It, medier & læring
Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening
Ansvarshavende redaktør
Hanne V. Andersen
ISSN nummer: 2445 6403
Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.
Kontingent for 2024 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister.
Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms.
Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk
Layout og generering af AI illustration ivimedia v/Eva Ehler ivimedia.dk
Formand
Hanne Voldborg
Andersen
Programleder, UCSyd
hanne@viavoldborg.dk
Næstformand
Daniel Kansberg
It-konsulent, Vesthimmerlands Kommune
dkan@vesthimmerland.dk
Kasserer
Henrik Jakobsen
Kredsformand, Tønder Lærerkreds
henrik.jakobsen@live.dk
Styrelsesmedlem
Dorthe Hansen
Konsulent, Mariagerfjord Kommune
dorth@mariagerfjord.dk
Bladansvarlig
Søren Dahl
Forhenværende lærer og itvejleder, Aalborg Kommune
sdahl@outlook.dk
Styrelsesmedlem
Christel Rasmussen
Lærer Langeskov Skole, Kerteminde Kommune
rasmussenchristel5@ gmail.com
Styrelsesmedlem
Tobias Smith
Pædagogisk it-konsulent, Furesø Kommune
tos@furesoe.dk
Styrelsesmedlem
Rikke Elisa Falkenberg
Konsulent i Leg med IT, Ringsted
rikke@legmedit.dk
Suppleant
Kristina Velser
Leder af GPV, Gladsaxe Kommune
Krivel@gladsaxe.dk
Suppleant
Sandra Rygaard
Carstensen
Lærer, Hobrovejens Skole, Randers Kommune
sand4702@rksit.dk
Du finder Danmarks it- og medievejlederforening her:
Hjemmeside: https://it-vejleder.dk/ LinkedIn: kortlink.dk/2e4ue
Facebook side: https://www.facebook.com/ditvej
Facebook medlemsforum: https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem
Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os. Vi ses virtuelt!
Ønskes flere blade kan de, så længe lager haves, købes ved henvendelse til Søren Dahl – blad@it-vejleder.dk
du optaget af at kvalificere brugen af og forståelsen for teknologi i den pædagogiske praksis i grundskolen? •
lærer eller pædagog? • Underviser du i teknologiforståelse?
Af : Daniel Kansberg, Næstformand, Danmarks IT- og medievejlederforening
Danske skoleelever har en ringere forståelse for teknologi end for 5 år siden. Resultaterne fra ICILS 2023-rapporten viser et tankevækkende paradoks. På den ene side er der et stigende fokus på teknologiforståelse på politisk niveau, i mediebilledet og blandt professionsskolerne. På den anden side oplever vi en tilbagegang i elevernes faktiske kompetencer på disse områder. Selvom danske elever stadig klarer sig relativt godt internationalt, halter udviklingen efter ambitionerne. Det vidner jo om, at der er noget galt. Vi mangler noget
Så hvor står vi?
Danmark har i løbet af det seneste årti gjort store fremskridt på infrastrukturområdet. Skolerne er veludstyrede med enheder og adgang til internettet, og mange kommuner har investeret betydelige midler i at sørge for det digitale grundlag. Vi er gået fra at problemet var, at vi ikke kunne bruge dimserne, fordi de var for ringe, til at der er udfordringer med et glemt kodeord fra tid til anden. Det er i sig selv positivt. Men som ICILS-resultaterne viser, er teknologien ikke i sig selv løsningen. Kompetencerne halter, og det skyldes i høj grad, at vi endnu ikke har formået at modne den pædagogiske brug af teknologien.
Eleverne har altså teknologien i hænderne, men ikke altid de nødvendige færdigheder til at anvende den effektivt og kritisk. Det kunne
jo kalde på, at vi skal være bedre til at klæde lærerne på. ICILS 2023 afslører, at lærerne bliver stadig mere kritiske over for it i undervisningen. Hvis vi skal lykkes med at vende udviklingen, skal vi skabe en arena, hvor både elever og lærere kan styrkes i deres kompetencer.
Så hvad skal der ske?
Skolernes udfordring er ikke længere teknologisk – den er kulturel og kompetencemæssig. Vi er kommet til et sted, hvor vi i stedet for at digitalisere for digitaliseringens skyld, skal se på hvordan den kan kvalificere undervisningen. Det er der enormt mange vejledere som evner, men mon IT-vejlederen prioriteres til de didaktiske og pædagogiske opgaver over de tekniske? Ikke alle stedet i hvert fald.
Så vi har altså en stor gruppe lærere, der står “alene” i en digital verden, uden kompetencerne til at kunne bedømme den og bruge den. Altså er der brug for at teknologiforståelsen sker for lærerne og ikke blot eleverne. For at undervise i færdselsugen er det også væsentligt, at du har kendskab til færdselsreglerne.
Resultaterne fra ICILS minder os om, at vi endnu mangler at integrere teknologiforståelse som en naturlig del af skolens hverdag. Fagfornyelsen er i gang, hvor Danmarks IT- og medievejlederforening jo heldigvis er repræsenteret med både Christel Rasmussen og Sandra Rygaard. Det er
vigtigt, at det arbejde kommer til at medføre nogle retningslinjer der gør det forståeligt hvordan teknologiforståelse som valgfag og som en integreret del i alle andre fag skal se ud. Det skal ikke være højt lix-tal og strategipapirer som ingen læser - det skal være brugbart i praksis. Ellers får vi ikke vendt resultaterne fra ICILS.
Den kommende Gl. Avernæs-konference sætter netop fokus på, hvad der skal til for, at vi kan vende udviklingen. Her inviterer vi til drøftelse af - og inspiration til, hvad der konkret skal til for at forbedre elevernes teknologiske kompetencer. Vi mener jo at konferencen er den oplagte
arena for at dele viden og erfaringer og udvikle strategier, der kan løfte kvaliteten i praksis.
ICILS 2023 er en påmindelse om, at vi ikke kan hvile på laurbærrene. Vi har infrastrukturen og vi ligger pænt i forhold til andre. Vi har også ambitionerne – og nu skal vi sikre, at disse ambitioner bliver omsat til konkret handling i klasseværelserne. Kun på den måde kan vi klæde både lærere og elever på til den digitale fremtid og sikre, at Danmark forbliver blandt de førende nationer, når det gælder teknologiforståelse.
Christel Aagaard Rasmussen
Jeg mødte Jeppe Kastrup og Mads-Emil Nørregaard til et borgerinddragelsesmøde om et nyt kreativt værksted, som er på tegnebrættet i Nyborgs kulturhus, Bastionen. Med det samme blev jeg fascineret af deres meget specifikke input til indretning af Makerspace i forhold til 3D-print, som de syntes at vide en masse om, og derfor inviterede jeg dem til at holde et oplæg for vores børn i Coding Pirates Nyborg.
Her fortalte de engageret og meget vidende om deres proces med at 3D-printe cosplay-kostumer til sidste skoledag i 9.klasse. Efterfølgende fik jeg tilsendt nogle billeder fra dagen, hvor de havde de fantastiske, færdige kostumer på.
Derfor har jeg sat dem stævne på Café Apoli for at høre, hvad de laver nu, og om de stadig er interesserede i teknologi.
Hvordan startede det hele?
