TILLÆGGET UDGIVES AF
Jysk Fynske Medier
April 2015
LANDBRUG I DANMARK
Et liv med frø Klimaforandringer ændrer de danske marker, og en af de landmænd, der har kastet sig over nye afgrøder er Søren Birkelund Schmidt fra Seest. Han har de seneste fire år avlet græsfrø, der bliver solgt til hele verden. SIDE 20-21
De er vilde med æg
Mink er sagen
Hun fandt drømmejob
Hos Resi og Peter Møller Jensen producerer 48.000 burhøns hvert år mellem 15 og 16 millioner æg. SIDE 52-55
Hans Ellegaard har solgt sin minkfarm til Nicki Løbner på helt særlige vilkår. De håber begge at få noget ud af det. SIDE 56-57
Pernille Hye har prøvet lidt af hvert. Nu har hun fundet drømmejobbet – hun passer grise, og det er bare sagen. SIDE 30-31
2 2
LANDBRUG I DANMARK LANDBRUG I DANMARK
Side 30-31 Artikler
Kommer mælken fra det der.....?
M
Fokus på indtjening SIDE 3 Maskinstationens nye niche SIDE 4-5 Landbrug og outsourcing SIDE 6
Side 4
En landmand og hans kyllinger SIDE 8 Hjælp hos landboforening SIDE 10-11
it allerførste bekendskab
En landmænd og hans køer SIDE 12-13
med landbrugserhvervet
En landmand og hans kartofler SIDE 14
fik jeg, da jeg var en fem-seks år gammel
Landmandslivet er dejligt SIDE 16-18
knægt. Jeg var på besøg hos min mormor og
Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570
morfar. De havde på daværende tidspunkt et
Frø til hele verden SIDE 20-21
lille husmandssted i det vendsysselske. Et
Godsejer tager ingen risici SIDE 24-26
par køer, nogle høns og en hest var dyreholdet på den lille ejendom.
Side 58
En landmand og svinene SIDE 30
De to køer skulle jo malkes. Og det var min mormors opgave. Morfar fodrede, trak på
Som knægt opdagede jeg, hvor mælken kommer fra. Og så drak jeg ikke mælk i flere år.
Landmand sikrer sig i usikre tider SIDE 28
Grise på arbejde SIDE 32-33
græs og mugede ud – men
De store maskiner SIDE 34-36
mormor, hun skulle malke. Den dag, som jeg husker så
Den førerløse traktor SIDE 38-40
tydeligt, var jeg med ude for at se, hvordan mormor malkede. Jeg kan endnu se de fire
Bonderøvens popularitet SIDE 42
Side 8
Tæppet, der blev trukket væk SIDE 44-46 En landmand og hans bedrift SIDE 48-50
patter, der hang under koen. Der sad fluer og lidt mudder på patterne. De
Elviggård og 15 millioner æg SIDE 52-55
var uendeligt klamme, syntes jeg.
En landmand og hans mink SIDE 56-57
Og da mormor så var så venlig at fortælle
En landmænd og de gamle kreaturer SIDE 58-59
mig, at "det er den mælk, du hælder på dine
Brødre har slået sig sammen i I/S SIDE 60-62
Guldkorn", så brød hele min verden sammen. Det tog faktisk mange år, inden mine forældre igen kunne lokke mig i nærheden af
Side 14
Dansk landbrug anno 2015 SIDE 63
et glas mælk. I dag har jeg slet ikke noget problem med mælk, så længe det har værert en tur omkrig et mejeri. råmælk er og bliver aldrig min kop mælk.....
LANDBRUG I DANMARK Udgives af Jysk Fynske Medier som tillæg til JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amtsavis, Vejle Amts Fokeblad, Fredericia Dagblad og Horsens Folkeblad.
ANSVARHAVENDE REDAKTØR:Peter Orry. TEMAREDAKTØR: Per Guldberg Klausen. REDIGERING OG LAYOUT: Kirsten Purkær Gomes. TRYK: Greentech Rotaprint, Mors.
LANDBRUG I DANMARK
Dansk Landbrug har op gennem nullerne fokuseret for meget på egenkapital og alt for lidt på indtjening, mener Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening.
Landboformand vil have
fokus på indtjening S
elv nogle af hans egne synes, at han er for konservativ. Men Claus Christensen står fast på sit budskab. Fokus i dansk landbrug skal væk fra egenkapital og gældspleje og over på indtjening. – Vi skal tage ved lære af, at vi i dansk landbrug op igennem nullerne har fokuseret alt for meget på egenkapital, og alt for lidt på indtjening. Vi er endt i den nuværende situation på grund af en kombination af flere år med meget lav indtjening og et samtidigt og voldsomt fald i ejendoms-værdien, siger han. Claus Christensen har været landboformand i snart 13 år, og han mener, bankerne bærer deres del af ansvaret for det i dag historisk gældstyngede landbrug. – Du kunne jo ikke gå ind i banken, uden at de spurgte, om du skulle bruge flere penge, siger han. Men I kan vel ikke bare springe over gælden – er der ikke en pukkel, der først skal betales tilbage? – Nogle landmænd er alt for for-
Landbruget ældes ■ Dansk Landbrug forsøger netop nu at få Finans- og Vækstministeriet til at se på de stramme krav fra Finanstilsynet, der gør det umuligt for banker og finansieringsselskaber at sælge til unge landmænd. ■ Kravet hedder 20 procent af købssummen i egenkapital, og det kan unge landmænd ikke spare op. Derfor bliver forgældede bedrifter typisk solgt til nabolandmænd med egenkapital. ■ Det betyder, at dansk landbrug ældes. I 2013 var kun syv procent af de selvstændige, danske landmænd under 40 år – i 2010 var tallet 11 procent, og i 2000 var det 23 procent.
Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk
gældede til, at de bare kan komme videre. Der er banken enten nødt til at tage nedskrivningen eller skifte ejer på gården. Men det kræver, at bankerne er villige til at indefryse noget gæld. Til gengæld burde de ekstremt lave renter lige nu netop være en mulighed for at give de unge en start, siger Claus Christensen og fortsætter: – Da jeg etablerede mig i i juli 1984, var renten 14,8 på realkreditten. 15 måneder senere var renten faldet til ti procent, og for hver million var min gæld vokset med 200.000 kroner. Kan unge landmænd i dag etablere sig med toprocents lån, så vil deres gæld falde tilsvarende, når renten stiger til fire.
Claus Christensen vil have fokus i dansk landbrug væk fra egenkapital og over på indtjening. Foto: Sydvestjysk Landboforening
3
4
LANDBRUG I DANMARK
Claus Frederiksen, som ejer Maskinstationen Egtved, satser på et nyt koncept for landmænd med dyrehold. Til højre ses mejarbejder Ketil Platou.
Nyt koncept skal gøre det mere økonomisk overskueligt for kunderne at bortforpagte deres jorde til Claus Frederiksens maskinstation. Til venstre ses Lene Buch, som er kontormedarbejder.
Maskinstation har fundet en ny niche Maskinstationen A/S satser på nyt koncept, hvor man forpagter jord til produktion af grovfoder til de landbrug, der bortforpagter arealerne. Ifølge indehaver Claus Frederiksen har landbrugserhvervet sjældent haft det værre.
V
oldsomme prisfald på landbrugsvarer og massive gældsbyrder giver mange danske landmænd alvorlige problemer. Ifølge Claus Frederiksen, der ejer Maskinstationen A/S ved Egtved, har landbruget ikke haft det værre i nyere tid. – Nu har jeg ikke gået så længe i skole som dem, der bestemmer her i landet, men jeg fatter ikke, at politikerne ikke har gjort noget for længe siden. Vores kunder har aldrig været mere klemt, end de er nu. Og det kommer til at betyde nogle store forandringer, siger Claus Frederiksen. Hans virksomhed beskæftiger 25 medarbejdere, der først og fremmest dækker Trekantområdet med alle former for landbrugsarbejde, en del entreprenøropgaver og nogle mindre nicher så som at klippe vejrabatter i Vejle Kommune samt forpagtning af jord til produktion af grovfoder. Og det sidste forretningsområde – grovfoderproduktion – tror han på har et potentiale midt i en krise for dansk landbrug, der ifølge ham ikke har sin lige i nyere tid. – Jeg begyndte for godt 20 år siden
med et par medarbejdere. Og i al den tid, jeg har været med i branchen, har landbruget aldrig haft det værre med en stor gæld kombineret med dårlige produktionsvilkår. Og det betyder, at mange af de arbejdspladser vælter ud af landet. Og det er jo netop job til ufaglærte, der forsvinder, siger Claus Frederiksen.
Glem skyld Hans pointe er, at det er meget svært at genåbne en landbrugsproduktion, når først dyrene er solgt fra, og stalddøren er lukket. – I dag er jeg glad for, at jeg ikke selv valgte at blive landmand i sin tid. Det er altødelæggende for erhvervet. Selvfølgelig har den enkelte landmand også et ansvar for at have sat sig i så stor en gæld. Det har han selv valgt. Men det kan samfundet bare ikke bruge til noget. Og hvis dansk landbrug dør, er det jo samfundet, der mister arbejdspladser, siger Claus Frederiksen. Når han ser på trusler og muligheder for sin egen forretning, så giver de store forandringer nogle nye muligheder. Til gengæld kan det være svært at få betaling for det udførte arbejde, netop fordi kunderne er så klemte. Men generelt peger udviklingen i retning af, at der bliver større og færre bedrifter, hvilket kan være positivt. – Mange landbrug bliver lagt sammen, og de nye større bedrifter skal have en servicepartner, som for eksempel kan blive os. Vel at mærke hvis vi kan holde os konkurrencedygtige, så vi har en størrelse, så vi kan servicere dem. Jorden forsvinder jo ikke. Og den skal jo dyrkes hvert år, siger Claus Frederiksen. En af disse muligheder er at tilbyde kunderne at overtage driften af deres marker, så de i stedet kan koncen-
trere deres kræfter om deres dyrehold. Claus Frederiksen har gennem de seneste år udviklet et nyt koncept, hvor maskinstationen lejer – eller forpagter – jorden hos de enkelte landmænd, der så samtidig bestiller en vis mængde grovfoder til deres dyrehold. – Om vi så dyrker ris eller majs på deres jord er egentlig dem uvedkommende, bare de får det majs, græs eller andet foder, som de skal bruge, siger Claus Frederiksen.
Andet fokus Konceptet er så nyt, at han stadig ikke helt har overblik over, om forretningen økonomisk kan hænge sammen. – Men vi kan i hvert fald se, at landmanden får et helt andet fokus på for eksempel sin kostald. Og det betyder, at de får langt mere jævn arbejdsbyrde og likviditetsflow på kassekreditten. De indbetaler et fast månedligt beløb til mig i stedet for at få de store udsving til etablering, hjælpestoffer og bjergning af afgrøderne, siger Claus Frederiksen. Hans forretning overtager hele risikoen for driften af markerne. Landmændene får en lejeindtægt, mens de skal betale for at få leveret en aftalt mængde grovfoder i en bestemt kvalitet. – Indtil nu har kunderne været glade for det. Og vi har også været tilfredse med det rent arbejdsmæssigt. Økonomisk er jeg nødt til at være ærlig og sige, at jeg ikke helt ved, hvilket humør vi er i, griner Claus Frederiksen. Han fortsætter: – Vi kan jo ikke gøre tingene så meget bedre end den enkelte landmand. Men hvis jorden på en ejendom nu er bedst til at dyrke græs på, så kan vi jo lægge al græsdyrkningen
der. Og er en anden ejendom bedre til at have majs, så dyrker vi bare al majsen på den jord. Det kan den enkelte landmand jo ikke gøre. Han har jo kun sin ejendom at gøre godt med, siger Claus Frederiksen.
Ikke samme pris Ifølge ham kan andre maskinstationer også notere sig en vis interesse for den type koncepter blandt kunderne, selv om den kolliderer lidt med drømmen om at være den frie bonde på egen jord. – Der er en vis psykologisk tærskel, man skal overvinde som landmand. For nogle er det meget fremmed, at de ikke længere skal køre på deres egne marker. Og landmanden skal ikke engang tage stilling til, hvornår majsen skal høstes. Han får jo bare at vide, hvornår de skal være klar. Man afgiver jo noget suverænitet over bedriften, siger Claus Frederiksen. Selv er han ikke tvivl om, at han med stordrift kan levere grovfoder til en pris, som den enkelte landmand ikke selv kan matche. – Men det kan være svært at overskue, hvad omkostningerne er for den enkelte bedrift, fordi der er mange "skjulte udgifter", som skal medregnes. Det er dilemmaet for mange kunder. Det ville jo være nemmere, hvis man skulle vælge mellem to sammenlignelige varer, siger Claus Frederiksen. Nyt koncept skal gøre det mere økonomisk overskueligt for hans kunder at bortforpagte deres jorde til Claus Frederiksens maskinstation: så behøver de ikke længere bruge tid og kræfter på at dyrke deres marker.
Tekst: Peder Bjerge, tema@jv.dk Foto: Jacob Schultz, jsc@jv.dk
5
LANDBRUG I DANMARK
Indehaver af Maskinstationen A/S Claus Frederiksen mener, at det stür slemt til for mange bønder. Situationen er sü kritisk, at der mü gøres noget for at holde sammen pü erhvervet.
77,70
Professionel behovsafklaring
Kundetilpassede løsninger
Kort leveringstid
“ForudsĂŚtningen for, at vi kan vokse pĂĽ det danske marked er, at ogsĂĽ landbruget har mulighed for at udvikle sigâ€?, siger Benjamin Hansen (t.v.) og Carsten Jensen.
Nem montage
Problemfri drift
Vil vĂŚre landsdĂŚkkende, men ... Syv nye afdelinger er det blevet til de !" # $ % & ' ( ) % ( $ % * # + ( % % $ ) ' ' % , '% ) ) % . '% % ) '( '% ) '( )
Lang levetid
* * / $$ 0 1 ) * Ewers: . ' %( $ # % %( % % ' ' ' , ) ) * $ # . ' 23 , $ ' 4 % ' fabrik i Aabenraa.
www.bmsilo.com
Find et servicecenter nÌr dig Tlf. +45 97 43 50 66 ¡ www.bmsilo.com ¡ info@bmsilo.com
TEKST: 6 1
FOTO: 1 '
6
LANDBRUG I DANMARK
Landbrug kan vinde pü at outsource Mange danske landbrug ville kunne vinde pü at outsource mange aktiviteter til maskinstationer, lyder det fra Danske Maskinstationer & Entreprenører.
D
anske industrivirksomheder lige fra Vestas til Danfoss har gjort det i ürevis. Ved at outsource opgaver til rengøring, energi og andre sideaktiviteter bliver der frigjort ressourcer til at koncentrere sig om kerneforretningen. Og den øvelse sparer om ikke penge pü budgetterne, sü i hvert fald tid til at fokusere pü andre dele af forretningen. Og netop dette burde mange landmÌnd ogsü overveje, mener Bent Juul Jørgensen, branchedirektør for foreningen Danske Maskinstationer & Entreprenører, DM&E. I stedet for at bruge penge og krÌfter pü at købe, udnytte og forrente alt lige fra mejetÌrskere til gyllespredere, kunne den slags outsources til maskinstationer. – Vi har fokus pü teknologien og kompetencerne til at kunne hündtere
den type opgaver. Vi investerer jo i teknologien for at udnytte den pü den mest kosteffektive müde. Alt andet lige vil vores virksomheder vÌre bedre til at udnytte de store investeringer, inden de bliver forÌldede, eftersom de kører med dem i mange flere timer og pü mange flere hektarer, siger han.
Mere overskud Ifølge Bent Juul Jørgensen kan det driftsøkonomisk vÌre en god disposition at adskille dyrehold og plantebruget. – Ved at outsource plantedriften für man mere overskud til at passe sin besÌtning af køer, svin eller andre dyr. Men et er de penge, som man eventuelt kan spare pü at overlade de opgaver til en maskinstation, noget andet er, at man für et større over-
skud til at passe sin besÌtning, siger han. Bent Juul Jørgensen henviser til, at markdrift svinger meget hen over üret i forhold til den tid og de krÌfter, der skal bruges, mens dyrehold er helt anderledes med en jÌvn arbejdsindsats hen over üret. – Og her mener jeg klart, at danske maskinstationer har noget at byde ind med i den situation, som dansk landbrug stür i. Og med det mener jeg de økonomiske udfordringer, som mange landbrug har. Her kunne man fü en lettelse ved ikke at skulle investere i maskiner og i stedet kunne løfte resultatet pü dyreholdet ved at koncentrere sig om dette fuldt og helt, siger han. I en tid hvor afregningspriserne pü mange landbrugsprodukter er pressede blandt andet pü grund af krisen
mellem de vesteuropÌiske lande og Rusland, kan der vÌre god brug for at have fuldt fokus pü at fü dyreholdet til at vÌre sü produktivt som overhovedet muligt. Og det kan blandt andet gøres ved at lade maskinstationerne sørge for at beplante og løbende passe markerne, inden de til sidst skal høstes, lyder Bent Juul Jørgensens pointe. – Ifølge tallene fra blandt andet landboforeningerne er der en tendens til, at de landbrug, som anvender maskinstationer, har en højere indtjening end dem, der ikke gør. Og det er som sagt ikke fordi det nødvendigvis er billigere at fü passet markerne, men fordi man mere har sit fokus pü dyreholdet., siger han.
Der er en tendens til, at de landbrug, som anvender maskinstationer, har en højere indtjening end dem, der ikke gør, mener Bent Juul Jørgensen, branchedirektør for brancheforeningen Danske Maskinstationer & Entreprenører.
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
Lars Vad (t.v.) og Lars Grauslund ved Keenan mixervognen, der har vĂŚret pĂĽ markedet i mere end 30 ĂĽr og er en af de meget fĂĽ mixervogne, som bygger pĂĽ en omfattende forskning.
ANNONCE
“Vi garanterer de 500 liter mĂŚlk ekstra i forbindelse med Keenan’s intelligente managementsystem. InTouch hedder det og bygger pĂĽ opsamling af data fra hver enkelt blanding af fuldfoder til køer.â€? Lars Vad
Garanterer 500 liter mĂŚlk mere pr. ko pr. ĂĽr TEKST: Knud Erik Jensen
FOTO: Jonas Ahlstrøm
500 liter mÌlk mere pr. ko pr. ür uden at øge fodermÌngden. Det garanterer Keenan, som importeres af Brdr. Holst Sørensen A/S i Ribe - en af Syddanmarks største handels- og importhuse med leverancer til büde landbrug og industri. Garantien udløses ved investering i en Keenan mixervogn, der har vÌret pü markedet i mere end 30 ür og er en af de meget fü mixervogne, som bygger pü en omfattende forskning. - Vi garanterer de 500 liter mÌlk ekstra i forbindelse med Keenan’s intelligente managementsystem. InTouch hedder det og bygger pü opsamling af data fra hver enkelt blanding af fuldfoder til køer. De forskellige fodermidler bliver vejet pü mixervognens vÌgt, og disse og øvrige data sendes automatisk til en computer. Her kan de bearbejdes bagefter og giver sikker viden om, hvor nøj-
ligetil at opsamle data, og ogsĂĽ udveksling af data med andre kan ske bĂĽde hurtigt og nemt. F.eks. med foderkonsulenten, som landmanden samarbejder med. Keenan mixervognen, som der til dato er solgt over 30.000 af pĂĽ verdensplan, er en haspeblander og blander foderet ved hjĂŚlp af hasper.
agtigt der er blevet blandet. Det er et styringsredskab, som hjĂŚlper landmanden med at optimere driften. Og dermed regnskabets bundlinie, siger marketingchef Lars Vad, og distriktschef Lars Grauslund tilføjer: TÆT OPFĂ˜LGNING - De opsamlede data sendes til os eller landmandens rĂĽdgiver, og vi hjĂŚlper landmanden med at optimere blandingen af foder og nøgletal. PĂĽ den mĂĽde kan vi medvirke til, at det altid kører optimalt. Opdager vi, at noget ikke er, som det burde vĂŚre, kontakter vi straks landmanden. Det er en tĂŚt opfølgning fra vores side, og vi har to fodringskonsulenter til at forestĂĽ optimeringen trollen, som jeg hellere vil kalde det. Det er enkelt og
BEVARER STRUKTUREN I FODERET - Den blander foderet skünsomt, og den bevarer strukturen i foderet, hvilket giver en bedre konvertering af foder til mÌlk i tanken. Foderet udnyttes bedre eller sagt med andre ord: Man für mest muligt ud af mindst muligt foder. Den sikrer ogsü en ensartet blanding, sü det er den samme ration, der udfodres først som sidst fra mixervognen. Og den tÌller rotationerne og stopper af sig selv takket vÌre autostop, hvorfor foderet altid für korrekte antal rotationer. Alt sammen noget, der gavner køernes sundhed, siger Lars Grauslund. landet.
ANNONCE
’Viden er ikke noget, man kan gü og putte med’ Jysk Landbrugsrüdgivning er en moderne videreførelse af andelsbevÌgelsens tanker om at pulje indsatserne for at fü et større, fÌlles udbytte. Planteavlsrüdgiveren drøner ud over marken pü sin ATV. Flere gange undervejs stopper han op; banker et stativ i mulden og udtager jordprøver. Hjemme pü laboratoriet analyseres prøverne, og markens indhold af kalk og nÌring kortlÌgges. Markanalysen mailes til landmanden, som via en USB-stick fodrer dataene ind i traktorens computer, som allerede er opdateret pü, hvad markens nÌste afgrøde skal vÌre. Herefter kører han ud over marken, hvor traktoren via satellitkommunikation spreder kalk og gødning nøjagtigt efter de behov, der er. En fremtidsvision? Slet ikke. Det er et eksempel pü hverdagen pü pü konstant at gøre det lidt bedre har udviklet dansk landbrug til at have den globale førertrøje. Det er ogsü et eksempel pü, hvad danske landmÌnd forventer at kunne fü hjÌlp til af deres rüdgivningscenter. - Vi arbejder i en højteknologisk branche, siger Torben Jensen, adm. direktør i Jysk Landbrugsrüdgivning: - Dansk landbrug er førende i verden af en eneste grund: evnen til konstant at lave innovation. Hvis vi som rüdgivere skal bidrage positivt til at udvikle den proces, sü skal vores rüdgivning ogsü vÌre knivskarp, siger han. MODERNE VIRKSOMHEDER Jysk Landbrugsrüdgivning er med 300 medarbejdere og 4.000 kunder landets nÌststørste rüdgivningsvirksomhed og rüdgiver 10 procent af de danske produktionslandbrug. Det gør man godt; de 10 procent stür for 12 procent af produktionen. Jysk Landbrugsrüdgivning er ejet af kunderne i form af to meget store – og en noget mindre – landboforeninger. Virksomheden arbejder nationalt med alt, der hører til produktion pü landet: Planteavl, miljørüdgivning, dyrkningsmetoder og kvÌgrüdgivning, eksempelvis, men har ogsü mere overordnede, virksomhedsstrategiske kompetencer i takt med, at dansk landbrug konsoliderer sig i større enheder og A/S’er. Jysk Landbrugsrüdgivning har datterselskaber
og it – vidnesbyrd om, at moderne dansk landbrugsrüdgivning ikke kun sker med et strü i mundvigen og iskias-fornemmelser for omslag i vejret. Et tÌt samarbejde med büde revisionsog advokatkontor understreger den pointe yderligere. - Det handler stadig om at dyrke markerne, malke køerne og fü et udbytte. Men med de størrelser, landbrugene har, er der ogsü meget af vores rüdgivning, der relaterer sig til strategi, HR og driftsøkonomi, siger Torben Jensen: - Vi er eksempelvis ogsü med som tovholder pü et projekt, hvor gylle omdannes til biogas. BiogasanlÌgget er p.t. ved at blive opført ved Holsted. Südanne projekter gavner landbrug, miljø og er med til at sikre en bÌredygtig energiproduktion fremover - og sü gør det jo heller ikke noget, at det er med til at brande landbruget som det grønne og bÌredygtige erhverv, det er, siger han.
�Jeg kan godt undre mig, nür jeg hører nogen sige, at landmÌnd pladrer det hele til med gødning. LandmÌnd, der gør det, gür fallit�. Torben Jensen, adm. direktør i Jysk Landbrugsrüdgivning.
MODERNE ANDELSTANKE Centralt i Jysk Landbrugsrüdgivning er optimeringen og den fortsatte forbedring, og deri oprindeligt gjorde det danske landbrug stÌrkt og konkurrencedygtigt. - Meget af det, vi arbejder med, falder i naturlig forlÌngelse af andelsbevÌgelsen, siger Torben Jensen. - GrundlÌggende er vi en konsekvens af vores kunders fÌlles investering i den fremtidige udvikling. Vi skal levere et afkast i form af viden, fortsat innovation og nyskabelse – til alle. Vi er et center, der samler kompetencer og viden i en volumen af büde kunder og medarbejdere, som gør det muligt at lÌgge yderligere pü det i forvejen høje niveau, man driver landbrug i Danmark, siger han: - Samtidig er vi den virksomhed, hvor de gode ideer og den innovation, som vores kunder selv arbejder med, samles og distribueres videre. Viden er ikke noget, man skal gü og putte med – det er noget, der skal aktiveres og mangfoldiggøres, sü vi kan styrke os alle. Nür man ser tilbage pü det danske landbrug og ser, hvad der har gjort os stÌrkt, sü er det i høj grad viljen til at lykkes i fÌllesskab, understreger Torben Jensen.
TEKST: FOTO:
Sune Falther Robert Attermann
FAKTA: Jysk LandbrugsrĂĽdgivning har afdelinger i Esbjerg og Billund og omsĂŚtter for 170 mio. kroner. Jysk LandbrugsrĂĽdgivning er ejet af Jysk Landbrug (49,4%), Sydvestjysk Landboforening (49,4%) og Grindstedegnens Familielandbrug (1,2%).
HENT APP: Jysk Landbrugsrüdgivning har netop lanceret verdens første landbrugs-app med mange gode hjÌlpevÌrktøjer og beregningsprogrammer til nyttig brug i marken. Her kan man eksempelvis beregne tildeling af gylle, mÌngden af udsÌd eller doseringen af hvor man er – ved hjÌlp af sin tablet eller smartphone. App’en kan gratis hentes pü Googleplay og Appstore og installeres pü smartphone eller iPad.
8
LANDBRUG I DANMARK
Kyllinger
Christian Ravn med de daggamle kyllinger. Kampvægten ved levering er 40-50 gram, og i løbet af 37 dage når de 2100 gram og er klar til slagtning. Foto: Ludvig Dittmann
Christian holder sig til kyllingerne Da Christian Ravn valgte en karriere ved Forsvaret fra, besluttede han at overtage sin fødegård. En indkøringsperiode som forpagter sikrede ham, at han tjente en del penge op, så gælden blev mindre.
C
hristian Ravn var godt i gang som officer ved Forsvaret og var egentlig ikke besluttet på, at han skulle være landmand. Men så kom han på andre tanker, og i 2007 flyttede han og hans hustru ind på Søndervang, familiens slægtsgård, hvor han nu er fjerde generation. – Forsvaret blev mere og mere akademisk, så du som officer ikke længere blev bedømt på, hvor godt du uddannede dine folk, men på hvor god du var til at lave en plan for at uddanne dine folk. Jeg kunne se, at det blev mere og mere papirarbejde, og så mistede jeg lysten, siger Christian Ravn. Derfor købte han i 1997 en mindre ejendom i nærheden af forældrenes på Gl. Brøstrupvej i Brøstrup uden for Rødding. Planen var en overtagelse af slægtsgården, men under alle omstændigheder ville han udvide, når han skulle hjem. – Mine forældre havde 80 hektar, jeg har 200, hvoraf lidt er forpagtet, siger han.
Selvom der er muret et par køer ind i gavlen på den nyeste stald ved Søndervang, som forældrene byggede i 70'erne, så rummer den i dag 30.000 kyllinger. Forældrene lagde om i 1988, og kyllingerne er fortsat grundstammen i driften. – Kyllinger holder prisen stabilt, så vi har en solid økonomi, siger Christian Ravn.
Roligt tempo Han har netop fået daggamle kyllinger ind i dag, og lige de første par dage betyder det lidt ekstra med fodring og opsyn. Men ellers kræver kyllingerne bare en times arbejde om dagen, og derfor har han udvidet sin jord, så han har en stor planteavl ved siden af, foruden juletræer på ti hektar og skov på 30. – Vi overvejer at udvide kyllingerne, men vi vil først være helt sikre på økonomien. Som det er nu, så er jeg hver dag glad for at stå op til den produktion, vi har, og jeg skal ikke sove uroligt på grund af gældsætning. Det vil jeg ikke, så vi afventer
lige situation, siger Christian Ravn. Han kan ikke bare producere al sit kyllingefoder selv, selvom det kunne være ønskværdigt, fordi foderprisen er den mest ustabile og afgørende ubekendte i produktionen. Men kyllingerne skal have en stor del soyaskrå, og desuden skal foderet være både varmebehandlet og dokumenteret kontrolleret, for at sikre den salmonellafri, danske kyllingeproduktion.
Sunde kyllinger – Danske kyllinger er blandt de sundeste i verden. Det er under fem procent af kyllingerne i den danske produktion, der bliver behandlet med penicillin. I vores nærmeste nabolande er det over 100 procent, fordi en del kyllinger bliver behandlet ikke kun én men flere gange, siger han. Det må man bare ikke reklamere med, og da pris er afgørende i supermarkedernes indkøb, skal kunderne kigge godt efter for overhovedet at finde frem til, om kyllingen i køledisken er dansk.
I stalden er kyllingerne, der er blevet sat ind for et par timer siden, i fuld gang med at finde frem til foderbåndet og vandingstrugene. De vejer 40-50 gram, bliver i gennemsnit 37 dage i den tidligere stald, før de har nået deres slagtevægt på 2100 gram. – Rugeriet hjælper med at sætte kyllingerne i stalden, og slagteriet fanger dem selv ind, når de skal hentes, siger Christian Ravn om en af årsagerne til, at kyllingeproduktion kræver forholdsvis lidt arbejdskraft. Til gengæld tilskriver han især den korte cyklus, at priserne holder sig stabilt. – Især i Tyskland og Holland reagerer producenterne hurtigt på prisudsving på foderet. Så stiger prisen, springer de over en produktion. Det gør, at udbuddet er forholdsvis jævnt, og priserne holder sig, siger han.
Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk
■ Kyllingerne går 37 dage i hallen hos Christian Ravn og tager 2050 gram på, så de er klar til afhentning af slagteriet ved en vægt på 2100 gram. ■ Kyllingerne går ved 32 grader. Hallen varmes op med halm fra egen kornproduktion. En af de forestående investeringer bliver i varmegenvinding, fordi kyllingerne kræver meget ventilation, for at holde fugtigheden nede. To gange i løbet af kyllingernes tid i kyllingehuset går Christian Ravn igennem med stofsokker, der siden bliver testet for antistoffer. Antistoffer vil betyde, at der er salmonella i produktionen. Den ene gang er testen overvåget af slagteriet. ■ Christian Ravn overvejer at udvide med en hal til yderligere 50.000 kyllinger. En betænkelighed er dog, at stalde kun kan afskrives over 30 år, og i hans øjne kræver det en afskrivningstid på 15-20 år, hvis staldbyggeri skal være rentabelt. ■ En anden hæmsko er, at kyllingehuse har svært ved at få særlig høj belåning i kreditforening. Typisk kan de kun opnå 30-40 procent kreditforeningslån, og banklån har helt anderledes dyre renter.
ANNONCE
DSV Frø har et stort dansk produktprogram, som udvikles her i Danmark, og som suppleres med gode produkter fra Tyskland.
Landmandens bundlinje er altid et fokuspunkt hos os. Vi sammensÌtter frøblandinger, der sikrer maksimal foderoptagelse og mÌlkeydelse – og har succes med vore OptiMÌlk-blandinger�, siger Jens Holstborg og Betty Schmidt.
Fokus pü frøkvalitet og service Der er fokus pü kvalitet og service hos DSV Frø Danmark A/S, som har specialiseret sig i at producere grÌs- og kløverfrø til foderformül og til plÌnegrÌs og er en del af den internationale tyske koncern DSV. - Vi har et stort dansk produktprogram, som vi udvikler her i Danmark, og som vi supplerer med gode produkter fra Tyskland. Hunsballe Frø er vores varemÌrke og synonym med velafprøvede produkter med fokus pü udbytte og kvalitet, strenge krav til frøets spireevne RJ UHQKHG RJ HQ ȾHNVLEHO IUºOHYHUDQGºU VLJHU DGP direktør Jens Holstborg og fortsÌtter: - Landmandens bundlinje er altid et fokuspunkt hos os. Vi sammensÌtter frøblandinger, der sikrer maksimal foderoptagelse og mÌlkeydelse, og nür det gÌlder plÌnegrÌs, leverer vi en kvalitet, der er slidstÌrk, tÌt og har et godt udseende, ogsü farvemÌssigt. LEVERER FRA DAG TIL DAG Den gode service hos DSV Frø bygger pü en erkendelse af, at kunderne har brug for hurtig levering. - Derfor leverer vi fra dag til dag. Det ser vi som en styrke, fastslür Jens Holstborg. Pü koncernplan spiller DSV Frø og Danmark en stor rolle, og strategisk er det vigtigt for de tyske ejere at udvikle i Danmark som bidrag til, at DSV-koncernen er en stor international planteforÌdler. - DSV Frøs og Danmarks betydning kommer til udtryk derved, at ca. 40 pct. af hele koncernens grÌsog kløverproduktion foregür her i landet, siger Jens Holstborg. TOPSORTER I VINTERRAPS OG PLÆNEGRÆS De senere ür er DSV Frø begyndt at fü samme succes med vinterraps herhjemme, som tilfÌldet lÌnge har vÌret i den øvrige del af koncernen. Blandt de ca. 45 sorter, der er afprøvet til optagelse pü sortsliste i Danmark de sidste to ür, er to af DSV-sorterne med i top 3. Som henholdsvis nr. 1 og 3.
“Hunsballe Frø er vores varemĂŚrke og synonym med velafprøvede produkter med fokus pĂĽ udbytte og kvalitet, strenge krav til frøets spireevne og renhed og en fleksibel frøleverandør.â€? Jens Holstborg
Inden for plÌnegrÌs har DSV lanceret en ny rajgrÌssort, Eurodiamond, der ligger nr. 1 i den engelske afprøvning og anvendes pü 80 pct. af banerne i den bedste engelske fodboldrÌkke, Premier League. Produktet er ogsü kommet til Danmark, hvor det primÌrt markedsføres til sportsformül. OPTIMÆLK-BLANDINGER - FodergrÌs er et stort omrüde for os, og vi har mange frøblandinger til slÌt, afgrÌsning og hestefolde til büde konventionelle og økologiske landbrug, fortÌller produktchef Betty Schmidt og tilføjer, at man i samarbejde med rüdgivningsvirksomheden Heden & Fjorden har udviklet frøblandinger, OptiMÌlkblandinger, med kvalitetssorter, der øger foderoptagelsen og mÌlkeydelsen og reducerer behovet for kraftfoder. - Det har vi succes med, hvilket understreger, at kvalitet betaler sig. Vi kombinerer de bedste kvalitetsrajgrÌsser, f.eks. AberDart, der adskiller sig ved god sukNHUSURȴO RJ IRUGºMHOLJKHG PHG 6ZDM VWUDQGVYLQJHO RJ med kløver. Det gør vi nu pü fjerde ür, og vi kan se, at de landmÌnd, der købte blandingerne fra starten af, bliver ved med at købe dem, siger Betty Schmidt og understreger, at det er den bedste anbefaling, man kan ønske sig.
Vores nye plÌnegrÌssort, Eurodiamond, anvendes pü 80% af fodboldbanerne i den engelske Premier League og i udvalgte blandinger i Danmark�, fortÌller Jens Holstborg.
TERRALIFE - ET NYT KONCEPT Til jordforbedring har virksomheden füet et nyt koncept op fra Tyskland. TerraLife hedder det og er frøblandinger til frivillige efterafgrøder. - De gør jorden bedre, øger indholdet af humus og kulstof og er en langsigtet investering i forbedret dyrkningssikkerhed. Husker man det under jorden, für man et bedre resultat over jorden. Det er en regel, der er god at huske pü, slutter Betty Schmidt.
TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard
FAKTA: DSV Frø Danmark A/S har siden 2012 vÌret en del af den tyske koncern Deutsche Saatveredelung, DSV, der er en af Tysklands største planteforÌdlingsvirksomheder med en samlet omsÌtning pü 1,2 mia. kr. DSV Frø hed oprindeligt Hunsballe Frø og har produceret i Danmark siden 1921. Produktionen, der hovedsageligt bestür af grÌs- og kløverfrø, foregür i Holstebro og i Sørbymagle ved Slagelse. DSV Frø Danmark har en omsÌtning pü 175 mio. kr. og 43 medarbejdere. En stor del af produktionen eksporteres - primÌrt til forskellige lande i EU.
10
LANDBRUG I DANMARK
Mogens Kvist er en gammel rotte som regnskabskonsulent. Han har fulgt nogle landbrugsfamilier, siden han begyndte i 1984.
– Målet er jo, at landmanden skal få det største udbytte af sine marker og forbedre økonomien. Planterne skal have gavn af både gødning og kemikalier, uden at det giver tab for omgivelserne, hverken for naturen eller for landmanden, siger planteavlskonsulent Torben Føns.
Landmændene kan købe varer fra mange hylder i den brogede butik, der kalder sig Sønderjysk Landboforening.
Supermarkedet sælger gode råd G
oddag, Anders. Nå, du skal ned i planteavl, kan jeg se... Jytte Thygesen i receptionen ved godt, hvem hun har med at gøre, når områdets landmænd møder op i Sønderjysk Landboforening på Billundvej i Vojens for at få råd og vejledning. Det kan være et regnskab, der skal klares, en it-løsning, der skal afprøves, en miljøregel, der skal forklares, eller der kan bare være brug for et ganske almindeligt landbrugsfagligt råd. I dette landbrugets rådgivende supermarked sidder der 140 medarbejdere, som ikke kun er klar til at bistå foreningens 1166 medlemmer, men også mange andre kunder. – Man kan godt være kunde uden at være medlem her. Der bliver mellem tre og fire procent færre landbrug her om året, og derfor har vi – for fortsat at holde butikken i gang – udvidet rådgivningen til også at omfatte små og mellemstore virksomheder inden for andre brancher, for eksempel tømrer- og VVS-forretninger, siger direktør Erik Lydiksen, der har det overordnede ansvar for, at de mange landmænd i området HaderslevToftlund-Tønder får en kompetent rådgivning.
Indviklet lovgivning Sønderjysk Landboforening ligger størrelsesmæssigt i midten blandt de cirka 30 landboforeninger, der findes i Danmark, og der er hård konkurrence, for de yngre landmænd føler sig ikke i samme grad som de ældre særligt knyttet til en bestemt landboforening. Så der shoppes på livet løs, og derfor handler det om at levere den bedste vare. Den nye landmand tilbydes eksempelvis rådgivning om økonomi og skat, om udarbejdelse af rådgivnings-
planer, om miljøregler, konfliktløsninger, medarbejdersamtaler og digitale signaturer. For det er, som Erik Lydiksen påpeger, meget vigtigt, at landmændene kan kommunikere med omverdenen. – Rådgivning er blevet meget mere komplekst med årene. Landbrugene er blevet større, lovgivningen er blevet mere indviklet, der er regler for sprøjtning, gødning, randzoner og vedligeholdelse af hegn. Jeg plejer gerne at drille de offentlige myndigheder med, at vores fornemste opgave er at holde landmanden ude af spjældet, siger Erik Lydiksen med et smil. Det er naturligvis ikke gratis for landmanden at bruge landboforeningens ekspertise, så han betaler simpelt hen for den tid, det tager at løse opgaven. – Vi har kun vores viden at sælge, siger Erik Lydiksen. Og man betaler både efter tid og efter produkt. Det dyreste er at få lavet en forretningsopgørelse og en ejendomsavance. Billigst er det at købe en farmsekretær-opgave. Her kører en assistent ud til kunden, ser på computeren, hjælper med at taste bilag ind og andet forefaldende kontorarbejde og kører så hjem igen. Direktøren bruger med egne ord 70 procent af sin arbejdstid på at få butikken til at køre, mens de resterende 30 procent går med kontakt til kommunerne for blandt andet at sikre en mere smidig sagsbehandling. Lobbyisme over for Landbrug & Fødevarer samt politikerne på Christiansborg er overladt til foreningens bestyrelse. – Vores fokusområde er at give folk den bedste rådgivning til de billigste penge og så hele tiden sørge for, at vi har de rigtige kompetencer til rådig-
Landboforeninger I Syd- og Sønderjylland findes der følgende landboforeninger, som rådgiver landmænd: ■ Sønderjysk Landboforening i Vojens, www.slf.dk ■ Jysk Landbrug, Billund, www.jlbr.dk ■ Kolding Herreds Landbrugsforening, www.khl.dk ■ LandboSyd, Aabenraa, www.landbosyd.dk ■ LHN, Tinglev, www.lhn.dk ■ Sydvestjysk Landboforening, Esbjerg, www.sydvestjysk.dk ■ Vejle-Fredericia Landboforening, Horsens, www.lro.dk Kilde: Landbrug & Fødevarer, www.lf.dk
hed. Og det er afgørende vigtigt, at vi følger op hos landmanden, siger Erik Lydiksen, der i den brogede butik også har varer fra ejendomsmæglerfirmaet LandboGruppen Sønderjylland og DLBR, som gør i forsikringsmægling.
At gøre en forskel – Giv lidt mere end forventet. Vi gør det lettere at være selvstændig. To motiverende sætninger skrevet stort på hvidt på væggene i den 7000 kvadratmeter bygning, der huser Sønderjysk Landboforening. Mere lavpraktisk kan man på er skilt i stueetagen finde vej til Planteavl med passage til Syddansk Kvæg. Her sidder planteavlskonsulent Torben Føns. Den 39-årige uddannede landbrugstekniker fra Haderslev er ikke et sekund i tvivl om, hvad der driver ham: – I mit arbejde er det interessant at gøre en forskel for nogle landmænd. Jeg kan godt lide at undre mig over det, jeg ser. At lære nogle ting og at få nogle spørgsmål, som man skal finde svaret på. Målet er jo, at landmanden skal få det største udbytte af sine marker og forbedre økonomien. Planterne skal have gavn af både gødning og kemikalier, uden at det giver tab for omgivelserne – hverken for naturen eller for landmanden. Og jeg skal være med til at sikre, at landmanden overholder alle regler; papirarbejdet tager jo mere og mere tid, fortæller Torben Føns, som har 90100 kunder, der dyrker korn eller raps, og han besøger cirka halvdelen af dem hvert år. – På længere sigt skal det nok deles op, så nogle sidder hjemme på kontoret, mens andre tager ud i marken. Og der er jeg helt klart til det sidste.
De unge landmænd er i dag formidabelt godt uddannet, bedre end mine forældres generation, og man skal være specialist for at udfordre dem. Den største udfordring ligger i regeljunglen, for landmændene er begrænset af regler i både den ene og den anden ende, siger planteavlskonsulenten, der hele tiden sørger for at være med på det nye for at følge med de dygtige landmænd. Mogens Kvist er en gammel rotte i faget. Han har været regnskabskonsulent i 31 år og begyndte karrieren i Toftlund, dengang i Nørre Rangstrup Herreds Landboforening, som omkring årtusindskiftet blev en del af Sønderjysk Landboforening. – Jeg laver årsrapporter og skatteregnskaber og har kontakt med omkring 100 kunder, hovedsageligt kvægavlere. Jeg besøger dem normalt en gang om året. Regnskab fylder mere og mere af deres tid. Tidligere lavede jeg regnskaber for landmænd med 15-20 køer, i dag er gennemsnittet 160. Og så har jeg hovedansvaret for det socialøkonomiske og er hele tiden opdateret på satserne på for eksempel sygedagpenge, efterløn og SU til børnene. Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre, og der da også nogle familier, jeg har fulgt, lige siden jeg begyndte. Der sker altid noget nyt. I dag er gårdene jo blevet store virksomheder, og det kan man godt mærke på landmændene, der har fået meget mere at se til, sig Mogens Kvist, der er er uddannet landmand, men på grund af rygproblemer valgte at gå talvejen.
Af Carsten B. Grubach, cbg@jv.dk Foto: Søren Gylling
LANDBRUG I DANMARK – Vores fokusområde er at give folk den bedste rådgivning til de billigste penge og så hele tiden sørge for, at vi har de rigtige kompetencer til rådighed, siger Erik Lydiksen, direktør i Sønderjysk Landboforening.
SNOWFLAKE SNOWFLAKE
®
®
• 6 Gange stærkere • 6 Års garanti • Ny patenteret design Dal-Bo har udviklet en ny Cambridge tromlering med et patenteret design, der forbedrer styrke og holdbarhed væsentligt i forhold til tidligere ringe. Dal-Bo´s nye patenteret SNOWFLAKE® tromlering er en ny, forbedret Cambridge ring. Det nye patenterede design har forbedret ringen, hvilket gør den op til seks gange stærkere end de eksisterende ringe. Holdbarheden er også blevet forbedret markant uden vægtforøgelse, og uden ændringer i materialer – 6 års garanti Dal-Bo SNOWFLAKE® er resultatet af vores strategi som er hele tiden at forbedre og udvikle vores produktsortiment. Udviklingen af SNOWFLAKE® tromlering vil gøre os i stand til at forblive en stærk spiller også i fremtiden - og at øge fokus endnu mere på de udenlandske markeder ”, siger Kaj Pedersen, administrerende direktør i Dal-Bo. Da holdbarheden er blevet væsentligt forbedret betyder det også, at SNOWFLAKE® tromleringen øger levetiden af produktet og sparer omkostninger som følge af brudte tromleringe. SNOWFLAKE® tromleringen findes i fire forskellige størrelser; Ø50, Ø55, Ø60 og den nye større model Ø65 cm. Agromek har bedømt SNOWFLAKE® tromle ring med tre stjerner, en ”Europa nyhed og Agromek prisen” DAL-BO A/S | Bindeballevej 69 | DK-7183 Randbøl | Tlf.: +45 75 88 35 00 | Fax: +45 75 88 31 57 | E-mail: info@dal-bo.dk | www.dal-bo.dk
11
12
LANDBRUG I DANMARK
Dan Skødeberg Nielsen i sin stald, der bliver fyldt op til 330 køer, når mælkekvoterne ophører.
Foto: Joan Karlsen
Dan tjener på mælk Dan Skødeberg Nielsen har den sparsommelige tilgang til sit landbrug, at han først vil bruge penge, når det er nødvendigt. Derfor løber det stadig rundt, selv med tidens lave pris for mælk.
D
a Dan Skødeberg Nielsen lige var fyldt 18 år og kammeraterne lånte penge til bilkøb, lod han sine 250.000 kroner stå på opsparingskontoen og fortsatte med at pendle mellem hjemmet i Kvong, kæresten i Nørre Nebel og sit arbejde i Lunde på sin gamle Yamaha-knallert. – Vores nuværende bil er en gammel Ford Mondeo, der har kørt 470.000 kilometer. Det er mine svigerforældres gamle bil, som vi har fået, og den vi havde før, var også fra dem, siger han med et grin og tilføjer, at han og Louise i det hele taget får en meget stor hjælp fra begge deres familier. Det er ikke fordi, han er nærig. Louises og hans bryllup løb op i 150.000 kroner med 145 gæster, limousinekørsel og alt, hvad hjertet kan begære. Da familien sidste år var i Alanya, og han og Louise senere i Dubai, sparede de heller ikke. Han er bare ikke materialistisk, og det er Louise heller ikke. – Det gælder om at få noget ud af sine hårdt tjente penge. Jeg sparer ikke sammen til Kattens Værn eller til at lave min egen gravsten af guld, men jeg arbejder for at opfylde mine
Sønderhedegård ■ Da Dan og Louise Skødeberg Nielsen overtog i 2004, var her 30 køer. De byggede ud til 140 køer, og udvidede igen i 2010 til 330 køer. I dag er der 240, og snart bliver stalden fyldt op til 330. ■ Producerede 2,2 millioner kilo mælk i 2014. Ved fuld produktion er målet omkring 2,9 millioner kilo. ■ Har 273 hektar jord. ■ Familien har investeret 70 millioner kroner siden overtagelsen.
drømme, sådan som jeg altid har gjort, siger han. – Vi bruger penge, når det er nødvendigt. Da vi havde aflagt første regnskab, efter at vi havde overtaget mine forældres gård i 2004, mente bankrådgiveren, vi lige så godt med det samme kunne bygge det nye stuehus, vi drømte om. Nu overvejer vi at gøre det om to år, siger Dan Skødeberg Nielsen. I mellemtiden har familien, der i dag tæller tre børn og et fjerde på vej, boet i hans fødehjem, et parcelhus fra 1972. Og de har intet gjort ved huset, fordi de jo hele tiden har vidst, at de en dag vil bygge nyt. – Vi lever fint med 20 år gamle gulvtæpper, og jeg vil ikke bruge så meget som 50.000 kroner på det, når vi nu ved, at det bare skal jævnes med jorden, siger han og tilføjer: – Landmænd er dårligt aflønnet. Hvis jeg havde lagt samme tid, energi, overblik og talent for at drive forretning i en stor dansk virksomhed, havde jeg haft en højere løn. Parret har lige været i Herning og har hentet ideer til, hvordan deres nybyggeri skal se ud. Ikke fordi de nødvendigvis vil bygge det hus, der lokker på tegningen. Mere fordi arki-
tektfirmaet på sidste års Agromek havde et tilbud om en gratis rådgivningssamtale, og det benyttede de sig af.
Opsparing og opkøb – Da jeg blev 13 år og fik arbejde hos en gartner, tjente jeg 20 kroner i timen. De penge kom alle sammen i sparebøssen, og sådan har det altid været. Da det hele drønede derudad, og vi var kommet godt i gang med vores landbrug, havde jeg en kasssekredit med mulighed for at hæve op til seks millioner kroner på mit dankort. Men jeg benyttede mig ikke af det, siger han. Til gengæld sparede han og købte ejendomme til, så familien i dag har 273 hektar jord og en stald med plads til 330 malkekøer. Lige nu er der 240 køer i stalden, men årets kælvinger er tilrettelagt, så stalden bliver fyldt op, når mælkekvoterne ophører til april. – Der har jo også været gode tider. I februar sidste år var mælkeprisen oppe at ringe på 3,15 kroner per liter, og det gav kroner i kassen. Hvis man ikke kunne tjene penge dengang, så må det se skidt ud i dag, hvor afregningen er faldet med 90 øre.
Hans samlede produktionsudgifter ligger omkring 2,10 øre per liter, så det løber stadig rundt. Ved siden af har Louise arbejde som sygeplejerske i et lægehus i Varde, og hun står også for hjemmet, hvor de to medarbejdere fra Ukraine er på fuld kost og logi. Og børnene, Karl, Viktoria og Ingrid, har også allerede hver sin sparebøsse stående i reolen inde på fars kontor, hvor billeder på væggen fortæller historien. Om bedstefar Karl, der kom fra København, fandt en pige i Kvong ved Varde og købte gården, som siden blev overtaget og udvidet af hans forældre, og i dag ejes af ham og Louise. I mellemtiden har han også valgt at give stedet et navn, for når han nu er tredje generation, så er det blevet en slægtsgård, og han har opkaldt den efter stedet Aasted Sønderhede, så gården nu hedder Sønderhedegård. – I min barndom var her 12 landbrug i cykelafstand. Nu er her kun vores, som han siger om landbrugets rivende udvikling.
Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk
&%%8%;(
Afmonter konflikten, før den kører af sporet
â€œĂˆn ting ligger helt fast: Det er svĂŚrt at vinde over det offentlige i en retssal. Man taber meget ofte.â€? Rasmus Haugaard
Flemming ElbÌk (t.v.) og Rasmus Haugaard sammen med juridisk sagsbehandler Hanne Buus Møller.
- Vi bestrĂŚber os pĂĽ at undgĂĽ retssager. Det er sidste udvej, nĂĽr alle diplomatiske veje er helt af sporet, fĂĽr klarlagt hvad der egentlig er problemet - for mĂĽske er der en anden vej, der tilfredsstiller alle parter. Ăˆn ting ligger helt fast: retssal. Man taber meget ofte. Omvendt gĂĽr vi gerne i retten, nĂĽr det er i vores klienters inte SĂĽdan sammenfatter Rasmus Haugaard, advokat og partner i Haugaard- Nielsen Advokat ! "!
virkede büde som rüdgiver og agitator overfor lovgiverne. - Store industrielle virksomheder für rüdgivning hos Landbrug & Fødevarer, og landmÌnd kommer med sager om vandplaner, randzoner, brÌmmeregler m.m. Organisationen selv fører ogsü sager pü vegne af landmÌnd og virksomheder. Jeg har heldigvis bevaret de gode relationer til Landbrug & Fødevarer,
) ( KUN ERHVERVSKUNDER ( ! ' 0 andre to ben, som Haugaard Nielsen Advokat
KAN IKKE “SKYDEâ€? SIG IGENNEM - Man kan ikke “skydeâ€? sig igennem Kammer han og fortsĂŚtter: # $ ganske vĂŚsentligt. Gennem rĂĽdgivning og opti $ ! hjĂŚlper vi landbrug og industri til at opnĂĽ den bedst mulige retsstilling. Hvad mĂĽ man? Hvor langt mĂĽ man gĂĽ? Det er vigtigt at vide, hvilke lige sagsbehandlere. #% & klienter som eksempelvis Aalborg Havn A/S i ' # ( somhed, der har et stort behov pĂĽ netop disse omrĂĽde. MILJĂ˜- OG PLANRET NĂĽr det gĂŚlder landbruget, er det ogsĂĽ miljø- og planret, der stĂĽr pĂĽ dagordenen, og med ansĂŚt ) ( ! fĂĽet tilført sĂŚrlige kompetencer pĂĽ dette felt. ! ' ' * ' # steriet og to ĂĽr hos Landbrug & Fødevarer, hvor han var en del af den juridiske funktion og
- Siden starten for otte ĂĽr siden har vores platform vĂŚret erhvervskunder, og over 95 pct. af vores omsĂŚtning kommer fra klienter, der har et CVR-nummer. Vi har en del smĂĽ og mellemstore virksomheder og tre af de helt store pĂĽ listen over klienter, og det er vĂŚrd at bemĂŚrke, at vi ikke har befattet os voldsomt meget med
1 vens har aldrig udgjort over 20 pct. af vores forretning, understreger Rasmus Haugaard.
Med ansĂŚttelsen af Flemming ElbĂŚk, advokat, HD, har Haugaard-Nielsen
sÌrlige kompetencer inden for miljø- og planret.
HEKTISK AKTIVITET Stigende er til gengĂŚld antallet af sager om fast ejendom. Rent faktisk er der tale om hektisk aktivitet, som Rasmus Haugaard udtrykker det. - Vi gĂĽr ind i alle facetter af fast ejendom - projektudvikling og overdragelse af ejendomme, ogsĂĽ landbrugsejendomme. Disse aktiviteter har pĂĽ det seneste udgjort 15-20 pct. af omsĂŚtningen. ' $ $ ' $ lidt i fri handel, siger han.
TEKST: FOTO:
6 ( 7 Axel Søgaard
FAKTA: Haugaard-Nielsen Advokat <==> af Rasmus Haugaard og har i dag 21 medarbejdere, heraf fem advokater og tre advokatfuldmÌgtige. Firmaet ligger i Aalborg og leverer juridiske løsninger til erhvervsvirksomheder, ! ! den nordjyske region.
14
LANDBRUG I DANMARK
Efter mere end 20 år som sælger har Arne Petersen sadlet om til kartoffelproduktion. Han har selv hele kæden fra kartofler til kunderne.
Arne slog sig på
KARTOFLER A
rne Petersen havde altid kørt som sælger, da familiens kartoffelproduktion til eget forbrug pludselig tog om sig og blev til vejsalg og for otte år siden til fuldtids levebrød, som den yngste af sønnerne nu også er med i. – Jeg var kørende sælger og har arbejdet 15 år i kaffebranchen, blandt andet lige derovre, siger Arne Petersen og peger ud gennem stuevinduet på industriområdet ved Skrydstrup, lige ovre på den anden side af Ribevej. Han og Linda kender hinanden helt tilbage fra hans oprindelige fag som tjener. Hun var smørrebrødsjomfru, og de arbejdede sammen på Tørning Kro. Senere kom hun i cafeteriet på Flyvestation Skrydstrup, mens Arne Petersen kørte vejene tynde med varer, og da han slog om til kartofler, kom hun halvtids hjem og hjalp til. På grund af en arbejdsskade deltager hun ikke længere i den hjemlige produktion, men til gengæld sørger hun for, at der er mad på bordet, når Arne Petersen og den yngste søn, Steffan, samt en landbrugselev fra Ukraine holder pauser.
Fra vejsalg til levevej Ejendommen på Ribevej købte ægteparret for 20 år siden. Efterhånden har parret købt mere jord til, for dengang var her kun 17 hektar, og kartoflerne dyrkede de til sig selv. – Så begyndte vi at sælge ved vejen, fordi vi et år fik sat mange flere kartofler, end vi selv kunne spise, siger Linda Petersen. Det blev startskuddet på et liv som landmandspar. For pludselig var en
opkøber interesseret i 30 tønder kartofler, og den vej rundt kom ægteparret ind som leverandør til en lille købmandskæde med 12 butikker, og desuden leverer familien til fire andre. – Vi har hele arbejdsgangen, fra vi sætter kartoflerne, til vi tager dem op, sorterer, vasker, pakker og distribuerer, siger Arne Petersen.
Vaskede kartofler sælger Det med at vaske kom først til for tre år siden. Fordi det gik op for ham, at der var flere kunder, når kartoflerne så indtagende og rene ud i poserne. – Det har øget salget med 20 procent. Men samtidig giver det også mere svind, fordi du ser flere fejl på kartoflerne, når de er vasket. Det betyder så på positivsiden at du får færre klager fra utilfredse kunder, for kartoflerne er i orden, siger Arne Petersen med hånden i en kasse af dagens vask. De skal tørre i trækasserne i hallen, inden han kører dem ind i gårdens gamle stald, hvor pakkemaskinen står. – Sidste år byggede vi den nye hal derovre, og når den er indrettet, får vi alt fra sortering og vask til pakkeri i den, siger Arne Petersen om hallen på 450 kvadratmeter, der er bygget sammen med den første hal på samme størrelse. Hal ét skal fremover bruges til at
2000 ton kartofler ■ Arne Petersen har kartoffelproduktion på 40 hektar. ■ Producerer cirka 2000 ton kartofler årligt. ■ Udvider i snit med ti procent årligt. ■ Kartoffelproduktion kræver en del jordbytning, fordi kartofler kun må avles i samme jord hvert tredje til fjerde år. Arne Petersen bytter med landmænd i lokalområdet, for at få tilstrækkelig jordveksling.
køre kartofler ind i – som mellemstation mellem de store kartoffelkuler på markerne og færdiggørelsen.
Ekstra hal til frostsikring – Det er en sikring, for vi kan ikke køre kartofler ind i frostvejr, det tåler de ikke. På den måde kan vi køre ind til flere dage ad gangen, og så kan de ligge frostfrit, til de skal videre, siger Arne Petersen. Kan I ikke få alle kartoflerne ind, i stedet for at lægge dem i kule? – Vi producerer kartofler på 40 hektar, cirka 20.000 tønder, eller 2000 ton, så de kan slet ikke være der, siger Linda Petersen og griner. Mens Arne Petersen tilføjer, at det slet ikke vil være en fordel. Godt nok kan der gå råd i kartoffelkulerne, når det regner så meget som i år, og der kommer til at stå vand i køresporene, for så trænger vandet op i kulerne nedefra. Men til gengæld så er svindet i kartoflerne betydeligt større, når først de kommer ind i den lavere luftfugtighed. Selvom han ikke er uddannet landmand og derfor må købe sig til meget nyttig viden på landboforeningen, så har han og familien formået at lave en kartoffelproduktion, der giver overskud. Også lige nu, hvor markedet er oversvømmet, fordi eksporten til Rusland, der traditionelt har været en af de store danske kartoffelimportører, er lukket ned.
Nu også jordbær og kål
vi har alle led med, siger Arne Petersen. Han er dog ikke mere skråsikker, end at han de seneste år har udvidet sit jordbærareal og er begyndt på en mindre kålproduktion, fordi der er blevet en større efterspørgsel på varer fra lokale avlere. – Især kålene har kostet nogle lærepenge, men nu har vi fået styr på begge dele og en stabil afsætning, siger han, der først var noget skeptisk overfor især jordbær, fordi det er så krævende en afgrøde. – Men rigtig mange af de gamle avlere er lukket ned, så det er til gengæld et godt marked at komme ind på, siger han. Yngste søn, Steffan, der oprindelig er uddannet autolakerer, er i dag med i produktionen, og planen er, at han skal overtage produktionen, der planmæssigt vokser fem-ti procent årligt. – Vi er i gang med overvejelserne om, hvordan det skal gøres. Jeg regner selv med at være med i mange år endnu, men vi skal have tingene gjort klar, og det ender nok med, at vi laver en glidende overgang, siger Arne Petersen. Den ældste søn har valgt faderens oprindelige job og er kørende sælger, uden ambitioner om at gå over til kartofler.
Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk
– Det er til vores fordel, at vi er uden for kontraktproduktion, og at vi har den direkte leverance, og at
Arne Petersens kartofler ligger i kuler på marken, og det skal de blive ved med, selvom det våde vejr kan drille. Fordi der er så mange, og fordi svindet er langt større, så snart kartoflerne kommer ind. Foto: André Thorup
ANNONCE
Blander svineavlerens egne rĂĽvarer TEKST: FOTO:
Knud Erik Jensen Jonas Ahlstrøm
Et godt alternativ til fabriksfremstillet svinefoder. Südan beskriver Niels Frost Rasmussen, direktør og indehaver af CR Foderservice K.S. i Bogense, landmandens mulighed for at fü rüvarer fra egne marker blandet pü virksomhedens mobile blandeanlÌg. - Medicinforbruget kan bringes ned, i visse tilfÌlde halveres. Mavesür kan forebygges, idet man ved at indstille formalingsgraden kan minimere risikoen for mavesür, der ellers er et relativt stort problem. Desuden kan en del af kornet valses pü anlÌgget. Det er nogle af fordelene ved at bruge et mobilt blandeanlÌg til at blande sit foder, siger Niels Frost Rasmussen og suppleres af salgschef Steen Lindegaard Aaen: - At bringe medicinforbruget ned er et højaktuelt emne i dagens svineproduktion. Med Gul kort-ordningen er der sat meget fokus pü det, og konsekvensen for landmanden af et højt forbrug af medicin kan blive hyppigere besøg af dyrlÌgen og mere kontrol. Mange af de kunder, vi für, har problemer med høj dødelighed hos søer. Vi oplever, at de efter skiftet til melfoder für reduceret dødeligheden betydeligt. Og vi tror pü, at det ensartede foder, bedre struktur og frisk, ikke varmebehandlet HELE TIDEN FRISK FODER CR Foderservices mobile blandeanlÌg kommer fast en gang om ugen og blander foder til en uges forbrug. Det betyder, at landmanden hele tiden har friskt foder til gavn for grisenes sundhed.
â&#x20AC;&#x153;Medicinforbruget kan bringes ned, i visse tilfĂŚlde halveres. MavesĂĽr kan forebygges, idet man ved at indstille formalingsgraden kan minimere risikoen for mavesĂĽr, der ellers er et relativt stort problem. Det er nogle af fordelene ved at bruge et mobilt blandeanlĂŚg.â&#x20AC;? Niels Frost Rasmussen
behov hos den enkelte. Det er som at vĂŚre hjem $ ! køre rundt til dem alle. Vi kan have 12 tons foder med ad gangen pĂĽ en bil. UNDGĂ&#x2026;R MILLIONINVESTERING Indkøb af foder er landbrugets største omkostning, og CR Foderservice giver landmanden mulighed for at fĂĽ melfoder uden at skulle foretage en kĂŚmpe investering i male-/blandeanlĂŚg. En investering, der nemt løber op i et par mio. kr.
som f.eks. sojaskrĂĽ leveres direkte fra skib og er derfor ogsĂĽ mindre belastet med transport. FEM BILER KĂ&#x2DC;RER SEKS DAGE OM UGEN CR Foderservice har fem biler med blandeanlĂŚg, og de kører 12 timer om dagen seks dage om ugen. Kun søndag holder de stille. Der er to mand i skift pĂĽ hver bil. Logistik er vigtig, og bilerne dĂŚkker hvert deres omrĂĽde i den del af landet, hvor kun
En holder til i BrĂŚdstrup og de øvrige pĂĽ Fyn, hvor â&#x20AC;&#x153;fynskeâ&#x20AC;? biler kører til SjĂŚlland tre dage om ugen, dage om ugen. - Men vores mĂĽl er at blive landsdĂŚkkende, fastslĂĽr Niels Frost Rasmussen.
- Hos os fĂĽr landmanden klaret blandingen af foderet for en fast pris eller efter timepris, alt efter hvad han foretrĂŚkker, pointerer Niels Frost Rasmussen og fortsĂŚtter: - OgsĂĽ pĂĽ transporten er der penge at spare. Og CO2 ikke at forglemme. Kun 25 pct. af foderet skal % & '(( # !
) ning i en byttehandel med svinefoder. Andre varer
- Ved at bruge rĂĽvarer fra egne marker kommer fodringen til at foregĂĽ mest muligt efter â&#x20AC;&#x153;jord til bordâ&#x20AC;?-princippet. Landmanden kender rĂĽvarerne og skal kun supplere med proteinfoder eller sojaskrĂĽ og mineralfoderblanding ude fra. Landmanden fĂĽr foder efter den blanderecept han ønsker, og han kan altid ĂŚndre recepten og i det hele taget selv bestemme, hvordan recepten skal se ud. Dertil kommer, at han undgĂĽr biprodukter af forskellige kvaliteter i sit foder, siger Steen Lindegaard Aaen og fortsĂŚtter: - Hver landmand kan fĂĽ foder efter det antal recepter, han ønsker. Vi har landmĂŚnd med op til 10 blanderecepter pĂĽ vores mobile blandeanlĂŚg og kan dermed imødekomme mange forskellige
Der kan vĂŚre 12 tons foder ad gangen pĂĽ en bil.
Landmanden für foder efter den blanderecept han ønsker, og han kan altid Ìndre recepten og i det hele taget selv bestemme, hvordan recepten skal se ud.
FAKTA: Steen Lindegaard Aaen (t.v.) og Niels Frost Rasmussen pü besøg hos landmand Per Nordtop i Ringe pü
medarbejdere.
CR Foderservice K.S. er etableret i efterüret 2010 og startede produktion i sommeren 2011. Firmaets fem mobile blandeanlÌg er opbygget som smü foderfabrikker med slaglemølle, valse, dosering af ! " # 10-12 tons pr. time.
16
LANDBRUG I DANMARK
Landmandslivet er dejligt Familien Jørgensen i Skrave bor pĂĽ mandens arbejdsplads. Det har fordele og ulemper, men landmandslivet er â&#x20AC;&#x201C; trods alt â&#x20AC;&#x201C; dejligt, konstaterer landmanden Kim Jørgensen og hustruen, Heidi Jørgensen.
K
im Jørgensen, 44-ürig selvstÌndig landmand og mÌlkeproducent pü Toftlundgaard i Skrave mellem Skodborg og Rødding, er en forventningsfuld mand i denne tid. MÌlkekvoterne, som hidtil har lagt lüg over hans mÌlkeproduktion, blev afskaffet 1. april i ür, sü nu kan han skrue op for mÌlkeproduktionen. Han kan sÌtte flere køer i den nye 6,5 millioner kroner dyre stald fra 2014, og han vil nu begynde at malke køerne tre gange om dagen.
HĂĽbet er, at de snart 250 køer i stalden mod de nuvĂŚrende 230 i kombination med tre gange daglig malkning mod nu to vil øge mĂŚlkeproduktionen pĂĽ Toftlundgaard med 20 procent â&#x20AC;&#x201C; cirka 400.000 kilo mĂŚlk ĂĽrligt. Samtidig signalerer lĂŚrkesang og tør vind fra sydvest, at det snart er tid at sĂĽ gĂĽrdens 220 ha af Sønderjylland til. Han har med andre ord rigtig travlt lige nu. â&#x20AC;&#x201C; Kim kan blive helt bims i lĂĽget her i forĂĽret, og nĂĽr vi senere pĂĽ ĂĽret høster. Han er jo landmand, men det
er trods alt fantastisk at vÌre gift med en mand, der virkelig brÌnder for sit erhverv, siger den 39-ürige Heidi Jørgensen.
Kaffe i marken â&#x20AC;&#x201C; Det kan nogle gange vĂŚre en udfordring at vĂŚre pĂĽ ferie med Kim, for han kan ikke helt give slip pĂĽ det herhjemme. Og nĂĽr der er travlt i landbruget, er han ikke helt tilstede.
FortsĂŚttes side 18
ANNONCE
Tørt bad afhjĂŚlper klovproblemer TEKST: Sune Falther FOTO: $ 3 Den smitsomme klovlidelse digital dermatitis bekĂŚmpes i stalde verden over. Et samarbejde mellem to, NĂĽr et problem mødes af innovativ tankegang og fagkundskab, sĂĽ er det ofte problemet, som trĂŚkker det korte strĂĽ. SĂĽdan ser det i hvert fald ud i en rĂŚkke danske malkekvĂŚgsbesĂŚtninger, hvor et nyudviklet produkt til bekĂŚmpelse af sygdommen digital dermatitis â&#x20AC;&#x201C; eller bare â&#x20AC;&#x2122;DDâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; har givet gode resultater. DD er en klovlidelse, som tidligere blev behandlet med klovbad i skrappe midler som formaldehyd eller kobber
Kobbersulfat har en meget lang nedbrydningstid pü marken, og er et miljøproblem. Formaldehyd er krÌftfremkaldende og süledes et arbejdsmiljøproblem. De miljømÌssige problemer med begge produkter har ført til en intensiv jagt pü alternative produkter. Et samarbejde mellem to sydjyske virksomheder ser ud til at have fundet løsningen. - Vi har et produkt, der gør en positiv forskel uden bivirk-
ninger, siger Lotte Veirup, indehaver af virksomheden Pro-Kemi i Esbjerg. Pro-Kemi hündterer mange dele af landmÌnds kemiprodukter, blandt andet ogsü midler til behandling af DD. - DD fremmes af, at køerne gür i fugtige omgivelser. Det gør de ofte pü marken eller pü spalterne. At lave et klovbad til at behandle en sygdom, der blandt andet nÌres af fugt, virkede uhensigtsmÌssigt, siger Lotte Veirup.
- Erfaringerne har vÌret positive, og mÌlkeproducenterne melder om rigtig god virkning, siger Ivan Pedersen, ' (' " $% danske mÌlkeproducenter. - DD generer køerne meget. De für ømme klove, som gør det smertefuldt at rejse sig og komme op at Ìde, og køerne producerer derved mindre mÌlk. Derfor gür DD direkte pü bundlinjen, hvilket gør vores produkt interessant, siger han.
PĂ&#x2026; VEJ TIL UDLANDET
BĂĽde landmĂŚnd, dyrlĂŚger og klovbeskĂŚrere er imponerede over produktet, som nu skal udbredes videre. ) !* " $% + /0 " (' interessere fra kvĂŚgproducenter i sĂĽ forskellige lande 1 +0! /
Pro-kemi forelagde ideen for producenten Scagro, som blandt andet har specialiseret sig i at videreudvikle ideer ! " # ! " $% & navnet antyder â&#x20AC;&#x201C; er et middel, der holder hovene tørre, mens behandlingen stĂĽr pĂĽ.
* 2 produktion er blandt de mest avancerede i verden, og det betyder en del for det øvrige marked, at vi har fat i Danmark allerede. Nür danske producenter vil bruge produktet, sü skal det nok fü fart pü i udlandet ogsü, siger Ivan Pedersen.
LANDBRUG I DANMARK
17
Den otteĂĽrige Jens og den seksĂĽrige Kalle fĂĽr et liv med masser af oplevelser, selv om der er langt til legekammeraterne. Foto: Chresten Bergh
Fra 62 til 250 køer â&#x2013; Da Kim Jørgensen var barn, var der 62 køer pĂĽ Toftlundgaard, som ogsĂĽ producerede 1500-1700 slagtesvin ĂĽrligt. I løbet af 2015 øges besĂŚtningen til 250 malkekøer. Køerne yder nu hver 11.500 kilo mĂŚlk om ĂĽret. Med overgangen fra to til tre gange malkning i døgnet hĂĽber man, at ydelsen pr. ko til stige til 12.000 kilo. â&#x2013; PĂĽ de 220 hektar, der dyrkes, er hovedparten af afgrøderne majs og grĂŚs, som bruges som grovfoder til køerne.
â&#x20AC;&#x153;Vi tilbyder økonomisk klemte landmĂŚnd et gratis møde, hvor de kan komme sammen med deres driftsrĂĽdgivere og fĂĽ en afklaring pĂĽ deres situation. Hvor de stĂĽr, og hvilke muligheder de harâ&#x20AC;?, siger Verner Holm.
ANNONCE
Gratis møde for landmĂŚnd i krise Er det â&#x20AC;&#x153;Stopâ&#x20AC;? eller â&#x20AC;&#x153;Goâ&#x20AC;?? Er der mulighed for akkord? Eller skal det hele afvikles og ejendommen sĂŚlges? Hvad med familiens bolig? Hvor stĂĽr ĂŚgtefĂŚllen, og hvad hĂŚfter hun for? Er der mulighed for gĂŚldssanering? Hvad med løn og honorering i en evt. afviklingsperiode? Det handler rigtigt meget om psykologi og økonomi og mindre om jura, nĂĽr en landmand er i krise. Og yderligere udgifter til en advokat er nok det sidste, landmanden har brug for at tĂŚnke pĂĽ, mener man hos Advodan Vejen, der sammen med Advodankontorerne i Kolding, Esbjerg, Billund og Give udgør en af regionens største advokatvirksomheder under selskabsnavnet Penta Advokater A/S. AGERER SOM â&#x20AC;&#x153;KAOSPILOTERâ&#x20AC;? - Vi tilbyder økonomisk klemte landmĂŚnd et gratis møde, hvor de kan komme sammen med deres driftsrĂĽdgivere og fĂĽ en afklaring pĂĽ deres situation. Hvor de stĂĽr,
og hvilke muligheder de har. Vi agerer som â&#x20AC;&#x153;kaospiloterâ&#x20AC;? og bistĂĽr landmĂŚndene, sĂĽ de i bedste fald kan undgĂĽ at skulle afhĂŚnde deres gĂĽrde. MĂĽske kan vi fĂĽ lavet en akkord pĂĽ deres vegne, siger advokat Verner Holm og tilføjer, at man arbejder i teams for at sikre tilstrĂŚkkelig faglighed. Bl.a. inden for landbrug, som Advodan Vejen har arbejdet med i mange ĂĽr. - Vi har erfaring med forhandlinger og forstĂĽr at fĂĽ kant pĂĽ forhandlinger. Det er der behov for i en krisesituation, siger Verner Holm videre. Han fortĂŚller ogsĂĽ, at man driver fem landbrug i drift for som driftsleder. FormĂĽlet er at fĂĽ landbrugene solgt bedst muligt. ETABLERER DRIFTSSELSKAB En høj gennemsnitsalder og ejendomsvĂŚrdier fra 20 mio. kr. og opefter er kendsgerninger, der illustrerer,
â&#x20AC;&#x153;Vi har erfaring med forhandlinger og forstĂĽr at fĂĽ kant pĂĽ forhandlinger. Det er der behov for i en krisesituation.â&#x20AC;? Verner Holm
hvorfor der er et stort behov for generationsskifte i landbruget, og hvorfor det er sü svÌrt for unge at komme ind i erhvervet. - Vi har medvirket til, at tre landmÌnd har solgt deres gürde til en pensionskasse, som har etableret et driftsselskab, hvor de tre arbejder og varetager driften. Det er en af de Verner Holm. Ogsü den erfaring, som han og hans kolleger har fra bestyrelsesposter i det øvrige erhvervsliv, bliver mere og mere efterspurgt i landbruget. - Der er brug for vores ledelseserfaring og kritiske sans, hvor det gÌlder om at fastholde dem, siger Verner Holm, der sidder med i tre gürdrüd. TEKST: Knud Erik Jensen
FOTO: Jonas Ahlstrøm
18
LANDBRUG I DANMARK
Kim, Kalle, Jens og Heidi trives med livet på landet - selv om der er megen kørsel med børnene.
Landmandslivet er dejligt
Foto: Chresten Bergh
Fortsat fra side 16
Kim Jørgensen er landmand med stort L og svær at få kontakt til, når det er så- eller høsttid. Foto: Chresten Bergh
Men det er også hyggeligt, og jeg tager mig da tid til at køre ud i marken med kaffekurven i høsten. Helt som i gamle dage. Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke vidste, hvad jeg gik ind til i sin tid. Jeg er "bypige" fra Rødding. Og livet her langt ude på landet er meget anderledes, siger Heidi Jørgensen. Heidi og Kim Jørgensen har to dejlige knægte, Jens på otte og Kalle på seks. Jens er allerede så småt begyndt at hjælpe far og hans fire medarbejdere i stalden, og der venter drengene en barndom med masser af plads, dyr, spændende maskiner og alt det arbejde, de gider lægge i går-
den. Til gengæld er der langt til skolekammerater og fodboldklub. Helt nøjagtigt syv kilometer til Rødding, hvor Jens går i 2. og Kalle i 0. klasse.
Til Rødding fem gange dagligt – Børnene tager selv skolebussen klokken halv otte om morgenen og Jens kommer også hjem med skolebussen. Jeg henter Kalle i SFO’en midt på eftermiddagen, kører børnene til og fra legeaftaler, svømning, gymnastik og fodbold. Nogle dage er jeg i Rødding fem gange, så jeg får kørt 35.000 kilometer om året, fortæller Heidi Jørgensen, som også skal til Brørup hver dag. Hun arbejder deltids som administrativ medarbejder på Sundheds-
centret i Brørup og er hjemme ved middagstid. Vi tillader os noget frimodigt her i 100 året for kvindernes stemmeret at spørge, om der så er rettet an med en lækker frokost, når den travle landmand holder middagspause. – Nej, han må selv tage rugbrødet frem, lyder det med et stort smil fra "bondekonen", der faktisk lever meget efter den gamle traditionelle rollefordeling, når hun kommer fra arbejde: – Det kan virke lidt gammeldags her i 2015. Kim har travlt med sit, og så er det mig, der står for at køre med børnene, holde huset, købe ind, lave mad og så videre, men det kan ikke være anderledes. Hverdagen er meget koncentreret om og indrettet efter landbruget. Parret står op ved sekstiden, Heidi Jørgensen kører på arbejde klokken syv, Kim Jørgensen sørger for, at børnene kommer med skolebussen, og herefter kan han begynde sin arbejdsdag. Hans medarbejdere klarer morgenmalkningerne, men der er alligevel masser af arbejde til landmanden selv. – Jeg inseminerer for eksempel selv køerne, der skal flyttes dyr, og jeg skal i det hele taget holde overopsyn med bedriften. Der er maskinstation til meget af markarbejdet, men marken kræver også mine folk og mig, og om vinteren tilbringer jeg meget tid i skoven i selskab med motorsaven, hvor jeg årligt henter 130 rummeter træ. Vores gamle, 420 kvadratmeter store hus fra 1700-tallet er meget dyrt at varme op. Hvis vi brugte olie, ville det koste små 100.000 kroner om året. De penge "tjener" jeg ved at gå i skoven og hente træ til brændsel, forklarer Kim Jørgensen. Landmanden er "på" det meste af dagen. Hans arbejdsplads er "lige
her" – 24 timer i døgnet. Han malker hver anden weekend og forsøger at holde fri de øvrige weekender.
Svært at holde helt fri – Jeg er ikke god til at holde helt fri. Vi er kun helt væk de to uger om året, vi er på henholdsvis skiferie og i sommerhus. Her prøver jeg at lade være med at ringe hjem. Til gengæld må mine medarbejdere gerne ringe til mig, siger han. Kim Jørgensen er fjerde generation på Toftlundgaard og har altid levet i og med landbruget, og hans interesse for erhvervet har også ført bestyrelsesarbejde med sig i Sønderjysk Landboforening samt i Sønderjysk Biogas Invest, som bygger biogasanlæg for 250 millioner kroner i Bevtoft i år. Han er med andre ord Landmand med stort L, og vi er nødt til at spørge: Er der slet ikke noget, der er surt ved at være landmand? – Det kan være surt, når man en regnvejrsdag skal dække en ensilagestak til, og det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke får lov til at få det optimale ud af markbruget, fordi der er begrænsninger på, hvor meget vi må gødske. Men dagligdagen som landmand er spændende og udfordrende trods gæld og regler. Lige nu er afregningsprisen på mælk i bund – 2,26 øre pr. liter – og vi tjener ingen penge. Sidste år nåede afregningen op på 3,14 kroner, og det var spændende. Jeg glæder mig over, at mælkekvoterne nu er historie, og at jeg kan få lov at producere mere mælk. Måske stiger prisen. Jeg håber. 20 øre mere for et kilo mælk og gårdens indtjening stiger med en halv million kroner!
Af Niels Juhl, tema@jv.dk
ANNONCE
Landmand og â&#x20AC;&#x153;vĂŚrkførerâ&#x20AC;? i egen kostald TEKST: FOTO:
- Det letter arbejdet for landmanden og minimerer det fysiske arbejde i kostalden. Det giver mere frihed. Og det giver gode informationer om bĂĽde produktion og dyr. Landmanden skal blot overvĂĽge, hvad der foregĂĽr - lidt som en â&#x20AC;&#x153;vĂŚrkførerâ&#x20AC;? eller â&#x20AC;&#x153;afdelingslederâ&#x20AC;?. Og ikke mindst vigtigt: Der bliver produceret mere mĂŚlk. Jan Brøgger Rasmussen, adm. direktør i Lely Nordic A/S, udpeger mange fordele ved at robottisere kostalden med Lely-maskiner, der kan klare alt fra malkning og overvĂĽgning af koen til fodring ved hjĂŚlp af robotter. Produktsortimentet omfatter malkerobotter, automatiske fodringssystemer, staldrengøring med mobilskrabere, drikkeautomater til kalve, mĂŚlkekøletanke, lys og meget mere.
â&#x20AC;&#x153;Landmanden skal blot overvĂĽge, hvad der foregĂĽr - lidt som en â&#x20AC;&#x153;vĂŚrkførerâ&#x20AC;? eller â&#x20AC;&#x153;afdelingslederâ&#x20AC;?. Og ikke mindst vigtigt: Der bliver produceret mere mĂŚlk.â&#x20AC;? Jan Brøgger Rasmussen
Knud Erik Jensen Jonas Ahlstrøm
Jan Brøgger Rasmussen, adm. direktør (t.h.), og Søren Vad Jensen, salgschef, udpeger mange fordele ved at robottisere kostalden med Lely-maskiner, der kan klare alt fra malkning og overvügning af koen til fodring ved hjÌlp af robotter.
hjÌlpe landmanden til et bedre resultat. F.eks. kan de hjÌlpe med at forudsige en yverbetÌndelse, hvorefter der kan sÌttes ind med forebyggelse og i sidste ende spares en dyr dyrlÌgeregning og unødigt ubehag for koen. Desuden kan der produceres mere mÌlk. Som det sidste nye kan disse data gøres tilgÌngelige pü en smartphone. Oven i købet kan der kobles bejdere adgang til samme informationer BENCHMARKE MED ANDRE - Landmanden kan ogsü benchmarke med andre landmÌnd ved at koble sin computer op pü deres, hvilket eksempelvis er meget brugt i forbindelse med erfagrupper. Ogsü landmÌnd i andre lande kan man sammenligne sine tal med, fortÌller Jan Brøgger Rasmussen. Fodringen foregür automatisk med en eldrevet fodervogn, der büde henter og bringer foder, müler pü højden af foder for at sikre, at køerne har nok foder, og henter straks en ny portion, hvis der mangler foder. - Det betyder desuden, at koen har frisk foder hele tiden, pointerer Lely-direktøren. UNIKKE DETALJER OG NY BALLEPRESSER
- Køerne bliver udstyret med halsbünd med
det gør det muligt at opsamle alle relevante data og informationer om koen. Aktivitetsniveauet bliver mült, drøvtygning bliver mült for at kontrollere, om koens mave er sund, koens vÌgt bliver mült,
ledningsevne, mÌlkens farve m.m., hvilket tilsammen giver en indikation af, om koen er rask, og om mÌlken er af god kvalitet, forklarer Jan Brøgger Rasmussen og fortsÌtter: DATA SAMLET I ET COCKPIT - Alle data bliver samlet i en computer, og i et cockpit, som vi kalder det, für landmanden overblik over mÌlkemÌngde, antal malkninger pr. ko, fodermÌngde osv. Med rød alarm, hvis noget gür den forkerte vej, og grøn, nür alt er normalt. Det er vÌrdifulde informationer, som brugt rigtigt kan
God solid kvalitet og driftssikkerhed kendetegner Lely-sortimentet af grÌsmaskiner, der tÌller slümaskiner, høvendere, storriver, snittevogne og ballepressere. Desuden er de kendetegnet ved nogle unikke detaljer og specielle løsninger. - F.eks. har vores høvender en sÌrlig krogformet tand, der giver et sikkert greb om afgrøden. Og vores skürlÌgger har modulopbygget knivbjÌlke, der gør det nemt at skifte knive, og dertil kommer et unikt drivsystem, som sparer en liter brÌndstof pr. hektar, siger Jan Brøgger Rasmussen, der ser en klar styrkelse af produktsortimentet med lanceringen af den nye Lely Welger CB Concept ballepresser, der kører konstant under presningen og derfor har en højere kapacitet. - Den hündterer i princippet to baller pü Ên gang og skal ikke stoppe og starte igen, hver gang en balle
Automatiske fodringssystemer er en del af Lely-produktsortimentet, der letter arbejdet for landmanden og minimerer det fysiske arbejde i kostalden.
FAKTA: Lely Nordic A/S er etableret i 1998 og er en del af den hollandske familievirksomhed Lely, der som den eneste i verden kan levere et komplet produkt- og serviceudvalg til arbejdet i kostalden og høstarbejdet med grovfoder. Lely-koncernen er aktiv i mere end 60 lande - primÌrt i Europa og ! " # $ ! % lien. Der er omkring 2.200 medarbejdere og en ürlig omsÌtning pü over 600 mio. euro. I Danmark sÌlges staldprodukterne kun af fem Lely Center, fordi der er tale om meget specialiserede produkter. GrÌsmaskinerne forhandles af en rÌkke maskinforhandlere.
20
LANDBRUG I DANMARK
Energiafgrøder er CO2-neutrale og bidrager ikke til klodens opvarmning. Begge typer afgrøder vinder indpas i landbruget.
Klimaforandringer ændrer D
er sker noget på de danske marker i disse år. Sådan lyder beskeden fra flere af dem, der til dagligt beskæftiger sig med planteavl. I store dele af det sydvestjyske bliver der produceret store mængder mælk og kød. Derfor bliver der fortsat dyrket eksempelvis masser af majs til foder. Men faktisk er der også blevet plantet omkring 600 hektar pil i Vestjylland, fortæller Søren Ugilt Larsen fra Agrotech, der er ekspert i energiafgrøder. – Der er en del aktivitet inden for
pil. Det giver træflis til fjernvarmeanlæg, og så er pilen med til at beskytte vandmiljøet, fordi den samler næringsstoffer, siger han og forklarer, at der af samme grund også bliver plantet popler. Det er imidlertid ikke al majsen, der havner i svinenes og køernes tarmsystem. – Der er også flere, der dyrker majs som energiafgrøde, og der er en del opmærksomhed på roer, fordi det er en af de afgrøder, der giver det største udbytte, siger Søren Ugilt Larsen
Kort om energiafgrøder ■ Energiafgrøder er afgrøder, der helt eller delvist dyrkes med henblik på energiudnyttelse. ■ Energiafgrøder kan anvendes enten som fast biobrændsel i varme- og kraftvarmeproduktion eller som flydende biobrændsel i form af vegetabilsk olie, der kan erstatte dieselolie eller benyttes til produktion af ethanol. ■ Biobrændsel er miljømæssigt et godt alternativ til de fossile på grund af dets fornyelighed og CO2-neutralitet. Desuden er det en indtægtskilde for landbruget og med til at øge selvforsyningsgraden på energiområdet.
Søren fra Seest sørger for frø til hele verden M
åske har Ronaldo, Messi og resten af spillerne fra sommerens verdensmesterskaber i fodbold noget at takke Søren Birkelund Schmidt for. Banerne i Brasilien var nemlig blevet til ved hjælp af ikke bare danske græsfrø, men græsfrø af den sort, som Søren Birkelund Schmidt dyrker. Så hvem ved, måske er det den 29-årige landmand fra Seest, der har været med til at sikre det perfekte græstæppe. Sikkert er det i hvert fald, at Søren Birkelund Schmidt de seneste fire år har dyrket græsfrø. – Jeg har overtaget gården efter min far. For mange år tilbage havde han også græsfrø; jeg synes, det er en god afgrøde og genoptog det. Det er nok for at skabe lidt adspredelse. Jeg kan godt lide at blive udfordret og prøve nye ting, så det ikke bare er den samme rille, jeg kører i. Og så er det lidt sjovt at skabe en vare, som kan ses andre steder i verden, siger landmanden.
Et godt stykke arbejde På jorderne ved Kolding bliver der produceret græs til en plænetype, der er meget slidstærk. – Og jeg kan godt lide græsplæner, og det er meget sjovt at producere noget, som alle mennesker kan have glæde af, siger Søren Birkelund Schmidt og forklarer, at græsfrøene kræver en særlig arbejdsindsats, og at der i løbet af processen er flere ting, der kan justeres på. – Det skal ikke passes helt, som korn skal. Det er vigtigt at få græsset etableret ordentligt. Den del kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide, at man skal være kritisk og gøre et godt stykke arbejde. I år har Søren Birkelund Schmidt 30 hektar med græsfrø. Næste år har han 50, oplyser han. Ud over græsfrø dyrker han også raps og korn.
DLF-Trifolium A/S ■ DLF-Trifolium er verdens største frøfirma inden for forædling, produktion, salg og markedsføring af tempererede kløver- og græsfrøarter med en anslået markedsandel på 20 procent på verdensplan. ■ Det er her, Søren Birkelund Schmidt afsætter sine frø. ■ DLF-Trifolium bestiller frø hos Søren Birkelund Schmidt alt efter, hvad der er brug for.
Landmand Søren Birkelund Schmidt avler græsfrø af den slags, der bliver til slidstærke plæner.
Kilde: den storedanske.dk
LANDBRUG I DANMARK
de danske marker og tilføjer, at et af problemerne ved roen er, at den taber energi, når den bliver opbevaret.
Nye typer frø Mens energiafgrøderne er med til at sænke CO2-udledningen, så er der andre typer afgrøder, der bliver udviklet som konsekvens af klimaforandringerne. Ifølge Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri er Danmarks eksport af frø fordoblet de seneste ti år og er nu på mere end fem milliarder kroner. Nogle af de
frø, der bliver udviklet, har særlige egenskaber. – På grund af klimaforandringerne taler vi meget om arter, der kan tåle at stå under vand i perioder og som har større tørketolerance, siger planteavlskonsulent Christina Skelmose Jørgensen fra Jysk Landbrugsrådgivning. Hun forklarer, at man eksempelvis har fokus på græssorten strandsvingel, der har nogle særlige egenskaber. Strandsvingel har blandt andet høj tørketolerance og kan bruges til af-
græsning. Derfor forsøger man ud fra den at skabe en græssort, der kan overleve og sikre græs til landmanden, selvom solen bager. – Vi er hammer gode til at avle græs i Danmark, fordi vi har klimaet og jordbunden til det, slår Christina Skelmose Jørgensen fast.
Af Jacob Svendsen, jsv@jv.dk
21
Nicheprodukter dyrket af danske landmænd "Jeg er havren, jeg har bjælder på mer end tyve tror jeg på hvert strå Bonden kalder dem for mine fold. Gud velsigne ham den bondeknold".
G
ik Jeppe Aakjær rundt på de danske marker for at finde inspiration til en hyggelig sang i dag, er det ikke sikkert, at havren var blevet temaet. En lang række landmænd kaster sig nemlig ud i nicheproduktion inden for planteavl. Godt nok bliver der fortsat produceret meget byg i Syd- og Sønderjylland. Og så har rugen gjort comeback, fordi den er blevet billigere at dyrke og giver et højere udbytte end eksempelvis vinterhvede, men nye sorter vinder altså frem.
Det danske kystnære klima er perfekt til produktion af frø. Der er også steder i USA, hvor forholdene er gode, og det samme gør sig gældende på New Zealand. De fleste frø, der bliver produceret i USA, bliver imidlertid landet, hvorfor USA ikke har en særlig stor frøeksport. Foto: Christer Holte
Det er det her, det hele handler om. Hvad mange nok ikke ved er, at der bliver produceret 350 forskellige slags græs herhjemme. Der er nemlig stor forskellig på, om græsset skal bruges i en vejrabat, på en fodboldbane, på en golfbane, på en græsplæne ved en villa eller på en mark, hvor der græsser køer. Foto: Christer Holte
Danske landmænd er gode til frøproduktion. En af dem er Søren Birkelund Schmidt, som holder af udfordringen ved at producere frø. Foto: Christer Holte
Eksempler på nicheproduktioner: PORSE Ifølge planteavlskonsulent Christina Skelmose Jørgensen fra Jysk Landbrugsrådgivning er der enkelte landmænd, der eksperimenterer med produktion af porse. Porsen skulle efter sigende være en ret almindelig afgrøde i Holland. Christina Skelmose Jørgensen har eksempelvis hørt om en landmand ved Ølgod, der er begyndt at dyrke porse. HESTEBØNNER De økologiske svin skal også have noget at leve af. Hidtil er der blevet importeret sojaprotein, men for at blive mindre afhængig af import er flere landmænd begyndt at producere hestebønner, der kan bruges til økologisk foder. Hestebønnen er ligesom sojabønnen rig på protein. SPINATFRØ Det danske klima egner sig til produktion af græs og kløverfrø, men også til produktion af spinatfrø. Ifølge Landbrug og Fødevarer bliver hele produktionen af danske spinatfrø eksporteret. Eksportværdien anslås til 200 millioner årligt. Der produceres cirka 500 milliarder spinatfrø hvert år i Danmark. Hvis hvert frø bliver til en plante, og planterne står med en afstand på 7,5 centimeter, bliver rækken 41 millioner kilometer lang – det svarer til næsten 1000 gange rundt om jorden, oplyser Landbrug og Fødevarer. ELEFANTGRÆS Der er en lille produktion af elefantgræs, der blandt andet kan bruges til at tække huse med. Elefantgræs har fået opmærksomhed, fordi der er tale om en flerårig plante, der er god til at samle næringsstoffer. HAMP OG HØR Der er stigende interesse for hamp- og hørdyrkning. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale, og at både hamp og hør har mange anvendelsesmuligheder, som der er et stigende marked for. Ikke mindst hampefrø har et højt indhold af højværdiproteiner og -olier, som gør frøene interessante som både fodermiddel og mad til mennesker. Stængler fra hamp og hør kan desuden udnyttes til eksempelvis isoleringsmaterialer og tekstiler.
ANNONCE ANNONCE â&#x20AC;&#x153;Landbruget befinder sig i denne tid i alvorlig krise, hvor der pĂĽ den ene side med den nye landbrugslov er ĂĽbnet nye muligheder for utraditionel og ekstern finansiering af (større) landbrugsbedrifter, samtidig med at en rĂŚkke landbrugsbedrifter mĂĽ lukke og slukke.â&#x20AC;? Jens Paulsen
Nye muligheder for landbruget Med virkning fra den 1. januar 2015 er Landbrugsloven endnu engang blevet revideret, og set i forhold til landbrugets nuvĂŚrende â&#x20AC;&#x153;økonomiske stillingâ&#x20AC;? giver det en rĂŚkke nye muligheder - bl.a. i relation til selskabsformer. - Det er nye muligheder, som vil indgĂĽ i den rĂĽdgivning, vi yder landbruget. En rĂĽdgivning, der er et supplement til den rĂĽdgivning, der ydes af landbrugets rĂĽdgivningscentre og ofte i et nĂŚrt samarbejde med disse centres medarbejdere, siger advo Hun vurderer, at mange af de begrĂŚnsninger, der har vĂŚret for landbrugserhvervet, nu er fjernet. - Landbrugserhvervet har vĂŚret kendetegnet ved detailregulering, herunder bl.a. ved at opstille specielle krav for, hvornĂĽr landbrugsejendomme kunne erhverves. Nu er der ikke lĂŚngere krav til uddannelse, intet krav om egendrift, ligesom der ikke er krav om ankermand. BopĂŚlspligten kan nu opfyldes, blot bedriftens stuehus bebos af en lejer. Faktisk er landbruget nu
!! advokat Birgitte Jørgensen. ET SPĂ&#x2DC;RGSMĂ&#x2026;L OM TID " ! # tilføjer, at samlet set har liberaliseringen, der â&#x20AC;&#x153;langt om lĂŚngeâ&#x20AC;? er sket, medført en rĂŚkke nye muligheder for landbrugserhvervet. - Det er alene et spørgsmĂĽl om tid, før en del af disse muligheder bliver synlige. En af de muligheder, som landbrugserhvervet givetvis vil gribe, er etableringen i P/S-form (partnerselskab). Samme fordele i forhold til begrĂŚnsning i hĂŚftelse og underskudsudnyttelse kan opnĂĽs ved etablering af driften i et K/S (kommanditselskab). P/Sâ&#x20AC;&#x2122;et vil dog ofte vĂŚre at foretrĂŚkke bl.a. som følge af, at reguleringen af P/Sâ&#x20AC;&#x2122;er følger selskabslovens $ # $ %
- Overgangen til andre selskabsformer i landbruget er derfor sĂŚrdeles relevant, ikke mindst set ud fra landbrugets økonomiske situation nu og her. Det skyldes, at det nu er muligt efter landbrugslovens § 20 ogsĂĽ at erhverve landbrugsbedrifter i P/Sâ&#x20AC;&#x2122;er. P/S VIL VINDE FREM - Brugen af aktie- og anpartsselskaber i landbruget har givet visse udfordringer, da et sĂĽdant selskab er et selvstĂŚndigt skattesubjekt og dermed opgør indkomsten for sig selv. Et P/S er pĂĽ den ene side reguleret af selskabsloven og de deri indeholdte bestemmelser, men er pĂĽ den anden side ikke et selvstĂŚndigt skattesubjekt. Det er ligesom et I/S og et K/S skattemĂŚssigt transparent. Deltagerne i et P/S er dem, der bliver beskattet af P/Sâ&#x20AC;&#x2122;ets over- eller underskud. Da der principielt ikke lĂŚngere er begrĂŚnsninger i adgangen til erhvervelse af landbrugsbedrifter, er der nĂŚppe tvivl om, at P/S som selskabsform # $ $ fordele ved P/Sâ&#x20AC;&#x2122;et, herunder muligheden for fradrag af skattemĂŚssigt underskud i den personlige indkomst, hĂŚftelsesbegrĂŚnsningen og muligheden for etablering af et P/S uden skattemĂŚssige konsekvenser. EN MEGET DYNAMISK REGULERING - Ud over P/Sâ&#x20AC;&#x2122;ets regulering via selskabslovens regelsĂŚt reguleres retsstillingen mellem partnerselskabets deltagere i vedtĂŚgterne og en ejeraftale mellem partnerne. Som udgangspunkt er der aftalefrihed i forhold til den interne regulering. Det giver f.eks. mulighed for bĂĽde at have aktive og passive del # &' * & fordel ved P/Sâ&#x20AC;&#x2122;et. - Drift af landbrugsvirksomhed i P/S-form vil utvivlsomt kunne bruges af andre erhverv til forskellige formĂĽl. Hvis man skal
ANNONCE â&#x20AC;&#x153;Overgangen til andre selskabsformer i landbruget er derfor sĂŚrdeles relevant, ikke mindst set ud fra landbrugets økonomiske situation nu og her.â&#x20AC;? Bent Ramskov
overdrage kapitalandele i et selskab med sükaldt succession, d.v.s. hvor sÌlger ikke beskattes, og køber indtrÌder i den skattemÌssige stilling hos sÌlger, er det et krav, at det pügÌldende selskab ikke driver passiv virksomhed. Ved at et A/S eller ApS investerer i et P/S, der driver landbrugsvirksomhed, vil man fü tilført aktive aktiver og dermed blive successionsegnet, sü aktierne i selskabet kan overdrages med succession. Denne yderligere og 8 reducere de afkastkrav, som en investor krÌver af sin investering, siger han.
POTENTIELLE INVESTORER # 9 tagelse i landbrugsvirksomheder er blevet udvidet ganske vÌsentligt. Potentielle investorer gür helt fra børsnoterede selskaber til alle mulige andre virksomheder, der drives i typisk selskabsform. - Endelig opnür man ved etablering af et P/S ogsü fordele, hvad angür de afgiftsmÌssige aspekter ved tinglysning. Overgangen fra privat ejerskab til et P/S kan ske ved en sükaldt virksomhedsomdannelse, hvor man sparer 0,6 pct. i tinglysningsafgift. AfhÌngig af balancens størrelse kan det vÌre relativt mange penge, man sparer. Og nür man efterfølgende overdrager P/S-andele til investorer, krÌver dette ikke tinglysning, understreger han.
Advokat Nete Bech Tinning,
REKONSTRUKTION EN VEJ FREM Ogsü i de situationer, hvor den økonomiske situation udløser et salg af en landbrugsbedrift, er der en vej frem for landmanden. Nemlig i form af en rekonstruktion med salg af bedriften og efterfølgende tvangsakkord for den nødlidende landmand. - Fremgangsmüden er specielt relevant, hvor salget udløser skat, süledes at skattekravet bliver akkorderet sammen med anden udÌkket gÌld, og hvor salg via rekonstruktion med efterfølgende tvangsakkord motiverer landmanden til en helhjertet indsats, idet landmanden pü denne müde er sikret en sanering af gÌlden, efter at bedriften er solgt. Landmanden kan süledes starte pü en frisk, siger advokat Jens Paulsen, der mener, at rekonstruktion er en overset afviklingsmodel, som giver betydelige fordele for büde landmand og marginalpanthaver i forhold til afvikling via brugeligt pant eller konkursbehandling.
FAKTA: er et af Danmarks største +34 6 ' 34 jurister, og med afdelinger
7 6' # Viborg og København. Advokat Jens Paulsen,
TILBYDER KURSER Jens Paulsen oplyser, at der pü det seneste har vÌret en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra süvel landmÌnd og deres rüdgivere om at deltage i kurser om rekonstruktion af nødlidende landbrugsbedrifter. 9 6 6 hvor der pü den ene side med den nye landbrugslov er übnet nye muligheder for utraditionel og ; & < 6 6 samtidig med at en rÌkke landbrugsbedrifter mü lukke og slukke. Situationen for disse landmÌnd er forskellig, men det er vÌsentligt, at begge grupper bliver optimalt klÌdt pü. Derfor har DAHL Advokat 6 6 6 kurser, siger Jens Paulsen. TEKST: FOTO:
Knud Erik Jensen Jonas Ahlstrøm
24
LANDBRUG I DANMARK
Som niende generation pü det fynske gods Holstenshuus føler Ditlev Berner en pligt til at tÌnke pü dem, der skal følge efter ham som ejer af de historiske bygninger og de 850 hektar marker og skove. Ifølge godsejer Ditlev Berner er det for ham vigtigt at kunne sende godset Holstenshuus videre i god stand til en af sine tre døtre. Foto: Jonas Ahlstrøm
Godsejer tager ingen risici FortsĂŚttes side 26
Vi har 24 timers service, weekendog aftenvagt
DET KRĂ&#x2020;VER MEGET ENERGI AT VĂ&#x2020;RE LANDMAND Derfor er der penge i optimering til energirigtige løsninger. Hos BĂźchert VVS ved vi hvad vi snakker om, sĂĽ du kan fĂĽ professionel hjĂŚlp til energieffektivisering, der kan ses pĂĽ bundlinien.
40 Ă&#x2026;RS ERFARING ER DIN SIKKERHED!
Vi har den faglige ekspertise og det lokale kendskab.
Vi stĂĽr inde for kvalitet og service.
VI UDFĂ&#x2DC;RER ALT VVS-ARBEJDE HOS ERHVERV, PRIVATE, LANDBRUG OG INDUSTRI â&#x20AC;&#x201C; BL.A.: Fjernvarme Olie/gas service Varmepumper BadevĂŚrelser Køkkener Kloak/separering Energioptimering Blikkenslager arbejde Skiffer tagdĂŚkning Ventilation Trappe/gelĂŚnder
Autoriseret VVS- og kloakmester.
Dine ekstra hĂŚnder i en travl tid! Vi leverer god og stabil arbejdskraft til: Â&#x153; DYf\Zjm_ Â&#x153; Af\mklja Â&#x153; @Â&#x192;f\nÂŤjc]j] Â&#x153; =flj]hj]fÂŹj]j Â&#x153; EYkcafklYlagf]j - samt andre der har Zjm_ ^gj ]^^]clan `bÂŤdh& Vikarservice LillebĂŚlt Helsingørvej 6, 7100 Vejle 5MG t WJLBSTFSWJDF MJMMFCBFMU EL 7JLBSTFSWJDF 7BSEF #JMMVOE 4LBOTFO t 7BSEF 5MG t WJLBSTFSWJDF WBSEF EL
Autoriseret VVS-installatør-kloakmester
BLIK - VAND - V L ,&)6/ 5 00 Hadersle3 5 Tlf. 7 5 -!(* 5 !2cher1 !ucher1330 #) 5 444 !uchertvvs.dk
Ă&#x2DC;nskes yderligere information eller et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at kontakte os.
Vikarservice SYD, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa 5MG t WJLBSTFSWJDF OV
+FH CSVHFS 7JLBSTFSWJDF BG QSBLUJTLF HSVOEF PH TPN FU TJLLFSIFETOFU TPN KFH IBS IBGU CSVH GPS nFSF HBOHF +FH FS IWFS HBOH CMFWFU HPEU IKVMQFU BG EZHUJHF PH BOTWBST CFWJETUF WJLBSFS PH EFU LBO NBO JLLF WÂ?SETÂ?U UF OPL 5BL GPS EFU + IBOOFT 4Â&#x201C;SFOTFO -BOENBOE
ANNONCE
Avlsgrise og god service pĂĽ det danske marked
' 8 + & 9 ! 3 der er eksport- og marketingchef hos Breeders of Denmark. Han vurderer, at prisen alene ikke er # 3 * "
Det er lidt den omvendte verden, men til gengĂŚld havde Breeders of Denmark A/S en masse erfaring med fra nogle meget konkurrenceprĂŚgede udenlandske eksportmarkeder, da man i oktober 2014 ogsĂĽ begyndte at levere avlsgrise til danske svineproducenter.
- Sikkerhed for kvalitet, rĂĽdgivning og eftersalg er lige sĂĽ vigtige parametre, understreger Hans ! 3
- Vi har bygget vores virksomhed op omkring eksport og hidtil ikke haft kapacitet til ogsĂĽ at vĂŚre aktiv pĂĽ det danske marked. Det har vi nu, idet vi har investeret i nye lukkede SPF-lastbiler virksomhed.
LASTBILER MED UVC-FILTER Breeders of Denmark leverer direkte til svineproducenterne hovedsageligt i egne lukkede lastbiler, " $ * * der sikrer, at virus og bakterier bliver drĂŚbt. UVC-systemet er baseret pĂĽ ultraviolet lys og bliver implementeret i alle nye lastbiler.
! " " #$ % gaard lidt uden for Hammelev ved Haderslev og er ĂŠn af 15 godkendte forhandlere af det danske & ' ( )
" #$ # #$ ;< * 9 ! 3 # " parten af transporten bliver klaret i egne biler.
VANT TIL HĂ&#x2026;RD KONKURRENCE - Fra de udenlandske markeder er vi vant til hĂĽrd konkurrence og til at skulle bevise, at vi er noget vĂŚrd. Det er dyder, vi tager med ind pĂĽ det danske marked, og vi kan mĂŚrke, at der er interesse * fortsĂŚtter: + * 3 " & # # * & # $ " # *# # ducent. Landmanden kan spille ping-pong op ad $ " " % 6 7 3" #$ som forventet, og kun de svĂŚre tider for svineproducenterne har vĂŚret lidt pĂĽ tvĂŚrs.
! " siger Hans Jørgen Brock.
Breeders of Denmark leverer direkte til svineproducenterne hovedsageligt i egne lukkede lastbiler, nyt UVC-system, en teknologi, der sikrer, at virus og bakterier bliver drĂŚbt.
â&#x20AC;&#x153;Fra de udenlandske markeder er vi vant til hĂĽrd konkurrence og til at skulle bevise, at vi er noget vĂŚrd. Det er dyder, vi tager med ind pĂĽ det danske marked.â&#x20AC;?
KUNDER SKAL HAVE SUCCES Genetik og management - d.v.s. pasning, fodring og styringsteknik i stalden - spiller lige stor rolle for, hvor mange smĂĽgrise den enkelte avlsgris kan levere. Og det er pĂĽ management-omrĂĽdet, ! " = > " " &
#$ 33 " til kunderne: - Vores kunder skal have succes.
Jan Lembke Jensen
PĂ&#x2026; AGROMEK OG NUTRIFAIR - Vi har kommunikeret godt ud pĂĽ svineprodu3 " & 3" " "
TEKST: ? @ FOTO: '"
FAKTA: ! 'I% J<<; & 7 J<;K " MQ <<< K<< <<< & #$ ( & R<< 3 *
KM " $ 3 J< #3 & ' ;; I & R< # RJ I & ;J< *# JJ JT MQ ;<Q
26
LANDBRUG I DANMARK
Hele tiden forsøger Ditlev Berner at vedligeholde godsets bygninger og bedrift med sigte på de kommende generationer af familien.
Godsejer tager ingen risici
Foto: Jonas Ahlstrøm
Fortsat fra side 24
I Hovedbygningen fik sit nuværende ansigt i 1910, mens rokokoparken er anlagt i 1753. Foto: Jonas Ahlstrøm
1707 overtog Ditlev Berners forfader, Godske Ditlev Holsteen, godset Holstenshuus ved Faaborg på Fyn, og lige siden har godset – eller baroniet – med de 850 hektar jord været i familiens eje. Hovedbygningen har fået sin nuværende ansigt i 1910, mens rokokoparken er anlagt i 1753. Overalt, hvor Ditlev Berner bevæger sig i hverdagen på godset, har hans forfædre haft lod og del i bygninger, skove, og markerne.
– Familiens historie giver en forståelse for det lange sigte med ejendommen. Når vi vedligeholder bygninger, gør vi det med dette perspektiv, i modsætning til mange andre steder hvor bygningerne måske bare skal holde til maksimalt en generation, siger Ditlev Berner. I stedet arbejder han med planer for vedligeholdelsen af bygningerne, der her og nu er dyrere i forhold til normale løsninger. I stedet for at vælge et billigere eternittag skal det være et tegltag med et godt undertag, som kan holde de næste 100 år eller mere. – Vi forsøger hele tiden at se 100 år frem. Og på samme måde forsøger vi at se langt frem med hensyn til jorden. Den skal jo også kunne dyrkes om 50 og 100 år, siger Ditlev Berner.
Minimere risici Med andre ord føler han en pligt over for de ni generationer af familien, der har haft godset, før han kom til. En del af hans strategi for at sikre ejendommen har været at forpagte de godt 200 hektar landbrugsjord ud til en anden landmand. – Vi har en aftale om fast pris, hvor jeg har afskåret mig for en risiko – men selvfølgelig også en gevinstmulighed. Så jeg mærker ikke krisen i landbruget så voldsomt som andre landmænd gør for øjeblikket, siger Ditlev Berner. I stedet har hans forretning flere indtægtskilder, hvor han ud over skovbruget også dyrker juletræer og pyntegrønt sammen med udleje af jagtrettigheder og huse. Ved siden af dette har han en række andre mindre nicher så som entreindtægter for adgang til parken. – På den måde er det en blandet landhandel, jeg driver. Og virksomheden er mere robust end ellers. Også selv om man en gang imellem synes, at man stritter i alle mulige retninger, griner Ditlev Berner.
Når der har været lave priser på skovbruget, har lejeindtægter fra landbrugsjorden, husene på godset og jagtrettighederne kunnet holde hånden under hans forretning. – Blandt det mest interessante er vores produktion af juletræer, der måske ikke er så stor i dag. Men vi laver da små 20.000 juletræer om året sammen med en del pyntegrønt i størrelsesorden 160 til 200 ton om året, siger Ditlev Berner.
Planlagt generationsskifte Men de mange forskellige grene gør også livet på godset alsidigt i hverdagen. Og han fortryder ikke, at han har taget ansvaret for godset. Også selv om det med hans ord "mere eller mindre" lå i luften, at han skulle være niende generation på Holstenshuus. – Som dreng lå det naturligt, at det skulle være mig. Og så var jeg så heldig, at min søster heller ikke havde den store interesse i dette. Det var i hvert fald ikke nogen overraskelse, da jeg blev spurgt. Jeg har jo interesseret mig for det, lige siden jeg var lille, siger Ditlev Berner. Selv om den årlige omsætning ikke er meget større end en større døgnkiosk som Seven-Eleven, nemlig omkring de syv millioner, kræver virksomheden løbende en del tunge investeringer. Og disse skal som vedligeholdelsen også ses i et langt perspektiv. – Og det kræver, at man har en interesse og en forståelse for den finansielle del af forretningen. Vi kan virkelig komme til at lave nogle dispositioner, hvor man kan brænde nallerne. Og det er der jo landmænd, som har prøvet det ved at lege med swaps og andre lånearrangementer, fordi de har kunnet finansiere det over deres friværdi, siger Ditlev Berner. På samme måde skal man nøje planlægge generationsskiftet på et gods, så friværdien kan blive skubbet
videre til den næste generation på godset. – Men det skal der jo betales en arveafgift af. Og det er i sig selv et stort dræn af kapital med flere millioner kroner, som man sender af sted på den konto. Da jeg overtog ejendommen, gjorde vi det derfor over en tiårig periode, siger Ditlev Berner.
Betale af Selv nævner han muligheden af at overdrage forretningsområde, som man tror på, inden afkastet bliver for højt, så den næste generation har mulighed for at betale af på arveafgiften. – Men der er ikke mange andre krumspring, man ellers kan gøre for at få generationsskiftet gjort mere lempeligt. Man kan håbe på, at man fra en kommende blå regerings side vil stå fast ved løftet om at se på omkostningerne ved generationsskifter for familievirksomheder efter et kommende valg, siger Ditlev Berner. Ud over han finder det urimeligt at stille familieejede virksomheder dårligt, er der også et hensyn til driften af de historiske bygninger. – Med historiske ejendomme som denne her er det klart, at der er nogle udgifter til vedligeholdelse, som der ikke er meget gevinst ved. Det er rene omkostninger, som blot kommer oven i de afgifter på fem eller ti millioner kroner, som skal betales ved et generationsskifte. Og så ender man nemt med at undlade vedligeholdelse af et tag eller noget andet på ejendommen. Her synes jeg, at samfundet skyder sig selv i foden ved at tage penge, der kunne anvendes til at vedligeholde nogle historiske værdier, som kunne være til glæde for os alle sammen, siger Ditlev Berner.
