It, medier & læring
Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening
Ansv red.
Hanne V. Andersen
ISSN nummer: 2445 6403
Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.
Kontingent for 2024 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister.
Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms.
Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk
Layout og generering af AI illustration ivimedia v/Eva Ehler ivimedia.dk
Formand
Hanne Voldborg
Andersen
Programleder, UCSyd
hanne@viavoldborg.dk
Næstformand
Daniel Kansberg
It-konsulent, Vesthimmerlands Kommune
dkan@vesthimmerland.dk
Kasserer
Henrik Jakobsen
Kredsformand, Tønder Lærerkreds
henrik.jakobsen@live.dk
Styrelsesmedlem
Christel Rasmussen
Lærer Langeskov Skole, Kerteminde Kommune
rasmussenchristel5@ gmail.com
Styrelsesmedlem
Tobias Smith
Pædagogisk it-konsulent, Furesø Kommune
tos@furesoe.dk
Styrelsesmedlem
Rikke Elisa Falkenberg
Konsulent i Leg med IT, Ringsted
rikke@legmedit.dk
Dorthe Hansen Konsulent, Mariagerfjord Kommune
dorth@mariagerfjord.dk Styrelsesmedlem
Bladansvarlig
Søren Dahl
Forhenværende lærer og itvejleder, Aalborg Kommune
sdahl@outlook.dk
Suppleant
Kristina Velser
Leder af GPV, Gladsaxe Kommune
Krivel@gladsaxe.dk
Suppleant
Sandra Rygaard
Carstensen
Lærer, Hobrovejens Skole, Randers Kommune
sand4702@rksit.dk
Du finder Danmarks it- og medievejlederforening her:
Hjemmeside: https://it-vejleder.dk/
LinkedIn: kortlink.dk/2e4ue
Facebook side: https://www.facebook.com/ditvej
Facebook medlemsforum: https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem
Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os. Vi ses virtuelt!
Ønskes flere blade kan de, så længe lager haves, købes ved henvendelse til Søren Dahl – blad@it-vejleder.dk
Af Daniel Kansberg, Næstformand i Danmarks IT- og medievejlederforening
Googlesagen, som har fyldt en del i forvaltninger og folkeskoler i de 53 danske Googlekommuner ser nu endelig ud til at nå en, i hvert fald foreløbig, løsning. Den 31. maj kunne KL meddele, at de 53 kommuner, der har været berørt af Datatilsynets påbud, kan forvente normal drift fra 1. august. Google har indvilliget i at stoppe brugen af de data, de ikke må indsamle, og nye kontrakter er på vej. Selvom vi nu ser en ende på denne lange og komplekse sag, er det fortsat vigtigt at forstå de betydelige udfordringer og frustrationer, der har præget processen – særligt for lærerne i folkeskolerne.
Med Datatilsynets afgørelse i januar 2024, hvor det blev fastslået, at kommunerne ikke havde hjemmel til at videregive personoplysninger til Google til alle de formål, som det blev gjort, kom der en udløbsdato på, hvornår processen for Google og KL skulle nå sin afslutning; der kom simpelthen et påbud om at bringe behandlingen i overensstemmelse med reglerne.
Denne afgørelse sendte chokbølger gennem de berørte kommuner, som samtidig stod i en form for afmagt. Siden Googlesagens begyndelse og særligt påbuddet, der ramte Helsingør Kommune har det været tydeligt, at kommunerne ikke alene kunne flytte de store sten i denne proces, hvorfor KL også har gjort sig tilgængelige og centrale i forhandlingerne mellem Google, Datatilsynet, Kombit
og kommunerne. Så på den ene side har kommunerne været støttet rigtig godt af KL, men uden at kunne bidrage en masse selv. Som konsulent har man kunne håbe og tro på, at det nok skulle nå en lykkelig slutning, men vi har reelt ikke kunnet være sikre. Den usikkerhed har ikke blot fyldt på de mørke kommunekontorer rundt om i Danmark, men mange lærere stod pludselig også med usikkerheden om, hvilke digitale værktøjer – hvis nogen overhovedet - de ville have til rådighed efter sommerferien.
Denne usikkerhed har været en stor belastning for lærerne. De har måttet forberede sig på muligheden for at skulle opgive brugen af Chromebooks og Google Workspace, som er blevet en integreret del af undervisningen. Alternativer skulle overvejes, og det har krævet tid og ressourcer, som kunne være brugt bedre på direkte undervisning og støtte til eleverne.
Lærerne har stået i frontlinjen gennem hele denne proces. De har måttet håndtere den daglige undervisning samtidig med at de skulle planlægge for en usikker fremtid. Heldigvis har mange holdt håbet ved lige og afventet kommunernes eventuelle Plan B, som jo også har været rullet ud mange steder.
Det står dog ikke til diskussion, at usikkerheden har skabt stor frustration og lagt et pres på de mange lærere, som ikke vidste, hvilke værktøjer de ville have til rådighed, når skolerne åbnede igen efter sommerferien.
Sådan en proces er dog ikke kun negativ, for trods de mange udfordringer har der været nogle positive sideeffekter af denne proces. Kravet til Google om at revurdere og kortlægge deres datahåndtering har ført til en markant øget transparens og et skærpet fokus på databeskyttelse. Dette er en vigtig udvikling, som også bør inspirere andre store teknologileverandører som Microsoft og Apple til at gøre det samme. Denne proces har også skabt en øget bevidsthed om nødvendigheden af klare og gennemskuelige kontrakter mellem teknologileverandører og offentlige institutioner. Når alle parter har en klar forståelse af, hvordan data behandles, kan vi forhåbentlig undgå lignende situationer i fremtiden.
En foreløbig løsning eller det fremtidige perspektiv
Selvom der nu er fundet en foreløbig løsning, hvor Google afstår fra at bruge de data, de ikke må indsamle, er det vigtigt at huske på, at dette kun er første skridt. Der kan stadig være behov for, at regeringen og Folketinget arbejder på at sikre et klart retsgrundlag for fremtidige lignende situationer. Dette vil skabe en mere stabil og forudsigelig ramme for brugen af digitale værktøjer i folkeskolerne, men i den grad også for andre offentlige institutioner.
Regeringen har anerkendt problemets omfang og lovet en respons på dette inden 1. juli. Det er svært at sige, hvad det kan føre til – og måske også hvad det skal føre til. For vi skal også forholde os til dilemmaet, om det er rimeligt at give frit spil på data. Processen med Google har jo vist, at det kan være sundt at få kigget på dataflows, så måske bør dét være konklusionen på det. Hvis det bliver tilfældet, er der i hvert fald ingen tvivl om, at Microsoft og Apple som det første bør lægge sig gevaldigt i selen, ligesom de kommuner der benytter Microsoft eller Apple skal øge presset på deres leverandører.
Det omfatter naturligvis ikke kun folkeskolerne, men også andre velfærdsområder, hvor digitale værktøjer er afgørende. Det er altså afgørende, at vi lærer af denne proces, selvom vi nu ser en løsning på Googlesagen. Det er nødvendigt at have klare retningslinjer og kontrakter, der sikrer, at alle parter forstår deres ansvar og forpligtelser. Teknologileverandører skal arbejde tættere sammen med offentlige institutioner for at sikre, at databeskyttelsen er i top, og at der er fuld transparens i, hvordan data bruges og opbevares.
Der er også behov for en kontinuerlig dialog mellem regeringen, kommunerne og teknologileverandørerne for at sikre, at lovgivningen holder trit med den teknologiske udvikling. Ved at arbejde proaktivt kan vi undgå, at lignende situationer opstår i fremtiden.
Er det for tidligt med champagnen?
Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er steder, hvor man har åbnet en, om ikke andet så symbolsk, flaske champagne. For det er positivt, at Googlesagen har nået et foreløbigt punktum og det er positivt, at processen også har skabt øget fokus på vigtigheden af gennemsigtighed.
Vi skal bare ikke underkende det arbejde, der også i fremtiden ligger, når vi taler digitale platforme og digitale løsninger, for i sidste ende er det vores fælles ansvar at sikre, at brugen af digitale værktøjer sker på en måde, der beskytter persondata og samtidig understøtter en effektiv og moderne undervisning. Ved at lære af denne sag og arbejde sammen på tværs af sektorer kan vi skabe en bedre fremtid for vores skoler og vores børn. Vi skal sikre et miljø, hvor lærerne kan fokusere på deres undervisning uden at skulle bekymre sig om komplekse juridiske og teknologiske udfordringer.
Uanset fremtiden - så et lettelsens suk herfra!
AI, kunstig intelligens, har for alvor taget skridtet ind i vores arbejds- og hverdagsliv. Ny teknologi indebærer både udfordringer og muligheder, og mange i skoleverdenen undrer sig over, hvordan emnet skal håndteres. Hvordan skal du og din skole tænke omkring emnet?
Af Erik Thorell, Kundansvarig Skolon
Erik Thorell er kundeansvarlig hos Skolon, en platform, der samler digitale læremidler ét sted og forbinder skolens systemer, så de fungerer sammen. I sit arbejde er han ofte i dialog med lærere og skoleledere om AI’s rolle i klasseværelset, og han oplever, at der er mange spørgsmål. To af dem er: Hvordan skal jeg som lærer tage AI til mig, og hvor begynder jeg?
- Ligesom med alt, hvad der er digitalt i skolen, er det essentielt, at det er noget, der giver støtte til det, der virkelig er vigtigt, nemlig læring. AIfunktioner, brugt på den rette måde, kan blive netop det. De kan spare tid på opgaver, du udfører ofte, såsom planlægning, inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge lektioner på forskellige engagerende og kreative måder, automatisk skabe spørgsmål til lektieprøver, osv. Kort sagt forenkle opgaver, du udfører mere eller mindre hver dag, så du som lærer kan bruge mere tid på eleverne.
Noget, som mange lærere og skoleledere også undrer sig over, er sikkerhed og hvordan information håndteres i forskellige AI-modeller. Hvordan kan du være sikker på, at en tjeneste eller funktion er i orden? Bliver AI-bots trænet med din information? Bliver data delt videre til tredje part?
- Her er det vigtigt, at skolen eller IT-afdelingen tager et grundlæggende ansvar og ser nærmere på, om disse nye tjenester opfylder alle krav til databeskyttelse og GDPR. Med det rette grundarbejde og derefter uddannelse i opstarten af en ny tjeneste får lærerne gode forudsætninger for at føle sig trygge ved at tage det første skridt, fortæller Erik.
I dag er AI-funktioner også så enkle at forstå og komme i gang med, at slutbrugeren ikke engang bemærker, at det er AI, der anvendes.
Erik forklarer:
- Det kan for eksempel være, at du som lærer skaber 15 spørgsmål i forskellige sværhedsgrader i et bestemt emne til en lektieprøve - med et tryk på en knap. DET er støtte til undervisningen, hvis noget er! At bare BEGYNDE og prøve sig frem på egen hånd eller sammen med kolleger er noget, vi har set, at mange af vores brugere gør, for derefter at prøve med eleverne. Inviter dem til at være med i læringsprocessen vedrørende AI - for denne rejse er kun lige begyndt!
