliniuteqarput tassalu ”Kallallit Nunaat 2030” taassumalu ukiamut saqqummiunneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Siunertarineqarpoq ikummatissarsiornikkut aatsitassarsiornikkullu ineriartornerup qanoq ililluni Kalaallit Nunaannut sapinngisamik iluaqutaanerpaatigisinnaaneranik misissueqqissaarnissaq. Pineqartoq tassaavoq massakkorluinnaq isertitaqapallannissamut taarsiullugu piffissaq ungasisoq isigalugu ineriartortitsineq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

A

urora nr. 13-imi 2012-imi februaarimi saqqummersumi, Sulisitsisut misissueqqissaarnermik aallartitsisimanerat oqaluttuaraarput, tassalu ukiuni aggersuni Kalaallit Nunaata suliassat suut salliutissanerai pillugit misissueqqissaarneq. Qanoq pisoqarsinnaaneranik eqqoriakkat assigiinngitsut aallaafigalugit inuiaqatigiit qanoq ineriartorsinnaanerannik misissuineq. Allatut oqaatigalugu: Qulaaniit isiga­ lugu 2030-mi Kalaallit Nunnat qanoq ittussatut Sulisitsisut takorloorpaat – aningaasatigut nammineq na­patinnissamut suliassat annertuut, uuliasiorneq aatsitassarsiornerlu pingaarnertut nappatigineqalersimanissaat aallaafigalugu. Tassu­ nga atatillugu Copenhagen Economics-imi piginneqataasoq Christian Jervelung oqaloqatigisimavarput, taassuma nunatsinni suliffeqarfiit, oqartussaasut sulianiaqatigiiffiillu ukiuni arlalinni suleqatigisimavai.

Sullitaanut ilaapputtaaq EU Kom­ mis­s ionen aamma nunani allani arlalinni naalakkersuisut aningaa­sa­ qarneq pillugu siunnersuisartutut su­lineq.

Inuiannni kalaallini pissutsinut itisuumik ilisimasaqarnini pissutigalugu Christian Jervelund Sulisit-

sisut takorluukkaminnik saqqummersitaani suleqatigineqarpoq.

Ingeniørit nunaqavissut qanoq amerlatiginissaat kisimi apeqqutaanngilaq ”Suliassat annertuut takkuttussat Kalaallit Nunaata kivitsissutitut atus­s avai”, Christian Jervelund oqarpoq. ”Ilaatigut inuussutissarsiutit aningaasarsiakiffiusut kisiisa sammillugit ”suliffissanik” pilersit­ siniarnermiit susassaqarfinni allani uummaarissumik ineriartortitsinissa­ mut sinaakkutissat ukkatarilernerisigut makkunani: Ilinniartitaaneq, inuussutissarsiutitigut ineriartortitsineq, aqutsineq, inuit atugaannik pitsanngorsaaneq, ineqarneq, attaveqaqatigiinneq il.il. Taamaattumik Kalaallit Nunaat siusinaarnerujus­ suul­luni iliuuseqartariaqarpoq iliuu­ seqartussaallunilu, taamaaliornikkut nalilinnik pilersitsineq sapinngisamik najukkani pisartussanngortinniarlugu.

Sapinngisamik annerpaamik ani­ ngaa­satigut iluanaartoqassappat, soorunami apeqqutaalluinnartoq tassaavoq Kalaallit Nunaanni innuttaasut suliniutinut peqataatinnis­ saat”, Jervelund nangippoq. ”Uani piin­nanngilakka tunisassiorfinni suliffissanut tunngasut. Soorunami aamma tamanna pingaaruteqar-

poq, kisiannili suli pingaarneq tas­ saavoq pisut tamakkiinerusumik isigalugit iliuuseqarnissaq. Tassalu aatsitassarsiornerit ikummatissarsiornerillu sutigut tamatigut piginnaanernik qaffassaanernik ataavartunik pilersitsinermut tunngaviunissaat. Suliassani ima amerlatigisuni qaarusulerisut imaluunniit ingeniørit qanoq amerlatiginerat kisimik pineqanngilaq, kisiannili suliat aallartinneqartut sunniutissaat iluaqutaasinnaasut pineqarlutik. Assersuutigalugu aalisakkerinermi sulliviit amerlanerit nammineerlutik ajornannginnerusumik ingerlasinnaalersinneqarpata, taava suliffinni allani sulisussameertuni sulisussat amerlanerit ilinniartinneqarsinnaalissapput.

Taamaattumik ingerlatseqatigiiffiit Kalaallit Nunaanni suliaqarusuttut tamaasa piumasaqaateqarfigissavavut. Ilinniartitaanermut, angallannermut attaveqaqatigiinninnermullu il.il. ilinniartitsinermut peqa­ taaq­qullugit. Qularutiginngilara akuersaaginnarnagu aamma pissusissamisoortutut isigissagaat. Akileraartarnermik, nioqqutissiortutut aki­ le­raarutinik il.il. ukkatarinninnermiit tamakku pingaarnerujussuupput, soorunami tamakku tamikkiisumik naliliinermi ilaatinneqassapput. Uuliasiornerup iluani qilleriniartoqartillugu piffissami qilleriffissami atuut-

au rora 1 5 2 0 1 2

25

Copenhagen Economics A/S (CE) 2000-imi pilersinneqarpoq. Ullumikkut suliffeqarfiup immikkut ilisimasallit 25-t sinnerlugit sulisorai, nunanit assigiinngitsuneersut. Taa­ maalilluni CE tassaalersimavoq aningaa­ sarsiorneq pillugu Europami sulisoqarnerpaat ilagilersimavaat – sullitaat nunanit avannarlerneersuupput aammalu nunanit makkunaneersuullutik Tuluit Nunaat, Tyskland, Schweiz, Holland, Irland, USA, Ukraine, Mexico, Kina aamma Taiwan. Sullitarineqartunut ilaapput suliffeqarfiit, piserusuttunut piniussisarfiit aamma inuussutissarsiummik ingerlatallit kattuffii kiisalu ministeriaqarfiit aammalu nunani tamalaali suliniaqatigiiffiit, soorlu Europa-Kommissionen aamma Verdensbanken.

tussamik isumaqatigiissusiorto­qar­ ta­reerpoq, isumaqatigiissut ima taa­guutilik: Impact Benefit Agreement’s. Uuliasiornerup najukkami innuttaasunut inuussutissarsiummillu ingerlatalinnut iluaqutaanissaa pisussaaffiliisumik isumaqatigiissutigineqartarpoq. Aqqut tamanna ullumimiit suli annertunerusumik atorneqartariaqarpoq.

