Dansk Publishing-Pris 2013

Page 1

Invitation til

Dansk Publishing-Pris 2013

dppris.dk


Ta’ temperaturen på din kommunikation Det er 20 år siden den svenske kommunikationsekspert Björn Karlsson grundlagde Svenska Publishing-Priset. Formålet var at bedømme og præmiere klar og tydelig kommunikation inden for private og offentlige virksomheder. Det blev en succes! At kunne knytte SPP-logoet og eget navn/logo sammen blev eftertragtet og et bevis på, at man som virksomhed arbejder seriøst med at kommunikere tydeligt, målrettet og interesseskabende med sine interessenter. Publishing-Pris konkurrencen er dog mere end en konkurrence inden for publicering og kommunikation. Det er også en lærende proces. Alle deltagere får udbytte, også selv om de ikke vinder en af de eftertragtede priser. Hvert eneste indsendt bidrag bedømmes i henhold til fire forskellige kriterier. Juryens karakterer kan oplyses til indsenderen af bidraget, således at man kan blive klogere på, hvad der skaber den ”lille forskel”. Der konkurreres inden for tre temaer. Digital, print og sign. Hvert tema har sin egen nøje udvalgte fagjury. Vi byder velkommen til Dansk Publishing-Pris, der er en nyhed i Danmark. Prisen har som navnet siger, fokus på publiceringsløsninger. Den gennemføres første gang i 2013. På sigt er dette måske også første skridt til en Nordisk PublishingPris. Vær med fra starten – læs inden for hvilke kategorier, der kan konkurreres. bidrag. Vi glæder oss til at m modtage dine bidrag

Liss Ly Lykke Li L ykke og o JJesper esp es per Kahr Nielsen Mediamind M di i d 2

Arrangør: Mediamind Aps Stadagervej 17, 2730 Herlev Tryk: KLS Papir: Antalis – Tom&Otto Single mat, 115 g. og Tom&Otto Silk, 130 g. Design: Jesper Kahr Nielsen/Maria Borgelöv Fotos stillet frit til rådighed for Dansk Publishing-Pris


Faglig anerkendelse er en fantastisk motivator Gode publiceringsløsninger vil bidrage positivt i forhold til en endnu bedre kvalitet i den kommunikation, der til overflod tilgår forbrugerne i den moderne globale verden.

Jeg tror på, at flere danske virksomheder vil kunne opnå økonomiske gevinster ved fokuseret og målrettet at anvende design og kommunikation som en central del af deres forretningsstrategi. Derfor er det en stor glæde for mig, at Dansk Publishing-Pris nu er en realitet. Jeg tror, prisen kan være med til at sætte fokus på løsninger, der fungerer og som tager et seriøst afsæt i forhold til formidling, kreativitet og teknisk udførelse. Kort sagt; som en helhed til gavn for modtagerne. Jeg har arbejdet på prisvindende bureauer og ved, hvor betydningsfuldt det er at modtage faglig anerkendelse for sine projekter. Dels kan det anvendes i forhold til den interne kommunikation og derigennem en direkte motivation af medarbejdere og samarbejdspartnere. Det styrker troen på, at man gør det rigtige og bidrager

i høj grad til fortsat engagement og etablering af en stærk vinderkultur. Ligeledes kan det anvendes i forhold til den eksterne kommunikation og virksomheders arbejde med at indtage en ønsket position i et givent marked, for derigennem bl.a. at kunne rekruttere de bedste medarbejdere. Ydermere kan denne anerkendelse selvfølgelig bruges kommercielt og være med til at tiltrække og styrke dialogen med potentielle kunder og samarbejdspartnere. Hos Liebling, der bare har få år på bagen, har vi været heldige og dygtige nok til at blive nomineret og vinde priser for vores løsninger. Det bruger vi naturligvis aktivt i vores kommunikation – og uanset om man vinder, er alene det at blive nomineret betydningsfuldt og medvirker til at skabe en vis bevågenhed i forhold til virksomheden. At vinde en Dansk Publishing-Pris vil være en betydningsfuld faglig aner-

kendelse. Juryen er sammensat af både professionelle fagfolk og lægfolk, der alle arbejder med design, kommunikation og publicering på højt niveau. Dansk Publishing-Pris er en velkommen spiller på det danske marked, og det er en pris, der favner bredt. Jeg ser det som en positiv udvikling og tror og håber ydmygt på, at det bliver en succes, således at dette initiativ kan være med til at skabe fokus og omtale af alle de fantastiske arbejder og projekter, der bliver udarbejdet år efter år i Danmark.

Thomas Rye Dinesen Uddannet fra Danmarks Mediehøj- og Journalisthøjskole, mange års erfaring fra både traditionelle grafiske virksomheder og på kommunikations- og designbureauer. Senest som partner og direktør i Kontrapunkt. I dag er Thomas partner og direktør i Liebling A/S. 3


Dansk Publishing-Pris: Temaer og kategorier Dansk Publishing-Pris tema: Digital Tekst-, lyd- og billedløsninger som er beregnet til at blive set på/læst på en skærm på omkring en armslængdes afstand, fx computere, laptops, tablets og smartphones.

Bolig-, bil- og bådsider Hjemmesider inden for services, produkter med mere til bolig, indretning, have, biler, både, fly og lignende. Børne- og ungdomssider Løsninger, hvor hovedmålgruppen er børn og unge. Digitale magasiner, aviser, tidsskrifter, fagpresse Udgivelser og løsninger, der fungerer som selvstændige digitale medier eller som digitale medier tilknyttet trykte udgaver. Facebook publishing Løsninger, hvor Facebook-siden kan stå alene som kommunikation.

4

Kommunale og offentlige sider Digitale kommunikationsløsninger, hjemmesider, som drives af statslige og offentlige institutioner og virksomheder samt kommuner og kommunale institutioner. Mobilkommunikation Kommunikationsløsninger, der er udarbejdet specielt til mobile medier. Publishing-apps Apps, hvis hovedformål er publicering af information og lignende. Temasider: Sport, fritid, sundhed, føde- og drikkevarer Hjemmesider, der kommunikerer specielle temaer til relevante målgrupper.

Undervisning- og uddannelsessider Sider, som hovedsagelig indeholder information om tilbud fra universiteter, højskoler, gymnasier, kursusinstitutioner og lignende. Virksomhedssider Business-to-business-sider, som ikke vedrører nogle af de oven for anførte kategorier.


Dansk Publishing-Pris tema: Print Trykte tekst- og billedløsninger, som kan læses i en armslængdes afstand.

Borgeraviser Avis/magasin, der omdeles gratis til borgere. Udgiveren/afsenderen kan være stat, kommune, region eller lignende offentlig sektor. Fagbøger Bøger med faktaindhold. Ikke skønlitteratur. Fagtidsskrifter, specialmagasiner Specialmedier, som ikke hører til i nogle af de andre kategorier.

Jubilæumsmagasiner, tidsskr., bøger Hæfte eller bog, der beskriver en jubilerende virksomheds, organisations eller institutions historie.

Medlemsblade Foreninger og organisationers magasiner og aviser til medlemmer, fx sportsforeninger.

Kataloger Hæfte eller bog, som beskriver produkter, ydelser med mere.

Personaleblade Magasiner og blade som distribueres til ansatte i en privat eller offentlig virksomhed.

Kogebøger Bøger med opskrifter.

Forbrugermagasiner Business-to-consumer aviser og magasiner til en bred gruppe forbrugere.

Kundemagasiner Business-to-business magasiner og aviser, som med faste intervaller distribueres gratis til kunder og emner eller forskellige interessentgrupper.

Informationsmagasiner Ikke periodisk udgivne magasiner med artikler, reportager o.l.

Kunstbøger og coffee-table-books Bøger i eksklusiv udførelse, ofte i store formater og med mange billeder.

Turistbrochurer og -informationer En trykt guide, der beskriver et land, en by, et område eller lignende. Årsregnskaber, rapporter Private og offentlige virksomheders samt organisationers årsregnskaber, årsberetninger, miljøberetninger med mere samt tryksager, der rapporterer en udført opgave, et projekt, en undersøgelse, en analyse eller lignende.

5


Dansk Publishing-Pris: Temaer og kategorier Dansk Publishing-Pris tema: Sign Lysskilte eller tekst- og billedløsninger som er digitaltrykt, serigrafisk fremstillet eller offsettrykt. Alt beregnet til at blive set på større afstand. Bildekoration og -indpakning Dekoration og folieindpakning af biler, busser og tog med mere. Dekoration- og udsmykning Trykte outdoor- og indoorløsninger, der anvendes til udsmykning af rum, vægge, bygninger med mere.

6

Informations- og orienteringsskilte Navneskilte, vejviserskilte og lignende. Lysskilte Oplyste og lysende skilte med faste budskaber.

Plakater og bannere Fx informationsplakater, store tilbudsog brandingbannere. Roll-ups Plakater monteret som roll-ups.


Den korte eksponering skaber kreative udfordringer – og gode løsninger fortjener at blive analyseret og belønnet med en anerkendelse.

Forbrugerne ytrer i langt større udstrækning end tidligere ønske om at kunne vælge til og fra i publiceringer og reklameeksponeringer. En tendens, som understreges af harddiskoptagere og tilmeldinger til ”Reklamer – Nej Tak”. Sign kan ikke fravælges, hvilket i den grad giver kategorien berettigelse i dagens mediebillede. Sign er kendetegnet ved store opsigtsvækkende flader og korte eksponeringer, hvor afsenderen har relativt kort tid til at fange sin målgruppes opmærksomhed og aflevere sit budskab. Det danske mediebillede

bliver mere og mere fragmenteret og mulighederne for massekommunikation færre. Udnyttes Sign kategorien rigtigt kan annoncøren inden for meget kort tid opnå høj dækning, frekvens og talk-of-town. Den korte eksponering skaber kreative udfordringer, som er helt unikke for mediegruppen og retfærdiggør en egen kategori inden for Dansk PublishingPris. Hos AFA JCDecaux hilser vi Dansk Publishing-Pris varmt velkommen og glæder os meget til at se udfaldet af konkurrencen.

Line Gadegaard Rasmussen Line Gadegaard Rasmussen har arbejdet hos den danske outdoorudbyder AFA JCDecaux de sidste 6 år. De seneste 5 som produktchef med fokus på produkt- og kampagneudvikling inden for mediegruppen. Line har en baggrund som cand. merc. i økonomisk markedsføring fra CBS.

7


Dit udbytte, når du deltager Så snart du har registreret dit bidrag til Dansk PublishingPris, modtager du et DPP-logo, som du kan benytte på jeres hjemmeside eller i trykt kommunikation i den periode konkurrencen løber. Dit virksomhedsnavn offentliggøres også på konkurrencens hjemmeside (medmindre du ønsker at være anonym). I juli måned afsløres hvilke bidrag, der er nomineret. De, som ikke blev nomineret, kan få juryens karakterer oplyst. De nominerede modtager et nyt ”DPP-2013 nomineret”logo, som kan benyttes. Til september 2013 afholdes Dansk Publishing-Dag, hvor vinderne af de enkelte kategorier offentliggøres. Umiddelbart efter konkurrencen modtager alle nominerede en tryksag, hvor man kan se, hvor mange points, de enkelte bidrag fik i de forskellige bedømmelseskriterier. Vinderne får DPP-statuetter, vinderlogo samt diplom og et fotografi, der tages direkte efter prisuddelingen.

8


Vi har alle brug for anerkendelse – Det er et almenmenneskeligt træk. Ikke mindst i de kreative fag er der derfor god grund til at etablere systemer, der udvælger og præmierer eksempler på godt løste opgaver.

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår noget er godt, og hvornår noget er mindre godt, når der ikke kan sættes tal på efter en formel. Tænk bare på de jævnligt ophedede diskussioner om kunst, der for det meste ikke fører til noget konstruktivt udbytte. Det skyldes nok ikke mindst, at “den der smag” spiller en rolle – selvom det kan være vanskeligt at håndtere den gode smag på bekostning af den dårlige. Det kan man så få eksperter og dygtige fagfolk til. De kan sætte sig ud over egne præferencer og nøgternt vurdere konkurrencebidrag ud fra formulerede kriterier.

Derfor bør alle seriøse initiativer til at skabe vurderingsprocesser inden for publicerings- og designområdet modtages med glæde – såsom Dansk Publishing-Pris. Til glæde for de mennesker i de kreative fag, hvis arbejder fremhæves. Priser inspirerer andre til at give den en ekstra skalle, at stræbe efter at gøre det så godt som muligt. En del af motivationen i hverdagens arbejde. Og selve prisoverrækkelsen giver anledning til at diskutere begrebet kvalitet og til at reflektere over egen praksis – udover at feste og hylde vinderne, naturligvis.

Henrik Birkvig Underviser og forsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Henrik er en ofte benyttet foredragsholder, og han afvikler mange kursus og workshops om typografi, kreativitet og grafisk kommunikation. Henrik har skrevet, redigeret og været forfatter/medforfatter på en række publiceringer: bøger, artikler og blogs. Han har også været medlem af utallige faglige komiteer og udvalg.

9


Jury 2013 Björn Karlsson

Lis Lykke

Stifteren af Svenska Publishing-Priset, som sidste år blev solgt til AGI. Björn har været informationssekretær, pædagogisk konsulent og trykkerichef. Björn har også stiftet Populär Kommunikation, som siden 1978 har udviklet og afholdt kurser inden for kommunikaton og publicering. Han har Fackpressföreningens journalistpris og har forfattet verdens første abstrakt-konkrete ordbog.

