Planlæg sig til succes

Biotopforbedring Planlæg dig til succes

Det er ikke nok, at man har vilje og gode ideer. Vil man for alvor have noget ud af anstrengelserne med frø og planter, så kræver det et rigtig godt og grundigt forarbejde.

Fra alle sider opfordres jægerne i øjeblikket til at gøre en indsats for at forbedre forholdene for agerlandsfaunaen i almindelighed og markvildtet i særdeleshed. Diverse magasiner og hjemmesider fortæller om vigtigheden af at gøre noget, og rigtig mange jægere, ikke mindst jægerne med de stående hunde (vore medlemmer), har sammen med mange landmænd stor lyst til at være “med på vognen”.

Men hvordan griber man det an for at få den optimale effekt ud af indsatsen? Svaret er egentlig ret enkelt. Tag udgangspunkt i de muligheder, terrænet giver, og planlæg derefter.

LODSEJER OG NABOER

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: Den, der har plantet er træ, har ikke levet forgæves. Det kunne man godt omskrive til, at den, der har været med til at gøre vores kulturlandskab til et lidt bedre levested for dyr og fugle, har efterladt sig varige spor for eftertiden.

Det første man skal gøre, hvis man gribes af lysten til at yde en aktiv indsats, er naturligvis at tage en snak med den eller de lodsejere, hvor man har jagt- eller træningsret. Det er det første skridt, for hvis lodsejeren ikke forstår vigtigheden af den påtænkte indsats, så bliver det næppe til ret meget.

Det næste man kan gøre er at tage kontakt til nabojægere for at høre, om de og deres lodsejere vil være med. Jo større område, man kan arbejde med, jo større bliver effekten af indsatsen.

Sådanne kontakter kan være starten på et mangeårigt godt samarbejde og naboskab jægere og hundefolk imellem.

BRANDMANDENS LOV

Det næste man skal tage fat på, er en grundig analyse af terrænet. Er det et agerhøneterræn? Er det åbent med lave hegn og spredt mindre beplantning? Er der agerhøns og hvor mange? Eller er det et fasanterræn med en del gode remiser, våde områder mm., eller er det begge dele? Det kan ikke betale sig at arbejde med agerhøns, hvis der ikke er en rimelig chance for, at man kan få en bestand op at stå, og det samme gælder for fasanerne. Terrænet og biotopen skal passe til den vildtart, man ønsker at gøre en særlig indsats for. Udgangspunktet for biotopforbedringer bør altid være de eksisterende naturelementer. Hvad findes på terrænet. Er der levende hegn? Er der remiser og småbeplantninger? Er der markveje, udyrkede hjørner eller vandhuller? Det er alt sammen noget, som bør indgå i planlægningen af biotopforbedringerne, for det er her, man skal starte.

Kan remiserne gøres bedre, evt. tyndes? Kan læhegn forsynes med en fodpose af vedvarende græs, eller trænger vandhullet til en oprensning? Det kan også være, at man skal have en snak med landmanden om ikke at slå græsset på markvejen osv.. Hvis man vil lave nye tiltag, er det en rigtig god ide at starte med at gøre det i forbindelse med de eksisterende naturelementer, så al biotopforbedring bør tage udgangspunkt i at bevare og forbedre det eksisterende. I naturplejen kalder man det for brandmandens lov.

LÆG MÆRKE TIL VILDTET

Det er klart, at man også gerne vil i gang med at lave nye tiltag. Det kan være små beplantninger med lave buske, faunastriber eller lærke- og vibepletter. Vi ved, at tiltagene hjælper på rigtig mange arter, såvel jagtbare som ikke jagtbare, men hvor er det bedst at gøre noget?

Faunastribe placeret ind mod mindre brakstykke. Risiko for prædation er stærkt formindsket.

Her skal man lægge mærke til vildtet. Hvor holder parhønsene til om foråret? Hvor færdes fasanhønerne, når yngletiden sætter ind, og hvor på marken letter viberne (hvis der er nogen), når man træner hund?

Der er en grund til, at vildtet opholder sig på bestemte steder i terrænet. Det er fordi agerhønen, fasanen eller viben vurderer, at det er det bedste sted i området. Det siger derfor næsten sig selv, at hvis man kan lave biotopforbedrende tiltag netop disse steder eller i umiddelbar tilknytning til de pågældende lokaliteter, så tilgodeser man langt bedre vildtets ønsker, end hvis man havde lavet tiltag i den anden ende af marken.

