Uagut inuunerput / Siunissaq uagut pigaarput -‘Vores rettigheder – Vores liv’

Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput Siunissaq uagut pigaarput

1

Tasiilaq

Nanortalik

2

3

4

Vores rettigheder – Vores liv

Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput

Fremtiden tilhører os

Siunissaq uagut pigaarput

5

Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput Siunissaq uagut pigaarput

Atuagaq una Nanortalimmi Tasiilamilu, aammalu taakku eqqaanni nunaqarfinni meeqqat, inuusuttut, angajoqqaat aamma aanaat aataallu tamarmik pissaraat.

– atuarfinnit makkunanit atuartut: Illoqarfinni taakkunani marlunni Piorsaavik, Piareersarfik aamma meeqqat atuarfii.

Atuagaq ukiuni pingasuni ingerlassami suliniummut ’Siunissaq uagut pigaarput / The Future Belongs to Us / Fremtiden tilhører os’ ilaasoq 2015-imi juunimi, aggustimi septembarimilu Tasiilami Nanortalimmilu atuarfinni ingerlanneqartunit workshoppeqartitsinernit arlalinnit inerniliussaavoq.

Atuakkap taaguutigaa ’Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput’, inuunerissuunermik paasisartakkagut pillugit imaqarmat. FN-imi Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummi pisinnaatitaaffinnut aamma illersorneqarnissamut tunngasut, meeqqanullu 0-init 18-inut ukiulinnut tamanut tunngasut.

Suliniutip siunertaa tassaavoq illoqarfinni eqqumiitsuliorneq, kulturi, suliallu pinngortitaqarfiullutillu timimik atugaqarfiusut aqqutigalugit meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu akornanni inoorusussutsip, imminik naleqassutsip atugarissaarnerullu annertusisinnissaat.

Ilagut suli meeraapput. Ilagut namminneq meeraqalereerput. Tamatsinnulli assigiittoq tassaavoq toqqissisimasumik peroriartornissaq, aammalu inuunermik pitsaasumik atugaqarnissaq kissaatigigatsigu. Siunissaq peqatigiilluta pilersitarput.

Tasiilap Nanortallullu ukiut pingasut qaangiuppata illoqarfittut suli pitsaanerulersimasutut inuuffigisinnaneri kissaatigaarput. Taamatut allanngortitsinermut peqataarusuppugut, mannalu tassaavoq ingerlassamut tassunga ilapittuutigisarput siulleq.

Atuagaq atuaruk. Assilisat qimerluukkit. Pineqartut tassaapput uagut pisinnaatitaaffigut, uagut inuunerput, aamma uagut illoqarfipput!

Assilisat oqaasertaliussallu uagut suliaraagut

6

Asannittumik inuulluaqqusilluta Nanortalimmi aamma Tasiilami, taakkunanilu nunaqarfinnit meeqqat aamma inuusuttut.

7

Vores rettigheder – Vores liv Fremtiden tilhører os

Denne bog er til alle børn, unge, forældre, bedsteforældre i Nanortalik og Tasiilaq med omkringliggende bygder.

Bogen er et resultat af en række workshops, som blev gennemført på skolerne i Tasiilaq og Nanortalik i juni, august og september måned 2015, som en del af det 3-årige projekt Siunissaq uagut pigaarput / The Future Belongs to Us’/ Fremtiden tilhører os.

Formålet med projektet er gennem kunst, kultur, kreative og fysiske aktiviteter i byerne at skabe mere livsmod, selvværd og trivsel blandt børn, unge og familier.

Vi ønsker, at Tasiilaq og Nanortalik om 3 år er endnu bedre byer at bo i. Den forandring vil vi medvirke til og det her er vores første bidrag til den proces.

Alle billeder og tekster er taget og skrevet af os; - elever fra skolerne: Piorsaarvik, Piareersarfik og folkeskolerne i de to byer.

Bogen hedder ’ Vores Rettigheder – Vores Liv’ fordi den handler om det, vi forstår ved det gode liv. Om de rettigheder og den beskyttelse, vi har ifølge FN’s Børnekonvention og som gælder alle børn mellem 0-18 år.

Nogle af os er stadig børn. Nogle af os har allerede børn selv. Fælles for os alle er, at vi ønsker en tryg opvækst og et godt liv. En fremtid, som vi sammen skaber.

Læs bogen. Se billederne. Den handler om vores rettigheder, vores liv, og vores by!

Med kærlig hilsen Børn og unge i Nanortalik og Tasiilaq med omkringliggende bygder.

8

9

Atuakkamut allaaserisaqarlutillu assilissanik ilanngussuisut atuartut makku Tasiilamit Nanortalimmillu pipput, kiisalu nunaqarfinnit Kuummiunit, Isortumit, Sermiligaamit, Narsarmijinit, Aappilattumit, Tasiusamiillu.

Tasiilaq Piorsaarvik

Maria Uitsatikitseq Lea Ignatiussen Eva Bianco Kamilla Bianco Frederik Poulsen Gerth Ignatiussen Piareersarfik

Følgende elever fra Tasiilaq og Nanortalik samt bygderne Kuummiut, Isortoq, Sermiligaaq, Narsarmijit, Aappilattoq, Tasiusaq har bidraget med tekster og foto til bogen:

10

Charlotte Lennert Dilare Ertaq Dorthe Poulsen Debora Mikiki Bendt Ignatiussen Debora Helene Aminaq Eliaser Taunajik Asser Konrad Kunuk Efraim Nathanielsen Ulrik Nathanielsen Petrus Larsen Francis Kunak Kristian Umerineq Konrad Kalia

Jonasine Eertaaq Karina Lennart Joelsine Ignatiussen Mathilda Magdikalat Susanne Sivertsen Aron Bajare Meeqqat atuarfianni 10. klasse Folkeskolens 10 klasse

Elisa Boassen Kaarale Enoksen Thomasine Hansen Danja Ignatuissen Justus Ignatiussen Berthe Ikila Johannes Kalia Claudia KilimĂŞ Jakob Kristiansen Nadia Maratse Harald Mathiassen Kamilla Mikaelsen Bertha Thorning Karline Uitsatikitsek Marion Ulriksen Mikael Utuaq Gedion Nujagpik

Nanortalik Piareersarfik

Qivioq Gregersen Marie Kadi Petrussen Naja Nuka Gregersen Edel Dorph Elias-Isak Taterssen Karl Kristoffersen Helene Semionsen Nikki Johansen Inutsiaq Abiassen Meeqqat atuarfianni 10. klasse Folkeskolens 10 klasse

Natuk Hansen Akisooq Semsen Athena Maria Andersen Nivikka Abelsen Kali Isaksen Nuka-Josva Simonsen Karl Kristensen, David Kielsen, Anja Jerimiassen Jonas m Stach Inunnguaq Olsen

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

Inuit marluk amerlanerilluunniit imminnut tatigippata – takuneqarsinnaavoq.

Meeqqatta misigisartagaat pingaaruteqartikkigut takutissavarput, misilittagaallu pimoorutissallugit.

Inunnguuvugut mikisuulluta.

Mikingaaratta nunarsuarmi toorneeqqatulluunniit nuisarpiarata.

Mikigaluarlutali atorfissaqartorujuuvugut.

Allaassutigisarput tassaavoq inuunitsinnik iliuuserisarput.

Uagutsinnut allanullu iliuuserisagut.

Når to eller flere mennesker har tillid til hinanden – kan man se det.

Vi skal vise vores børn, at deres oplevelser har betydning og vi skal tage deres erfaringer alvorligt.

Vi er så små, os levende.

Så små, at vi end ikke kan ses som ’mikro-prikker’ i verden.

Men vi, der er så små, kan gøre en forskel.

Forskellen er dét, vi gør med livet.

Dét, vi udretter for os selv og for andre.

21

22

23

De voksne skal respektere alle mennesker – også børn.

24

Inersimasut kikkut tamaasa ataqqissavaat – aamma meeqqat.

25

26

27

28

29

Angajoqqaat sooq imertarpisi? Uanga imertarnersi nuannarinngilara. Ilissittulli pisinnaatitaaffeqarpunga.

Toqqissisimasumik peroriartornissara pisinnaatitaaffigivara.

Jeg har ret til en tryg opvækst.

Forældre, hvorfor drikker I? Jeg kan ikke lide, at I drikker.

Jeg har rettigheder, ligesom jer!

30

Meeqqap angajoqqaaminik oqaloqateqarnissaq pisariaqartippaa.

Timikkut tarnikkullu anniaateqaruma ikiorserneqarnissara pisinnaatitaaffigaara.

Et barn har brug for at kunne tale med sine forældre.

Jeg har ret til hjælp, hvis jeg har ondt i sjæl og krop.

Angajoqqaannit nukissamik tunitinnissara pisinnaatitaaffigaara.

Pisinnaatitaaffigivara ingerlariaqqinnissannut siunnersorneqassallunga.

Jeg har ret til at få styrke fra mine forældre.

Jeg har ret til at få vejledning til at komme videre med mit liv.

31

Vi skal til enhver tid have mulighed for at opleve glæde.

Glæde og varme følges undertiden af gråd.

32

Qaqugukkulluunniit nuannaarnermik misiginissamut periarfissaqassaagut. Nuannaarneq kissarnerlu ilaannikkut qiamik ilaqartarput.

33

34

35

36

37

Når vi viser tillid til vores medmennesker – og til os selv – bliver livet lettere at leve.

38

Inoqatigut tatigalugit takutikkutsigu

– uagutsinnullu – inuuneq oqinnerulissaaq.

39

40

41

42

Angajoqqaama ilaginissaat pisariaqartippara. Angajoqqaat avippata imaluunniit qimappata meeqqat eqqugaasarput.

Ilaqutariinni peqqissumik inuuneqassagutta akisussaaffimmik tigusisariaqarpugut suleqatigiillutalu. Meeqqat nerisassioqataallutillu torersaasassapput. Ilaquttagullu inuunermik peqqissumik toqqissisimasumillu pisinnaatitaaffeqarpugut.

Jeg har brug for at være sammen med mine forældre. Det går ud over børnene, når forældrene bliver skilt eller forlader hinanden.

For at få et sundt familieliv må vi tage ansvar og arbejde sammen. Børnene skal være med til at lave mad og til at rydde op derhjemme. Vi har ret til et sundt og trygt liv med vores familie.

43

44

45

46

47

Jeg har ret til at udtrykke mine følelser.

48

Misigissutsima annissinnaanissaat pisinnaatitaaffigaara.

49

50

51

52

53

54

55

Børn har brug for at vÌre glade og tilfredse.

56

Meeqqat nuannaarnissartik iluarisimaarnissartillu pisariaqartippaat.

57

58

59

Tillykke med børnenes rettigheder.

60

Meeqqat pisinnaatitaaffiannik pilluaritsi.

61

62

Peqqissumik inuunissamut pisinnaatitaaffeqarpunga.

Meeqqatut atisassaqarnissara nerisassaqarnissaralu pisinnaatitaaffigaara.

Jeg har ret til et sundt liv.

Som barn har jeg ret til at få mad og tøj på kroppen.

Timima anniartinneranut serlersaavigineqarneranullu illersornissamut pisinnaatitaaffeqarpunga.

Angajoqqaagut oqarfigigutsigit ’Imerunnaarniaritsi!’

– pimooruttussaavaatigut!

Jeg har ret til at beskytte min krop mod vold og overgreb.

Når vi siger til vores forældre ’ stop drikkeriet’ – så skal de tage os alvorligt!

Angerlarsimaffinni nerisaqarnissamut pisinnaatitaaffeqarpunga.

Inersimasumit tapersersorneqarnissara pisinnaatitaaffigaara.

Jeg har ret til mad hver dag derhjemme.

Jeg har ret til få støtte fra en voksen.

63

64

65

Du skal elske din nĂŚste og passe pĂĽ hende/ham.

66

Tullit asassavat, paaralugulu.

67

68

69

70

71

Lad ikke alkoholen sejre pü bekostning af dine børn!

72

Meeqqatit puigorlugit imigassaq siulliunnagu!

73

74

75

Siunissara qaamasuussaaq

Min fremtid skal være lys I min fremtid vil jeg have et godt liv. Jeg vil have en uddannelse, et arbejde og et trygt hjem. Tænker på det hver dag. Men uden hjælp fra de voksne når jeg det ikke. Uden et trygt hjem og uden skolegang, når jeg det slet ikke.

Børn har ret til at gå i skole. Og børn skal hjælpes til at gå i skole.

Uden omsorg og kærlighed forsømmer vi skolen.

Uden mad og søvn har vi ikke kræfter nok.

Uden kræfter kan vi ikke passe vores skole.

Uden uddannelse har vi ingen fremtid.

Uden fremtid: ingen mad, tøj og arbejde.

Uden kærlighed: ingen børn. Og vi har brug for børnene.

De er vores fælles fremtid.

Mange grønlændere får ingen uddannelse.

De går i stå. Bliver arbejdsløse.

Er det dem, som ikke blev passet ordentligt da de var børn?

Hvad gjorde man for dem, da de var små?

Halvdelen får en uddannelse.

Den anden halvdel går i stå – uden.

Tænk dig om: Du, der er voksen.

Pas på dit barn og pas det ordentligt.

Jeres fremtid er ’os’. Fremtiden er vores - børnenes!

Nivikka Abelsen

Siunissami ajunngitsumik inuuneqassaanga. Ilinniagaqarsimassaanga, suliffeqarlunga toqqissisimasumillu angerlarsimaffeqarlunga. Tamakkuupput ullut tamaasa eqqarsaatigisakka. Inersimasunilli ikiorneqanngikkuma angunavianngilakka. Toqqissisimasumik anger-larsimaffeqanngikkuma atuanngikkumalu tamakku tamaasa angunavianngilakka.

Meeqqat atuarnissamut pisinnaatitaaffeqarput. Meeqqallu atuarnissamut ikiorneqartariaqarput.

Paarineqanngikkutta asaneqanngikkuttalu atuarfik sumiginnassavarput.

Nerisaqanngikkutta iluamillu sininngikkutta nukissaqassanngilagut.

Nukissaqanngikkutta atuarnerput sumiginnassavarput.

Ilinniagaqanngikutta siunissaqanngilagut.

Siunissaqanngikkutta: nerisassat, atisat suliffik naak?

Asanissuseqanngikkaanni: Meeqqat naak? Meeqqallu pisariaqartippagut.

Tassaapput tamatta ataatsimoorluta siunissagut.

Kalaalerpassuit ilinniagaqanngillat.

Uniinnartarput. Suliffissaaleqisunngorlutik.

Tamakkuuppat meeraanerminni iluamik paaqqutarineqanngitsut?

Inuaraaneranni qanoq pineqartarpat?

Affaat ilinniagaqarput.

Affaasa aappaat uniinnartarput – ilinniarsimanatik.

Eqqarsarit: Illit inersimasuusutit.

Meeqqat paariuk, iluamillu paaralugu.

Ilissi siunissarsi tassaavoq ‘uagut’. Siunissaq uagut pigaarput – meeqqat!

Nivikka Abelsen

76

77

78

79

80

81

82

83

Et godt familieliv er vejen til et godt liv.

Et langt liv i glĂŚde.

84

Ilaqutariilluarneq inuunerinnermut aqqutaavoq.

Nuannaarluni inuuneq sivisooq.

85

86

87

Fremtiden kalder. Og den ligger inde i byen - langt væk. Jeg flytter for at uddanne mig. Og siger farvel.

Efterlader mine nære og kære. Det gør ondt og er svært. Men min fremtid kalder!

88

Siunissaq qaaqqusivoq. Illoqarfimmiipporlu – ungasissumi. Ilinniarniarlunga nutserpunga. Inuulluaqqusillungalu. Qanigisat asasallu qimallugit. Annernarpoq artornarporlu. Siunissarali qaaqqusivoq!

89

90

91

Tillid er, når venner giver hinanden et knus. Når man holder i hånd og har det godt. Tillid er, når børn leger med hinanden og har det godt.

92

Tatiginninneq tassaavoq ikinngutit eqitaarnerat.

Tasioraanni nuannaarlunilu. Tatiginninneq tassaavoq meeqqat pinnguaqatigiittut nuannaarlutillu.

93

94

95

96

97

Jeg har ret til selv at kunne vĂŚlge min identitet og trosretning.

98

Kinaassutsimut upperisamullu nammineq aalajangiisinnaatitaavunga.

99

Toqqissisimasumik angerlarsimaffeqarnissara, angajoqqaannillu iluamik pineqarnissara pisinnaatitaaffigaara.

Pisussaatitaavunga atuarnissannut.

Jeg har ret til at gå i skole.

Jeg har ret til et trygt hjem og til at blive retfærdigt behandlet af mine forældre.

Timikkut tarnikkullu kimilluunniit atornerlunneqassanngilanga.

Killigisakka qaangerneqarpata naaggaarsinnaatitaavunga.

Ingen må misbruge hverken min krop eller sjæl.

Jeg har ret til at sige fra, hvis mine grænser overskrides.

Arlaannik oqaloqateqarsinnaatitaavunga.

Isumama aninnissaanut tusaaneqarnissannullu pisinnaatitaavunga.

Jeg har ret til at have nogen at tale med.

Jeg har ret til at sige min mening og til at blive hørt.

100

101

102

103

AcceptĂŠr mig som den, jeg er.

SĂĽdan accepterer jeg dig.

104

Uanga pissuserisara akueriuk.

Taamaliorlunga illit akueraakkit.

105

106

107

Alle mennesker kan være glade og de kan være triste. Glæden sender de dårlige minder på flugt.

108

Kikkut tamarmik nuannaarsinnaapput aamma aliasuuteqarsinnaapput. Nuannaarnerup eqqaamasat nuanninngitsut piiartarpai.

109

FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissutaanit tigusat tassaapput MIO’p saqqummersitaaneersut. MIO tassaavoq Kalaallit Nunaanni meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissisarfik, Kalaallit Nunaanni meeqqat pisinnaatitaaffiinik, aamma inuunerminni atugaannik oqaaseqartartussaanermik siunertaqartoq.

Uddrag fra FN’s Børnekonvention er MIO’s formidlede version.

MIO er Grønlands børnerettighedsinstitution, som har til formål at tale for børns rettigheder og levevilkår i Grønland.

FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissutaa meeqqat pisinnaatitaaffiinik nassuiaasunik artikelinik 54-inik imaqarpoq. MIO’p nittartagaani www.MIO.gl-imi annermik atuagassaqarpoq.

FN’s Børnekonvention indeholder 54 artikler som definerer børns rettigheder.

Læs mere på MIO’s hjemmeside www.MIO.gl

110

111

Angajoqaama uanga ajunnginnerpaamik inuuneqarnissara anguniarlugu akisussaaffigaat perorsarluarneqassasunga toqqissisimasumillu peroriartussasunga.

passe på mig, for eksempel ved at give mig en plejefamilie eller at jeg kan blive adopteret.

Mine forældre har et fælles hovedansvar for at jeg bliver opdraget og vokser op på en god og tryg måde, og de skal tage hensyn til hvad der er bedst for mig.

Angajoqqaat, naak immikkut nunaminni najugaqaraluartut, ataavartumik toqqaannartumillu attaveqarfigisarnissaat pisinnaatitaaffigaara.

Jeg har ret til at have regelmæssig, personlig og direkte kontakt med begge mine forældre, hvis de bor i hvert sit land.

Angajoqqaanni najugaqarnissara pisinnaatitaaffigaara, piumanngitsungalu angajoqqaannit peersitaasinnaanngilanga. Aatsaalli angajoqqaanniinnera uannut ajoqutaanngitsoq qulakkeerneqarsinnaappat.

Jeg har ret til at bo sammen med mine forældre, og må ikke fjernes fra dem mod min vilje, med mindre myndighederne vurderer at det skader mig.

Angajoqqaanni najugaqarsinnaanngikkallaruma imaluunniit najugaqarsinnaanngivissoruma, immikkut ikiorneqarnissara paarineqarnissaralu pisinnaatitaaffigaakka. Ikiorneqarneq tassaasinnaavoq angajoqqaarsiartaarneq imaluunniit meeravissianngorneq.

Jeg har ret til særlig hjælp og omsorg, hvis jeg ikke kan bo med min familie i en periode eller for altid. Myndighederne skal sørge for at andre kan 112

Nammineq inuuneqarnissara kisiannili aamma ilaquttakka najorlugit inuunissara pisinnaatitaaffigaakka.

Kimilluunniit inatsisinik uniqqutitsilluni nunamut allamut aallaruteqqusaanngilanga, imaluunniit nunannut uternissara inerteqqutigisinnaanagu. Tassa Pissakillioraluarluta, inuttut toqqissisiimaappoq, angajoqqaama arlaat tiker- masumik inuuneqarnissara pisinnaatiaarukku, angerlaqqinnissara taassuma taaffigaara. akisussaaffigaa.

Ingen har ret til at tage mig ulovligt med til et andet land, eller forhindre at jeg kommer tilbage.

Det betyder at hvis jeg besøger én af mine forældre i et andet land, har min forælder ansvaret for at jeg kommer hjem igen.

Sapinngisaq tamaat peqqillunga inuunissara pisinnaatitaaffigaara.

Jeg har ret til at være så sund og rask som muligt, og have adgang til behandling og pleje.

Jeg har ret til at nyde godt af social sikkerhed, herunder hvis jeg er fattig eller i nød.

Inuunermi atugassarititaasut ajunngitsuunissaat pisinnaatitaaffigaara, ineriartorluaqqullunga ajunngitsumillu inuuneqaqqullunga.

Jeg har ret til en god levestandard, så jeg kan udvikle mig og få få et godt liv.

Mine forældre har ansvaret for at sørge for mine nødvendige levevilkår så godt de kan.

Jeg har ret til et privatliv og familieliv. Det betyder blandt andet at mine dagbøger eller noter ikke må læses af andre.

Tassa imaappoq, ilaquttama, kammalaatima, allalluunniit, allagarsiakka, e-mailisiakka sms-isiakkalu atuarsinnaanngilaat. Aamma allakkat nassiussakka suulluunniit atuarsinnaanngilaat.

Det betyder at min familie, venner og andre ikke må læse for eksempel breve, e-mails og sms’er som jeg har skrevet eller modtaget fra andre – med mindre jeg giver dem lov til det, eller der er en god grund til at blande sig.

Qanoq ilillunga peqqissuunissara pillugu ilinniartinneqarnissara kiisalu suut uannut peqqinnannginnersut pillugit ilisimatinneqarnissara pisinnaatitaaffigaara.

Jeg har ret til at få viden om og undervisning i, hvordan jeg forbliver sund og rask, og om forhold der kan være skadelige for min sundhed.

Angajoqqaat tassaapput inuunerissaarnissannut akisussaasuusut, pisariaqarfikkulli pisortat sapinngisartik tamaat isumagisariaqarpaat angajoqqaamma tapersersornissaat, soorlu nerisassaqartillunga atisassaqartillunga inissaqartillungalu.

Hvis det er nødvendigt, skal myndighederne hjælpe og støtte mine forældre, især med mad, tøj og et sted at bo. Det betyder at myndighederne så vidt muligt skal sørge for at hjælpe mine forældre med at kunne betale deres regninger og sørge ordentligt for mig.

113

Akeqanngitsumik toqqammaviusumik atuartinneqarluarnissannut pisinnaatitaaffeqarpunga, atuarnissannullu pisussaaffeqarlunga. Immaqa atuarneq nuannarivallaanngikkaluarlugu, pisussaavunga atuarnissannut. Atuarninni ajornartorsiuteqaruma ikiorneqarnissara pisinnaatitaaffigaara.

Jeg har ret og pligt til at få en gratis grunduddannelse. Det betyder at selvom jeg måske ikke altid synes at det er sjovt at gå i skole, så skal jeg have en grunduddannelse. Hvis jeg synes det er svært at gå i skole, skal jeg hjælpes til at kunne gennemføre min uddannelse.

Ilinniarnera inuttut inerikkiartuutigissavara, sapinngisakkalu qaffassarlugit, inuulerniassagama akisussaassusilik kiisalu inoqatinnik ataqqinnittoq, inoqatima pingaartitaat, kulturii, suminngaanneerneri aporfiginagit.

Min uddannelse skal blandt andet hjælpe mig med at udvikle min personlighed og evner, så jeg bliver et ansvarligt og tolerant menneske, med respekt for mennesker, værdier, kulturer, miljøet og menneskerettighederne.

Sunngiffinni sammisaqarnissannut qasuersaarnissannullu pisinnaatitaaffeqarpunga.

Sumiiffimmik pitsaasumik samisaqarfi114

gisinnaasannik, aamma soqutigisannik aallussiffigisinnaasannik orniguffissaqarnissara pisinnaatitaaffigaara.

Jeg har ret til hvile og fritid. Jeg har ret til at have et passende sted, hvor jeg kan lege og dyrke mine fritidsinteresser.

Jeg har også ret til at være med i kulturelle og kunstneriske aktiviteter.

Aamma sammisanik kulturimut tunngassuteqartunut peqataanissannut, meeraqatikka tamaasa assigalugit pisinnaatitaaffeqarpunga.

Det betyder at myndighederne skal arbejde for at fremme mine muligheder for at deltage i disse aktiviteter på lige fod med andre børn i landet.

Atuarninnut ajoqutaasumik imaluunniit ulorianartulerillunga suliffeqassanngilanga. Aamma suliffiga sunngiffinni suliarisartakkannik aallussininnut, peqqinnissannut kiisalu ineriartorninnut ajoqutaassanngilaq.

Jeg har ret til at blive beskyttet fra arbejde, der kan være farligt, påvirker min uddannelse, eller skader min sundhed og udvikling.

Inuuvunga immikkuullarissoq, allanut sanilliunneqarsinnaanngitsoq. Kinaassusera kisima pigaara – allat pigilersinnaanngilaat.

Inuiaqatigiinni ilagerusutakka tapersersorusutakkalu ilagisinnaavakka tapersersorsinnaallugillu, allallu tamanna inerteqqutigisinnaanngilaat.

Jeg er noget særligt og må aldrig kunne forveksles med nogle andre. Min identitet er min egen og ingen må tage den fra mig.

Det betyder at ingen har ret til at nægte mig at indgå i et fællesskab med andre medlemmer af den gruppe, som jeg vil tilhøre.

Immikkut ateqarnissara pisortanillu immikkut akuerineqarnissara pisinnaatitaaffigaakka.

Aamma nunami innuttaassuseqarnissara pisinnaatitaaffigaara.

Meerarsiaaguma meeqqalluunniit angerlarsimaffianni najugaqaruma katsorsarneqarlungaluunniit uninngaguma, pisinnaatitaavunga atukkama qanoq innerat misissortissallugu.

Jeg har ret til et navn og til at være officielt anerkendt af staten. Jeg har ret til et statsborgerskab (at tilhøre et land).

Jeg har ret til med mellemrum at få kontrolleret min behandling, boligforhold og andre forhold, hvis jeg bor i pleje, får beskyttelse eller er under behandling.

Nunami najukkanni minnerussuteqarlunga inissisimaguma, allatut upperisaqaruma, nunap inoqqaajuguma kiisalu inuiaqatigiinnut allanut ilaaguma, nammineq kulturera, oqaatsikka upperisaralu malillugit atorlugillu inuunissannut pisinnaatitaavunga.

Tassa imaappoq, ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut immikkut ittunut ikiorneqarnissara, ilinniartinneqarnissara paarilluarneqarnissaralu siunertaralugit nuutsinneqarnissara pisinnaatitaaffigaara.

Aamma inuttut nalilittut pineqarnissara, inuttullu namminiussuseqartutut pineqarnissara pisinnaatitaaffigaakka.

Jeg har ret til at følge min egen kultur, udøve min egen religion og bruge mit eget sprog, hvis jeg tilhører et etnisk, religiøst eller sprogligt mindretal, eller et oprindeligt folk.

Det betyder at jeg blandt andet har ret til at komme på særlige hjem, institutioner, og få undervisning, omsorg og vejledning. Jeg har også ret til at blive behandlet værdigt og med respekt for mit privatliv.

115

Timikkut tarnikkullu annersinneqarnissannut atornerlunneqarnissannullu illersugaasariaqarpunga.

Jeg har ret til at blive beskyttet mod at blive gjort fortræd og mishandlet på kroppen og i sindet af mine forældre eller andre.

Tassa imaappoq, kialluunniit kinguaassiuutitigut pinngitsaalillunga pisinnaanngilaanga, attuualaaqqusaanngilaanga sioorasaarlunga, assileqqusaanngilaanga, filmilioqqusaanngilaanga – atornerloqqusaanngilaanga.

Det betyder, at ingen må tvinge, true eller lokke mig til at gøre noget seksuelt, enten ved at røre ved mig, ved at tage billeder, filme mig eller på nogen anden måde at udnytte mig.

Pisortat pisussaapput atornerlunneqarnissara pinngitsoortissallugu, taakkumi pisussaapput isumannaatsumik illersussallunga.

Myndighederne skal give mig den bedst mulige beskyttelse mod enhver form for misbrug og udnyttelse.

Atornerlunneqarsimaguma arlaatigulluunniit ajortumik pineqarsimaguma, ikiorneqarnissannut pisinnaatitaavunga, inuuneq nuannersoq atoqqilerniassagakku.

Hvis jeg har været udsat for misbrug eller udnyttelse uanset på hvilken måde, så har jeg ret til at få den hjælp jeg har brug for, så jeg kan få et godt liv igen.

Pisortat uannut peqqinnartumik, tatiginnittumik ataqqinnittumillu katsorsarneqarnissara isumagissavaat.

Myndighederne skal sørge for at min behandling sker under forhold, der giver mig sundhed, selvrespekt og værdighed.

Pisortat ikiaroornartunik atornerluinermik pinaveersaartitsissapput, uangalu illersorneqarnissara anguniarlugu suliniuteqartarlutillu inatsisiliussapput.

Når jeg bruger min ytringsfrihed, skal jeg dog tage hensyn til andre menneskers rettigheder. Det betyder at selvom jeg har ret til at sige hvad jeg vil, skal jeg stadig stå til ansvar for hvad jeg siger.

Myndighederne skal så vidt muligt sørge for at jeg kan lære om de skadelige effekter af narkotika, så jeg bedre kan sige fra.

Qanorluunniit ilillunga isummama aninnissaa pisinnaatitaaffigaara.

Tamannalu taaneqartarpoq: isummersinnaanermik pisinnaatitaaffik.

Jeg har ret til at udtrykke hvad jeg har lyst til, på hvilken som helst måde jeg har lyst til – det kaldes for ytringsfrihed.

Tassa imaappoq, oqalunnikkut, titartaanikkut, allannikkut allatigulluunniit isummama aninnissaa pisinnaatitaaffigaara.

Det betyder at jeg må udtrykke mig ved for eksempel at tale, skrive, tegne eller på en hvilken som helst anden måde som jeg vælger.

Myndighederne skal forebygge misbrug og beskytte mig ved blandt andet at lave love og tiltag.

Aamma pisortat sapinngisartik malillugu ikiaroornartut ajoqutai pillugit 116

paasisitsiniuteqartassapput, uanga tamakkununnga naaggaarsinnaanissara anguniarlugu.

Kisianni inoqatima pisinnaatitaaffii ataqqissavakka. Taamaammallu inoqatinnut qinngasaarisussaanngilanga, oqaatsikkalu nammineq akisussaaffigisussaallugit.

Tusaaneqartuarnissara pisinnaatitaaffigaara, inersimasullu oqaatiginiakkakka tusaasussaavaat ataqqillugillu. Annermik uannut tunngasunik aalajangiiniartoqarpat, isummama tusaaneqarnissaat pingaaruteqarpoq.

Jeg har ret til at udtrykke min egen mening, og voksne skal lytte, respektere og tage min mening alvorligt – især når der skal tages beslutninger i sager, der har med mig at gøre.

Atuakkat aqqutigalugit, internettikkut, fjernsynikkut, radiukkut allatigullu paasissutissanik pinissara pisinnaatitaaffigaara.

Jeg har ret til at have adgang til, og få informationer fra bøger, internettet, fjernsynet, radioen og alle mulige andre steder.

Paasissutissat paaserusutakka pillugit inersimasut ikiussavaannga.

Voksne skal så vidt muligt hjælpe mig med at finde og forstå de informationer, jeg har brug for.

117

118

Jeg er noget særligt og må aldrig kunne forveksles med nogle andre. Min identitet er min egen og ingen må tage den fra mig.

Inuuvunga immikkuullarissoq, allanut sanilliunneqarsinnaanngitsoq. Kinaassusera kisima pigaara – allat pigilersinnaanngilaat.

Det betyder at hvis nogen forsøger at tage min identitet fra mig, skal myndighederne give mig den hjælp og beskyttelse jeg har brug for, så jeg hurtigst muligt kan få min identitet igen.

Kinaassusera tiguarneqarniaraluarpat, pisortat pisussaapput illersussallunga, uterteqqinnissaanullu ikiussallunga.

119

Uagut Pisinnaatitaaffigut – Uagut Inuunerput Vores rettigheder – Vores liv Ukununnga qujanaq: Tasiilami aamma Nanortalimmi meeqqat atuarfiini, Piorsaavimmi/Piareersarfimmi ilinniartitsisut atuarfinnilu pisortat.

Nanortalimmi suliniummut isumaginnittut, Anders Stephensen & Jens Korneliussen aamma Eli Abelsen, Tasiilaq.

ISBN 978-87-998583-0-9 Copyright © Atuakkap ilusilersornera Design og layout: Tina Enghoff

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutip saqqummiunneqartup atorneranut MIO-mut qujanaq.

Atuakkamit: Pisinnaatitaaffeqarpunga! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut, 2012

Aaqqissuisoq Redaktion: Anette Molbech

Tak til: Lærere og skoleledere på folkeskolerne, Piorsaavik/Piareersarfik i Tasiilaq og Nanortalik.

Naqiterneqarfia Tryk: 2015 Narayana Press, Odder, Danmark

Tovholderne for projektet i Nanortalik, Anders Stephensen & Jens Korneliussen og Eli Abelsen, Tasiilaq.

Tak til MIO for brug af Børnekonventionen i en formidlet udgave. Fra bogen: Jeg har rettigheder! Børnekonventionen, 2012

Kalaallisuunngortitsisoq Oversættelse: PolarInfo

Suliniut makkunanit tapiiffigineqarpoq Projektet er støttet af:

Namminersorlutik Oqartussat / Grønlands Selvstyre Kommune Kujalleq / Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq / Kommuneqarfik Sermersooq

120

121

122