Lis har siddet på begge sider af bordet. Som bestiller af kommunikation og som praktisk udfører. Dels som indehaver af og tekstforfatter i kommunikationsbureauet, New Connexion, der arbejdede med danske, nordiske og internationale kunder. Efter salg af bureauet blev Lis ansat som chefredaktør for det grafiske magasin Grafisk Input og senest AGI. Lis har altid haft fokus på målrettet og resultatorienteret kommunikation.

Lillemor Bulukin

Jesper Kahr Nielsen

Lillemor har været sekretær for den svenske Publishing-Priset gennem mange, mange år. Hun har mere end 35 års erfaring som grafisk designer og informationsproducent med ansættelser både inden for offentlige organisationer og reklamebureauer. Lillemor brænder for at kommunikere komplicerede budskaber ved hjælp af tekst, farver og design i forskellige medier.

Jesper er uddannet MedieGrafiker og har en mangeårig erfaring inden for den grafiske verden – både som designer og formgiver men også i produktionsstyringen. I dag arbejder han med de norske og svenske AGI-magasiner samt i rollen som webdesigner for forlaget AGI og Mediamind. Jesper er også projektleder på Dansk Publishing-Pris.

10


Specialistjuryer 2013

Susanne Schenstrøm Susanne er arkitekt, ansat på Dansk Design Center og har gennem en lang årrække været ansvarlig for DDC's grafiske linje. Hun har tilrettelagt og redigeret adskillige bøger og tidsskrifter samt designet udstillingsgrafik og kommunikationsmateriale lige fra de første skitser til levering af det færdigt trykte produkt.

Print: Design: Susanne Schenstrøm Tekst: Søren Frederiksen TREP (teknik): Thomas Rye Dinesen Visuel: Lisbeth Thorlacius

f

Søren Frederiksen

f

f

Journalist samt bachelor i webjournalistik. Har arbejdet som journalist, webredaktør, redaktionschef, redaktør og kreativ chef. I dag har Søren Magasinværkstedet, hvor de arbejder med udvikling og produktion af kundemagasiner, medarbejdermagasiner, fagblade, onlinemagasiner, artikler og web-tv. Søren holder også mange kurser og foredrag.

Thomas Rye Dinesen

Lisbeth Thorlacius

Uddannet fra Danmarks Mediehøj- og Journalisthøjskole, mange års erfaring fra både traditionelle grafiske virksomheder og på kommunikations- og designbureauer. Senest som partner og direktør i Kontrapunkt. I dag er Thomas partner og direktør i Liebling A/S, et ungt grafisk designbureau, der arbejder på tværs af online og offline platforme.

Lektor ved RUC og fotograf. Forsker bl.a. i kommunikation, journalistik og medier samt kunst og æstetik m.m. Har udgivet flere bøger, senest Visuel Communication in Web Design. Lisbeth har siden 1984 også arbejdet som professionel fotograf med portrætfotografi som speciale. 11


Specialistjuryer 2013

Julie Katrine Andersen

Sign: Design: Julie Katrine Andersen Fysisk/teknisk udførelse: Morten Krogh Indhold: Line Gadegaard Rasmussen Læsbarhed: Henrik Birkvig

f

Julie er uddannet grafisk designer og har blandt andet arbejdet hos Framfab (nu LBI) i København. Julie driver ved siden af stillingen som lektor i grafisk design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole designbloggen Inspiration Lab. Derudover laver og udstiller hun typografisk kunst.

Henrik Birkvig

f

f

Henrik er uddannelsesleder for Professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design på Danmarks Medieog Journalisthøjskole. Har en Master i Design fra Kunstakademiets Arkitektskole 2009 og har været medlem af mange faglige komiteer og udvalg.

Morten Krogh

Line G. Rasmussen

Produktionsansvarlig Kellmann Skilte A/S, Hvidovre Morten kender hele processen i tilblivelsen af de fleste signprodukter fra bilindpakninger til facadeskilte og messestande.

Produktchef hos AFA JCDecaux. Line Gadegaard Rasmussen har arbejdet hos den danske outdoorudbyder AFA JCDecaux de sidste 6 år. Hendes arbejdsområde er bl.a. produkt- og kampagneudvikling inden for mediegruppen. Line har en baggrund som cand. merc. i økonomisk markedsføring fra CBS.

f 12


Specialistjuryer 2013

Magnus Kjøller Lou MSc i Digital Design and Communication, med speciale i brugervenlighed, tilgængelighed og kvalitetssikring. Magnus er i dag ansat i privat virksomhed som rådgiver inden for “tilgængelighed”. Har herudover bl.a. været gæsteunderviser på IT-universitetet, og tester for NNIT.

