95 minute read

Klubsider

Kommende aktiviteter i 2021

Her finder du kommende aktiviteter i klubbens forskellige områder. Du finder informationer på alle kontaktpersoner i Jagthunden 01 fra februar.

Advertisement

THISTED OMRÅDET

Kontakt: Kaj Verner Nielsen Tlf. 27 64 61 27 / thisted@ruhaar.dk

Aktivitetsaften/områdemøde + Fredag den 18. juni kl. 19.00 Vi har besluttet af afholde vores aktivitetsaften som et udendørsarrangement ved Midtthy Jagtforenings klubhus, Harring Hedevej 3, 7752 Snedsted For dem der er interesseret, er der ringtræning kl. 18.00 med Ivar Tang som instruktør. Grillen er klar kl. 19.00 og vi sørger for maden. Derefter er der socialt samvær (under hensyntagen til corona restriktionerne). Konen, kæresten, manden eller hvem man ønsker at invitere med er velkomne. Pris 50kr/pr. person Tilmelding skal til Kaj Verner, 27646127 senest den 14/6-2021

HERNING OMRÅDET

Kontakt: Jesper Kjelds, Tlf. 61 20 16 99 / herning@ruhaar.dk

Slæb- og Apporteringstræning + Torsdage maj-juli kl. 18.00 Slæb- og apporteringstræning i terræner ved Søby, Herning. Opstart sidst i maj med afslutning midt juli.

FREDENSBORG OMRÅDET

Kontakt: Lars Due Nielsen Tlf. 40 53 58 46 / fredensborg@ruhaar.dk

Apporteringsprøve (anerkendt og lokal) + Søndag 1. august - Jægerforbundets udvidede apporteringsprøve og DJU anerkendt apporteringsprøve. - Asminderød-Grønholt Jagtforenings lokale apporteringsprøve Mødested: Hornbækvej, mellem Kvistgård og 3080 Tikøb Der er opsat gule skilte Vi kæmper om syv pokaler: Bedste hund, bedste ruhår, bedste stående hund, bedste stående unghund, bedste ikke stående unghund, bedste hund på udvidet prøve, bedste unghund på udvidet prøve Pris: 200 kr. for alm. prøve, 200 kr. for udvidet prøve. Tilmelding og betaling til anerkendte prøve skal ske via Hundeweb. Tilmelding til lokal prøve skal ske til Lars Nielsen på tlf. 40 53 58 46 eller fredensborg@ruhaar.dk. Betaling på Mobilepay ved tilmelding.

SLAGELSE OMRÅDET

Kontakt: Kim Vig Andersen Tlf. 23 84 02 19 / slagelse@ruhaar.dk el. John Vinsbøl Tlf. 28 88 51 73 / johnpalle.v@gmail.com

Vand, slæb og apportering + Onsdag den 16., 23. og 30. juni Listrup + Onsdag den 7. og 14.juli Reersøvej, Sakskøbing + Onsdag den 21. og 28. juli Bøgesøvej, Mogenstrup

Hold øje med hjemmesiden for opdateringer og nye aktiviteter!

KORTHAARKLUBBEN

www.korthaarklubben.dk

Formand og klubredaktør Per K. Kristophersen Engtoften 21, Læsten, 8920 Randers Tlf.: 21 49 69 25 E-mail: formand@korthaarklubben.dk

Kasserer Ellen Jørgensen Sønderkær 157, 7190 Billund Tlf. 40 92 42 60 E-mail: kasserer@korthaarklubben.dk

Information

HUSK! Klubbens Generalforsamling DEN 14. AUGUST I KL. 11.00 i Ejby Hallen, Halvej 5, 5592 Ejby.

Evt. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. juli 2021. Se annoncen på klubbens hjemmeside.

Familiedagen planlagt på Sjælland er aflyst pga. Corona

Indlæg fra medlemmer modtages! Klubredaktøren søger alt fra gode oplevelser i dagligdagen til gode oplevelser på prøver og andet fra medlemmerne. Kom frisk!

Korthaarklubbens certifikatudstilling i Bredsten

LØRDAG DEN 7. AUGUST 2021 Ved Bredstenhallen, Skolevænget 7, 7182 Bredsten.

Bredsten udstillingen vil blive afholdt efter gældende COVID19 restriktioner på det pågældende tidspunkt. Korthaarklubbens Udstillingsring er placeret i hjørnet bag læhegnet længst væk fra parkeringsområdet og bestyrelsen skal opfordre medlemmerne til at gå direkte til dette område. Endvidere bør vi i år begrænse at skulle rundt og hilse på de øvrige klubber. Der vil være opstillet håndsprit ved indgangen til klubbens udstillingsområde – brug det!

Udstillingen afholdes efter DKKs udstillingsregler og er åben for alle medlemmer.

Program Kl. 9.30: Hundene indskrives Kl. 10.00: Udstillingen åbner med bedømmelse Ca. kl. 12.00-13.00: Middagspause Ca. kl. 15.00 Afslutning og præmieoverrækkelse

Resultatbøger (såfremt disse er afleveret) udleveres efter afslutning.

Tilmeldingsfrist: Senest den 30. juli. Tilmelding på www.hundeweb.dk Der sendes ikke bekræftelse på tilmeldingen.

Udstillingsleder Niels Erik Kromann Tlf. 40 36 18 61 Der kan tilmeldes i Babyklasse, Hvalpeklasse, Juniorklasse, Åbenklasse, Brugsklasse, Championklasse, uden for bedømmelse samt Avls- og opdrætsklasse.

Udstillingsgebyr Udstilling 1. hund (samme ejer) Kr. 408,Udstilling 2. hund (samme ejer) Kr. 334,Udstilling 3. hund og efterfølgende hund (samme ejer) Kr. 280,Baby og Hvalpeklasse: Kr. 280,Uden for bedømmelse: Kr. 30,Avls og Opdrætsklasse er gratis. Dog skal avlsdyret være tilmeldt udstillingen evt. uden for bedømmelse. Der tilmeldes også til Avls og Opdrætsklasse via. Hundeweb. Brug for hjælp ring til Ellen på 40 92 42 60. HUSK: Alle hunde skal være vaccineret senest 14 dage før udstillingen. For hunde op til 24 mdr. gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel.

Dommer Hanner og tæver: Gunnar Jensen Sekretær: Birgit Brandt

I forbindelse med klubbens udstilling i Bredsten vil klubben gerne invitere alle der i 2020 har opnået en Championattitel til at fremvise sin hund på udstillingen.

Morgenmad og frokost Korthaarklubben vil gerne invitere alle udstillere og ledsagere til morgenkaffe fra kl. 9.00 og til lidt frokost fra kl.12.00 for 50 kr. pr. person. Spisebilletter købes om morgenen. Tilmelding med antal personer bedes gjort til udstillingsleder Niels Erik Kromann på e-mail bredsten@korthaarklubben.dk senest den 30. juli 2021.

Tilbud til nye hundeførere Har du lige købt hund og aldrig været på udstilling før, inviterer Korthaarklubben dig til at møde op i Bredsten, hvor vi vil sørge for vejledning i fremvisning af din hund. Selv om du ikke er medlem af Korthaarklubben, er du også meget velkommen til at se hvordan en udstilling foregår.

Klubbens hovedprøve

Af: Per K. Kristophersen, på bestyrelsens vegne

For første gang i mere end 60 år er klubbens hovedprøve flyttet væk fra Give, dette er en milepæl i klubbens historie. Vi har som klub været særdeles tilfreds med at være i Give, men følte at tiden var inde til at prøve noget andet. Derfor blev det besluttet at klubbens hovedprøve skulle ligge i Ballum ved familien Lønne i weekenden den 20.-21. marts. Det blev desværre en reduceret prøve med færre starter og uden det sociale islæt som fælles morgenmad og festmidag.

På trods af Corona kom vi igennem klubbens hovedprøve. Forsamlingsforbuddet gjorde at prøven blev opdelt og det samlede sociale samvær må vente til en anden gang. Disse forhindringer ødelagde på ingen måde det gode humør. Stemningen var i top og der blev leveret meget godt hundearbejde selv om der var en god vestenvind, havgus og støvregn lørdag og hård norden vind søndag. Der var et frisk pust af yngre mennesker, sjældent har der været så mange på en gang på klubbens prøver, som med friske bemærkninger, klarsyn og entusiasme førte hund. De løftede stemningen på holdene og det skal de have en stor tak for.

Det er ikke muligt at gennemføre sådan en prøve uden en masse hjælpere. Der skal lyde en stor tak til familien Lønne og deres terrænledere, som har gjort og gjorde et stort stykke arbejde i weekenden for at få det hele til at lykkedes. Familien Lønnes gæstfrihed er i særklasse – tak for der. Ligeledes skal der lyde en stor tak til alle vore dommere som vil trække en dag ud af kalenderen og bedømme vores hunde. Desværre mødte jeg ikke jer alle på grund af Coronaboblerne. Ellen som laver den administrative del før og under prøven og Birte som er hurtig til at ligge resultater på hjemmesiden, således de der ikke deltager kan følge med, skal også have en stor tak. Den sidste tak skal gå til vores sponsor Kromix, som er så naturlig del af vores hovedprøve at vi altid glemmer at takke dem. Der skal også lyde en stor tak til Anette og John som slæber præmieglas og pokaler frem og tilbage. De tilkalder sig ikke meget opmærksomhed, men sørger for at glas og pokaler klapper.

Vi i bestyrelsen er taknemmelige for den gode tone der var under prøven samt al den kvalificerede hjælp vi har fået. Der skal ikke herske tvivl om at bestyrelsen glæder sig til næste år hvor vi igen kan få det sociale aspekt ind i prøven.

Vi i bestyrelsen glæder os til igen at kunne gennemføre en aktivitet hvor coronareglerne ikke dikterer arrangementet.

Kontaktfolk i klubbens aktivgrupper

AKTIVGRUPPEN VENDSYSSEL Kontaktperson: Grethe Poulsen, Holtevej 140, 9700 Brønderslev, Tlf.: 23 44 66 02 vendsyssel@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN AALBORG-OMRÅDET Kontaktperson: Bjarne Jacobsen, Bragenholtvej 50, Langholt, 9310 Vodskov Tlf.: 98 25 75 38/20 28 94 69 aalborg@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN AARHUS OG OMEGN Opdelt i 5 mindre områder Område 1 Djursland: Kontaktperson: Mogens Andersen, Bønnerupvej 13, Bønnerup, 8585 Glesborg Tlf.: 61 74 17 06 aarhus-omraade1@korthaarklubben.dk

Område 2 Viborg og omegn: Kontaktperson: Pt. ingen, aarhus-omraade2@korthaarklubben.dk

Område 3 Silkeborg og syd for A 15: Kontaktperson: Pt. ingen, aarhus-omraade3@korthaarklubben.dk Område 4 Trekanten - Midt: Kontaktperson: Pt. ingen, aarhus-omraade4@korthaarklubben.dk

Område 5 Århus og omegn: Kontaktperson: John Pedersen, Ørnelunden 24, 8520 Lystrup Tlf.: 86 22 30 58 aarhus-omraade5@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN MIDT- OG VESTJYLLAND Kontaktperson: Uffe Jacobsen, Hvingelvej 3, Hee, 6950 Ringkøbing Tlf.: 61 28 50 32 midtogvestjylland@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN SYD- OG SØNDERJYLLAND Kontaktperson: Leif Jensen, Hovedgaden 40, 1, 6534 Agerskov Tlf:. 23 38 96 18 sonderjylland@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN FYN Kontaktperson: Pt. ingen, fyn@korthaarklubben.dk AKTIVGRUPPEN KØBENHAVN OG OMEGN Kontaktperson: Flemming Djarn, Ankerstræde 19, 4682 Tureby Tlf.: 23 10 27 27, kobenhavn@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN STORSTRØMMEN Kontaktperson: Majken Staal, Klokkevangen 20, 4983 Dannemare Tlf.: 42 33 18 42 storstrommen@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN STUDIEKREDSEN AF 1968 Kontaktperson: John Christensen, Rishøjgårdsvej 16, Gundsømagle, 4000 Roskilde, Tlf.: 40 38 48 83 studiekredsen@korthaarklubben.dk

AKTIVGRUPPEN BORNHOLM Kontaktperson: Christian Grønbjerg, Lærkevej 10, 3782 Klemensker Tlf.: 56 96 66 26 bornholm@korthaarklubben.dk

DANSK MÜNSTERLÄNDER KLUB

www.dmk-online.dk

Formand Rune Riishøj Over Spangen 6, 7800 Skive Tlf.: 22 84 83 65 E-mail: riishojdmk@gmail.com

Kasserer Sussie Mattsson Langholmvej 26, 5592 Ejby Tlf.: 40 36 16 35 E-mail: langholmgaard@gmail.com

Klubredaktør Henriette Andersen aikokleiner@gmail.com

Vinderklasse foråret 2021 – En drøm på mange måder

Tekst: Jacob Lundgaard

Prøven var ikke mange minutter gammel, og Rufus havde ikke slået mange slag på marken, før han frøs midt i et spring. Ryan Thomsen havde fået en drømmestart på Münsterländer Klubbens forårsvinderklasseprøve 2021. Situationen blev udnyttet, selvom fuglene drillede en smule, da Rufus skulle rejse. Jeg kiggede op over resten af rapsmarken og tænkte, - “At det var så den chance for at få en fugletagning”. I min kalkulation manglede dog en væsentlig faktor, der hedder Svend Erik Jensen og hans kæmpe arbejde i mere end 10 år med etablering af faunastriber. Hans indsats har forvandlet godt 500 ha golde grønne ørkener til et lille paradis for agerhønsene, fordi de på helt essentielle tidspunkter om foråret kan finde insekter til deres kyllinger.

Der gik da heller ikke mange minutter i næste slip, før Zakko med Jeppe Fält-Hansen afviklede en perfekt situation. Lad mig afsløre allerede her, at Zakko endte med at vinde prøven. Han gik som en drøm - og jeg pointerer gerne, som en drøm - i de slip han var ude i løbet af formiddagen. Under matchningen gjorde han det kun bedre. Nyd det, hvis I får muligheden for at se den hund arbejde på en mark.

Det uomtvistelige faktum er, at alle på vores hold havde chancen til fugl i løbet af formiddagen. Årsag - en emminemt bestand af agerhøns. Det blev kun bekræftet efter dommernes votering til frokost. Ud af 23 hunde kom 10 med over frokost. Flere hunde havde afviklet situationer i løbet af formiddagen, men havde forbrudt sig på andre måder. Selv vinderklassehunde kan lade sig friste af en hare med meget lange ører.

De 6 kategori 1 hunde gjorde det godt under matchningen, så slaget var på forhånd tabt for de 4 kategori 2-hunde, som slap gennem dommernes finmaskede net. Diesel og jeg kom med i kategori 2 og var i slip med Rufus. Det blev en kort fornøjelse, og det var ikke Rufus’ fejl.

De placerede blev: 1. vinder Zakko – Jeppe Fält-Hansen 2. vinder Diva – Rune Rishøj 3. vinder Aura – Kenneth Hansen 4. vinder Caya – Tine Broen 5. vinder Asja – Michael Østergaard 6. vinder Caos – Karl. H. Hamann

Antallet af deltagende hunde på prøven gjorde, at de tre bedst placerede samtidig blev udtaget til forårsmesterskabet.

Stort tillykke til alle placerede hunde og tak til dommere og terrænledere for en veltilrettelagt prøve.

DMKs markprøve forår 2021 – “for første gang”

Af: Henriette Andersen

Med covid-19 blev forårets store markprøve pludselig forvandlet til 12 individuelle prøver på Sjælland, i Sønderjylland og Midtjylland. Hundene blev fordelt på bedste vis, og selvom alle måske ikke kom på det hold og med de andre hundeførere som de før har været sammen med, så er der kun kommet positive beretninger fra dagene.