Det var bl.a. derfor, at SJDs Udvalg for markvildt og natur lavede undersøgelsen: Hvor kan man altid finde agerhøns. Formålet var at belyse, at der i alle egne og afkroge af Danmark er lokaliteter, som agerhønsene foretrækker frem for andre. Resultatet af undersøgelsen kan fortsat ses på: agerhoens.rksk.dk/.

Hvis vildtets ønsker så i øvrigt falder sammen med nogle af de naturlige biotoper, som findes på terrænet, har man virkelig en god mulighed for at få succes med sin indsats. Undersøgelser har vist, at smalle faunastriber på f.eks. tre meter er langt mere udsat for prædatores afsøgning, end en stribe på eksempelvis 7 eller 10 meter. Hvis faunastriben derfor kan ligge ind til et gammelt dige på fem meter i bredden, eller en græsbræmme mod vandløb på fire meter, så har man pludselig en samlet bredde af den gode biotop på syv til otte meter, hvilket gør, at rugende fugle er langt bedre beskyttet mod prædatorer, end i den smalle isolerede stribe.

HVEM GØR HVAD

Det var så alle forberedelser og planlægningen, men ikke så sjældent løber gode initiativer ud i sandet, fordi der ikke er styr på logistikken, når alt det praktiske skal udføres. Den første fejl, man oftest begår, er at tro, at landmanden kan lave det. Han/ hun har travlt med alt andet, og de moderne maskiner passer oftest ikke ind i de naturplejemæssige tiltag. Hvis landmanden blot kan levere de pågældende arealer pløjet, skal man være glad.

Men mange andre spørgsmål melder sig, ikke mindst, hvis man er flere om terrænet. Hvem køber planter eller frø, og hvad er det man skal indkøbe? Hvem kan harve arealet over, så det er rimeligt rent, og hvem vil så og plante? Der bør være en fuldstændig ansvarsfordeling, så ingen er i tvivl om, hvad man skal bidrage med. Vil man så med maskine, så skal man nok ud og lede efter en såmaskine på tre eller fire meter – dem er der ikke så mange tilbage af. Ellers må man så med hånd. Det er heller ikke så svært.

Man skal også have aftalt, hvem der står for at nedlægge eventuelle nye kunstgrave, og der må heller ikke være tvivl om, hvem der røgter kragefælderne om foråret. Råder man ikke selv over små hunde til gravjagt, bør man få lavet en fast aftale med en “gravjæger”.

Hvem har ansvaret for at fylde foderautomaterne?

Planlægningsmøde i terrænet

Så kort sagt: Vil man have succes med vildtplejen, så skal der være styr på, hvem der gør hvad.

UDSÆTNING OG FODRING

Det er selvfølgelig altid fristende at gribe til den nemme løsning, og så bare sætte fugle ud for at skabe et bedre grundlag for jagt efteråret igennem, men det hjælper ikke varigt på bestandene.

Der er bestemt ikke noget i vejen med udsætning. Familieflokke af agerhøns eller det lille fasanopdræt med skrukhøns kan være en glimrende kickstart til et bedre jagtterræn, og det er i mange tilfælde en øjenåbner og løftestang, for såvel jægere som lodsejere, til at få sat fuld fart på de nødvendige biotopforbedringer.

Mange jægere er begyndt at helårsfodre, men der findes stadig store områder og mange terræner, hvor det begrænser sig til fodring i remiserne i jagttiden for at holde lidt bedre sammen på fasanerne.

Det er snart mange år siden, at store engelske undersøgelser viste, at ynglesucces hos fasanerne i høj grad afhænger af forårs-og sommerfodring ude i terrænet, og filmen Agerhønen og det moderne landbrug viser helt tydeligt, at de enkelte agerhønepar gerne knytter sig til en bestemt foderautomat og forsvarer den, som deres ejendom.

Udsætning og fodring kræver også planlægning. Der er som bekendt ikke andet end lommeuld, der kommer af sig selv. God fornøjelse. i

Du kan altid få hjælp hos SJDs Udvalg for markvildt og natur. Kontakt formand: Jens Toft, tlf. 29 21 85 55, e-mail: formand@ruhaar.dk Her kan du bl.a. få folderne: - Fokus på agerlandsnaturen – Gør markbiotopen bedre - Fodring af fuglevildt – Fodr hele året - Udsætning af agerhøns – Lav en familieflok Du kan få dem tilsendt som PDF-filer lige til at printe ud.