”I 7.klasse ville jeg gerne lave en jetmotor, men manglede udstyr til at lave de mekaniske dele såsom turbiner og tandhjul, så efter min konfirmation købte jeg en 3d-printer, en Creality Ender-5 Plus”, fortæller Jeppe, mens Mads-Emil tilføjer, at han måtte sælge sin Nintendo Switch for at købe sin Anycubic Mega X.
Senere opstod tanken om at lave Star Warskostumer til sidste skoledag i 9. klasse. Jeg er meget optaget af at høre om processen og drengenes vedholdenhed. De har fået praktisk hjælp og lånt værktøj af deres fædre, men den nye viden har de primært fået fra Youtube, Reddit og TikTok samt ved at prøve sig frem. Og de er ikke kommet sovende til det: ”Vi brugte i gennemsnit halvanden time om dagen på det i et år. Nogle dage 3-4 timer, andre mindre.””Det gjaldt om ikke at lægge sig, når man kom hjem om vinteren, for så var det for hårdt at slibe i det kolde vejr”
(Her skal man forestille sig Mads-Emil illustrere processen med at slibe sit print med handsker og pandelampe på, for der var ikke lys på loftet, hvor han stod).
Jeg kan mærke forældrene på sidelinjen i drengenes fortælling. De må være ret stolte, tænker jeg, mens jeg både hører om en far, der på bedste far-maner fik sat en elmåler op for at kunne dokumentere hvor meget strøm, sådan en hobby bruger, men også om en mor, der hjalp med at male de fine detaljer, når hænderne var for urolige. Og så kræver det altså mindst en forældres hjælp at få kostumet på.
Hvad med jeres lærer, hjalp han også? spørger jeg, for jeg kender Heide, som underviser i teknologiforståelse på Nyborg Realskole, hvor drengene gik. ”Med Heide var det ligesom 3 venner, der var på lige fod og gav hinanden gode råd” må jeg forstå, mens drengene også fortæller om, da de hjalp med at fikse 3d-printeren på skolen, og da de blev ekstra uddannede i at bruge laserskæreren, så de kunne hjælpe de andre elever i en featureuge. Til eksamen i H/D, som er et obligatorisk valgfag på skolen her, lavede drengene et nyt skakspil, Skak 2, med 3d-printede magnetiske skakbrikker og et laserskåret bræt.
• Hvis man har tænkt på at lave 3D-print, skal man bare springe ud i det.
• 3D-print er ikke supersvært, lærerne kan også ret nemt sætte sig ind i det. Man lærer det, mens man gør det.
• 3D-print, elektronik og programmering passer rigtig godt sammen.
Software: Vi har brugt Fusion 360
Programmering til avancerede projekter: Arduino, Python
Inspiration: Reddit, TikTok og YouTube-kanaler som Frankly Built, RobinKaja og Galactic Armory samt Gravity Industries ( til jetmotoren )
Praktisk: Brug gerne færdige filer fra f.eks Thingiverse.com. Det er det mindst frustrerende. Det har vi gjort til vores kostumer og så lavet modifikationer såsom krog til snørebånd på fodplader.
Jeg sender Heide en venlig tanke; det lyder som om der er tænkt noget helt rigtigt i forholdet mellem skole/fritid og lærer/elev her.
Mads-Emil og Jeppe går nu begge i 1.g på Odense Tekniske Gymnasium. De har kun fået mere ild i deres iværksætterbål siden 9.klasse og fortæller, at de har god hjælp og støtte fra skolen og fra deres lærer. Deres nye projekt er at udvikle en raketmotor, og det bakker OTG dem op i og lader dem arbejde i det store værksted på skolen. Det er dog en anden historie, som må vente til en anden god gang. Jeg er sikker på, vi kommer til at høre mere til de to ihærdige iværksættere!
Af: Hanne Voldborg Andersen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Thomas Dreisig er her ikke mere. Torsdag d. 21. november 2024 gik han bort efter et længere sygdomsforløb.
Thomas var et helt særligt menneske, som verden vil have svært ved at undvære. Altid glad. Altid positiv og fuld af gode idéer. Altid energisk og dedikeret. I Danmarks it- og medievejleder vil vi savne Thomas for hans store indsigt i forhold til teknologi og undervisning, men også for hans passion for at skabe en god skole for alle børn og unge.
Thomas var næstformand for Danmarks it- og medievejlederforening 2017-2020 og formand 2020-2023. Han blev valgt ind i styrelsen i 2007 og lagde fra første dag stor energi i alle foreningens opgaver: bladudgivelser, konferencen, webinarer, undersøgelser, administration, kommunikation, inspiration og ikke mindst utallige møder med KL, STUK, STIL, DLF, Skolelederforeningen, leverandører, organisationer og andre samarbejdspartnere.
Thomas var et menneske, som mødte alle i øjenhøjde og nød stor respekt uanset hvor han kom frem. Han kunne nørde dybt med teknologi og læring, og bidrog både med stor viden og høje værdier til alle facetter af foreningens arbejde. Han var fagligt kompetent, satte gerne sine holdninger i spil og indgik dedikeret i diskussioner om undervisning, skoleudvikling, digitalisering, arbejdsforhold, sikkerhed, inklusion, motivation… Eller fodbold, musik, politik, gastronomi… You name it – og du kunne diskutere det med Thomas.
Thomas var også et menneske, der med en stor portion humor og et positivt livssyn skabte glæde og god energi omkring sig. Han så muligheder, hvor andre så begrænsninger. Han kunne grine så hjerteligt og inderligt, at alle lod sig rive med. Han satte pris på kampen, men var bevidst om værdien af tredje halvleg, og sørgede derfor ofte for at skabe gode sociale rammer for vores aktiviteter på møder, konferencer og studieture.
Thomas var her ikke længe, men han nåede at sætte et stort enormt aftryk hos dem, der fik lov til at lære ham at kende. Han vil være savnet vidt og bredt i vores netværk.
Æret være Thomas’ minde.
Af: Anders Peter Nielsen, Edunova.dk
Edunova er en ny dansk virksomhed startet af Jørgen Balle Olesen, som i sin tid var grundlægger af Saxo.com. Missionen er simpel: At hjælpe lærere med at finde de læremidler - fysiske eller digitale - som de har brug for og samle dem på et sted.
Udgangspunktet for Edunova er en norsk idé og platform, som blev etableret i 2020 som et banebrydende offentligt-privat partnerskab mellem den norske offentlige myndighed Biblioteksentralen Undervisning og virksomheden Neddi. Siden lanceringen i Norge har man hjulpet elever og lærere i over halvdelen af kommunerne i Norge med indkøb og brug af læremidler og lærere med at planlægge deres undervisning.
Nu lanceres platformen i Danmark i 1. halvår 2025. Tanken er at give danske lærere samme gode muligheder, som de norske har haft siden 2020. Idéen er som nævnt at samle alle typer af læremidler og undervisningsmaterialer - fysiske og digitale - på ét sted. Hvorfor? Svaret er simpelt – for at gøre livet lettere for kommuner og indkøbere, lærere og skoler ved at tilbyde en alt-i-én løsning, der kombinerer et univers for læremidler med avancerede administrationsog oversigtsværktøjer. Målet er at give lærerne et samlet overblik over de materialer, de har til rådighed. Samtidig med, at de kan gå på jagt og lede efter andre materialer. Alt sammen ét sted - og ikke som nu, hvor det kræver mange faneblade åbne og tungen lige i munden at lede på tværs af markedet. Vores tanke med det er,
at lærerne i stedet kan bruge deres energi på at tilpasse undervisningen, skabe relationer og alt det andet, man som lærer også gerne vil bruge tid på.
Når det gælder budgettet til materialer og et overblik over skolens udgifter, er det også rart at vide, hvor meget du må købe for. Derfor vil en leder eller den indkøbsansvarlige have mulighed for løbende at se skolens udgifter til bøger, licenser og digitale læremidler samlet på et sted. Og i løbet af året kunne følge brugernes adfærd - hvor meget bliver det, der er købt, egentligt brugt?
På platformen findes læremidler fra langt de fleste danske forlag. Edunova samarbejder med DBK, Dafolo og og Publizon og har alle deres bøger og digitale titler til rådighed, i alt mere end 200.000. Samtidig inviteres mange danske edtech-løsninger med på platformen. For os betyder det ikke så meget, hvilket format materialerne kommer i. Det vigtigste er, at de passer til de lærere og elever, der skal bruge dem. Og at skolerne oplever en enklere og decentraliseret indkøbsproces.
Alt det og meget mere skal vi nok holde dig opdateret om undervejs og løbende præsentere dig for nye tiltag, når vi får rullet dem ud. Enten via vores sociale medier, eller hvis du skriver dig op til vores nyhedsbrev på Edunova. dk. Hvem ved - måske vil du endda hjælpe os med at teste nogle af vores funktioner, inden vi ruller dem ud til alle landets lærere.
• Edunova åbner i Danmark i 2025 med en model fra Biblioteksentralen i Norge
• Et sted at søge efter og købe danske læremidler - fysiske og digitale
• Et samlet overblik over kommunens/ skolens indkøb af læremidler på tværs af forlag og leverandører
• Et sted med data, licensstyring og planlægning, både for lærere og indkøbere
Af: Jeppe Bundsgaard og Elisa Nadire Caeli, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Bølgerne går indimellem højt når ’skærme’ er på dagsordenen, og netop i disse dage trækker det overskrifter, at Undervisningsministeriet i deres grundskolepanelundersøgelse har spurgt elever om, hvor meget de distraheres, når de bruger digitale enheder. Spørgsmålet er ikke helt klart, for børnene spørges ikke om, hvorvidt de distraheres af de digitale enheder, men undervisningsministeriet omtaler resultaterne, som om det var tilfældet. Det har fået Undervisningsministeren til at sige: ”Det her er virkelig alarmerende tal. Skolen skal ikke være en forlængelse af teenageværelset.” Og det lyder jo fornuftigt. Men så enkelt er det jo desværre sjældent.
På baggrund af den nyligt offentliggjorte ICILS 2023-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study) kan vi give et noget mere nuanceret svar baseret på spørgeskemaer til henholdsvis elever i 8. klasse, lærere i 8. klasse, it-vejledere og skoleledere på 141 skoler i Danmark.
Undersøgelsen viser, at danske elever bruger it i undervisningen mere end i noget andet af de 33 andre lande, der har gennemført undersøgelsen. Hvis ikke politikerne var vendt på en tallerken og blevet kritiske over for it i undervisningen, kunne de have fortalt dette som en kæmpe succes for de mange nationale og regionale indsatser for øget brug af it i undervisningen, som vi har set siden 1990’erne. Men vinden er skiftet, så der har ikke rigtig været nogen, der har jublet.
Undersøgelsen viser også, at næsten hver femte danske elev bruger it til andet end undervisning mere end to timer i løbet af skoledagen. Og at 72 procent af lærerne mener, at it distraherer eleverne fra at lære – en betydelig øgning fra 55 procent i 2018 og massivt mange flere end de blot 14 procent, der gav udtryk for dette i 2013. Syv ud af ti elever er desuden enige eller meget enige i, at folk bruger for meget tid på it. Så måske har ministeren ret.
Men på den anden side, så siger otte ud af ti elever, at det er sjovere at blive undervist med it, og syv ud af ti lærere siger, at it hjælper eleverne med at udvikle større interesse for at lære. Og
omtrent lige så mange siger, at det forbedrer elevernes faglige præstationer. Disse og en række tilsvarende udsagn viser således, at både elever og lærere er meget positivt indstillede over for brugen af it i undervisningen.
Det er således muligt både at være kritisk over for brugen af it i undervisningen, men samtidig at kunne se en række fordele ved denne brug. Det er det billede, der tegner sig, når vi stiller grundigt gennemtænkte og varierede spørgs mål til elever og lærere. Det kunne man ærlig talt godt ønske sig, at undervisningsministeriet havde gjort i deres grundskolepanelundersø gelse, så vi kunne få grundlag for en saglig, nuanceret og åben debat i stedet for krav om at sætte teknologi bag lås og slå.
Der er mange flere nuancer i vores gratis bog om ICILS 2023, og en grundig gennemgang af skærmdebatten sådan som den er bølget frem og tilbage de senere år. Mere in formation om undersøgelsen findes på projektets hjemmeside.
SKÆRME KAN FUNGERE SOM HJÆLPEMIDLER
Der er typisk en holdning hos mange om, at skærmtid ikke er godt – og den holdning er særligt fremtrædende ift. autistiske mennesker. Flere er ligefrem af den overbevisning at skærmtid er årsag til at man udvikler autisme, selvom vi jo ved, at det er en medfødt neurologi og ikke noget man kan ”rammes af” eller udvikle. Årsagen til at disse ideer eksisterer, er at autistiske børn og voksne har en tendens til at have øget skærmforbrug. Men lad os prøve at se på årsagerne til dette samt det potentielle udbytte ved skærmtid. For modsat hvad mange tror, har skærme faktisk nogle særlige fordele for autister, som er værd at fremhæve.
Af: Pernille Hebsgaard, autistisk forandringsagent og ejer af SpektrumFokus
Skærmen kan være et hjælpemiddel
Autister, uanset alder, har i mange henseender et større skærmforbrug end neurotypikere (mennesker med hjerner der fungerer som de typisk gør). Vi lærer typisk rigtig hurtigt at betjene tablets, telefoner og computere, og vi finder som regel stor glæde ved skærme. Og selvom der er mange anvendelsesmuligheder, er det vi benytter dem til, faktisk i mange tilfælde noget der gavner os. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor man skal reagere på stort skærmforbrug, men her er det typisk et symptom på noget andet og altså ikke skærmen i sig selv, der genererer problemet.
Vi ved, at vi autister har behov for gentagelser og forudsigelighed. Vi ved, vi elsker at dyrke vores særinteresser, og at det giver energi og overskud. Og vi ved, vi har brug for pauser og afslapning. Det er her skærmene faktisk kommer ind som et direkte hjælpemiddel. Autister benytter nemlig typisk skærmene til ting der gør dem godt, som fx at gense det samme YouTube klip eller den samme film 30 gange samt at nørde vores interesser og søge information, alt imens vi kan fordybe os så meget, at det opleves som en tiltrængt pause fra den ydre verden. Der er altså tale om virkelig smarte regulerings-strategier.
Ja, man kan også læse den samme bog igen og igen. Ja, man kan gå på biblioteket. Ja, man kan tage en pause med et puslespil. Men hvad er vigtigst; målet eller midlet?
Autister kommunikerer, socialiserer og lærer typisk på anden vis end neurotypikere. Vi møder tit andre bekendtskaber i online fællesskaber, da vi ofte foretrækker det skrevne sprog og netop søger at få kontakt med ligesindede online – og vi har brug for færre indtryk i socialiseringen og kommunikationen, hvilket også kan opfyldes via en skærm. Det er ikke ualmindeligt at autister kan have et online netværk – og uden
skærmene ville flere af os formentlig socialisere mindre.
Nogle af os har samtidig så svært ved det verbale sprog, at vi (stort set) ikke taler eller let bliver så overstimulerede, at vi ikke rummer at tale, hvorfor skærme både kan fungere som en måde at bearbejde indtryk på samt at kommunikere det ud, som vi ikke kan med ord. Der er en grund til at mange AAC produkter (augmentative and alternative communication devices) er udformet som skærme.
Autodidakte autister med behov for skærmning og forudsigelighed
Desuden har vi autister ofte en tendens til at være selvlærte ift. rigtig mange ting, have behov for at søge viden osv., og her kan en skærm faktisk hjælpe os med indlæringen. Fordi vi netop kan tilgå præcis den information, vi har behov for, og fordi vi ikke bliver forstyrret af interaktionen med en lærer, ven eller et familiemedlem. Skærme kan med andre ord styrke indlæringen, som ellers kan være udfordret under ”almindelige forudsætninger” fordi vi tager alt omkring os så voldsomt ind, at der ikke bliver plads til ny information.
Plus der er det fine element med skærme, at vi altid er i kontrol, når vi sidder med dem. Vi bestemmer, hvad vi vil læse, se eller høre. Der er sjældent noget uforudset, og hvis der er, kan vi skifte til noget andet. Og så kan vi let justere inputtene og de sansemæssige stimuli, som også kan være overvældende i verden udenfor, hvor vi igen har mere kontrol, når vi sidder foran en skærm. Det handler blot om at tilvælge de rette input, og her kan man selvfølgelig argumentere for, at særligt børn kan have brug for guidning, men det er jo helt almindelig praksis i de fleste familier, så det giver lidt sig selv, at vi selvfølgelig har øje for hvad børnene laver med skærmene.
Det er faktisk også bl.a. derfor mange af os ”gemmer os i en skærm” når vi er ude af huset, hvor folk opfatter os som asociale. Men skærmen skærmer os, flytter fokus, giver os ro og gør, at vi bedre kan være i den setting vi har begivet os ud i. Den bliver ofte en tryghed for autister, men når man tænker på det, den giver os, giver det altså rigtig god mening.
Et modargument for skærmbrug er ofte, at det kan være svært at skifte væk fra skærmene. Det er også sandt, men så er det typisk fordi, vi er i gang med et system, der skal færdiggøres, og den problematik vil vi have, uanset om det handler om en bog vi lige skal læse den sidste side i, eller et videospil vi mangler at spille en bane i. Det handler ikke om skærmen, men om skiftet. Og sådan er det typisk når man beskylder skærmen for noget; det handler meget sjældent om skærmen, men typisk om noget helt andet. Det samme gør sig gældende hvis skærmforbruget pludselig øges markant; så er det fordi, vi har brug for den, som det hjælpemiddel den kan være – og her skal vi altså kigge ind i årsagen til det øgede behov, ikke bare fjerne skærmen. Et autistisk barn der pludselig gamer helt vildt og isolerer sig, kan være et barn der er på vej i mistrivsel fx, og som søger at regulere sig selv ved brug af skærmen.
Autister bruger som oftest mere tid foran en skærm. Men det giver os til gengæld også rigtig meget. For at opsummere er det bl.a.:
• Gentagelser
• Forudsigelighed
• Afslapning og pauser
• Skærmning og ro
• Kontrol
• Mindskning af indtryk
• Læring og informationssøgning
• Tryghed
• Alternativer til kommunikation
• Andre muligheder for socialisering
• Dyrkelse af særinteresser
Alt sammen noget vi som autister har brug for. Så vær ikke så bange for skærmen. Overvej altid, hvorfor vi (måske) bruger den mere end gennemsnittet.
Tilmelding fra ultimo december 2024: https://it-vejleder.dk/glav-2025/
Jeppe
Birte
kan vi styrke elevers engagement, faglige udvikling og digitale myndiggørelse?
Frokost 14.30 Samtaler med børn om teknologi
Skattejagt med udstillerne
Thomas Enemark Lundtofte, Syddansk Universitet
15.15 Kaffepause
15.45 Teknologiforståelser i forskellige fagligheder - Q-proces dialoger
Camilla Hundahl, AAU
16.30 TeachMeet Erfaringsudveksling DitVej
Workshoprunde 2 Hands on workshops med fokus på undervisning med digitale teknologier
Fake news og misinformation i den digitale tidsalder Mads Vestergaard, RUC
Afrunding og evaluering DitVej 17.30 Networking med udstillerne
Tak for denne gang
19.00 Middag og networking
I takt med den digitale udvikling har det aldrig været vigtigere at sikre, at børn og unge klædes på til at navigere ansvarligt og etisk i en digital verden. En af nøglerne er gennem forældre og fritid.
Af: Anders Rytter, SSP-konsulent, Vesthimmerlands Kommune
I Vesthimmerlands Kommune har SSP-
Vi taler om alt fra skærmtid og netværk med
Vi taber dog hurtigt det hele på gulvet hvis ikke vi følger op.
En anden vigtig indsats er vores kampagneuge, som hvert andet år sætter fokus på digitale risici og muligheder. Forældredelen er en central del af ugen, hvor vi giver konkrete råd om alt fra sikkerhedsindstillinger på sociale medier til, hvordan man tager den svære snak om grænser og etik online. Erfaringerne viser, at mange forældre finder en lettelse i at få en praktisk tilgang til digitale dilemmaer. Det er dog ikke det endelige hotfix. For ligesom der altid er forældre der udebliver fra forældremøder på skolerne, gør de det samme her.
SSP har derfor også øje for fritiden, hvor børn
SSP’s erfaringer viser, at forældrene ofte mangler redskaber til at tage denne rolle på sig – og her tror vi på, at vores indsats gør en forskel.
Vi ser igen og igen, hvordan en stærk forældreindsats kan forebygge problemer og skabe tryghed. Når forældre, skoler og fritids aktører samarbejder, bliver børnene mødt af voksne, der taler samme sprog og står klar til at hjælpe dem med at håndtere de digitale udfordringer.
SSPs fremtidige planer inkluderer endnu tættere samarbejde med skole og fritidslivet. Vi arbejder på at gøre digital dannelse til en naturlig del af fritidsaktiviteterne og drømmer om at skabe mentorprogrammer for forældre, så de kan støtte hinanden i at navigere i den
En undersøgelse lavet af Børns Vilkår i 2022 viste, at hvert tredje barn med særlige behov sjældent eller aldrig har lyst til at komme i skole. De oplevede i højere grad end andre børn, at de ikke lykkedes fagligt og socialt i skolen, og flere var bange for at blive drillet af deres klassekammerater.
Af: Hanne Korsgaard Ørtved - lærer på SkolenFRi
Under corona epidemien, hvor eleverne skulle undervises online, begyndte flere af de børn at trives, fordi de blev undervist hjemme foran skærmen og derfor ikke skulle forholde sig på samme måde til deres klassekammerater, hvilket gav dem mere overskud til læring og andre aktiviteter.
Der er et stort behov for online skoler
SkolenFri blev grundlagt i 2019 af Klaus Frederiksen og har fysisk placering i Nordjylland. Dog sidder alle lærerne rundt i hele Danmark og i udlandet. Skolen underviser børn på alle klassetrin fra 0. kl. til 10. kl.. Det er muligt at få en prøveuge, så både barnet og forældrene kan vurdere, om det er det rigtige skoletilbud til dem.
En prøveuge begynder oftest en mandag, og i indeværende skoleår har der været nye børn hver uge.
Omkring halvdelen af børnene på skolen får online undervisning som et supplement til
hjemmeundervisning, da deres forældre har valgt det traditionelle undervisningssystem fra, eller familien er på rejse til udlandet i en længere periode.
Den anden halvdel af børnene har forskellige former for udfordringer; det kan være autisme, ADHD, ADD, angst eller skolevægring, hvor det ikke helt er klarlagt, hvorfor barnet ikke trives i den almindelige folkeskole. Eller familien venter på en afklaring fra kommunen.
Da jeg i 2022 blev ansat i SkolenFri, var antallet af børn omkring 100. Siden har tallet været støt stigende, og vi har i dag ca. 450 børn. Tallet varierer i løbet af året, da der hele tiden kommer nye børn, imens andre er klar til at komme videre. I 2022 var der en forespørgsel på muligheden for at lave en Minecraft Education-klasse, derfor blev der 1. april 2022 oprettet den første Minecraft Education-klasse. Klassen var med børn fra 4.-9. årgang. Efter kort tid blev der dannet to klasser, der dækkede mellemtrinnet og overbygningen, og her knap 2 1/2 år senere har vi tre klasser opdelt i indskoling, mellemtrin
og overbygning. Vi har nu 47 forskellige klasser, fordelt på almindelige klasser, Minecraft klasserne , en rideklasse og valgfag.
Det store antal klasser og den ugentlige tilgang til skolen tyder på, at der er et stort behov for den slags skoletilbud i vores samfund.
Der er op til 15 børn i alle klasser, dog ofte færre, så der er ro og tid til alle, hvilket kan være vigtigt for det enkelte barn. Alle lærerne på skolen er seminarieuddannede, og kan dække alle grundskolens fag. Mange har desuden andre relevante uddannelser og kurser.
Det enkelte barns skema og skoledag planlægges af forældrene i samarbejde med skolens ledelse. Det er således muligt for det enkelte barn at følge flere forskellige klasser i løbet af en skoledag dag.
En lektion i de almindelige fag varer i 30 minutter. Undervisningen tager udgangspunkt i fagets årsplan, og der er altid plads til at tage fat i et emne, der interesserer klassen. Der gives ikke lektier for, der gives dog mulighed for, at børnene kan arbejde med frivillige opgaver hjemme. Skolen afholder ikke prøver og tests.
Fra hjemmesiden “går” børnene ind i den klasse, de skal følge.
Dør til de enkelte klasseværelser.
Herefter kommer de ind i et venteværelse, børnene venter i venteværelset, hvorefter læreren lukker dem ind, når timen starter. Læreren har mange forskellige værktøjer, der kan bruges i undervisningen.
Undervisning med Minecraft
Med udgangspunkt i årsplanen og et online læremiddel, planlægges den daglige
undervisning, og børnene deltager ved at bygge og skrive et svar på opgaverne i Minecraft EDU, alternativt indsamles viden ved at løse opgaver i allerede færdige verdener.
Der er én lektion om dagen i Minecraft klasserne, og den varer 55-60 minutter.
Når børnene er logget i klasseværelset, må de selv bestemme, om de har kamera og mikrofon på. De kan svare på spørgsmål ved at skrive i en fælles chat eller i en personlig besked til mig eller række den digitale hånd op og svare i klassen. Det vigtigste i starten er, at de føler sig trygge ved mig, hinanden og får en positiv oplevelse ved at gå i skole og være en del af et fællesskab igen.
Når emnet og opgaven er gennemgået, logger børnene ind på Minecraft Edu på min server, så alle børnene er i samme verden. Her kan de svare på fagligt relevante spørgsmål fra mig og bede om hjælp i chatten, af mig eller klassekammeraterne. Jeg oplever, at børnene bliver mere deltagende i undervisningen, efterhånden som de kommer i gang med opgaverne og bliver trygge i klassen. En udfordring i starten kan dog være, at de indimellem skal skelne mellem undervisning og det at spille med deres venner efter skoletid.
Der arbejdes med fagfaglige emner og mange tværfaglige emner. Så der er mange muligheder for, at differentiere mellem børnene og møde dem på deres niveau.
Emne om vulkaner og Island ( billedet er fra egen Minecraft EDU verden)
Fagfag opgave i matematik om målestoksforhold og fysik fagligt emne om computeren.
( eget foto)
Faglig opgave, hvor det enkelte barn selv har valgt et emne. Barnet her har bygget et verdenskort, hvor man transporteres med tog til de forskellige områder, her har han skrevet om hver verdensdel. Byggeriet er en del af en fælles verden.
Glade børn og taknemmelige forældre
Det bedste ved at undervise på en onlineskole er at opleve den store forandring, der er ved det enkelte barn, hvordan et barn på relativt kort tid får lyst til at deltage i undervisningen og efterhånden får lyst til at komme videre i sit skoleliv. Nedenstående giver eksempler på, hvor stor en forandring, det kan have for det enkelte barn og familien.
“Det har lige været, hvad vores dreng havde brug for. Han er nu begyndt at have drømme om fremtiden og mål for uddannelse. Han har nu fået mod på at starte i folkeskolen igen; det havde jeg ikke forudset for 1/2 år siden.“
Citat: Forældre til barn på skolen”
Det er også utrolig motiverende at høre, hvor glade forældrene bliver for endelig at have fundet en skole, hvor deres barn trives, så både de og deres børn kan få skuldrene ned og slappe af i forhold til diverse krav fra samfundet og kommunerne, samt at opleve, at deres børn føler sig set og hørt, og dermed får mere overskud i hverdagen.
“Vores datter (14 år) havde det ikke godt i sin fysiske skole og blev sygemeldt med stress og belastningsreaktioner. Hun var indelukket, og vi kunne ikke trænge igennem til hende eller hjælpe hende. Efter 2 måneder på Skolen Fri har hun totalt ændret sig: hun har fået energi igen, er glad og griner med os, vil gerne bruge tid på sine hobbyer, er parat til at prøve nye ting osv. “ Citat: Forældre til barn på skolen
“Vores dreng gik på Minecraft Education (eller McEdu, som vi kaldte det :) ) i godt et halvt år. Han havde været udsat for voldsom forfølgelse og mobning over en periode, og havde det så svært, at han stort set ikke var i skole.
Deltagelse i McEdu undervisningen gav ham et holdepunkt i hverdagen - et sted og en gruppe, som han kendte og hvor han hørte til. Han spillede en rolle for fællesskabet, og han blev fastholdt i ”elevrollen” i et skole-lignende setup. Ofte kunne han ikke overskue at have kameraet tændt, men han kunne deltage og både give og modtage værdi og udbytte alligevel. Det var der nemlig også plads til…..” Citat: Mor til barn på skolen
Online madkundskab - emne om rodfrugter. ( billedet fra skolens Facebook )
Klassebillede (eget foto)
Et samfundsmæssigt perspektiv
Når børn og forældre har fundet en online skole, der lever op til deres ønsker og behov, vil det ofte betyde, at presset fra kommunen og andre instanser vil blive mindre, hvilket giver familien mere ro og overskud i hverdagen og på sigt hjælper barnet videre i efterfølgende skoletilbud, når det er klar til det.
“Forældre, der hjemmeunderviser deres børn, vil gerne have årsplaner og lærere i ryggen, når der er tilsyn. De bruger vores skole for at få frihed og kan stadig leve op til de formelle krav fra kommunerne. Citat: lærer på SkolenFri”
Det er dog ikke kun forældre og børn, der kan sænke skuldrene og slappe lidt af; også flere
lærere på skolen har nu igen fået muligheden for at undervise og være en del af et fællesskab til trods for, at man af en eller anden årsag ikke er fuldt arbejdsdygtig, og måske stod til førtidspension eller andet.
Som lærer elsker jeg mit fleksjob her på skolen. Jeg fik med et job på en online skole mulighed for at vende tilbage til lærerjobbet igen. Ellers ville jeg ikke kunne have været lærer i en fysisk skole pga. støj (hjernerystelses eftervirkninger)
Citat: lærer på SkolenFri
Hvis man har lyst til at høre mere om online undervisning, er man velkommen til at kontakte mig på Hanne@skolenfri.dk, eller til kontakt@skolenfri.dk eller hoppe ind på https://skolenfri.dk/
Klassebillede (eget foto)
Links :
• https://skolenfri.dk/
• Flere skolebørn har det skidt – og den sociale ulighed i sundhed og trivsel er alarmerende
• https://bornsvilkar.dk/ skolemistrivsel/
• https://dk.trustpilot.com/ review/skolenfri.dk
• Biodiversitet i Minecraft EDU - 4.-6.klasse
Hvis du ser en hurtig, katteagtig skygge under et træ, er det sandsynligvis en kat. For der er nemlig ikke mange, der har set Gaia og Ingrid, når de tager haler og masker på og sætter af i firbenede spring og akrobatiske bevægelser. Det, de gør, kalder de ”qadrobics” – en sport, der kræver styrke, smidighed og en fantasi, der strækker sig ud over det menneskelige. Deres masker er ikke bare nuttet udstyr. De er portaler til en verden lige ved siden af hverdagens.
Therians. Ingrid stødte først på fænomenet på TikTok. En blanding af identitet, kreativitet og en fascination af dyr. Det er ikke noget stort eller mystisk, forsikrer hun: ”Mig og Gaia leger bare. Vi hopper rundt med masker og haler. Det er sjovt.”
Men bag hver maske ligger en fortælling –en therian type, et dyr, som børnene føler sig særligt forbundet med. For Gaia og Ingrid er det ikke nødvendigvis en filosofi, men snarere en ramme for leg.
Masken er en vigtig del af therian-universet, men papmasker holder ikke, når legen flytter sig til vandet. Gaia har en drøm om en
vandtæt maske, der kan tåle både svømmehal og sommerregn. Det kunne være blevet ved tanken, hvis ikke hendes mor, Dea, var trådt til. Dea er frivillig i Coding Pirates, hvor børn lærer teknologi gennem praktiske projekter. Hun har tilpasset og printet masken på klubbens 3D-printer. Gaia siger det ligeud: ”Jeg bliver rigtig glad, når I bakker mig op.” Og det er ikke bare en maske. Det er også et signal fra forældrenes side: Vi ser dig, og vi støtter dig. Gaia og Dea er for øvrigt i gang med at lave en maske til Ingrid, men ”Shhh..det er en hemmelighed lidt endnu ”
Hobbyen stopper ikke ved masken. Den bor også i kroppen. Qadrobics – en bevægelseskunst, hvor man imiterer dyr på alle fire – har gjort Ingrid stærkere. Hun forklarer: ”Jeg er blevet meget stærkere og smidigere. Og Therian-hop har gjort mit hovedspring til svømning så meget bedre.”
Maske-fremstillingen har samtidig gjort hendes hænder mere sikre, fingrene stærkere, samtidig med at maskerne bliver flottere og flottere. Men ikke alle ser, hvad pigerne ser i therianlegen. På skolen er reaktionerne blandede. De fleste venner forstår og hepper, men der er også andre – nogle store drenge, der tager
masker, kaster med bolde og filmer det. Ingrid fortæller nøgternt, uden at male dramaet op: ”De jagtede os rundt på skolen. Men nu leger vi bare et sted, de ikke kan finde os.”
Som Ingrids far, Emil, siger: ”Det er ikke alle interesser, som er lige lette at bakke op om, men uanset hvad de går op i, så står vi bag dem. Som vi tit snakker om, hvis ikke de kan dele de små interesser, følelser og problemer når de er små, så kommer de jo heller ikke til os når de bliver store”
Deas 3D-hjælp er ikke bare en praktisk løsning, den er også en påmindelse om, hvordan teknologi kan være en katalysator for leg og læring. Om hvordan voksenstøtte kan bygge broer, der ellers ikke ville være der. Jeg har som lærer oplevet, at min nye viden fra Gaia og Ingrid har åbnet for nogle helt nye, gode samtaler med elever, når jeg pludselig kan se, at det ikke er en kat, de sidder og tegner, men en therian. Og ja, jeg har da også lavet en aftale i makerspace med en pige fra 4.klasse om, at vi skal prøve at 3D-printe en maske til hende.
Begreber fra Therian-verdenen
• Therians: Personer, der føler en særlig tilknytning til et dyr, deres ”therian type”. Det handler ikke om at være fysisk et dyr, men om at føle en indre forbindelse.
• Therian types: De dyr, som Therians føler sig knyttet til. Hver person har sin egen type, som kan være alt fra ulv til kat eller endda mere eksotiske dyr.
• Qadrobics (eller qauds): En form for bevægelse, hvor man løber og springer på alle fire for at efterligne et dyrs bevægelser. Det kræver styrke og smidighed.
• Furries: En anden gruppe, som ofte forveksles med Therians. Furries cosplay’er i store dyrekostumer og handler mere om fandom end om en indre forbindelse til et dyr.
• Therian-hop: En særlig type spring, der bruges i qadrobics. Det kræver kontrol og præcision og minder om et dyrs spring.
• Therian-tropy/ therian-trophy Følelsen eller oplevelsen af at være knyttet til et dyr, ofte som en del af ens identitet.
• Frirum: Et trygt sted, hvor man kan lege og udtrykke sig uden at blive forstyrret eller møde kritik. For Ingrid og Gaia er deres interesse et frirum.
D.1-3. november 2024 i Farum Arena blev den første udgave af FalconNXT Games afholdt i Furesø. Forud for det store arrangement med LAN, Expo og First Lego League var der knoklet i kulissen med at komme i mål arrangementet.