Meget skal gå op i en højere enhed for at fører og hund opnår fineste placering: Et godt samarbejde hvor hunden tager kontakt, et godt og ikke for bredt søg så marken afdækkes fuldt ud, at der er vildt på marken og at hunden tager stand for vildtet og viser rejsning. Det er blot nogle af de faktorer som skal falde på plads på dagen. Det er den ultimative prøve som på bedste måde, viser de dejlige egenskaber en stående jagthund har.

Derfor er det også rigtig dejligt, at så mange deltager i prøverne, både erfarne og “nye” hunde og hundeførere. Som “ny” kan det være udfordrende at finde ud af, hvordan man kommer i gang med marktræningen. Desværre er der ingen mulighed for marktræning på Fyn, men i Jylland står der dygtige instruktører/ trænere klar, så hvis man holder øje med annonceringerne for diverse hold, så er det muligt at komme med. Selv har jeg min første jagthund, en Kleiner Münsterlænder på knap 2 år og jeg ville rigtig gerne have prøvet kræfter med marken. Jeg var usikker på, om jeg og hunden var klar og kontaktede derfor èn af trænerne i Jylland. Den søde træner sagde: “Vi skal alle starte et sted, og der vil altid være en “første gang”, så kom og prøv det af ”. Jeg havde ikke modet, men her kommer beretningen fra to hundeførere, Brian og Jakob – der med hver deres første stående jagthund havde modet til at starte og gå til markprøve for første gang.

Brian Holm: “Ærligt talt så var det faktisk vores første prøve overhovedet. Vi gør mange urationelle ting gennem livet og jeg skal da også indrømme at tanken strejfede, - hvad har du nu rodet dig ud i?”

Du er ny hundefører med din første unghund, du har kun været til marktræning tre gange grundet af covid-19 situationen, vejrudsigten meldte om en grå regnvåd dag på den vestjyske hede. Du skal gå sammen med eliten af hundeførere og deres dygtige hunde, og prøve kataloget antydede, at vi skulle bedømmes af en dommer fra øverste hylde. “What’s not to like?”. Så med hjælp fra prøvelederen til at finde rundt i kryptiske forkortelser og tilmeldingslabyrinten lykkedes det at få Puggaards A-Mickey meldt til DMKs. markprøve i Ribe d. 20/3-2021

Hvad er det værste der kan ske? du bliver 350,- kroner fattigere og en ydmygelse rigere (ikke noget du ikke har prøvet før) skub angst og negative tanker i baggrunden, brug indgangsvinklen, at vi er med for at lære. Pointen med det er, så kan det ikke gå galt. Gode og mindre gode scenarier på prøven ville kunne bidrage til at udvikle dig og hunden.

Succes vi fik en rigtig spændende og lærerig dag i marken med flinke og dygtige hundeførere som velvilligt svarede på alle vores nybegynder spørgsmål. Dommeren gav konstruktivt og brugbart feedback til os hele dagen. Så da vi vendte snuden hjemover, var vi trætte, en masse erfaringer rigere og en hel del klogere på hvad det vil sige at gå til en markprøve med stående hund. Endnu mere vigtigt fandt jeg ud af, hvad vi som hund og fører skulle hjem og arbejde med for at nå drømmen om en perfekt markprøve.

Markprøve er på ingen måde en nem disciplin, tværtimod er det noget som kræver meget arbejde af både fører og hunden og ikke mindst en god portion held. Derfor er det også en stor bedrift hvis man bliver præmieret på sådan en prøve og jeg forstår udmærket en hundeførers lyst til at skildre med deres bedrift, når man forstår arbejdet som ligger bag. Det vil dog altid være en individuel beslutning, om man vil til prøve eller ej med sin hund.

Men hvis du som jeg aldrig har været til en prøve før med din hund, og gerne vil, er mit budskab: Lav en velfunderet plan, søg hjælp, og forbered dig også mentalt. Fokuser på din hund og jeres samarbejde, og ellers bare spring ud i det. Mange tak til alle deltagere, dommere, prøveledere, terræn leder. Sådan en god dag gør at man får lyst til mere. Hilsen Mickey og Brian

Jakob Larsen: Min og Pontos første markprøve i Sorø/ Stenlille d. 20. marts

Mødetid var kl. 8.30 i Stenlille og vi var i god tid, ank. kl. 8 som de første. Kort efter kommer de næste deltagere. Vi hilser og snakken starter. Jeg fortæller, at det er min første prøve, og straks bliver jeg instrueret i hvordan en markprøvedag forløber. Jeg skal endelig sige til, hvis jeg har brug for hjælp. Hjælpsomheden har været i top fra alle i klubben, lige fra avlsvejleder med spørgsmål om hvalpekuld, opdrætteren, ejer af hanhunden, hvalpene, trænere og dommere osv. Ponto har også opnået 1 pr. ved 3t/400m schweissprøve, med samme oplevelse.

Ponto 11 måneder gammel og jeg var til vores første markprøve i Kleiner Münsterlænder Klubben i går. Ponto fik en 2 præmie i unghundeklassen, da han tog en flot stand for fasan på den sidste meter af marken og slippet. “Ponto tog en fast stand, villig rejsning af fugl, ro i opfløj fra fugl og skud”.

Nu var alt jo ikke rosenrødt. Et slip ud af fire gik godt med rimelig god kontakt til mig. To slip var noget rigtig møg, ingen samarbejde. Efter slippet får jeg heldigvis gode råd og opmuntrende ord af de kyndige hundeførere Niels Laugesen og John Hilmer, som også har hunde med. 3. slip, fløjten er nu kun i brug med et minimum, kropssproget bruges flittigt og samarbejdet er nu meget bedre. Ponto tager stand midt på marken. Efter ordre rejser han en lærke. Jeg sender ham mod venstre, hvor efter dommeren går mod højre og rejser agerhøns.

Brian Holm og Micky

4. slip gik som 3. slip, men endte ud i stand for fasan på den sidste meter af slippet.

Ponto og jeg har kun mødt hundetrænere og nu også en dommer, som vil vores bedste, med positiv kritik, vejledning og opmuntrende ord. Hundetræningen fortsætter. Hilsen Ponto og Jakob.

145 hunde deltog i prøverne den weekend i uge 11 og vi siger tak til alle deltagere, dommere og alle de frivillige, som fik det til at lykkes. Tak til Brian og Jakob fordi I ville dele jeres oplevelser med os og måske inspirere andre til at deltage næste gang.

Ponto på Schweiss

Markprøverne i Sorø

Markprøverne i Sorø

DMK-områderne

Neden for er en oversigt over kontaktpersoner i de enkelte DMK-områder. Aktiviteter i områderne kan ses på dmk-online.dk og i majnummeret af Münsterländeren.

OMRÅDE KØBENHAVN Kontaktperson: Ulrik Bach Pedersen, Bregnevej 8, Himlingøje, 4652 Hårlev Tlf.: 56 57 02 56 / 20 20 58 55 E-mail: ubp@pedersen.mail.dk

OMRÅDE MIDT OG VESTSJÆLLAND Kontaktperson: Christian Nøhr Hansen, Svanevej 39, 4000 Roskilde Tlf.: 23 30 02 03 E-mail: cnh@post.tele.dk

OMRÅDE STORSTRØM Kontaktperson: Jeanne Thamsen, Listrupvej 1, 4863 Eskilstrup. Tlf.: 24 49 72 42 E-mail: skovtroldene@hotmail.com

OMRÅDE NORDSJÆLLAND Kontaktperson: Niels Laugesen, Gefionsvej 78, 3000 Helsingør Tlf.: 31 35 30 06 E-mail: sleiny2k@gmail.com

OMRÅDE FYN Kontaktperson: Lars Pedersen, Østergade 7, 5881 Skårup Tlf.: 62 23 25 50/23 80 80 67 E-mail: larstine@skaarupmail.dk

OMRÅDE NORDJYLLAND Kontaktperson: Jens Brandt Andersen, Kystvej 118, 9490 Pandrup Tlf.: 20 93 16 96 E-mail: jensbrandtandersen@hotmail.com

OMRÅDE THY/MORS Kontaktperson: Carsten Mogensen Eriksen, Grønlundsvej 4, 7700 Thisted Tlf.: 60 65 69 90 E-mail: carstenoggudrun@hotmail.com

OMRÅDE HIMMERLAND Kontaktperson: Tine Broen Nielsen, Nihøjevej 25, Øster Hornum, 9530 Støvring Tlf.: 24 25 77 27 E-mail: tinebroen@live.dk OMRÅDE VIBORG Kontaktperson: Tage S. Nielsen, Långawten 34, Frausing, 8643 Ans By Tlf.: 21 22 32 62 E-mail: tage@dmk-viborg.dk

OMRÅDE HOLSTEBRO Kontaktperson: Svend Aage Poulsen, Østrehovedgade 23, 7560 Hjerm Tlf.: 29 42 48 75 E-mail: svendaage01@gmail.com

OMRÅDE ÅRHUS/GRENÅ Kontaktperson: Pia Nielsen, Slettenvej 12, 8586 Ørum Djurs Tlf.: 24 61 19 35 E-mail: hundeweb@gmail.com Området henviser til aktiviteter i område Østjylland eller Djurslands Jagthundeklub på djurslandsjagthundeklub.dk

OMRÅDE ØSTJYLLAND Kontaktperson: Flemming Borregaard Andersen, Ajstrupvej 67, 8340 Malling Tlf.: 29 22 75 97 E-mail: Flemming.b.andersen@jci.com

OMRÅDE HERNING Kontaktperson: Verner Vestergaard, Nørholmvej 11, Hoven 6880 Tarm Tlf.: 75 34 32 61 / 60 49 02 09 E-mail: akerstedt@mail.dk

OMRÅDE ESBJERG Kontaktperson: Mona Horsted Storgaard, Karl Jensens Vej 16 Tlf.: 21 92 00 30 E-mail: jagtlysten@gmail.com

OMRÅDE SØNDERJYLLAND Kontaktperson: Charlie Lemtorp, Sydvej 2, 6470 Sydals Tlf.: 51 88 20 07 E-mail: lemtorp@hotmail.com

OMRÅDE BORNHOLM Kontaktperson: Kim E. Pedersen, Violvej 8, 3720 Aakirkeby Tlf.: 21309634 E-mail: kim.eilif.pedersen@brk.dk. Aktiviteter annonceres på facebookgruppen “Stående hunde Bornholm”

KLUBBEN FOR GAMLE DANSKE HØNSEHUNDE

www.gdh.dk

Formand René Ahm-Hansen Møllevangen 125, 8450 Hammel Tlf. 60 67 77 78 E-mail: rene@ahm-hansen.dk

Kasserer Iver Krogh Bramdrupvej 90, 6040 Egtved Tlf. 40 92 44 54 / 75 55 32 02 E-mail: iverkrogh@gmail.com

Klubredaktør Lisbeth Ahm Hansen Møllevangen 125, 8450 Hammel Tlf. 60 67 77 76 E-mail: lisbeth@ahm-hansen.dk Ninna Falck E-mail: ninnafalck@gmail.com

Birte og Balder blev opfordret til at stille op til hovedprøven. Det blev en god oplevelse.

Ny på hovedprøven 2021: Det er svært, men en fantastisk oplevelse

Af: Birte Andersen

I sommeren 2019 fik jeg Balder (Ahm-Hansens Mercury). Det er 3. gang, at jeg har Gammel Dansk, og jeg har denne gang mere tid til og mod på at gå all in med træning.

I foråret 2020 starter jeg op på marktræning med GDH. Jeg ønsker at blive dygtig til at udnytte Balders naturlige egenskaber.

Efter ugentlig træning og kyndig vejledning bliver jeg opfordret til at stille op i unghundeklassen ved Klubben for Gamle Danske Hønsehundes hovedprøve. Jeg har ingen erfaring med hverken jagt eller markprøver, men tænker at det er en spændende udfordring.

Nerver på inden start Søndag den 4. april bliver dagen, hvor slaget skal slås. Jeg ankommer til Tønder noget nervøs og spændt på, hvad dagen bringer. Dagen starter med jagthorn og velkomst. Jeg er overvældet og tænker: “Hold da op hvor er det stort”.

Vi bliver delt ud i hold, og dommeren byder velkommen. Han fortæller om dagens program og henviser til de gældende regler for markprøver. Jeg føler mig egentlig godt forberedt, men når alligevel at tænke: “Puha, er der et regelsæt, jeg ikke har sat mig ind i? ” Jeg får nævnt, at jeg aldrig har prøvet det før. Det bliver modtaget fint af dommeren, og jeg føler mig nogenlunde klar til dagens strabadser.

Starten går. Midt i 1. slip kontakter dommeren mig og giver mig nogle gode råd om min og Balders afsøgning. Jeg er taknemmelig for, at dommeren er så hjælpsom under prøven, og jeg gør mit bedste for at følge hans anvisninger.

Efter 2. slip samles vi, hvor dommeren gennemgår alle præstationer. Nu føler jeg mig for alvor som nybegynder. Dommeren bruger mange nye ord, og jeg skal virkelig holde tungen lige i munden for at forstå det hele. Heldigvis får Balder og jeg at vide, at vi klarer os godt, og vi får lov at fortsætte. Vi finder et godt flow De sidste to slip forløber godt. Jeg føler, at Balder og jeg begynder at finde et godt flow. Han bliver bedre til at forstå, hvad det er, vi laver, og jeg føler også at mine instruktioner bliver bedre som dagen skrider frem. Jeg får desuden en helt masse inspiration af at kigge på de andre deltagere og deres præstationer, hvilket er meget lærerigt for mig.

Efter sidste slip samles vi igen, hvor vores præstationer bliver evalueret. Balder og jeg får ingen præmie men virkelig flot kritik. Jeg tager hjem med armene over hovedet og føler mig stolt over Balders og min præstation.

Min appel til alle nybegyndere, der sidder med en drøm om at træne op til og deltage i markprøver, er, at de bare skal kaste sig ud i det. Det er svært, og der er meget nyt at lære, men det er en fantastisk oplevelse at få sammen med sin hund.

Corona-restriktionerne forhindrede indendørs aktiviteter, derfor blev omdrejningspunktet parkeringspladsen ved Emmerske Efterskole

Jagtlig vurdering – Seriøst og hyggeligt

Foto: Benny Fischer

En lørdag i januar med stille vejr, høj sol og et lille snedække skulle de to hanhunde, Fjølner og Skipper, jagtligt vurderes. Begge hunde var allerede HD-fotograferede, de havde været på udstilling og opnået en tilstrækkelig bedømmelse (minimum ’Good’), og de havde fået bestemt deres PRA-status ved en blodprøve. Nu manglede kun den jagtlige vurdering, for at de kunne komme på ’hanhundelisten’ til avl.

Ved den jagtlige vurdering, skal man konstatere, at hunden har jagtlyst, og at den ikke er skudræd. Det betyder, at hunden skal slippes i et terræn, hvor den kan møde vildt, og der skal skydes over den. Hund og ejer behøver ikke at være erfarne inden for jagt eller markprøver.

De to erfarne GDH-folk, Torben B. Hansen og Bjarne K. Hansen, skulle vurdere Fjølner og Skipper. De havde til dagen stillet deres jagt til rådighed.

To fuglesituationer og to skud “Stemningen var god, og der blev drukket “corona-venlig” kaffe, inden hundene blev sluppet på stubmark med efterafgrøde. Der var en afslappet stemning, mens hundene villigt afsøgte marken for fugle. På dagen var der ingen fugle på marken, men efter at have afsøgt noget skrub fik Fjølner fært af noget i et gærde og tog efterfølgende stand. Han nåede at lette en fasan, inden jeg kom helt frem til den. Torben var dog fremme og fik skudt over Fjølner, da han lettede fuglen, hvorefter han var i nogenlunde ro og kom tilbage til mig”, forklarer Fjølners ejer, Alex Stricker Jakobsen.

Niels Oehlenschlæger havde også held med at få Skipper for fugl, lidt efter; “Fjølner var jo hurtig på en fugl, mens Skipper og jeg fortsatte ud i det varierede terræn omkring sø og remiser. Ved et læbælte tog Skipper stand, fortsatte ind i buskadset og lettede til min store glæde en fasan, og så skød Torben over ham”, fortæller han.

Og det var sådan set nok, som Alex forklarer: “Den jagtlige vurdering ikke er underlagt samme krav som en markprøve, men skal nærmere vurdere hundens jagtlige interesse. Derfor kunne hundene godkendes på baggrund af dette slip, og det blev de. Vi havde en dejlig formiddag på nogle rigtigt fine arealer med en afslappet og behagelig stemning”.

“En stor tak til Torben og Bjarne for kyndig vejledning og godt terrænkendskab, som gjorde, at de vidste, hvor hundene skulle sendes hen. Mine forventninger til dagen blev til fulde indfriet. Skipper og jeg fik en dejlig dag i godt GDH-selskab”, supplerer Niels.

Klubben støtter meget gerne Og det er netop klubbens ønske, at de jagtlige vurderinger skal være uhøjtidelige og en god oplevelse, uden at det går ud over seriøsiteten. Så du kan roligt aftale en jagtlig vurdering af din hanhund eller tæve med klubben.

Skipper og Fjølner er nu på hanhundelisten. Og hvis du har en dejlig hanhund, du gerne vil stille til rådighed, så tøv ikke med at kontakte avlsudvalget. De er klar til at hjælpe dig. Kig ind på www.gdh.dk under ’Avl’ og læs meget mere om hanhundelisten og jaglige vurderinger og find kontaktoplysninger til Avlsudvalget.

Foto: Benny Fischer

GDH Matchere

Af: Claus Dahl Skaaning

Klubbens bestyrelse har sammensat et team af GDH ejere, som er geografisk fordelt over hele landet. Formålet med dette team er at yde hjælp og støtte til andre GDH ejere, der ønsker at komme i gang med forskellige aktiviteter eller bare at få kontakt til andre GDH ejere eller aktivitetsudvalgene.

I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad teamet kan hjælpe med. Vi hjælper meget gerne både nye hvalpeejere, såvel de mere erfarne. Så står du og spekulerer i hvordan og hvorledes du kan komme i gang med træning, eller måske bare har lyst til at møde andre med GDH til sjove aktiviteter, eller noget helt andet, kan du kontakte en fra teamet. Vi har fingeren på pulsen, og ved hvor det hele sker!

Vi er en god blandet skare, der geografisk er velfordelt. I nogle tilfælde med mange års erfaring med flere hunde og hundetyper, jagt, jagthundetræning, interesse for og erfaring med andre hundeaktiviteter. Og alle har stor interesse i at hjælpe og besvare diverse spørgsmål. Vi er i gang; så tøv ikke med at tage fat i os : - Nynne Birch, Dronninglund,

Tlf. 28 89 53 51, nynnebirch@gmail.com - Ida Enø, Sorø,

Tlf. 27 64 38 66, idaenoe@gmail.com - Kenth Lange, Vissenbjerg,

Tlf. 65 96 77 47, kenthlange@gmail.com - Lars Schmidt, Åbenrå,

Tlf. 21 27 33 15. lss@bbsyd.dk - Torben Jensen, Ryomgård,

Tlf. 60 15 93 61, chef.torben@gmail.com - Claus Skaaning, Holte,

Tlf. 40 30 24 29, cska@mail.dk

Mindeord

Af: René Hansen, på bestyrelsens vegne

Et GDH koryfæ, Aksel Nielsen er død 92 år

Jeg har desværre ikke selv kendt eller mødt Aksel Nielsen men flere jeg har talt med, som kendte Aksel betegner ham, som en hundeven af de store. En mand, der havde ægte hundetække. En mand, der levede i pagt med naturen, hunden og vildtet. Aksel Nielsens foretrukne hund var den Gamle Danske Hønsehund. Han var kendt, som en dygtig fører af velgående og veldresserede hunde på prøver og specielt på vinderklasser. Han inkasserede flere 1. præmier på marken og blev ofte placeret i vinderklasserne.

Aksel Nielsen fik sin første GDH i 1969 fra Fyn, en tævehvalp som hed Suci. Han boede selv ved Grinsted, hvor der var stor aktivitet omkring træning med stående jagthunde.

Det var en rigtig god tæve, som Aksel havde fået fat i, så han skulle avle på den. Det gjorde han i 1972-73. Han beholdt selv en tævehvalp, som blev næste avlstæve og sådan fortsatte det i mange år helt op til slut 1990’erne. Fra 1993 avlede Aksel Nielsen Gamle Danske Hønsehunde under Kennelnavnet Frydensbjerg. Et velkendt kennelmærke, der vil kunne ses tilbage på mange stamtavler i dag, eksemplificeret ved Frydensbjerg Chang, Frydensbjerg Tjalfe og ikke mindst Frydensbjerg Aslan.

Suci gjorde det godt som avlstæve. I 1975 havde hun haft to kuld med i alt 15 hvalpe. 10 af disse var tilmeldt DKK udstillingen i Herning i november. Da to af hvalpene havde 1. pr. på markprøve, var der mulighed for at tilmelde både en avls- og en opdrætsklasse. Ni af de tilmeldte hunde fik 1. pr., af hvilke fem blev udvalgt til at stille op i opdræts- og avlsklassen. Ved den afsluttende match mellem alle racers avls- og opdrætsklasser, blev Aksel Nielsens hunde vinder i begge klasser. Det var den gang og er stadig noget af en bedrift.

Aksel Nielsen var meget aktiv i jagthundemiljøet. Han var i mange år formand for Grinsted Jagtforening, samt kredsrepræsentant for Dansk Jagtforening. Derudover var han bestyrelses medlem for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde i 80’erne.

Aksel efterlader kone Ebba, børn og børnebørn.

Æret være Aksel Nielsens minde

Årets hund 2020

Hvert år på generalforsamlingen bliver ’Årets hund’ kåret og får tildelt en vandrepokal, der er skænket af Bredbøllefonden. Årets hund er den hund, der opnår det højeste sammenlagte antal points på anerkendte prøver og udstillinger i Danmark i det foregående kalenderår. En prestigefyldt anerkendelse mange kæmper for!

Årets hund pokalen 2020 gik til: MARK.PR. DK06542/2019 Happy Lu-Danes Alibi med fører Troels Djælund

Stort tillykke herfra

Våd kaninslæbstræning

Af: Iver Krogh

Lørdag den 13. marts havde klubben arrangeret træning i kaninslæb på et par lokaliteter syd for Vejle.

Desværre var vejrguderne, hverken med hundene eller menneskene - det regnede så kraftigt, at fotografens fingre, var så kolde og våde, at fingeraftryk ikke virkede og telefonen derfor ikke kunne tage nogen billeder.

Trods det var stemningen god og holdningen var, at dagen var lærerig, selv om duggen faldt lidt kraftigt.

Iver og Allan forklarede og demonstrerede, hvordan de har lært deres hunde at gå kaninslæb. Det blev især pointeret, at man ikke må gøre hunden for rutineret ved kun at træne på VSA banen. Så risikerer man, at en erfaren hund hurtigt læser terræn og vindretning og derefter løber direkte til kaninen. Derfor er det vigtigt ofte at lægge sporet i en halvcirkel, gennem hegn og i siksak, så hunden på den måde tvinges til bogstaveligt talt at holde snuden i sporet.

Der var lokale deltagere, men også nogen fra Sjælland, Fyn og Nordjylland, og de gav udtryk for, at turen bestemt ikke var spildt.

Aktiviteter i GDH 2021 - Sæt X i kalenderen!

OBS: Alle aktiviteter er selvfølgelig med forbehold for ændringer grundet den aktuelle covid-19 situation.

AKTIVITETSOMRÅDE SYD- OG SØNDERJYLLAND

Familiedag ved Rødekro + Søndag den 15. august 2021 Mødested: JHS Klubhus Stenagervej 11 A, 6230 Rødekro Alle er velkomne – jo flere jo bedre. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen. Dagen er inkl. morgenmad og ringriderpølser til frokost. Drikkevarer skal købes på stedet. Pris 100 kr. pr. fører og 50 kr. pr. ekstra gæst/ familiemedlem. Tilmelding og betaling til Lars S. på tlf. 21 27 33 15 inden 9. august.

AKTIVITETS OMRÅDE FYN SJD udstilling i Vissenbjerg + Søndag d. 13. juni 2021

AKTIVITETSOMRÅDE SJÆLLAND Familiedag i Skævinge + Søndag d. 15. august 9.30 - ca. 15.00 Mødested: Agerskov, Præstehøjvej 6, Ll. Lyngby, 3320 Skævinge. Kom og få en rigtig god dag i selskab med andre GDH’er og deres mennesker. Prøv fx apportering af kanin, ræv og duer, kaninslæb, et schweiss-spor, en tur i vandhullet og ringtræning … og få inspiration til aktiviteter med din hund. Alle er meget velkomne! Tilmelding: Tycho og Marianne på tlf. 24 20 35 12 eller email tycho_hjorth@adslhome.dk Parkering sker på gruspladsen bag ved gården.

LANGHÅRSKLUBBEN

www. langhaarsklubben.dk

Formand Carsten Lundhøj Arnkilsmaj 21, Kær, 6400 Sønderborg Tlf: 20 20 26 76 / 74 43 32 68 E-mail: lundhoj@bbsyd.dk

Kasserer Hans Petter Lauridsen Bøllundvej 32, 7330 Brande Tlf: 40 51 56 15 / 97 18 03 60 E-mail: askaer.hp@mail.tele.dk

Klubredaktør Ida Thyssen Bjellekjærvej 2, 3670 Veksø Tlf: 20 71 22 68 / 47 17 22 68 E-mail: ida.thyssen@hotmail.com

Langhårsklubbens forårs vinderklasser 2021

Af: Karen og Holger, Kennel Sjørslev

Langhårsklubbens forårsvinderklasse fandt sted i Bedsted den 21. marts.

Som altid når vi skal på prøve, tog vi afsted dagen i forvejen. Jørn og Lisa på Als lagde hus til os og vores hunde. Godt at vi kender så mange søde mennesker.

Om morgenen bød John på kaffe og rundstykker, og der var som altid intet der manglede.

John førte os ud i terrænet, hvor der på markerne var både græs, raps, korn og noget stub. Lige marker for en langhåret hønsehund. Vi var begunstiget med et godt vejr med lidt vind og solskin.

Alle de deltagende hunde opførte sig som forventet i en vinderklasse. En enkelt fører var uheldig at træde fugl op bag hunden, det var ærgerligt, for hunden gik så flot på marken.

Dommer Bjørn Hemme bidrog som altid, til den gode stemning på dagen. Sjørslevs Jenni er heldig at få stand i første slip, men fuglen flygter – der bliver dog skudt over hunden.

Sjørslevs Isa fik efter få minutter, i sit første slip, stand for agerhøne. Hun er komplet rolig i opflugt og skud.

I andet slip får Sjørslevs Jenni sin anden stand, Sjørslevs Isa viser søg fart og stil i sit andet slip.

Sjørslevs Isa placeres som 1. vinder med C.A.C.I.T., Sjørslevs Jenni placeres som 2. vinder med CK, Leif og Jarl blev placeret som 3. vinder.

Vi må nok sige, at vi var heldige at få placeret begge hunde, og vi er meget glade og stolte over begge vores hunde.

Tak til dommer Bjørn Hemme, terrænleder Just Mikkelsen, og ikke mindst Gitte og John for en rigtig dejlig dag i det sønderjyske.

Vi kommer gerne igen.

Langhårsklubbens hovedprøve den 20. og 21. marts

31 hunde deltog i år på Langhårsklubbens hovedprøve ved Hammelev og Bedsted. Lørdag blev der afviklet unghunde- og åben klasse og søndag vinderklasse. Vejret var fint til markprøve og terrænerne var gode, med en fin bestand af agerhøns og fasaner. Der deltog i alt 24 langhår i unghunde- åben- og vinderklasse og som vanligt blev de ledige pladser på unghunde- og åbenklasse holdene fyldt op med hunde af fremmede racer.

Der var som nævnt en fin bestand af fugle på terrænerne, så alle havde chance for fugl. Det var dog langt fra alle det lykkedes for og da første dagen var omme, var der præmieret én hund i unghunde klasse og syv hunde i åben klasse.

Tak til hundeførerne for i mødte op og for jeres altid gode humør.

Tak til prøveleder Just Mikkelsen, for endnu en veltilrettelagt prøve.

Tak til terrænlederne, John Møller, Jonny Petersen og Hans Peter Petersen.

Tak til dommerne Carsten Lundhøj og Henrik Raae Andersen. Unghundeklasse: Sjørslevs Luna, fører Bjarne Hansen: 1. Præmie og pokal

Åbenklasse: Vildholt Jarl, fører Leif Hansen: 1. Præmie og pokal Balto, fører Hans Petter Lauridsen: 1. Præmie Sjørslevs Jolly, fører Preben Kjær Pedersen: 1. præmie Ajax vom Hochspessart, fører Tommy Thomsen: 2. Præmie Lea, fører Jens Sørensen: 2. Præmie

VJP den 10. april

VJP den 10. april i samarbejde med der Deutsch-Langhaar Gruppe Schleswig-Holstein e.V.

Der har gennem lang tid været arbejdet på at få oprettet et samarbejde mellem Langhårsklubben og vores tyske søsterklub Slesvig Holsten, omkring avlsprøverne VJP og HZP, så vi kan få mulighed for at afholde prøverne i Danmark. Det blev forstyrret af en Coronapandemi, men i 2021 lykkedes det! Mødestedet var i Hammelev hos Just og Hanne Mikkelsen kl. 7.00. Der var 8 hunde og deres førere og der kom dommere, prøveleder og en sekretær fra Tyskland.

Der blev budt velkommen på både Tysk og Dansk, Carsten Lundhøj oversatte. Så gik man over til det åbne dommermøde hvor alle hundeførere blev grundigt sat ind i dagens program og havde mulighed for at spørge ved tvivlsspørgsmål. Herefter var der chipkontrol af hundene, hvor der også blev kigget efter tandfejl, øjenfejl og om begge testikler var på plads hos hanhundene.

Det at stå sammen med andre hunde, blive undersøgt og få kigget på tænderne af fremmede, kan desuden give et fingerpeg om hvorvidt der kunne være et problem med temperamentet.

Ingen af de deltagende hunde havde nogen fysiske eller mentale fejl. Der blev gennemgående givet gode point på prøven, det viser at vi har gode hunde og en god stabilitet i avlen. Det tegner godt for fremtiden. Der var god bestand af harer og fugle på begge terræner, på det ene var der dog lidt problemer med at styre fuglene. Der blev fra terrænledernes side lagt et stort arbejde i at lede os bedst muligt rundt. Da begge hold var færdige, var der afslutning i Hammelev. Det var fantastisk vejr, og man kunne sidde ude og nyde solen, Hanne havde grillpølser klar til de sultne. Dagen sluttede med uddeling af point og diplomer, alle bestod! Prøvens bedste hund med 72 point, blev Ficka v. Haus Vorst, med fører Peter Norlin Nielsen. Der blev fra Tysk side udtrykt stor glæde over dagens prøve og der blev aftalt at arrangere HZP i september, ligeledes i Sønderjylland.

Nu er det hundeførernes opgave at få deres hunde klar til det, og vi ser frem til at se alle igen til september… Stor tak til dommere, prøveleder, terrænledere og terrængivere, samt til Hanne og Just for husly og forplejning!

Dommere hold 1: Jørgen Jensen, H. Ehlers, Hans Bauer.

Dommere hold 2: N. Hansen, Roswitha Reusch, Johannes Jacobsen. Prøveleder: Stephan Bruhn. Prøvesekretær: Eike Griese. Terrænledere: Just Mikkelsen og John Møller.