Tapiissutit atorlugit suliffissanik pilersitsisarneq Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarnermini atorpal­ laar­simava, tamannalu aningaasatigut imminut napatissinnaalernermik nassataqarnavianngilaq. Suliniutit annertuut kivitsissutitut ato­ raanni, tamanna unitsinneqarsin­ naa­v oq. Iluarsartuusseqqinnerit pissutsit ”nalinginnaasut” eqquteq­ qinnissaannut aqqutissatut isigaakka, sulisinnaasut ilinniartinnerisigut suliffinni akissarsiakkaanarnerusuni sulisinnaasut amerlisikkiartornerisigut, taassumalu saniatigut nuttarsinnaasut pissutsinullu allanngorartunut naleqqussarsinnaasut. Inui­a­ qa­tigiit nutaaliaasut nunuarsuarmi nunani killernitut ingerlasut suliffissanik pisariaqartitsiffiupput, suliffissat akissarsiassanik – allanillu - pilersitsiviusinnaasut. Ima oqaatigineqarsinnaavoq: Atugarissaarneq pilersissagutsigu, pigissaarnissaq naa­lakkersuinikkut anguniartaria­ qar­poq suliffissanik pilersitsinermik anguniagaqarluni ingerlatsineq pin-

26

au r o r a 15 2012

nagu. Atugarissaarneq qaffatsik­ kaan­ni, taava pigissaarneq anguniarlugu naalakkersuinikkut ingerlat­ si­soqarsinnaavoq. Nalilersuinerit ta­ makku Akileraartarneq atugaris­ saarnerlu pillugit Isumalioqatigiissi­ tap isumaliuutissiissummini nali­ler­ suinerinik nangitsinerupput.

Tigussaanngitsunik tigussaasunngortitsisinnaanermik piginnaaneqarneq Taamaakkaluartorli ineriartortitsineq aallartereerpoq. Taamaattumik qu­ la­ru­tiginngilara qaleralinniartarneq pillugu iluarsaaqqinnerit ukiut marluk matuma siornatigut raajerniar­ tarnikkut angusat assinginik angu­ saqarfiujumaartut. Annertuunik inger­latsinerup iluaqutissartai atorluarneqartariaqarput, tamatumalu kingunerisaanik sulisorisimasat suliffinnut annerusumik piginnaaneqarfiusussanut nuunneqarsinnaalissallutik. Aalisarnerup iluani suliffiit suliassartaat eqaallisaaviginerisigut, suliffissat sulisoriumaneqartunik allanik sulisussaannik amerlanernik ilinniartitsisoqarsinnaalis­ saaq.

Tassaana taanna iliuutsit tuniluuttarnerat siunissamut ungasissumut isumannaarisumik imminullu napatissinnaasumik pilersitsisartoq.

Ataasermi eqqaamasariaqarparput: Pissutsit qanorluunniit oqinaarsitigerpasitsigaluni aallartinneqarluaraangata, soorlu ikummatissiornerit aatsitassarsiornerillu takkuttussaa­ sut, iluanaarnissaq imaaliallaannaq anguneqarsinnaasanngilaq. Ima aalajangiussaqassalluni pingaartuuvoq: tamakku nammineerlutik inui­ a­qatigiinni unammilligassat ajornartorsiutillu aaqqittanngilaat. Misissueqqissaarnitta takutissavaa, suliniutit kingunerisaannik aningaasatigut ataavartussamik aatsaat siuariartoqarsinnaavoq, sulisinnaasut nunap tunniussinnaasai pisariaqartinneqartunik piginnaaneqarpata -

nuttarsinnaallutillu. Taassuma sani­ a­tigut attaveqarnikkut nutaanik aaqqissuussisoqartariaqarpoq, allat aamma iluaqutigilersinnaasaannik.

Minnerunngitsumillu aamma inuussutissarsiornikkut periarfissat takkuttussat, suuneri siumut eqqoriarsinnaanngisavut ullumikkullu suu­ ne­ri nalusavut, nunap nammineq inuisa akorsinnaasunngortaria­qar­ paat.

Imminut akersuuttutut paasineqarsinnaagaluarpoq, pissutsinili piviusuni taamaanngilaq. Siunissami pisussat sukumiisumik qanoq ittuulernissaat kialuunniit siumut eqqoriarsinnaanngilai, nunalli innuttaasa pissutsinut allanngorartunut pia­ reer­simasunngortinnerisigut aam­ ma­lu ilinniarluarsimasunngortinnerisigut, periarfissanut takkuttussanut siumut eqqoriaruminaatsunut naleqqussarnissamut piginnaan­ ngor­sarneqarsinnaapput.

Atuakkiortoq biokemikerilu russiullunilu amerikamioq Isaac Asimov ima oqarsimavoq: Allanngujuitsutuaq tassaavoq allanngoriartortarneq, allanngortitserijuaannarneq allan­ng ortinngitsoortitassaanngitsullu.

Taan­na tassaavoq ullutsinni inui­a­ qatigiinni atorneqarnerpaaq. Nunarsuaq kisiat eqqarsaatigalugu pit­ saa­sumik aalajangiisoqarsinnaajun­ naar­s imavoq, nunarsuulli qanoq isikkoqalernissaa taamaallaat eq­ qar­saa­tigalugu aalajangiisoqarsin­ naa­lersimalluni.

Allat misilissimanngisaannik maligassiuneq suliffinnillu nutaanik pilersitsisarneq ”Tamanna ajornannginnami?

Soo­runami ajornanngilaq”, Christian Jervelund erseqqissaavoq. ”Allalli misilissimanngisaannik pilersitsisinnaaneq suliffinnillu nutaanik pilersitserusunneq pigissallugit pigi­ sariaqarput, soorlu kalaallit oqaluttuarisaaneranni tamanna takornartaanngitsoq”.

Mike Jakob Kristiansen

Apisseq/Ingeniørkollegiet, Sisimiut.

Copenhagen Economics:

Vil man sikre velfærd, må man føre velstandspolitik Grønlands Arbejdsgiverforenings visionsprojekt ”Grønland 2030” forventes offentliggjort i løbet af efteråret. Målet er at analysere, hvordan Grønland på langt sigt vil få den største gevinst af udviklingen inden for råstofsektoren.

Det drejer sig om langsigtet udvikling frem for kortsigtede indtægter.

Af Finn Jørn Jakobsen

I

Aurora nr. 13 fra februar 2012 fortalte vi, at GA har sat en analyseproces i gang, som vil give et bud på, hvilke prioriteringer, Grønland skal tage i de kommende år. Et udspil, der belyser samfundets mulige udvikling med udgangspunkt i forskellige, sandsynlige scenarier. Med andre ord: hvordan GA i helikopterperspektiv ser Grønland i år 2030 - med udgangspunkt i, at stor­skala­ projekter, olieudvinding og minedrift skal blive nogle af fremtidens vækstlogomotiver for en selvbærende økonomi. I den forbindelse har vi talt med partner i Copenhagen Economics, Christian Jervelund, der i flere år har arbejdet sammen med grønlandske virksomheder, myndigheder og organisationer.

Han er blandt andet økonomisk rådgiver for EU Kommissionen og flere udenlandske regeringer.

Med sit dybe kendskab til grønlandske samfundsforhold er Christian Jervelund inddraget som samarbejdspartner i GA’s visionsoplæg.