Lige nu kan du som lærer eller skoleleder prøve alle Skolons AI-funktioner helt gratis frem til 30. august 2024. Scan QR-koden med dit mobilkamera, så kommer du direkte til tilmeldingen!
Dialog med Diana Bjørn Milenkovic, Senior Digital Trivselsrådgiver i Red Barnet og Projektkoordinator i Sammen on digital dannelse og Tobias Smith, Konsulent i Furesø Kommune.
Hvad er rammen og formålet omkring projektet?
Det nye projekt ’On’ er lige lanceret. Bag projektet står konsortiet ’Sammen om digital dannelse’, der består af Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik. Projektet har modtaget midler fra Børne- og Undervisningsministeriets Pulje til styrket indsats for digital dannelse af børn og unge. Formålet er at styrke den digitale dannelse hos alle landets børn og unge mellem 5-25 år samt deres voksne for at sikre nuværende og kommende generationers trivsel.
Projektet har desuden et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Ministeriet har defineret fire initiativer til både skoleverdenen, fritidstilbuddene og hjemmet, som projektet skal indeholde.
1
Undervisningsmaterialer, hvor vi har kvalitetsvurderet eksisterende undervisningsmaterialer inden for feltet og nu er i gang med at udvikle nye materialer til de målgrupper og emner inden for digital dannelse, hvor der mangler materialer.
2
Fokus på at inddrage eleverne, hvor vi nu udvikler et ung-til-yngre koncept.
3
Fokus på at koble de forskellige arenaer, skole, fritidstilbud og hjem, for at sikre sammenhængskraft i projektet og for at sikre, at alle voksne i børnenes liv er involveret i at sikre børnenes digitale dannelse og trivsel.
4
En kommunikationsindsats om krænkende adfærd på internettet, hvor vi bl.a. skal gøre opmærksom på de handle- og hjælpemuligheder, der findes, hvis man har været involveret i en krænkende oplevelse på nettet, for der er en række tilbud, hvor man kan få hjælp – bl.a. hos Børnetelefonen, Politiets Online Patrulje og SletDet Rådgivningen.
“Udover de fire initiativer i projektet, som var defineret af ministeriet, har vi i konsortiet bag selv valgt at tilføje et femte initiativ, som vi kalder ”principper for digital dannelse”. Vi har defineret syv principper, som for os indrammer vores forståelse af digital dannelse. Vores håb er, at principperne kan bidrage til, at vi i Danmark får et fælles sprog og en fælles forståelse af begrebet digital dannelse. Det mener vi, at der er brug for, hvis vi skal sikre børn og unges trivsel og sikkerhed, når de er på digitale og sociale medier.”
I lancerer den første del af projektet til skolerne i juni, hvad består det af? ”12. juni lancerer vi første del af On. Lanceringen afslører selvfølgelig projektets navn og formål, og derudover lancerer vi principperne for digital dannelse samt en gratis læringsportal, der indeholder en kvalitetssikret oversigt over eksisterende undervisningsmaterialer, der har noget med digital dannelse at gøre. Vi ved, at der findes rigtig meget og rigtig godt materiale derude, som er lavet af mange forskellige aktører. Vores første opgave har derfor været at kortlægge disse mange materialer. Vi fandt næsten 200 materialer. Dem har vi fået kvalitetsvurderet, og nu har vi ca. 120 materialer af høj kvalitet til grundskolen, specialområdet og ungdomsuddannelserne, som vi henviser til fra vores platform. Formålet med den her øvelse har været at skabe et overblik og samle materialerne ét sted, så de er lettere at tilgå. Næste skridt bliver at udvikle nye materialer, og de første kommer i slutningen af i år”.
Hvis man fx er lærer på 8. årgang og godt vil i gang med at arbejde med digital dannelse i fagene, hvordan vil det nye site så kunne bruges?
”Vi har designet sitet, så det så vidt muligt ligner noget, man som lærer eller fagperson
har set tidligere. Sitet har tre grundlæggende funktionaliteter, som vi har lånt fra lignende undervisningsportaler.
Man kan fritekstsøge på materialer. Så hvis man fx ved, at man vil undervise i digitale krænkelser, kan man søge på det og finde alle materialer, der behandler den tematik. Man kan også filtrere materialer i forhold til fx niveau og varighed. Så får man kun materialer, der passer til det klassetrin, man arbejder med, og materialer, som kan gennemføres inden for den tid, man har klikket af.
Endelig kan man finde materialer igennem vores principper for digital dannelse. Alle materialer er hængt op på mindst et og nogle gange flere dannelsesprincipper. Så hvis man fx læser om principperne ”digitale fællesskaber” og ”identitet og idealer” og bliver inspireret til at undervise i et emne under disse principper, kan man krydse dem af i filtreringen og finde materialer, der knytter sig til dem. Skal man undervise i en 8. klasse, kan man også filtrere på materialer til udskolingen.
Jeg vil også lige tilføje, at vi har integreret en favoritfunktion, hvor man kan klikke materialer af, man gerne vil gemme på en favoritliste, som man kan tilgå senere. Man kan også dele sine favoritter med sine kollegaer”.
Hvordan håber I, at den nye side bliver brugt i praksis ude i kommunerne?
”Vi håber, at platformen bliver dét sted, lærere, SSP’ere og andre fagpersoner vil gå hen, når de skal finde inspiration og materialer til at arbejde med digital dannelse i undervisningen. Der vil også være materialer til forældremødet, fordi vi gerne vil understøtte dialogen mellem skolen og forældrene. Det er så vigtigt, at de voksne taler om og tager et fælles ansvar for børnenes digitale liv, fordi mobilen og alt det, børnene
foretager sig på den, har så stor betydning og indflydelse på deres liv.
Principperne for digital dannelse betragter vi som vidensfundamentet for den her indsats, og vi håber, at de kan bidrage til en øget forståelse af begrebet digital dannelse. Principperne fremhæver de tematikker, som er væsentlige at adressere, når vi taler om digital dannelse hos børn og unge, så forhåbentligt kan de inspirere til emner, som lærerne ikke tidligere har været opmærksomme på at arbejde med i undervisningen”.
En del læsere af dette blad er resursepersoner og it-stærke lærere fra skolerne. Hvordan kan de få glæde af projektet fremover?
”Vi håber, at On både kan give ny inspiration til, hvordan man kan arbejde med digital dannelse, samt gøre arbejdet lettere ved at samlet det hele ét sted. Ambitionen er, at sitet altid føles aktuelt, da det løbende bliver opdateret med nye materialer – både fra aktører fra feltet og så med vores egne materialer, som vi løbende udvikler og udgiver på platformen. Det er ofte de it-stærke lærere, der arbejder med it-patruljer og lignende initiativer ude på skolerne, og her tilbyder vi også elevbårne aktiviteter i form af et ’ung-til-yngre’-koncept, som lanceres i starten af det kommende år. Jeg kan tilføje, at projektet også kommer til at tilbyde forskellige former for kompetencetilbud til lærerne i form af fx webinarer og kurser, da de efterspørges af mange”.
Der er en del opmærksomhed omkring, at forældrene skal inddrages i arbejdet med digital dannelse på skolerne. Har projektet særligt øje for det?
”Ja, som nævnt kommer vi til at tilbyde materialer til forældremødet, fordi vi gerne vil understøtte og bidrage til en stærkere relation mellem skole og hjem, når det kommer til børnenes
digitale liv. I starten af 2025 lancerer vi ’fritidsindsatsen’, som skal bygge bro mellem skolen, fritidstilbuddene og hjemmet. Her vil materialer til forældremøderne indgå, der vil være materialer og aktiviteter til brug i SFO’en og klubberne, og endelig vil der også være tilbud til forældrene, som skal understøtte dialogen om det digitale mellem barn og forældre. I den forbindelse kommer vi også til at samarbejde med andre aktører, der har lignende tilbud – fx ”Genvej – til dit barns digitale liv”, som er et forældreunivers med værktøjer, information og guides.
Endelig er der også On’s kommunikationsindsats om krænkende adfærd på internettet, som først og fremmest skal målrettes de unge selv – de 9-17-årige. Men kampagnen skal også ramme forældrene, og så vil den også have et ben ind i undervisningen. Så kampagnen skal også bidrage til brobygningen mellem skolen og hjemmet”.
Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik udgør konsortiet ”Sammen om digital dannelse”, som står bag projektet. Projektet er finansieret af midler fra Børne- og Undervisningsministeriets Pulje til styrket indsats for digital dannelse af børn og unge.
”On” består af fem initiativer, som udvikles og udgives i perioden 2023-2026. De fem initiativer er: ”Principper for digital dannelse”, undervisningsmaterialer, elevbårne aktiviteter, en fritidsindsats og en kommunikationsindsats om krænkende adfærd på internettet. Den 12. juni 2024 lanceres første del af projektet, som er ”principper for digital dannelse” og en læringsportal med kvalitetsvurderede undervisningsmaterialer.
Har du spørgsmål til styrelsen i Danmarks it- og medievejlederforening? Kommentarer? Eller forslag?
Så kan du række ud til medlemmerne i den nye styrelse, som netop har konstitueret sig efter generalforsamling 2024. Vi har stillet disse spørgsmål til medlemmer af foreningens styrelse.
Vi har sagt farvel til Anna Holmbæck, som en i lang årrække har ydet en stor indsats i foreningens arbejde med konferencer, møder, temadage, udgivelser og som næstformand. Tusind tak for det! Vi har også taget i mod et nyt medlem, som nu vil fortsætte dette arbejde. Velkommen til, Sandra Rygaard Carstensen.
Hanne Voldborg Andersen modtog på generalforsamlingen genvalg som formand for foreningen. Daniel Kastberg er ny næstformand og Henrik Jakobsen fortsætter som kasserer.
Men alle styrelsesmedlemmer og suppleanter deltager og bidrager ligeværdigt i foreningens arbejde. Så hvis du vil i kontakt med os, er vi ikke længere væk end en mail. Fang os endelig – og læs herunder, hvad vi hver især arbejder med og er optagede af.
For at lære styrelsen bedre at kende, har vi stillet nogle sprøgsmål:
Formand
Hanne Voldborg Andersen
Programleder
UCSyd
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Jeg har tidligere været lærer og pædagogisk/teknisk it-vejleder i folkeskolen. Siden 2009 har jeg arbejdet med udviklings- og forskningsprojekter i forhold til kvalificeret brug af digitale teknologier og teknologiforståelse som faglighed.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
At teknologiforståelse bliver en central faglighed i folkeskolen, så ALLE børn og unge lærer at anvende digitale teknologier konstruktivt og kritisk og bliver kompetente til at leve i et gennemgribende digitaliseret samfund.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
At involvere foreningens medlemmer i flere dialoger og aktiviteter, så foreningen i højere grad bidrager til at styrke praksisudvikling med digitale teknologier i folkeskolen.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor?
Clairvoyance - så jeg kunne VISE konsekvenserne af den måde vi driver skole på - og Persuasion - så jeg kunne OVERTALE beslutningstagerne til at investere mere i børn og unges udvikling og anskue dem som samfundets dyrebareste ressource.
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Jeg er uddannet lærer med 7 års erfaring fra “felten”. Siden 2020 har jeg arbejdet som Udviklingskonsulent i Vesthimmerlands Kommune med fokus på pædagogisk IT.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
Infrastrukturen - alt det som får det til at ske, hele den maskine som skal spille perfekt, førend man kan lave spændende digitalt båret undervisning. Da jeg var lærer var jeg meget optaget af produktioner hos eleverne - alt fra medieproduktion til programmering.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
At nå ud til så mange som muligt og gøre det let for vores medlemmer og andre interesserede at blive inspireret til at bruge digitale redskaber meningsfuldt ind i undervisningen.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor? Telepati kunne være en fantastisk måde at lave fælleskommunikation på ;).
Vesthimmerlands Kommune
Kasserer
Henrik Jakobsen
Kredsformand
Tønder Lærerkreds
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Jeg har været medlem af styrelsen siden 2002 og kasserer i foreningen siden 2008. Jeg har tidligere været it-vejleder og konsulent i Tønder Kommune, men siden 2014 været tilknyttet Tønder Lærerkreds som sagsbehandler og senere også kredsformand.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
Fortsat udbredelse af implementeringen af it og teknologiforståelse i den danske skole. I forbindelse med indførelsen af “ny” teknik har vi til stadighed en kæmpe udfordring med efteruddannelse af lærerne til at varetage denne opgave.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
Jeg ved rigtig meget om foreningsarbejde generelt og oparbejdet en stor viden i forhold til at være kasserer i foreningen. Men ellers brænder jeg qua mit arbejde, for medlemmernes vilkår og arbejdsforhold.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor?
En kraft der kan få andre til at se det samme “lys” som jeg.
IT vejlederforeningen
holder typisk konferencer og møder på Gl. Avernæs
Styrelsesmedlem
Christel Rasmussen
Lærer Langeskov Skole, Kerteminde Kommune
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Jeg arbejder som lærer på Langeskov Skole 3 dage om ugen med en særlig interesse for teknologiforståelse i grundskolen. 2 dage om ugen er jeg ansat i et projekt under Robothus Fyn/ Novo Nordisk Fonden, hvor jeg kører ud til skoler på Fyn og står for undervisning, der skal inspirere lærere til at arbejde med robotter og teknologiforståelse i indskolingen. I min fritid er jeg kaptajn i Coding Pirates Nyborg.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
Jeg er optaget af, at alle skal være med! Jeg håber på efteruddannelse for alle lærere i grundskolen, så de bliver klar til at give eleverne den undervisning, der passer til det samfund, og det liv, vi lever i dag. Det indbefatter, at vi er kvalificerede til at forholde os kritisk til digitale teknologier og til at bruge dem godt, hvor det er didaktisk velbegrundet.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
Jeg ønsker, at vi er en forening for alle, der har interesse i at arbejde kvalificeret med digitale teknologier i deres undervisning.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor?
Pippi Langstrømpe sagde, at hvis man er meget stærk, skal man også være meget god. Jeg ønsker mig evnen til at påvirke alle, der udvikler teknologi til at være som Pippi, så de kun kan være stærke, hvis de er gode.
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Jeg er uddannet lærer og har siden 1998 arbejdet på at skabe undervisning der er motiverende, relevant og legende. Med en fortid som It-vejleder og konsulent arbejder jeg nu med kompetenceudvikling af lærere og udvikling af undervisningsmaterialer og events til børn og unge.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
Jeg er optaget af den kreativt producerende og legende brug af IT og teknologier. Samtidig er jeg optaget af at lærer børn og unge en sund og kritisk anvendelse af de teknologier, der præger vores verden.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
At vi løbende skaber en konstruktiv og god dialog med alle de der har indflydelse på vores grundskoles anvendelse af it og teknologier. Jeg ønsker med min deltagelse i foreningen at bidrage til at viden og inspiration når slutbrugeren og bidrager til udvikling af undervisningen.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor?
En nemmere vej til dialog, så inspiration nemmere når landets undervisere og vi nemmere kommer i dialog med beslutningstagere.
Styrelsesmedlem
Rikke Elisa Falkenberg
Konsulent i Leg med IT
Ringsted
Styrelsesmedlem
Tobias Smith
Pædagogisk it-konsulent
Furesø Kommune
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Som pædagogisk it-konsulent og underviser i Furesø Kommune, så er min direkte berøringsflade med ”it i skolen” meget relevant. Arbejder til daglig i et makerspace, hvor vi har 2000 elever igennem forløb med teknologi, design og kobling til fag.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
Jeg er meget optaget af, at der er så mange muligheder for at mikse bl.a. fordybelse, kreativitet, praksisfaglighed og samarbejde med de teknologier der er til rådighed på skoleområdet. Vi er kun lige i begyndelsen af en skole med værdifuld brug af teknologi, som kræver konstant åbenhed og nysgerrighed fra lærere og elever sammen.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
At foreningen fortsat er en valid og rolig stemme ind i de mange teknologidebatter, som folkeskolen hele tiden står over for. At vi er synlige i nationale arbejdsgrupper omkring teknologi i folkeskolen.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor?
Superman - at kunne skifte rolle imellem det store flyvende strategiske overblik oppefra, og så dykke ned i praksis, og hjælpe nogle stakkels elever, der oplever skolen som en meget gammel og støvet størrelse…….
Flyvefærdighed - At kunne se det hele lidt oppefra, at anskue nye teknologier og trends i forhold til det vigtigste i skolen, nemlig børnene. Tilfører nye tiltag værdi til dem…….
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Jeg har godt 20 års erfaring som folkeskolelærer, heraf nogle som skolebibliotekar. I 2015 blev jeg ansat som konsulent for skolernes pædagogiske læringscentre. Det bragte mig til foreningens konference på Gl. Avernæs og siden ind i styrelsen.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
Jeg er optaget af, hvordan teknologier kan medvirke til at skabe læringsog deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
Jeg håber, at foreningen sammen med medlemmerne fortsat kan bidrage til en nuanceret debat om teknologi.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor?
Det kunne være smart med en time turner (som Hermiones), så der altid var tid nok til alt det vigtige.
Styrelsesmedlem
Dorthe Hansen Konsulent
Suppleant
Kristina Velser
Leder af GPV
Gladsaxe Kommune
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Jeg er leder af Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, hvor vi tester, udlåner og underviser i læringsteknologier, maker, av og meget mere. Jeg har en baggrund som cand. comm. og som lærer og var blandt andet med til at abrejde med de første Ipads i udskolingen for mange mange år siden. Herudover har jeg også været it-konsulent.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
Jeg er optaget af, at vi arbejder med teknologiforståelse og dannelse i folkeskolen. Jeg arbejder for nationale standardiseringer, for sikker anvendelse af data og for ordentlig brug af digitale lærermidler, multimodalitet og et sundt, legende børneliv. Ai er jeg vild med og skræmt af.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
At vi løbende udvikler os sammen med medlemmer og vi understøtter og møder medlemmerne,der hvor de er, men at vi også har en rolle i et nationalt og undervisningspolitisk perspektiv.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor?
Udvidelse af tidsbegrebet, så jeg kunne nå mere og være flere steder på samtidig.
Hvad er din baggrund for at være en del af styrelsen?
Jeg er uddannet lærer og har arbejdet i folkeskolen i 13 år. De sidste 3 år med fokus på implementering af it og teknologi. Jeg er IT- og teknologivejleder og arbejder målrettet med at integrere teknologien i alle fag og på alle årgange.
Hvad er du mest optaget af på it-/teknologiforståelsesområdet?
Hvordan jeg kan få skabt rammerne og fundamentet, så så mange som muligt kan se, at teknologien har værdi i undervisningen. At få skabt en levende og inkluderende undervisning vha. teknologi, hvor alle elever kan inkluderes.
Hvilke mål har du for foreningens fremtid?
At jeg kan være med til, gennem foreningen, at få viden og forståelse om teknologien ud til så mange som muligt. At være med til at skabe en forening, der inspirerer og skaber rammerne for den gode og konstruktive debat.
Hvis du skulle vælge en superkraft til at hjælpe dig med dit arbejde i foreningen, hvad ville det være, og hvorfor?
Med adgang til alles tanker og ideer ville jeg kunne samle de bedste forslag og initiativer til udvikling af nye projekter og aktiviteter. Dette kunne føre til hurtigere og mere innovative løsninger inden for it og medier.
Hvad kan og vil vi med digitale teknologier i skolen?
Hanne Voldborg Andersen, Formand Danmarks it- og medievejlederforening
Skolers brug af digitale teknologier bliver i den offentlige debat ofte reduceret til begrebet ‘skærm’. Et retorisk stærkt greb, som desværre også unuancerer debatten. Danmarks it- og medievejlederforening ønsker at kvalificere dialogen og har derfor igangsat en proces, hvor vi søger at belyse, hvilke muligheder og dilemmaer de digitale ressourcer giver os, og hvilke ændringer vi kunne ønske os.
Dette arbejde blev indledt på Gl. Avernæs Konferencen 2024, hvor 100 deltagende lærere, it-vejledere, konsulenter og udstillere deltog i et fremtidsværksted. Fremtidsværkstedet er en mødeform eller workshop, hvor deltagere med fælles interesser og problemer mødes og udveksler erfaringer og drøfter visioner. Målet er at fremsætte og virkeliggøre fælles drømme. På fremtidsværkstedet arbejdede vi med disse syv overordnede temaer:
1. Brug af teknologi i skolen
2. Skolers brug af AULA
3. Teknologiforståelse som valgfag
4. Teknologiforståelse i fagene
5. Elevers medbestemmelse i skolen
6. Elevers digitale dannelse
7. Kunstig intelligens i skolen
Deltagerne valgte på forhånd, hvilket tema, de ønskede at fordybe sig i. Styrelsens medlemmer deltog som bordformænd og ledte processen og dialogen i grupperne, som arbejdede med et tema gennem disse fire faser (Se side 19).
Vi har bedt bordformændene om at præsentere nogle af de udfordringer, ønsker, handlinger og anbefalinger, som deltagerne fremsatte i fremtidsværkstedet. Det kan I læse om de følgende syv artikler, hvor der også vil være link til yderligere ressourcer. Vi håber, at de kan inspirere til andre dialoger på jeres skoler om, hvordan I kan kvalificere arbejdet med disse temaer i jeres praksis.
Kritikfasen
Fantasifasen
Realiseringsfasen
I kritikfasen skal deltagerne formulere alle de kritiske udsagn, de kan komme på i relation til værkstedets tema. Udsagnene noteres på post-its, som sættes på en kritikplakat. Formålet med kritikfasen er, at deltagerne kan komme af med negative oplevelser. De kriti-ske udsagn tematiseres og prioriteres.
I fantasifasen vendes kritikken og elendigheden til idéer og visioner for, hvordan det burde være. Deltagerne fremsætter alle de forslag til forandringer, som de kan komme på i relation til de højst priorite-rede kritiktemaer fra den forrige fase. Her er reglen, at man ikke må bekymre sig om love, logik, økonomi, plads, ‘nødvendigheder’, magtkonstellationer mv. Der skal være plads til alle utopier, visioner, drømme, også selv om de for nogle kan virke umulige eller ‘gale’. Alle post-its sættes på fantasiplakaten, hvor de tematiseres og priori-teres.
I realiseringsfasen drøftes de prioriterede temaer fra fantasifasen med henblik på at omsætte dem til virkelighed. Her er det et spørgsmål om at finde frem til, hvorledes realiseringen kan finde sted (hvem, hvad, hvornår). På realiseringsplakaten noteres udsagn og de deltagere, der med fordel kunne inddrages for at kvalificere og realisere temaet.
Dogmefasen
Fremtidsværkstedet afsluttes med en fælles opsamling, hvor grup-perne fremsætter 5-7 dogmer eller anbefalinger, som de finder vig-tige for at kvalificere skolers arbejde med de syv temaer.
Af Hanne Voldborg Andersen, Formand Danmarks it- og medievejlederforening
I både regeringens ‘Kvalitetsløft af folkeskolen’ og ministeriets ‘Anbefalinger til skærmbrug i grundskole og fritidstilbud’ er der fokus på, at vi kvalificerer brugen af computere, tablets og digitale ressourcer. Det anerkendes at digitale læremidler i undervisningen kan have stor positiv effekt, men samtidig understreges, at de - som med alle andre materialer - skal anvendes bevidst med faglige, pædagogiske og didaktiske, velbegrundede mål.
Men hvordan kan vi kvalificere brugen af digital teknologi i skolen? Hvornår bidrager digitale teknologier positivt til elevernes udvikling, trivsel og læring? Hvornår gør den det modsatte? Hvordan kan vi skabe balance mellem den analoge og den digitale undervisning? Hvem skal involveres og hvordan? Det var noget af det, vi diskuterede i fremtidsværkstedet om ‘Brug af teknologi i skolen’.
Kritikfasen: Udfordringer ved brug af teknologi i skolen
Deltagerne identificerede hurtigt mange udfordringer ved brug af digitale teknologier i skolen.
Først er der frygten for tech-giganternes høst af børns data. Det er måske et større problem uden for skolen end i skolen, hvor vi forsøger at skærme med transparente databehandleraftaler. Samme opmærksomhed ses næppe i
forhold til de apps, services og medier, som eleverne har adgang til fra private devices.
Vi hører en række påstande eller fordomme om teknologi i skolen som fx: For meget skærm giver ADHD, Bøger er bedre end skærm, Undervisning med skærm er kedeligt og meningsløst, Man kan ikke samarbejde omkring en skærm eller Det digitale kan ikke noget, som det analoge ikke kan.
En lang række kritikpunkter tager udgangspunkt i observation af elevernes adfærd ved brug af teknologi i skolen: De kan ikke koncentrere sig. De går på andre sider. De er passive ved skærmen. De ved ikke hvad de laver eller hvorfor de gør det, de gør. De sidder hele dagen og glor på skærmen. Det går ud over deres håndskrift. De keder sig og synes hele tiden, at de skal det samme.
Endelig nævnes at der mangler en fælles strategi, idet brug af tech eller forbud mod tech ofte hviler på fluffy begrundelser. Et citat peger på manglende didaktisk planlægning ved brug af digitale ressourcer: ‘Jeg er i tvivl om lærerens rolle som tilrettelægger - har de tænkt at læremidlet er all-in-a-box?’
Fantasifasen: Visioner for brug af teknologi i skolen
I fantasifasen vælter det frem med ønsker og idéer til at kvalificere brugen af teknologi i skolen. Visionerne kan inddeles i fem kategorier:
• Bedre rammebetingelser
• Åbne portaler, pay per view
• Adgang til makerspace med support
• Adgang til computer for alle elever
• At alle (ordblinde) har adgang til bærbar
• Adgang til gode læremidler
• Bruge teknologi med fokus på
• Mere autonomi
• Større deltagelsesmuligheder for alle elever
• Mere skabelse og samarbejde, produktion og materialefremstilling
• Større mulighed for variation i undervisningen
• Fremme motivation og mening
• Mål for elevernes (digitale) kompetencer
• Gøre eleverne til kompetente brugere af teknologi
• Lære børn at bruge digitale værktøjer, så det bliver mere attraktivt at bruge dem fagligt og produktivt (i stedet for passivt på TikTok o.l.)
• Ændrede undervisningsformer
• Mere skabende, kreativ og kollaborativ undervisning
• Samskabelse i brugen af funktionelle, digitale læremidler og analoge tilgange
• Efteruddannelse af lærere
• Mere uddannelse af lærere til beherskelse af de digitale/teknologiske læremidler
• Større mulighed for at didaktisere de digitale læremidler
• Ignorere om det er skærm eller ej - fokus på målet og mediet
Realiseringsfasen: 5 gode råd til brug af teknologi i skolen
• Diskutér formålet med brug af teknologierne på den enkelte skole. Vigtigt med en rød tråd og sammenhæng i hele skoleforløbet. Ledelsesopbakning og -engagement er afgørende.
• Anvend teknologier til at undersøge, skabe og eksperimentere
• Giv lærerne kompetenceløft ved co-teaching
• Skab synlighed og del best-practice
• Slip kontrollen! Prøv af! Lad eleverne være eksperterne!
Det handler med andre ord ikke om, at skolen skal være digital eller analog, men at vi reflekterer over og taler om, hvilke ressourcer, der kan bruges til hvad, og hvordan der kan skabes variation, motivation, læringslyst, fokus, fordybelse og støtte for alle elever i undervisningen. Vi skal planlægge vores undervisning med udgangspunkt i eleverne - og til enhver tid vælge de læremidler, som bedst vil understøtte de enkelte elevers trivsel, læring og udvikling.
1. Forberedt til fremtiden II - Frihed og fordybelse - et kvalitetsprogram for folkeskolen
2. Ministeriets anbefalinger for skærmbrug i grundskole og fritidstilbud (2024)
3. 10 gode råd til brug af digital teknologi i undervisningen (emu)
Af Daniel Kansberg, Næstformand i Danmarks IT- og medievejlederforening og Udviklingskonsulent i Vesthimmerlands Kommune
Aula, det digitale samarbejds- og kommunikationsværktøj, blev introduceret som en del af en national strategi for at løfte folkeskolernes digitale infrastruktur. Målet var klart: at skabe en brugervenlig, sikker og tilgængelig platform, der kunne understøtte samarbejdet om børns læring og trivsel samt sikre god kommunikation mellem skole og hjem. Men hvordan går det i praksis, og hvad er på spil, når skolernes brug af Aula bliver diskuteret i et Fremtidsværksted?
Udfordringerne med Aula
I kritikfasen blev det tydeligt, at brugen af Aula ikke altid lever op til forventningerne. Deltagerne i værkstedet udtrykte frustration over, hvordan Aula anvendes i praksis, især i forhold til kommunikation og brugervenlighed. Selvom den tekniske side af Aula også blev diskuteret, var hovedfokus på den daglige brug og de oplevede udfordringer. Mange følte, at Aula ikke altid faciliterer den ønskede kommunikation mellem lærere, elever og forældre effektivt.
Visioner for forbedringer
I fantasifasen skiftede fokus til at finde kreative løsninger på de identificerede problemer. Her blev der lagt vægt på tekniske forbedringer,
såsom muligheden for individuelle kontaktbøger for elever og bedre integration med andre systemer. Visionerne omfattede også idéer om, hvordan Aula kunne blive mere brugervenlig og tilpasset de forskellige brugergruppers behov, selvom der blev brugt mindre tid på at diskutere brugernes kompetencer.
Realiseringsfasen: Fra vision til virkelighed
Da samtalen bevægede sig til realiseringsfasen, handlede det om konkrete strategier og procedurer for at gøre visionerne til virkelighed. Det blev drøftet, hvordan man kunne reducere kompleksiteten i Aula og gøre platformen mere tilgængelig og effektiv for alle brugere. Dette inkluderede udvikling af klare procedurer og strategier for anvendelsen af Aula i skolernes daglige arbejde.
4 gode råd til fremtidig brug af Aula
Ud af diskussionerne i Fremtidsværkstedet kom en række vigtige dogmer, som blev anset som nødvendige for at forbedre brugen af Aula:
• Tydelige retningslinjer
Sørg for, at retningslinjerne er opdaterede og matcher den nuværende version af Aula
• Involvering af personale
Nye procedurer skal præsenteres på personalemøder, da ændringer ikke implementeres effektivt alene via mails eller opslag på Aula
• Klar informationsdeling
Al information skal placeres i opslag, mens al kommunikation hører til i beskeder
• Relevans i kommunikation
”Nice to know” information placeres i opslag, mens ”need to know” information kommunikeres i beskeder
Lige netop de fire råd var i særligt fokus og endte med at være konklusionen på Fremtidsværkstedet om skolernes brug af Aula, hvor deltagerne ikke kun har kunnet udtrykke deres frustrationer, men også bidraget med konstruktive løsninger og strategier, som kan forbedre Aula fremadrettet.
Af Tobias Smith, styrelsesmedlem Danmarks it- og medievejlederforening og skolekonsulent i Furesø Kommune
I den nye aftale omkring folkeskolen er teknologiforståelse nu et valgfag fra skoleåret 2027-28. I aftaleteksten står der: ”Teknologiforståelse som valgfag i 7.-8. klasse afsluttes med en prøve, som det også er tilfældet for de øvrige praktiske/ musiske valgfag.” (folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse)
I fremtidsværkstedet indledte vi drøftelsen af teknologiforståelse som valgfag med følgende anslag og refleksioner:
• Klæder skolen børn og unge på til at udvikle og anvende digitale teknologier?
• Lærer de at forstå teknologiernes betydning for vores hverdag og samfund?
• Hvilke kompetencer har de brug for? Hvor og hvordan kan de udvikle dem?
• Hvad savnes?
• Hvad er der brug for?
• Hvordan får vi alle med?
• Hvad kan vi opnå med et valgfag?
• Hvad opnår vi ikke?
Kritikfasen: Udfordringer ved teknologiforståelse som valgfag
Men udmeldingen omkring valgfaget, så er der bekymring for, at valgfaget kun er for de få, og for dem som mestrer teknologierne i forvejen. Ligeledes, at valgfaget umiddelbart vælges mest af drenge, som det tidligere forsøg i teknologiforståelse viste. Dermed favner faget ikke de elever, som reelt har brug for fagets input til dannelse og helt grundlæggende menneskelige værdier.
Gruppen pointerer ligeledes, at valgfaget lige nu kan virke som en politisk parkeringsplads. Nu er teknologiforståelse placeret, men får slet ikke aktiveret nok lærere og skabt medejerskab. Dermed rammer det i sidste ende slet ikke nok elever i folkeskolen.
