ISAAVIK 10, 2012

K I V A A S I q A k e q ann g ila

| G r a t is

gu Nuna tamakkerlu

10 12

ende q | Landsdækk ilisimasaqarfiuso

lokalviden

Borgmester Simon Simonsen – Qulliliasoq – Let til tårer

Margit Motzfeldt Aamma Kim Leine inigisanut pissutsit pillugit Margit Motzfeldt og Kim Leine om boligforholdene

imik -inik quigit q e ik mm nalili rt på o k e av Vind g ort Gavek

2.000

2.000,-

Kalaaleq nunani allani: Udenlandsgrønlænder:

Karina Møller

www.ini.gl

Imai | Indhold Aaqqissuisut | Reda ktion: Berit Frydend al (BEF), Bikki Reimer Christine Stampe Frø (BIR), sig (CSF) aamma/og Pe rnille Bech Caspersen (PBC) Atuagassiamik sa qqummersitsisuuv oq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskab et INI, Qitiusumik allaffeqarfi k | Hovedkontoret, Po stboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: isaavik@ini.gl , Nittartagaq | Hjemm eside: ww w.ini.gl Ilusiler suisoq | La yout: Ivalu Risager.

Assit | Fotos: Bent Hansen, INI, Ludvig Sigstad, Palle Schmidt, Thorbjørn St egelmann, Ulrik Bang og Kaffens Verden saqqummersippaa/ud givet af Merrild Kaffe A/S Titartakkat | Tegn inger: Nukannguaq Berglun d aamma/og René Bin dslev Naqiterneqar fia | Tr yk: Lynge Olsen rek lam e og kommunikation Amerlassusii | Op a/s lag: 6.000

3 A llaatigisaq pingaarneq Leder

4 Isumaq: Jens B – Uanniit ilinnut Klumme: Jens B – fra mig til dig

6 Borgmester Simon Simonsen – Qulliliasoq Borgmester Simon Simonsen – Let til tårer

12 Ineqarneq pillugu ilisimasassat pingaaruteqartut qulissaata saqqummernera 10 numre relevant viden om boligområdet

16 Kalaaleq nunani allani: Karina Møller Udenlandsgrønlænder: Karina Møller

20 Pulaarpunga Pulaarpunga – ”jeg besøger”

22 A appaluttut marluk, sungaartoq ataaseq, tungujortut marluk, aappalungusersoq ataaseq qasertorlu ataaseq 2 røde, 1 gul, 2 blå, 1 lyserød og 1 grå

24 A ssiutit torrannerpaaq Dit bedste billede

25 Inissitsiterineq Indretning

26 Sanaaluffik Værktøjskassen

27 Oqalisissanik allattarfik Debatbrevkassen

28 Isumassarsiatsialak: Sillimmasiineq Boligtip: Forsikringer

30 Ilisarititsineq: Angutitut anaana atisalik – Hansignaaraq Olsen Portræt: Mor i mandetøj – Hansignaaraq Olsen

32 Unammisitsineq Konkurrence

34 Nutaarsiassaq naatsoq Kort nyt

36 A RABA Kaffit ARABA kaffe

43 Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter

46 A liikkutassiat Underholdning

2

isaavik marsi 2012

Pingaarnerutitaq | Leder

Asasara Kære atuartartoq læser ISAAVIK qulissaa saqqummersinneqarpoq.

ISAAVIK er blevet 10 numre gammelt.

Nalliuttorsiorneq ilaatigut malunnartissavarput Margit Motzfeldt-ip Kim Leine-illu assigiinngitsunik ineqartarsimanerminnik maanilu nunaqarnerminnik misigisalikkersaarutaannik oqaluttuanik imaqartinneqassapput. Inuit taakku marluk oqaluttuarnerminni tikillatsiarpaat inissiat sananeqarnermikkut pitsaassusaat nikerarsinnaasaqisoq, ilutigalugulu marluullutik erseqissaatigaat sumiiffik inillu qanoq pitsaassusaa apeqqutaavallaarunnaartartoq, inuit inuppalaartut asannissutsimillu peqarlutik inussiarnersut akornanniilluni.

Vi fejrer jubilæum og får blandt andet forærende Margit Motzfeldts og Kim Leines fortællinger om deres skiftende boliger og deres oplevelser med at bo her i landet. Begge strejfer boligmassens kun al for velkendte vekslende standard, men ender også op med at understrege, at den unikke gæstfrihed og det store hjerterum meget ofte overstråler sted og stand.

Suleqat arnaq tatiginartoq angutaanerusut suliarisartagaannik sulialik ataqqiniarneqartariaqarpoq . Sisimiuni najugaqartut immikkoortortaqarfianni ilisarisimaneqarluartoq Hansignaaraq ukiuni 20 inik viceværtitut sulisoq pillugu allaaserisaq atuaruk.

Også hatten af for en stabil kvindelig medarbejder i et typisk mandejob. Læs om Hansignaaraq, et kendt ansigt i boligafdelingerne i Sisimiut, der for længst har haft 20 års jubilæum som vicevært.

Nalliuttorsiornermi kaffillertarneq ileqquuvoq. Nalliuttorsiornermi atu­agassiaq Araba Kaffip oqaluttuassartaanik saqqummiissaaq, tassani kaffip mamaqanngitsumiik suliarineqareerluni nunatsinni mamarineqarlualersimasup oqaluttuassartaa atuarneqarsinnaavoq.

Til ethvert jubilæum hører en kaffemik. Jubilæumsudgaven serverer læsestof om Arabakaffens vej til de grønlandske ganer og kaffebønnens forvandling fra smagløs til smagfuld.

Araba Kaffip mamaata oqaluttuassartaa nunat ungasissut tikillugit paasisaqarfigaarput. Karina Møller kalaaleq arnaq nuusioqqammersoq nunamullu allamut nunasisimasoq ISAAVIK-p qulissaani saqqummernerani Alaskamiik ulluinnarni inuunini pillugu allagarisimasai tigulaariffigissavagut.

Smagen af en kop Arabakaffe kan rejse langt.

Pladeaktuelle Karina Møller er ISAAVIK 10s udenlandsgrønlænder. Hun skriver til os fra Alaska om en helt almindelig dag i sit liv.

Mittarfimmiik Borgmesterip allafiata tungaanut Simon Simonsen Kommune Kujallermeersoq ingiaqatigaarput, tassanilu oqaluttuuppaatigut 50-ileereersimagaluarluni suli siunissamut assigiinngitsunik pilersaarusiortoqarsinnaasoq.

I selskab med Simon Simonsen bevæger vi os fra heliporten til borgmesterkontoret i kommune Kujalleq, mens han indprenter os alle at have fremtidsdrømme, også når vi er fyldt de 50. isaavik marts 2012

3

Isumaq: Uanniit ilinnut

Allamiilluni nuannertaqaaq, angerlarsimallunili tamanit ilorrisimaarnarnerpaasarpoq Tamatta tamanna nalunngilarput. Nammineq angerlarsimaffigi­ samut iserluni immikkut misinnartarpoq. Angerlarsimaffimmi­mi toqqissisimaneq ilorrisimaarnerlu atugaasarput. Tassanimi nam­ mi­niussuseq ilaquttallu qaninnerpaat najugaqartigineqar­tarput.

Angerlarsimaffimmilu iikkat oqaluttaraluarpata misigi­sanik nu­ an­nersorpassuarnik oqaluasassaqassagaluarpugut.

Ullormi sulingaatsiarsimalluni allamik pitsaanerusoqarneq ajorpoq angerlarsimaffimmut iserluni, qasuersaalaarniarlunilu isiavinnaamut ingeriarluni isikkat nerriveeqqap qaanut qaqikkaanni qasuernartarluni. Nuannersorsuarmik feeriarsinnarluni anger­ larsimaffimmut apuuttarneq nuannerluinnallaaraaq, pigisat su­ ngi­ulluarsimasat aallalernermilu qimerluualaarsimasat suli al­ lan­­ngoratik inissaminniittut tikillugit alutornallaaraat, tassalu misinnartarluni aa kiisami tassa angerlarsimaffinnguatsinnut apuup­pugut. Asuli oqartoqarneq ajorpoq ima ”allamiilluni nuannertaqaaq, angerlarsimallunili tamanit ilorrisi-maarnarnerpaa­ sar­poq”, tamannalu tamatta misiunnagu misigisarparput.

Allatut oqaatigalugu, angerlarsimaffipput tassaavoq sunut ta­ ma­nut aallaaviusoq. Immikkut illuinnartunik misigisaqarfigisartagarput. Taamaammallu angerlarsimaffitta pingaaruteqartuunera ilisimaarisariaqarparput paarilluartariaqarlugulu. Imaattariaqarporlu, iikkat oqaluttuassanik nunguttussaanngitsunik immersortuartariaqarpagut.

Illumut akiligassat akilertaruk Ikittuinnannguit angerlarsimaffitik perorfitik inuunertik naallugu najugarisarpaat. Angerlarsimaffipput qimallugu allamut nuut­tariaqartapugut, aappanikkuttalu inissaq annertunerusoq pisariaqartittarlugu, illoqarfimmi allami suliffeqalersinnaasarpugut. Nutaamik angerlarsimaffittaarnermut pissutaasut arla­ lissuusinnaasarput, nutaamillu angerlarsimaffittaartut initaartik nuannaarutigisarpaat. Angerlarsimaffigisimasami eqqaamasat oqaluttuassartaalu piugorneqarneq ajorput taakkuami nooqa­ taa­sutut ittaramik, naak angerlarsimaffigisimasami iikkat isater­ nagit tassaniiginnaraluartut.

Ajuusaarnaraluartumilli aamma inuiaqatigiinni ilaatigut naammattuugassaasoq tassaavoq, arlaannik peqquteqartumik anger­ larsimaffiup iluamik paaqqutarineqartannginneranik pisoqartar­ nera. Inoqarpoq qaammammut illumik akiligassamik akiliineq ajortunik, taamaaliornermikkullu pisussaaffimmik

4

isaavik marsi 2012

tiguseqati­gi­na­ta pissusilersuinnartartunik. Inuiaqatigiiusugut ima katitigaa­vugut, nukittunerit suliassat oqimaannerit tigummissavaat. Tamannalu ima oqaatigineqarsinnaavoq, inuit illumut akiliutissaqan­ngitsut pisortanit ikiorserneqarlutik boligsikrin­ ngik­kut tapiiffi­gineqartarput.

Illumut akiliinngitsoorsinnaaneq utoqqatsissutissartaqanngilaq.

Taamaak-kaluartorli inoqarpoq tamakkuninnga suusupaginnittunik, taamaaliornerlu isumatusaarnerunngilaq.

Anisitaaneq allamut inissinneqarneq periarfissaq kingullersaavoq Illumut akiliisarsimanngikkuit angerlarsimaffigisarnit anisitaassaatit. Tassa pissutsit taamaapput. Maanili nunatsinni aqqusi­ niin­narmut anisitsisoqarneq ajorpoq, politiimmi piumasarisarpaat anisitaq allamut inissinneqartariaqassasoq asuli anisiin­ nar­nagu. Anisitanik inisseeqqittarneq illoqarfimmi sorlermi naju­ ga­qartuuneq apeqqutaatillugu pisarpoq. Naliginnaanerusarporli allanik ineqateqarluni najugaqalerneq, allanilli aamma periarfissaqarsinnaasarpoq. Nuummi piffissap ingerlanerani anisitanut najugaqarfissiaq pilersinneqartussaavoq, tassani siniffiusin­ naa­sumik peqassaaq ataatsimoorussamillu isersimaartarfeqas­ salluni. Tassani pineqartoq tassaanngilaq illu angerlarsimaffigisassaq soorlu illit naliginnaasumik angerlarsimaffittut innani.

Tassanili pineqarpoq ini inuit arlallit najugaqarfigigallagassaat, sumiiffissaqarniassagamimmi, tassaniitinneqarallarnerannimi naatsorsuutigineqarpoq inuunertik iluamik aqulissagaat allamillu nutaamik initaarniarnissaminnut tassaniinnertik iluaqutigissagaat.

Nammineerlunga kissaatiginartinnerugaluarpara anisitanik inissiigallartarneq pisariaqassanngitsoq.Nammineerlunga kissaatiginerugaluarpara inuit angerlarsimaffianniit anisinneqartarnissaat. Illumulli akiliisarsimanngikkaanni allatut ajornaqaaq kisianni anisitaalluni, akiliinermi ajoraanni inuit allat nammaqatiginagit pissusilersornertut oqaatigisariaqarmat, illumummi akiliisartut tassaammata akiliiumanngitsut piliaannik nammattunngortussat. Allatut oqaatigalugu, inuit illumut akiliuumanngitsut inigi­ saan­nit anisinneqartariaqarput, inissiat akiliisinnaassusilinnit attartorneqalerniassammata. Inuit akiliiumassusillit tassaapput inoqatiminnut allanut ataqqinnillutik nammaqataarusuttut. Inuit taamaattut tassaapput nammineerlutik angerlarsimaffeqarnissamut piumassuseqartut.

Klumme: Fra mig til dig

Ude godt, men hjemme bedst hjem. Folk, der ikke betaler den månedlige husleje og som på den måde er usolidariske med os andre. Vores samfund er jo netop indrettet sådan, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det betyder for eksempel, at de mennesker, der ikke har råd til at betale husleje får hjælp af det offentlige blandt andet gennem boligsikring.

Vi kender det godt alle sammen.

Der er noget ganske specielt over at komme hjem til sig selv. Hjemme er der, hvor der er trygt og rart. Det er der, hvor der altid er en ganske særlig duft af en selv og ens nærmeste. Det er der, hvor væggene kunne fortælle de mest fantastiske historier, hvis de altså kunne tale.

Efter en hård dag på arbejde er der da ikke noget bedre end at komme hjem og slænge sig i sin yndlingsstol med benene oppe på sofabordet. Efter en formidabel ferie er det stadig rart at komme hjem til sine egne ting og konstatere, at hjemmet ligner sig selv – præcis som da man tog af sted. Det er ikke for sjov, at vendingen ”Ude godt, men hjemme bedst” er blevet en klassiker, som vi alle kan nikke genkendende til.

Vort hjem er med andre ord vores faste base. Vores eget helt særlige sted. Det skal vi være bevidste om, og det skal vi værne om. Det skal jo gerne være sådan, at væggene skal fodres med historier i en uendelighed.

Betal din husleje Det er dog de færreste af os, der har det samme hjem gennem et helt liv. Vi flytter hjemmefra, vi bliver gift, vi får brug for mere plads, vi får arbejde i en anden by. Årsagerne til at få et nyt hjem kan være mange, og i langt de fleste tilfælde bliver vi hurtigt glade for vort nye hjem.

Minderne og historierne flytter nemlig med, selvom de fysiske vægge bliver stående i det gamle hjem.

Desværre er der et fåtal i vort samfund, som af den ene eller den anden årsag ikke værner ordentligt om deres

Der er således ingen undskyldning for ikke at betale sin husleje. Alligevel er der nogle, der lader være, og det er faktisk en rigtig dårlig idé.

Genhusning er sidste udvej Hvis man ikke betaler sin husleje, bliver man nemlig smidt ud af sit hjem. Så enkelt er det faktisk. Her i landet bliver man dog ikke sat på gaden, da genhusning er et krav fra politiet, hvis de skal udsætte lejeren. Genhusning foregår på forskellig vis alt efter, hvor man bor. Det typiske er dog, at man kommer til at dele en lejlighed med flere andre, men der er også andre muligheder. I Nuuk forventer vi i nær fremtid at åbne et genhusningscenter, hvor man sover i en køjeseng og har adgang til et fællesrum. Der er med andre ord ikke tale om et hjem, sådan som jeg forstår et hjem. Der er tale om at skaffe en forholdsvis lille gruppe mennesker et midlertidigt tag over hovedet, så de har et sted at være, mens de får styr på deres liv, og bliver i stand til at lede efter et nyt hjem.

Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt med et genhusningscenter. Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt at sætte folk ud af deres hjem. Men det er nu engang sådan, at hvis man ikke betaler sin husleje, så er man usolidarisk med alle andre lejere, da det er disse, der så kommer til at hænge på regningen. Vi er med andre ord nødt til at sætte de mennesker, der ikke vil betale husleje, ud af deres boliger, så boligerne kan blive overtaget af borgere med betalingsvilje. Af borgere, der ser det som en ære at være solidarisk med sine medmennesker.

Af borgere, der har lyst til at gøre den pågældende bolig til et hjem. isaavik marts 2012

5

Apeqqarissaarneq

Qulliliasoq BIR

6

Let til tårer BIR

Timmisartornerluttarneq, pissartaaneq ilaquttanullu asan­ninnerujussuaq Kommune Kujallermi borgmesterip Simon Simonsenip ilaatigut imarai

Flyskræk, grønlandsmester og stor kærlighed til familien er en del af det kommune Kujalleqs borgmester Simon Simonsen rummer.

2005-mi kommunemut qinersinermi, Simon Simonsen borgmesterinngoqqarpoq. 2001miilli kommunalbestyrel­ semi ilaasortaavoq, taamani borgmesterimut Tommy Marømut tullersortaalluni.

Det var ved kommunalvalget i 2005, at Simon Simonsen for første gang blev borgmester. Han havde på det tidspunkt været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2001 og viceborgmester for borgmester Tommy Marø.

Amerlaqisut eqqaamassajunnarsivaat, ulloq taanna borgmesterinngoqqaarama, mikrofoni ammasoq oqalugiarlu­ nga qiagama. Anaanaga taamani eqqanniippoq, nalune­

Som mange nok stadig husker, så stod jeg og tudede for åben mikrofon, den dag jeg blev borgmester og holdt min første tale. Jeg havde min mor ved min side, og alle

isaavik marsi 2012

q

Interview

qan­ngilarlu misigissuseqartorujussuusunga. Misigissut­ sik­ka toqqortorneq ajorpakka, takkuppatalu anisariaqar­ put. Uanga tassaavunga qulliliasoq.

ved, at jeg er et meget følsomt menneske. Jeg gemmer aldrig mine følelser. Når de er der, så skal de ud. Jeg er typen, der har meget let til tårer.

Ilaquttat, ikinngutit politikkilu Simon Simonsenip nuliaraa Ellen, pingasunillu meeraqarput. Ilaquttat ungasillugit peroriartorsimanera, inersimasunngorneranut sunniuteqarsimaqaaq.

Familieliv, venner og politik Simon Simonsen er gift med Ellen og har tre børn. Han voksede op langt væk fra den nærmeste familie, og det har fået stor betydning i hans voksenliv.

Ilaqutaqarpallaarnanga peroriartorpunga, atsat, ajat it­ tuk­kullu eqqanniissimanngillat. Najaga Henriette angajoq­ qaakkalu kisiisa ilagalugit Qaqortumi peroriartorpunga.

Taamaammat ilaquttakka pingaarnerpaatut inissisimapput, aammalu pilluarlutik toqqissisimallutillu misigisima­ nissaat.

Jeg er vokset op uden så meget familie, med hverken faster, moster eller bedsteforældre i nærheden. Der var kun mig, min lillesøster Henriette og mine forældre, mens jeg voksede op her i Qaqortoq. Og nu er det mest vigtige i mit liv, at min familie er lykkelig og føler tryghed.

Simon Simonsen: Inunngorpoq 16 oktober 1961 Nanortalimmi.

Simon Simonsen: Født 16. oktober 1961 i Nanortalik.

• Simon Simonsen angajoqqaanilu Nanortalimmiit Qaqortumut 1969-mi nuupput • nulia, Ellen Simonsen • meeqqat pingasut, nukappiaqqat marluk niviarsiararlu.

