Brugerportalinitiativet - It, medier & læring - nr 3, 2015 by Danmarks IT-vejlederforening

Nr. 3 · 39. årgang · Oktober 2015

It, medier & læring Tema: Brugerportalinitiativet

Læs bl.a. i dette num mer... Øget fleksibilitet på vej til klasseværelset

Nyt materialeoverblik til it-vejlederne

Side 6

Side 16

Logo konkurrence

Design didaktik - læring med 3d- print og design

Side 12

Side 28

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter. Kontingent for 2013 er: 390kr. / 195 kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement: 390 kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82

Søren Dahl

John.Klesner@skolekom.dk

sdahl@outlook.dk

Næstformand Thomas Skovgaard

Hanne V. Andersen

thosko@gmail.com

Kasserer Henrik Jakobsen henrik.jakobsen@live.dk

Thomas D. Thygesen thomasdreisig@live.dk

Hanne.Voldborg. Andersen@skolekom.dk

Anna Holmbæk anna.holmbaeck@ skolekom.dk

Suppleant Peter Juncker peter.juncher@ skolekom.dk

Suppleant Christina Alaelua

layout og opsætning ivimedia.dk

Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi). SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.

Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF Det er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat.

It, medier & læring - Temanummer nr. 3 - 2015 Tema: Brugerportalinitiativet........................................................................... 4 Leder.............................................................................................................. 5 Brugerportalinitiativet og den fælles offentlige infrastruktur............................ 6 Brugerportalinitiativet implementeresi folkeskolen fra 2016 til 2018.............. 8 Øget fleksibilitet på vej til klasseværelset....................................................... 10 Danmarks it- og medievejlederforeningskal have nyt logo!............................ 12 Kunne de politiske kræfter bruges bedre?..................................................... 14 Nyt materialeoverblik til it-vejlederne.............................................................. 16 Frog Education i Danmark.............................................................................. 18 Brugerportalinitiativet: Genvej eller omvej?.................................................... 20 En digital læringsplatform – er vi rigtigt kloge?............................................... 22 Bliver brugerportalinitiativet overhalet af hverdagen i klasseværelset?.........24 Ordbogen A/S er beredt – og byder Brugerportalsinitiativet velkommen!...... 26 Designdidaktik - læring med 3d-print og -design............................................ 28 Overblik og indhold giver bedre læring........................................................... 34 EasyQ A/S Skoleportal................................................................................... 36 Min Uddannelse............................................................................................. 38 Wizkids’ rolle i brugerportalinitiativet.............................................................. 40 Invitation til Sett Syd....................................................................................... 42

Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring? • It-integration i skolen? Meld • It; fagligt, innovativt og kreativt? • It-didaktisk skoleudvikling? • Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning?

dig ind i idag!

Så er der hjælp at hente i Danmarks It-vejlederforening! Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

TEMA: Brugerportalinitiativet

TEMA Brugerportalinitiativet

So ein Ding mûssen wir auch haben!

Dette nummer indeholder bidrag fra forskellige interessenter vedrørende brugerportalinitiativet. For at lette overblikket er bidragene markeret med en figur, der placerer dem i relation til det samlede initiativ: Samarbejdsplatformen, der ventes klar primo 2018, kommer til at erstatte nuværende løsninger til skolens hjemmeside udover samarbejdet mellem skolens personale, elever og forældre.

De digitale læremidler er med, for at forlagene kan give deres bud på, hvor og hvordan de kommende muligheder understøttes. Fundamentet for det hele er fælles offentlige samt andre standarder og integrationer, der kan binde det hele sammen.

Læringsplatformene, som kommunerne i denne tid anskaffer, fokuserer på elevens læring, læringsforløb og materialer til tilhørende aktiviteter samt elevplaner.

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel Læringsplatform

Af John Klesner, formand

Foreningen har i dette temanummer bedt aktører omkring Brugerportalinitiativet give udtryk for, hvor de ser deres rolle, og heldigvis har mange valgt at byde ind. Men det handler ikke kun om valg af løsning. A fool with a tool is still a fool. Brugerportalinitiativet skal ses som den digitale understøttelse af reformen med fokus på elevens læring alene og sammen med andre. Tag endelig en god Time out og få valgt en strategisk retning for processen med udvalgte krav specifikationer m.m. Herefter kan der skrides til handling. Jeres valg vil betyde ændringer i brugermønster, kommunikation, organisering, kompetenceløft, økonomi, integration og forhåbentlig også i elevens læring. Et samlet fokus på disse elementer er formentlig langt mere komplekst end valg af en kompliceret løsning. Men brug endelig en Time out på dialog om jeres ønske og behov for digital understøttelse inden valg af løsning. Jeg håber, at dette temanummer kan befordre inspirationen, ellers er jeg sikker på, at vores konference i april uden tvivl også vil fokusere på perspektivering af brugerportalinitiativets. Et fænomen, der vil fylde rigtig meget de kommende år.

Tilslutningsaftalen til Brugerportalinitiativets Dashboard og samarbejdsdel er formentlig ved at blive behandlet i de danske kommuner. Hermed skal der i disse dage tages stilling til enten deltagelse i fælles KOMBIT-løsning eller lokal løsning. Brugerportalinitiativet må uden sammenligning blive danmarkshistoriens største it-satsning i både omfang og kompleksitet. Elever, forældre, lærere, pædagoger, ledere og andre aktører omkring skolen vil dagligt skulle benytte Dashboardet til suiten af nødvendige digitale ressourcer. SkoleIntra ramte plet i sin tid med god timing og en velfungerende ressource til at håndtere praktiske udfordringer omkring skolen. Det er bygget, mens skibet sejlede, og alene udbuddet af samlemapper, dokumentmapper, billedarkiver, fotoalbum…..illustrerer knopskydningen og mangel på strategisk sigte. Hvem kan eksempelvis forklare, hvilken forskel der ligger i billedarkiv og fotoalbum? Tiderne skifter! Vi har bevæget os fra en tid med administratorstyret opbevaring af filer mod et behov for deling af filer. Det skal ikke nødvendigvis ligge i intra-systemet, men kommunerne kan i deres løsning vælge, at deling af filer skal ske fra kontorpakkeløsning, LMS eller en helt selvstændig løsning.

God arbejdslyst!

Integrationer og webservices 4

og den fællesoffentlige infrastruktur Af Martin Hovbakke Sørensen, Chefkonsulent, Styrelsen for It og Læring

trivselsmæssige udvikling bl.a. gennem elevplanen. Derudover kan lærere digitalt arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig progression og trivsel. Brugerportalinitiativet er således centralt i forhold til at understøtte den digitale folkeskole.

Folkeskolen er i dag midt i en digital omstilling, hvor der i stigende grad anvendes digitale læremidler og læringsplatforme. Ambitionen er, at læring og samarbejde blandt lærere, elever, forældre og alle andre aktører omkring skolen styrkes gennem digitalisering. For lærerne understøtter it fx samarbejde om forberedelse af undervisningen. Og for eleverne skal omstillingen bidrage til øget læring, bl.a. ved at eleverne bliver udfordret på det niveau, de hver især befinder sig.

Brugerportalinitiativet er et fællesoffentligt initiativ mellem KL og staten, som blev aftalt i juni 2014 og gælder for de kommunale folkeskoler.

Som et led i denne omstilling er der igangsat et nyt initiativ, som skal understøtte den digitale folkeskole. Brugerportalinitiativet skal give alle elever, forældre, lærere og skoleledere én samlet digital adgang til skolens lokale it-systemer som samarbejdsplatforme, læringsplatforme og digitale læremidler.

Hvad indeholder Brugerportalinitiativet? Initiativet gennemføres ved, at den enkelte kommune anskaffer digitale løsninger til at understøtte kommunikation og samarbejde mellem skolen og forældrene samt læring og trivsel i folkeskolen. Nogle kommuner har i dag allerede digitale løsninger, som indfrier nogle af målene med initiativet.

Det betyder, at elever kan arbejde digitalt med deres faglige aktiviteter og har mulighed for at kommunikere med deres lærere og dele materiale med gruppekammerater. Samme sted har eleven adgang til læringsforløb, mål og opgaver. På samme måde kan forældre få overblik over elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og

For at sikre nem og sikker adgang til skolens digitale løsninger, udveksling af data mellem it-systemer og god konkurrence på it-markedet for it-løsninger til folkeskolen, etablerer staten og KL sammen en it-infrastruktur og

UNI-Login-tjenester. Dette sikres ved udvidelse af licenshåndteringen ift. til adgang til licensbelagte digitale værktøjer.

Hvad indeholder den fællesoffentlige infrastruktur?

Hvad betyder integrationsplatformen på den enkelte skole?

De dele af den fællesoffentlige infrastruktur, som den enkelte skole kommer tættest på, er:

Idéen med integrationsplatformen er, at relevante data fra de nationale tjenester (Fx Fælles Mål, EMU og Nationale Test) kan vises i de lokale platforme, som den enkelte skole har eller anskaffer, og hvor lærerne, eleverne og forældrene i det daglige har deres digitale gang.

• Udvidelse af UNI-login-løsningen, hvilket blandt andet betyder, at forældre indgår, og der kan dannes grupper dynamisk, samt at licenshåndteringen udvides ift. til adgang til licensbelagte digitale værktøjer.

Både udvidelsen af UNI-Login samt den nye integrationsplatform er således i høj grad med til at understøtte, at alle elever, forældre, lærere og skoleledere får én samlet digital adgang til skolens lokale it-systemer. Samlet set vil brugerportalinitiativet bringe den digitale folkeskole videre, så det bliver muligt at få det fulde udbytte af it og digitalisering.

• En integrationsplatform, så relevant information fra nationale services kan tilflyde de kommunale brugerportaler. Relevant information inkluderer bl.a. Fælles Mål, EMU, og resultater fra Nationale Test.

Hvad betyder udvidelsen af UNIlogin på den enkelte skole? Èt sted, hvor skolerne fremover kan mærke en forskel, er ift. forældrene. Der er i dag ikke en central UNI-Login-registrering af forældre-barn-relationen, ligesom forældre ikke får tildelt et UNI-Login brugerID og adgangskode. Med udvidelsen af UNI-Login vil forældrene kunne få et UNI-Login, som de kan anvende i alle de systemer, som den enkelte kommune bruger i forbindelse med Brugerportalinitiativet.

Læs mere på: http://www.stil. dk/Projekterog-initiativer/ Brugerportal

Samarbejdsplatform

Tjenesteudbydere kan kræve, at deres brugere logger på med NemID via UNI-Login. UNI-Login anvender NemID som fler-faktor løsning, hvor der kræves et højere sikringsniveau end login med password. En anden fordel for skolerne ved den udvidede UNI-Login er, at brugerne og skoler kan få et fuldt og synligt overblik over tilgængelige

Digitalt læremiddel Læringsplatform

Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Brugerportal initiativet

udvikler fællesoffentlige standarder. Det er Styrelsen for IT og Læring, der udvikler og driver den fællesoffentlige infrastruktur.

Brugerportalinitiativet implementeres i folkeskolen fra 2016 til 2018 – sådan forbereder skoler og kommuner sig bedst Med Brugerportalinitiativet får Danmarks folkeskoler et stort digitalt løft over de næste tre år. Det sker ved hjælp af en it-rammearkitektur, hvor forældre, elever og pædagogisk personale kan samarbejde på tværs af relevante systemer med både tekst, billede og lyd. Det er fornuftigt af skolerne at forberede sig allerede nu, for opgaven er stor. Af Kit Roesen, programchef for Brugerportalinitiativet, KL

Når klokken ringer ind til et nyt skoleår i august 2018, skal alle folkeskoler kunne logge på en ny samarbejdsplatform. På samme måde skal læringsplatforme være bredt ud til alle skoler fra 2017, og p.t. har 35 skoler taget nye læringsplatforme i brug. Samarbejdsplatformen ventes klar til pilottest i 2017 og skal være i brug på skolerne medio 2018. Allerede nu kan skoler og kommuner gå i gang med at planlægge, hvordan man vil bruge de nye platforme.

Læringsplatformen bliver elevernes og det pædagogiske personales læringssystem, som eleverne anvender i deres læringsproces, og det pædagogiske personale anvender i deres arbejde med at planlægge , udsøge, tilpasse, gennemføre og evaluere læringsforløb. Samarbejdsplatformen forventes at blive bygget op over et CMS-system eller lignende, der bl.a. gør det muligt at lave søgninger og dele filer. Oven på CMS-systemerne lægges dashboards, der tilpasses den enkelte bruger. Samarbejdsplatformen vil desuden spille sammen med løsninger som Google for Education eller Office365. Det lyder samstemmende fra dem, der hidtil har bidraget til krav til det nye system, at der mange steder er behov for færre kanaler og mere stringent digital understøttelse til anvendelsen af disse kanaler. Det gælder også kommunikation om personfølsomme oplysninger.

Nye digitale muligheder De to nye platforme skal give elever, forældre og pædagogisk personale nye muligheder for at samarbejde og videndele gennem billede, tekst og lyd på mobiltelefon, tablet eller computer. Fælles standarder skal sikre, at data nemt kan overføres mellem flere systemer. Med de nye platforme vil flere data end før blive overført fra Undervisningsministeriets databaser til de to platforme. Samarbejdsplatformen vil give adgang til syv webservices fra Undervisningsministeriet, hvor man bl.a. kan hente de Forenklede Fælles Mål og information om elevernes trivsel.

De næste skridt Den digitale omlægning vil fordre, at skolerne genbesøger deres kommunikationsstrategi, især for hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med forældre. Man kan så

Markedet for samarbejdsplatforme åbnes I forbindelse med en stor digital omlægning er det naturligt at prøve markedet for at sikre bedst mulig kvalitet for pengene. Den nuværende, landsdækkende løsning, SkoleIntra, har ikke været konkurrenceudsat, siden den overgik på private hænder i 2014, og et udbud af ny samarbejdsplatform er derfor uomgængeligt. allerede nu se, om de nuværende løsninger, herunder SkoleIntra, kan anvendes bedre og mere stringent i forhold til denne strategi. Alle kommuner skal indkøbe en læringsplatform, som lever op til de kommende standarder for dataudveksling. Det betyder, at kommunerne skal forberede et køb eller undersøge, om deres nuværende leverandør forventer at leve op til de kommende standarder. KL er i dialog med ca. 20 leverandører på markedet.

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel

Endelig vil det også være en fordel at udvikle medarbejdernes kompetencer og få fokus på it- og personaleressourcer til den digitale omlægning.

Læringsplatform Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet Brugerportalinitiativet indgår som en del af i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, der blev indgået mellem forligspartierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti og KL i 2014. Initiativet indebærer, at folkeskolen får to nye digitale platforme: en samarbejdsplatform, som bliver ens for alle kommuner, og en læringsplatform, de enkelte kommuner selv indkøber. En kravspecifikation for læringsplatforme er klar ultimo 2015. Læs mere på www.kl.dk/BPI.

på vej til klasseværelset Brugerportalinitiativet lægger op til valgfrihed – både for kommuner, skoler og lærere. Alinea følger med og udvikler fleksible digitale læremidler, som lærerne kan sætte ind i nye sammenhænge, men også bruge samlet i adaptiv undervisning. Nikolaj Grønning Hansen, Digital Udviklingschef, Alinea

En af ’byggestenene’ i Brugerportalinitiativet er naturligt de digitale læremidler. Disse skal kunne trækkes ind i læringsplatformen og kombineres forskelligt – også sammen med analoge læremidler – til læringsforløb.

Brugerportalinitiativet. Alinea vil generelt set sigte mod et tættere samarbejde med de forskellige udbydere af læringsplatforme frem for at bygge sit eget, fortæller Nikolaj Grønning Hansen: ”Vi tror på, at vores kernekompetence ligger inden for læring og didaktik, mens andre leverandører har kompetencer inden for læringsplatforme. Vi tror også, at det vil være mere effektivt med læringsplatforme, der spænder på tværs af digitale læremidler, så eleven eksempelvis ikke skal ned i det enkelte læremiddel for at se præcis, hvilken lektie der, er givet for i netop dette fag. Vi skal derfor sørge for, at vores læremidler kan spille sammen med udbydernes systemer og leverer gerne digitale læremidler med åbne formater.”

I den fremadrettede udvikling har Alinea opmærksomhed på de perspektiver, der ligger i, at læreren med Brugerportalinitiativet mere frit skal kunne sammenstykke undervisningsforløb på tværs af læremidler. ”Digitale læremidler skaber nye muligheder og behov. Vi oplever, at lærerne ønsker selv at kunne sammensætte læringsforløb af forskellige elementer fra digitale og analoge læremidler, men også fra indhold, lærerne selv har skabt. Det rummer spændende perspektiver, som vi gerne vil være med til at undersøge og udvikle understøttende løsninger til,” siger udviklingschef Nikolaj Grønning Hansen.

Herigennem bliver der også sammenhæng med Brugerportalens dashboard, hvor elevens data samles op på tværs af it-systemer og stilles til rådighed for brugerne på en nem og overskuelig måde.

Tæt samarbejde med læringsplatforme

Big data er “det nye sort”

Læringsplatformen som udgangspunkt for lærerens mulighed for at opbygge læringsforløb – herunder at integrere med de digitale læremidler – er centralt i

I dag bevæger elever sig hjemmevant rundt på en skærm, om det er telefonens, computerens eller en helt tredje. Det betyder, at

Alinea fokuserer dog stadig på at skabe sammenhæng på tværs af vores læremidler og samtidig medvirke til, at sammenhængen også kan skabes på tværs af læremiddelleverandører.

undervisningen er på vej ind i et paradigmeskift – og det samme er Alinea. Vi udvikler proaktivt vores digitale læremidler til adaptiv undervisning med big data som fundament. Her foldes læringsstien ud for den enkelte elev, eksempelvis ud fra hvor vedkommende befinder sig læringsmæssigt, og hvilken læringsstil der er elevens præference. Men for at denne tanke for alvor kan folde sig ud, skal eleven arbejde mere kontinuerligt i det enkelte digitale læremiddel gennem et længerevarende forløb, så resultaterne kan samles op over tid og dermed danne grundlag for kvalificeret at personalisere læringen.

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel

”Man skal derfor være varsom med at stirre sig blind på mulighederne for mikrokøb eller –distribution som den eneste parameter for fremtidens digitale læremidler,” siger Nikolaj Grønning Hansen

Læringsplatform Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Øget fleksibilitet

Danmarks it- og medievejlederforening skal have nyt logo! Det viser sig, at det er begrænset hvor mange, der har set en ferrit-kerne i virkeligheden, og at vores logo derfor ikke vækker genkendelse. Vi har derfor brug for et nyt grafisk varemærke, der tydeligere signaler foreningens virke. I anledning af det forestående jubilæum udskriver foreningen derfor en konkurrence, hvor det bedste bidrag vinder deltagelse i BETT 2016 i London samt 3 overnatninger. 2 medlemmer af foreningens styrelse samt en professionel grafiker udgør komitéen, der udvælger det vindende bidrag. Det nye logo rentegnes, og foreningen forbeholder sig fri brug efter præmieringen. Indsendte bidrag kan evt. indeholde forslag til forkortelse af foreningsnavnet.

Vind en tur til BETT 2016 i London samt 3 overnatninger

Derfor har vi taget lærere og elever over hele landet med på råd og udviklet den digitale platform KMD Educa Læring.

• Er genkendeligt i 16x16 pixels • Fortæller noget om foreningen

thomas.skovgaard@skolekom.dk

Se mere på http://it-vejleder.dk/nytlogo

It, medier & læring Husk at sætte X ved Gl. Avernæskonferencen 6. - 7. april 2016.

DIGITAL VELFÆRD ER PÅ AGENDAEN Når eleverne skal blive så dygtige, de kan, forudsætter det et tæt samspil mellem lærernes undervisning og den enkelte elevs faglige niveau.