Der er frygt for, at faget favner for bredt i forhold til omfang af lektioner. Dermed kan det blive meget overfladisk. Dette sammenholdt med manglende kompetencer hos lærerne giver dårlige odds for at omsætte teknologiforståelse som valgfag til en succes i skolen fremover.
Fantasifasen: Visioner for teknologiforståelse som valgfag
Grundlæggende er gruppen helt med på, at kommunerne, skolerne og lærerne skal gribe den mulighed den nye faglighed giver. Det skal omsættes til fed og inspirerende undervisning i praksis, så det åbner døre til mere teknologiforståelse for alle børn. Derfor må udgangspunktet være, at gøre valgfaget til et eftertragtet fag, som trækker mange deltagere til.
Perspektiverne omkring at få succes med faget har flere perspektiver. Faget skal gøres vedkommende og synligt på den enkelte skole, evt. med fokus på at have et fysisk lokale til inspiration, og til at få skabt en progression og sammenhæng for eleverne. Selve indholdet kan oplagt kobles til åben skole, og prioritere at samarbejde med andre fagligheder, foreninger og virksomheder. Sammen med fokus på elevernes egen verden,
så det bliver vedkommende og åbner for gode processer inden for faget.
Efteruddannelse er vigtig. Både for at få lærerne godt i gang med det nye fag og for at kunne skabe en sammenhængende progression for eleverne på skolerne.
Realiseringsfasen: Fra vision til virkelighed
Nu handler det om at omsætte platformen, som det nye valgfag har givet, til praksis ude på skolerne. Gruppen ser, at fokus fra fantasifasen her i fremtidsværkstedet, stille og roligt skal omsættes til praksis. Målet er, at teknologiforståelse bliver for alle elever, og valgfaget bliver en del af dette mål. Derfor skal lokale indsatser med teknologiforståelse i gang hurtigt, og så kan man bygge på derfra.
Det skal selvfølgelig prioriteres på skolerne i forhold til kompetenceudvikling, økonomi og kapacitetsopbygning.
5 gode råd til teknologiforståelse som valgfag
Afslutningsvis udpegede gruppen 5 gode råd til arbejdet med implementering af teknologiforståelse som valgfag fra skoleåret 2027-28:
• Tal teknologiforståelse som valgfag op lokalt og kommunalt!
• Inddrag teknologiforståelse i eksisterende eksempler/forløb og koble til eksisterende erfaringer lokalt. Små skridt er vejen frem, bare kom i gang!
• Etablér lokale lærernetværk og deltag i nationalt praktikernetværk omkring teknologiforståelse. Prioritere efteruddannelse, forberedelsestid og tid tilefter/ videreuddannelse. Koble til pædagogiske dage på skolen
• Inddrag rollemodeller, fx åben skoler, andre fagligheder eller forældre
• Fokusér på den legende tilgang ud fra en skabende designtilgang. Sammenhæng med eksisterende temauger og projekter på skolen
Vi har helt sikkert ikke hørt det sidste til teknologiforståelse som valgfag. Egentlig er det bare om at komme i gang med små afprøvninger, så man får nogle værdifulde erfaringer på den enkelte skole.
1. Danmarksdigitaliseringsstrateg - Ansvar for den digitale udvikling
2. Forberedt til fremtiden II - Frihed og fordybelseet kvalitetsprogram for folkeskolen
3. Eksempler på organisering af valgfag - i denne publikation side 38-39
4. Ny aftale om folkeskolen - inklusiv valgfaget teknologiforståelse
Tirsdag d.13. august på Aalborg Universitet i Sydhavnen, København
Programmet opdateres løbende med tre spor:
• Spil og Læring
• AI i uddannelse
• Teknologiforståelse.
Sporet ‘Spil og læring’ er kyndigt sammensat af professor Thorkild Hanghøj, AAU som har inviteret: Tore Neergaard Kjellow, Direktør, Ugly Duckling Games, Drama Studio, Simon Egenfeldt-Nielsen, CEO, Serious Games Interactive, DiBL og Erik Ottar Jensen, Videnskabelig Assistent, AAU Spil og Matematik
Vi får også besøg af Rasmus Kolbe (Lakserytteren), som fortæller om Flimmer m.fl.
Sporet ‘AI i uddannelse’ har fokus på generativ AI. Her vil Rasmus Knappe, CTO, Microsoft Danmark, give os en opdatering på copilot, og der er oplæg fra flere institutioner om, hvordan generative AI implementeres.
Find programmet og tilmeld dig her: Tilmeld dig her:
Af Christel Aagaard Rasmussen, styrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening, lærer i Kerteminde Kommune og Kaptajn i Coding Pirates i Nyborg
Teknologiforståelse skal ikke bare implementeres som et valgfag i folkeskolen. Det er også en nødvendig del af fagligheden i de andre fag. I fremtidsværkstedet diskuterede en meget engageret gruppe ”Teknologiforståelse som en del af fag” og de havde meget på hjerte i forhold til den måde, teknologiforståelse nu vil blive tænkt ind i folkeskolen på. Der var mange bekymringer i forhold til, om vi kommer til at kunne levere det, børnene har brug for, men også mange drømme og et håb om, at dette kun er et skridt på vejen mod et egentligt fag for alle i hele grundskolen.
Vi startede med at drøfte forskellige indgangsvinkler og grundlag for at arbejde med teknologiforståelse i folkeskolen. Herunder disse spørgsmål fra Danmarks digitaliseringsstrategi:
Vores børn og unge vokser op med den digitale verden som en helt naturlig del af livet. Sociale medier, chat-robotter og kunstig intelligens giver dem mange muligheder, men vi har forsømt at give de unge den nødvendige digitale dannelse? Hvad kan vi bruge teknologierne til? Hvordan bør vi bruge dem? Og er der nogle teknologier, vi skal anvende mindre eller med større omtanke?
Herefter kastede vi os over de tre faser
Kritikfasen: Udfordringer med teknologiforståelse i fagene
Der blev udtrykt, at det ikke nødvendigvis gør fag som dansk og matematik sjovere eller mere engagerende at få påklistret noget teknologiforståelse. Der var også frygt for, at teknologiforståelse kunne ende som endnu et timeløst fag, der falder mellem to stole, ligesom seksualundervisning. Manglende uddannelse og kompetencer blandt lærerne blev fremhævet som en betydelig udfordring, da mange føler sig utilstrækkelige i forhold til elevernes teknologiske kunnen. Bekymringer om forskelle i teknologiforståelse blandt eleverne, afhængig af skolernes økonomiske ressourcer og prioriteringer, blev også nævnt som et problem, der kunne føre til ulighed i uddannelsen.
Fantasifasen: Visioner for teknologiforståelse i fagene
I fantasifasen kom deltagerne i gang med at drømme om, hvordan man kunne få teknologiforståelse i gang som en del af fagene. Her var der fokus på nødvendigheden af efteruddannelse for alle lærere og udvikling af kompetencer, der virker i praksis. Deltagerne drømte om en skoleledelse med en ”ja-hat”, der positivt støtter op om teknologiforståelse og skaber et godt læringsmiljø, og der blev drømt om elevinddragelse gennem f.eks tek-patruljer og i
det hele taget undervisning, der gav mening for eleverne. Endelig blev det foreslået at skabe en skolestruktur, der tilgodeser eksperimenteren og innovation, samt at sikre, at teknologiforståelse bliver en integreret del af undervisningen uden at blive en ekstra byrde.
Realiseringsfasen: Fra vision til virkelighed
Det blev foreslået at samle og dele eksempler på, hvordan teknologiforståelse kan integreres i forskellige fag. Kompetenceudvikling blev anerkendt som afgørende, og der blev foreslået kompetenceudviklingsforløb, der virker i praksis og som kan deles på tværs af kommuner. Elevinddragelse gennem tek-patruljer og en fælles forståelse og dialog om fagenes status og tilstand blev igen fremhævet. Skolestrukturer skal tilpasses for at fremme en kultur, hvor man tør afprøve ting, og der skal etableres et sikkerhedsnet for lærerne, gerne med ”faglige fyrtårne”, der kan fungere som eksperter og vejledere.
5 gode råd til teknologiforståelse i fagene
Workshoppen udmøntede sig til sidst i fem konkrete råd til, hvordan man kan få implementeret teknologiforståelse i fagene:
• Tech/medie-patruljer: Brug eleverne som en ressource
• Tid til videndeling: Skab tid til videndeling i teams, fagteams og kommunale netværk
• Vedholdenhed: Acceptér, at det tager tid, og vær vedholdende
• Støttende læringsmiljø: Skab et støttende læringsmiljø for lærerne med klare strukturer, så de bliver samlet op, hvis opgaven føles stor
• Ledelsens rolle: Ledelsen skal være vedholdende i processen og sikre, at alle er med og bakker op
af Dorthe Hansen, styrelsesmedlem Danmarks it- og medievejlederforening og konsulent i Mariagerfjord Kommune
Forstå.dk har i 2024 lavet En temperaturmåling af grundskoleelevers drømme og interesser. Undersøgelsen fortæller bl.a., at færre end hver syvende elev er med til at bestemme hvilke emner, de lærer om i skolen, og at 6 ud af 10 elever ønsker mere indflydelse på det.
Med forskning (Rabøl Hansen, 2023), der peger på, at skal der skabes lærings-og deltagelsesmuligheder for vores børn og unge i skolen, er der behov for:
1. Fokus på en mere kontekstbaseret undervisning.
Fagviden skal sættes i relation til praksisviden hentet i elevernes og lærernes miljø, kultur osv.
2. Elev-til-elev-undervisning
Elevernes egen viden skal bruges til fælles undervisningsbidrag.
Det kræver en nysgerrighed på elevernes liv(ssituationer), og hvad de er interesserede i .
3. Fornyet autoritetsbalance
Lærerens autoritet må både styrkes og deles med eleverne.
Det kræver styrkede relationer mellem lærer og elev, og fokus på lærerens relationskompetence.
Temaet ”Elevers medbestemmelse” er dermed yderst relevant for fagprofessionelle at diskutere, hvilket engagementet fra deltagerne i fremtidsværkstedet tema 5 tydeligt viste. Arbejdet blev indledt med en video, hvor Laura, formand for Danske Skoleelever, kom med elevernes ønsker ift. medbestemmelse; et vigtigt input til vi voksne. Laura fokuserede særligt på nogle af de 7 indsigter fra forstå.dk´s undersøgelse, men hun havde også input fra Folkeskolens Kvalitetsprogram med i sine forslag til at ”gøre skoledagen lidt sjovere”:
• At lære sammen med kammerater
• At få mulighed for at arbejde kreativt og undersøgende
• At inddrage lokale muligheder
OG så skulle vi huske, at “elever ikke lærer ens”. Da vi således havde hørt elevernes stemme, var det tid til de voksnes.
Kritikfasen: Udfordringer vedrørende elevers medbestemmelse
I kritikfasen ledte vi efter alle de negative ting ved elevers medbestemmelse. Deltagernes input kunne inddeles i 4 kategorier:
Faglighed
Eleverne ved jo overhovedet ikke, hvad de skal lære. Hvis de selv må bestemme, vil de jo bare vælge rundbold i alle timer. Hvad med de elever, der ikke kan vælge emner?
Tid
Det vil være umuligt at forberede sig, hvis eleverne skal arbejde med emner, de selv har valg. Det vil være alt for tidskrævende at holde styr på og vil tage tid væk fra den egentlige undervisning.
Trivsel
At eleverne selv må bestemme, vil gøre det vanskeligt at opnå enighed blandt eleverne. Det vil skabe konflikter, som tager tid at løse. Ikke alle kan blive tilfredse samtidigt.
Profession
Lærernes forberedelse og faglighed kan føles mindre vigtig, hvis eleverne har stor medbestemmelse. Derudover kræver det, at lærerne skal vurdere og kende emnerne som fagpersoner, hvilket kan være en yderligere belastning.
Fantasifasen: Visioner for elevers medbestemmelse
I fantasifasen formulerede deltagerne visioner og ønsker til elevers medbestemmelse i skolen. De kunne inddeles i lidt flere kategorier:
Faglighed
Alle elever vil kunne blive fagligt udfordret på deres niveau, være i flow, så fagligheden når nye højder, fordi eleverne får også lov til at bruge tid på det, der giver mening for dem.
Lyttet til
Eleverne kan se effekten og resultatet af deres egne præferencer. Vi vil have elever, der kan give plads til hinanden, løse konflikter og indgå kompromis. Alle elever skal føle sig set og hørt, og de skal mærke, at de gør en forskel. Eleverne
skal vide, at de bliver hørt og har indflydelse. Fællesskabet vil blive styrket.
Beslutning
Eleverne skal have indflydelse på beslutninger og kompetencer til at kunne træffe beslutninger baseret på deres egen læringsstil. Dette vil give dem en følelse af ejerskab og mestring i eget liv.
Motivation
Det vil give motiverede og glade elever, der smiler mere og ikke vil hjem fra skole. Eleverne skal kunne lide at gå i skole hver dag, og fordi de finder det meningsfuldt, kommer alle i skole hver dag.
Organisering
Vi vil inddrage eleverne i forberedelsen, både ift. temaer og metoder. Lærerne behøver kun at guide og stille vejledende spørgsmål, og alle faglige emner skal være i spil på en meningsfuld måde. Eleverne skal tage ejerskab og ansvar for deres læring.
Fantasi
Fælles faglige og kreative udfordringer skal være en central del af undervisningen. Projektbaseret læring (PBL) skaber engagement. Kreativitet og nysgerrighed skal have plads.
Samarbejde med de andre elever topper ranglisten, når eleverne bliver spurgt, hvordan de bedst kan lide at lære nye ting. Samtidig efterspørger de også undervisning, hvor de kan arbejde kreativt.
Ved at arbejde med opgaver sammen med andre
Ved at arbejde kreativt
Ved at læreren underviser os – fx fra tavlen
Ved at besøge andre steder end skolen – fx museer eller virksomheder
Ved at bruge kroppen
Ved at bygge ting med hænderne
Ved at arbejde med opgaver alene
Ved at jeg selv er med til at finde på, hvad vi skal lære om
Ved at lege, at vi er nogle andre - fx journalister eller forskere, der skal undersøge noget
Ved at lytte til oplæg fra andre end lærerne - fx folk, der arbejder på museer eller i virksomheder
Når vi spørger eleverne om deres foretrukne måde at lære nye ting i skolen, er det gennem samarbejde med andre. Det samme var tilfældet i sidste års undersøgelse.
Generelt synes der at være en præference for læring gennem kreativitet og krop. Således har hele 40% af
Kilde: Forstå. Viden - En temperaturmåling af grundskoleelevers drømme og interesser (2024)
eleverne en præference for at lære nye ting i skolen ved at arbejde kreativt, mens 26% af eleverne har ønske om at lære nye ting i skolen ved at bruge kroppen eller ved at bygge ting med hænderne.
Note: Det har været muligt at vælge op til tre svar, hvorfor procentandelene summerer til mere end 100. 2023 (n=1.003)
Åben skole
Plads til rundbold i timerne. Eleverne skal kunne bestemme selv, hvordan og hvor de vil sidde, også hjemme. Omverdenen trækkes helt ind i klasselokalet.
Realiseringsfasen: Fra vision til virkelighed
Gennem realiseringsfasen indkredsede vi, hvad der ville være muligt i praksis, igen med forskellige kategorier til at strukturere idéerne. Der var forslag til greb, den enkelte lærer og/eller team kan gøre i forberedelse og sammen med eleverne, men også input til at arbejde mere strategisk med en kulturændring på skolen og kommunalt.
Synlig ramme
”Lav benspænd for dig selv!” Synliggør hvilke områder der kan gives medbestemmelse på, hvad vi skal, og hvad kan være frit? Gør eleverne bevidste om det og synliggør, når det sker. Metoden kan der arbejdes med, men vil det være muligt at lave skemalægning, hvor man tager udgangspunkt i børnenes verden og giver dem medbestemmelse?
Flere veje til samme mål
Læreren kan være (mere) undersøgende ift. hvad eleverne synes om forskellige temaer tidligt i forberedelsesfasen, have fokus på elevernes styrker og indtænke flere valgmuligheder i løsningen af en opgave. Eleverne kan selv opstille mål og vælge arbejdsmetode - fx om de vil arbejde med og aflevere analogt/digitalt indhold inden for et fælles tema.
Kultur
Brug teammøder til løbende at sætte elevers medbestemmelse og inddragende didaktik på dagsordenen. Lad det ikke være pseudo-medbestemmelse. Gør det til en del af læreruddannelsen.
Demokratisk dannelse
Bevidstgøre eleverne om demokratiske ”muskler”/sociale kompetencer ift. at lytte, agere, gå i dialog, samarbejde - som grundkompetencer, der indgår i læring.
Digital medbestemmelse
Digitalisér forberedelse, så du rammer eleverne der hvor de er mest. Fx med en app. Se uddybning i faktaboks: En APP som vej til digital medbestemmelse.
5 gode råd til elevers medstemmelse i skolen
Processen i fremtidsværkstedet mundede ud i disse 5 gode råd for elevers medbestemmelse i skolen:
Hvad er medbestemmelse?
• Drøft det systematisk - og løbende på skolemøder og teammøder i fag- og årgangsteam.
• Formulér, hvordan medbestemmelse ser ud på jeres skole: indskoling, mellemtrin, udskoling.
• Kommunikér det til eleverne: Hvordan ser det ud? Hvor er medbestemmelsen?
• Spørg dig selv og din kollega: I hvor høj grad og hvordan har dine elever oplevet medbestemmelse i dag?
• Tænk medbestemmelse og didaktik sammen; f.eks. hvordan kan teknologi understøtte elevers medbestemmelse?
Hermed en opfordring til at være med til at tage de 5 gode råd med i jeres professionelle arbejde, så vi i fællesskab kan aflive r**syg undervisning.
En APP som vej til digital medbestemmelse
Af Rasmus Kjeldsen, Play@heart koordinator og underviser på Skovvangskolen, Aarhus.
Skovvangskolen har været en del af Play@Heart projektet de seneste 3 år. Play@Heart har fokus på legende tilgang til teknologiforståelse og legende tilgang til læring generelt.
Gennem hele projektet har vi arbejdet med teknologier, tilgange, indretning og meget andet. Vi har dygtiggjort os i alle de nævnte ting og lavet et utal af prøvehandlinger. Men hele tiden har vi talt om, at vi som voksne har haft svært ved at lege og svært ved at forberede den legende tilgang, når der også er fokus på det faglige indhold.
Derfor valgte vi i vores Diplom eksamensprojekt, som Play@Heart-koordinatorer, at fokusere på dem, der jo faktisk skal lege. Dem, vi planlægger og forbereder til. Nemlig eleverne.
• Hvad vil der ske, hvis vi inviterer eleverne med ind i forberedelsestiden, så de aktivt er med til at komme med indspark til undervisningens vej mod målet og komme med forslag til hvilke teknologier, programmer og f.eks. lege som vil passe til emnet?
Vi prøvede det af i flere klasser med en utrolig positiv respons. Eleverne oplevede at have meget mere medbestemmelse og var betydeligt mere motiverede for deres undervisning. Netop fordi de kunne se sig selv i timerne. De havde været medspillere frem for deltagere. Under afprøvningen gik det også op for os, at der er stor forskel på, hvordan man definerer medbestemmelse.
Det næste års tid vil vi i programmet Tech n’ Play, under Play@Heart, dykke ned i disse erfaringer i samarbejde med Birte Debel Hansen, lektor på læreruddannelsen hos VIA University College. Vi vil arbejde yderligere med vores idéer og tanker fra eksamen samt bruge det Tool, vi skabte til vores eksamensopgave. Et Tool i form af en app, som skal muliggøre, at inddrage elever i forberedelsen som aktive deltagere der, hvor læreren er og uden at skulle bruge gode undervisningstimer på at snakke. Vores undersøgelser går på, hvad vores Tool kan, hvor langt vi kan strække det, og hvordan vi skal definere elevmedbestemmelse?
FOR MERE INSPIRATION
1. Folkeskoleloven § 18
2. Forstå. Viden - En temperaturmåling af grundskoleelevers drømme og interesser (2024)
3. Video – Danske skoleelevers ønsker ift medbestemmelse 4. Folkeskolens Kvalitetsprogram
af Anna Holmbæck, styrelsesmedlem, Danmarks it- og medievejlederforening
Digital dannelse er ikke noget der sker af sig selv og det er ikke noget vi bliver færdige med. Det bør vendes på skolen og i alle pædagogiske sammenhænge. Det er afgørende, at vores børn og unge klædes på til at møde den digitale udvikling med viden og kompetencer til at handle, samt en sund, kritisk refleksion.
I Danmarks Digitaliseringsstrategi (side 5), kan man man læse regeringens bud på hvorfor:
“Vores børn og unge vokser op med den digitale verden som en helt naturlig del af livet. Sociale medier, chatrobotter og kunstig intelligens giver dem mange muligheder, men vi har forsømt at give de unge den nødvendige digitale dannelse: Hvad kan vi bruge teknologierne til? Hvordan bør vi bruge dem? Og er der nogle teknologier, vi skal anvende mindre eller med større omtanke?”
Jeg havde fornøjelsen af at være bordformand for fremtidsværkstedet om Elevers digitale dannelse. Tak til en engageret gruppe for bidrag og meget forskellige perspektiver på emnet. Her stillede vi os disse spørgsmål:
• Hvordan kan skolen arbejde med elevernes almene, digitale dannelse?
• I hvilke fag, trin og sammenhænge?
• Hvordan sikres, at ALLE børn og unge klædes på til at møde den digitale udvikling med sund kritisk refleksion?