DELTAGENDE HUNDE: - Ficka v. Haus Vorst ZDL 479/19, fører

Peter Norlin Nielsen, 72 point, sil. - Boss DK06086/2020, ejer og fører

Knud Martinsen, 71 point, sil. - Frida DK06087/2020, ejer og fører

John Møller, 70 point, sil. - Jazz z Budisovske doliny CPL/

DO/8977, ejer og fører Claus Bang

Andersen, 70 point, fragl. - Thanehøjs August DK08033/2020, ejer og fører Pau Fisker Andersen, 69 point, spl/sil. - Ransborgs Bea DK16470/2020, ejer og fører Mette Marie Ravn Rasmussen, 68 point, fragl. - Becca v. Siberthal ZDL171/20, ejer og fører Ida Thyssen, 66 point, spl. - Fie DK06088/2020, ejer Steen Andersen fører John Møller, 58 point fragl.

DANSK WEIMARANER KLUB

www.weimaraner.dk

Formand Brian Visby Hansen Tokeskovvej 4, Lindebjerg, 5560 Aarup Tlf. 53 54 15 14 E-mail: formand@weimaraner.dk

Kasserer og klubredaktør Niels Møller Kongsbak Viborgvej 308, 7830 Vinderup Tlf. 29 44 00 69 E-mail: kasserer@weimaraner.dk

Hvalpeanviser Hanne Bro Hansen Børkop Skovvej 116, 7080 Børkop Tlf. 28 26 01 75. E-mail: hvalpeanviser@weimaraner.dk

Dansk Weimaraner Klubs 60 års jubilæums markprøve i Rødekro

Af: Prøveleder Bjarne Nürnberg, på vegne af Dansk Weimaraner Klub

Den 27. og 28. marts afholdte vi vores jubilæums forårsprøve. Det blev en fantastisk weekend med mange hunde til afprøvning i alt 40 hunde over to dage. Der blev også plads et par andre racer en korthåret, en Vizsla og to ruhåret. Det gav også mange præmier i alt 7 stk. 1. præmier og 3 stk. 2. præmier til 40 hunde en præmieringsprocent på 25, hvilket er meget flot.

Det var det største antal unghunde, som der har været til afprøvning nogen sinde. Der var i alt 11 forskellige unghunde til afprøvning over de to dage, og heraf 2 langhåret weimaranere. Det tegner virkeligt godt for fremtiden, hvilket også kritikkerne af hunde bar præg af. Hunde med stor jagtlyst og godt i hånd, så der er noget at arbejde videre med. I åben klasse lykkes det også for to hunde at få deres anden 1. præmie, således at de kan stille op i vinderklasse, hvis ellers de har en VSA prøve eller DJ udv. Apporteringsprøve i orden.

Der skal også lyde en stor tak til Lars Iversen og Kristian Kristiansen for en veltilrettelagt prøve. Der var godt med vildt, men selvfølgelig er der altid nogle, som de gerne ville give en bedre chance på dagen, end de fik. Det er svært, at dele sol og vind lige, men det er skønt at se, så mange vilde fugle, som vi så. Også en stor tak til deres hjælpere i marken Johnny og Hans Peter. Og tusinde tak til Susanne og Rasmus, som igen lagde lokaler til og hjalp med forplejning. Desværre kunne vi ikke gennemfører den store jubilæums fest, som planlagt pga. covid-19. Men vi må glæde os over, at vi fik afprøvet vores hunde og uddelt vores pokaler, ærespræmier og Pins efter planen.

Også tak til vores 4 dommer Kim Schrøder, Bjørn Hemme, Carsten Lundhøj og Leif Ekelund, som dømte vores hunde, de tre af dem var genganger fra vores 50 års jubilæum, hvilket også må siges at være lidt sjovt.

I anledningen af DWKs 60 års jubilæum var der også nogle sponsor præmier fra Prof.Dog. Tak for disse foderpræmier.

Følgende hunde opnåede præmie i Unghundeklasse: - Weimspeed Bandit, (LW), fører: Robin

Elmer Huzell, Odense. 2. Præmie og

Lucky´s Jubilæumspokal - Agerskovs G Baloo, (RH), fører: Per Hugener-Ohlsen, Sønderborg. 1. præmie. - Onaya vom Leymborgh, (KW), fører:

Hanne Bro Hansen, Viuf. 1. præmie. - Hot Shoot’s Qolon, (KW), fører: Pia

Jensen, Hasle. 1. Præmie. - Hot Shoot’s Quba, (KW), fører: Bjarne

Nürnberg, Glamsbjerg. 1. Præmie og bedste unghund.

Følgende hunde opnåede præmie i Åbenklasse: - Cæcar, (KW) fører: Martin Dannemand,

Hinnerup. 1. præmie og 2. præmie. - Hit House Dodoma sky (KW) fører:

Martyna Malgorzata Swiatek, Vejle. 2.

Præmie. - Hunt ’n Fun Effie, (KW), ejer: Camilla

Borg Schweizer, Vejle. 1. præmie. - Fieldghost Aurora, (KW), fører: Frank

Peter Sørensen, Søborg. 1. præmie og bedste åbenklasse hund, samt prøvens bedste hund “Junkerstauetten”.

Til Lykke til alle og tusinde tak til alle, for en rigtig god weekend!

Hunt ’N Fun Effie vinder årets Jagtpokal

Ved årets generalforsamling blev DKCH MARKPR KLBV19 KLBV20 Hunt ’N Fun Effie kåret som årets hund med Jagtpokalen. Med 70 point opnåede hun det højeste antal point i klubbens historie.

I 2020 har hun bestået og blevet præmieret på SJD apporteringsprøve, SJD Slæb- og apporteringsprøve, Jægerforbundets udvidede apporteringsprøve, ræveslæbsprøve, markprøve, schweissprøve og fuldbrugsprøve. En enkelt udstilling blev det også til inden corona lukkede ned for alle udstillingerne.

Schweissprøve i Bevtoft

25. april blev der afholdt schweissprøve i Bevtoft i 5 klub regi. Anna Luty og Weimspeed Absolute Hunter gik et flot 400m/3 timer spor og fik en velfortjent 1. præmie. Hun blev desuden tildelt pokal, som prøvens bedste weimaraner.

Nyt fra Klubredaktøren og Kassereren

Har du noget på hjertet eller et godt billede du gerne vil dele med dine klubmedlemmer, så send mig en mail med en lille tekst og et godt billede. Det er lige meget om teksten er korrekt skrevet, det finder vi ud af senere.

KOMMENDE AKTIVITETER: Kreds 2 Apporteringstræning, Sulsted + Lørdag d. 5. juni

SJD udstilling Vissenbjerg + Søndag d. 13. juni

Kreds 2 Marktræning, Rødekro + Søndag d. 8. august

Kreds 2 Lokal Markprøve, Klovborg + Søndag d. 29. august Kreds 2 Generalforsamling, Klovborg + Søndag d. 29. august

Se www.weimaraner.dk for oplysninger om lokale arrangementer.

Tilmelding til prøver via hundeweb.dk husk at holde Jer orienteret på hundeweb.dk om prøverne gennemføres.

Der tages forbehold for gennemførelsen af arrangementerne grundet Corona, et alternativ kan blive meldt ud med kort varsel, så hold dig orienteret på hjemmesiderne om eventuelle ændringer i programmet.

DANSK VIZSLA KLUB

www.danskvizslaklub.dk

Formand Nanna Brændgaard Humlekrogen 18, 5690 Tommerup Tlf.: 64 75 17 43 E-mail: nanna@braendgaard.net

Kasserer Tina Schulze Agerupvej 33, Agerup, 4360 Kirke Eskilstrup Tlf.: 26 21 46 43 E-mail: ttm@pc.dk

Klubredaktør Randi G. Jespersen Rønnevej 4, 3770 Allinge Tlf.: 28 64 26 86 E-mail: penny.vizsla@webspeed.dk

International Vinderklasse i Bjerre Herred

Så kom der en rød ungrare blandt tyskerne.

Rønnegaards Rhena og jeg var til Danmarks Jægerforbunds Internationale Vinderklasse i Bjerre Herred den 14 marts. Vi havde startnummer 1. I første slip når hun kun at slå et par slag på marken, så får hun stand. Jeg melder og vi får afviklet situationen på et par agerhøns. Så var det bare til at gå og vente til det var vores tur igen. Vi kom ud i det lange slip på en rapsmark og jeg var meget tilfreds med hendes søg. Hun havde dog et par tomstand som gjorde vi blev kat. 2 hund, men det var nok til at komme med over middag. Hun var ude i 4 slip om eftermiddagen med skiftende makker. Hun viste spontan sekundering flere gange. Hendes søg var meget svingende og jeg kunne se hun var træt, så det var jeg ikke så tilfreds med. Men tre ud af de makkere jeg gik med lavede fejl, så derfor fik vi lov at fortsætte. Det endte med at vi blev 5e vindere. Så jeg blev stolt og glad over min lille røde hund. Det var også dejligt at det stod en kvinde (som også er svensker ) med en Vizsla til prisuddeling.

Dansk Vizsla Klubs Forårsmarkprøve 2021

Af: Elisabeth Schrøder

En mørk vinteraften sad jeg ved computeren, og var åbenbart meget optimistisk på min unge hunds vegne, for pludselig havde jeg svunget dankortet og meldt den til sine tre første markprøver. På det tidspunkt var samfundet meget lukket ned af coronarestriktioner, og jeg var helt overbevist om, at markprøverne ikke ville blive til noget pga. forsamlingsforbuddet. Så jeg fik nok ikke trænet helt så meget, som jeg nok burde. I slutningen af februar lysnede det dog pludselig, og markprøverne kunne nu gennemføres med op til 25 personer. Ups, så måtte jeg hellere komme i gang med noget træning!

Vixen er min første hund af egen avl. Så på den ene side var der ikke noget forventningspres for en opdrætter i baggrunden, men på den anden side var det også lidt ekstra spændende at skulle stille på markprøve for første gang. Havde forældrene nu givet nogle fornuftige egenskaber videre? Havde jeg fået trænet og stimuleret unghunden rigtigt?

Nogle søde hundevenner forbarmede sig og inviterede os med på lidt marktræning på Stevns en uge før den første prøve. Sidste sommer, da Vixen var omkring 8 måneder gammel, havde vi trænet lidt med nogle indkøbte agerhøns, som hun fint tog stand for. I rapsmarkerne på Stevns viste det sig dog hurtigt, at de vilde agerhøns var sværere for hende at få styr på. Hun havde ellers mange chancer, men buldrede bare ind i dem uden →

rigtigt at mærke den. Til den sidste træning, bare få dage før den første prøve, fik hun dog endelig en situation med en god stand. Til træningen lærte vi også, at jeg ikke har så godt styr på lydigheden, som jeg gik og troede. For hun prellede til Langtbortistan på hønsene! Nå, det må man vist godt i unghundeklassen og det var da dejligt med noget jagtlyst, så vi kastede os ud i prøverne.

Det gik over al forventning - Til de første prøver i SJD regi fik hun hhv. en 2. og en 3. præmie. Hun prellede stadig, og det var vist mit held, at der ikke var harer eller rådyr i vores slip, men for hvert slip udviklede hun sig positivt, blev mere offensiv i sit søg og fik bedre styr på fuglene. Det var skønt at se!

Den 20. marts skulle vi så til klubbens forårsmarkprøve ved Næstved. Det er altid ekstra hyggeligt at være sammen med de andre vizsla-folk, men det gav da også lidt ekstra sommerfugle i maven at skulle vise min unge hund frem for dem.

I sit første slip på frøgræs løb Vixen bedre end nogensinde før - og pjattede kun minimalt med den anden hund (som hun ellers var slem til tidligere). Ret hurtigt var det tydeligt, at hun fornemmede noget længere fremme i terrænet. Jeg skulle nok bare have ladet hende løbe, men på den anden side vil man jo også gerne vise ordentlig reviering fremfor bare et stiksøg, der brænder hele terrænet. Det lykkedes vist at vise lidt af begge dele! Hun viste fin jagtlyst, og den blev ikke mindre da et par høns lettede tæt ved slutningen af marken - De blev fulgt til dørs! Dommer Dan Hartvig Jacobsen skrev meget venligt “forfølges kort” i sin kritik, men var måske mest fordi der stod en bondegård i vejen for Vixen, som fuglene fløj henover! Nå, så var vi ligesom igang - Jeg har altid nerver på i det første slip, men det var jo gået meget godt, så nu kunne jeg slappe lidt af.

Andet slip var en rapsmark, hvor vi startede lidt i sidevind og med en hestefold på den ene side. Jeg nåede lige at spekulere lidt på, om Vixen mon ville være mere interesseret i hestene, men hun kastede sig heldigvis direkte ud i markarbejdet. Hun tog et par enkelte store slag, men ellers var søget en lille smule mere behersket. Hun havde en del stop, hvor hun rodede rundt med noget fært, og nogle tomme stande. På et tidspunkt så jeg en hare springe, men Vixen var heldigvis på vej i den modsatte retning, så jeg lod som ingenting og håbede at den ville være ude af syne, når hun vendte. Pludselig løb Vixen ret offensivt frem i terrænet, og tog stand igen. Denne gang så det mere overbevisende ud. Hun stod indtil dommeren og jeg nåede frem til hende, og skete der en masse på én gang - Dommeren hævede pistolen, jeg gav Vixen rejseordre, men parhønsene lettede af sig selv lige i samme sekund, og dommeren fyrede signalpistolen af. Også disse høns blev fulgt grundigt på vej - ud af rapsmarken, over landevejen og et lille stykke ind på den næste mark. Hun kom dog ret hurtigt tilbage igen.

På vej tilbage mod bilen var jeg meget i tvivl om hvad det mon kunne udløse af præmiering, men flere af de andre mente at der måtte være “fuldt hus”.

Vi fungerede også som “pressefotografer” på dagen, så imens resten af vores hold blev færdige, kørte vi over og kiggede på det andet hold med de dygtige vinderklassehunde, som blev dømt af Kim Staal. Indtil da havde vejret været ok - koldt og med en frisk vind, men tørt og med en lille smule sol. Nu blev vejret lidt mere barsk med regn og en meget kold vind.

Mange af hundene havde svært ved det, selv de meget erfarne hunde. Måske på grund af det lidt kedelige vejr. Derfor endte listen over de præmierede desværre med ikke at være så lang, da dagen var omme:

Hazelhunts Vixen, ført af Elisabeth Schrøder, 1. præmie i unghundeklasse, og vinder af pokal for bedst vizsla unghund med 1. præmie, samt Talentpokalen.

Rugaias Echo Falls, ført af Thommas Søndergaard Matthisen, 2. præmie i åben klasse.

Athos, ført af Anne Secher, 2. præmie i åben klasse.

Daniavizslas Gonk, ført af Claus Secher, 1. Vinder i international vinderklasse og pokalvinder.

Dagen blev sluttet af med kagemand - Og det er sjovt som man glemmer, at man er våd, kold og træt, når ens unge hund får en masse fint sølvtøj med hjem!

Schweisskursus i Hammer Bakker

Af: Sandra Stålberg

Den 28 marts blev der afholdt en schweisskursus for nybegyndere i Hammer Bakker i Nordjylland. Det var schweisshundefører Henrik Volhøj som holdt kurset i Dansk Vizsla Klubs regi. Der var 10 hunde tilmeldt, deraf ni vizsla og en Lagotto hvalp. Der var tre vizsla på 6 måneder, en på 8 måneder, fire på 2 år og en på 3 år. Dagen startede med lidt teori om opstart af træning og hvordan man lægger spor både bloddråbe og med færtsko. Der blev også fortalt om de forskellige prøver. Så kom deltagerne ud i terrænet og fik selv lov til at lægge deres spor. Efter lidt mere teori blev hundene luftet og så kunne første ekvipage gå i gang. Henrik gik med hver deltager og gav fif undervejs. Når de kom tilbage fik vi en briefing. Dagen afsluttedes med sandwich og kage mens Henrik fortalte videre om træning og hvordan man træner knæk og wiedergang. Det var en god og hyggelig dag og alle fik noget de kunne arbejde videre med der hjemme. Der var flere af deltagerne som fik mod på at træne videre og gå til prøve med deres hunde.