Dommerkommitéen foretrækker bidrag, der:

Bidrag sendes senest 31. november 2015 til:

ER VI RIGTIG KLOGE?

SAMMEN UDVIKLER VI DANMARK Den danske folkeskole skal være blandt verdens bedste. Dag for dag skal fagligheden løftes, og vores bidrag er it, der skaber genvej til læring. Med KMD Educa Læring får din skole en læringsplatform, der lever op til kravene i brugerportalsinitiativet.

Læs mere på kmd.dk/educa

Hos Clio Online har vi været med, siden de første digitale læremidler for alvor slog igennem i Danmark for snart et årti siden. Meget er sket siden da, og nogle gange virker det, som om virkeligheden stikker af fra os. Udviklingen er gået enormt stærkt, og det viser tallene også. Af Lasse Guldsborg, IT-direktør hos Clio Online

I dag har stort set alle skoler adgang til digitale læringsportaler til alle fag, og mange har sågar også indkøbt et LMS-system. Lærerne og eleverne er online som aldrig før.

it-infrastruktur på skolerne, og samtidig bliver det mere og mere tydeligt, at lærerne har fået vanskeligere ved at finde tid til at opkvalificere deres digitale kompetencer. Det er her, brugerportalinitiativet kommer ind i billedet.

På en helt almindelig mandag logger ca. 170.000 besøgende lærere og elever ind på vores platform. Det svarer til ca. 3% af hele Danmarks befolkning. I august 2015 blev det gennemsnitlige Clio Online-abonnement på en af vores læringsportaler anvendt 70 % mere end for blot to år siden – og det er sket, mens antallet af abonnementer er fordoblet i samme periode.

”Spørger du mig, vil jeg sige, at der kun findes én vej: Lad markedet føre an.”

Tager man lærernes ord for givet, så er det ikke noget under, at brugen af digitale læremidler stiger. Lærerne selv angiver, at de føler, at de digitale læremidler er med til at opkvalificere deres undervisning, gøre den mere aktuel og ikke mindst spare dem tid til forberedelse. En bevægelse, der i høj grad er skabt af et marked i rivende udvikling.

Det er nok kun få mennesker, der vil betvivle relevansen af de initiativer, der er taget med brugerportalinitiativet. Vi skal have løftet integrationen mellem de digitale løsninger i markedet, vi skal have givet lærerne et samlet overblik og meget mere. Det afgørende er nu, hvordan vi når derhen.

Der er ganske vist sket meget de seneste år, men der er stadig et stykke vej igen. Vi hører ofte, at der er behov for en bedre

Spørger du mig, vil jeg sige, at der kun findes én vej: Lad markedet føre an.

Det seneste år har snakken om brugerportalinitiativet gået ivrigt. Branchen for digitale læremidler venter i spænding på at se, hvilke nye retningslinjer og tekniske standarder vores løsninger skal indordne sig under. Men den lange ventetid er svær at henstå for et marked der er i rivende udvikling. Der er derfor også nu klare indikationer på at markedet, selv begynder at røre på sig.

bedre brugt på at løfte skolernes it-mæssige infrastruktur og på at bidrage til en opkvalificering af lærerne i stedet for at forsøge at løse et problem, som markedet simpelthen selv kan løse bedre, hurtigere og billigere. Det tror jeg.

Nye spændende løsninger dukker op for at give lærerne og skolerne overblik over deres digitale læremidler. Toneangivende forlag og virksomheder taler internt om integrationer mellem LMS og læringsportaler, og sådan bevæger markedet sig mod sine egne stærke løsninger – mens vi venter.

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel Læringsplatform Integrationer og webservices

Set i lyset af udviklingen kunne man også spørge, om de politiske kræfter ikke var

TEMA: Brugerportalinitiativet

Kunne de politiske kræfter bruges bedre?

Nyt materialeoverblik

til it-vejlederne Skolerne får flere og flere digitale læremidler til rådighed, men de mange nye muligheder kan også være vanskelige at få overblik over. Derfor har man hos det digitale undervisningsforlag Clio Online netop lanceret et nyt materialeoverblik, der er gratis for alle skoler. Thomas Overholt Hansen, Kommunikations- og Marketingchef, Clio Online

Clio Online, der blandt andet står bag Historiefaget.dk og Danskfaget.dk, har de seneste år skabt digitale læringsportaler til 11 fag. Det seneste skud på stammen er forlagets nye materialeoverblik, der er særligt skabt til at hjælpe it-vejlederne med at skabe overblik over tilgængelige digitale læremidler, og tilbydes gratis til alle landets skoler.

kollegaer, tilføje nyt materiale og selv skabe sin helt egen personlige favoritvisning,” forklarer Anders Hyldig og fortsætter: ”En stor del af løsningen er faktisk skabt med fokus på at give it-vejlederne og den øvrige lærerstab et redskab, så de nemt kan vejlede og hjælpe deres kollegaer, når det kommer til digitale undervisningsmidler. ”

Materialeoverblik tilbyder løsninger

skole med abonnement vil man derfor få to portaler for en portals pris,” forklarer Anders Hyldig.

samme forbindelse vil vi gennemgå og opdatere læringsportalernes indhold, så portalerne kommer til at leve op til de nye Forenklede Fælles Mål.”

Nye læringsportaler til de yngste

Samtlige Clio Onlines læringsportaler vil blive overflyttet til den nye platform i løbet af sommeren.

Nogle af det første læringsportaler på den redesignede platform er Danskfaget Indskoling og Engelskfaget Indskoling, der netop er blevet lanceret.

Stadig adgang til de gamle portaler Da Clio Online løbende vil udvikle den nye platform, vil alle deres læringsportaler i en overgang både kunne findes i den nuværende form samt i den nye, så du som abonnent både får adgang til det kendte og det nye.

”De to nye indskolingsportaler er begge den første af deres slags. På siderne er der masser af kreativitet, interaktivitet, leg med sprog og musik og videoer for fulde gardiner,” fortæller Anders Hyldig.

”Omkring 90 procent af landets folkeskoler har i dag en eller flere af vores portaler, og vi vil naturligvis gerne sikre, at de også får en god oplevelse med skiftet. Derfor bevarer vi i første omgang de eksisterende portaler, og som

Det nye materialeoverblik kan findes gratis på mit.clioonline.dk og de to nye indskolingsportaler kan findes på Danskfaget.dk og Engelskfaget.dk.

Alle portaler redesignet i 2015

De danske grundskoler får hele tiden stillet nye digitale hjælpemidler til rådighed, og undertiden kan det være vanskeligt for skolerne at holde sig ajour med de seneste nye tilføjelser til skolens digitale kartotek.

Det nye materialeoverblik er en del af Clio Onlines nye Platform 2.0, der også indebærer, at alle forlagets mange læringsportaler bliver redesignet, opdateret og flyttet til en ny og endnu mere interaktiv platform.

Ifølge Anders Hyldig er det netop det problem, som Clio Onlines nye materialeoverblik skal løse.

”Vi har skabt vores nye platform ud fra et mål om at løfte lærernes og elevernes oplevelse og gøre dem endnu mere glade for at bruge vores løsninger,” forklarer Anders Hyldig.

”Med det nye materialeoverblik kan man skabe en oversigt over alle de digitale undervisningsmaterialer, som en skole har adgang til. Samtidig kan man dele ressourcer med sine

”På de redesignede portaler vil der være et stort fokus på interaktivitet, og samtidig vil de være optimeret til alle digitale enheder. I

Læringsplatformen Frog sigter på at løse den moderne lærers behov for at stille mål for læring og for at bygge reelle læringsforløb for lærer og elever. LMS’en, der gennem de seneste 15 år har fejret store succeser i den engelsksprogede undervisningsverden, foreligger nu i en dansk version, der er koblet op til Fælles Mål. AF: Frog-ambassadør Thomas Rasmussen

Frog samler alle de programmer og services, som læreren skal bruge i én platform. Hvis Frog ikke selv har en løsning, er det enkelt at linke eller integrere til anden software. Platformen er enkel at bruge for alle, men tilfredsstiller også den it-glade eller kreative lærers behov.

Brugerportalinitiativet i Danmark nu. Der var dog den forskel, at ministeriet i England havde sammensat et katalog af udvalgte LMS-udbydere, som skolerne frit kunne vælge imellem. Frog var på daværende tidspunkt ikke store nok til at komme med i kataloget og måtte i den næste årrække rundt og sælge fra skole til skole. Over de næste år valgte flere og flere skoler at overgå til Frog, selvom det var en LMS, de skulle betale for. På den måde har Frog vokset sig til en position, hvor de dækker over 20 procent af det britiske marked og er blevet en internationalt anerkendt læringsplatform med over 20 millioner brugere i mere end 23 lande.

15 års erfaring med digital læring Frog Education blev til i England for 15 år siden. På det tidspunkt var det et krav fra det engelske undervisningsministerium, at alle skoler skulle have indført en LMS. En situation, der ligner det, der sker med

Grundig hjælp til implementering

Flere aspekter gør Frog til en stærk læringsplatform, der klart skiller sig ud fra feltet af øvrige LMS’er på markedet. Mest markant insisterer Frog på en brugerflade, der er indbydende og tilgængelig for både elever og lærere: få menuer med enkle og genkendelige ikoner og som oftest med ”drag and drop”funktionalitet. Derudover bliver der brugt sprælske farver i designet, og både lærer og elev har vide muligheder for at personalisere sit eget miljø og de læringsforløb, der bliver bygget og delt. Det kan forekomme banalt, men for Frog er det visuelle indtryk det første skridt til at motivere eleverne.

Frog er flere gange blevet hædret ved Bett Awards, senest i 2015 som ”ICT Company of the Year” - ikke for knapper og funktioner, men for deres support og implementeringsindsats for kunderne. Implementeringen er grundig og strækker sig over længere tid, hvor Frog sætter sig ind i den enkelte skoles kontekst, hjælper med startvanskeligheder og følger op hele det første år, så skolerne får det bedste udbytte af platformen.

Varm velkomst i Danmark Frog Education er meget spændte over den store interesse, de er blevet mødt af på det danske marked. Rigtig mange har holdt øje med Frog gennem årene på Bett-messen og er derfor meget interesseret nu, hvor platformen findes i en dansk udgave. I skrivende stund pågår arbejdet med at versionere Frog yderligere til den danske skolevirkelighed samt Brugerportalinitiativet. Det er et arbejde, der udføres i tæt samarbejde med MV-Nordic, som leverer Frog til Danmark og Skandinavien.

Sømløs integration med skolens software Frog har for længst indset, at hvis man skal overleve i en hastigt omskiftelig it-virkelighed, er det altafgørende at være dygtig til at integrere med andre leverandører af software. Frog har p.t. aftaler med 150 forskellige leverandører heriblandt Google og Microsoft. Alle integrationer er dybe og ”sømløse”, hvilket vil sige, at brugeren ikke forlader Frog-platformen for at bruge andre løsninger, ligesom Frog synliggør leverandørens produkt centralt i platformen både visuelt og i funktioner som fx søgninger.

Læs mere på www.mv-nordic.com

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel

Læringsplatform Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Frog Education i Danmark

Brugerflade, der motiverer alle

Genvej eller omvej? Med brugerportalinitiativet skal der styr på samarbejde og læring online, men er det en genvej til en bedre udnyttelse af it eller en omvej, der forsinker udviklingen - og hvad foretager Gyldendal sig, mens vi venter? Af Malte von Sehested, Digital forretningsudviklingschef, Gyldendal Uddannelse

Der er mange grunde til, at brugerportalinitiativet eksisterer, og rigtig mange af dem er gode. De nuværende systemer mangler sammenhæng, og SkoleIntra har skabt et de-facto-monopol, der ikke er fremmende for at udnytte de digitale muligheder. Brugerportalinitiativet er opdelt i en samarbejdsplatform og en læringsplatform med en række mere eller mindre kunstige afgrænsninger mellem de to, men for begge disse initiativer gælder, at det er fornuftigt at få skabt standarder, der sikrer, at man som kommune og skole ikke er stavnsbundet til at forblive i et system – hvad enten der er tale om en egentlig læringsportal eller et forlagsskabt læremiddel med tilhørende mulighed for elevskabt data. Fordelene ved at have fælles udvekslingsformater og præcisering af dataejerskabet er tydelige. Udfordringen ved standarder er den åbenlyse risiko for træghed, når de skal vedtages, hvilket den nuværende situation er et godt billede på. Mens vi venter på afklaringer, venter både producenter af læringsplatforme og forlag med at udvikle integrationer, og skoler og kommuner venter på at anskaffe nyt for ikke at få anskaffet noget, der viser sig ikke at leve op til de standarder, der endnu ikke er på plads. Forhåbentligt bruger man erfaringerne med, at det tager lang til at skabe standarder, og sørger for, at der bliver

tale om minimumsstandarder, således at det bliver muligt at gøre mere i integrationen mellem lærings- og samarbejdsplatformene og de digitale læremidler, end standarderne anviser – for indenfor it-området går tingene ikke i samme tempo som den politiske proces med at godkende standarder.

Mit|gyldendal Gyldendal er læremiddelproducent. Vores kerneydelse er det gode, kurraterede indhold, hvad enten det er som analoge papirbøger eller som digitale portaler. Men i takt med at brugen af digitale læremidler er taget til, og mulighederne for samarbejde, deling og dataopsamling er øget, har det vist sig, at der er brug for at kunne opsamle og dele på tværs af læremidlerne.

I manglen på netop en fælles standardiseret og påkrævet platform har vi derfor udviklet mit|gyldendal. Vi ser ikke mit|gyldendal som hverken en læringsplatform eller et bud på en samarbejdsplatform, men som en bro mellem netop brugerportalen og Gyldendals digitale læremidler. Samtidig er det vigtigt for os, at man, i takt med at man skaber mere og mere indhold – lige fra opgaveresultater til elevnoter -, også har adgang til dette indhold, også selvom man senere ophører med at benytte det oprindelige læremiddel.

dataudvekslinger, så man for eksempel kan få overblik over sine læremidler fra Gyldendal, når man er på sin læringsplatform. Vi ved, at mange skoler benytter deres læringsplatform til at registrere læringsmål, og vi peger allerede på, hvilke læringsmål der berøres i vores forløb. Derfor er det oplagt at udveksle disse data, så læreren ikke skal indtaste læringsmål igen i læringsplatformen.

Mit|gyldendal er gratis for de skoler, som har købt adgang til blot en af vores digitale læremidler og giver en række muligheder, men der er som sagt ikke tale om en fuld læringsplatform, så ting som elevplaner og differentiering finder man ikke. Funktionerne i mit|gyldendal omfatter: • Overblik over digitale læremidler • En simpel forløbsbygger • En planlægger i forhold til læringsmål og forløb • Et simpelt årsplansværktøj • En delingscentral med overblik over og dialog om afleveringer

Eksempel på integration: Et forløb er udsøgt i en læringsplatform, og der sendes så læringsmål med. Læreren kan selv oprette læringsmål, der passer til de konkrete forløb.

• Resultatoversigter fra lukkede, verificerbare opgaver • Licensstyring • Statistik over skolens brug af digitale læremidler

Samarbejdsplatform

Integrationer

Under menupunktet “delinger” kan man få overblik over materialer delt mellem elev og lærer og have en dialog om den enkelte aflevering. Når brugerportalinitiativet er implementeret, vil disse data frit kunne flyde mellem læremiddel og læringsplatform.

KMD, Meebook, UV Data og ItsLearning gør det rigtig godt. På Gyldendal skal vi i stedet sørge for, at vores læremidler kan spille sammen med deres systemer. Det er det brugerportalinitativet gerne skal komme med en standard for, men vi er allerede i gang med at integrere. Således har vi allerede gennem længere tid tilbudt forskellige

Digitalt læremiddel Læringsplatform Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Brugerportalinitiativet:

– er vi rigtigt kloge?

Hvad ved IT-folk om læring? Ikke nok. Det er derfor, at KMD Educa Læring er udviklet med et helt lærerværelse i ryggen – næsten i hvert fald. Søren Sommer, Implementeringskonsulent, KMD Educa

så alle på skolen kan arbejde mere effektivt og dermed frigive tid til det væsentligste: at sikre elevernes læring igennem tydelig og evaluerbar målstyret undervisning. Men at arbejde med læringsmål er svært. Det kan hurtigt blive uoverskueligt at holde styr på elevgruppens både fælles og individuelle mål og arbejdsprocesser. Derfor har vi med Educa Læring i samarbejde med EMU lavet flere funktionaliteter, der skal hjælpe læreren samt inspirere, når der skal sættes læringsmål for den enkelte elev.

10 lærere og ledere med til sammen 75 års erfaring fra folkeskolen er en integreret del af udviklingen af læringsplatformen, og vi tror alle på, at IT kan være med til at gøre undervisningen sjovere og mere engagerende for eleverne. Vi har gjort det længe. I 3 år faktisk, så vi startede op i en tid før brugerportalinitiativ og folkeskolereform – vi startede, fordi det for os gav mening at arbejde med målstyring og samarbejde i folkeskolen. Derfor er vores portal også allerede i sin 3. generation, og vores erfaringer har vist os, at en IT-platform til folkeskolen kun fungerer, hvis lærerne kan se sig selv i den og kan mærke, at den gør en positiv forskel i deres arbejdsliv. Den skal designes med deres virkelighed som sigte – en virkelighed, der er blevet travlere og til tider også mere uoverskuelig. Brugerportalinitiativet har netop til formål at skabe mere overblik, og Educa sørger her for at samle alle de relevante informationer, lærere, elever, forældre og ledere har brug for i det daglige arbejde et sted; lærings-, års- og elevplaner, fravær, UPV og karakterer - alt kan ses i Educa. Vi ser derfor også os selv som en vigtig brik i opfyldelsen af kravene i Brugerportalinitiativet på folkeskoleområdet.

smiler hun og fortsætter: ”Jeg er nok som lærere er flest - jeg kan godt lide at have ordet, og det har eleverne nu mere. Det er nok meget godt.” slutter hun af.

erfaring, som KMD har, når det kommer til at arbejde med at fortolke og benytte data i det offentlige regi. Udover vores læringsportal påtænker KMD flere løsninger, der benytter al den relevante og spændende viden, som genereres i Educa Læring. Et fremtidigt værktøj, der kan hjælpe skoler med at designe relevante pædagogiske handleplaner, der virker – dét, der internationalt kaldes Learning Analytics – er det første, der er på tegnebrættet, og hvis brug vi har store forventninger til.

Flertallet af elever mener netop, at uro og forstyrrelser modarbejder det gode undervisningsmiljø, og det er bevist i flere undersøgelser. Når eleverne ikke ved, hvad de skal, skaber det uro i klassen. Derfor er det helt essentielt, at alle elever altid ved, hvad de skal lære, og hvad de skal lave. Her bliver KMD Educa den digitale medspiller, der kan hjælpe med at skabe spændende og relevante undervisningsformer i det daglige, samt give overblik over de målsætninger, som eleverne skal arbejde ud fra og lærerne senere evaluere på.

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel

Måske ved IT-folk ikke så meget om læring - men de ved til gengæld meget om data. Vi bryster os af, at ingen i Danmark har den

Læringsplatform Integrationer og webservices Annonce

En IT-platform til folkeskolen fungerer kun, hvis lærerne kan se sig selv i den og kan mærke, at den gør en positiv forskel i deres arbejdsliv. I Vejle har lærer Mia Villumsen Bock gode erfaringer i sit arbejde med Educa i sin 9.klasse. ”Den største forskel er frigivelsen af tid – både i min forberedelse og i timerne, hvor de stærke elever nu er blevet mere selvkørende, og jeg har derfor bedre mulighed for at hjælpe de elever, der måtte have brug for det”.

