ISAAVIK 9, 2011

1 1 K I V A ISA 09

sdækkende arfiusoq | Land aq as m si ili gu Nuna tamakkerlu

lokalviden

G r a t is | q ila g A k e q ann

Angaangaq: – Piumaffigineqarnittut iliuuseqaruit suna tamarmi ammassaaq – Når du gør, som du bliver bedt om, så åbner alt sig op

Borgmester Jess Svane – Sanngiitsut peqataassapput – De svage skal med imik -inik uigit q q e mmik nalili rt på o k e av Vind g ort Gavek

2.000

2.000,-

www.ini.gl

Imai | Indhold 3 A llaatigisaq pingaarneq Leder

4 Isumaq: Jens B – Uanniit ilinnut Klumme: Jens B – fra mig til dig

6 Borgmester Jess Svane – Toqqissisimaneq tamanut Borgmester Jess Svane – Tryghed for alle

11 Unammisitsineq Konkurrence

12 Illoqarfiup ilua Byen på vrangen

16 A ssilisat ekstremsport Fotoreportage ekstremsport

18 Kalaaleq nunani allani: Angaangaq Angakkorsuaq - Piumaffigineqarnittut iliuuseqaruit suna tamarmi ammassaaq Udenlandsgrønlænder: Angaangaq Angakkorsuaq – Når du gør, som du bliver bedt om, så åbner alt sig op

25 Sanaaluffik Aaqqissuisut | Reda ktion: Bikki Reimer (BIR), Christine Stampe Frø sig (CSF), Lars Noes ga ard (LAN) aamma/og Pernille Be ch Caspersen (PBC) Atuagassiamik sa qqummersitsisuuv oq | Magasinet udgives af: A/S Boligselskab et INI, Qitiusumik allaffeqarfi k | Hovedkontoret, Po stboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon 70 10 00, Telefax 86 57 00, E-mail: isaavik@ini.gl , Nittartagaq | Hjemm eside: ww w.ini.gl Ilusiler suisoq | La yout: Ivalu Risager.

Assit | Fotos: Bent Petersen, INI, John Ra smussen, Mads Pihl, Marius Dalager, Óla fur Rafnar Ólafsson, Ch ristoph Quarch, Monika Brönner-Hirs chler, Steen Olsen aa mm a/og Ulrik Bang Titartakkat | Tegn inger: Nukannguaq Be rgl un d Naqiterneqar fia | Tr yk: Lynge Olsen rek lam e og kommunikation a/s Amerlassusii | Op lag: 6.000

Værktøjskassen

28 Meeqqap sinittarfiani nutaaliorit Vær kreativ i børneværelset

35 Isumassarsiatsialak: Illunik piginnittut eqqaamasassaat…

Boligtip: Huskeseddel for husejere…

36 Oqallisissanik allattarfik Debatbrevkassen

38 Nutaarsiassaq naatsoq Kort nyt

44 A ssiutit torrannerpaaq Dit bedste billede

45 Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter

50 A liikkutassiat Underholdning

At u a r ta r t u n u

t k if f a r t u u ss iv ik

Qupperneq 25-27, Atortut:: Side 25-27, Værktø jskassen: BoConcept Nuuk, Aq q. 4, oqarasuaat.: 36 5515 www.boconcept.dk

2

Qupperneq 28-33, Meeqqat sinittarfi at soqutiginarsaru Pissaraarluni alloqat k: taarfissiat uunga pin iarneqarsinnaapput Side 28-33, Vær kr : eativ i børnevære lset: Idé og design for hin kerude krediteres frk . jensens DEKO frk. jensens DEKO: www.frkjensensde ko.dk Assiliisoq / Fotograf : Rasmus Bremholm .

L æ s e r s e r v ic e

Ferm Living, Sturlas gade 10 1., 2300 Kø benhavn S, +45 7022 7523, ww w.ferm-living.com Jysk Qaqortoq, Torve vej B 33 Jysk Nuuk, Bymidten & Industrivej Jysk Maniitsoq, A.W . Nielsen-IP Aqq. 3 Jysk Sisimiut, Ane Sofiap Aqq. Jysk Aasiaat, Fr. Ly ngesvej 1 Jysk Ilulissat, Konr ad Chemnitzip aqq.4 www.jysk.dk

Pingaarnerutitaq | Leder

Asasara atuartartoq

Kære læser

ISAAVIK-mut tikilluarit

Velkommen til ISAAVIK

Innuttaasut nukittuut toqqissisimanerlu Jess Svanep poli­ tikkikkut anguniagaraa. Nunarsuarmi kommunit anner­saan­­ ni borgmesteri qanimut ilisaritissavarput, ilaatigut borg­mes­ terin­­ngoriartuaarnermini aqqusaagai, sinnattui anguniagaa­ lu, ammasumik oqaluttuarissavai. Nunami allami najugalik, Angaa­ngaq Angakkorsuaq, angakkutut suliaqarluni nunarsu­ armi angalasarnini oqaluttuarissavai. Aamma taanna sinnat­ toqarpoq. Tassalu katsorsaavimmik kangerlussuar­mi ammaa­ rusuppoq.Ulluinnarni atugarisatsinni sinnattut ango­rusutallu qanillugit inuuvugut, immaqalu aamma piviu­sunngortittarlugit.

Soorlu Ilulissani ineqartut peqatigiiffiat taamaaliortoq, nam­ mineq kajumissuseq aallaavigalugu suli­aqarnerminni ataatsi­ moorfiusinnaasumik ineqartunut nuannaarutaasumik sanaar­ toqatigiikkamik. Aamma inuusuttut BMX-inik Sisimiuni sikki­ lerfissartaaminni imminnut kaju­mis­saaqatigiillutik qilassuaq angungajallugulusooq sikkile­qa­tigiittartut.

Stærke borgere og tryghed for alle er Jess Svanes politiske vision. I et portræt går vi tæt på borgmesteren i verdens største kommune og hører ham berette åbent om sin vej til borgmesterposten og om drømmene for fremtiden. Udenlandsgrønlænderen Angaanaq Angakkorsuaq, der gennem sit virke som angerkok har rejst verden rundt, har også en drøm. Det er at åbne et healingcenter i Kangerlussuaq. Drømmene lever i det store og i det helt nære i vores tilværelse. Nogle gange gør vi dem til virkelighed. Det gør beboerbestyrelsen i Ilulissat, der ved egen kraft har bygget fællesarealer til glæde for beboerne. Det gør de unge mennesker, der inspirerer hinanden til at udfordre tyngdekraften på deres BMX cykler og flyver højere mod himlen for hver runde de kører på Sisimiuts nye dirtbane.

ISAAVIK-mik aaqqissuisup aappaa aamma sinnattoqarpoq.

Sinnattoraalu ini nutarsagaq tulluartumik pisatsersorsima­soq, aammalu nalaasaarfik TVkut isiginnaarutip tungaanut unga­ sissusaa eqqortoq. ISAAVIUP- pisatsersornermut ilisimasor­ taa apeqqutinut akissuteqartarfimmut siunnersuuteqar­luni akissuteqassaaq, pulaarlutillu isertussanut alianaarsaarfiu­ sinnaasoq qanilliallassaaq.

Også den ene af ISAAVIKs redaktører har en drøm.

Det er om en nyindrettet stue, hvor møblerne står smukt og harmonisk samtidig med, at sofaen kan indtages på langs og i den helt rigtige afstand og vinkel til fjernsynsskærmen. ISAAVIKs indretningsekspert giver råd i brevkassen, og drømmen om stuen til gæstebud og afslapning er kommet et skridt tættere på virkeligheden.

Atuarnerpit nalaani perlililersimassaguit aamma igaassa­ri­ ne­qarsinnaasumik Inuilimit isumassarsitinneqarsinnaavutit, nerisassiornerpillu nalaani meeqqatit ISAAVIK-up aliikku­ tassaqartippai. Aamma meerartavit ineeraasa qalipaaser­ sor­ nissaanut isumassarsitinneqarsinnaavutit, pisatsersor­ sin­­naanermut allaaserisaq atuarukku. Aamma unammisit­si­ nermut peqataasinnaavutit, eqqorukkulu pisiniutissamik 2000 koruuninik nalilimmik eqquisinnaallutit. Eqquiguit imaassin­ naa­voq sinnattorisat qanilliallattoq

Hvis du undervejs i læsningen er blevet sulten, kan du få inspiration til madlavningen i de lækre opskrifter fra Inuili, og mens du laver mad, kan børnene boltre sig i ISAAVIKs underholdningssektion. Du kan også tage børnene med på råd i valg af farver og motiver til børneværelset – noget vi giver praktiske tips til i en stor indretningsartikel. Læg vejen forbi konkurrencen og giv dig selv muligheden for at vinde et gavekort på 2.000 kroner. Det kan måske hjælpe dig til at virkeliggøre en af dine drømme.

Atuarluarina.

Rigtig god læselyst. isaavik december 2011

3

Isumaq: Uanniit ilinnut

Ukioq 2011, tassaasoq pissanganartorpassuarnik unam­ minartortalik naaginnaleqaarput, unamminartullu allat tul­ lernguutilereerlutik. Ukioq 2011 tassaavoq allanngortite­ riffiullunilu nutaaliorfiusoq, tassani Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiititaliarsuup aamma Assar­ tuussisarnermut ataatsimiititaliarsuup nalunaarusiat inas­ suteqaatillu saqqummiuppaat. Ukioq 2012 tassaalissaaq pilersarusiat piviusunngortinnissaanut aallarnisaaffissaq.

Nunamik, nunap immikkoortuinik aamma kommuninik ti­mi­ talerlugit pilersaarusiornerini Nunatta illoqarfiisa aamma najugaqarfittut immikkoortortaqarfiisa ineriartortinnissaat tamatigut qitiutinneqartuujuarput. Taamaattumik inuussu­ tissarsiorfinni aamma inuussutissanik ineriartortitsinermi allannguutissat pillugit, inooriaatsit nutaat aamma atueri­ aatsit tamakkulu malitsigisaannik illoqarfinnut najugassa­ nullu piumasaqaatit pillugit oqallinnermi innuttaasunut ta­ massinnut peqataaqqusineq oqaatigineqassaaq.

Avatangiiserisatta pitsaassusii aalajangiisooqataasarpoq, suliffeqarfiit taamatullu ilaqutariit nuuttarnerinut najugas­ sarsinernullu tunngatillugu aalajangiisarnerni. Inuussutis­ sarsiornermi ineriartornissamut atugarissaarnerulernis­ samullu periarfissat annertuut Nunatta siuninnguaniipput, taakku malitsigisinnaallugu inuussutissarsiornikkut aam­ ma inuunermi atugaqarniarnikkut suliffeqarfinnut inun­ nullu pitsaanerusumik ineriartorneq pilerinarnerusorlu.

Siuariarneq atugarissaarnerulernerlu suli siuariarnermik atugarissaarnerulernermillu pilersitsissapput, soorlu ineri­ artornerup unittarnera kinguariarnerillu imminnut sakkor­ tunerulersitsisumik ajornerulersitsiartortartut. Ajorneru­ le­ riartuunnartut unitsinniassavagut taavalu siuarnissa­ mut atugarissaarnerulernermullu suli tunngaviliissalluta.

Avatangiiserisat pilerinartut pilersinniarlugit tamaviaaru­ teqarnermi pissutsit arlaqartut sunniuteqaqataasuupput.

Tassapput angallanneq tikikkuminartuunerlu, ileqqulersor­ nermik aallutat, ilinniarnissamut periarfissat, inooqataa­ nermut tunngasut, toqqissisimaneq isumannaatsuunerlu, inissiat pitsaasut, illoqarfimmi avatangiiserisat aammalu asimi avatangiiserisat. Assartuussisarneq pillugu ataat­si­ mii­titaliarsuup inassuteqaatini upernaaq manna tunniup­ pai qanittumi Inatsisartunut, inatsisiliortuusunut, saqqum­ miunneqartut. Qinikkat aalajangiinissaannut ingerlariaq­ qiffissat Naalakkersuisut maanna aallarnisarpaat.

4

isaavik decembari 2011

Ineqarnermut najoqqutassiornissamut Naalakkersuisut maannakkut pilersaaruteqarput. Ineqarnermut najoqqutas­ sat 2012-imi inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerini saqqummiunneqassapput. Ineqarnermut najoqqutassat ilaatigut imarissavaat inissiaatit nutarternissaannut nuna tamakkerlugu pilersaarutit annertuut. Illuutit ilaannut su­ liassaq tassaavoq sivisunerusumik atatitsiniarnissaq, ilu­ tigitillugu inissiat allat annertuumik nutarterneqassallutik.

Suliassaq taanna naammassiniarlugu millionilikkaat mar­ lunnik kisitsisitallit aningaasaliissutigineqassapput.

Eqqaamassavarput sumiiffinni, inuussutissarsiuutinik siu­ arsaanissamik periarfissaqarfiusuni aningaasatigut ilua­ naaruteqarnissamik tunngavissaqartuni inissianik nutaa­ nik sanaartussagatta. Inissianut nutaanut Naalakkersui­ sut akiliisuunissaannik takorluuineq iperiartussaavarput – tassa inuiaqatigiit tapiiffigineqartuartut qimavittaria­ qarpavut. Piviusoq tassaavoq inissiani najugaqartut inis­ sianut aki­lee­qataanissaat. Tamanna isumaqarpoq, siunis­ sami aamma uagut inissiatsinnik paarinneqataanissatsin­ nik, tassani tamatta peqataassalluta akisussaaffeqarluta­ lu. Thomas Tusser ilaanni oqarpoq; ”Qasuerfissarsiorlutit angerlarit, angerlarsimaffik pitsaanerpaajummat” Naggasiivitsinnanga apererusuppagit: “Illit angerlarsimaf­ fiit ilinnut qanoq pingaaruteqartigiva?”

Angerlarsimaffippit pilerinarnerulernissaa eqqarsaati­ gi­ sar­­piuk? Illit angerlasimaffippit qanoq ilinnut naleqqussar­ nissaanut isumatsialaat isumassarsisitsisinnaasullu uani Isaavimmi atuarsinnaavatit. Aamma ilisimaviuk, eqqaami­ orisat tassaasinnaasoq taannaasoq inuk, illit najugaqar­ figisavit avatangiiserisaanik eqqiluitsuutitsinermik torer­ suutitsinermillu isumaginnittuusoq? Tamatta taamaalior­ tuu­gutta, illit iliuuseqartarnerit iluatsillugu najugaqarfeqas­ saagut eqqissimaffiusinnaasunik.

Tamassi juullisiorluarnissassinnik ukiutoqarsiorluarnis­ sassinnillu kissaappassi. Ukiumut qaangiuttumut qujanaq, ukiumi nutaami unaminartussat nutaat qilanaarfigaakka.

Jens B. Frederiksen, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq

Klumme: Fra mig til dig

og sikkerhed, gode boliger, bymiljø og landskabelige omgivelser. Transportkommissionen har nu i foråret afleveret anbefalinger som fornyeligt har været fremlagt for Inatsisartut, den lovgivende forsamling. Naalakkersuisut har nu igangsat den videre proces for politiske beslutninger.

Så er vi ved at få afsluttet året 2011, et år med mange spændende udfordringer, og hvor også nye udfordringer står for døren. År 2011 har stået i forandringernes og reformernes tegn, hvor Skatte- og velfærdskommissionen og Transportkommissionen har fremlagt deres rapporter og anbefalinger. År 2012 vil være året, hvor vi igangsætter planerne og fører dem ud i livet.

Udvikling af vores byer i Grønland og boligområder har altid stået centralt i den fysiske planlægning på lands-, regions- og kommunalt plan. Derfor skal der lyde en opfordring til alle jer borgere om at bidrage i debatten om ændringer i erhvervslivet og erhvervsudvikling, om nye livsstilsformer og forbrugsmønstre og deraf følgende krav til byerne og boligerne.

Kvaliteten af vores omgivelser spiller en afgørende rolle, når der skal træffes beslutninger om såvel virksomheders som familiers flytning og bosætning. Grønland står nu over for en omfattende udviklingsmulighed for erhvervslivet og dermed et stigende velstandsniveau, der betyder, at det både erhvervsmæssigt og levevilkårsmæssigt bliver mere attraktivt og den gode udvikling foretrækkes af både virksomheder og mennesker.

Vækst og velstand genererer mere vækst og velstand, ligesom stagnation og tilbagegang har tendens til at skabe selvforstærkende, negative spiraler. De negative spiraler skal vi bryde og fortsat give rammer for vækst og velstand.

En række forhold spiller ind i bestræbelserne på at skabe attraktive miljøer. Transport og tilgængelighed, kulturliv, uddannelsesmuligheder, sociale forhold, tryghed

Naalakkersuisut har på nuværende tidspunkt planer om at udarbejde en boligstrategi. Boligstrategien skal fremlægges til forårssamlingen 2012. Boligstrategien vil blandt andet indeholde en omfattende landsdækkende plan for renovering af boligmassen. For nogle ejendomme består opgaven i at levetidsforlænge en række boliger, mens der i andre ejendomme vil ske en gennemgribende renovering. Der vil blive afsat et tocifret millionbeløb for at løse denne opgave.

Vi skal huske på, at vi skal bygge nye boliger på steder, hvor der er grundlag for økonomisk rentable erhvervsudviklingsmuligheder. Vi skal løsrive os fra forestillinger om, at det er Naalakkersuisut, der betaler for de nye boliger – det vil sige at vi helt skal væk fra tilskudssamfundet. Virkeligheden er, at det er beboerne der kommer til at medfinansiere boligerne. Det betyder, at vi også skal passe godt på vores boliger fremadrettet, hvor alle skal være med og udvise ansvar. Thomas Tusser sagde engang: ”Seek home for rest, for home is best.”

Inden jeg slutter helt, vil jeg gerne stille dig et spørgsmål: “Hvad betyder dit hjem for dig?” Har du gjort dig tanker om at gøre dit hjem mere attraktivt? Her i ISAAVIK finder du guldkorn og inspiration til, hvordan du kan personliggøre dit eget hjem. Vidste du også, at din nabo kan være den der sørger for, at der er ryddeligt og nydeligt i dine omgivelser i dit boligområde? Hvis vi alle sammen gør det, har vi en harmonisk boligmasse takket være din indsats.

Jeg ønsker jer alle sammen en god jul og et godt nytår.

Tak for året der gik, jeg glæder mig til de nye udfordringer i det nye år.

Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik

isaavik december 2011

5

Apeqqarissaarneq

Toqqissisimaneq tamanut Qaasuitsup kommuneani Borgmesterip Jess Svanep pingaartippaa inuiaqatigiinni sanngiinnerit nukittorsarnissai taamaasilluni inuiaqatigiinnik nukittuunik pilersitsisoqassammat

Borgmester i Qaasuitsup Kommunea Jess Svane mener det er vigtigt også at have de svage i samfundet med. Ved at styrke de svage grupper kan samfundet få stærke borgere.

Tryghed for alle BIR

BIR

Jess Svane, nunarsuarmi kommuneqarfiit isorartuner­ saanni borgmesteri, meeraagallarami takorloorsiman­ ngisaannarpaa politikerisut inissinnissani. Aamma borg­­mesterinngornissani takorloorsimanngisaannar­ paa. Sinnattuali angorusutasaalu annersaaq meeraa­ gal­larami tassaasimavoq palasinngornissaq.

Borgmester i verdens største kommune Jess Svane havde ikke forestillet sig en løbebane som politiker. Som barn drømte han om at iklæde sig præstekraven – ikke at hænge borgmesterkæden om halsen.

- Meeraagallarama palasinngornissara sinnattorisar­ simavara. Peroriartorninni soqutigisakka allanngoriar­ torsimapput, Jess Svane qungujulalluni kingumut eq­ qaa­masalikkersaarpoq.

Jess Svane ajamini Olinami uianilu Peter Thorgæus­ sen-ikkunni Qasigiannguani peroriartorpoq. Anaana­ vini kinaasoq ilisimajuarsimavaa, kisiannili tassa ajaa­ ta uiatalu Peter, nammineq meeqqamisut inunngorne­ raniit Jess-i tigummisarisimavaat .

Meeraalluni aatani Lars Svane peqatigalugu pattagiar­ luni tussiutinik appittarnerat aleqaata, Juliane Gedtekip eqqaamasaqarfigaa.

- Tallimanik ukioqarlunga Jess-ilu avissaarpugut, anaar­narput qallunaamik uinilluni Danmarkimut ua­nga nassarlunga nuummat. Kisianni aallarnissarput sioq­ qullugu eqqaamasama annersaraat, aatagigaluatta Lars Svanep Jess-i peqatigalugu pattagissamik ingior­ 6

isaavik decembari 2011

- Som barn ville jeg være præst. Men den drøm ændrede sig mens jeg voksede op og fik andre interesser, fortæller Jess Svane smilende, mens han tænker tilbage på fortiden.

Jess Svane er vokset op hos sin moster Oline og hendes mand Peter Thorgæussen i Qasigiannguit. Han har altid vidst hvem hans biologiske mor var, men hans moster og hendes mand Peter har opfostret ham som deres eget barn.

Jess spillede orgel og sang salmer med sin morfar Lars Svane. Det husker storesøsteren Juliane Gedtek tydeligt: - Jess og mig vi blev skilt fra hinanden, da jeg var fem år.

Vores mor blev dansk gift og flyttede til Danmark sammen med mig. Før jeg rejste, kan jeg huske, at Jess og vores morfar spillede på orgel og sang salmer. Det lød meget smukt. Det er måske derfra at Jess’ ønske om at blive præst stammer.

Jess Svane var ung under KGH tiden, og hans interesse for handel voksede da han startede som handelselev under KGH, den Kongelige Grønlandske Handel. Også fiskeriet

Interview

ioqarluni.

atsimik uk Aana Jess Svane ata r et år.

Her er Jess da han va

Jess Svane 1973-mi apersortippoq.

Jess Svane blev konfirmeret i 1973.

Motorcykeli nunatsinnut eqqunneqaqqusaagallarmat aana Jess Svane motorcykelimini.

Her er Jess Svane på sin motorcykel før importforbud af motorcykler til Grønland.

tilerlutik tussiutinik atuisarnerat. Tusarnertaqaaq. Imaas­ sinnaavoq tassanngaanniit palasinngorusunneq, Jess-ip soqutigisarsimagaa.

i hans hjemby lå ham på sinde, da han blev vidne til at byen gik fra at være stormagt inden for fiskeri til at miste befolkningstal.

KGH-p nalaani Jess Svane inuusuttuuvoq, niuernermullu tunngasunik soqutigisaqarluni, ilinniarneq KGH-p ataani ingerlappaa. Aammali illoqarfigisap aalisartoqarfittut pis­ saanilissuartut inissisimasimariarluni, illoqarfiup inueruk­ kiartulernera malinnaaffigaa.

- Da rejefiskeriet i Qasigiannguit lukkede, startede min interesse for politik. Arbejdspladserne blev jo færre og indbyggerne begyndte at flytte fra Qasigiannguit til andre byer. Det gjorde mig interesseret i de politiske beslutningsprocesser.

- Politikkimik soqutiginnilerneq aallartippoq Qasigian­ ngu­ ani raajanik tunisassiorneq matuneqarmat. Raaja­ nik tunisassiorfik unitsinneqarmat, suliffissat soorunami aamma ikilipput, taamaasillunilu inuit aamma illoqarfitsin­ niit illoqarfinnut allanut nooralerput, Qasigiannguanilu innuttaasut ikiliartulerlutik. Taamaattoqalernera uannut politikkimik soqutiginnilersitsivoq.

Qinigaaqqaarneq

Valgt ind Jess Svane stillede for første gang op til kommunalbestyrelsen til kommunalvalget i 1997. Han blev meget overrasket, da han blev valgt ind. På grund af personlige årsager stoppede han dog igen allerede efter det første år. Efter at have været væk fra politik i syv år, vendte han tilbage ved valget til kommunalbestyrelsen i 2005.

Også der hentede han en masse stemmer og blev valgt ind som borgmester.

1997-imi kommunemut qinersisoqarmat, Jess Svane si­ ullerpaamik qinigassanngorteqqaarpoq. Namminerlu tu­ paallaatigisaminik qinerneqarluni, Qasigiannguani kom­ munalbesyrelsemi ilaasortanngorpoq. Inuttulli atukkani peqqutigalugit, ukioq ataaseq ilaasortaareerluni immi­ nut tunuartippoq. Ukiut arfineq-marluk politikkimiit tunu­

- Det var ellers ikke min hensigt at blive borgmester, men efter valget blev jeg opfordret til det og tog imod opfordringen. Det blev starten på en spændende periode.

På samme måde stillede jeg op til storkommunevalget i 2009 til Qaasuitsup Kommunea. Heller ikke der regneisaavik december 2011

7

Apeqqarissaarneq arsimaarsinnarluni 2005-mi kommunemut qinersiso­ qarmat, aamma qinigaangaatsiarluni Qasigiannguani borgmesterinngorpoq.

- Borgmesterinngornissara siunertaralugu qinigassan­ ngortinngikkaluarpunga, kaammattorneqarnerali aam­ malu piukkunneqarlunga, 2005-mi suliassaq tiguara.

Taa­maasilluni piffissaq pissanganartoq aallartippoq.

Aamma taamatut kommunerujussuarmut ikaarsaarnis­ samut 2009-mi Qaasuitsup kommuneani borgmesterin­ ngornissara ilimagisimanngikkaluarpara, tatigineqar­ ne­rali qinerluarneqarsimaneralu tigulluarlugit, maan­ nakkut kommunerujussuarmi Qaasuitsumi borgmes­ teriuvunga.

Kommunerujussuarmut ikaarsaarniarnermi suliaq nu­ taa­jusoq imaannaasimanngitsoq, Jess Svane oq­alut­ tuar­poq.

- Inuit ilaasa aallaqqaammut ippigisimavaat, Avannaani kommuunit minnersaasa ilaanneersuullunga Qaasuit­ sup kommuneani borgmesterinngorama. Nammineer­ lunga aamma tupaallappunga taamak taaneqartigiga­ ma, ki­si­anni tassa tatigineqarama, borgemsterinngor­ tussatullu piukkunneqarlunga innersuunneqarlunga, suliassaq pissanganartoq akuersaarlugu siuttuuffi­ gilerpara. Soorunami aallaqqaammut illinermik so­ qan­ngitsoq illiniliullugu pikkunarpoq, kisianni qinersi­ nissap tullianut borgmesterinngortussaq illiniliuuppa­ ra, illinerlu taama­nikkussamut piareersimassaaq.

Ilaqutariinneq politikkilu Nuna tamakkerlugu ilisarisimaneqalerneq inuiaqati­ giin­niillu pigineqalersutut misigisimaneq, Jess Svanep ila­ qutanut ilaqutariinnerup iluani sunniuteqanngit­ suun­ngilaq.

- Ilaanni ilaquttakka ilagalugit neriniaasaarluta oqa­ rasuaat sianersinnaasarpoq. Tamanna suliannut ilaa­ ginnarpoq. Kisianni aamma inuit ilaat ilungersuute­ qarluinnartut uannut sukkulluunniit saaffiginnittarput.

Inuit ilai inuuniarnerminni ajornartorsiuteqarluinnar­ tut saaffiginnissinnaasarput, ulluinnarnilu inuunitsin­ nut tamanna sunniuteqanngitsoorneq ajorpoq. Aallaq­ qaammut ilaquttama tamanna naalliuutigisaraluar­ paat, kisianni ukiut ingerlanerini sungiussisutut ilerput.

Emilie Svane Jessip nuliaraa, nuliatalu uini aallaq­ 8

isaavik decembari 2011

de jeg med at blive borgmester, men folk stolede på mig og stemte mig ind med flest personlige stemmer.

At blive borgmester i den nye storkommune har ikke været nemt, fortæller Jess Svane: - For nogle har det været noget uforståeligt, at en folkevalgt fra en meget mindre kommune kan gå hen og blive borgmester for hele Nordgrønland. Jeg var såmænd også selv overrasket over at få så mange personlige stemmer.

Men det er et tegn på, at vælgerne stoler på mig og mener, at jeg er egnet til at være borgmester i Qaasuitsup Kommunea. Jeg tog imod opgaven som i starten rummede store udfordringer med at lave helt nye spor for storkommunen.

Jeg kan garantere, at den næste borgmester får en post i en kommune der er meget bevidst om, hvor den står og hvor den vil hen.

Familieliv og politik At blive et kendt ansigt og folkeeje har ikke været nemt for Jess Svane og hans familie.

- Det sker ofte at telefonen ringer, mens jeg spiser middag med familien. Det er en del af arbejdet. Det kan være mennesker med meget alvorlige problemer, der ringer til mig derhjemme, og det kan påvirke min families hverdag.

I starten var det meget hårdt for min familie, at folk med problemer henvendte sig til mig i mit hjem, men efterhåndern som årene er gået, har familien vænnet sig til det.

Emilie Svane er gift med Jess, og hun har støttet sin mand i hans interesse for politik helt fra starten: - Da han besluttede sig for at gå ind i politik, snakkede vi grundigt om det, så jeg har været forberedt på at have en mand det arbejder med politik. Opkald midt under aftensmaden har jeg været indstillet på og accepteret fra begyndelsen af.

Selvstændighed Det er vigtigt at have en bolig for at føle sig tryg. Jess Svane mener grundlæggende at flere borgere burde være mere villige til at skaffe sig deres egen private bolig.

- Når et menneske ejer sin egen bolig giver det en følelse af større tryghed. Derfor synes jeg at lejer-til-ejer ordningen er en god idé. Jeg mener også, at man passer bedre på sin bolig, når man ejer den. Men hvis vi vil have flere bolig-

Interview qaam­ mulli politikkimik soqutigisaanik tapersersorpaa.

Sunalu tamarmi aallartitsinnagu oqaluuserineqarluaq­ qaarput.

- Jess-i Politikkimik sammisaqalerniarluni aalajangermat, aallaqqaammulli oqaluuserilluarsimavarput, taamaammat uima politikkimik suliaqarnissaa aallaqqaammulli piareer­ simaffigisimavara. Nerinerup nalaani oqarasuaat siane­ raangat ippigineq ajorpara, aallaqqaataaniilli piareersi­ maffigalugulu akuersaareersimagakku.

Qaasuitsup Kommunia

Nammineersinnaaneq Nammineq inigisaqarnissaq toqqissisimanissamut pi­ ngaa­ruteqarpoq. Jess Svane isumaqarpoq aamma inuit namminneerlutik pigisaminnik illoqarsinnaaneq ammaf­ figinerusariaqaraat.

- Nammineq pigisamik ineqarluni, inummik aamma toq­ qissisimanerutitsisarpoq, taamaammat aamma attartor­ tuunermiit piginnittunngorsinnaanermut aaqqissui­ neq isumaqarpunga isuma pitsaasuusoq. Aamma inigi­ saq nammineq pisiarisimagaanni, inigisamik paarsilluar­ ne­ runeq pilersarmat. Kisianni aamma amerlanerusut peqa­ taatinniarutsigit pingaaruteqarpoq inunnik ka­ ta­ gaan­ nginnissarput. Sanngiinnerit nukittorsarutsigit pe­ ri­ arfissiuullugit, soorlu pikkorissaanikkut allatigullu nukit­ torsaanikkut, taava nammineq piginnittunngorusussuseq inuit amerlanerit nukissaqarfigilissavaat akissaqartiler­ lugit. Taamaammat Qaasuitsup kommuneani inun­nik isu­ maginninnermi aningaasartuutit ikinaarna­ git ani­ ngaa­ salliivugut. Kisianni tassa isumaqarpunga siunissaq eq­ qar­saatigalugu aningaasaliinerusoq pitsaasoq.

Jess Svane, Qaasuitup kommuneani borgmesteri qi­ni­ gaaqatinilu isumaqatigiillutik, inunnik isumaginninnikkut siuarsaanissamik pilersaaruteqarnerminni, aningaasat 348 million koruunit inunnik isumaginninnissamut kom­ muneminni immikkoortissimavaat.

- Inuiaqatigiit nukittuut pilersinneqassappata, aamma sanngiinnerusut peqataatinneqartariaqarput, taamaam­ mat inunnik isumaginninneq eqqarsaatigalugu sulif­fe­ qan­ngitsut allallu assigiinngitsunik peqquteqar­lutik inger­ lariaqqinneq ajulersut iliuuseqarfiginiarlugit aningaa­sa­ nik immikkoortitsivugut. Pingaaruteqar­poq inuiaqatit­sin­ nut sanngiinnerusunut sakkussanik tunioraanissaq. Pit­ saaliuineq inuiaqatigiinnik nukittuu­nik pilersitsisinnaa­ voq, taamaasillunilu inuit nukittuut nammineerusussusil­

lugu Qaasuitsup Initussuseq eqqarsaatiga kommuneni kommunea nunarsuarmi 00 km-i annersaavoq, sineriaa 1.6 i nunataalu un arl sinnerlugu isorartussuseq sus angis eqarluni .

660.000 km²-i sinnerlugu sup kommuea Arealmæssigt er Qaasiuit . verdens største kommune 00 på 1.6 km Der er en kyststrækning 0 km² og et areal på over 660.00

ejere i samfundet må vi gøre en større indsats for dem, som har svært ved at følge med. Vi skal gøre de svage stærkere, ved at tilbyde dem kompetenceudvikling og andre tiltag, der kan gøre dem stærkere. På den måde kan vi skabe en befolkning der har økonomien, viljen og evnen til at blive boligejere. Qaa­suitsup Kommunea har besluttet at sætte mange midler af til det sociale område. Jeg mener selv at det er en god investering for fremtiden.

Jess Svane har sammen med de andre folkevalgte besluttet, at der i planlægningen af sociale tiltag skal sættes 348 million kroner til side til det sociale område. isaavik december 2011

9

Apeqqarissaarneq lit inuus­sutissarsiorneq nammineq ingerlassinnaalissa­ vaat. Imminut upperineq suliffissanik pilersitsisarpoq.

Pingaartitat Politikkikkut anguniakkani pingaartinnerusaq tassaa­ voq ilaqutariinnik nukittorsaanissaq. Meeraq angerlarsi­ maffianiit arsaarinnissutigiinnarnagu, ilaqutariit tamar­ miusut iluarsaassiffigisarnissai, Jess Svanep pingaar­ tippai.

- Innuttaasut atugaasa assigiinngitsorujussuanngor­ simasut nalimmassarneqarnissaat pingaaruteqarpoq.

Kommuunit sanngiinnerusut nakuunerusullu atugaasa nalimmassarnissaat pingaartitaraara. Assersuutigalu­ gu, familiecenteri Ilulissani sananeqartussanngorpoq.

Meeqqat angerlarsimaffiinit arsaarinnissutigineqartar­ tut amerla­qisut ikilisarniarutsigit, ilaqutariit tamar­mi­ usoq katsorsartariaqarpoq. Avissaartuutsitsinani, ila­ qu­tariinnik nukittorsaasarnissaq pingaartippara, Ilulis­ sanilu ilaqutariinnut katsorsaavik sanaartorneqartus­ sanngorpoq.

Efterskole Qasigiannguit inuerukkiartuinnaqqungagu, ilinniarsima­ sullu qimarrateqqunagit aammalu suliffissanik nutaanik pilersitsiniarnermi, Qasigiannguani efterskoleqalernis­ saa sulissutigisanut pingaartitanut ilaasimavoq.

- Efterskoleqalernissaq anguniarlugu peqatigiiffim­ mik Qasigiannguani aallarniivugut. Efterskolep qanoq atorne­ qar­ sinnaanera pillugu pilersaarutinik sanasin­ narluta, namminersorlutik oqartussanut tunniuppar­ put. Kingornalu efterskolep Qasigiannguaniinnissaa toq­­qarneqarmat illoqarfitsinnut nuannaarutaaqaaq ilu­ aqutaallunilu.

Qasigiannguani borgmesterinngoqqaarneq suliassamik oqimaatsumik tigusineq pivoq, imminullu Jess Svane ima aperisimavoq: - Qasigiannguit soqarpa? Inuussutissarsiutaasin­ naa­ sunik qanoq ittunik pilersitsisoqarsinnaava? Taamaam­ mat ef­ ter­ skolessap Qasigiannguaniinnissasa anguni­ arlugu ilu­ ngersorsimaqaagut, maannakkullu Villads Villadsenip ef­terskolea pilersinneqarsimasoq, illoqar­ fimmut Qasigian­ nguanut iluaqutaaqaaq. Aamma taa­ maasilluni ilinniarsimasut Qasigiannguanut nooraqqi­ ler­put.

10

isaavik decembari 2011

- Hvis man vil skabe et stærkt samfund, så skal man også have de svage med. Derfor har vi i forbindelse med det sociale område lagt penge til side for at gøre noget for de arbejdsløse, og for dem som ikke ved egen hjælp kan komme videre i deres tilværelse. De skal være med. Det er vigtigt at give redskaber til de svage, så de kan komme videre. Forebyggelse kan være med til at skabe et stærkt samfund med borgere der vil og kan selv. At tro på sig selv kan skabe arbejdspladser.

Vigtigste mål Det vigtigste mål i det politiske arbejde er at skabe stærke familier. Målet er, at man istedet for at fjerne et barn fra dets hjem skaber trygge rammer for hele familien, mener Jess Svane.

- Der er opstået store uligheder blandt samfundets borgere, og jeg mener at det er vigtig at have mere ens forhold for alle. Jeg mener også at det er vigtigt at vilkårerne for de svage og stærke kommuner skal være mere ens. Vi er for eksempel ved at bygge et familiecenter i Ilulissat. Hvis man vil have at antallet af fjernelser af børn fra hjemmene skal mindskes, så skal hele familier behandles. Istedet for at splitte familier ad, skal vi skabe stærkere familier. Det skal familiecenteret i Ilulissat hjælpe med til.

Efterskole For at sætte en bremse for affolkningen af Qasigiannguit har Jess Svane en plan for at beholde de faglærte i byen og skaffe flere arbedspladser. Mærkesagen har været at få en efterskole i Qasigiannguit.

- Vi fik dannet en forening som udarbejdede en plan for, hvordan en efterskole i Qasigiannguit skulle bruges. Det var til stor glæde og til gavn for byen at Naalakkersuisut besluttede at placere efterskolen i Qasigiannguit.

Da Jess Svane for allerførste gang blev borgmester i Qasigiannguit, var det en tung opgave at løfte, og han stillede ofte sig selv spørgsmålet: - Hvad er der i Qasiginannguit? Hvilke slags erhverv kan man skabe i byen? Nu har vi Villads Villadsenip Efterskolea, og vi kan se, at de uddannede er begyndt at flytte tilbage til Qasigiannguit.

Interview Politikkip silarsuaannut pulasimasut amerlanerit inuuneq naallugu politikkimik suliaqarnissaq ingerlakkusuttar­ paat, Jess Svaneli allatut isumaqarpoq.

Fremtiden Folk der er trådt ind i den politiske verden kan i en livslang periode holde fast i politik, men Jess Svane mener noget andet:

- Inuunera naallugu politikkimik ingerlatsinissaq takor­ luunngilara. Politikkerisut sulineq tassaavoq uniffeqan­ ngitsumik piareersimajuarnissaq, taamaammat takor­ loorsinnaanngilara politikkip silarsuaaniittuarnissaq.

Aamma Qasigiannguani pisiniarfiuteqarpugut, maan­nak­ kut nuliama ingerlatarisaanik, taamaammat politikki qi­ massagaluarukku suliassaaleqinavianngilanga.

- Jeg har ikke planer om at være i politik resten af mit liv. Når man arbejder som politiker, så er man på døgnet rundt, og jeg kan ikke rigtig forestille mig at arbejde med politik resten af livet. Vi har også en butik i Qasigiannguit, som min kone bestyrer for øjeblikket.

Så hvis jeg nu skulle forlade politik, så har jeg noget andet at tage mig til, og der mangler ikke noget at lave.

Jess Svane, sisamanik meeraqarpoq, angutit pingasut arnarlu ataaseq. Aamma sisamanik ernutaqarpoq, nivi­ arsiaqqat pingasut nukappiararlu ataaseq.

Jess Svane har fire børn, tre drenge og en pige. Han har også fire børnebørn, hvor 3 er piger og en dreng.

m

ut

| Pilersuisu

m

l

2.000,-

Pis

le iffik | Pi

Unammisitsineq: INI ukiorpaalunngortuni nunatsinni annerpaatut inissiaatileqatigiiffiuvoq.

Qaqugu INI ukiunik 20-inngortorsiussava?

Konkurrence: INI har været Grønlands største boligadministrationsselskab i en årrække.

Hvornår kan INI fejre 20 års jubilæum?

PPERNERIT

ILLIT QU

DE D IN S I

iso

2.000

su

Pisif fim

ti

ut

imik -inik quigit q e ik mm nalili på ekort av g Vind ort Gavek

q

Siunissaq

r

Eqqortumik akissut mailimut nassiuguk uunga: Send det rigtige svar på mail til:

isaavik@ini.gl Imaluunniit uunga allagaqarit: Eller skriv til: A/S Boligselskabet INI ISAAVIK Postboks 1020 3911 Sisimiut

Eqqaamallugu attaveqarfissavit allannissaat.

Husk at skrive dine kontaktoplysninger.

Akissut kingusinnerpaamik juanuarip 20-iani.

2012-mi ISAAVIK-up tigoreersimassavaa.

Ajugaasoq toqqaannartumik nalunaarfigineqassaaq.

Svaret skal være ISAAVIK i hænde senest 20. januar 2012.

Vinderen vil få direkte besked.

isaavik december 2011

11

Kulturi

a u l i p u i f r a Illoq

illorsuaq Taseraliup nalaa Sisimiuni piorsaarsimassutsikkut taseraaraqarsimasorlu siornatigut kuussiniinnaasimasoq aliorlugit BM Xullumikkut sivinganertat por tuners eqarsimapput. inik cykelertarfissatut assersorn kut allanngorsakkat Kalaallit nunaata illoqar fii ullumik atigalugit nutaaliornerit inuusuttut piumassuseqartut peq fiup ilua allanngorsagaq. saqqummeraluttuinnarput. Illoqar

et Taseralik Engang var området ved kulturhus å vandhuller, i Sisimiut kun en grøft og nogle sm på en ny BMX men i dag buler landskabet udad ser mere end dirtbane. Moderne gadekultur vok grønlandske nogensinde frem og forandrer det ften i byrum, og ungdommen er drivkra vrangen. forandringerne. Byen er vendt på

n e g n a r v å p n e By

12

Mads Pihl-imit, Sisimiut

Af Mads Pihl, Sisimiut

Inuit namminneq piumassusertik aallaavigalugu suliniar­ tut uper­naaq 2011-imi illoqarfiup aqquserngini timersuutinik sakkortuunik ataatsimoortarfeqarnissaa anguniarlugu Sisimi­ ut X- Riders-imik atserlugu peqatigiiffiliorput. Snescooterinik cykilinillu timersuutaarniarfimmi Arctic Star-imeersoq Henrik Sachse suliniuteqartunut ilaasoq ima oqaluttuarpoq:

I foråret 2011 samledes en håndfuld ildsjæle og startede en forening, der senere blev Sisimiut X-Riders, et fællesskab for alle typer street- og ekstremsport. Blandt initiativtagerne var Henrik Sachse fra snescooter og streetsportforretningen Arctic Star, og han fortæller:

isaavik decembari 2011

Kultur - Ukiorpaaluit inuusuttut skateboard-ertarfigisimasaat mit­ tarfitoqaq kommuunip allamut tunimmagu timersuummut tas­ sunga assingusumik ineriartortitsiviusinnaasup inissaanik al­ lamik amigaateqalersimavugut. Mittarfitoqqamiissinnaajun­ naarattalu atortugut arlallit illoqarfiup qeqqanut inississorsi­ mavagut – Sisimiut X- Riders-illlu peqatigiiffittut atulernera malunnartinniarlugu illoqarfiup inuusuttai unammisaqattaar­ tissimavagut.

Unammisaqattaartitsinermut aamma atatillugu allatut illoqar­ fiup ilaa qanoq atorluarneqarsinnaanersoq takutikkusussima­ varput. Illoqarfimmi timersuut takullugu tamanit soqutigineqar­ nera saarsuttunik malunnarpoq, unammeqataasunit aaqqissu­ isunillu ima isumaqalersitsilluni: Taava sooq illoqarfiup avataa­ nut toqqorneqassava?

Sisimiut X- Riders-imut attuumassuteqanngitsumik illoqarfim­ mi pilersaarusiortutut atorfillip Tamara Winkel Henriksen-ip illo­qarfiup allatut atorneqarsinnaanera Qeqqata Kommuunia­ ta innuttaasunik illoqarfiup nunaminertaasa ilai qanoq atorne­ qar­sinnaaneranik ataatsitsimiinitsinereernerata kingunerisaa­ nik eqqarsaatigisarsimavaa: - Illoqarfiup aaqqissuussaasumik illullu akorngisigut illoqar­ fimmi periarfissat allat qanoq atorneqarsinnaaneri Kalaallit Nunaanni annerusumik ileqqorinngilarput, tamannalu tunnga­ vi­galugu kommuunip oqallittoqarnissaanik aallartittoqarnis­ saa kissaatigisimavaa. Illoqarfimmi eqqissisimaarfiusinnaa­ sut qasuersaarfiusinnaasullu illoqarfiup ilaani pisoqarfiusunut attaveqaasernissaa kissaatigisimavarput, illoqarfiullu qeqqa sammisassanut allanut katersuuffissatut piukkukkatsigu na­ lunnguarfiup tasia piukkunnartutut qinersimavarput.

Sisimiut illoqarfittut katersuuffissalik Cykilerneq BMX –ertarnerlu Sisimiuni nutaajunngillat, ukiu­ni­ lu kingullerni marlussunngortuni piorsarsimassutsikkut illor­ suup eqqaa timersuutinut taakkununnga sammisaqarfittut inissinneqarsimavoq. Nunaminertallu taassuma nalaa piso­qar­ fiusareersut saniatigut piorsaaffigeqqinneqartussanngorlugu sananeqarnerani isumaasimasoq Tamara Winkel Henriksen-ip oqaluttuaraa.

- Piorsarsimassutsikkut illorsuup silataani biilinut inissii­ sar­­fiup eqqaa aqquserngullu nutaap nalaani nunaminertaq kuussineqarfiusoq iluamillu atorluarneqanngitsoq piaarinaat­ soornikkut piusoq atorluarumallugu illoqarfimmut qanittumi cykilertarfeqarnissaq nalunnguarfimmi sammisassat assi­giin­ ngitsorpassuit ataatsimut katersuuttarfiunissaa siunertaralu­

- På et tidspunkt frasolgte kommunen den gamle heliport, hvor en gruppe unge i en årrække ellers havde skatet, og vi kom til at mangle et nyt sted, hvor sporten kunne udvikle sig. Derfor flyttede vi en masse af udstyret ind til et åbent område midt i byen - og så holdt vi simpelthen en konkurrence for byens unge for at markere starten på Sisimiut X-Riders.

Konkurrencen handlede samtidig om at vise, hvordan byens rum kan udnyttes på nye måder. Streetsport er visuelt interessant for alle, der passerer forbi, og holdningen blandt kørere og arrangører var: Hvorfor så gemme det væk udenfor bygrænsen?

Den samme tanke var, uafhængigt af Sisimiut X-Riders, opstået i Qeqqata Kommunia, hvor et borgermøde om byens udeområder fik byplanlægger og sektionsleder for planafdelingen - Tamara Winkel Henriksen til at tænke i anderledes anvendelser af byen: - Kommunen ville gerne starte en dialog omkring uderum og det, der sker mellem husene, for vi har ikke så stærk en tradition i Grønland for detaljerne omkring byens rum. Vi ville gerne styrke de rekreative bånd, der isaavik december 2011

13

Kulturi

gu isumassarsiaavoq. Cykilertarfissamik annerusumik nassaar­ simasinnaagaluarpugut, kisiannili aamma BMX-ertartut piffim­ mi tassani pisoqarfiusartumi periarfissaqarnissaat angu­niarlugu taa­ma inissiisoqarnikuuvoq.

Illoqarfittut katersuuffissamik pilersitsiniarnermi sulinium­ mullu annertuumut pingaarutilimmullu tamatumunnga atatil­ lugu cykilertarfik pilersinneqarportaaq. Suliamut atatillugu aallarnisaanermi Sisimiut X-Riders kommuunilu imminnut at­ tuumanngitsumik immikkut suliniuteqarsimapput, ullumikkul­ li cykilertarfik pillugu imminnut qanimut suleqatigiipput. Henrik Sachse-illu oqarnera malillugu illoqarfimmi nutaa­mik sammi­ sas­saqartitsiviusinnaasumik inuusuttullu nammi­neerlutik peqa­ taanermikkut sanaavannik oqartussaaqataaffiannillu illoqarfik peqalerpoq: - Silarsuarmi nunani tamani skateboard-tertarfiit takussaaga­ luttuinnarput, katersuuffinnilu taama ittuni sammisassaqartitsi­ nernik assigiinngitsorpassuarnik pilersitsiviusarpoq, inuit qanor­ luunniit ukioqaraluit inuttullu atukkatigut assigiinngitsuninngaa­ neeraluit tamarmik katersuuffigisarpaat. Illoqarfimmilu taama it­ tunik katersuuffiit tamat oqartussaaqataanerannit pilersitsisar­ poq, inuillu akunnerminni akaareqatigiittariaqarnerannik malitse­ qartarluni.

Illoqarfiup allannguutai Soorunami sumiluunniit allannguiniarnermi aqqusaagassat tama­ tigut unamminartoqartarput, cykilertarfiliornerullu sananeqar­ nerata nalaani kommuuni isornartorsiutinik arlalinnik tigusaqar­ simavoq, pilersaarutit nutaat illoqarfiup qorsooqqinnissaanut ajoqutaasinnaasunik aarleqquteqarlutik saaffiginnittunik.

Ileqqut pioreersut nutaaliallu imminnut ataqatigiissumik naa­ 14

isaavik decembari 2011

løber gennem byen og binder den sammen, og for os var Spejdersøen midt i byen et oplagt samlingssted for nye aktiviteter.

Sisimiut bypark Cykling og BMX er ikke nyt i Sisimiut, men især området omkring kulturhuset er de senere par år uformelt blevet defineret som en BMX-zone, og Tamara Winkel Henriksen fortæller, at kommunen ønskede at give mere plads til at bygge videre på det, der allerede foregik i området: - Der var opstået et lidt tilfældigt areal mellem en ny vej og kulturhusets parkeringsplads, og det var i princippet bare en dårligt udnyttet grøft. Derfor så vi en mulighed for at bringe cyklingen ind i byen, så man samlede en række forskellige aktiviteter omkring søen. Vi kunne godt have fundet et sted med mere plads, men tanken var også, at BMXerne skulle kunne bidrage til byrummet ved siden af de andre ting i området.

Banen er på den måde blevet en vigtig brik i et større projekt, der handler om at skabe en egentlig bypark.

I opstartsfasen arbejdede Sisimiut X-Riders og kommunen uafhængigt af hinanden, men i dag er der et tæt samarbejde om banen, og som Henrik Sachse siger, så har byen fået et nyt rum, som de unge selv har været med til at bygge og definere: - Skateparks er noget der vinder frem ude i verden, og rundt om de her parker udvikler der sig en masse aktiviteter, der er for folk i alle aldre og alle sociale

Kultur

per­tuunnissaat illoqarfiit allanngorsarneqassatillugit eqqar­ tuinermi aallaavigineqarajuttarput. Ineriartortitsinissamullu oqallinneq Sisimiuni pitsaasumik ingerlanneqarsimavoq. Il­ lo­qarfimmi innuttaasut qujanartumik BMX-ertarfik tigullu­ arsimavaat timersuutip qangali nalunginneqarnera tamatu­ munnga pissutaasimasinnaavoq: - Ukiorpaalunni timersuut taanna pinngoriartuaarsimasoq Henrik Sachse-i oqaluttuarpoq. Taama aaqqissuussaasu­ mik atugassaqartitaalernerup atuisartunut takkullutillu isi­ gin­naarianut pitsaasumik avatangeeseqarluni timersuummik ineriartortitsinermik nassataqarfiunissaanik kinguneqaru­ maartoq takorloorsinnaanerarpaa. Uani aamma eqqaama­ neqartariaqarpoq, una timersuut inuusuttut piumasaqaa­ taat aallaavigalugit ingerlanneqartussaammat. Inuusuttut nammineerlutik qanoq periuseqarnissartik ilusilersorlugulu malittarisassaliuuttussaavaat, aammalu qanoq iliortarnitik piginnaasatillu pillugit imminnut ataqqeqatigiillutik takutit­ tartussaallugu. Ileqquuvorlu allat takutitsine­ranni ataqqin­ nilluni qanorluunniit imminut unammillertigigaluaraanni allat pinerini pattaattarnissaq.

Nalunnguarfik illoqarfimmi katersuuttarfiusoq sammi­sas­sa­ qartitsinikkut alliartorpoq, aammami nalinginnaasumik Sisi­ miormiut timersornermik aallussilluartutut isigineqarnertik atorluarlugu aallussilluartuupput.

Meeqqat sisoraartarfiat pitsanngorsarniarlugu suliniartoqar­ poq, nalunnguarfillu sinerlugu inuinnaat aqqutaannik pisuffis­ siamik silamilu timigissartarfissamik piler­sit­sisoqarnikuuvoq, aasap ingerlanerani atoqqaarfissiorneqartunik. Illoqarfik si­ lami arlalinnik sammisassa­qar­fiusinnaasoq inuillu nammin­ neq atuinermikkut ineriartortitsivigisinnaasaat alliartorpoq.

lag. Det er med til at gøre byens rum demokratisk, for folk er nødt til at vise tolerance overfor hinanden.

Byens forvandlinger Forandring er selvfølgelig altid en udfordring, og mens banen blev anlagt modtog kommunen en række kritiske kommentarer, der især handlede om, at de grønne områder blev truet af de nye planer.

Når byerne forvandles vil spørgsmål om balancen mellem tradition og fornyelse ofte blive omdrejningspunktet, og i Sisimiut har dialogen omkring udviklingen været god. Byen er således endt med at tage godt imod BMX-banen - måske fordi sporten har været kendt længe: - Streetkulturen har ligget og ulmet i mange år, fortæller Henrik Sachse. Men det her med at det bliver organiseret og puttet ind i nogle trygge rammer gør, at det blomstrer op og gavner både brugerne og dem, der kommer og kigger på. Og så skal man huske, at det foregår på de unges betingelser, det her. De definerer reglerne og de viser respekt for hinandens tricks og evner. Kulturen er, at man klapper af hinanden, også selvom man er konkurrenter.

Og det er som om Sisimiut mere generelt har taget den anerkendende kultur til sig, for rundt om Spejdersøen vokser byparken. Der bliver arbejdet på forbedrede forhold for børneskibakken, en ny sti og nye udendørs fitness områder blev indviet henover sommeren, og byen er på den måde ved at vokse sammen med nye uderum, som folk selv bruger og udvikler. isaavik december 2011

15

t r o p s m e r t s k E Assilisat |Fotoreportage

Assit/Fotos: Mads Pihl & Ă“lafur Rafnar Ă“lafsson

16

isaavik septembari 2011

Sisimiuni sioqqani sikkilertarfik Dirtbane i Sisimiut

Sapiik ld enho m m a e” k er s ads til all i i p a ”S er pl – her

Inuusuttut inuusuttoqatitik ilinniagaqalernissamut ikiortarpaat Unge hjælper unge til at uddanne sig Sapiik inuusuttumit inuusuttumut ikorfartuiffiusumik suliniutaavoq, taamalu meeqqat atuarfianni atuartut meeqqat atuarfianneereernermik kingorna inuusuttut ilinniarfiinut ingerlaqqinnissamut pilerilersittarlugit. Sapiik 2011-imi ukiakkut Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni Ilulissanilu aallartinneqarpoq.

Suliniut nuannersunik pissanganartunillu sammisassaqarfittut ilusiligaavoq, inuusuttut piumassutsiminnik sulisut meeqqat atuarfianni atuartut 14-16-inik ukiullit peqatigalugit ingerlassaralugu.

Sapiik er et ung-til-ung mentorprojekt, der giver de ældste folkeskoleelever lyst og mod på at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Sapiik er i efteråret 2011 startet op i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

Projektet er bygget op om en masse sjove og spændende aktiviteter, som unge frivillige mentorer gennemfører sammen med folkeskoleelever i alderen 14-16 år.

Piumassutsiminik ikorfartuisoq Illit illoqarfinni inuusuttut allannguiffiginissaannut peqataarusuppit? Piumassutsimik sulisut allat peqatigalugit sapaatit akunnerannut unnummi ataatsimi atuartut naapisimaartassavatit sammisat ilikkagassaqarfiusut unammilligassaqarfiusullu samminissaannut.

Sianersinnaavutit, 18-30-illu akornanni ukioqaruit inuusuttunut allanut ilinniagaqalerniartunut maligassiuerusussuseqaruit.

Frivillig mentor Har du lyst til at gøre en forskel for unge i din by? Sammen med andre frivillige unge mødes du en aften om ugen med eleverne til lærerige og udfordrende aktiviteter. Ring, hvis du er mellem 18 og 30 år og har lyst til at blive rollemodel for andre unge på vej i uddannelse.

Suliffeqarfiit ilinniarfiillu Kalaallit Nunaanni sulisut nunaqavissut tunngaviinik nukittorsaaqataarusuppit? Attavigisigut, illit suliffiillu imaluunnit ilinniarfiillu suliniummi tunniussassaqarsinnaanerit erseeqqinnerusumik paasisaqarfigiumallugu.

Virksomheder og uddannelsesinstitutioner Vil du gerne være med til at styrke grundlaget for lokal arbejdskraft i Grønland? Kontakt os, hvis du vil høre nærmere om, hvordan du og din virksomhed eller uddannelsesinstitution kan bidrage til projektet.

bejdere i 28 79 33 28 79 35

le projektmedar 28 79 30 28 79 34

Kontakt de loka Ilulissat, tlf.

Sisimiut, tlf.

Qaqortoq, tlf.

Nuuk, tlf.

28 79 29 28 79 24

28 48 15 28 79 26

Attavigiuk Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaanni suliniummi ataqatigiissaarisoq Nuummiittoq: Kontakt Foreningen Grønlandske Børns projektkoordinator i Nuuk: Upaluk Poppel up@fgb.dk tlf. 58 43 56

Ilisarititsineq

nder: | Udenlandsgrønlæ i n la al i an un n eq Kalaal

Angaangaq q a u s r o k k a Ang

LAN

LAN

Angaangaq ukiut 64-it matuma siorna inunngorpoq, sapaatip akunnera qimussimik Qeqertarsuarmiit Qullissat tungaannut inger­laareernerup kinguninngua. Angaangap ilaqutai Qeqer­ tarsuup tunuaninngaaneersuunngillat. Ilaqutariit ukiorpassu­ arni angakkoqartaqarnermik ilitseqqussaqarput, tamannalu ileq­qoq immikkuullarissumik Angaangap ingerlateqqissimavaa.

For 64 år siden kom Angaangaq til verden kort efter en ugelang slædetur fra Qeqertarsuaq til Quillissat. Angaangaqs familie er ikke en typisk familie fra Disko-øen. Familien har en lang angakoktradition, som Angaangaq har videreført på utraditionel vis.

Angaangap ilaqutai 1947-mi novembarip qaammataagaa Qeqertarsuarmi tikeraareerlutik maanna matuneqarsimasumut Qullissanut angerlamut ingerlaarput. Ilaqutariit sapaatip akun­ nera ingerlareerlutik angerlarmut apuuteqqammersut Angaa­ ngaq inunngorpoq. Taamaasilluni naliginnaanngitsumik inuuneq Angaangamut aallartippoq, tamatuma nassatarisaanik Angaa­ ngap nunarpassuit tikissimavai. Angaangaq ullumikkut angak­ kutut piginnaasani aqqutigalugit, katsorsaanikkut inunnillu iki­ or­siisartutut inuutissarsiuteqarpoq.

I november måned i 1947 var Angaangaqs familie på vej hjem til den nu nedlagte by Qullissat fra et besøg i Qeqertarsuaq. Kort efter de var kommet hjem efter den ugelange tur blev Angaangaq født.

Det blev starten på et noget utraditionelt liv, som har bragt Angaangaq vidt omkring. Angaangaq er i dag angakok, og lever af sine evner til at heale og behandle mennesker.

Piginnaasaqarfigalugu Angaangaq meeraanermini kalaallit meerartai allat assigalugit peroriartorpoq. Qeqertarsuup Tunuani peroriartornerata na­ laanili aanaa akuttunngitsunik ima oqartarpoq:

At have det I Angaangaqs barndom var han som de fleste andre grønlandske børn. I opvæksten på Disko-øen sagde hans bedstemor ofte: - Angaangaq har det.

- Angaangaq piginnaasaqarpoq.

Taamanikkulli Angaangap suna piginnaasaqarfiginerlugu suli ili­ simaqqissaanngilaa. Inuusuttuaranngoriartornerminili meeqqa­ nut allanut naleqqiulluni allaanerunini maluginiartalerpaa. Inuit napparsimasut allat attoraangamigit nammineerluni napparsi­ malertarpoq: - Niviarsiaraq aaqartoq assaa attoraangakku, noqarsinnaasar­ punga, niaqorluttorujussuanngorlungaluunniit.

18

isaavik decembari 2011

Angaangaq vidste ikke helt, hvad det var han havde. Men i de tidlige teenageår kunne han begynde at mærke, at han var anderledes end de andre børn. Når han rørte ved syge mennesker, blev han selv syg: - Hvis jeg rørte ved en piges hånd, mens hun havde menstruation, så fik jeg selv krampeanfald, hovedpine og migræne.

Aarnuaq arferup tunnullip sarpianik ujameq Angaangap atortuaannarpaa.

Angaanaq bærer altid sin aarnuaq – en halskæde med en hale af en blåhval.

Christoph Quarch

Portræt

Ilisarititsineq

Innerup illernartup uteqqinnera malunnartinniarlugu Kangerlussuarmi 2009-imi ingerlanneqartumut atatillugu Angaangap ikumasuliamut ikummaatissat ingerlappai

Christoph Quarch

Angaanaq bærer brænde til bålpladsen under den hellige ilds ceremoni i Kangerlussuaq i 2009.

20

Angaangap aanaa aamma angakkuuvoq, misigisanilu aanaminut oqaluttuarisarpai. Aanaata inuit allat napparsimasut attussatil­ lugit allatut siunertaqartarnissaanik siunnersortarpaa. Imminut eqqarsaatiginani inuit napparsimasut aatsaat nammineerlutik attorneqarnissartik kissaatigigaangassuk attuisarnissaanik oqa­luuttarpaa. Aanamilu oqaloqatigereernerata kingorna nap­ parsimasut attoraangamigit Angaangaq napparsimassaarpoq.

Angaangaqs bedstemor var også angakok, så han talte med hende om sine oplevelser. Hun fortalte ham, at han skulle ændre sin hensigt, når han rørte ved syge mennesker. Han skulle ikke røre ved dem for sin egen skyld, men i stedet fordi de bad om det.

Siden den snak med sin bedstemor er Angaangaq ikke blevet syg ved at røre ved syge mennesker.

Angaangap peroriartorneranut angakkutullu sungiusarluni ine­ riartorneranut aanaa annertoorujussuamik sunniuteqaqataa­ voq. Angakkutut piginnaasat aqqusaagassallu ineriartortinnis­ saat ukiorpassuarni ingerlasinnaasarpoq. Angakkutut sungiu­ sarneq naammassineqareeraangat qaqqamut majuarluni inut­tut ilisaritikkiartorluni Naalakkamut oqaluttuartoqartarpoq.

Gennem opvæksten spillede Angaangaqs bedstemor en stor rolle i hans udvikling og træning som angakok. At blive angakok er en lang proces, der kan tage mange år. Når man er færdig med sin træning afslutter man med at bestige et bjerg og fortælle skaberen, hvem man er som menneske.

Angaangap angakkutut sungiusarnini 56-inik ukioqarluni naam­ massivaa. Qaqqamut majuartilluni misilitsiffissaq kingulleq ajornangitsunnguussasoraa. Qularutigisimanngilluinnaraluar­ paa inuttut piginnaasaqarnerminik Naalakkamut oqaluttuari­ leruniuk ajornartorsiutitaqarnavianngitsoq. Paasilertorpaali ajor­narnerujussuusoq:

Angaangaq afsluttede sin træning som angakok som 56-årig. Han begyndte bestigningen af bjerget med en idé om, at den sidste prøvelse ville være nem. Han var sikker på, at det ikke ville være noget problem at fortælle skaberen, hvem han var. Det viste sig dog hurtigt at være sværere end han troede:

isaavik decembari 2011

Portræt

Angaangap Naalakkamut nalunaajaatiginninnini akunnerit 25it ingerlatereerlugit naammassivaa. Qaqqamiit ammut apuuk­ kami qatanngutiminit angutaasumit tunissutissarsivoq. Qatan­ ngu­taata angakkutut piginnaasaqarneranik ilisarnaataasussa­ mik aarnuassaanik tunivaa. Arferup tunnullip sarpianik Angaa­ ngap aarnuaa sanaajuvoq. Taamatut aarnuaqarnerup ersersit­ tussaavaa arfertulli tunnulittut nukittutigaluni akiuussinnaas­ suseqarlunilu sapiissuseqartuuneq. Angaangap taamaattumik aarnuani ujameq arferup sarpianik sanaaq atortuaannarpaa.

Nunarsuaq tamarmi sullivigalugu Angaangaq 1974imiilli ulloq manna tikillugu Ottawami Cana­da­ miittumi najugaqarpoq. Ukiullu ingerlanerini Angakkutut pigin­ naasaqarnini nunarsuaq tamakkerlugu akuerineqaatigilerami­ uk sulinerminut atatillugu nunarpassuit tikittarsimavai: - Nunarsuaq tamakkiusavillugu nunani assigiinngitsuni oqalu­ giartarpunga katsorsaanernillu ingerlatsisarlunga. Sulininnut atatillugu nunat 58-it suliffigisimavakka.

Angaangap angakkutut piginnaasai ima akuersaarneqarsima­ tigilerput, allaat inuppassuarnut katerittunut 300.000it tikillu­ git inulinnut oqalugiartarluni. Angakkutullu sulinerminut ata­ tillugu Angaangaq Canadap inatsilerinikkut naalakkersuisoqar­ fiani sullissinerminut atatillugu Canada tamaat angallavigalu­ gu angu­tit kinguaassiuutimikkut atornerlunneqarsimasut kat­ sorsartarpai. Angaangap taama sullissisinnaanini nuannaa­ rutigeqaa.

Suliami tamakku avataasigut Angaangaq Ojebwemi naggueqa­ tigiinni suliniartunut ilaavoq. Ojebwemi naggueqatigiit Canadap avannaata kangiatungaani najugaqarput. Naggueqatigiinni taak­kunani Angaangaq utoqqartanut ilaavoq, siunnersuisarlu­ ni kultoorikkullu pingaartitanik ingerlatsisuusarluni.

- Jeg løb hurtigt tør for ting at fortælle skaberen.

Jeg begyndte så at vandre rundt på toppen af bjerget, hvor det hurtigt gik op for mig, at jeg havde mange hemmeligheder – ikke bare over for andre mennesker – men også over for mig selv og skaberen.

Angaangaqs afsluttende ritual endte med at vare 25 timer. Da han igen kom ned fra bjerget fik han en gave af sin bror. Det var en aarnuaq, en amulet, som repræsenterer hans egenskaber som angakok. Angaangaqs aarnuaq var en hale fra en blåhval. Den signalerer at han er stærk og udholdende som blåhvalen. Angaangaq går derfor altid med en halskæde med en aarnuaq af en hvals hale i.

Med verden som arbejdsplads I dag er Angaangaq bosat i Ottawa i Canada, hvor han har boet siden 1974. Han er igennem tiden blevet en internationalt anerkendt angakok, og arbejdet har bragt ham verden rundt: - Jeg har holdt foredrag og healingsessioner over det meste af verden. I alt har jeg arbejdet i 58 lande.

Angaangaqs anerkendelse betyder, at han har holdt foredrag for meget store forsamlinger på op mod 300.000 mennesker. Arbejdet som angakok betyder også, at han arbejder for det canadiske justitsministerium, hvor han rejser rundt i hele Canada og behandler seksuelt misbrugte mænd. Et arbejde Angaangaq føler sig meget privilegeret over at kunne udføre.

Ud over disse opgaver er Angaangaq også en del af Ojebwe-stammen. Ojebwe-stammen holder til i den nordøstlige del af Canada. Her er Angaangaq en del af stammens ældste, der vejleder og holder de kulturelle værdier i live.

Angaangap Ojebwemi naggueqatigiit ilanngusseqqusillutik ka­ ju­missaaruteqarnerannut akuersinnginnermini, anaanaminut si­unnersortikkiartorluni Kalaallit Nunaannut angerlarpoq. Ar­ naatalu erni ima siunnersorpaa:

Inden Angaangaq sagde ja til Ojebwe-stammens opfordring, tog han hjem til Grønland for at rådføre sig med sin mor. Hun fortalte ham, at:

- Suliamut tunniusimallutit ingerlatsiguit utoqqartatut ataqqi­ nassuseq angussavat.

- Du skal lære at vokse med opgaven og blive værdig som en af de ældre. isaavik december 2011

Monika Brönner-Hirschler

- Naalakkamut imminut oqaluttuariniarlunga oqaasissaarut­ toortalerpunga. Qaqqap qaavani angalaarujoortillunga paa­si­ lerpara isertugaatilerujussuullunga – inunnut allanut tunngasu­ innaanngitsunut, aammali uannut Naalakkamullu tunngasunik.

21

Ilisarititsineq

Nunat inoqqaavinit Angakkoq anersaarsiortu tut atugaavoq. Angakkup inuit assigiinngitsut nappaatillit atornerluisulluunniit katsorsaga risar­pai. Anersaarsiortoq inuit naggueqatigiit kii­ salu amerikap avannaani, kujataani qiterlermi lu inuit inoqqaavisa akornanni takussaasarpo q.

Angaangap kajumissaarummut akuersissaguni utoqqar­taa­ nernut inissinneqarluni, ataqqinartumik ingerlatsinissa­mut akisussaaffiginnissalluni ilisimaaraa. Angaangallu oqar­ ne­­ratut aatsaat tamanna pisinnaavoq taama inissinni­ar­ne­ qarneq akuersaarlugulu ingerlatileraanni. Ojebwe-imi nag­ gueqatigiinnut ilanngunniarluni akuersigami suna tamarmi pissusissamisut inissittoq Angaangap misigaa:

For Angaangaq betyder det, at han skulle sige ja til at blive en af de ældre, men først være værdig til rollen, når han har indtaget den. Værdigheden kommer ifølge Angaanaq først, når man har accepteret og indtaget rollen. Først da kan man udvikle sig og blive værdig til opgaven. Da han sagde ja til at blive en del af Ojebwestammen oplevede han, at alting faldt mere naturligt:

- Piumaffigineqarnerit malillugu iliuseqaruit periarfissarpas­ suit ammassapput.

- Når du gør, som du bliver bedt om, så åbner alt sig op.

Akisussaaffik tigugamiuk suna tamarmi inissaminut pisu­ tut ilivoq, aamalu suliassat akisussaaffiillu nassatarisaasut ineriartortitseqataapput, taamaasillunilu suliassanut ajuk­ kunnarunnaarluni.

Da han indtog rollen befandt han sig et sted, hvor alt gav mening, og de opgaver og det ansvar, der fulgte med udviklede ham, og han blev helt naturligt værdig til rollen.

Angaangap anaanaminut siunnersoqqunera tupiginiagas­ saanngilaq. Angaangaq naak ukiuni 37ini Canadami naju­ gaqarsimagaluarluni suli Kalaallit Nunaannut attaveqarnera sakkortoorujussuuvoq. Ukiumut arlaleriarluni ilaquttaminut tikeraartarpoq, Kalaallit Nunaannilu anersaarsioqatigisar­ takkaminut qanimut attaveqartarpoq.

At Angaangaq rådførte sig med sin mor er ikke noget tilfælde. Selvom Angaangaq har boet i Canada i 37 år har han stadig meget stærke bånd til Grønland. Han besøger flere gange om året sin familie og holder også en tæt kontakt til sine åndelige kollegaer i Grønland.

Kalaallit Nunaat qiviarlugu Angaangaq 2009-imi Kangerlussuarmi kateritsitserujussu­ arpoq. Aaqqissuussami tassani inuit nunarsuaq tamakkerlu­ gu Naalagaaffiillu Peqatigiit aallartitaannik peqataaffigi­ neqartumik ingerlatsisoqarpoq. Taama aaqqissuussinermut malunnartinniarneqarpoq innerup illernartup ukiuni 20.000ini peqanngereerluni Kalaallit Nunaannut uteqqinnera. Innerup illernartup uteqqinnera malunnartinniarlugu ukkusissamik qulliup innera inneqarfimmut kuineqarpoq. Nunamiit in­nerup uteqqinnera ukkusissamillu qullilerfik atunngikkaluarlugu ikumasinnaanera tassani ersersinniarneqarpoq.

Angaangaq atsaat taamak sivisutigisumik Kalaallit Nunaanni sulisimanngereerluni kingumut suliaqaqqippoq. Aatsaat pi­ umaffigineqaraangami qaaqquneqaraangamilu sulisarpoq, tamannalu ima tunngavilersorpaa: - Asasara ataataga oqartuaannarsimavoq, qaaqqusisut ki­ simik orninneqartassasut.

22

isaavik decembari 2011

Blikket rettet mod Grønland I 2009 holdt Angaangaq en stor ceremoni i Kangerlussuaq. Her deltog mennesker fra hele verden, ligesom der var en repræsentant fra FN. Ceremonien markedede den hellige ilds tilbagevenden til Grønland efter mere end 20.000 års fravær. Den hellige ilds tilbagevenden blev markeret ved, at en tranlampes ild blev hældt over et bål. Det symboliserer, at ilden nu igen kommer fra jorden og kan holdes i gang uden brug af tranlamper.

Det var første gang i lang tid, at Angaangaq arbejdede i Grønland. Han arbejder kun der, hvor han bliver inviteret, fordi: - Min kære far sagde altid, at man kun skulle tage derhen, hvor man blev inviteret.

Men han håber, at han vil få lejlighed til at arbejde mere i Grønland fremover. Angaangaq har nemlig sto-

Portræt En angakok er en shamanfigur blandt oprin delige folk. Angakokken optræder ofte som healer og behandler mennesker med alle typer af sygdomme og misbrug. Shamanfiguren optræ der både i inuitkulturen og hos de oprindelige folk i Nord-, Syd- og Mellemamerika.

Kalaallit Nunaannili siunissami suliaqarnerusinnaanini neriuutigalugu oqarpoq. Angaangap Kalaallit Nunaannut tunngatillugu sinnattui an­ nertupput. Kangerlussuarmi anersaarsiornermut tunngasunik sullivis­ samik ammaasinnaanini neriuutigaa. Angakkutut sulinermini ileqqut atorlugit katsorsaariaatsip ingerlassinnaanissaa periarfissaasoraa. Si­ unnerfiinut ilaavoq, inuit imigassamik atornerluisut, inuit nappaatillit inu­illu kinguaassiuutimikkut atornerlunneqarsimasut katsorsarneqarfi­ gisinnaasaannik pilersitsinissaq. Angaangap neriuutigivaa katsorsaa­ vimmik peqalerneratigut inuit uteqqiasumik takkuttartut sapiissuseqa­ lernissaannik katsorsaanermini makuninnga tunisinnaassallugit:

re drømme om Grønland. Han håber, at han kan åbne et åndeligt center i Kangerlussuaq. Her skal det være muligt at blive behandlet med de traditionelle metoder, som han praktiserer. Ambitionen er, at han vil behandle både mennesker med alkoholmisbrug, med sygdomme og mennesker, der er blevet seksuelt misbrugt. Angaangaq håber, at han med behandlingerne på centeret kan få dem der kommer der til igen at:

- Inuit pitsaasumik ingerlariaqqinnissaannut aqqutissiuussineq. Inuit nukissaqarlutik ataqqinassuseqarlutillu inuunermik tunniunneqartumik naassaanngitsullu aqqani atorluaanissaat angujumallugu katsorsaa­ neq.

- Kunne gå på en god måde. At kunne gå med den kraft og stolthed, som er dem forudbestemt til tid og evighed.

Angaangap pilersaarutigaa 2012ip aallartisimalernerani Sisimiunut ti­ kerarnissani, tassani katsorsaavimmik pilersaaruteqarnini Qeqqata Kommunianut saqqummiutissavaa.

Angaangaq planlægger et besøg til Sisimiut i starten af 2012, hvor han vil fremlægge sine planer om centeret for Qeqqata Kommunia.

Ajornartorsiuteqaruit, imminut toqunnissamik eqqarsaateqaruit imminut toqussimasumilluunniit nalaataqarsimaguit siunnersorneqarsinnaavutit.

Rådgivning, for dig, som har en personlig krise, eller er berørt af selvmord

Atasinngorneq

nal. 19.00 - 22.00

Mandag

kl. 19.00 - 22.00

Pingasunngorneq nal. 19.00 - 22.00

Onsdag

kl. 19.00 - 22.00

Mee qqat inuu suttu llu oqa rasuaataat 134 Ullut tamaas a ammasa r fi n

al. 19.00 - 22.00

getelefonen 134 n u g o e Børn 0 kl. 19.00 - 22.0 g a d r e Hv

isaavik december 2011

23

NIOQQUTISSAT AKIKITSUT VI HAR OVER

300

DISCOUNT VARER!

ASSIGIINNGITSUT SINNERLUGIT!

Sanaaluffik | Værktøjskassen

Sanaaluffik | Værktøjskassen

Sanaaluffik Værktøjskassen

ILLIT QU

PP

D IN SERNERIT IDE

`Sanaaluffimmi`apeqquteqar nikkut inissitsiterinissamut, atuisinnaatitaa­nermut sananermullu tunngasunik akissutisisinnaavutit. Saaffiginnissutit sulisunik toqqakkanik akineqartassaaq.

Du kan i ’værktøjskassen’ få svar på spørgsmål om indretning, råderet og af håndværksmæssig art. Et panel af vores medarbejdere vil herefter svare på din henvendelse. `Sanaaluffimmut´allassinnaavutit isaavik@ini.gl-imut imaluunniit allakkatigut uunga: Du kan skrive til ’værktøjskassen’ på isaavik@ini.gl eller ved at sende et brev til: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, Att: ISAAVIK, Postboks 1020, 3911 Sisimiut

Haluu allakkanik nakkartitsivik

Hej brevkasse

Inima aaqqissuunnissaa ajornartorsiutigaara. Nalaasaarfiit pisoqaaqaat allanillu taarsertariaqarlutik, nutaanillu pisitinnanga sumut inississuisinnaaninnut ikiorneqarusuppunga. Angutaatiga nalaasaarfimmik teqeqqumiittartumik perusunngilaq, taamaattumik taanna eqqarsaataassanngilaq.

Nalaasaarfinnik marlunnik nutaanik pitaassanerluta, imaluunniit nalaa­ saarfimmik angisuumik ataatsimik issiavimmillu portujaamik iigarfilimmik pitaassanerluta massakkut eqqarsaatigerujoorparput. Fjersyn-eraangatta innangarujoorluta nalaasaarnissaq nuannaraarput. Nalaasaarfiup nerrivee­ rartaani unnukkut nerigajuttarpugut. Fjernsyn-erput iikkamut nivinngarusuppara. Nalinginnaasumik annertunngitsunik nunallu qalipaataata assi­ nginik qalipaasersuineq nuannarisaraara.

Jeg har problemer med at indrette min stue. Sofaerne er meget gamle og skal skiftes ud, så jeg vil gerne have hjælp til placering, inden jeg går ud og investerer. Min kæreste vil ikke have en hjørnesofa, så det er udelukket. Vi overvejer nu, om vi skal have to nye sofaer, eller om vi skal have en stor sofa + en ny lænestol. Vi kan godt lide at ligge og flyde, når vi ser fjernsyn.

Vi spiser også tit aftensmad ved sofabordet. Jeg vil gerne have fladskærmen op at hænge på væggen. Og så kan jeg generelt godt lide den stil, der er minimalistisk og med naturfarver.

Haluu Allagarnut qujanaq. Illu type 25, 68 m2, inigaarsi, allaannguinerillu pit­saa­ sut naammassereersimavasi, illup ataanerliani, iikkat ilaannik piiaanikkut.

Taamaasilluni pitsaanerusumik pisatsersornissamik periarfissaqalerlusi.

Inissaqarnerulernermi aamma pisattat ilai piiarneqarsinnaapput. Pisattat anginerusut ilioraavigineqarsinnaanerusullu pigilernerisigut. Aamma silaan­naqarnerulersitsisoqarsinnaavoq pisuffissaqarnarnerulerlunilu.

Nerriverujussuaq Nammineerlutit eqqaasattut eqqissisimaarlusi fjersyn-erfigisinnaasassi nalaa aaqqilaarnissaa eqqaassanngikkaanni inissinni pisatsersorsimaneq ajunngilaq. Taamaakkaluaq annertunngitsumik allanngortitserilaarnissamut siunnersuutissaqarpunga pisattat ataasiakkaat malunnartilaarnissaannut periarfissaasinnaasunik.

Ini anngajaaq ajunngitsumik pisatsersussagaanni pisattat immikkuualuttumut inississornissai pitsaasuugajuttarpoq . Pisattat minnerit anginerulaallu immikkoortikannerlugit takujuminarnerullutillu immikkoortunik mikisualunnik isigisaqarnissaq nuannersunik pilersinneqartarpoq. Pisattat imminnut ataqatigiisillugit immikkoortikannerlugit tulluarsarneqassapput. Periarfissami annertuumi nammineerluni immikkuualuttunngortitsilluni pisatsersu­ eriaaseq pilersinneqarsinnaavoq. Qalipaatit sakkortuvallanngitsut nuanna­

Hej I har i bund og grund en fin indretning i jeres stue med det lille uløste problem omkring området til afslapning og tv, som du selv nævner. Jeg vil alligevel her komme med et forslag til et par andre rokeringer, der kan fremhæve de enkelte møbler lidt mere.

For at etablere en god indretning af en større stue vil det ofte være en god idé at gruppere møblerne. Dermed dannes der små og store grupper med en indbyrdes afstand, der kan skabe en spænding imellem dem, og det giver mulighed for, at der dannes små oaser. Indenfor den enkelte gruppe skal der så skabes en sammenhæng, sådan at gruppen synes afsluttet og lukket om sig selv. Tænk det lidt som en lille komposition i den store.

Og selv om man godt kan lide dæmpede farver, så kan farver alligevel sagtens bruges til at hjælpe med at skille grupperne fra hinanden. Tænk både materialer, farver og overflader.

Klaver og gyngestol Der synes mulighed for, at klaveret ikke bare skal stå lidt klemt inde bag køkkenet, ligesom gyngestolen kan forfremmes lidt og få sit eget univers. Omkring gyngestolen kan der skabes en lille fin separat og hyggelig læsekrog. I forslaget har den fået sit eget lille hjørne i en god afstand af sofaområdet og spiseplad-

isaavik december 2011

25

Sanaaluffik | Værktøjskassen

rinerugaluarlugit taamaattoq qalipaatit sakkortujaartut pisatsersuinermi immikkuualuttunut ersersitsiniarnermi tapertarissallugit tulluartarpoq. Pisattat sananeqaatimigut atortortui, qalipaatai qaatungerineqartullu eqqarsaatiginissai pisariaqartarpoq.

Pattagiaq issiavillu uvaasartoq Pattagissap igaffiup tunuanut inissiinnarnagu saqqummerneqarnissaa periar­ fissaqarpasippoq, soorluttaaq issiavik uvaasartoq saqqummerneqarsinnaa­ soq namminerlu kusanassutsini ersersillugu. Issiaviup uvaasartup nalaa immikkoortikannerlugu eqqissilluni atuarusaarfissatut pilersinneqarsinnaavoq.

Nalaasaar­fiup nalaaniit nerisarfimmiillu atuaruusaartarfissaq siunnersuummi immikkoortikannerneqarsimavoq. Issiavik uvaasartoq tæppe-mik toqqavileriarlugu atuarnissamut pitsaasumik qullilerlugu. Issiaviup tunuani iigaq issiaviup annoraaminertaata qalipaataanut, akisaasat tæppe-llu qalipaataanut tulluartumik ataatsimik qalipagannguamik assinilluunniit annertunngitsunnguanik pi­ngasunik nivinngaavigineqarsinnaavoq. Atuaruusaarfissap nalaani pattagiaq immikkoortikannerlugu inissinneqarsinnaanera periarfissaasinnaavoq, taa­ maanngippat aamma immikkoortillugu sumininnguamillu pinnersaasilaaginnarlugu imminermini isigissallugu kusanartorujussuusarpoq.

Tæppe-t Nerisarfiup nerriviata ataa immikkoortuunera ersersinniarlugu natersualissanerlugu eqqarsaatigiuk. Tæppe-it nalinginnaasumik 140 x 200 cm-miiteriusarput, utaqqimaarukkallarli qanoq angitigissanersoq aammalu qanoq qalipaateqassanersoq inip sinnera qanoq pisatsersorneqassanersoq paasereerussiuk

26

isaavik decembari 2011

sen. Placér den på et tæppe med en god læselampe. På væggen bag den hænges et enkelte billede eller måske en lille serie af tre, der passer sammen i farverne med hynde og puder samt gulvtæppet. Måske skal gruppen også omfatte klaveret, hvis ikke der kan skabes tilpas afstand imellem dem, og ellers bør klaveret have sit eget univers med passende udsmykning omkring – en enkelt ting kan ofte være fint og stå enkelt og stærkt.

Tæpper Overvej om spisebordet skal have et gulvtæppe under sig til at samle den gruppe. Tæpper findes som regel i størrelsen 140x200, men vent med at beslutte jer for størrelse og farve til I har fået de andre ting i stuen på plads. Først der kan I afgøre, om tæppet skal være større endnu (170x240 cm) for at give området større vægt i forhold til sofaområde og klaver/gyngestol, og om der skal mere knald på farven. Hvis der skal skabes lidt spænding i indretningen, så må grupperne ikke være helt afstemte og i balance, men skal indbyrdes gerne kæmpe lidt om opmærksomheden. Hvis ikke man kan lide denne indgang til indretningen, ja, så er der også muligheden for, at man fremhæver en gruppe og underordner de andre helt.

Sanaaluffik | Værktøjskassen

tamanna aaliangiukkussiuk pitsaaneruvoq. Nalaasaarfiup kiisalu pattagissap/ issiaviullu uvaasartumut naleqqiullugit nerisarfik immikkoortunngorlugu tæppe-lu ( 170x 240-inik) annerussanersoq qanorlu sakkortutigisumik qalipaateqarnissaa aatsaat aaliangeraanni pitsaanerussaaq. Pisatsersuineq takujuminartuussappat assigiiaar­ pallaartitsinnginnissaq pisariaqarpoq, taamaasillutik pisattat pissa­ nganartuunera aatsaat allanik qalipaasilaartaraanni takujuminarlu­ tillu ersertarput. Taama pisatsersueriaaseq nuannarinngikkaanni pisattat ilai immikkoortut takujuminarsarlugit qalipaasersorneqarsinnaapput.

Nalaasaarfiup nalaa Uanga isumaqarpunga nalaasaarfik anngajaaq issiavillu portujaamik iigarfilik pitsaasoq ilorrisimaarnartoq inituvallaanngitsoq ajornanngippallu saniatigut tummarfeeralerlugu aaqqiissutaassasoq pitsaasoq . Nalaasaarfik initusinnaammat taamaasillusi aamma ilissi naammaginartumik nalaasaarsinnaalissaasi aamma ini periarfissagissaarnerulissaaq. Tummarfiararlu kaffe-sortitsinermi aamma issiavittut atorneqarsinnaassaaq. Isumaqarpunga pisatsersuinissinni inimi iigaq takisooq kusanartorlu qanoq atorluarsinnaanerlusiuk eqqarsaatigeqqissaassagissi. Atuakkanut ilisivik pukkitsoq takisoorlu tassunga iikkamut nuussiuk, taassumalu qulaanut fjernsyn-i inissillugu. Fjernsyn-imut toqqaviit sussa atornagit arlaannik ikkamiluunniit skaavinnguamik igalaartalimmik nalaasaarfiullu nerrivianut tulluartumik qalipaateqataanilluunniit nassaarsinnaagussi tulluassagaluarpoq. Fjernsyn-ip eqqaani nivingasinnaavoq imaluunniit teqeq­qup iigaata nalaaniissinnaavoq. Pisatsersuinermi siunnersuinissaq pisattallu suut tulluarnerussanersut ajornakusoorsinnaavoq, akit suul­lu nuannarinerlugit aamma apeqqutaasaqimmat, taamakkaluartoq neriuppunga nalaasaarfimmik issiavimmillu ujaasilerussi siunner­suutima ila atorsinnaassagisi. Pisattat qanoq ninngutigissanersut qanorlu sivisutigisumik piginiarnerlugit qanorlu akeqassanersut aaliangiinersi tunngavigalugu nalilersuinissinni eqqaamagisiuk.

Pisattat ilai akisujaartut ninngusoriniarlugit akikitsunut sanilliullugit pakatsinarsinnaasarmat pitsaanerusunik ninngusuunillu pitaarnis­ sa­mut utaqqimaarluni katerseqqaarnissaq imaassinnaavoq pitsaanerusoq. Pisattat akisuut qaqugukkulluunniit aamma tuneqqinneqarsinnaasarput. Siunnersorusuppassi nalaasaarfimmik 240 cmmiiterinik minnerunngitsumik ajornanngippalluunniit 290 cm-miiterimik angitigisumik immaqalu nalaasaarfimmi iigarfeqanngikkaluamik inuit marluk eqqissisimaarfigisinnaasaannik ujaaseqqullusi.

Issiavik portujaamik iigarfillip qisuttaanut pisattallu qalipaataanut assiginngeqqissaaraluarlugit tulluartuusinnaavoq . Nuummi pisiniarfik Boconcept alakkaruk ,taakku Kalaallit Nunaat tamakkerlugu nassitsisarput aammalu pisattat assingiinngitsunik ilusilersukkat akimikkullu tulluartut pigisarpaat. Tassani aamma takusinnaavarsi nerriviit qaavi qullarsinnaasut nalaasaarfimmilu nerissatilluni portussutsimikkut tulluartut.

Sofaområdet Jeg tror, det vil være en god idé at vælge én lang sofa og en rigtig komfortabel lænestol og meget gerne med en skammel til. På den måde vil I få en rimelig flyder, der ikke fylder så meget som en sofa og dermed kan være med til at åbne området lidt op. Og med en skammel vil der også være en ekstra siddeplads, når der er kaffemik.

Og så synes jeg, at I skal overveje at vende det hele, så I får fokus på den flotte lange væg i stuen. Flyt den lave lange reol og stil den op ad denne væg og sæt tv´et op på væggen over. Drop tv-møblet og find i stedet et møbel med lidt mere karakter, for eksempel et mindre væghængt skab med glaslåger og måske i samme stil eller farve som sofabordet. Det kan enten hænge på væggen ved tv´et men måske bedre i hjørnet på endevæggen. Det kan være svært at rådgive meget præcist om møbelvalg, da det også er et spørgsmål om pris og smag, men her er et par ting, der kan tages med i overvejelserne, når I skal finde sofa og lænestol. Overvej hvor længe I forestiller jer, at det skal holde og afpas så økonomien efter det. Det er ofte sådan, at mellemvaren skuffer i længden, fordi materialerne ikke er så meget bedre end de billige, så måske er det bedre at spare sammen til noget, der er klassen bedre. Det kan ofte også gensælges, da holdbarheden er i orden. Jeg vil foreslå jer at finde en sofa på ikke under 240 cm og meget gerne 290 cm og måske med den lille ekstrating af en chaiselong i den ene ende, som giver mulighed for, at to kan slænge sig. Lænestolen må gerne matche enten i træsort, hyndefarve eller stof men behøver ikke at være magen til. Prøv at kigge hos Boconcept, der ligger i Nuuk – de sender til hele Grønland, og de har mange modeller, der både designmæssigt og prismæssigt er fine.

Her kan I også se eksempler på de sofaborde, der har en bordplade, der kan hæves op, så der er ordentlig spisehøjde også ved sofaen.

God fornøjelse med jagten.

Venlig hilsen Louise Werge

Pisattanik ujaasilluaqqullusi.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Louise Werge

isaavik december 2011

27

Inissitsiterineq

Nutaaliorit meeqqat sinittarfiani Vær kreativ i børneværelset

28

Louise Werge

Louise Werge

Eqqartueqatigiissutigisinnaavarput ilusiliisarneq, eq­qar­ tu­­­e­qatigiissutigisinnaanngilarpulli ilungersuullugu pisat­ser­ sor­­nerluta. Pilersissimaneripput ini kialaartoq, isersimaffi­ gerusunnartoq. Aap aamma ini nutaanik eqqarsarfiusin­ naanersoq. Meeqqat sinittarfiani meeqqatit periarfissaqar­ put ma­lu­giinnarnagu aammali kusanassuseq qanillillugu.

Vi kan altid diskutere stil, men vi kan ikke diskutere, om vi har gjort os umage med indretningen. Om der er skabt rum med varme, hvor vi rent faktisk får lyst til at opholde os. Ja, og om der måske endda er skabt rum til kreative tanker. I børneværelserne har dine børn mulighed for at mærke og se skønheden helt tæt på.

Meeqqat sinittarfiini tamatigungajak, pisataaqqanik, pin­ ngus­­sat qiimanatunik aammalu ilusit assigiinngitsut, qali­ paa­tillu tamalaarpassuit akulerusimasarput aamma tamati­ gungajak meeqqat allisoortarput suli immikkortiterinata al­ lannguinataluunniit. Kingunerisarpaa tukak, pisattat, suku­ juit aamalu pinngussat tulluanngitsut aammalu initullutik paatsiveqaratillu. Aammalu ajoqutaa, atorsinnaasunik peri­ arfeerussillutik inissamillu inikilliortitsillutik. Taava qanoq ili­ ussaagut?

Børns værelser bliver ofte til et sammensurium af minimøbler, festligt legetøj og mange forskellige former og farver. Og ofte vokser børnene fra det, inden vi voksne når at få sorteret og skiftet ud. Resultatet er rod og møbler, småting og legesager, der ikke passer med behovene, og som blot fylder og skaber kaos.

Og det værste er, at det skygger for de ting, der dur og stjæler af den ofte sparsomme plads. Så hvad gør vi?

Malittarisassat tassaapput pisattat eqqortut, ukiuminnut na­leqqussarsinnaasut aammalu sukujuit, soorlu atuakkanut karsit, ilitsiviit ataasiakkaat, koorillu torernerulernissamut atorneqarsinnaasut. Aammalu ilaneqarsinnaapput takor­ luukkanik qalipaatinillu meeqqanut tulluarsakkanik soquti­ gisaannullu. Naqqataatigullu qullit pisariaqartitat, suliaqar­ nermi iluaqutissat ilorrisimaartitsillutillu.

Kodeordene er de rette møbler, der kan fungere til flere aldre, samt en række smådele, såsom bogkasser, enkelthylder og kurve, der kan skabe orden. Og så skal det hele krydres med fantasi og farver, der matcher barnet eller børnenes interesser. Og til sidst skal der noget belysning til, der både giver arbejdslys og skaber hygge.

isaavik decembari 2011

Indretning

ykning Sjov og nem udsm e nem udaneq e muligheder for at lav sa ng er ma nn g pi da i u s ill de um fin ts r rii De der helt sikNuannersumik pisa lset. Her er par bud, pinnersarnissaanut pe re ik æ rn ev ua rn ss bø pa or på g its ng nin g smyk sinittarfii assigiin enten direkte på væ ni qanoq pinUllumikkut meeqqat lykke. Disse kan males neqarsinnaasunillu ua re igi gø ut ar vil n rt na ka ke an Du nu . op nik iit s nartu kamut natermulluunn d træplade, der sætte riarfissaqarpoq. Kusa rsinnaavoq. Taakku iik og gulv eller på en tyn qa ne r er en ku ta de a­ a rs, ga er ke inn an tic na niv lls u såkaldte wa guaq atorlug e nersaasoqarsin nn ng su ma at få sa g uk da i qis t så nii og væg, gulv ut, imaluun kers –inik taaguutillit er. De kan sættes på tic tiv lls qalipanneqarsinnaapp mo wa d at me us k k-i sti sti pla t slags ikkut aamma pla unngikkaluaf lim. Og de tages blo soqarsinnaavoq. Ullum isinnaavatit. Lim-i at et møbel uden brug iar e sk pis må at kk er ell rsu ale all q rnik arsinnaasut. Inininne ingen mærker. assigiinngitsorpassua nulluunniit nipitinneq af igen og efterlader ta at pis ut rm te na t, kunne være at finde arlugu iikkamu mpel på udsmykning upput. se gu ek nn t su de iit an ar Et pis i sa rsindu kan lide og ajoramik peernis nammineerlutit merso r i farver og mønstre gu ste illu fre at sto at e t ss mu ma er an en e af det lout pinnersa aatillit atorlugit iikd et fint motiv – måsk lip qa me Meeqqat sinittarfiann e ik pp un æ its gt ng væ iin et sig sy så erngit pillakui as ange som her. Den vil nasinnaavutit. naasannik annoraam er lave en stor stofsl risatit allaliullugit sa Ell na ld. an fje nu le iit ka nn uu all qq - qa barnet i mange år e-usatut kap tæppe-ssaanik r størrelse kunne følge amineq atorlugu slang ra sto no s an pa t til tu en su i aa nn ­ d selv på flere – neqarsi eqqap ukiorpassuit pin ryglæn på sengen. Fin Imaluunniit uani taku me er ik ell sil yr ilu ed t tu ml sa tu -u m ge so plads end manavutit. Slan isu­ god idé, der får god . Nammineq allanik ilusilimmik sanasinna oq én av re na lle he sin t, or at blo t tu sk hu uunniit iigarfia siaq ataaseq er­ i hinanden. nguassaatut siniffiull ginneruvoq isumassar nn aju u, ge små, der drukner lug ar nn aa t. am nii qa rtu eq ta – ar it na or mas­­sarsi t saqqumivallaarun rarpassuarninngaanii sar­ illuartoq, mikisua

Ilusilersuinerit, qalipaatit, isumassarsiatullu atorniakkat Meeqqat sinittarfiannik allanngortitseriniarnermi pitsaa­ suu­ sinnaavoq piareersarluni misigisimasamut toqqakka­ mut pisariaqartitanullu. Meeqqat peqataatikkit qalipaatinik 2-4 qinigassillugit, nunnarisaannik. Pappiaqqamut qalipaatit atorniakkasi titartaqqissaakkit tulluarsarlugillu meeqqat peqatigalugit oqaloqatigiissutigisigit. Qalipaatinik toqqaa­ naveerussi, isumas sarsiorsinnaautit toqqammavigalugu as­ siliaq imaluunniit asseq meeqap nuannarisaa, sumiiffik nu­ annaralugulu nalunngisarsi imaluunniit soqutigisaq.

Meeqqap arsarneq toqqammaviginiarpagu, taava ivikkat, qaqortut qernertullu 8-kantit, pokalit aammalu arsarnermut

Former, farver og temaer Når børneværelset skal indrettes, kan det være en god idé at starte med at planlægge for at kunne styre mod en valgt stemning og nogle behov. Inddrag børnene, bed dem om at vælge 2-4 farver, som de kan lide. Tegn de helt præcise farver på et stykke papir og tal sammen om at få dem til at passe sammen. Hvis du har svært ved at finde nogle farver, så prøv at tage udgangspunkt i et billede eller foto, som barnet kan lide, et sted I kender og holder af eller en interesse.

Det kan være båden og havet, et fodboldhold, cirkus eller noget særligt legetøj. Former eller mønstre fra det valgte tema eller billede skal tegnes ved siden af farverne på papiret. Har du svært ved at tegne det, så find nogle blade du kan klippe i og brug udklippene i stedet for. isaavik december 2011

29

Inissitsiterineq tujuuluit toqqarneqarsinnaapput, ilusilersuinermi allalersu­ inermilu. Qalipaatit aamma ilusilersukkat toqqakkat maan­ na sinittarfimmut inissititerneqassapput. Iuikkat tassaasin­ naapput tæppe qorsuk, imaluunniit ivigaaqqat iikkap naqqani qalipallugit. Qaqortut qernertullu 8-kantit arsarmik toqqam­ mavillit nerriveeqqamut qalipanneqarsinnaapput imaluunniit amusarissammut, imaluunniit issiavimmik arsaliorsinnaavu­ si. Arsarnermut tujuuluit immaqa atisakoorniarfimmi pissar­ siarineqarsinnaaapput, mersuullugillu saagunut, tæppemut imaluunniit assiaqutinut. Imaluunniit arsaattartut nuannari­ sat ilisarnaataat atorneqarsinnaavoq.

Qalipaatit toqqakkasi atornissaat assigiinngiiaassavasi. Tas­ sa imaappoq umiatsiap qaqortuussusaa toqqarsimagussiuk, immap tungujussusaa aamma gummibåd-ip orange-aassusaa qalipaatissatut toqqorsimagussigit. Taava soorlu normuler­ sorsinnaavasi tungujortoq 1-iutillugu, qaqortoq 2-jutillugu taa­valu orange 3-tillugu. Tassa taamatut qalipaatit pingaar­ ner­siorsimavatit kisiat normui malillugit angissusilersussa­ vatit. Taamaammat tungujortoq annerussaaq, qaqortoq min­ nerulaarluni, orange-alu minnerpaajulluni takujuminassaguni.

Meeqqat sinittarfiini nalinginnaasumik pisatsersuisarneq Meeqqat inuusuttullu tamarmik peqartarput immikkoorti­ terlugit iliorarneqarsinnaasunik soorlu reolit, ilisiviit atuak­ kanulluunniit karsit tunngaviusumik pigissallugit pitsaasuu­ sarpoq. Meeqqap pigisai ukiut arlallit pigineqarsinnaammata immaqalu kingusinnerusukkut angerlarsimaffimmi arlaatigut atorneqarsinnaallutik, pitsaasuussaaq atortut sapinngisamik sakkortuvallaamik qalipaateqartinnaveersarnissai – soor­ lu qa­qortuusinnaapput, qaserujuttuullutik qaqorujuttuullutik ima­luunniit qisummik sanaajullutik taamaasilluni pinngussa­ nut, atuakkanut arlaannilluunniit sammisarisartakkanut nuan­ nersumik tunuliaqutaasinnaapput.

Pisattani atortoq ataaseq assigiiaanilluunniit sananeqarnikut toqqakkit, tamanna meeqqat inuusuttullu sinittarfiinik toqqis­ sisimanarnerpaamik pilersitsisarmat. Aallaqqaataaniit pisat­ sersuissaguit arlalinnik periarfissalimmik soorlu ilisivinnik nuunneqarsinnaasunik ilaartorneqarsinnaasunillu toqqaagit.

Pisariitsumik allanngortitserisinnaaneq uani pingaarnersaa­ voq. Tamanna aamma pisinnaavoq allanik nutaanik pisinngik­ kaluarlutit. Ilisiveqareeruit, skavilluunniit amusariartalik, reolit ilitsiviit assigiinngitsunik ilusillit angissusillilluunniit nammineerlutit qalipaataasa assinginik qalipassinnaavatit.

Pisattat ilusai annerusumik takuneqarsinnaanngillat – pisat­ tat qalipaataasa ataqatigiinnerannik ersersissavaat.

30

isaavik decembari 2011

Hvis barnet gerne vil have et fodboldtema, så kan græs, hvide og sorte 8-kanter, pokaler og fodboldtrøjer vælges som former og mønstre. De valgte farver og former skal nu overføres til værelset. Græsset kan blive til et grønt sengetæppe eller græsstrå malet nederst på væggen hele vejen rundt. De hvide og sorte 8-kanter fra fodbolden kan males på et lille bord eller en kommode, eller I kan sy en hvid sækkestol med sorte 8-kanter på. Fodboldtrøjerne kan måske findes i den lokale genbrugsbutik og sys på gardin, sengetæppe eller forhæng. Eller yndlingsklubbens logo kan bruges.

Farverne skal bruges proportionalt. Det vil sige, at du skal prioritere dem, så de ikke kommer til at fylde lige meget på værelset. Har du valgt bådens hvid, havets blå og gummibådens orange som farver, så kan de eksempelvis ranglistes med blå som nummer et, hvid som nummer to og den orange som nummer tre. Det er den prioritering, du ønsker, at farver skal have, men den blå og den orange fylder i sig selv mere end den hvide, og der skal derfor mindre areal af dem til, at de fylder visuelt.

Møbler generelt til børneværelset Alle børn og unge har ting, der kan deles op i kategorier, som det er smart at finde grundelementer som reoler, hylder eller bogkasser til. Da de skal fungere for barnet igennem flere år og måske endda bruges andre steder i hjemmet på et tidspunkt, så vil det være en god idé at sørge for, at de er så neutrale som muligt – altså hvid, grå, beige eller i træ, sådan at de bliver baggrund for det, som det virkelig handler om, nemlig legetøjet, bøgerne og hobbyen.

Vælg én type eller serie, da det vil skabe mest ro.

Starter du forfra, så vælg noget der har mange muligheder, som hylder der kan flyttes, og hvor der kan føjes nye elementer til. Fleksibilitet er kodeordet. Det kan også klares, uden at du skal investere i nyt. Har du allerede hylder, kommoder og reoler i forskellige udformninger og størrelser, kan du nemt skabe sammenhæng ved at male det hele i samme kulør. På den måde ses de forskellige former ikke så meget – farven binder elementerne sammen.

Er det den sidste løsning med maling, som du er ude i, så kan du jo i øvrigt – hvis du er frisk med pens-

Indretning

maer Former, farver og te ledes: Det kan illustreres så ligesom her. m på et stykke papir Prøv dig eventuelt fre af hver farve forskellige størrelser Lav nogle firkanter i forskellige sammen ved at vælge r rve fa tre de g læ og t den rette balance i de r af firkanterne. Find mmisat sa lse a rre m stø m uaa sm e tit lill aa en kun Ilusiliat, qalip ønsker. Det kan være du m so k, try ud s­ q: lse vo rre stø qarsinnaa assigiinngitsunik qalien pæn del blå. Det Imatut assilialersorto avutit. Angissutsinik le rød, meget hvid og na sin aa er gis kanter, kan sil fir an it mi de k nt rve mi ka t atorlugit fir de enkelte fa su et ga Imatut pappiaqqa giv r pin ha ku du ak , ta old tit rh fo lde rit taavalu qalipaa forstørre op til at gæ mmineq kissapaatilinnik firkantilio aqatigiissaarlugit na god vilje bruges til at t at it lid at d kk me qu væ Aq i , s it. gu re lug ce rlu ator rutilaa rne pla sutsit assigiinngitsut t. Derefter skal farve aavoq, qaqortoq, anne lse nn re rsi væ laa le qa så he ta og ar dnk Rø men tæ allisintitikkit. selvfølgelig oplagte, firkantit angissutsit, atit naapertorlugu ka er ku e ak gg Ta Væ u. t. lug til lse ru re Ov ne mi tæpper. erq Annnertu u qalipaatit sinittarfim bevaring, gardiner og ull op tungujortoq kusanarto s tig na ing or åt ng sm Ki r, u. ble lug mø forstyrre ittarfik tamakker ni aamma eqqarsarit farvede ting, der kan ian af kis er , s ut neqarsinnaapput sin er rp ell na r un de kk ad piu l af vej, hv t. Iikkat soorunami suutigiuk, at de enten er en de inississorneqassappu kkunnarput. Isummer e farver, og sørg for, piu lgt va illu e rsu ny te de na , ut ag su qqat, sa t, isumagiullu pioreer eller bliver skjult. pisattat, pialuusivee akkannut tulluarnersu den valgte farvepalet qq to tit aa lip qa t, su ­qalipaatit pioreer pat qallerlugit. unissai, taamaanngip tu ar llu tu tit aa lip qa nut Qalipaanissaq kisiat periarfissaagallarsorikku – qali­paa­ ner­millu nuannarisaqartuuguit – taava pisattat sakkortu­ jaanik meeqqap kissaatai takorluukkatullu isummiutai aal­ laavigalugit qalipaasinnaavutit.

Siniffik Meeqqap suna pisariaqartippaa? Siullermik siniffeqartari­ aqarpoq. Meeqqap inaani siniffik initusinnaammat allatut aamma atorneqarsinnaasumik peqaraanni pitsaassagalu­ arpoq. Siniffiup ataani angisuunik amusariaqarsinnaane­ ra imaassinnaavoq periarfissaqartoq imaluunniit siniffiup saniani ilitsivimmik matusartumik portusuumik assakaa­ sulimmillu arlaatigut aaqqissuteqartoqarsinnaavoq. Taa­ maasilluni uvalikkut oqorutit tassunga inissinneqarsin­ naassapput madrasilu issiaarfissatut atorneqarsinnaas­ salluni. Madrasse-ip qaleqartinnissaa sukangasuumik senge­tæppe-qartinnissaaluunniit eqqaamajuk. Meeq­qa­ nut anngajaanut inuusuttuaqqanulluunniit akitsit annga­ jaat pingasut sisamaluunniit atorneqarsinnaapput, taamaa­ silluni siniffik issianermi iigarfeqarsinnaavoq nalaasaarfit­ tullu atorneqarsinnaalluni.

Ilaqutarinni meeqqat arlaqarpata minnerpaamillu taamaal­ laat sinittarfiit marluk atorsinnaallutik, taava sinittarfiup

len – sagtens vælge at male i en kulør, der er knapt så afdæmpet, men måske lige nu passer til barnets ønsker og ideer.

Sengen Hvad er så barnets behov? Allerførst skal der være en seng. Den tager en stor del af arealet, så det vil være smart, hvis den kan have en anden funktion også. Måske er der plads til nogle store skuffer under sengen eller en høj, stor kasse med låg og eventuelt på hjul ved siden af. Her kan sengetøjet opbevares om dagen, og dermed skabes der en opholdszone på madrassen.

Sørg for at madrassen er beklædt med et fast betræk eller brug et sengetæppe. Er det til det større barn eller måske den unge, så kan tre-fire store formfaste puder desuden gøre det ud for ryghynder, og sengen bliver til en sofa.

Er der flere børn i familien og minimum to værelser til deres rådighed, kan du gøre det ene rum til et fælles soverum og det andet til opholds- og legeværelse.

Bord Ud over seng er der brug for et bord, hvor barnet kan sidde og lave lektier, tegne og lave andet leg eller hobisaavik december 2011

31

Inissitsiterineq aappaa ataatsimut sinittarfigineqarsinnaavoq aappaalu isersi­ maartarfittut/pinnguartarfittulluunniit atorneqarsinnaapput.

Nerrivik Siniffiup saniatigut nerrivik pisariaqartinneqarpoq, meeqqap atu­ akkeriffigisinnaasaanik imlt. titartaalluniluunniit soqutigisaminik sammisaqarfigisinnaasaanik. Sinittarfik mikivallaarpat nerrivi­ ler­neqarsinnaanngitsumik iikkamut patitsillugu iigarsinnaasumik nerrivilertoqarsinnaavoq. Nerrivik assakaasulik natermi inissa­ mik annertunerusumik pilersitsisarpoq aammalu pinnguarfissatut imaluunniit tukkusoqassatilluni piukkunnarsinnaalluni. Meeqqap angissusaanut naleqquttumik issiaveqarnissaq nerrivimmillu por­ tussutsimigut tulluartumik peqarnissaq pisariaqarpoq. Issiavee­ raq tunumigut iigarfeqanngitsoq timimut aamma ajunngilaq.

Ilitsivigineqarsinnaasut Siniffik nerrivillu inissinneqareermata ilitsivigisassat tullinnguup­ put. Sinittarfimmi skaavinnik ilitsiveqanngippat skaavimmik amu­ sartulimmik imaluunniit ilitsivinnik nivinngaasoqarsinnaavoq. Ati­ sat nivinngaavii bøjle-it pisariaqartinneqassappata pisariitsumik aaqqissutissanik ulikkaarpoq, inuup nammineerluni eqqarsarsin­ naanera apeqqutaaginnarpoq. Igalaat silarliit nalaanni iikkamut atisanik manisivilerit, iikkallu sinneranut ilisivimmik nivinngaal­ lutit. Ilisiviit qulliit eqqarsaatigalugit atorpiarneq ajortunut itijaar­ tunik 40 – 45 cm-inik ilisivissaleruk. Ilisivik atisanut pinngussa­ nullu ilitsiviusinnaavoq. Taama aaqqiissuteqarneq tukappallaatut isigigukku sinittarfiup qilaavaniit saajulerfilerit manisiviup ilitsivi­ ullu saavi tikillugit qilaamiit nateq tikillugu kusanartumik saagoqa­ rusukkuit. Sinittarfik allanngorsarniarukku pisattat qalipaataanut tulluartumik saagut taarserneqarsinnaapput.

Pinngussanut mikisualunnut ilioraavissat karsit mikisunnguit ili­ sivinnut natermulluunniit inissinneqarsinnaasut eqqaamagigit.

Meeq­qap paasisinnaasaanik ilitsivimmik aaqqissuussigit, taa­ maa­silluni meeqqamut inersimasumullu torersaaneq oqinnerus­ saaq.

Eqqissilluni nuannisarujoorneq Pooqattatut issiaviliat meeqqat inuusuttullu nuannareqaat. Tupin­ nanngitsumik pooqattatut issiaviliat nuannarineqarput, akunnaat­ suupput kikkunnit tamanit issiarusaarnermi, eqqissisimaarner­ mi, atuarusaarnermi, arlaqarluniluunniit nalaasaarujoornermi atorneqarsinnaagamik. Angissuseq apeqqutaanani.

Nalungiarsuit nallavissatut atorsinnaavaat – kisianni eqqaamaq­ qissaaruk pooqattatut issiaviliap aqippallaannginnissaa nalu­ngi­ arsuup sisojartorluni ipiffiginnginniassavaa. Meeqqap mikisup atuaruusarluni pinnguarfigaluguluunniit issiavissallugu nuanna­ 32

isaavik decembari 2011

by. Hvis pladsen er lille, og der ikke kan gøres plads til et fast bord i værelset, så montér et klapbord på væggen. Et bord med hjul under kan skabe ekstra plads på gulvet til leg eller overnattende gæste. Sørg for en stol der passer til barnets størrelse og bordets højde. En taburet uden ryg er fint ergonomisk.

Opbevaring Med seng og bord på plads er det tid til opbevaringen. Er der ikke et skab i rummet til tøj kan opbevaring nemt løses med en god kommode eller nogle hylder. Er der brug for en bøjlestang også, så kan det løses på utallige og nemme måder – det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Placér et tøjstativ ved bagvæggen længst fra vinduerne og sæt hylder op på hele det resterende stykke væg. Vælg nogle gode dybe på 40-45 cm øverst oppe til ting, der ikke bruges så ofte. Hylderne vil kunne bruges til både tøj og legesager. Og synes du, at det bliver for rodet at se på, så montér en gardinstang i loftet i hele værelsets bredde foran stativ og hylder og sy et pænt gardin, der går til gulvet. Gardinet kan skiftes ud, hvis værelset skal skifte udseende med nye farver og mønstre.

Husk også nogle små kasser, der kan stå på en hylde eller på gulvet og bruges til småt legetøj.

Lav et system, som barnet kan forstå. Så er det hurtigt for både barn og voksen at rydde op.

Hygge Børn og unge elsker sækkestole. Og det er jo forståeligt, da de er super skønne at slænge sig i og praktiske til både afslapning, læsning eller hygge for flere. Og så passer de alle størrelser.

De kan bruges fra spæd som en liggestol – husk dog endelig, at den ikke må være for blød, så babyen forsvinder ned i den og bliver kvalt. Det lille barn sidder dejligt i den med en bog, kan tumle i den, og så er den nem at flytte rundt med. Og for et noget større barn eller en ung fungerer den perfekt både som fodstøtte, ryglæn og flydestol. Vær opmærksom på at mange af de billige sækkestole ikke har en inderpose, hvilket er meget upraktisk, når du skal have stoffet

Indretning risarpaa, aamma issiaviup nooqattaarneqarsinnaanera pisariit­ sunnguuvoq. Meeqqanut anngajaanut inuusuttuaqqanullu aamma isikkanut tummarfigissallugu, issiaviulluunniit tunuanut igarfittut nalaasaarfittuluunniit atussallugu piukkunnarpoq. Issiaviit akikit­ sut ilupaaruserneqarsimanngitsullu errorniarlugit annoraaminer­ taasa piiarniarneri pisariusorujussuupput – tamanna eqqumaffi­ giuk! Angissuseq isikkussaa, qanorlu allaqassanersoq illit kissaa­ tigisat tunngavigalugit nammineerlutit mersorsinnaavat.

Saagut kusanaqutaallutillu aamma nuannequtaasarput. Saagut assigiinngitsorpassuanngorlugit sananeqarsinnaapput. Anno­raa­ mineq ersarissoq qalipaatigissorlu inimut nuannequtaasinnaa­soq toqqaruk. Annoraamerngup assinga atorlugu aamma nivinngaavik qalilerneqarsinnaavoq – illillu pisariaqartitat qanorlu angitigis­ sanersoq aaliangiinnassavat. Qisummik masonit-imik piseriarlutit annoraaminermik qalleruk. Eqqaamajuk annoraamineq qalissatut atorniakkap sukangasuumik qaliutiginissaa tunuatigut kakkersar­ tinnagu (hæftemaskinamik) Sinissatullu isikkoqartinniaraanni si­ nai annoraaminermik mersuuffigineqarsinnaapput.

Meeqqat sinittarfianni qulleq Ini qulleqanngitsoq atorsinnaanngimmat sinittarfik qulleqartari­ aqarpoq. Init allat sinneri assigalugit qilaami sunaluunniit takusin­ naajumallugu qaamanerlu ajunngitsoq nalinginnaasorlu inimi pi­ lersinniaraanni qullilertoqartariaqarpoq. Pappilissanik qaama­ sunik qulliit qalillit aamma minnerit pingasut tallimalluunniit pi­ siarisinnaavatit, qalipaammillu imilertakkamik iluarisannik qali­ pallugit. Innaallagissanut ledning-it nalinginnaasut takujuminar­ pallaanngitsullu annoraaminermik ledning-ertalinnik taarsersin­ naavatit.

Sinittarfik nerriveqarsimappat taassuma qaavani sullivissamik qulleqartariaqarpoq. Qullermik tigummivimmigut assiaqummi­ gul­lu nikisinneqarsinnaasumik ujarlerit. Qulliilli kissappallaartar­ tut assiaqutinillu kissatitsisartut mianersuutikkit eqqumaffigikkil­ lu. Siniffiup eqqaa qullermik sakkortuvallaanngitsumik taamaat­ torli atuarfigineqarsinnaasumik qulleqartariaqarpoq. Sinittarfiup qalipaateqataanik imaluunniit qalipaammik allarluinnarmik ujar­ lerit. Ullumikkut qullerpassuarnik pitsaasunik qinigassaqarpoq.

Illoqarfigisanni innaallagissiortoq aperiuk, imaluunniit Jysk pisa­ taarniarfiilluunniit allat alakkartikkit. Arlalinnik neqerooruteqar­ tarput pisiarineqarsinnaasunik, kissaatigisalli piginngippassuk imaassinnaavoq piniunneqarsinnaasutit.

af for at vaske det - så hold øje med det! Eller sy eventuelt selv en sækkestol i lige den størrelse, form og mønster, som du måtte ønske.

Til hygge hører også gardiner. Gardiner kan laves i alle afskygninger. Vælg gerne et markant og farverigt stof, som kan tilføre rummet varme og sjæl. Måske vil en opslagstavle med samme stof være et passende valg hos dig - du kan lave dem i alle de størrelser, du vil. Køb en masonit plade og beklæd den med stoffet. Husk at sørge for at stoffet ligger stramt, inden du hæfter det fast bag på med en hæftemaskine. Sæt eventuelt kanter på, så den kommer til at ligne en ramme.

Lys på børneværelset Til sidst skal lyset nævnes. Intet rum fungerer uden lys. Her skal der, som i alle andre rum, gerne være en lampe i loftet, der kan give et generelt og godt lys, sådan at alt kan ses. Du kan også købe tre-fem mindre rispapirlamper, og så selv, hvis du ønsker lidt mere kulør, male dem med vandfarver i farver, som er blandt de valgte. Og skift gerne den lidt kedelige, hvide standardledning til en stofledning.

Hvis der er et bord i værelset, skal der en arbejdslampe til. Find gerne en hvor både arm og skærm kan bevæges, men pas på de lamper, hvor lyskilden giver meget varme fra sig, og hvor skærmen også risikerer at blive varm. Ved sengen skal der være en sengelampe, der giver et dæmpet lys, men dog lys nok til at man kan kigge i en bog. Find enten en neutral eller en, der passer i det valgte tema eller farve. Der findes mange gode lamper i dag. Spørg den lokale elektriker eller gå i Jysk eller en af de andre møbelbutikker. De har mange, og har de ikke, hvad du har brug for, så kan de måske skaffe det hjem.

Rigtig god fornøjelse med det kreative arbejde!

Pissanganartunik isumassarsiorlusi sulilluarnissassinnik kissaap­ passi!

isaavik december 2011

33

Røde Korsi silarsuarmi ajornartorsiortunut ikiuiniartuni annersaavoq 13 milliuunit sinnerlugit piumaassutsiminnik sulisoqartoq . Kalaallit Røde Korsiat ikiuiniartunut taakkununnga ilaavoq.

Nalunngilat silarsuarmi røde korsit allat suleqatigalugit ajunaarnersuarni sorsunnernilu eqqigaasunik ikiuiniartunut suleqataasoq.

Nalunngilat aamma nunatsinni immikkoortortaqarfinni allanik suliaqartugut soorlu : Ikiueqqaarneq Atornikuerniarfiit Ajornartorsiutilinnut ikiuniarnerit Immikkootortaqarfinni assigiinngillat Aasaanerani tammaarsimaatitsinerit nunatsinnut tamanut atuuttoq Suliaq pissanganartoq ilaaffigissallugu pitsaasoq.

Immikkoortortaqarfissi peqaqtaaffigiuk immikkoortortarfittut aallarteqqinnissaa.

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation med mere end 13 millioner frivillige. Kalaallit Røde Korsiat er en del af denne hjælpeorganisation.

Du ved, at vi sammen med de andre Røde Kors afdelinger arbejder globalt for at afhjælpe nød efter katastrofer og krig.

Men ved du også, at vi i Grønland arbejder lokalt med: Førstehjælp, Genbrugsbutikker, Socialt arbejde, som er forskelligt i lokalafdelingerne, Sommerlejr, som er landsdækkende Spændende arbejder, som det er godt at tage del i.

Vær med til at gøre din lokalafdeling til en god og aktiv afdeling.

Isumassarsiatsialak | Boligtip

Illunik piginnittut eqqaamasassaat…

Huskeseddel for husejere…

PBC

PBC

Illumik pisinermut atatillugu, piginnittup allanngornera, toqusup pi­ gisai, illuliornermi uagut piginnittunngornitsinni eqqaamasassat arlallit puujorsinnaasarpagut eqqarsaatiginngitsoorlugilluunnit.

Una allattorsimaffik Illunik piginnittunut nutaanut atugassiaavoq: 1. Piginnittup nutaap aqqa kommuunimut nalunaarutigineqassaaq 2. Illumi inoqutigiit tamaasa eqqarsaatigalugit najukkap allanngornera kommuunimut nalunaarutigineqassaaq 3. Teknikkimut Ingerlatsivimmut nunaminertamik qinnuteqarnis­ saq eqqaamaneqassaaq. Tamannattaaq atuuppoq illumik isate­rissoqassatillugu, aqquserngit iluarsaanneqassatillugit, anee­rasaartarfiliorniaraanni, qimmivileqassatilluni assigisaallu allat pineqartillugit.

4. Pujoorfiit paajarneqartarnissaannut nalunaarutiginninneq 5. Eqqaavilerinermut tunngasunik nalunaarutiginninneq 6. Imeqarfimmut nalunaarutiginninneq 7. Innaallagissiorfinnut nalunaarutiginninneq 8. Illumut illullu iluani pigisanut sillimmasertinneq

I forbindelse med huskøb, ejerskifte, dødsbo, nybygning eller lignende er der flere ting, som vi som nye ejere kan glemme eller overse.

Her er derfor en huskeliste til nye husejere: 1. Oplyse kommunen om navn på ny ejer 2. Ændre adresse for hele husstanden hos kommunen 3. Søge teknisk forvaltning om arealtildeling.

Dette gælder også i tilfælde af nedrivning, etablering af adgangsvej, anlæg af terras­ se, hundehold og lignende 4. Tilmelding til skorstensfejning 5. Tilmelding til affaldshåndtering 6. Tilmelding til vandforsyning 7. Tilmelding til elforsyning 8. Oprette hus- og indboforsikring

Qulaani eqqaamasassat annertuginarsinnaagaluartut kittaarlugit isumagineraninngaaniit ataatsikkut aallaqqaataanniit isimagigaanni piginnittunngortumut pitsaanerullunilu oqinnerussaaq.

Det kan måske virke som en stor opgave at gå i gang med på én gang, men hvis det bliver gjort fra starten af, er det meget nemmere, end at skulle ordne det løbende.

Taamaasillutit qulakkiissavat illumik pisinermut imaluunniit illumik piginnittup allanngorneranut atatillugu akilersuutit naatsersueriaat­ sillu nutaamik aallaqqaataaniit atuutilernissaat. Taamaasilluni aam­ ma ilinnut oqinnerussaaq, siornatigut piginnittuusimasumut kakker­ suunneqannginnissat paatsoornerilluunniit pinngitsoortinniarlugit.

På denne måde sikrer du, at alle afregninger, af­ læsninger og lignende bliver nulstillet i det øje­ blik, huset bliver overtaget i tilfælde af huskøb eller ejerskifte. Derved kan du undgå eventuelle misforståelser i forhold til den tidligere ejer.

Illumik pisinermut atatillugu, piginnittulluunniit allanngornera assi­ gi­saallu pillugit kommuunip nittartagaani paasissutissat assigiin­ ngit­­sut takuneqarsinnaapput. Qulaani pineqartunut atatillugu ar­ laan­nik apeqqutissalinnut kommuunimut siunnersorneqarnissamik attaveqaqqullugit kajumissaarutigissavarput. Pitsaasumik isuman­ naarinninniaruit kommuuni arlaleriarlutit paatsuungassuteqaruit ajunngilaq attavigisaraluarukku paatsuunganermiik paasissutissat eqqortut tunngaviginissaat pingaarneruvoq.

På kommunernes hjemmesider er det muligt at finde svar på en lang række af de spørgsmål, som opstår i forbindelse med huskøb, ejerskif­ te og lignende. Generelt kan vi opfordre til, at kommunen altid kontaktes for rådgivning i for­ bindelse med ovenstående situationer. Hellere være på den sikre side og kontakte kommunen én gang for meget end én gang for lidt. isaavik december 2011

35

Oqallinneq | Debat

INI oqallinnermik ammaarusuppoq

INI åbner for debatten

INImi nunatsinni ineqarneq pillugu oqallinnermi peqataarusuppugut. Taamaattumik ISAAVIMMI atuartartut aaqqissuisoqarfimmut allannissamut periarfissinneqarput.

Saaffiginnissutitit sapinngisamik akiniartassavavut, sulisut saaffiginnissutinnut akisussaasut atorlugit.

Tusarnissannut qilanaarpugut.

Hos INI vil vi gerne deltage i debatten om boligmarkedet i Grønland. Derfor giver vi nu læserne af ISAAVIK muligheden for at skrive ind til redaktionen. Vi vil forsøge at svare på de henvendelser, som du kommer med. I det omfang det er muligt, vil vi få relevant personale til at besvare henvendelserne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Aaqqissuisoqarfimmut ima allassinnaavutit: isaavik@ini.gl-imut emailimik allagit

A/S Boligsels

Imaluunniit allakkat nassiutikkit uunga: ILLIT QU

PP

D IN SERNERIT IDE

kabet INI Att: ISAAVIK Postboks 10 20 3911 Sisimiu t

Eller send et brev til:

Asasara tigusisussaq

Kære modtager af brevet

Inip inissianik qalipaatitsisarneranut tunngavoq.

Nalunngilarput najugaqartut inissiaq qamalerunikku iserterfigineratut ilillugu qamattussaagaat.

Det drejer sig om maling af lejligheder. Vi ved, at når en lejer opsiger sin lejlighed, så skal lejeren aflevere lejligheden tilbage, som den var, da man overtog den.

Qalipaasutut ingerlanera ukiut sisamat annerpaamik INImi suliaqarlunga.

Når en lejer selv kan få lov til at male sin lejlighed, hvorfor kan en ufaglært maler så ikke få maleopgaver?

Ingerlatereerlugu,INIp qullersaqarfianit tunineqaqqusaa­ junnaarpunga ilinniarsimasuunnginnera pillugu.

Efter at have malet for INI i fire år blev det stoppet af INIs ledelse, da jeg ikke er færdiguddannet som maler.

In.in Jens Lyberth

Hilsen Jens Lyberth

Allagaq ISAAVIKmi aaqqissuisunit naalisarneqarpoq.

Brevet er forkortet af ISAAVIK-redaktionen.

Asasara Jens-i

Kære Jens Mange tak for dit brev. Hvert år har INI en lang række opgaver, der skal løses. Mange af de daglige opgaver klarer INIs ejendomsfunktionærer, men der er også rigtig mange opgaver, som INI udliciterer til eksterne håndværkere.

Allakkannut qujanarujussuaq. Ukiut tamaasa suliassat assigiin­ ngitsut INImi aaqqitassat naammassiniarneqartarput. Ulluinnarni suliassat arlallit INI inissiarsuarni nakkutilliisunit suliarineqartarput, taamaakkaluaq aamma suliassarpassuit INIp sulisartunut avataaneersunut suliariumannittussarsiuuttarpai.

INIp 2001-mi martsip qaammataani kiffartuussinissamut piukkunnassuseqarsinnaaneq atuuttunngortippaa. Taannalu ima paasisariaqarpoq, sulisartutut INImut sullissiniaraanni piukkunnassuseqarnerluni immersugassamik immersueqqaartariaqarpoq. Tamanna peqquteqarpoq suliat qulanaatsumik pitsaassusillit INImut sullissinermi suliarineqartarnissaat inatsisit malerugassallu atuuttut naa­ pertorlugit sullissisoqartarnissaa siunertaammat.

Qanoq iliussaanga piukkunnassuseqarnerlunga paasiniarukku INIp suliaqartitsinermini kissaatai piumasaqaataalu naapertorlugit

36

Du kan skrive til redaktionen på to måder: Skriv en mail til isaavik@ini.gl

isaavik decembari 2011

I marts måned 2011 indførte INI det, man kalder prækvalifikation. Det betyder, at for at kunne udføre arbejde for INI skal man som håndværker være prækvalificeret. Det sker for at sikre en høj kvalitet på det arbejde, som udføres for INI, ligesom det sikrer at arbejdet udføres efter de foreskrevne love og regler.

Hvordan bliver jeg prækvalificeret?

Prækvalifikation er et udtryk for, at du som håndværker lever op til de standarder, som INI ønsker deres opgaver udført efter. Rent praktisk betyder det, at du som hånd-

Oqallinnermik | Debat

illit sulisartutut piumasaqaataasunik taakkuninnga naammassinnissimaguit piukkunnassuseqartutut naliliiffigineqassaatit. INImi sullissiniaruit sulisartunut piumasaqaataasut arlaqartut naammasseqqaartariaqassavatit.

Maku piukkunnassutsimut piumasaqaataapput: • Suliffeqarfiup suliai aallaavigalugit imminut piukkoorutigissaguit suliffimmi sulisut ilinniarsimasuunissaat piumasaqaataavoq • Suliffeqarfik imlt. suliffeqarfimmik piginnittoq pisortanut skat-imut, akitsuutinut kiisalu inuutissarsiornermi ilinniartitaanermut akiliutigineqartartumut AEB-imut akiitsoqaqqusaanngilaq • Suliffeqarfik nammineerluni minnerpaamik kr. 100.000-inik akisussaasutut sillimmasersisimassaaq takuuk AP 95 § 8 imm. 3.

Suliat annertuut pineqartillugit annertunerusinnaavoq • Suliffeqarfiit arlalinnik sulisullit inatsit malillugu sulinermi ajoqusersinnaanermut sillimmasersimassaaq inuussutissarsiutigalugulu sulinermi napparsimalersinnaanermut sillimmasersimassalluni • Suliffeqarfik pitsaassuseq qulakkeerniarlugu nammineerluni suliaq pillugu misissuinermik ingerlatitsisassaaq INImi sullissininnut atatillugu suliap qanoq pitsassutsimigut misissuiffigineqarsimanera uppernarsarlugu nalunaarusiortassaatit. Sulinermi atortut suliallu ingerlanneqartut qanoq piumasaqaatinut inatsisinullu atuuttunut qanoq naapertuuttigisumik suliarineqarsimanerat nalunaarsorneqassaaq.

Suliffeqarfiit angisuut suliffeqarfiillu mikisut INImi sullissisinnaasutut piukkunnaateqarnersut periarfissikkumallugit piumasaqqaatit marlunngorlugit avinneqarnikuupput. Suliat kr. 500.000 ataallugit, kiisalu sulianut annertuunut katillugit kr. 500.000 qaangerlugit sullissinermi atorneqartarput.

INIimi suliassanut sulisut assigiinngitsut maku suleqatigineqartarput: Sanasut/pequsiortut, qammaasut, Ruujorilerisut, nunami assaasut, igalaasiortut, qalipaasut, innaallagissiortut kiisalu eqqiaasut sullissisorisarpai. Suliassanut atatillugu suliffeqarfiup piumasaqaataasut naapertorlugit naammassinnissimaguni suliassanut assigiinngitsunut sullissinissaminut akuerineqarsinnaa­ voq.

Suliffeqarfiit piumasaqaataasunut piukkunnassuseqarnersoq paasissallugu kissaatigigukku immersuinermi atortut illoqarfigisanni INIp allaffiani aaneqarsinnaapput.

Qaqugu sullissinissamut piukkunnaateqarnerlunga immersuisinnaavunga?

Sullissisinnaanermut immersuiffissaq killeqartinneqanngilaq. Sullissisin­naa­ nermut piukkunnaateqarnerlutit sukkulluunniit qinnutigisinnaavat.

Qinnuteqaatinnut atatillugu arlaannik ajornartorsiuteqassaguit apeqqutiginiakkatillu akissutissarserusukkukkit illoqarfigisanni INIp allaffianut tamatigut saaffiginninnissannut periarfissaqarputit.

Neriuupugut apeqqutitit akissutissarsigitit.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga ISAAVIK-mi aaqqissuisoqarfik

værker skal leve op til en række krav, for at kunne udføre arbejde for INI. Kravene for at kunne blive prækvalificeret er: • Der skal være faglært arbejdskraft i virksomheden inden for det fagområde, du ønsker at blive prækvalificeret til • Virksomheden eller ejer af virksomheden må ikke have gæld til det offentlige inden for skatter, afgifter og erhvervsuddannelsesbidrag • Virksomheden skal have en ansvarsforsikring jævnfør AP 95 § 8 stykke 3 på minimum 100.000 kr. Ved større opgaver kan dette beløb være større • Virksomheder med flere ansatte skal have den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdoms sikring • Virksomheden skal have en kvalitetssikringsmanual Kvalitetssikringsmanualen er en manual, hvor du som virksomhed skal dokumentere, hvordan du kvalitetssikrer det arbejde, virksomheden udfører for INI. Det gælder både at materialer og det fagligt udførte arbejde er udført efter de gældende krav og den gældende lovgivning.

For at give store og små virksomheder mulighed for at blive prækvalificeret, og dermed kunne udføre arbejde for INI, er prækvalifikationen delt i to grupper. Man kan blive prækvalificeret til opgaver til en værdi under 500.000 kr., og man kan blive kvalificeret til opgaver til en samlet værdi på over 500.000.

INI opererer med fagkategorierne: Tømrer/snedker, murer, VVS, terræn, glarmester, maler, el og rengøring. Det er muligt at blive prækvalificeret inden for flere kategorier med samme virksomhed, såfremt virksomheden lever op til kravene inden for alle fagområder.

Hvis du ønsker, at din virksomhed skal prækvalificeres, kan du få materialet på dit lokale INI kontor.

Hvornår kan jeg blive prækvalificeret?

Der er ingen ansøgningsfrist for at blive prækvalificeret.

Derfor kan du til enhver tid ansøge om at blive prækvalificeret.

Hvis du har problemer i forbindelse med din ansøgning, så kan du altid kontakte dit lokale INI kontor, der vil besvare dine spørgsmål.

Vi håber, at vi hermed har besvaret dit spørgsmål.

Med venlig hilsen ISAAVIK-redaktionen

isaavik december 2011

37

tsoq Nutaarsiassaq naa Beboerdemokrati ved Isfjorden CSF Beboerbestyrelsen i afdeling 323 i Ilulissat har haft fat i værktøjskassen. Aflagte byggematerialer fra INI har fået nyt liv i hænderne på kyndige gør-det-selv beboere, og resultatet er en rummelig terrasse med bænke, grillhjørne, barnevogns­ skur og plads til affaldsspandene.

- Vi ville gerne vise de andre lejere i byen, at man kan gøre noget, hvis man vil, fortæller Marius Dalager, regnskabsfører i beboerbestyrelsen.

Terrassen fungerer som et samlingssted for beboerne og de­ res børn, og har tillige haft en gavnlig virkning på bomiljøet: - Børnene og de unge har fået en bedre adfærd. De spiller ikke bold op ad husfacaden, så vi sparer regningen til at ud­ skifte knuste vinduer, slutter Marius Dalager.

Ilulissat Kangerluata eqqaani najugaqartut oqartussaaqataaneri CSF Ilulissani najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi 323mi najugaqartut siulersuisuisa sakkuusivitsik atorluarpaat.

Sanaar­tornermi atortussanit INIp sinnikui najugaqartunit namminneerlutik sanaluttartunit kusanartunngortinneqarput, issiavittalimmik aneersuartarfiliuutigalugit, teqeqqumi grille­ risarfilerlugu, aneerussiviit inissittarfilerlugit eqqaaviillu inis­ salerlugit.

- Illoqarfitsinni attartortuusut allat takutikkusuppagut piumas­ suseqaraanni iliuuseqartoqarsinnaasoq, Marius Dalager, najugaqartut siulersuisuini aningaaserisoq oqaluttuarpoq.

Aneersuartarfik najugaqartunut taakkulu qitornaannut kateri­ simaartarfittut atorneqartarpoq aammalumi najugaqarfimmut iluaqutaalluni.

- Meeqqat inuusuttullu ileqqorissaarnerulersimapput. Illut si­ lataasa iigaat arsaaffigisarunnaarpaat, taamaalillutalu igalaat seqummakut taarsertarnerinut aningaasartuutit ikilillutik, Ma­ rius Dalager naggasiivoq.

Naammagisimaarinninnermik misissuinermi ajugaasoq PBC Qaammatit pingasukkaarlugit naammagisimaarinnin­ nermik misissuinermi ajugaasoq maannakkut makinneqar­ simalerpoq. Apeqqutit akisassartaat isertertunit nutsertu­ nillu immersorneqarsinnaasut INImullu nassiunneqartar­ tut immersorneqarsimasut aallaavigalugit makitsinermi ajugaa­sussaq nassaarineqartarpoq. Qaammatillu pinga­ suk­kaarlugit makitsinermi ajugaasoq INImit makinneqar­ tarpoq.

Makitsinermi matumani Sisimiuneersoq Jens Bech ajugaa­suuvoq.

Nina Fleischer-ip INIp allaffianeersup Jens Bech oqarasu­ aatikkut attavigaa. Jens-i sianerfigitikkami unnersiorpoq unnuarsiorsimagami innarniarluni. Taamaattorli naak api­ si­magaluaqisoq anorlerlunilu Jens nuannaanngaarluni INIp allaffianut eqqukkani aallugu iserpoq.

Eqquinermi akissarsiassaq Pisiffimmullu pisiniutissaq kr.

500,00 –init nalilik qungujulaqisumit tiguneqarpoq. Jens-i oqarpoq, eqqukkani immaqa nutaamik igaffimmi nerrivis­ saminik pisissutigissallugu.

Jens-I pilluakutsoorit!

Vinder af tilfredshedsundersøgelse PBC Vinderen af dette kvartals tilfredshedsundersøgelse er nu fundet.

Vinderen udtrækkes ud fra de modtagne spørgeskemaer, som indflyttere og fraflyttede kan udfylde og aflevere til INI. INI udtrækker derefter en vinder hvert kvartal.

Vinderen denne gang blev Jens Bech fra Sisimiut.

Nina Fleischer fra INIs boligbutik kontaktede Jens Bech pr. telefon. Jens var på vej i seng, da han blev ringet op, da han netop var kommet hjem fra natarbejde. På trods af sne og blæst mødte en meget glad Jens dog op i INIs bolig­butik i Sisimiut for at få overrakt sit gavekort.

Gavekortet, som er på 500,- kr. til Pisiffik, blev modtaget med et stort smil. Jens siger, at han måske vil bruge pen­ gene på at købe et nyt køkkenbord.

Stort tillykke til Jens!

38

isaavik decembari 2011

Kort nyt Suna tamaat ataatsimut ikioqatigiiffigalugu Nuummi immikkoortortaqarfinni siulersuisuusut pingasut najugaqarfimmik silataanni soorlu iikkanik qalipaasoqassatillugu imlt. meeqqanut tun­ ngasunik sammisassaqartitsisoqassatillugulu ikiuunnissaminnut piareersimasarput.

BIR Sapaataavoq, najugaqartullu peqatigiiffianiit im­ mikkoortortaqarfik 163-imi najugaqartut atorun­ naakkaminnik tuniniaarsuarnissaminnut atatillugu nerrivilersuleruttorput. Meeqqat pinngussat tunini­ agassat misissuataaqqissaarpaat. Ilaasa pinngus­ satik ar­laan­nik paarlaasseqatigiillutik tarserniaraat, ilai piserusuttut ilailu pinnguakuminnik tuniniaani­ arput.

Najugaqartut peqatigiiffiata unnussiuaartitsisar­ nerani blok 9-ip festisaaliani Nuka Nikolajsen ilaa­ gajuttarpoq. Ullumikkullu atornikunik tuniniaanissa­ mut peqataajartorluni aggersimavoq.

- Assigiinngitsualunnik katersisimavugut tuniniaga­ ssatsinnik. Taama atornikunik namminerlu atorun­ naakkanik allanut tunisisinnaaneq nuanneqaaq.

Assassagassaalunnik aamma nassarpunga. Pin­ nersaatit assigiinngitsualuit saanernik tuttullu nas­ suinik sanaat.

Blok 9-imi inuit nuannersumik qiimmisartut takus­ saapput. Kaffe-sortoqarsinnaavoq najugaqartullu allat naapisimaarlugit. Taama naapisimaarnermi najugaqartut peqatigiiffii allat qanoq ingerlaneri eqqartorneqalerpoq.

Isersimasut ilaat Nuussuarmi najugaqarpoq. Nam­ minneq peqatigiiffitsik unittoorsimasoq eqqaavaa najugaqatigiillutillu tamanna assut ugguarnartil­ lugu. Nuka Nikolajsen –ip nammineq nuannaaruti­ ginerarpaa peqatigiiffitsik ingerlalluarmat.

- Unnussiuaarnissamik neqeroortoqartillugu pe­ qataagajuttarpunga. Najugaqartut peqatigiiffiat taama unnussiuaartitsisanngikkaluarpat qanor­ mitaavami kiserliortartigissagaluarpunga. Unnuk inugarujoorluni imlt. Kaffe-sorujoorluni najugaqar­ fimmioqatit oqaloqatigerujoorlugit nuannertaqaaq.

Taama naapisimaartarneq aamma nuannersumik ataqatigiisitsinermik pilersitsisarpoq.

Blok T-ip iigaasa qalipanneqarnissaat kingullertigut oqallisaapput. Immikkoortortaqarfinni siulersuisut allat peqatigalugit ikioqatigiilluni qalipaaqatigiinnis­ saq pilersaarutaavoq.

Fælles om alt Hvad enten det er maling af vægge på fællesområder, eller det handler om børn, så er de tre afdelingsbestyrelser i Nuuk klar til at hjælpe hinanden.

BIR Det er søndag, og beboerforeningen i afdeling 163 er i fuld gang med at sætte borde op til den store loppemarkedsdag. Børnene tjekker det legetøj, der skal sælges. Nogen vil bytte deres legetøj til noget andet, mens andre enten vil købe eller sælge deres brugte legetøj.

Nuka Nikolajsen deltager ofte i beboerforeningens tilbud om hyggeaf­ tener, der finder sted i festsalen i Blok 9. Hun er også kommet til dagens loppemarked.

- Vi har samlet lidt forskelligt, som vi kan sælge til loppemarkedet. Det er en god måde at komme af med ting, man ikke bruger mere. Jeg har også lidt håndarbejde med. Lidt forskellige smykker af ben og rensdyrtak.

Der er en god stemning i lokalerne i Blok 9. Man kan få sig en kop kaffe og mødes med andre beboere. Snart falder snakken på de andre bebo­ erforeninger.

En af de besøgende bor i Nuussuaq området. Hendes egen beboerfor­ ening er gået i stå, og de andre i lokalet synes, at det er ærgeligt. Nuka Nikolajsen er glad for, at hendes egen beboerforening fungerer godt.

- Jeg har brugt hyggeaftenstilbudene ofte. Jeg ved ikke, hvor ensom jeg ville have været, hvis beboerforeningen ikke holdt disse aftener. Det er så hyggeligt med en aften med kortspil eller bare hyggesnak over en kop kaffe med de andre beboere. Man får også et godt sammenhold.

Senest er det maling af væggene i festsalen i Blok T, der har været dis­ kuteret. Der er planer om at gøre det i fællesskab med de andre afde­ lingsbestyrelser. isaavik december 2011

39

tsoq Nutaarsiassaq naa Arlaqarluni cykel-innanniunnermik unammineq Nukappissat arfineq marlunniik 20-inik ukiullit tikillugit ukiap naalernerani Sisimiuni piorsarsimassutsikkut illorsuup Taseraliup eqqaani cykelertarfittaami INIp BMX cykeli eqqugassatut tunissutigisimasaa eqqorniarlugu unammissutigaat.

Mads Pihl aamma Ólafur Rafnar Ólafsson Sisimiuni aasap ingerlanerani meeqqat inuusuttullu illoqarfim­ mi cykelernermik aallussisut amerliartuinnartut takussaasi­ mapput, aasarlu aallarnerlugu juunip qaammataani illoqarfiup qeqqani utaqqiisaasumik cykelertarfimmi cykelillammaat im­ minnut unammisaqattaarneranni inuit 200-it missaannittut isi­ ginnaartoralugit unammisoqarpoq.

BMX-imik timersuuteqarneq sapiitsuliornertut sakkortuutullu nalinginnaasumik isigineqartarpoq, taamatullu timersuummik ingerlatsisut assigiinngitsunik piginnaasaminnik paarlaasse­ qatigiillutik ineriartoqatigiiffigisarpaat imminnullu ataqatigiin­ nerat annertoqaaq. Taamaattumik aamma pissusissamisuu­ ginnarpoq aasap aallartilaarnerani naggataarutaasumillu ­oktobarimi unammisoqarneranut atatillugu inuusuttut nammi­ neerlutik angusat pillugit naliliisartuutinneqarmata.

Aasap aallartinnerani cykelertartut akunnerminni piginnaane­ qarneruniuttarnerannut sanilliullugu ungasinngitsumi INIp We The People BMX cykeli tunissutaa eqqorniarlugu cykeler­ tartut akornanni unamminerat sakkortuneruvoq.

Naak kammagiikkaluarluni tamatigullu cykelernermi pigin­naa­ sanik paarlaasseqatigiilluni ikioqatigiittuaannarsimagaluar­ luni cykelinnanniulluni ulloq unammiffissaq nallermat kikkut silaan­nakkut pissinnerpaasinnaanersut, kaajallallaqqinner­ paat sapiitsuliullaqqinnerpaajunerallu tamarmik immikkut im­ minnut unammissutigileraat malunnarsivoq.

Timersornerup silarsuaani oqartussaaqataanerullu aqqani angu­tit inuusuit nammineerlutik aaqqissuussaminnik unammi­ neq ilusilersorpaat. Angulliit nukarliillu immikkoortinneqarput taakkunalu eqqugassaq ajugaassutiginiarlugu unammisaqat­ taarneq pereermat naggataatigut ataatsimut cykelimik eqqui­ sussaq makitsissugineqarpoq.

Eqqugassaq pingaarneq Taseralimmi tunniunneqarpoq, ma­ kitsinermilu cykelernermi nasaq illersuutaasartoq ilanngullu eqquisoq cykelertartuni angajullerneersumit Aka Mogensimit aaneqarmat nillerrattoqarpoq tallillu kivittaariarlugit as­ saat patittaallugit ilassiuuttuutoqarluni. Cykelertartut taku­ aat arlaa­tigut aallartitsisoqartoq ukiunilu tulliuttuni taama pisoqartarnissaa alliartortinneqarumaartoq ilisimaaralugu unammisut cykelerlutik angerlakaapput.

40

isaavik decembari 2011

Kunsten at vinde en cykel i flok På en af de allersidste efterårsdage mødtes en gruppe drenge i alderen 7-20 år på den nye dirtbane ved Kulturhuset Taseralik i Sisimiut for at konkurrere om en BMX cykel sponsoreret af INI. Af Mads Pihl og Ólafur Rafnar Ólafsson Sommeren over har Sisimiut set en stærk stigning i antallet af børn og unge, der bruger byens rum som cykelbane, og sæso­ nen blev for alvor skudt i gang, da mere end 200 mennesker i juni måned mødte op på en midlertidig arena midt i byen for at se de dygtigste kørere konkurrere mod hinanden.

BMX sporten er en typisk ekstremsport, med stærkt sammen­ hold mellem udøverne, hvor det først og fremmest handler om at inspirere hinanden til hele tiden at udvikle sig. Derfor var det også helt naturligt, at det var de unge selv, der var hinan­ dens dommere både til konkurrencen i forsommeren og til den afsluttende konkurrence i oktober.

Men hvor det ved sæsonindledningen først og fremmest handlede om æren, så var der andet og mere spil, da INI for nylig satte en fræk, ny We The People BMX cykel på højkant til vinderen.

Og så kan det godt være, at man er venner og hjælper hinan­ den til hele tiden at blive bedre - men som dagen skred frem

Kort nyt Vinderen af ISAAVIKkonkurrencen blev det tydeligt, at alle var ude på at overgå de andre med højere hop, flottere spins og mere vovede tricks.

Helt i sportens demokratiske ånd lavede de unge gutter dog hurtigt deres eget twist på konkurrencen. Først delte de sig op i en gruppe af ældre og yngre kørere, der hver især dystede om æren som dagens bedste kørere – og bagefter var der så en fælles lodtræk­ ning om cyklen.

Hovedpræmien blev overrakt i Taseralik, og op af hatten, der til lejligheden selvfølge­ lig var en cykelhjelm, kom Aka Mogens, som er en af de æl­ dre kørere i flokken. Der blev givet high-fives og hujet, og bagefter kunne kørerne cykle hjem med visheden om, at de har sat gang i en bevægelse, der kun vil vokse sig større og større de kommende år.

ISAAVIKmi unammisitsinermi ajugaasoq LAN Iluanaarluni ISAAVIK-up unammisitsinerani aju­gaasoq nanineqarpoq. Ajugaasoq tassaavoq Søren Kaspersen, Aasianniit.

Unammisitsinermi apeqqut tassaavoq: INIp qitiusumik allaffeqarfia sumiippa? Akissullu eqqortoq tassaavoq: Sisimiut. Akisut tamarmik eqqortumik akisimapput, ISAAVIKmilu aaqqissuisut makitsiga­ mik iluanaarluni eqquisuuvoq Søren Kaspersen Aasianniit.

Søren Aasianni boligbutikkimut aggersarneqarami naluaa ajugaasuulluni, taamaammat nalunaarfigi­ ne­qarami ajugaasimalluni tupaallaqaaq. Ajugaa­ su­­tullu pisiniutissaq kundevejlederimit Amalie Søholmimit tunniunneqarpoq.

LAN Så er den heldige vinder af ISAAVIK-konkurrencen fundet.

Vinderen blev Søren Kaspersen fra Aasiaat.

Spørgsmålet i konkurrencen var: I hvilken by ligger INIs hovedkontor?

Det rigtige svar er: Sisimiut.

Det havde alle svaret rigtigt på, så ISAAVIK-redaktionen måtte trække lod blandt de mange besvarelser.

Den heldige vinder blev Søren Kaspersen, der bor i Aasiaat.

Søren kom til INIs boligbutik i Aasi­ aat uvidende om, hvorfor han var blevet bedt om at komme. Så det var en synligt overrasket vinder, der fik overrakt gavekortet af kundevejle­ der Amalie Søholm.

INI sinnerlugu ISAAVIKmi aaqqissuisut qujapput akissuteqartorpassuarnut, aammalu ajugaasoq pilluaqquarput.

På vegne af INI siger ISAAVIKredaktionen mange tak for de mange svar og et stort tillykke til Søren Kaspersen.

Eqqaamajuk maannakkut ISAAVIK saqqummerfumi, unamminermut peqataanissat, eqqugassaq Pisiffimmut 2000 koruuninik nalilimmik pisiniutissaq.

Husk at du igen i dette nummer af ISAAVIK kan deltage i konkurrence om et gavekort på 2.000 kr. til Pisiffik.

Silarsuatsinnit: E-faktura pitsaanerusumik sulisitsivoq

Fra vores egen verden: E-faktura effektiviserer arbejdet

CSF INIp atuinermut immikkoortortaqarfiata Nukissiorfiit suleqati­ galugit elektroniskimik fakturaliortarnermut ineriartortitsisimavoq.

Taamatut angorusutaqarneq INIp qangali kissaatigisimavaa, qaam­ mammut akiligassanut fakturanullu allagartat 3000-t 3500-ulllu akor­ nanni amerlassusillit ataasiakkaarlugit suliarisarsimammagit. Immik­ koortiterineq, kontolerineq naatsorsuuserinelu piffissartornangaatsi­ arsimavoq, taamaammat e-faktura INImit iluarisimaarneqaqaaq.

CSF INIs forbrugsafdeling har i tæt samarbejde med Nukissiorfiit udviklet et elektronisk fakturasystem. Ønsket om et elektronisk system er opstået, fordi INI manuelt har bogført et sted mellem 3.000 og 3.500 fak­ tura og kreditnotaer hver måned. Sortering, kontering og bogføring har været tids- og ressourcekrævende, og derfor hilser INI e-faktura meget velkommen.

Atuinermik aqutsisoq Hansignaraq Boassen Sisimiuniittoq e-faktura ima pitsaatigisutut nalilerpaa.

Forbrugsleder Hansignaraq Boassen i Sisimiut beteg­ ner e-faktura som en stor succes.

- E-faktura septemperimi 2011-mili atulerparput, ingerlaavartumillu si­ nerissap sinneranut atuutileriartussavarput. Nukissiorfimmiit fakturat tamarmik e-faktura aqqutigalugu ingerlalernissaat decembarip qaam­ mataani pisinnaalissasoq naatsorsuutigaarput, Hansiignaaraq qungu­ jorujussuarluni oqaluttuarpoq.

- E-faktura har været i brug siden september 2011, og vi har gradvist udrullet systemet til at dække byerne på kysten. Vi forventer, at alle faktura fra Nukissiorfiit kører via e-faktura fra december, fortæller Hansigna­ araq med et stort smil.

Aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi sulisunut juullimut tu­ nissutaassooq malunnaatilik.

Det bliver en julegave der kan mærkes for medarbej­ derne i økonomiafdelingen. isaavik december 2011

41

tsoq Nutaarsiassaq naa

Nanortalimmi aserorterisarneq pillugu eqqartuinermi ulloqartitsineq

Temadage om hærværk i Nanortalik

PBC - Uagutsinnut pingaaruteqarluinnarpoq, nittartakkassinni atuar­ tartunut tamanut ersersissallugu uagut atuarfiup tungaaninngaa­niit ilisi­maaralugulu pingaartikkatsigu inuiaqatigiinni suliassanut as­si­giin­ ngit­sunut suleqataalluta kivitseqataanissarput. Atuarfiup suliniutaanut atatillugu atuartut aserorterisarneq pillugu atuartut sammisassaqartis­ simavagut taamaasilluta aamma atuartut paasitissinnaagatsigit tamat­ ta pigisatsinnik aserorterisarneq akuersaarneqarsinnanngitsoq killi­ler­ si­maarneqartariaqartorlu tamatta akisussaaqatigiinnitsigut.

PBC - For os er det jo vigtigt, at vi sender et signal til alle, der læser jeres sider, om at vi fra skolens side er bevidste om at løfte nogle af samfundets opgaver. Det gør vi ved at give ele­ verne temadage om hærværk, så eleverne fø­ ler, at de også er med til at begrænse hærværk, og at de også har et fælles ansvar for de ting vi har omkring os.

Atuarfimmi aserorterisarneq pillugu ulloqartitsereernerup kingorna qu­laani allassimasut Nanortallip Atuarfianiit atuarfiup pisortaata tullersortaanit Anders Stephensenimit oqaaseqaataapput..

Ovenstående udtalelse stammer fra vicesko­ leinspektør Anders Stephensen fra Nanortal­ lip Atuarfia i forbindelse med skolens netop af­ holdte temadage om hærværk.

Atuarfimmi atuartunut tamanut sapaatip akunnera 41 aserorterisarneq pillugu eqqartuinissamut ulloqartitsissamaarneq sioqqullugu Anders Stephensen-i attaveqarsimavoq. Taama suliniartoqarneq INImiit assor­ suaq isumassarsialattut isigineqarpoq, taamaattumillu aserorterisar­ neq pillugu eqqartuinissamut ulloqartitsinermi INImiit kiffartuussinermi siunnersorti Otto Lundblad Inissiarsuarnilu sullissisoq Jens Frederik Knudsen akunnerit marlussuit atorlugit inissiarsuit immikkoortortaqar­ fiini aserorterisarneq pillugu saqqummiisussatut peqataatinneqarput.

42

Anders Stephensen kontaktede INI inden sko­ len skulle afholde temadage om netop hærværk for alle klasser. Det syntes INI selvfølgelig var et rigtig godt initiativ, så derfor deltog kunde­ vejleder Otto Lundblad og ejendomsfunktionær Jens Frederik Knudsen i et par timer, hvor de holdt foredrag om hærværk i boligafdelingerne.

Atuarfiup taama ulloqartitsineranut Otto Lundblad Jens Frederik Knud­ sen-illu peqataasimanertik assut nuannersumik misigisaqarfigaat. Pe­ qa­taanerminni maluginiarsimavaat atuartut soqutiginnillutik minnernut allaat tusarnaarluarsimasut - Aserorterinermi aningaasartuutigineqar­ tartut qanoq annertutigisut iluarsaaqqinnermut atorneqartarnersut atu­ artut minnerit ilaanninngaaniit apeqqutigineqarmat INImiit peqa­taa­­ sunit assorsuaq nuannersumik uissuummissutigineqarpoq.

Otto Lundblad og Jens Frederik Knudsen havde en rigtig god oplevelse ved at deltage i skolens temadage. De havde indtryk af, at eleverne lyt­ tede opmærksomt – selv de mindste elever. Det gjorde stort indtryk, da en af de mindste elever spurgte til omkostningerne i forbindelse med reparation af hærværk.

Atuartut taama eqqartuilluni ulloqartitsineq pimoorullugu tigusimagaat qularutissaanngilaq, aammalu eqqartorneqartumut atatillugu eqqarsa­ lertitsisoqarsimanissaa anguneqarsimasoq malunnarpoq.

Det lyder bestemt til, at eleverne tog temada­ gene alvorligt, og at emnet har givet stof til ef­ tertanke på skolen.

isaavik decembari 2011

Kort nyt

Sisimiuni Teriarniarneq

Musejagt i Sisimiut

PBC

PBC

Terissanik akiuiniarnermut atatillugu Adammip Aqqutaani najugaqartut tamarmik tallimanngorne­ rup uvaliani ulloq 30. september aaliangiussima­ vaat majuartarfeqarfiit sukumiisumik eqqiarneqar­ talissasut terissanik ajornartorsiuteqarneq naju­ gaqartunit arlaleriarluni misigineqartarmat. Suli­ niuteqartut ilagaat uagut suleqaterput BS immik­ koortortaqarfianeersoq Titipi - Kirstine Lyberth.

Om eftermiddagen fredag d. 30. september besluttede alle beboerne i Adammip Aqqutaa, at de ville gøre grundigt rent i deres trappeopgang for at bekæmpe musene, som beboerne af flere omgange har døjet med. Blandt initiativtagerne var vores egen Kirstine Lyberth, alias Titi­ pi, fra BS afdelingen.

Aqaguani arfininngornermi najugaqartut tamar­ mik naapipput – eqqiaallutillu. Nillertereermat apisussanngormallu taama eqqiaanermik sulia­ qarluni qiianaraluaqisoq najugaqartut ikioqatigiil­ lutik qiimallutillu suliaq ingerlappaat.

Adammip Aqqutaani najugaqartut ukiumut arlale­ riarlutik majuartarfeqarfinnik sukumiisumik eqqi­ aasarnissaat siunertaavoq. Naqitsineq atorlugu eqqiaammik højtryksrenserimik pisinissamut ka­ tersuiniarnerup iluatitsiffigineqarnissaa neriu­naa­ teqarpoq, taamaasilluni suliap oqinnerusumik su­ liarineqarnissaa anguneqarsinnaammat.

Adammip Aqqutaani najugaqartut taama sulini­ uteqarnerat annertuumik nersortariaqarpoq, INI­ miillu najugaqartut allat taama iliornissaat kam­ mattuutigiinnassavarput.

Derfor mødtes alle beboerne dagen efter – om lørdagen – og gik i gang med at gøre rent. Det var en kold opgave, for sneen var på vej, men alle hjalp til og var i godt humør.

Intentionen er, at beboerne i Adammip Aqqutaa flere gange om året vil gøre rent i trappeopgangen. Forhåbentlig lykkes det for dem at samle penge ind til en højtryksrenser, for på den måde at gøre arbejdet let­ tere.

Det må siges at være et meget prisværdigt initiativ fra beboerne i Adammip Aqqutaa, som INI kun kan opfordre til, at andre opgange ko­ pierer.

Generelt vil INI minde om de gode råd, der er for bekæmpelse af mus: 1. Opstille fælder i boligen 2. Deponere skrald i affaldsskakter og containere 3. IKKE lade skrald stå og flyde

r e g n i n s ø l løsninger r e g n i n s ø l løsninger

Terissanik akiuiniarnermut atatillugu INImiit na­ linginnaasumik pitsaasunik siunnersuutit maku eqqaasissutigissavagut: 1. Inigisani kiisartuliisarnissaq 2. Eqqakkat eqqaavinnut iikkani igitsiffiusartut, containerinullu atorneqartarnissaat 3. Eqqakkat asuli maanngaannaq EQQANNGINNISSAAT

isaavik december 2011

43

Illit quppernerit | Din side

UPPERNERIT

IDE D IN S

ILLIT Q

k gu ti ku ta q paa er n ar n sa ku t sa li As si Vi s di t be ds te bi ll ed e

oq ISAAVIK aqqutigalugu assilisat kusanart nuna tamakkerlugu takutissallugu periarfissikkusuppartsigit. ini.gl.

Assilisatit uunga nassiutikkit; isaavik@ avatit, Assilisatit nassiukkukkit nassiuiaasersinna tsinnik. aviisimut saqqummissagutsigit atugassa rsumit mee ortu Qaq Assilisat uku Poul Hardimit pput. sima nassiunneqar kkat Qilanaaraarput assilisavit kusanarnersiu takuteqqittalernissaat.

44

isaavik decembari 2011

for at vise hele Grønland dine Her i ISAAVIK vil vi gerne give dig mulighed te billeder ind til isaavik@ini.gl. Når bedste billeder. Du kan sende dine beds e skrive en forklaring vi kan bruge som du sender billederne, må du meget gern billedtekst, hvis de kommer i magasinet. fra Poul Hard fra Qaqortoq Vi har modtaget disse fantastiske billeder e vise jeres bedste billeder.

Vi glæder os rigtig meget til igen at kunn

Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter

Opskrifter

Inuussutissalerinermik Ilinniarfik Inuili Narsamiittoq nunatta pissarititai nerisassat toqqammavigaluit ilitsersuutinik ineriartortitsisimavoq. Inuili aamma ukiut tamaasa igasunik ilinniarsimasunik Kalaallit Nunaanni pissartanngorniutitsisarnerminik ilisimaneqarpoq. INUILIP nerisassanut ilitsersuutit ISAAVIK-mut sananikuuvai. Igasup Marie Toftdahl-ip nerisassanut ilitsersuutit ineriartortissimavai, puisi qulequtaralugu. Nerilluarisi.

Brun sælbouillon

Puisip qajussaa kajortoq Atugassat: 2½ kg Puisip saarngi quuiit, 500 g miss. naatitat (gulerodit, sellerit, porret, uanitsut) 5 liter missaat imeq.

3-4 alussaat qajaasat (naasut panertut) 1-1½ alussaat enebær, 2-3 alussaat kuannit inerittussai, 1-3 laurbærbladet, 1-1½ alussaat qasilittut taartut ilivitsut, taratsut, margarina siatsissutigineqassaaq Atorneqarsinnaasut: Qajussalior­ ner­mi naatitat nutaat atorlugit ma­ mar­nerpaajusarpoq. Naatitanik nu­ taa­nik peqanngikkaanni suppeurtit qerisut atorneqarsinnaapput. Suppeurtit atulinnginnerini imertaajarluarneqaqqaassapput.

Qajaasaliat; Rosmarin, salvie.

Kuannit inerittui; Kuannit pilutaanit, kanaartaanit, sorlaaniillu inerittut.

Piareersarneq: Puisi angisuujusimappat puisip saarngi mikisunngorlugit uullikkit.

Levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq udvikler madopskrifter baseret på grønlandske råvarer.

Inuili er også kendt for den årlige afholdelse af Grønlandsmesterskaberne for uddannede kokke.

Inuili har endnu engang leveret madopskrifter til ISAAVIK. Kok Marie Toftdahl har udviklet disse opskrifter over temaet sæl. Velbekomme.

titat aggoriikkat, naatitallu panertut neqinut ilanngullugit kajortilaariarlugit imilerneqassapput. Arriitsumik oorujoorneqassapput qajorlaajarneqarlutillu. (Qajorlaajarneqangaatsiassaaq), sakkukitsumillu akunnerit 3-4 tiimit atorlugit ooruusaarneqassaaq. Qajuliaq ½-1 tiimi naammassinissaa sioqqullugu taratserneqassaaq.

Qajuliaq naammassippat nakkartitsivimmut nalinginnaasumut nakkarteriarlugu annoraamineq masatsigaq siggoriarlugu nakkarteqqinneqassaaq.

Annertussusaaa: Imeq 5 liter-imut qajuliaq naammassisaq 4 liter-ip missaaniittarpoq.

Atorneqarsinnaanera: Suppenut, miseqqanut puisillu neqaanik siaa­ saareernermi qajutut atorneqarsinnaavoq.

Råvarer: 2½ kg sælben, ca.

500 g urter (gulerødder, selleri, porrer, løg), ca. 5 liter vand, 3-4 spiseske grønlandskpost, 1-1½ spiseske enebær, 2-3 spiseske kvanfrø, 1-3 laurbærbade, 1-1½ spiseske hel sort peber, salt efter smag, fedtstof til bruning.

Alternative produkter: Bouillonen bliver mere velsmagende af friske urter. Hvis disse ikke er tilgængelige kan frosne suppeurter anvendes. Suppeurterne skal dryppes godt af for væde inden brug.

Grønlandskpost; Rosmarin, salvie.

Kvanfrø; Kvanblade, kvanstilke, kvanrod.

Gulerodi sellerilu qalipaajariarlugit aakajaalaanngorlugit aggukkit.

Pil løg og skær dem i halve.

Skær roden af porren, det yderste lag fjernes, skær et snit igennem fra omkring det hvide og opefter. Skyl den godt igennem med rodenden opad i lunken vand. Halver den.

Tilberedning: Smelt fedtstoffet i en gryde, kom sælbenene deri, brun dem godt på alle sider, kom urter og krydderier i og brun dem lidt sammen med benene. Tilsæt vand. Koges langsomt op, afskummes. (der skal skummes meget af), koges derefter ved svageste varme i ca. 3-4 timer. Smages til med salt ca. ½-1 time før bouillonen er færdig.

Mængde: Af 5 liter vand bliver den færdige bouillon ca.

4 liter John Rasmussen

Iganissaa: Siatsissutissaq igamut aatsinneqassaaq puisillu saarngisa uulliartaat kajortilluariarlugit, naa-

Skræl gulerod og selleri, skyl dem og skær dem i meget grove stykker.

Når bouillonen er færdig sies den først igennem en almindelig si og derefter igennem et klæde (kold opvredet ble).

Uanitsoq qalipaajariarlugu qeqqatigut avinneqassaaq.

Porrep manngua aviguk, qaavanilu qalipaa ilanngaruk, qaqortortaata nalaaniit qummut akimut aviguk.

Mannguata nalaa imermut errortorluarneqassaaq, qeqqatigullu avinneqassaaq.

Klargøring: Bræk sælbenene i mindre stykker, hvis de kommer fra en større sæl.

Anvendelse: Til supper, til saucer, til braisering af sælretter.

isaavik december 2011

45

John Rasmussen John Rasmussen

Nerisassat ilitsersuutitaat

Iganissamut malitassanut atuuttoq tassaavoq, puisip neqaanit orsoq tamaviat peerneqassammat.

For alle opskrifterne gælder, at sælkødet skal være helt renset for spæk

Puisip tingui siatat rødvin-imik kinisimaarsimasunit suppeliaq

Klar brun suppe af sæl med rødvinsmarineret stegt sællever

Inunnut sisamanut

4 personer

Atugassat: Inummut ataatsimut 2 dl naatsorsuussuussaavoq (Suppe puisimit qajuliaavoq).

200 g miss. Puisip tingui, ½ liter miss. rødvin, 1 uanitsoq angi­ sooq, 1 porre anngajaaq, siatsissut, tarat­sut, qasilitsut.

Atorneqarsinnaasut: Rødvin; Hvidvin tungusunnippal­ laanngitsoq, immiaaraq, hvidtøl.

Porre; Kuannit kanaartai, qeqqussat, forårsløg-it.

Piareersarnera: Uanitsoq qa­li­ paa­jaruk, porrelu salillugu.

Kipparissunngorlugit aserorterlugilluunniit aggukkit.

Puisip tingui anngajaanngorlugit 4½ x 10 x 1½-2 cm aggukkit (4½ cm silitsigisoq, 10 cm takitigisoq, 1½-2 cm issutigisoq).

Puisip tingui, uanitsut, porrellu fadimut skålimulluunniit itisuumut akuliutikkit rødvinimillu kuillugit.

Tinguit minnerpaamik akunnerit marluk kinisimaakkit Iganissaa: Suppe 8-9 dl sallaat­ sunnguamik kissaguk.

Suppip kissaqqinnerani qalaatipi­ loornaveersaarneqassaaq.

46

isaavik decembari 2011

Siatsissutissaq siatsivimmut aatsinneqassaaq tinguillu kinitat qaqinneqassapput. Tinguit mianersortumik køkkenrullemik panertoriarlugit kissaruluunngitsumut illugiillugit 2 ½ min. missaani sianneqassapput. Sianne­ ranni taratserlugillu qasilit­su­ler­ neqassapput.

Tinguit uulliartaasa issussusaat apeqqutaatillugu sianneqassapput. Naqillugit aqialaarsinnaapput, taamaattorli attorneranni issermik aavissertoqassanngilaq.

Tinguit qaqeriarlugit 5 min. miss. uninngatinneqassapput.

Saattunnguanik aggukkit.

Sassaalliineq: Tinguk siataq kitsigaq puuguttamut itisuumut ileriarlugu suppemik 2 dl -imik qajuleruk.

Periarfissat allat: Suppe tingulik qeqqussanik qorsunnik aappa­ luttunilluunniit amitsunnguan­ ngor­lugit kitsikkanik akullugu misiliguk.

Suppe tingulik kuanninik ooriikkanik saatsunnguanik aggukkanik ilaneqarsinnaavoq.

Suppep sassaalliutigilernerani tullerunnap sorlaata pilutaanik pinnersarneqarsinnaavoq.

Råvarer: Beregn 2 dl suppe pr. person (suppen er fra sælbouillonen).

Ca. 200 g sællever, ca. ½ liter rødvin, 1 stort løg, 1 mellemstor porre, fedtstof, salt, sort peber.

Alternative produkter: Rødvin; Ikke for sød hvidvin, øl, hvidtøl.

Porre; Kvanstilke, tang, f­orårsløg.

Klargøring: Pil løget og rens porren. Skær dem i fine tern eller hak dem fint.

Skær sælleveren i ca. 4½ x 10 x 1½-2 cm store stykker (4½ cm bredde, 10 cm lange, 1½-2 cm tykke).

Bland sællever og det skårne/hakkede løg og porre i en dyb beholder (ildfast fad, skål) og overhæld blandingen med rødvinen.

Mariner leverstykkerne i mindst 2 timer.

Tilberedning: Varm 8 - 9 dl suppe ved svag varme.

Suppen må helst ikke buldrekoge ved opvarmningen.

Smelt fedtstoffet i en pande og tag leverstykkerne op af marinaden mens fedtstoffet smelter. Tør leverstykkerne let af med køkkenrulle og steg dem ved middelvarme ca. 2½ min. på hver side. Krydr med salt og peber under stegningen.

Stegetiden er meget afhængig af tykkelsen på leverstykkerne. De må gerne føles lidt bløde når man trykker på dem, dog må der ikke pible blod ud.

Tag leverstykkerne op og lad dem hvile ca. 5 min.

Skær dem i tynde skiver.

Servering: Kom den stegte og skårne sællever i en dyb tallerken og hæld forsigtig ca. 2 dl suppe pr. person over sælleveren.

Tips: Prøv strimlet grønt eller rødt tang i suppen sammen med leverstykkerne.

Kom kogte forårskvan skåret i tynde skiver i suppen sammen med leverstykkerne.

Pynt suppen med rosenrodsblade lige før serveringen.

John Rasmussen

Opskrifter

Puisip qimerluata neqqarinnersaa ooqanngitsoq kuanninik naatitanillu allanik akuukkanik ilallugu Inunnut sisamanut Siuleqqiutitut ullup qeqqasiutituluunniit sassaalliuutigineqarsinnaavoq.

Inummut ataatsimut 150 g miss. naatsorsuuguk.

Atugassat: 600 g miss. puisip qimerluata neqqarinnersaa, 3 dl appelsinap isse­ra, 1 dl miss citronip issera, 1½ dl appelsin/citronillu qalipai amitsunik aggukkat, kuannit inerittussai itummamut, taratsut, alussaa­teeqqat 2-3 sirup qaamasoq Periarfissat allat: Puisip qimerluata neqqarinnersaa qerilaaqqasoq aggorlugu pitsaanerpaasarpoq.

Naatitat seernassusaat apeqqutaatillugu pisaria­ qassappat sirup ilaqqinneqarsinnaavoq.

Naatitat seernartut qanoq annertutiginerat isseqartigineqarallu qanoq annertutigisumik atuinissamut aalajangiisuusarpoq.

Naatitanut seernartunut im­mikkut agguummik julienne-imik peqanngikkaanni naatsiianut qalipaajaat atorneqarsinnaavoq. Naatitanut agguut immikkut ittoq arlalinnik putuaraqartitserpoq. Brugsen, Pisiffik Pilersuisumilu pisiarineqarsinnaavoq.

Atorneqarsinnaasut allat: Qimerlup neqqarin­ nera; Puisip neqaa uulliaq saa­neqanngitsoq.

Appelsenip issera; Appelsinjuice, ananasjuice.

Citronip issera; Limep is­se­ ra,Citronip issera pisiassaq, hvidvin panertumik mamalik.

Kuannit inerittussai; Annikit­ su­mik kommen, ingefær, kar­de­mom­me, tullerunnap pilutai, Qajaasat, kigutaarnat pilutai, seernat.

Sirup qaamasoq; Ahorn­ sirup, paarnaqutinit sirupiliaq, honning.

Piareersarneq: Kuannit inerittussai siatsivimmut panertumut orsoqanngitsu­ mullu kajuaartunngorlugit siaasakkit.

Rå citrusmarineret sælmørbrad med kvan coleslaw

Naatitat seernartut (citrus) errortorluakkit.

Denne ret kan anvendes som forret eller som en lettere frokostanretning.

Appelsinip citronillu ame­ raasaat qaquaartoq ilan­ ngunnagu qalipaajakkit.

Naatsiianut qalipaa­jaat atorsimagukku qalipai saat­ tunnguanngorlugit amit­su­ nik aggukkit.

Beregn ca. 150 g kød pr. person

Appelsin cironilu immikkut skålimut issiikkit.

Tips: Sælmørbraden er bedst at skære i tynde skiver, når den er letfrossen.

Puisip qimerluata neqqarinnera saattunnguanngorlugu aggoruk fadimullu ilillugu.

Iganissaa: Appelsin-ip issera citronip isseranik tarat­sunik sirupimillu akullugu ooqattaaruk.

Naatitat seernartut (citrus ) qalipai aggukkat kuannillu inerittui akuliutikkit.

Akuliussat neqip qaavanut kuikkit.

Neqi seernartulersugaq minnerpaamik akunnernik marlunnik uninngatiguk.

4 personer

Råvarer: Ca. 600 g sælmørbrad, 3 dl friskpresset appelsinsaft, ca.

1 dl friskpresset citronsaft, ca. 1½ dl strimler af begge citrusfrugter, en god stor håndfuld kvanfrø, salt efter smag, 2-3 teske lys sirup.

Størrelse af citrusfrugterne og hvor meget saft der er i dem, bestemmer antallet af hvor mange der skal bruges.

Klargøring: Varm en pande uden fedtstof og rist kvanfrøene under omrystning til de får en sødlig nøddeagtig duft.

Skyl citrusfrugterne godt.

Skræl appelsin- og citronskal og undgå at få den hvide hinde med. Skær skallen i tyndes strimler, hvis du bruger en kartoffelskræller.

Pres saften ud af citrusfrugterne i hver sin skål.

Citrusfrugterne kan skrælles med en skarp kartoffelskræller, hvis man ikke har et julienne jern. Et Julienne jern er et lille specialværktøj med flere små huller. Kan købes i Brugsen, Pisiffik og Pilersuisoq.

Frisk appelsinsaft; Appelsinjuice, ananasjuice.

Kvanfrø; Lidt hel kommen, ingefær, kardemomme, rosenrodsblade, grønlandsk post, blåbærblade, fjeldsyre.

Lys sirup; Ahornsirup, lyngsirup, honning.

Afhængig af citrusfrugterne surhed kan der smages til med mere sirup.

Alternative produkter: Sælmørbrad; Sælfilet.

Frisk citronsaft; Limesaft, færdig presset citronsaft, tør hvidvin.

Skær sælmørbraden i meget tynde skiver og kom dem i en skål/ildfast fad.

Tilberedning: Smag appelsinsaften til med citronsaft, salt og sirup.

Bland den strimlede citrusskræl og kvanfrø deri.

Hæld blandingen over kødet.

Mariner kødet i mindst 2 timer.

isaavik december 2011

47

John Rasmussen

Nerisassat ilitsersuutitaat

Kuanninit allanillu naatitanik akuugaq

Kvan coleslaw

Atugassat: 600 g miss. kuannit nutaat kanaartai, 600 g miss. hvidkål, 1½ dl miss. mayonnaise, 1 dl miss. creme fraiche, taratsut, qasilitsut qaqortut, alussaat 1½ miss.

Sennep kimikitsoq, alussaat ½-1 sioraasat

Suliarinissaa: Mayonnaise Creme fraiche-imik, taratsunik, qasilitsunik, sennepimik sioraasanillu akullugu mamaqquseruk.

Råvarer: Ca. 600 g friske kvan­stilke, ca. 600 g hvidkål, ca. 1½ dl mayonnaise, ca. 1 dl creme fraiche, salt, hvid peber, ca. 1½ spsk. mild sennep, ½-1 spiseske sukker.

Tilberedning: Smag mayonnaise til med Creme fraiche, salt, peber, sennep og sukker.

Atorneqarsinnaasut allat: Kuannit nutaat kanaartai; Qerisut/ qeq­qussat nutaat panertitat.

Amitsunnguanngorlugit 4-5 cm. miss. takissusilerlugit aggukkit Dressingimut akuliunneqassapput.

Alternative produkter: Friske kvanstilke; Frossen/frisk godt aftørret tang.

Skær dem i meget tynde strimler på ca. 4-5 cm længde.

Creme fraiche; Yoghurt naturel, ymer, græsk yoghurt.

Sennep sioraasallu; Pisariaqartinngikkaanni atortariaqanngillat.

Arnavissat kuannillu issullit kanaartai atorneqarsinnaapput.

Kuanninit coleslaweliaq aamma alussaatit 2-3 seernanik aserorterluakkanik mamarseqquserneqarsinnaavoq.

Køkkenrulle/marraalluunniit allarutaannut kuannit kanaartai hvidkålillu errortoriikkat panersikkit.

Sassaalliineq: Puisip qimerluata neqqarinnera seernartulikkamut kinitaq puuguttamut iliuk, kuanninillu coleslaweliaq neqip qaavanut pinnersaatigiuk, appelsinip citronillu qalipaanik seernartumiinnikumit kuannillu pilutaanik pinnersarneqarsinnaavoq.

Ruuanik kinertuliaq Atugassat: 2 kg majruuat miss, 500-800 g naatsiiat miss, 100-200 g punneq nillertoq kiilumut kinertuliornermi.

2 dl immuk kissartoq kiilumut kiner­ tuliornermi, taratsut, qasilitsut qaamasut.

Piareersarneq: Ruuat qalipaajariarlugit annertujaanngorlugit aggukkit.

Naatsiiat qalipaajakkit.

Iganissaa: Ruuat naatsiiaallu taratsernagit immikkut uukkit qulluulernissaat tikillugu.

Qajuikkit.

Aalartitsivigikkit qajuerulluartillugit.

Immuk kissaguk.

Ruuat naatsiiallu immikkoortillugit maskiinamik aserortikkit, ruuanullu aserorternikunut naatsiianik aserorternikunik akuliussillattaarlutit ki-

48

Creme fraiche; Yoghurt naturel, ymer, græsk yoghurt.

Sennep og sukker; Kan udelades.

Kvanstilkene kan både være fra hun og han planterne.

Skyl kvanstilke og hvidkålsblade og tør dem godt af i køkkenrulle / viskestykke.

Vendes / blandes i dressingen.

Anretning: Fordel den marinerede sælmørbrad på en tallerken, fordel kvan coleslawen over kødet, pynt med appelsinog citron strimler fra marinaden og evt. kvanblade.

Kvan coleslawen kan også smages til med 2-3 spiseskefulde hakket fjeldsyre.

Majroemos nissusaata naammatsinnissaa naapertorlugu. Kinertuliaq immummik kissartumik akujuk naammaginartumillu kinertuliaralugu. Punneq nillertoq akuliuguk aalaternermini nammi­ neerluni aassaaq).

Kinertuliaq naggataatigut aatsaat taratserneqarlunilu qasilitsulerneqassaaq.

Råvarer: Ca. 2 kg majroer, ca. 500-800 g kartofler, 100200 g koldt smør pr. kg mos, ca. 2 dl varm mælk pr. kg mos, salt, hvid peber.

sen er god. Mosen tilsættes den varmede mælk til passende konsistens. Det kolde smør blandes i (det smelter under omrøringen).

Klargøring: Skræl majroerne og skær dem i større stykker.

Mosen smages først nu til med salt og hvid peber.

Skræl kartoflerne.

Tips: Prøv at tilsætte frisk hakket tang i majroemosen.

Periarfissat allat: Ruuanik kinertuliaq qeqqussanik aserorterluakkanik akullugu misiliguk.

Tilberedning: Kog majroer og kartofler uden salt hver for sig til de næsten falder fra hinanden.

Seernanik nalinginnaasunik nunattaluunniit seernaanik misiliguk.

Hæld vandet fra.

Kuanninik aserorternerlulluakkanik misiliguk.

Igaamut sassaalliinermi ruuat syltekkat, kuannit syltekkat, rødbedet asiet allallu seernartullit akugitinneqarsinnaapput.

isaavik decembari 2011

Damp dem fri for overskydende væde.

Varm mælken.

Blend/mos majroer og kartofler hver for sig og bland lidt mosede kartofler ad gangen i majroemosen indtil konsisten-

Prøv at smage til med hakket fjeldsyre eller almindelig syre.

Prøv med meget finthakket kvan.

Retten kan serveres med syltede majroer, syltet kvan, rødbeder, asier og andet surt.

Puisip neqaa Stroganoff itut sanaaq ruuanik sequtserluakkanik kinertulianik akullugit Inunnut sisamanut.

Atugassat : 800 g miss. Puisip qimerlua neqqarissoq, 125 g miss. Uanitsut, 225 g miss. pu­piit, toma­tit anginngitsut pingasut, paprika, olia, taratsut, qasilitsut taartut, 1 liter miss. miseraq.

Atorneqarsinnaasut allat: Qimerloq neqqarissoq; Puisip neqaa uulliaq saaneqanngitsoq.

Tomatit; tomatit qillertuusamiit­ tut,tomatpure annertunngitsoq.

Olia; punneq, margarina siatsissut. pupiit; Qillertuusaniit imlt. qerisut kitseriikkat, nunatta pissarititai mamarluartut Birke-Rørhat; Arktis Birke-Rørhat, Grønlandsk BirkeRørhat.

Miseraq: Puisimit qajuliaq 1 liter, 25 g punneq / margarina, qajuusat 60 g.

Miseraq siulliullugu suliarineqassaaq igaap sassaalliutiginnginne­ rani aatsaat neqi siaasagaq mi­ seq­qamut kinittussaavoq. Neqit siaasannginneranni ruuanik kiner­ sarlugu mos-iliaq naammasseriarlugu kissassimaartinneqassaaq.

Miseqqap suliarinissaa: Puisimit qajuliaq nillungappat kissaguk.

Siatsissut igamut aatsiguk kajor­ tinnagu qajuusallu nakkalataarlugit.

Oorujoornerani aalatertuarneqassaaq.

Puisip qajua kuiuk miserarlu 10 min.-it missaani oorujoortillugu.

Taama miseqqiornermi qajuusarsunninnera aanngassaaq miserarlu illinnartumik mamassuseqalersillugu.

Pisariaqassappat miseraq taratserlugulu qasilitsulerneqarsinnaavoq.

John Rasmussen

Opskrifter

Periarfissat allat: Miseraq 3 dl miss. creme fraichemik imlt.

2-3 dl fløde-ilerneqarsinnaavoq Piareersarneq: Uanitsoq qalipaajagaq aserorteqqissaaruk.

Pupiit errortukkit amitsunillu kitserlugit.

Tomatit qeqqatigut qupikkit, issera inerittussaalu peerlugit, saattunnguanillu ulamingajattunngorlugit aggukkit.

Neqip ipaasaata takineranut amitsunngorlugit 7x1 cm miss. aggorikkit.

Iganissaa: Olia siatsivimmut kissalluariarlugu neqit siakkit.

EQQAA­MAJUK Neqi kajortigasuaannartussaavoq. Taratsunik qasilitsunillu mamarseqquseruk.

Neqit igamut issorakkit.

Siatsisvik atoqqillugu uanitsut pupiillu siaasarneqassapput naggataatigullu tomatit sivikitsumik siaa­saqataassapput.

Paprika-t nakkalataariarlugit aalaternerani akuliulluakkit.

Puisip qajua annertunngitsoq kuineqassaaq minutsialunnguanilu oorujooriarlugu miseraq naammassereersoq akuliunneqassaaq.

Misilillugu ooqattaaruk arlaannik mamarseqquserneqassanersoq.

Miseraq neqit qaavanut kuine­ qas­saaq akuliulluarneqassallunilu.

Neqip panertinnginnissaa pinaveersarniaraanni piaartumik sassaalliutigisariaqarpoq.

Periarfissat allat: Naatitat si­ aa­sakkat alussaat 1-1½ qajaasanik nakkalataarlugit imlt assigiingitsunik nunatta naasuinik nakkalataarlugit misiliguk.

Sæl à la Stroganoff med majroemos 4 personer.

Råvarer: Ca. 800 g sælmørbrad, ca. 125 g løg, ca. 225 g champignon, 3 mindre tomater, paprika, olie, salt, sort peber, ca. 1 liter sauce.

Alternative produkter: Sælmørbrad; Sælfilet.

Tomater; Dåsetomater, lidt tomatpuré efter smag.

Olie; Smør, stegemargarine.

Champignon; Fra dåse eller frosne i skiver.

Fra vores egne natur: Velsmagende Birke-Rørhat; Arktis Birke-Rørhat, Grønlandsk Birke-Rørhat.

Sauce: 1 liter brun sælbouillon, 25 g smør / margarine, 60 g mel.

Til selve kødretten startes med saucen, da kødet kun lige skal brunes og kommes i saucen lige før serveringen. Inden bruningen af kødet skal man færdig gøre mosen og holde den varm.

Tips: Der kan kommes ca. 3 dl creme fraiche eller 2-3 dl fløde i saucen.

Klargøring til kødretten: Pil og hak løget fint.

Rens champignonerne og skær dem i skiver.

Halver tomaterne, fjern saft og kerne, skær dem i tynde både.

Skær kødet i strimler på ca. 7x1 cm langs kødfibrene.

Tilberedning: Kom olie på en pande, varm det godt og brun kødet deri. HUSK: kødet skal kun lige brunes.

Krydres med salt og peber.

Kom kødet op i en gryde.

På samme pande svitses løg og champignon, tomatbådene tilsættes og svitses med et kort øjeblik.

Drys paprika over og bland det godt.

Tilberedning af saucen: Varm sælbouillonen hvis den er kold.

Lidt sælbouillon kommes på og koges et par minutter, derefter tilsættes den færdige sauce i.

Smag til.

Smelt fedtstoffet i en gryde uden det tager farve, drys melet i.

Saucen hældes over kødet, blandes godt.

Bag blandingen godt igennem under omrøring, hæld sælbouillonen i og lad saucen koge godt igennem i mindst 10 minutter. Det gør, at melsmagen forsvinder og saucen vil smage af mere.

Serveres hurtig efter at kødet er kommet i ellers vil kødet blive tørt.

Smag evt. saucen til med salt og peber.

Tips: Prøv at drysse 1-1½ spiseske let knust grønlandspost i de svitsede grønsager eller en blanding af let knuste forskellige grønlandske urter.

isaavik december 2011

49

Aliikkutassiat | Underholdning ILLIT QUPP

Aqqaluk havde travlt med alt muligt andet i en matematik time, og læreren spurgte derfor: - Aqqaluk, hurtigt!

Hvad 2, 3, 5, 11 og 19?

Aqqaluk svarede med lynets hast: - KNR, DR2, TV2 Lorry, Discovery og CNN!

ERNERIT

D IN S I D E

Naak umimmaap qiviorpassui tillitat pillugit politiit qanoq iliuuseqarniarpat?

Nunaminertaq ujaasersuarfiginiarpaat.

Hvad gjorde politiet for at finde al den stjålne moskusuld?

Finkæmmede området. ’Angutip kammanni nuannaangaarluni oqaluttuutilerpaa: - ”Qarlortaassuara paarlaassissutigigakku biilinik.”

- ”Aap, kia aamma taama sianiitsigisup paarlaasseqatigigamitit?”

- ”Ataatungerlera...”

Den ene mand fortæller begejstret sin ven: - Jeg har byttet min tuba til en bil.

- Ok, hvem var dog dum nok til at bytte med dig?

- Min underbo...

Aqqaluk matematikkernerminni allanik sammisaqaannarmat ilinniartitsisuata aperilerpaa: - ”Aqqaluk, sukkasuumik akissavarma! 2+3+5+11+19 qassiua?”

Aqqaluk akunnattuunngiivilluni sukkasuumik akerataarpoq: - ”KNR, DR2, TV2 Lorry, Discovery aamma CNN!”

Angut inuusuttoq isiginnaartitsisartorlu imminut tatigisorujussuugaluarluni oorissaaleqerujuttarnini pissutigalugu inimut attartukkaminut akiliinaveersaartarpoq, aatsaallu attartortitsisoq erinatsaavikkaangat akiliinialertarluni. ”Ukiut arlaqanngitsunnguit qaangiuppata inimut pikunanga tikkuarlutik inuit oqartalissapput: Pikani isiginnaartitsisartoq tusaamasarsuaq Ananiassen najugaqarnikuuvoq” ”Inimut akiligassat massakkorluinnaqqissaaq akilinngikkukku, aqagu taama oqarataariaannaapput – attartortitsisoq oqarpoq.”

Den unge skuespiller havde masser af selvtillid, men ikke ret mange penge, så han prøvede at strække sin udlejers tålmodighed med huslejen. ”Om få år” sagde han ”vil folk pege op på denne lejlighed og sige: Her boede den berømte skuespiller Ananiassen.” ”Hvis du ikke betaler din husleje nu”, svarede udlejeren ”så kan de sige det allerede i morgen.”

F in d 7 f e jl

50

isaavik decembari 2011

SODUKO

Angut kammalaatimi allaffianut iserpoq.

Kammalaataa allaffimmini aliasungaarluni perusussuseqanngingaarlunilu issiavoq. ”Kammaata saappaa, kammak suit ajortoqarpaa? ”. ”Aa nuliamaana allamik allatsissannik piniussimagaanga”. ”Aa soormi taama pisimanera ajoramii” kammaa pilerpoq, ”naak akutaavaa imaluunniit simaartuuvaa?” ”Akutaananilu simaartuunngilaq, angummik nujaqanngissuarmik piniussimavaanga”.

En mand kommer ind på sin vens kontor. Vennen sidder ved skrivebordet og ser meget ked af det og opgivende ud. ”Hvad er der galt med dig? ”spørger han. ”Åh, det er min kone” svarer han ”hun har ansat en ny sekretær til mig”. ”Nå, men det er der da ikke noget galt med” siger vennen, ”Er hun blondine eller brunette” ”Ingen af delene, han er skaldet”

Aliikkutassiat | Underholdning i, i apisum nersum in q e ? k S t: aluarpiu Apeqqu arissag suna uja puataannguit?

A sner, Akissut: ens det m r, e n in solen sk e efter?

SP: Hvis skal du så led d hva buer SV: Sne

Amerikkarmiut timmisartuutaat Pituffimm iik allaraluttuarnissaminut piareersarpoq. Tingi niarnerminnili biili usisaatilik utaqqiinnarpaat, taassuma timmisartup arnartarfiata tankianik imaarsisussaamma t. Timmisartup naalagaa ulapeqaaq, biililu usisaatilik kingu aattooqqavoq tankimillu imaarsiniartoq arreeqaluni.

Kiisa timmisartup naalagaa kamattorujussu anngorpoq imaarsiniartorlu naviilerlugu arriinnerarlugu , oqarfigaalu utaqqilaarinnaqqullugu ulap isissagamiuk.

Tankimik imaarsiniap akerataarpaa: Angu naa, uanga timmisartortartutut ilinniarsimanngilanga 50-inik issittorsuarmi Kalaallit Nunaata Avannarp asinnersaani aallartitaallunga timmisartup anartarfianik imaarsiniarsaraanga, qanoruna atsigisum ik suli pillaqqinniarpinga?

Et af det amerikanske luftvåbens fly var ved at gøre klar til at lette fra Pituffik. Det eneste de ventede på var tankbilen, som skulle tømme flyets septiktank. Flyets kaptajn havde travlt, tankbilen var forsinket og den menige, som skulle tømme tanken, var ekstremt langsom.

Kaptajnen begyndte at skælde den menige ud og lovede, at han nok skulle få med ham at bestille. Hvortil den menige svarede: Sir, jeg har ingen striber på ærmet, det er minus 50 grader, jeg er udstationeret i det nordligste Grønland, og jeg arbejder med at pumpe slam ud af fly – hvordan er det lige du vil straffe mig?

En stor familie med syv børn flyttede til en ny by, men det var svært for dem at finde en lejlighed. Der var godt nok nogle lejligheder, som var store nok, men mange udlejere var ikke meget for at tage en stor familie ind.

Efter at have prøvet i mange dage bad faderen moderen om at tage de fire yngste børn med over og se den lokale kirkegård, mens han selv tog de tre ældste med ud for at finde en lejlighed.

Endelig finder de den helt rigtige lejlighed men får det uundgåelige spørgsmål: ”Hvor mange børn har I?” Faderen svarer: ”Syv, men de fire yngste er at finde på kirkegården sammen med deres kære moder.”

Han fik lejligheden.

Inoqutigiit amerlangaatsiartorsuit arfineq marlunnik meerartallit illoqarfimmut allamut nutserput. Initaarniarnertilli assut ajornartorsiutigaat.

Misissuinerminni iningaatsiarsuarnik naammattoorsisaraluarput imminnut naammattunik, attartortitsisartulli ornigivallartanngilaat inoqutigiinnik taama amerlatigisunik attartortitsinissartik.

Ullunili arlalinni inissarsiorlutik misileeqattaaraluaramik iluatitsinnginnamik ataataasoq nuliaminut pilerpoq, illit nukarliit sisamat nassarlugit illoqarfiup iliveqarfia alakkarniarsiuk, uanga angujulliit pingasut nassarlugit inissatsinnik ujaasissaanga.

Kiisami inimik torraalluinnartumik tulluartumillu nassaarataarput, saaffiginnikkamillu apeqqut avaqqunneqarsinnaanngitsoq akisariaqartorlu apeqqutigineqarpoq: ”Qassinik meerartaqarpisi?”

Ataataasoq akivoq: ”arfineq marluk, kisianni nukarliit sisamat anaanannguartik ilagalugu iliveqarfimmiipput”.

Angutaat inissarserataarpoq.

isaavik december 2011

51

Sineriammut tamanut inuussutissanik pingaaruteqartunik pilersuineq Livsvigtige forsyninger til hele landet