Det handler ikke kun om antallet af hjemmehørende ingeniører ”Grønland skal bruge de kommende storskalaprojekter som løftestang”, fortæller Christian Jervelund. ”Blandt andet til at fremme de processer, der vil flytte fokus fra at ”skaffe” jobs i lavtlønserhverv og til at skabe rammerne for en dynamisk udvikling på en lang række områder: Uddannelse, erhvervsudvikling, ledelse, socialt løft, boliger, infrastruktur osv. Grønland bør og skal derfor gøre mere langt tidligere, hvis værdiskabelsen skal forankres mest muligt i lokalsamfundet.

Hvis der skal opnås maksimal økonomisk gevinst, er det naturlig-

vis afgørende, at Grønlands befolkning er en aktiv del af projekterne”, fortsætter Jervelund. ”Og jeg mener ikke kun aktive i relation til at få konkrete jobs i industrierne. Det er naturligvis også vigtigt, men det er endnu vigtigere at se tingene i et større perspektiv. Nemlig at råstofaktiviteter giver basis for permanente kompetenceløft på alle niveauer. Det drejer sig ikke kun om, hvor mange minearbejdere eller ingeniører, der bliver beskæftiget i så og så mange projekter, men om hele kæden af selvforstærkende mekanismer, der sættes i gang. Ved at automatisere flere jobs i fx fiskeriet, bliver der plads til, at flere kan uddanne sig til andre funktioner, der bliver efterspørgsel efter.

Vi skal derfor stille krav til alle udefra kommende selskaber, der ønsker at operere i Grønland. Om at bidrage til uddannelse, udvikling af infrastruktur osv. Det er jeg sikker

au rora 1 5 2 0 1 2

27

Evnen til at gribe det uhåndgribelige Udviklingen er da også i gang. Jeg er således sikker på, at de aktuelle

reformer indenfor fiskeriet af hellefisk vil give de samme positive resultater som man opnåede i rejefiskeriet for år tilbage. Man skal udnytte stordriftsfordele, så arbejdskraft kan frigøres til andre erhverv, der igen kan frigøre medarbejdere til jobs med højere kompetencer.

Ved at automatisere flere jobs i fx fiskerierhvervet, bliver der plads til, at flere kan uddanne sig til andre funktioner, der bliver efterspørgsel efter.

Det er denne kædereaktion, der giver den langsigtede og bæredygtige udvikling. For vi skal nemlig huske én ting: Selv i de gunstigste tilfælde med snarlige igangsættelser af store råstofprojekter kommer gevinsterne ikke af sig selv. Dette er vigtigt at slå fast: de løser ikke automatisk samfundets udfordringer og problemer. Vores analyseresultater vil pege på, at projekterne kun vil omsætte sig i holdbar økonomisk velstandsfremgang, såfremt den nationale arbejdskraft har de nødvendig kompetencer - og er mobile.

Desuden kræves, at der bygges ny infrastruktur, som andre kan få gavn af. Og ikke mindst at landets egen befolkning er i stand til at gribe de uforudsigelige erhvervsmuligheder, der vil opstå, og som vi ikke kan pege på i dag.

Det kan lyde som en modsætning, men det er det i virkeligheden ikke. Ingen kan forudsige den fremtidige udvikling i detaljer, men ved at gøre et samfund og dets befolkning omstillingsparat og veluddannet, kan man gøre sig i stand til at gribe de uforudsigelige muligheder, der vil dukke op.

CE

på, at de ikke bare accepterer, men nærmest forventer. Det er langt vigtigere end at fokusere på skattebetalinger, royalties etc., hvilket dog naturligvis også skal indgå i de samlede vurderinger. I oliebranchen bliver der allerede nu for hver boresæson indgået såkaldte Impact Benefit Agreement’s. Det er aftaler, som stiller nogle bindende mål for, hvad befolkningen og erhvervslivet lokalt skal have ud af olieefterforskningen. Man bør gå endnu mere ad den vej.

Grønland har indtil nu i for høj grad baseret økonomien på til­s kuds­ erhverv i form af jobskabelse, der ikke i sig selv er økonomisk selvbærende. Ved at udnytte storskalaprojekterne som løftestang, kan man bringe dette til ophør. Jeg ser reformer som en vej til mere ”normale” tilstande, hvor arbejdskraften bliver uddannet til at varetage flere og flere højtlønnede funktioner, og desuden er både mobil og forandringsparat. Et moderne, vestligt samfund må fortrinsvis have jobs, der skaber deres løn - og mere til. Man kan sige det på denne måde: Vil man udvikle velfærd, må man føre velstandspolitik og ikke beskæftigelsespolitik.

Når man øger velstanden, kan man føre velfærdspolitik.

Det er i øvrigt vurderinger, der ligger helt i forlængelse af Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning.

Christian Jervelund 37-nik ukio­ qarpoq cand. polit.-itullu ilinniarsimalluni. Københavns Universitet-imi. Aaqqissuussaanikkut ilutsit nutaat inuiaqatigiinnilu qinikkat sulinutaasa kingunerisinnaasai immikkut ilisimasaqarfigilersimavai. Suliassaqarfiit, aqutsisoqarfiit nunat/kulturikkullu pissutsit akimorlugit iliuuseqartarneq.

Christian Jervelund er 37 år og cand. polit. Fra Københavns Universitet. Han har specialiseret sig i at analysere konsekvenserne af nye strukturer og politiske tiltag i et samfund. På tværs af sektorer, forvaltningsenheder og geografisk/kulturelle forhold.

Som den russisk-amerikanske forfatter og biokemiker Isaac Asimov har sagt: Det eneste konstante er forandring, vedvarende forandringer og uundgåelige forandringer. Det er den dominerende faktor i samfundet i dag. Ingen fornuftig beslutning kan gøres længere uden at tage hensyn til ikke kun verden, som den er, men den verden, som vil komme.

Pionerånd og iværksætterkultur Copenhagen Economics A/S (CE) blev etableret i 2000. I dag beskæftiger virksomheden mere end 25 eksperter af forskellige nationaliteter. Det gør CE til en af de største grupper af professionelle økonomer i Europa - med kunder i de nordiske lande, Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Holland, Irland, USA, Ukraine, Mexico, Kina og Taiwan. Blandt andre virksomheder, agenturer og erhvervsorganisationer samt ministerier og internationale organisationer som fx Europa-Kommissionen og Verdensbanken.

28

au r o r a 15 2012

”Om det kan lade sig gøre? Selvfølgelig kan det det”, understreger Christian Jervelund. ”Men det kræver, at man udnytter den pionerånd og iværksætterkultur, som på mange måder har præget den grønlandske historie”.

Kalaallit Nunaanni

nutaaliornissaq ajornarpa?