Digitalt: Brugervenlighed: Magnus Kjøller Lou Form/Design: Stig Møller Hansen Tekst/verbalt indhold: Kristian Strøbech Visuelt indhold: Martin Schultz

f

Stig Møller Hansen

f

f

Stig designede sin første hjemmeside i 1995. Efter otte år som digital art director i reklamebranchen blev han ansat som lektor på Danmarks Medieog Journalisthøjskoles linje for Interaktivt Design, hvor han underviser i at bruge fremtidens teknologi. Stig har en BA i grafisk kommunikation og en Master i IT.

Kristian Strøbech

Martin Schultz

Faglig leder Nye Medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Kristian er digital journalist og underviser, arbejder med nytænkende og eksperimenterende journalistik i en digital tidsalder. Han har tidligere været chefredaktør på Bonniers Publications A/S, haft ansættelse hos Cyberia Sites og været 11 år hos TV2.

er uddannet MSc Business administration & management of technology. Han har været marketing manager hos MSN Microsoft Denmark, og været med til at starte flere virksomheder og organisationer, fx GAM3, Trace og Plant, som blev startet i 2006.

f 13


Dansk Publishing-Dag Afsløringen af vinderne i Dansk Publishing-Pris sker på den store Dansk Publishing-Dag, som afholdes til september 2013.

I forbindelse med dagen vil der blive afviklet superrelevante og inspirerende seminarer og events. En lækker middag danner rammen for selve prisuddelingen. Her præsenteres de nominerede bidrag og vinderne afsløres inden for hvert temas kategorier samt vinderne af de tre temaer, som modtager den ærefulde "Store Publishing-Pris".

14

Mere information om Dansk Publishing-Dag udsendes senere. Dansk Publishing-Pris’ nyhedsbrev vil løbende blive udsendt. Tilmeld dig uforpligtende allerede nu – og følg med i udviklingen. Tilmelding på dppris.dk


Seks priser – på fem år! Det er en blåstempling af vores arbejde, og kundernes publicerede kampagner.

Vi er et yngre bureau, der skaber digitale løsninger. Forbrugerne vælger selv hvilke brands, de vil lytte til. Derfor har det stor betydning at kunne få sine løsninger målt. Både for vores kunder, der skal vide, hvad der virker, og for os som bureau har det også stor betydning. For lige som forbrugerne til- og fravælger, så tilog fravælger kunderne også deres samarbejdspartnere. For Plant har det bestemt betydet en blåstempling af vores arbejde, at

vi har vundet en række kreative priser. Og vores kunder synes bestemt også, at det er interessant, når de har været med til at udvikle en kampagne, der er blevet nomineret. At blive nomineret og måske vinde har betydning for alle i projektet. Vi har siden 2007 deltaget i konkurrencer og vundet seks priser på fem år. Det betyder også noget, når virksomhederne tilvælger en samarbejdspartner.

Martin Schultz Uddannet MSc Business administration & management of technology. Han har været marketing manager hos MSN Microsoft Denmark, og været med til at starte flere virksomheder og organisationer, fx GAM3, Trace og Plant, som blev startet i 2006.

15


Sådan deltager du Deadline for indsendelse af bidrag Bidrag kan indsendes fra 1. oktober 2012 til og med 30. april 2013. Rabat ved tidlig tilmelding.

Regler Du kan indsende ubegrænset antal bidrag. Vælg den kategori, som passer bedst til konkurrencebidraget. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte jkn@dppris.dk

Pris pr. indsendt bidrag Early-bird rabatpris: indsendelse inden 28. februar 2013 Normal pris: indsendelse 1. – 31. marts 2013 Forhøjet pris: indsendelse 1. – 30. april 2013 16

kr. 1.900,kr. 2.250,kr. 2.500,-


Från hinsidan udtaler en af deltagerne i Svenska Publishing-Priset 2012:

“Vi ønsker at flere opnår kendskab til vores brochure” Vi synes, vi har en meget fin og værdsat brochure. Det vil vi naturligvis gerne gøre synligt for flere. Opnår flere kendskab til vores brochure, får vi jo også en ekstra

markedsdføring – og bliver vi nomineret, får vi også en kvittering for, at vi er på ret vej med vores kommunikation. Derfor deltager vi i Svenska Publishing-Priset.

Eva Simonsson Turismchef Näringslivs- och utvecklingsavdelningen Ljungby kommun i Sverige

17


Konkurrenceregler, Digital For Dansk Publishing-Pris 2013 gælder følgende regler:

1. Deltagende digitale udgivelser skal hovedsageligt være udgivet på dansk eller engelsk. De skal være offentligt tilgængelige (uden adgangskode) fra indsendelses start og hele 2013. Et hjemmesidebidrag kan være en tydeligt afgrænset del af en større hjemmeside, men der må ikke kræves login til sektionen. 2. Konkurrerencebidrag skal have tilknytning til Danmark, fx. skal redaktionen have til huse i Danmark. 3. Den normale deltagerpris udgør kr. 2.250,- for hvert indsendt konkurrencebidrag. Beløbet tillægges moms. Der sendes en faktura til indsenderen af bidraget. Det er en forudsætning for deltagelse i Dansk Publishing-Pris, at fakturaen er betalt senest på forfaldsdato. 4. En hjemmeside eller en klart afgrænset del af en hjemmeside kan kun deltage i én kategori. 5. Konkurrencebidraget registreres af indsender i det elektroniske dokument, der findes på dppris.dk.

8. Sider eller detaljer fra digitale bidrag kan blive benyttet til offentliggørelse på konkurrencens hjemmeside samt i andre medier. Deltagelse i konkurrencen indebærer et tilsagn til en sådan publicering. 9. De deltagendes navn, adresse med mere behandles digitalt og arkiveres hos Mediamind. Oplysningerne offentliggøres dog ikke uden for arrangør- og partnerkredsen. 10. Hovedansvarlige anses som de konkurrerende. Hvis arbejdet helt eller delvist udføres hos konsulenter eller bureau udfærdiges eventuelt vinderdiplom til både bestiller og bureau. 11. Hovedvinderen i temagruppen udvælges ved en kombination af juryens bedømmelse og offentlig stemmeafgivelse (80 % respektiv 20 % af totalpoint). Vinderne af de enkelte kategorier udvælges udelukkende på juryens bedømmelse. Hvert af de fire bedømmelseskriterier vægter 25 %. 12. Juryens bedømmelse kan ikke indklages.

6. Indsender har ansvar for at konkurrencebidraget følger etiske regler og ikke strider mod dansk lov. 7. Juryen kan bytte kategori på det indsendte konkurrencebidrag, hvis det vurderes, at den juryvalgte kategori passer bedre til det indsendte bidrag. Juryen kan også slå annoncerede kategorier sammen. Hvis der er for få konkurrerende i en kategori, kan den nedlægges, og tilmeldingsgebyr returneres. 18


Bedømmelseskriterier, Digital BEDØMMELSESOMRÅDE

KRITERIER

Brugervenlighed

Tydelighed: Struktur og læsbarhed Identitet: Konsekvens Relevans: Tilpasset det kommunikative formål og målgrupper Tilgængelighed: Tilpasset de ønskede målgrupper Kvalitet: Komposition, nøjagtighed, overholdelse af retskrivnings- og typografiske regler Originalitet: Nytænkende, unikt og innovativt

DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Hvor let er det for brugeren at anvende mediet. Er det enkelt at få et overblik over indhold, at navigere på siden og indhente de ønskede informationer/input. KRITERIER

Funktionalitet: Relevans i forhold til målgruppen/målgrupperne, fungerer i seneste versioner af populære browsere og fælles platforme, downloades hurtigt, ingen døde links. Struktur: Overskuelig, fornuftig indholdsoversigt. Navigation: Menutekster skal svare til menusiden, konsistens i opbygning. Interaktionsdesign: Hvordan interagerer den besøgende med hjemmesiden, søgefunktion. Tilgængelighed: Tilpasset de ønskede målgrupper

BEDØMMELSESOMRÅDE

Form/Design DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Typografi, layout

Originalitet: Nytænkende, unikt og innovativt

BEDØMMELSESOMRÅDE

Visuelt indhold DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Fotos, tegninger, grafik, video og animationer. Visuelt helhedsindtryk. KRITERIER

BEDØMMELSESOMRÅDE

Tekst/verbalt indhold DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Tekster, rubrikker og mundtlig fremstilling KRITERIER

Tydelighed: Budskabets forståelighed Identitet: Konsekvens Relevans: Tilpasset i forhold til det kommunikative formål og målgruppe, kontinuerlig opdatering af indhold, udnyttelse af sociale medier Tilgængelighed: Tilpasset de ønskede målgrupper Kvalitet: Sprogligt korrekt, komposition, funktionalitet

Tydelighed: Indhold og symbolik Identitet: Stil og udtryk Relevans: Tilpasning til kommunikative formål og målgruppe, indholdet opdateres kontinuerligt, god udnyttelse af sociale medier Tilgængelighed: Tilpasset de ønskede målgrupper Originalitet: Nytænkende, unikt og innovativt

Hvert bedømmelsesområde udgør 25 %.

19


Konkurrenceregler, Print Dansk Publishing-Pris 2013

1. Deltagende tryksager skal hovedsageligt være på dansk eller engelsk. De skal være publiceret i perioden november 2011 – april 2013. 2. Den normale deltagerafgift er kr. 2.250,- pr. indsendt bidrag. Beløbet tillægges moms. Afgiften faktureres. Det er en forudsætning for deltagelse, at fakturaen er betalt senest på forfaldsdato. 3. En tryksag kan kun konkurrere i én kategori. 4. Konkurrencebidraget tilmeldes i det elektroniske dokument, der findes på dppris.dk. 5. Samtidig med registreringen sendes et brev/en pakke med 5 eksemplarer af tryksagen. Forsendelserne behøver ikke ”mærkes”. Vi identificerer dem ved hjælp af tryksagens navn i tilmeldingsformularen. Indsendte tryksager returneres ikke. Bidrag sendes til: Dansk Publishing-Pris, c/o Magasinværkstedet, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre.

8. Indsendte tryksager eller detaljer fra tryksagerne kan blive benyttet til offentliggørelse på konkurrencens hjemmeside samt i andre medier. Deltagelse i konkurrencen indebærer et tilsagn til en sådan publicering. 9. Med hensyn til aviser og magasiner skal der sendes 5 eksemplarer af samme nummer. Vælg selv det mest repræsentative nummer. Hvis der tilsendes flere forskellige numre, makuleres de ældste og de nyeste deltager i konkurrencen. 10. De deltagendes navn, adresse med mere behandles digitalt og arkiveres hos Mediamind. Oplysningerne offentliggøres dog ikke uden for arrangør- og partnerkredsen. 11. Hovedansvarlige anses som de konkurrerende. Hvis arbejdet helt eller delvist udføres hos konsulenter eller bureau udfærdiges eventuelt vinderdiplom til både bestiller og bureau. 12. Juryens bedømmelse kan ikke indklages.

6. Indsender har ansvar for, at konkurrencebidraget følger etiske regler og ikke strider mod dansk lov. 7. Juryen kan bytte kategori på det indsendte konkurrencebidrag, hvis det vurderes, at den juryvalgte kategori passer bedre til det indsendte bidrag. Juryen kan også slå annoncerede kategorier sammen. Hvis der er for få konkurrerende i en kategori, kan den nedlægges, og tilmeldingsgebyr returneres. 20


Bedømmelseskriterier, Print

BEDØMMELSESOMRÅDE

Design DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Grafisk form, typografi og layout

kommunikative formål og målgruppe Kvalitet: Sprogligt korrekt, komposition Originalitet: Nytænkende, unikt og innovativt

KRITERIER

Tydelighed: Struktur og læsbarhed Identitet: Konsekvens Relevans: Tilpasset det kommunikative formål og målgrupper Kvalitet: Komposition, nøjagtighed, overholdelse af retskrivningsregler Originalitet: Nytænkende, unikt og innovativt

Tekstindhold DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Brødtekster, overskrifter, rubrikker, billedtekster og øvrige verbale komponenter KRITERIER

Tydelighed: Budskabets forståelighed Identitet: Konsekvens Relevans: Tilpasset i forhold til det

Visuelt indhold DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Fotos, tegninger, grafik og øvrige visuelle komponenter. Visuelt helhedsindtryk.

BEDØMMELSESOMRÅDE

TREP (Tryk, Repro, Efterbehandling, Papirvalg) DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Tryksagen som fysisk produkt – den fysiske og tekniske udførelse/ produktion KRITERIER

BEDØMMELSESOMRÅDE

BEDØMMELSESOMRÅDE

Tryk: Trykteknik, kvalitet, miljøhensyn Repro: Tryktilpasning, rasteranvendelse Efterbehandling: Teknisk udførelse, miljøhensyn Papirvalg: Tilpasset budskab, teknisk tilpasning, miljøhensyn Relevans: Tilpasning til kommunikative formål og målgruppe

KRITERIER

Tydelighed: Indhold og symbolik Identitet: Stil og udtryk Relevans: Tilpasset det kommunikative budskab og målgruppe Kvalitet: Komposition Originalitet: Nytænkende, unikt, innovativt. Hvert bedømmelsesområde udgør 25 %.

21


Konkurrenceregler, Sign Dansk Publishing-Pris 2013

1. Deltagende produkter skal være produceret til brug helt eller delvist på det danske marked. De skal være publiceret i perioden november 2011 – april 2013. 2. Den normale deltagerafgift er kr. 2.250,- pr. indsendt bidrag. Beløbet tillægges moms. Afgiften faktureres. Det er en forudsætning for deltagelse, at fakturaen er betalt senest på forfaldsdato. 3. Et signprodukt kan kun konkurrere i én kategori. 4. Konkurrencebidraget tilmeldes i det elektroniske dokument, der findes på dppris.dk. 5. Samtidig med registreringen sendes et eksemplar af produktet, hvis ikke produktets form/størrelse umuliggør det (skilte, facadebannere og lignende). I så fald mailes et eller flere fotos, som kan dokumentere produktet i dets sammenhæng til jkn@dppris.dk. Hvert foto bør være 100 x 100 mm, 300 ppi og max 10 MB. Hvis du sender flere fotos anbefaler vi, at du anvender ”Sprend” eller leverer et link til download. Forsendelserne skal mærkes med samme produktnavn, som benyttet i registreringsformularen. Indsendte produkter returneres ikke. Bidrag sendes til: Dansk Publishing-Pris, c/o Magasinværkstedet, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre. 6. Indsenderen har ansvar for, at konkurrencebidraget følger etiske regler og ikke strider mod dansk lov. 22

7. Juryen kan bytte kategori på det indsendte konkurrencebidrag, hvis det vurderes, at den juryvalgte kategori passer bedre til det indsendte bidrag. Juryen kan også slå annoncerede kategorier sammen. Hvis der er for få konkurrerende i en kategori, kan den nedlægges, og tilmeldingsgebyr returneres. 8. Billeder af deltagende produkter, eller detaljer fra produkterne kan blive benyttet til offentliggørelse på konkurrencens hjemmeside samt i andre medier. Deltagelse i konkurrencen indebærer et tilsagn til en sådan publicering. 9. De deltagendes navn, adresse med mere behandles digitalt og arkiveres hos Mediamind. Oplysningerne offentliggøres dog ikke uden for arrangør- og partnerkredsen. 10. Hovedansvarlige anses som de konkurrerende. Hvis arbejdet helt eller delvist udføres hos konsulenter eller bureau udfærdiges eventuelt vinderdiplom til både bestiller og bureau. 11. Juryens bedømmelse kan ikke indklages.


Bedømmelseskriterier, Sign

BEDØMMELSESOMRÅDE

Design

brug, teknisk tilpasning, miljøhensyn Relevans: Tilpasset i forhold til det kommunikative formål og målgruppe

DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Grafisk form, typografi og layout BEDØMMELSESOMRÅDE KRITERIER

Tydelighed: Struktur og læsbarhed Identitet: Konsekvens Relevans: Tilpasset det kommunikative formål og målgrupper Kvalitet: Komposition, nøjagtighed, overholdelse af retskrivningsregler Originalitet: Nytænkende, unikt og innovativt

Hvert bedømmelsesområde udgør 25 %. DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Tekst, farver, fotos og øvrige visuelle komponenter KRITERIER

DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Helhedsindtryk, materialeanvendelse, evt. trykteknik, evt. brug af lys

BEDØMMELSESOMRÅDE

Fysisk og teknisk udførelse

Bogstaver: Størrelse og fonte Kontrast: Tekstfarver, baggrundsfarver, mat eller blank baggrund Relevans: Tilpasset det kommunikative budskab og målgruppe

Indhold

Tydelighed: Opfattelse af budskabet, læsbarhed Identitet: Stil og udtryk Relevans: Tilpasning til kommunikative formål og målgruppe Kvalitet: Sprog og komposition Originalitet: Nytænkende, unikt, innovativt.

BEDØMMELSESOMRÅDE

KRITERIER

Læsbarhed KRITERIER

Håndtering/produktion: Kvalitet, teknisk tilpasning, miljøhensyn Materialevalg: Materiale tilpasset

DET DER VIL BLIVE BEDØMT

Tekst, fotos, tegninger, grafik og øvrige visuelle komponenter. 23


Arrangør

mediamind.dk

Papirsponsor

antalis.dk

Produktionspartner

kls.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.