D.1-3. november 2024 i Farum Arena blev den første udgave af FalconNXT Games afholdt i Furesø. Forud for det store arrangement med LAN, Expo og First Lego League var der knoklet i kulissen med at komme i mål arrangementet.
Fra skærmtid til nysgerrig personlig udvikling
Vi ønsker med et årligt event at sætte fokus på bekymringerne omkring – og i endnu højere grad mulighederne med - den cyberbølge, der skyller ind over os alle med tiltagende styrke og nærmest tvinger os til døgnet rundt at være
orienteret om begreber som AI, robotter, Virtual Reality, droner og ChatGPT, både fordi det er sindssygt spændende, og fordi begreberne for vores børn repræsenterer værktøjer (og konkurrenter) til en meningsfyldt erhvervs-karriere og deltagelse i samfundets fællesskaber i øvrigt.
Synergier på tværs af organisationer - Inddragelse af frivillige og forældre
Over 1.200 gæster blev i løbet af weekenden budt velkommen på FalconNXT Games af over 170 personer, herunder bl.a. 25 exchange studerende i alderen 16-18 fra hele verden [https:// falconnxt.org/crew/#Forplejning], der bidrog med fagkundskaber, indsigt og engagement på tværs af over 50 organisationer [https://falconnxt.org/partner/#]. Alle, enten som udstillere, dommere, forældre eller forenings-frivillige. Alle med et ønske om at lære, lære fra sig, eller begge dele.
FalconNXT Games består af tre attraktioner: En LAN-Festival, First Lego League og en EXPO.
LAN-Festivalen appellerer særligt til gamere og tilbød både forenings-fællesskaber og Danmarksmesterskaberne i LoL og Valorant, som blev afviklet af Esport Danmark.
First Lego League blev for første gang nogensinde afholdt i Furesø. Arrangøren var Fremtidsværkstedet. Med 600 deltagende elever fra 4.-8. klassetrin fra Furesø og omegn. Med afvikling af FLL explore og Furesø mesterskaberne i Challenge. De var samlet omkring årets tema Submerged.
EXPO havde tre temaer:
1
eMotions, i samarbejde bl.a. med DIF, havde fokus på Esport i bevægelse, herunder SIM Racing, eCykling, eSkydning, eBordtennis. Dette i et år, hvor IOC har annonceret, at der fra 2025 skal holdes OL i Esport i Saudi Arabien.
2
Tech-uddannelser, bl.a. i samarbejde med Aalborg Universitet og Coding Pirates, havde fokus på karriere for gamere og IT-nørder.
3
AI & Robotics, bl.a. i samarbejde med Eduard.dk, havde fokus på anvendelse af robotter fra tidligt i uddannelsesforløbet og tidens anvendelse af Generativ AI.
År 1 kom godt i mål, men en masse succeshistorier, og med benhårdt arbejde af alle deltagende aktører. Nu er evalueringen i gang, og så begynder planlægningen af år 2, som har potentiale til at blive endnu bedre, og gøre en stor forskel for alle de mange deltagende børn fra Furesø og omegn.
Håbet og planen er at bygge videre på konceptet næste år og dialogen med nuværende og nye partnere er allerede i gang. Hvis du vil tænke med og høre mere, så skriv til Mogens eller Tobias.
Hjemmeside præsentationer af de tre del-events:
• EXPO: https://falconnxt.org/expo/#About
• FLL: https://falconnxt.org/fll/#About
• LAN: https://falconnxt.org/lan/#About
• Mogen Brolin - mogens@falconnxt.org
• Tobias Smith – tos@furesoe.dk
Af: Daniel Kansberg, Udviklingskonsulent, Vesthimmerlands Kommune
Som konsulent med ansvar for pædagogisk
IT har jeg, som så mange andre i den slags stillinger, længe arbejdet for at fremme digital dannelse både blandt børnene i vores dagtilbud, vores elever i skolen og selvfølgelig personalet omkring børnene. Derfor er det med en vis form for ambivalens, at vi nu har valgt at følge anbefalingerne fra STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) og implementere en blokering af adgangen til sociale medier for både elever og personale på vores netværk.
Det er ikke et valg, der, i det store billede, er truffet let - men da anbefalingerne kom, var der egentlig ikke så meget betænkningstid.
Jeg har - også da jeg var lærer - plæderet for at danne frem for at begrænse. Jeg ser dette som en midlertidig løsning på et større komplekst problem. Det rejser en række spørgsmål og dilemmaer, som vi som organisation - men egentlig også som uddannelsessystem - er nødt til at forholde os til.
Hvorfor blokering?
Blokeringen er ikke i sig selv et mål - i hvert fald ikke for os. Lige nu er det dog vurderet som et nødvendigt skridt i en situation, hvor vi vurderer, at de voksne omkring børnene –både forældre, lærere og pædagoger – endnu ikke er klædt godt nok på til at støtte børnene i at navigere ansvarligt i det digitale landskab. Sociale medier fylder i børns liv på godt og ondt, og de kan være kilder til både læring og
fællesskab, men også til konflikter, mobning og distraktion. Det må også være hvad der ligger til grund for STUKs anbefalinger
I praksis har vi set, hvordan uforstyrret adgang til sociale medier i skoletiden kan påvirke både koncentration og trivsel negativt. Samtidig mangler mange voksne omkring børnene de nødvendige værktøjer til at hjælpe dem med at balancere deres digitale adfærd. Indtil vi når dertil, hvor vi kan støtte børnene gennem uddannelse og pædagogiske tiltag, ser vi blokeringen som en måske midlertidig løsning, der giver os muligheden for at klæde de voksne bedre på. Måske det er lidt naivt.
Som ansvarlig for pædagogisk IT er det min helt personlige overbevisning, at begrænsning og kontrol ikke er vejen frem på lang sigt. At lære børn og unge at navigere ansvarligt i den digitale verden kræver dialog, undervisning og en styrkelse af både deres teknologiforståelse og deres sociale kompetencer. Men for at kunne lykkes med denne dannelse er det afgørende, at de voksne omkring dem er godt klædt på – og det er vi endnu ikke.
Når vi blokerer adgangen til sociale medier, sender vi samtidig et signal om, at vi som organisation tager ansvar for at skabe en struktur, der understøtter læring og trivsel. Men vi risikerer også at signalere, at den digitale verden
er noget, der skal frygtes eller undgås, frem for at være noget, vi skal lære at håndtere. Det er et budskab, der er i konflikt med vores langsigtede mål.
Voksne som rollemodeller
Et af de største problemer, vi står over for, er, at voksne ofte selv kæmper med de udfordringer, som sociale medier bringer med sig. Fra overdreven brug og manglende fokus til manglende forståelse for, hvordan sociale medier påvirker børn og unge. Hvis vi skal kunne hjælpe børnene, skal vi først hjælpe de voksne – lærere, pædagoger og forældre – med at forstå og håndtere deres egen digitale adfærd.
Derfor ser jeg det som en prioritet, at vi som kommune investerer i opkvalificering af vores personale og samarbejder med forældrene om at opbygge en fælles forståelse af, hvordan vi kan støtte børnene i at navigere sikkert og ansvarligt online. En del af dette bliver forhåbentlig noget af det man forholder sig til, med teknologiforståelse. Først når de voksne er klædt ordentligt på, kan vi begynde at
løsne kontrollen og fokusere på pædagogiske tilgange til digital dannelse.
Mobilfrie skoler som eksempel på begrænsningens potentiale En ting, vi allerede har erfaring med i Vesthimmerlands Kommune, er de mobilfrie skoler, som har været en del af hverdagen i noget tid. Selvom beslutningen om at fjerne mobiler fra skoledagen også blev mødt med skepsis i starten, har det åbnet op for en vigtig samtale om, hvordan vi kan skabe rammer, der fremmer læring, koncentration og sociale fællesskaber. Erfaringerne viser, at begrænsninger ikke nødvendigvis skal ses som et nederlag, men som en ramme, der giver plads til noget nyt – i dette tilfælde bedre frikvarterer og mere (eller måske flyttet?) fokus i undervisningen.
Denne åbenhed til at eksperimentere og evaluere kan måske også give os et kompas i forhold til sociale medier, spilsider og i det hele taget den online verden: Hvordan sikrer vi, at digitale værktøjer bruges med omtanke, og hvornår er begrænsning faktisk en nødvendig del af dannelsen?
Interview med Mikkel Aslak, CFU-konsulent og ansat på Marienhoffskolen
Hvordan sætter man AI i gang for alle lærere og elever på skolen?
AI står lige nu som den brændende platform under folkeskolen. Skal den tænkes ind i alle fag? Skal den holdes ude fra skolen eller skal bearbejdes ind som et spor i teknologiforståelse?
Mikkel Aslak blev spurgt af ledelsen på Marienhoffskolen, om han kunne hjælpe med at planlægge en temauge for hele skolen omkring AI i undervisningen.
“Ugen op til temaugen var jeg ude i alle lærerteams, og præsenterede forslag til temaer, som lærerne kunne gå videre med”
Derefter var lærernes rolle at beslutte, hvordan de kunne rammesætte temaugen på den enkelte årgang. Det handlede om at opbygge en
struktur med de ressourcer og relevante tematiske koblinger, der gav bedst mening. Mikkel kom rundt til de enkelte teams efterfølgende og sparrede med omkring lærernes idéer. Der blev italesat at bruge værktøjer, som de i forvejen havde adgang til, som f.eks. Skoletube og SkoleGPT.
Da det var en fælles temauge på hele skolen, skulle indskolingen også tænke AI som tema:
“Alle ned i 0.klasse skulle rundt om AI og give eleverne forståelse for det. Det kunne dog godt være, at de mindre klasser havde fokus på eksempelvis robotteknologi med Dash & Dot, eller bygge egne robotter”
Der blev foretaget et meget bevidst valg omkring struktur på ugen. Det var vigtigt, at eleverne var i kendte rammer og egne klasser, da
hele AI-området som tema og teknologi var nyt og åbent for mange, derfor blev det tænkt ind i kendte strukturer og hvor det relationelle var på plads. Derudover var fokus at eksperimentere og have en åben tilgang til indholdet i ugen.
“Lærerne gik meget fælles ind i det sammen med eleverne, og hvor AI kunne give mening”
Eksempler på små forløb i praksis
• Arbejde med SkoleGPT, og forstå dets begrænsninger og mulighed for at være kildekritisk over for AI
• At bemærke når SkoleGPT laver tydelige fejl og have en snak med eleverne omkring det, og forstå opbygningen af en chatbot
• SkoleGPT blev brugt til makkerskriveøvelser i klasserne
• Skole GPT blev brugt til respons i forskellige forløb
• Der blev lavet mange tegneserier i Padlet eller Collage maker på Skoletube med den integrerede AI billedgenerator
• Bruge SkoleGPT til at få idéer til dele af tegneserien, og samle det i Book Creator
• De større elever lavede bl.a. fan fiction forløb, og gav SkoleGPT roller, så det blev en undersøgende tilgang
• Escape rooms i Thinglink på Skoletube med integrerede links til SkoleGPT, hvor man skulle finde hjælp til at løse gåderne
Mikkel var imponeret over idérigheden blandt lærerne. AI blev i undervisningen brugt på måder, som han slet ikke havde overvejet. Alle forløb sluttede med, at klasserne skulle invitere en gæsteklasse, som skulle lytte til præsentation og fremlæggelser. Til sidst kom ledelsen og Mikkel forbi klasserne, og deres mange idéer og projekter blev filmet.
• På 3.årgang bemærkede en elev, at SkoleGPT er klog, men kan tage fejl, da den ikke kender til den rigtige handling i Den lille rødhætte og ulven. Dermed er teknologiforståelse i gang i faget hos eleven, med udgangspunkt i en handson tilgang.
• At i arbejdet med tegneserie forstå at AI kan komme med forslag til, hvilke figurer der kunne være med i tegneserien osv.
• De store elever finder ud af, at ChatGPT er bedst til at lave problemformuleringer, hvor SkoleGPT er bedst til at lave arbejdsspørgsmål.
“At se lærere få øje på, hvad teknologien kan, opdage nogle fede arbejdsgange, at eleverne kan sidde og være helt fordybede i tegneserier osv.” Derefter er Mikkel bevidst omkring, at det nu har givet et fælles sprog for Marienhoffskolen. Dermed kan lærerne nu tænke ind, hvor det passer ind i undervisningen, og kan tænkes videre.
Gode råd til en anden skole, som vil lave lignendende setup
“Det er vigtigt med et fælles sprog fra start, viden omkring hvad teknologierne kan, den viden skal man opsøge, og være fælles om på skolen” Mikkel peger på, at den lokale it-vejleder eller CFU kan understøtte dette, for eksempel
i form af et oplæg og indflyvning til at kende de forskellige begreber inden for AI i skolen. Dog er der mange nyttige ressourcer at læne sig op af som lærer, eks. Facebooksiden kunstig intelligens i grundskolen. Ligeledes Tjekdet.dk er rigtig godt afsæt, så man behøver ikke finde på forløb selv som lærer. I stedet kan fokus være på at få opbygget en fælles forståelse hos lærerne i starten.
En afsluttende værdifuld tanke omkring AI som værktøj på skolen Mikkel har oplevet, at inden for specialundervisningen har AI været et meget værdifuldt værktøj. Nogle børn, der har det svært i undervisningen, kan have succes med at sidde med escape rooms i Thinglink, og arbejde med forskellige cases.
Også i forhold til elever, der er meget interesse styrede, og måske kun er optaget af et tema, kan man med hjælp af AI tænke temaet ind i deres opgaver, og på den måde få AI til at hjælpe.
Ligeledes kan AI-værktøjer give hjælp til at differentiere tekster og få en bestemt vinkel skrevet frem i en tekst.
Samlet set blev ugen en stor succes, “Der blev nævnt snyd med så få ord i løbet af temaugen, virkelig fantastisk!”
Dermed blev følelsen af ejerskab hos lærerne til at arbejde med AI i undervisningen sat i gang.
Nu kan I få en aftale, som giver jeres skole mulighed for at bruge indspillet musik til læring på nye måder.
P.s Tilmelding til Gl. Avenæs konferencen
2025 åbner 11. december
Få rettighederne på plads med musikaftalen
Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts – og når elevernes arbejder efterfølgende bruges i undervisningen – eller deles på Aula eller YouTube.
Med musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen.
Læs mere om mulighederne med musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik Foto: Ditte Valente