Filmen Agerhønen og det moderne landbrug kan ses på YouTube. Scan QR-kode med kamera på din smartphone eller brug følgende link: https://youtu.be/w90q4wmgddo

Vildtafgrøder 2022

Få 10 % rabat som medlem af SJD

OVERSIGT OVER AFGRØDER

AFGRØDE

HJORTEVILDT MARKVILDT FUGLEVILDT BIER KG UDSÆD PR. 1.000 m2 PAKNING, KG PRIS KR./KG BESTILLING, ANTAL KG

BI- OG VILDTBLANDINGER

Helårsmix til hjortevildt ••• •• •• •• 3,5 2 & 5 **78,85

Skoveng og vildtager •• •• • •• 3,5 5 62,10

Kyllingemix (forårssåning) •• ••• ••• • 4,0 5 33,34

Markvildt, dækning og føde •• ••• ••• • 3,6 5 80,57

Insektvold/redeskjul • ••• ••• 1,6 2 84,66

Pollen- og nektar blanding • •• ••• ••• 1,5 2 186,22

DLF MFO Bestøverbrak 1 årig • • •• ••• 0,9 15 48,76

DLF MFO Bestøverbrak 2 årig •• ••• ••• ••• 0,9 15 62,08

Landmandens blomsterblanding • 2,0 1 384,50

Bondens blomsterblanding •• 2,0 1 384,50

Bi-venlig blomstermark økologisk • •• •• ••• 2,0 1 660,00

Insektvold/redeskjul økologisk • ••• ••• 1,4 2 111,80

Traditional Game Cover Mixture •• •• •• • 2,5 10 66,00

Økologisk markvildtblanding •• ••• •• ••• 2,0 5 140,33

Boost Mixture •• •• •• •• 0,6 5 189,34

Millgame Millet Mix • • •• 1,3 10 49,50

Surefire kale blend •• •• •• 0,4 2 262,35

ENÅRIGE AFGRØDER

Vildtmajs, bejdset •• • ••• • 3,0 9-14 (unit) Pk/552,75

Boghvede HAJNALKA ••• •• ••• ••• 10,0 2 & 10 **28,88

Quinoa TITICACA • ••• 1,0 1 203,00

Honningurt BALO • • ••• ••• 1,0 2 & 10 **74,25

Gul Sennep VALIANT • • ••• ••• 0,8 2 & 15 **16,00

Oliehør ZOLTAN • ••• • 9,0 10 42,49

Solsikke PEREDOVICK, ubejdset • ••• ••• 2,0 2 56,98

Blodkløver* HEUSERS OSTSAAT •• ••• •• •• 3,0 2 78,85

Sorghum, dwarf, PENN 110 •• •• ••• 3,0 10 56,10

Gul lupin* MISTER ••• ••• • • 16,0 10 28,88

OVERVINTRENDE AFGRØDER

Fodermarvkål, GRÜNER ANGEL. ••• ••• •• 0,4 1 165,17

Foderraps, RINGO ••• ••• •• ••• 0,7 2 65,64

Stubturnips BARKANT (rodtype) •• •• •• 0,4 1 113,90

Rødkløver* CALLISTO ••• ••• •• ••• 1,0 2 & 10 **77,15

Hvidkløver* RIVENDEL ••• ••• •• ••• 1,0 2 & 10 **70,55

Stenkløver* gul •• ••• •• ••• 3,0 1 110,60

Lucerne* CRENO •• ••• • ••• 3,0 2 & 10 **77,15

Cikorie SPADONA ••• ••• •• • 1,0 1 204,07

Alm. rajgræs POLIM •• •• •• 2,0 10 42,09

Rørgræs • • • 2,0 1 237,25

Stauderug •• •• •• 11,0 10 24,75

Majskolbegranulat, Rehofix Til opblanding af frø 20 15,00 * Bælgplante • Egnet, •• Velegnet, ••• Meget velegnet ** Pristillæg på 5,00 kr. pr. kg. ved køb af pakninger á 2 kg.

Bestilling af frø

Alle priser er eksklusiv moms og levering. Fragtpris 0-20 kg 98 kr. 21< kg 220 kr. Ordre over 5.000 kr. ekskl. moms, leveres fragtfrit. Ved ordre under 250 kr. tillægges et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bestilling foretages ved at udfylde kuponen på SJD’s hjemmeside (udfyldes og sendes elektronisk) eller ved at ringe eller sende denne kupon til:

DLF · Højmevej 12 · 5250 Odense SV · tlf. nr.: 63 17 16 00 · e-mail: agro@dlf.dk

Som medlem af SJD får du 10 % rabat på ovenstående sortiment. Husk at anføre medlemsnummer nedenfor.

Navn..................................................................................................................................................

Adresse ............................................................................................................................................

Postnr. ......................... By ..............................................................................................................

Medlemsnr. ..........................................Tlf. nr. ...............................................................................

CVR nr. ..............................................................................................................................................

E-mail (til faktura) ......................................................................................................................... ✂