TEKST: HARRIS JENSEN | FOTO: ANNETTE LAURSEN
Hvordan går det med den stående jagthund i Danmark? Den første helt grundlæggende forudsætning for en stabil udvikling i en jagthunderace er, at der årligt produceres et passende antal hvalpe. Den anden afgørende forudsætning er, at racens udvikling og avlsmål tager sigte på jagten og jægernes ønsker og behov.
I skrivende stund (medio januar) er der en måned til du i Dansk Kennel Klubs medlemsblad HUNDEN, kan læse registreringstallene for 2020. For os, der holder af jagten og sporten med den stående jagthund, er det hvert år med en god portion spænding, at vi bladrer om til bladets sider med den årlige status over vore racer talmæssige udvikling.
Lad os i stedet vedtage, at 2021 skal være optimismens år. Det trænger vi alle til oven på et forbandet coronaår. Og vore hunde og jagtkammerater fortjener det. Ovenikøbet ser det slet ikke så skidt til med den stående jagthund. Det kan du ved selvsyn konstatere ved at læse vedhæftede tabel, der viser racernes registreringstal i de sidste ti år.
forfatter ikke forholde sig til. Det er jeg nemlig helt sikker på, at specialklubbernes bestyrelser og formænd er bedre til. Men naturligvis er det et ubetinget krav, hvis en race skal overleve, at der hvert år produceres et passende antal hvalpe. Og det er jeg ligeledes overbevist om, at man i specialklubberne har fokus på.
STATUS QUO
FOR LANG TID SIDEN
Spændingen skyldes blandt andet, at vi i tide og utide hører, at de stående hunde er i tilbagegang. Selv fra vore “racefæller” hører vi desværre ofte pessimistiske udtalelser om, at de stående jagthunde går svære tider i møde. Pessimisme er selvforstærkende. Faktisk er der skræmmende mange eksempler på, at den ender med at blive virkelighed.
Sort på hvidt fortæller tallene, at der årligt er registreret et stort set uændret antal stående jagthunde i Danmark de sidste ti år. Bevares, der er årlige udsving, men ikke stort mere, end det en statistiker vil betegne som naturlige udsving. Måske vil nogle læsere synes, at der racerne imellem er sket forskydninger. Det vil denne artikels
Nogen vil med rette hævde, at ti år er en kort tid, når der tales avl og udvikling i jagthundesammenhæng. Og de vil også kunne dokumentere, at nogle racer, set i et længere tilbageblik, antalsmæssigt er blevet reduceret betydeligt. Men disse racers tilbagegang skal så ses i lyset af, at nye stående jagthunderacer fra 1960 og frem mod årtusindskiftet holdt deres indtog i Danmark. Før 1960 var der reelt kun settere, pointere, korthår og ruhår i Danmark.
ÆNDRET JAGTKULTUR Endvidere er det overflødigt at nævne for det store flertal af dette blads læsere, at jagtkulturen har undergået en voldsom ændring de sidste årtier. En ændring, som helt afgjort ikke har været til den stående jagthunds fordel. Derimod er vi nødt til at erkende, at de omvendt har været til fordel for andre jagthundetyper. Det var ikke “vor herres” mening, at stående jagthunde skulle medvirke på jagter, hvor antallet af vildt på paraderne tælles i tusinder. Ligesom en stående jagthund
20 | JAGTHUNDEN NR. 01 | FEBRUAR 2021