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
â&#x20AC;&#x153;Tillid skaber resultater, og det er resultater, der tĂŚller i vores brancheâ&#x20AC;?, siger Svend-Ă&#x2026;ge Bruun.
ANNONCE
Tillid skaber resultater - Tillid skaber resultater, og det er resultater, der tĂŚller i vores branche. Det siger Svend-Ă&#x2026;ge Bruun, ejer af LandbrugsmĂŚglerne P/S i Vejle, der sĂŚlger landbrugs- og skovejendomme i hele landet og er - med hans eget udtryk - â&#x20AC;&#x153;uafhĂŚngige af alt og alleâ&#x20AC;?. - Det er vigtigt, at sĂŚlger har tillid til os, og at vi er enige om prĂŚmisserne for salget. Vi gĂĽr ind til opgaven med ydmyghed, fordi salg af ejendommen er en meget stor beslutning, som har en afgørende
Vores primĂŚre placering er selvfølgelig ved siden af sĂŚlger, men vi lytter naturligvis ogsĂĽ til evt. panthaveres vurdering, eftersom det i situationen kan vĂŚre â&#x20AC;&#x153;deres pengeâ&#x20AC;?, det handler om. Er der tale om en nødlidende ejendom, har sĂŚlger og panthavere en fĂŚlles interesse i at fĂĽ solgt bedst muligt, for jo
at slutte salget af pĂĽ en god mĂĽde, siger Svend-Ă&#x2026;ge Bruun videre og fortsĂŚtter:
agronomuddannelse ved siden deres mĂŚgler- og valuaruddannelse. I 2014 har virksomheden haft et stigende salg af landbrugsejendomme i hele landet. Salget var
! "
solgte ejendomme for over 1,5 mia. kr., og efter
# "
omsĂŚtningen igen ved at kravle deropad. - Det kan ogsĂĽ skyldes vores fulde uafhĂŚngighed af banker og rĂĽdgivningssystemet, der ogsĂĽ varetager købernes interesser, siger Svend-Ă&#x2026;ge Bruun.
TEKST: FOTO:
Knud Erik Jensen Jonas Ahlstrøm
minefelt med mange muligheder for at trĂŚde ved siden af, understreger Svend-Ă&#x2026;ge Bruun. STADIGVĂ&#x2020;K KĂ&#x2DC;BERE I MARKEDET Godt nok er mange ejendomme nødlidende, men man skal i følge ejendomsmĂŚgleren ikke tage fejl af, at der stadigvĂŚk er folk, som har penge, og købere i markedet, som vil handle. - Vi har et vidt forgrenet netvĂŚrk og mange kontakter til bl.a. udenlandske købere, isĂŚr tyskere og hollĂŚndere. Desuden har vi et stort køberkartotek og en hjemmeside, der bliver fulgt tĂŚt af bl.a. danskere i udlandet, som holder sig orienteret om
#
hjem igen, siger Svend-Ă&#x2026;ge Bruun, der har valgt at lĂŚgge hovedkontoret i Vejle, da man her kan nĂĽ rundt i Danmark inden kort tid. - Vi kan nĂĽ store dele af landet pĂĽ blot to timer, f.eks. nĂĽr vi skal fremvise en ejendom, pĂĽpeger han.
BETALER SIG AT VĂ&#x2020;RE GODT FORBEREDT - Det betaler sig at vĂŚre godt forberedt. Det giver det bedste resultat. Derfor vil vi gerne tidligt med i processen og deltage i planlĂŚgningen af salget. Noget af det første vi gør, er at tage en snak med sĂŚlger om, hvad der skal siges og ikke siges, for det er vigtigt at vĂŚre diskret pĂĽ den rigtige mĂĽde. â&#x20AC;&#x153;Man skal vide alt, hvad man siger, men ikke sige alt, hvad man vedâ&#x20AC;?, sĂĽdan plejer jeg gerne at udtrykke det. Eftersom hovedparten af handlerne i øjeblikket ikke foregĂĽr helt frivilligt, har personerne bagved ofte følelser i klemme. Det skal hĂĽndteres rigtigt, og man skal vĂŚre pĂĽpasselig med, hvad der meldes ud. At vĂŚre en fagligt velfunderet og en pĂĽlidelige partner er vigtig for en ejendomsmĂŚgler, og det er højt prioriteret hos LandbrugsmĂŚglernes med-
â&#x20AC;&#x153;Det betaler sig at vĂŚre godt forberedt. Det giver det bedste resultat. Derfor vil vi gerne tidligt med i processen og deltage i planlĂŚgningen af salgetâ&#x20AC;?, siger Svend-Ă&#x2026;ge Bruun (i midten). MANGE Ă&#x2026;RS ERFARING I BRANCHEN - Stor erfaring fra markedet er en nødvendighed for at kunne tilbyde den optimale rĂĽdgivning. $ % # & mĂŚglerne ogsĂĽ en fortid i rĂĽdgivningssystemet " '
efterspurgt i disse lidt svĂŚre tider, hvor der skal erfaring til for at kunne hĂĽndtere alle situationer. Salg af landbrugsejendomme kan lige nu vĂŚre et
â&#x20AC;&#x153;Det har vĂŚret en helt igennem positiv oplevelse, at LandbrugsmĂŚglerne forestod salget af mit landbrug. De er oprigtige og ĂŚrlige og leverede en meget engageret indsats. Det er alt sammen med til at give den fornødne tillid og tryghed, som er helt afgørende for mig som sĂŚlger.â&#x20AC;? Finn Pedersen, Klovborg, landmand, der har solgt gennem LandbrugsmĂŚglerne, og tidligere landboforeningsformand og medlem af DDLâ&#x20AC;&#x2122;s bestyrelse.
FAKTA: LandbrugsmĂŚglerne P/S er grundlagt i 1971 og vurderer og sĂŚlger produktionslandbrug, godser og store gĂĽrde, skovejendomme, lyst- og liebhaverejendomme. Firmaet har 12 specialiserede medarbejdere.
28
LANDBRUG I DANMARK
Landmand sikrer sig i usikre tider Niels Iwang overvejer både at flytte bedriften og stifte et selskab for sikre sit landbrug i en tid, hvor miljøkrav og faldende mælkepriser gør det usikkert at drive landbrug.
L
idt uden for Broager by ligger Niels Iwangs ejendom med 70 stykker malkekvæg i staldene og 75 hektar jord. I hvert fald lidt endnu. Den sønderjyske landmand overvejer nemlig at flytte sin virksomhed i forbindelse med et generationsskifte. I det hele taget synes han, at det er usikre tider for dansk landmænd, specielt i en tid, hvor landbruget får stadig færre penge for deres produkter. Ifølge landmændenes brancheorganisation Landbrug & Fødevarer er mælkepriserne faldet med op til 20 procent bare i år. Den seneste udmelding fra mejerigiganten Arla er, at mælkepriserne anses for at have nået bunden. Men det er også slemt nok, mener Niels Iwang. – Her på gården går det da stille og roligt, selv om der ikke er så mange penge for os at tjene i disse dage. Det er jo hele Europa, der er oversvømmet af mælk og mælkepulver, siger han. Mange af landmændene i lokalområdet er lige så hårdt eller hårdere ramt, understreger han. Nogle har ligefrem måtte give fortabt, fordi de ikke har kunnet få økonomien til at hænge sammen i deres forretning. Lige som mange landmænd begyndte at kunne se stigende priser på deres produkter og dermed håbe på at kunne afbetale deres gæld, slog krisen mellem Rusland og EU bunden ud af markedet. – Måske har vi ikke solgt så meget mælk til Rusland, men det har de i England og Frankrig. Og det vælter de jo bare ud over det europæiske marked, når de ikke kan sælge til russerne Jeg ved ikke, hvor længe det kan gå. Mælkeprisen er sænket med 75 ører pr. liter. Nu er vi nede på 2,25 kroner, siger Niels Iwang.
Hårde tider Når han kan klare prisfaldet, hænger det blandt andet sammen med, at han med egne ord "ikke skylder noget videre" i sin ejendom. – Men dem, der skylder 20 eller 30 millioner væk til banker og realkreditten, de står jo i hvert fald i noget af en skidt situation. Og har de nogle mænd ansat, hjælper det jo heller ikke. De vil jo gerne have løn hver måned, så de også kan få noget mad på bordet, siger Niels Iwang. Ifølge ham er en årsagerne til mange af naboernes problemer, at jorden omkring Sønderborg og Aabenraa blev handlet til 300.000 kroner for en hektar. I dag er de faldet til mindre end det halve. – Og så er det jo skidt at have købt jord til den dyre takst i opgangstider. Det er derfor, at der er så mange, som i dag er insolvente, siger Niels Iwang. Og han har set sådan en bølge af konkurser før. I 90'erne gik mange landmænd fallit med flexlån, fortæller han. Alligevel synes Niels
Niels Iwang købt ejendommen på en tvangsauktionen for godt 25 år siden og senere investeret i ny staldbygning. Men det var i 90'erne, hvor det var billigere at bygge, understreger han. Det er sønnen Stefan til venstre. Foto: Claus Thorsted
Iwang ikke, at man har lært af historien. I dag har mange landmænd indkasseret tab på at belåne deres ejendomme med forskellige former for finansielle instrumenter som renteswaps. Selv står han i den modsatte situation. Niels Iwang skal enten have tilladelse til at udvide sin bedrift eller også skal han flytte. Hans bygninger ligger i en lille landsby lige uden for Broager by, hvor det ifølge ham er meget svært at få lov til at bygge ud. Lige i øjeblikket ser han og sønnen sig om efter andre egnede ejendomme som for eksempel et konkursbo, hvor der er plads til hans planer for fremtiden. – Men det må vi jo se. Kommer det til et generationsskifte med min søn, hvor han skal overtage forretningen, så kan det blive til, at han må flytte et andet sted hen med malkekøerne. Her inde i byen får vi ikke lov til at bygge af Sønderborg Kommune, siger Niels Iwang.
Ikke meningen Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
I forbindelse med generationsskiftet ser han og sønnen også på mulighederne for at lægge virksomheden i
Priserne falder drastisk ■ Generelt er fødevarepriserne faldet med 10-25 procent det seneste år. Svinepriserne er eksempelvis faldet 25 procent og mælkeprisen med 20 procent. Årsagen er krisen mellem Rusland og EU, der har presset fødevarepriserne generelt på verdensmarkedet. Samtidig er efterspørgslen efter mælk i Kina faldende. Og prisfaldene har haft konsekvenser: Op mod 1.700 familier er – ifølge brancheforeningen Landbrug & Fødevarer – i farezonen for at måtte flytte fra hus og hjem. ■ Sidst har en undersøgelse offentliggjort i erhvervsbladet Børsen peget på, at godt 15 procent af de danske landmænd er på randen af konkurs. Et godt billede på dette er faldet i svinepriserne. I 2013 havde svinebønderne i gennemsnit et driftsoverskud på 369.000 kroner. Sidste år var det vendt til et gennemsnitligt underskud på driften på 181.000 kroner. Kilde: Landbrug & Fødevarer og Børsen
et interessentskab på grund af de nye beskatningsregler. – Enten det eller også skal vi finde en anden løsning, men det er vanskeligt, fordi skattereglerne hele tiden bliver ændret. Det kan da ikke være meningen, at vi skal ud og belåne det hele igen. Nu har jeg gået og afdraget min gæld, og så skal min søn skal stifte ny gæld. Det kan da ikke være meningen, siger Niels Iwang. Selv har han købt ejendommen på en tvangsauktionen for godt 25 år siden og senere investeret i ny staldbygning. Men det var i 90erne, hvor det var billigere at bygge, understreger Niels Iwang. Og han har holdt besætningen på de 70 malkekøer for selv at kunne passe dem med lidt hjælp fra et par knægte. – Har man for eksempel 300 køer, skal du have en del ansatte. Jeg skal ikke have forskellige folk, der kommer og går. Jeg kan bedre lide selv at kunne overskue det i stedet for at blive virksomhedsleder. Det er helt noget andet end at være landmand. Skælder du en ko ud, gør det ikke noget. Skælder du en medarbejder ud, så går han jo sin vej, siger Niels Iwang.
ANNONCE
Fra krise til nye muligheder
â&#x20AC;&#x153;Som vi ser det, har Danmark som fødevareproducerende land rigtig gode muligheder i fremtiden trods aktuelle økonomiske udfordringer.â&#x20AC;? Morten Dahl Thomsen
â&#x20AC;&#x153;Det er vores fornemmeste opgave at rĂĽdgive kunderne i udvikling og innovation, hjĂŚlpe dem bedst muligt gennem den aktuelle økonomiske krise og samtidig yde en stĂŚrk etableringsrĂĽdgivning for ungeâ&#x20AC;?, siger Morten Dahl Thomsen.
- Som vi ser det, har Danmark som fødevareproducerende land rigtig gode muligheder i fremtiden trods aktuelle økonomiske udfordringer. Derfor er det vores fornemmeste opgave at rĂĽdgive kunderne i udvikling og innovation, hjĂŚlpe dem bedst muligt gennem den aktuelle økonomiske krise, der er i landbruget, og samtidig yde en stĂŚrk etableringsrĂĽdgivning for unge, som gerne vil etablere sig i landbruget. Det siger cheføkonom Morten Dahl Thomsen fra Heden & Fjorden, rĂĽdgivningsvirksomhed med kompetencer inden for faglig produktions-, økonomisk og strategisk rĂĽdgivning, og understreger, at udfordringen bliver bĂĽde at nĂĽ frem til de bedre muligheder i fremtiden og samtidig sikre at komme godt igennem krisen. Heden & Fjorden oplever fremgang i kundegrundlaget fra hele landet. DEN RIGTIGE RĂ&#x2026;DGIVNING - Det er glĂŚdeligt og et tegn pĂĽ, at vi leverer den rigtige rĂĽdgivning til vores kunder. Vores mission er at yde vĂŚrdiskabende rĂĽdgivning og sikre, at kunderne dels kommer succesfuldt gennem krisen, kommer frem til mulighederne i fremtiden, og at unge landmĂŚnd kan fĂĽ en god rĂĽdgivning i forbindelse med etablering i erhvervet. Det vil vi gerne vĂŚre kendt for, siger Morten Dahl Thomsen og fortsĂŚtter: bl.a. bunder i, at eksport af fødevarer er ramt af politiske uroligheder i Ukraine. Eksporten fra landbruget bliver i 2015 pĂĽvirket negativt med fem-otte mia. kr. Samtidig har landbruget op gennem 00â&#x20AC;&#x2122;erne opbygget en stor gĂŚld. Derfor er op mod 1/3-del af heltidslandbrugene i Danmark i større eller mindre grad truet pĂĽ overlevelse. Landbrugets udfordringer er aktuelle lave afregningspriser og rammevilkĂĽr, som er ringere end i andre land, vi konkurrerer med. STIGENDE EFTERSPĂ&#x2DC;RGSEL PĂ&#x2026; FĂ&#x2DC;DEVARER Men der er rigtig gode muligheder pĂĽ lidt lĂŚngere sigt, vurderer Morten Dahl Thomsen. Der er brug for kvalitetsfødevarer til en stigende be-
folkning, og samtidig medfører fremtidige klimaforandringer Ìndringer i vÌkstvilkür som nødvendiggør yderligere produktivitetsstigninger, eller at udbuddet af fødevarer globalt set vil vÌre faldende.
TEKST: FOTO:
Knud Erik Jensen Jonas Ahlstrøm
- Derfor tror vi pĂĽ en god fremtid for landbruget i Danmark. Med den rette â&#x20AC;&#x153;medvind pĂĽ cykelstierneâ&#x20AC;? kombineret med rĂĽdgivning og innovation pĂĽ de enkelte landbrugsbedrifter kan landbrug i Danmark medvirke til at imødekomme den øgede efterspørgsel af fødevarer, siger han. BEHOV FOR GENERATIONSSKIFTE
af landbrugsvirksomheder til unge, der gerne vil ind i landbruget. Det er vigtigt, at unge kommer i gang for at sikre ny dynamik og udvikling i erhvervet, siger cheføkonomen. unge at starte op som selvstÌndige i erhvervet, og derfor arbejder Heden & Fjorden ogsü i stigende grad med alternative ejerformer som selskaber i et samarbejde med pensionskasser og andre eksterne investorer. Her kombinerer virksomheden sine kompetencer pü selskabs ring og strategisk udvikling.
â&#x20AC;&#x153;Med den rette â&#x20AC;&#x153;medvind pĂĽ cykelstierneâ&#x20AC;? kombineret med rĂĽdgivning og innovation pĂĽ de enkelte landbrugsbedrifter kan landbrug i Danmark medvirke til at imødekomme den øgede efterspørgsel af fødevarerâ&#x20AC;?, siger Morten Dahl Thomsen.
RĂ&#x2026;DGIVNING I STRATEGI OG LEDELSE Hovedparten af kunderne i Heden & Fjorden har en stĂŚrk økonomi, som muliggør vĂŚkst og udvikling. Virksomhederne har styrke til at vedligeholde og udbygge deres produktionsomfang og dermed bidrage til fremtidig vĂŚkst og skabe gode rammer bĂĽde for medarbejderne og familien pĂĽ landet. - Derfor er det vigtigt for os at yde rĂĽdgivning økonomisk rĂĽdgivning og optimering af skatteforhold og selskabskonstruktioner. SidstnĂŚvnte er et alternativ til selveje, hvor ekstern kapital kommer ind i landbruget via pensionskasser og andre investorer. Og her kan vi deltage aktivt i bestyrelsesarbejde, slutter Morten Dahl Thomsen.
FAKTA: Heden & Fjorden er et af Danmarks største rüdgivningsselskaber med faglig rüdgivning til landbruget og øvrige erhverv. Virksomheden har rüdgivningscentre i Herning og Holstebro og yder rüdgivning til virksomheder i hele Danmark.
30
LANDBRUG I DANMARK
Pernille kæler gerne med grisene, som hun næsten har et personligt forhold til, selv om de kun har en begrænset levetid .
– Man kan næsten få et personligt forhold til dem, siger 26-årig kvindelig landmand fra Haderslev, der har fundet sit drømmejob med at passe grise.
Svin? Det er lige Pernille H Der skal strøs hos smågrisene om morgenen, så de kan få tør grund under klovene.
un har været kok. Hun har stået i butik – endda i to omgange. Men ingen af delene var noget for Pernille Hye fra Haderslev. Men i en alder af 26 år har hun bare fundet ønskejobbet: Pernille Hye passer grise på svinefarmen på Tummelsbjerg mellem Kværs og Rinkenæs, og hun har aldrig haft det sjovere. – Her er der ingen sure mennesker som i de andre job. Her er bare grise, der griner, siger hun kækt under en
Hver femte er kvinde ■ Hos Landbrug & Fødevarer har man ikke nøjagtige tal for kønsfordelingen hos ansatte i landbruget . – Man registerer ikke på CPR-numre, siger pressekonsulent Pia Lykke. Vi skønner, at fordelingen er 80/20, altså 20 procent kvinder i erhvervet generelt.
pause på en arbejdsdag, der begynder klokken 7.00 og slutter 15.15. Torsdag er hun dog lidt tidligere på vej fra Haderslev, for da skal der køres grise væk. Så er det op klokken 4.30 og mødetid en time senere. Der går hele 1000 søer i de 12 stalde på gården, og Pernille Hye, som arbejder sammen med parret, der ejer gården, to andre ansatte og en praktikant, har ansvaret for farestalden – der, hvor de små grise bliver født. – Det er bare alle tiders at følge de små grise, fra de bliver født, til de vejer ti kilo efter bare fem uger, siger Pernille Hye, der er uddannet på svinelinjen på Gråsten Landbrugsskole. Selv om hendes kæreste arbejder på sine forældres kvægfarm, er det alligevel arbejdet med at passe svin, der tiltrækker Pernille Hye. – Ja, man kan næsten få et personligt forhold til dem. Man går og klør dem bag ørerne og snakker med dem, siger hun velvidende, at det er altså er dyr, hun har med at gøre, og at de ikke har så lang en levetid. – Det bedste ved mit arbejde er friheden. Når jeg møder om morgenen, går jeg en tur gennem farestalden for at se, om der er nogen, der har faret eller er ved at fare. Så får svinene vand, og der bliver strøet ved smågrisene i hulerne. Og så går vi grisene igennem for at se, om de har det godt, og der skal måske klippes
nogle navlestrenge over. Det kan også være, at der er nogle smågrise, der skal flyttes fra en so, der har for mange at amme, eller der kan være nogle store søer, der skal flyttes, siger Pernille Hye, der ikke synes, at det er fysisk hårdt at arbejde med svin. Og det er sjældent, at hun er er rigtig træt, når hun kører hjem fra arbejde.
Grise på skødet Det tog hende tre og et halvt år at uddanne sig til landmand, og hun var i praktik hos svinebønder i to omgange. – Efter grundforløbet ville jeg gerne prøve noget andet, og derfor tog jeg et halvt år til Australien, hvor jeg arbejdede på en farm, der leverede 21.000 slagtesvin om året, fortæller Pernille Hye, der havde en sjov oplevelse under opholdet: – Vi skulle rense fodersiloer og grave det våde foder ud, mens grisene gik ved os. Da jeg sad på hug, kom der to grise hen til mig, så de kunne få det hele med. Så de spiste, mens jeg arbejdede videre. Pernille Hye hjælper i øvrigt gerne sin kæreste på svigerforældrenes kvægfarm, men hun er aldrig i i tvivl: – Svinene, det er mig, siger hun. Tekst: Carsten B. Grubach, cbg@jv.dk Foto: Claus Thorsted, clt@jv.dk
ANNONCE
Brug advokaten i tide
â&#x20AC;&#x153;Vi er klientens sidste bolvĂŚrk. Kan vi ikke løse problemet, kan det sandsynligvis ikke løses. Som oftest kommer vi ind i billedet pĂĽ et tidspunkt, hvor der er flere problemer end løsninger. Men vi vil gerne ind tidligere.â&#x20AC;? Kristian Dalsgaard
- Vi er klientens sidste bolvÌrk. Kan vi ikke løse problemet, kan det sandsynligvis ikke løses. Som oftest kommer vi ind i billedet pü et tidspunkt, vi vil gerne ind tidligere, for det ligger helt fast, at klienten er bedst hjulpet, nür advokaten bliver brugt i tide. Og det bliver sjÌldent lettere eller billigere ved at vente. Südan lyder anbefalingen fra Kristian Dalsgaard, advokat og partner i Smith Knudsen Advokat mange ür, og som servicerer hele erhvervet landmÌnd, maskinhandlere og entreprenører. - Bliver vi inddraget, før situationen har udviklet sig til en indkaldelse til fogedret eller skifteret, eller der er sket et leverandørstop, kan vi ofte
mende positiv igen er en svÌr øvelse, men vi kan gøre det i en üben dialog, der baseres pü tillid, siger Kristian Dalsgaard og tilføjer: - I den afvÌrgesituation, det ofte er, kan vi som gür, og inddrager gerne andre faggrupper med ! Vi ved, hvordan man skal skÌre en südan situation til, sü den ikke ender i f.eks. foged- eller skifteretten. ET TEAM Et team af advokater og sekretÌrer, der har erfaring med landbrugets forhold, stür klar til at trÌde til, nür man für en henvendelse fra landmanden selv, hans bank eller revisor. - Ofte kan sagskomplekset deles op pü forskellige fagomrüder, og derfor er det en fordel at ! et team er vi heller ikke afhÌngige af Ên per " # ! $ % ressourcer til, fastslür Kristian Dalsgaard.
KRISERAMT LANDBRUG & ' ( # at hjÌlpe landbruget med retsforhold - bl.a. regulering omkring brugsrettigheder, miljøforhold, ekspropriation og økonomiske forhold. Almindelige handler, generationsskifte og ikke mindst rüdgivning af kriseramte landbrug er andre om
Kristian Dalsgaard, advokat og partner i Smith Knudsen Advokat gøre i mange ür, og som servicerer hele erhvervet - landmÌnd, maskinhandlere og entreprenører.
- Op gennem 1980â&#x20AC;&#x2122;erne og 1990â&#x20AC;&#x2122;erne var det meget svineavlere og minkfarme, der var kriseramte, og vi har ofte fundet en løsning i samarbejde med de involverede kreditorer og panthavere. I dag har vi en ny situation med instituttet â&#x20AC;&#x153;rekonstruktionâ&#x20AC;?, der er tungere at arbejde med og ofte ikke sĂŚrligt anvendelig i disse sager. Det er i hvert fald vores oplevelse, fortĂŚller Kristian Dalsgaard, der har stor erfaring med insolvensbehandling og krisestyring af landbrug og bliver tit beskikket af skifteretten. TĂ&#x2020;NKER ALTERNATIVT - Vi inddrages bĂĽde, før det bliver formelt, og nĂĽr det er blevet formelt. Som jeg ser det, er vi gode ! andre ikke troede muligt, siger han. ( % $ bistĂĽr ogsĂĽ med sager om f.eks. overproduktion, hvor et landbrug sĂŚttes under tiltale for at have overtrĂĽdt tildelte dyreenheder. Sager om skulderskader pĂĽ grise har man ligeledes haft en del af. - Dertil kommer, at vi ofte inddrages i udenlandske retsforhold, hvilket er blevet stadig mere aktuelt i landbruget, og til assistance i disse sager har vi en advokat, som ogsĂĽ er uddannet solicitor, slutter Kristian Dalsgaard.
TEKST: FOTO:
Knud Erik Jensen Axel Søgaard
FAKTA: ' ( er grundlagt den 1. maj 1975 og beskÌftiger sig med alt ) kontor i Holstebro og mødefaciliteter i Struer. Der er 10 $ og en fuldmÌgtig, og i alt 24 medarbejdere.
32
LANDBRUG I DANMARK
Alfred har et nemt job. Han skal bare være der, så søerne kan lugte ham og komme i brunst.
To nyfødte pattegrise dier hos deres mor, mens hun er ved at fare.
Grise på arbejde S
o nummer 2983 har et blåt kryds bagpå. Et tegn på, at den klar til at udføre sin opgave: At føde et kuld smågrise om tre måneder, tre uger og tre dage, for så lang tid går et svin drægtig. So nummer 2983 er en af i alt 500 søer, Ebbe Lauritzen har i staldene på sin gård i Årre mellem Esbjerg og Grindsted. – Jeg sælger 14.500 smågrise om året. Deraf går de 4000 til slagtning, fortæller Ebbe Lauritzen. Han er 35 år, uddannet agrar-økonom fra Dalum Landbrugsskole og har kunnet skrive gårdejer på visitkortet i fire år. – Og det har jeg ikke fortrudt, selv om jeg da godt kunne tænke mig at få lidt mere end de 340 kroner, jeg får for et svin i dag. Når man sælger 14.500 svin om året, er 100 kroner mere pr. svin jo mange penge. Og så er der alle de regler om dyrevelfærd. Der bliver flere og flere af dem. Vi har en såkaldt UK-besætning, fordi svinekødet eksporteres til Storbritannien, hvor der er øgede krav om dyrevelfærd og egenkontrol. For eksempel må drægtige søer ikke være i boks, men skal gå frit, og kødet må ikke have en for høj fedtprocent, siger svineproducenten, mens hans gæster fra avisen ifører sig beskyttende heldragter og træsko og højtideligt må skrive under på, at de ikke har været i berøring med svin fra andre besætninger og derfor ikke udgør nogen potentiel smittekilde. Nu skal de ud i staldene og se grise i arbejde. So nummer 2983 holder til i løbestalden, hvor 20-25 søer er
blevet insemineret med sæd fra KS, som er forkortelse for ornestationen, der sørger for kunstig sædoverføring. Her holder også en enkelt orne til – Ebbe Lauritzen kalder ham for Alfred – så søerne kan blive stimuleret af lugten og komme i brunst, så de kan blive insemineret. Den let gryntende Alfred har nemt ved at passe sit arbejde, han skal bare være der. Og en sjælden gang får han lige som de fire andre orner på gården lov til at bruge sine drifter.
Hidsigt overarbejde De drægtige søer flyttes ind i en anden stald lige efter insemineringen. – Søerne danner så et hierarki og slås, men man kan se, at de trives, hvis de har savl om trynen, siger Ebbe Lauritzen, der har tre-fire med-
En gris er ikke bare en gris ■ En so er en hungris, der bruges til avl, og en orne er en hangris, der bruges til det samme. ■ Men der er mange andre betegnelser for grise: En sopolt er en hungris, der endnu ikke har parret (løbet), en gylt er en hungris, der er drægtig for første gang, en galt er en kastreret hangris, en pattegris er en nyfødt gris, der dier hos soen, en smågris er en gris mellem fire og 11 uger med en vægt på mellem syv og 35 kilo, mens et slagtesvin er en gris mellem 11 uger og fire-seks måneder med en vægt fra 30 til cirka 105 kilo.
Smågrisene går i en i en såkaldt toklimastald, hvor de kan varme sig under en overdækning.
LANDBRUG I DANMARK
En so kan føde op til 17-18 pattegrise. På gården i Årre er gennemsnittet 15,5.
33
Opløb i grisebåsen. Der er klare regler for hvor mange grise, der må gå i båsene.
Der er både nemme job, hidsigt overarbejde og hårde opgaver på en svinefarm. Vi kiggede med i staldene. hjælpere i staldene, primært til at gøre rent og passe grisene, for fodringen foregår automatisk – og det gør store dele af rengøringen også, for under båsene er der ligesom et stort badekar, som kan tømmes ud i gylletanken. I en bås er en flok drægtige søer kommet på hidsigt overarbejde. Hierarkiet skal på plads, der lyder høje hyl, og en af søerne får en blodig tryne. Andre kan være så uheldige at få stød i siden, så det går ud over fostret. Søerne flyttes til farestalden cirka fem dage før den forventede fødsel, og så vejer flere af dem op mod 230 kilo. Nummer 3364 er kommet på hårdt arbejde. Den er ved at fare inde i farestalden. To pattegrise er født, og mens en tredje er på vej, er de to nyfødte søskende i fuld gang med at die hos deres mor, der er førstegangsfødende og derfor kaldes en gylt. Fødslen kan godt tage tre-fre timer, så det er hårdt arbejde, so nummer 3364 er på, og der kan komme op til 17-18 smågrise. – Gennemsnittet hos os er 15,5, oplyser Ebbe Lauritzen, der ikke giver sin smågrise numre, men stempler dem, når de skal på slagteriet, så man ved, hvor de kommer fra, når de skal sendes derhen. Det bliver de efter et halvt år, når de har nået en vægt på 105 kilo. Der er liv og meget øfferi hos smågrisene i den såkaldte toklimastald, hvor en overdækning fungerer som en hule, hvor de små grise kan varme hinanden. De fire uger gamle smågrise boltrer sig her i båsene efter lige at
være blevet taget fra deres mor, der er vendt tilbage til løbeafdelingen. De får nu en såkaldt opstartsblanding af almindelig korn og proteiner eller fiskemel, så deres arbejde består ganske enkelt i at spise godt, så de kan blive fedet op til den rette størrelse, når de skal slagtes. Generelt er grisefoder en blanding af hvede og byg tilsat soja eller raps for at få ekstra proteiner.
Lovpligtigt legetøj I den sidste stald går slagtesvinene, hvor man nemt kan se forskel på de otte og 12 uger gamle grise. De flyttes over fra smågrisestalden, når de vejer 30 kilo, og galte, som hangrisene, der kastreres fire dage efter fødslen, kaldes, går sammen med hungrisene. De må maksimalt gå 20 sammen, og der er ligefrem lovpligtigt legetøj i båsene: En stang i en metalring, som grisene kan tryne alt det, de har lyst til. Det er et arbejde, de kan lide. Efter et halvt år er legen slut, og arbejdet er ovre. Så hentes 70-80 svin til slagtning på Ebbe Lauritzens gård på Bryndumsager – det sker en gang om ugen året rundt. Og smågrisene, der skal sælges, køres væk i lastbiler med plads til op til 400 smågrise. Og så er det færdigt arbejde både for dem og for Ebbe Lauritzen, der kan sætte nye kuld i gang, så der kan komme svinekød på bordet i Storbritannien. Tekst: Carsten B. Grubach, cbg@jv.dk Foto: Chresten Bergh, cbr@jv.dk
Ebbe Lauritzen har på sin gård i Årre en såkaldt UK-besætning.
Grise er sociale og nysgerrige dyr, der har deres tryner overalt.
34
LANDBRUG I DANMARK
Niels-Christian er tre ĂĽr, og sammen med pĂĽ opdagelse i landbrugets maskinpark anno 2015 hos Kolding Maskinforretning Kolding.
Landbrugets maskiner har gennemgüet en voldsom forandring. For at forstü, hvor vilde de er blevet, er det müske vÌrd at se dem gennem en lille drengs øjne.
Foto: Christer Holte
De store maskiner og en lille dreng FortsĂŚttes side 36
ANNONCE
Ă&#x2026;bner ny filial i Sønderjylland - NĂĽr der skal handles traktor, lastbil eller entreprenørmaskiner, sĂĽ kan det vĂŚre svĂŚrt at komme udenom J. Dyhr. I mere end 30 ĂĽr har vi med base i Gudbjerg pĂĽ Fyn rĂĽdgivet og serviceret kunder, der enten har ønsket at købe nyt eller brugt materiel i høj kvalitet. Men nu er det ikke lĂŚngere primĂŚrt kunder fra Fyn, der kan nyde godt af vores ekspertiser. SĂĽledes har vi ĂĽbnet en ny afdeling i Rødekro, hvorfra der nu skal sĂŚlges de kendte Valtra-traktorer. Det siger Flemming Ă&#x2DC;stergaard, medejer af J. Dyhr A/S, der er autoriseret forhandler af Valtra. - Den tidligere sønderjyske forhandler af Valtra er ogsĂĽ forhandler af Claas og har valgt at koncentrere sig udelukkende om Claas. Det har banet vejen for, at vi kunne overtage forhandlingen af Valtra i Sønderjylland, siger Torsten Harsdorf, der er ansat som vĂŚrkfører i Rødekro-afdelingen. NY SĂ&#x2020;LGER Han kommer til at arbejde sammen med Jacob Hartmann, der skal fungere som sĂŚlger sĂĽvel i marken som telefonisk. Jacob Hartmann er oprindeligt uddannet landbrugsmaskinemekaniker, hvilket han har fungeret som hos CN
â&#x20AC;&#x153;Vi har ĂĽbnet en ny afdeling i Rødekro, hvorfra der nu skal sĂŚlges de kendte Valtra-traktorer.â&#x20AC;? Flemming Ă&#x2DC;stergaard
Maskinfabrik. Desuden har han en uddannelse som jordbrugsteknolog, ligesom han de sidste to ĂĽr har undervist pĂĽ GrĂĽsten Landbrugsskole. - Jeg ser frem til at bruge min uddannelse, viden og baggrund i mit nye salgsjob, fortĂŚller Jacob Hartmann. VIL SĂ&#x2020;LGE FLERE TRAKTORER Flemming Ă&#x2DC;stergaard glĂŚder sig over, at hans ligere en afdeling. - Det handler om strukturudviklingen i landbruget. Der bliver fĂŚrre forhandlere, og vores mĂĽl
siger direktøren og tilføjer: FLERE MĂ&#x2020;RKER - Vores afdeling i Rødekro vil indledningsvis Og ud over Valtra-traktorer kan vi ogsĂĽ tilbyde salg, service og rĂĽdgivning af mĂŚrkerne Besson, Bobcat og Krone. FOTO:
Jonas Ahlstrøm
â&#x20AC;&#x153;Jeg ser frem til at bruge min uddannelse, viden og baggrund i mit nye salgsjobâ&#x20AC;?, fortĂŚller Jacob Hartmann.
Egebjerg-produkterne er pü plads hos ACO Funki, der i dag har et showroom med et af Europas største sortimenter i staldinventar og fodringsanlÌg.
ANNONCE
â&#x20AC;&#x153;Strategien er at videreføre de to godt indarbejdede produktsortimenter, som vi vil optimere ved at tage de bedste komponenter fra dem begge og videreudvikle sideløbendeâ&#x20AC;?, oplyser Torben T. Olesen og Lene Bryde.
ACO Funki giver kunderne flere valgmuligheder I starten af oktober 2014 gik staldinventarvirksomheden Egebjerg International konkurs. 14 dage senere overtog ACO Funki A/S alle aktiviteter i den konkursramte virksomhed. Og i løbet af et par müneder blev tet fra SjÌlland til Herning. Omkring 100 lastbiler og en kÌmpe indsats fra ACO Funki-medarbejdernes tetravlhed blev Egebjerg-produkter til igangvÌrende
Fredericia leveret 768 stier i den periode. - Vi gjorde alt, hvad der var muligt i den givne situation for at fÌrdigøre de igangvÌrende Egebjerg-projekter for kunderne og sikre, at de i fremtiden kan fü leverancer af reservedele til Egebjerg anlÌg. Overtagelsen af Egebjerg International er for os en investering i fremtiden, siger adm. direktør i ACO Funki, Lene
! BEDRE OG BREDERE SORTIMENT - Egebjerg-produkterne lever videre hos os. De er pĂĽ " "
# $%&
i Europa. Strategien er at videreføre de to godt indarbejdede produktsortimenter, som vi vil optimere ved at tage de bedste komponenter fra dem begge og videreudvikle sideløbende. Samlet set für vi et endnu bedre og bredere produktsortiment og giver vores " ' ( '
vi produktion og dermed arbejdspladser i Danmark. Siden 2009 har vi tredoblet antallet af medarbejdere og vores omsĂŚtning. OgsĂĽ pĂĽ lageret er Egebjerg-produkterne pĂĽ plads og i kraft af ACO Funkis beliggenhed tĂŚt pĂĽ motorvejen
ke landmÌnd, hvad transport angür. - Vi har i dag et showroom med et af Europas største sortimenter i staldinventar og fodringsanlÌg, püpeger & føjer, at man fortsat er til stede pü SjÌlland med et salgskontor i HolbÌk og to erfarne, tidligere Egebjerg International-medarbejdere til at servicere de sjÌllandske landmÌnd.
â&#x20AC;&#x153;Samlet set fĂĽr vi et endnu bedre og bredere produktsortiment og giver vores kunder flere valgmuligheder. Desuden bibeholder vi produktion og dermed arbejdspladser i Danmark.â&#x20AC;? Lene Bryde
DEN VIGTIGSTE BASE FOR VĂ&#x2020;KST & (
vigtigste base for fremtidig vĂŚkst i ACO Funki, og at man kun kan vĂŚkste gennem et tĂŚt samarbejde med kunderne. - Det er ude hos svineproducenten, at idĂŠer og udvikling skabes, og dansk landbrug bliver ĂĽr for ĂĽr mere ) "
* " " ) "
& ! NY WELLSAFE FARESTI + ' " ) " ' " '
3 5
" : Her gür søerne løse, kan bevÌge sig og kommer i bedre kondition og producerer derfor mere mÌlk til smügrisene. Resultatet bliver, at hver gris kommer " :
stien har vi bl.a. solgt til Polda Nord, der ejes af danske svineproducenter og er verdens største svinebedrift med løsgüende søer. 1.200 farestier lød ordren pü. # ' " muligheder fü den for en investering, der ligger pü niveau med investeringen i de eksisterende farestier. SOLID EGENKAPITAL ACO Funki har for femte ür i trÌk overskud i regnskabet og har i det hele taget en solid økonomi med en egenkapital pü 28 mio. kr. og en ansvarlig lünekapital pü 20 mio. kr. ; " $%& " '
Egebjerg International kontant. Et køb, der viser, at vores ejere er parate til at investere i os og i fremtid <
TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm
FAKTA: ACO Funki A/S er ejet af $%& 5
beskĂŚftiger mere end 3.800 ansatte worldwide. I 2013 samlede ACO alle sine aktiviteter omkring landbrug hos Herning-virksomheden. 80 pct. af omsĂŚtningen kommer fra eksport til 52 lande, og man har salgskontorer i + ?
Polen, Rusland og Kina. ACO Funki beskĂŚftiger 65 medarbejdere, heraf 15 i udlandet.
36
LANDBRUG I DANMARK
... og en lille dreng
Det er nĂŚsten som at komme op i cockpittet pĂĽ et fly. En traktor har dog stadig et rat. Foto: Christer Holte
Fortsat fra side 34
F
ascinationen gør sit indtog med det samme, og hans ansigt lyser op, da han spotter mejetÌrskeren, der troner i hallen. En maskinel mastodont pü fire hjul, der tager pusten fra en treürig dreng, der med egne ord elsker traktorer og brandbiler. Niels-Christian er tre ür, og sammen er vi taget pü opdagelse i landbrugets maskinpark anno 2015 hos Kolding Maskinforretning. MejetÌrskeren er første stop. Den er fire meter høj og kan vist sagtens bruge pladsen pü en mindre landevej selv. Og sü er den pakket med elektronik: Der er GPS, der styrer kørslen, og der er computer, der blandt andet fortÌller om kornets fugtighed, sü landmanden kan afgøre, om høsten skal fortsÌtte eller ej. En computer, der ogsü afslører, hvor meget korn, der bliver høstet, og som i det hele taget kommer med en lang rÌkke andre oplysninger, der optimerer processen. Intet er overladt til tilfÌldighederne, og pü den müde udfører en mejetÌrsker i dag ikke kun et stykke praktisk arbejde, den tilvejebringer ogsü kostbar viden. Prisen pü vidunderet varierer, men kan godt løbe op i 4,5 millioner kroner, fortÌller den administrerende direktør for Kolding Maskinforretning, Henrik Thomsen.
Rivende udvikling Vi passerer sĂĽmaskiner og en plov, inden vi nĂĽr hen til en maskine, der
Derfor hedder det en traktor
stadig lyder navnet traktor. Men der er vist ikke noget, der tyder pĂĽ, at den har meget mere end navnet og antallet af hjul til fĂŚlles med den første praktisk anvendelige traktor med forbrĂŚndingsmotor, der blev konstrueret i 1892 af John Froelich. â&#x20AC;&#x201C; Der er sket en rivende udvikling, ogsĂĽ pĂĽ motordelen. Det er en topmoderne motor, der opfylder alle krav og stort set ikke lukker noget dĂĽrligt ud i luften, alt er renset ned til den mindste partikel, siger Henrik Thomsen. â&#x20AC;&#x201C; Og sĂĽ er det blevet meget bekvemt at køre traktor, tilføjer han og forklarer, at der er kommet affjedring flere steder, og at den er blevet bedre. Samtidig er der kommet blandt andet aircondition.
Vi kravler op i førerhuset for at tjekke udstyret. Der er et rat â&#x20AC;&#x201C; trods alt. Men det meste af styringen foregĂĽr med et joystick, fortĂŚller Henrik Thomsen. Niels-Christian sĂŚtter sig til rette bag rattet.
Ă&#x2DC;jne, der strĂĽler Hans øjne strĂĽler, og begejstringen kan vel ikke rigtig sammenlignes med noget. SĂĽdan har det nok vĂŚret lige siden traktorerne gjorde deres indtog pĂĽ de danske marker i efterdønningerne fra første verdenskrig, hvor mange heste blev solgt til tyskerne. Motoren bliver tĂŚndt, man forventer et brøl, men traktoren brummer snarere. SĂĽ mange krĂŚfter burde larme mere og fĂĽ en lille dreng til at
give et sÌt, men Niels-Christian nøjes med at dreje pü rattet. Ligesom mejetÌrskeren er traktoren ogsü spÌkket med teknologi. Det betyder, at Kolding Maskinforretning har füet et nyt serviceomrüde, nemlig instruktion i maskinernes mange muligheder. Niels-Christian für ingen undervisning. Til gengÌld für han lov at sidde med, da traktoren skal bakkes tilbage, og han für tilmed en lille bonusrunde. En lille drengs lykke er gjort. For selv om traktoren har gennemgüet en voldsom forandring, sü vil en traktor altid vÌre en traktor i en lille drengs øjne. Af Jacob Svendsen, jsv@jv.dk
â&#x2013; Ordet traktor kommer af det latinske "tractor", der betyder "som trĂŚkker". â&#x2013; Depressionen i 1930'erne bremsede mekaniseringen af de danske landbrug. Til gengĂŚld var Marshallplanen fra 1948 til 1952 med til at sørge for, at traktoren for alvor gjorde sit indtog herhjemme. Ikke mindst modellen Ferguson TE-20 kaldet "den lille grĂĽ" var populĂŚr. â&#x2013; De første ti Ferguson-traktorer kom til Danmark i 1947, og mellem 1947 og 1960 blev der solgt 100.000 traktorer i Danmark. Kilde: www.den storedanske.dk
ANNONCE
Rüdgivning der gür tÌt pü - Vi gür tÌt pü kunden. Tilbyder sparring, hvor vi engagerer os i den enkeltes forudsÌtninger og muligheder. Som rüdgivere kommer vi ind over mange virksomhedstyper, og det giver en spejling fra andre erhverv i vores rüdgivning af landbruget. Dette er vores virkemidler, og vi oplever kundetilgang i kraft af dem. Det siger Hans Friis Børsting, landbrugschef og partner i Revision Limfjord, der har sammensat et Team Landbrug bestüende af seks revisorer og otte revisormedarbejdere med speciale i rüdgivning og administration inden for landbruget. Han er chef for teamet og har rüdgivet produktionslandbrug i de sidste 25 ür. - Vi tilbyder produkter skrÌddersyet til landbruget og de specielle vilkür, erhvervet er underlagt, nür det gÌlder budget, budgetkontrol, regnskab og andre
fortsÌtter: - Vi samarbejder med erhvervsadvokater og dygtige fagfolk inden for planteavl, svineproduktion, mÌlkeproduktion, miljø m.m. Som privatpraktiserende revisorer kan vi med fordel ogsü samarbejde med andre private rüdgivere, der kan udfordre den etablerede rüdgivning. Jeg ser det som en god ting med konkurrence i rüdgivningen. Det kan kun gøre os alle bedre. Selskabskonstruktioner er efter vores mening et vÌkstomrüde til at udvikle landbruget.
skal tages store beslutninger. Men ogsü almindelig sparring i mindre mülestok yder vi, siger han. ET VIGTIGT ERHVERV Landbrug er i følge Hans Friis Børsting et vigtigt erhverv, der pü mange punkter ikke adskiller sig fra det øvrige erhvervsliv og har de samme problemstillinger ved at drive virksomhed.