Marktræning i Nordjylland

Af: Sandra Stålberg

Den 14. marts afholdtes der en marktræning udenfor Hjallerup i DVK regi med Michael Riis som trænere. Der var plads til otte hunde, men lidt sene afbud gjorde at det var fem hunde med på dagen og en kursist uden hund. Der var tre korthåret vizsla, en ruhåret vizsla og en Braque Francaise. Den yngste var 17 måneder, to på 2 år, en på 3 år og en på 4 år. Det var mange fugle men også harer og rådyr, så deltagerne fik også trænet på lydighed og stopsignal når hårvildtet lettede for dem. En god og lærerig dag med mange tips og redskaber at bygge videre med.

Apporteringsprøve i 5-klub regi

Der er apporteringprøve lørdag den 26. juni kl. 9.00 arrangeret i 5-klub regi se side 29 i her bladet.

DANSK BRETON KLUB

www.breton.dk

Formand Poul Valdemar Nielsen Holmvej 6, Kliplev, 6200 Aabenraa Tlf.: 50 50 14 45 E-mail: pvn@uniq.dk

Kasserer Benny Kuhlmann Adelgade 113, 5400 Bogense Tlf.: 29 90 72 71 E-mail: bkuhlmann@e-mail.dk

Klubredaktør Lasse Iversen Hansen Hybenvej 34, 6740 Bramming Tlf.: 20 42 46 35 E-mail: lasse.i.h@gmail.com

Nyt fra redaktøren

Som redaktør af disse sider har jeg tydeligt kunne mærke, at vi til dette nummer har haft mange aktiviteter i DBK at skrive artikler om. Under nedlukningen var der ikke nær så mange begivenheder at vælge imellem, men i dette nummer kan I ved selvsyn konstatere, at der i foråret har været høj aktivitet blandt bretonfolket.

Vores hunde og hundeførere har gjort det rigtig godt i forbindelse med markprøverne, og det har været en fornøjelse at opleve gensynsglæde og højt humør under afviklingen. I skrivende stund er foråret stadig lidt i sin vorden, men når dette læses, er alt sikkert grønt og frodigt Så er det tid til at træne apportering og lydighed – ikke mindst det sidste er jo det bærende element i al hundearbejde. En lydig hund får man stor glæde af – så tøv ikke med at få trænet.

Dansk Breton Klubs Matchningsprøve 2021

Af: Anni Hansen, på vegne af bestyrelsen

På baggrund af restriktioner og forsamlingsforbud i forbindelse med COVID19 havde det ikke været muligt at afholde matchning for de ung- og åbenklassehunde, som havde opnået 1. præmie på klubbens hovedprøve.

Bestyrelsen havde derfor besluttet at afholde en matchningsprøve for de hunde, der i foråret 2021 havde opnået 1.præmie i unghunde og-/eller åbenklasse. Da alle hunde havde kvalificeret sig med 1. præmie, blev der kun afviklet to heat og matchning.

Matchningsprøven blev afholdt på Fyn den 10.04.2021, hvor Torben Andreasen havde tilbudt at stille terræn til rådighed.

Der var tilmeldt 13 hunde i ungdomsklasse og tre hunde i åbenklasse. Alle unghunde fik en afprøvning på ca. otte minutter medmindre de lavede graverende fejl, og der skulle slutteligt placeres fire unghunde på “podiet”.

De tre åbenklasse hunde blev alle matchet mod hinanden, her skulle der kun findes én vinder.

Dommerne Erling Clausen og Jens Hansen startede med unghundene, som alle blev sluppet på græsmarker, og da alle havde haft ét slip, blev de syv hunde som gik videre til matchning rangeret som følgende: 1. Peri - 2. Dusty -3. PVNs Poker - 4. Trico - 5. Lussac - 6. Cody - 7. Cassi

Herefter gik dommerne over til andet heat i åbenklasse og fik afprøvet de tre hunde. Dette var hurtigt overstået. Matchningen mellem unghundene blev afviklet i en stor rapsmark, og endte med følgende rækkefølge: 1. vinder: Ukk Dusty v/Thomas Klit 2. vinder: Peri v/Jan Nielsen 3. vinder: PVNs Poker v/Poul Valdemar Nielsen 4. vinder: Trico v/Jan B. Larsen

Vinder af åbenklasse blev Liva v/Thomas Klit.

Stor tak til alle de deltagende hunde. Vi er rigtigt glade for at se den store tilslutning til prøven. Stor tak til Torben Andreasen for at stille terræn til rådighed og for morgenbrød til samtlige deltagere, og sidst men ikke mindst, stor tak til dommer Erling Clausen og Jens Hansen.

1. vinder: Ukk Dusty v/Thomas Klit (Foto: Winnie Larsen)

Unghundeklassen DBK Fyn 2021 (Foto: Winnie Larsen)

DBK forårsvinderklasse – Hovedprøve

Af: Torbjørn R. Lund Nielsen

Med udsigt til regn og blæst op ad dagen, så gjaldt det om at være med fremme om formiddagen og stå så godt som muligt, når der skulle sættes navn på dem, der var videre og kunne matche om podiepladserne og billetterne til forårsmesterskabet. Ugen op til prøven havde tre ekvipager allerede sikret sig en plads i kataloget til mesterskaberne, så en 4. 5. eller sågar 6. vinder kunne teoretisk gå hen og blive adgangsgivende.

Dagen startede med flere gode chancer til at få skudt over sin hund, men det var “stolpe ud”, undtagen for Poul Valdemar Nielsen med Rambo, som klarede at få en situation ud af et par “genlæggere”.

Så kom en del slip, hvor der ikke var fugle, men præget af mange stande, som for både førere og publikum så helt rigtige ud, men enten vat tomme, eller der lettede lærker foran hundene. Tomme stande er belastende i vurderingen, men i løbet af formiddagen kom der alvorligere fejl hos flere rutinerede hunde og førere, så feltet blev løbende reduceret. Der kom meldinger, at der var skudt over Tjalfe med John Madsen på det andet hold med Brian Krogh som dommer. Det, som den eneste, og da PVN og Rambo udgik, kunne man godt fornemme, at med enhver godkendt situation, ville man stå godt. Det udnyttede Jan Nielsen med Mac, da han i overlegen stil demonstrerede, hvordan man fører hund på vinderklasse, og også havde heldet med sig i sit sats, da der lå parhøns på det anviste terræn.

Så blev der flyttet terræn og søgt fugle samtidig med at hold to stødte til. Her havde John Madsen også fået skudt over Sako. De erfarne hunde fejlede, men Liva med Thomas Klit havde en perfekt situation, inden dommeren, Anton Dahl, lukkede bogen, så formiddagens afprøvning var slut.

Så kom regnen så småt og blæsten tog til, og med kun fire hunde til 2. heat, fortsatte afprøvningen uden pause. Her havde Sako endnu en meget flot fugletagning og John fik demonstreret, at han også ved, hvordan man fører hund i VK i sit slip mod Mac og Jan, så han var rangeret 1 inden matchningen. Liva mod Tjalfe: En hare og parhøns i samme område som Liva befandt sig i efter dommerne havde kaldt hundene ind, resulterede i en prelning, så Liva var ude og Tjalfe 3. vinder.

Sako lå over Mac inden matchningen, og det ændrede sig ikke i finaleslippet, hvor regn og blæst for alvor havde sat ind.

Det blev en fantastisk dag for John Madsen med begge hunde i top tre. Det blev ligeledes en fantastisk uge for bretonerne, som kunne stille med syv hunde til årets forårsmesterskab.

En glad og stolt John Madsen flankeret af Sako og Tjalfe (Foto: Frank Madsen)

Formanden har ordet

På trods af Corona – et godt, men koldt forår Heldigvis fik vi i sidste øjeblik lov til at mødes om vores passion.

Det har været dejligt at opleve, at så mange bretons deltog på prøverne i foråret. Og ja – det er gået rigtigt godt, især for unghundene.

Vi fik også en vinder af forårsmesterskabet med Luis, ejer og fører Allan Rasmussen. Vores matchningsprøve gik også over al forventning; et nyt tiltag, som jeg tror, er kommet for at blive i en eller anden form.

Vi prøvede at mødes på nettet i forbindelse med hovedprøven – over 30 deltog i denne sociale begivenhed. Det var dejligt at dele et glas vin sammen og dele oplevelser fra prøverne – men det kommer aldrig til at erstatte vores sociale samvær på hovedprøven. Så det er ikke kommet for at blive.

Vi har også prøvet med livetransmissioner fra hovedprøve og matchningsprøven. På et tidspunkt var 285 med live og rigtigt mange har efterfølgende set klippene. Jeg tror, at det er et område, som vi kan videreudvikle i fremtiden.

Et stort til lykke til de præmierede hunde, tak til alle som beredvilligt gør et stort arbejde for, at vi alle kan få gode oplevelser sammen med vore hunde.

Lene Kaufmann og Poul Valdemar Nielsen VK Videbæk 2021 (Foto: Kaufmann) Klubben følger vi med tiden – en Hovedprøvefest kan godt fungere over ZOOM :-) Apporteringstræning I alle regionerne begynder apporteringstræningen og mange andre steder er det muligt at deltage i apporterings træning. Jeg håber, mange af jer vil deltage og vise bretonens egenskaber som en effektiv apporterende jagthund.

Jeg håber også, at se mange af jer til SJD udstillingen og DBK generalforsamling den 13. juni 2021.

Forårsmesterskabet 2021 på Tuse Næs – En beretning fra sidelinjen

De placerede på Forårsmesterskabet 2021 – yderst til højre ses vinderen Allan Rasmussen med Louis (Foto: Claus Nielsen)

Af: Claus Nielsen

2. Påskedag - d. 5. april blev forårsmesterskabet afviklet på de sædvanlige terræner på Tuse Næs ved Holbæk. Syv Bretoner havde kvalificeret sig til dette mesterskab. Ikke så ringe endda.

Jan Lorentsen og hans faste stab af dygtige terrænledere og hjælpere skabte igen gode rammer omkring afviklingen af forårsmesterskabet. I alt 30 hunde deltog i denne prøve, som var fordelt på 3 hold. Jeg valgte at følge med på hold 2. Vejret viste sig fra en lunefuld side, som det nu kan gøre her i foråret. En stærk bidende blæst uden ret mange plusgrader. Under frokosten blev vi også beriget med noget, der lignede en snestorm. Ved start til 2. heat var sneen heldigvis så godt som forsvundet.

På holdet jeg fulgte var der tre Bretoner med, to af dem med samme fører. John Madsen stillede med Stenhøj Sako og Egsgård Tjalfe. Lene Kaufman stillede med Lukas. Sako skulle ud i første slip. Kort efter han var sluppet, opnåede han stand. Op kom et par agerhøns. Dommeren så det, som de lettede uden hunden rejser. John mente vist noget andet, men nok om det. Det er nu ikke så dårligt at starte dagen med en god fugletagning. Formiddagen igennem havde vi mange agerhøns, og alle hunde havde chance til fugl. Efter formiddagens afprøvning var der skudt over fire hunde på holdet. Det lykkedes ikke for John at få Tjalfe med, ej heller for Lene at få Lukas med til 2. heat.

Fra formiddagens afprøvninger på de tre hold var der skudt over 10 hunde. Efter dommerne havde voteret, valgte de at tage alle 10 hunde med til 2. heat. Der iblandt var der to Bretons med. Stenhøj Sako ved John Madsen med 2B og Louis ved Allan Rasmussen med 1B. Efter lodtrækningen blev til at de to bretoner skulle møde hinanden i tredje slip. 2 heat og matchningen blev afviklet i rapsmarker. Det er klart, når vi når dertil skal der ikke mange fejl til før hundene bliver sat lidt tilbage i rangeringerne. Der kan også være plusser, det skete for Allan og Louis i 2. heat. Louis opnår stram stand ret ud for publikum. Går villigt frem og rejser en enlig agerhøne, der letter en til kort efter. Dommeren sagde, acceptabel rolig i opflugt og skud, men det er nu ikke så ringe med sådan en fugletagning i 2. heat. Efter 2. heat var der skudt over to hunde. Den ene valgte at prelle på en fasan. Nu stod Allan Rasmussen og Louis godt som den eneste med en komplet fugletagning og ingen anmærkninger på søget.

I matchningen var Allan Rasmussen og Louis nu rangeret højst. Efterhånden som matchningen skred frem blev det til sidst et slip med en yderst velgående Irsk setter, Vilslev Nemo ved Erling Christensen. Den havde lige slået en anden på formatet. Begge hunde slippes, Nemo bliver for offensiv og overlader uafsøgt terræn til makker, som passer sin mark på bedste vis. Der skal ikke mange fejl til, når man når så langt. Louis og Allan Rasmussen vinder og bliver derved 1. vinder på forårsmesterskabet 2021. Måske manden går og småsynger en linje fra Gangs, Under bøgen, “Man ser så klart så`n en forårsdag”.

Tillykke til de fem vindere.

Kaldaskerfest 7. august 2021

Af: Henrik Bonderup

KALDASKERFEST LØRDAG EFTERMIDDAG OG AFTEN D. 7. AUGUST I JAGTSTUEN HOS KIRSTEN & KELD

Har I tid og lyst til en dejlig eftermiddag og aften så ligger Keld og Kirsten igen i år deres jagtstue til og har givet os lov til at campere på græsset bag laden. Hvorfor vi slet ikke skal tænke på at køre hjem.

Reserver allerede nu weekenden til Apporteringsprøve, Årets Kaldaskerfest og udstilling. Gå ikke glip af udnævnelsen af årets Kaldasker. Den sorte bog får mindre og mindre ledig plads på siderne.

Og hvem ved, måske vi igen i år finder på at lave lidt lotteri med nogle forskellige gaver fra diverse sponsorer. For sponsorstøtte kontakt gerne Henrik Bonderup bonderup.breton@gmail.com eller på tlf. 22 85 80 67.

Der er plads til 50 personer til Kaldaskerfesten, så det er med at komme først til truget, når der åbnes for tilmeldingen den 1/7 og IKKE før. Tilmelding og betaling Tilbelding til Henrik Bonderup på mail bonderup.breton@gmail.com, betaling foregår via mobilpay til tfl. 2285 8067

Send venligst en mail med tilmelding i forbindelse med betaling og skriv i mobilepay, hvem betalingen gælder for.

Pris pr. menu kr. 135,-.

Vi ser frem til at se jer!

Til venstre, Steen Thomasberg med Aulum boens Q Cody. I midten dommer HP. Til højre, Thomas Klit med Dusty (Foto: Alan Larsen)

Hovedprøven 2021 – et ryk frem og til siden!

Af: Alan Larsen

En hånd i vejret på en halvt løbende og halvt snigende hundefører der er på vej op mod en Breton, som sekunderne inden har kastet sig rundt i en stand. Da han kommer tættere hunden, kan man se hans spændte ansigt over den ene skulder, der sikrer sig at dommeren har set dem, og at der er en pistol i vejret. I dette intense øjeblik stopper al snak på grusvejen mod syd, hvor de øvrige hundefører følger slagets gang. Stilheden bliver brudt af et klart “ja” fra hundeføreren og et ryk frem og til siden, og Bretonen står som en spændt fjeder endnu en gang. Endnu et “ja” fra føreren får den stående Breton frem i et ryk, som får to høns på vingerne. I det øjeblik vinder opdragelsen over driften, og hunden nøjes med at følge efter fuglene med øjnene, og et skud fra dommeren ændrer ikke på situationen. På grusvejen mod syd ser man mange smil på hoveder, der letter på hatten i respekt og glæde over flot hundearbejde. Senere i dommerens kritik blev der sagt: “Det var vist det, man kan kalde et drømme slip, Kurt”.

Dette er blot en af de mange situationer på vores Hovedprøve her i 2021. En prøve som var præget af godt vejr – godt med fugle – og godt humør. Det er fantastisk at opleve, hvordan så mange frivillige kræfter hos arrangørerne har tænkt nyt, for at vi hundeførere kan få afprøvet vores hunde ved en hovedprøve på trods af restriktioner. Der må også være stor tilfredshed blandt arrangørerne over antallet af deltagende hunde. 3 hold i Jylland og 2 hold på Sjælland begge dage hvilket må siges at være flot. Der var også mange unghunde, der viste sig flot frem med talent, gåpåmod og tilstrækkelig dressur for en ung-hund. Det tegner godt for vores muligheder for også i fremtiden at lave kvalitetshunde til de danske jægere.

Der skal også lyde en stor tak til dommere og terrænledere, der begge dage kæmpede for, at hundene fik de bedste muligheder for at vise deres talenter og færdigheder.

Det var også en stor fornøjelse at hilse på flere nye hundefører, som har mod og lyst til hundesporten. Samtidig er det også dejligt at se, at de ”gamle hundeførere” gør en indsats for at hjælpe de nye på vej med interesse og erfaringer. Stort tillykke til alle de præmierede hunde.

Nyt fra det sjællandske

Af: Merete Larsen

Apporteringstræning Der er godt gang i apporteringstræningen på Sjælland. Vi træner både i Køge/Herfølge og i Hillerød, men der er altid plads til en ekstra, hvis ikke du skulle have meldt til endnu.

Vi træner frem til DBKs apporteringsprøve den 8 august.

Hvis du vil træne i Køge/Herfølge melder du til hos Claus på tlf. 23305953.

Hvis du vil træne i Hillerød er det Merete på tlf. 20613194.

Familiedag/mafiafest Vi planlægger en familiedag/mafiafest i juni. Vi regner med at lave apportering og udtagelse til racedyst. Selvfølgelig slutter vi af med spisning og hygge.

Hold godt øje med hjemmesiden: breton.dk/aktivitetsgrupper/sjælland, her vil vi lægge mere om dette op.

Apporteringsprøve Vores apporteringsprøve ligger i år den 8 august i Hillerød, der kommer også mere om den på www.breton.dk og den kommer på hundeweb, når vi kommer tættere på.

DANSK POINTER KLUB

www.pointerklub.dk

Formand Flemming Fuglede Jørgensen Trudslevvej 58, 9480 Løkken Tlf.: 98 88 30 03 / 20 30 00 03 E-mail: borupgaard@mail.tele.dk

Kasserer Anny Diederichsen Riglandsevej 3, Drenderup 6580 Vandrup Tlf.: 75 59 82 53 / 61 30 82 53 E-mail: stenmarken@email.dk

Klubredaktør Alex Nissen Blangstrupvej 12, 5610 Assens Tlf. 40 43 48 50 E-mail: alexnissen@c.dk

Nyt fra Bestyrelsen

Af: Peter Due

Det har været udfordrende og spændende at være bestyrelse for DPK i disse restriktions ramte anderledes tider.

Alle arrangementer har vi måtte tænke nyt eller yt.

Sågar vores foreningsgrundlag, Generalforsamlingen 2020 og 2021 har vi måttet rykke på og begrænse, hvor det ellers er et helt fast fundament med hvordan og hvornår. Til gengæld bliver generalforsamlingens afholdelse helt som den plejer, og gode folk er klar til endnu en frivillig tørn for DPK.

Man har i højere grad måttet selvtræne med hundene, prøver og udstillinger er blevet aflyst eller begrænsede, ja sågar vores gang på jagt med Pointerne har været ud for aflysninger, selvom det foregår i naturen.

Samværet med vores broderfolk i Norden har været og er stadig på pause. Men lysten til at arbejde for bedste vilkår for Pointerne og deres førere, vores medlemmer lever i bedste velgående. Så snart vi igen kan, så vil vi samles med vores hunde og gode venner omkring DPK. Det bliver godt.

Lige nu ser vi frem til en jubilæums familie weekend 25.-27. juni, se andetsteds her og på hjemmeside om det. Og så har vi planlagt efterårets Vinder klasse lørdag d. 25. september og den udsatte Ukk. Søndag d. 26. september. Den weekend bliver på Djursland med Børge og de gode folk derfra som arrangører. De bedste hilsner og på gensyn.

Marianne Kronholm fylder 70 år!

Af: Martin Mortensen

Du ønskes stort tillykke med fødselsdagen d. 22. maj, som vi håber du vil nyde sammen med dine nærmeste.

Marianne nyder livet med sine hunde og hundene nyder livet fuldt ud hos dig.

Du deltager i klubbens arrangementer og aktiviteter. Du er ofte at finde i marken med hundene og du har ført dine hunde til vinderklasse og de har deltaget på DM. Du deltager tillige på udstilling og til apporteringsprøve med hundene og du har været til nordisk pointer match i Finland og Norge.

Du er en stor drivkraft bag Familiedagen på Djursland, hvor du sørger for forplejning til alle deltagere og din indsats er uvurderlig. Dit hjem er åbent for blandt andet Kjell Duedahl og venner fra Norge, som er blevet fast inventar både til forårs- og efterårstræning.

Din gæstfrihed er stor, hvilket vi er mange som nyder godt af. Hos dig er der altid kaffe på kanden. Du sætter pris på et godt glas vin akkompagneret af spændende mad og tilbehør. Du er familiemenneske, initiativrig og altid frisk på en god diskussion – og altid med godt humør. Du er åben for nye udfordringer og tager gerne udfordringen op med et til flere puslespil med flere brikker end de fleste næsten kan tælle.

Dansk Pointer Klub ønsker dig hjertelig tillykke med dagen.

Familieweekend i Dansk Pointer Klub 2021

Så er det ganske vist, med et års “coronaforsinkelse”, kan vi afholde Dansk Pointer Klubs 25 års jubilæums familieweekend. Det er meget glædeligt, at vi kan afholdes vores familieweekend på Djursland – det var her det hele startede. Det bliver nogle fantastiske dage i hænderne på de gode folk på Djursland! Som altid er der lagt op til en hyggelig familieweekend, så tag konen, børnene og/eller børnebørnene med.

I forbindelse med familiedagen vil Dansk Pointer Klub holde sin årlige generalforsamling. Denne bliver afholdt lørdag 26. juni kl. 17:00 (se indkaldelse her på siden) Der er fællesspisning lørdag aften, hvor vi også håber at mange vil deltage.

FAMILIEDAG D. 25., 26. OG 27. JUNI Mødested og standkvarter: Mesballe Forsamlinghus, Thorsagervej 26, 8550 Ryomgård

Programmet er som følger. + Fredag d. 25. juni Om eftermiddagen er der mulighed for indkvartering. Her kan der opstilles telt og campingvogn ved Forsamlingshuset. Toilet er altid åbent i Mesballe Forsamlinghus. Ønsker man at overnatte på værelser, så kan man fx booke hos Pindstrup Centret, der ligger ca. 8 km fra Mesballe Forsamlingshus. Fredag aften er der tændt op i grillen – man medbringer selv madvarer.

+ Lørdag d. 26. juni Klokken 08:00 er der mulighed for morgenmad.

Klokken 09:30 er der anerkendt apporteringsprøve, hvor alle racer er velkomne. Efter apporteringsprøven er der frokost. Efter frokost, Snak, hygge, blandede aktiviteter for hele familien.

Generalforsamling kl 17.00

Kl. 19.00 (eller efter generalforsamlingen) er der festmiddag. Her afholder vi også lotteri. Vi vil blive meget glade for præmier – ønsker du at give en eller flere præmier, så kontakt gerne Anne B. Hansen.

+ Søndag d. 27. juni Kl. 8.00 er der morgenmad

Kl. 9.00 Børneudstilling

Kl. 9.30 er der anerkendt udstilling for Pointere

Klokken 12.00 (eller efter udstillingen) er der frokost

Klokken 13.00 er der anerkendt apporteringsprøve – alle racer er velkomne.

Generalforsamling

Indkaldelse til Dansk Pointer Klubs ordinære og lidt udsatte generalforsamling.

LØRDAG D. 26. JUNI 2021 KL. 17.00 - under Familie weekenden

Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning for

Dansk Pointerklub 2020 4. Fremlæggelse af regnskab 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 3 år, på valg: Jan Koch og Peter Due (begge kan genvælges). 6. Valg af bestyrelses suppleanter for 1 år, to suppleanter på valg: Anny Didriksen (modtager genvalg) og Erik Aarø. 7. Valg af regions repræsentanter for 3 år til Region 5 (Sjælland), på valg er

Tage Jessen og Niels E. Pedersen 8. Valg af revisorer for 1 år, på valg er

Jens Foldager og Jens Have 9. Forslag fra medlemmerne 10. Eventuelt

Region 3: Dressur og apporteringsprøve

Dressur Vi starter onsdag den 5. maj, og træner de efterfølgende 10 onsdage. Vi mødes alle dage kl. 18.30. Alle racer er velkommen.

Pris pr gang er 50.- kr. med en vand, grille pølse og kaffe efter træning, samt lidt hygge i udestuen, som vi plejer.

Apporteringsprøve Der vil være apporteringsprøve den 1. juli, kl 18.00. Afslutningsvis vil grillen naturligvis være tændt.

Alle racer er velkommen. Der vil ligeledes være afsluttende apporteringsprøve med pokaler, lørdag den 14. august, kl. 11.00. - Pokal for bedste unge pointer. - Pokal for bedste Åben klasse pointer - Pokal for bedste ikke pointer.

Husk at melde til i god tid så vi har vildt klar.

Hilsen og vel mødt Hanne og Allan Bredsgaard

Apporterings- og lydighedstræning i Nordjylland

Opstart mandag den 14. juni og følgende mandage 21. og 28. juni, samt torsdage 8. og 15. juli, med afslutende apporteringsprøve torsdag den 22. juli.

Mødested alle dagene: På gårdspladsen, Trudslevvej 58, 9480 Løkken.

Alle racer er meget velkomne. Tilmelding til Jes Krag tlf. 61603734

Apporteringstræning på Djursland

Apporteringstræning Opstart i juni og forløber til og med august.

Tilmelding til Børge Sommer, tlf. 20786075

Apporteringsprøve Lørdag d. 28. august Kl. 9.00 Atrupvej 4, 8550 Ryumgård

Alle racer er velkommen.

Træning på Sjælland

Kære Pointer ejer og hundeven Vi inviterer til træning på Sjælland af stående hunde, med kaffe og hygge til start eller slut.

Apportering er på programmet hver gang. Men vi vil også gerne inddrage dit særlige behov for råd og træning, hvis det er muligt (lydighed, kanin, stand på vagtel/due og rejsning, respekt, dressur tricks...), giv besked om dine behov til Niels, Tage eller Peter.

Vi finder ud af i løbet af træringerne, om vi skal have en anerkendt eller en lokal apporteringsprøve i slutningen af sommeren.

Det koster mellem 30 og 50 kr. pr gang, alt efter hvor meget vildt m.m. vi bruger, der betales i forbindelse med træning på MobilePay eller kontant. Alle træninger starter kl 10.00 + Lørdag d. 12. juni hos Tage + Lørdag d. 3. juli hos Niels, med afslutning, grill og corona-lovlig samvær.

Tilmelding til nedenstående: Tlf.: 26801146 Mail: pduens@gmail.com Til trods for corona, har mange dygtige opdrættere besluttet sig for, at lave hvalpe i dette forår/ sommer. Der er derfor rig mulighed for, at komme ud og se mange forskellige kuld i løbet af det næste stykke tid. Læs mere omkring de enkelte kuld på Pointerklub.dk under ’Hvalpe og avl’.

Hvalpe til salg

Kennel Kærbyvejens Tæve: Fuglede Dina Han: Fugles Cadet Født: 17 April 2021 2 hvalpe tilbage

Kennel Boelsgaard Tæve: Chilli Han: Boelsgaard’s Didrik Født: 5 marts 2021 1 hvalp tilbage

Kennel Niholy Tæve: Niholys Bess Han: Drumfergui Goshawk Født: 4 marts 2021 2 hvalpe tilbage

Kennel Oksby Tæve: Astrups Midi Han: Rif Født: 13 februar 2021 Alle hvalpe solgt

Kennel Villestofte Tæve: Villestofte’s Puk Han: Østagløtten’s Comba Født: 12 december 2020 1 hvalp tilbage

Gennemførte parringer

Kennel Jaktivern Tæve: Södersjöns Tressette Han: Chriwalls Finn Forventet fødsel: Uge 22

Planlagte parringer

Kennel Stenmarken Tæve: Fugledes Alma Han: Chriswalls Finn Parring forventes: Ultimo april

ENGELSK SETTER KLUB I DANMARK

www.engelsksetterklub.dk

Formand Allan Nissen Poulskrovej 27, 6360 Tinglev Tlf.: 74 64 23 56 E-mail: allan-nissen@outlook.com

Kasserer Peer Vinding Clausen Ravnsøvej 6, 7200 Grindsted Tlf.: 75 31 02 21 E-mail: pvc@vindingetco.dk

Klubredaktør Tina og Arne Larsen Skjoldenæsvej 272, 4330 Hvalsø Tlf.: 20 82 22 57 E-mail: arnelarsen@mail.dk

Hovedprøven 2021

Standkvarter på Vissenbjerg Storkro. Generalforsamling. Fine taler med fremhævelse af storslåede præstationer. Lækker festmiddag. Hygge og dans til den lyse morgen.

Forventningerne var store – men sådan blev det som bekendt ikke. Igen i år satte Corona restriktionerne alle planer ud på et sidespor. I stedet blev det til opråb, kritik og præmieringer ude i marken. Og fine oprettede resultatsider på Facebook. Men prøverne gennemførtes på bedste og sikreste vis. Og som sædvanlig førte terrænledere, dommere og frivillige, prøvedeltagerne gennem nogle veltilrettelagte dage. Tusind tak til alle som bidrog.

Resultaterne har længe været offentliggjort på Facebook, så her vil vi særligt fremhæve vinderen af Hovedprøven 2021, Jan Marinussen med Klintholms D. Asko. Rigtig hjertelig tillykke til fører og opdrætter.

Kommende arrangementer

AKTIVITETER PÅ SJÆLLAND + 4. juli kl. 10.00 Apporteringstræning Kirke Stillinge Jagtforening. Mødested: Bildsøvej 211, 4200 Slagelse Tilmelding til Klaus Olesen på tlf. 40 15 15 24

+ 11. juli kl. 10.00 Apporteringsprøve samt pokaldys Kirke Stillinge Jagtforening. Mødested: Bildsøvej 211, 4200 Slagelse Tilmelding til Klaus Olesen på tlf. 40 15 15 24

+ 7. august kl. 13.00 Store Badedag Vi bader med hundene, leger med apportering, hygger med diverse aktiviteter og slutter af med grill og hygge. Alle racer er velkomne. Mødested: Løserupvej 44, 4300 Holbæk Tilmelding til Klaus Olesen på tlf. 40 15 15 24 I skrivende stund har vi ikke kendskab til yderligere aktiviteter i ESK-regi. Så hold dig orienteret på Facebook og klubbens hjemmeside.

Vi modtager meget gerne henvendelser om kommende arrangementer, artikler, små historier, debatter og lignende. Husk deadline ca. 1½ måned før bladet udkommer.

Resten af året ser deadlines således ud: 28. juni for bladet der udkommer i uge 32 27. aug. for bladet der udkommer i uge 40 20. okt. for bladet der udkommer i uge 48/49. Setterdage - Familieweekend d. 30.7 - 1.8 2021

Mød nye setterfolk eller gense gamle venner, Mød nye setterfolk eller gense gamle når du tager hele familien med til Setterdage ved Vesterhavet. venner, når du tager hele familien med til Weekenden er et fælles arrangement for DGSK, DISK og ESK og afholdes også i år i fantastiske omgivelser ved Rødhus Klit, ud til Setterdage ved Vesterhavet. Vesterhavet og skønt naturområde med plads til vores hunde. Du kan løbende følge aktiviteter, tilmelde dig osv. på vores Face Weekenden er et fælles arrangement bookgruppe: ”Setterdage – Familieweekend næstsidste weekend i skolernes sommerferie” for DGSK, DISK og ESK og afholdes eller på DISK, ESK og DGSK´s hjemmesider. Setterdage - Familieweekend d. 30.7 - 1.8 2021 også i år i fantastiske omgivelser ved Rødhus Klit, ud til Vesterhavet og skønt naturområde med plads til vores hunde. Mød nye setterfolk eller gense gamle venner, når du tager hele familien med til Setterdage ved Vesterhavet. Du kan løbende følge aktiviteter, tilmelde Weekenden er et fælles arrangement for DGSK, DISK og ESK og dig osv. på vores Facebookgruppe: afholdes også i år i fantastiske omgivelser ved Rødhus Klit, ud til Vesterhavet og skønt naturområde med plads til vores hunde. “Setterdage – Familieweekend Du kan løbende følge aktiviteter, tilmelde dig osv. på vores Facenæstsidste weekend i skolernes bookgruppe: ”Setterdage – Familieweekend næstsidste weekend i sommerferie” eller på DISK, ESK og skolernes sommerferie” eller på DISK, ESK og DGSK´s hjemmesider. DGSKs hjemmesider.

Mathias og Sally

1. vinder af UKK til Hovedprøven 2021 blev Mathias Larsen med Tobølbjergs Sally (Otis – Tobølbjergs Hetja).

Mathias går i 7. kl. på Sæby-Hallenslev Friskole. Han bor med sin lillebror, sine forældre og 5 hunde i Svebølle på Vestsjælland. Hans far har Gordon Setter og labrador som bruges til jagt og prøver, men Mathias har altid ønsket sig en engelsk setter. Han fik Sally i sensommeren 2019, og har selv trænet hende op. Når Mathias ikke træner hund eller går på prøver, (og der ikke er Corona restriktioner) passer han sin skole og sine kammerater, og går til fodbold.

Otte offensive til vinderen:

1 | Hvordan oplevede du dagen til UKK prøven? Det var fedt! På vej i bilen til Kerteminde sammen med min far, der glædede jeg mig helt vildt. For jeg vidste, at jeg skulle være sammen med nogle af de dygtigste.

2 | Hvornår havde du på fornemmelsen at i lå i front? Sally har både gode og dårlige dage, men jeg havde en rigtig god fornemmelse. Og 1. slip gik fuldstændig som jeg havde drømt om. Så var der en lang pause før jeg fik lov til at slippe hende igen. Men da vi fik en rigtig god kritik, var jeg jo ikke i tvivl om, at vi var med videre. Det var en mega vild følelse! Og da jeg stod med pokalen, vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle sige. 3 | Hvordan har du trænet Sally op til prøven? Jeg har stillet hende på markprøver, hvor hun fik 1. UK en gang i efteråret og tre gange i foråret. Og de sidste 5 uger inden prøven har jeg trænet hende målrettet med dirigering, stop og indkald, cirka 1½ time hver dag, med indlagte pauser.

4 | Hvad har Corona restriktionerne betydet for dig? Jeg går i 7. klasse, og i perioden fra december og til påske har der været hjemmeundervisning. Det har selvfølgelig gjort det nemmere at få trænet Sally, når jeg ikke skulle ud af døren, hver dag. Nu er der fysisk fremmøde hver anden uge.

5 | Har du nogensinde prøvet noget lignende? Jeg har gået til fodbold i mange år, hvor jeg har vundet med mit hold. Men det her er noget helt specielt. Det er jo mig og Sally alene.

6 | Hvad siger dine kammerater til, at du træner og går med hund? De synes det er sejt. Der er ikke andre end mig blandt mine kammerater, som gør det. Jeg har dog en kammerat som træner sin labrador, men det er jo noget andet.

7 | Har du selv tegnet portrættet af Sally, som er broderet bag på din vest? Nej dog ikke, selvom jeg godt kan lide at tegne. Det er Hubertushuset i Ringsted som har lavet det, ud fra et billede vi har taget af Sally. De laver sådan noget. 8 | Hvad er dit næste mål for Sally og dig? Sally skal bestå en apporteringsprøve. Vi træner i øjeblikket hos John Bak. Lige nu vil hun gerne tage dummyen men ikke så gerne fuglene. Men jeg tror på det nok skal komme. Og så kunne det være fedt at vinde Derbyet!

På billederne ses – foruden Mathias og Sally, repræsentant for opdrætter Mathias Nissen, ordførende dommer Ole Dahl Madsen og dommer Harris Jensen.

Redaktionen ønsker Mathias rigtig hjertelig tillykke med den flotte præstation – og held og lykke fremover. Det bliver spændende at følge Mathias og Sally fremover.

Henning Klokkers passion

Jagt med stående fuglehund har Henning fået ind “med modermælken”. Barndomshjemmets rammer var et landbrug på den nordlige halvø Hindsholm, ved Kerteminde. Som Henning husker det, var han omkring otte år, da han første gang var med sin far på jagt. Dengang var forholdene omkring fauna og dyreliv meget anderledes. Landbrugets driftsformer var meget mere vildtvenlige. Mindre og alsidige marker med forskellige slags afgrøder og hegn imellem, og med langt flere remisser. Det var ikke usædvanligt med mange flokke agerhøns, og på en præmieredag blev der engang talt intet mindre end 125 stykker. Dengang “gik” man på jagt, i stede for at “stå” (for) som i dag, som Henning siger. I starten var det med faderens irske setter og vennens pointer, men da Henning selv skulle have hund, var det hans hustru Dorthe der besluttede, at det måtte blive en engelsk setter. Med hunden kom et medlemskab af Engelsk Setter Klub og en livslang passion. Henning har gennem årene ført mange af sine hunde frem til præmieringer på både markprøver og udstillinger. Og jagt i både Norge og Sverige, samt andejagt herhjemme er en af hans store lidenskaber.

Den dag i dag nyder Hennings hunde stadig godt af de specielle terræner på Hindsholm, præget af små alsidige marker, med by på én side og fjorden på to sider. Der dyrkes specialafgrøder som skorzonerrod, rucola, timian og forskellige græsser, korn og raps. Og det giver rigtig gode levesteder for fuglene.

For Henning og Dorthe var valget af engelsk setter i sin tid såre simpelt. Eksteriøret, det venlige sind og den ro hundene har, når de er indenfor i huset, har haft stor betydning for valget. Så kan der jo altid opstå diskussioner blandt hundefolk om, hvor god en jagthund den er i felten. Men her kan Henning på det bestemteste tilbagevise tvivlerne, bl.a. med beskrivelser af hans engelske setter Stoffer som kunne imponere selv labradorfolk med dens overlegenhed i at finde fugl og apportere.

Henning fortæller at Dorthe altid har været involveret. Og at det fællesskab de to har haft sammen omkring deres hunde, har været alt afgørende for, at han er blevet ved med sporten. Dorthe var blandt de første kvinder, som var med som tilskuere til prøverne og til arrangementerne i Engelsk Setter Klub. Når Henning har været terrænleder både for Engelsk Setter Klub og for andre – hvilket han nok har været over 100 gange – har de to mange gange været drivkræfter i forhold til forplejning, med morgenmad, organisering af lotteri, m.v. Og til flere af sommerfesterne i ESK-regi, senest i sommeren 2020, med helstegt pattegris og tilbehør.

i

HENNING KLOKKER

Henning bor med sin hustru Dorthe i en villa i Drigstrup, ved Kerteminde. Selvom man ikke skulle tro det, runder Henning 80 til september. Han er uddannet elektriker og har selv bygget huset med hjælp fra familien. De har boet der siden 1966, hvor Henning bar Dorthe over dørtrinnet. Siden kom deres to sønner til, og naturligvis de engelske settere.

For 47 år siden var Henning med til at starte Nordøstfyns Jagthundeklub. Det begyndte med 15 ivrige jagt og hundefolk og i dag tæller foreningen ca. 80 medlemmer. I flere perioder har Henning været bestyrelsesmedlem af en 10-12 års varighed, og efter 25 år blev han æresmedlem. Henning er stadig aktiv i klubben, og her om foråret deltager han i hundetræningen og er bl.a. dommer til apporteringsprøverne.

Henning har været medlem af Engelsk Setter Klub siden 1973. Hans første hund var Grillehavens Dot fra Nørgaard Christensen i Randers. Og gennem 40 år har han haft engelsk settere fra den samme Grillehave stamme. I 2009 vandt Henning Hovedprøven med Heiankleiva’s Rynke, og han fik samtidigt tildelt klubbens Hædershorn. Ved Hovedprøven i Ribe i 2015, førte Henning Vitus (Bjerndrup´s Birk og Heegårds T Maggi) til et resultat som bedste hanhund og tildeling af stilpokalen. Her fik Henning ligeledes tildelt klubbens Æresplaquette i sølv, for sit mangeårige arbejde med den Engelske Setter.

Fra 2019 har det været Lammefjorden´s Baloo (Bjerndrup´s Birk og Midtfyn´s D. Lucky) som er løbet med Hennings opmærksomhed. Baloo har i skrivende stund opnået to gange 1. UK og bestod apporteringsprøver to gange ved de to første forsøg, inden han blev et år. Baloo har allerede været med på andetræk om aftenen mange gange, og det tegner rigtig godt.

DANSK GORDON SETTER KLUB

www.dgsk.dk

Formand Peter Jensen Kongelysdalen 19, 8930 Randers Tlf.: 20 13 28 51 E-mail: petje@mail.dk

Kasserer Lauge Larsen Vanløsevej 8, 4370 Store Merløse Tlf.: 30 33 19 49 E-mail. lauge.stiig.larsen@gmail.com

Klubredaktør Ásgeir Páll Júlíusson Øvej 17, Allindemagle Ø, 4100 Ringsted Tlf.: 22 12 22 52 E-mail: jagthunden@dgsk.dk

Hvalpe 2021

Hvalpe tillægget ser ud til at blive godt i 2021. Der er gennemført flere parringer og flere er planlagt. Kig ind og følg med på hjemmesiden dgsk.dk

Nyt fra bestyrelsen

Af Peter Jensen.

Forårets prøver er nu afsluttet, og de fleste er godt i gang med forårets dressur og apporteringstræning. Stort tillykke til den præmierede ekvipager og opdrætterne bag. Vi har set en del godt gående hunde, der lige har manglet det sidste i dressuren. Vi er nogle (måske mange), der helt sikkert kan vinde noget ved at gøre en indsats nu, og dermed forbedre vore chancer til efteråret.

Jeg vil ikke her gå i detaljer med de opnåede resultater, men der er dog to ekvipager jeg vil fremhæve:

Vajskærs Cora v/Linda Clemmesen vandt vores egen vinderklasse på en meget stærk præstation. Det udløste ikke blot en billet til forårsmesterskabet, Cora på denne dag også blev Jagt Champion og Brugs Champion. Stort tillykke med de fine resultater og eftertragtede titler. Det er en meget flot præstation.

Nørre Løgums Gwen v/Karl C Jensen opnåede på hovedprøven hele 2x1.pr ÅK og kom dermed igennem nåleøjet til VK, for derefter at blive placeret som 2. VK på vores egen vinderklasse. Gwen og Karl var den eneste GS ekvipage, der opnåede 1. pr i ÅK på vores hoveprøve, og på et normalt år ville det have udløst den helt store pokal. Desværre havde vi forud for prøven besluttet ikke at afholde en matchning og dermed ikke at uddele pokalen. Stort tillykke med de flotte resultater.

Anton Dahl og Ole Frank har stået bag vores hovedprøve i år, og det har på ingen måde været en let opgave. Det lykkedes dem at lave en meget tæt på normal hovedprøve hvor kun de store matchninger og UKK ikke blev afholdt. Det var desværre heller ikke muligt at afholde den mere sociale del af arrangementet, men jeg har hørt rygter om planer for at kompensere for den del senere. Herfra skal lyde en stor tak til Anton og Ole for den enorme indsats de har ydet for at vi kunne gennemføre en ordentlig hovedprøve 2021. Der skal samtidigt lyde en stor tak til dommere, terrænledere og -givere. De nævnes ved navn andetsteds i denne udgave af jagthunden, så jeg vil blot her sige tusind tak til Jer alle. Uden Jeres velvilje og opbakning, kunne vi ikke have afholdt et så fint arrangement.

Der er sat enkelte træningshold op til apportering, og i lighed med de andre år vil der være udtagelse til den årlige racedyst arrangeret af Jægerforbundet rundt om i landet.

Anne Geisler Elmgreen har lavet et hold til ringtræning i Nordjylland, så vi kan blive klar til de kommende udstillinger – Tusind tak for det initiativ Anne.

Derudover arbejdes også med nogle lidt alternative arrangementer, så hold øje med Facebook og hjemmeside. Aktivitetsoversigten holdes løbende opdateret. Skulle du have lyst til at lave noget træning af en eller anden art, men mangler lidt indspark eller hjælp til at komme i gang, så kontakt mig endelig. Vi finder helt sikker ud af noget.

Jeg vil lige benytte chancen her for igen at gøre opmærksom på at vi leder efter en pokalmester. Poul Erik Dahl (Polle) har så rigeligt aftjent sin værnepligt. Han har i mange år sikret, at de som hædres skulle, blev det på flotteste vis. Det er stort at få tildelt en hæder, og det er vigtigt, at vi værner om denne tradition, så tag nu ansvar og meld dig på banen. Du kommer ikke til at stå alene med opgaven. I ønskes alle god fornøjelse med forårstræningen

Generalforsamling

Hermed indkaldes til Generalforsamling LØRDAG D. 26. JUNI 2021 KL. 15.00 Vestsjælland: Østre Vej 20, 4532 Gislinge. General forsamlingen afholdes i forlængelse af klubbens apporteringsprøve på Sjælland.

Dagsorden (i henhold til vore vedtægter) 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af 2 stemmetællere 4. Formandens beretning til godkendelse 5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab 2020 6. Forelæggelse af budget 2021 7. Behandling af indkomne forslag 8. Valg til bestyrelse og suppleanter a. Valg til bestyrelsen:

Poul Erik Dahl (Ønsker ikke genvalg) - Bestyrelsen foreslår nyvalg til

Thomas Rosengaard Poulsen

Kristian Frøkjær (Villig til genvalg)

Peter Jensen (Villig til genvalg)

Ole Kaj Frank (Ønsker ikke genvalg) - Bestyrelsen foreslår nyvalg til

Linda Clemmesen b. Valg af suppleanter:

For Jylland: Erik Lystrup Nielsen (Villig til genvalg).

For Fyn Thomas Rosengaard Poulsen (Villig til genvalg).

For Sjælland Martin Larsen (Ønsker ikke genvalg) 9. Valg af 2 revisorer samt 1 suppleant.

Revisorer Michael Olsen og René

Thomsen

Revisor suppleant Bent Simonsen 10. Eventuelt

Bemærk at yderligere kandidater til bestyrelsen skal være klubbens formand eller sekretær i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen jvf. § 7 stk. 6 i vore vedtægter.

Øvrige forslag skal være de samme i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen jvf. § 10 stk. 3 i vedtægterne, som findes på: dgsk.dk/dgsk-vedtaegter

Bemærk formandens beretning er udsendt sammen med årsbrevet, og vil ikke blive læst op i sin fulde længde på generalforsamlingen.

Dansk Gordon Setter Klubs hovedprøve 2021

Af: Prøveledelsen 2021, Ole Frank og Anton Dahl

Hovedprøven blev afviklet fra 19. til 21 marts, var i år en noget alternativ udgave af vores “normale” hovedprøve. Festaften med pokal uddeling måtte vi undvære, til gengæld kunne vi glæde os over at vi kunne være op til 25 personer pr. prøve. I forhold til mange øvrige aktiviteter må vi siges at være særligt privilegerede, noget alle holdene virkelig forstod at glæde sig over.

Frokost i det fri, ved shelterpladser, grøftekanter, i udkanten af en skov, god medbragt mad og en lille skarp, har vi hørt flere gode beretninger om. Alle bidrog simpelthen til at hovedprøven blev afviklet i en særdeles positiv ånd.

Nogle, som på helt enestående vis, har været med til at løfte både humøret hos alle deltagerne, er i første række dommerne og terrænlederne. DGSK er særdeles taknemmelige for den store velvilje vi har mødt hos alle involverede. Vi kan ikke påskønne det nok.

I Nordjylland retter vi en særlig tak til Jens Hansen og Klitgård, Flemming Fuglede Jørgensen, Borupgård og Jesper Kjærgård Hansen, Dronninglund som begge både dømte og lagde terræner til.

Stor tak til det midtjyske team, hvor vi havde et hold ved terrænleder Thomas Kristensen med Poul Valdemar Nielsen som dommer.

I det sydjyske og sønderjyske skal takken lyde til Inge og Poul Thomsen, Ødis, Winnie og Jan B. Larsen, Fredsted, Sarah C. Clausen, Holsted, Thomas Bang Clausen, Gredstedbro, samt Flemming Fille Sørensen Højer, samt dommerne Svend Åge Vad, Erling Clausen, Robert Paulsen. Vi ved at nogle af jer har haft hjælpere med terræner, forplejning m.m., der skal lyde stor tak til dem også.

Poul Erik Dahl sørgede, som altid for at præmierne blev fordelt, hans logistik, præget af logik og sund fornuft virkede som altid fortrinligt.

Præmieringsprocenten i UK og ÅK over de tre dage blev landede samlet set på 32 %, hvilket må siges at være ganske flot. Sluttelig blev det til 98 starter i UK/ ÅK og 10 starter i VK. Havde vi afholdt UKK, ville vi have matchet en pæn normal hovedprøve rent antalsmæssigt.

Vinderklassen blev afviklet på Fyn med Thomas Rosengaard Poulsen som terrænleder og tovholder. Trods ”kun” 10 deltagende ekvipager (to meldte forfald grundet løbetid kort forinden) blev det en rigtig fin vinderklasse på de flotte terræner med tre placerede hunde (Nævnt andetsteds), hvor de to første fik tildelt CK af ordførende dommer Svend Åge Vad.

Matchninger og UKK var aflyst i år, da deltagerne derved slap for at krydse rundt i landet på kryds og tværs, vi vidste jo ikke hvordan restriktioner og Corona udviklingen ville blive, førend kort før prøvens afholdelse.

Alligevel har vi lyst til at fremhæve en Gordon Setter ekvipage, som set over tre dage, udførte en særlig flot præstation. Nørre Løgums Gwen med ejer og fører Karl Jensen, opnåede 1. præmie i åben klasse både fredag og lørdag, fik dermed sin VK billet og kvitterede for denne ved at stå som 2. vinder med CK søndag.

Vi håber at vi alle nu kan se fremad mod et rimeligt normalt efterår og ikke mindst et forrygende forår i 2022, som er klubbens 100 års jubilæums. Her får vi uden tvivl igen brug for en masse hjælp, men til gengæld håber vi at sige tak for hjælpen med et brag af en jubilæumsfest, over flere dage og nogle flotte markprøver, også for de øvrige engelske racer.

Knæk og bræk til jer alle fremover,

Endelig! – DGSKs forderby 2021

Tekst og foto af: Flemming Nielsen

I 2020 blev forderbyet aflyst p.a. for få tilmeldte (2), det var jo også på Sjælland, der er laangtt over broen for os jyder. Nej det var ikke pga. corona, den kom først en måned senere.

Men nu her i Corona året 2021 den 13. marts, var der 14 tilmeldte hunde.

DGSK’s forderby er en prøve for klubbens egne Gordon Setter hunde, mellem 8 mdr. og op til to år. Oprindelig frem til 1981 hed prøven Gordon Setter Derby, men blev på opfordring fra Derbyudvalget, der forestår det samlede Jagthundederby for stående fuglehunde, om døbt til “Gordon Setter forderby”. Prøven er i realiteten en optakt til Derbyet, hvor alle de stående fuglehunde konkurrerer mod hinanden. Ligeledes får man ved forderbyet set de enkelte årgange samlet. Så i år var der optakt til en spændende dag.

Der var standkvarter på Kirstinesminde v. Kolind på Djursland. Prøveleder var Peter Jensen, dommer Børge sommer samt Elo og Ove Steen Pedersen som terrænledere. Vejret var typisk dansk forårsvejr, koldt og blæsende, begyndelse på dagen var tør, men gik senere over i regn og slud.

Allerede i begyndelse af første slip havde Sydåens Brus en vellykket situation.

En spændende og veltilrettelagt dag med mange fugle ca. 10 x parhøns fordelt over dagen.

På dagen så vi meget fint hundearbejde – og det bliver spændende at følge disse unghunde og deres førere de næste år. Prøven afsluttedes med matchning mellem de hunde der havde haft godkendt fuglearbejde og resultatet blev: 1. vinder Nakkehagens SB Power v/ Peter Eliasen, 2. vinder Pointmanns H Winston v/Søren Thygesen, 3. vinder Sydåens Brus v/ Bjarke Farsinsen og 4. vinder Højtoftegaards Q Gambler v/ Jesper Olesen

Apporterings træning og prøver på Sjælland

Igen i år arrangerer DGSK og DISK apporteringstræning på arealerne ved Lammefjordens Jagtforening. Vi har i år desværre adgang til færre dage end tidligere pga foreningens egne aktiviteter.

DER ER TRÆNING FØLGENDE DAGE I JUNI: + Søndag den 6. juni kl 13:00 + Søndag den 13.juni kl 13:00 + Fredag den 18. juni kl 18:00 + Søndag den 20.juni kl 13:00 + Fredag den 25.juni kl 18:00

Prisen er 60 kr. pr. hund pr. aften.

Adressen er : Østre Vej 20, 4532 Gislinge, Vestsjælland.

Tilmelding er nødvendig, så vi har apporterings emner klar. Der kan meldes til hos Asgeir på tlf. 22122252 og Jan tlf. 24820921

Træningen afsluttes med klubbernes to prøver lørdag den 26. juni med start for DISKs prøve kl. 10:00 Efter frokostpause starter DGSKs prøve kl 13:00. De respektive klubber udtager repræsentanter til DJ’s racedyst på disse prøver.

Gordon Setteren på vej mod år 3000

Vi har talt med Erik Petersen om tilblivelsen og planlægningen af den kommende bog om Gordon Setteren på vej mod år 3000. Erik beretter at for snart flere år siden, da det viste sig at blive en realitet med en ny bog om Gordon setteren, var det klart for ham, at det skulle være om danske hunde og som en naturlig følge deraf også om Dansk Gordon Setter Klub. Der vil da være gået 25 år siden den første bog “Gordon setteren - på vej mod år 2000” udkom, i øvrigt til klubbens 75 års Jubilæums Hovedprøve ved Hagebro i 1997. Vil det være muligt at skrive en ny bog uden at gentage sig selv ?…. dette er og har været en stor udfordring!

Skabelsen af racen og historikken kan man jo ikke ændre på, men opbygningen af siderne i to spalter på dobbelt så store sider i tillæg med farver og flere nye illustrationer / fotos har givet det hele et lift. Tidsrummet over små 200 år har fået samme opmærksomhed som tidligere, men præsentationen er “shinet” op. Den store forskel er selvfølgelig prioriteringen af de sidste 25 år. Dette tidsrum udgør mere end halvdelen af bogen. Derfor er bogen spækket med minder og historier, som en overvejende del af klubbens medlemmer vil kunne huske endsige har oplevet. Belært af arbejdet med ESK´s 100 års Jubilæumsbog, hvor klubbens medlemmer fortalte jagthistorier om deres egne hunde, har mange af GS folket på samme måde, bidraget med egne fortællinger med dertilhørende fotos om deres dygtige Gordons. Således favner bogen bredt og appellerer ikke kun til de ivrige markprøvedeltagere, uagtet Gordon setterens præstationer nødvendigvis fyldet meget. DGSK har jo stolte traditioner netop på prøverne.

Sluttelig er alle klubbens titelvinder på såvel Derby, DM, DGSK Hovedprøver og andre store prøver præsenteret, ligesom Eliteavlsregisteret, tidligere formænd, æresmedlemmer, liste over samtlige Championater og mere er viet en flot plads i bogens sidste del.

Det startede som et projekt på ca. 200 sider… det sidetal er nu mere end tredoblet og bogen vil udkomme i to bind, idet EN samlet bog vil, som Kent Hvirrring Jensen skrev om NGKs Jubilæumsbog, blive så tung, at man ikke bør læse den i sengen. Kunne jo være farligt

Ønsker man at anskaffe bogen er en en udførlig bestillingsvejledning kan findes i sidste nummer af jagthunden – men ellers kan dette to bind værk om Gordon Setteren bestilles ved forfatteren på mail ep1@pc.dk eller telefon 20729120.

Turen går til Læsø

Af: Anke og Bent

Hovedprøven blev afviklet fra 19. til 21 Oveni al den Corona, og de restriktioner det har medfødt, åbnede der sig en chance for at komme lidt ud i

Danmark. Ikke der værste sted at besøge, der er mange skønne steder, nå men min dejlige kone fik den geniale ide at tage til Læsø et par dage i Påsken. Vejret skulle blive tåleligt, og vi kender de skønneste mennesker på Øen – Mette og Kent Hvirring. Samtidig var der minsandten også en Skovfuglsprøve i samme tidsrum, så det passede bare perfekt.

Hverken hunden eller jeg havde tidligere været på en sådan prøve, men da min GS’er er en habil og meget sikker jagthund, skulle det prøves.

Vi drog til Frederikshavn den 1. April (ingen aprilsnar) og nød en stille sejltur med mundbind og afspritning, sikkerheden og afstanden skulle overholdes.

Selve prøven løb af stablen Langfredag den 2. April, og spændingen var stor. Hvem var de andre hunde, hvordan var terrænet – og hvem var dommeren. Det er en lille verden vi lever i, for dommeren var også Vestjyde – Uffe Jacobsen – som dømte aldeles prima hele dagen. Der var desværre ingen præmiering, da de få Snepper der var, ikke rigtig var samarbejdsvillige. Uanset de manglende præmieringer, havde vi en aldeles prima og veltilrettelagt dag. Vi gik i Læsø klitplantage hele dagen, og det er fantastisk. Det er højskov, så vi alle kunne se hundene hele tiden, og der blev vist prima søg, velførte og lydige hunde, og så foregik det hele i en gemytlig og afslappet atmosfære.

Til de der ikke før har været på en Skovfuglsprøve, kan det varmt anbefales. Det er rigtig jagt, og det er tydeligt at se, de hunde der bruges på praktisk jagt, hvordan de udnytter terræn og vind. Det er en ganske anden prøveform end Markprøver, uden af forklejne noget

Tak til Mette og Kent for jeres store gæstfrihed, og ikke mindst den veltilrettelagte prøve. Alt gik som smurt – så pas på – vi kommer garanteret igen.

Setterdage - Familieweekend

d. 30.7 - 1.8 2021

Mød nye setterfolk eller gense gamle venner, når du tager hele familien med til Setterdage ved Vesterhavet

Weekenden er et fælles arrangement for DGSK, DISK og ESK og afholdes også i år i fantastiske omgivelser ved Rødhus Klit, ud til Vesterhavet og skønt naturområde med plads til vores hunde.

”Barn & Hund” er kommet for at blive som en del af udstillingsdagen, der i år er om lørdagen med en svensk dommer. Samtidig bliver der mulighed for at træne sin hund i apportering, og der vil være en jagtsti for alle aldre. Lørdag afsluttes som altid med lækker festmiddag. Apporteringsprøverne er i år flyttet til søndag, og vi håber med tre dommere at kunne afslutte ca. kl. 14 med kåringerne af tre Klubmestre, Bedste Unghund, Bedste Hund og som noget helt nyt: Bedste Veteran – så forvent ikke afgang fra stedet før efter kl. 14.30!

Vi byder alle hjertelig velkommen, og glæder os til at mødes efter et år, hvor mange af vores hundeaktiviteter har været aflyst eller begrænset. Du kan løbende følge aktiviteter, tilmelde dig osv. på vores Facebookgruppe: ”Setterdage – Familieweekend næstsidste weekend i skolernes sommerferie” eller på DISK, ESK og DGSK´s hjemmesider.

Praktiske informationer

Standkvarter: Rødhus Klit Camping, Rødhusmindevej 25, 9490 Pandrup. Tlf. +45 29705719 eller mail: rck@rodhuscamping. dk Det er en dejlig campingplads, hvor du får rabat, hvis du siger, at du skal deltage i Setterdagene.

Du finder kontaktinformation på hjemmesiderne og i Facebookgruppen, hvis du vil i kontakt med Setterdagenes planlægningsgruppe:

Helle Høst-Madsen, DISK Anne Eliasen, DGSK Allan Wermuth Bak, ESK

DANSK IRSK SETTER KLUB

www.redclub-denmark.dk

Formand Gunnar Jensen Lyngvej 18, 8660 Skanderborg Tlf.: 51 32 40 35 E-mail: gj.kirstinekjaer@outlook.dk

Kasserer Henrik Englyst Nielsen Tingvejen 43B, 4400 Kalundborg Tlf.: 21 90 02 84 E-mail: englyst64@hotmail.com

Klubredaktør Susanne Hessner Adelgade 73 B, 4720 præstø Tlf.: 21 55 47 94 E-mail: sh@budskaberen.dk

Tag din hund med på Hærvejen

For nogle år siden vandrede Christina Bak med sin Irsk Setter Calle en rute på 300 km på Hærvejen. En fantastisk tur for både hende og hunden. Læs mere om turen på de ’øvrige sider’ i dette nr af Jagthunden.

Godt prøve forår

Det har været et fantastisk forår for den irske setter på de forskellige markprøver fordelt over hele landet.

Der er opnået rigtig mange præmieringer:

19 stk. 1. præmier i unghunde klassen 5 stk. 2. præmier i unghunde klassen 11 stk. 1. præmier i åbenklasse 13 stk. 2. præmier i åbenklasse 12 stk. vinderklasse placeringer, hvoraf 4 stk. er 1. vindere: - 2x 1.vinder til Bjergekaasens BS Siff med Heidi Nørgaard Jensen - 1. vinder GreenSpot med Erling Clausen - 1. vinder Æblevangens Flanigan med

Allan Nissen Der var otte hunde, der havde kvalificeret sig til Mesterskabsprøven, hvor to blev placeret henholdsvis som 2. og 4. vinder: - 2. vinder Vilslev Nemo med Erling W.

Christensen - 4. vinder Irish Power Games Adeen med Ole Schmidt

Det er et rigtigt flot resultat, vi alle kan være meget stolte af.

Bestyrelsen ønsker alle tillykke med de flotte resultater.

Setterdage - Familieweekend d. 30.7 - 1.8 2021

Mød nye setterfolk eller gense gamle venner, når du tager hele familien med til Setterdage ved Vesterhavet. SE MERE PÅ Weekenden er et fælles arrangement for DGSK, DISK og ESK og afholdes også i år i fantastiske omgivelser ved Rødhus Klit, ud til Vesterhavet og skønt naturområde med plads til vores hunde. FORRIGE SIDE Du kan løbende følge aktiviteter, tilmelde dig osv. på vores Facebookgruppe: ”Setterdage – Familieweekend næstsidste weekend i skolernes sommerferie” eller på DISK, ESK og DGSK´s hjemmesider.

This article is from: