it, medier & læring 2024 nr1

It, medier & læring

KLOGERE SAMMEN

It, medier & læring

Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

Ansv red. Hanne V. Andersen

ISSN nummer: 2445 6403

Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Kontingent for 2024 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Layout og generering af AI illustration/fotos side 1, 5, 10, 14, 20, 22 og 23 ivimedia v/Eva Ehler ivimedia.dk

Foreningens bestyrelse:

Formand Hanne Voldborg Andersen

hanne@viavoldborg.dk

Næstformand Anna Holmbæck

a.holmbaeck@gmail.com

Kasserer Henrik Jakobsen

henrik.jakobsen@live.dk

Styrelsesmedlem Rikke Falkenberg Kofoed

Rikke@legmedit.dk

Redaktør Søren Dahl

blad@it-vejleder.dk

Styrelsesmedlem

rasmussenchristel5@ gmail.com

Styrelsesmedlem Dorthe Hansen

dort1146@mfkskole.dk

Styrelsesmedlem Daniel Kansberg

dkan@vesthimmerland.dk

Suppleant Kristina Velser

Krivel@gladsaxe.dk

Suppleant

Tobias Smith

Christel Rasmussen tos@furesoe.dk

Du finder Danmarks it- og medievejlederforening her:

Hjemmeside: https://it-vejleder.dk/

LinkedIn: kortlink.dk/2e4ue

Facebook side: https://www.facebook.com/ditvej

Facebook medlemsforum: https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem

Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os. Vi ses virtuelt!

Ønskes flere blade kan de, så længe lager haves, købes ved henvendelse til Søren Dahl – blad@it-vejleder.dk

Er du optaget af at kvalificere brugen af og forståelsen for teknologi i den pædagogiske praksis i grundskolen?

• Er

lærer eller pædagog?

• Underviser du i teknologiforståelse?

• Pædagogisk

• Er

it-ressourceperson eller vejleder i PLC?

konsulent, ansat eller studerende på professionsskolen? Så

i Danmarks

www.it-vejleder.dk

LEDER

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Der er nok at tage fat på, når man som medlem af Danmarks it- og medievejlederforening er optaget af it, læring og medier i grundskolen. Sjældent har vi oplevet så mange samtidige dagsordner og perspektiver, der hver især kæmper om opmærksomhed, fordrer dybe faglige indsigter - og kalder på afklaring.

Skærme i skolen

Undervisningsministeriet offentliggjorde i februar 2024 anbefalinger om Skærmbrug i grundskolen1, som foreslår, at skolerne laver laver regler, reducerer forstyrrelser og skaber bedre balance mellem brug af analoge og digitale materialer. Det er meningsløst at tale om ‘skærme’ og lave regler om dem. Vi har brug for dialog om pædagogiske mål med undervisningen, så vi kan vælge det faglige indhold og de læringsressourcer, der bedst mulig fremmer disse mål. Vi kan godt låse alle digitale forstyrrelser væk i skabe og skuffer, fravælge læringsplatforme og dissekere fisk, læse Orla Frøsnapper i klassesæt, besøge en jernalderlandsby og give plads til at kysse med pigerne eller spille bordtennis, som undervisningsminister Mathias Tesfay foreslår. Men det fjerner ikke behovet for at kvalificere debatten om digitale redskaber i skolen.

Digitale teknologier i skolen

Når vi i PISA undersøgelsen 20232 ser, at danske skoleelever bruger flere timer med digitale ressourcer end andre landes elever, burde moderniseringsstyrelsen og regeringen måske takke folkeskolerne, for at have gjort det, de blev bedt om i 2010’erne: At udrulle digital infrastruktur og implementere digitale læringsressourcer og samarbejdsplatforme.

Tilstedeværelsen af digitale teknologier har givet både lærere og elever nye muligheder og nem adgang til bl.a.

• Differentieret og varieret undervisningsmateriale

• Læse- og skrivestøtte

• Multimodale informations- og udtryksformer (lyd, billede, video, grafik mv.)

• Fælles videnskonstruktion

• Kommunikations- og samarbejdsmuligheder

• Strukturelle redskaber (kalender, skema, dagsplaner mv.)

Læringsudbytte ved brug af digitale teknologier

Når elever anvender digitale ressourcer i skolen, tilegner de sig - samtidig med det faglige indhold - en lang række metakompetencer, som vi glemmer, hvis vi bare taler om ‘skærm/ skærm-ikke’. De lærer om koden for kommunikation i digitale ressourcer, om filformater, skærmlæsning, sikkerhed, konsekvenser, digitale genrer, netværk, afkodning og produktion af multimodale tekster og udvikler færdigheder til at bruge digitale værktøjer konstruktivt. Kompetencer, som som er vigtige, hvis eleverne ikke skal være digitale analfabeter i det samfund, de vokser op i.

Kompetenceudvikling af pædagogisk personale

Spørgsmålet er derfor ikke, om skolen skal bruge ‘skærme’, men om vi anvender de digitale

ressourcer bevidstløst eller med et bevidst pædagogisk mål for øje? Det er det, der skal være vores fokus.

Har alle folkeskolens lærere kompetencer til at anvende digitale læringsressourcer konstruktivt og kritisk i undervisningen? Har alle folkeskoler it-vejledere, som skal støtte kollegerne i udvikling af en praksis, hvor de reelt udnytter de digitale redskabers potentiale og skaber den fornødne metalæring hos alle elever? Som faglig forening kunne vi ønske, at der var et langt højere fokus på det pædagogiske personales kompetenceudvikling i forhold til denne opgave.

Teknologiforståelse for alle eller nogle elever

Regeringens digitaliseringsstrategi 2023 Ansvar for den digitale udvikling3 og Regeringsringens kvalitetsprogram for folkeskolen 2023 Forberedt til fremtiden II - Frihed og fordybelse 4 beskriver begge et ønske at sikre en stærkere digital dannelse og digital forståelse og foreslår indførelse af teknologiforståelse i folkeskolen i de kommende år:

1. Som et element i udvalgte, eksisterende fag i 1. til 9. klasse, så ALLE elever understøttes i at forstå og kritisk vurdere den teknologi, de møder i hverdagen i et alment dannende perspektiv, som styrker elevernes kritiske refleksion og tænkning samt brede, digitale dannelse

2. Som et nyt, mere skabende valgfag i 7.-9. klasse, hvor NOGLE elever får nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, så de konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale teknologier og forstå deres betydning

Danmarks it- og medievejlederforening er på den ene side glade for disse konstruktive bud, på den anden er de langt fra så ambitiøse, som

vi kunne ønske. Vi ser ikke, at disse løsninger er tilstrækkelige for at sikre, at ALLE elever udvikler de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne agere kritisk og konstruktivt med digitale teknologier i deres nuværende skole og fritid eller fremtidige liv, uddannelser og jobs.

Datatilsynets påbud i Chromebook-sagen

Der arbejdes fortsat med infrastrukturelle udfordringer i bl.a. Chromebook-sagen, hvor KL på vegne af 52 kommuner søger løsninger for at imødekomme Datatilsynet afgørelse fra januar 2024. En afgørelse, som på den ene side viser, at der er hjemmel for videregivelse af elevers oplysninger til visse formål, men ikke alle. Men også tydeliggør, at denne sag hverken er isoleret til Googles tjenester eller til skoleområdet. Andre digitale leverandører og andre offentlige sektorer vil have samme udfordring, hvis Datatilsynet banker på døren. Det er ikke en opgave, vi skal løse i siloer. KL og Folketinget må sammen skabe løsninger og lovgrundlag, der sikrer landets skoler arbejdsro i forhold til anvendelse af digitale ressourcer.

Vi skal ikke hjem, vi skal videre Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler har afleveret deres endelige anbefalinger til Ministeriet. Danmarks Radio sætter fokus på børn og unges brug af sociale medier i dokumentaren ‘Alene Hjemme på nettet’. Vi har brugt årtier på at diskutere, hvordan folkeskolen kan klæde eleverne på til at agere kompetent i en digitaliseret verden. Vi har været vidne til en lang række forhandlinger, beskrivelser, forsøg, evalueringer og vurderinger, uden at vi reelt er kommet meget længere. Og mens ‘de voksne’ tænker, taler og overvejer, så flytter den digitale udvikling sig med syvmileskridt. Vi skal ikke tale længere. Vi skal handle.

Fremtidsværksted om kvalificeret brug af digitale teknologier

På Gl. Avernæs Konferencen 20245 samler Danmarks it- og medievejlederforening lærere, ledere, konsulenter, it-vejledere og leverandører. Her håber vi, at vi sammen kan skabe en fælles retning for at kvalificere brugen af digitale teknologier i grundskolen. Et arbejde, som vi vil fortsætte i dialog med alle vores medlemmer i kommende blade og aktiviteter. Vi håber, du vil være med!

Links

1. https://kortlink.dk/2prx7

2. https://kortlink.dk/2prx8

3. https://kortlink.dk/2prxa

4. https://kortlink.dk/2prxb

5. https://kortlink.dk/2nqcb

Vidensdeling med IT Torvet

Af: Malte von Sehested

IT Torvet blev til i håbet om at skabe et samlingssted – en markedsplads for ideer, hvor lærere, IT-vejledere og teknolog-iaficionados kunne udveksle deres viden. Det begyndte faktisk som et konkret sted på den nu ikke længere eksisterende konference Uddannelsesforum, hvor IT Torvet var et indslag, hvor alle kunne bringe deres idéer og erfaringer med forskellige programmer og tjenester frem i lyset. Indslaget ændrede med årene form og blev i højere grad drevet af en gruppe bidragsydere. Ud af konferencedeltagelsen voksede en blog frem, et forum, hvor forskelligartede stemmer kunne dele deres tanker omkring det brede felt af teknologi og pædagogik.

Som primær skribent på bloggen står jeg overfor den konstante udfordring det er, at holde trit med den rivende udvikling indenfor teknologi og pædagogisk nytænkning. Det er en opgave, der drives af en dyb passion – et ønske om ikke blot at følge med, men at være et skridt foran. Min indsigt skærpes gennem engagement i andre blogs, medier, nyhedsbreve, podcasts og selvfølgelig sociale medier.

Gæsteindlæg er en vital del af min filosofi om vidensdeling. Ved at invitere eksperter og dygtige undervisere til at dele deres indsigt, udvides vores horisont og vi opnår friske perspektiver

på velkendte temaer. Jeg rækker derfor ofte ud når andre deler en god ide, for eksempel på sociale medier, og spørger om ikke de vil være med til at skrive et indlæg til bloggen.

Vidensdeling kan være med til at sprede gode ideer og udvikle vores undervisning. I en informationsmættet tid, er det mere afgørende end nogensinde før at kultivere et miljø, hvor viden ikke bare deles, men også fortolkes og anvendes konstruktivt. Vidensdeling er en symbiotisk proces, hvor både bidragyder og modtager får nye indsigter. Ofte bidrager vores læsere også med værdifulde kommentarer og ideer, som kan blive til nye indlæg og mere videns

Min passion for vidensdeling strækker sig ud over IT Torvet. Jeg bidrager også til bloggen viden.ai og skriver indlæg om teknologi, ai og uddannelsespolitik i fagbladet Folkeskolen og boganmeldelser i Skolelederforeningens blad Plenum.

Hvis du selv har gode ideer til undervisning med og om teknologi eller er begyndt at bruge en spændende ny tjeneste eller app så skal du endelig skrive. Husk at viden og ideer ikke forsvinder når de gives væk. Måske blomstrer de og kommer tilbage i en endnu bedre form.

DIGITAL BØRNEMAGT!

Børnemagt, var det ikke noget, vi talte om i 70´erne? Spørger

Thomas Enemark Lundtofte retorisk i starten af sit oplæg på

Digitaliseringsdage.

Oplæg fra Digidage 2023 af Thomas Enemark Lundtofte, lektor i medievidenskab, SDU.

Set af Christel Aagaard.Rasmussen

Det grænseløse forældreskab, som vi i dag har forstået at italesætte, rummer dilemmaet; på den ene side det forventningspres, der følger med, at børn er forældrenes projekter. På den anden side det positive i, at børn bliver elsket, set og hørt som aldrig før.

Center for Grundskoleforskning, som Thomas kommer fra, er optaget af at undersøge, hvad børn gør -, og drømmer om at gøre - med det digitale. I det felt placerer det digitale sig som andet og mere, end noget, der kan placeres på en akse mellem sundt og usundt. Udgangspunktet for forskningsarbejdet, der bliver præsenteret her, er således en tro på, at børns lystfulde, legende, undersøgende brug af digitale medier er værd at lytte til og undersøge.

Thomas stiller det vigtige spørgsmål: Hvordan kan vi både beskytte børn, når de færdes på nettet, samtidig med, at vi sikrer dem adgang til de demokratiske kamre, hvor vi gerne vil have, de skal kunne være?

Et af svarene er, at børn har brug for gode voksne omkring sig, som er aktivt til stede og stilladserer børns oplevelser med det digitale. Et andet svar er, at samfundet også skal tilpasse sig børns behov for at lege, bryde grænser og eksperimentere. Man kan her reflektere over sit eget børnesyn: Ser man børn som ”becomings”, der skal formes, eller ser man børn som ”beings”, der skal mødes. I projektet, der beskrives her, er udgangspunktet det sidste.

Hvis man ser på den kultur, der dannes omkring brug af digitale devices, er det værd at interessere sig for kulturen i skole, sfo og omkring fritidsaktiviteter. Børns hverdag er i dag i høj grad indrettet efter deres forældres kalender (de er ”kalenderbørn” ), og deres aktionsradius er meget mindre end den, deres forældre og bedsteforældre havde, da de var børn. I gamle dage måtte børn på 8 år gå 10 km væk for at fiske i en sø. I dag må de gå sådan ca. op til enden af vænget, hvor de bor.

Forældres motivation for at give deres børn en smartphone er således i højere grad at kunne komme i kontakt med børnene, mens børnenes vigtigste grundlag for at bruge mobilen er social, at kunne komme i kontakt med venner og deltage i digitale fællesskaber. Det gør de på forskellige digitale platforme, man kan sige, de bliver deltagere i ”platforms-samfundet”.

Teknologiforståelse i skolen skal kunne gøre børn bevidste om , hvordan data om f. eks deres færden på nettet indsamles og bruges, men undervisningen i teknologiforståelse skal også interessere sig for børnenes perspektiv. Vi er som voksne, der beskæftiger os med børn og teknologi, nødt til at tale MED børnene i stedet for kun at tale om dem. I den samtale bliver det hurtigt klart, at det der opleves udviklende og meningsfyldt for det ene barn, ikke nødvendigvis opfattes sådan af et andet.

Digital-børnemagt.nu interesserer sig for at give børn aktivistiske redskaber. Her fortæller Thomas om et spændende forskningsprojekt, der arbejder med ”trodsig leg” i den forstand, at forskere sammen med børn undersøger og hacker sensorer i digitale devices, f. eks ved at bygge en maskine af pap, der kan påvirke smartphonens skridttæller. Så har man mulighed for at tage magt over den overvågning, der ligger i, at mor og far kan se (og måske belønne ), hvor mange skridt man går på en dag. Projektets mål er at vise børnene handlemuligheder (agens) i forhold til de teknologier, der omgiver dem.

Dette projekt, sammen med et nyt projekt, som skal give SFO-børn mulighed for sammen med pædagoger at lege med kunstig intelligens, peger på en positiv, udforskende og værdig måde at arbejde med børn og teknologiforståelse på.

Se oplægget og bliv klogere på https://www. digidage.dk/, hvor du kan tilmelde dig mediebiblioteket, som er fyldt med gode, inspirerende oplæg.

Læs mere om fokusområdet på: https://www.sdu.dk/da/forskning/ center-for-grundskoleforskning/forskning/ fokusomraader/digital-boernemagt

https://kortlink.dk/2pnre

Digidage: – Hvordan får vi alle med. Fra ildsjæle til den samlede personalegruppe.

Oplægget er set og refereret af Christel Aagaard Rasmussen og kan findes tilgængeligt for alle på https://www.digidage.dk/mediebibliotek

Nina Blaabjerg Nielsen, skolekonsulent fortæller:

Rødovre Kommune har i 2017 indført ”Teknologi og innovation” som fag i 6-8.klasse, og som en dimension i fag på alle kommunens folkeskoler. Fagligheden har en del fællestræk med den, der hører til teknologiforståelsesfaget, men er udsprunget af en kommunal politisk vision sat i gang af borgmesterens besøg i Silicon Valley. En læseplan og handleplan for fagligheden er efterfølgende udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af, blandt andre, de kommunale it-vejledere.

I arbejdet med det nye fag har Rødovre kommune opbygget erfaring i den vigtige opgave; hvordan får man løftet læreres engagement i et nyt fag fra enkelte ildsjæle og ud i en hel personalegruppe. Fra starten af projektet har T&I-vejlederne set sig selv som” fødselshjælpere”med fokus på, at hver lærer følte ejerskab over den nye faglighed, de blev pålagt.

Projektets udbredelse og levedygtighed har været betinget af, at der har været bygget en god struktur op omkring det for ledelse og udvikling af undervisning. Det har været prioriteret, at der har været tid til at mødes i arbejdsgrupper og netværk, som har været bygget op omkring både T&I-vejledere, ledere og elever (MiniX-er )

Mads Rehder fra forskningsprogrammet

DiS (Digitalisering i Skolen) på Københavns Professionshøjskole fortæller om den forskningsindsats, der har været fra 2019 til 2022 i forbindelse med Rødovre Kommunes T&Iindsats, at man har ønsket at undersøge dens praksisforankring og forandringspotentiale.

Det har DiS gjort både ved at interviewe lærere og elever på skolerne, observere undervisning samt afholdt analyseworkshops med T&I-lærere og -ledere, hvor det observerede er blevet diskuteret.

Hvilke vigtige elementer kan man så pege på, når man skal opbygge en bæredygtig teknologiforståelses-faglig indsats i en kommune?

Fællesfaglige forløb, som gennemføres på alle skoler giver en genkendelighed og et fælles fundament for samtalen på tværs af skoler. Forløbene giver også vejledere mulighed for at komme ud og være deltagende i undervisningen som sparringspartnere frem for kun at sidde udenfor undervisningen og udvikle nye forløb.

Nina Blaabjerg fortæller, hvordan T&I-vejledere/ lærere har skullet skabe den nye faglighed, mens de gik i gang, og det gjorde de ved at udvikle fælles forløb og afprøve dem i praksis: Et forløb til 1. klasse, som handlede om at opfinde en leg, et til 3. klasse som handlede om

Book Creator og VR samt et forløb til 6. klasse om arkitektur, målestoksforhold og Minecraft. Det, at lærere rundt om på skolerne hurtigt fik ejerskab til de nye forløb, frigav tid til vejlederne, som nu kunne kaste sig over at udvikle undervisning, som kunne få gang i ( den for mange nye disciplin ) programmering i fagene.

Her blev der nu udviklet et forløb kaldet ”Tangrams-jagten” til 1.klasse, som involverede kodning af KUBO-robotter og design af laserskårne brikker. 3. årgang blev kastet ud i en Matrix/ Tron- inspireret kode-verden, hvor de brugte mere avanceret kode til at kode KUBO til at ”hacke” firewalls i en cyberverden. På 6.årgang bliver kompetencerne i blokkodning anvendt til at kode Fable-robotter til at danse i et robot-danseshow. I overbygningen arbejdede man sammen med dansklærerne med gennem analyser af computerspillene ”Limbo” og ”Never Alone”.

I alle forløb var eleverne i MiniX involveret som sparringspartnere i at afprøve prototyper af forløbene. Det samme var T&I-lærerne, og det er en vigtig pointe; lærerne fik opbygget kompetencer i kodning i trygge rammer, når de afprøvede og gav feedback på forløbene, inden forløbene blev sat i søen ude på skolerne.

Samtidig kunne man observere, at de guidede forløb var så populære ude hos lærere og pædagoger, at de straks fik mod på selv at arbejde videre i undervisning og klubtilbud med robotter, som de efterfølgende bookede hos TekX.

Fagligt engagement og forankring over tid: I starten af forløbet var der en skepsis i dele af den brede gruppe af lærere overfor, om det kunne betale sig for dem at investere tid og kræfter i den nye faglighed. Det var afgørende, at ledelsen skabte tryghed ved at have vedvarende fokus på projektet. Det er en vigtig pointe, at det er et langt sejt træk, når man skal indarbejde en ny faglighed, da det både kræver energi at oparbejde de nye kompetencer hos faglærerne, men også kræver tid at overbevise lærergruppen om, at den nye faglighed er værd at satse på.

T&I-lærere og samarbejde om faglighed

Nina og Mads taler begge om en ”Wauw”-effekt som en måde at bruge teknologier til komme godt i gang med en ny faglighed og et nyt forløb på. Den stod T&I-lærerne især for i starten af nye forløb, når de var med på sidelinjen sammen med klassens faglærer. Efterhånden har faglærerne dog skullet tage mere og mere

ejerskab på sig, en opgave der er kompleks, når holdningen på lærerværelset svinger fra ”Hvor er det spændende” til ”Det skal jeg ikke have noget at gøre med”. Derfor er der også satset på endnu flere T&I-lærere, og derfor kræver det ifølge Nina en rigtig stor ledelsesindsats at implementere en ny faglighed. Derfor var indsatsen omkring vejledning og organisationsudvikling sat i system med et organiseret netværk samt faste møder mellem arbejdsgrupper, T&I-netværk og skoleledernetværk.

I forbindelse med det systematisk arbejde med ledelse af processen, har der været individuelle prøvehandlinger på de enkelte skoler. I den forbindelse er det blevet tydeligt, at noget af det vigtigste i det videre arbejde med T&I-faget i Rødovre er at sikre, at der er sammenhæng mellem det, der sker på TekX og det, der sker ude ved lærerne på skolerne.

Derfor er den nye faglighed gået fra at udspringe af energi fra ildsjæle til at have fokus på ledelse, organisering og plads til faglig udvikling for at sikre, at fagligheden er levedygtig.

Hvis man har lyst til at fordybe sig yderligere i Rødovres Kommunes arbejde med T&Ifagligheden, har både DiS og TekX hjemmesider med masser af uddybende information. Desuden har KP udarbejdet en forskningsrapport, som man kan dykke ned i, og den er også tilgængelig online. Der findes links til hjemmesiderne i de slides, der kan downloades sammen med oplægget.

Særlige interessegrupper er også åbne for dig!

Af: Af Christel Aagaard Rasmussen

Er du fascineret af mulighederne inden for informatik, og ønsker du at udforske, hvordan denne nye faglighed kan integreres i dit eget fag? It-vest har skabt en unik mulighed for møder mellem ligesindede gennem deres særlige interessegrupper (SIG). Med 390 medlemmer og lanceringen af SIG Nyt, der giver adgang til ny viden og fagrelevante webinarer, er netværket i fuld sving.

It-vests særlige interessegrupper fokuserer på anvendelsen af computationelle metoder som et nyt sprog og kulturteknik inden for undervisning i forskellige fag. Dette inkluderer matematik, naturfag, sprog, musiske-æstetiske fag, almene humanistiske fag, samfundsfaglige og merkantile fag samt agentbaseret modellering. Grupperne, som er åbne for interesserede fra alle uddannelsesniveauer, arrangerer møder online ledet af engagerede repræsentanter fra diverse uddannelsesområder.

Eksperter fra vidt forskellige fagområder har påtaget sig lederroller i SIG-Netværket for at sikre, at det drives af engagerede og kompetente mennesker. Disse ledelsesteams faciliterer faglig interaktion, erfaringsudveksling og kreativ tænkning på tværs af uddannelsesniveauer, hvilket gør SIG-Netværket til et dynamisk forum.

Afholdte webinarer indtil videre i 2024:

• Undervisning med ABM og elevers læring - 1. februar

• Implementering af generativ kunstig intelligens på gymnasierne - digital studieretning på Rosborg Gymnasium & HF - 5. februar

• Kunstig intelligens og ChatGPT: Hvordan virker det, og skal vi bare opgive undervisning og eksamen? -14.marts

Næste planlagte webinar er Torsdag 11. april, kl.15:30-16:30, hvor Sine Zambach, adjunkt ved Institut for Digitalisering, Copenhagen Business School, holder et oplæg med titlen: Generativ AI: Anvendelsesmuligheder og implementering i uddannelsesmiljøer

Jeg har spurgt Michael E. Caspersen, direktør for It-Vest om, hvilke tanker der ligger bag arbejdet med at etablere de særlige interessegrupper:

Hvorfor har It-vest etableret syv særlige interessegrupper for informatik i (andre) fag?

Globalt er der en voksende erkendelse af, at informatik, herunder digitale metoder og

teknologier, er en fundamental kompetence på linje med at kunne læse, skrive og regne – et nyt sprog eller en ny kultur-teknik om man vil.

Gennem de seneste år er der sket en udvikling af langt de fleste fag, hvor digitale metoder i stigende grad tages i anvendelse – dels som et redskab til at lære, udforske og erkende faglighed gennem de nye briller, som den digitale teknologi er, og dels som et redskab til at udtrykke sig med.

I maj 2022 var It-vest vært for konferencen Computationelle kompetencer i uddannelse – informatikkens relation til andre fag. 400 deltagere fra alle uddannelsesniveauer og praktisk talt alle fag deltog i konferencen, hvor der var mange inspirerende indlæg, bl.a. Poul Toft Frederiksens perspektiverende foredrag Revolution i hovedet og Anders MaltheSørensens indlæg Computational literacy as a driver for disciplinary renewal (foredragene kan ses via konferencens hjemmeside).

Med afsæt i den store interesse blandt de mange deltagere på langs og tværs af uddannelsessektoren besluttede vi at etablere særlige interessegrupper (SIG) for klynger af beslægtede fag, således at deltagerne og andre interesserede har mulighed for at dele erfaringer med ligesindede.

Hvad er visionen for interessegrupperne – hvad skal de kunne?

Visionen for SIG er, at de kan fungere som et nationalt forum for faglærere med interesse i at anvende digitale teknologier og metoder i deres fag. Dels er det visionen, at SIG kan fungere som samlingssted – et virtuelt torv man lejlighedsvis mødes på for at udveksle idéer og erfaringer – og dels er det visionen, at SIG kan virke som katalysator til den igangværende udviklingsproces i fagene, som stadig er i sin vorden.

For at sikre aktivitet på de virtuelle torve, er der for hver SIG etableret et ledelsesteam så vidt muligt med repræsentanter fra både grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Hvilke aktiviteter er der i grupperne?

De virtuelle torve tager form af webinarer, der afholdes i eftermiddagstimerne. Flere SIG har afholdt webinarer, men ikke alle er kommet i gang.

Generativ AI (GAI) er en af de teknologier, der går på tværs af fagene. Med den almengørelse af GAI (ChatGPT m.m.), som ramte verden i slutningen af 2022, har vi suppleret de fagspecifikke webinarer med en række tværgående om de muligheder og udfordringer som GAI repræsenterer for uddannelse og undervisning.

Gør It-vest andre ting for at dele viden om informatikkens potentiale for uddannelse?

I godt fire år har It-vest udgivet podcastserien

Computational thinking – at tænke med maskiner, der handler om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse. Der er indtil nu udkommet 32 episoder, og flere er på vej.

It-vest har netop etableret SIG nyt, der er et nyhedsbrev for medlemmerne af interessegrupperne. Man kan skrive sig op til at modtage SIG nyt på SIG-hjemmesiden. https://kortlink. dk/2pnhm. Hvis du har forslag til webinarer eller nye episoder af podcastserien, så skriv til it-vest@it-vest.dk.

I FRITIDSPERSPEKTIV

TEKNOLOGIFORSTÅELSE ER LIGE OM HJØRNET FOR DEN

DANSKE

FOLKESKOLE. VI TALER MEGET OM HVORDAN VI GRIBER DET

AN

I UNDERVISNINGEN, MEN HVAD MED PÆDAGOGERNE I FRITIDSDELEN OG DERES MULIGHED FOR AT GÅ I DYBDEN MED

EMNER SOM KODNING, KUNSTIG INTELLIGENS OG HVAD DE SOCIALE MEDIER GØR VED OS.

Af: Christian Toft, Multimediepædagog på Fuglsanggårdsskolen og ansvarlig for teknologiforståelsesnetværket i Lyngby-Taarbæk kommune.

Børns læring ud i det digitale foregår i fritiden primært, gennem egne forsøgsprocesser uden voksen-indgriben og udelukkende styret af egen lyst til at fordybe sig i snævre selvvalgte elementer af de digitale teknologier. Det kan man med stor effekt støtte hensigtsmæssigt op om og udbrede fritidspædagogisk.

Lad mig starte med at beskrive en af de fritidspædagogiske udfordringer – og så fortælle hvordan et projekt kunne løsne op for den gordiske knude.

Ved siden af mit daglige virke på en SFO i Lyngby-Taarbæk kommune har jeg igennem en del år holdt kurser for pædagoger om brugen af IT og teknologier i fritidsdelen. De seneste år har jeg brugt rammen ”teknologiforståelse i et legende pædagogisk perspektiv” om mine workshops og kurser.

Hver gang står jeg med et lavt deltagerantal som udgangspunkt, der bliver forklaret af de fremmødte med, at de deltagende enten var de eneste på deres arbejdsplads der havde interesse i feltet, eller var dem der kunne noget i forvejen med det. Når de går hjem fra kurset, er de ofte af den opfattelse, at hvem som helst af deres kollegaer med fordel kunne have været med – for teknologiforståelse er noget der påvirker os alle. Unge som gamle, kvinder som mænd, nørder som noobs. Teknologier behøver ikke være teknisk besværligt eller kun sjovt for de (nørdede) få. Jeg har endnu aldrig haft nogle deltagere på mine kurser, der ikke kunne finde noget brugbart at tage med derfra. Det hele handler om, hvor højt man sætter barren, og hvor nemt det er at træde over dørtrinnet.

Jeg har sat fokus på, at vi beskæftiger os med de teknologier, der giver en meget høj forståelse

af enkelte begreber på en brugervenlig facon. Nogle mennesker bakker når de hører ord som kodning, 3d design og data. Flere af disse værktøjer og begreber kan man dog komme rigtig langt med at forstå på en enkel eftermiddag. Størstedelen af det pædagogiske arbejde består nemlig om snakken rundt om teknologien. Teknologien har altid haft fart på, men lige for tiden accelererer eksempelvis kunstig intelligens i en grad, så det er vigtigt at være med på forståelsen – for det er umuligt at være på forkant længere.

Hvis vi eksempelvis skal arbejde med data som begreb, så kan det hjælpe at lave en model i Teachable Machine (Google værktøj)*. Her kan du lave forskellige ”classes” (ikke skoleklasser, men grupperinger af objekter). Du kan f.eks. vise en hat og en kop til dit webcam og så lave to klasser, som du træner dit program i at genkende.

Efter en masse webcam-billeder, så kan din nye maskine altså kende forskel på hvornår den ser en hat og hvornår den ser en kop. Den har altså lært noget af de data du har puttet ind.

Dette kan man træne med mange forskellige ting og efterfølgende kan de mere nørdede trække data-maskinen ind i Scratch (blokprogrammeringsværktøj) og skabe et spil, hvor du eksempelvis hopper ved at vifte med en hat og skyder når du viser din computer en kop.

Det lyder jo tosset, men det er netop der, hvor fritidsdelen kan noget som er svært at putte ind i den strukturerede undervisning. Den frie fantasi uden specifikke mål og muligheden for at arbejde videre efter klokken har ringet. Med Teachable Machine forstår man bedre begrebet Machine Learning, og der er ikke langt derfra og til at snakke AI, ansigtsgenkendelse, cookies og digitale fodspor. Det handler nemlig ikke om at blive en god programmør, men om at kunne rådgive børn og unge om begreber de ikke har en chance for at forstå som udgangspunkt.

For nylig havde jeg en skøn oplevelse med kunstig intelligens på et kursus. Jeg havde en kursist som ikke rigtig følte at hans arbejdsområde - den lokale pædagogiske hus-nørd - blev ramt rigtigt af arbejdet med kodning. Men da

vi ramte AI og vi begyndte med forståelsen af prompts (forespørgsler til en AI), så åbnede der sig nogle nye muligheder for ham.

Han arbejdede nemlig med bord-rollespil om eftermiddagen i klubben. Dagens opgave på kurset var at skabe en gruppe karakterer med en chat-prompt til ChatGPT. Disse promptsvar skulle vi derefter beskrive for Bing Image Creator, som skulle skabe billeder af dem til os. På billedet ved denne artikel ses ”Gary Grovsmed”, som har en klar wow-effekt på børnene.

Figurerne blev sat op i Powerpoint, printet og lamineret og lagt frem på bordet som en visuel beskrivelse for børnene af den fantasiverden, de nu var på eventyr i.

I Scratch har vi efterfølgende tegnet og kodet et meget simpelt setup af den opdigtede/frempromptede verden. Vi har et AI-skabt billede af et oversigtskort over en by, med små røde bolde hvor figurerne ”bor”. Når man så klikker på prikken ved Smedjen, så kommer der

et billede og en beskrivelse op af Gary. Det fungerer godt som verdensbillede, men man kan jo altså sagtens undvære det, da det hele kan ligges på bordet og være analogt.

Det vigtige ved teknologiforståelse er netop at træffe valg om hvornår et værktøj giver den ønskede effekt eller brug. Gav det blokprogrammerede oversigtskort os eksempelvis noget til den fantasibaserede leg, eller var det måske bare nørderi. Det er op til den enkelte at træffe de valg. God fornøjelse med legen.

*Husk altid at være opmærksom på GDPR når man arbejder med diverse værktøjer. Mange af værktøjerne tilbyder mulighed for at lave generiske klasser med brugere, som altså ikke er bundet op på børnene personligt.

Anders Vejgaard

It-pædagogisk Konsulent

Ny viden sker gennem deling for mig. Deling sker på mange måder og derfor er jeg opsøgende flere steder. Det ene sted er reddit, hvor mange nye ting bliver delt. Andet sted er at følge de forskellige udviklinger inden for it på eksempelvis LinkedIn. Der ud over er stor messe som CES i Las Vegas afgørende for man er helt med, da det er her det nyeste bliver vist. Så mit foretrukne er CES i Las Vegas.

Men at dele viden mellem fagpersoner giver jo pædagogisk indsigt i de digitale måder at arbejde med IT på.

Jeg får ny viden fra events med Coding Pirates og fra Folkeskolen.dk.

Også fra min nysgerrighed på nye bøger, LinkedIn, X, Instagram, festivaler, Google scholar, annoncer og reklamer Og i virkeligheden mest ved at være nysgerrig på IT, internet, teknologi, teknologiforståelse og min egen undervisning i teknologiforståelse.

VOXPOP 24

”Hvor får du ny viden om it fra?”

Lis Zacho

Knud Skov

Pædagogisk IT-konsulent

Jeg henter inspiration og ny viden om it fra mange steder – det vigtigste er at være åben og lydhør i hverdagen. Netværk kan ikke undervurderes – både de digitale og den analoge samtale kan inspirere.

Fagmesser, udstillinger og webinarer er ofte givende mødesteder. Leverandører præsenterer nye produkter og trends, og deler måske ’insiderviden’ fra producenterne. Dialogen er gensidig – den giver os som kunder viden om nye produkter og input, og forhandlerne får indblik i hvad der efterspørges.

Når jeg er ’på vej’, er det ofte med en faglig podcast i ’ørerne’. Kommunikationen er typisk envejs, men ofte med spændende debattører, der kan give bredere perspektiver på teknologi og samfund.

Christoffer Dithmer

digitaliseringskonsulent i Vallensbæk Kommune

Måden jeg henter inspiration til min egen undervisning, vejledning og workshops, sker primært gennem det meget aktive undervisningsnetværk på X (tidligere kendt som Twitter).

X rummer et pulserende netværk af undervisere med forskellige roller i skolen fra hele verden. Inden for dette fællesskab får jeg adgang til håndgribelige praksisser - med og uden digital teknologi - gennem videoer og generøs deling af ressourcer. Diskussionerne er levende, og atmosfæren er mindre karikeret og formel end det kan opleves på LinkedIn – det er altså lidt mere spontant, hvor alt fra de store ideer til de små daglige tricks inden for mediepædagogisk praksis deles.

Micro:bit som en magisk teknologi

Mød en af de elever, som var med år 1 i projekt ultra.bit, og nu går i 9.klasse. William Reedtz er nærmest vokset op med en

Micro:bit, og tænker tilbage på hvilken betydning det har haft.

Tobias Smith i interview af William Reedtz der er elev i 9.y på Stavnsholtskolen i Farum og TECHambassadør i Furesø kommune

Tilbage i 2018 fik de første elever udleveret en micro:bit, som opstart på projekt ultra:bit. I alt 60.000 elever på 4.årgang fik udleveret det lille tekniske vidunder. En af dem som var med i årgang 1, hedder William Reedtz og bor i Farum. Han blev endda interviewet af Danmarks Radio, da de ville følge en ultra:bit familie.

I dag går han i 9.klasse på Stavnsholtskolen i Farum, og er samtidig TECHambassadør på Fremtidsværkstedet i skoletiden. Det indebærer 12 årlige dage i fællesskab med andre TECH interesserede elever fra Furesø kommune fra 5.-9.klassetrin.

William tænker tilbage på dengang i 4.klasse, hvor han blev introduceret til micro:bitten:

“Jeg mødte den i 4.klasse, fordi min lærer var meget interesseret i teknologi. Så tog hun den med og viste os den. Faktisk kom DR ud og interviewede mig og min familie for 5 år siden. Jeg husker i starten, at man kunne skrive sit eget navn, skrive hvor gammel man er, og bruge radio til at sende beskeder trådløst”

Siden da er micro:bitten blevet et fantastisk værktøj for William, som han har udviklet til at være lige så naturligt, som en blyant er for

andre. For William er micro:bitten lig med et hav af muligheder for at kunne omsætte idé og viden til handling.

Et interessant indspark i en tid, hvor nogle eksperter udtaler sig om, at skærme skal ud af skolen.

For William har micro:bitten altid været koblet til kreativitet, fordybelse og skabende aktivitet.

“Jeg har bl.a. lavet et escape room, hvor man skal forbinde flere micro:bits, og taste en kode, som er helt tilfældig hver gang.Så sender den en radio besked til en anden micro:bit, som så åbner escape roomet.En 3.microbit viser så, hvor hurtig man var, da den tæller tiden.”

William deler sin viden med de andre TECHambassadører i Fremtidsværkstedet, hvor micro:bitten hele tiden kommer i spil i mange slags projekter.

“F.eks. Havde en af vores TECHambassadører lavet et mini drivhus selv med micro:bit, hvor han arbejdede med temperatur, lys, luftstyring og pumpe.”

William reflekterer over, hvorfor han er blevet stærk til at kode micro:bitten, og kan anvende den i en masse forskellige typer af projekter og lærings-setup.

“Jeg har lært hvordan en micro:bit fungerer, kender forskellige koder osv.” Derfor kan jeg hurtigt udvikle en idé. Jeg bruger rigtig meget variabler, for de kan dække over alle mulige slags ting i programmering”

William vil meget gerne give råd til andre elever og lærere, som godt vil i gang med at bruge micro:bitten i undervisningen. “Der er så mange gode videoer inde på makecode, som man kan bruge til at komme i gang, så efterhånden lærer man tingene.”

Desuden kan man få rigtig god hjælp på Teksperimentet og på DR Ultra:bit siden.

Afsluttende reflekterer William over sammenhængen mellem at kode en micro:bit, og perspektiv til teknologiforståelse. Når man arbejder med micro:bitten, så arbejder man med en del ad gangen, og får dens funktion til at spille sammen med andre dele. Eksempelvis kan man arbejde med at koble sensor sammen med et output, som lys, lyd og grafik.

“Jeg tænker det lidt ligesom om, jeg koder en micro:bit”. Gennem det forstår jeg, hvordan en computer er bygget op og fungerer”

Med håb om at projekt ultra:bit fortsætter, og at micro:bitten fortsat vil blive brugt meget i de danske skoler fremover, sender vi William videre. En ting er sikkert, han er altid på vej imod et nyt projekt, hvor micro:bitten spiller en central rolle, uanset om det involverer 3d-print, laserskæring eller en designproces.

Danmarks it- og medievejlederforening

Generalforsamling tirsdag d. 30. april 2024 kl. 15.30

Afholdes: Gl. Avernæs

Dagsorden:

• Valg af dirigent

• Vedtagelse af forretningsorden.

• Beretning fra foreningen.

• Regnskab.

• Fastsættelse af kontingent til foreningen.

• Indkomne forslag.

• Valg af:

• Valg af formand (2 år) – Hanne Voldborg Andersen villig til genvalg

• 3 styrelsesmedlemmer

• På valg er: Dorthe Hansen, Anna Holmbæck og Henrik Jakobsen

• 2 suppleanter til styrelsen.

• 1 revisor.

• 1 revisorsuppleant.

• Eventuelt.

Deltagelse:

Du kan enten deltage i generalforsamling ved fremmøde eller digitalt via teams.

Brug dette link for at deltage digitalt. https://kortlink.dk/2prag