It, medier & læring 2023 nr 4

It, medier & læring

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

Ansv red.

Hanne V. Andersen

ISSN nummer: 2445 6403

Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Kontingent for 2024 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Layout og generering af AI illustration/fotos side 1, 5, 10, 14, 20, 22 og 23 ivimedia v/Eva Ehler

ivimedia.dk

Foreningens bestyrelse:

Formand

hanne@viavoldborg.dk

Næstformand

Anna Holmbæck

Hanne Voldborg Andersen a.holmbaeck@gmail.com

Kasserer Henrik Jakobsen

henrik.jakobsen@live.dk

Styrelsesmedlem

Rikke Falkenberg Kofoed

Rikke@legmedit.dk

Redaktør

Søren Dahl

sdahl@outlook.dk

Styrelsesmedlem

Christel Rasmussen

rasmussenchristel5@ gmail.com

Styrelsesmedlem

Dorthe Hansen

dort1146@mfkskole.dk

Styrelsesmedlem

Daniel Kansberg

dkan@vesthimmerland.dk

Suppleant

Kristina Velser

Krivel@gladsaxe.dk

Suppleant

Tobias Smith

tos@furesoe.dk

Hjemmeside:

https://it-vejleder.dk/

LinkedIn:

kortlink.dk/2e4ue

Facebook side:

https://www.facebook.com/ditvej

Facebook medlemsforum:

https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem

Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os. Vi ses virtuelt!

Er du optaget af at kvalificere brugen af og forståelsen for teknologi i den pædagogiske praksis i grundskolen?

• Er du lærer eller pædagog?

• Underviser du i teknologiforståelse?

•

•

it-vejleder, it-ressourceperson eller vejleder i PLC?

ansat eller studerende på professionsskolen?

LEDER

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Danmarks it- og medievejlederforening modtog med stor forventning en tidlig julegave i år, da regeringen præsenterede kvalitetsprogrammet ‘Forberedt på fremtiden II Frihed og fordybelse’. Et gavekort, som på en lang række punkter lægger op til ændring af folkeskolen. Hvis det indløses og anvendes til formålet. Nogle gange glemmes gavekort i skuffen og mister værdi, fordi udløbsdatoen overskrides. Det må vi sørge for at undgå, for der er brug for store forbedringer.

Færre mål og mere meningsfuld undervisning

Statsministeren fniser på Folketingets talerstol over eksempler på nogle af de mange styrende mål, hun selv var med til at indføre med folkeskolereformen i 2013. Undervisningsministeren siger, at 9 ud af 10 mål skal fjernes. Vi er enige i, at der er behov for en forenkling, så undervisningen bliver mere meningsfuld for eleverne. Et er at få frihed fra noget, men hvad giver det så frihed til? Hvordan skal vi forenkle? Hvordan gør vi det meningsfuldt?

I Holland har de netop defineret ‘Digital Literacy’ for elever i grundskolen ud fra tre enkle perspektiver: 1. Basic ICT Competencies, 2. Making, Creating and Designing (with technologies), 3. Me, the World and Technologies. Kunne vi lære noget af den enkelthed, når vi reviderer læreplanerne og skifter fokus fra mål til formål?

Mere medbestemmelse

Regeringsudspillet foreslår, at der oprettes flere og nye valgfag for eleverne i udskolingen. Vi er enige i, at det kan bidrage til en mere motiverende skoledag og mere elevmedbestemmelse. Men vi er også opmærksomme på, om det

giver alle elever lige adgang og muligheder. Følger der økonomi med til at oprette mange valgfag på mindre skoler, så eleverne reelt får noget at vælge mellem?

Teknologiforståelse

Teknologiforståelse foreslås som et valgfag, eleverne i 7.-9. klasse kan vælge. Et fag, hvor eleverne anvender teknologier i skabende processer og udvikler færdigheder og kompetencer. Vi er ligesom mange andre usikre på, om det er tilstrækkeligt at give nogle få elever mulighed for at blive kompetente inden for det fagfelt. Vil det blive et fag for de i forvejen teknologistærke elever (drenge)?

Teknologiforståelse skal også være et element i udvalgte fag fra 1.-9. klasse. Det er vi meget glade for. Her er der ikke længere fokus på at skabe med digitale teknologier, men om at kunne forstå og kritisk vurdere den teknologi, eleverne møder i dagligdagen. Vi er usikre på, om det gavner elevernes forståelse, når skabende og analyserende processer på denne måde adskilles i forhold til fag og trin. Eleverne kan udvikle en dybere forståelse, hvis vi ikke strukturelt ødelægger forsøgsfagets fine dualistiske sammenhæng.

Forpersonen for Danske Skoleelever Laura Drachmann Poulsen sagde på Høringen om Teknologiforståelse på Christiansborg i oktober 2023, at teknologi er allestedsnærværende og omsluttende i den verden, børn og unge vokser i, men at ingen hjælper dem til at forstå et af tidens største og vigtigste fænomener. Hverken forældre eller lærere. Hun efterlyser virkelighedsnær, motiverende og praksisfaglig undervisning med digitale teknologier, hvor eleverne mærker og arbejder med teknologi og derved bliver i stand

til at stille spørgsmål og forholde sig kritisk til samme. Vi støtter til fulde dette ønske fra DSE.

Vi vil derfor høre, om det er muligt at bytte denne gave, så ALLE elever fra 1.-9. klasse får mulighed for at udvikle viden, færdigheder, kompetencer og dyb forståelse for digitale teknologiers muligheder og konsekvenser for individer, fællesskaber og samfund.

