Hvordan går det?

Hvordan går det med den stående jagthund i Danmark?

Den første helt grundlæggende forudsætning for en stabil udvikling i en jagthunderace er, at der årligt produceres et passende antal hvalpe. Den anden afgørende forudsætning er, at racens udvikling og avlsmål tager sigte på jagten og jægernes ønsker og behov.

I skrivende stund (medio januar) er der en måned til du i Dansk Kennel Klubs medlemsblad HUNDEN, kan læse registreringstallene for 2020. For os, der holder af jagten og sporten med den stående jagthund, er det hvert år med en god portion spænding, at vi bladrer om til bladets sider med den årlige status over vore racer talmæssige udvikling.

Spændingen skyldes blandt andet, at vi i tide og utide hører, at de stående hunde er i tilbagegang. Selv fra vore “racefæller” hører vi desværre ofte pessimistiske udtalelser om, at de stående jagthunde går svære tider i møde. Pessimisme er selvforstærkende. Faktisk er der skræmmende mange eksempler på, at den ender med at blive virkelighed. Lad os i stedet vedtage, at 2021 skal være optimismens år. Det trænger vi alle til oven på et forbandet coronaår. Og vore hunde og jagtkammerater fortjener det. Ovenikøbet ser det slet ikke så skidt til med den stående jagthund. Det kan du ved selvsyn konstatere ved at læse vedhæftede tabel, der viser racernes registreringstal i de sidste ti år.

STATUS QUO

Sort på hvidt fortæller tallene, at der årligt er registreret et stort set uændret antal stående jagthunde i Danmark de sidste ti år. Bevares, der er årlige udsving, men ikke stort mere, end det en statistiker vil betegne som naturlige udsving. Måske vil nogle læsere synes, at der racerne imellem er sket forskydninger. Det vil denne artikels forfatter ikke forholde sig til. Det er jeg nemlig helt sikker på, at specialklubbernes bestyrelser og formænd er bedre til. Men naturligvis er det et ubetinget krav, hvis en race skal overleve, at der hvert år produceres et passende antal hvalpe. Og det er jeg ligeledes overbevist om, at man i specialklubberne har fokus på.

FOR LANG TID SIDEN

Nogen vil med rette hævde, at ti år er en kort tid, når der tales avl og udvikling i jagthundesammenhæng. Og de vil også kunne dokumentere, at nogle racer, set i et længere tilbageblik, antalsmæssigt er blevet reduceret betydeligt.

Men disse racers tilbagegang skal så ses i lyset af, at nye stående jagthunderacer fra 1960 og frem mod årtusindskiftet holdt deres indtog i Danmark. Før 1960 var der reelt kun settere, pointere, korthår og ruhår i Danmark.

ÆNDRET JAGTKULTUR

Endvidere er det overflødigt at nævne for det store flertal af dette blads læsere, at jagtkulturen har undergået en voldsom ændring de sidste årtier. En ændring, som helt afgjort ikke har været til den stående jagthunds fordel. Derimod er vi nødt til at erkende, at de omvendt har været til fordel for andre jagthundetyper.

Det var ikke “vor herres” mening, at stående jagthunde skulle medvirke på jagter, hvor antallet af vildt på paraderne tælles i tusinder. Ligesom en stående jagthund

RACE/ÅR Ruhår Hønsehund Grosse Munsterländer Kleiner Münsterländer Korthår Hønsehund Gammel Dansk Hønsehund Vizsla Weimaraner Tysk Langhår Breton Engelsk Setter Gordon Setter Irisk Setter Pointer TOTAL STAMBOGSREGISTRERINGER FOR UDVALGTE STÅENDE JAGTHUNDE

i

2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 434 348 465 374 487 586 436 500

8 4 10 22 9 12 7 13

284 238 215 280 263 284 237 239

249 232 209 232 191 189 168 223

146 124 168 92 102 135 142 103

78 72 86 68 94 40 86 72

46 51 35 29 38 49 32 63

120 32 45 43 60 50 60 38

49 94 78 89 124 107 100 80

35 95 61 111 84 70 82 51

22 47 19 33 40 62 29 68

78 85 43 81 50 43 56 38

60 38 82 29 83 42 58 70

1609 1460 1516 1483 1625 1669 1493 1558

egner sig bedre til at “gå” på jagt fremfor at “stå” på jagt.

For øvrigt er der også sket en ændring i rigtig mange jægeres holdning til begrebet “at holde hund”.

Det helt store flertal af jagthunde er i dag også familiehunde – med alt hvad det indebærer. Det er der bestemt intet galt i. Men det har måske påvirket jægernes valg af race.

LAD OS PRÆGE UDVIKLINGEN

At ændre jagtkulturen i Danmark er ikke umiddelbart realistisk. Til gengæld er det ikke urealistisk at markedsføre den stående jagthund bedre end vi gør i dag.

Lad os som nævnt i indledningen antage den optimistiske attitude. Lad os markedsføre den fascinerende oplevelse det er, at gå på jagt med en stående jagthund. Faktisk er der et betydeligt antal unge jægere, som stort set ikke har kendskab til denne jagtform; de aner dårligt, hvad det indebærer, at en hund tager stand. Mange ved heller ikke, at en stående jagthund kan løse langt de fleste efterskudsopgaver på mindst samme niveau som retrieverracerne. Men det kræver naturligvis, at de gennemgår den nødvendige skoling og træning.

JAGT ER AFGØRENDE

Jagthundesporten spiller en væsentlig rolle for mange af dette blads læsere. Og kvalitetsarbejde af stående jagthunde på diverse prøver er naturligvis en del af den markedsføring, der skal få jægere og andre potentielle jagthundeejere, til at vælge en af racerne i SJD. Problemet er blot, at tilskuermasserne ved disse prøver er til at overse. Og at langt de fleste tilskuere i forvejen er ejere af en stående jagthund.

Derfor – og jeg kan ikke understrege det kraftigt nok – det er altså på “rigtig” jagt, at vi skal sælge den stående jagthund. Det er her vi skal vise og fremtidssikre de racer, som vi holder så meget af. Det er ved at vise jagthundearbejde af allerhøjeste kvalitet for jagtkammerater og medjægere på dagligdagens jagter. Vi skal med vore hunde skabe oplevelser af et karat, der betyder, at disse mennesker på vej hjem fra en jagt beslutter, at netop den race eller type skal være deres næste jagthund.

Svigter vi i forhold til racernes særpræg? Jeg har meget bevidst i denne artikel undgået at omtale de enkelte racer. Det er nemlig ikke overhovedet mit ærinde. Folk skal naturligvis vælge den race, som de nu engang synes passer bedst til dem. Det gælder i forhold til jagt, til dagligdagen i hjemmet og vel også i forhold til æstetik. Men naturligvis er der forskel på vore racer, heldigvis for det. Ellers var det meningsløst at bruge tid på at skrive denne artikel.

Især i forhold til markprøver hører vi jævnligt hundeførerne drøfte racernes særpræg: Hvad forstår vi hver især ved dette begreb? Og magter vi i den praktiske bedømmelse at tage det fornødne racehensyn? Jeg har i tidligere artikler påstået, at hvis man afprøver flere racer sammen, så vil man på sigt uundgåeligt ensrette racerne. Det har jeg fundet tydelig dokumentation for i Norge, hvor engelske og kontinentale racer afprøves sammen. Her arbejder mange kontinentale racer i et søg, som jeg er helt sikke på ikke er i overensstemmelse med de ønsker og tanker, der førte til at pionerer skabte disse racer for måske 100 år siden.

For resten behøver jeg vist ikke at gå til udlandet for at finde dokumentation for min påstand. Jeg tror, at mange vil give mig ret i, at den samme tendens kan spores i – især – den kontinentale gruppe i Danmark?

ER DER VARER NOK PÅ HYLDERNE?

Nu er intet i denne verden statisk. Og et klogt citat siger: “Evig stilstand er død”. Netop derfor vover jeg at stille spørgsmålet: Har vi i SJD de prøver, der er nødvendige for, at vi i fornødent omfang på prøver kan give den rette bedømmelse af alle racer. Og sikrer bedømmelsen, at vi især bevarer racernes særpræg som JAGTHUNDE?

Der findes og praktiseres fremragende avlstest og egnethedstest blandt flere specialklubber. Burde disse i højere grad være en del af alle klubber (SJDs) værktøjskasse?

På DM for stående kontinentale jagthunde er det tæt på, at et mindretal har patent på deltagelse og vundne titler. Det har langt hen ad vejen noget med søg og fart at gøre. Hvorfor afholder vi ikke DM i to klasser, der netop tilgodeser forskellige niveauer for fart og søg? OPLÆG TIL DEBAT

Jeg har en forestilling om, at netop respekt og accept af racernes særpræg mellem specialklubbernes medlemmer vil være med til at styrke sammenholdet i SJD.

Det samarbejde, der blev skabt, da FJD blev dannet i 1940’erne, skal vi for alt i verden værne om. Men vi behøver nok ikke at sidde i plenum og være enige om alle detaljer. Mon ikke der læsere, som har lyst til at reagere på denne artikel? Fordi de er uenige eller enige i lidt eller meget af indholdet? Jeg vil faktisk være skuffet, hvis det ikke er tilfældet.

Jeg tror debat og engagement er af stor betydning for fremtiden og jagten med den stående jagthund.

“Evig stilstand er død”

Kender du FORDELENE ved at være medlem af DANSK KENNEL KLUB?

DKK HAR EKSISTERET SIDEN 1897 OG GÅR IND FOR SERIØST OG ANSVARSBEVIDST HUNDEARBEJDE FOR HUNDE DER LIGNER OG DU’R

WIEGAARDEN . 167680 En lang række tilbud gør hurtigt årskontingentet på 535 kr. til en god investering:

Du får adgang til www.hundeweb.dk med oplysning om aner, sundhedsdata, resultater mm. Ret til at stambogsføre hvalpe i DKK, den eneste danske FCI-anerkendte organisation. Du får medlemsbladet HUNDEN – Danmarks eneste specialmagasin om hunde – 10 gange om året. Som DKK-medlem kan du stille på DKK’s internationale vinderklasser. Du får mulighed for at tegne både din lovpligtige hundeansvars forsikring og den udvidede hundeansvarsforsikring med stor rabat. Gratis råd og vejledning hos DKK’s hundekonsulenter og juridiske konsulent.

Se mere om DKK’s øvrige medlemsfordele og tilmeld dig på www.dkk.dk eller kontakt os på tlf. 56 18 81 00