• Hvordan sikrer vi, at de forstår de digitale teknologiers muligheder, udfordringer og konsekvenser for den enkelte, for fællesskabet og for samfundet?
Kritikfasen: Udfordringer ift. elevers digitale dannelse
Vi opdagede at det var svært kun at være kritisk. En af deltagerne afleverede sine post it’s med ordene: “Det er altså ikke noget, jeg synes.” Der blev skrevet mange fine bud på, hvad der kunne være benspænd for udviklingen. Vi delte dem op i 4 grupper:
Kapacitet
Lærernes, elevernes og forældrenes viden og muligheder for at følge med udviklingen.
Dannelsesaspekt
Der er meget stor forskel på, hvad man lægger i digital dannelse, og det kan ikke skilles fra den almene dannelse, og det er en rejse der aldrig slutter.
Børne/unge perspektiv
Børn og unge vil underholdes. Hvad kan vi stille op mod techgiganterne?
Balance
Her blev Skærm/skærm-ikke problematikken vendt.
Fantasifasen: Visioner for elevers digitale dannelse
Så var det straks sjovere at ønske. Der kom rigtig mange sedler på tavlen. Vi delte op i:
Rammer og betingelser
• At der er tid og rum til forandringer.
• At der foregår kompetenceudvikling på alle planer.
Skole hjem samfund
• Regulering i forhold til techgiganter og SoMe.
• Tæt samarbejde mellem skole og hjem om det digitale.
Kompetencer
At vilkår og kompetencer danner baggrund for opgaveløsning i skolen.
Realiseringsfasen: Fra vision til virkelighed
Den mere jordnære del af, hvad vi kan gå hjem og sætte i gang, gav rigtig gode diskussioner. Især fordi det var svært at prioritere. Vi endte med denne opdeling:
Kompetenceudvikling
Dannelse/digitaldannelse skal drøftes på pædagogisk råd møder, i alle fag, på forældremøder, i elevrådet og i klasserne
Tag med i din undervisning
Afprøv/engager/del forløb i fag og indhold i fag. Glem aldrig dannelsesaspektet.
•
Problem med definition af dannelsesbegrebet
- Det snævre begreb digital dannelse op mod almen dannelse
Manglende Kapacitet
Lærernes manglende kompetencer, man vil aldrig kunne følg med - Elevernes fokus og forældrekompetence
Børn og ungeperspektiv
Børn vil underholdes
De store elever vil ikke udtrykke deres holdninger
Kompetenceudvikling
Forældreindflydelse elevindflydelse
tag med i din uv
balance i brug af teknologi
Enhjørningedrømme
- Tid, rum, fordybelse - vi kan have tillid til digitale teknologier
Skole-hjem-samarbejde/det omgivende samfund
Balance
- Et balanceret børneliv
- Skærm/ikke-skærm
Kompetencer
- Hos både børn og voksne
- Kurser
Rammer og betingelser
- Et bredt dannelsesbegrebind i alle fag
Danmarks digitaliseringsstrategi: kortlink.dk/2q2ak
Side 5, 10 og 14 er særlig interessant til dette emne
To videoer om digital dannelse:
• Intro til Sikker internetdag Medierådets forperson, Miriam Michaelsen fortæller om digital dannelse. Fra Januar 24. kortlink.dk/2q2az
• Skoleledere fra Furesø Kommune forholder sig til spørgsmålet om undervisning i digital dannelse i grundskolen. kortlink.dk/2q2b5
EMU- Digital dannelse kortlink.dk/2q2bt
Fire redskaber til skoleledelsen til arbejdet med skolens digitale værdier. kortlink.dk/2q2dp
Principper for digital dannelse (Eksempel fra Dansborgskolen, Hvidovre) kortlink.dk/2q2cb
Eksempler på undervisningsmateriale
• Fra SoMe til SoWe - Bogen LIKE kortlink.dk/2q2cf (gratis)
• Center for Digital Dannelse: https://digitaldannelse.org/ (abonnement)
Ressourcesamling til at tale ud fra: kortlink.dk/2qb49
1. Start med at skabe en fælles fortælling om den teknologiske udvikling
• Måden hvorpå vi samtaler
• At vi ser muligheder
2. Involver forældre
• De skal høres og have mulighed for at opnå viden og kompetencer
3. Involver elever
• De skal høres og have mulighed for at opnå viden og kompetencer
4. Dannelse og digital dannelse er et fælles ansvar for alle i skolens personale
• Personalet skal derfor have viden og kompetencer til at inddrage det i alle pædagogiske sammenhænge
5. Skab balance mellem det digitale og det analoge i børns og unges hverdag
• Skab balance mellem det digitale og det analoge i børns og unges hverdag
Af Rikke Elisa Falkenberg
At integrere kunstig intelligens i skolen kræver en omstilling af både undervisning og eksamensformer. Det handler ikke kun om at bruge teknologi for teknologiens skyld, men om at forberede eleverne på en verden, hvor AI er en integreret del af hverdagen. Ved at fokusere på kritisk tænkning, etisk forståelse og teknologisk dannelse kan skolerne sikre, at eleverne ikke blot er forbruger af teknologi, men også er innovative og ansvarlige borgere i en digital tidsalder.
Det er afgørende vigtigt, at eleverne lærer at bruge og forholde sig til kunstig intelligens (AI) på en reflekteret, kritisk og konstruktiv måde. Derfor skal de hjælpes af dygtige faglærere, og teknologien skal inddrages i undervisningen og ved eksamen side om side med eksamener uden hjælpemidler.
Det kræver nye prøve- og ikke mindst nye arbejdsformer i skolen, hvor fokus flytter fra snyd til læring. På den måde får vi en bred og pålidelig udvikling af elevernes færdigheder og kompetencer. At give eleverne en forståelse for teknologiens muligheder og faldgruber er en opgave for vores uddannelsessystem og kan ikke overlades til TikTok og andre techgiganter.
Den digitale udvikling er kommet for at blive. Det stiller krav til prøvernes udformning, så vi sikrer, at eleverne får en retvisende bedømmelse. Det er en vigtig dannelsesopgave at lære børn og unge at forholde sig til og bruge teknologi kritisk, og det stiller krav til, hvordan vi strukturerer undervisningen.
Hvordan kan skoler arbejde kvalificeret med kunstig intelligens? Hvilke muligheder og udfordringer rummer den nye teknologi? For lærernes forberedelse? For undervisningen? For elevernes udvikling og læring? Hvordan kan vi udvikle ny nutidig undervisning og prøver, der fremmer elevernes udvikling og tager hensyn til de nye teknologiske muligheder?
Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler har i 2024 givet deres anbefalinger til, hvordan skoler kan integrere AI på en måde, der fremmer læring og dannelse. En af hovedanbefalingerne er, at lærere skal uddannes i at bruge AI som et redskab til at differentiere undervisningen. AI kan analysere elevers styrker og svagheder og dermed give lærerne mulighed for at tilpasse undervisningsmaterialet til den enkelte elevs behov. Dette kan øge både motivation og læringsudbytte.
Anbefalinger fra ekspertgruppen
Ekspertgruppen har fremhævet en række fordele og risici ved at integrere AI i undervisningen. Blandt fordelene er øget personalisering af læring, forbedret feedback til eleverne og frigivelse af lærerressourcer til mere pædagogisk arbejde. Udfordringerne inkluderer risikoen for øget overvågning af elever, potentielle datasikkerhedsproblemer og muligheden for, at eleverne bliver for afhængige af teknologiske hjælpemidler.
Gruppens medlemmer har også givet anbefalinger, som de mener er blevet overset. De peger på behovet for at udvikle nye evalueringsformer, der ikke kun måler faglige kundskaber, men også elevernes evne til kritisk tænkning og problemløsning med AI. De understreger også vigtigheden af, at skolerne har en klar politik for, hvordan AI skal bruges, og at denne politik skal udvikles i dialog med både lærere, elever og forældre.
Et nyt læremiddel om kunstig intelligens i skolen (2024) fremhæver også vigtigheden af at undervise eleverne i AI’s etik og anvendelsesmuligheder. Eleverne skal lære om bias i algoritmer, dataetik og de potentielle sociale konsekvenser af AI. Dette vil ruste dem til at være kritiske forbrugere og skabere af teknologi i fremtiden.
Der er også udfordringer forbundet med at integrere AI i skolen. I arbejdet i ”Fremtidsværksted” blev der sat fokus på følgende kritikpunkter:
• Datagrundlag og kildekritik: Eleverne skal lære at forstå og vurdere, hvor data stammer fra og hvordan de sorteres.
• GDPR og deling: Håndtering af persondata er en væsentlig udfordring.
• Kriminalisering af medarbejdere og elever: Risiko for misbrug af teknologi.
• Risiko for dovenskab: Elever kan blive for afhængige af AI til løsning af opgaver.
• Større skel mellem dygtige og svage elever: Teknologien kan forstærke eksisterende forskelle.
• Manglende kompetencer når eleverne er uden strøm: Afhængighed af teknologi kan være problematisk.
• Kræver store investeringer: Implementering af AI kræver betydelige økonomiske ressourcer.
• Miljøomkostninger: Øget brug af teknologi medfører miljømæssige konsekvenser.
• Manglende troværdighed: AI’s resultater kan være vanskelige at verificere.
• AI er kun for de dygtige elever: Risiko for at teknologi primært gavner de allerede stærke elever
Fremtidsværkstedets syv gode råd til brugen af kunstig intelligens i skolen
1. Gør det muligt at bruge AI i undervisningen.
2. Anvend AI procesorienteret ved at inddrage den i forskellige faser af undervisningen.
3. Tag udgangspunkt i områder, der interesserer eleven, når de går på opdagelse i AI.
4. Inkludér træning i prompt-skrivning som led i undervisningen.
5. Understøt eleverne med flere sprog.
6. Brug AI til at fremme et godt forældresamarbejde.
7. Giv løbende feedback og vejledning i løsning af opgaver.
Datagrundlag og kildekritik
GDPR og delingKriminalisering af medarbejdere og elever
Risiko for dovenskabStørre skel mellem dygtige og svage elever.
Manglende kompetencer når eleverne er uden strøm. Kræver store investeringer
Mindre forståelse hos eleverne
Uklarhed omkring hvor data stammer fra og hvordan den sorteres.
Miljøomkostninger.
Manglende troværdighedAI er for kun for de dygtige elever
Den kan hjælpe læreren til at differentiere undervisningen
Eleverne kan benytte AI som sparringspartner i opgaveløsningen.
Åbenhed i forhold til brugen af AI - faktatjek
Understøtte det procesorienterede arbejde.
Kan understøtte de områder hvor man i forvejen har viden.
Skabe muligheden for at alle elever kan bidrage
AI kan styrke elevernes nysgerrighed.
Understøtte læreren i læringssituationer der kræver lærerens tilstedeværelse.
Skabe motivation ved at fange elevernes interesse.Skabe hurtig feedback.
Personlig assistent der kan tilrettelægge undervisningen til den enkelte elevs behov. Styrker de kompenserende værktøjer.Tilrettelægge undervisningen
Fokus på innovation og kreativ tænkning
Mange ordblinde elever er afhængige af deres læse- og skriveteknologier (LST) for at kunne deltage ligeværdigt i undervisningen. Men effektiviteten af disse teknologier afhænger ofte af tilgængelig støtte, i form af en ITvejleder eller læsevejleder. Disse er ofte ikke tilgængelige i situationen, hvor eleven efterspørger hjælp. Denne artikel udforsker udfordringerne og løsningerne for at sikre, at ordblinde elever kan bruge deres LST effektivt og dermed forbedre deres læring og deltagelse.
Af Allan Madsen, Ordlab.dk
IT-vejledere oplever ofte, at der er programmer og funktioner, som skolen har købt adgang til, der ikke udnyttes, fordi hverken elever eller lærere kender til deres funktionaliteter eller muligheder. Dette problem er særligt kritisk for de ordblinde elever, hvis deltagelse afhænger af deres evne til at bruge LST i alle fag og situationer, hvor læsning og skrivning er udfordrende.
Vigtigheden af LST
For ordblinde elever er det afgørende at kunne bruge deres LST både teknisk og strategisk. Uden tilgængelig hjælp mister eleverne ofte motivationen til at bruge teknologierne, mens tilstedeværelsen af støtte fremmer en følelse af deltagelse og kompetence. På trods af hurtige fremskridt, der gør LST lettere at bruge, kan det være svært at holde styr på de mange funktioner og programmer - både for den ordblinde elev, faglæreren, læsevejlederen - men også for IT-vejlederen.
Evnen til selvstændigt at lære og reflektere over nye værktøjer og programmer er essentiel, ligesom evnen til at afveje fordele og ulemper ved nye kontra gamle funktioner. Denne kompetence er vigtig at udvikle, for at kunne udnytte LST potentiale og deltagelsesmuligheder i uddannelsessammenhænge.
Hos Ordlab bestræber vi os på at støtte lærere og læsevejledere i at udvikle ordblinde elevers selvhjulpenhed. Vores nuværende læringsplatform, www.Ordlab.dk, tilbyder over 500 opdaterede instruktionsvideoer til de mest anvendte programmer og styresystemer. Videoerne gemmes til en spilleliste eller deles med lærere, elever og forældre.
Effekten af instruktionsvideoer
Vores erfaring viser, at instruktionsvideoer har et stort potentiale for at fremme en undersøgende
og praksisnær tilgang til at lære nye teknologier blandt ordblinde elever. Ved at fremme selvhjulpenhed og overblik gennem instruktionsvideoer giver vi eleverne mulighed for at gå fra skole med selvtilliden til at sige, ”Jeg klarede det selv.”
For læsevejlederne og it-vejlederne bruges instruktionsvideoerne til at være fagligt opdaterede og spare tid på at opnå kendskab til tekniske funktionaliteter. Tid som i stedet kan bruges til strategisk brug af teknologierne med eleverne.
Alle 6. og 7. klasser har lige nu mulighed for at tilmelde sig og deltage i en spændende opfinderkonkurrence hos Fonden for Entreprenørskab.
Projekt Edison 2024 venter på den anden side af sommerferien, og I er inviteret med til deltagelse i den gratis opfinderkonkurrence, hvor mere end 12.000 elever forventes at udforske deres kreativitet, innovation og entreprenørskab under temaet ”Din og min by i bevægelse”. Med projektets tre undertemaer grøn omstilling, forsyning og infrastruktur og kultur og Edisons fleksible setup kan alle fag sættes i spil og lokale initiativer integreres, når eleverne skal finde løsninger på virkelighedsnære problemstillinger.
Af
Rikke Elisa
Falkenberg, Leg med IT
Projekt Edison udstyrer både lærere og elever med de nødvendige materialer, der skal guide eleverne igennem det kreative arbejde med projektet. Procesmodellen Idévejen fungerer som et kompas, der guider eleverne på den iterative rejse med undersøgelse, idégenerering, idéudvælgelse og realisering. Hver fase bidrager til en struktureret tilgang til at udvikle innovative løsninger.
I den undersøgende fase tilegner eleverne sig den nødvendige viden, opnår forståelse for udfordringen og bliver nysgerrige på, hvor mulighederne for at skabe forandringer findes.
Idégenerering hjælper eleverne til at træne deres kreative muskel og give de innovative tanker frit spil, så de i den efterfølgende fase
med idéudvælgelse har en masse fede idéer at vælge fra. Når eleverne har valgt de bedste idéer, starter udviklingen, og idéerne bliver til konkrete projekter. Eleverne udvikler prototyper og modeller, får nye idéer, forbedrer og skaber deres løsninger sammen.
Samarbejde er nøgle til succes i Projekt Edison
Samarbejde spiller en central rolle i Projekt Edison og en nøgle til succes for de deltagende elever. I løbet af konkurrencen arbejder eleverne sammen i grupper, hvor de kan udveksle ideer, udfordre hinanden og udvikle deres projekter i fællesskab. Grupperne giver hinanden sparring og bringer forskellige perspektiver og ideer til bordet. Fokus på samarbejde bidrager til at styrke elevernes sociale og kommunikative færdigheder, som er afgørende i både
uddannelses- og arbejdslivet, hvor komplekse problemstillinger ofte kræver, at flere kompetencer sættes i spil.
Sådan formes fremtiden
Årets Edison tema er Din og min by i bevægelse og når startskuddet går i august, forventes mere end 12.000 elever at give deres bud på, hvordan vi sammen kan udvikle livet i byerne.
Fonden for Entreprenørskab har i år Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som partner i den landsdækkende opfinderkonkurrence. I år tager konkurrencen et dybdegående dyk ned i vores byer med fokus på at skabe en virkelighed, hvor vores byer er i bevægelse mod en grønnere, smartere og mere kulturel fremtid!
Temaet Din og min by i bevægelse dækker over tre underemner: Grøn omstilling, forsyning og infrastruktur samt kultur
Grøn omstilling handler om at finde bæredygtige løsninger, der reducerer miljøbelastningen og fremmer en mere bæredygtig livsstil. Eleverne arbejder med ideer som fx udvikling af solcelleløsninger, innovative affaldssorteringssystemer eller grønne transportløsninger.
Forsyning og infrastruktur er fundamentet for en velfungerende by og emnet giver eleverne mulighed for at arbejde med løsninger, der kan gøre deres by mere effektiv, velfungerende og robust. Eleverne arbejder med ideer som fx smart city-teknologier, vandforsyning og vandkvalitet og offentlig transport, der kan øge tilgængeligheden, mindske trængslen og gavne miljøet.
Kultur er en central del af enhver bys identitet og livskvalitet. Eleverne kan undersøge, hvordan kultur kan fremmes og integreres i bylivet. Eleverne arbejder med ideer som fx
historiefortælling, kulturarrangementer, design af nye offentlige byrum eller forbedring af eksisterende.
”Gennem entreprenørskab lærer børn og unge, hvordan de kan være med til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Årets Projekt Edisontema om bæredygtig udvikling i byerne er derfor en unik mulighed for eleverne, der med udgangspunkt i deres egen hverdag kan være med til at forme fremtidens samfund,” siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.
Projekt Edison i fire trin:
Projekt Edison er opdelt i fire trin og indledes med en lærercamp fyldt med aktiviteter, workshops og inspiration til Projekt Edison 2024. Lærercampen skal sikre, at alle lærere er godt rustede til at guide deres elever gennem arbejdet med Projekt Edison. Det er samtidig en unik mulighed for lærere til at netværke og udveksle erfaringer. Der afholdes lærercamps både lokalt og virtuelt. Der er online lærercamp d. 14. august fra kl. 14.30-16.00. Tilmelding på hjemmesiden. Scan QR-koden her på siden.
Trin to er selve afviklingen af Projekt Edison lokalt på skolen. Eleverne arbejder med jeres version af Projekt Edison inden for de rammer, I har sat for deres arbejde. Procesmodellen Idévejen understøtter arbejdet og guider eleverne gennem undersøgelse, idégenerering, idéudvælgelse og udvikling. I denne fase klædes eleverne også på til afviklingen af jeres lokale finale.
Den lokale finale er en spændende begivenhed, hvor eleverne får mulighed for at præsentere deres innovative projekter for et panel af dommere. Præsentationerne omfatter prototyper, modeller, plakater og digitale præsentationer. Finalen markerer kulminationen af elevernes arbejde og det er her deres kreativitet og hårde arbejde bliver anerkendt og fejret. Eleverne får samtidig værdifuld feedback, som kan hjælpe dem med at forbedre deres projekter og præsentationsevner.
I de nationale finaler samles de bedste projekter fra de lokale finaler og giver eleverne mulighed for at konkurrere mod elever fra hele landet. Eleverne får således en større platform til at præsentere deres ideer og det kan samtidig være et springbræt for fremtidige muligheder inden for innovation og entreprenørskab.
Finalerne i Projekt Edison er en inspirerende og motiverende oplevelse for eleverne, som hjælper med at styrke deres selvtillid og giver dem en smagsprøve på, hvad de kan opnå gennem kreativitet og hårdt arbejde. Der afvikles to landsfinaler, hvor de bedste hold fra de kommunale finales dyster. Der afvikles en øst- og en vestfinale i uge 47 og 48.
Tilmelding og kontakt
Skal du og din klasse også være med på et sjovt og anderledes undervisningsforløb? Så er Projekt Edison det helt rigtige! I kommer gennem en innovativ læringsproces frem mod de afsluttende nationale Projekt Edison-finaler, hvor eleverne får en række kompetencer inden for kreativitet, idétænkning og meget mere, der ruster dem til fremtiden.
For mere information og tilmelding besøg hjemmesiden eller kontakt programleder Henrik Thise på Henrik@ffefonden.dk.
https://edison.ffefonden.dk/
Er tiden løbet fra et fysisk blad? Eller er netop bladet en afgørende faktor for dig som medlem? Har du af ønsker til, hvordan vi fremover bedst kan kommunikere og udgive relevante og spændende artikler inden for vores fagfelt.
Hjælp os i Danmarks it- og medievejlederforening med at få mest muligt ud af vores kommunikation til medlemmer og andre interesserede. Vi har lavet et kort spørgeskema, og vi har så meget brug for dit svar og input!
Som et led i samarbejdet udlodder vi en ekstraordinær flot præmie. Nemlig et gavekort på en billet til deltagelse på Gl. Avernæs Konferencen d. 24. og 25. marts 2025. Det tager kun 5 minutter! Sidste svarfrist d. 1. september 2024! Deltag her: https://kortlink.dk/ditvej/2qeeh
Hvis du gerne vil modtage besked i din mailboks, når vi offentliggør programmet og åbner for tilmelding til Gl. Avernæs Konferencen 2025, kan du tilmelde dig en mailliste via dette link: https://kortlink.dk/ditvej/2qeen
Her kan du også komme med forslag til indhold og aktiviteter på konferencen.
