Hvorfor skal vi fremme børn og unges forståelse af digitale teknologier?

Hvorfor skal vi fremme børn og unges forståelse

af digitale teknologier?

I nærværende indlæg, argumenterer vi for, at der er behov for en kritiskkonstruktiv tilgang til digitale teknologier i skoler og dagtilbud. I stedet for forskrækkelse og forbud eller jublende teknologioptimisme er der behov for en nuanceret tilgang til digitale teknologier, der anerkender de dilemmaer, som anvendelsen af digitale teknologier giver os som borgere og samfund.

Af Lillian Buus, Forskningsleder, Program for Læring og IT, VIA University College og Mikkel Hjorth, Lektor og forsker ved program for Læring og IT, VIA University College

Frankrig har gennemført lovgivning, der skal beskytte børn og unge mod teknologiens slagsider ved bl.a. at forbyde mobiler i skolerne, men det digitale bør ikke forbydes; det skal derimod omfavnes fagligt. Vi skal fremme børn og unges forståelse af digitale teknologier, fordi det digitale er en del af hele det omgivende samfund og det arbejdsmarked, som vi uddanner til. Vi kan ikke ignorere den digitalisering, der finder sted, og den kommer ikke til at gå væk. Derfor er det vigtigt, at digitale teknologier kvalificeret inddrages i daginstitutioner og på grundskoleområdet. Samtidig er det essentielt, at digitale teknologier tænkes ind på måder, hvor det hverken bliver med en blind begejstring for disse teknologiers fantastiske potentialer eller med en lige så blind forskrækkelse over de forfærdelige konsekvenser ved den stigende anvendelse. Det er med andre ord væsentligt, at børn og unge klædes på til at navigere i de nuancer og dilemmaer, som teknologiers brug i hverdagslivet og samfundet byder på. For at komme ned under en overfladisk begejstring eller forskrækkelse, er det nødvendigt, at børn og unge opnår indsigt og kundskab i digitale teknologier og deres virkemåder – der er altså både brug for kritiske refleksioner og kundskaber til kreativ brug af digitale teknologier. Med andre ord kalder den digitale udvikling på, at der i daginstitutioner og grundskoler bør arbejdes med en kritisk-konstruktiv tilgang til teknologier. En tilgang som også ligger til grund for den forsøgsfaglighed, som under navnet teknologiforståelse har været afprøvet på 46 skoler i Danmark de seneste tre år.

Der har i efterhånden mange år verseret en myte om de unge som ”digitalt indfødte”, men talrige undersøgelser har peget på, at det kun gælder de unges evner til at konsumere digitalt indhold: Danske børn og unge er dygtige til at se videoer på YouTube og TikTok. Hvis børn og unge skal opnå digital faglighed og forståelse af teknologi på et andet niveau end som brugere af YouTube for underholdningens skyld, betyder det, at det

Foto: Istock

er nødvendigt at se på, hvordan pædagoger og lærere kan opbygge en både konstruktiv og kritisk tilgang til teknologi og teknologiens verden.

I mange daginstitutioner bruges digitale teknologier (8 ud af 10) i dag, og børn i den aldersgruppe er i almindelighed blevet langt mere digitale end tidligere. Dagtilbuddene kan her konstruktivt bidrage, hvis de har en plan med brugen af teknologierne, som fremmer børnenes teknologiforståelse. Udfordringen kan være, at det har de bare ikke nødvendigvis, og der kan være brug for kompetenceudvikling hertil. I skolen er de kvalificerede, faglige overvejelser ligeledes afgørende for brug af digital teknologi i undervisningen og for det pædagogiske blik for, hvordan de digitale devices, som eleverne har og flittigt bruger, kan inddrages med et fagligt mål, så det skærper elevernes kundskaber og indsigt.

Når der stilles nye krav til pædagogers og læreres anvendelse af teknologier i praksis, er det naturligvis altafgørende med kompetenceudvikling, efteruddannelse og uddannelse. Men ud over, at lærere og pædagoger skal uddannes til at undervise eleverne i en kritisk-konstruktiv tilgang, er selve lærerprofessionen også under pres fra anvendelsen af digitale teknologier, som online læringsplatforme og algoritmers bedømmelse af elevers kunnen, arbejdsindsats og potentiale. Der findes allerede teknologier til at vurdere elevers deltagelse i timerne ved hjælp af øje- og bevægelsestracking eller ved hjælp af aktivitet i online platforme. Bag overfladen udøver skjulte algoritmer deres bedømmelser af eleverne, og dermed er lærere og pædagogers professionelle dømmekraft under pres. Samtidig har sådanne teknologier potentialet til at informere og udvide lærere og pædagogers praksis, hvis disse professionelle forstår at navigere imellem potentialer og faldgruber. Det gør det bydende nødvendigt, at lærere og pædagoger uddannes til at forstå de teknologier, der er er i færd med at omforme deres praksis.

Der er en række tiltag undervejs i undervisningssektoren, bl.a. er der flere forsøg med uddannelse og efteruddannelse af lærere og af undervisere på professionshøjskolerne. I VIA arbejder vi både som en del af disse nationale projekter og internt i organisationen med at udforske teknologiforståelse som en vej til nuancerede og kritisk-konstruktive tilgange til digitale teknologier.