Kalaallit Nunaat nammineq aningaasalersorsinnaalissappat nammineq suliffiutillit pingaarutilimmik inissisimapput. Taamaattumik tunisassianik periutsinillu tunisassiornerulersitsisinnaasunik pilersitsisoqartariaqarput, tamannalu suliffeqarfinnik imminut nammassinnaasunik iluanaarutaasinnaasunillu ineriartortitsinikkut pisinnaavoq. Naatsumik oqaatigalugu nutaaliortoqartariaqarpoq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

N

unatsinni suliffeqarfiit nutaaliorsinnaappat – nutaaliornissamullu periarfissaqarpat? Tamanna Emil S. Christoffersenip 29-nik ukiullip misissuleruttorpaa. Emil Aalborg Unibersitet-imi nutaaliornermik suliffeqarfinnillu aallartitsisinnaanermik ilinniagartuutut ilinniarpoq, inaarutaasumillu ilinniakkaminik naammassinninnissaminut suliani naammassingajalerlugu, misissuineralu soraarummeerutissaanut ilaavoq.

Ilisimatusaatigalugu misissuineq tamanna pingaaruteqarluinnarpoq, aallaqqaataaniillu Sulisitsisut tapersersorsimavaat. Tapersersuineq tamanna ilaatigut pisimavoq apeq­ qutinut pingaarutilinnut suliffiutillit akissuteqarnissaannut kaammattornerisigut.

Suliniutip killiffia Paasissutissarpassuit katersani suliarereerunigit Aurorami tullianik saqqummersussami Emil S. Christoffersenip angusani tamanut saqqummiutissava. Saqqummersitsinissaali utaqqiisaa taanna qinnuigaarput suliniutip ingerlasimanera killiffialu oqaluttuareqqullugit.

”Siullertut pingaarutilittullu Sulisitsisut ilaasortaasa misissuinermi peqataasimanerannut allattoqarfiullu suliaqarnera tamaat ikiuussimaneranut tapersersuisimaneranullu qutsavigerusuppakka”, aallarniutitut taanna oqarpoq. ”Misissuinertaa maanna naammassivoq, paasissutissanillu Kalaallit Nunaanni katersuineq pissa­ nganarsimavoq unamminartuusimallunilu. Sulisitsisut ilaasortai nam­minersorlutillu oqartussat sulif­ fe­qarfiutai nammineq ingerlattut ar­ lal­lit misissuinermi aallaaviusimapput. Aasap matuma ingerlanerani paasissutissat misissoqqissaassavakka, inernerilu paasiniaqqissaassallugit.

Nutaaliorneq pillugu Nunatsinni misissuineq Community Innovation Survey-mik (CIS) aallaaveqarpoq, taannalu ukioq allortarlugu EU-mi nunanilu allani arlalinni suliarineqartarluni. Misissuineq sapinngisamik naleqqussarneqarsimavoq, taa­maaliornikut nunat assigiin­ngit­ sut suliaat imminnut naleqqersuun­ ne­q arsinnaaniassammata”, Emil nangippoq. ”Periuseq taanna sulif­ fe­qarfiit nutaaliortarnerisa uuttornissaannut atorneqartarpoq. Taa­maa­ lilluta kalaalit suliffeqarfiutaat nutaaliortuunersut, sutigut nutaaliortuunersut, aammalu nutaaliornissamut

Nutaaliorneq tunisassianik imaluunniit kiffartuussinernik nutaanik tuniniarneqalersunik nassaarnertut isumassarsinertullu isumaqartinniarneqartarpoq. Tassa imaappoq oqaa­ tigineqartarneratuut isumassarsinerminngaanniit akiligassaliornissap tungaanut. Taamaalilluni nutaaliorneq pingasunik imaqarpoq: Isumassarsiatsialak, taassuma nutaatut imaluunniit tunisassiaareersumik pitsanngorsakkatut – naggataatigullu tamatuma tuniniarneqarnera. Taaguut Copenhagen Business School-ip Nutaaliorneq ima nassuiarpaa,

tunngatillugu sunik aporfeqartarnersut misissorsinaavavut.

Aningaasarsiorneq tunngaviga­ lugu ingerlatsinerni tamana nutaaliorneq pingaaruteqarpoq, tassami inuiaqatigiinni aningaasaqarnikkut siuariartornerup annersaa nutaaliornermik aallaaveqartarmat”, Emil S. Christoffersen oqaluttuarpoq. ”Nu­ taa­liorneq misissuisarfinni teknikkikkullu qaffasissumik ineriartorsimasunik atortoqarluni aatsaat tunisassiorsinnaanermut amerlasuut attuumassuteqarsorisarpaat, nutaaliornerli sorpassuartigut ingerlanneqarsinnaavoq, tassa tunisassiat suliaqarnermilu aqqusaagassat eq­ qar­saatigalugit.

Kalaallit suliffeqarfiuterpassui nutaaliortuupput Immersugassaq apeqqutitalik Sulisitsisut ilaasortaanut 368-inut nassiussorneqarsimavoq, inuussutissarsiornikkullu aningaasat kaavii­ aartitat 90%-iisa missaat suliniaqatigiiffimmi ilaasortaasut kaaviiaartittarmatigit, isumaqarpunga misissuineq pissutsit qanoq innerannik ta­ kus­sutissiilluartuusoq. Apeqqutit immersugassamiittut suliffeqarfinnit 368-iusunit 33%-it akiortorsima­ vaat, taalliæi misissueqqissaarnissa­

unammilligassat apeqqutillu naammassisassat aaqqiiviginiarlugit aningaasanik isertitaqarnissaq qissimigaarrlugu teknologi isumassarsiallu akuleriissillugit iliuuseqarneq. Taamatulli paasinnittaaseqarneq atikippallaarpoq, tassami tunisassiaq kisiat isiginiarneqarami – tassa kiffartuusseriaaseq aalajangersimalluinnartoq taamaaqataaluunniit. Nutaaliornerli aamma periutsinik allannguinertut paasineqarsinnaavoq.

Tassa isumassarsiat suliffeqarfiup suliniaqatigiiffiulluunniit suleriaasiinik pitsanngorsaanissamik siunertallit.

au rora 1 5 2 0 1 2

29

mut paasissutissanik naammattunik tunniussisimallutik.

Suliffeqarfiit akissuteqarsimasut affaasa missaat akipput ukiumi qaa­ngiuttumi nioqqutissanik nutaa­ nik qalliussisimallutik aamma ima­ luun­niit kiffartuussinernik nutaanik

Grønlands mulighed for at skabe en selvbærende økonomi står og falder med udviklingen af den private erhvervssektor.

Derfor er det afgørende, at produkter og metoder, der kan øge produktionen, bliver udviklet og omsat til kommercielle, bæredygtige arbejdspladser.

Kort sagt drejer det sig om innovation.

Af Finn Jørn Jakobsen

H

vordan står det da til med evnen til - og mulighederne for at være innovative i de grønlandske virksomheder? Det er 29-årige Emil S. Christoffersen i gang med at undersøge. Emil er ved at afslutte sin kandidatuddannelse i innovation og entrepreneurskab på Aalborg Universitet, og undersøgelsen indgår som en del af hans speciale.

Der er tale om et vigtigt forskningsprojekt, som Grønlands Arbejdsgiverforening har støttet fra starten. Blandt andet ved at opfordre medlemmerne til at bakke undersøgelsen op gennem besvarelser af en række centrale spørgsmål.