Vurderings- og bedømmelsessystemet

Folkeskolen skal ikke forberede eleverne på eksamen, men dagen efter eksamen. Derfor bakker vi også fuldt ud op om regeringen tanker om at lette prøvetrykket i folkeskolen og indføre flere praktiske prøver. Derfor undrer det os også, at man samtidig vil afskaffe projektopgaven, som jo netop er en prøve med praktiske elementer. Vi vil meget gerne indgå i dialog om, hvordan vi kan erstatte videns- og færdighedstest med praktiske opgaver, hvor eleverne gennem produkt og proces viser, hvad de kan og ved. Hvor de i ‘Pralemapper’ kan vise dem selv og andre, hvad de har arbejdet med, skabt, lært og fundet værdifuldt i skolen.

Bedre brug af AULA

I forhold til folkeskolens aktuelle udfordringer, fik AULA måske en lige lovlig stor del af statsministerens åbningstale den første tirsdag i oktober 2023. For ja, AULA er en gave, der kan løbe løbsk, hvis den ikke tæmmes. Men AULA er også bare en infrastrukturel ressource - et kommunikationsværktøj mellem skole og hjem - som skolen stiller til rådighed og kan regulere brugen af. Der er brug for lokale strategier for brug af AULA og hvad der kommunikeres om Det synes at være til at løse med dialoger og proces for dette.

Ny digitaliseringsstrategi og -minister

Vi har både fået en forventelig og en uventet gave fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. En ny digitaliseringsstrategi var forventet. Danmarks

digitaliseringsstrategi - ansvar for den digitale udvikling bekræfter ønsket om teknologiforståelse som fag og faglighed i folkeskolen og antyder i vage formuleringer, hvordan vi som samfund agerer på den fremadstormende kunstige intelligens. Et visionspapir er i støbeskeen og en regulatorisk sandkasse på tegnebrættet. Det er svært at se, hvordan det hjælper folkeskolens praktikere, der allerede oplever konsekvenser og udfordringer med rod i denne teknologiske udvikling. Den anden gave, med en ny digitaliseringminister var derimod uventet. Men vi byder Mia Wagner velkommen og håber, at hun vil støtte vores arbejde for digital ligestilling for alle elever i grundskolen.

AI Act

Vi venter spændt på den næste gave under træet i form af EUs AI Act, som forventes at være på trapperne her i slutningen af 2023. Brug af kunstig intelligens skal i EU reguleres gennem verdens første AI lovgivning, som vil beskytte forbrugerne og sikre, at AI systemer er sikre, transparente, sporbare, ikke diskriminerende, miljøvenlige og overvåget af mennesker for at forhindre skadelige konsekvenser.

Gl. Avernæs Konference 2024

Vi har også en gave klar til alle jer, der også er optagede af at kvalificere brugen af og forståelsen for digitale teknologier i grundskolen. På foreningens Gl. Avernæs konference 29.-30 april 2024, vil vi gennem oplæg, dialoger og hand on workshops netop sætte fokus på ‘Mening, medbestemmelse og motivation - med teknologi i en styrket folkeskole’. Læs mere om program, tilmelding og praktik https://kortlink.dk/2nqcb. Men hvis du ikke kan vente på det, finder du i dette blad en række forslag til, hvordan du kan lade eleverne skabe og lære med teknologi.

Vi ønsker jer alle en glædelig december, jul og nytår og håber, at I vil være med til at indløse gavekort og pakker i 2024.

Begejstringen vil ingen ende ta’…

Der er en intens stemning i rummet … ”Ok, hvad så hvis

Af: Jannie Nielsen, foreningsmedarbejder og evaluator hos Coding Pirates.

Børnene er super koncentrerede i gang med at kode deres Spikerobotter, der skal fjerne rumskrot, så den internationale rumstation, med Andreas Mogensen i, kan flyve sikkert videre i rummet og undersøge alt muligt og finde svar på store spørgsmål omkring livet og universet.

Måtten vi ”kører på” ligger på gulvet og der er stor aktivitet omkring den. Hvor meget skrot kan vi mon fjerne og hvor hurtigt … og hvor skal det skrot egentlig hen, når vi har fanget det?

Vores mission er meningsfuld, den er begribelig og den er håndterbar.

Nu er det så bare op til os voksne, at give fortællingen liv og følge med i børnenes proces på deres betingelser.

Det handler om at skabe begejstring.

For begejstring er med til at give mennesker en god oplevelse, og en oplevelse af mestring, af at ens interesse giver mening og betydning for os.

”Åh, det her er spændende, det vil jeg godt!”

Det er ikke det hele, der virker, og så må man lige arbejde med koden (programmeringen). Heldigvis har vi voksne valgt en udfordring, der passer til de kompetencer som deltagerne har/ eller kan antages at have. Og hvis der er brug for lidt hjælp, så er vi voksne klar til at udforske udfordringen sammen med deltagerne. Men i udgangspunktet handler det som voksen ”bare om” at have fortællingen på plads og give plads til, at deltagerne selv kan komme på banen og tage magten over processen.

Hos Coding Pirates er det vigtigt, at vi er legende og kreative, når vi arbejder med teknologi. Det er ikke vigtigt, at vi når et bestemt mål … nogle deltagere får kodet deres Spikerobot, så den både fjerner en masse skrot og danser en sejrsdans, andre deltagere når lige akkurat at få fjernet et stykke skrot, men til gengæld får de det måske med ned til planeten Jorden, hvor det hører til. Det, der er vigtigt, er begejstringen og at vi kan arbejde ind i fortællingen og skabe noget sammen – voksne og børn.

Det er vigtigt som voksen, at være opmærksom på at begejstring kommer til udtryk på lige så mange forskellige måder, som der er deltagere. Vi er alle forskellige, nogen er meget udadvendte og råber ”YES”, andres begejstring kan det være sværere at gennemskue. Men deltagelse, koncentration, legende arbejde og små signaler kan ses, hvis man kigger efter dem.

