TEKST & ILLUSTRATION: JENS GREGERSEN
Forårets komme April kan man altid regne med er lidt utilregnelig, men lyset og det nye liv udfolder sig på ny.
Skrubtudserne er vågnet af vinterdvalen. Det gjorde de den første nat hvor temperaturen den foregående dag havde nået 12 grader. Fra deres gemmesteder vandrer de til deres foretrukne sø eller vandhul. Her skal slægten føres videre under et omfattende parringssceneri. Det er kortvarigt og intenst. Vandet er levende af tudser som vælter rundt mellem hinanden i noget der ligner et sexorgie. Meget ofte sikrer hannerne sig en hun allerede på vej til vandet. Så ser man den noget mindre han klamre sig til en stor hun og langsomt, men sikkert går det mod dammen. Hannerne sparker hinanden for at sikre sig en god hun. En god hun er en stor hun, for det betyder at hun kan lægge mange æg. De haletudser der følger, er mest føde for andre dyr. Haletudser går på land hen på foråret. Så er de blevet til bittesmå tudser som også stort set havner i andres maver.
14 | JAGTHUNDEN NR. 02 | APRIL 2021
De få der overlever er nok til at sikre tudseslægten.
VIBEN Dermed er tonen slået an – til endnu et forår. Og hvad er mere forår end viberne ude i det åbne land. Selvom der i årtier har været talt om vibens tilbagegang, er der dog stadig viber de fleste steder, hvor den tidligere fandtes. Men det er antallet det er galt med. Der er ikke ret mange og det er overhovedet ingen nyhed. Fordi landbruget har ændret sig for meget længe siden. Dengang man havde brakmarker var viben så almindelig, at man samlede deres æg. De var et delikat tilskud til en fattig husholdning. Viben er om nogen en fugl, der symboliserer vores land. Derfor beklager mange, at man næsten ikke ser dem længere. Man skal til marsken for at finde viber som i gamle dage. Her kan man opleve vibernes voldsomme luftspil, hvor de farer rundt og man hører deres vibe-vit stemme i et væk.
Akkompagneret af lærkesangen selvfølgelig. Men såmænd af så meget andet, som rørspurvens uanseelige sang. Med ét trænger blåhalsens kraftfulde stemme frem. Laplands nattergal, som har en slægtning i syden, som begyndte at dukke op hos os for 30 år siden. Nu ses den mange steder langs åløb, kanaler og moser. Derved kan man konkludere, at fugle kommer og går. Pludselig har vi fået en pragtfugl ind i vor fuglefauna.
RAVNEN OG KRAGEN Der er altid en slange i paradiset. Det er ravnen, en fugl som man bekæmpede i gamle dage. Når ravnen kommer ind over vibe parrets territorium går det galt. Der bliver advaret og angrebet nærgående. Som en bombeflyver kommer ravnen ganske tæt nedover det sted, hvor viben har sine 4 camouflerede æg. De klarede frisag denne gang, heldigt, fordi kun ét vibepar har svært ved at hamle op med en ravn.