Status på projektet I næste nummer af Aurora vil Emil S. Christoffersen offentliggøre resultatet, når de mange indsamlede data er bearbejdet. Men indtil da har vi bedt ham fortælle lidt om processen og projektets status. ”Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til GA’s medlemmer for deres deltagelse i undersøgelsen og til sekretariatet for hjælp og opbakning i hele forløbet”, indleder han.

30

au r o r a 15 2012

atuilersimallutik. Taakku Nunatsinni suliffeqarfimmit namminermit iniartortinneqarsimapput. Tupinnarpoq kalaallit suliffeqarfiutai taama amerlatigisut nutaaliorneq eqqumaffiga­ lugu sulimmata, tassami nalingin­ naa­sumik eqqarsartoqartaraluar-

poq kalaallit suliffeqarfiutai nutaaliortuunngitsut. Misissuinerullu takutippaa kalaallit suliffeqarfiuterpassui nutaaliortuusut. Kalaallit suliffeqarfiutaasa nutaaliortuunnginnerannik amerlanerit paasinnittarnerannut peqqutaavoq, taaguum-

Er innovation ”Selve undersøgelsen er nu gennemført, og det har været et spændende og udfordrende forløb at indsamle data i Grønland. Udgangspunktet for undersøgelsen har været GA’s medlemmer samt en række af selvstyrets nettostyrede selskaber. Her i løbet af sommeren skal jeg gennemføre analysefasen, hvor der skal tolkes på resultaterne.

Innovationsundersøgelsen i Grønland er en udløber af Community Innovation Survey (CIS), som hvert andet år bliver gennemført i EU og en række andre lande. Undersøgelsen er så vidt muligt harmoniseret, så landene kan sammenlignes”, fortsætter Emil. ”Metoden er at måle innovationsaktiviteter på virksomhedsplan. Dermed kan vi kaste lys over, om grønlandske virksom-

heder er innovative, hvilke typer af innovationer, de introducerer, og hvilke barrierer, man oplever i forhold til innovation.

Innovation er en central faktor i enhver økonomi, da en meget stor del af den økonomiske vækst i samfundet kan tilskrives innovation”, fortæller Emil S. Christoffersen. ”Mange forbinder innovation med laboratorier og udviklingen i hightech industrien, men innovation finder sted på alle niveauer, både i nye produkter og processer.

Mange grønlandske virksomheder er innovative Spørgeskemaet er udsendt til 368 medlemmer af GA, og da organisationen repræsenterer ca. 90% af

Innovation er ofte defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Altså processen fra ide til faktura, som det ofte udtrykkes. Innovation indebærer således tre elementer: En ny idé, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt - og endelig, at dette markedsføres.

Copenhagen Business School definerer begrebet ved, at Innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger. Imidlertid er denne definition for snæver, idet den begrænser sig til et produkt - konkret eller i form af en serviceydelse.

Innovation kan også omfatte såkaldt procesinnovation.

Det er idéer, der har som mål at introducere forbedrede processer i virksomheden eller organisationen.

nissamut periarfissanik amigaateqarneq sulisinnaasullu sulerusussusiat suliffippassuarnik kalluaa­ sar­toq. Immaqa tamanna naalakkersuinermik suliallit suliffeqarfiillu siuttuisa suliniarfigisariaqaraluar­ paat”, Emil naggasiivoq.

Privat foto

mik nutaaliornermik paasinnitaa­ seq.

Nutaaliorsinnaanermut aporfiusinnaasunut tunngatillugu misissuinermi apeqqutit ataasiinnarmik akissutissaqartinneqanngillat. Taa­ maattorli erserpoq tapiiffigineqar-

Paasissutissat piffissami aggersumi itinerusumik misissoqqis­saar­ neqassapput taaneqareersutuullu Aurora tullianik saqqummerpat inaa­rutaasumik inerniliussat saq­ qum­miunneqarumaarlutik.

svært i Grønland? den erhvervsmæssige omsætning i Grønland, mener jeg, at undersøgelsen giver et godt billede. Ud af de 368 virksomheder har 33% svaret på spørgeskemaet, hvilket giver et tilstrækkeligt datagrundlag for analysen.

Af de virksomheder, der har svaret, rapporterer cirka halvdelen, at de har introduceret nye varer og/eller serviceydelser i det forgangne år. Disse er primært udviklet af virksomheden selv i Grønland. Det er overraskende, at så stor en del af de grønlandske virksomheder arbejder bevidst med innovation, da den generelle holdning ellers synes at være, at grønlandske virksomheder ikke er innovative. Undersøgelsen viser imidlertid, at en stor del af de grønlandske virksomheder er innovative. Årsagen til, at de fleste ikke opfatter grønlandske virksomheder som innovative, skal nok findes i manges opfattelse af innovation som begreb.

I forhold til faktorer, der virker hæmmende på innovation, er der

ikke noget entydigt svar i undersøgelsen. Dog ser det ud til, at manglende støttemuligheder og manglende medarbejderincitamenter til at innovere har en ret stor betydning i mange virksomheder. Her er der måske noget at tage fat på for både politikkerne og ledelserne ude i virksomhederne”, slutter Emil.

I den kommende tid vil data blive analyseret mere dybdegående og i næste nummer Aurora følger vi som nævnt op med en præsentation af de endelige resultater.

”Misissuinermi tapersersuisumasut tamaasa qutsavigerusuppakka”, Emil S. Christophersen oqarpoq. Sulisitsisut saniatigut qutsavigisassakka tassaapput Greenland Venture, Arctic Business Network, Aalborg Havn aamma Aalborg Universitet. ”Jeg vil gerne sige tak til de parterne, der har støttet op om undersøgelsen”, siger Emil S. Christophersen. Udover Grønlands Arbejdsgiverforening er det Greenland Venture, Arctic Business Network, Aalborg Havn og Aalborg Universitet.

au rora 1 5 2 0 1 2

31

Inuiaqatigiinni peqqinnartuni suliffik peqqinnartoq CSR Greenland suliarpassuarnik aallartitaqarpoq sammisarpassuaqarlunilu, sulilu amerlanerit suleqatigiinnut ilanngunnissaat Sulisitsut kaammattuutigiinnarsinnaavaat, taamaaliornikkut CSR tunngavigalugu suliniuteqarnerup suliffeqarfinnut iluaqutissartai pillugit paasissutissanik pissarsiniarlutik.

Minnerunngitsumik suleqatigiikkuutaat ataatsimiittarneri ataavartut misilittakkanik isumassarsianillu avitseqatigiinnissamut periarfissatsialaapput.

Allaaserinnittoq Anita Hoffer Sulisitsisuni CSR Greenlandillu allattoqarfiani inatsisitigut siunnersuisartoq

A

vatangiisit pillugit suliniutip Saligaatsup iluatsitsiffiulluartup, qupp 34-mi allaaserineqartup, sa­ niatigut, CSR Greenland-ip maan­ nakkorpiaq suliniutai allat naat­ sumik taagulaassavakka:

Suliffik peqqinnartoq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu suliniutit marluk ingerlateqqissavavut: • Suliniut Peqqinnartumik Inuu­ ne­qarneq inuit ataasiakkaat peq­qinnerminnik nalilersuinissaat iliuusissatullu pilersaarusi­ ornissaat qitiutinneqarluni, suliffeqarfiit isumassarsiorfigisin­ naa­saasa allattorsimaffiat. Ta­ ma­tuma inooriaatsimik misissu­ iviit suleqatiginerisigut pinissaa naatsorsuutigaarput.

