ISAAVIK 11 by Ivalu Risager

2 1 K I V A A IS

Q | A K E Q A N N G IL A

G R A T IS

gu Nuna tamakkerlu

ende q | Landsdækk ilisimasaqarfiuso

lokalviden

D EQQAKKAT | AFFAL | B LO K P D N A R B | Q E N N A IKUALL

: SAMMISAQ | TEMA

QAQORTUMI QITITTARTUT/ TAPARTARTUT DANSEN GÅR I QAQORTOQ

IMIK -INIK UIGIT Q Q E MMIK NALILI Å ORT P K E V A VIND G ORT GAVEK

2.000

, 0 0 0 . 2

KALAALEQ NUNANI ALLANI: UDENLANDSGRØNLÆNDER:

AVIAJA LYBERTH HAUPTMANN

INISSITSITERINEQ | INDRETNING

OQALLINNERMIK | DEBAT

www.ini.gl ISUMASSARSIATSIALAK | BOLIGTIP

Imai | Indhold 3 Pingaarnerutitaq Leder

4 Isumaq: Jens B – Uanniit ilinnut

SAMMISAQ | TEMA

Klumme: Jens B – fra mig til dig

6 “Pigisimanngikkukku qanoq iliussagaluarnerpunga?” “Hvad skulle jeg have gjort, hvis jeg ikke havde haft den?”

10 Ikuallattumi ajunaartoqarnerani pisooqataasinnaavutit Du kan være årsag til dødsbrand

13 Ikuallajasunik ilitsivik

Brandfarlig opbevaring

15 Qaqortumi qitittartut / tapartartut Dansen går i Qaqortoq

20 Nutaarsiassaq naatsoq SAMMISAQ | TEMA

Kort nyt

24 A ngerlarsimaffinni eqqagassat majuartarfeqarfinniiginnartut Husholdningsaffald i trappeopgangene

26 Eqqagassat avatangiisimut mingutsitsisut Miljøfarligt affald

29 Kalaaleq nunani allani |

Udenlandsgrønlænder: Aviaja Lyberth Hauptmann

SAMMISAQ | TEMA

Aaqqissuisut | Redaktion: Berit Fr ydendal (BEF), aamma/og Pern Bikki Reimer (BIR ille Bech Casper ) se n (PBC) Atuagassiamik saqqummer sits isuuvoq | Magasinet udgi ves af: A/S Bolig se lskabet INI, Qitiusumik allaffe qarfik | Hovedkon to ret, Postboks 10 3911 Sisimiut, Te 20, lefon 70 10 00, Te lefax 86 57 00, E-mail: isaavik@ ini.gl, Nittartaga q | Hjemmeside: Ilusilersuisoq w w w.ini.gl | Layout: Ivalu Ri sa ger Assit | Fotos: An gu Mot zfeldt, Av iaja Lyberth Haup Johannessen, IN tmann, Finn I, Majken Hoffeld t, Mittar feqarfiit Caspersen aamm GL V, René B. a/og Ulrik Bang Titartakkat | Te gninger: Jesper Deleuran, Nukann aamma/og René guaq Berglund Bindslev Naqiterneqar fia | Tr yk: Lynge Ol sen reklame og A merlassusii | kommunikation Oplag: 6.000 a/s

35 Blok P - nunatsinni kialaarfiit annersaat Blok P – landets største varmestue

37 Blok P – lyrik 40 Assiutit torrannerpaaq | Dit bedste billede 41 Inissitsiterineq | Indretning 42 Oqallisissanik allattarfik | Debatbrevkassen

44 Unammisitsineq | Konkurrence 45 Isumassarsiatsialak: Errorsivik imaluunniit Boligtip: Vaskemaskine eller ej

46 Qaqqami tiiliaq | Te i fjeldet 2

ISAAVIK juuni 2012

50 A liikkutassiat | Underholdning

Pingaarnerutitaq | Leder

Asasara Kære atuartartoq læser ISAAVIK 11-mi pingaartissimavagut massakkut soqutiginartut pingasut sammissallugit

I ISAAVIK 11 har vi lagt vægt på tre temaer, som er aktuelle for stort set alle.

Ikuallanneq aamma ikuallattoorataarsinnaaneq. Ilimagineq ajorparput misigissallugu, ”allanut kisimi tuttarpoq” kisianni Novembarip unnuaani Petrine Thorin-ip misigivaa. Qujanartumilli Pe trine pigisaminut forsikring-eqarami, annilaarnikuugaluarluni taamaakkaluartoq misigisaq nuanniitsoq ajornerusumik misi ginngilaa.

Brand og brandfare. Man tror ikke, det kan ske for en selv, ”det sker kun for naboen”, men en november nat skete det alligevel for Petrine Thorin. Heldigvis havde Petrine en indboforsikring, så på trods af forskrækkelsen, slap hun forholdsvist nådigt fra den grimme oplevelse.

23.393,- kr taamatut akeqarpoq, Januarimi Sisimiuni ineqartut immikkoortortaqarfianut eqqakkat salinnerinut, eqqakkat eqqaa vinnut containerinulluunniit iginneqarneq ajortunut. Eqqagassa nik mingutsitsisinnaasunik biili katersisartussaq, eqqakkat ava tangiisimut mingutsitsisartut aammalu tigooqqaavinnut tunnga sut atuarsinnaavatit.

23.393,- kr. kostede det i januar måned en enkelt boligafdeling i Sisimiut at få gjort rent efter affald, der ikke blev smidt ordentligt i affaldsskakten eller containeren. Miljøbiler, miljøfarligt affald og modtagestationer kan du også læse om.

Blok P oqaluttuaannanngulerpoq. Anguterujussuaq qasusoq, nunami maani innuttarpassuit najugaqartereersimallugit, aner ningilerpoq. Nutaanik inissaqartitsiniarluni. Oqaluttuaq misigissutsinut tunngasunik taallamik akullugu. Mobiltelefon-ini polkarpalaaq, asimi tiit, errorsivimmut attavilii neq, madrasikoq ilitsivittut, kalaaleq nunani allani aammalu soorunami Jens B. Frederiksen-ip isumaata uiarpaa ISAAVIK assi liarpassuarnik kusanartunik imalik.

Blok P’s dage er talte. Den store trætte herre, der har huset en stor del af landets befolkning, er ved at ånde ud. Den skal give plads til noget nyt. Historien bliver krydret med en eftertænksom lyrik. Polkamelodier på mobiltelefonerne, te i fjeldet, tilslutning af vaskemaskine, springmadras som opbevaring, udenlandsgrønlænder og selvfølgelig Jens B. Frederiksens klumme runder et ISAAVIK med mange flotte billeder af. ISAAVIK juni 2012

Isumaq: Uanniit ilinnut

Attartortut – ATAATSIMOORFEQARITSI

Oqartussaaqataaneq inuillu nammineerlutik piumassutsiminnik suliniuteqartarnerat nuannaralugulu pingaartippara. Qulaani eqqaaneqartut marluk inuiaqatigiinnik peqqissunik tunngavilii suusarput, aammalu inuiaqatigiinnik pitsaanerusumik ineriartor tuartunillu pilersitsisarluni. Taamaattumik tusaqqaagakku nuannaarutigaara, inuit arlallit namminneq piumassutsiminnik nuna tamakkerlugu attartortut kattuffissaannik pilersitseqqinniarlutik (IPK)-imik aallarnisaani alermata.Oqartusaaqataanerup tunngaavisa ilaanik taama su li niuteqarneq kusanarluinnartumik ataqatigiissitsilerpoq; kif faanngissuseqartumik oqariartuuteqarsinnaaneq aaqqissuus saa sumillu peqatigiiffeqarnissamut kiffaanngissuseqartitaa sinnaanerup aqqaniimmata. Attartortut isummersornissaminnut ataatsimoorfeqarnissaminnullu periarfissaqartariaqarput. Tamattami nassuerutigisariaqarparput, kisimiilluni sorsunnermiit allanik anguniagaqartunik peqateqarluni nukittunarnerpaa jusarpoq. Kisimiilluni pisortanut sorsuuteqarnermiit, isummer suutinik saqqummiiniaraanni kattuffik angisooq nukittoorlu tu nuliaqutaralugit isummersuutinik siammasinnerusumut tusarli uteqarnissaq periarfissagissaarnerusarpoq. Taamaattumik ne riuutigaara nuna tamakkerlugu attartortut IPK tikilluaqqullu arumaaraat, suliniummullu tapersersuillutik ilaasortaanermut qaammammut 25 koruunimik annertugisassaanngitsumik akiliu teqarnermikkut tapersersuiumaartut.Una suliniut pillugu IPK sinnerlugu A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp attartortunut allakkanik nalunaarutinik nassissuinissaat uanga tunginniit aamma taper sersorneqarsimavoq. Apeqqutit asigiinngitsut pillugit eqqartu eqatigisinnaasatsinnik aallartitaqartoqarnissaa Naalakkersui sunut Kommunillu aamma pingaaruteqarpoq.

Tunngavissagissaartumik illuatungeriit Siullersaallunga nassuerutigissavara, nuna tamakkerlugu attar tortut kattuffeqarnissaat annertuumik pisariqartinneqarmat – ullutsinnimi attartortuulluni atugassarititaasut oqitsuinnaan ngillat. Inissiat attartortittakkat aserfallassimapput, inimut aki liut qaffaqqinneqartussaavoq, attartortullu amerlaqisut oqummik arlarpassuarnillu aaqqitassanik ajornartorsiuteqarput. Taama ajornartorsiutinik assigiinngitsunik atugassaqartitaatilluni, nuannertarpoq paasillugu kisimiigani, aammalu nalunagu kattuf fimmik nukittuumik tunuliaqutaqarluarluni akimmisaarutaasunik 4

ISAAVIK juuni 2012

qaangiiniarnissamut ikiorsiisinnaasunik. Ataatsimoorlunimi upperigaanni aammalu piginnittut suleqatigalugit periuseqaraanni pitsaanerusumik angusaqartoqarsinnaavoq. Ilanngullugu assigiimmik ataqqeqatigiittoqarnissaa kajumissaa rutigerusuppara. Ajuusaarutigissavararami IPK naveersiniar nertut isornartorsiuiniarfittullu inissisimassappat, naak pisaria qarfiisigut isornartorsiuisoqarnissaa paasisinnaalluinnaraluar lugu – taamatulli isornartorsiuiniaannarneq iluamik tunngavi lersuinani angusaqarfiungaarneq ajortoq tamatta ilisimavarput. Neriuutigaarali IPK isumassarsianik suliniutissanillu amerlasuu nik saqqummiiumaartoq, ulluinnarni attartortut ataatsimoorlutik suut pitsaanerulersikkumallugit, suliniutiminni piginnittunut suut salliutinneqassanersut sulissutigiumaaraat. Assersuutitut eqqaaneqarsinnaapput, meeqqanut pinnguartarfiit nutaatpine qarnersut? Imaluunniit kælder-it anginerit pitsaanerillu kissaatigineqarpaat? Imaluunniit inissiat attartorneqartut ataasiakkaat ullutsinnut naleqqussarlugit nutarterneqarnissaat pineqarpaat? Inissianik piginnittut piumagunik nammineerlutik aaliangiinissaminnut pisinnaatitaaffeqareeraluarput, uangali ilimagaara arla lippassuit isumaqatigissagaannga, kissaatigisap tamanit nali nginnaasumik ataatsimoorluni piumasarisatut oqariartuutigine qaraangami angusassat periarfissagissaarnerusartut. Nuna tamakkerlugu attartortut kattuffeqalerneratigut, aammalu suut pingaarnersiuilluni attartortut kissaatigineraat piginnittunit suliniutigissallugu ersarinnerulissaaq. Suliniutit IPK-tut ittut assorsuaq tapersersorusunnarput, nuannaarutigalugulu oqaatigissavara, ukioq manna Aningaasaqar nermut inatsimmi IPK-mut immikkut tapiissutissanik immikkoortitsisoqarsimammat. Neriuppunga aningaasat immikkoortissimasagut ukiup naalernerani uninngaannaratik atorfissaminnut atorluarneqarumaartut, aammalu uagut politikeriusugut pissusissamisoortut ukiorpassuarni taama aningaasaliissuteqarluta IPK-mik ingerlatsineq tapersersorlugu aningaasanik immikkoortitsisarumaartugut . IPK tikilluarit – tunngavissagissaartumik suleqatigiinnissaq qi lanaaraara. Jens B. Frederiksen, Ineqarnermut Naalakkersuisoq

Klumme: Fra mig til dig

Lejere – FOREN JER sen er nedslidt, huslejen kommer til at stige og mange døjer med skimmelsvamp og lignende dårligdomme. I sådan en situation er det rart at vide, at man ikke står alene med problemerne – det er rart at have en stærk organisation i ryggen, som er klar til at kæmpe, og som er stålsat i troen på, at det er muligt at opnå resultater til det bedre i samarbejde med ejerne.

Jeg holder meget af demokrati, og jeg holder meget af initiativrige mennesker. Begge dele er bærende elementer i det at skabe et godt samfund. Et samfund, der konstant er i udvikling til det bedre. Derfor blev jeg glad, da jeg første gang hørte, at der var en samling initiativrige mennesker, der havde fået lyst til at genetablere en landsorganisation for lejere (IPK). Dette initiativ forener på smukkeste vis nogle af demokratiets grundprincipper; ytringsfrihed og organisationsfrihed. Lejerne skal have lov til at ytre sig, og de skal have lov til at forene sig. Og vi må bare alle som en erkende, at man står stærkere ved at være i fællesskab med ligesindede end ved at kæmpe alene. Man har langt bedre mulighed for at komme igennem med sine synspunkter gennem en stor og stærk organisation end gennem en ensom kamp mod systemet. Derfor tror og håber jeg, at lejere over hele landet vil tage godt imod IPK, og bakke op om initiativet ved at betale det overkommelige medlemsgebyr på 25 kroner om måneden. Jeg har selv været behjælpelig med at A/S INI udsendte breve fra IPK til lejerne herom. Det er også vigtigt for Naalakkersuisut og Kommunerne, at vi har nogle repræsentanter, som vi kan drøfte forskellige spørgsmål med.

Konstruktiv partner Jeg skal være den første til at indrømme, at der er hårdt brug for en landsdækkende organisation for lejere – for det er nemlig ikke let at være lejer i øjeblikket. Lejeboligmas-

Men jeg vil samtidig opfordre til gensidig respekt. Jeg vil være ked af, hvis IPK ser det som sin mission at skælde ud og kritisere. Jeg er såmænd ikke uenig i, at det ville være på sin plads – det er bare ikke særlig konstruktivt. Jeg håber i stedet, at IPK vil komme med bunkevis af idéer og initiativer til, hvordan dagligdagen for lejere som helhed kan blive bedre, og hvad det er der i første omgang kræver ejernes fokus. Er det nye legepladser til børnene? Er det større og bedre kælderrum? Er det en indvendig modernisering af de enkelte lejemål? I princippet kan boligejerne jo sagtens tage en egenhændig beslutning, men jeg tror, at alle er enige med mig i, at de største succeser bliver opnået, når et givent initiativ er forankret i et reelt ønske. Med en landsorganisation for lejere er der en langt større sandsynlighed for, at man rammer rigtigt i sine prioriteringer af, hvad det egentlig er lejerne ønsker. Initiativer som IPK er med andre ord yderst støtteværdige, og jeg er derfor glad for at kunne sige, at der allerede på dette års Finanslov er afsat penge til at støtte IPK. Jeg håber og tror, at de penge ikke står uberørte hen når året er slut, og jeg håber, at vi politikere i mange år fremover som noget helt naturligt afsætter penge til at støtte driften af IPK. Velkommen til IPK – jeg glæder mig til et konstruktivt samarbejde. Af: Jens B. Frederiksen, Naalakkersuisoq for Boliger ISAAVIK juni 2012

Sammisaq: Ikuallanneq

q o n a q u k k u k k i g n ”Pigisiman ” ? a g n u p r e n r a u iliussagal gjort, e v a h g je e ll u k s d a ”Hv n?” e d ft a h e d v a h e k ik hvis jeg

BEF

Pequtinut ilaqutariinnullu sillimma siissutit ikuallattoornermi inisisimaffissamut aningaasartuutit najugarisap najorneqarsinnaalerne rata tungaanut akilissavaat aammalu ikuallattoornermi qatseriner milu pequtit ajoquserneqartut taartissaannik pisinermi aningaa sartuutit taarsissallugit. 2011-mi novembarimi unnukkaa Petrine Thorinip pequtinut sillimmasiissutini ilungersunartumik atorfissaqartilerpai.

En indbo-/familieforsikring dækker ved brand både udgifter til genhusning, indtil boligen igen er beboelig, og indkøb af nyt inventar til erstatning for det, der har taget skade under branden eller slukningsarbejdet. En sen novemberaften i 2011 fik Petrine Thorin for alvor brug for sin indboforsikring.

Naneruutit ikillugit Petrine naneruutinik ikitsisukulanngilaq. Arfininngor nermili unnuk taanna novembarip aallartinnerani inimi naneruutit natermi naneruuserfillit ikippai. Aammali innajaarpoq. Kingusinnerulaartukkut inimi allermi nipilior nermit itertinneqarpoq qitsuutinilu Trold suanngappaa nipilioqqunagu. – Illuanut saappunga sinileqqinniarlunga, taavali pujor sunninnera maluginialerpara. Qulleq ikeriaraluarpara, ajorporli. Majuartarfinni qulleq ajorpoq. Ullumikkut eqqarsartarpunga anaanama itersarsimagaanga, paa ralunga.

Inneq siaruarpoq Petrine inimut appakaakkami ini ikuallalersimavoq. Na neruutit aassimapput, naneruuserfiit ikuallalersimapput tassalu tv-mut tv-iillu nerriveeraanut annilaarnartumik qanittunnguullutik. Petrine qatserinialerpoq. Troldip ne risarfia atorlugu igaffimmit inimut imermik utertaqat taarpoq, iluaqutaanngilarli. Inneq siuariarpoq, Petrine 6

ISAAVIK juuni 2012

Petrine Thorin

Tændte stearinlys Det er ikke så tit Petrine tænder stearinlys. Men den lørdag aften i begyndelsen af november måned tænder hun lysene i gulvlysestagen i stuen. Hun går også tidligt i seng. Lidt senere bliver hun vækket af lyde nede fra stueetagen og råber til sin kat Trold, at den skal holde op med at larme. – Jeg vendte mig om på den anden side for at sove videre, men blev så opmærksom på lugten af røg. Jeg satte mig op og forsøgte at tænde natlampen, men den virkede ikke. Det gjorde lyset ude i trappeopgangen så heller ikke. I dag tænker jeg, at det var min mor, som vækkede mig, at hun holdt hånden over mig.

Ilden breder sig Da Petrine kommer ned i stuen brænder det. Stearinlysene er smeltet, ilden har fået fat i lysmanchetterne og lysestagen står skræmmende tæt på tv og tv-bord. Petrine forsøger at slukke ilden. Hun løber i pendulfart mellem køkken og stue med vand i Trolds madskål, men lige meget hjælper det. Ilden breder sig, Petrine sluger sod og røg og må udenfor kun iklædt nattøj og støvler for at trække

Tema: Brand

putsumik iioraavoq sinngusiinnaallunilu støvlilerluni ani sariaqarluni anersaariartorluni. Anersaarsinnaaleriarami illup iluanut uterpoq akiuunniarluni, aneqqinnissaminut aner saarniarluni. Aatsaat taamaalimmat tunniutiinnarpoq eqqaamiuminullu sianerluni, taanna qatserisartunik atassuteqartoq. – Sivisoorujussuartutut misiginarpoq. Eqqaamiuata qat se risartut atassuteqarfigereermagit kingullermik iseq qippunga Troldi aallugu. Inneq aamma isigaara qiallu ngalu.

Aalaq ulorianartoq tupinnaannartumillu tapersersorneqarneq Qatserisartut takkukkamik blokkimi inissiani allani pinga suusuni najugaqartut tamakkerlugit aniatippaat. Eqqaamiut arlaata Petrine sinngusaasa qaavatigut jakkilerlugu isumagaa. Aalaq ulorianartoq pillugu qatsisartut aner saartuutilersoqqaarlutik inissiamut isaapput. Ikuallanne rup kingorna sivisuumik Petrine Troldilu quersoraangamik paamik qisertarput.

Ikuallattoorneq arfinngornermi unnukkut pivoq, Petrinelu ila quttamini unnuivoq, ataasinngornermi ullaakkut sillimmasii sarfimmi sulisumik aamma Kangerlussuarmi INI-mi sulisumik atassuteqarnissami tungaanut. Petrinep sillimmasiisarfiata tamatuma kingorna Petrinip inisisimaffissaqarnissaa isumagaa aamma pigisaata salinnissaat poortornissaallu isumaga lugit, taavalu inissiamik piginnittup, tassa Qeqqata Kommuniata sillimmasiisarfiata inissiap ikuallattup iluarsaanneqarnissaata aallartisarnissaa, INIp isumagalugu, ISS naammassereeriarpat. Inissiap eqqiarnera pigisallu poortorneri ISS’ip qaammat sinnerlugu suliarai, Petrinellu pigisaata salinneri kisimik 78.000,-

frisk luft. Da hun igen kan trække vejret, genoptager hun kampen indendørs, indtil hun til sidst må ud igen og trække frisk luft. Først da giver hun op og ringer på hos naboen, der kontakter brandvæsenet. – Det føles som meget, meget lang tid. Efter at naboen har kontaktet brandvæsenet, går jeg ind igen en sidste gang og henter Trold. Jeg kigger også lidt på ilden og græder.

Farlige dampe og fabelagtig opbakning Da brandvæsenet ankommer, genner de samtlige beboere ud af de tre andre lejligheder i blokken. En nabo sørger for, at Petrine får en stor jakke udenpå nattøjet. På grund af risikoen for farlige dampe, går brandmændene først ind i lejligheden, da dykkermaskerne er på plads. I lang tid efter branden hoster både Petrine og Trold og spytter sod. – Jeg er blevet bedre til at passe på mig selv nu, siger Petrine med et lille smil. De første tre dage og nætter

kr.-nik akeqarlutik. Soorlu atisai pingasoriarlugit immikkut errorneqartarput, taamaattorli paaq tikkalu tamakkerlugit peerneqanngillat. Aatsaat Petrine inissiaminut isertersinnaaleruni containerimiittullu atorsinnaasut puiarunigit aatsaat innarliinerit annertussusiat paasinarsissaaq Petrinellu annaasai aningaasan ngorlugit naatsorsorlugit. Ajutoorneq sioqqullugu sillimmasiisoqassaaq, taamaanngippat ikiorserneqartoqarsinnaanngilaq! Kalaallit Forsikring Codan, Grønland 70 12 43 32 54 55

Tryg, Grønland 34 25 00

ISAAVIK juni 2012

Sammisaq: Ikuallanneq

– Imminut paarulluartalernikuuvunga, Petrine qungujulaarluni oqarpoq. Ikuallattoornerup kingorna ullut unnuallu siulliit pingasut sininngilanga nerissanangalu. Kisianni Troldip, ukiuni 15-ini qitsuutima qiimmassarpaanga. Petrine Albatros Travelimi suliffeqarpoq suliffinilu aqqutigalugu tarnip pissusianik ilisimasalimmik ikiorneqarnissaminik neqeroorfigineqarpoq. Ajutoornerup kingorna sap. akunnerini pingasuni napparsimasutut nalunaarsorneqar poq, tamatumalu kingorna tamakkiisumik sulinissaminut piareerluni. – Suleqatinnik pisortarisannillu tapersersorneqarluarpu nga. Aamma uima Danmarkimiittup nal. akunnerpassuarni telefonikkut nalilerneqarsinnaanngitsumik tapersersorpaanga.

Inissiaq 3-nik ineerartalik ikuallannikoq angerlarsimaffillu nutaaq Petrinep pigisai ISS’ip salippai poortorlugillu. Inissiap sila tinnguaniipput containerit marluk. Containerimiipput pigi sat annaanneqarsinnaanngitsut aappaaniillutillu pigisat immaqa annaanneqarsinnaasut. Kingullerniittunit igatoqqani tiguai, najugarigallakkamini atortunut ilassutissatut. Atortinnagilli nammineerluni immikkut salittariaqarsimavai. – Inissiaq maqaasivara. Taanna nipaatsuuvoq eqqissimasuullunilu. Inissiaq nuannersoq, uannut naleqquttoq. Inissiaq tamakkerlugu iluarsaanneqarpoq. Assersuutiga lugu igalaat ingutserneqarput, salinneqarlutik katiteqqin ne qarlutillu qalipanneqarlutik. Kiassaatit assingusumik 8

ISAAVIK juuni 2012

efter branden hverken sov eller spiste jeg. Men Trold, min kat som jeg har haft i 15 år, holdt mit mod oppe. Petrine arbejder hos Albatros Travel og er via sit arbejde blevet tilbudt psykologhjælp. Det har hun takket nej til. Hun var sygemeldt i tre uger efter ulykken, hvorefter hun igen var klar på fuld tid. – Jeg har fået stor støtte fra kollegaer og min direktør. Også min mand i Danmark har givet mig uvurderlig støtte via mange, mange timer på telefonen.

En udbrændt 3-værelses lejlighed og et nyt hjem ISS har renset og pakket alle Petrines ting ned. Det står to containere lige udenfor den nedbrændte lejlighed. En container med ting, der ikke kan reddes, og en anden med ting, der måske kan reddes. Ud af den sidste har hun fået nogle af sine gamle gryder og potter, så hun har kunnet supplere udstyret i vakantboligen. Inden hun kunne bruge dem, måtte hun dog også selv rengøre dem en ekstra gang. – Jeg længes tilbage til lejligheden. Der er stille og roligt, den ligger centralt og har sol i alle rum. En dejlig lejlighed, som passer lige til mig. Lejligheden bliver total istandsat. For eksempel bliver vinduerne skilt ad, rengjort, samlet igen og malet. Noget tilsvarende sker med radiatorrørene. Petrine skal til Danmark til påske, og her vil hun kigge efter nye møbler, som hun så håber at få med det første skib i

Tema: Brand

pineqarput. Petrineq Danmarkimut poorskisioriarftussaaq, tassanilu nutaanik pequtissarsiorniarpoq, juunip qiteqqunnerani umiarsuarmut siullermut assartortissinnaallugit neriuutigalugu. Manna tikillugu fjernsyni qara saasiarlu nutaat pisiarigallarpai. – Angerlarsimaffiga maqaasinerpaajuvara – nuanner suunera pigisannillu ukiut ingerlanerini katsersannik aaqqissugaanera … naasuutikkalu. Soorlu November kaktusiutiga, 7-nik ukioqarlunga atualerama tunissutisiara, naasullu marluk, angerlarsimaffiga qimallugu anaanannit tunissutisiakka, Svigermors skarpe tunge aamma sukkulent.

midten af juni. Indtil videre har hun kun købt nyt fjernsyn og ny computer. – Jeg savner allermest mit hjem – hyggen og helheden i indretningen med alle de ting, jeg har samlet mig gennem tiden… og mine planter. For eksempel min Novemberkaktus, som jeg fik, da jeg skulle begynde i skole som 7-årig, og to planter, jeg fik af min mor, da jeg flyttede hjemmefra, Svigermors skarpe tunge og en sukkulent. Men Petrine er ikke sådan at slå ud, hun fortsætter

Kisiani Petrine nikallortitassaanngilaq, nangipporlu – Nå, Novemberkaktusi paninnit pissarsiarisinnaavara. Taanna peqarpoq. Sooq nikallorsartoqassava? Ikuallattoorneq qaangiutereerpoq. Siumukartraiaqarpunga.

– Nå, jeg kan jo få et nyt skud af Novemberkaktussen hos min datter. Hun har en aflægger. Hvorfor spekulere og se sort på tingene. Jeg har lagt branden bag mig. Nu skal jeg bare fremad.

Branden sker en lørdag aften, og Petrine overnatter hos familie, indtil hun mandag morgen kontakter sit forsikringsselskabs agent og INI i Kangerlussuaq. Petrines forsikringsselskab tager herefter hånd om genhusning af Petrine og rengøring samt nedpakning af hendes ting, mens INI ser til, at boligejer, det vil sige Qeqqata Kommunias forsikringsselskab, sørger for, at der sættes i gang med istandsættelse af den nedbrændte lejlighed, så snart ISS er ude. Rengøring og nedpakning af lejligheden har taget ISS over en måned, og alene rengøringen af Petrines indbo har kostet 78.000,- kroner. For eksempel er alt hendes tøj blevet special-

vasket tre gange, og alligevel er der meget, som det ikke er lykkedes at vaske soden og lugten helt ud af. Først når Petrine igen kan flytte ind i sin lejlighed og får pakket containeren med de måske anvendelige ejendele ud, bliver det muligt at danne sig et egentligt overblik over skadernes omfang og gøre Petrines tab endeligt op i kroner og ører. En forsikring skal tegnes inden ulykken sker, ellers er der ingen hjælp at hente! Kalaallit Forsikring Codan, Grønland 70 12 43 32 54 55

Tryg, Grønland 34 25 00

ISAAVIK juni 2012

Sammisaq: Ikuallanneq

Ikuallattumi ajunaartoqarnerani pisooqataasinnaavutit Nillataartitsivikoq opgangimiittoq isumaqarpasinngikkaluartoq, ikuallattumik eqqugaasunut sunniuteqarlorujussuarsinnaavoq

Et gammelt køleskab, der er sat ud på opgangen, kan se uskyldigt ud men være til stor gene og fare, hvis der opstår brand

Du kan være årsag til dødsbrand BIR

BIR

Najugaqarfigisanni opgangi pujuinnaavoq, aniniarsarigaluar putillu. Sanilivit opgangimut ilisimasaa nillataartitsivikoq naaffigaat, iluamimmi takusaqarsinnaanngilatit aqqutissat pu ju innaammat. Sumut ingerlassanerlutit nalornissutigilerpat. Uippallilerpuit, aammami anersaartorninni puatit silaannarmik minguitsumik sivitsulersumi najuussinnginnavit, putsup ipisilerpaatit. Paarngorlutit kukkusup tungaanut aallarputit. Ikuallattup tungaanut ingerlavutit. Sapileravit ilisimajunnaarputit.

Der er tyk røgudvikling i din opgang, og du prøver på at komme ud. Du snubler over et gammelt køleskab, som din nabo har lagt i opgangen, fordi du ikke kan se noget på grund af røg. Nu kan du lige pludselig ikke orientere dig, hvilken vej du skal gå. Du går i panik, også fordi du ikke kan få ren luft i lungerne, og er ved at blive kvalt på grund af røgen. Du kravler væk men den forkerte vej. Du kravler hen mod branden. Du kan ikke mere, du besvimer. Ovenstående scenarium er ikke fri fantasi.Det kan være svært at orientere sig, når der er brand og røg, og det ved holdleder på brandstationen i Nuuk, Paw Hjortstrøm, af erfaring.

Ikuallattoqartillugu tassa taamatut pisoqarsinnaavoq, uppernarsaatissaqarporlu ikuallattumiilluni sumiissusersisinnaaneq ajornakusoorsinnaasartoq. Tamanna Nuummi qatserisarfimmi holdlederip Paw Hjortstrømip ilisimalluarpaa. – HJ Rinkip aqqutaani blok 1-imi, pequusiviit ilaanni ikuallattoqarpoq. Qatseriniarnitsinni sumiissusersisinnaanernerput innarlerneqarpoq, ikuallatsitsisup aqqutissarput spånplade mik assersimammagu, taamaasilluta isaariap aappaa tammaavarput, uffa taanna ikuallaffiusoq. Qujanartumik paasivarput qisummik assiaqutsiisoqarsimanera. Ajoqutaali tassa piffissamik atuinerugatta, pequusiviup allanngortinneqarsimanera peqqutaalluni, Paw Hjortstrøm oqaluttuarpoq. 10

ISAAVIK juuni 2012

– Der var brand på HJ Rinksvej i blok 1, hvor et af pulterrummene var brudt ud i brand. Under selve forsøget på at slukke branden, kunne vi ikke orientere os ordentligt, da gerningsmanden havde sat en spånplade op, så vi ikke kunne finde den ene svalegang, der egentlig var brand i. Heldigvis fandt vi ud af, at der var sat en spånplade op. Men der blev brugt ekstra tid på at finde rundt, fordi nogen havde rodet i pulterummene, fortæller Paw Hjortstrøm.

Tema: Brand

Eqqagassanik nakkartitsiviit ikuallannermut peqqutaakkajuttuupput. Affaldsskakter er ofte årsag til brand.

Cigaritsi pisuusarpoq Ikuallattoqaraangat, amerlanertigut eqqagassat nakkartitsiviinit ikuallanneq aallartittarpoq, cigaretsilu amerlanertigut pissutaasarluni. – Arlaleriarluni ikuallanneq eqqaaviit nakkartitsiviini aallartittarput. Peqqutaakkajuttuuvorlu cigaritsi. Pujor tartartup pujortakkani arsakoorfimmut qamilluarnagu arsakoq eqqaavimmut igissimaguniuk, ikuallanneq pilersarpoq. Aamma ineqartut pigisaat sumut tamaanga ilioqqakkat qatseriniarnermi ajoqutaasarput. Sikkiliusinnaapput imaluunniit meeqqat qamutaat aqqutissamiitt Qatseripallakkusukkaluarluni erloqinartaqaaq, qat serutit sikkilinut qamutinulluunniit nermutsileraangata. Piffissaq atulertarparput aqqutissatsinni ilisaajaalluta. Taamaasilluni ikuallanneq siaruarnerusinnaasarpoq, ajoqusiinerlu annerulluni, Paw Hjortstrøm naggasiivoq.

Ineqarfiit qimerloorlugit Takuneqarsinnaavoq ineqarfinni arlalissuarni eqqagassat angisuut arlaqartut. Sumiiffinni taakkunani ikuallattoqalissagaluarpat, qatserisartut ilungersornerussagaluarput. Allaat ajoqu taanissamut pasinanngitsut meeraqqat qamutaat ikuallattumut eqqugaasunut qatserisartunullu ajoqutaasinnaapput.

Paw Hjortstrøm Nuummi qatserisarfimmi holdlederi. Paw Hjortstrøm, holdleder hos brandvæsnet i Nuuk.

Den skyldige smøg Når der opstår brand, som det ofte sker i affaldsskakterne, så er det for det meste cigaretter, der er årsag til branden. – Der har været flere episoder med brand i affaldskakter. De fleste gange skyldes branden cigaretter. Når rygeren lige har slukket cigaretten i askebægeret og smidt det stadigt glødende skod i affaldsposen og videre ned i skakten, så er der fare for brand. Også her er lejernes ting og sager årsag til, at brandfolkene bliver generet i deres arbejde. Det kan være cykler eller barnevogne, der står i vejen. Og det kan være frustrerende, når man gerne vil være hurtig til at slukke en brand, da cykler eller andet kan være årsag til, at brandslangen hænger fast. På den måde bruger man unødig tid på at fjerne cykler og barnevogne med deraf større brandskade til følge, slutter Paw Hjortstrøm.

Et kig på boligområderne Billedet viser, at der i flere boligområder er en masse storskrald, som ligger rundt omkring. Hvis der opstod brand i et af områderne, ville det være til gene for brandfolkene. Selv det mest uskyldige som en barnevogn i et fællesareal kan være til gene for brandfolkene og for brandofrene. ISAAVIK juni 2012

Sammisaq: Ikuallanneq Sammisaq: Ikuallanneq

Meeraaqqat qamutaat qatseriniarnermi kinguarsaasinnaasarput. Selv barnevogne kan være årsag til forsinkelse af en brandslukning.

Saliineq 2011-mi peqataalluartoqarpoq. Der var god deltagelse i Saliineq 2011.

Kommuneqarfik Sermersuumi pilersaarutaavoq, miljøbiili nik peqalernissaq. Siunertaavoq illuutillit attartortullu eq qagassanut avatangiisinut ulorianarsinnaasunut aalliussi salernissaq, eqqagassat makkua pineqarput; qarasaasiakut, elektroniskiusut suulluunniit, nillataartitsivikut assigi saallu. Taannaannanngitsoq.

I kommuneqarfik Sermersooq har man planer om at etablere miljøbiler, hvor boligejere og lejere kan komme af med deres storskrald som gamle pc´ere, køleskabe, elektronik og lignende.

Aamma ukiut tamaasa kommunit neqeroorutigisarpaat eq qakkanik katersinermi ilaatigut eqqagassanik angisuunik igitsissussineq. Tamannalu upernaakkut ukiakkullu pikka junnerusarpoq.

Hvert år tilbyder kommunerne at samle skrald for borgerne. Det sker oftest om foråret eller efteråret, hvor lejere også har mulighed for at komme af med deres større affald.

Eqqagassanik igissussinerinnaanngilaq. Innuttaasulli aamma periarfissinneqartarput angerlarsimaffimik eqqaa nik saligaatsuutitsinissamik. Tamannalu ineqartunit atorluar neqartarpoq, nuannisaaqatigiilluni ataatsimuualaaqatigiin ner talimmik. Ineqartullu peqatigiiffii aaqqissuussisarput “Saliinermik” taallugu. Saleereernerullu kingorna, ineqar tut peqatigiiffii siaasaanermik naggasiisitsisarput, ineqartunit nuannarineqarluartumik.

Ikke alene affald tilbydes at blive samlet op. Borgerne kan være med til at holde deres boligområder rene ved at samle skrald. Og det får mange af boligejerne og lejerne noget hygge ud af. Også lejere hos INI bruger Saliineq som en god anledning til at gøre rent i eget boligområde, hvor boligafdelingsbestyrelser arrangerer “Saliineq”, som betyder rengøringen. Og der afsluttes altid med noget hygge og grill med lejerne.

Qatserisarfik: • Nuummi qatserisarfik 1967-imi sananeqaqqaarpoq • Isaavissuit marlunnik ilaneqarput 1979-imi. • Nuummi qatserisarfiup maannakkut isikkorisaa, tassa isaavissuarnik pingasunik ilaneqarluni 1991 naammassineqarpoq. Kalerrisaari12 ISAAVIK juuni 2012 vik, sannavik, atuartitsivik, igaffik siniffigineqarsinnaasullu pingasut.

Og ikke nok med det.

Brandstationen: • Nuuk Brandstation blev bygget i 1967. • I 1979 blev der etableret yderligere 2 porte. • I 1991 fik den sin form, som den ser ud i dag, hvor der blev etableret 3 porte, ny alarmcentral, værksted, teorilokale, køkken og tre soverum.

Ikuallajasut

Tema: Brand

pigisat nunaminertani tamanut atorsinnaasuni

Inissiaatileqatigiiffik INI aqqutigalugu ineqartut kajumissaassavagut, pigisatik sumut tamaanga iliorarneqarsimasut, avatangiisinut ulorianarsinnaasut piiaqqullugit.

INI opfordrer hermed alle lejere i de INI administrerede boliger til at undgå at stille ejendele, der kan være farlige for omgivelserne, på fællesarealerne.

Brandfarlige ejendele på

Biilit assakaasui ikuallajasuummata, ikuallapallalertortitsisinnaapput.

Inissianik nakkutilliisunit malugini arneqartarpoq, motoorisikkilit allallu motoorillit ikuallajasinnaasut inissiaqarfinni sikkilinut meeqqallu qamutaannut inissiivimmiittoqar tartoq.

Aamma toqqorsiviit/ piliviit ikuallajasunik imaqartiterput Biilit assakaasui ikuallattoortoqalissagaluarpat ikummarissuupput, taamaammat toqqorsivinni/pili vinneeqqusaanatik.

fællesarealer

Bildæk kan være potentielle brandbomber, hvis der opstår brand.

Ejendomsservice har flere gange set motorcykler og andre motordrevne og brandfarlige ejendele, som er blevet opbevaret i cykel- og barnevognsrummene.

Også pulterrummene indeholder brandfarlige ejendele Det drejer sig om bildæk, som kan være potentielle brandbomber, hvis der opstår brand. Derfor er det ikke tilladt at have bildæk liggende i pulterrummene. ISAAVIK juni 2012

Sammisaq: Ikuallanneq

qqutaavoq.

mannalu inerte sinneqartarput, ta is in a m m aa t ru mutit orsuto tilladt. Sikkiliisivinni qa lrummene er ikke Knallerter i cyke

Inissiaqarfinniittut allat toqqissisimanissaat anguniarlugu, INI ine qartunut kajumissaarivoq, toqqortat ikuallajasut allanut inisseq qullugit. Aamma eqqaasariaqarpoq, ineqartut naalinngiinnasumik pikkorinneruleriartoramik tamakku pigisatik illoqarfimmi tunniussiffis saannut tunniuttarlugit. Siuariarneq ukiut siuliini naleqqiullugu.

Peqqussummi torersaarnissamut maleruagassat

Endelig skal det nævnes, at lejere generelt er blevet bedre til selv at sørge for, at disse ejendele bliver afleveret de rigtige steder i byen. En forbedring i forhold til for et par år siden.

Torsuusarsuaasat majuartarfiillu ataatsimoorussat. Attartortoq inissiap najugarisap silataani torsuusarsuaasap majuartarfiillu salliarnartaasaata eqqiluisaartinneqarnerani peqataassaaq. Sikkilit, meeraaqqanut aneerussissut, qamutit pequtillu suulluunniit majuartarfinni, majuartarfiit sangoriaanni torsuusarsuaasaniluunniit inissisimatinneqaqqusaanngillat.

Fælles altangange og trapper Lejeren skal medvirke til at holde rent på altangange og trappeafsats ud for egen bolig. Cykler, barnevogne, kælke og andet bohave må ikke henstilles på trapper, reposer eller altangange.

Tamalaannik Toqqorsiviit - piliviit Tamalaanik toqqorsivinni - pilivinni ininiluunniit assigisaani ikuallajasunik, soorlu benzinamik, petroleumik, terpentinimik lakkimillu uninngatitsisoqaqqusaanngilaq. Attartortup init taamaattut parnaarsimasarnissaat isumagisassaraa – atorneqanngikkaluarpataluunniit. 14

For at andre lejere skal kunne føle sig trygge, beder vi alle lejere om at tjekke, at vi ikke har brandfarlige ejendele til at ligge i boligområderne. Brandfarlige ejendele skal i stedet placeres steder, hvor de ikke er til fare for andre.

ISAAVIK juuni 2012

Pulterrum Der må ikke opbevares brandfarlige væsker såsom benzin, petroleum, terpentin og lak i pulterrum eller lignende rum. Lejer skal holde sådanne rum aflåst - også selv om de ikke benyttes.

Grønlandsk folkedans

Qaqortumi qitittartut/tapartartut Dansen går i Qaqortoq

BEF

Kommuni Kujalliup inissiaataasa attartortittakkat aqunneqarneri INIp januaarip aallaqqaataani. 2012 tiguaa. Qaqortumi aqqusinikkooraanni mobilit polkanik appisimaartut tusarsaapput, aqqusinermi qitimmik alloriallattaartut aammalu Qaqortumi Kalattoortartut Peqatigiiffiat Tukkarta ilaasortanikkiartuinnarluni.

I gaderne i Qaqortoq er der polkamelodier på mobiltelefonerne, Kalattuuat-dansetrin i gaderne og eksplosiv medlemstilgang i Qaqortumi Kalattoortartuk Peqatigiifiat Tukkarta.

Ataasinngorneq pingasunngornerlu tapartarfiupput Qaqortormiut ataasinngornerup pingasunngornerullu unnukkuanni qittattarput. Peqatigiiffimmi unniusoqatigiit ISAAVIK’mit pulaarneqarput, tassani arfineq-pingasukkaarlutik kaavilukaat arfineqpingasunngorlutik qittaseruttortut, ukioq manna 2012-umi takkut tartut taama amerlatigaat. Sap. akunneranut ataasiarlutik qitittartut 16-24-usaraluartut maanna sap. akunneranut unnuit marluk qitif fiusalernikuupput, taakkunani atuarfiup inersua inunnik ulikkaar neqartarluni tamatigullu ilaasortanngoriartortut agguaqatigiisillu gu pingasuusarlutik.

Mandag og onsdag i dansens tegn Qaqortormiutterne danser mandag og onsdag aften. ISAAVIK besøger foreningen en aften, hvor der er mødt flere end nok dansere op til otte af de cirkler med otte dansere, som udgør en fast figur i kalattuuat. I det hele taget er fremmødet eksploderet her i 2012. Fra at have været en 16-24 dansere på en ugentlig danseaften er der nu to danseaftener om ugen med skolens aula fyldt ISAAVIK juni 2012

Kalattuuat

Therkil Kleist Unnuk manna qitigiat pingajorarterutaat marluk meeraapput, nali nginnaasumilli meeqqat inersimasullu amerlaqatigiipajaartarput aammalu nuannisaarutigalugu isiginnaariartoqartarluni, Tukkartap siulittaasua Therkild Kleist oqaluttuarpoq. – Unnuit tamaasa nutaanik inoqartarpoq. Taamaaattumik meeqqat tamatigut eqqaasittarpakka, illoqarfimmiikkaangamik pissuseris saassasut. Inersimasunut oqartarpunga: ’nal. akunneri marluinnaat qitiffissaraagut meerartaqarlutalu, taamaattumik piffissarput anilluta pujartarfiginatigu’.

Ukiuni 40-ni kalattoortartoq Thekild Kleistip kalattoortarluni ukiut 40-unngorpai. Ungdomskolerluni aallartikkami unnukkut atuartarnermi ingerlateqqippaa, tassani inuusunnerpaanermi saniatigut aamma angusaqarluarpoq qitittartutut piginnaaneqarluni. Kingorna Therkildi kalattoornermik ilitsersuisunngorpoq maannakkutullu Qaqortumi Kalattoortartut Peqatigiiffianni ”Tukkartami” siulittaasuusarluni. Sooq qitittarnersoq ISAAVIK’up aperimmani akunnattoornani akivoq: – Nuanneqimmat. Qungujuppoq, pinngitsuuisinnaannginninilu nassu erutugalugu nangippoq immaqaana nappaatigilersimagiga.

godt op og gennemsnitligt tre nye medlemmer per gang. Denne aften er to tredjedele af danserne børn, men typisk er der en nogenlunde jævnbyrdig fordeling af børn og voksne, og der møder også altid nogen op, der nøjes med at kigge på og hygger sig med det, fortæller Tukkartas formand Therkild Kleist. – Der er nye mennesker hver aften. Derfor minder jeg også hver gang børnene om, at de skal opføre sig ordentligt ude i byen. Til de voksne siger jeg: ’vi har kun to timer til at være sammen og danse i, og vi har børn iblandt os, så lad os ikke bruge tiden på at skulle ud og ryge’.

40 år med kalattuuat Therkild Kleist har danset folkedans i 40 år. Han begyndte i ungdomsskolen og fortsatte i aftenskolen, hvor han udover at være yngste deltager også udmærkede sig som talentfuld danser. Siden har Therkild været kalattuuat instruktør og i flere omgange, som nu,

Oqalualaarineq artarpoq 1700-k kunni skotland mit pukkitsorm imit, irlandiiunillu arfannia arnartuusarput t um iarsuit qaaivini pigusuttut isigin eqqorlugit malita inuit tunaartuliullugit ka ssat. Kalattoor m iuussuseq malill lattoortartut, ta iaatsit suilaarlugit inuit ka ugu assigiinng makku lattoortalerlutik itsuusarput, so naamiut qavaal . Nunasiaanerup or lu avannunat avannarli lu tukkarsoriartar nalaani it kalattooriaas neri assigiinng So or lu ii av aa an its m na m uusut. kalattoortut ila ani angutit tukk a sunniuteqale atigut tasiorlutik rput, qarner arsortarneri mal up ilu un pu si aatelersuisarlutik, ki t taavalu Kujata otte malillugu ta armiut arnartaa sitsit limik ataat pula ri avannaamiut sa nikittarneffigisarlugit. Ullutsinni katers ar na rtsaasa nikittarn ortarfinni kateris erinit allaanerul Qanorluunniit ’k imaartoqaraang tuunik polkarto luni. al at tu ut’ qallunaat ile at ka qartarpoq, kisian latqqorsuutaannit tit m alillugit affarmik ni kalattuuvissu nuusukkanerusarpu it tamaviat. 16

ISAAVIK juuni 2012

Grønlandsk folkedans

Therkildip sulinermik inuussuteqarnermini nunatsinni illoqarfiit arlaqartut najornikuuai sorunami amerlanerit qitiffigisarlugit. Kalattoortarnerata aamma nuna ni allarpassuarni angalatittarsimavaa. Soorlu asser suutigalugu 1994 aamma 1995-imi Europiade-mi – kalattoornermik EM-mi – peqataasarpoq, Danmarkimi Tysklandimilu ingerlanneqartuni. Pissartanngunni arnerilli ukiup tulliani Spaniami ingerlanneqartussan ngormata, qitittartut nalilerpaat, kalaallisoorluni tassani qitinnissaq kiappallaassasoq, taarsiullugulu Islandimut angalallutik!

30-nik qiteriaaseqartut Therkildip qitittariaatsinik, Qaqortumi ilinniakkaminik aammalu nammineq isumasarsiaminik ilinniartitsisarpoq. Soorlu nammineerluni ISAAVIK-up aallartitaanut iluatsitivallaanngikkarluni nassuiaatigigaa, ’kaavitta ri arsorneri’ assigiinngitsorujussuusinnaapput. Ilaat soorlu assani pateriarlugit aallartinneqartarput, allat kaavillugit, ilaatigullu qitittut saakkaangamik allan ngortilaarsinneqarsinnaallutik. Therkildip nammineq

formand for Qaqortumi Kalattoortartuk Peqatigiifiat ”Tukkarta”. Da ISAAVIK spørger ham, hvorfor han danser, svarer han prompte: – Fordi det er sjovt. Han smiler og tilføjer med en skjult henvisning til en afhængighed: måske er det blevet min sygdom. Therkild har via sit arbejdsliv boet i flere af landets byer og naturligvis danset i de fleste. Kalattuuaten har også bragt ham vidt omkring udenlands. For eksempel deltog han 1994 og 1995 i Europiaden – EM i folkedans – i henholdsvis Danmark og Tyskland. Men da mesterskaberne det efterfølgende år skulle afholdes i Spanien, vurderede dansetruppen, at det simpelthen ville blive for varmt at danse i nationaldragterne og tog i stedet til Island!

30 danse i repertoiret Therkild underviser i danse, han har lært at danse i Qaqortoq og har også selv fundet på nogle varianter. Som han for-

mønstre. tetalslignende ot i en nd na hi ste fester i forimellem polka’ ved de fle lkedans”, k fo ds k an ds nl an rø nl ’g rø rede kalattuuet ”g Der danses er”, rerer til begreb de mere avance an en m m sk g, nd da la i øn ne Kalattuuat refe kellige dan”på gr samlingshuse sat betyder det æcision. De fors . er pr d’ ov an og e nl n kt io rø re G at i di tr en s på men ndes i at kræver konc danser folkedan ke alle danse ke ik an e m dr og e r, an åd t ne m se tio r en ria ha altså ’d danse, man udføres ens fra findes i lokale va der er tale om nsetrinene ikke tempera- se da lt e ka lv lo se et om ss Heraf sluttes, at es pa petrin mende til alle byer, lig mændenes tram e og efterfølge er l . et pe m er is se nd ek r la folkeslag dans s glidetrin i - grøn syd til nord. Fo r, skik og brug e and og damerne nl ltu sk rø ku nd dg e, lla or tm ho N ry i og t, e nt men irske uuk, hvor get mere marka tallets skotske, end nord for N e 00 tig å17 m ag at r os, fo at e tte ak en re st ere Det be på skibsdækk anset, er den Sydgrønland m vnligt dansede de” over sig. U en ter. Med ef yd ”fl en e e ns er da hvalfangere jæ m t m t de r noge n gang hurtiger der snart fik gjor vis ind- de ha t nær halvande en ge s no an a’ ed lk lk po bende inuitter, fo navisk ’grønlandske fik også skandi t’en. En reel er ua koloniseringen ttu la nske variant. ka i re ud en den da rnes mønst ’e og el d re in r på tte e ls fle flyde re dansere ISAAVIK juni 2012 hvor tre eller fle en dansefigur,

Kalattuuat

eqqoriarpaa, assigiinngitsunik 30-nik qitittariaaseqarluni. Kingullermik Tukkarta Unnuk kulturisiorfimmi Katsersortarfimmi isiginnaarsitsipput aammalu nalliuttuni meeqqanik inersimasunillu isaasoqarluarlutik aaqqissuisarlutik. Therkild Kleistip suliniutaa kingulleq tassaavoq umiarsuarlutik takorniarianut isiginnaartitsisarnissaq pillugu aalajangersimasumik isumaqatigiissusiorsimaneq aammalu qitittartunik, inersimasunik qulinik aamma meeqqanik arfineq-pingasunik, aasamut Danmarkimi Kalaallit Illuutaannut qitigiartutik anga latitsinissaq.

Periuseq pitsaasoq Taamani ungdomskolemi, Therkild oqaluttuarpoq, illu lerinermik atuarfimmi atuartut qiteqatigineqartarput, ullumikkullu illoqarfiup bussiinik ingerlatsisuunermini allamik suliaqanngilaq inunnik ilassiornersuaq. – Tamanna inunnik ilisarisimaqalerluarnarpoq. Taavalu imigassartaqanngitsumik ilassioqatigiinnerulluni pit saasoq. Sooq Qaqortumi Kalattoortartut Peqatigiif fiat ”Tukkarta”-mi peqataasarpit?

Paro: Oktobarimi aallartippunga, qitittariaatsi nik nutaanik ilikkarusukkama, kalat tuut pingasut nalunnginnakkit, taava ilisimatin neqarpunga 30-nik ilinniassasugut. Maannakkut qulingiluat qitissinnaavagut. Qitittarpunga nuannersuummat peqqinnarlu nilu. Sulereeraangama qasusimasutut Paro misigisaraluarpunga, taamaakkaluartoq maanngartarpunga oqilisimallungalu nu annaarlunga angerlartarlunga. Paro qungujuppoq nas suerfigalungalu: sulitillunga ilaanni qitittarpunga. Ta massuma nuannaalersittarpaanga misigisarpungalu ullut qinngorneqalersartut. 18

ISAAVIK juuni 2012

søger at forklare ISAAVIks udsendte, dog uden større held, kan ’turene’ være meget forskellige. Nogle begynder for eksempel med klap andre med, at man drejer rundt, og der kan blandt andet varieres med, hvornår danserne vender sig. Therkilds eget bud er, at han har 30 forskellige danse i sit repertoire. Senest har Tukkarta optrådt i Forsamlingshuset på Kulturnatten og haft velbesøgte jule- og nytårsarrangementer for såvel børn som voksne. Therkild Kleists sidste nye projekter er en fast aftale om at optræde for byens krydstogtturister og en plan om at få sendt en flok dansere, en ti voksne og otte børn, til Danmark for at danse i De Grønlandske Huse til sommer.

En god måde Dengang i ungdomsskolen, fortæller Therkild, dansede de med eleverne fra husholdningsskolen, og når han i dag sidder bag rattet i bybussen, laver han ikke andet end at hilse til højre og venstre. – Det er en god måde at lære nye mennesker at kende på. Det er en god måde at være sammen på uden alkohol. Hvorfor være med i Qaqortumi Kalattoor tartuk Peqatigiifiat ”Tukkarta”?

Paro: Jeg begyndte i oktober, fordi jeg gerne ville lære flere danse. Jeg kunne tre danse i forvejen og fik at vide, at vi skal lære 30. På nuværende tidspunkt kan vi danse ni forskellige. Jeg danser fordi, det er godt og sundt. Selvom jeg, når jeg kommer hjem fra arbejde, egentlig føler mig for træt, går jeg herned alligevel og kommer hjem herfra lettet og glad. Paro smiler og betror mig: Også når jeg er på arbejde, danser jeg ind i mellem trinene. Det gør mig glad indeni, og jeg føler, det får mig til at stråle i den daglige trummerum.

Grønlandsk folkedans

Otto Kristensen: Oktobarimi qitittalerpunga. Panimma ila siukkaminga. Meeraatillunga qitit tarni kuuvunga, tassalu ukiut 50-ngajaat qaa ngiuttut qiteqqittalerlunga. Otto illariar poq, qulanngilaq: nuannernerpaajuvoq qitittaratta, angerlarsimaannanngilagut fjernsyni saallugu. Inuit allat peqatigalugit sammisaqartarpugut – sammisassaqatigiilluta.

Otto Kristensen

Sofie Ottesen: 11-illi ukioqarlunga 1984-imi qitornama siulliup inun ngor nissaata tungaanut qitittaqaanga. Tamatuma kingorna taamaallaat ilaanikkut. Massakkulli ilumoorullugu, Sofie oqarpoq, illariarluni nassuiaavoq: ti mimut peqqinnartuuvoq, qitinneq nuanna reqaara.

Sofie Ottesen

Rene, 11-nik ukiulik:

Otto Kristensen: Jeg begyndte at danse engang i oktober. Det var min datter, som tog mig med. Jeg har danset som barn, og nu har jeg så her næsten 50 år senere fået comeback. Otto griner, og han er ikke i tvivl: det bedste er, at vi danser, vi sidder ikke bare hjemme og hænger foran fjernsynet. Vi laver noget sammen med andre – gør noget sammen med hinanden. Sofie Ottesen: Jeg har lige siden, jeg var 11 år, og indtil jeg fik mit første barn i 1984, danset rigtig meget. Derefter har det i en lang periode kun været lidt ind imellem. Men nu er det for alvor, siger Sofie, griner og uddyber: det er sundt for kroppen, og jeg er meget, meget glad for at danse. Rene, 11 år: Jeg danser i stedet for at kede mig – det er dejligt at have noget at lave.

Uninngaannarnermut taarsiullugu qitittarpunga – sammisassaqarluni nuanneqaaq.

Rene, 11 år.

ISAAVIK juni 2012

tsoq Nutaarsiassaq naa Norsap aamma Maloup ACR 2012-imi peqataasinnaanerinut INI aningaasaliilluni tapersiisoq PBC Ukioq manna kingumut INI ACR-imut aningaasaliissuteqarpoq. Tamatumani ilaatigut Sisimiuni ulloq unnuarlu paaq qinnittarfimmit Gertrud Rask Mindemit peqataasut inuusuttut marluk, ikiortaalu INIp ikiorpai. Norsaq Olsen, 17-inik ukioqartoq, ukioq manna pingajussaa peqataavoq. Ukiut siuliini marlunni klassemini normu treusarpoq, tamannalu kusanartutut oqaatigisariaqarluni. Ukioq man na Norsap siulliunissani anguniarpaa. Norsap arpaqataa Niels Berthelsen aamma pingajussaa peqataavoq. Marie Louise Pertrussen, aamma 17-inik ukioqartoq, siuller meerluni peqataavoq, arpaqataa Juliani Tellesen marloriarluni peqataareersoq. Arpannerup aallartinnginnerani peqataasussat taakku sisa mat naatsorsuutigisaannik arpannissamullu piareersarsima nerat pillugit oqaloqatigitsiarpakka. Sisimiuni INIp qullersa qarfiani naapeqatigiippugut, tassani kaffisorluta, imeruersarluta oqaloqatigiillutalu. Arpaannissamut atatillugu suna qilanaarnartinneruneraat, Norsaq Maloulu aperaakka. Malou oqarpoq: – Aallarfissamiinnissara aallartinneqarnissarpullu qilanaarinerpaavara. Julianep, Maloup arpaqatissaata, taamaattoq nalunnguarfiup qaqqaatigut sisunissaq aarlerivaa, inuppassuaqartarmat, taa valu torraavallaanngitsumik sisusoqarsinnaalluni immaqalu orlulluni. Suna qilanaarnarnerpaajunersoq Norsap oqaatigisinnaanngilaa. Kisianni soorlu Niels oqartoq: – Ullaakkut makinniarneq Norsap assorsuaq ajornakusoortittarpaa, taamaattumik uanga makijaartussaassaanga, Norsaq aallarnissarput sioqqullugu itersarniassagakku.

Nielsip aamma oqaatigaa, ukiup kingulliup ingerlanerani arpannissaminnut piareersarluarsimallutiuk. Norsaq aamma Malou sap. akunneranut 3-4-riarlutik sungiusartarput, taakku piumasaat tunngavigalugit tamatigut ingerlanneqartartumik. Soorlu Nielsi oqartoq: – Timimikkut tarnimikkullu ineriartorneri eqqarsaatigissallugu pingaartorujussuuvoq. Asimi pisuttarnikkut – soorlu aavarnermi, arpattartut peqati galugit arpattarnikkut, arsaattarnikkut, nerrivimmi arsaarar tarnikkut aammalu SSP-mi sisoraatinik arpattarnikkut sungiu sarnerit pisarput. Aamma Norsaq mikigallaramili Aasianni najugaqarnermini sisoraatinik sungiusartartuuvoq. Norsaq taamatullu Malou 100 km-inik arpannermi peqataapput. Tassa ulluni pingasuni ullormut 30 km misserlugit arpat tarlutik. 30 kilometerinik arpannermi Norsap nalinginnaasumik nal. akunneri 4-5 atortarpai. Malou siullermeerluni peqataa sussaagami qanoq sivisutigisoq atortassallugu nalugallarpaa. Gertrud Rasks Minde tassaavoq meeqqanik inuusuttunillu arfinillit 16-inillu miss. ukiulinnut tarnikkut ineriartornermi kingu arsimasunut, arlaatigullu sumiginnagaasimasunut ulloq unnuarlu paaqqinnittarfik. Tassani meeqqat inuusuttuaqqallu aalajangersimasunik killilersorlugit toqqissisimasumik ulloqartinniarneqarput. Tassani ilaatigut ACR-itut ittunik aaqqissuussinerni assigiinngitsuni peqataatittarneri atorneqartarput. Taamaaliornikkut inuiaqatigiinni innuttaaqataanissaq ilinniartarpaat. Gertrud Rasks Minde aamma MIKI ACR-imi arfineq-marlunnik peqataatitaqarpoq, tassaasoq meeqqanik mikinernik arpatsiti neq, tassani arpaffissat assiginngitsut sisamaapput – qanoq utoqqaatigineri apeqqutaalluni. Isorartunersaat tassaavoq ki lometerit qulit. Norsap aamma Maloup ACR-imi peqataanerinut atatillugu ikiorsinnaaneri INIp nuannaarutigaa, siunissamilu sutigut tamatigut iluatsitilluarnissaannik kissaallugit.

TIMERSORNEQ INIp TAPERSERSORPAA Kinguliaqusiineq: Norsaq aamma Malou gruppeminni marluullutik ajugaasuupput. Norsaq angutit 100 kilometerinik arpattut gruppianni taavalu Malou arnat 100 kilometerinik arpattut gruppianni. Inuusuttunnguanut imaannaanngitsunut marluusunut kusanarluinnarpoq. Pilluangaaritsi!

ISAAVIK juuni 2012

Kort nyt

Niels fortalte også, at de havde forberedt sig grundigt til løbet det sidste års tid. Norsaq og Malou har trænet 3-4 gange om ugen, og det er altid foregået på deres præmisser. Som Niels udtrykte det:

INI sponsor for Norsaq og Malou til ACR 2012

– det er meget vigtigt at tage hensyn både til deres fysiske og deres psykiske udvikling.

PBC Igen i år har INI været sponsor for ACR. Denne gang har INI blandt andet hjulpet to unge mennesker med ledsagere fra døgninstitutionen Gertrud Rasks Minde i Sisimiut.

Træningen foregik enten ved gåture i naturen - for eksempel rensdyrjagt, løbeture med løbeklubben, fodbold, bordtennis og langrend i SSP. Norsaq har også trænet skiløb siden han var helt lille og boede i Aasiaat.

Norsaq Olsen, som er 17 år gammel, deltog i år for tredje gang. De to foregående år er han blevet nummer tre i sin klasse, hvilket må siges at være rigtig flot. I år gik Norsaq efter at blive nummer et. Norsaqs ledsager Niels Berthelsen deltog også for tredje gang.

Både Norsaq og Malou deltog på 100 km. distancen. Det vil sige, at de løb godt 30 kilometer om dagen i tre dage. Normalt løber Norsaq de godt 30 kilometer på 4-5 timer. Da det var første gang, Malou deltog, vidste hun ikke rigtig, hvor lang tid hun skulle bruge på det.

Marie Louise Pertrussen, som også er 17 år gammel, var med for første gang, hvor imod hendes ledsager Juliane Tellesen har været med to gange før.

Gertrud Rasks Minde er en døgninstitution for psykisk udviklingshæmmede børn og unge mellem seks og cirka 16 år, som har været udsat for en eller anden form for omsorgssvigt. Her forsøger man at give børnene og de unge mennesker en tryg hverdag i faste rammer. Det gør man blandt andet ved at lade dem deltage i forskellige arrangementer så som ACR. På den måde lærer de at begå sig i samfundet.

Før løbet havde jeg et lille møde med de fire deltagere for at høre om deres forventninger og forberedelser til løbet. Vi mødtes på INIs hovedkontor i Sisimiut, hvor vi fik en kop kaffe, en sodavand og en lille snak. Jeg spurgte, hvad Norsaq og Malou glædede sig mest til i forbindelse med løbet. Malou sagde: – Jeg glæder mig allermest til at stå ved startsnoren og blive sendt af sted. Juliane, som var Malous ledsager, frygtede dog lidt at skulle ned ad ”tøsebakken”, fordi der altid står så mange mennesker, og fordi man jo kan risikere at komme knap så fikst ned ad bakken og måske med et styrt til følge. Norsaq vidste ikke rigtig, hvad han glædede sig mest til. Men som Niels sagde: – Norsaq har meget svært ved at komme op om morgenen, så jeg skal sørge for at komme op i god tid, så jeg kan nå at få Norsaq vækket inden afgang.

Gertrud Rasks Minde havde også syv deltagere i MIKI ACR, som blandt andet er for mindre børn, og her var der fire forskellige ruter - afhængig af alder. Den længste på ti kilometer. INI har været rigtig glade for at hjælpe Norsaq og Malou i forbindelse med ACR, og vi ønsker dem alt mulig held og lykke fremover.

INI STØTTER SPORTEN Efterskrift: Norsaq og Malou endte begge som vindere af deres gruppe. Norsaq i mændenes 100 kilometer gruppe og Malou i kvindernes 100 kilometer gruppe. Fantastisk flot af de 2 seje, unge mennesker. Stort tillykke.

ISAAVIK juni 2012

tsoq Nutaarsiassaq naa

Vinderen af ISAAVIKkonkurrencen PBC Lene Nielsen fra Sisimiut vandt konkurrencen i ISAAVIK 10/12.

ISAAVIUP unammisitsinerani ajugaasoq PBC Lene Nielsen Sisimiuneersoq ISAAVIUP 10/12 eqquiniaasitsinerani ajugaa soovoq. Eqquiniaasitsinermi una apeqqutigineqarpoq: Sorlermi ISAAVIK-mi Savissivimmi nannut appaliarsuillu pillugit atuarsinnaavit? Akissullu eqqortoq tassaavoq.0208-mi. Tallimat akornani sisamat eqqortumik akisimapput, taamaasilluni ISAAVUIP aaqqissuisoqarfia taakkunani akissuteqartuni ikittunnguugaluani makitsisimavoq. Lene ullumi ataasinngoqrneq 30. april Sisimiuni saaffiginnittarfimmut aqqusaarpoq. Tassanilu gavekort-i Pisiffik-mut atugassaq sullitanik ilitsersuisup Elisabeth Petersen-ip tunniuppaa. Lene unammisitsinermi ajugaasimagami nuannaartorujussuuvoq. Lene oqarpoq akissutit www.ini.gl nassaarisimallugit, tassanimi ISAAVIK-up siulii tamarmik ujarneqarsinnaapput, atuarneqarsinnaallutillu. INI sinnerlugu ISAAVIUP aaqqissuisoqarfianiik akissutinut qujanarujussuaq, Lenelu pilluaqqorujussuarparput. Eqqaamallugu uani ISAAVIK-mi 2000 kr.ninik nalilimmik Pisiffimmut atugassamik unammisitsinermut ilaaqqissinnaagavit.

Spørgsmålet i konkurrencen var: I hvilket af de tidligere numre af ISAAVIK kunne man læse om søkonger og isbjørne i Savissivik? Det rigtige svar er: 0208. Det havde fire ud af fem svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte trække lod blandt de denne gang få besvarelser. Lene kom forbi boligbutikken i Sisimiut mandag d. 30. april. Her fik hun overrakt gavekortet til Pisiffik af kundevejleder Elisabeth Petersen. Lene var meget glad for, at hun havde vundet konkurrencen. Lene sagde, at hun havde fundet svaret på konkurrencen på www.ini. gl, for her kan man nemlig finde og læse alle de tidligere numre af ISAAVIK. På vegne af INI siger ISAAVIK-redaktionen mange tak for svarene og et stort tillykke til Lene. Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik.

R E G N I N S Ø L LØSNINGER R E G N I N S Ø L LØSNINGER Peter sooruna ippa ssaq atuanngitsutit !? Aap nalunngilat ill orput ikuallattoq. Atsaammi ualikku t ikuallappoq!! Aap ullaap tungaa ni pisattat annissuuttussaaga tsigit. - Peter, hvorfor var du ikke i skole i gå r!? - Ja, men du ved da , at vores hus brænd te. - Det var da først om eftermiddagen!! - Ja, men vi skulle da stille møblerne ud om fo rmiddagen.

ISAAVIK juuni 2012

Ikiueqqaarneq – Inunnik annaassisarpoq. Ikiueqqaarsinnaavit? Illit suliffeqarfiit ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinermik ingerlatsinikuuisi? KRK suliffeqarfiit pisariaqartitaat aallaavigalugu ikiueqqaarnermik pikkorissartitsinissamik neqerooruteqarpoq. KRK-p nunarsuarmi ikiueqqaarnermut pikkorissartitsisarnernut pitsaassutsip tunniunnissaa qulakkiissavaa. Paasisaqarnerorusukkuit www.krk.gl/ikiueqqaarneq takujuk. 32 18 00-mut sianerit redcross@greennet.gl –luunnit allaffigalugu pituttuinertaqanngitsumik neqeroorummik piniarit.

Førstehjælp - redder liv. Kan du førstehjælp? Har din arbejdsplads afholdt kursus i førstehjælp? KRK tilbyder kurser i førstehjælp skræddersyet til arbejdspladsens behov. KRK garanterer at undervisningen lever op til internationale standarder for førstehjælp. Læs mere på www.krk.gl/førstehjælp Ring på 32 18 00 eller skriv til redcross@greennet.gl for et uforpligtende tilbud Nammineq kajumissutsiminik sulisoq / Frivilligt arbejde

KRK nammineq kajumissutsiminnik sulerusuttunik atorfissaqartitsiuaannarpoq. Nammineq kajumissutsit atorlugu, suleqataarusukkuit, illoqarfinni immikkoortoqarfik oqarasuaammut uunga saaffigisinnaavat: Qaqortoq: 492248 Nuuk: 550418 Maniitsoq: 585548 Ilulissat:543758

Sisimiut: 542656

KRK har altid brug for flere frivillige. Vil du være frivillig i Kalaallit Røde Korsiat kan du kontakte din lokalafdeling

Sammisaq: Eqqakkat

Angerlarsimaffinni eqqagassat majuartarfeqarfinniiginnartut Januarip qaammataa Sisimiuni najugaqartut immikkoortortaqarfiannut ataatsimut 23.393,- kr. aningaasartuutaasimapput, eqqagassanut saliinermut, najugaqartut iluamik majuartarfeqarfiit eqqaaviinut iikkamiittunut imaluunniit containerinut iluamik igitsisannginneri peqqutaallutik.

23.393,- kr. kostede det i januar måned en enkelt boligafdeling i Sisimiut at få gjort rent efter affald, der ikke blev smidt ordentligt i affaldsskakten eller containeren.

Husholdningsaffald i trappeopgangene PBC

PBC

Najugaqartut immikkoortortaqarfiini amerlasuuni arlallit qaammammut ataasiarlutik immikkut eqqiaanissamut inniminniisariaqartarput, majuartarfeqarfinnut najugaqarfiillu qanigisaani maanngaannaq eqqaasarneq pillugu. Taama saniatigut eqqiaasitsillunilu saliinermut akiliutissat najugaqartut immikkoortortaqarfiinut atasiakkaanut nassiunneqartarpoq, najugaqartullu immikkoortortaqarfiisa missingersuutaat immikkut eqqiaasitsillunilu saliinermut taamaasilluni ilanngartorneqalertalluni, naak aningaasat taakku soorlu majuartarfeqarfiit qalipannissaannut, meerartattaluunniit pinnguartarfiisa nutaanik atortulersornissaannut imlt. piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu matunut nutaanut igalaanut assigisaannullu atorneqarsinnaagaluit.

I mange boligafdelinger bliver der cirka én gang om måneden bestilt ekstra rengøring af opgangene eller udenoms arealerne. Regningen bliver sendt til de enkelte boligafdelinger, og dermed bliver en del af boligafdelingernes budget brugt på ekstra rengøring og oprydning i stedet for måske maling af opgangene, nye legeredskaber til vores børn og på længere sigt nye døre og vinduer og så videre.

Najugaqartut immikkoortortaqarfiisa ataasiakkaat missingersuutaanniit immikkut eqqiaasitsisariaqarneq akilerneqartarmat, uagut najugaqartuusutut toqqaannaq aningaasat ”maanngaannartinneqartut” kontomiit ilanngaavigineqartarneri imaaliallaannaq malugisinnaasanngilagut.

Sooruna uagut nammineerluta igitassagut isumagisinnaanngikkigut? Naak eqqaaviit containerillu eqqaavittut atorneqartussat meterialunnguaannarnik ungasitsigigaluartut nunami maaniinnaq eqqagassanik takussaasoqartarpoq. Majuartarfeqarfiit pizza-t puukuinik, puujaasanik assigisaannillu maanngaannaq igitanik ulikkaartarpoq 24

ISAAVIK juuni 2012

Da prisen for den ekstra rengøring bliver trukket direkte fra den enkelte boligafdelings budget, er det ikke umiddelbart synligt for os beboere, hvor mange penge der bliver ”spildt” på den konto.

Hvorfor rydder vi ikke op efter os selv? Der ligger affald på jorden selvom skraldespandene eller containerne står få meter borte. Opgangene flyder med affald, gamle pizzabakker, flasker og lignende – hvorfor rydder vi ikke op efter os selv?

Tema: Affald

– Sooruna uagut nammineerluta igitassagut isumagisinnaanngikkigut?

Gode grunde er det ikke, men nogle svar på det kunne være:

Tunngavilersuutit pitsaanerpaajugunanngikkaluarput, kisianni akissutigineqarsinnaasut ilaat makkuusinnaapput:

Vi gider ikke gå ned med skraldeposen, og derfor stiller vi den hen i et hjørne af trappeopgangen. Som oftest sker der det, at posen vælter, og affaldet kommer til at flyde i hele trappeopgangen.

Eqqavimmut igitsiartornissarput eqiagaarput, taamaattumik majuartarfeqarfiit isaariaasa isuisa killinginut iliinnarsinnaavagut. Taama maanngaannaq igitsinerup kingunerisarpaa, eqqakkat uppillutik maaniinnaq majuartarfeqarfinni takussaanerujussui. Inigisatsinniit eqqaavik annitarput ulikkaaqqasangaarami maju artarfeqarfinni eqqaavinnut igitsiviusussamut tattuussinnaasarpoq. Igitsiartornitsinnilu eqqagassat ilaat natermut eqqaaviup eq qaanut nakkaasarput.

Ajunngilaq INImi inissiarsuarnik nakkutilliisup iluarsisassaraluakka aaqqikkumaarpai

Affaldsposen, som vi bærer ud inde fra lejligheden, er for stor til at komme i affaldsskakten. Det resulterer i, at noget af skraldet falder ud af posen og kommer til at ligge på gulvet nedenunder affaldsskakten.

Der kommer nok en ejendomsassistent fra INI og rydder op efter mig I de tilfælde fristes vi måske til at tænke

Taama ilaanni eqqarsartoortarunarpugut – Ajunngilaq INImi inissiarsuarnik nakkutilliisup iluarsisassaraluakka aaqqikkumaarpai Taamaattoqanngilarli. Najugaqartut immikkoortortaqarfiisa taa ma suliaqartitsinissartik aningaasassaqartinngilaat. Sulisut amerlanngereersut naammattunik suliassaqarput, najugaqartullu nammineerlutik isumagisassaat suliarissallugit piffissaqanngillat.

Eqqiluisaarneq pillugu ikioqatigiinniarta aningaasanillu sipaaruteqarluta Aningaasaatigut allamut atorluarsinnaavagut, tamatta ikioqati giilluta eqqiluisaaqatigiikkutta ulluinnarni nuannernerullunilu tamatsinnut pitsaanerpaajussaaq. Aallartissutigalugu uagut nammineq isumagisassagut suliarisarutsigit angusassaqaqaagut. Taamaaliorutta najugaqartut immikkoortortaqarfiisa, uagullumi nammineerluta aningaasaatigut pitsaanerujussuarmik isumatu saartumillu atorsinnaavagut.

– Der kommer nok en ejendomsassistent fra INI og rydder op efter mig Men det gør der ikke. Boligafdelingerne har ikke økonomi til at have nok ejendomsassistenter til også at tage sig af det arbejde. De få der er, har alt for travlt til at kunne bruge tiden på også at smide beboernes affald ud.

Lad os hjælpe hinanden med at holde rent og spare penge Vores penge kan bruges bedre, hvis vi alle vil være med til at prøve at gøre hverdagen lidt rarere og renere for hinanden. Hvis vi starter med at rydde op efter os selv, så vil vi komme rigtig langt. På den måde, kan boligafdelingernes og dermed vores egne penge, blive brugt meget mere hensigtsmæssigt. ISAAVIK juni 2012

Sammisaq: Eqqakkat

Eqqagassat avatangiisimut mingutsitsisut Miljøfarligt affald BIR

BIR

Takussaasarput. Ersiinnartumiittarput. Allaammi inuit ilaa sa nillataartitsivikutik aneerasaartarfimmiit avammut igiin nartarpaat. Tamannali Kommunenit allanngortikkusunneqarpoq.

Det kan ses. Det flyder alle vegne. Der er endda nogen, som smider det ned fra deres altaner. Men det vil kommunerne nu lave om på.

Misiliutaagallartumik immikkut aaqqissuussisoqarnialerpoq, tamannalu kommuneqarfik Sermersuumi pilersaarusiorneqaleruttorpoq. Ilaatigut eqqagassanik mingutsitsinnaasunik katersisartussamik biilimik peqalernikkut.

Mingutsitsisartut Qullernut pærit sipaarniutit, mobiilikut, batteriikut allallu elektroniskiusut, soorlu qarasaasiakut aammalu nillataar titsivikut qerititsivikullu immikkut poorlugit iginneqarta lernissaat katersorneqartalernissaallu anguniarlugu kom muneqarfik Sermersooq suliniuteqarpoq. Igitassat avatangiisinut ulorianaatillit eqqaavinnut nali ginnaasunut iginneqarsimatillugit ikuallaavinni ikuallanne qarlutik silaannarmi mingutsitsisarneri pinaveersaartinniarneqarpoq. Misileraanerlu aallartinneqalerpoq.

Kommuunet allat Aamma Qeqqata kommunea INI-lu suleqatigiillutik aallartisareerput. 26

ISAAVIK juuni 2012

Der er en forsøgsordning på vej fra kommuneqarfik Sermersooq. Her vil man blandt andet anskaffe miljøbiler til at afhente miljøaffaldet.

Miljøfarligt Ødelagte elsparepærer, gamle mobiltelefoner, brugte batterier og andet elektronisk udstyr som gamle computere samt hverdagsting som køleskabe og frysere vil man kunne smide ud og sortere systematisk med en miljøbil. Det er ihvertfald kommuneqarfik Sermersooqs plan. Det er også for at undgå, at man smider miljøfarligt affald ud med det almindelige husholdningsaffald, at man vil lave dette forsøg. For miljøfarligt affald forurener luften, når man smider det ud sammen med husholdningsaffaldet.

Andre kommuner Også Qeqqata kommunia har et godt samarbejde med INI.

Tema: Affald

Qerititsivikut eqqagassallu allat avatangiisinut mingutsitsisinnaasut aaqqissuussamik miljø biilinik taasanik katersorneqartalissapput. I kommuneqarfik Sermersooq vil man kunne få samlet frysere og andet miljøfarligt affald systematisk med en miljøbil.

Maannakkorpiaq pilersaarutaavoq, eqqaaviit immikkoortut sisamat pilersinneqassasut. Aallartissutigineqareerput ikuallas sinnaasunut ikiuallassinnaanngitsunullu eqqaaviit containerit. Aallaqqaammut misiliutitut ineqarfimmi Aqqartarfimmi, Sisimiuniittumi taamatut misileraaneq ingerlanneqassasoq, INI-mi ingerlatsinermut pisortaq, Hans Frederik Olsen oqaluttuarpoq. Kingusinnerusukkut puiaasanut eq qaavik, qillertuusanut eqqaavik aammalu elektronikkinut eqqaaviit pilersinneqarnissaat sulissutigineqarpoq. Eqqagassat Qeqqata kommuneanit piiarneqartassapput.

Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peq qussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussu taat nr. 8, 15. november 2007-imeersoq § 35c. Kommunalbestyrelsip eqqakkanik igitsisarnissaq isumagisaraa aalajangiiffigissallugulu, stoffip suussutsilluunnit eqqagassatut naliliiffigineqartarnissaat. Biilinik, umiatsiaanik, umiarsuarnik, qamuteralannik suussutsinillu angisuunik assigisaannillu igitsinissaq aatsaat pisinnaasassaaq, taakkua sivikinnerpaamik qaammatini pingasuni inuttassarsiuunneqareeraangata. Imm. 2. Kommunalbestyrelse ileqqoreqqusami eqqakkanut aaqqissuussinerup annertussusia, aaqqissuussivigineqarnera allallu pillugit maleruagassanik aalajangersagaliussaaq. Ileq

For øjeblikket er det planen, at man etablerer 4 forskellige affaldshåndteringer. Man er allerede startet med det ene af dem, hvor man har opstillet containere til brændbart og ikke brændbart affald. I starten er det en forsøgsordning i Aqqartarfik området i Sisimiut, fortæller Driftleder hos INI, Hans Frederik Olsen. Senere vil man opsætte forskellige affaldsbeholdere, der skal sortere glas, dåser og elektronik fra. Qeqqata kommunia vil på den måde fjerne affaldet for borgerne.

qoreqqusaq Naalakkersuisunit akuersissutigineqassaaq. Imm. 3. Eqqakkat uninngatinneqarnerisa, passunneqarnerisa iginneqartarnerisalu illersorneqarsinnaasumik pisarnissaat qularnaarniarlugit peqqussutinik inerteqqutinilluunniit kommunalbestyrelse nalunaaruteqarsinnaavoq. Imm. 4. Kommunalbestyrelse eqqakkat pillugit pilersaarusiussaaq sumiissusersiissallunilu, kommunip eqqakkat pillugit pilersaarutaani eqikkarneqartussanik. Kommunip eqqakkat pillugit pilersaarutaa Naalakkersuisut eqqakkat pillugit iliuusissatut pilersaarut tamanut atuuttoq naapertorlugu aammalu § 36b, imm. 2, kiisalu Nunaminertat atorneqarnerat pilersaarusiornerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugit suliarineqassaaq.

Sammisaq: Eqqakkat

Tigooqqaaviit Qaasuitsup kommuneani eqqakkanik immikkoortitsiterivinnik pilersitsiortorneq aallarteruttorpoq. Apriilip qaamma taani Upernavimmi aammalu Qeqertarsuarmi immikkoortitserivimmik pilersitsisoqarlunilu sulisussanik pikkorissaa soqarpoq. Illoqarfiit tamarmik taamatut peqalernissaat pi lersaarutaavoq, sulinerlu ingerlanneqarluni. Taama oqarpoq Qaasuitsup kommuneani teknikkeqarnermut pisortaq Jan Erik Andersen. Illoqarfiit Ilulissat, Aasiaat Uummannarlu eqqakkanut immikkoortitserivimmik peqareerput.

Kujataani

Modtagestationer Man er i fuld gang med at lave modtagestationer i Qaasuitsup kommunia. Senest er der i april måned etableret modtagestationer i Upernavik og Qeqertarsuaq, hvor man også for de ansatte har afholdt kurser i at håndtere affald. Det er en langsigtet plan, at alle byer skal have sådan en modtagestation, og arbejdet er i fuld gang. Det siger teknisk chef for Qaasuitsup kommunia, Jan Erik Andersen. Byerne Ilulissat, Aasiaat og Uummannaq har allerede en modtagestation.

Qaqortumi eqqakkanik avatangiisinut mingutsitsisinnaa sunik immikkoortitseriveqarpoq. Siunissarli eqqarsaatiga lugu pilersaarutaavoq eqqakkanik tigooqqaavimmik Na nortalimmi pilersitsisoqassasoq, tamanna namminersorlutik oqartussanit immikkut 611.000 kr-nik aningaasaliiffigineqar simammat.

Den sydlige del I kommune Kujalleq er der én modtagestation, som er placeret i Qaqortoq. I en mere langsigtet plan har kommune Kujalleq planer om at etablere en modtagestation i Nanortalik, da Selvstyret har givet tilskudsbevilling til det på i alt 611.000 kr. i år.

Nanortalimmi eqqakkanik immikkoortitserivissap naammassinissaata tungaanut utaqqiissaasumik containerinut eqqagassat ulorianaatillit iliorarneqartarput, kingornalu Mokanamut Danmarkimiittumut nassiunneqartarlutik, kommune kujallermi teknisk souschef, Leif Baadh oqarpoq.

Indtil anlægget er opført i Nanortalik, er der opstillet en container til miljøaffald, som afsendes til Mokana i Danmark efter behov, siger teknisk souschef i kommune Kujalleq, Leif Baadh.

Landstingsforordning nr. 8 af 15. november 2007 om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet § 35c. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald og afgør, om et stof eller en genstand kan betragtes som affald. Bortskaffelsen af biler, både, skibe, snescootere og lignende større genstande kan først ske, når disse har været fremlyst minimum i 3 måneder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om affaldsordningens omfang og tilrettelæggelse med videre. Regulativet skal godkendes af Landsstyret.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager en affaldsplanlægning og -kortlægning, som sammenfattes i en kommunal affaldsplan. Den kommunale affaldsplan skal være i overensstemmelse med Landsstyrets overordnede affaldshandlingsplan og de i øvrigt af Landsstyret fastlagte forskrifter, jf. § 36b, stk. 2, samt landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning.

Udenlandsgrønlænder

KØBENHAVN KALAALEQ NUNAMUT ALLAMUT NUNASINIKOQ | UDENLANDSGRØNLÆNDER

Allattoq Aviaja Lyberth Hauptmann, biologimik ilinniartoq aamma Ing.dk-mi Ingeniør-imut ilanngussisartoq

Af Aviaja Lyberth Hauptmann, biologistuderende og blogger for Ingeniøren på Ing.dk Østerbro

Qaqqami nipaannersuup ataa ni silaannarissuaq najuussorlugu isigisaq tamakkerluni imarsuaq mianernartoq isigalugu misigissuseq takkuttartoq ilisi magaanni, illoqarfimmi tattorliuulluni inuunerup nuannarineqalersinnaanera upperiuminaappoq. Kisiannili taamaattoqarsinnaavoq.

Når man kender til følelsen, det giver, at stå ude i fjeldets stilhed og indånde den fantastiske friske luft, mens man ser på det ærefrygtindgydende hav så langt øjet rækker, så er det svært at tro på, at man kan komme til at holde af bylivets trange kår. Men det kan man.

København nuannareqaara.

Jeg elsker København.

Aamma ukiut kingulliit ingerlanerini Nuummut taamatut misigissuseqaleriartorpunga. Nuup nuannersua tassaavoq, illoqarfimmi inuuneq pinngortitallu eqqissisimanartua ataatsikkut pissarsiarineqarsinnaammata.

Og i løbet af de sidste år, er jeg begyndt at få samme følelse for Nuuk. Det gode ved Nuuk er, at man kan få både bylivet og naturens ro på én gang.

Nuuk – Sisimiut – Danmark – Hong Kong 1986-imi (soorunami) SANA-mi inunngorpunga, inuuninnilu ukioq siulleq siullermik blok 12-imi najugaqarpugut, kingusinnerusukkullu Maniitsumi ilaquttatsinni najugaqallatsiarpugut. Sisamanik ukioqarninniit qulinik ukioqalernissama tungaanut anaanaga kalaaleq, ataataga qallunaaq aqqaluaralu Sisimiuni najugaqatigaakka, tassanilu Min ngortunnguup Atuarfiani atuarpunga. 1996-imi ilaquttakkalu Danmarkimut nuuppugut. Sjælland ip avannaani illoqarfeeqqami peroriartorpunga, tassanilu meeqqat atuarfianni atuarlunga. Nunamut nutaamut atu ar fimmullu nutaamut nuunneq oqitsuinnaassanngitsoq eqqarsartoqarsinnaagaluartoq, tamanna ajortorujussuar-

Nuuk – Sisimiut – Danmark – Hong Kong Jeg er født på SANA i 1986 (soorunami), og det første år af mit liv boede vi først i blok 12 og senere en periode hos familien i Maniitsoq. Fra jeg var 4, til jeg var 10, boede jeg med min grønlandske mor, danske far og lillebror i Sisimiut, hvor jeg gik på Minngortuunnguup Atuarfia. I 1996 flyttede min familie til Danmark. Jeg er vokset op i en dansk provinsby i Nordsjælland, hvor jeg har gået på den lokale folkeskole. Selvom man kunne forestille sig, at det ikke er helt nemt at flytte til et nyt land og en ny skole som tiårig, så husker jeg det ikke som noget slemt. Tværtimod husker jeg at føle en vis sikkerhed og tro på mig selv, fordi jeg var fra Grønland. Jeg ISAAVIK juni 2012

Kalaaleq nunani allani

tut eqqaamanngilara. Akerlianik eqqaama vara Kalaallit Nu naanneersuunera pissutigalugu toqqissisimasutut imminullu upperisutut misigisimagama. Tamanna nuannerluinnartutut misigaara. Meeqqat atuarfianni naammassigama, AFS-imi ilin niartutut qaammatini arfineq marlunni Hong Kong-imiippunga, kalaalerlu alla tassaneeqatigaara. Hong Kong eqqarsaatigisinnaasannit allaanerummat tassaniinnissara toqqarpara. Nunamit 56.000-inik inulimmit pisuugaanni, Kina-mi nunat tamalaat qitiusumik niuerfiat tikillugu silarsuaq allarluinnaavoq. Inuusuttut nunarsuarmi sumiiffinnut allanut nuullutik kulturinik allanik akuersaarnissamut ilinniarsinnaanerat, aammalu oqaatsinik inooriaatsinillu akunnerminni ilinniartissinnaanerat AFS-ernermi siunertarineqartarpoq. Tassalu siunertaq AFSili Sorsunnersuup siulliup tulliullu akornanni avitseqatigiinnertut pilersinneqarmat pingaaruteqannginnerulinngisaannarsimasoq. Ukiumi siullermi AFS-ereerama Frederikssund Gymnasium-imi ilinnialerpunga, taannalu danskit ilinniarnertuunngorniarfigaat nalinginnaasoq, 400-t inulaarlugit ilinniartoqartoq.

København 2006-imili Københavnimi najugaqarpunga, Københavns Univer sitet-imi biolog-imut ilinniarlunga. Ukiut arfinillit ingerlanerini sumiiffiit tallimat, tassalu Nørrebro, København K piffissallu annersaani café latte-p ilisimalluarneqarfigisaa Østerbro naju gaqarfigaakka.

Nørrebro-mi kaffisorniartarfimmi nuannarilluakkami Plenum-imi tiitorfimmut kaffi imatut isikkoqarpoq. Sådan ser en kop kaffe ud på yndlingscafeen Plenum på Nørrebro.

synes selv, det var ret sejt. Efter folkeskolen flyttede jeg 7 måneder til Hong Kong som AFS studerende, sammen med en anden grønlænder i øvrigt. Valget faldt på Hong Kong, fordi det var det mest anderledes sted, jeg kunne forestille mig. Når man kommer fra et land med 56.000 indbyggere, så er et internationalt handelscentrum i Kina virkelig af en anden verden. Formålet med AFS er, at unge skal bosætte sig fremmede steder i verden, så vi kan lære at acceptere andre kulturer og lære hinandens sprog og normer at kende. Et formål der ikke er blevet mindre relevant, siden AFS blev etableret som udvekslingsprogram mellem 1. og 2. Verdenskrig. Efter mit år i AFS gik jeg på Frederikssund Gymnasium, der er et ganske almindeligt dansk gymnasium, som dengang havde lidt under 400 elever.

København Siden 2006 har jeg boet i København og været biologistuderende på Københavns Universitet. I løbet af 6 år har jeg boet 5 steder på hhv. Nørrebro, København K og langt det meste af tiden i café lattens højborg Østerbro. Og hvad er det, der er så fantastisk ved København?

Sunamiuna Københavnimi taama nuannertigisoq? Pingaartumik ilinniartutut inuuneq Københavnimut tulluuppoq. Aasakkut ualisoq naatsiviliani angisuuni naatsiivinnilu qorsooqqissuni uninngaartarneq, cyklertunut aqqusiani silittuni kilometererpassuarni cykelinik angalaartarneq aammalu kaffisorniartarfinni nuannarisani tiitorfippassuarni kaffi. Piffissat Københavnimik nuannarinninnerpaaffigisakka tas saasarput, seqernup tarrikkiartorluni illutoqarsuit qarmaat aappaluartumik qalipaateqalersikkai, aammalu biilit qulliillu pilerisaarutit sila taarsiartortoq qaammartikkaa tatsit arlaat 30

ISAAVIK juuni 2012

Det er især livet som studerende, der klæder København. Sommereftermiddage på diverse grønne pletter i parker og haver, kilometervis af cykelture på brede cykelstier og de mange kopper kaffe på yndlingscafeerne. De tidspunkter, jeg har været aller mest forelsket i København, er de sekunder, man cykler over en af søerne mens solen går ned og farver de gamle bygningsmure lyserøde, og bilernes og reklameskil-

Udenlandsgrønlænder

ikaarlugu cykleraangama. Tamanna nuannivittarpoq. Piffissap kingulliup inger lanerani paasiartulerso raara, København illoqar feerannguugaluarluni alia naatsoq illoqarfissuarmut assingusarnera pissutiga lugu nuannarilluinnartariga. Nuummut assingupa jaarluni. Alianaassusia nassuiagassaanngitsumik seqernup qaqqap tunuinut tarrikkiartorneranut eq qaanarsinnaalluni.

tenes lys skinner op i det begyndende mørke. Det er så fint.

Østerbro-p alianaannerpaaffiani tatsit isikkuat. Søerne set fra Østerbro når de er bedst.

Kisiannili kalaaliulluni nunami allami najugaqarluni ajoqutitaqarpoq, tassalu Kalaallit Nunaannut angerlarsertarneq.

Nuuk – illoqarfeerannguaq periarfissarpassualik Nuummi najugaqartarnikka qaammatialunnguit sinnerlugit sivisussuseqarneq ajoraluartut, illoqarfik inuunerma ilagiler simavaa pingaarutilik, Københavnimut angerlaraangama angerlarserfigingaatsiartagara. Nuummi nuannarilluinnartagara tassaavoq ulluinnarni inuu neq. Ukiuni kingullerni aasaanerani Nuummut suliartortarpunga. Siullermik Pinngortitaleriffimmut, ukiunilu kingullerni marlunni Greenland Development-imut. Ulluinnarni mi sigisartakkanni annikitsuarannguakkaat iluarusuutigilluin nartarpakka. Nuummiilluni sukkasuumik angerlarsimasutut misigilernarpoq. Illoqarfik angisoorsuunnginnami aqqusernit pisiniarfiillu tamarmik ilisarisimalernarput, aammalu Brugsenimi imaluunniit Pisiffimmi ilisarisimasanik tamatigut naapitsineq ajornanngilaq. Kisiannili aamma illoqarfik angivallaanngikkaluartoq amigaateqalerfiunngilaq. Upperiuminaassinnaagaluartoq, illoqarfik 15.000-iinnarnik inulik taanna niviarsissap illoqarfissuarmik pinngitsuuisinnaanngitsup kissaatigisinnaasaanik tamanik peqarpoq.

På det sidste er det begyndt at gå op for mig, at jeg måske elsker København, fordi det i virkeligheden er en lille hyggelig by med et tvist af storby. Lidt ligesom Nuuk. Og det har en skønhed, der på en eller anden uforklarlig måde kan minde om solnedgang bag fjeldene.

Som udenlandsgrønlænder er der dog en ulempe, og det er savnet man får til sit grønlandske hjem.

Nuuk – en lille by med store muligheder Selvom jeg ikke har boet i Nuuk i længere tid end få måneder ad gangen, så er byen blevet en vigtig del af mit liv, som jeg føler et stort savn til, når jeg er hjemme i København. Noget af det, jeg virkelig godt kan lide ved Nuuk, er hverdagen. De sidste år har jeg brugt mine somre i Nuuk på at arbejde. Først på Naturinstituttet og de sidste to år hos Greenland Development. Jeg har virkelig nydt de små ting ved den hverdag, det har givet mig. Nuuk giver hurtigt én følelsen af at være hjemme. Byen er ikke større, end at man kender hvert et gadehjørne og hver en butik, og man møder altid nogen, man kender i Brugsen eller Pisiffik. Men på trods af dens størrelse så mangler man ikke noget. Selvom man ikke skulle tro det, så formår denne by med 15.000 indbyggere at have alt, hvad en pseudostorbypige kunne ønske sig.

ISAAVIK juni 2012

Kalaaleq nunani allani Nunarsuarmi café latte-t pitsaanersaat Baristami pissarsiarineqarsinnaammat, Nuup nuanner luinnar tuisa ilagaat. Aamma qaammat kingulleq Barista-p eqqaaniit toq NICE nassaaraara. Pisiniarfeerannguaq inissiami najukkanni pigisassatut nuannarilluinnak kannik tamanik imalik. Assut isumassarsinartoq.

Verdens bedste café latte på Barista er en af de helt fantastiske ting ved Nuuk. Nunarsuarmi café latte-t pitsaanersaat Barista-mi. Verdens bedste café latte på Barista.

Marraat pinnersut rice-mik nalunaaqutallit, Københavnimi pi siniarfinnaanni qinigassanit amerlanerusut. Tassa tamakkuupput Nuup sukkulluunniit illoqarfiit pingaar nersaattut inissisimaneranut naammassinnitsitsisut. Ukiumut qaammatip affaata qaammatillu marluk akornanni Nuummiittarpunga. Ukiunilu amerlasuuni kingullerni uteraa ngama illoqarfik malunnarluinnartumik allannguuteqartartoq misigisarpara. Kingullermik ukioq manna apriilimi Nuummiippunga. Tassanilu siullermeerlunga Nuuk illoqarfissuartut mi sigaara. Qinngorpup isuani nikorfalluni illoqarfiup qaamarna taartumi akisuguttoq isigalugu taamatut misiginarpoq. Ineriartorneq qanoq sukkatiginersoq isigalugu alutornarluinnarpoq. Illuliat nutaat kusanaqaat nutaaliaallutillu. Assersuutigalugu Jagtvej-imi napasuliat marluk, ukiukkut nillerpasikkaluarlutik inissiat nutaaliaalluinnartut kusanavissunillu isaariallit. Kisiannili ineriartortuni inissiat kisimiinngillat. Aamma katersuuttarfippassuit kulturimut tunngasut suliffeqar fiillu isumassarsiorfiulluarsinnaasunik avatangiiseqarput. Ilaatigut kommunip allaffianut iserama tupaallaqaanga, iluanummi iserama allaanngilaq paradisinnguaq, isigisaq tamarmi imermik naasunillu ulikkaartoq. Assimi naluttarfik Malik, aammattaaq illu kusanarluinnartuusoq takuneqarsinnaavoq. Aamma niaqquma iluani illunut kusanartunut allattugaatinni Ilimmarfik qulliit ilagaat, silataa pingaartumillu ilua alutornarluinnartumik ilusilersugaangami.

Nuuk Qinngorpumit isigalugu. Nuuk set fra Qinngorput.

ISAAVIK juuni 2012

Og lige ved siden af Barista opdagede jeg i sidste måned, NICE. En fin lille forretning med absolut alle mine yndlingsgenstande til boligen. Meget inspirerende.

De har et større udvalg af det smukke porcelæn af mærket rice end min tilsvarende yndlingsshop i København. Det er sådan noget, der gør, at Nuuk på alle måder lever op til sin status som hovedstad. Jeg tilbringer mellem ½ og 2 måneder i Nuuk om året. Og hver gang jeg i løbet af de sidste mange år er vendt tilbage, er der sket en synlig forandring af byen. Sidst jeg var i Nuuk var i april i år. Og for første gang oplevede jeg at se Nuuk som en storby. Sådan ser det i hvert fald ud, når man står på spidsen af Qinngorput og ser ind på byens skær i mørket. Det er fascinerende at se, hvor hurtig udviklingen går. De nye byggerier er flotte og moderne. For eksempel er de to tårne på Jagtvej, om end kølige om vinteren, topmoderne lejligheder med et imponerende indgangsparti. Men det er ikke kun boligerne, der udvikler sig. Også mange kulturelle samlingssteder og arbejdspladser skaber inspirerende miljøer. Jeg blev blandt andet meget overrasket over at træde ind i Kommunen, der indvendigt er et lille paradis med vand og planter over det hele. På billedet kan man se svømmehallen Malik, der også er en fantastisk smuk bygning. Øverst på listen over

Udenlandsgrønlænder Tulliarnik Nuummut ti kikkuma Blok P peereer simasussaavoq. Taman na illoqarfiup iluani ma lunnassaqaat. Neriuppu nga tamanna pitsaasu mik isumassarsiorfiu sumillu sunniutissasoq. Illoqarfiup qeqqani inissap nutaap isikkussaata takunissaa pissangagi sorujussuuara.

Ilimmarfiup isaariaa kusanartoq Den flotte indgang til Ilimmarfik

flotte bygninger er dog i mit hoved Ilimmarfik, der både udvendigt og især indvendigt er en utrolig spændende bygning.

Nuummi ineqarnikkut pissutsit oqallisaasorujussuupput. Ne riuppunga Nuummi ineriartorneq sukkasuumik pissanganar tumillu, Nuummi innuttaasunut iluaqutaanerpaasumik inger lajumaartoq. Nuup aammalu Kalaallit Nunaata sinnerata ine riartornissaanut, taamaalillunilu aamma Kalaallit Nunaata siunissaanut inissaqarnissamut, ilinniagaqarnissamut sulif feqarnissamullu periarfissat eqqortut pingaaruteqarluinnarput. Kalaaliulluni Danmarkimi ilinniartuugaanni apeqqut avaqqun neqarsinnaanngitsoq tassaavoq, Kalaallit Nunaannut uterluni nuunnissaq eqqarsaatigineqassanersoq. Allarpassuartullu suliffissat inissaqarnissarlu apeqqutip taassuma akineqar nissaanut pingaaruteqartuupput. Ukioq manna takorluukkama mikisut ilaat naammassivara. Kalaallit Nunaanni ilinnialernissannut akuerineqarpunga. Ki nguaariinni pissutsit kingornunneqartarnerannik ilisimatusar nermik aammalu uumassusilinnit pisunik ilisimatusarnermik nuannarisaqaraanni, tamanna Kalaallit Nunaanni siunissaqar nissamut atatikkuminaappoq. Tamannali pisinnaanngippat periarfissat nammineerluni nas saariniartariaqarput. Ilisimatu sarnermi sakkussanik poortu itinneqarpunga, aammalu ilisi matusaatima allannerani qaam mammi ataatsimi Nuummi Pin ngortitaleriffimmiissinnaatitaa vunga.

Næste gang jeg kommer til Nuuk, så er Blok P væk. Det er noget, der kommer til at kunne mærkes på byen. Forhåbentlig på en positiv og inspirerende måde. Jeg er spændt på at se, hvordan den nye plads i bymidten kommer til at se ud. Der er meget debat omkring boligsituationen i Nuuk. Jeg håber, at man kan finde en måde at dreje den hurtige og spændende udvikling i Nuuk i en retning, der kan komme Nuuks befolkning mest til gavn. De rette muligheder for bolig, uddannelse og job er altafgørende for udviklingen i Nuuk og resten af Grønland, og dermed også fremtiden for Grønland. Spørgsmålet, som man ikke kan undgå, når man er grønlandsk studerende i Danmark, er, hvorvidt man har tænkt sig at flytte tilbage til Grønland. Og som for så mange andre så er det netop jobmuligheder og bolig, der er afgørende for svaret på det spørgsmål.

Ilinniagara pissutigalugu nunar suarmi angalasinnaasimavu nga, tassalu Nuummiit Sisimiu

I år var der en lille drøm, der gik i opfyldelse for mig. Jeg fik lov at studere i Grønland. Når man elsker genetik og bioteknologi, så er det ikke helt nemt at få det til at hænge sammen med en fremtid i Grønland. Men så må man skabe sine egne muligheder. Jeg fik lov at pakke noget forskningsgrej og tilbringe en måned af mit speciale på Naturinstituttet i Nuuk. Min uddannelse har båret mig rundt i hele verden, fra Nuuk

Nuummi Inspektørbakken-imi inimit angerlarsimaffinnit isikkivik Udsigten fra værelset hjemme fra Inspektørbakken i Nuuk

ISAAVIK juni 2012

Kalaaleq nunani allani

Qimminnguara ilagalugu kalaallit upernaavanni pisuttuartunga. gåtur i det grønlandske forår med min lille hund

nut, Hong Kong-imut, Københavnimut, naggataagullu Nuummut uterlunga.

til Sisimiut, til Hong Kong, til København, for til sidst at bringe mig tilbage til Nuuk.

Neriuppunga kalaallit inuusuttut taamatut misigisassarsioru maartut. Taakkuuppummi Kalaallit Nunaannik nunarsuup sinnera nut apuussisussat. Misigisarsimagaannilu iluaqutaasorujussuu sarpoq.

Jeg håber, at de grønlandske unge vil søge at opleve det samme. For det er dem, der skal løfte Grønland ud i verden. Og det hjælper gevaldigt, hvis man har oplevet den.

Angalagaanni angerlarsimaffik sunaanersoq annertuumik ilikkar neqartarpoq, aammalu angerlarsimaffimmiittut ataqqinerulernis saat ilinniarneqartarpoq.

Når man rejser, lærer man meget om sit eget hjem, og man lærer at sætte større pris på det, man har derhjemme.

Ukiorpassuarni Danmarkimi najugaqarsimagaluarlunga Kalaallit Nunaat inuuninni annertoorsuarmik inissisimavoq, sapinngisan nillu taamaattuaannarnissaa anguniarpara.

Selvom jeg har boet i Danmark i mange år, så fylder Grønland utroligt meget i mit liv, og jeg gør hvad jeg kan, for at det kan blive ved med det.

Kalaallit Nunaat aamma Nuuk pillugu oqaluttuassat amerlanerusut takorusukkukkit nittartakkanni uunga isersinnaavutit: www.ing.dk/blogs/altdetgroenne

Hvis du vil læse flere betragtninger om Grønland og Nuuk, så klik ind på min blog på www.ing.dk/blogs/altdetgroenne

Tassunga aamma inuiaqatigiit kalaallit, suliffissuaqarneq, inuussutissarsiorneq, uumassusilerineq, uumassusilinnit pisunik ilisimatusarneq, tappiorannartut aammalu ilinniartutut inuuneq pillugu allaaserisat ilannguppakka.

Her blogger jeg også om det grønlandske samfund, industri, erhvervsliv, biologi, bioteknologi, mikroorganismer og om livet som studerende.

Neriuppunga atuaqataajumaartusi!

Jeg håber I vil læse med!

/Aviaja

ISAAVIK juuni 2012

Tema: Blok P

KUSANARTUMIK ASSILISAT TAKUTIGUK VIS DIT BEDSTE BILLEDE ISAAVIK-up tullissaani neriuutigaarput Blok P-mit/miit asserpassuarnik pissalluta. Nassiussigit Blok P-imut tunngasumik kusanarnerpaamik, oqaluttuartumik, tissinartumik, alianartunilluunniit Blok P-ip Iluani silataaniluunniit assilisat, taamaasillutit ataqqinartumik inuulluaqqusinermut peqataallutit. I næste nummer af ISAAVIK håber vi at kunne en hel collage af stemningsbilleder fra/med Blok P. Send os dine bedste, mest sigende, sjoveste eller mest triste fotos taget i eller udenfor Blok P og vær med til at stykke et værdigt farvel sammen.

isaavik@ini.gl

NUNATSINNI KIALAARFIIT

ANNERSAAT LANDETS

STØRSTE VARMESTUE

BIR

Issileruttorfiani Blok P piumassuserinngisaminik anger larsimaffeqanngitsunut kialaarfinngorsimavoq.

Blok P blev ufrivilligt til de hjemløses paradis blandt andet i den kolde februar måned.

Inigisaminnit anisitaasimasut inisseqqinneqarsimasut allamut nuutsinneqareeraluartut, Blok P suli inue rutivinngilaq.

Tomme lejligheder i Blok P var ikke helt så tomme endda, selvom alle de udsatte lejerne, var blevet flyttet til andre boliger.

Ulluinnarni tamanna ajornartorsiut inissianik nakkutilliisup Poul Ravnip takusarpaa. Pingasunngornermi februarip 29-iani aappariit unioqqutitsillutik inissiat ilaannut isersimasut anisittariaqarsimavai. Inissia nik piginnittoq, tassalu Namminersorlutik oqartussat piumasaraat Blok P inuerutsinneqarsimassasoq, taamaammat INImi sulisut ullut tamarluinnangajaasa Blok P inoqarnersoq alakkartertarpaat, inoqaraanga talu anisittarlugit.

Det var et problem, som ejendomsfunktionær Poul Ravn så til dagligt. Den 29. februar måtte han smide et par ud af en tom lejlighed, fordi de havde bosat sig der ulovligt. Det var et krav fra boligejeren nemlig Selvstyret, at alle lejlighederne skulle være tomme i god tid inden saneringen. Så ansatte i INI tjekkede løbende, om der var mennesker i Blok P, og hvis der var, fjernede man personerne fra lejlighederne. ISAAVIK juni 2012

Sammisaq: Blok P

Sulisup Poul Ravnip ulluinnarni sulinermini takusartagarivai angerlarsimaffeqanngitsut Blok P-mi sinittartut. Poul Ravn så til dagligt steder i Blok P, hvor hjemløse havde sovet.

Aana Ulf Abrahamsen, INI-mi sulisoq, inissiat ilaannut iserkuni inoqarnersoq alakkarterisoq. Her er det Ulf Abrahamsen, ansat i INI, der åbner en af lejlighederne for at tjekke, om der er mennesker.

Pigisamininnguit

Personlige ejendele Inissianut inoqanngitsunut isertarsimasut kikkuusimasinnaaneri ta Der var tegn på, at hjemløse havde brudt ind i tre kuneqarsinnaasarpoq. af lejlighederne, da man fandt personlige ejendele i rygsække. Der var desuden tæpper og dyner flere Angerlarsimaffeqanngitsuunerimi takuneqarsinnaasarput, pigisai steder. Man kunne også se, at der for ikke så lænannertuneq ajormata. Pigisat qimakkallakkat tassaanerusarput ge siden havde været nogen i en af lejlighederne, nammattakkat. Tippit qipiillu aamma nassaassaasarput. Inissiat iser fordi personen havde benyttet bruseren. fi gineqarsimasut ilaanni aamma takuneqarsinnaavoq uffarto qaq qammisoq. Inissiat ikinnerpaamik tallimaasut, meeqqanit, inuusuttuaqqanit angerlarsimaffeqanngitsunilluunnit iserfigineqarsimapput, aserorteriffigineqarsimallutik immaqalu aamma unnuiffigineqarsimallutik.

Igalaat aserorternikut Takuneqarsinnaavoq inuit erloqilluinnartuusut inissianut isaasartut, assiaqutaasummi qisuit igalaallu aserorterlugit allaallu matut tuker lugit aserorlugit, inissianut isertarsimapput. Aamma takussutissanut ilaavoq Blok P naapittarfiusoq inuusuttuaqqat meeqqalluunniit akornanni. Inissianut isaallutik aamma aserorterisoqartarpoq.

Isaterneqalerpoq Blok P´p ullussai kisitassaannanngulerput. Angussuaq qasusoq nunatsinni inuiaqatigiit amerlaqisut najugaqarfigisimasaat peeruti lerpoq, nutaanillu taarserneqassaaq. Blok P isaterneqarluni aallartippoq apriilip qaammataani, isaterinissamullu isumaginnittuuvoq Permagreen. Isaterneqarnerata naammassineqarnissaa ukiamut pilersaarutaavoq. 36

ISAAVIK juuni 2012

Desuden var der tegn på, at mindst 5 andre lejligheder havde haft besøg af enten børn, unge eller hjemløse, fordi der var udøvet hærværk og måske havde nogen overnattet der.

Ødelagte vinduer Der var tegn på, at desperate personer var brudt ind i lejlighederne ved at fjerne spånpladerne, der dækkede vinduerne. Vinduerne var simpelthen blevet ødelagte. Der var også steder, hvor dørene var blevet sparket ind. Unge mennesker eller børn havde desuden brugt blok P som et værested, hvor de havde udøvet hærværk i flere af lejlighederne. Sanering Blok P’s dage er talte. Den store trætte herre, der har huset en stor del af landets befolkning, er ved at ånde ud. Den skal give plads til noget nyt. Permagreen startede i april måned med at sanere Blok P.

BLOK P

Tema: Blok P

Aviaja Olsen

“Wwwwwwhhhhoooooooush!!” Illup isuani qeqarusaarputit. Ila matut amerlassusii, illu qaqortuinnaq silaannarmisooq qutsissut ataanni ittoq… Paasinarluni kiinnat marlussuit tappikani qimerluuisut, seqernup qinngornerisa erseqqarluttunngortitai ….alapernaappaluttut nalunarani. Silaannaq sulerusuppaluttunik ulikkaarpoq, matut ammarpallattut matorpallattut, eqqaavinnukarpaluttut, inuppassuit tupaallannartumik…. Ungasianiit isigalugu tamarmi eqqissisima naramilu, ilumummi soqanngitsutut illuni… Qanippalullunilu suna tamarmi tamanut qiviartutut illuni, sofat maangaannaq ilisat, tumerpassuit, ujaqqat tummaallugit, saviminaa luppaluk, teqeqqut aqqusaakkat amerlalluinnartut, aterpassuit tamani tamaani ikkussukkat, matorpassuit isaaviit, nipit ujaaserpaluttut nersutinik qiluppaluttunik ujarlersut. Anorip nipaata illuartippaatigut illulu sarsuatil lugu… tamani tamaani isertarfiit isinik alapernaatsunik ulikkaartut, tassanngaannarsuaq inuppassuit soorlumi aniaannartut silaannarissuarmut anillakaasut…tusarnaarpalaarlutik pisorpaluttitseqalutik, arraa talerpassuit niorpassuit suminngaaneersut-ukua…betoni niller-

toq malunnarluni..majuartarfiit sallaatsumik erinarsorlutik: ” Pissiffigalunga aqqusaannga”… Aput manngertorujussuaq tummaaralugu sialullu ujaraaqqatut torartoq qimallugu tasamunga ingerlavugut… Maskinamik errorsiviit puiuinnakkat tamani tamaani karsit illumit illumut nuunnermi atortakkat aseqqukorpassuit ularussinnaannartut, biilit uninngasut maskinarpaluat, arsamik pinnguartut soorlumi silaannakkut inuit igitat iikkamut torartut. …maannali ….soorlumi qaaqqusiinnartut iserluni ininnguanut takusassarsioqqulluta. Majuartarfiini qaammaqqutit qaammatip qaamarnganut eqqaanarnerusut, pukutsumut qaammaqqutaallutik pappiaqqanik igitsisut gangit ulikkaarlugit qaleriiaaginnalersunik ---tamakku igitarpassuit akornanni ….sooq-una tamaanga eqqaaginnartut ? Iikkami naqinnerpassuit isorujuttuinnanngor nerit …sunik tamanik oqaluttuartut, iikami, natermi aamma qilaani, soorlumi qalipaatissaqanngimmat taamaaginnartut? Igalaat iluanni meeraarannguit pisorpalutsitsi sut Blok P peruttulermat pinngortut ….Ilumut avatangiiseqarpugut iikkamik imminik oqalut-

tuartumik, ungalisat naasuusanik allapalaakkat, gangini avilorpaluttumi. Majuartarfiit sinaakkutaanni aasiaat nigaliliorneri toqqortatut ajoquteqaratik ersitsut. Naak eqqaanni inuit ulapputtunnguit matullu sakkortoqisumik matusarlutik – tasamani anisarfimmi aqqusinermut atasumi puiukkatut ittumi. Taqqamani inimi, ineeqqani, umiarsuarmi kiffat inaattut ittuni, anartarfinni, inini mikisuni, naterni neeqquluttuinnarni meerannguit paarmortut, sissinguatut erinarsortutut iikallu pin nguarfiit, inuit aalasut. Ilaat qanillinerullutik, allat anisut, aasap seqernata sorusussuseerutitai malugisinnaal lugu Blok P-ip tikka, kiak, aarlerinarani, immannguaq seqinermit toquliorsimalluni. Gangit ilaat erinarsorpalupput anorip saqerartup aqutaanik. Illoqarfik unnukkiartulerpoq, eqqaamiut siutaat tikivillugit, ullaap seqernata sakkortuup inngia suffiunerani. Timmissat nalaatsornerinnakkut takkuttartut qarlortuarlutik aqqusernit qulaan ni qasuersertarniarlutik qalianiillutik, uagut angusinnaanngisatsinni qaliarpassuit allat isi galugit. Uagullu kælderimiittugut qaamaneq isorujuttuinnaq silataanit ammaqquunniarsareruttortoq.

ISAAVIK juni 2012

Sammisaq: Blok P

Assi/foto: Angu Motzfeldt

Nukappiaqqat peqqarniitsut igalaamerngit saviit akornanni isikkamikkullu kilersimasut ilanngullutik. Teqeqqut ilaanni tarraannaallutik etagit arlaanni isimmitsipput. Qisuit attuillugit errortat manisimasut silaannarmi nivingapput aalallutillu pappiaqqat igitat aalisakkallu asiulersut tikki ikiortigalugit naamarusaarlugit. Tamani tamaani arrissunnagu pisuttut angerlartut akornanni, iikkat ammaannartutut ittut, unnuaannarmi akersuuttut siumut takorlooruminaatsumik iliortut. Nalunaaqutaq ingerlarusaartoq, tik, tak, naqqit qalipaataajarsimasut, igalaat saavi meeqqanik ulikkaartut.

ISAAVIK juuni 2012

Alersit, marraat qissiat inimi igalaat saagui anorimi erfattut pujoralassuup qeqqani.

Upernalernerani sermit igalaani aalersut, soorlumi silamut qaaqqusiinnartut.

Igat igaffimmi nillungasut, ippernat niviortut, pequtit neeqquluttuinnaat, pappiarakut katersat skuffini takussaallutik, ikiaqutit putoorsimasut aammalu puigutuneq.

Maannali inuit peqillutik pisuttariaqarput una inigisimasartik asfaltiinnanngorsimasoq silaannaallunilu tappikani inoqarani oqalutsillugu.

Qanormi oqaluppat igitsiartorfiit eqqaanni inuit naapikkunik, puussiat imaaginnavillutik eqqarneqarpata uniffeqaratik.

Illu qangatut nipineqqissinnaanerluni qaamasumik ilaqarluni. Kimmikkaanik sakkortuunik pisuppaluttup nipaa. Blok P tusaajuartussaassavarput siutitsinni nipangissanngilaq matunnguaqassaarlu angerlarsimaffimmut aqqutaanngitsumiâ&#x20AC;Ś ..tammassaaq, ila tammassaaq.

Elevatorip nipaa asanninnertut ittoq, suaartaatigaluni aloortorpalunneq, igalaap akimmequtaa aseroqqajaasoq, nipit asannippaluttut, assammiinnerit igalaallu matunngitsuukkat anorimi uteqattaartut.

Tema: Blok P Aviaja Olsen

“Wwwwwwhhhhoooooooush!!” Du står der for enden af gavlen Endeløse rækker af døre, hvid bygning svævende oppe under høje lofter... Mistanken om et par enkle ansigter der iagttager, et sted deroppe fra solens skarpe lys slører... de nysgerrige blikke Rummet emmer af aktivitet, døre op og i, lyden af skrald, forbavset over alle de mennesker... Langt fra ser det hele så roligt ud, ja nærmest øde... Tæt på som et mylder af flagrende blikke, henslængte sofaer, fodaftryk, ujævne sten, metallisk rungen, trafikerede hjørner, en stor flod af navneskilte, hoveddøre, søgende stemmer der leder efter gøende kæledyr Vinden tager os og fejer os hen langs med huset... mørke inviterende glugger af opgange... som pludselig spytter en omgang mennesker ud i lyset... lyttende og larmende Hey hvor kom alle de arme og ben fra... lyden af kold beton... trapper som sagte nynner; “spring op og ned af mig”... Den stenhårde sne og regnen af grus slippes af syne derude på pladsen... . ikke flere glemte vaskemaskiner, forvirring af ødelagte flyttekasser, biler i tomgang, saltomortalestyrtende boldspil... for nu... invitation til opdagelse stolprende ind i dette lille rum Opgangsbelysning som spinkle måner, hælder sit lys ned i nakken, som bliver der smidt med papir, der ender der i en bunke på trappeafsatsen - blandt al det andet affald... Hvorfor mon det lander der? Let oplyste prikker af mudrede aftryk på væggene... alle disse forbipasserende historier på vægge, gulve og lofter, males de aldrig over? Små stykker liv raslende rundt derinde bag ruderne, hvad mon der skete da Blok P var dette liv...

Vi er omgivet af hviskende vægge, småblomstrede tapeter, og rungende gange Et lille hengemt edderkoppespind på gelænderet Trippende travlhed og lyden af en hårdtslående yderdør...langt dernede i det glemte indgangsland Der var dage hvor himlen faldt ned over udsigten som et orange skrig, kastet ud og op på Blok 1-10’s hvide flader, i dag afbrudt af begyndende mørke skrå regnrusk eller fnug fra oven Vi banker på døren til fraflytning af liv... en enkelt blomst i karmen Femtesalshøjdespring af eftermiddagslys, som kander af vand der renser Besøgene af du – andre – os – jeg – dem - vi kom der... lukket ind i hver vores lille verden af glæde, sorg, kedsomhed, vane og håb Hukommelse af plaster på knæene, ømme albuer, sammestødte hoveder Perlende latter, nys og kærlige tilråb i de begyndende afblomstrede aftener, dér på svalegangene “Qaa, Så kom dog op”, modtaget med hænder for ørerne dernede på pladsen af sukkerstrøet leg Derinde i stuerne, værelserne, lukafferne, lokummerne, kamrene, småbitte bevægelser på knagende gulve, syngende fjedre og vægge af leg, mennesker i gang Nogen kom nærmere, andre gik igen, sad de der halvt gennemsigtige i sommersolen og mærkede duften af Blok P, varm, luftigt, kendt ikke truende, blot lidt solsveden Andre gange sang de i det blafrende blæsevejr Byen mumler sin vej mod aften, naboer som er langt inde i ens øre, lige til det skarpe morgenlys Forbipasserende omkringblæsende fugle, som om de skrider henover en fortovshimmel og hviler deres trætte vinger på kanten af taget deroppe, højt over vores hoveder med udsigten til fugleudsyn og andre bloktage

Som at være i en kælder med gråt lys faldende ind fra siden De vilde drenge i mellem glasskår, blade og sårede poter Et skyggefuldt sted i hjørnet på etagerne bliver der slået smut med øjnene Tæt på træværk af køligt linned der hænger der i luften og flagrer sammen med duften af papirflyvere og tørrede fisk En godt placeret slentren frem og tilbage mellem hjemmene, usikre vægge, natlige kampe og bare almindeligt uforudsigeligt liv Urværk med visere, tik, tok, afskallet blå maling på gulvbrædder Vinduesrammer som kalder på barneblød opmærksomhed Ankelsokker, porcelæn, fint opstillet drivtømmer af et livs gaver dér i stuerne med svajende gennemlyste gardiner i det støvede lys En slukket kogeplade, bortdansende myg, mumlende møbler, skuffer af gamle papirer hullede underbukser og glemsomhed Hvad sagde de når de mødtes ved de nedfaldende skakter, og poserne fløj vildt fejende ned igennem systemet “Forelsket lyd af elevatorsusen”, “små råbende aluu aluu”, tuden derude af vaklende åbentstående haspe der vil af, fløjlsstemmer, håndtryk og glemte vinduer i blæsten Dryp på dryp af perlende forårsbebudende tø is på ruderne og renderne, der inviterede os ud og ned De må vandre foroverbøjet videre, nu hvor pladsen snart kun rummer denne rå asfalt og den klare luft foroven Vil huset mon alligevel fremover stå der som lyse og fraværende toner Eller knivskarpt som højhælede på fliser Blok P vil være som et efterklingende svirp i øret, og en lille dør der ikke længere fører til hjemme ... ... ... borte borte

ISAAVIK juni 2012

Illit quppernerit | Din side RIT PPERNE

ILLIT QU

E DIN SID

KUSANARTUMIK ASSILISAT TAKUTIGUK VIS DIT BEDSTE BILLEDE ISAAVIK aqqutigalugu periarfissikkusuppatsigit assilisatit kusanartut kalaallit nunaat tamakkerlugu takutinnissaanut . Assilisatit pitsaanerit uunga nassiussinnaavatit isaavik@ini.gl Ajornanngippallu oqaasertaliisinnaavutit, assinut ilanngutassatsinnik. Uani normumi saqqummertumi ISAAVIK-up aaqqissuisuata Berit Frydendal-ip assilisaanik ilanngussivugut, assit nammineq takujuminartinnerusatut aaliangersimasai. Her i ISAAVIK vil vi gerne give dig mulighed for at vise hele Grønland dine bedste billeder. Du kan sende dine bedste billeder til isaavik@ini.gl. Send os også gerne et par kommentarer, som vi kan bringe sammen med billederne. I dette nummer bringer vi et par af ISAAVIK-redaktør Berit Frydendals billeder, fotos hun har udvalgt som nogle af hendes seneste mest stemningsfulde.

Indretning

Madrasi ilisivinngortillugu

Fra springmadras til opbevaring BEF

BEF

Iigarsi inissaqarpat, madrasitoqannguit tassaalersinnaavoq igaffimmi iganik siatsivinnillu ilisivik, meeqqat ineeraanni pinngussanut ilisivik imaluunniit isaarissami skuunut, natsanut aaqqatinullu ilisivik.

Har du vægpladsen til det, kan din gamle springmadras blive stedet, hvor du opbevarer køkkenets gryder og pander, børneværelsets legetøj eller entreens sko, huer og handsker.

Madrasip iluaniipput sissinngusaast aaqqissugaalluartut. Ilisivitaarsinnaavutit atorluarsinnaasoq immikkuulluarissorlu, madrasip qalia peerukku sissinngusartaalu soorlu isaarissami, igaffimmi imaluunniit meeqqat inaanni iikkamut ikkullugu. Qarsorsaasalersorsinnaavat.

Under springmadrassens slidte polstring gemmer der sig et snedigt net af fjedre. Du får en meget anvendelig og særdeles alternativ opbevaringsplads, hvis du skræller polstringen af madrassen og monterer fjeder-skelettet på væggen i for eksempel entreen, køkkenet eller børneværelset. Suppler eventuelt med en håndfuld kroge

Sissinngusaat igaffimmi atortunut isikkanullu atortunut pinnngussanullu atorneqarsinnaapput. Siatsiviup tigummivia sissinnusanut kiggitsissinnaavat, arpaatit qilerlugit nuuiluunniit sissingusaamut ikkullugit taavalu meeqqat pinnguaat toqqorfissarpassuaqareerlutik.

Fjedrene kan huse såvel køkkengrej som skotøj og legeting. Du kan sætte stegepandens håndtag i klemme mellem flere fjedre, binde kondiskoen op i snørebåndende eller klemme snuden ind i en enkel fjeder og der skulle være gemmesteder nok til ungernes legetøj i de mange hulrum.

Isumassarsiorneq kisimi killiliisuuvoq.

Kun fantasien sætter grænser. ISAAVIK juni 2012

Oqallinneq | Debat

INI oqallinnermik ammaarusuppoq INImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput. Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit. Tusarnissannut qilanaarpugut. Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit: isaavik@ini.gl-imut emailimik allagit Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga: ILLIT Q

D I N PSPERNERIT IDE

INI åbner for debatten Hos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne. Vi glæder os til at høre fra dig. A/S Boligsels

kabet INI Att: ISAAVIK Postboks 10 20 3911 Sisimiu t

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til isaavik@ini.gl Eller send et brev til:

Aputip annersaa peereeraluartoq, taamaattoq 2012mi ukioq annertuumik apisimavoq. Taamalu apinerujussua Qaqortumi innuttaasut ilaannut immaqalumi illoqar finni allani ajornartorsiortitsisimavoq.

Det meste er nu væk, men vinteren 2012 bød på ekstraordinært meget sne. Det gav problemer for en gruppe beboere i Qaqortoq og såmænd nok også andre steder.

Aputaajaasarnissami kikkut akisussaanersut aammalu ajornartorsiutip uteqqiattuartup paasilluarnissaa qulaajaaviginiarlugu, ISAAVIK –p matumani kommune Kujallermi Utoqqaat peqatigiiffiata A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p Qaqortumi immikkoortortaqarfiani allakkatigut attaveqatigiittarsimanerat tigulaariffigissavaa.

I håb om at belyse en tilbagevendende problematik om hvem, der har ansvaret for snerydningen, bringer ISAAVIK hermed et uddrag af en korrespondance i mellem Ældreforeningen i kommune Kujalleq og A/S Boligselskabet INI i Qaqortoq.

Utoqqaat Niviiganngivani Utoqqaat peqatigiiffiannut allagaat ulloq 7. marts 2012 –meersut:

Brev af 7. marts 2012 fra de ældre i Niviiganngivani til Ældreforeningen:

Asasagut utoqqaqatigut

Kære med-ældre

Ilissi qanoq isumaqarpisi? Immikkoortortaqarfipput nuanneqaaq, pingaartumi aasaanerani. Ukiumili aperuloortillugu suliassaq uagut nammassinnaajunnaartarparput. Ukiumi aperuloortillugu anisinnaa junnaartarpugut, taamaattumik immaqa pitsaanerussaaq illuatu ngaatigut matunik ikkussisoqaruni.

Hvad mener I? Vores afdeling er god, især om som meren. Men vi kan ikke klare det, når det går galt om vinteren, også fordi der er kommet så meget sne. Vi kan ikke komme ud, når der kommer meget sne, så måske vil det være bedre, hvis der var en dør på den anden side.

Qulaani utoqqaat allagaat pillugit Utoqqaat peqatigiiffianni ulloq 7. marts 2012 eqqartorneqangaatsiareerlutik, ima malitseqartumik allagaqartoqarpoq:

ISAAVIK juuni 2012

Ovennævnte brev blev diskuteret i Ældreforeningen den 7. marts 2012, og det kom der dette brev ud af:

Oqallinnermik | Debat Niviiganngivani najugaqartut ikioqqullutik Utoqqaat peqatigiiffiannut saaffiginnissuteqarput.

Beboerne i Niviiganngivani efterlyser hjælp fra Ældreforeningen.

Niviiganngivani najugaqartut kissaatigaat, immikkoortortaqarfimminni apisimatillugu nivattoqartarnissaa. Ilaannikkut ullut arlallit nivattoqarneq ajorpoq, naak Niviiganngivani najugaqartut tamarmik pitsorluttuugaluartut.

Beboerne i Niviiganngivani ønsker, at der bliver skovlet sne, når der har været snevejr i deres afdeling. Sommetider bliver der ikke skovlet sne i flere dage, selvom alle beboerne i Niviiganngivani er dårligt gående.

Niviiganngivani naammagittaalliorneq Utoqqaat peqatigiiffianit paa silluarneqarsinnaavoq, imalu ilassuteqarput.

Ældreforeningen forstår klagen fra Niviiganngivani og vil komme med en tilføjelse.

1. Uagut piumasaraarput, apisimatillugu tamatigut aputaajaaso qartarnissaa. Aperuloortillugu utoqqaat najugaqartut igalaakkut anisariaqartarput. Tamannalu sillimaniarneq eqqarsaatigalugu unioqqutitsineruvoq. Piumasaqaatigut ima tunngavilersuutissa qartippagut: Niviiganngivani utoqqaat najugaqartut sanngiit suupput, nammineerlutillu aputaajaasinnaanngillat. Aputaajaa soqarneq ajornera akuerisinnaanngilarput. Niviiganngivani najugaqartunut ikuallattoqassagaluarpat taama atugaqartitaa neq toqqissisimanarnavianngilaq.

1. Vi forlanger, at der bliver skovlet sne, hver gang, der har været snevejr. Når der kommer meget sne, er de ældre beboere nødt til at kravle ud af vinduerne. Det er i strid med sikkerheden. Vores krav begrunder vi således: beboerne i Niviiganngivani er svagelige og kan ikke selv skovle sne. Vi kan ikke acceptere, at der ikke bliver skovlet sne. Blandt andet i tilfælde af brand er det ikke betryggende for beboerne i Niviiganngivani.

2. Niviiganngivani najugaqartut arlaat napparsimaleriataaraluar pat, peqqinnissaqarfimmiit ikiuiartortussat Niviiganngivani-nut apuussinnaanngillat aqquserngit nivanneqarsimanngippata.

2. Hvis en af beboerne i Niviiganngivani pludselig bliver syg, så kan sygepersonalet ikke komme frem til Niviiganngivani, hvis der ikke er skovlet ved vejene.

3. Taamaattumik Kommune Kujallermi najugaqarfinnik piginnittunut piumasaraarput, Niviiganngivani najugaqartut saaffiginnissutaannut qanoq iliuuseqaqqullugit.

3. Derfor forlanger vi, at boligejerne i Kommune Kujalleq gør noget ved henvendelsen vedrørende beboerne i Niviiganngivani.

Aputaajaaneq eqqarsaatiginerullugu - Niviiganngivani inissianut nakkutiginninnerup sukannersumik ingerlanneqarnissaa A/S INImut piumasaraarput.

Vi forlanger overfor A/S INI, at tilsynet med lejlighederne i Niviiganngivani bliver strammet op – især med hensyn til snerydning.

Allagaqaat ISAAVIK-p aaqqissuisoqarfianit naalisarneqarsimavoq. Allakkiap tamarmiusutut ilusia malillugu Niviiganngivani najugaqar tut sinnerlugit Utoqqaat peqatigiiffianit Qaqortumi teknikkimut ava tangiisinullu ingerlatsivimmut, Qaqortumi A/S Inissiaatileqatigiiffik INImut, Qaqortumilu KNR-mut nassiunneqarsimavoq.

Brevet er forkortet af ISAAVIK-redaktionen. Brevet i sin originale form blev af Ældreforeningen på vegne af de ældre i Niviiganngivani sendt til udvalget for teknik, miljø og forvaltning i Qaqortoq, A/S Boligselskabet INI i Qaqortoq og KNR i Qaqortoq.

Qulani saaffiginnissut pillugu ulloq 13. marts 2012 A/S Inissiaatileqatigiiffik INI ima akissuteqaammini allagaqarpoq.

Brev af 13. marts 2012 fra A/S Boligselskabet INI som svar på ovenstående henvendelse.

Allakkat ammasut – aputaajaasarneq pillugu

Åben brev – snerydning

Allakkat 08.03.2012 –imeersut 09.03.2012 tiguneqarsimasut tunngavigalugit aputaajaasarneq pillugu ima akissuteqassaagut.

Med henvisning til brev af 08.03.2012, modtaget 09.03.2012 vedrørende snerydning sendes hermed besvarelse.

A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp aputaajaariaasia tunngavigalugu, inuinnaat pisuffigisartaagaat aqquserngit tamarmik apisimatillugu aputaajaasoqartartussaavoq. Inissiat arlallit majuartarfeqarfii aamma ilanngullugit aputaajaasoqartassaaq. Majuartarfinnik aputaajaaneq, nammineerluni inissiamut isertarissat attartortut nammineerlutik akisussaaffigalugulu suliassaraat.

I henhold til A/S Boligselskabet INIs snerydnings procedure, skal der ryddes sne ved alle fællesstier. Ved trapper som går til flere lejligheder, skal disse ligeledes ryddes. Snerydning af trapper, der går til egne indgange, er lejerens opgave og ansvar. ISAAVIK juni 2012

Oqallinneq | Debat

Utoqqaat najugaqarfii, allakkatigut naammagittaalliummi pineqartut, qulaani allassimasumut kingullermut aamma ilaammat, A/S Inissiaatileqatigiiffik INIp pisussaaffiginngilaa suliarissallugu.

Ældreboligerne, som klagebrevet omhandler, hører under den sidste i ovennævnte kategori, hvorfor det ikke er A/S Boligselskabet INIs forpligtelse. Det skal dog nævnes, at vi har kendskab til, at kommunen før i tiden har stillet folk til at rydde sne, ved hjælp af arbejdsledige.

Eqqaasariaqarporli, ilisimagatsigu siornatigut kommuuni inunnik suliffissaaleqisunik ikiortilerluni aputaajaasitsineq ingerlattarsimammagu.

Med venlig hilsen A/S Boligselskabet INI – Qaqortoq

Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta A/S Inissiaatileqatigiiffik INI – Qaqortoq

M IMIK T R O K GAVE -INIK UIGIT Q Q E K MMI NALILI Å ORT P K E V A VIND G

Unammisitsineq: 1/1 2012 kommunip sorliup inissiaatai allaffissornikkut INI-mut uteqqippat? Konkurrence: Hvilken kommunes boliger kom atter tilbage under INIs administration per 1/1 2012?

2.000,-

PIS

2.000

ISO

PISIF FIM

DE DIN SI

| PILERSUISU

RIT

PERNE LIT QUP

LE IFFIK | PI

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga: Send det rigtige svar på mail til:

isaavik@ini.gl Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat. Husk at skrive dine kontaktoplysninger. Akissut kingusinnerpaamik 16. juli ISAAVIK-up tigoreersimassavaa. Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq. Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest den 16. juli. Vinderen vil få direkte besked. 44

ISAAVIK juuni 2012

Isumassarsiatsialak | Boligtip

Errorsivik imaluunniit

Vaskemaskine eller ej

Attartortutut inissiamut INI-mit aqunneqartumut iserteraangatta paasillugulu errorsivik ikkussivissaqanngitsoq, taava qanoq iliussaagut?

Når vi som lejere flytter ind i en lejlighed administreret af INI og finder ud af, at der ikke er installationer til vaskemaskinetilslutning, hvordan skal vi så forholde os til det?

Ikkussivissaqarnissaa piumasarisinnaanerlugu imaluunniit suliaritissallugu nammineq akilissanerlugu?

Kan vi forlange, at der er installationer, eller er det noget, som vi selv skal betale for at få lavet?

Ikkussineq Attartortittakkami soorlu errorsiviup innaallagissamut ikkussivissaqarnissaa attartortutut uagut piumasarisinnaanngilarput. Aamma najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi errorsisarfeqanngikkaluarpalluunniit.

Installering Vi har som lejere ikke krav på, at der findes elektriske installationer til hårde hvidevarer i et lejemål. Heller ikke selvom der ikke er et vaskeri tilknyttet boligafdelingen.

PBC

Attartortutut errorsivimmik ikkussinissarput aalajangissagutsigu, taava tamassumunnga akuersissummik INI-mut qinnuteqassaagut. Ikkussivissaq innaallagisserisutut akuerisaasumit ikkuffilerneqarnissaa apeqqutaatillugu akuersissut tunniunneqassaaq. Nutserneq Attartortittakkap qimannerani ikkussiviup peeqqinneqarnissaa nik killormut piumasaqaateqanngilaq, suliap sanasutut eqqortumik suliarineqarsimanera apeqqutaatillugu. Taamaanngippat, nutserneq sioqqullugu attartugaq iserternermi isikkuatut iluarsineqassaaq. Ikkussivilli nutserneq sioqqullugu piissasoq nammineq kissaatigigutsigu, taamaaliorsinnaavugut, eqqortumik iluarsiinissarput apeqqutaatillugu – piumasaralugu. Immikkut ittumik qularnaveeqqusiineq Ilaanni pineqarsinnaalersarpoq, ikkussiviup iluarsinissaanut immikkut ittumik qularnaveeqqusiisoqassasoq. Nutserutta iluarsiineq pinngippat, immikkut ittumik qularnaveeqqusiissutit utertinneqassapput. Taarsiinissamik akisussaaneq Aammattaaq eqqumaffigissavarput, ikkussukkat innarlerneqarsinnaanerinut taarsiinissamik akisussaaffeqarnerput.

PBC

Hvis vi som lejere alligevel beslutter os for at få en vaskemaskine installeret, så skal vi søge om tilladelse hos INI til at gøre det. Tilladelsen gives under forudsætning af, at installationen bliver udført af autoriseret elektriker. Fraflytning Til gengæld er der ikke krav om, at installationen fjernes igen ved fraflytning af lejemålet, hvis arbejdet vel at mærke er udført håndværksmæssigt korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, skal der ske en reetablering inden fraflytning, hvilket vil sige, at lejemålet skal genskabes, som det var før forandringen. Hvis vi der i mod selv ønsker at fjerne installationen inden fraflytning, så står det os frit for at gøre det, under forudsætning af, at der foretages en korrekt reetablering. Ekstra depositum I nogle tilfælde kan der blive tale om, at vi skal indbetale et ekstra depositum til sikkerhed for reetablering af installationen. Hvis reetableringen ikke finder sted, når vi flytter, så tilbagebetales det ekstra depositum. Erstatningsansvar Desuden skal vi være opmærksomme på, at vi er erstatningsansvarlige for skader forvoldt af de installationer, som vi har foretaget. ISAAVIK juni 2012

Qaqqami tiiliaq

Te i fjeldet

BEF

Tiiliornermi akussat tunngaviusut nalinginnaasumik tassaasarput orpikkat tiit pilutaat. Kisiannili aamma naasut paarnaqutillu, sorlaat, orpikkat qaleruaat, naasut naatitallu suulluunniit atorlugit tiiliortoqarsinnaavoq . Taakku aamma ilaat qaqqani nassaarisinnaavagut. Naasoq nunatta ilisarnaataa, niviarsiaq angisuumik sikkertartoq, atorlugu tiiliaq assersuutigalugu kissassimaarniarluni tiitorlugu pitsaasuuvoq.

Grundsubstansen i te er, i klassisk forstand, blade fra tebusken. Men der kan laves te – urtete – af alverdens urter og vedplanter, rødder, bark, blomster og frugter. Også nogle af dem vi finder ude i fjeldet. Te af nationalblomsten, den storblomstrede gederams, siges for eksempel at være en god te at holde varmen med.

Nakorsaatit Naasut atorlugit tiiliat qangaaniilli nakorsaatitut ajornannginnerpaamik suliarineqartarput. Qangaaniilli naasunik tiiliat pingaartumik erlaviit suliniapiloornerannut naarluutinullu allanut nakorsaatitut atorneqartarput. Assersuutigalugu tupaarnat bakterianut toqoraataasarnermik saniatigut nerrerissinarput, kiisalu kigutaarnat pilutaat atorlugit tiiliat timminnermut iluaqutaasarput, naak taakku mianersuullugit atorneqartariaqarput. Kigutaarnat pilutaat atorlugit tii annertuallaaq imerneqaruni, anarsaatitut sunniuttussaavoq. Aamma kuannit amerlasuutigut erlaviit sulinerannut iluaqutaasartut ilisimaneqarpoq. Sorlaasa seernartui aallartitsilluartarput. Qalaannerini ernga aqajaqqup isseranik annertusititsisarpoq aqajaqqullu sanilequtaanik sulinerulersitsisarluni, tamannalu nerisat iluaqutaanerinut, minnerunngitsumillu inuussutissartaasa iluaqu taanerinut iluaqutaasinnaavoq. Taamaattumik kuanninik tiitorta raanni tamanna anarneq ajulernermut, itikkut taqqap isuisa naa sarnerannut, erlaviit silaannaqarnerinut amerlunnermullu ilua qutaasutut, kiisalu uummammik nukittunerulersitsisartutut taa neqartarput. Narlunnermiit niaqorlunnerusartunut oqaatigineqarsinnaavoq, orpikkat qaleruaat atorlugit tiiliat niaqorlunnermut iluaqutaasarmata. Orpikkat qaleruaat salicylsyre-mik (seernamik) akoqarput. Taanna iisartakkani nipaallisaatini nassaassaavoq. Kisiannili orpikkat qaleruaat tungusunnitsoqarluartuupput. Tungusunnitsoq pissutaalluni orpikkat Kalaallit Nunaata kujataata issinnerani ani guisinnaapput, aammalu pilutaat atorlugit tungusunningaatsiar46

ISAAVIK juuni 2012

Lægedom Urtete er den oprindelige og den mest simple måde at tilberede lægemidler på. Især fordøjelsesproblemer og andre mavelidelser er fra tidernes morgen blevet behandlet med urtete. Timian er for eksempel, foruden sin bakteriedræbende virkning, kendt for at stimulere appetitten, mens te af blåbærblade er kendt for at kunne afhjælpe diarré, om end du her skal være lidt forsigtig. For høj dosering af blåbærblade siges at give teen samme effekt som et afføringsmiddel. Også kvan er kendt for at være god for fordøjelsen på mange måder. Rodens indhold af bitterstoffer gør den til en god igangsætter. Afkog fremmer afgivelsen af såvel mavesaft som bugspyt, og det har en positiv indvirkning på optagelsen og ikke mindst udnyttelsen af næringsstofferne. Te af kvan fremhæves derfor som god mod både forstoppelse, hæmorider, luft i tarmene og hudproblemer samt siges at styrke hjertet. For dem, der måske har mere ondt i hovedet end i maven, skal det nævnes, at te lavet af pilebark virker mod hovedpine. Piletræernes bark indeholder salicylsyre. Det er det samme stof, som findes i smertestillende piller. Birketræer har til gengæld et højt sukkerindhold. Det er det, der gør, at de kan tåle de sydgrønlandske kuldegrader, og at der kan laves en forholdsvis sød te af bladene. Birkeblade-te har også et højt C-vitaminindhold, der styrker immunforsvaret. Til udrensning anbefales te af mælkebøtte-

Te i fjeldet tumik tiiliortoqarsinnaavoq. Aamma orpikkat pilutaat c-vitaminimik akoqarluartuupput, taannalu timip akiuussinnaaneranut nukittortitsisarpoq. Timip iluata salinnissaanut inneruulat pilutaat atorlugit tiiliat innersuussutigineqarput, aammalu kimmernat pilutaat paarnaqulluillu nakasulunnermut iluaqutaalluartartut oqaatigineqartarpoq.

Ilisarnaatinik ilinniarneq Qajaasat atorlugit tiiliat bakterianik toqoraatitut inuummarissaatitullu ilisimaneqarput. Tiitorfimmut qajaasanik tiitortaruit nuallunnissat pinngitsoorsinnaavat, tassalu nalasariaqalinnginninni imertarukku. Qajaasat pilutaat qaannatut isikkoqarput, aammalu qangaaniilli qajartoreernermi qasuneq akiorniarlugu tiiliaralugu imerneqartarlutik. Pilutaq kalaallit qajaasamik taasagaat ”qajamut eqqaanartutut” isik ko qartoq, ilisarnaatinik ilinniarnermut assersuutaalluarsinnaavoq – nakorsaasarneq eqqarsaatigalugu nakorsaatit pinngortitamit pis sarsiarineqarsinnaasut ilisarnaateqartut, timip pisataasa arlaannut imaluunniit nappaatit arlaannut sunniussinnaanerinut takussutissaasunik. Aamma siissisup nassuata sequtsikkap afrodisiakum-itut atorneqarsinnaanera taamaappoq, nassuk angutip kinguaassiutaanut tissattumut assingunera eqqarsaatigalugu.

Suleriaaseq Igaffimmi qillertuusat tiiliassanik immernerini, atortussatut katersor neqartut sumiissusersiniartarnerat, katersortarnerat, panertittarne rat, immikkoortiterluarneqartarnerat, aammalu katersat atorneqar nissamik tungaanut taartumi panertunilu uninngasuutigineqartarnerat pingaarnerpaasarpoq. Naasut atorlugit tiiliassat paneraangamik nutaanut sanilliullutik mamassusiat ersarinnerusarpoq. Oqartoqartarpoq naasut piluttallu tamarmik seqinnarissumi katersor neqassasut, aammalu illup iluani alanngumi panertinneqassasut. Naa sut panersinnginnerini errortussanngilatit, aammalu siallernera pissutigalugu masassanngillat, naasut isugutattut qernertittarmata ator sinnaajunnaartarlutillu. Panersiinermi periutsit arlaliusinnaapput. Naa sut pappiaqqamut siaarlugit ulluni unnuanilu sisamani panersersinnaavatit, imaluunniit qilertanngorlugit kialaartumut panertussanngorlugit nivinngarsinnaavatit. Naasut uulliivimmut innaallagiamoortumut 50° C-inik kissassusilimmut nalunaaquttap akunnerisa arfinillit missaanniittumut ikillugit panertikkukkit ajornannginnerpaassaaq. Panerpata pilutai kanaartaaniit piiassavatit, piluttallu igalaaminermut taartumut qillertuusamulluunniit ussissumik matulimmut toqqussavatit.

blade, og te af tyttebærblade og enebær siges at være gode mod urinvejsinfektioner.

Signaturlæren Te lavet af grønlandsk post er kendt for både sin bakteriedræbende og sin opkvikkende virkning. En kop grønlandsk post-te kan redde dig fra influenzaen, hvis du drikker den, inden du er blevet sengeliggende. Den grønlandske post har blade med form som en kajak og er fra gammel tid blevet brugt mod træthed efter kajaksejlads. Planten, hvis grønlandske navn ’qajaasaq’ jo også betyder ”ligner kajak”, er et skoleeksempel på signaturlæren - en traditionel medicinsk-filosofisk overbevisning om, at de lægemidler, der forekommer i naturen bærer et tegn, en signatur, der viser, hvilket organ eller hvilken sygdom de har virkning på. Det er den samme overbevisning, der ligger bag anvendelsen af pulveriseret næsehorn som afrodisiakum, jævnfør hornets lighed med det erigerede mandlige kønsorgan.

Arbejdsgang Kunsten at få køkkenskabets dåser fyldt med te består i at lokalisere, samle, tørre, finddele og opbevare det indsamlede materiale mørkt og tørt, indtil det skal anvendes. Langt de fleste urtete-ingredienser afgiver klart mere smag som tørrede, end når de bruges friske. Det hedder sig, at alle urter og blade skal plukkes i solskin og tørres i skygge indendørs. Du bør ikke skylle urterne før tørring, og de skal helst heller ikke være våde på grund af regnvejr, for fugtige urter bliver sorte og ubrugelige. Tørring kan foregå på flere måder. Du kan sprede urterne ud på papir i tre-fire døgn eller binde urterne sammen i buketter og hænge dem til tørre et lunt sted. Lettest er det at tørre urterne i en elektrisk ovn ved 50° C i cirka seks timer. Efter tørring fjerner du stilkene og gemmer bladene i mørke glas eller dåser med tætsluttende låg.

• tiit nutarfasinneri, mamaat tipigissusiallu allanngussanngippata, puumut matoqqasumut, ussissumut panertumullu poorneqassapput • tiit nalinginnaasumik ukiumi ataatsimi marlunniluunniit piusinnaapput. • naasut atorlugit tiiliat pinngortitaassutsiminni koffein-imik akoqanngillat • tiikut atoriikkatit naasuutinnut naggorissaatigalugit issuinut kuisinnaavatit.

• te skal opbevares i en lukket, tæt og tør beholder for at bevare sin friskhed, smag og duft • holdbarheden for te er typisk 1-2 år. • urtete indeholder fra naturens side ikke koffein • du kan bruge dine brugte teblade til kompost til ISAAVIK juni 2012 47 dine planter.

Qaqqami tiiliaq

tut ar as pa er rn qa ne or rs te ka ut at ss ia il ti ni Qaqqa pillugit immikkut siunnersuutit Specifikke råd til de mest udbredte ingredienser til te i fjeldet

Naasut atorlugit tiiliorneq ataatsimut isigalugu siunnersuutissat imaapput:

De generelle råd omkring brygning af urtete lyder:

• imeq kuuffimmit kuutsitaq nillertoq nutaaq atoruk • tiitorfimmut ataatsimut tiiliassat alussaa teeraq ataaseq naatsorsuutigiuk • mianersorlutit tiiliorit. Imeq qalatsereerukku naasut akuisa pitsaanersaat nusunniarlugit 70-80 gradinut nillorseruk • naasut atorlugit tiiliat minutsit pingasut tallimallu akornanni uninngatinneqartassapput.

• brug koldt og frisktappet vand • beregn 1 teske løs te per kop • bryg med omhu. Når vandet har kogt, skal det køle af til 70-80 grader for at få det bedste frem i urterne • generelt skal urtete trække mellem 3 til 5 minutter.

Akuleriinnik tiiliaq Kigutaarnat pilutaat Orpikkat pilutaat Niviarsissat pilutaat Qajaasat Tupaarnat pilutaat Suka Frederiksen-ip tiimut mamarluartumut malitassiaa: www.ilaqutariitfrederiksen.dk

Blandet Te Blåbærblade Birkeblade Gederams blade (Niviarsiaq) Grønlands post (Qajaasaq) Timian blade (Tupaarnaq) En smagfuld opskrift fra Suka Frederiksen www.ilaqutariitfrederiksen.dk

Avaalaqiakulooq | Dunbirk

Kuannit | Kvan

Kuannit atorlugit tiiliaq Kuannip pilutai panertut alussaateeraq ataaseq imermut nillertumut akulerutikkit, minutsinilu arfinilinni uninngatiguk, sassaalliutiginnginneranilu qalaartillatsiaruk.

Qajaasat atorlugit tiiliaq Sivisuallaamik uninngatinneqassanngilaq, tiinullu akoqanngitsunut qernertunut akulerukkaanni mamarnerusarpoq, taamaanngippat erngerluni sungarnissisinnaagami seernarsi sinnaallunilu.

Grønlandspost-te Skal ikke trække for længe og gør sig godt blandet med ren sort te, da den hurtigt kan blive besk og bitter. 48

ISAAVIK juuni 2012

Sapaatit akunnerini marlussunni ullormut annerpaamik tiitorfik ataatsimiit marlunnut imerneqartarnissaat inassutigineqarpoq.

Kvan te Put en teskefuld tørrede kvanblade i en kop koldt vand, lad trække i 6 timer og giv et opkog inden servering. Det anbefales, at man maksimalt drikker en til to kopper dagligt i et par uger.

Orpikkat pilutaat atorlugit tiiliaq Piluttat aatsaat puttuttut nutaat atorneqassapput.

Birkeblade te Brug helt friske blade der netop er sprunget ud.

Assit/fotos: Majken Hoffeldt (MH); Finn Johannessen (FJ), www.finn-j.dk/flora-groenlandica/index.html og INI

Te i fjeldet

Paarnaqulluit atorlugit tiiliaq Tiitorfimmut imeq qalattoq paarnaqullunnik alussaat ataaseq akuneqassaaq, tiilu matullugu minutsini 20-ni uninngatinneqassaaq. Ullormut paarnaqulluit atorlugit tiilianik tiitorfiit marluk sinnerlugit imertarnissaq inassutigineqanngilaq.

Enebær te 1 kop kogende vand tilsættes 1 spiseske enebær og teen trækker 20 minutter under låg. Det anbefales, at man ikke drikker mere end 2 kopper enebær te per dag.

Inneruulat pilutaat atorlugit tiiliaq Tiitorfimmut ataatsimut inneruulat pilutaat alussaateeqqat marluk Imeq qalattoq piluttat panertunut kuineqas saaq, tiilu matullugu minutsini qulini uninngatinneqassaaq.

Tupaarnaq | Timian

Tupaarnat avalequtaat atorlugit tiiliaq 1 literi imeq qalattoq

Kigutaarnat pilutaat atorlugit tiiliaq

Tupaarnap avalequtai nutaat sisamat imaluunniit tupaarnat panertut alussaat ataaseq

Kigutaarnat pilutaat sikkernerilu alussaatit arfineq pingasut

Imeq qalatsigut, tupaarnallu ikinnginnerini minutsini marlussunni nilluumisserlugu, imeq tupaarnanut kuisinnarlugu matusinnarlugulu minutsit tallimat missaanni uninngatiguk. Matoqartinnerani naasut uuliaat aalannguu tiinnartussaagaluit aamma iluaqutigissavatit.

1 literi imeq Ataatsimoortillugit qalaanneqassapput, minutsillu qulit missaanni uninngatinneqas sallutik, tamatumalu kingorna imerneqarsinnaalissapput.

Tupaarnat sikkernerisa nalaanni katersorneqassapput.

Kigutaarnat pilutaat aatsaat ukiassariartornerani nunianneq naammassereerpat katersorneqartariaqarput.

Timiankviste te / tupaarnaq

Blåbærblade te

1 liter kogende vand

8 spiseskefulde blåbærblade og blomster

4 kviste frisk timian eller 1 spsk. tørret timian

1 liter vand

Kog vandet og lad det køle af i et par minutter inden det hældes over timianen og trækker i cirka 5 minutter under låg. Låget sikrer, at du også får gavn af de æteriske olier, som ellers blot fordamper.

Det hele koges op og trækker i cirka 10 minutter, hvorefter den drikkes. Blåbærblade bør først plukkes sent på sommeren, når bærrene er høstet.

Timian samles i blomstringsperioden. Opskrift Rikke Goerlich www.dr.dk/DR2/U/Urt/ Rikkes+opskrifter/Timian

Piluusaq | Dværgpil

Tiikut issingerlugit peerneqassapput, tiilu kissarnerani imerneqassaaq Inneruulat pilutaat upernaakkut katersorneqartarput. Tii querusunnartunik akoqarpoq, taamaattumillu unnukkut taamaattumik tiitornissaq inassutigineqanngilaq.

Mælkebøtteblade te 2 teskefuld tørrede mælkebøtteblade per kop

Orpikkat qaleruaat atorlugit tiiliaq

Si teen og drik den, mens den er varm

Kimmernat pilutaat aatsaat nunianneq naammasereerpat katersorneqartariaqarput.

Orpikkat qaleruaat garvesyre-mik (seernartoq) sungarnittorujussuarmik akoqarpoq, taamaattumillu sivisuallaamik uninngatinneqartussaanngilaq.

Mælkebøtteblade skal plukkes om foråret .

Tyttebærblade te

Pilebark te

De indeholder vanddrivende stoffer, hvorfor det frarådes at drikke denne te om aftenen.

Tyttebærblade bør først plukkes, når bærrene er høstet.

Pilebark indeholder garvesyre, som er meget bittert og skal derfor ikke trække for længe.

Kogende vand hældes over de tørrede blade, og teen trækker under låg i 10 minutter.

Kimmernat pilutaat atorlugit tiiliaq

ISAAVIK juni 2012

Aliikkutassiat | Underholdning

SUDOKO

Angut kiserliorsimariarami aalajangerpoq uumasuutitaarniarluni, allanalaartumik. Uumasuerniarfimmukarpoq, eqqarsaatigeriarlugulu aalajangerpoq niorpalik-mik pitaarniarluni (tusindben), taannalu matusartuaqqamut qaqortumik pooqarpoq. Matusartuaraq angerlaappaa inissaanullu ilillugu, eqqarsarlunilu imerniartarfimmut nassarniarlugu ilikkarluarniarlugu. Matusartuaraq ammariarlugu ammut aperivoq: Imerniartarfimmut baajatoriaqatigissavingaa ? Akisoqanngilaq, qinngarikujuppaa. Kinguninngualu apereqqippoq: Imerniartarfimmut baajatoriaqatigissavingaa ? Suli akisoqanngilaq. Massakkut angutip nalornissutigilerpaa niorpalik qanoq siutigitsiginersoq, taamaammat niaqquni matusartumut tutsiivillugu suaarpoq: ” HEY IMERNIARTARFIMMUT PAAJATOQATIGISSAVINGA ?” Taava nipaatsumik matusartuaqqaminngaaniik akerpallappoq: ”TUSAREERPAKKIT ! Ajortupalaarsuangaa skoolersortungaana!”

imavai, aasarnerat qatsutiiviss Anaanap ernimi tukass iartalerpai. taamaammat akiliisinn sa 5 øre. aa tam rit ine Ilisissuss lerput 2 kr 35 øre. giummat, taarsigassaqa an qa q ase ata q ne un Sap. Ak øre allagartarlu a kaasarfimmiussat 15 mm aa airiv sia sar pis rit Oo tit!” janaq anaana pikkoreqaa imatut allaqqasoq: “ Qu bødesystem. nges rod og indførte et Mor var træt af sine dre plads. ting som hun lagde på Fem øre for hver af deres 35 øre. og 2kr et, skyldte de hende Da den første uge var gå del med sed en t øre i drikkepenge sam Hun fik pengene- plus 15 e!” nd åle r du jo str orene: ”Tak mor det gø N A N IK K

JL E F 7 FIND

KUK

Q-M A R F IN E K U N E R IT

ARLUK

ISAAVIK juuni 2012

En fyr følte sig ensom og bestemte sig for, at han ville anskaffe sig et kæledyr - helst et, der var lidt usædvanligt. Han gik ned i den lokale dyrehandel, og efter nogen overvejelse bestemte han sig for at anskaffe et tusindben, som han fik med i en lille, hvid æske. Han bar æsken hjem, fandt et godt sted til den og tænkte, at han ville tage sit nye kæledyr med på det lokale værtshus for lissom at lære det at kende. Han stak hovedet ned til æsken og spurgte: ”Vil du med ned på den lokale og have en øl sammen med mig?” Der kom intet svar fra æsken. Det irriterede ham lidt, men efter et par minutter spurgte han igen: ”Vil du med ned på den lokale og have en øl sammen med mig?”. Stadig intet svar fra æsken. Nu var fyren selvfølgelig i tvivl om hvor godt tusindben faktisk hører, så han stak hovedet helt ned til æsken og råbte: ”HEY! VIL DU MED NED PÅ DEN LOKALE OG HAVE EN ØL SAMMEN MED MIG?” Da lød en lille stemme inde fra æsken: ”Jeg HAR hørt dig! Jeg er for helvede ved at tage sko på!”

Anaanaq erninilu mamakujuttoorniarfimmut iserput. Angut sulisoq: Haluu nukappiaraq. Nukappiaraq: Haluu Angut: Taaka karsi mamakujuttunik imalik, assat ulikkaarlugu tigusiniarit. Nukappiaraq: Eqiagaara. Taava angutip karsi orneriarlugu mamakujuttunik tiguseriarluni nukappiaqqamut tunniuppai. Taava mamakujuttoorniarfimminngaaniik anipput. Anaana: Asasara sooruna angutip mamakujuttunik tiguseqqummatit tigusinngitsutit? Nukappiaraq: Anaana uanga assakka mikigamik, taava tigutsikkuninga amerlanerussagamik J Mor og Søn går ind i en slik butik. Manden der arbejder: Hej lille dreng. Drengen : Hej. Manden: Der en hel kasse slik derovre, Bare tag en hel håndfuld. Drengen: Gider ikke. Så går manden hen til kassen, fylder sine hænder med slik og giver til drengen. De går ud fra slik butikken. Mor: Skat hvorfor tog du ikke nogle slik da manden sagde det? Dreng: Mor mine hænder er små, hans er store, Hvis han tager for mig får jeg mere :)

orooq ivoq, ilinniartitsis Ataataq atuffass asoq. m si is its m nassum anguteralammik sarnaariarluni innerpasilluni tu Erik-varaq soqutig noq nalunngianguteralaap qa aperivoq: Ataata soq ? laa ilinniartitsisuu

Aliikkutassiat | Underholdning

lærer, avisartikel, om en en af op r se læ n Fadere anget af en tyr. der var blevet st urgte: Far, interesseret og sp Lille Erik lyttede r en lærer ? ren vide, at det va hvordan kunne ty Piitap ataatani 10 kr-imik qinnuigaa. Sumut atussagakku ? Ataata aperivoq. Arnamut utoqqarmut. Torrak Peter. Piitsaangaaravit allat ikiorniaritit. Taamaaginnaruit angusarpassuaqassaatit. Naak taanna arnaq utoqqaq ? Øh taaka …..sikuerniarfimmi. Peter beder sin far om en 10’er. - Hvad skal du bruge den til? Spørger faderen. - Det er til at give til en gammel dame. - Bravo, Peter. Det er meget sødt af dig at ville hjælpe andre. Hvis du bliver ved på denne måde, skal du nok drive det vidt. Hvor er den gamle kvinde? - Øh ... derovre ... i iskiosken.

Tusartaatitaarnikuuvunga, massakkut suna tamaat tusaasinnaavara! Qujanassusia - qanoq akeqarpa ? Marlunut tanneq qulingiluat! Nu har jeg fået høreapparat, så nu kan jeg høre alting! Det var da dejligt - hvad kostede det? Kvart i to!

Anaanaq paninilu pisiniarfimmi utaqqessorpassuit akornganiipput . Siulerivaat arnaq pualasoorujuss uaq. Tassanngaannaq arnap mobilia sianeriataarpoq, niviarsiararlu eqqaraqqaarani oqariasaarpoq. “anaana mianersorit- tunumuulerp oq ! En mor stod med sin datter i en lang kø i supermarkedet. Foran dem stod en meget kraftig dame. Pludselig gik den kraftige dames mobilteleton i gang med at bippe og datt eren udbrød spontant. ”Pas på mor - hun bakker!

ILLIT QUPPERNERIT

D IN S ID E

Q AA UT N

TIKILLUARIT KALAALLIT NUNAATA INTERNETTIKKUT PISINIARFIANUT

YELLOW.DK

UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA ILAAJUAANNARPOQ