Efter en periode med dyb koncentration, efterfulgt at begejstring over at lykkes med det, som deltagerne havde ønsket sig, så sker der en ”forstyrrelse” i området, hvor alle grupperne er. Deltagerne begynder at kigge på de andres løsninger og kodning, og der opstår uro, da en siger ”Argh I kan da ikke køre ind over rumstationen, så ødelægger I den jo!” (gruppen har

kodet Spikerobotter uden tanke for at undgå rumstationen).

Her er det vigtigt, at vi voksne tager noget styring og redder situationen: ”Nåh men vi er slet ikke i det niveau, vi er over rumstationen, men det kan man ikke se her, fordi måtten er i 2D”… Forklaringen blev godtaget, og vi fik snakket lidt om 2D og 3D. Dette gav så mulighed for at få snakket om rummet, om at svæve og alt muligt andet. Man skal ikke vide alt som voksen, men man skal kunne skabe rammen, der muliggør begejstring!

Teoretisk inspiration:

Antonovsky: Følelsen af sammenhæng – om facilitators rolle

Csikszentmihalyi: Flow og stemninger – om facilitators rolle

Helle Marie Skovbjerg: Legens kraft og stemningsskift i legeprocesser

Fra passion til praktik: Skabende matematikundervisning og læring

”Matematik bliver levende: Et passioneret undervisningsforløb,

hvor elever skaber deres drømmehuse

i

3D,

lærer

dem praktisk trigonometri og styrker matematiske færdigheder fra budgetlægning til perspektivtegning.”

Af Henrik Gabs, lærer på Langeskov Skole og Robothus Fyn.

Siden min egen gymnasietid har trigonometri været min passion. Tanken om at gøre matematik praktisk og hands-on ledte mig til at udforme et undervisningsforløb, i form af en arkitektkonkurrence, hvor eleverne ikke kun lærte teori, men skabte deres egne drømmehuse.

Projektets begyndelse:

Da jeg for flere år siden planlagde dette forløb første gang, ønskede jeg at trække eleverne ud af klassen og lade dem praktisk anvende matematik. Resultatet blev et 10. klasses-forløb, der kulminerede med opførelsen af en hel by. Projektet skulle være en fejring af 10 års skolegang, hvor hver gruppe kunne fordybe sig på deres eget niveau og skabe en hel by som en fejring af 10 års skolegang.

Didaktiske pointer og gode råd:

Differentierede opgaver: Eleverne skulle have forskellige betingelser for at sikre variation. Grundene, familiernes livsbetingelser, beliggenheder, og endda byens målestoksforhold blev nøje planlagt for at skabe differentierede udfordringer.

Kreativ materialebrug: Selvom værktøj og materialer kunne være dyre, viste en tur til ”tigeren” og “jem & fix”, at simple redskaber som hobbyknive og flyttekasser var tilstrækkelige. Kreativiteten blev værdsat over omkostningerne.

Digital transformation: Projektet har udviklet sig over årene til at inkludere digitale værktøjer som Sketch-up, laserskærere og 3D-printere. Dette skift til det digitale åbnede nye muligheder og gav projektet en moderne dimension.

Indhold og Opbygning: Projektets matematiske indhold skulle være en opsamling af de matematiske færdigheder, eleverne havde erhvervet sig gennem 10 års skolegang. Kapitlerne spænder fra budgetlægning til perspektivtegning, hvor eleverne arbejdede med millimeterpapir og digitale tegneprogrammer.

Projektet udviklede sig fra en simpel idé til en kompleks proces, hvor eleverne nu inddrager laserskærere, 3D-printere og storformatsprintere.

Huset er først færdigt, når et enkelt tagspær er placeret, og eleverne fejrer med et rejsegilde, komplet med pølser og rød sodavand.

I dag er projektet mere digitalt end nogensinde. Eleverne integrerer nu avancerede teknologier som laserskærere og 3D-printere, hvilket åbner dørene for en endnu bredere kreativ udfoldelse.

Projektet er et levende bevis på, hvordan matematik ikke blot er tal på papir, men en integreret del af kreativ udfoldelse. Trigonometrien er ikke kun i bøgerne, men i elevernes hænder. Et projekt, der understreger, at matematik er mere end blot en disciplin; det er en levende og skabende del af vores hverdag. Et forløb, hvor elever ikke blot lærer om matematik, men oplever det i handling. https://youtu.be/iKZ359eRPpI

Begejstring for dimsen

– når teknologi inspirerer til naturfaglig fordybelse

Makerspace har i de seneste år vundet indpas på skoler verden over, og Østre Skole er ingen undtagelse. I denne artikel vil jeg dele vores erfaringer med makerspace og demonstrere, hvordan det har hjulpet elever i 4.-6. klasse, der traditionelt set har haft det lidt svært.

Interview med lærere og elever på Syvstjerneskolen og Samy Tessier fra TinyFarms Af : Tobias Smith, IT- og medievejlederforeningen

Vi har mødt engagerede og begejstrede deltagere fra Projekt Growbot, som for nylig blev afsluttet med en konference på DTU. Bl.a. deltog elever og lærere fra Syvstjerneskolen i Værløse i projektet. Vi har mødt dem på skolen, hvor de fortæller om, hvordan de ser tilbage på projektet.

Zif Salling er natufaglig udskolingslærer på Syvstjerneskolen, og eleverne Elena og Line var med i projektet sammen med Zif sidste skoleår på 7.årgang.

Line og Elena, som nu går i 8.klasse på Syvstjerneskolen, fortæller om hvad en Growbot er: ”Growbot er en plantemaskine, hvor du selv kan indstille f.eks., hvor meget uv-lys der skal være og hvor meget sol der skal være. Man kan også indstille fugtighed og gødning. Man indstiller det via en Micro:bit, som sidder i toppen af maskinen”

Zif blev meget begejstret for Growbotten, og hun reflekterer over, hvad teknologi, i dette tilfælde en GrowBot, kan tilføre til fagligheden.

”For mig er det vigtigt, at teknologien tilfører noget ekstra til faget. Via Growbot kunne vi arbejde med teknologi, som vi ikke har til rådighed på skolen i dagligdagen. Hele dimsens (Growbottens) udseende med lys, lyd, skærm og en Micro:bit giver eleverne lyst til at gå i gang med at bruge den. Dermed skabes der nysgerrighed, som er en vigtig forudsætning for at der sker læring hos eleverne”

Zif ser ikke noget problem med, at Growbotten styres og programmeres via en Microbit ”Jeg er slet ikke bekymret omkring, at eleverne skal kunne programmere, og dermed skal noget, som jeg ikke har styr over. For der er altid nogle elever der kan, og kan hjælpe de andre”

Zif reflekterer meget over læringsudbyttet i denne type proces, hvor læreren ikke har afprøvet forløbet før, og skal have tillid til, at eleverne lærer noget. ”Der er læring i alt, hvis du kan få dine elever begejstret, så lærer de noget, det bekymrer mig ikke, om de har fået noget specielt viden med sig”

Elena og Line, som prøvede projekt Growbot i 7.klasse, ser nu tilbage på projektet med glæde. “Det var fedt, at man selv skulle undersøge tingene, så det ikke var lærerne, der fortalte. Du skulle næsten selv undersøge hvordan den virkede. Det var også godt, at man skulle undervise selv, for man skal selv kunne vide det hele, for at kunne sige det videre til andre. Vi var inddelt i forskellige grupper, så havde man et ekspertområde. Vi havde områderne teknologi og plante, og skulle være ekspert inden for det, og formidle det til andre”

Som en del af Growbot-projektet skal eleverne undervise hinanden i projektgrupper. ”lærerens rolle bliver at hjælpe eleverne til at få overført viden til andre elever, så de lærer fra sig”

Denne form for didaktisk tilgang og udbytte heraf er Zif meget bevidst om ”den elev som skal forklare noget til andre, lærer fra sig, lærer mest!”

For Zif er inddragelse af hele lærerteamet på årgangen en vigtig faktor, for at eleverne oplever sammenhæng og tværfaglighed. ”Det er vigtigt med teamkoblingen, kollega inddragelsen gør Growbot til et godt projekt”

Hele projektet med Growbot indeholder udover arbejde med dimsen, en række temaer og indeholder en didaktisering af et samlet forløb Zif: ”nogle grupper havde for lidt direkte interaktion med ”dimsen”, de arbejdede mere rundt om indholdet i Growbot.” Eks. skal eleverne arbejde med perspektiver i forhold til FN’s verdensmål, med fokus på fødevarer og udvikling af de dette i fremtiden.”

Selve det faglige indhold i Growbot kobler til faglighed, som eleverne alligevel skal forholde sig til Zif: ”De får undervisning en hel dag i fagligt tema, eks. kredsløb, fotosyntese, nitrogen osv., herefter blev grupperne undervist i deres speciale, eks. sundhed, teknologi osv., som de efterfølgende skal lære fra sig til andre elever”

Hele arbejdet med Growbot ser Zif som en oplagt kobling til, at man i mindre klasser kunne arbejde mere direkte med Micro:bit, hjemmelavede drivhuse, og derigennem bygge prototyper, som de kan udvikle og lære igennem. ”Det kunne være sjovt at have en mere legende tilgang til at arbejde med drivhus, det kan oplagt ske gennem Micro:bits, som eleverne i eks. Furesø kommune jo er i gang med i forvejen”

Zif er klar over, at selve processen med at få ting til at gro i Growbot kan være svær at planlægge undervisningen efter. ”Dyrkningen er svær at sætte på formel, da man ikke ved, hvad der er sket ugen efter….”

Growbot kan nu lånes via CFU direkte til skolerne. Samy Tessier, som var en del af udviklingen omkring Growbots, har nu lavet en udvikling til en TinyFarm, som nu er i salg. Samy fortæller lidt omkring udviklingen og testen på Syvstjerneskolen.

”Tinyfarms blev skabt, mens vi var studerende og arbejdede på Growbot-forskningsprojektet. Vi havde muligheden for at komme ud i klasseværelserne for at se GrowBots i brug, og jeg husker et meget specielt øjeblik på Syvstjerneskolen, hvor jeg så, at børnene virkelig nød oplevelsen, og hackede GrowBot på måder, vi aldrig kunne have forestillet os! For mig var det bevis nok på, at et produkt som dette kunne bruges i mange klasseværelser over hele verden, og var en stor kilde til motivation for at fortsætte med Tinyfarms som en forretningsidé.”

Afsluttende kunne man passende reflektere, at teknologi i undervisningen kan tilføre stor værdi, men hovedfokus bør være på det didaktiske setup og den pædagogiske tilgang, og at læreren kan inddrage arbejde med teknologi, uden at være det mindste ekspert på området.

Fakta omkring GrowBot:

• Læs mere på: https://universe.growbot.dk/home

• GrowBot Universe er et forskningsprojekt, der er støttet af Novo Nordisk Fonden med næsten 6 mio. kr.

• Udvikling og evaluering af projektet afsluttes medio 2023, hvorefter skoler i hele landet vil få adgang til de færdigudviklede GrowBots via CFU.

• Projektet er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, DTU Elektro (Center for Playware), Københavns Professionshøjskole og Mercantec.

• For yderligere information kontakt: Rikke Andersen, projektleder og seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet kan kontaktes på rian@food.dtu.dk

• En udløber at Growbot projektet i Tinyfarms, som har lavet en ny prototype af growbotten, som nu kan købes som Tinyfarm.

Læring som en inspirerende rejse med Drama Studio

For elever i folkeskolen skal læring være en inspirerende rejse. Dette opnås ved at gøre undervisningen relevant og engagerende. Aktiv deltagelse og interaktion med emner er nøgleord, der gør læringen levende.

Af: Sandra Carstensen, Lærer, Hobrovejens Skole Randers

At inddrage elementer fra elevernes hverdag i skolen kan for mig være nøglen til at skabe begejstring hos eleverne. Når undervisningen relaterer sig til noget, de allerede kender, bliver det spændende og meningsfuldt for dem.

Derfor blev jeg utrolig fascineret, da jeg første gang hørte om programmet Drama Studio.

Drama Studio er mere end bare et værktøjdet er en inspirerende portal til kreativitet og samarbejde i klasserummet. Ved at introducere eleverne til dette alsidige spilbaserede multiplayerværktøj åbner vi døren til en verden af spændende muligheder. Elever i folkeskolen kan tage styring over deres egne 3D-animerede fortællinger, udforske deres fantasi og udvikle færdigheder inden for sprog, skrivning og drama på en sjov og engagerende måde. Drama Studio giver dem ikke kun mulighed for at lære, men også for at dele deres kreationer med klassekammerater, venner og familie. Dette skaber en dyb følelse af stolthed og begejstring for læringen.

At bringe Drama Studio ind i undervisningen er som at tænde gnisten i elevernes læring,

hvor eleverne aktivt deltager i at skabe deres egne fantastiske fortællinger. Dette gør ikke kun læringen sjovere, men øger også elevernes engagement og motivation.

Den kreative proces i Drama Studio udfordrer eleverne til at udforske deres fantasi, forfine deres sprog og skrivefærdigheder og udvikle dramatiske talenter. Denne hands-on tilgang i undervisningen giver eleverne ejerskab over deres læring og skaber en dyb følelse af stolthed og begejstring, når de deler deres kreationer med andre.

Ved at integrere Drama Studio i undervisningen tilføjer vi en unik dimension til læring, der ikke kun gør det sjovere, men også fremmer samarbejde og kritisk tænkning. Elevernes lyst til at lære forstærkes, da de opdager, at undervisning kan være en kreativ udfordring, der involverer dem fuldt ud.

På opdagelse i dansk med Drama Studio

Jeg elsker at mærke, når eleverne bliver begejstrede. Når de bliver så optaget af emnet, at

de faktisk slet ikke tænker over, at vi arbejder danskfagligt.

Der hvor Drama Studio i særdeleshed har gjort en forskel for nogle af mine elever, er i forbindelse med den daglige læsetræning. For nogen er dette en leg, men vi sidder også med de elever, hvor motivationen for at læse en klassisk bog er helt væk.

Her er vi simpelthen nødt til at tænke “vi plejer” anderledes.

Vi forventer som dansklærer, at vores elever læser hjemme hver dag, men for mange lærere er læsning forbundet med en bog. Men læsning er så meget mere end det. Da jeg pludselig stod med nogle elever, hvor motivationen for at læse var forsvundet, præsenterede jeg disse enkelte elever for muligheden for at læsetræne i Drama Studio. De blev virkelig begejstrede. Det ville de virkelig gerne prøve.

Hvis man endnu ikke kender programmet, så er rammen bygget op omkring et teater. Her kan man lave forskellige scener og opbygge dem med forskellige baggrunde og rekvisitter. Jeg oprettede et stykke, et skuespil, hvor eleverne var hovedpersonen i deres egen lille læseteater. Hvert skuespil bestod af 5 scener, en for hver dag de skulle læse hjemme. Jeg havde lavet en skuespiller, som ved hver scene kom frem på scenen og fortalte en historie. En ny historie for hver uge.

Historien stod i talebobler, som tekst, og det blev nu elevens opgave, at indtale replikkerne hjemme og derigennem læsetræne. Ligesom de andre elever, skulle teksten først øves, læses højt 2 gange, hvorefter eleven indtalte historien den 3. gang.

“Jeg havde slet ikke troet, at det kunne være sjovt at læse hjemme!” (Storm 2.kl)

Det krævede selvfølgelig lige en lille tilvænning, både ved eleverne og forældrene, at læsetræningen nu foregik anderledes. Men der gik ikke lang tid, før jeg fik nogle utrolig positive tilbagemeldinger fra forældrene. Hvor læsning før var forbundet med tårer og konflikter, blev det nu en hyggelig succesoplevelse for barnet. Ja, og forældrene.

“Undervisningen bliver meget federe når vi bruger Drama Studio.” ”Det er jo som om vi bare gamer!” (Oliver 3.kl)

I jagten på at skabe en inspirerende og levende undervisning for mine elever, udforsker jeg altid nye muligheder for at gøre undervisningen relevant, engagerende og sjov. Her giver Drama Studio rigtig god mening. At integrere Drama Studio i undervisningen er som at tænde en gnist i elevernes læring, hvor de bliver aktive skabere af deres egne historier. Forældre har oplevet en positiv forandring, hvor læsetræning er blevet en hyggelig og succesfuld oplevelse for både børn og familier.

Det er som om, Drama Studio ikke blot er et værktøj, men en magisk portal, der åbner op for en verden af muligheder. Begejstringen strækker sig langt ud over skærmen, og jeg oplever, hvordan eleverne ikke kun lærer, men også nyder processen.

At se dem overtage styringen, udforske deres kreativitet og dele deres skabte værker med hinanden, vækker en dyb tilfredsstillelse hos mig som lærer. Det er ikke bare et spil – det er et værdifuldt redskab, der forvandler undervisningen til en fest af læring. Drama Studio har ikke kun ændret dynamikken i klasseværelset, det har også plantet frøet til en vedvarende interesse for læring og udforskning hos mine elever.

Teknologiforståelse som fag på KP

- hvilke erfaringer har det givet indtil videre?

Interview med Lise Møller, lektor på Institut for Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) og Sebastian Kordt Lassen, 4.års lærerstuderende samme sted.

Skrevet af Tobias Smith

Vi har talt med Lise Møller, som underviser og udvikler linjefaget teknologiforståelse.

Samtidig er hun involveret i Future Classroom Teacher-linjen (FCT), som har eksisteret i 7 år. Her kan lærere vælge at læse dansk og matematik med en teknologisk toning. I efteråret 2023 modtog hun årets undervisningspris for dette arbejde.

Teknologiforståelse har været et linjefag siden sommer 2022. Hvilke erfaringer står I med nu? Og hvordan kan de studerende omsætte undervisningen til praksis, på skoler som ikke har et teknologiforståelsesfag endnu?

”KP har satset på teknologiforståelse i ret lang tid nu, før vi fik lov til af ministeriet, at lave det selvstændige fag, så vi har haft et specialiseringsmodul, som var en åbning ind til fagligheden, som alle studerende fik mulighed for”

Det er tydeligt, at KP er gode til at bygge videre på en progression omkring teknologiforståelse, og dermed er de på forkant med den nationale udvikling på skoleområdet. Som seneste eksempel ”Den nye læreruddannelse som startede

op her til sommer, er teknologiforståelse skrevet ind i alle fag”

Lise reflekterer skarpt over, at den teknologiske toning og ikke mindst digital myndiggørelse, ikke er til at komme uden om for folkeskolen.

”De studerende siger, det er en ting for folkeskolen, for børnenes livssyn.”

En af Lises studerende i teknologiforståelse, Sebastian, reflekterer over den aktuelle praktik som 4. års studerende med teknologiforståelse som linjefag:

”Jeg er ude i den sidste praktik i biologi. Sammen med en anden studerende, som også har teknologiforståelse. En af de ting, som vi har tænkt meget over, er at lave vores undervisning ud fra teknologiforståelsesprincipper. Vi underviser i biologi, men det er struktureret ud fra teknologiforståelse.”

De studerende på FCT-linjen, og studerende på teknologiforståelse har løbende adgang til Future classroom lab på KP. Det indbefatter et hav af teknologier og kræver en særlig tilgang som studerende. Lise er meget optaget af, hvordan de studerende typisk går i gang med teknologierne:

”Faglighed skal erfares med hænderne, før den skal begribes af hjernen, laboratorie pædagogik, man erfarer før man erkender”

Dermed bliver metoder som legende tilgang, brug af forskellige lærerpositioner helt naturlige at bringe i spil. Helt grundlæggende bliver nysgerrighed en forudsætning for at komme i gang, og få værdi ud af, at få teknologierne i spil i undervisningen.

I praktikken oplever Sebastian nogle vilde tilbagemeldinger fra eleverne, når mindsettet fra teknologiforståelse bringes ind i eksempelvis biologi. Sebastian fortæller om et forløb, hvor eleverne skaber egne dyrearter. Der tages udgangspunkt i naturen (fokus alle har samme udgangspunkt). Designe dyr og skrive egenskaber op. Perspektiv: Vende det om, først egenskaber, så designe. Give dyr skills, udseende osv.

Derefter inddrage AI, genere et miljø, som deres dyr så skal tilpasses til at kunne leve i.

”De har brudt den normale biologiundervisning, sprængt rammerne, fået et skud teknolgoforståelse. I forhold til lærerrollen, så behøver jeg ikke stå foran, fokus er en undersøgende tilgang. Jeg kan som lærer forholde mig til det der kommer frem, sammen med eleverne, og så bringe faglige elementer i spil undervejs”

Lise fik for nylig overrakt en fornem pris af Uddannnelses- og Forskningsministeriet, for sit arbejde med faget Teknologiforståelse på læreruddannelsen. Lise italesætter prisen med stor ydmyghed, men er også bevidst omkring prisens funktion:

”Det er dejligt, at man hylder undervisning med pris, særligt på videregående uddannelser, hvor kun snakker om forskning som det ypperste. Jeg er en sergent type, der vil “dø” på den bakke, jeg synes det er fantastisk, at man har indstillet den pris.”

Lise lægger vægt på, at prisen er givet til flere undervisere på samme tid, for undervisning er en kollektiv ”sport”. Det kollektive inkluderer udover andre undervisere også de studerende ”Nogle gange ved jeg ikke hvad jeg skal ind og sige til en undervisning, men så går det alligevel mega godt, fordi der sidder de studerende, og siger mega fede ting”

Sebastian er en af Lise’s studerende, og han ser skarpt på merværdien af, at teknologiforståelse er et linjefag ”Det kunne være smukt, hvis teknologiforståelses fagligheden kunne blive en pædagogisk løftestang i skolen, med sin forståelse af sin egen faglighed. Samtidigt bringer æstetik og det praktiske i spil i undervisningen”

I forhold til valget af de praktikskoler, som indtil videre har samarbejdet omkring at have praktikanter i teknologiforståelse, nævner Lise.

”Samarbejdskolerne som vi har, er fantastisk åbne. De er meget positive, da de møder et frirum i forhold til fagligheden. Udfordringen kan selvfølgelig være om det repræsenterer virkeligheden, til når de kommer ud som lærere, da skolerne til dels er håndplukket”

Med de seneste meldinger fra regeringen omkring, at bl.a. gøre teknologiforståelse til et valgfag i udskolingen, reflekterer Lise

”Det er en udfordring, at valgfaget teknologiforståelse, som det er meldt ud nu, kan vælges fra af eleverne, og ikke er obligatorisk”

Fornemmelsen for, at de har fat i den lange ende hos KP, i forhold til at udvikle fagligheden tæt på praksis, og inspirere kommende lærere virker meningsfuld og godt tænkt. Sebastian får afslutningsreplikken, i forhold til hvorfor han har valgt faget til på KP.

”Jeg har valgt teknologiforståelse fordi, at kunne krydse fag, og kunne udstyre eleverne med denne ekstra faglighed”

Elever designer løsninger til reduktion af CO2 i FabLab KlimaLab

Af: Hanne Voldborg Andersen, National koordinator for FabLab@SCHOOLdk

Klimaforandringer og CO2-udledning kan være et komplekst emne at forstå for såvel børn som voksne, men uden forståelse for klimamæssige sammenhænge bliver vi skræmte og ikke-oplyste. Vi har derfor brug for klimaundervisning, som giver eleverne en forståelse for udfordringer og handlemuligheder, men også stimulerer dem til at være nysgerrige og undersøgende i forhold til nye mulige løsninger.

Som inspiration til sådan en klimaundervisning har FabLab@SCHOOLdk udviklet ni FabLab KlimaLab undervisningsforløb med reduktion af CO2 som overordnet tema til brug i indskoling, mellemtrin eller udskoling. Her kan eleverne fordybe sig i klimamæssige udfordringer i forhold

til transport, affald, fødevarer eller energi. I alle forløb designer eleverne mulige løsningsforslag og inddrager teknologier i designproces eller løsning.

Alle forløb tager udgangspunkt i virkelighedsnære klimaudfordringer og giver eleverne mulighed for at arbejde med globale klimaudfordringer i en lokal kontekst. Der inddrages lokale data i designprocessen, men forløbene kan nemt tilpasses andre målgrupper og kontekster.

Det er et mål for undervisningsforløbene, at eleverne udvikler viden om og forståelse for klimaudfordringerne på en måde, der efterlader dem med konkrete handlemuligheder i egen

hverdag. Det er ligeledes et mål, at forløbene bidrager til at fremme elevers udvikling af science kapital og giver dem forståelse for samspillet mellem natur, teknologi og menneske - herunder relaterede etiske og samfundsmæssige problemstillinger. Gennem forløbene bliver eleverne bevidste om konkrete CO2-reducerende handlinger, som kan udføres af individ, fællesskab eller samfund. Handlingerne kan bestå af teknologiske løsninger, adfærdsændringer eller politiske beslutninger.

Forløbene er udviklet med støtte fra Villum Fondens Klimaindsats, som ønskede at udvikle ny viden om inspirerende, fokuseret og effektiv klimaundervisning med fokus på CO2-reduktion. De ni undervisningsforløb er udviklet, afprøvet og evalueret i et tværkommunalt samarbejde mellem naturfagskonsulenter og FabLabundervisere fra Kolding, Middelfart, Silkeborg og Vejle Kommune samt lærere fra Eltang Skole, Hyllehøjskolen, Sejs Skole og Egtved Skole. Til alle forløb er der udarbejdet en selvstændig forløbsbeskrivelse med tilhørende materialeoversigt og arbejdsark. Alt kan frit downloades på www.fablabatschool.dk/klimalab/. Her findes også links til andre relevante ressourcer.

Forløbet ‘Fremtidens cyklist’ er et forløb i indskolingen, hvor nudging, cykler og transport er omdrejningspunktet. Eleverne arbejder med CO2-reduktion i egen hverdag. I forløbet får de fokus på transport og vaner, der kan nedbringe elevens CO2-aftryk. Med afsæt i viden om CO2-udledning skal eleverne skabe fremtidens transportmidler ud fra egne design-idéer og ved brug af forskellige materialer.

Forløbet ‘Affaldssortering og CO2-besparelse’ er udviklet til 4. årgang og har fokus på at opnå en CO2-besparelse gennem adfærdsændring i forhold til affaldssortering. Eleverne skal designe en udstilling, som viser hvordan affaldsreduktion og genanvendelse af forskellige affaldstyper kan bidrage til at reducere CO2-aftrykket. Eleverne arbejder i en designproces, som går fra undersøgelse og idéudvikling til planlægning og formidling af viden om affald og CO2-reduktion. Til formidlingen skaber eleverne interaktive og auditive elementer gennem blokprogrammering og digital bearbejdning af lyd.

Forløbet ‘Plantevægge’ er målrettet 4.-6. årgang og har fokus på, hvordan vertikalt beplantede arealer i byer kan bidrage til nedkøling, øget biodiversitet og forskønne det fysiske miljø. Eleverne arbejder med CO2-kredsløbet, vertikal dyrkning, design af plantevæg, genanvendelse af materialer, kodning af automatvanding, måling og digital registrering. Eleverne lærer om CO2-kredsløbet gennem et fælles forsøg med digital måling af ilt, CO2, temperatur og lys i et lukket miljø. De får erfaringer med transpiration ved måling af temperatur på planter.

De tre forløb ‘Vækstsystemer og bæredygtig emballage’, ‘Dyrkning af planter med teknologi’ og ‘Ponicsystemer og lokal dyrkning af planter’ arbejder alle med klima og bæredygtighed lokalt på skolen. Eleverne udvikler løsninger på skolens og madkundskabslærernes udfordring med at få råvarerne så tæt på som muligt. Forløbene lægger op til designprocesser i flere omgange og af forskellige produkter. ’Dyrkning af planter med teknologi’ er et fælles undervisningsforløb for 4. og 8. årgang, hvor eleverne samarbejder og udveksler opgaver og løsninger gennem arbejdet med forløbet. ’Ponicsystemer og lokal dyrkning af planter’ er et selvstændigt undervisningsforløb målrettet 8. årgang. Her arbejder eleverne med hele eller dele af det fælles forløb. ’Vækstsystemer og bæredygtig emballage’ er et selvstændigt undervisningsforløb målrettet 4. årgang. Her arbejder eleverne med dele af det fælles forløb.

Plantevækst i år 2200 er et forløb i udskolingen om planters vækstforhold, fotosyntese og CO2-kredsløbet. Der anvendes en scenariedidaktisk tilgang, hvorigennem der skabes en meningsfuld case om plantedyrkning i fremtiden. Gennem cli-fi (klima sci-fi) introduceres eleverne til dyrkning af planter og arbejder blandt andet med plantevækst i rummet.

Gem energien er et undervisningsforløb for 8.-9. årgang. Grøn energiproduktion er så kompleks, at det kan virke som en umulig opgave at forstå selv for veluddannede voksne. Hvor starter vi, og kommer vi nogensinde i mål? Dette undervisningsforløb søger at give konkrete bud på, hvordan elever kan arbejde med ny viden inden for lagring af energi, således at de får et billede af, hvordan fremtidens energiforsyning kan være bæredygtig på en vindstille regnvejrsdag i Danmark.

Lysets betydning for plantevækst er et undervisningsforløb målrettet 8.-9. årgang. Fødevareproduktion er en af de største bidragere til udledning af drivhusgasser i dag. I takt med at verdens befolkning stiger, bliver efterspørgslen efter fødevarer større. Samtidig bliver rigtig mange fødevarer transporteret rundt i verden, hvilket igen medvirker til en øget udledning af bl.a. CO2. Forløbet søger at give eleverne et indblik i, hvordan man ved hjælp af teknologi kan mindske landbrugsarealerne og i stedet dyrke fødevarer i drivhuse.

Tavlen

Her finder du links, der relaterer sig til bladets indhold.

Fra foreningen

Regeringsudspillet forberedt til fremtiden II - Frihed og fordybelse.

Kortlink: https://kortlink.dk/2nqce

Høring om teknologiforståelse på Christiansborg.

Kortlink: https://kortlink.dk/2nqcs

Danmarks Digitaliseringsstrategi - ansvar for den digitale udvikling.

Kortlink: https://kortlink.dk/2nqch

EU AI Act.

Kortlink: https://kortlink.dk/2nqcg

Program Gl. Avernæs 2024

Kortlink: https://kortlink.dk/2nqcb.

Glædelig

Gl.Avernæs Konferencen 2024 29.-30. april 2024

Mening, medbestemmelse og motivation - med teknologi i en styrket folkeskole

Regeringen vil med kvalitetsprogrammet ‘Forberedt på fremtiden II Frihed og fordybelse’ styrke folkeskolen til gavn for børn, unge og deres fremtid. Sammen skal vi udvikle en skole med:

• mere meningsfuld undervisning

• mere praktisk undervisning

• mere valgfrihed

• mere sammenhæng mellem teori og praksis

• mere varieret undervisning

• mere teknologiforståelse

• mere motivation og lyst til at lære

Danmarks it- og medievejlederforening er begejstret for denne værdifulde ambition om dels at sikre børn og unge en mere meningsfuld og motiverende undervisning, dels at danne dem til at agere kompetent og kritisk i et digitaliseret samfund.

Men hvordan kan vi sammen udvikle sådan en skole?

Det får vi på Gl. Avernæs Konferencen 2024 nogle konkrete bud på, når vi gennem oplæg, workshops og dialoger søger svar på nogle af disse spørgsmål:

Det får vi på Gl. Avernæs Konferencen 2024 nogle konkrete bud på, når vi gennem oplæg, workshops og dialoger søger svar på nogle af disse spørgsmål:

• Hvordan kan vi udvikle fagene og skabe faglig fordybelse med teknologi?

• Hvordan kan vi aktualisere undervisningen?

• Hvad kan vi med nye teknologier?

• Hvilke nye muligheder har vi med eksisterende teknologier?

• Hvordan fremmer vi mening, motivation og medbestemmelse?

• Hvordan gør vi eleverne aktive og produktive i en AI-tid?

• Hvordan dannes elever i en verden fuld af teknologiske muligheder og krav?

Tilmeld dig konferencen GLAV 2024, hvis du som lærer, pædagog, it-vejleder, leder, ressourceperson, pædagogisk læringscenter-medarbejder, konsulent, leverandør eller i anden rolle også er interesseret i, hvordan vi kan anvende teknologier i skolen til gavn for eleverne, fællesskabet og fremtiden.

Program, tilmelding og yderligere information findes her: https://kortlink.dk/2nr9p

Danmarks it- og medievejlederforening inviterer alle medlemmer til generalforsamling tirsdag d. 30. april 2024 kl. 15.30-16.30.

Generalforsamlingen afholdes fysisk på Gl. Avernæs i forlængelse af foreningens årlige konference, men der er også mulighed for online deltagelse.

Forslag til generalforsamlingen kan sendes til foreningens formand på hanne@viavoldborg.dk.

Dagsorden og link til online deltagelse annonceres på www.it-vejleder fra 5. april 2024.

Vi håber at se mange af vores medlemmer denne dag.