I praksis har vores værktøj som klart formål at styrke videndeling og samarbejde - lærerne skal kort sagt lade sig inspirere til bedre undervisning af hinanden. I praksis betyder det, at de først og fremmest skal dele undervisningsforløb med hinanden,

”Og så taler jeg også mindre nu, fordi de alenlange forklaringer, vi lærere tit har for vane at give inden en opgave, nu er i Educa i stedet, så jeg hører min egen stemme mindre. Og det skal jeg lige vænne mig til,”

www.mv-nordic.com Ring 65 91 80 22

TEMA: Brugerportalinitiativet

En digital læringsplatform

hverdagen i klasseværelset? Af Søren Adolph, Partner i Meebook

Brugerportalinitiativet kan vise sig at være et af de mest ambitiøse initiativer i nyere tid. Hvis initiativet kommer i mål i rette tid, vil det betyde en nemmere hverdag for lærere, elever, forældre og ledelse. En hverdag hvor læringsplatforme, fagportaler, samarbejdsplatforme og administrative systemer taler sammen og understøtter lærernes planlægning, samarbejde, kommunikation, evaluering og læring af og til elever, kollegaer og ledelse. Brugerportalinitiativet kan og skal ligeledes understøtte potentialet for digitalisering i undervisningen, som gerne skal udmunde i bedre læring, differentiering, evalueringsgrundlag, videndeling mv.

optimering af arbejdsgange, god support mv. Dette gøres bla. ved fællesstandarder og systemkrav, der gør kommunerne i stand til nemmere at skifte leverandør og få alle data med. Dette krav vil skubbe til de monopoltilstande, der desværre nogle gange gør sig gældende indenfor offentlig IT. Tilstande hvor leverandører opnår tæt på monopol med dertil opskruede priser og stillestående utidssvarende produktudvikling, hvilket desværre er set mange gange før. Som leverandør bakker vi, hvor mærkeligt det måske kan lyde, op om dette. Vi skal have et transparent marked, hvor kommunerne frit kan vælge de produkter, de syntes er bedst og til en fair pris. Et marked, hvor man som kunde kan forvente en løbende dialog og indflydelse i produktudviklingen og samtidig mulighed for at erstatte produktet, hvis produktets standard ikke opretholdes.

Et af målene ved Brugerportalinitiativet er at sætte krav til snitflader mellem involverede systemer for at skabe en stærk sammenhæng mellem de løsninger, kommunerne anvender. Et eksempel på snitflader er fx, at arbejdet med fællesmål og opgaver i fagportaler gerne skal kunne sendes til læringsplatformen til brug i den dynamiske elevplan, der dernæst gøres synlig for forældre, elever mv. via kommunikationsplatformen. Det handler om at optimere nogle arbejdsgange, men hovedsagligt at skabe reel transparens mellem skole og hjem.

Vi synes som udgangspunkt også, det er fornuftigt, at KL og STIL har sat sig for også at definere det funktionelle indhold i de forskellige dele af brugerportalen og dermed få klarlagt, hvilke arbejdsgange der skal ligge i henholdsvis samarbejdsplatformen, læringsplatformen, kommunikationsværktøjer og administrative systemer. Det giver os som leverandør rammer at udvikle indenfor og mulighed for at holde fokus og optimere

Et andet mål i initiativet er at sikre konkurrence på markedet og dermed forhåbentlig bedre og moderne produkter, der lever op til brugernes krav om brugervenlighed,

de kerneprocesser, en læringsplatform skal indeholde. Men udfordringen lige nu kan være, at markedet og virkeligheden i skolerne bevæger sig hurtigere end Brugerportalinitiativet. En del kommuner har allerede arbejdet med læringsplatforme i flere år, og vores læringsplatform Meebook har fx udviklet sig markant, siden vi gik i luften 2012. Den udvikling er sket i samarbejde med kommunerne og de lærere, der bruger Meebook til dagligt.

Mere om Meebook: 1. http://www.designcases.dk/ meebook_dk 1. www.meebook.com

Så kære KL og STIL. Få gerne mere, fart på, inden virkeligheden overhaler jer mere end den allerede har gjort. Kommunerne skal vælge læringsplatform inden skolestart august 2016, og hvis de skal vurdere, hvilken de skal vælge, og hvis de skal stille krav til os leverandører, skal de vide, hvad kravene er. Få færdiggjort de overordnede krav til funktionaliteter, men lad kommunerne, lærerne og virkeligheden i klasseværelset bestemme, hvordan detaljerne i læringsplatforme skal udvikle sig fremadrettet. Vi glæder os til at kunne understøtte de krav, der kommer, og videreudvikle produktet mod alle de andre systemer, der er indeholdt i Brugerportalinitiativet.

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel

Læringsplatform Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Bliver brugerportalinitiativet overhalet af

–

og byder Brugerportalinitiativet velkommen!

Ordbogen A/S har, fra planerne om en fælles samarbejdsplatform og tilhørende dashboard blev præsenteret, deltaget aktivt i den indledende process omkring udformningen af det, der med et samlende ord er benævnt, “Brugerportalinitiativet” eller BPI. Af Bettina Maciejewski, uddannelseschef og Peter Sepstrup, it-chef.

Som leverandør af læremidler, herunder specifikt online-opgaver, der sigter mod at kunne erstatte grundskoleelevernes arbejdshæfter, så har det været vigtigt for os at være aktive og imødekommende samarbejdspartnere for KL og Styrelsen for It og Læring helt fra start.

Ordbogens produkter favner flere områder indenfor undervisning i grundskolen, vores vision er at give lærernes tid tilbage til eleverne, og det gør vi ved at udvikle digitale opgaver, der med dyb forankring i videns- og færdighedsmål kan tildeles på baggrund af lærerens viden om elevernes faglige niveau. Styrken ved at anvende Grammatip og Educas i den daglige undervisning er, at de enkelte opgaver kan tildeles til en elev eller en bestemt gruppe og ikke kun en klasse defineret af UNI-C. Det gør det let at differentiere undervisningen på tværs af klasseskel og elever. Hos Ordbogen er vi startet ud som en itvirksomhed, der har bevæget sig længere og længere ind på markedet for de digitale undervisningsmaterialer. Vores udgangspunkt har altid været, at it skal gøre livet i skolerne lettere for alle. Først med med digitale ordbøger og siden også med digitale opgaver. Med det fokus er vi gået ind på et marked, der i vores øjne har været bagbundet af tradition og vanetænkning, og gjort ordbøger, grammatisk træning og opgaveløsning mere tilgængeligt for eleverne, mens det samtidig er blevet lettere for lærerne at vurdere

Da initiativet blev præsenteret, startede vi med at fokusere vores planlægning omkring det. Altså ingen store gennemgribende nye features eller omfattende ændring i produkterne, der kunne risikere at skulle laves om for at passe til nye standarder, for at kunne levere vores materialer ind i dashboardet i Brugerportalinitiativet. Denne plan havde vi egentlig besluttet at holde fast i, men som en konsekvens af en tidsplan for Brugerportalinitiativet, der ikke blev - eller kunne - overholdes, gik tiden, og til sidst så vi os nødsaget til at vige fra den oprindelige plan og i stedet fortsætte udviklingen af produkter, der lever op til brugernes krav og ønsker nu og her.

for initiativet, så vores opgaver stadig kan søges frem ud fra de Forenklede Fælles Mål, og statistik over elevernes resultater hurtigst muligt kan blive vist korrekt i dashboardet. Vi holder naturligvis godt øje med udviklingen, og vores udviklingsafdeling er fuldt bevist om de kommende ændringer. Rent udviklingsmæssigt forsøger vi at forberede os så godt, vi kan ud fra det, indtil videre, sparsomme oplæg.

Med ordbogen.com, educas.com og grammatip.com vil vi altså fortsætte med at udvikle prøve- og undervisningsmaterialer, der kan overflødiggøre store dele af de analoge materialer, som vi ser lærere bruger uhensigtsmæssigt meget tid på at rette. Tid, vi mener, kan bruges bedre ude i klasseværelserne.

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel

Som leverandør af undervisningsmaterialer har vi derfor forberedt os på at sætte alle ressourcer ind, når der er en mere håndfast plan

Læringsplatform Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Ordbogen A/S er beredt

Designdidaktik

- læring med 3d- print og -design En ny teknologi er ved at finde vej til folkeskolen, og allerede nu står de første 3D-printere rundt omkring og fascinerer lærere og elever. Tom Rasmussen, Partner og Co-Founder, RealDream.dk

Hvorfor kun benytte 3d-printeren som et værktøj, og hvorfor ikke udnytte den motivation man får forærende, når elever kaster sig ud i selvstændig designproces?

den anden... og nu...en kop - og pludselig ser eleverne anderledes på alle kopper, alle krus - og opnår en dyb, konkret forståelse for design.

Skabelsesprocessen har rod i folkeskolen, og folkeskolen har altid absorberet det omgivende samfunds behov - i skiftet fra bondesamfund til industrisamfund blev en anden faglighed lagt ind i skemaet, og fag som håndværk og design har gennem tiden haft mange navne - sløjd, håndarbejde, formning osv. - det fælles bærende element har været skabelsesprocessen - betydningen og vigtigheden af at bage og samle et peberkagehus, et fuglehus, eller bygge en ridderborg i Lego - eller Minecraft.

De ser nu, at et vindue er en firkant, som oftest er sat i en anden firkant med nogle rektangler imellem, så man kan åbne døren og gå ind i den firkantede bygning. 3D-design er den forunderlige og fascinerende oplevelse af at kunne skabe noget - og trykker man på print, får man faktisk konkret svar på tiltale - man kan helt præcis se resultatet af indsatsen. Er hullet i koppen centreret - er hanken unaturligt stor eller lille, og sidder den der, hvor en hank egentlig skal sidde?

Hvis man så tager en computer og et af de gratis designværktøjer i brug åbner, sig en ny verden. De matematiske grundformer materialiserer sig pludselig, og det velkendte 1-dimensionelle millimeterpapir bliver et grid, hvor man i et Matrixunivers kan vende og dreje alt og se verden i alle perspektiver.

Når eleverne bliver sat til at finde deres eget hus på Google Earth - og designer en prototype ud fra fotoet - så lykkes det dem på fascinerende vis at lave en model af deres eget hus. De går rent faktisk hjem efter skole, måler op med en tommestok, og kommer næste dag med tal og beregninger på længde, bredde og vinduesmål, klar til mer!

Design en kop, tag en cylinder, udhul den - tag et lille stykke af den - bøj det og tryk det fast som en hank. Et krus - i ler - lidt fummelfingret med tydelige fingeraftryk - eller på skærmen - en præcis, perfekt matematisk figur - i to størrelser - den ene klistret fast på

Og så forunderligt har medielandskabet indrettet sig, at mennesker på 5-6 år tilbringer en del timer dagligt i et virtuelt spilunivers med stramt styrede regler og et utal af

optioner og muligheder og kommandoer - alt sammen visualiseret i et stærkt tegnet, matematisk univers, hvor disse børn bygger komplicerede bygninger og tilrettelægger kompliceret infrastruktur og tilegner sig visuelle færdigheder i 3D-miljøet.

præcis det, du har i hovedet eller hånden prototype - makers - dele - forfine. I nær fremtid bliver det klart for det meste af verden, at guldsmede designer deres smukke smykker på pc i MAYA og printer dem i guld, sølv og bronze, at tandlæger printer hurtige billige prototyper, til alt er tilpasset, og printer derefter den endelige tand.

Man må så konstatere, at disse elever kun i sporadisk omfang i de næste ti år støder ind i 3D-design - de gamer stadigvæk, nu i avancerede steammiljøer på udmærket engelsk og samarbejder om import af komplicerede mesh og bruger timer på at designe landscape-miljøer og lave tags og animationer i Blender og Photoshop.

Når man kan printe 5-etagers beboelsesejendomme - i beton, i snoede mønstre, med indprentede tomrør og kobberprintede elkabler, og når hud kan printes og redde menneskeliv og dække uheldige tatoveringer, og når konditorerne ikke længere skal lave andet end at åbne brudens vedhæftede STLfil og trykke på print - og så glæde sig over at se de små figurer sprøjtet ud i 0,1 mm lag på lag, så vil det stå klart for alle, at 3D-design er en nødvendig kompetence, og at den faktisk kan dyrkes, fra man er ganske ung.

Men alt dette komplicerede arbejde foregår i fritiden og betragtes ofte af den voksne omverden som tidsspilde. Så først igen på teknisk skole kan eleverne så møde 3D-design - muligheden for at skabe

Didaktikken som hjørnesten Intet nyt under solen - Didaktikken er det afgørende element Motivation er afgørende - elever i alle aldre og typer griber den og starter i det små lærer at designe et hus på en koncentreret halv time, og afsted derfra - koppen bliver flagstang , huset får terrasse og altan – og sådan udvides kompetencer hele tiden, og det lidt hengemte begreb Ansvar For Egen Læring genopstår, når eleverne pludselig selv hæver barren og sætter sig høje mål for egen produktion. • Vi har set elever med få timers design erfaring beslutte sig for at designe finurlige kirker og kaste sig ud i halsbrækkende projekter - og vi har set dem realisere deres mål, ofte i en simplere form end deres forestilling, og alligevel med stor tilfredshed og appetit på at forbedre deres arbejde.

Opgaver, mål og omfang differentieres , så alle elever oplever udfordringer og succes på forskellige niveauer. Når man sørger for at inddrage teknologien som understøttende værktøj på alle klassetrin, så kan det både indgå i den hardcore matematiktime for de ældste elever og i de små klasser i indskolingen. 3D-design er derfor i høj grad et skalerbart, didaktisk værktøj, der kan favne hele fagrækken og samtlige klassetrin, hvis det anvendes og inddrages med omtanke.

• Vi har set granvoksne, seje drenge bryde sammen i gråd når de ved en katastrofal fejl får slettet deres traktormodel, og vi har set deres kammeraters opmuntrende skulderklap og tilbud om hjælp til genetablering. • Vi har set de stille, anonyme piger eksplodere med design af grillbarer og vandtårnet i nærmiljøet, og bibringe den skriftlige dokumentation yderligere en dimension.

Også de sociale kompetencer og fællesskaber er en væsentlig værdi i teknologien. Eleverne lærer at samarbejde og inkludere hinanden i processen - og arbejder sammen om at ideudvikle, designe og konstruere. Og de elever, som ikke er så bogligt stærke, får rig mulighed for at bidrage til fællesskabet og opgaven gennem en mere praktisk og

3D-design er et inkluderende værktøj, der ikke kun er noget for de ældre og teknisk stærke elever. Det er for alle.

teknologiforståelse, gøre eleverne kompetente på fremtidige teknoloigier og give dem indsigt i de bagvedliggende koder og proccesser. Filament - forbrugsstoffet: hovedsageligt ruller af PLA - et biologisk nedbrydeligt bioplastmateriale der kan anvendes i skoler uden særlige sikkerhedsforanstaltninger. Maskinerne: Makerbot og Ultimaker er førende på markedet med stabile plug- and play-printere, med wifi og webcam, usb og indbygget skærm.

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag

Format: Stort set alle printere læser STL-format.

Software: 123D-design, SketchUp, Tinkercad.com, Blender mfl.

kreativ tilgang. Der er oplagte muligheder i 3d-print, store elever designer og printer legetøj til indskoling,

Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål

Hvad printes der pt: 1. https://www. youtube.com/ watch?v=XENDSqpOss Castle

Motivation En af de største fordele ved brugen af 3D i undervisningen er elevernes motivation og deres engagement. Deres tilgang og deltagelse i processen bliver enorm, fordi elevernes synes, teknologien er sjov og fascinerende - og mere håndgribelig. Netop det konkrete - det, at eleverne bliver gjort til producenter i deres egne læringsforløb, skaber motivation og får eleverne til at arbejde koncentreret og kreativt med design og udvikling af deres produkter. De bliver tændt på tanken om at skabe deres eget produkt, få ejerskab og arbejder målrettet med denne fremstilling.

Klik på din favoritportal §

2. https://www. youtube.com/ watch?v=FP06iB1qF8k Chcolate

3. https://www.youtube. com/watch?v=jSjWEgKOhk (2:40) Ny hud

3D-design og 3D-print er et oplagt værktøj i de mange innovationshuse, Innovation Labs og science centre, kommuner landet over opretter, og som skal favne science og

4. https://www. youtube.com/ watch?v=3s94mIhCyt4 - Fashion

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Skolen, som vi kender den i dag, er under forandring. Nye digitale muligheder kommer til at forme en stor del af fremtidens folkeskole og hos Systematic vil vi gerne være med til at skabe de bedste rammer for undervisning og læring. Derfor udvikler vi sammen med lærere og elever Mimer - fremtidens intelligente læringsløsning. Her får lærere, elever, forældre og skoleledere adgang til digitale værktøjer og indhold til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Af Henrik Bang, Senior Manager, Systematic

Adgang til en verden af viden

danske kommuner. Det sikrer fuld udnyttelse af relevant og kvalificeret indhold.

Adgang til indhold er grundstenen i planlægning af undervisningsforløb. Mimer giver direkte adgang til ressourcer og materialer fra de pædagogiske læringscentre, folkebibliotekerne, de kommunale fællessamlinger og Center for Undervisningsmidler, fordi læringsløsningen integreres med det nationale fælles bibliotekssystem, som Systematic netop nu ruller ud på folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i 92 % af de

”Den direkte adgang til bibliotekerne er helt unik for Mimer. Desuden er videndeling med udgangspunkt i forenklede Fælles Mål for folkeskolen også tænkt ind. Det hjælper lærere og pædagoger med at fokusere på undervisning og levere gode læringsforløb. Kort sagt så kan Mimer hæve niveauet for undervisning, læring, inddragelse og samarbejde”,

Mimer kort fortalt

siger Martin Brøchner-Mortensen, Vice President i Systematic.

Mimer er en intelligent læringsløsning, der tilpasser sig brugerens behov. Mimer er ikke afhængig af internet og virker på alle platforme.

Mimer tilpasser sig lærerens behov og giver inspiration til planlægning af undervisningsforløb baseret på fagområde og undervisningstrin, forenklede Fælles Mål og tidligere brug af materialer. Materialer kan bookes allerede under udarbejdelsen af årsplanen, og adgang til kollegers ugeplaner og årsplaner inspirerer til planlægning og samarbejde omkring forløb. Eleverne kan også udnytte adgangen til viden i læringen.

Fordele ved Mimer • Fuld udnyttelse af skolens og kommunens læremidler • Giver mulighed for anvendelse af biblioteksindhold • Sikrer lærerne gode rammer for planlægning af undervisningsforløb • Samlet overblik over elevprogression med let håndtering af Fælles Mål

Én adgang til mange systemer I dag bruger lærerne en række forskellige systemer i dagligdagen til at booke materialer, tilgå digitale læremidler, hente indhold fra indholdsleverandører, kommunikere med forældre, lave elevplaner og meget andet. Fra Mimer er der adgang til en lang række af systemer, som løsningen også skaber synergi imellem. I årsplanerne er kompetenceområderne tilknyttede. De udspecificeres til konkrete læringsmål i aktiviteter og opgaver i undervisningsforløbene. Elever og lærere evaluerer elevernes læring, denne viden samles op og føres automatisk over i elevplanen, hvor også forældrene kan følge med i læringen og progressionen. Mimer kan anbefale materialer knyttet til de kompetenceområder, hvor den enkelte elev skal styrkes, således at elever, lærere, forældre og skolelederen har mulighed for at understøtte læring, vidensdeling, kommunikation og samarbejde på bedst mulig måde.

• Tilgængelig overalt - altid Læs mere på: systematic.com/mimer

nu og her et lidt broget billede af kravene til Brugerportalinitiativet. Vi ønsker at kunne levere en intelligent læringsløsning, der passer til kundernes behov. Derfor arbejder vi videre med ambitionen i hævd i tæt samarbejde med vores potentielle kunder, så de får den bedste løsning til at sikre læring, vidensdeling og samarbejde. Den første version af Mimer forventes derfor at være klar til årsskiftet, mens den færdigudviklede læringsløsning vil være fuldt funktionsdygtig til skoleåret 2016/17. Samarbejdsplatform

Den bedste læringsløsning er en proces

Digitalt læremiddel

Vi har siden efteråret 2014 været i gang med at udvikle en læringsplatform af høj kvalitet målrettet elevernes, det pædagogiske personales og skoleledelsens behov, og det er vores ambition, at Mimer skal være den bedste læringsplatform. Der hersker dog lige

Læringsplatform Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Overblik og indhold giver bedre læring

Skoleportal Af Frank Nygaard, SystemTech

EasyIQ A/S har gennem de sidste 10 år udviklet og leveret it-løsninger til den danske uddannelsessektor. Gennem de sidste 3-4 år har vi udvidet forretningen med Office 365 og Google Apps til folkeskoler, private skoler samt gymnasier og er nu den største leverandør på dette område.

Century Skills” - særligt i forhold til samarbejde, læring i fællesskab og det at se eleven som producent.

EasyIQ SkolePortal kan konfigureres på flere måder ud fra kundernes ønsker, f.eks. har vi kunder, der ikke benytter vores læringsmål via Rubrics modellen.

skal samtidig tage stilling til egne forventninger, inden forløbet påbegyndes og selv være en del af evalueringen af slutresultatet. Læreren laver efter forløbets afslutning den endelige evaluering.

Vi betragter altid kunden som værende det vigtigste i løsningen, og derfor tager vi dialogen omkring ønsker og ideer. Vi mener, at vores kunder er en central del af succeskriteriet for os og brugsoplevelsen.

Løsningen er senest udvidet med muligheden for at finde og genbruge hele eller dele af et Rubrics-kriterie, som er udarbejdet af en anden underviser på samme Fælles Mål. Således støtter løsningen op om effektivt arbejde og vidensdeling mellem kollegaer såvel på skole, kommune og globalt niveau.

Vores bidrag til læringsplatformen er derfor, at det er et fælles produkt, hvor alle kan bidrage til, at det bliver den bedst mulige løsning.

I elevplanen kan Elev, Lærer og Forældre se læringsmålene, der arbejdes med, og de produkter der er produceret i løbet af undervisningsforløbet.

Som en del af leverancerne, kundedialogerne og samarbejdet stod det for to år siden klart for os, at der var et behov for håndtering af digitale læringsforløb, opgaver, afleveringer, portfolio og elevplaner med elevernes produkter i sammenhæng med Microsofts og Googles internationale dokumentplatforme. Dette blev startskuddet til vores læringsplatform ”EasyIQ SkolePortal”, hvor udviklingen er gået stærkt, siden løsningen så dagens lys, og er sket i tæt dialog med vores kunder og brugere.

EasyIQ A/S udvikler, leverer og supporterer pædagogiske it-løsninger til danske skoler. Vi leverer vores løsninger og ydelser til pt. 30 kommuner og derudover et stort antal privatskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Samlet benytter 406 folkeskoleinstitutioner og derudover 95 andre skole-institutioner i Danmark vores løsning i dag. EasyIQ leveres også på SKI 02.19.

Forældrene har adgang via NemID til elevens læringsforløb, portfolio og elevplaner med læringsmål samt elevens produkter. Vi har i dag et samarbejde med flere kommuner omkring udviklingen af forskellige dele af løsningen. F.eks. har vi sammen med Gladsaxe Kommune udvidet EasyIQ SkolePortal med Rubric, hvor vi, med udgangspunkt i de forenklede fællesmål, vælger og opbygger en Rubric med tydelige differentierede læringsmål rettet mod eleven.

Vores vision har fra starten været at lave en læringsplatform, der integrerer med løsninger som Microsofts og Googles internationale dokument- og samarbejdsplatforme. Vi ville integrere nationale krav og ønsker til en læringsplatform med de programmer og den funktionalitet, som Microsoft og Google stiller til rådighed for danske skoler. Dermed får skolerne en gennemført læringsplatform, som løbende udvides med nye tiltag og funktionalitet, som de internationale leverandøre tilføjer til deres løsninger.

Vi følger løbende Brugerportalinitiativets udvikling og justerer vores tiltag ud fra de meldinger, der kommer fra UVM og KL.

Se mere:

Vi ser specielt frem til integrationsmulighederne, som der bliver mellem læringsplatformene, de digitale læremidler og fagportalerne - her kan der opnås synergi og effektiviseringsmuligheder.

Video: 2.

Vi er klar til at tage hånd om integrationsarbejdet, når krav og standarder fastlægges fra STIL.

Rubric er en matrice, som viser læringsmål og evalueringskriterierne. Eleverne kan altså nemt se, hvad underviseren forventer af elevens kunnen gennem forløbet, og eleven

EasyIQ SkolePortal giver sammen med dokumentplatformene gode muligheder for at understøtte og udvikle elevernes ”21st

http://easyiq.dk/skoleportal/ http://easyiq.dk/ video-skoleportal/

Samarbejdsplatform

Vores styrke ligger specielt i vores agile tilgang til udviklingen, hvor vi sammen med vores kunder udvikler løsningen. Derudover følger vi udviklingen af Microsoft Office 365 og Google Apps for at integrere den bedste og mest effektive funktionalitet til slutbrugerne på en brugervenlig metode.

Digitalt læremiddel Læringsplatform

Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

EasyIQ A/S

er her allerede Vores formål med MinUddannelse har været at udvikle et produkt, der kan benyttes i hverdagen af lærere og elever, uanset om opgaven er digital eller foregår i det fysiske klasseværelse. MinUddannelse skal være et værktøj, der både kan rumme planlægningen af undervisningen, afviklingen af undervisningen og opsamling af resultaterne. Jan Gaardboe Jensen, direktør hos UVdata A/S.

Vi har lagt stor vægt på, at MinUddannelse skal være et produkt med høj brugervenlighed, og være let og intuitivt at gå til. Derfor gennemfører vi ofte brugervenlighedstests og har løbende opsamling med vores brugere af systemet for at få en fornemmelse af, i hvilken retning udviklingen skal gå i. Flere kommuner - og deres lærere – deltager aktivt i udviklingen af MinUddannelse. I udviklingen af MinUddannelse lå fokus først og fremmest på arbejdet med Fælles Mål, læringsmål og planlægningen af skoleåret – ”skal”-opgaverne, om man vil. Efterfølgende er integrationen til læringsforløb og vores egen forløbsbygger kommet til - altid med et fokus på, hvordan vi kan sikre, at det daglige arbejde med platformen automatisk udfylder elevplanerne, så elevplanerne dermed bliver et dynamisk værktøj og ikke en administrativt tung opgave og en statisk rapport.

gjort meget ud af at lave dybe integrationer til indholdspartnere, så brugerne af systemet ikke oplever at skulle skifte system for at udføre en handling. I MinUddannelse vil brugeren f.eks. opleve, at man kan søge direkte i sine SkoleTube-kanaler og indsætte et mindmap fra MindMeister direkte på siden uden på noget tidspunkt at gå til et andet system.

I forløbsbyggeren i MinUddannelse kan medarbejderne på skolen designe og dele digitale forløb. Der kan udarbejdes forløb med forskellige elementer: billeder, tekster, dokumenter, lyde, videoer, andre læringsforløb, opgaver og meget mere.

MinUddannelse har dyb integration til digitale forlagsmaterialer fra blandt andet Gyldendal og Clio Online, og vi har flere på vej. Integrationen til forlagene giver medarbejderne mulighed for at bruge MinUddannelse til at planlægge og afvikle

En af vores særlige styrker er integrationerne med de danske indholdsleverandører. Vi har

årsplaner, Fælles Mål og læringsmål, som er i gang på skolens eller kommunens hold. Fra overblikssiden har de ligeledes mulighed for at dykke yderligere ned på de enkelte skoler eller hold og se detaljer.

forløb. MinUddannelse sørger for automatisk at opsamle resultater og elevprodukter. I forhold til analoge materialer har vi integration til bibliotekernes database ”Databrønden”. Når KOMBIT’s bibliotekssystem realiseres og udrulles for skolebibliotekerne, vil vi selvfølgelig skifte til dette.

MinUddannelse kan tilgås med UNI-login, NemID, UVLogin, eller direkte fra SkoleIntra. Således vil medarbejdere, elever og forældre oftest opleve, at de automatisk bliver logget direkte ind i systemet via single sign-on.

I forløbene kan elever og medarbejdere uploade og oprette dokumenter direkte fra Google og Office365. MinUddannelse sætter automatisk rettigheder og deling på Office365- og Google-dokumenterne, så alle relevante brugere kan åbne og rette dokumenter. MinUddannelse sikrer desuden, at dokumenterne kan bruges på tværs af kommuner og konverterer automatisk dokumenter mellem Google og Office365.

Læringsplatformen MinUddannelse bliver udviklet efter principperne for den fællesoffentlige og -kommunale digitaliseringsstrategi og med fuld understøttelse af Brugerportalinitiativets komponenter, standarder og integrationer. Dette sikrer, at brugerne af MinUddannelse oplever en sammenhængende og holistisk læringsplatform, hvor samspil med eksterne komponenter og snitflader foregår, uden brugeren bemærker det. MinUddannelse har således allerede i dag automatisk integration til karakterer, fravær, vejledningsdata, billeder af eleverne m.m.

Vi mener, at elevplanen i MinUddannelse er unik på markedet. Den er dynamisk og viser altid både den fremadrettede vej for eleven og en opsamling af elevens arbejde og resultater i en tidslinje. Elevplanen beriges løbende med data, og der er således ikke en administrativ opgave forbundet med udfyldelsen af en elevplan. Vi arbejder aktivt med at få resultater og data ind fra andre systemer, så elevplanen bliver et samlet overblik, uanset hvor eleven har lavet sit arbejde. I dag har vi allerede data fra flere kilder, der automatisk hentes ind i elevplanen.

Arkitekturen i MinUddannelse er baseret på et plugin-design, der sikrer nem og effektiv kommunikation med eksterne komponenter, og som overholder Brugerportalinitiativets standarder. Vi deltager i øvrigt aktivt i den leverandørarbejdsgruppe, der i samarbejde med STIL’s konsulenter definerer og udvikler referencearkitekturen, som Brugerportalinitiativet baseres på.

Elevplanen i MinUddannelse går på tværs af skoleår og kan – såfremt der foreligger et samtykke fra forældrene – gå på tværs af skoler og kommuner og således følge eleven.

Samarbejdsplatform

I ledelsescockpittet samles data for alle kommunens skoler. Kommunen kan følge udviklingen og brugen af MinUddannelse for alle skolerne i kommunen, mens den enkelte skoleleder kan følge sin egen skole. Begge kan danne sig et overblik over antallet af

Digitalt læremiddel Læringsplatform Integrationer og webservices

TEMA: Brugerportalinitiativet

Fremtidens læringsplatform

Af Jonas Henrik Lund, adm. direktør i Wizkids

Baggrund

Apps eller en anden af vores løsninger. Vi ser vores rolle som leverandør af Google Apps For Education til den del af samarbejdsplatformen, hvor brugerne rent faktisk arbejder og deler ting med hinanden. Vi har ingen ambitioner om at udvikle en eller flere dele af de nye grænseflader, men vi vil derimod - på vegne af vores brugere - sikre os, at alle fortsat kan benytte Google Apps på samme måde som før, men også således at alle de nye krav/mål er opfyldt.

Wizkids, som det ser ud i dag, begyndte ved, at vi i 2011 så mulighederne i Google Apps For Education og i cloud-baserede værktøjer i det hele taget, samt hvordan de løsninger ville kunne forbedre måden, elever og lærere i skolerne arbejder på. Vi har siden 2011 arbejdet tæt sammen med skoler og kommuner i Danmark og Sverige, og vi har været med fra starten, da Googles egen education-afdeling blev oprettet. Vores tætte samarbejde med Google gjorde os sidste år til Google Apps for Education Premier Partner - en status, som gør, at vi kan trække på Google i forskellige henseender.

Hvordan bidrager vi bedst? Vi ved, hvad der kræves for at holde en synkronisering mellem fx Uni-C og Google Apps kørende, og vi har kapacitet og ekspertise til at håndtere større ændringer, hvad enten de måtte komme fra de administrative systemer - eller som oftest - fra ændringer i Googles API’er. Ud af de 25 mand, som arbejder i firmaet, har vi et team på fire udviklere, en række certificerede Google Educators, Trainers, Deployment Specialists m.fl. som dagligt sørger for at holde vores Googleløsninger kørende. Vi mener derfor, at vi er bedst til at håndtere diverse integrationer til Google Apps.

Vi har også mhp. Brugerportalinitiativet været i tæt dialog med Google, og de følger udviklingen på meget nært hold. Det er også en af grundene til, at vi som en af de første Google-partnere har fået adgang til Googles Classroom API, som også er interessant ift. Brugerportalinitiativet.

Hvorfor er vi her? Vi har specialiseret os i at levere Google Apps for Education ved at udvikle nogle stabile integrationer med forskellige læringsplatforme og administrative systemer, herunder bl.a. Uni-C og Tabulex. Der er i dag flere end 30 kommuner i Danmark, som anvender en eller flere af vores løsninger, og vi er hvert 10. minut ansvarlig for at administrere og synkronisere flere end 300.000 elever og lærere, således at de kan benytte Google

sondere mulighederne, som kan opstå i den forbindelse. På baggrund af møder med de forskellige leverandører af læringsplatforme og elementer hertil, herunder KMD, MeeBook, ITSLearning, UVData, Rambøll og Elevtavlen samt møder med forskellige interessenter på skoler og i kommunerne mener vi at vores rolle først og fremmest er at sikre en smidig og nem integration til og fra Google Apps med alle disse systemer, således at uanset hvilken leverandør, der vælges, så kan leverandøren integrere med Google Apps via Wizkids.

Samarbejdsplatform

Digitalt læremiddel Læringsplatform

Integrationer og webservices

Vi er allerede startet på at udvikle et API, som bliver åbent for de leverandører, der vil samarbejde med os. Dette API vil sikre integrationen med Google Apps og vil kunne føre data frem og tilbage mellem systemerne.

Annonce

Desuden har vi allerede taget højde for at vores læse- og skrivestøtteværktøj, AppWriter, indeholder en brugerprofil, således at der via Uni-login kan sendes en brugerlog videre til andre systemer, fx et elevplanlægningsværktøj eller til et målstyret undervisningsværktøj. Vi har også udviklet forskellige API’er til AppWriter, der gør det muligt for andre forlag/leverandører at integrere forskellige dele af AppWriter i deres systemer, så vi kan sikre, at brugerne kan benytte værktøjet andre steder og i andre systemer.

Roadmap og tiltag ift. Brugerportalinitiativet

Endelig vil vi også arbejde på at få Google Classroom integreret i vores API, så man fx kan trække FFM ind i Classroom, eller automatisk trække opgaver ud, så disse opgaver følger eleven rundt i systemerne.

Vi har allerede afsat ressourcer i vores roadmap til at håndtere de nye krav, der måtte komme til de løsninger, som kan/skal indgå i Brugerportalinitiativet, og vi har allerede brugt en del tid på at forberede og

Wizkids kommer til at fungere som missing link mellem leverandørerne og Google Apps, og vi bliver kort sagt ansvarlige for at levere en “usynlig” men vigtig komponent.

UDVIKLINGSPULJEN FOR FOLKEBIBLIOTEKER OG PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE Kulturstyrelsen yder ‘tilskud til projekter og projektmodning, der sigter mod udvikling af folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre inden for definerede indsatsområder’ Ansøgningsfristen er den 6. november 2015 kl. 16.00 http://www.kulturstyrelsen.dk/ tilskud-tilladelser/ stamside/tilskud/ udviklingspuljen

TEMA: Brugerportalinitiativet

Wizkids’ rolle i brugerportalinitiativet

Invitation til SETT Syd Danmarks it- og medievejlederforening inviterer til fælles deltagelse i Sett Syd i Malmø. 27. - 28. oktober Om messen

Messen SETT-syd er en udløber af SETT-Messen i Stockholm - Skandinaviens største messe inden for moderne læring .

På udstillingen præsenteres du for virksomheder, kommuner og skoler, der repræsenterer områder som innovation, uddannelse, digitale læremidler, pædagogiske læremidler, digitale hjælpemidler for funktionshæmmede elever, IT infrastruktur og medier.

Se mere på:www.settsyd.se

Se mere og book her http://it-vejleder.dk/settsyd Pris for deltagelse er 1600 kr, hvilket inkluderer: • 2-dages billet til pædagogisk konferencespor for grundskolen • fælles videndeling

Indkvartering Vi skal bo på Scandic Kramer, som ligger på Stortorget, 5 minutters gang fra centralen og i det centrale Malmø: http://www.scandichotels.se/Hotels/Sverige/

Torsdag den 21. januar 2016 kl. 7.30 - 13.00

Wizkids og Danmarks it- og medievejlederforening tilbyder besøg på en Google skole, hvor vores vært Ben Rouse tilbyder forskellige muligheder for indblik i deres undervisningspraksis. Deltagelse er gratis.

I Malmø får du en mulighed for at se uddannelse i svensk/skandinavisk optik.

SETT-syd afholdes 27. - 28. oktober på Malmømessen.

Skolebesøg på Glyn School, London

• et fagligt oplæg for gruppen mandag aften kl 19.00 • fælles middag tirsdag aften

Deltagere afhentes på et centralt opsamlingssted i London, og efter skolebesøget køres alle til Excel. Der vil være mulighed for fælles spisning i mindre grupper om aftenen, inden vi samlet kan deltage til Wizkids netværksarrangement, hvor dagens inspiration perspektiveres. Aftenmåltid vil være for egen regning.

Skolens website: www.glynschool.org Tilmelding til skolebesøg på: urlen.dk/bett2016 Tilmelding til Wizkids netværksaften på: goo.gl/CuOf9d Der er begrænset antal pladser - og tilmelding er ikke endeligt bekræftet, før du modtager en bekræftelse fra enten Danmarks it- og medievejlederforening eller Wizkids.

Malmo/Scandic-Kramer/#.VWWgU8_tlBe

Det er nemt at tage tog eller bus herfra til Hyllie Station.

Vi anbefaler, at I selv booker rejse og hotel, da det er billigst.

Tilmeldingsformular Wizkids er teknisk arrangør af skolebesøget og Danmarks it- og medievejlederforening er guide.

Book her: http://it-vejleder.dk/settsyd Tilmeldings formular: https://docs.google.com/ forms/d/1LkuQoBEGhegFs-iuT0dfBqKdW7cq4Da3kLFVEmZh-z0/ viewform

Et gratis undervisningsmateriale om skjult reklame på sociale medier Kommerciel kommunikation på sociale medier er blevet hverdag for langt de fleste børn i Danmark - når de følger deres helte på Facebook, YouTube og Instagram.

OM BØRN PÅ SOCIALE MEDIER • 75 % af børn og unge har en profil på et socialt medie

Med undervisningsmaterialet ”Social Star” lærer eleverne at afkode og forholde sig kritisk til skjult reklame på sociale medier. Forløbet strækker sig over tre uger i danskundervisningen i 6. eller 7. klasse og bygger på de Forenklede Fælles Mål for dansk.

• De 11-13 årige forholder sig ukritiske og reflekterer ikke over, at brugerindlæg i blogs, anmeldelser mv. kan være betalt

Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Clio Online og ligger gratis tilgængeligt for alle fra uge 41.

• 30 % af forældrene har aldrig talt med deres børn om markedsføring på nettet.

Læs mere på socialstar.dk eller facebook.com/socialstar.dk

Kilde: Ekspertudvalget for børn, unge og markedsføring