KLUBSIDER | DANSK RUHÅR KLUB
DANSK RUHÅR KLUB www.ruhaar.dk
Formand Jens Toft Nielsen Fjellebrovej 11, 5750 Ringe Tlf.: 29 21 85 55 E-mail: formand@ruhaar.dk Kasserer Steen Langkjær Stærevej 13, 3200 Helsinge Tlf.: 53 66 78 40 E-mail: kasserer@ruhaar.dk Klubredaktør Vibeke Gude Mosevænget 8, 7160 Tørring Tlf.: 40 30 35 36 E-mail: jagthunden@ruhaar.dk
Nyt fra redaktøren Tak til Jesper og Ole for indsendte indlæg. Skriv gerne til jagthunden@ruhaar.dk hvis du har noget du gerne vil dele med os andre. Alt har interesse. Det sker i DRK: + Lørdag den 24. april Generalforsamling, Ejby Hallen
2020 i Lokalområde Herning Af: Jesper Kjelds Et kt kig tilbage på 2020 2020 markerede også året hvor jeg tog over som lokalområde koordinator fra Annette Rasmussen. Jeg selv og området siger stor tak til Annette for en mega og helt uvurderlig indsats igennem rigtigt mange år med lokal arbejdet i Herningområdet. Annette slipper det jo ikke helt, hun fortsætter jo med at organisere den særdeles populære, hyggelige og effektive Slæb- og apporteringstræning. Annettes store, utrættelige og mangeårige indsats blev da også belønnet af DRK med HI-nålen – VELFORTJENT – STORT TILLYKKE. 2020 startede jo forså vidt helt OK, det blev både til træning og en fin afslutning på jagtsæsonen. Men i februar tog det hele så vist lige en drejning den helt forkerte vej. Et år senere kan vi alle nok være enige om at 2020 var et “annus horribilis” på rigtigt mange måder ikke mindst fordi COVID i den grad påvirkede hundetræning, prøver og til dels også jagten (og arbejde og sociale og...). Her en måned inde i 2021 er vi er stadig ikke på den anden side af COVID, men mon ikke vi kan ane lys forenden af tunnelen (det mener Søren & Co. i hver tilfælde – han er jo troværdig og ikke politiker). Nå men tilbage til året der gik. Vi kom faktisk rigtigt godt ind i 2020 med mange gode planlagte aktiviteter og fik da startet op med marktræning på Per Lissners fine terræner omkring Finderup. Vi havde nogle gode ture, men måtte aflyse et par
32 | JAGTHUNDEN NR. 02 | APRIL 2021
gange som følge af storm og dårligt vejr. På det tidspunkt var Corona jo en lidt eksotisk øl, der smager godt specielt om sommeren med en skive lime i. Men det ændrede sig rimeligt hurtigt. Nok havde vi hørt om en “influenza i Wuhan” men … det er jo på den anden side af kloden. Mange havde jo nok tilmeldt til diverse prøver i foråret, men så ramte Corona (via en bar i Ischgl) og så blev alle prøver jo aflyst og det var så det (lige undtagelse af første weekend i marts og personligt var det heldigt for vi nåede lige at få en 1. præmie i Havndal). Heldigvis lettede det noget op efter påske og det tidlige efterår, det gjorde det muligt under gældende Coronaregler at afholde træning og prøver. Ræveslæb Lige efter påske startede vi op med ræveslæbstræning (under behørig efterlevelse af gældende regler og retningslinjer). Vi træner ræveslæb i Sunds under fine og gode forhold. Der er livlig aktivitet af hjortevildt i skoven (ofte ser vi både då og kronvildt) så “gode” udfordringer for hundene som dog (for det meste) er fokuserede på “det stærkt færtgivende” spor og på at apportere Mikkel. Bjørn Barslund har fryseren fyldt med diverse døde dyr, så der er ofte mulighed for at træne apportering med lidt eksotiske dyr herunder mårhund. Stor tak til Bjørn for apportemner og for at hjælpe med at slæbe rævene. Vi træner også apport med gradvis tungere (3-delte) dummyer for de unge og uøvede hunde.