Jukku, Jens Jakob aamma Melissa • ernuttat marluk, Sarah aamma Aningaaq • kommunalbestyrelsemut qinigaaqqaarpoq 2001mi • Qaqortoq kommunemi Borgmesterinngoqqaarpoq 2005mi • Kommune Kujallermi borgmesterinngorpoq 2008mi • Ilinniarsimasai; Meeqqat atuarfiani Ilinniartitsisoq, telefonmontør isikkamillu arsarluni sungiusaasutut.

• Simon Simonsen flyttede med sine forældre fra Nanortalik til Qaqortoq i 1969 • gift med Ellen Simonsen • tre børn: to drenge og en pige. Jukku, Jens Jakob og Melissa • to børnebørn, Sarah og Aningaaq • valgt ind til kommunalbestyrelsen første gang i 2001 • borgmester i Qaqortoq kommune 2005 • borgmester i Kommune Kujalleq 2008 • uddannet lærer, telefonmontør og fodboldtræner.

7

Apeqqarissaarneq Qanigisani ilagalugit aavarneq timmiarniarnerlu aallunniartarpai. Politik­ kik­kulli suliaqartuuneq pif­ fis­saaleqititsisarpoq. Ikin­ ngu­tikka ilagalugit siornatigut pinialuttaqaanga.

Ukiuni arlaqartuni pisarisarsimavakka timmissat, tut­tut puisillu. Politikkeriu­ nerulli kingunerisimavaa pi­ nialunnissamut piffissaarun­ neq. Ukioq kingulleq piniariaavissimanngilanga, aam­ ma­mi piffissaqaavinnginna­ ma. Politikeriullunimi angalanaqaaq.

Sinnattoq angunngitsuugaq Meerarpassuit allat assigalugit Simon Simonsen ilinniagaqarusulluni sinnattoqarsimavoq. Ilinniarusutaali killi­ lerneqarpoq ersigisaqarami.

Meeraagallarama timmisartunik aaqqissuisartunngorusussimagaluaqaanga. Heliporti Qaqortumiittoq qaninni­ arsimaqaara. Meeqqat atuarfiani atuartillunga suli­nermut sungiusarfigaara, aammalu atuareeraangama suliartorfi­ gi­sarlugu.

Aamma aasaanerani atuanngiffeqarnermi Narsarsuup mittarfiani sulisarsimavoq. Ukiulli ingerlanerani paa­si­ler­ paa ersigisaqarluni. Tassalu timmisartornermik ersigi­sa­ qar­neq.

Timmsiartunik iluarsaassisartunngunngitsoornera peq­ qu­te­qarpoq timmisartornermik ersigisaqarnera. Timmi­ sartulernerit tamaasa ersisarsimaqaanga. Taamaammat ilinniagassamik allaanerusumik toqaasariaqarsimavunga, tassalu telefonmontøritut ilinniarneq. Qaqortumi Aasiannilu telefonmontøritut ilinniarfimmi iliniarpunga 1985-milu naammassillunga.

Ukiut ingerlanerini kujataani borgmesteri timmisartullaqqissiartorsimavoq.

Air Greenlandimut sulisuinillu qujassutissaraara, ersisar­ 8

isaavik marsi 2012

Han bruger også gerne tid på rensdyr- og fuglejagt i selskab med sine nære. Men det politiske liv sætter begrænsninger. Før i tiden brugte jeg meget tid på at gå på jagt sammen med mine venner.

De sidste mange år, har jeg fanget fugle, rensdyr og sæler. Men politik gør jo, at jeg ikke har haft ret meget tid til at tage på jagt. Sidste år kom jeg slet ikke ud på jagt overhovedet, da jeg simpelthen ikke havde tid. Når man er politiker, så er man jo også meget ude at rejse.

En uopnået drøm

Som så mange andre børn drømte Simon Simonsen om en uddannelse. Men hans uddannelsesdrømme blev brat stoppet af en fobi.

Jeg var vild med tanken om at blive flymekaniker som barn. Hele mit liv handlede om heliporten i Qaqortoq. I folkeskolen var jeg i erhvervspraktik i heliporten og fik også arbejde der efter skoletid.

Selv i sommerferien arbejdede han i lufthavnen i Narsarsuaq. Men som årene gik, fandt Simon Simonsen ud af, at han havde en fobi. Han var bange for at flyve.

Flyskræk var grunden til, at jeg ikke blev flymekaniker. Jeg var simpelthen skrækslagen, hver gang jeg skulle ud at flyve. Så jeg blev nødt til at finde en anden uddannelse, og det blev telefonmontøruddannelsen. Uddannelsen tog jeg her i Qaqortoq og Aasiaat på telefonmontørskolerne i 1985.

Som årene er gået, er borgmesteren fra sydgrønland blevet bedre til at flyve.

Takket være Air Greenland og den indsats deres medarbejdere har gjort for at hjælpe mig igennem min flyskræk, så er det nemmere at flyve i dag. Jeg har fået lov til at sidde i cockpittet og har deltaget i SAS´s flysikkerhedskursus for folk med flyskræk, hvor man brugte flysimulatorer. Det var et fire dages kursus, hvor det blev fortalt, hvorfor folk får flyskræk. Jeg lærte at und-

Interview nin­nut aninguinissamut ikiorluartarsimammannga, taamaammat ullumikkut timmisartorneq uannut oqinneruvoq. Timmisartut aquttui issiaqatigisarsinnaasimavakka, aammalu SASip isumannaallisaanermut, timmisartuu­ saarut atorlugu pikkorissartitsineranut peqataasimallu­ nga. Ulluni sisamani peqataaninni oqaluttuarineqarpoq sooq inuit timmisartornissamut ersisarnersut. Timmisar­ tunngilernermi ilikkarpara uippakkajaartannginnissaq aammalu aallalinnginnermi piffissaqarluarluni eqqarsaatikkut piareersartarnissaq. Pikkorissarsimaneq iluaqu­ taa­simaqaaq.

gå stress og give mig selv god tid før en flyvetur for at kunne forberede mig mentalt. Det kursus har hjulpet mig meget.

Telefonmontøritut ilinniarsimanerup saniatigut meeqqat atuarfiani ilinniartitsisutut iliniarsimavoq.

Det der er vigtigst i et menneskes liv er at kunne dyrke sine interesser. Man skal lave det, man har lyst til at lave og have det arbejde, man trives bedst med. Først på den måde bliver et menneske glad og tilfreds med sit eget liv og kan have det godt psykisk.

Pingaarnerpaaq Inuunermi suna pingaarnerpaanersoq Kommune Kujal­ lermi borgmesteri aperigaanni, akiroq soqutigisat aalluttarnissai.

Inuup inuunerani pingaaruteqarpoq soqutigisat aallunnisai. Nuannarisaq aalluttariaqarpoq, aammalu suliffimmi nuannersumik ingerlaniaraanni suliffik nuannarisaq siu­ liffigisariaqarpoq. Aatsaat taamaattoqartillugu inuk inuu­nerminik iluarisimaarinnillunilu pilluarlunilu tarnikkut peqqissuusarpoq.

Sinerissami aammalu nunani allani isikkamik arsarneq, Simon Simonsenip inuuneranut ilaasimaqaaq.

Udover telefonmontør uddannelsen er borgmesteren også uddannet folkeskolelærer.

Det vigtigste Når man spørger borgmesteren i Kommune Kujalleq, hvad det er, der er vigtigst i et liv, svarer han - at følge sine interesser.

10 korte spørgsmål: Hvad er din yndlingsret?

Kogt ørred eller laks med ris eller kartofler.

Lige siden jeg var barn og som ung ville jeg gerne være flymekaniker.

Hvem er din yndlingspolitiker?

Lige nu ser jeg op til præsident Barrack Obama

Hvem er din yndlingsmusiker?

Siden jeg var ung, har jeg lyttet til Sume, og når det gælder musik fra udlandet, så er det canadieren Shania Twain, jeg bedst kan lide.

Hvad er din yndlingssport?

I sportens verden er fodbold min favorit: La Liga Spanien.

FC Barcelona Hvem er dit yndlingshold i engelsk fodbold?

I den engelske fodboldverden er mine favoritter LEEDS UNITED. Hvad er det vigtigste i dit liv lige nu?

At leve sammen med min familie med glæde, godt helbred og masser af kærlighed.

Hvad ville du være som stor, da du var barn?

Hvad ville du helst være, hvis du var et dyr?

En isbjørn, som er verdens mægtigste.

Hvad er din yndlingsfarve?

Blå, farven når himlen er smukkest.

Hvad vil du helst lave, når du har fri?

Jeg har dyrket meget sport, men har for tiden ikke meget tid til det, da jeg arbejder meget og rejser meget. Men når jeg får tid, så er det fodbold, jeg bruger tid på.

isaavik marts 2012

9

Apeqqarissaarneq

Isikkamik arsarneq inuunerma ilarujussuaraa. Nuannareqigakkumi. Sungiusaasutut Ålborgimi ukioq ataaseq ilinniarsimavunga, 1989milu nunarput sinnerlugu sungiusaasunngorpunga, Islandgamesimullu Savalimmiuni ingerlanneqartumi peqataallunga.

Sungiusaasutut ilinniarsimanerup saniatigut aamma idrætshøjskolemi borgmesteri atuarsimavoq. Aamma K-33-mi sungiusaasutut ingerlatsinermini nunatsinni pissartanngortitsisivoq ukioq 1987-mi, ajugaanniutivinnermi straffeqattaarnermi K-33 Qaqortumeersoq Nagdlunguamut Ilulissaneersumut ajugaagami.

Asanninnerujussuaq Simon Simonsen najaminut Henriette Simonsenimut atasupilussuuvoq. Qatanngutigiit akornanni asanninnerujussuaqartoq uppernarsinarpoq, najaa oqaloqatigalugu.

Siimuullu ataqatigiinnerput sakkortoorujussuuvoq.

Mee­ rartaarsinnaanngimmat meeqqannik marlunnik tunivara. Aamma meeqqat peqqutaallutik ilaqutariittut atasupilussuuvugut. Aamma ilaqutariinnitsinni inoqatinut asanninnissaq nuannaartitsinissarlu pingaartipparput. Tamanna aamma takussutissartaqarpoq ulluinnarni suliatsinni. Nammineerlunga sundhedsas-

Apeqqutit naatsumik akisassat qulit: Suna nerissallugu mamarinerpaaviuk?

Eqaluk imaluunniit kapisilik uutaq suaasa qaqortulerlugu naatsiialerluguluunniit.

Politikerini kina nuannarinerpaaviuk?

Maanakkut nuannaartorisara tassaavoq: Præsident Barrack Obama.

Timersorneq sorleq nuannarinerpaaviuk?

Arsartut timersornermi nuannarinerpaavakka: La Liga Spanien. FC Barcelona.

Tuluit arsaattartuini kikkut illersortagaraagit?

Tuluit nunaani arsartartuni nuannarisaraakka LEEDS UNITED. Inuuninni maannakkorpiaq suna pingaarnerpaava?

Ilaqquttakkalu nuannersumik, asanninneqarfiulluartumik peqqissumillu inuuneqarnissarput.

10

isaavik marsi 2012

Interessen for fodbold har været en stor del af Simon Simonsens liv i såvel kystbyerne som i udlandet.

Fodbold har altid været en stor del af mit liv. Jeg elsker det.

Jeg tog faktisk en et-årig træneruddannelse på Ålborg trænerskole, og tilbage i 1989 blev jeg landstræner for fodboldlandsholdet i Island games, der blev afviklet på Færøerne.

Udover trænerskolen, har borgmesteren fra sydgrønland også været på Idrætshøjskole. Han har også under sit trænerskab gjort fodboldholdet K-33 til grønlandsmestre tilbage i 1987, hvor finalen mellem K-33 fra Qaqortoq og Nagdlunguaq fra Ilulissat endte med en straffesparkkonkurrence, som K-33 vandt.

Kærlighed med stort K Simon Simonsen er tæt knyttet til sin lillesøster Henriette.

At der er stor kærlighed mellem søskendeparret, får man virkelig bekræftet, når man snakker med søsteren.

Der er et stærkt bånd mellem mig og min bror Simon. Jeg gav ham to af mine børn, da han ikke selv kan få børn. Også på grund af børnene, er vi stadig meget tæt knyttet som familie. I vores familie uddeler vi kærlighed til vores medmennesker med glæde. Det viser sig også i vores daglige arbejde. Jeg elsker mit arbejde med de ældre demente som

Meeraagallaravit inersimasunngoruit sunngorusussimavit?

Inuussuttuaranngorlunga Timmisartunik iluarsaasartunngo­ rusunnikuuvunga meeraallungali tamanna pilerigisarakku.

Nipilersortartuni kina nuannarinerpaaviuk?

Nipilersortartuni inuusuttuaraallungali nuannarinerpaasak­ ka tassaapput SUME, nunanilu allamiuni SHANIA TWAIN Canadamioq nuannarinerpaavara.

Uumasuussuuguit suussagaluarpit?

Nanoq, nunarsuarmi uummasuni qaasuttuni pissaaneqarnerpaaq.

Qalipaat suna nuannarinerpaaviuk?

Tungujortoq, qalipaat qilaap kusanarnerpaagaanngami qilapaatigisartagaa.

Sunngiffimmi suna sammerusunnerpaasarpiuk?

Timersortarnikooqaanga kisianni maannakkut periarfissaa­ leqisarpunga suliffik ulapiffiullunilu angalaffiunermik, arsartut piffissamik annertuumik sammisarpakka.

Interview

sistentitut utoqqaat illuani puigortunngortuni sulivu­nga, aamma Siimuut inuusuttunik sullissinermik nuannarisaqartuuvoq, ingammik isikkamik arsarneq eqqarsaatigissagaanni, Henriette Simonsen oqarpoq.

sundhedsassistent på plejehjemmet, og Simon har haft meget med unge mennesker at gøre, når det gælder fodbold, siger Henriette Simonsen, lillesøster til borgmester Simon Simonsen.

Kommune Kujallermi borgmesteri aamma isumaqarpoq ila­qu­ta­ riinnerup iluani ajungnitsumik atugaqarnissaq aammalu peqqissuullunilu toqqissisimanissaq pi­ngaa­ruteqartoq.

Borgmesteren fra Kommune Kujalleq mener også, at et godt forhold til familien, sundhed og tryghed er noget af det vigtigste i et familieliv.

Kultoorilerineq timersortulerinerlu maqaasivaa

Savner kultur og sportsarbejde Alle burde have fremtidsdrømme, og man bør heller ikke stoppe med at drømme, fordi man er blevet 50, mener borgmester Simon Simonsen.

Kikkut tamarmik siunissaq pillugu sinnattoqartaria­qaraluarput, aamma imaanngilaq 50-it angugaanni sinnattuerunnissaq, borg­mester Simon Simonsen isu­ma­qarpoq.

Inuunera naallugu politikkimik suliaqarnissaq naatsorsuuti­gin­ ngilara. Inuuneq naappallaaqaaq. Qaammatini ukunani eqqarsaatigeqaara kommunemut qinersinissap tullissaanut sassaq­ qissanerlunga. Timersornermik kultoorilerinermillu suliaqarneq aamma maqaasigakku. Aammami nuannarisarigakku, suliffigissallugillu sinnattoralugit. Piffissap takutikkumaarpaa politikeritut unissanerlunga ingerlaqqilaassanerlungaluunniit.

Jeg regner ikke med at arbejde som politiker resten af mit liv. Det er livet for kort til. I disse måneder overvejer jeg grundigt, om jeg skal stille op igen til næste kommunalvalg. Jeg savner faktisk at arbejde enten med sport eller kultur. Det er det, jeg holder meget af, og det jeg drømmer om at arbejde med. Men tiden vil vise, om det er nu, jeg skal stoppe som politiker eller fortsætte lidt endnu. isaavik marts 2012

11

Naliuttorsiorneq

isimasassat Ineqarneq pillugu ilsa qqummernera

pingaaruteqartut qulissaata

A A IS 10 numre relevant viden om

boligområdet

BEF

BEF

Siulleq, tullia, pingajua saqqummeriarami …massakkut ISAAVIKup qulissaa saqqummerpoq. 2008-mi ISAAVIK-mut apeqqut siulleq apeqqutigineqaqqaarpoq, tamatumalu kingorna akissuterpassuit inger­lanneqarsimapput. Apeqqutit tamakku taamani apeqqutigineqar­ tut ulloq manna tikillugu ineqarnermut tunngassutillit pingaaruteqar­ put.

2008

Ineqarneq pillugu annertunerusumik paasissutissiisarneq siammasissumillu oqallittarnissaq anguniarlugit INI-p 2008-p aallartisimalernerani ISAAVIK siulleq saqqummersippaa. Apeqqutit akissutaat uani atuarsinnaavatit ilaatigut makuninnga imaqartut: Inissiat sunaana peqqutigalugu taama isikkoqartut?Inimut akiliutigineqartartoq sooq taamaappa? Inissiat nammineq pigineqartut suna peqqutigalugu taama ikitsigaat?

12

isaavik marsi 2012

Der var et, der var to, der var tre… og nu sidder du så med ISAAVIK nummer 10 i hænderne. De første spørgsmål blev stillet i ISAAVIK i 2008, og mange svar er givet siden. Langt de fleste af dem rummer stadig relevant viden om, på og til boligområdet.

2008 Allerførste ISAAVIK udkom i begyndelsen af 2008 som INIs invitation til en bred oplyst debat om boligområdet. Heri finder du svar på spørgsmål som: Hvorfor ser boligerne ud som de gør?

Hvorfor er huslejen som den er? Og hvorfor er der så relativt få privatejede boliger, som der er?

Jubilæum Ilaatigut ISAAVIK 0208 –mi maku atuarneqarsinnaapput: Attartortup inissiami qanoq atuisinnaatitaanera iliorsinnaatitaaneralu inissiami iluarsagassanut assigiinngitsunut tikinneqarput, soorlu attartortup inigisamini igaffiup inillu akornanniittoq iigaq peerlugu iliuuseqarsinnaanera; inigisamik nammineerluni piginnittunngortoqarsinnaanera attartortuujunnaarluni tikinneqarpoq attartortuunerminngaaniit – piginnittuunermut aaq­qissuussaq tikinneqarmat ; inissiani immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat eqqarsaatigalugit susoqartarneranik immikkoortortaqarfinni siulersuisut qanoq sunniuteqartigisarnerat aamma tikinneqarpoq.

2009 ISAAVIK-up pingajussaani saqqummernerani atuarneqarsinnaavoq, 2009-p aallartisimalernerani qanoq politikkerit takorluugaqarnersut inu­ it tamat pitsaasumik naammaginartumillu ineqarniarnermikkut atugassaqartitaanissaannik kissaat piviusunngortinniarneqarsinnaanersoq.

Saq­qummersumi tassani aammattaaq atuarsinnaavat, toqqaannaq Betalingsservice-i budgetkontolu atorlugit akiligassatit piffissaq eqqorlugu isumannaarsinnaanerlugit, taamaasillutit aningaasat tungaatigut eqqarsuuteqannginnissat anguneqarsinnaasoq, tamakkuttaaq saniatigut tikinneqarpoq, qanoq pingaaruteqartigisut – eqqaamiunnut Kalaallit Nunaat pinngortitarlu tamaat eqqarsaatigalugu – ataasiakkaarluta eqqagassaatitta isumaginissaannut qanoq isummertariaqarnerput sammi­ neqarpoq.

I ISAAVIK 0208 kan du blandt andet læse om: Hvordan råderetten giver lejer ret til forskellige forbedringsarbejder i lejemålet, som for eksempel at fjerne en væg mellem køkken og stue; hvordan man gennem lejer-til-ejer ordningen bliver ejer i stedet for lejer af sin bolig; og hvor stor indflydelse afdelingsbestyrelserne har på, hvad der sker i de enkelte boligafdelinger.

2009 Tredje nummer af ISAAVIK løfter sløret for, hvordan politikerne i begyndelsen af 2009 forestillede sig at kunne indfri ønsket om acceptable boligforhold for alle. Yderligere kan du eksempelvis læse om, hvordan man med Betalingsservice og en budgetkonto kan få sine regninger betalt til tiden og ro med sin økonomi, samt om hvor stor betydning det har - for nabolaget, for Grønland og for miljøet i det hele taget - hvordan den enkelte forholder sig til sit affald.

K I V A ISAAVIK-up 0409-imi saqqummernermini ilaatigut apeqqutit maku sammivai: Attartortuulluni inimut akiligassat akilinngitsoorsimagaanni qanoq pisoqassava? Anisitaanermi suliassat INI-p qanoq ingerlattarpai?

Kiisalu bolistøttemi/ nammineerluni illuliat illunilluunniit sanaqataanermi piginnittutut akilersuutit naafferaartumik akilersimanngikkaanni qanoq pisoqassava? Aammattaaq tikinneqarpoq akilersuutit qanoq pitsaanerusumik isumannaarneqarsinnaappat aningaasatigut atukkat allanngortinnerisigut?

2010

ISAAVIK-up tallimassaanik saqqummernerani atuarneqarsinnaavoq, aningaasat qanoq amerlatigisut aserorterinermut, eqqakkat suliarineqartarnerannut kiisalu ineqarnermut akiitsut najugaqartut immikkoortortaqarfiisa aningaasartuutigisarneraat, ammattaaq tikinneqarput INIp nittartagaanut www.ini.gl iserluni qanoq inigisamik paarlaasseqatigiittoqarsinnaanersoq, aammalu inuutissarsiutigalugu inigisami taassumalu qanoq aaqqissuussaasimanera inigisaq aqqutigalugu sulissagaanni atuarneqarsinnaapput.

ISAAVIK 0610-mi atuarsinnaavat , oquup inissiani attartortakkani annerpaamik ajornartorsiutaanera, qanorlu nammineerluni aaqqiissuteqarnikkut pinaveersaatinniarneqarsinnaanera. Tassani aamma paasisinnaavat qanoq ilillutit inigisat allanut atukkiussinnaanerlugu imlt. Ineqarnermut qanoq qularnaarisoqarsinnaanersoq.

ISAAVIK 0409 besvarer spørgsmål som: Hvad sker der, hvis man ikke betaler sin husleje som lejer? Og hvordan håndterer INI udsættelsessager? Samt hvad sker der hvis man som boligstøtte-/selvbygger eller medbyggerhusejer ikke betaler sit terminsafdrag? Og hvordan forbedrer man sin betalingsevne med lånomlægning?

2010 Magasin nummer fem gør dig klogere på, hvor mange penge hærværk, affaldshåndtering og huslejerestancer kan koste boligafdelingerne, hvordan man via få klik på INIs hjemmeside www.ini.gl kan finde en at bytte bolig med, og hvad der skal til for, at man kan drive virksomhed fra privaten eller lejemål særligt indrettet til erhverv.

Allerede tilbage i ISAAVIK 0610 kan du læse om, at skimmelsvamp samlet set er blevet det største problem i lejeboligerne, og hvad du kan gøre for at undgå, begrænse eller udbedre skimmelangrebene. Du kan også få at vide, hvad der skal til for at fremleje sin bolig eller få boliggaranti.

2011 Med fornyet layout, og som noget nyt nu til afhentning i nærmeste Pisiffik, Pilersuisoq eller INI Boligbutik, udisaavik marts 2012

13

Naliuttorsiorneq 2011 Massakkut nutaatut ISAAVIK allatut ilusilerlugu saqqummersinneqartalissaaq, taannalu pisiniarfinni soorlu; Pisiffikmi, Pilersuisoq-mi INIlluunniit allaffiini tiguneqarsinnaalis­ saaq. ISAAVIK 0711 saqqummersumi atuartartunut qani­ mut peqatiginnilluni neqerooruteqarpoq. Ilaatigut apeqquti­ gineqakkajuttut imaapput: Kiassarnermut akiliutaasimasut utertoorutissai qaqugu akilerneqassappat? Inigisannut matuersaat katassimagukku annaasimagukkuluunniit qanoq iliussavit? Allagarsiivinni apeqqutit akissutaat atuarneqarsinnaapput, soorlu qanoq eqqaamiut nipiliortarnerannut iliuusissat? Aamma opvaskmaskiina sumut inissikkukku pitsaaneruva? ISAAVIK-up saqqummernerani apeqqutinut akissutit arlallit atuarneqarsinnaapput, ilaatigut terissat qanoq akiorniarneqarsinnaappat? Atorfinnut atatillugu inigisara qanoq ilillunga nammineerlunga initaarinissaanut qanoq iliussaanga?

kommer ISAAVIK 0711 med endnu mere udfoldet fokus på interaktive tilbud til læserne. Her er svar på FAQ som: Hvornår udbetales varmeregning reguleringerne? Og hvad skal du gøre, hvis du har mistet din nøgle til din bolig? Og der er brevkasser med svar på spørgsmål som hvordan skal jeg forholde mig til nabostøj? Og hvor skal jeg placere opvaskemaskinen?

Yderligere bringer magasinet blandt meget andet svar på: Hvordan kan mus bekæmpes? Og hvordan konverterer jeg min personalebolig til almindelig bolig?

I 0811 liner spørgsmålene sig op: Hvad kan man gøre for at forbedre adgangsforholdene for handicappede?

Hvordan skal man forholde sig, når man står foran at skulle flytte hjemmefra? Hvordan planlægges et byrum? Hvordan indretter man en stue til mange mennesker på lidt plads? Hvordan vedligeholder man en emhætte? Og selvfølgelig kender du også svarene, når du er færdig med at bladre dig igennem magasinet.

A A IS ISAAVIK 0811 saqqummersumi apeqqutit imaaginnaavipput: Innarluutillit eqqarsaatigalugit isaarissat qanoq pitsan­ ngorsarneqarsinnaappat? Qanoq iliortoqartarpa angerlar­ si­ maffik qimallugu nammineerluni initaassagaanni? Illo­ qar­fi tta periarfissai qanoq pilersaarusiorneqarlutillu ilusi­ ler­sorneqarsinnaappat? Inimi anginngitsumi inoqatigiit arlallit najugaanni qanoq ililluni ini aaqqissorneqarsinnaava periarfissaqarnerulerluni? Igaffimmi supoorut emhætte qa­noq aserfallatsaaliorneqarsinnaava? Atuagassiaq qupperareerukku aamma suut akissutaanersut nammineerlutit ilisimareerpatit.

ISAAVIK-up qulingiluassaanik saqqummernermini maku apeqqutit sammivai: Illumik piginnittunngortut nutaat suut sillimaffigalugillu eqqaamassavaat?Nuummi immikkoortortaqarfinni siulersuisut qanoq suleqatigiippat? Sisimiuni najugaqartut terissat majuartarfeqarfinniittut pillugit akiuiniarnerminni qanoq periuseqarpat? Ilisimalikkatta ila­gaat: Qanoq puisip ooqanngitsup tartunaanik sernartuliisoqarsinnaanersoq.

Nalliuttorsiornermut atatillugu saqqummersussamut ilan­ngutassat aamma soqutiginaateqarput, taamatullu sammisaqarneq ingerlalluaannaqqunaqaaq. ISAAVIK-up aaqqissuisoqarfianut siunnersuutit, oqaatigiumasat apeqqutillu pillugit isaavik@ini.gl sukkulluun­niit atta­ veqarnissannut tikilluaqqusaavutit. Nalliuttor­si­or­ner­ mut pilluaqqussutinik aamma tigusinissarput ammaffi­ gaar­put.

14

isaavik marsi 2012

I niende nummer af ISAAVIK er der svar på såvel: Hvad skal nye husejere huske? Hvordan samarbejder afdelingsbestyrelserne i Nuuk? Som hvad gør beboerne i Sisimiut for at bekæmpe mus i trappeopgangene? Foruden viden om: Hvordan man råmarinerer en sælmørbrad.

Også nærværende jubilæumsudgave er god at blive klog på, og sådan skulle det gerne fortsætte. Derfor er du altid mere end velkommen til at kontakte redaktionen isaavik@ini.gl med aktuelle forslag, kommentarer og spørgsmål. Lykønskninger med jubilæet tager vi såmænd også gerne imod.

Sammisaq:

ISAAVIK A/S Inissiaatileqatigiiffik INImit saqqummersinneqartarpoq E-mail: isaavik@ini.gl Allaaserisat tamarmik atuagassiarlu nittartakkamut www.ini.gl iserluni aaneqarsinnaapput.

Faktaboks:

ISAAVIK udgives af A/S Boligselskabet INI E-mail: isaavik@ini.gl Samtlige artikler og hele magasiner kan downloades fra www.ini.gl

toornara

NuNatsiNNi iNuusuttuNut atuagassaq Nutaaliaasoq siullerpaaq magasiN for uNge

Atuareerpiuk? Har du læst i den?

toornara

Februar 2012 | Nr. 2 Kr. 44,95

TE MA Nunani allan

i misigisassat/Oplevelser i udlandet

Qiperugaq / TæT på

Peter Lyberth

Ullorsiutikka / Min dagbog

Torrassuarmik inuusupp aluttumik sinittarfittaa rit/ Tips til et lækker teenageværelse

Oqaluttariarsornermut misilitsis

savit/Skal du til mundlig eksamen

Ilinnut iviangikkaamu

t! Qupp. 34 Til dig med

.

ISSN: 2245-0688

stor barm!! Se side 34 toornara

nr_4.indd 1

|1

1/5/2012 12:19:51 PM

pisiNiarfiNNi pisiariNeqarsiNNaavoq / KaN Købes i butiKKerNe Toornara pisiniarfinni pisiarisinnaanngikkukku taava www.toornara.com-mut iserlutit pisiarisinnaavat Findes Toornara ikke i din by, køb den via www.toornara.com Vi ses i www.facebook.com - toornara

Kalaaleq nunani allani

Alaska

Kalaaleq nunamut allamut nunasinikoq | Udenlandsgrønlænder

Nuusioqqammersup Karina Møllerip Alaskami inuunera nalinginnaasoq malinnaaffigilaarlugu

Karina Mølleri kalaaleq nunamut allamut nunasinikoq nipilersoqatigisartakkanilu Pamyua nuusioqqammerput, CDillu taakku naammassingajaliivipput. Aappaa a cappel­lat erinarsuutaannik imaqarluni, aappaalu erinarsuutit as­si­ ngi nipilersoqatigiit angalasarnerpassuarminni nipiler­so­ qa­tigiit naapittakkatik peqatigalugit immiussimavaat. Pa­ myua USA tamakkerlugu kiisalu kinami, Koreami, Cana­ dami, Europami nunat arlallit nipilersorfigisarsimavaat.

En almindelig dag i den pladeaktuelle Karina Møllers liv i Alaska

Udenlandsgrønlænder Karina Møller er pladeaktuel med sit band Pamyua. Deres nye dobbelt CD er lige på trapperne. Den ene skæring er a cappella sange, og den anden er samme sange indspillet med musikere, som Pamyua har mødt på deres utallige turnéer. Pamyua har turneret i hele USA og har været i Kina, Korea, Sydamerika, Canada og selvfølgelig flere steder i Europa og Grønland for at optræde.

Eqqumiitsuliortutut inuuneq assigii­ aaginnarmik ingerlaneq ajormat matumani annertunngikkaluamik ”nali­ nginnartut taallugu” ersersinniassavarput ”Karinap inuunera nalingin­ naa­soq”.

Her er et lille glimt af en ”helt almindelig” dag i Karinas liv. Eller så ”almindelig” som det nu kan blive, for livet som kunstner er der ikke meget rutine i.

Klokken 5:45 Det er minus 25 grader udenfor. Jeg har det vist efter min far Aqigssiaq at vågne meget tidligt.

Det rare er, at vi aldrig behøver at sætte vækkeuret. Jeg nyder at bo i Alaska, som er et utroligt smukt sted, og kulturen (den oprindelige kultur) er tæt på den grønlandske.

Jeg har boet her i 16 år nu.

Nalunaaqutaq 5:45 Sila 25-inik isippoq. Uanga ataataga Aqissiaq angusisaatigigunarakku ullaaralaarsuaq itertarpunga. Taama pissuseqarluni nalunaaqutaq sian­ er ­tussanngortittussaanagu ilua­ qaaq. Alaskami najugaqarlunga nuan­nareqaara, assorsuaq najugaq kusanarami, (kulturitoqaallu) kalaallit kulturiannut assingulluni. Ukiuni 16-ini maani najugaqarpunga.

Kaladimik kaffisorujoorpunga (maani kaffinik niioqqutissiortut annersaan16

isaavik marsi 2012

Nipilersoriarluta angalanitta ilaani Indiamiut qummuattaataani nattorallip meqqui tunissutissarsiakka. Taakku tunuaniittoq nerleq Anni-imik ateqarpoq. Ørnefjer i en indiansk krukke som jeg har fået på en af vores turneer.

Gåsen bagved hedder Anni.

Jeg nyder en kop Kaladi Kaffe (det største kaffefirma her). De lancerede en Pamyua Blend for nogle måneder siden, og den smager næsten

Udenlandsgrønlænder

ninngaanersunik). Qaammatit arlaqanngitsut matuma siorna Pamyua Blend-inik nioqquteqarput, taannalu Araba kaffitut mamartigingajappoq. Eqqissillunga illuarannguanni kaffisorujoorpunga, meerartakka pingasut suli sininneranni.

Nalunaaqutaq 6:30 Panikka itersalerpakka, makipput, eqqissiivillutillu ullaakkut immikkut ileqqortik malillugu pikeruusaartarput. Tun’aqi 14-inik ukioqarpoq, Ivalu qulingiluanik ukioqarpoq, erneerannguaralu Inuk pinga­su­ nik ukiulik suli uanga siniffinni sinippoq.

Anaanatut kisimiittuuvunga, meerartakkalu sapaatip akunnera allorlugu uanniittarput. Meerartagut iluatitsilluarsimapput, asanninner­ mik naammattumik avatangiiseqarlutik peroriartoramik. Nipiler­so­ riarluta angalagaangatta ataataminiittarput taassumalu (nuliartaavani) Maur’luq - iminnilu Yupík – toorlugu aanaminniittarlutik. Meerartakka avinnerit qitornaagaluarlutik, asanartorujussuupput, namminersorluarsinnaasut qujamasuttullu tamannalu nuannaarutissaavoq. Ilaqutariit amerlasuujuvugut, akulikitsunillu nereqatigiittarluta nalliuttorsioqatigiittarluta inuuvissiortoqaraangallu ataatsimoortarpugut.

lige så godt som Araba Kaffi. Den nydes i stilhed i mit lille hus, da mine tre børn sover endnu.

Klokken 6:30 Jeg vækker mine døtre, som står op og har helt deres egen lille morgenrutine. Tun’aqi er 14 år, Ivalu er 9 år, og Inuk min lille søn på 3 år sover sødt i min seng endnu.

Jeg er alenemor, og har mine børn hver anden uge. De er så heldige, at de altid er omgivet af kærlighed. Hos deres far (og hans nye kone) og hos deres Maur’luq (aanaa på Yup’ik) hvor de er, når vi er på turné. De er nogle meget kærlige, selvstændige og taknemmelige børn, hvilket jeg tror til dels er et (positivt) resultat af at være skilsmissebørn. Vi er en stor familie, spiser tit middag sammen og fejrer alle højtider og fødselsdage sammen. isaavik marts 2012

17

Kalaaleq nunani allani

Paniga Tun’aqi. Pamyua nipilersuummik videoliornerata nalaani taanna asseq tigusaavoq.

Min datter Tun’aqi. Billedet er taget under indspilningen af en Pamyua musik video.

30 grad-it tikillugit issitsigisumi piniariaqataanikuuvunga.

Nuannersorujussuuvoq, isseqalunili! Kotzebue –p nalaani kammannguara Ross Schaeffer ilagalugu.

Den koldeste jagt jeg har været på var i minus 30 grader.

En helt fantastisk tur, men kold! Det var med min kære ven Ross Schaeffer i Kotzebue området.

Meeqqama aanaat illoqarpoq, Tun’aqi meerartaarigakku pisiaminik, ernguttani qanillugit najugaqarusukkami.

Nalunaaqutaq 7:45 Niviarsiaqqat atuariartuuttarpakka.

Nalunaaqutaq 8:30

Klokken 7:45 Jeg kører pigerne i skole.

Qarasaasiap saavani suliaqartarpunga allagarsiakkalu aki­ sarlugit il.il. Martsimi Hawaii-imi nipilersortussaagatta billetissagut inniminnerlugit. Tassungalu atatillugu angalanissatsinni taama nunami kusanarluinnartigisumiittussaagatta ullut amerlanerulaat najornissaa pilersaarusiorlugu pivugut.

Klokken 8:30 Computertid, svarer på e-mails, et cetera. Booker billetter til Hawaii hvor vi skal optræde i marts.

Planlægger selvfølgelig at blive der et par ekstra dage, det er så smukt et sted på jorden.

Nalunaaqutaq 9:30

Klokken 9:30 Jeg lytter til musikspor for at få ideer til indspilningen i aften.

Unnugu immiussinissatsinnut nipilersuutinik isumassarsiffigisinnaasannik tusarnaarujoorpunga.

Nalunaaqutaq 11:00 Erinarsornermik nipilersornertalimmik ingerlatsinera ulapputigivallaanngikkaangakku ullup affaa pisattanik qangarnitsanik kusanartunik tuniniaaqqittarfimmi sulisarpunga.

Nalunaaqutaq 16:00 Sapaatit akunneranut pingasoriarlutik niviarsiaraatikka balletitarmata ingerlattarpakka. Paniga angajulleq balletimik

18

Mine børns aanaa bor i et hus, hun købte, da jeg havde født Tun’aqi, så børnebørnene kunne bo tæt på hende.

isaavik marsi 2012

Klokken 11:00 Jeg arbejder deltids i en skøn antik- og videresalgsbutik, når jeg ikke har for travlt med musikken.

Klokken 16:00 Jeg kører mine piger til ballet, de går tre gange om ugen. Min ældste datter er en meget talentfuld danser, og jeg glæder mig til, at hun får mulighed for en dag at optræde i Grønland.

Udenlandsgrønlænder

Ernera Inuk issumik pinnguassalluni nuannarisa­ qartuugami, nerisarfipput issunikkajuttarpoq....

Min søn Inuk elsker at lege med jord, så det ender tit på spisebordet....

qi­tillaqqissuuvoq, qilanaaraaralu taamaalluni periarfissa­ qariaruni Kalaallit Nunaanni takutitsisinnaanissaa.

Nalunaaqutaq 18:00 Illortaa Anouk aassavara. Illorput meeqqanik ikinngutinillu ulikkaartuaannarpoq, uangalu nerisassiussallunga nuannarisaraara, illu ulikkaarlugu inuit nuannaartut nuannersunillu oqaluttuaqatigiittarneq maani ingerlattarparput.

Kalaallit Nunaanni pisiniarfinni kalaaliminernik pisisinnaa­ neq pissusissaannartut isigineqarpoq, maanili taama ajora­ luartumik iliorsinnaanngilagut. Qerititsivimmiik tamulugassanik ikinngutikka pulaartillugit qaqitsisarpunga. Qerititsivissuaqarpunga marlunnik taakkulu nunamiit imarmiunillu uumasunik ulikkaaveqqapput. Ilai nammineerlunga pisaak­ ka ilaali ikinngutinnit tunissutissiakka.

Nalunaaqutaq 19:00 Pamyus-ip immiussisarfianut ingerlalerpunga. Unnummut nerinngitsoorama, biilini tuttup panertuinik nerilaaginnassaanga.

Nalunaaqutaq 22:00 Kiisami angerlamut apuuppoq, tetsialammillu tetorluni.

Meeqqakka nukarliit marluk Inuk Ivalu-lu “sissami” najugaqarfitta Anchorage –p avatinnguani.

Mine to yngste børn Inuk og Ivalu på ”stranden” lige uden for Anchorage hvor vi bor.

Klokken 18:00 Jeg henter kusine Anouk. Mit hus er tit fyldt med børn eller venner, og jeg elsker at lave mad og have huset fyldt med grin og gode historier.

Man tager jo nok lidt for givet, at man i Grønland kan købe grønlandsk proviant i butikkerne, men det kan vi desværre ikke her. Så jeg tager gerne noget godt op af fryseren, når jeg får venner på besøg. Jeg har to store frysere fyldt med alt godt fra tundraen og havet. Enten noget jeg har fanget selv eller fået af gode venner.

Klokken 19:00 Jeg kører til Pamyuas studie. Jeg nåede ikke at spise aftensmad, så jeg spiser lidt tørret rensdyrkød i bilen.

Klokken 22:00 Endelig hjemme, drikker en god kop te.

isaavik marts 2012

19

Kim Leine

Isuma

Kim Leine

”Pulaarpunga” Kalaallit Nunaanni ukiuni 15-ini sygeplejerske-itut sulininni 1989-miit 2004-p tungaanut, init neqeroorutaasartut pitsaassusaat nikerartorujussuusimavoq.

Nakkaatingajaqqasuniit illussaarsuaasanut. 1960-ikkunni inissialiortoqaleruttormat inissiat tamakku tuaviuussatut tulleriiaasiinnarlugit inuillu najugaqartussat annerusumik eqqarsaatiginagit sumilu toqqavissai annerusumik eqqarsaatigilluarnagit ikkussupalla­ gaasimassapput. Inissiat allat titartaasartup peqqissaarullugit suliarisimasai , pitsaasumillu ilusilersukkat nuna qaqqallu eqqarsaatigilluarlugit suliaasimapput. Ukiorpassuarni Kalaallit Nunaanni sanaartorneq naammaginanngivissimavoq annertuumillu aningaasartuutitaqarsimalluni. Tamannali qujanartumik allan­ ngoriartulerpoq.

Inimik qanorluunniit ikkaluamik tunineqaraangama uanga najorsinnaasarsimavara. Soorunami aamma peqqutaaqataavoq uanga tikisitatut aammalu piffissap ilaannaa maani nunamiittussaanera peqqutigalugu suliffinnut atatillugu inissannik tunineqartarpunga, ilaanni sannarlutanik ilaatigullu kusanarluinnartunik – tamakkulu tamaasa misigisaqarfigisarpakka nuannersumik oqaluttualiatullusooq. Soorunami aamma al­ lanik peqquteqarsinnaasaput misigisartakkakka.

Mi­silillugu nassuiariaraluassavara suna pinerlugu.

Ini siulleq najugara Nuummi narsarsuarmi blok 4-ippoq. Blokkit taakku 10-it aggulunneqarneri inissisi­ 20

isaavik marsi 2012

I de femten år jeg arbejdede som sygeplejerske i Grønland, 1989-2004, vekslede standarden i de boliger jeg fik tildelt kraftigt. Der var alt fra slum til slot. Noget af det var smækket op i tressernes feberbyggerier, slam! slam! slam! på rad og række, uden respekt hverken for de mennesker der skulle bo der, eller stedets egenart der hvor de blev placeret. Andre boliger var placeret med nænsom arkitekthånd, praktisk indrettet og indføjet i klippen med sans for den lokale topografi. Grønland har gennem mange år været et sted hvor man byggede dårligt, og tog sig godt betalt for det. Det er heldigvis ved at ændre sig.

Men uafhængigt af boligstandarden har jeg altid trivedes der hvor jeg boede. Det hang selvfølgelig til dels sammen med at jeg som privilegeret tilkaldt arbejdskraft kun var på midlertidigt ophold, og derfor kunne tage det hele, slum eller slot, som en oplevelse, et eventyr. Men det handlede også om noget andet. Jeg skal forsøge at forklare hvad det var.

Min første bolig lå i Blok 4 på Sletten i Nuuk. Der er ikke så meget godt at sige om disse ti blokkes indretning og placering, men én ting er der: De var udstyret med svalegange. Denne arkitektoniske detalje vil jeg tillade mig at kalde ”arkitektens lyse øjeblik” (der har ellers været mange mørke øjeblikke).

Svalegangen var hovedfærdselsåre for etagens halve snes husstande og alle dem der havde, eller ikke havde, ærinde

Synspunkt

maffiallu pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaan­ ngikkaluarpoq, taamaattorli ajunngitsortaqarpoq: Takisuunik torsuusaqartitserput. Taama inissianik titartaasimaneq ima taarusuppara”Illussanik titartaasartut isumassarsiaat pitsaalluinnartoq” (tujor­ minakujuttorpassuarnik allaqaraluarpoq).

Torsuusaq takisooq inissiani sanileriiaani inoquti­ gii­aat quliusut allallu pisassaqarlutik pisassaqaratilluunniit takkuttartut pingaarnertut angallaffi­ givaat. Blokkit silataanni torsuusami tassani ta­ki­ suumi pisoqartaqaaq, ilai puisimik pilattut, sukki­ ler­tut, maskiinanik iluarsaassisut, kunissuuttut, kamaattut, immiaarartuuttut, inuiattut ullorsiornermi erfalasulersortut ukiutoqqamilu qummoroortartut.

Meerarpassuit imminnut pulaaqattaattut. Uagut­ sinnut aamma pulaartoqartaqaaq. Meerartagut tii­ mit arlallit aneersimariarlutik angerlassapput kalaallisuinnaq makkululersimallutik.

Inersimasut aamma pulaartarput: Matu kasuttoriarluni angut isissaaq, kamippani gangimi peeruni­ git oqassaaq: ”Pulaarpunga”. Aperisoqaqqaarneq ajorpoq, imlt. pulaarumalluni kissaateqarnermik oqartoqarneq ajorpoq, matukkut isillaatigaluni pulaarnerarpoq.

Kalaallit Nunaanni tamani najugaqarfigisimasanni, ersitsumik ersinngitsumillu torsuusaqartarpoq. Init attartorlugit akilersukkat qanorlu annertutigi­neri apeqqutaatippallaarnagit angerlarsimaffiit kikkunnit tamanit pingaartumillu ilisarisimasanit iserfi­gi­ neqarsinnaasarput. Inuit imminnut pulaaqat­taat­ tarput tamannalu nalinginnaasuuvoq. Uanga qal­ lunaarpallallunga sungiusimannginnakku pissu­seq tamanna sungiunniarsarisariaqarsimavara. Nunaq­ qatigiit imminnut pulaaqattaattarnerat ilikkarnia­ raanni alaatsinaattariaqarpoq. Alaatsinaattaraanni inoroorsaanermik nuannersumik ilikkagaqarnissaq periarfissaavoq. Allalli aamma pingaaruteqarluinnartoq tassa: Nammineerluni angerlarsimaffik qimalaarlugu inunni allani pulaartuusinnaanerup ilikkarnissaa. Nunamilu maani inunnut pulaarniaraanni oqaatigineqartartoq oqaaseq ”Pulaarpu­nga!” ilikkassallugu piukkunnarpoq.

der. Der blev flænset sæler, cyklet, repareret motorer, kysset, skændtes, drukket bajere, svinget med flag på nationaldagen og affyret raketter nytårsaften. Der var horder af børn der sivede ind og ud hos hinanden. Også hos os blev der sivet. Vores børn var væk i timer, og når de kom hjem, talte de grønlandsk.

Og også voksne sivede: Det banker på døren, en mand kommer ind, stiller skoene i gangen og siger: ”Pulaarpunga”. Det er ikke et spørgsmål eller en høflig anmodning, det er blot en konstatering: Jeg besøger.

Overalt hvor jeg har boet i Grønland, har der været en svalegang, synlig eller usynlig. Hjemmet er et udvidet begreb, det begrænser sig ikke til de værelser man betaler leje for, og stopper ikke ved den dør man har nøglen til. At man går ind og ud hos hinanden, er en selvfølge. Det skal man lige vænne sig til som blufærdig dansker. Man gør klogt i at lure hvordan den lokale svalegang fungerer. Gør man det, har man mulighed for at lære gæstfrihedens ædle kunst. Men en anden ting der er mindst lige så vigtig: Man skal selv være modig og bevæge sig væk fra sit hjems fire vægge, man skal lære selv at være gæst. Og man skal lære at sige mindst ét ord på sproget der tales i det her land hvor man er gæst: ”Pulaarpunga!”

Kim Leine-p atuagaq oqaluttualiaa ”Kangerlussuatsiami profiitit” Martsip 16-ani saqqummissaaq. Oqaluttuari­saa­ neq ” ”Habakuup-eqeersaanera” aal­ laa­vigalugu atuakkiaavoq, tassani ka­ laal­lit kuisimasut arlallit qallunaat oqariartuutaat nuna­ si­aateqarnerlu qimallugit, kangerluup ilorpasissortaani inuiaqatigiit pilersippaat. Kalaallit qallunaat nunasiaateqarnerannut akerliunertik aammalu namminersorsinnaasutut ersersitserusunnerannik Kim Leine-p atugaq sammiveqartippaa.

Den 16. marts udkommer Kim Leines roman ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Det er en historisk roman der er bygget på den såkaldte ”Habakuk-bevægelse”, hvor en gruppe døbte grønlændere løsrev sig fra den danske mission og koloni og oprettede et slags parallelt samfund langt inde i en fjord. I romanen vælger Kim Leine at se dette som grønlændernes første oprør mod danskernes kolonisering og som en tidlig kamp for selvstændighed.

isaavik marts 2012

21

Margit Motzfeldt

Isuma

Margit Motzfeldt

ataaseq, oq rt aa ng su , k lu ar m t tu ut al Aapp gusersoq tungujortut marluk, aappalun ataaseq qasertorlu ataaseq

rød og 1 grå 2 røde, 1 gul, 2 blå, 1 lyse Sinerissami inissiat qalipaatigissaartut takullugit nuannerunartaqaat.

Når man ser de farvestrålende boliger langs kysten, ser det indbydende ud.

Ukuini 42-ini Kalaallit Nunaanni najugaqarninni inissiat arfineq marluk assigiinngitsut najugaqarfigisimavakka.

Alluitsup Paani ineqarnikuuvunga, Qaqortumi marluk, Nuummilu sisamat. Imaluunniit aappaluttut marluk, su­ ngaartoq ataaseq, tungujortut marluk, aappalungusersoq ataaseq qasertumilu ataatsimi. Inigisarsimasakka taakku ataatsimut angerlarsimaffigaakka – piffissami aaliangersimasumi inuuninni toqqammavikka. Najugaqarfigisimasakka taakku tamarmik uannut nuannersimaqaat – assorsuaq uanga iluatsitsilluarsimavunga.

Jeg har boet i 7 forskellige boliger gennem mine 42 år i Grønland. Geografisk i en bolig i Alluitsup Paa, to i Qaqortoq og fire i Nuuk. Eller to røde, en gul, to blå, en lyserød og en grå bolig. Fælles for boligerne var, at de var hjemmet - rammen om mit liv i en bestemt periode.

Og for mig har de alle været gode boliger - jeg har været heldig - meget heldig.

Uanga nalinni ineqarniarneq eqqarsaatigalugu pissutsit ataatsimut isigissagaanni, nammineerlutit sumi najuga­ qar­nissat sunniuteqaqataaffigisinnaanngilat. Ilinniarfimmi pisortaanikuuvunga, tassanilu suliffeqarfiup sulisuni arlallit najugassaannik innersuussisarpoq. Ini suna tunniunneqassanersoq sulisunit suliffeqarfimmilluunniit ilisimaneqarneq ajorpoq, taamaallaat ilaqutariinni inoqutigiit qanoq amerlatiginerat inissarsiortunilu utaqqisut kisimik apeqqutaasarput. Najugaqarfigisimasanni ini ataasiinnaq sunniuteqarfigisinnaasimavara. Tassalu piginneqatigiilluni najugaqarfik Aqisseq. Tassani igaffiup qanoq isikkoqar­ nissaa aaliangeeqataaffigisimavara.

Suliffimmut atatillugu inissiaq inniminnerneqarsimasin22

isaavik marsi 2012

Fælles for boligsystemet i min tid var, at du ikke selv havde indflydelse på, hvor du kom til at bo. Jeg har været leder for en uddannelsesinstitution, hvor arbejdspladsen skulle anvise bolig til en del af personalet. Der var ingen indflydelse på boligen, hverken for ansatte eller arbejdsgiver, det var kun et spørgsmål om familiestørrelse og ventetid. Kun én bolig har jeg reelt haft indflydelse på. Det var i andelsboligforeningen Aqisseq. Der havde jeg indflydelse på, hvordan køkkenet blev indrettet.

Boligen kan være øremærket til jobbet, eller en bolig du får anvist, når det er din tur på en venteliste, det være sig en vakant eller en blivende bolig. Mange bor i offentlige boliger og reelt kan du ikke sige nej til en bolig i de store byer, hvor boligmanglen er stor. Der er endda kommet et nyt ord til sproget, ”prævakant”. Ikke en god

Synspunkt

naavoq, imaluunniit inissamik utaqqisuni tullinnguukkuit tunineqarnissannut innersuunneqarsinnaavutit, imlt. utaqqiisaasumik inissinneqarallarlutilluunniit inissavinnik innersuunneqarsinnaavutit. Inuppassuit pisortat inissiaataanni najugaqarput, illoqarfinnilu annerni inissamik innersuunneqaruit itigartitsinnaanngilatit allat inissaaleqisut amerlaqimmata. Allaat oqaaseq ”utaqqiisaagallartoq” atorneqartalerpoq, uffa massa inuttut toqqissilluni inuunissamut ini taama pingaaruteqarluinnartigisoq.

Kalaallit Nunaannut nuunngilaarnera sioqqullugu Københavnimi kalaallit ilagalugit illunik titartaasartoq ataatsimeeqatigivarput. Qallunaat Nunaanniit Kalaallit Nunaannut inissiat ilaaginnarnagit nunamut tulluasakkanik inissialiortoqartarnissaa tassani kissaatigineqarpoq.

Tamatta ilisimavarput atisat oqorsaatit støvlerpassuillu nunami maani nalinginnarmik atortorujussuugigut, taamaattumik inissiat taama annikitsigisumik atisaajarfissanik isaarisserneqartarneri tulluartuunngilaq. Inissiarsuarnilu najugaqassagaanni piniutinut aalisarnermilu atortunut toqqorsiveqartoqartariaqartoq tamatta nalunngilarput.

Inissiat tamarmik najugaqartut inuttaannut tarrarsuutaasinnaapput.

Ini najukkat qasuersaarfittut nukinnik aallerfigisussaavat, meeqqavit peroriartornerminni inuunertik tassani ilusilersortarpaat, illillu inuunerit tassani atortussaallugu. Tamatta nalugunanngilarput, illulianut inissialianulluunniit assigiiaanut iseraangatta tamarmik assigiinneq ajortut. Inissiarpassuit nuannersumik kissalaartumillu tikilluaqquserpaluttumik isikkoqartarput. Tamakku arlalippassuariarlunga misigisarsimavakka nuannaarutigisaqisannik. Inissiallu angivallaanngitsut aamma kaffisortitsinermi ataatsimoornermut sunniuteqartaqaat.

situation, når boligen i så høj grad er medvirkende til, om man trives.

Allerede inden jeg havde sat mine ben i Grønland for første gang, var jeg med nogle unge grønlændere til møde hos en arkitekt i København. Ønsket var, at man ikke ukritisk overførte boligtyper fra Danmark til Grønland. Alle ved, at man har meget overtøj og mange støvler, og så hjælper det ikke med en mikroskopisk entré. Og alle ved, at skal man bo i en blok, har man brug for et depotrum til udstyr til fangst og fiskeri.

Alle boliger er et spejl af de mennesker, der bebor dem. Din bolig er der, hvor du skal lade op, hvor dine børns liv formes, hvor dit liv leves. Vi kender alle til, at der findes en række ens typehuse eller lejligheder, som slet ikke opleves ens, når man kommer ind i boligen. Der udstråles en varme og gæstfrihed fra mange boliger. Det har jeg mødt meget af og det har imponeret mig. Men også boligernes begrænsede størrelser gør kaf­fe­mik til en genial samkvemsform.

Initaarniarlutik utaqqisut amerlasoorujussuupput, namminerisamillu illuliorniaraanni akisoorujussuulluni. Inissaaaleqinerup inuttut atukkatigut ajornartorsiutit amerlarsoorpassuit aamma pilersittarpai, imaaliallaannarluni aaqqinneqarsinnaanatik, imaaliallaannarmi aaqqinneqarsinnaasuppata qangali aaqqiivigineqareersimassagaluarput. Siu­ nis­sami naammattunik pitsaasunillu inissianik aammalu akilerneqar­ sinnaasunik pilersitsisoqarnissaa kissaatima ilagaat. Naammaginan­ ngilarmi inuusuttut angajoqqaatik qimallugit initaarusukkaluit inissaaleqineq pillugu nuussinnaanginnerat, aamma utoqqartaasunut anga­ joq­qaanulluunniit tamanna naammaginanngilaq.

Ventelisterne til boliger er uhyggelig lange, priserne på privat byggeri er uhyggeligt høje. Boligsituationen er med til at skabe mange sociale problemer, og løsningerne er ikke enkle og lige for, så var det jo nok løst.

Jeg vil ønske for fremtiden, at der er gode boliger nok til en pris, der er til at betale.

Det er ikke godt for unge mennesker, at de ikke kan flytte hjemmefra, og det er bestemt heller ikke godt for den ældre generation, at de skal blive ved med at have voksne børn boende hjemme på grund af manglende boliger.

Kikkut tamarmik inimik pisariaqartitsisut kissaatertillu naapertorlugu initaarnissamut periarfissaqarnissaat kissaatigigaluarpara.

Jeg ville ønske at muligheden for bolig til alle, efter ønske, var til stede. isaavik marts 2012

23

Illit quppernerit | Din side

NERIT

UPPER

ILLIT Q

IDE DIN S

k gu ti ku ta q paa er n ar n sa ku t sa li As si Vi s di t be ds te bi ll ed e

oq ISAAVIK aqqutigalugu assilisat kusanart nuna tamakkerlugu takutissallugu periarfissikkusuppartsigit. ini.gl.

Assilisatit uunga nassiutikkit; isaavik@ avatit, Assilisatit nassiukkukkit nassiuiaasersinna tsinnik. aviisimut saqqummissagutsigit atugassa Johnny t appu arsim Assit takusinnaasatit assilineq mineq nam Ezekiassen-imiik. Johnny assiliinissamut liisareersiilinniarsimavoq, ukiup ataatsip miss. assi internetmalluni. Isumassarsiortarpoq atuartarlunilu Johnnyk. est.d erat timi, ingammik quppersagaq kam 550D. EOS p assiliiverivaa Canon kkat Qilanaaraarput assilisavit kusanarnersiu takuteqqittalernissaat.

for at vise hele Grønland dine Her i ISAAVIK vil vi gerne give dig mulighed te billeder ind til isaavik@ini.gl. Når bedste billeder. Du kan sende dine beds e skrive en forklaring vi kan bruge som du sender billederne, må du meget gern billedtekst, hvis de kommer i magasinet. domsfunktionær Johnny Ezekiassen.

Billederne i dette nummer er taget af ejen t billeder i cirka et år. Han henter Johnny er selvlært som fotograf og har tage internettet, og yndlingssitet er inspiration og læser om indstillinger på e med et Canon EOS 550D. kameratest.dk. Johnny har taget billedern e vise jeres bedste billeder.

Vi glæder os rigtig meget til igen at kunn

Indretning

sor u k r e m t a s Nammineerlutit puujusamik issiavis

Sy din egen

sækkestol Louise Werge

Louise Werge

Puujusamik nammineerlutit suliarnik issiavittaarit. Nammineerlutit inimut naleqqussakkannik puujusamik issiaviliorit, angissusissaa annoraaminerlu atugassat nammineq toqqakkit. Issiaviliavit iluaniittussat ammalortuaqqat nutaat pissarsiarissavatit qalissaalu nutaq, taava ukiuni arlalissuarni atorsinnaasumik issiavittaassaatit, aamma meeqqat alligunik atorsinnaasaat, taannalu issiaviliaq inissiamut allamut nuukkaluaruit nassarsinnaalluarpat.

Få en sækkestol, der er helt sin egen. Vælg størrelse og stof alt efter hvor den skal stå og få en stol, der passer ideelt til rummet, du stiller den i. En ny omgang kugler og et nyt betræk kan gøre den anvendelig i mange år, også når børnene er blevet ældre, og når der bliver brug for en sækkestol et andet sted i boligen.

Ammalortuaqqat issiaviliavit puujusartaata iluaniittussat.

Ammalortuaqqat issiaviliavit puujusartaata iluaniittussat pissarsiareqqaassavatit. Taakkua pinialerukkit akikinnersiussanngilatit, taava issiavik sivisuumik pigineqarsinnaasoq pigilissavat, ammalortuaqqalli OQORSAATITUT atorneqartartut assigisaallu atunngisaannakkit. Illoqarfigisarni nunaqarfimmiluunniit ammalortuaqqanik issiaviliamut atorneqarsinnaasunik peqanngippat, niuertarfimmut saaffiginnillutit piniuteqqusinnaavutit. Interneti atorlugu 100 literinik taama ittunik piniarsinnaavutit taakkualu momsi ilanngunnagu 250 kr-inikkt 400 kr-nit angullugit akeqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut tikisinnerinut aningaasartuutit akilerneqassapput, taakkualu piniannginneranni tamakkuninnga tuniniaasartoq attaavigissavat, tamatumani qularnaarumallugu Kalaallit Nunaannut nassiussinnaaneraat.

Puujusartaa silarleq, ilorlerlu kiisalu annoraaminik ninngusooq pitsaasorlu.

Puujusat marluk atorneqassapput. Puujusaq ilorleq immersorneqassaaq singissartulerlugu, taannalu ammarlortuaqqanik immerneqassaaq, namminerlu nalilissavat imassai naammalernersut. Puujusartaa silarleq aamma mersorneqassaaq singissartulerlugu imaluunniit annoraamiusat imminnut nippuguttartut mersuullugit, taamaattoqarunimmi puujusaq ilorleq immeqqinneqarsinnaassaaq. Annoramineq ninngusooq pitsaasoq atoruk – annoraamineq pequtinut atugassiaq atorlugu. Puujusaq ilorliliat puujusamut silarliliarnut manguguk tamatumalu kingorna ammalortuaqqat sinneri immiullugit.

Krøyerkuglerne Først skal du have fat i nogle krøyerkugler.

Undgå de allerbilligste, så bevarer sækkestolen sin fylde i lang tid og brug ALDRIG isoleringskugler eller lignende. Er der ikke krøyerkugler i byen eller bygden, kan de nok skaffes hjem via en lokal butik. Via internettet kan du købe 100 liter til cirka 250-400 kroner eksklusiv moms. Læg dertil fragt og kontakt forhandler inden køb for at sikre dig, at de leverer til Grønland.

Yderpose, inderpose og kvalitetsstof Der skal to poser til. Inderposen skal sys med lynlås, så den kan fyldes med en frisk portion krøyerkugler, når den flade fornemmelse begynder at indfinde sig. Yderstoffet skal også gerne have en lynlås eller velcro i det meste af bredden, så inderposen kan komme i og blive genopfyldt. Brug et kvalitetsstof – et møbelstof holder allerbedst. Put inderposen ind i yderstoffet og fyld til sidst kugler i. isaavik marts 2012

25

Sanaaluffik | Værktøjskassen

Sanaaluffik Værktøjskassen `Sanaaluffimmi`apeqquteqarnikkut inissitsiterinissamut, atuisinnaatitaa­nermut sananermullu tunngasunik akissutisisinnaavutit.

Saaffiginnissutit sulisunik toqqakkanik akineqartassaaq.

ILLIT QU

Du kan i ’værktøjskassen’ få svar på spørgsmål om indretning, råderet og af håndværksmæssig art. Et panel af vores medarbejdere vil herefter svare på din henvendelse.

PPERNE

DIN SI DE

RIT

`Sanaaluffimmut´allassinnaavutit isaavik@ini.gl-imut imaluunniit allakkatigut uunga: Du kan skrive til ’værktøjskassen’ på isaavik@ini.gl eller ved at sende et brev til: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, Att: ISAAVIK, Postboks 1020, 3911 Sisimiut Kingullermik ISAAVIK saqqummersinneqarmat sammineqarpoq, aaqqissuisup aappaata inip qanoq ilusilerlugu aaqqissuunneqarsinnaaneranik ilusilersuisartumit ikiorneqarnera sammineqarpoq. Siunnersuutit ilai atorneqarsinnaapput, massakkut inimi sofap allamut inissinnera nerisarfiullu nalaa nuannersumik takujuminartumillu kissaatit malillugit aaqqinneqarput.

26

isaavik marsi 2012

Den ene af ISAAVIKs redaktører fik i sidste nummer hjælp af indretningseksperten til indretning af stuen.

Det var råd der kunne bruges, og nu opfylder stuen ønsket om ny sofakrog og harmoni omkring spisebordet.

Oqallinnermik | Debat

INI oqallinnermik ammaarusuppoq

INI åbner for debatten

INImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput.

Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit.

Tusarnissannut qilanaarpugut.

Hos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit: isaavik@ini.gl-imut emailimik allagit Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga:

Asasara allakkamik tigusisussaq Allagarsisimavugut nipiliorsimaneragaalluta, tamannali eqqunngilluinnarpoq. Illuatungerluinnaanik uagut nipiliorfigitittaraluarluta eqqaamiut ilaannit, naammagittaalliuutigisimanngisaannarpagut.

Ukiut arfineq marluk matuma siorna allakkat taama ittut uagutsinnut nassiunneqarput, matumuunalu qinnuigissavassi allakkanik nassiussuitigasi pisut qanimut iluamik misissoqqaalaartaqqullugit.

Eqqunngilaq, uagut nipiliunngilagut.

Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta Hans aamma Sara Olsen ISAAVIK-p aaqqissuisoqarfiata allagaq naalisarsimavaa.

Asasagut Hans aamma Sara INIp ilaatigooriarluni allakkat eq­qaa­ miunik nipiliorneraarlutik naammagittaalliuutit tigusarpai, nammagittaalliuutillu tamaasa sukumiisumik assigiimmillu qanoq iliuuseqarfigi­ sarpagut.

Allakkatigut eqqaamiunik nipiliorneraallutik naammagittaalliuutinik INI tigusaqaraangami siullermik eqqaa­ sitsissutigisarpaa, inissiarsuarni ileq­qorissaarnissamik maleruagassat malinneqartussaasut. Nipiliortut nammineerluni oqarfiginerisigut ajornartorsiut ilaatigut aaqqinneqarsinnaasarpoq.

A/S Boligsels

kabet INI Att: ISAAVIK Postboks 10 20 3911 Sisimiu t

Arlaleriarlunili ileqqorissaarnissamik maleruagassat unioqqutillugit sakkortuumik pissusilersortarsimagaan­ ni, tamanna piaarnerpaamik inigisamit anisitaanermik kinguneqartinneqarsinnaavoq. Naammagittaalliutit arlaqarsimappata, INIp peqqissaarullugu misissuineq paasiniaanerlu inger­lattarpaa, aammalu taama naam­magittaalliorneq tunngavissa­ qarnersoq misissortarlugu. Naammagittaalliutit tigusimasat aallaavigalugit, INIp ilaatigut nipiliorpallaartutut naammagittaalliuutigineqartoq saaffigisarpaa.

Arlaleriarluni naammagittaalliorto­ qar­simappat, naammagittaalliutillu tunngavissaqarpata, inimik attartor­ toq mianersoqqussummik tunine­qar­ tarpoq. Mianersoqqussullu ataqqinagu attartortoq tujormisitsilluni nipilioqqissappat INIp attartornermik isumaqatigiissut atorunnaarsissavaa.

Mianersoqqussut ilissinnut nassiunneqarsimasoq tunngavissaqanngimmat, naammagittaalliuut atorunnaarsinneqarpoq.

Neriuppugut eqqaamiunik naammagittaalliortoqartillugu periusaasartoq naammaginartumik ersersissimassallutigu.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga ISAAVIK-p aaqqissuisoqarfia

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til isaavik@ini.gl Eller send et brev til:

ILLIT Q

U

D I N PSPERNERIT IDE

Kære modtager af brevet Vi har fået et brev om, at vi har larmet, men det passer absolut ikke. I stedet er vi nogle gange generet af, at de andre beboere larmer, men det klager vi aldrig over.

For 7 år siden fik vi også et lignende brev, så jeg vil bede jer om at undersøge grundigt, før I sender sådanne breve.

Det er ukorrekt, vi har ikke larmet.

Med venlig hilsen Hans & Sara Olsen Brevet er forkortet af ISAAVIK-redaktionen.

Kære Hans & Sara INI modtager ind i mellem naboklager omhandlende generende og støjende adfærd, og INI tager alle indkomne klager alvorligt og behandler dem ens.

Det første INI gør, når der er modtaget en skriftlig naboklage, er at minde om, at der skal være ro og orden i ejendommen ifølge ordensreglerne. Ofte løser det problemet at give den besked.

I gentagne grove tilfælde kan overtrædelse af ordensreglerne imidlertid medføre, at lejemålet ophæves med øjeblikkelig varsel. Derfor undersøger INI grundigt, om klagerne er berettigede, hvis der modtages flere klager. Blandt andet ved at forelægge klagen for den, der siges at have støjet.

Er der belæg for de gentagne klager, får lejer en advarsel.

Bliver der herefter støjet på ny, ophæver INI lejeaftalen.

I jeres tilfælde var advarslen uberettiget, og derfor er den også efterfølgende blevet annulleret.

Vi håber, at vi hermed har belyst proceduren vedrørende naboklager tilfredsstillende.a Med venlig hilsen ISAAVIK-redaktionen isaavik marts 2012

27

Isumassarsiatsialak | Boligtip

Ajortoqariataassagaluarpat…

Hvis uheldet er ude…

… piareersimaviit, isumannaatsumimmi sillimmaseqqaviit?

… er du så forberedt, og har du forsikringerne i orden?

Pisattatit ikuallagussaasinnaapput, imermilluunniit ajoquserneqarlutik, imaluunniit oqummik ajoqusigaallutik.

Måske går dit indbo op i flammer, måske drukner det i en vandskade, eller måske bliver det beskadiget af skimmelsvamp.

PBC

Ukiut tamaasa INIp imermik imaluunniit ikuallattoqarsimatillugu ajo­ qu­sernerit arlalissuit inissiani piginnittut sillimmasiisarfiiut nalunaarutiginnittarpoq. Inissiani piginnittut sillimmasiisarfiisa inissiani ajoqusernerit kisiisa iluarsiiffigineqarnissaat sillimmasersinnaavai, illillu nammineerlutit pisatarisatit ajoqusersimasut sillimmasiisarfimmut akilerneqartussaanngillat. Qanorluunniit ajoqusernermut pisuutigin­ ngikkaluaruit illit nammineerlutit pisattatit sillimmateqartittussaavatit.

Inigisat putsumik ajoquserneqarsinnaavoq, eqqaamiut tupatorluni sinilersimagaluarpat. Qulaatungerliit imermik kuutsisilluni qaminnissaa puujorsimamappagu qilaamiik imermik amut illit ininnut aamma kuuttoqarsinnaavoq. Natermi kigartornerit arlaannik nakkaasaqarnikkut imlt. Igitaqarnikkut pisinnaapput... Ajoqutissat arlallit taakkartorneqarsinnaapput, tamakkuli tamarmik ILLIT nammineerlutit sillimmasiuterpit matussusissammagu, inissianik piginnittut akisussaaffigin­ ngimmassuk.

Kingusinaarnermiit siusinaarluni sillimmasertinnissaq ajunnginneruvoq Nammineerlutit aaliangersinnaavat nalinginnaasumik pisattanut sillimmaserniarnerlutit imlt. Ilaqutariinnut sillimmasernissaq toqqarniarnerlugu. Ilaqutariinnut sillimmasersimagaanni nammineerluni pigisat kisimik pineqanngillat, allalli pigisaat timikkulluunniit allat ajoqusertoorsimagaanni sillimmatip taassuma aningaasartuutit matussusertarpai. Nammineerluni pigisat avataatigut namminerlu akisussaaffigisat saniatigut eqqartuussivikkut ikiorneqarnissamik anga­lanermilu pigisat assartorneqarneri aamma ilaqutariinnermi sillimmatip matussusertarpai.

Sillimmaserumallutit ullumikkulluunniit sillimmasiisarfimmut saaffiginnissinnaavutit. Sillimmasertinneq imminut akilersinnaalluarpoq aamma illit aningaasaqarnerit eqqarsaatialugu.

28

isaavik marsi 2012

PBC

INI anmelder hvert år rigtig mange vand- og brandskader til boligejernes forsikringsselskaber. Boligejernes forsikring dækker de skader, der opstår på ejendommen, men den betaler ikke for skader på dine ejendele.

Dem hæfter du selv for, også selvom du er helt uden skyld i skaden.

Naboen er faldet i søvn med en cigaret i hånden, og din lejlighed er blevet røgskadet. Overboen har glemt at lukke for vandet, og du får vand ned igennem loftet. Ridser i parketgulvet på grund af tabte eller smidte ting... Mulighederne er mange, men i alle tilfælde er det DIN forsikring, som skal dække, og ikke boligejernes.

Hellere før end siden Du kan vælge en almindelig indboforsikring eller en familieforsikring. Familieforsikringen er en forsikring, der ikke alene dækker alt indbo, men også andres ejendele og helbred, hvis du skulle være så uheldig at være skyld i skade på andre eller andres ting. Udover indbo og privatansvar er retshjælp og rejsegods også typisk inkluderet i den såkaldte familieforsikring.

Tag derfor allerede i dag en snak med et forsikringsselskab om anskaffelse af en forsikring. En forsikring er en god investering i din egen økonomiske sikkerhed.

isarfiit Kalaallit Nunaanni Sillimmasi nd nla Forsikringsselskaber i Grø 32 54 55 Codan 70 12 43 Kalaallit Forsikring - if 34 25 00 Tryg

Røde Korsi silarsuarmi ajornartorsiortunut ikiuiniartuni annersaavoq 13 milliuunit sinnerlugit piumaassutsiminnik sulisoqartoq . Kalaallit Røde Korsiat ikiuiniartunut taakkununnga ilaavoq.

Nalunngilat silarsuarmi røde korsit allat suleqatigalugit ajunaarnersuarni sorsunnernilu eqqigaasunik ikiuiniartunut suleqataasoq.

Nalunngilat aamma nunatsinni immikkoortortaqarfinni allanik suliaqartugut soorlu : Ikiueqqaarneq Atornikuerniarfiit Ajornartorsiutilinnut ikiuniarnerit Immikkootortaqarfinni assigiinngillat Aasaanerani tammaarsimaatitsinerit nunatsinnut tamanut atuuttoq Suliaq pissanganartoq ilaaffigissallugu pitsaasoq.

Immikkoortortaqarfissi peqaqtaaffigiuk immikkoortortarfittut aallarteqqinnissaa.

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation med mere end 13 millioner frivillige. Kalaallit Røde Korsiat er en del af denne hjælpeorganisation.

Du ved, at vi sammen med de andre Røde Kors afdelinger arbejder globalt for at afhjælpe nød efter katastrofer og krig.

Men ved du også, at vi i Grønland arbejder lokalt med: Førstehjælp, Genbrugsbutikker, Socialt arbejde, som er forskelligt i lokalafdelingerne, Sommerlejr, som er landsdækkende Spændende arbejder, som det er godt at tage del i.

Vær med til at gøre din lokalafdeling til en god og aktiv afdeling.

Ilisarititsineq

Angutitut anaana atisalik Kristinap anaanaa Hansignaaraq angutit suliffianik suliffeqarnera inuit ilaannit eqqumiigineqartarpoq

Nogle mente, at det var underligt, at Kristinas mor – Hansignaaraq – arbejdede i et mandejob.

Mor i mandetøj Hansignaaqqap meeraasa isaanni suliffia naliginnaasuu­ ga­luarpoq, naliginnaasumilli angutinit suliffiusarmat, paniata meeraalluni ataasiarnani anaanami suliffia pillugu uparuaanerit tusartarpai.

Det har egentlig altid været helt normalt i Hansignaaraqs børns øjne, at hun har et arbejde, der typisk er et mandejob. Men kommentarer vedrørende hendes mors arbejde har der været nok af.

Eqqumiiginartarsimavoq ikinngutinnit apeqqutigineqa­raa­ ngat, sooq anaanaga angutit suliffianik suliffeqarnersoq.

Taamatummi nammineq eqqarsarneq ajorama. Taamaat­ tus­saannartut isigaara, taamaattuaannarsimallunilu, Hansignaaqqap pania Kristina Olsen oqaluttuarpoq.

Det var underligt, at nogle af mine veninder spurgte mig om, hvorfor min mor havde et mandearbejde. Sådan havde jeg aldrig selv tænkt det. Sådan var det bare, og sådan har det altid været fortæller Kristina Olsen, der er Hansignaaraqs ældste datter.

Hansignaaraq 16inik ukioqarluni panissaaqqaarpoq, ernertaarlunilu 18inik ukioqarluni, taannalu ukioq manna 27iliissaaq. Hansignaararlu kisimiilluni perorsaasuujuarsimavoq.

Hansignaaraq fik sit første barn, en datter som 16-årig, og det andet barn fik hun som 18-årig en søn, der i år fylder 27. Hansignaaraq har altid været alenemor.

Inuk aalajaatsoq

Loyalt menneske Det er et sjældent syn, at et menneske kan have samme arbejde i mere end 20 år. Hansignaaraq har været an-

Qaqutigoortumik takusassaavoq inuk suliffimmi ataatsimi ukiut 20t sinnerlugu sulisimasumik. Hansignaararlu vice­ 30

isaavik marsi 2012

Portræt

værtitut, imaluunniit maannakkut taaguutaa, ejendoms­ as­sistentitut ukiut 23it sulereerpoq. Aamma allamik sulif­ feqalernissani takorluunngilaa.

sat som vicevært eller ejendomsassistent, som man kalder det i dag, i 23 år. Og hun har ikke tænkt sig at søge et andet arbejde.

Tigummiinnarusukkuninnga allamut nuunnavianngilanga.

Suliakka nuannaraakka, aammami allanik suliaqalersinnaanissara takorloorsinnaanngilara.

Jeg bliver, hvor jeg er, så længe man vil beholde mig.

Jeg kan lide det, jeg laver og kan ikke rigtig forestille mig at lave andet.

Hansiignaaraq tunuarsimaalaartuuvoq. Maluginiarneqarnini soorluuna iluaagilaaraa. Kisianni Skype atorlugu akimut immitsinnut isigaagut. TV-kut isiginnaarut atorlugu immitsinnut oqaluutiitigaluta immitsinnut isigaagut.

Hansiignaararlu piaarilerpoq.

Der er lidt tilbagetrukkethed i Hansignaaraqs personlighed. Hun har ikke så meget lyst til at være midtpunkt. Men nu sidder vi overfor hinanden via Skype. Vi kan se hinanden på TV skærmen, mens vi snakker og pludselig falder der en joke af fra hende.

Atortut angerlaateriarlugit uagutsinni pinnguarisinnaavakka? Hansignaaraq quiassulluni aperaaq. Aammami oqaloqatigisaq illoqarfimmi allamiittoq isigisinnaallugu misigisaq allaagami.

Må jeg låne udstyret og lege med det, når jeg kommer hjem? Spørger Hansignaaraq, der synes, det er sjovt at kunne se hinanden, selvom den man snakker med er i en helt anden by.

Mobiilit qamillugu Sulereernerup kingorna attartortut ajornartorsiuteqarlutik sianersinnaasarput, taamaattoqarneralu Hansiignaaq­ qap ilaqutaasa sungiusimavaat.

Sluk mobilen Selv efter arbejde kan der komme opkald fra lejere, der har problemer af forskellig art, og det er noget Hansignaaraqs familie er vant til.

Soraareersimatilluni niuerniaraangatta mobiilia sianer­ sin­naasarpoq. Neriuttaraluarpunga mobiilini qaminngatissinnaasassagaa, nassuiaattarpaatigulli suliffiminit piu­ masaqaataasoq ikumassasoq qamissinnaanagu, Kristina oqaluttuarpoq.

Det kan ske, at hendes mobiltelefon ringer, når vi er ude at handle sammen i hendes fritid. Jeg ville ønske, at hun bare kunne slukke for den, men hun har forklaret, at det kan hun ikke bare på grund af hendes arbejde, fortæller Kristina.

Aamma juullikkunni Hansiignaaqqap meeraasa anaanartik ullaakkut ilagineq ajorpaat, Hansignaaqqap eqqagassat isumagisassarigamigit. Unali juulli kingulleq Hansiignaaraq feeriarami meerai ernutaalu iluarusussimaqaat.

Hansignaaraqs børn har også måttet undvære deres mor til jul, da hun har været ansvarlig for håndteringen af affald. Men sidste jul holdt Hansignaaraq ferie ved juletid til stor glæde for hendes børn og børnebørn. isaavik marts 2012

31

Ilisarititsineq Suliannaaq Ejendomsassistentut sulilluni inuit aalakoortut naapissallugit nuannerpallaarneq ajorpoq, ilaami siorasaarisinnaa­ saramik. Taamatulli pisoqartarpoq. Ejendomsassistentitulli sulilluni misigisassat nuannernerit amerlanerupput.

Majuartarfiit inissiallu eqqaat saligaatsuutillugit suliari­ nis­sai nuannarinerpaasarpara. Inissiaqarfinni suliffigi­sar­ simasanni najugaqartuusut ilaasa ornillunnga oqarfigi­ sarpaannga maqaasillunga. Nuannersut misigisartakkat tamakkuupput. Aamma aputaajaaneq suliarissallugu nu­ an­naraara. Aamma ulluni makkunani apisaqigami suliassaaleqineq ajorpunga, Hansiignaaraq naggasiivoq.

m

l

2.000,-

Pis

le iffik | Pi

Unammisitsineq: ISAAVIKup atuagassiaani sorlermi, Savissivimmi nannut appaliarsuillu pillugit atuarsinnaavit?

Konkurrence: I hvilket af de tidligere numre af ISAAVIK kunne man læse om søkonger og isbjørne i Savissivik?

q

2.000

iso

ti

ort Gavek

su

DE DIN SI

| Pilersuisu

imik -inik uigit q q e mmik nalili å ort p k e av Vind g

Pisif fim

P

ILLIT QU

Jeg holder mest af at holde boligområderne og trapperne rene. Lejerne i de boligområder, jeg har arbejdet i før, kan nogen gange komme til mig og sige, at de savner mig i deres boligområde. Så det er en af de rare ting, jeg oplever. Jeg holder også meget af at rydde sne, og der er jo meget sne for tiden, så der er nok at lave, afslutter Hansignaaraq.

ut

IT PERNER

m

ut

Yndlings arbejde Det er aldrig behageligt at møde fulde mennesker, der kan have truende adfærd, når man arbejder som ejendomsassistent. Men det sker desværre. Heldigvis er der dog flest gode oplevelser, som man kan møde som ejendomsassistent.

r

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga: Send det rigtige svar på mail til:

isaavik@ini.gl Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik aprilip 27-iani 2012-mi ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.

Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest 27. april 2012.

Vinderen vil få direkte besked.

32

isaavik marsi 2012

Eqqarsaqqaarlutit pisisarit Køb med omtanke

Grøn Balanc isumaqarpoqe :

• Imminut aj unngitsumik pivutit • Pingaartita ti paarilluarpat t it • Avatangiis eqqarsaatigi it vatit

Grøn Balanc e betyder: • Er god ved dig • Passer på de selv m du holder af , • Tænker på miljøet

Nerisassat Grøn Balance-meersut tamarmik økologiskiupput qallunaallu ilisarnaassiuttagaat Ø-meqqimik ilisarnaateqarlutik imaluunniit europamiut meqqiat qorsuk ilisarnaatigalugu. Ilisarnaatit taakku nerisassap økologiskiuneranik ilinnut qularnaveeqqutaapput. Grøn Balancemiit nioqqutissaativut , avatangiisinnut eqqarsaasersortaruit suullu nerisarnerlugit isumaliutigisarukku, misilikkit.

Errorsinermuttaaq eqqiaanermullu atortorpassuit aamma Grøn Balance-mik nalunaaqutsigaapput. Taakku Danmarkimi Astma – Allergi suleqatigalugu suliaapput, taamaallaat kingunerut pinnagu, Svanemærke-mik nalunaaquteqarpoq.

Qanittukkut suli allanik qinigassanik peqalissaagut.

Alle Grøn Balance fødevareprodukter er økologiske og bærer enten det danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke.

Begge mærker er din garanti for økologi. Prøv fødevareprodukterne i Grøn Balance serien, hvis du har en holdning til miljøet og til det, du putter i munden.

Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket.

I nær fremtid får du endnu flere muligheder for at få en grøn dag.

tsoq Nutaarsiassaq naa Angerlarsimaffinnut pulaarneq CSF INIp aamma soqutigivaa angerlarsimaffinnut pulaarnissaq. Sisimiuni attartornermut isumaqatigiissut nutaaq nassarlugu kiffartuussinermi siunnersorti Nina Fleischer Marius Olsen-imukarpoq. Marius-i 1947-imi inuusoq utoqqaliarsaalernermini pitsorluttunngorsimasoq ajassuartakkamik nikorfanermini iluaqutissaminik massakkut atorfissaqartitsilersimavoq. Inigisimasaa majuartarfilik amitsunillu matulik massakkut inimik majuartarfeqanngitsumik taarserneqartus­ saavoq. Ninap attartornermi isumaqatigiissut Mariusip atsiorsimasaa nassarlugu INImut oqquppaa.

Hjemmebesøg CSF INI tager gerne også på hjemmebesøg. Senest er kundevejleder Nina Fleischer rykket ud med en ny lejekontrakt under armen til Marius Olsen i Sisimiut. Marius er en god årgang 47, der med alderen er blevet gangbesværet og nu har brug for en rollator til at holde balancen med. Derfor skulle den gamle bolig med trapper og smalle døre byttes til en stuelejlighed. Nina bragte lejekontrakten med Marius’ underskrift tilbage til INI.

Iserternermi naammagisimaarinninneq CSF Vittus Knudsen Sisimiuneersoq inimut nutaamut isertertorpassuit ilagaat, taannalu INIp naammagisimaarinninnermut misissuinerani peqataavoq. Qaammatit pingasukkaarlu­ git nammagisimaarinninnermi misissuinitsinnut apeqqutit tigu­simasagut tunngavigalugit kingullermik Vittus ajugaasutut makitaavoq. TNI-imi ilinniartup Karliinannguaq Lundbladip ajugaasumut gavekorti Pisiffimmi atorneqarsinnaasoq 500 ko­ruuninik nalilik tunniuppaa.

INIp taama misissuinini iluatitsiffigilluarpaa, misissuinerummi takutippaa 89 procentit iserternerminni nammagisimaarinnil­ luartut imlt. nammagisimaarinnittutut nalunaarutiginnissimap­ put. Misissuinermi apeqqutit aggulullugit akisassaapput, soor­lu neqeroorfigineqarneq inissiamillu takuniaatitsisarneq, attartornermi isumaqatigiissutip misissuataarneqarnera paa­ sissutissatutullu atorneqarsinnaasut agguaanneqartarneri misissuinermi paasiniarneqartarput. Misissuinermi Aasianni najugaqartut assorsuaq soqutigalugu peqataaffigaat. INIp misissuititsinermini inuit tamaasa akissuteqarsimasut qut­sa­vigai.

Tilfreds med indflytning CSF Vittus Knudsen fra Sisimiut er en af de mange indflyttere, der har deltaget i INIs tilfredshedsundersøgelse. Hvert kvartal trækker vi lod blandt de indkomne spørgeskemaer, og senest blev Vittus altså den heldige vinder. TNI-elev Karliinannguaq Lundblad overrakte et gavekort på 500 kr. til Pisiffik.

INI scorer højt i undersøgelsen, der viser at godt 89 procent er meget tilfredse eller tilfredse med indflytningen. Undersøgelsen måler på delelementer som tilbud og fremvisning af bolig, gennemgang af lejekontrakt og det udleverede informationsmateriale. Det er især beboere i Aasiaat, der viser interesse for at deltage i undersøgelsen. INI siger tak til alle, der har givet feedback.

34

isaavik marsi 2012

Kort nyt ISAAVIK-p unammisitsinerani ajugaasoq PBC Aasianneersoq Nuunu Johansen ISAAVIK 0911-imi unammisitsinerani ajugaasuuvoq. Unammisitsinermi apeq­ qutigineqarpoq: INI qaqugu ukiunik 20-ngortorsiussava?

Akissut eqqortoq tassaavoq: 2015. Akissutigineqartut tamarmik eqqortumik akineqarsimapput, ISAAVIK-ullu aaqqissui­ soqarfianiit akissuterpassuit makitsissutigineqarput.

Unnuk kulturisiorfik kaffillernertalik apeqqarissaarfiusinnaasorlu BEF Sisimiuni INI unnuk kulturisiorfik atorlugu kiffar­tuus­sisunut, teknikerinut, boligstøttemilu tunnga­su­nik sulialinnut, aningaasaqarnermut tunngasu­nik sulialinnut nittartakkamilu aaqqissuisumut na­jugaqartut apeqquteqarnissaannut periarfissiivoq. Tamatuma saniatigut Ilulissani INIp allaffia video toqqaannaq atorlugu attaveqarto­ qar­poq, isigin­naa­rullu atorlugu imminut takusin­ naaneq aamma­lu ikinngutit ilisarisimasallu ilassisinnaaneri nuannaarutigineqarluarpoq.

Ineqarnermut, attaveqarnermut angallannermullu naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen kiisalu Nuna­mut namminermut pinngortitamut avata­ngii­ sinullu naalakkersuisoq Anthon Frederiksen peqatigalugu Sisimiuni angalanertik iluatsillugu Inimut ornigupput, uummarissumillu nuannersumik oqallittoqalerluni.

Kaffe-mik med spørgetid på kulturnatten BEF I Sisimiut satte INI kulturnatten af til at svare på beboernes spørgsmål til sagsbehandlere, teknikere, boligstøttemedarbejdere, økonomifolk og hjemmesideredaktører. Derudover var der videokonference med INI kontoret i Ilulissat, og muligheden for at se sig selv på storskærm og hilse på venner og bekendte vakte stor fornøjelse.

Aasianni INIp ineqarnermut allaffianut Nuunu aggersarne­ qar­­poq naluaali sooq aggersarneqarnerluni. Ulloq naallu­gu assut pissangasimavoq, assullu tupigusuutigalugu sooq ag­ gersagaa­nerluni, tassami arlaannaaniluunniit INImut aaqqiagiin­ngis­ sutaasinnaasunik ilisimasaqannginnami . Taamaattumik nuan­naa­qaaq paasiga­mi­uk unammisitsinermi ajugaasimalluni, gavekortilu kiffar­ tuus­sinermi siunnersortimit Amalie Søholm-imit tunniunneqarpoq.

INI sinnerlugu ISAAVIK-p aaqqissuisoqarfia akissuterpassuarnut qujavoq, Nuunu Jahansenilu pilluaqqullugu.

Uani ISAAVIK-p saqqummernerani unammisitsinermi Pisiffik-mut gavekorti 2.000 koruuninik nalilik unammissutigineqalerpat peqa­taa­ nissat eqqaamagiuk.

Vinderen af ISAAVIK-konkurrencen PBC Nuunu Johansen fra Aasiaat vandt konkurrencen i ISAAVIK 0911. Spørgsmålet i konkurrencen var: Hvornår kan INI fejre 20 års jubilæum? Det rigtige svar er: 2015. Det havde alle svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte trække lod blandt de mange besvarelser.

Nuunu kom til INIs boligbutik i Aasiaat uvidende om, hvorfor hun var blevet bedt om at komme. Hun havde været meget spændt hele dagen, og hun undrede sig, for hun vidste, at hun ikke havde noget udestående med INI. Så meget desto større var glæden, da Nuunu så fik overrakt gavekortet af kundevejleder Amalie Søholm.

På vegne af INI siger ISAAVIK-redaktionen mange tak for de mange svar og et stort tillykke til Nuunu Johansen.

Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik.

sninger ø l løsninger sninger ø l løsninger

Medlem af Naalakkersuisut for bolig, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen og medlem af Naalakkersuisut for indenrigsanliggender, natur og miljø Anthon Frederiksen benyttede deres rejse til Sisimiut til at besøge INI på kulturnatten – og en god debat udviklede sig. isaavik marts 2012

35

Kaffit

Araba Araba’en BEF

BEF

Igaffinni kaffillernerni imaluunniit pausernermi kaffit pinngitsoorneqarsinnaanngillat. ISAAVIK-up Araba kaffe-p oqaluttuassartaa ukiunilu 20-ini kaffimik ilisimaarinnilluartoq tuniniaa­ sarsimasorlu Palle Schmidt peqatigalugu sammissavaat.

Ikke et køkken uden en pakke på en af hylderne og ikke en -mik eller en pause uden kaffen i en af kopperne. ISAAVIK går bagom Araba’en i selskab med Palle Schmidt, der i 20 år fulgte kaffen på vej.

Grønlands kaffe

Grønlands kaffe Kaffen produceres af Merrild Kaffe som har hovedkontor i Middelfart på Fyn. Men Araba er Grønlands! Den blev udviklet og kom i produktion ene og alene til det grønlandske folk og det grønlandske vand, fortæller den nu pensionerede eksportchef fra Merrild, Palle Schmidt, inden han med smil i stemmen tilføjer et – og til Grønlandsk kaffe. Kaffen sælges heller ikke i andre lande, undtaget i Danmark fra de Grønlandske Huse og enkelte andre listige steder, hvorfra eksilgrønlændere og andet godfolk kan få den særlige kaffetørst slukket.

Fyn-imi Merrild Kaffe Middelfartimiittumi qullersaqarfeqarpoq tassanilu kaffi tunisassiarineqartarpoq. Araba-li Kalaallit Nunaannut immikkut tunisassiarineqartarpoq! Kaffip tunisassiarinera taamaallaat Kalaallit Nunaanni innuttaasunut kalaallillu ernganut tulluarsagaalluni inerisarneqarsimavoq, taama Merrild-imi tunisassiornermi pisortaasimasoq soraarneq Palle Schmidt oqaluttuarpoq. Nipimigullu qungujularpalulluni – Grønlandsk Kaffe ilanngullugu ima ilassuteqarpoq. Kaffi nu­na­ ni allani tunisaanngilaq, Qallunaat Nunaanni, Kalaallit Illuanni immikkuullarissunilu allani taamaallaat pineqarsinnaavoq, taamaasilluni kalaallit nuunnikut allallu taassuminnga kaffisorsinnaasarput.

Ukiut 20-ini Araba-t Palle Schmidt Kalaallit Nunaannut ukiuni 20-ini Araba Kaffinik tunisaqartarsimavoq. Sinerissap kitaa tamakkerlugu kaffinik 36

isaavik marsi 2012

20 år med Araba Palle Schmidt har solgt Arabakaffe i Grønland i 20 år. Han har rejst med kaffen og udskænket

Kaffe

misileraatissanik nassarluni angalasarsimavoq. Palle Schmidt-ip eqqaamanerarpaa, illoqarfinni assigiinngitsuni kaffinik ussiisitsisaleqqaarami inuit ittoortutut pissuseqaqqaarsimagaluartut kisiannili iluatsilluartumik tamakku nalilerlugit, taama nunanut assigiinngitsorpassuarnut tuniniaasarsimasoq eqqaamasalikkersaar­ poq. Taamani kalaallit kaffinik ussiisaleqqaarnerminni tunuarsimaartut pissuseqarnerat russinut kaffinngerluinnartunut allarluinnarmik peqqarniitsumik pissusilersorlutik allaat ajattartingajattarluni uppisinneqangajattarnerminut assersuusiarai.

Silaannarluakkamik poortukat sivisuumillu piusinnaasut Araba Kaffit 1960-ikkut aallartisimalerneranni sivisuumik allanngoratik uninngasinnaasutut saqqummersinneqaqqaarput. Kaffit iluamik siornatigut silaannaarluarlugit poortorneqartanngikkallaramik maanga nunamut ilivitsunngorlugit sikatsereerlugillu pooqattanik poortugaallutik tikisinneqartarput, nunamullu tikisinneqareeraa­ nga­mik aserortilaaginnariarlugit puussianut iltimik isaasoqannginnissaanik illersuutitaqartinnagit mamassusaatalu allanngorsinnaanera pivallaarnagu pisiniarfinni tuniniarneqartarput. Poor­tor­ neqartarnerili allanngornikuupput, massakkut Araba Kaffi man­ ngertorujussuusarpoq tassa silaannarluakkanik poortueriaaseq atorneqartalermat. – Kaffit inikillisarlugit avinngarusimasumullu akikinnerunissaat assartorneqarnerminni siunertaralugit poortorneqartarput.

Kalaallit Nunaannut taama silaannaarluarlugit kaffit tikisimaleq­ qaarmata Uummannami angutit piniartut angerlarsimaffiit ilaannut kaffisoriartorsimapput. Naammagittarlutik kaffimik sassaallii­ soqarnissaa utaqqilerpaat. Kaagit kaageeqqallu nerriviup qaa­niit­ tut nerillattaareerlugit kaffissartik utaqqiuarsinnarpaat. Arnaq kaffisortitsisoq naggataatigut peqqusiileqilerami nassuiaavoq.

smagsprøver på stort set hele Vestkysten. Som smagsprøve-smagere udmærkede de lokale sig dengang som meget generte, mindes Palle Schmidt, der har solgt kaffe i mange forskellige lande. Han sammenholder grønlændernes tilbageholdenhed ved kaffedemonstrationerne dengang med, hvordan han på samme tid i direkte kontrast hertil oplevede at blive løbet over ende, for ikke at skrive væltet, af ivrige kaffetørstige russere.

Langtidsholdbar vakuumpakning Araba Kaffit blev lanceret i begyndelsen af 1960’erne som det første langtidsholdbare kaffemærke. Indtil da var kaffen kommet til landet i sække som hele ristede bønner, der blev formalet efter ankomst til de enkelte butikker og solgt i løse papirsposer, som ikke var de bedste til at holde ilten ude og smagsstofferne inde. Det problem løste vakuumpakning, og Arabakaffen er, som nok bemærket, hårdt pakket. Mindre volumen gør kaffen både nemmere og billigere at fragte over de store afstande.

En dag i den vakuumpakkede kaffes første tid i Grønland sad der i Uummannaq en flok fangere til kaffemik. De var godt utålmodige, for kaffen lod vente på sig. Kagerne var for længst kommet ind og også småkagerne havde været bordet rundt, men der var stadig ingen kaffe. Til sidst måtte den ulykkelige værtinde forklare sig. Hun isaavik marts 2012

37

Kaffit

38

Kaffi poortorneqarnermigut manngeqisoq tigullugu takutissorpaa -oqarluni! Takuuk suli aana aassimannginnami.

hentede den hårde kaffepakke, viste den frem og sagde – se! Den er altså ikke tøet op endnu.

Araba kaffit kalaallinit ilisimalerneqarnerat aammalu silaan­ naar­luaganngorlugit poortorneqartaleqqaarmata assigiinngitsunik oqaluttuassartaqarneri Palle Schmidt – ip eqqaamalluarpaa. Kalaallit Nunaanni Tunumi pisiarfeerannguaqarsimavoq, ullullu ilaanni kaffit puui kaffillu mamarunnaarsimasut pisi­ni­ artartunit kaffinngersunit eqqumiigineqarlutik uparuarneqar­ talermata pisiniarfiup ittuata assortorsimavai ajoquteqan­ ngin­nerarlugit, tamannalu pimmat pisiniartartut nammineerlutik kaffit puui misissorlugit paasileriallarsimavaat kaffit puui tamarluinnangajammik puumikkut putoortiterneqarsimasut, tamanna paasillugu pisiniartitsisoq nuannaaqaluni nillersimavoq – arh taali imaallaat ilitsivinni kaffit amerlanerit inissaqalissapput.

Palle Schmidt har hele ærmet fyldt af anekdoter om Arabakaffens vej til de grønlandske ganer, og ud falder endnu en, om dengang de vakuumpakkede fødevarer var noget helt nyt. Da var der en lille kolonibutik i Østgrønland, hvor kaffeposerne en overgang begyndte at se mærkelige ud og indeholde kaffe, der smagte grimt. Butiksbestyreren afviste pure, at der var noget galt, og de utilfredse kaffedrikkende kunder måtte selv undersøge sagen nærmere. Da de så konstaterede, at der var prikket et lille hul bag på samtlige kaffeposer, udbrød ekspedienten begejstret – ja ja, så kan der være mange flere poser på hylden.

Kaffi imermik aqimaartuligassaq Merrild –ip soorunami Araba kaffinik tunisassiornertik aam­ ma­lu kalaallit qaniinut kaffit tulluarsagaanerat imermut, kuunnut, aammalu sermip kuuata ernganik tulluartuliorsimanertik qanoq iluatsilluarsimanerlugu oqaluttuarerusunngilaat. Quller­ saasunilli oqaatigineqarpoq, immikkut sikatsitsineq aserorteri­ neq imerlu aqitsoq silarsuarmi nunatsinni imerput kalkimik ako­­ qan­nginnersaasoq ilaatigut Araba Kaffip nunatsinni mama­ri­ neqarluarneranut peqqutaasut..

Kaffe til det bløde Merrild holder naturligvis detaljerne omkring produktionen af Arabakaffe og hemmelighederne bag dens særligt gode match med de grønlandske ganer og haner, elve og smeltet sne tæt til kroppen.

Overordnet bliver det sagt, at der skal en helt speciel ristning og blend til det bløde friske vand, og vi har som bekendt noget af det mest kalkfattige og dermed mest bløde vand i verden.

Nunat assigiinngitsut akornanni ”Kaffinik ilisimaarisaqarluar­ tut” oqaatiginiartarpaat, kaffi imermut manngilaartumut sa­ nas­­sallugu pitsaanerpaajusartoq, tassagooq imermut aqinner­ mut sanilliullugu kaffit mamassuseqarnerusarmata. Qularuti­ gineqassanngilarli! Inuit arlallit aamma oqaatiginiartarmassuk

I internationale ”kaffe-kender-kredse” hedder det, at den bedste kaffe skal brygges på koldt, friskt, lettere hårdt vand, fordi blødt vand ikke kan opsamle helt så meget aroma og smag fra kaffebønnerne, som det hårde vand kan. Men fortvivl ikke!

isaavik marsi 2012

Kaffe kaffip mamassusivia aatsaat saqqummertartoq imermik aqitsumik sananeqarsimagaangami.

Der er også dem, som mener, at der netop skal blødt vand til for at få kaffens oprindelige smag frem.

Imeq aqitsoq atorlugu kaffiliornissamut makku siunnersuutaasinnaapput:

De generelle anbefalinger til kaffebrygning med blødt vand lyder: • brug mørkristet kaffe • eller lidt grovere formaling • eller lidt mere kaffe • og forkort den tid vandet er i kontakt med bønnerne.

• • • •

Kaffit taartunngorlugit sikatsitat atortakkit Imaluunniit aserorternerlutat Imaluunniit kaffit ilaqqilaarlugit Imeq kaffillu akuliusimanerat sivikinnerussaaq

Nunat assigiinngitsut akornanni innersuussutaasumut kaffit akunnattumik sikatsinneqarnissaat aserorteqqissaagassaanerannullu Araba kaffit puuisa tunuani allassimasut naapertuuteqqissaarpallaanngillat. Tamannalu kaffinik tuniniaasartuusimasumut soraarnermut apeqqutigigakku Araba Kaffip pitsaasup akuugaalluartullu qanoq Kalaallit Nunaannut tullu­ arsagaalluni atugaanera oqaatigivaa. Palle Schmidt-ip ilan­ ngullugu oqaluttuaraa, kaffit sikatsinneqarnerminni taarpallaannginnissaat ilaatigut qinerneqartartoq sananeqarnermini

Hvordan opbevarer jeg bedst min kaffe?

Kaffe skal holdes frisk. Det anbefales, at lukke posen igen efter åbning og komme den i en lufttæt dåse. Den kan med fordel opbevares i køleskabet. Brug helst kaffen indenfor 14 dage efter åbning - så smager den bedst.

Hvorfor smager min kaffe anderledes end den plejer?

Kaffe indeholder kaffeolier, og de olier kan ligesom alle andre olier blive harske, når de udsættes for ilt. Ilt er kaffens værste fjende.

Er der tilsætningsstoffer i kaffe?

Nej, kaffe er 100 procent naturlig og indeholder ikke tilsætningsstoffer af nogen art. Kaffe er ganske enkelt frø fra kaffeplanten, som ristes og formales.

Vakuumpakning sikrer, at kaffen kan holde sig frisk gennem længere tid. Hvis kaffe er tilsat tilsætningsstoffer, skal det angives på pakken.

Indeholder kaffe kalorier?

Nej.

Bag på Araba’en kan vi læse, at den med en mellem ristningsgrad og fin formaling ikke er helt i overensstemmelse med de internationale anbefalinger. Da jeg påpeger det overfor den vel pensionerede men stadig absolut passionerede eksportchef, overbeviser han mig om, at det kun understreger betydningen af Arabaens- i-forhold-til-Grønland-unikkekaffesort-blandings-formular. Yderligere fortæller

Er kaffe dårligt for helbredet?

Der er ikke noget, der tyder på, at en moderat mængde kaffe er dårligt for helbredet. Op gennem historien er kaffen blevet tillagt mange lægende virkninger, og moderne videnskab anerkender, at koffein stimulerer stofskiftet og forøger reaktionsevnen. Normal kaffedrikning har ingen skadelige virkninger på et sundt menneske. Bemærk dog, at ikke alle tåler koffein lige godt.

Kilder brugt i ISAAVIK 10s kaffetema: Kaffens verden udgivet af Merrild Kaffe A/S At så og se det spire – en kaffesælgers historier udgivet af Merrild Kaffe A/S www.merrild.dk www.kaffeselskabet.dk www.merekaffe.dk www.cafebar.dk

Vidste du at: • kaffe er den næstmest solgte vare i verden - efter olie og foran kul, kød, hvede og sukker • der er oprettet hele to Facebook­ grupper til Araba kaffens hyldest: Araba Kaffit, KalaallitNunaataKaffia og Jeg elsker kaffe især Araba kaffe.

Kaffegrums kan bruges til at: • skrubbe køkkenvasken med, grumsen fungerer som skuremiddel • fjerne genstridigt snavs fra fingrene, fx oliepletter • afhjælpe tørre og ru hænder og fødder • gøre jorden i potteplanterne mere luftig • tone hennahårfarve mørkere, der blandes med stærk og varm kaffe + grums • fjerneubehagelig lugt fra hænderne, fx lugt af fisk, løg og hvidløg • fjerneubehagelig lugt i køleskabet: en lille skål kaffegrums neutraliserer lugten. isaavik marts 2012

39

Kaffit taarpallarpat qalipaataa piinnarlugu kimittuutut nalilerneqar­ sinnaammat.

Qallunaat Nunaanni Araba Kaffiliornianut siunnersuutit Facebook – imi nuannarinnittut quppersagaanni Araba Kaffit, Kalaallit Nunaata Kaffia takuneqarsinnaavoq. Nuannarinnittut ilaat­ima allassimavoq: Qallunaat Nunaanni kaffi sanassagukku siunnersuutigissavara, imeq kuuffinniittoq atornagu puilasup ernganiit imeq atoqqullugu – mamassusaa assigiusappaa, soorlumi tassa Kalaallit nunaata ernga kaffiliornermi atorneqarsimasoq.

X-faktor Kaffinik nioqqutissiortup kaffit suut qanorlu pitsaatigisut akoorneqassanersut pitsaasumillu sikatsinneqarnissaat pillu­ gu kaffip mamassusissaanut sunneeqataasinnaavoq. Nali­ ngin­naasumik kaffisortuulluni qanorluunniit arlalippassuariarluni kaffisoriartortarsimagaluaraanni kaffip mamassusissavia eqqorluinnartoq qanoq issanersoq oqaatigiuminaappoq. Palle Schmidt –ip apersorneqarnini naggaserlugu oqarpoq, nammineerluni kaffi mamarisaq pitsaanerpaajusartoq, aammalu nammineq mamarisaq allanut sassaalliutigissallugu ajukkunnanngitsoq pitsaanerpaasartoq. Pissutsillu aallaavigalugit Kalaallit Nunaanni kaffisortartut 75 procentii sinnerlugit Araba kaffit najoqqagarivaat.

40

isaavik marsi 2012

Palle Schmidt, at man har undladt at mørkriste for at undgå, at kaffen fremstår for mørk og forud bliver dømt som for stærk alene på sin farve.

Med hensyn til brygning af Arabakaffe i Danmark er der råd at hente på Facebook-fansiden Araba Kaffit, Kalaallit Nunaata Kaffias væg. Her skriver en fan: Jeg vil stærkt anbefale at lave kaffen i DK på kildevand fremfor postevand – det giver en næsten samme smag, som var den tilberedt med grønlandsk vand.

X-faktor En kaffeproducent kan påvirke sin kaffes kvalitet via udvalget af bønnerne, sammensætningen af blandingen og effekten af ristningen. Som en helt almindelig kaffedrikker kan man, uanset hvor mange kaffemikker det med tiden er blevet til, ikke meget andet end at bedømme en kaffe på dens aktuelle smag. Som Palle Schmidt slutter interviewet af med at sige - den bedste kaffe er, den kaffe man bedst kan li’, eller den kaffe man serverer for én, man kan li’. Faktum er, at mere end tre fjerdedel af den kaffe, der drikkes i Grønland, er Araba.

Kaffe

Kaffiutikka qanoq ilillunga paarilluarnerusinnaavakka?

Kaffi nutarfarissuutinniarneqartariaqarpoq. Ammareersimagaanni puuata matoqqinneqarnissaa qillertuusamullu ussissumut poorneqarnissaa siunnersuutaavoq. Nillartaartitsivimmiilluarsinnaavoq. Kaffi mamarnerusarpoq, ammarneqarnerminninngaaniit ullut 14-it ingerlaneranni atoraanni.

Kaffiutiga pisarnernit sooruna allaanerusumik mamaqartoq?

Kaffit oliamik akoqarput, taannalu olia oliatulli allatut silaannarmik iltimik akuliunneqaraangami tipaa mamaalu allanngortarput.. Kaffit iltilu tulluanngitsorujussuupput.

Kaffit akuutissalersorneqartaramiik?

Naamik, kaffit 100 procentimik minguitsuupput, arlaan­ naatigulluunniit akuutissalersorneqarneq ajorput. Kaffi naasussameersuuvoq kaffip orpittaaniit taannalu sikatsinneqariarluni aserorteqqissaarneqartarpoq. Kaffit poortuutissanik silaannaarluakkanik poortorneqarsimatillutik piffissaq sivisooq allanngujaallisarneqartarput.

Kaffit arlaatigut akuutissalerneqarsimappata tamanna puuini allassimasussaavoq.

Kaffit kaloriaqarpat?

Naamik.

Kaffi peqqissutsimut ajoqutaava?

Kaffi annertunngitsumik najoqqartaraanni peqqissutsimut ajoqutaasinnaanera takussutissaqanngilaq. Kaffit oqaluttuassartaanni ilaatigut peqqissutsimut iluaqutaasinnaasartoq arlalitsigut oqaatiginiarneqartarpoq, ilisimatusaatinilu nutaani, timip inuussutissamik imminut suliarineranut kaffi iluaqutaaginnarsinnaasartoq aammalu inuup qisuariataarsinnaanera annerulersittaraa oqaatiginiarneqartarpoq. Nalinginnaasumik kaffisortaraanni inuup peqqissup ajoqutissarsiffigisinnaanngilaa. Malu­ giulli inuit tamarmik kaffit akuat koffein pisinnaasanngimmassuk.

Ilisimaviuk: • silarsuami ikummatissap uuliap tullersortaatut kaffit tunisaalluarnerpaanut tulliupput – aamarsuarnit, neqinit, qajuusiassat karritaannit sukkunillu tuni­ saanerupput • Facebook-imi eqimattat marluk Araba Kaffinik pi­ngaar­titsisut pilersinneqarnikuupput ima qulequt­ serlugu: Araba Kaffit, KalaallitNunaataKaffia aamma kaffi mamareqaara pingaartumillu Araba Kaffit.

Kaffit kinngakortai makununnga atorneqarsinnaapput: • Igaffiup errorfianut qillarissaatitut kinngakut atorluarneqarsinnaapputl • assannut ipertuunut, soorlu uuliaternikunut piiaasinnaapput • assannut isikkanullu maniitsunut panertunullu iluaqutaasinnaapput • naasut issuinut akuliullugit iluaqutaasinnaapput • kaffi kimittooq kissartoq kinnganilerlugu nutsat qalipaataat sakkortunaarsimagaanni taarsaatitut atorneqarsinnaapput • assaat kimittuumik tippassimasut soorlu aalisagar­ sunnitsut uanitsorsunnitsut hvidløg-isunnitsulluunniit kaffit kinngakuinik aanngartinneqarsinnaapput • Nillataartitsivik avaanngunartumik tippassimappat skålimut kinngakunik ilisisoqarsinnaavoq.

Kaffe pillugu sammisat 10-it ISAAVIK-mi atorneqartut paasissutissartaat: Kaffens verden Merrild Kaffe A/S-mit saqqummersitaq At så og se det spire – en kaffesælgers historier Merrild Kaffe A/S-mit saqqummersitaq www.merrild.dk www.kaffeselskabet.dk www.merekaffe.dk www.cafebar.dk isaavik marts 2012

41

Kaffit

Paarnat mamaqarpianngitsuniit kaffissat mamarluinnartut BEF Kaffep naasuata qisuminermut assingusumik orpittaata paarnartai pilerigineqarpallaaratik iluaniittut kaffissat pilerigineqartaqaat. Kaffissat taakku panertinneqartarput, akoorneqarlutik siaasarneqareeraa­ ngamillu imermik qalattumik kuineqartarput, taamaasillunilu Takanna! Kaffi pia­ reer­poq!

Tiitorfiit 400 million-it Nunarsuaq tamakkerlugu ullormut kaffi tii­ torfinnut najoqqarneqartartoq 400 millionit missaannut naatsorsorneqarsimavoq.

Iluamik ilisimaneqanngilaq maani qanoq amerlatigisut kaffiliortarnersut, kaffinillu nioqquteqartartut erseqqissumik oqaatigi­ umanngilaat qanoq annertutigisumik maa­ nga kaffinik nioqquteqartarnerlutik. Nunat­ tali Naatsorsueqqissaartarfianiit nalunaar­ sukkat naapertorlugit siorna kaffinut, tenut, kakao-nut, chokolade-nut, nerisassi­ ornermilu akuutissat ataatsimut ilanngullugit piniarnermut aningaasat 47 millionit pisissutigineqarsimapput (www.stat.gl).

Qangarsuaq savaasap paarnatortarsimanera aqqutigalugu kaffi ilisimaneqalerpoq Qangarsuaq oqaluttuarsassiarineqarsimavoq” kaffip pinngornera ilisimaneqaralerneralu” aallaaveqartoq Yemen-imi sa-

vaasanik paarsisup orpik paarnalik savaa­ saatimi paarnartorfigisimagaangamikku sa­vaasat uummaarinnerulertartut paasisi­ magaa. Ukiulli hundrede-likkaat aatsaat qaangiummata venetianskimeersoq nii­ ver­toq aqqutigalugu 1600 hundrede-kut aal­lar­tisimalerneranni kaffi europamut eqqunneqarpoq. Qallunaat Nunaannut 1660-ikkut missaanni kaffip eqqunneqarsimanissaa ilimagineqartarpoq, ukiullu 300-it qaangiunneranni 1960-ikkut ingerlaneranni Arabakaffe immikkuullarissoq Kalaallit Nunaanni takussaallualerpoq.

Paarnartarneq Kaffip paarnartaa blomme-itut ilusilik kirsebæritut atsigivoq. Paarnat aappaluttut isseqarluartullu iluiani marlunnik ulamertunik kaffissanik – taakku aatsaat siaasarneqareerlutik imermik kissartumik akuneqaraangamik mamassusinittarput. Orpimmiit kaffit paarnartai piiaarneqartarput, paarnartaatalu nerisassartaa, ipaa kaffis­ sallu qalipai peerneqartarput. Kaffissat ­errortorneqannginnerminni imlt. errortor­ neqareernerup kingorna qappiorneqalersimappataluunniit errortoqqeriarlugit panerserneqartarput, qalipaarneqarlutik immikkoortitserneqarlutillu, piareeraangatalu kaffinik tunisassiortunut nassiussorneqar­ tarput.

Paarnat naleqquttut Kaffit assigiinngitsut kaffinik tunisassiortu­ nit immikkoortitserneqartarput, niiverfinnut assigiinngitsunut tulluarsarneqarlutik, tunngaviusumillu kaffip mamassusaa al­ lan­ngorsaversaarneqarluni akoorneqaree­ raangamik siaasarneqareeraangamillu.

Kissassuseq 200 – 250 gradit tikillugu sikatsinneqartarput, kaffissallu isugutassu­ saat aalannguukkaangat oliasunnitsumik tipigissuseqalertarput sukkutaasallu akui sukkuarannguuttutut ilisarlutik – tassa taa­ ma kaffit qalipaateqalerlutillu mamassuseqarlertarput.

Imermut akuliunneqaraangami Kaffit aserorteqqissaarneqareerlutik imermut akuliunneqaraangamik mamassutsit assigiinngitsut hundrede-it sinnerlugit pi­ ler­sinneqartarput.

Akuutissat imermik aatinneqarsinnaasut kaffissat tunisassiarinissaata suliarineqarneraniit tamarmik tunngaveqarput. Kaffit orpittaasa qanoq naatinneqarneri, taakkulu paarnartaasa qanoq panertinneqarneri, sikatsinneqarneri qanorlu aserorterneqarneri kaffip mamassusissaanut aaliangii­ suu­sarput. Kaffip oqaluttuassartarminer­ nga taama tigulaariffigaarput, naak aali suli illit nammineq angerlarsimaffinni nuna­miluunniit kaffiliortarnerpit qanorlu pingaartitsinerit tikinngikkaluarlutigit!

Fra smagsløse bær til smagfulde bønner BEF Kaffe er en trælignende plante, hvis bær ikke er efterspurgt på grund af deres frugtkød men for de bønner, der ligger indeni – kaffebønnerne. Dem tørrer, blander og rister man for herefter at hælde varmt vand over dem og værsgo! Så er kaffen klar!

400 millioner kopper På verdensplan bliver der dagligt drukket rundt regnet 400 millioner kopper kaffe. Det vides ikke hvor mange af dem, der brygges her til lands, og kaffeproducenterne vil heller ikke ud med, hvor mange pakker de eksporterer hertil. Men ifølge Grønlands Statistik (grl: Naatsorsueqqissaartarfik) importerede vi sidste år for mere end 47 millioner kroner kaffe, te, kakao, chokolade og krydderier samlet set (www.stat.gl).

En ”ged” ide En legende fortæller, at ”kaffen blev til kaffe” gedehyrde i det2012 nuværende 42 ved, at en isaavik marsi Yemen engang i det sjette århundrede op-

dagede et træ, hvis bær havde en opkvikkende virkning på hans geder, når de tyggede dem. Der skulle imidlertid gå en del århundreder, før end kaffen kom til Europa med venetianske købmænd i begyndelsen af 1600-tallet. Kaffen menes at være kommet til Danmark år 1660, og – 300 år senere – i 1960’erne kom den særlige Arabakaffe til Grønland.

Bærplukning Kaffebærret er på størrelse med et kirsebær og har form som en blomme. Inde i hvert af de saftige røde bær ligger der to bønner – kaffebønnerne – der først, når de bliver ristet og siden blandet med varmt vand, får smag. Det modne kaffebær plukkes af træet, og frugtkødet, hinden, og skallen udenom bønnerne fjernes. Bønnerne bliver herefter lagt til tørring, afskallet og sorteret, enten med eller uden en forudgående proces med vask, gæring og vask-igen, og så er de sådan set klar til at blive skibet af sted til kaffeproducenterne.

Bønnematch Det er hos kaffeproducenterne, man blander de forskellige kaffesorter, så de matcher de givne markeder, og den samme grundsmag kan reproduceres i de næste mange pakker kaffe af samme navn. Efter blanding følger ristning. Under ristningen, med temperaturer på op til 200 – 250 grader, fordamper fugtigheden i bønnerne og hermed frigives aromatiske olier og sukkerstoffer karamelliseres – sådan får kaffebønnerne deres smag og farve.

Vandopløsning Når kaffen så sidenhen er blevet malet og endnu en gang blandes med vand aktiveres flere hundrede forskellige smagsstoffer. De vandopløselige stoffer stammer fra samtlige stadier i produktionen. Det vil sige, at alt fra hvordan kaffetræerne dyrkes, til hvordan bærrene tørres, ristes og males har indflydelse på kaffens smag. Og så er vi ikke engang nået til betydningen af din egen kaffebrygning hjemme i køkkenet eller ude i fjeldet endnu!

Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter

Opskrifter

Grønlandsk kaffe

Sort gryde

Kaffeglaserede koteletter

En nem gryderet med kaffe og bid.

Opskriften er med inspiration fra www.kaffen.dk og rækker til 5-6 personer.

• 1 kg skært moskus-, rensdyreller oksekødstrimler cirka 1 cm tykke

Opskriften er med inspiration fra www.samvirke.dk og rækker til fire store koteletter • 1,5 dl stærk kaffe • 5 dl sukker • 1 stærk chili

Kødet brunes i smør. Del det eventuelt i to portioner for at undgå at det koger og bliver blegt. Krydr med groft salt og friskkværnet peber – vær rundhåndet! Tilsæt: • 2 dl stærk kaffe • ½ l piskefløde • 2 dl tomatpuré • 2-3 glas snaps.

Tilbehør: Kartoffelmos eller godt brød.

Kom kaffe, sukker og chili i en mindre gryde, lad det simre uden låg i 15 minutter og tag så gryden af varmen. Drys koteletterne med salt og peber, og steg dem færdige på begge sider. Hæld til sidst glaseringen på og vend rundt.

Til en kop grønlandsk kaffe skal du bruge: • stort glas, der kan tåle varme • sovseske • god solid flamme – fra gaskomfur, fyrfadslighter eller måske en Trangia/MSR multifuel brænder, hvis drikken skal serveres ude eller bringe gode minder fra fjeldturen • 1-2 dl friskbrygget meget varm kaffe • 2 cl whisky • 2 cl Kahlúa • 2 cl Grand Marnier • letpisket flødeskum.

Tilberedes i dunkel belysning.

Whisky og Kahlúa hældes i glasset og opvarmes langsomt over en flamme.

Når spiritussen er godt gennemvarm, tilføjes kaffen og heroveni et blødt lag flødeskum. Grand Marnieren opvarmes i sovseskeen, antændes og hældes i en lang brændende stråle oven i glasset.

Der knytter sig en høj grad af symboltolkning til drikken. Det siges, at: • whisky, Kahlúa og kaffe i forening symboliserer den dybe og mørke undergrund • den sorte kaffe alene symboliserer den mørke polarnat • Kahlúaen alene symboliserer de grønlandske kvinders mildhed • whiskyen symboliserer det barske liv i naturen • det hvide flødeskum symboliserer sneen, indlandsisen og isfjeldene • den antændte Grand Marnier symboliserer det smukke nordlys.

Grønlandsk kaffe kan også serveres på tur i fjeldet. Brug pulverkaffe og dåsefløde i en mug, drop at opvarme whisky/ Kahlúa’en og begræns dig til at imponere med Grand Marnier flamberingen ved hjælp af en tømt rengjort leverpostejdåse (eller hvad du nu har med) – udenfor teltet! Det vækker helt sikkert jubel.

isaavik marts 2012

43

Nerisassat ilitsersuutitaat

Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter Igamut nerisassanik akoorineq

Kotelettit kaffimik qallerlugit tungusunnitsuliat

Igariaaseq pisariitsoq kaffimik tamuagassanillu akulik.

Iganermi najoqqutassiaq nittar­ takkami uani isumassarsiaavoq www.samvirke.dk kotelettit anngajaat sisamat • 1,5 dl kaffi kimittooq • 5 dl sukkut • 1 chili sakkortooq

Iganissamut ilitsersuut nittartakkami uani aaneqarpoq www.kaffen.dk inunnullu 5-6- inut naatsorsuussaalluni.

• Umimmaap/tuttulluunniit neqaa 1 kg 1 cm-inik amitsunngorlugit aggukkat Neqit punnermut kajortinneqassapput. Neqit sianneri marlunngorlugit avissinnaavatit taamaasillutit uut­ tuunnginnissai asinngartoorsinnaa­ nerilu pinngitsoortissinnaavatit.

Aserfarlukunik taratsikkit qasilitsu­ lerlugillu – akullualaassavatit!

Uku akuliutikkit: • 2 dl kaffi kimittooq • ½ l piskefløde-i • 2 dl tomatpuré • 2-3 immiartorfimmut snaps-i.

Saniatigut akussai: Kartoffelmos-it imlt. iffiaq.

Kaffit, sukkut chili-lu igamut anginngitsumut 15 minutsit missaani igap matuanik matulernagit oorujuukkit, ooreerpatalu iga illikarlugu. Kotelettit taratserlugillu qasilitsuleriarlugit illuttut siakkit. Naggataatigut neqit mumittarlugit tungusunnitsuliannik kuikkit.

Kaffit kalaallisut Kaffit kalaallisormut maku atorneqassapput: • Immiartorfik kissartumut atorneqarsinnaasoq • Miseqqap qaluuttaa • Inneq ikumalluarsinnaasoq – kissarsuut gasitortumiit, naneruutinut ikitsit, imlt.

Trangia/MSR multifuel – imit ikumatittagaq, najoq­ qagassaq silami nunami­ luunniit angalaarnermi nuannersunik eqqaamasaqarfissatut sanassagaanni • 1-2 dl kaffi kissartoq sanarlaaq • 2 cl whisky • 2 cl Kahlúa • 2 cl Grand Marnier • Flødeskum-i kinersalaagaq

• whisky, Kahlúa kaffellu akuliunnerat nunamut itisuumut taartumullu ilisarnaatitut isumaqartinniarneqartarpoq • Kaffi taartoq qaasuisup taar­tup unnuaanik isuma­ qartinniarneqartarpoq • Kahlúa arnap kalaallit saamassusaanut isumaqartinneqartarpoq • Whisky pinngortitami imaan­naanngitsumi inuuniarnermut isumaqartinneqarpoq • Flødeskumi apummut, sermersuarmut qaqqanullu isumaqartinneqartarpoq • Grand Marnier ikinneqartartoq arsarnernut assersuutitut isumaqartinneqartarpoq.

Ini isersimaarfik tarrajukujutsillugu.

Nunami qaqqaliarnermi aamma Kaffit kalaallisut sassaalliuutigineqarsinnaavoq. Toqqip silataani taama imigassamik sassaalliissatillutit kaffit panertut fløde-ilu qillertuusamiit­ toq eqqiluitsunik nakkartitsivissalerlutit whisky/Kahlúa-lu kissattarnissaannut atortoqassaatit, Grand Marnier-lu mianersortumik tinnguaqqalluunniit puukuat eqqiagaq atorlugu innermik ikumatitsivittut atorsinnaavat. Taama imigassamik sassaalliinissamik sananeq nuannersumik misigisaqarfiusinnaavoq.

Whisky Kahlúa-lu immiartorfimmut akuliunneqassapput arriitsumillu innermut kissaruusaarneqassallutik. Imigassartaa kissalluarneqareerpat kaffilerneqarlunilu qaavatigut flødeskumilerneqassaaq. Imigassaq Grand Marnier miseqqap qaluuttaanut kissanneqassaaq, ikinneqareerpallu inneq immiartorfimmut tissaluttun­ ngorlugu kuineqassaaq.

Najoqqagassap ima isumaqartinniarneqartarnera oqaluttuassartaqarpoq:

44

isaavik marsi 2012

Nappaammik kræftimik akiuiniarnermi nammineq piumassuseq aallaavigalugu suliniaq atigiiffimmiit Neriuffiit Kattuffianni saqqummersitat quppersakkat kalaallisut oqaasertallit nittarta kkami www.neriuffik.gl –mi ima aaneqarsinnaapput, atuarneqarlutik namminerlu naqinn eqarlutik.

Ima aaneqarsinnaapput: Nittartakkamut iseraanni qullerpaami kalaallit erfalasuat tooruk Saamiup tungaani Napparsimasunut tooruk Quppersakkat tooruk Talerpiup tungaani nuissapput quppersakkat assigiinngitsut Qallunaat Nunaanni Kræftens Bekæmpelsip saqqummersitai Neriuffiit Kattuffiata nutsertillugit naqitertinnikuusai ukuusut: • • • • • • • • • •

Inuunerup naalernerani eqqarsaatit Toqukkut qimagaaneq Amikkut kræfteqarneq Illissakkut kræfteqarneq Illissap paavatigut kræfteqarneq Puakkut kræfteqarneq Aqajaqqukkut kræfteqarneq Tartukkut kræfteqarneq Kræfteqarlernermi Qanigisaasut qisuariaatit siunnersuutillu

• Informationer og rettigheder for kræftramte • Nappaammik kræftemik eqqugaanermi paasissutissat pisinnaatitaaffiillu • Iggissakkut kræfteqarneq • Qasoqqaneq • Inalugarsuakkut erlukkullu kræfteqarneq • Mannissaqarfikkut kræfteqarneq.

• Qimagaaneq – Qisuariaatit siunnersuutillu • Kræfteqalernaveersaarit

Annertunerusumik paasiniaaffigineqarsinnaavoq Neriuffiit Kattuffiata allaffia oqarasuaat 49 04 89 Der er mulighed for at hente og printe forskellige pjecer i Neriuffiit Kattuffiat´s (Kræfte ns Bekæmpelse i Grønland) hjemmeside www.neriuffik.gl . Listen af pjecer ses foroven . Pjecer på dansk kan rekvireres på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside i Danmark: www.ca ncer.dk .

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Neriuffiit Kattuffiats kontor på tlf. 49 04 89.

Aliikkutassiat | Underholdning

Angutit marluk nunaatillit nikorfallutik oqalorujoorput.

Aappaata appi aperaa: Nersussuaatitit pujortartaramiik?

Aperineqatup akivaa: Naamik.

Apersuisoq oqaqqippoq: Taamaappat karriisiviit inneqarpoq/ ikuallappoq.

To bondemænd står og snakker.

Den første: Ryger dine køer?

Den anden: Nej. Den første: Så er der ild i din lade.

Apeqqut: Sooruna arfeq naqinnernik immikkoortitsisinnaanngitsoq immap naqqani illarusaaginnartoq?

Akissut: Atuarsimagamiuk imap uumasuini tiipaanerpaajulluni!

Spørgsmål: Hvorfor ligger den ordblinde hval på havets bund og griner?

Svar: Fordi den har læst, at den er havets største pjattedyr!

Naammanngitsut inissiisarfianni angut katsorsartittoq gangersuakkut arpasaqattaajutigaluni nilliasaqattaarpoq suaartaatigaluni ”Uanga Napoleoniuvunga, uanga Napoleoniuvunga!” ”Heej qaa asu asuli pinak, Napoleoniunngilatit” napparsimasunik paarsisoq sygeplejerske oqarpoq.

Nangartagaali ingatsikkaluttuinnarluni nipitunerujussuarmik nilliaqqilerpoq ” UANGA NAPOLEONIUVUNGA, UANGA NAPOLEONIUVUNGA!!”

Pisassaajunnaarmat kiisa issiavimmut ingitsippaat.

Katsorsartittoq issiasoq sygeplejerske-p ilaata aperilerpaa: ”Kia aamma Napoleoniunerarlutit salloqittarsaarigamisit?” ”Guuti oqarami, uangagooq Napoleoniusunga, uanga Napoleoniuvunga” ”Naamik!!! Taama oqanngisaannarpunga” katsorsaqataa alla oqarpoq.

På en galeanstalt løb der en patient rundt på gangene og råbte: ”Jeg er Napoleon, jeg er Napoleon!” ”ÅÅRH hold nu op med det pjat du er ikke Napoleon” sagde en sygeplejerske, men patienten råbte bare endnu højere ” JEG ER NAPOLEON, JEG ER NAPOLEON!!”

Så blev de nødt til at sætte ham ned på en stol. Derefter var der en sygeplejerske der spurgte: ”hvem pokker har bildt dig ind at du er Napoleon?” ”GUD har sagt, jeg er Napoleon, jeg er Napoleon” ”NEJ!!! det har jeg aldrig sagt” sagde en anden patient.

Imangertat marluk uumasut aammik milluaasartut orpimmi mitsimaar put. Imangertap aa ppaa oqariataarpoq - Qilaliivikkama tim : millunga aassarsio 10 minutsit qaangiu rniarpunga. mmata imangerta q siunini aammik uli - Suminngaaniik ta kkaarlugu uteqqip amak atsigisumik poq.

- Siunini aaginnaas aattoqaravit, iman giup aappaa aperivo oq, aappi nassuiaat iutigalugu oqarfigaa q. , innga orpik ilaa ta - Naamik, takusinna kusinnaavat. anngilara, aappaa ta akivaa.

- Naamiik, aammam i uanga takusaqann gilanga. nanikkit

jl e f 7 Find

K ukkunerit

46

arfineq

- marluk

isaavik marsi 2012

Arnat akuttat marluk marlunnik hestitaarput.

Aappaa oqarpoq: Qanoq ililluta uku hestit immikkoortittassagatsigit?

Aappaata akivaa: Ilisarisarniarutsigit aappaata pamiua kipisariaqassavarput.

Hestillu aappaata pamiua kipeqaat, sivitsunngitsorli pamiua naaqqipallappoq.

Hesterujoortillutik aappaata aappi pilerpaa: Aarh, immikkoortissinnaalerlugit qanoq paasivara, qernertoq qaqortumiit takineruvoq.

2 blondiner fik 2 heste.

Den ene sagde: Hvordan skal vi nu kende forskel?

Den anden svarede: Vi klipper da bare halen af den ene.

Så det gjorde de, men halen voksede ud igen efter kort tid.

Men så da de var ude at ride, sagde den ene: Nu ved jeg det, den sorte er højere end den hvide.

Angut neriniartarfimmut iserpoq.

- Peqqussuaateqarpisii?

- Naamik, ajoraluartumik saqisup akivaa.

- Angut apereqqippoq, raajaqarpamii.

- Naamik, aamma taakku piginngilagut.

- Qalerualinnik tassa suuteqanngiivippisii?

- Jo, mannimmik aapasuuteqarpugut, saqisoq akivoq.

En mand kommer ind på en restaurant.

- Har de hummer?

- Desværre, svarer tjeneren.

- Har de rejer? spørger manden så.

- Nej, det har vi heller ikke.

- Har de overhovedet skaldyr?

- Ja, svarer tjeneren, vi har blødkogte æg.

Aliikkutassiat | Underholdning Eqqarsaatersuutigerujuugassaq: • Nuaarluit marluk nuleerunik, eqqissiveqanngitsumik meerartaassappaat?

• Kalaallit Nunaanni inuttuumasuuneq inerteqqutigitikkutsigu, nalungiarsuit nerisassaannik sequtsikkanik sooq taava ateqartoqarpa?

• Toqutsineq kukkunerusoq paasitinniarlugu, toqutsinikunik pillaatitut toqutsisoqartarpaa?

• Qanoq pisoqassava marloriarluni tupatsitaarujussuaraanni?

• Puup iluani lim-i sooruna iluamik nippusimasinnaanngitsoq?

• Aalisakkat qilalersinnaappaat?

• Windows matuniaraanni sooruna ”start” toorneqartassasoq?

• Sooruna sialleraangat annoraassiassat narsaataat qumarneq ajortut?

• Smølf-i qimikkaanni qanoq ittumik niaqua qalipaatinittarpa?

• Sooruna japaniumiut imminoriaatigalutik timmisartortartut nasarsualertartut?

• Sianiuserisup imminornissaminik siorasaarinera, sallunaveeqqutitut iliorneratut paasineqassavaa...

SODUKO

En lille tænker: • Hvis en brandmand og en vandmand parrer sig, får de så et dampbarn?

• Når vi ikke tillader kannibalisme i Grønland, hvorfor er der så noget, der hedder babymos?

• Henretter man mordere for at fortælle, at det er forkert at dræbe?

• Hvad sker der, hvis man bliver skræmt halvt til døde. To gange?

• Hvorfor sidder limen ikke fast på indersiden af tuben?

• Kan fisk blive tørstige? t træ. sidder i e g: s u rm • Hvorfor skal man trykke på ’start’ for at lukke Windows? e eli yr-flag er pluds .

To vamp • Hvorfor krymper bomuldsmarker ikke, når det regner? rmus sig e g er tørstig le femøren. a g fl je e , d lo n en b e t i D e nog blod he • Hvilken farve får en smølf i hovedet, når man kvæler den? s. ud efter age med r e lb v ti y n fl flagermu e g s – Je • Hvorfor tog kamikazepiloter hjelm på? germu n anden lod i hovedet. a e fl d r r e e m rg pø om • Hvis en skizofren truer med selvmord, us med b lod fra, s senere k minutter r du fået alt det b ørger den flagerm en.

0 1 p er det så en gidselsituation... a nd – Hvor h et træ derovre, s er den a ikke, sig d g . e e je s k n u ik a d r k t lle – Jo, kan ILLIT QUPPERNERIT – Nej, de et kunne jeg he d j, – Ne

D IN S ID E

isaavik marts 2012

47

Sineriammut tamanut inuussutissanik pingaaruteqartunik pilersuineq Livsvigtige forsyninger til hele landet