• Suliniut imigassaq sulisunillu sulisorunniinnarnissaq imaritillugit suliffeqarfik aalajangersimasoq assersuutitut atorlugu misiligummik suliniutitut aallartisarniarneqarpoq.

Peqqissuseq pillugu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut 2012-imi ukiakkut arlalinnik aalajangersimasunik suliniuteqarnikkut timitalerniarneqarpoq. Suliffeqarfiit peqqis-

32

au r o r a 15 2012

sutsimik pingaartitsillutik suliniuteqarnissaat inuiaqatigiit peqqinnarnerusut angunissaannut pingaaruteqarluinnartuummata, suliniutit qulaani taakkartukkat qanoq inerne­ qarumaarnissaasa oqaluttuarinissaat qilanaaraarput.

Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit allat Pisortanik suleqateqarnissamut al­ la­n ik isumaqatigiissusiornissaq angu­niarlugu suliniuteqartoqarpoq.

Peqqissuseq pillugu isumaqatigiissutip taaneqareersup saniatigut Pinngortitamut Avatangiisinullu Naa­lakkersisoqarfik Isumaginnin­ ner­m ullu Naalakkersuisoqarfik aam­mattaaq oqaloqatigineqarput.

CSR Greenlandip siulersuisui pilersaarput suleqatigiiffiusinnaasut pillugit Namminersorlutik Oqartussani naalakkersuisoqarfiit pisortaannik oqaloqateqarniarlutik.

Nalunaarusiornermi tunngavigisartagassaq CSR Greenlandip ilaasortaasa nalunaarusiornerminni sakkugisinnaa­ saminnik pissarsivigisinnaasaat pillugu novemberimi immikkut aaqqissuisoqarnissaa pilersaarusiorneqarpoq, tamatumani suliffeqarfiit CSR tunngavigalugu sulinertik pillugu immersuisinnaassapput taamaalioreerunillu CSR tunngavigalugu suli­ ner­tik pillugu nalunaarusiartik na­qi­

tanngortissinnaassallugu. Tamanna pissaaq CSR Greenlandip ukiuni marlunni ingerlasimanera nalerorlugu, ullumimullu angusarpassuarnut assersuutissaalluarluni.

Global Compactip nunani avannarlerni suleqatigiiffia CSR Greenland Global Compactimi ilaasortaavoq. Maanna nunani avannarlerni suleqatigiit aqutsisoqatigiivinut ilaalersimavugut, ataanilu atsiortoq Sulisitsisut sinnerlugit ilaa­s ortaavoq, Anne Mette Christensen-ip Air Greenland sinnerlugu ilaasortaasoq. Aqutsisoqatigiit nunani ataasiakkaani immikkoortortaa­ neersunik ilaasortaqarput, ilaasortallu taassaanerusarput sulisitsisut sulianiaqatigiiffiinik sinniisuut aammalu suliffeqarfinni sulisut sinnii­saat sinnerlugit peqataatitat.

Qulaani taakkartukkat CSR Green­landip suliniuteqarpassuisa ilaan­naraat, ukiamullu sammisassarpassuaqarnissaq naatsorsuutigineqassaaq. Ataatsimut oqaatigalugu taasariaqarpoq CSR Greenlandip angusai suli soqutigineqartorujussuummata, aamma Nunatta avataani. Aamma pisortat oqartussaasuisa annertuumik tapersersuinerat nuannaarutissaavoq.

Den sunde arbejdsplads i det sunde samfund Der er mange initiativer og aktiviteter i CSR Greenland, og GA kan kun opfordre endnu flere til at melde sig ind i netværket og derigennem få information om de fordele, som et bevidst CSR arbejde giver for virksomhederne. Ikke mindst er de løbende netværksmøder et værdifuldt forum for at udveksle erfaringer og ideer.

Af Anita Hoffer Juridisk konsulent i GA og CSR Greenlands sekretariat

• Projekt om alkohol og fastholdelse i job forsøges startet som et pilotprojekt med en virksomhed som case.

Samarbejdsaftalen om sundhed forventes således at udmønte sig i flere konkrete projekter i løbet af efteråret 2012. Da arbejdspladsernes fokus på sundhed er af afgørende betydning for et sundere samfund, glæder vi os til at fortælle mere om resultaterne af ovennævnte initiativer, når disse forhåbentligt viser sig.

Andre partnerskabsaftaler

U

dover den vellykkede gennemførelse af miljøprojektet Saligaatsoq, som er omtalt på side 35, vil jeg kort nævne nogle af de øvrige aktuelle tiltag i CSR Greenland:

Den sunde arbejdsplads I partnerskab med Departementet for Sundhed arbejder vi videre i to projektspor: • Projekt Sund Livsstil med fokus på individuel sundhedsvurdering og handleplan, inspirationskatalog til virksomhederne.

Dette forventer vi sker i samarbejde med livsstilsambulatorierne.

Der arbejdes på at indgå flere partnerskabsaftaler med det offentlige.

Foruden den nævnte aftale om sundhed er der drøftelser med Departementet for Natur og Miljø og Departementet for Sociale Anliggender. CSR Greenlands bestyrelse planlægger at mødes med Selvstyrets departementschefer for at drøfte potentielle samarbejdsområder.

Rapporteringsplatform Der planlægges en større event i den første uge i november, hvor CSR Greenlands medlemmer vil få adgang til et rapporteringsværktøj, hvor de kan indtaste deres CSR ar-

t: u ilaasortanngortu Kingullermiill • Greenland Television

bejde og derefter få udskrevet en CSR rapport. Det sker samtidig med, at CSR Greenland har eksisteret i 2 år, og er et godt eksempel på de mange resultater, der allerede er opnået.

Global Compacts nordiske netværk CSR Greenland er medlem af Global Compact. Nu er vi kommet med i det nordiske netværks styregruppe, hvor undertegnede repræsenterer GA mens Anne Mette Christiansen repræsenterer Air Greenland.

Styregruppen er sammensat er de nationale kontaktenheder, som i hovedreglen er arbejdsgiverorganisationer og virksomhedsrepræsentanter.

Dette er blot nogle af de mange aktiviteter i CSR Greenland, hvor vi kan se frem til et meget aktivt efterår. Overordnet er det værd at nævne, at der fortsat er stor interesse for CSR Greenlands resultater, også uden for Grønland. Det er ligeledes meget positivt, at vi møder stor opbakning fra de offentlige myndigheder.

Nye medlemmer siden sidst:

• Qalipaanermik suliffiutik | Malermester Karl simonsen

au rora 1 5 2 0 1 2

33

Nuummi eqqagassnik katersuineq aallartinneqalermat inuppassuit qiimallutik takkupput.

Pisisartunit nunanit allaneer­ sunit, ingerlatsinermut ani­ ngaa­sartuutikillisaanissamu periarfissat ilutigisaa­nillu sulisunik kajumilersitsineq…

Kalaallit suliffeqarfiutaasa aaqqissuussamik avatangii­ si­nut suliniuteqarnissamut aatsaat taama eqqummaaritsigilerput. Tamannami imminut akilersinnaavoq – taamaliorneq aamma Nunatsinni avatangii­ sit­igut malunnaatilimmik ilua­ qu­taasussamik iliuuseqarne­ ruvoq.

Allaaserinnittoq Anne Mette Christiansen,CSR Greenland

C

SR Greenland ukiortaariitsiartorli avatangiisit pillugit suliniuteqalerpoq ’Saligaatsoq 20122015’-imik taaguutilimmik. Suliniutit ilagaat upernaap ingerlanerani ava­ tangiisit pillugit pikkorissaaneq

Suliffeqarfissi CSR Greenlandimut ilaasor­ taanngippat ilaasortanngornissamut suli periarfissaqarpusi ukiallu ingerlanerani suliniuteqarpassuarnut peqataalersinnaallusi. Suliniutip Saligaatsup saniatigut peqqissuseq, ilinniartitaaneq inuillu atugarisaat suliniuteqarfigisussaavavut. www.csr.gl-mi CSR Greenland pillugu sukumiinerusunik atua­ gaqarsinnaavutit.

34

au r o r a 15 2012

Mange mennesker var mødt op til den festlige start på affaldsindsamlingen i Nuuk.

Ukiamut avatangiisit sammineqassapput 60-init amerlanerusunit peqataaffigineqartoq, Mads Lumholt, Kom­ mu­n eqarfik Sermersooq, Royal Greenland, INI Sulisitsisullu Nuummi immikkoortortaat suleqatigalugit, atuarfinnut, innuttaasunut INI-mi najugalinnut suliffeqarfinnullu sammisitanik assigiinngitsorpassuarnik CSR Greenland aaqqissuussisimalluni. Kingullertut suliffeqarfinni sulisut 300-t sinnerlugit amerlassusillit Nuummi eqqagassanik katersuisimapput – naak sialleraluartoq kal­ le­raluarlunilu. Saleeqataasulli ta­ man­na nikalluutiginngilaat. Eqqa­ gas­sanik katersuineq illoqarfimmik kusassaaneruinnarani, avatangiisit eqqagassanillu ajornartorsiutit pillugit tusaqqusaarutitut atorneqarpoq.

Ataasiaannarlunili taamaaliorneq naammanngimmat, avatangiisinik pingaartitsineq CSR Greenland-ip ukiamut nangissavaa. Suliniaqatigiiffiup siunertaraa suleqatit siunertamut naleqqutut suleqatiginissaat – tassalu suliffeqarfiit taamatuttaaq suliniaqatigiiffiit pisortallu oqartussaasui – taamaaliornikkut avatangiisitigut unammilligassat sammineqarnerulersinniarlugit. Sammisaqartitsinerit Suliniummut annerusumut Saligaatsumut ilaatinneqarnerat ingerlaannassaaq. Ukiamut suliniutissat ilagissavaat Kommuneqarfik

Sermersuumi taamatuttaaq Sisimiuni eqqagassanik immikkoortiterisarneq. Siunertaavoq eqqagassat pillugit suliamut akuusut akornanni oqaloqatigiinnikkut aaqqiissutissanik pitsaanerusunik ujartuinissaq.

Suliaq iluatsissappat suliffeqarfiit peqataatinneqartariaqarput aaqqiissutissatut pisariaqartitamik iliuuseqaqataaffigisinnaasatillu pillugit oqaluttuarnermikkut.

Ukiap ingerlanerani qulequttat pingaarutillit ilagissavaat nukissiutit nukingannik atorluaaneq. Sammisaq tamanna aaqqissuussamik suliarineqarpat suliffeqarfiit aningaasatigut iluaqutigilluarsinnaavaat.

Air Greenlandip, Hotel Arctic-ip Brugsenillu assersuutitut tutsuigi­ nartutut atornerisigut, sammisaq tamanna pillugu suleriaqqinnissamut peqqutissaqarluarpoq.

Ukiap ingerlanerani avatangiisinut tunngassuteqartunik suliaqaatigaluni ataatsimiititsinissanut CSR Greenland qaaqqusilersaarpoq, suliaqaatigalutillu ataatsimeeqataasut tikkussaat tunngavigalugit, sammisamut tunngatillugu suliffeqarfiit qanoq iliuuseqarsinnaanerannut ilitsersuut suliarineqassaaq. Annertunerusunik paasisaqarusuttut CSR Greenland-ip Sulisitsisullu nutaarsi­ assaataat nakkutigisariaqarpaat.

Suliniummik aallartitsisoq Mads Lumholt Nuummi eqqagassanik katersineq aallarnerlugu nipilersorpoq.

Initiativtageren Mads Lumholt lavede en musikalsk introduktion til affaldsindsamlingen i Nuuk.

Aamma Sulisitsisut allattoqarfianneersut Bent Sørensen, Anita Hoffer Karsten Klausenilu illoqarfik eqqiluinnerusoq anguniarlugu saleeqataapput.

Også Bent Sørensen, Anita Hoffer og Karsten Klausen fra GA’s sekretariat tog deres tørn for en renere by.

Efterår med masser af miljø Krav fra udenlandske kunder, gode muligheder for at spare penge i driften og samtidig motivere medarbejderne …

De grønlandske virksomheder er for alvor ved at få øjnene op for systematisk miljø­ arbejde. Det kan nemlig betale sig parallelt med at virksomheden gør en positiv forskel for det grønlandske miljø.

Af Anne Mette Christiansen, CSR Greenland

C

SR Greenland har siden årsskiftet sat fokus på miljø i projektet ’Saligaatsoq 2012-2015’. I løbet af foråret har der bl.a. været afholdt miljøkurser med mere end 60 deltagere, og i samarbejde med partnere som Mads Lumholt, Kommuneqarfik Sermersooq, Royal Greenland, INI og GAs lokalforening i Nuuk har CSR Greenland arrangeret en række forskellige events for både skoler, borgere, INI beboere og virksomheder. Senest var mere end 300 medarbejdere fra virksomhederne i Nuuk ude og samle affald - i regn og tordenvejr, vel at mærke.

Men det tog ikke humøret fra deltagerne. Affaldsindsamlingen er både en konkret måde at få en pænere by på - og samtidig skabe opmærksomhed omkring miljø- og affaldsproblematikken.

Men det kan selvfølgelig ikke stå alene, så derfor forsætter CSR Greenland med et stærk miljøfokus i efteråret. Organisationens mål er at skabe en række konkrete partnerskaber med relevante aktører både virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder - for at sætte fokus på forskellige miljøudfordringer. Aktiviteterne vil stadig være en del af det større Saligaatsoq projekt. Et af efterårets projekter bliver affaldssortering i både Kommuneqarfik Sermersooq og Sisimiut. Målet er at skabe bedre løsninger på affaldssiden gennem dialog mellem de forskellige aktører.

