3 minute read

Leder

Next Article
Jagthundeklubber

Jagthundeklubber

Det er nu 15 måneder siden vi stiftede bekendtskab med Corona eller Covid19. Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig at næsten hele verden ville blive sat i stå og vores hverdag i den grad ville blive forandret.

Ord som PCR/kviktest, Wuhan, mundbind, afstandskrav, incidens, karentæne, rejseforbud, forsamlingsforbud, isolation, vaccineplan osv. blev en stor del af hverdagen.

Advertisement

Pandemien har også sat sit aftryk på vores hundeverden.

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Næsten uanset hvilke begrænsninger og regler der har været pålagt os, så har opfindsomheden bare været lidt større og der er fundet løsninger og muligheder for diverse arrangementer og prøver. Det er dejligt at se, at alle har arbejdet hårdt for at få tingene til at lykkes. Ja det har været besværligt, men der er gået til opgaven med enorm energi alligevel.

Derfor skal der lyde en stor tak til alle de prøve- og terrænledere der bruger deres tid på at arrangere prøver til os alle sammen. I gør et kæmpe stykke arbejde. Et arbejde der i 2020/2021 har været besværliggjort af alle de restriktioner og regler der også skulle overholdes.

Oven i de ting der altid skal være styr på for en prøveleder, så skulle der nu også være rå mængder af håndsprit, mundbind, skilte med formaninger om at holde afstand og nogle gange også tidsplaner for hvornår deltagerne skulle møde op.

Når en prøve skal arrangeres må prøvelederen tage mindst en dag eller to ud af kalenderen. Der skal findes dommere. Terræner skal gåes efter. Der skal aftales detaljer med terrænledere og hjælpere. Der skal evt. være blod, klove eller apporteringsvildt klar i fryseren. Når prøvedagen melder sig skal der laves program. Dommerbøger, ammunition samt mad og drikke skal være klar. Når prøven er slut skal der registreres resultater og laves regnskab.

Nogle gange løber en prøveleder ind i at der er alt for mange tilmeldte til prøven. Så skal der trækkes lod og ringes rundt til de hundeførere der ikke får en plads på prøven. Derefter skal anmeldelsesgebyrer til afmeldte hunde returneres.

Og lige her oplever prøvelederne desværre at ikke alle tager denne information særlig pænt. Der er ikke noget at sige til, at man bliver skuffet når der ikke er plads til ens hund på den prøve man så gerne ville med til. Det sker altså bare en gang imellem, men det nytter ikke noget at lade ens frustrationer gå ud over prøveledeern. Det kan vi ikke være bekendt. Jeg er helt sikker på, at prøvelederne hellere end gerne ville tage alle med, det er bare ikke altid muligt.

Så kan vi ikke alle blive enige om, at ingen prøveleder fremover skal skældes ud når de er budbringer af en afmelding.

Jeg synes vi alle skulle give prøve- og terrænlederne et skulderklap som tak for den kæmpe indsats de gør, for uden dem ingen prøver.

Kender du FORDELENE ved at være medlem af DANSK KENNEL KLUB?

DKK HAR EKSISTERET SIDEN 1897 OG GÅR IND FOR SERIØST OG ANSVARSBEVIDST HUNDEARBEJDE FOR HUNDE DER LIGNER OG DU’R

WIEGAARDEN . 167680 En lang række tilbud gør hurtigt årskontingentet på 535 kr. til en god investering:

Du får adgang til www.hundeweb.dk med oplysning om aner, sundhedsdata, resultater mm. Ret til at stambogsføre hvalpe i DKK, den eneste danske FCI-anerkendte organisation. Du får medlemsbladet HUNDEN – Danmarks eneste specialmagasin om hunde – 10 gange om året. Som DKK-medlem kan du stille på DKK’s internationale vinderklasser. Du får mulighed for at tegne både din lovpligtige hundeansvars forsikring og den udvidede hundeansvarsforsikring med stor rabat. Gratis råd og vejledning hos DKK’s hundekonsulenter og juridiske konsulent.

Se mere om DKK’s øvrige medlemsfordele og tilmeld dig på www.dkk.dk eller kontakt os på tlf. 56 18 81 00

This article is from: