5 minute read

EXPO Beauty mini 23

Next Article
kalender

kalender

Get together & mød dine kollegaer til hyggelige dage på MINI EXPO23. Vi byder velkommen på Bella Center Copenhagen den 1. - 3. september 2023 www.beautyminiexpo.dk

En mini-expo der bringer masser af leverandører og distributører sammen for at tilbyde førstehåndsinnovation og samarbejde.

Kom og se det nødvendige udstyr, de gode løsninger og bliv opdateret omkring, hvilke ressourcer professionelle har brug for til at arbejde med hudpleje, negle og vipper... i det hele taget alt, hvad der hører til i vores branche.

Kom og mød indflydelsesrige leverandører, og beslutningstagere personligt på branchens største mini-expo. Etabler partnerskaber der vil bygge og drive udviklingen i vores professionelle branche.

Vi glæder os til at se jer til nogle skønne, hyggelige branchedage..

• Heliocare er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi.

• Udviklet til alle hudtyper, også følsom hud.

• Modvirker solskader og hudens aldring.

• Behagelige, prisbelønnede og ikke-komedogene sammensætninger.

Bettina Møller Clarke

Bettina Møller Clarke, 42 år, står bag egen klinik Faceit-Beauty, der i dag udelukkende laver permanent makeup. Bettina er uddannet kosmetiker og mikropigmentist, og har 20 års erfaring i skønhedsbranchen. Netop tiltrådt som bestyrelsesmedlem i DKF med ansvar for underafdelingen ”Danske Kosmetiske Tatovører”. Bor i København med sin mand og to børn.

DKF’S NYE BESTYRELSESMEDLEM

Skal Holde Styr P

De Danske Kosmetiske Tatov Rer

MED 20 ÅR PÅ BAGEN SOM KOSMETIKER, HVORAF 17 ÅR SOM KOSMETISK TATOVØR, VED BETTINA MØLLER CLARKE, HVAD DER RØRER SIG INDENFOR KOSMETISK TATOVERING. HUN HAR UDDANNET MANGE MIKRO-PIGMENTISTER I BRANCHEN, OG DET ER I DAG UDELUKKENDE PERMANENT MAKEUP, HUN ARBEJDER MED I SIN KLINIK I INDRE KØBENHAVN. I DETTE MEDLEMSPORTRÆT KAN DU MØDE BETTINA MØLLER CLARKE, DER SOM NYT BESTYRELSESMEDLEM I DKF, SKAL VARETAGE ARBEJDET MED UNDERAFDELINGEN ”DANSKE KOSMETISKE TATOVØRER”.

Hvordan var din vej ind i branchen?

”I 2001 tog jeg beslutningen om at uddanne mig til kosmetiker. Efter endt uddannelse blev jeg tilbudt en stilling som faglærer på skolen, og var senere med til at starte en helt ny efteruddannelse i mikropigmentering. Der fandtes kun få i Danmark, der udbød kurser indenfor permanent makeup for knap 20 år siden. Det var en helt ny verden for os alle. Jeg tog til Norge for at uddanne mig, da jeg gik efter et specifikt brand, og herefter hentede jeg erfaring som konsulent på klinikker sideløbende med at jeg underviste på skolen. Efter fem spændende undervisnings-år blev jeg tilbudt, at overtage en klinik på Frederiksberg, som jeg omdøbte til Face it Beauty”.

Hvorfor har du specialiseret dig indenfor permanent makeup?

”Det var lidt en tilfældighed til at starte med. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det passede godt til mit temperament at arbejde med permanent makeup. Jeg er perfektionist, og elsker at nørkle med små detaljer. Og så er jeg tålmodigt anlagt og fiks på fingrene. Det bliver aldrig kedeligt at arbejde med permanent makeup, for du kan altid forbedre dig. Jeg går meget op i at vejlede mine kunder, og være realistisk over for dem. Der er aldrig to ens kunder, og du skal altid skræddersy behandlingen til den enkelte. Det er netop det, der gør faget så spæn- dende. Og så er det fantastisk, at kunne gøre en forskel for andre mennesker. At se sine kunder gå glade og smukke ud ad døren er det hele værd for mig. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er mere end blot et arbejde for mig – det er min passion. Jeg kan helt glemme tid og sted, og jeg vil altid gøre mit bedste for, at en kunde går tilfreds ud ad døren”.

Hvor længe har du drevet egen klinik?

”Til at begynde med tilbød jeg en bred vifte af behandlinger i min klinik på Frederiksberg. Lige fra ansigtsbehandlinger, til hårfjerning og permanent makeup. Syv år fløj afsted med det. Men da jeg blev gravid med mit første barn i 2016, valgte jeg at skrue ned for hudplejedelen. Det var noget af en øjenåbner at få et barn, som jeg også gerne ville bruge min tid på. Så jeg valgte efter min barsel at sælge klinikken, og i stedet leje mig ind i en kosmetisk klinik og på den måde arbejde lidt færre timer”.

Hvad har været det bedste ved at være selvstændig?

Jeg elsker livet som selvstændig. For mig er det en luksus selv at kunne planlægge mit arbejdsliv. Jeg bestemmer selv, hvor mange kunder jeg tager ind, og for tiden tager jeg ikke flere nye kunder ind. Derudover underviser jeg i dans, og så har jeg også indimellem konsulentjobs på tv-produktioner som makeup-artist. Som småbørns mor er det en gave at være selvstændig, hvor jeg selv kan skrue op og ned. Jeg har netop taget en vild beslutning, og overtager den 1. marts nøglerne til min egen klinik. Så må vi se, om jeg kan få alle brikkerne i puslespillet til at gå op”.

Hvordan har du holdt dig fagligt klædt på gennem årene?

”Øvelse gør mester! Det har været vigtigt for mig, at have faget mellem hænderne næsten dagligt. Gennem årene har jeg også taget en del kurser i udlandet. Under corona tog jeg nogle online masterclasses hos en PMU-artist fra Estland. Østeuropa er generelt et skridt foran os indenfor PMU, og der er mange dygtige mikropigmentister. Jeg vil opfordre andre til at følge de artister, som inspirerer en på de sociale medier. De tilbyder ofte online kurser, som er nemme at komme til. Jeg vil dog til en hver tid også anbefale ”hands-on” fysiske kurser, da det er den bedste måde at lære på i dette fag. Jeg er uddannet i LongTimeLiner, og da jeg åbnede min egen klinik i 2009, var det også det brand, jeg tog med mig. Jeg har dog gennem tiden arbejdet med og undervist i andre brands, og er generelt åben overfor alle kvalitetsstemplede mærker”.

Hvordan vil du være med til at kvalitetssikre arbejdet med permanent makeup?

”Som medlem af DKF’s bestyrelse er det min for- nemste opgave, at være med til at sørge for, at branchen lever op til lovgivningen på området. Som behandler skal du være indstillet på, at kunne sige fra overfor kunderne. Du skal hele tiden kunne stå inde for det arbejde, du udfører. Og det er vores opgave som behandler, at afvise en kunde, hvis det æstetisk ikke er noget, du kan stå inde for. Jeg er nok ret konservativ, og holder fast ved, at det skal være så naturligt som muligt. Jeg har haft kunder i alle aldre, mænd som kvinder, og fælles for dem er, at det de får lavet ikke må kunne ses. Jeg tiltrækker helt klart de kunder, fordi jeg selv ser naturlig ud”.

Hvordan har branchen i din optik udviklet sig?

”Da jeg startede med permanent makeup i 2006, og var på DKF’s messe i Falkoner Salen, var der stort set ingen, der vidste, hvad permanent makeup var. Og der var heller ingen restriktioner. Så det er en enorm udvikling branchen har gennemgået på relativ kort tid. Der er i dag rigtig mange forskellige udbydere og et utal af kurser og apparater. Dermed følger også mange flere klagesager, krav og restriktioner. Det er alt sammen med til at højne standarden i branchen, der har befundet sig i en gråzone i mange år. I dag er der specifikke krav til uddannelsesstederne, der skal leve op til mange regler heriblandt 110 timers teoretisk undervisning. Der var ingen krav dengang jeg tog kurset. Jeg har dog altid haft respekt for faget og været nervøs for at lave fejl. Det er jo et menneskes ansigt, det handler om. Det kræver, at du arbejder omhyggeligt for at undgå at lave fejl. Når det går galt, kan det nemlig gå rigtig galt, og det er oftest pga. en manglede respekt for faget, at der sker alvorlige fejl. Derfor er det meget positivt med en lovgivning på området. Lovgivningen har tidligere forbudt at tatovere i

This article is from: