Jubilæumsskrift

Page 1

SOLHJORTEN 25 års Jubilæum


Velkommen Til en vandring i ord og billeder gennem Solhjortens første 25 år. Ved indsigt, tilbageblik, anekdoter, oplevelser, håb og ønsker - kan vi et øjeblik se tilbage og samtidig rettet blikket frem, i den retning, de to elever på forsiden viser os. Rigtig god læselyst. Michael Skjoldborg forstander

Indhold

Redaktion: Michael Skjoldborg Grafisk tilrettelæggelse: Jacob Tesch

2

Forordet

s. 4

Solhjorten bliver til

s. 6

Hvor ville det være

s. 8

Den lille svane Fra barn til voksen

s.10

Oplevelser som forældre

s.14

Voksenlivet

s.16

Da Helle fandt Solhjorten

s.18

s.12

Med solen hvilende

s.20

Trykkeri: Nofoprint

At tage ledelsen på sig

s.22

Solhjorten 2010

Samarbejdet s.24


3


Forordet

Af Lars B Petersen, Bestyrelsesformand

Det er med stor glæde og spænding at vi kan fejre Solhjorten’s 25 års jubilæum. Glæden er selvsagt drevet af de forhold, muligheder og oplevelser som Solhjorten har skabt for elever/brugere, forældre og ansatte de sidste mange år. Det er en understregning af hvor langt man kan komme, og hvor meget man kan opnå, med det rette engagement og en masse gode ideer. Igennem alle årene, har Solhjorten været baseret på ønsket om at skabe fundamentet for livslang læring for elever og brugere. En læring som tager sit udspring i helsepædagogiske principper, og som er understøttet af visionen om, at: Vi ønsker at være det bedste helsepædagogiske tilbud til børn og unge med særlige behov. For at skabe de bedste livsvilkår for den enkelte, ønsker vi at give vores elever den bedst mulige dannelse som basis for deres fortsatte udvikling. Vi ønsker at skabe en positiv og kontinuerlig udvikling for Solhjorten gennem en høj grad af involvering af elever, forældre og medarbejdere. Vi ønsker at være anerkendt som en af de bedste helsepædagogiske arbejdspladser hvor vi er i stand til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere.

4

Men det er også et “spændende” jubilæum når vi kigger fremad. I de sidste bare 2 år, har Solhjorten taget nogle vigtige skridt for at cementere vores position som det tone-angivende og bedste helsepædagogiske tilbud i nordsjælland. I tråd med visionen, så ønsker vi fortsat at tilbyde vores elever/brugere de bedst mulige forhold, ligesom vi ønsker at tiltrække og fastholde de bedste og mest engagerede helsepædagogiske medarbejdere. Et vigtigt forhold - for at sikre den ønskede udvikling - er vedvarende at holde fokus på de fysiske rammer på Kålundsvej. Over de sidste 2 år har vi igangsat en lang række spændende aktiviteter, som har forbedret alles hverdag på Solhjorten - inde som ude. Det vil også fremadrettet været et stort fokus, ligesom vi ønsker at undersøge muligheder for at strække den livslange læring til også at inkludere bostæder tilknyttet til Solhjorten. Afslutningsvis, vil jeg gerne udtrykke min dybfølte taknemmelighed til alle de mange ildsjæle som har bidraget så positivt til Solhjorten’s udvikling de seneste 25 år, og samtidig indbyde til, at vi gør fortiden ære ved at tage mindst ligeså store skridt fremadrettet, og dermed udleve visionen for Solhjorten.


Gennem en kunstnerisk undervisning stimuleres hele mennesket og øger derved evnen til at udfolde sig frit. 5


Solhjorten bliver til Af Bent Chr. Jørgensen, Stifter/forstander (1985-2007)

En Solhjort bliver til, ja det var en fantastisk fødsel. Alle der hørte om en forestående fødsel hjalp med, både alt det, der gik forud og selve begyndelsen. Jeg var den, der havde fået lov at sætte ”den” i gang. Forud var en udviklingsperiode gået i 3 år. Der kunne dannes en forsøgsperiode i Nordjylland og med hjælp fra Amtet og med en hjælpende garant fra Marjattas daværende leder Albert Eman, gennemførtes Institutionen Rosalia Park. Et herligt liv for 11 udviklingshæmmede børn.

6

I 1983 bosatte vores lille familie sig i Farum, købte Farum Gl. Skole og et lille sted skulle opstå. Her opstod mirakler, idet Farum-børnehaven Lille Bjørn skulle flytte fra sit sted. I stedet opstod en aktiv kreds der fik store planer med en større ejendom i sammenhæng med børnehaven. Der skulle nu gå 1½ år med at realisere alle ideer, tanker til den egentlige ”drejebog”. Vi var 12 pionerer der gennemarbejdede R. Steiners 12 lægepædagogiske foredrag under F.O.F., hvor jeg fungerede som lærer. Her gik fødslen i gang med mange hjælpere, Solhjorten blev en realitet, hvor den første elev kom ind af bagdøren i Januar 1985. Navnet opstod efter inspiration af forfatteren Willy Buzzis bog ”Solhjorten og Nordens mytos”. Nyheden spredtes og langsomt var der flere end 2-3 børn, - der kom mange, en overgang 22 børn. En masse detaljer kan læses i jubilæumsskriftet ”50 års helsepædagogik i Danmark.” Solhjortens nye liv er endnu et mirakel. En særlig tak til Albert Eman, uden ham havde viljen til de 25 år blevet meget sværere. Albert Eman inspirerede mig til at tage til Mora Parks lægepædagogiske institut i Järna ved Stockholm. Tak til alle børnene og utrættelige medarbejdere gennem alle årene.


Gennem en rytmisk sammenhĂŚng i undervisningen, skaber vi en indre ro for den enkelte elev og ny lĂŚrdom bliver dermed til nyttige egenskaber. Anna Cleaver, helsepĂŚdagog

7


Hvor ville det det være fantastisk … Af Pia Bang, gruppeleder skolen

Hvor ville det være godt - Mon vi dog kunne - Kan det lade sig gøre, at slå dørene på Solhjorten op til skoleelever igen! Først måtte der findes en engageret, veltalende forstander med et stort hjerte, der bankede for at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov. Dernæst skulle fantasifulde og modige forældre kunne se, de tomme lokaler fulde af glade børn, gårdhaven med de to meter høje brændenælder og hære af skvalderkål, der ville blive forvandlet til en hyggelig skolegård og det gamle køkken til en ny sfo! Mange tanker, et solidt fodarbejde og forældrenes tillid skabte fundamentet for 8 små børn, der d. 15. august 2008 kunne møde op med fine nye skoletasker til en højtidelig og smuk velkomst i Solhjortens sal.

8

”Nu ja, kære børn, når I går i skole, så er det for jer, som hvis I en dejlig søndag går ud at spadserer, og fra skolen skal I tage det allerbedste med ud i livet. Og kan I tage en blomsterbuket med ud i livet, bestående af alt det, jeres kære lærer har lært jer, så vil I få den største glæde ved sådan en buket. Men der må være alle slags blomster i den, ikke blot de søde og velduftende! ” De gamle klasselokaler stod nymalede, renoveret og klar til igen at skabe rammerne for en sjov, motiverende og inspirerende undervisning for børnene i 1. og 3.klasse. Endelig hang alle skoletaskerne på knagerne og skolen summede af børnene og lærernes sange, vers, trampen og klappen. Nu skulle der rigtig tages fat i 1.klasse med eventyr, bordspil, formtegning, farverne, tal, bogstavs lyde og skuespil. I 3.klasse genlød det gamle testamente, Kristofferus, fløjtespil, Niels Holgersen og et hus blev bygget af flittige elever. Tid er gået og en skolerytme er skabt med årstidsfester, traditioner og glæden ved vores fællesskab, der stadig vokser og udvikler sig.


9


10


Den lille svane Af Louise Ottignon, mor til Viva

”Den grimme ælling” ankom til Solhjorten, med mor i hånden, den 18. august 2008. Det var allerførste skoledag for Viva på Solhjorten og første skoledag for den genopstartede skoledel. Ny opstart, ny skoleleder og ny personalegruppe. En sprød, spirende start med en helt særlig puls og energi. Den stolte mor ankom med sin elskede lille datter i hånden, som var bleg, gennemsigtig, tynd, meget undervægtig og afkræftet efter års trumlen gennem et system, som ikke magtede at rumme denne sarte lille ælling. Fuld af forventning til fremtiden og med lettelse i hjertet, kunne min datter begynde på en frisk på en Rudolf Steiner skole. Helt, helt fantastisk var det lykkedes, efter ti års interesse for Steiner pædagogikken, at få Viva ind på en sådan skole. Mine forventninger var tårnhøje. Viva startede i 3.klasse. Stille, roligt og langsomt begyndte Vivas

forvandling. Da Viva er født med Downs syndrom, er det rigtig svært for hende, at omstille sig og finde sig til rette i nye omgivelser. Tryghed er af afgørende betydning for Vivas trivsel. Den ro hun her har oplevet, har været som balsam for Vivas sjæl. Æstetikken i og omkring Solhjorten er fantastisk; naturen, materialerne, sangene, instrumenterne, eurytmien og ikke mindst ildsjælene på stedet. De nye venner og de kærlige voksne, der hverdag tager imod børnene, er uden sammenligning enestående. De indre og ydre stemninger er gode og det mærkes, så snart man træder indenfor på Solhjorten. Viva blev mere og mere tryg. Hun tog på og fik farve i de blege kinder. Turde mere, ville spise og lave sjov med vennerne og de voksne. For første gang i sit liv ville Viva gerne i skole. Viva har foldet sine vinger delvist ud, hun er blevet en lidt fyldigere ælling, der glad vralter ud i livet. Hun er kommet i præpubertet og er på vej mod at blive en smuk svane. På Solhjorten fornemmer vi klart, at der bliver set på hvert barn med ultimativ kærlighed, hengivenhed og vilje til at få det bedste frem i hver. Viva mærker det og hun hjælpes her, på bedste vis, frem i livet. Det er en solstråle historie, som stadig er i sin spirende start, da Viva nu trives med en pædagogik, med rytmer og genkendelighed, som hun forhåbentlig kan hvile og blomstre i, hele sit liv.

11


Fra barn til voksen Af Helle Schmidt, gruppeleder Ungdomsuddannelsen

På 1. sal går en elev beslutsomt hen ad gangen. Fra et nærliggende lokale trænger energiske hamre- og savelyde ud og distraherer eleven et øjeblik. Så går hun beslutsomt videre hen ad gangen og banker på døren til kontoret. Der bliver sagt ”kom ind” og eleven åbner døren og rækker et brev frem til sekretæren ”værs´go det er til dig”, og efter en lille ordveksling vender eleven tilbage til sit lokale og fortsætter sit arbejde med at støbe papirark. I lokalet er en anden elev i færd med at rengøre redskaber efter sit vel overståede arbejde. Samtidig åbnes døren på den anden side af gangen og en tredje elev går ud og henter en støvsuger, som han derefter støvsuger savsmuld op med i sit arbejdslokale. Ovenstående øjebliksbillede er konstrueret, men et realistisk eksempel på en dagligdagssituation på Solhjortens ungdomsuddannelse hvor en del af dagen, håndværkstimerne, er planlagt bl.a. med henblik på at opøve eleverne i selvstændighed og ansvarsfølelse i forhold til et fremtidigt arbejdsliv. Ungdomsuddannelsen tilstræber at udgøre en glidende overgang fra skoletid til arbejdsliv for alle elever gennem et tilbud, hvor der er plads og tid til den enkelte. En prioriteret høj personalenormering muliggør dette. Skolefag som gymnastik, eurytmi, musik og sang m.m. tilbydes alle tre år, mens fag som dansk og regning indgår tværfagligt i håndværksperioderne, og således vedligeholdes og udvikles. Eksempler på emner i håndværk er 12

træsløjd, tekstiltryk, støbning i gips, husgerning, papirstøbning, pedel- og havearbejde, læderarbejde, støbning af lys, decoupageteknik og billedkunst. Ungdomsuddannelsen er bygget op omkring en rytme, som eleverne kender fra skoletiden. Indenfor rammerne af denne kendte og trygge rytme råder mulighederne for udfordringer i form af vekslende arbejdsopgaver og differentieret undervisning. Det er med til at styrke elevernes evne til at begå sig i ukendte situationer og skærper desuden nysgerrigheden og interessen for arbejdet. Det sociale liv på ungdomsuddannelsen vægtes højt. Samarbejde og kommunikation, glæde, humor og entusiasme er emner og udtryksformer, der til stadighed er på dagsordenen. Alt dette er med til at ruste de unge mennesker, der i løbet af en kort årrække skal vejledes om deres fremtidige arbejdsliv. Ungdomsuddannelsens 2. år er ved at være til ende og 3. år står for døren. Et år med spændende udfordringer for elever og lærere. Forhindringer, der skal overvindes, områder, der skal erobres og evner der skal enten opdages eller udvikles. Ved fortsat fælles indsats og opbakning fra alle involverede vil det lykkes os at løse opgaven med succes: At skabe de bedst mulige betingelser for elevernes uddannelse og personlige udvikling.


Undervisningsstoffet gøres levende gennem en kunstnerisk tilgang, så kvalitet og indhold tilegnes på en meningsfyldt måde. 13


Oplevelser som forældre Af Jørgen Fæster, næstformand i Solhjortens bestyrelse

Vores søn Lasse begyndte på Solhjorten den 1. februar 1999. Vi flyttede fra Ringsted til Nordsjælland pr. 1. februar 1997, og Lasse begyndte på Maglebjergskolen i Birkerød, mens han stadig boede hjemme. I Ringsted gik Lasse på specialskole og var i aflastning på bosted - begge dele lokalt. Derudover havde vi en aflastningsfamilie lidt uden for Ringsted, som Lasse boede hos en gang om måneden i gennemsnit. Efter at vi flyttede til Nordsjælland, var Lasse oftere og oftere i aflastning på Granbohus i Fredensborg; et sted vi – og Lasse – var meget glade for. Men vi var klare over, at det var en midlertidig løsning, og vi var på udkig efter en permanent løsning for Lasse, såvel m.h.t. undervisning/uddannelse som bosted. Vi så for os et utroligt dårligt liv for Lasse, hvis vi ikke gjorde en aktiv indsats - og fik professionel hjælp til at støtte Lasses udvikling. Lasses lillebror Mathias trængte også i dén grad til at få lidt mere plads i familiebilledet; det gjorde Lasses forældre også! Via netværket blev vi opmærksomme på specialskolen Solhjorten og bostedet Kronhjorten; Solhjorten havde vi hørt om før, men åbningstiderne gjorde det umuligt for os at benytte tilbudet, mens Lasse boede hjemme. Vi fik arrangeret en besøgsdag med vores sagsbehandler og PPR-psykologen fra Hørsholm Kommune, hvor vi først besøgte Solhjorten og overværede en undervisningstime med Elizabeth Fuchs, og derefter tog til Kronhjorten og fik en god snak med de daværende ledere Dorthe og Mustafa samt Birgit, der jo senere blev leder på stedet. Lasse sov trygt under besøget på Kron14

hjorten. Efter besøgene var sagsbehandler og PPR yderst positive, og efter 2 ugers ventetid ringede sagsbehandleren og meddelte, at hvis vi stadig syntes, at disse to tilbud var det rigtige for vores barn, var kommunen indstillet på at visitere Lasse til begge dele! Så det var jo ”bare” at springe til. Det var immervæk en stor beslutning at flytte sit 9-årige barn væk fra hjemmet og over i et miljø, vi stort set intet kendte til - Rudolf Steiner-miljøet - men det var det eneste rigtige både for Lasse, hans lillebror og hans forældre, at han flyttede, og vores indtryk af miljøet var det bedst tænkelige. Så vi slog til. Det har vist sig at være den bedste beslutning, vi som forældre nogensinde har taget for Lasse - og for familien som helhed! Da Lasse begyndte på Solhjorten for 11 år siden, var han temmelig hyperaktiv, meget svær at holde koncentreret om en bestemt ting længere tid end 2 minutter af gangen, og vanskelig at kommunikere med på mange måder; naturligvis også på grund af hans unge alder. Den pædagogik der praktiseres på Solhjorten, det enorme engagement hele personalet lægger i arbejdet med eleverne, og den rummelige tilgang og humor, der er et grundelement i alt hvad der foregår på stedet, er præcis den cocktail, Lasse skal tilbydes for at udvikle sig. Når man ser Lasse i dag, kan man kun være taknemmelig for den måde, udviklingen af netop hans personlighed er blevet understøttet. Vi har aldrig haft ambitioner om, hvorvidt Lasse skal kunne læse eller skrive, være så ”normal”


som muligt eller den slags, det vigtigste for os har altid været, at Lasse trives, har tilpas med udfordringer til hans niveau, er glad og bliver respekteret for den, HAN er. DET bliver han på Solhjorten! Lasse er utroligt glad for sin tilværelse på Solhjorten. Han bliver stillet overfor tilpas mange udfordringer, han er omgivet af mennesker, der elsker ham, og han har de faste rammer, der er noget så vigtige for ham. Det er således for Lasse en meget stor uskik, når Solhjorten er lukket i ferier og forlængede weekends og den slags pjat. Nå, ja - okay, hvis man så kan komme på koloni med Kronhjorten eller til Samsø med mor og far, så går det an med lukkeperioden, men ellers: Det passer ikke herren!! Så budskabet fra Lasse til Solhjortens ledelse er klart: Kortere ferier, tak! For et par år siden begyndte så en mindre revolution på Solhjorten i forbindelse med generationsskiftet i ledelsen og dermed hele organisationen på stedet. Lasse er jo normalt ikke meget for

forandringer - selv ikke til det bedre - men denne forandring har Lasse taget rigtigt godt imod. Lasse har formået at få et meget nært forhold til såvel forstander som gruppeledelsen på stedet, og det giver jo visse fordele, som man ikke skal kimse af. Samtidigt er Lasse blevet et voksent ungt menneske, som i år afslutter tredje år på Ungdomsuddannelsen, så han er godt på vej til sit liv som voksen, og hvis han vidste, hvad der ligger og venter på ham, ville han uden tvivl glæde sig. Fundamentet for hans videre færd i livet er nemlig blevet og bliver fortsat skabt på Solhjorten, og her kan Lasse forhåbentligt blive mange år endnu - også som senior. Læg dertil et herligt og inspirerende samarbejde mellem Solhjorten og Lasses forældre, og der er ikke meget at være utilfreds med. Vi har meget at takke Solhjorten for, og derfor skal der herfra lyde et: RIGTIGT HJERTELIGT TIL LYKKE MED JUBILÆET! 15


Voksenlivet Af Margrethe Liv Holm, gruppeleder Solværkstedet

De første elever på Solhjorten, som begyndte for mere end 20 år siden, er nu blevet voksne unge mennesker. Efter 12 års skolegang og ungdomsuddannelse, arbejder de nu på Solværkstedet. Deres fælles baggrund giver dem en et unikt fællesskab, så de lever et godt liv ud fra hver deres særlige behov. Mange fantastiske medarbejdere har været sammen med de unge mennesker gennem årene. Jeg har selv været håndarbejdslærer på Solhjorten gennem atten år. Jeg er nu gruppeleder af Solværkstedet, og det er en daglig glæde at mærke, hvordan mange års sunde og smukke omgivelser har givet de unge selvtillid og lyst på livet. Det er også en fornøjelse at se, hvordan skolen vokser igen. Forældreopbakning er en vigtig impuls for Solhjorten sammen med det store arbejde, som bestyrelsen beriger stedet med. Værkstedet er en arbejdsplads for otte voksne, men på grund af deres forskellige individuelle behov, er der to afdelinger i værkstedet: en terapeutisk - og en håndværksafdeling. I den terapeutiske afdeling arbejdes der med fysiske øvelser og rytmisk indsmøring med æteriske

16

olier, og der er mulighed for at hvile i rolige omgivelser. I den anden afdeling udøves sport, bevægelse samt eurytmi, og der er er et træ - og tekstilværksted med en væveafdeling. Vævning der er særdeles velegnet på grund af vævens systematiske opbygning horisontalt og vertikalt, hvilket giver god støtte i forhold til retning og mål for bevægelser. Arbejdsprocesser er planlagt udfra de enkeltes evner og behov, så alle får den personlige støtte, der er brug for. Overordnet set er værkstedet bygget op omkring en daglig rytme og en årsrytme. Den daglige rytme begynder med fælles morgensamling for hele Solhjorten i salen. Derefter samles værkstedet for at synge, spille og danse. Værkstedets brugere deler sig så i to grupper, inden vi går i gang med bevægelse, håndværk og terapier. Alle kommer så vidt muligt derefter ud og får lys og luft inden frokost. Dagen afsluttes i salen med musikalske aktiviteter som sang, fortælling, koncert og folkedans. Udover den daglige rytme får de unge individuel undervisning, der styrker den enkeltes evner. Vi følger årets rytme med fester, sange og fortællinger. Værkstedet er i en god og positiv udvikling og som medarbejder er det meget inspirerende at mærke, hvordan den antroposofiske impuls lever og udvikler sig på stedet.


17


Da Helle fandt SolhjorteN Af Karin & Henning Christiansen, forældre

Da Helle var 7 år begyndte vi at søge efter en passende skole. Det var ikke let. Det skulle jo helst være en Rudolf Steiner skole. Vi besøgte Marjatta og Solgården, men ingen af stederne kunne det lade sig gøre. Så hørte vi fra vores læge, Elisabeth Møller Hansen, at et par Steinerpædagoger, Bing og Ulla var i gang med noget oppe i Hjørring. Vi tog til Hjørring for at besøge stedet, men det lykkedes ikke at finde det. Det var lukket. Senere fik vi et tip fra lederen af Helles børnehave. Hun havde mødt en bekendt, Gay Garde, som havde fortalt, at han gik på et forberedelseskursus i Farum, hvor en skole for udviklingshæmmede snart skulle åbnes. Vi ringede dertil og talte med Bing. Han fortalte til vores store lettelse, at skolen tog imod alle udviklingshæmmede, og vi aftalte et besøg. Helle var dengang meget angst og var uhyre følsom for al støj og uro. Det, der mødte os på Solhjorten var total kaos. Vi kom ind i et rum, hvor det meste af væggen var brudt ned, og der lå murbrokker overalt. Bing fandt fire kasser, som han satte i en kreds og bad os sidde ned.

18

Han satte noget fint trælegetøj i midten og begyndte at fortælle om pædagogikken. Ulla kom også til stede og deltog i mødet. For Helle burde alt dette have givet anledning til et nervøst sammenbrud, men hun hyggede sig enormt og syntes, at det var alle tiders. Skolen var godkendt – med byggerod og det hele! Vi var lykkelige. Tænk sig at opleve dejlige mennesker, der brænder for en pædagogik, der virkelig kan noget. Helle begyndte på Solhjorten i august 1985, da hun var 8 år gammel. Bing var allestedsnærværende og underviste med stor entusiasme. De første pædagoger, som tog sig af Helle, var Ulla Kjærsdam og Yvonne. De gjorde meget ud af at inspirere os forældre. Vi blev indført i det antroposofiske husapoteks hemmeligheder, så vi kunne afhjælpe helbredsmæssige problemer. De lånte os bøger om pædagogik og ernæring, og gav gode råd om hvornår, det var sæson for uld- og silkeundertøj. De var i det hele taget meget opmærksomme på Helles velbefindende og udviklingsmuligheder. Helle var kommet i gode hænder på Solhjorten.


En struktureret og forudsigelig hverdag giver den enkelte tryghed og dermed trivsel. Det er grobunden for udvikling. Anni Bidstrup, pĂŚdagog

19


Med solen hvilende mellem gevirerne Af Michael Brinch

For tyve år og et par måneder siden fandt jeg vej ned til Kålundsvej 24 i Farum, åbnede lågen til ”Solhjorten” og gik ind i en, for mig, helt ny verden. Der tilbragte jeg så en hel syv-års periode i en enestående verden; en verden fuld af glæde, frustrationer, socialt kaos og kreativ frihed - men frem for alt en ægte hjertets fulde og gavmilde bestræbelse på at leve et indviklende og udviklende liv. Disse egenskaber levede i alle: børn, unge og voksne, både forældre, pædagoger og undervisere. Dengang havde vi også en fantastisk kok, som sørgede for at have varm mad til middag, hvor man ved bordet kunne finde en fabelagtig frisbee-kaster, der formåede at sende en tallerken susende gennem luften med en misundelsesværdig præcision uden at forvolde personskader. På Solhjorten skulle jeg fra august 1990 arbejde både med klasse-eurytmi og med individuel helse - eller hygiejnisk eurytmi i samarbejde med Axel Bloch og Dr. Gudrun Merker fra Pfortsheim. Nye pædagoger, som ville være med i disse individuelle stunder, og PPR spurgte under tiden, hvorvidt det var en slags VooDoo… tjah, det ku’ man da godt kalde det.

20

Nu har M. Skjoldborg jo sat en helt naturlig begrænsning for mine erindringsudgydelser, men jeg har den dybeste respekt for dén urgruppe af pædagoger, lærere og forældre, som søsatte dette lille samfund godt 5-6 år før min ankomst, i hvilken disse meget specielle mennesker, som vi i dag kalder udviklingshæmmede, kunne lære os andre om dybere aspekter af menneskets mange vidunderlige og komplekse egenskaber. Åh! Der er et rigt væld af indre sindbilleder, som stormer ind på scenen, når jeg tænker på de syv vidunderligt lærerrige år: mange ægte menneskemøder, dyrebare stunder ved årets fester, koncerter, folkedans, sportsdage og morgensamlinger - megen sjælelig udvikling og hjertevarme. Lad mig derfor blot bringe ét billede: En ung pige kunne ikke udtale lydende S, K, G, så jeg hed Mitael og skulle vi spise sammen hed det ”biide dammen”. Nå, hun havde naturligvis reserveret disse konsonanter i nattens verden. Derfor måtte vi sammen vække dem af søvnen. Vi tog fat på eurytmien 6 uger før sommerferien, hvor vi langsomt forvandlede de eurytmiske bevægelser til en slags karaté. Så gik vi


på sommerferie. Første nye skoledag træder den nu unge dame ind ad havelågen, farer mig i møde idet hun højt råber: ”Hej Mi-Ka-El!” med en umiskendelig og vel fortjent stolthed, hvorefter hun så udtalte sit eget navn: hvor de forhenværende K- og S-lyde altid var blevet udtalt som T, drønede nu et skarpt og tydeligt K og S gennem luften. Bag ved kom mor så, helt udmattet med ordene: ”Michael, hvad gjorde du ved hende før sommerferien? Vi har alle fået karateslag hele ferien, mens hun drønede rundt og råbte ”S, K, G”, så vi blev helt øre i hovedet!” - den unge dame havde øvet sig hele sommeren - og vundet! Sådanne sejre på alle områder var der grobund for på Solhjorten. En sund ø i en skør og stresset verden! Selv når alle de danske helsepædagogiske institutioner mødtes, stod Solhjortens personage meget markant frem med humor, lethed og kunnen. En varm tak til alle i persongalleriet dér for de varme, uerstattelige og lærerige år. God vind med de næste mange år. Og husk: I forventningen ligger håbet! I et forlangende - skuffelsen!

21


AT TAGE LEDELSEN PÅ SIG og Af Michael Skjoldborg, forstander

En særlig egenskab for alle der har haft og har sin gang på Solhjorten som medarbejdere, er evnen til at give lidt mere af sig selv. Vise det mere engagement i arbejdet og bruge det mere tid på den enkelte elev og bruger. Hvad er det lige det kræver, at ville bruge en del af sit liv på at hjælpe og støtte børn og unge med særlige behov? Udover engagement – som vel alle mener at være i besiddelse af - kræver det af os på Solhjorten, at se hvem det er vi som medarbejdere er til for. For hvem er vi samlet om denne opgave og hvad er det i sin væsentligste kerne for en opgave vi skal løse? Det er selvfølgelig børn, unge og voksne brugere af Solhjortens tilbud, vi er til for. Uden dem var vi ikke samlet som undervisere, pædagoger og plejere i det univers der indeholder disse særlige personligheder. Når vi er til for elever og brugere, kræver det en naturlig ydmyghed overfor hvad der påhviler os af ansvar. Et ansvar vi

22

dagligt skal være opmærksomme på, da tilliden er os givet af elevernes – og brugernes forældre. Så elever, forældre og medarbejdere i treenighed, er det der skaber den gode relation, det gode samarbejde, den udviklende samtale, det fælles billede og dermed den ånd der kun kan skabes mellem mennesker. Det er Solhjorten. Gennem de seneste par år har vi arbejdet med værdibaseret ledelse, der i al sin enkelthed handler om at virke ud fra fælles værdier. Værdier der har en særlig betydning for os og som skal strømme gennem hele organisationen fra bestyrelsen til den enkelte elev. Et fællesskab der dagligt styrkes ved opmærksomheden for den enkelte og ikke mindst accepten af vore forskelligheder. At tage ansvar for sig selv og dermed helheden, er at tage ledelsen på sig. For os her på Solhjorten er opgaverne mange, men først og fremmest handler det om at skabe


HOLDE AF, HOLDE OM, HOLDE VED

rammerne og rummet hvori vore børn og unge kan trives og derved lære. De fleste udviklingshæmmede børn og unge har som regel en begrænset fantasi og har derfor vanskeligt ved at fastholde en leg eller et spil. Fantasien skal hele tiden stimuleres gennem eventyr - eller historiefortælling, kreative nye tiltag fra den voksne, humoristiske indslag der kan vende det hele lidt på hovedet, nye måder at tænke eller formulere sig på. Alt sammen indlæring der styrker den enkeltes evne til at danne indre levende forestillinger. Forestillinger og billeder der også i voksenlivet skal hjælpe til en mere selvstændig tilværelse. En tilværelse der for langt de flestes vedkommende skal fortsætte i et mere eller mindre beskyttet miljø hele livet. Et liv der begynder med vanskeligheder, forstyrrelser og hæmninger i den gængse naturlige udvikling, men samtidig indeholdende en personlighed. En helt

unik og særlig personlig -hed, der hver især indeholder en sund indre kerne, der blot venter på at blive set. At se og møde den enkelte præcis der hvor vedkommende befinder sig, er vores fornemmeste opgave. Den store pædagogiske opgave er hele tiden at anskue det sunde i personligheden og derigennem bringe den enkelte i en sund og udviklende retning. At give accept og respekt til alle uanset udviklingsforstyrrelse, er selve det menneskelige grundsyn i helsepædagogikken. At forstå det ydre fremtoningspræg, men samtidig have interesse for den dybere personlighed og ud fra et samlet indtryk finde det, der bringer den enkelte videre i udvikling og dermed nærmere en mere harmonisk balance, er selve det helsepædagogiske mål. Dette mål er en fælles opgave, vi er mange om at løse, så derfor er dette tidsskrift en lykønskning til alle med tilknytning til Solhjorten.

23


SamarbejdeT Af Bende Rasmussen og Kirsten Heering, PPR Egedal Kommune

I anledning af Solhjortens 25 års jubilæum På denne tid af året, har vi i PPR altid travlt med at finde egnede skoletilbud til blandt andet de af kommunens små skolebegyndere, som har behov for et særligt skoletilbud. Som kommunal ansat kan man ikke sådan umiddelbart anbefale en privat skole med et specielt pædagogisk indhold. Vi er primært henvist til at benytte / pege på de velkvalificerede kommunale- eller regionale specialskoler, som vi samarbejder med i - eller udenfor kommunen. Vi kan imidlertid være så heldige, at nogle forældre selv får øje på en skole som Solhjorten. Når familier således ønsker at benytte sig af det frie skolevalg, er Solhjorten et rigtigt godt alternativ til de gængse og gode kommunale specialskoler. Det er på den baggrund vi har fået kendskab til - og samarbejder med Solhjorten. I Steinerpædagogikken er et centralt udgangspunkt i undervisningen, at styrke og udvikle det sunde og det kreative ved elevernes personlighed. Solhjorten er en skole, hvor både elever og samarbejdsrelationer udvikler sig i en positiv ånd, og hvor de fleste ting kan lade sig gøre. Vi oplever således, at Solhjorten også formår at udmønte grundprincipperne i pædagogikken i forhold til samarbejdsrelationer. Velviljen til for eksempel at finde konstruktive løsninger på bureaukratiske vanskeligheder eller til at 24

fremkomme med kreative forslag til løsning af klassedannelse for potientelle nye elever, har det således ikke skortet på. Derudover er det som besøgende forunderligt fysisk at bevæge sig gennem farveskalaen, når man går rundt på skolen. Skolen oser både visuelt og auditivt af et positivt og åbent læringsmiljø, hvor elevernes trivsel og udvikling sættes i højsæde, og hvor forældresamarbejdet fornemmes at fungere optimalt. De bedste anbefalinger, et stort tillykke med jubilæet og mange tak for det gode samarbejde.


Tanke, følelse og vilje... Undervisningsforløbet tilrettelægges, så alle tre dele af mennesket i løbet af dagen får tilstrækkelig næring og dermed bringes i en sund og harmonisk balance. Caspar Westh, klasselærer 25


Gennem selvstÌndigt skabende processer, giver vi børn og unge en rig og mangfoldig tilgang til livet. Leander Vinmans, helsepÌdagogstuderende

26


“Det er altid en fornøjelse at besøge Solhjorten som lægekonsulent. Der er stort fokus på elever og brugeres trivsel og udvikling. Både medarbejdere og ledelse har en god fornemmelse for hvad den enkelte elev har behov for af støtte og udfordringer for at udvikle sig optimalt. Det er mit klare indtryk at der gøres en stor indsats for at holde en god kontakt med både forældre, sagsbehandlere osv. Det bidrager til at holde fokus på oplevelsen af sammenhæng i den enkelte elevs liv. Og dét oplever jeg er et klart fokusområde for alle der arbejder på Solhjorten.” Tomas Johansen, læge

” Jeg sætter stor pris på samarbejdet med jer på Solhjorten og ser frem til det årlige revisitationsmøde. Herfra skal lyde et stort tillykke med jeres 25 års jubilæum.” Lene Kausgaard Christensen Pædagogisk konsulent/PPR Fredensborg Kommune

27


Solhjorthymne Lad solen altid skinne og lyse ned til mig. Må varme stråler finde, min sjæl og vise vej. Med blomster vil jeg binde en krans af frugter til mit bo, på livets vej at finde til kærlighed og ro.

SOLHJORTEN - Specialskole for udviklingshæmmede Kålundsvej 24, 3520 Farum. Tlf.: 4495 4650. post@solhjorten.dk www.solhjorten.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.