Hvis det skal lykkes, skal virksomhederne med rundt om bordet for både at fortælle om deres behov og for at bidrage til løsningen.

Et andet vigtigt tema i løbet af efteråret bliver energioptimering. Et område, hvor der for virksomhederne er et stærkt økonomisk incita-

ment til at arbejde systematisk.

Med gode, overbevisende cases som Air Greenland, Hotel Arctic og Brugseni er det klart, at der er god grund til at arbejde med området.

CSR Greenland inviterer i løbet af efteråret til workshops om de to miljørelaterede områder, og laver på basis af hver workshop en lille guide til virksomhederne om, hvordan man kan arbejde med området.

Hold øje med CSR Greenlands og GAs nyhedsbreve for mere information.

Hvis din virksomhed ikke er medlem af CSR Greenland, kan I stadig nå at tilmelde jer og få del i de mange projekter i løbet af efteråret. Ud over Saligaatsoq projektet kommer vi også til at arbejde med sundhed, uddannelse og sociale forhold. Læs mere om CSR Greenland på www.csr.gl

au rora 1 5 2 0 1 2

35

Tina Esther-ilu pilluaqquagut - kiisalu Vivi kiisalu Bella tikilluaqqullutigit

K

alaallit Nunaanni Sulisitsisut ilinniartuutaat marluk, Tina Egede Qaa­vigaq aamma Esther Møller Geisler, Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniar­ ner­minnik naammassinnipput. Tamarmik karakterigissaarlutik. Allaammi Tina soraarummeernerminni karakteriliunneqarsinnaasoq qaffasinnerpaaq angusaralugu.

Naammassinissaminnut suliariniagaat inuusuttut nutaamik isiginneriaa­ seqalernerannut takussutissaapput, tas­ saallutik eletroniskimik tusagassiuutit kiisalu Sulisitsisut periarfissanik taakkungannga atuilluarnera.

Tina-p naammassinissaminut sulia­ raa nittartagaq Kalaallit Nunaanni atuartut ilinniartullu ilitsersuunneqarnissaannut nittartagaq. Taanna tamanit iser­figineqarsinnaavoq inuusuttunit ilin­niagaqartunit atorneqariaannaalluni. Taanna atorlugu inuusuttut ilinniagariniakkaminnut kissaatitik soqutigisatillu naapertorlugit siunnersorneqarsinnaapput, ilinnialernermilu apeq­qu­

ter­passuit pillugit aamma siunnersorneqarsinnaallutik. Nittartagaq Kalaallit Nunaanni ilinniakkamik aallartitseru­ sut­ tunit tamanit atorneqarsinnaavoq.

Efterskolerniartuniit bachelor-inngorniarusuttunut. Esther-ip naammassinissaminut suliarisaa ateqarpoq ”Sulisitsisut facebook-ilu” Sulisitsisut ilaa­ sortaminnut attaveqarniarnerminni fa­ ce­­book-ip atornera – ilaasortallu taa­ ma­tut attaveqaatinut isumaat.

Tina Sulisitsisuni allaffimmiutut inger­ laannassaaq, ilaatigut nittartakkap paarinissaa maannakkullu pisunik imaqarnissaanik qulakkeerisuussal­ luni. Esther Møller Geisler nu­ taa­nik unam­milligassarsiorluni Sulisitsisuni suliunnaarpoq.

Ilin­­niartuutigut nutaat tas­ saap­­put NI 2-mi ilinniartoq Vivi Fan­ny Fleischer kiisalu TNImi ilinniarotq Bella Broberg, taakkualu Sulisitsisunut tikilluaqquagut.

Tillykke til Tina og Esther - og velkommen til Vivi og Bella

Esther, Karsten, Tina.

G

rønlands Arbejdsgiverforenings to hidtidige elever, Tina Egede Qaavigaq og Esther Møller Geisler, har afsluttet deres uddannelser på Niuernermik Ilinniarfik. Begge med flotte karakterer. Ja, Tina fik endda den højeste karakter, man kan opnå til denne eksamen.

Deres afgangsprojekter giver både et klart billede af unge menneskers tilgang de nye, elektroniske medier og GA’s positive holdning til at bruge disse medier i kommunikationen.

Tinas eksamensprojekt var en vejledningshjemmeside for elever og studerende i Grønland. Den er offentliggjort, så den kan bruges af unge under uddannelse. Den kan dels hjælpe unge til at finde den uddannelse, der passer bedst til den enkeltes ønsker og interesser - og dels give råd og vejledning vedrørende de talrige spørgsmål, der uundgåeligt dukker op, når man skal vælge uddannelse. Hjemmesiden er til alle unge, der gerne vil studere i Grønland. Fra efterskoleophold til bachelor uddannelser. Esthers afslutningsopgave hed ”GA og facebook” og drejer sig om GA’s muligheder for at benytte facebook i kommunikationen med medlemmerne - og

”Ilinniartuutitta pitsaasumik ilinnia­ ga­­­­qarsinnaanissaat pingaartipparput”, allaffeqarfimmi pisortaq Karsten Klau­ sen oqarpoq. ”Naluneqanngit­su­tut ilin­ni­artitaaneq pingaarteqqullugu ilaa­ sor­tagut pisortaqarfiillu saaffigisa­rat­ sigit, Sulisitsisut allaffeqarfianni taas­ suma tungaatigut siuttoorusuppu­ gut.

Taamatullu ingerlatsinerput ki­nguu­ne­ qarluartoq takusinnaallugu nu­an­ner­ poq”.

Sulisitsisut allaffeqarfianni sulisut nutaa marluk: NI2-mi ilinniartoq Vivi Fanny Fleischer kiisalu TNI-mi ilinniartoq Bella Broberg.

To nye ansigter i GA’s sekretariat: NI2elev Vivi Fanny Fleischer og TNI-elev Bella Broberg.

medlemmernes holdning til dette sociale medie.

Tina fortsætter i GA’s sekretariat som HK-assistent, hvor en af hendes mange opgaver bliver at vedligeholde GA’s hjemmeside og sikre dens aktualitet. Esther Møller Geisler søger nye udfordringer og er derfor stoppet i GA. De to nye elever er NI 2-elev Vivi Fanny Fleischer og TNI-elev Bella Broberg, som vi byder velkommen i GA. ”Vi gør meget ud af at give vores elever en god uddannelse”, siger sekretariatschef Karsten Klausen. ”Da vi som bekendt appellerer til både vores egne medlemmer og den offentlige forvaltning om at prioritere uddannelser højt, er det naturligt, at vi her i GA’s sekretariat selv går foran ved at bruge mange ressourcer på den del af vores arbejde. Og jeg er da også glad for at sige, at indsatsen giver resultater”.

Aurora tullianik saqqummissaaq 2012-mi novembari.

Næste udgave af Aurora udkommer november 2012.