â&#x20AC;&#x153;Vi tilbyder produkter skrĂŚddersyet til landbruget og de specielle vilkĂĽr, erhvervet er underlagt, nĂĽr det gĂŚlder budget, budgetkontrol, regnskab og andre landbrugsspecifikke analyser og nøgletal.â&#x20AC;? Hans Friis Børsting
GROBUND FOR FORANDRINGER
- Det er en vigtig pointe. En anden vigtig pointe er, at landbruget yder et stort samfundsbidrag. Her i vores omrüde er vi dybt afhÌngige af landbruget, der bidrager til beskÌftigelse, bosÌtning og anden vÌrdiskabelse i stor stil. Ogsü som nation har vi brug for det bidrag, landbruget giver, og bør anerkende landbruget for det, det reelt er - et kÌmpe aktiv for os alle, siger han.
Et vÌsentligt bidrag handler om at medvirke til forandringer hos landmanden, og det kan man kun ved at gü tÌt pü kunden, püpeger Hans Friis Børsting.
afdelinger i Skive, Nykøbing Mors, Thisted, Struer, Nørresundby og Hurup og ca. 110 medarbejdere.
- Vi bidrager til at skabe grobund for forandringer, ligesom vi bidrager til at øge ledelses- og beslutningskompetencer. Det har landmÌndene brug for, nür der
TEKST: Knud Erik Jensen
FOTO: Lars Holm
â&#x20AC;&#x153;Vi gĂĽr tĂŚt pĂĽ kunden. Tilbyder sparring, hvor vi engagerer os i den enkeltes forudsĂŚtninger og mulighederâ&#x20AC;?, siger Hans Friis Børsting.
OgsĂĽ pĂĽ transportsiden er Porc-Ex trendsetter og har vĂŚret med til at
(
bruger til transporten. Der kan vĂŚre 750 smĂĽgrise pĂĽ en lastbil.
ANNONCE
! " #$ % &$
Fleksibel, trendsetter og eksportør af grise Mindre end en mio. smĂĽgrise blev der eksporteret fra Danmark til udlandet sidst i 1990â&#x20AC;&#x2122;erne. I dag er eksporten vokset til 11 mio. smĂĽgrise. En udvikling, som Porc-Ex A/S i alle ĂĽrene har vĂŚret en del af. - Vi har hele tiden vĂŚret med til at sĂŚtte nye trends i branchen, og at vĂŚre trendsetter har sammen med
pĂĽ altid vĂŚret et sĂŚrkende for os, siger Holger Bøgebjerg Sørensen, direktør og indehaver af Porc-Ex og søstervirksomheden Porc-Ex Breeding. - Da jeg startede min virksomhed op, var det â&#x20AC;&#x153;skrotgriseâ&#x20AC;?, nysesyge og dysenterigrise, der blev eksporte at levere kvalitetsgrise - primĂŚrt til Tyskland, og vi startede op med minimumsantal pĂĽ de partistørrelser, vi leverede, og info om sundhedsstatus. Ved at levere større hold sammen sikrede vi slutbrugerne en ensartet vare, og i dag lĂŚsser vi hele biler med op til ! trĂĽd med, at der nu er fĂŚrre, men større svineproducenter. Derfor gør vi meget ud af at lave kontrakter med vores kunder om køb af hele deres produktion af smĂĽgrise, ligesom vi har faste købere til at aftage dem i udlandet, siger Holger Bøgebjerg Sørensen og tilføjer, at Porc-Ex helt fundamentalt er skabt pĂĽ ĂŠn ting. " # den rigtige pris for smĂĽgrisene, siger han. PUNKTLIGHED EN DYD Punktlighed er en dyd, Holger Bøgebjerg Sørensen gør meget ud af. For landmĂŚndene er det en ekstra kvalitet, pointerer han, og for kunderne i udlandet betyder det, at de fĂĽr varerne til aftalt tid. - Ligeledes gør vi en dyd ud af at betale landmĂŚndene med det samme. Inden for otte dage. Vi ønsker ikke at bruge landmĂŚndene som bank, fastslĂĽr han.
" $ %
& transporten, og transportomkostninger spiller en vigtig rolle, nür turen f.eks. gür til Italien. Samtidig skal grisene have det godt under transporten, og derfor er der et samlet areal pü 155 kvm. til dem pü de fem dÌk, understreger Holger Bøgebjerg Sørensen og tilføjer, at man er klar til ogsü fremadrettet at ekspandere inden for eksport af smügrise og sÌtte nye trends til optimering af processerne.
Holger Sørensen
EKSPORT AF AVLSDYR I 2001 etablerede han ogsĂĽ Porc-Ex Breeding, der eksporterer avlsdyr fra DanAvl-systemet og har en salgsorganisation med agenturer og datter- og salgsselskaber i ca. 15 lande verden over. Hovedsageligt bemandet med lokal arbejdskraft, der tager sig af salg og markedsføring. " & det er en god historie for dansk landbrug, at et sĂĽ lille land som Danmark kan prĂŚstere sĂĽ meget knowhow og sĂĽ høj en kvalitet af genetik, som tilfĂŚldet er for DanAvl-genetikken, siger Holger Bøgebjerg Sørensen. FLEKSIBILITET ET NĂ&#x2DC;GLEROD Fleksibilitet er et nøgleord i hans virksomhed, der pĂĽ koncernbasis aldrig har haft røde tal pĂĽ bundlinjen. " ' der kan sige nej til en handel, hvis vi ikke i første omgang kan fĂĽ de rigtige priser for grisene. Vi kan vente til nĂŚste omgang. Og vi kan nĂĽr som helst tilpasse os at gøre tingene pĂĽ, sĂĽ svineproducenterne kan fĂĽ det bedste udbytte, siger Holger Bøgebjerg Sørensen og slutter med at fastslĂĽ: - Porc-Ex er en virksomhed i konstant udvikling og en virksomhed, der ogsĂĽ fremover vil vĂŚre trendsetter.
MED TIL AT UDVIKLE FEM-DĂ&#x2020;KKER OgsĂĽ pĂĽ transportsiden er Porc-Ex trendsetter og har vĂŚret med til at udvikle de fem-dĂŚkker lastbiler, man bruger til transporten. Der kan vĂŚre 750 smĂĽgrise pĂĽ en lastbil.
â&#x20AC;&#x153;Vi har hele tiden vĂŚret med til at sĂŚtte nye trends i branchen, og at vĂŚre trendsetter har sammen med en udprĂŚget grad af fleksibilitet i vores mĂĽde at agere pĂĽ altid vĂŚret et sĂŚrkende for os.â&#x20AC;?
TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm
FAKTA: Porc-Ex A/S er grundlagt i 1998 og beskÌftiger i dag godt 25 medarbejdere i Kolding. Porc-Ex Breeding A/S kom til i 2001 og har omkring 50 medarbejdere i udlandet. GrundlÌgger og ejer Holger Bøgebjerg Sørensen er uddannet landmand og har vÌret svineproducent i 20 ür. Han havde ca. 1.200 søer og begyndte selv at eksportere grise, da han ikke var tilfreds med de priser, han ellers kunne fü. De bedre priser, han formüede at fü, lokkede naboer og andre til, og det blev starten pü Porc-Ex. I 2001 og 2005 afhÌndede han sine to gürde.
38
LANDBRUG I DANMARK
Nutidens traktorer er spĂŚkket med it-grej. Foto: Christer Holte
Hos Kolding Maskinforretning forventer Henrik Thomsen, at der i en overskuelig fremtid vil køre landbrugsmaskiner rundt pü markerne uden et menneske bag rattet.
Administrerende direktør i Kolding Maskinforretning Henrik Thomsen kan godt mÌrke, at landbruget er presset. Han forklarer, at maskinparkerne i øjeblikket bliver presset, fordi nogle landmÌnd skubber investeringer i nye maskiner foran sig. Foto: Christer Holte
Den førerløse traktor er et spørgsmül om tid
HALMFYR & STOKER t )BMNGZS UJM BMMF UZQFS IBMNCBMMFS t 4UPLFS UJM USÂ?QJMMFS LPSO PH ĂžJT t 0Q UJM OZUUFWJSLOJOH t 5ZQFHPELFOEU OZUUFWJSLOJOHFS t 4UĂ&#x152;MTLPSTUFOF J SVTU GSJ USÂ?H TUĂ&#x152;M t ,FEMFS UJM CSÂ?OEF LVM PH TUPLFS t "LLVNVMFSJOHTCFIPMEFSF t Ă&#x152;ST FSGBSJOH NFE GZSJOHTBOMÂ?H
"MDPO t -Ă&#x152;TCZ 5MG t *OUFSOFU XXX BMDPO OV
FortsĂŚttes side 40
ANNONCE
FodergrÌs i højeste kvalitet TEKST:
Knud Erik Jensen
Højere udbytte i marken. Højere mÌlkeydelse i stalden. Højere kvalitet i fodergrÌs. Det har man fokus pü hos DLF-Trifolium A/S, der er verdens salg af tempererede kløver- og grÌsfrøarter.
og forĂŚdling af grĂŚs til mange formĂĽl, herunder fodergrĂŚs til mĂŚlkeproducenter, siger Jørn Lund Kristensen, salgschef i Danmark. Og han fortsĂŚtter: - Udviklingen gĂĽr stĂŚrkt i landbruget og inden for mĂŚlkeproduktion, sĂĽ det gĂŚlder om hele tiden at vĂŚre oppe pĂĽ dupperne for at kunne leve op til kravene. Der er krav om, at ydelsen pr. ko skal stige, sĂĽ derfor skal produktionen af grovfoder skal vĂŚre i top. Jo mere hjemmeavlet foder, og jo mere protein man selv kan producere, jo mere konkurrencedygtig er mĂŚlkeproducenten. Derfor har vi med kampagnen â&#x20AC;&#x153;Mere MĂŚlk med DLFâ&#x20AC;? sat endnu mere fokus pĂĽ grĂŚsmarken og pĂĽ fordøjelighed i grĂŚs â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ vi kan levere grĂŚs af den bedste kvalitet. Kvalitet er bĂĽde høj kvalitet af foder og høj teknisk kvalitet af grĂŚsfrøet. FIRE GROVFODERCENTRE I JYLLAND For at komme tĂŚttere pĂĽ forbrugerne af fodergrĂŚs, mĂŚlkeproducenterne, har DLF-Trifolium i !"#$ % &' nord, midt, vest og syd. - Det har givet os mulighed for at mødes med landmĂŚndene ude i marken, hvor de kan se og mĂŚrke, at der er forskel pĂĽ grĂŚs. Her er de forskellige blandinger og grĂŚsser sĂĽet ud side om side, hvilket gør det lettere for landmanden at vĂŚlge det rigtige grĂŚs og foder til sin besĂŚtning, siger salgschefen,
der understreger, at interessen for grovfodercentrene har vÌret sÌrdeles tilfredsstillende. Landmandens rüdgivere fra landbrugscentrene og folk fra grovvarebranchen, der forhandler grÌsfrø, har ogsü vist stor interesse for at besøge DLF-Trifoliums grovfodercentre. At EU med virkning fra den 1. april 2015 har givet mÌlkekvoterne fri, ser Jørn Lund Kristensen som en skÌrpende omstÌndighed i forhold til kravet om højere kvalitet i fodergrÌs.
â&#x20AC;&#x153;Vi bruger hvert ĂĽr flere mio. kr. pĂĽ planteforskning og forĂŚdling af grĂŚs til mange formĂĽl, bl.a. fodergrĂŚs til mĂŚlkeproducenter.â&#x20AC;? Jørn Lund Kristensen
'HU HU Č´UH '/) *URYIRGHUFHQWUH L -\OODQG RJ L HWDEOHUHV HQGQX HW YHG 7RIWOXQG - I hvert fald for de mĂŚlkeproducenter, som vil udnytte deres produktionsapparat 100 pct., siger han. STĂ&#x2020;RK PĂ&#x2026; VERDENSMARKEDET DLF-Trifolium har hovedsĂŚde i Danmark og ejes af danske frøavlere gennem selskabet DLF AmbA. Med 25 pct. markedsandel i hele verden og 50 pct. i Europa har virksomheden en stĂŚrk position pĂĽ verdensmarkedet, bĂĽde nĂĽr det gĂŚlder fodergrĂŚs til landbruget og plĂŚnegrĂŚs til det professionelle og private marked.
DLF-TRIFOLIUM U Ă&#x17E;Ă&#x160;(Ă&#x192;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;}>`iĂ&#x160;Â&#x2122;Ă&#x160;UĂ&#x160;{äääĂ&#x160;,Â&#x153;Ă&#x192;Â&#x17D;Â&#x2C6;Â?`i /Â?v°Ă&#x160;{Ă&#x2C6;Ă&#x160;Ă&#x17D;Ă&#x17D;Ă&#x160;äĂ&#x17D;Ă&#x160;ääĂ&#x160;UĂ&#x160;Ă&#x153;Ă&#x153;Ă&#x153;°`Â?v°`Â&#x17D;Ă&#x160;UĂ&#x160;`Â?vJ`Â?v°`Â&#x17D;
40
LANDBRUG I DANMARK
Den førerløse traktor... Fortsat fra side 38
N
utidens traktor er computerstyret og har indbygget GPS, så traktoren selv styrer sine kurver og rute langs eksempelvis et vandløb, ligesom den selv kan vende. At der ikke behøver at være en mand bag rattet, er derfor ingen fjern fremtidsutopi, mener den administrerende direktør hos Kolding Maskinforretning, Henrik Thomsen. – I min optik er det et spørgsmål om tid, men om det er om fem eller ti år, ved jeg ikke. Det er lidt ligesom med den førerløse bil, siger han og forklarer, at traktorerne i dag i forvejen er stort set selvkørende, men at der er en sikkerhedsknap, der kan få maskinen til at stoppe. – Landmanden kan sådan set godt hoppe ud af førerhuset og løbe ved siden af, hvis det er det, han har lyst til, siger Henrik Thomsen og tilføjer, at mange traktorer er koblet op på internettet, så landmanden også kan passe andre arbejdsopgaver under markarbejdet.
Mange fordele Fordelene ved de intelligente traktorer er mange, mener direktøren.
Han forklarer, at når traktoren langt hen ad vejen passer kørslen selv, kan landmanden i langt højere grad koncentrere sig om, hvad der foregår med redskabet bag traktoren. – Når en person sidder bag rattet og hele tiden skal dreje i ryggen for at kigge frem og tilbage, kan det være ekstremt hårdt. Det er mere behageligt med GPS og betyder, at landmanden ikke skal koncentrere sig om, om traktoren nu kører lige, siger Henrik Thomsen og tilføjer, at land-
Dyre maskiner ■ Prisen på en traktor hos Kolding Maskinforretning er på mellem 700.000 kroner og 2,5 millioner kroner, alt efter om man eksempelvis skal have 80 eller 500 hestekræfter med sig hjem.
Af Jacob Svendsen, jsv@jv.dk
manden derfor ikke bliver træt på samme måde. Det har stor betydning på de tider af året, hvor der er særligt meget markarbejde at gøre. – Det er en ny hverdag og en ny måde at tænke på, og det stiller større it-krav til de montører, vi har ansat. Maskinforretningerne bliver mere og mere specialiserede og større og større for at kunne leve op til kundernes krav, siger Henrik Thomsen.
Det er et spørgsmål om tid, før traktoren ikke behøver en mand i førerhuset, mener direktør Henrik Thomsen. Foto: Christer Holte
Gardiner, og køling til stalden Gardiner,ventilation ovenlyskip og ventilation
“Rul ned for varmen” varmen” Med ROTOR’s ROTOR´Snye ventilationsgardiner Med ventilationsgardintiltilkvægstalde, kvægstalde, er nemt at “rulle varmen” i stalden. er det det nu nemt at ”rulle nedned for for varmen” i stalden. Ventilationsgardinerne leveres forskelligesystemer, systemer, Ventilationsgardinet leveres i 3 iforskellige hver hver med med deres deres egne egne muligheder muligheder og anvendelsesområder. områder. Systemet skal ses -og ogmonteres. derfor kan vi tilbyde dig en Ovenlyskip leveres fremvisning på Isbjerg Møllevej 155. Systemet skal ses - så derfor: Kontakt ROTOR A/S for aftale om en Kontakt ROTOR for aftale om fremvisning demonstration af A/S ventilationsog demonstration af systemerne. gardinet til kvægstalde.
Med SkySystem 2000 kan du elektronisk styre både ventilationsgardiner og højtrykskølingen i stalden. Styreboksen holder styr på temperaturen både indenog udenfor.
Combi Combi ventilation ventilation til til svinestalde svinestalde ingentræk trækved ved Kombiner lav lufthastighed - altyså altså ingen diffus - og kølende effekt effekt ved ved loftventiler, loftventiler, når når der der gradvis åbnes ved ved for for høj høj varme. varme. gradvis åbnes Systemet sikrer dyrene dyrene optimale optimale betingelser betingelser Systemet sikrer både sommer og vinter. både sommer og vinter.
Tube Ventilation til kalve Køl ned med vand Nedbringer dødelighed og luftvejelidelser. Nu kan du højtrykskøle i alle staldformer som f.eks. svine-, kyllinge- og kreaturstalde. Fjerner ammoniak fra dyrenes opholdszoner. Anlægget forstøver ind i stalden med et tryk på Mindre medicin - bedre økonomi. 100-150 bar - og kan derved forstøve op til 20 m. bred stald med dyser monteret på væggen, uden Ventilatorer testet hos SJF/Dacs Vindtunnel, så de brug af ventilation. passer nøjagtig til Tubens længde og diameter. Højtrykskøling kan nedsætte temperaturen med Kontakt ROTOR og hør mere om dine muligheder. 4-6˚C. Kontakt ROTOR A/S og hør mere om højtrykskøling.
ANNONCE
UafhĂŚngig specialrĂĽdgivning til landbruget TEKST: FOTO:
â&#x20AC;&#x153;Landbruget har sin egen kultur i tĂŚnkning og udøvelse af erhvervetâ&#x20AC;?, siger Anders Braad - her sammen med â&#x20AC;&#x153;Ă&#x2DC;sterhedenâ&#x20AC;? i SĂŚsing.
Knud Erik Jensen Axel Søgaard
Mere end 2.000 ĂĽrs erfaring i landbrug er til rĂĽdighed i Danske Landbrugsadvokater, der tilbyder uafhĂŚngig specialrĂĽdgivning til landbruget. Netop uafhĂŚngigheden er en vigtig faktor, pĂĽpeger foreningens formand, advokat Anders Braad fra
andre erhverv, og landmanden er et markant frihedssøgende menneske. Vi har forstüelse for og rüdgiver ud fra de vÌrdier, landmanden kommer ud af, forklarer Anders Braad og understreger, at landboret er en speciel disciplin, som er fagregu # & ' "
sieringstilbud fra realkredit eller pengeinstitut for en klient. Da vi ikke er bundet af andet end pligten til at rĂĽdgive landbrugerne optimalt i den konkrete situation, anviser vi ogsĂĽ gerne alternative metoder
tilføjer:
En landbrugsadvokat kan have den rolle naturligt at skulle koordinere de samlede tiltag blandt & forbindelse bruges pü forskellige niveauer. Nogle landbrugsadvokater deltager i gürdbestyrelser og er süledes med i den løbende strategilÌgning og -opfølgning. Andre rüdgiver ved enkeltstüende begivenheder som f.eks. udvidelse af bedriften, merkøb af jord, myndighedssager, tvistsager med leverandører, nyetableringer, deltagelse i biogasanlÌg og deltagelse i udenlandske projekter.
AP-MODELLEN ! " stor udfordring isÌr for unge, der vil erhverve sig en bedrift. Vi kan f.eks. blive nødt til at foreslü løsninger, som pengeinstitutterne ikke kan tilbyde. Det gÌlder f.eks. den sükaldte AP-model, som AP Pension stür bag. Den gür ud pü, at den unge lejer ejendommen de første 10 ür, idet der oprettes en forpagtningskontrakt med køberet. Vi tror, det er en udvikling, vi kommer til at se mere til fremover, da pengeinstitutterne har vanskeligt ved at tilbyde #
$
synets stramme regulering. Andre muligheder er statens vĂŚkstfond, der yder lĂĽngivning til nyetab ! $
%
Efter Anders Braads mening er det generelt dyrt at etablere sig i landbruget, men han forventer, at tiden vil løse problemet i takt med en stigende erkendelse af, at ejendomsvĂŚrdien skal tilpasses konjunkturerne. FORSTĂ&#x2026;R LANDMANDENS TANKEGANG
â&#x20AC;&#x153;Landbruget har sin egen kultur i tĂŚnkning og udøvelse af erhvervet. Landmanden forvalter store naturarealer og adskiller sig derved i forhold til andre erhverv, og landmanden er et markant frihedssøgende menneske.â&#x20AC;? Anders Braad
Mere end 2.000 ĂĽrs erfaring i landbrug er til rĂĽdighed i Danske Landbrugsadvokater, pĂĽpeger foreningens formand, advokat Anders Braad fra
# at undgü decideret konkursbehandling, hvor vi i stedet forsøger at skrÌddersy og tilpasse en løsning til netop den bedrift, der er tale om - for der " # ( landbrugsadvokat er det vigtigt at kunne forstü, hvad landmanden vil kommunikere til f.eks. banken, hvad der er vigtigt for familien, og hvad der er mindre vigtigt. Ofte kommunikerer landmand og bank forbi hinanden, og vi er anerkendt i bankverdenen for at kunne udfylde den rolle, siger Anders Braad og pointerer, at medlemmerne af Danske Landbrugsadvokater redder mange landbrug fra kollaps. )
*
" hensyn til alle aktører, og som bevirker, at bedriften kan fortsÌtte, slutter han.
- SÌrligt sidstnÌvnte stiller høje krav til ogsü at besidde viden inden for selskabsret og international ret, siger Anders Braad. REDDER MANGE LANDBRUG
Kendetegnende for en landbrugsadvokat er i følge formanden, at man forstür landmandens tankegang og sÌrlige müde at leve pü - han bor sammen med sin forretning og sine dyr.
Insolvensrüdgivning til nødlidende ejendomme eller tilfÌlde tÌt pü kollaps har der pü det sidste vÌret en del arbejde i.
- Landbruget har sin egen kultur i tÌnkning og udøvelse af erhvervet. Landmanden forvalter store naturarealer og adskiller sig derved i forhold til
- En nødlidende ejendom gür ikke bare i konkurs som mange andre erhvervsvirksomheder. Der ligger et langtrÌkkende rüdgivningsforløb med
FAKTA: Danske Landbrugsadvokater har eksisteret siden 1982 og har godt 100 medlemmer fordelt over hele
$ # '"* mernes faglige niveau inden for landboret, man arrangerer aktiviteter, der hjĂŚlper medlemmerne i deres daglige arbejde, og man informerer om lovinitiativer, administrative forskrifter og meget andet.
42
LANDBRUG I DANMARK
Tv-programmet "Bonderøven" er umĂĽdeligt populĂŚrt â&#x20AC;&#x201C; men ikke sĂĽ meget hos konventionelle landmĂŚnd.
Bonderøven appellerer til det moderne menneske H
vorfor er det, at op mod 850.000 seere ĂĽbner for fjernsynet, nĂĽr programmet "Bonderøven" med Frank Erichsen ruller over skĂŚrmen? â&#x20AC;&#x201C; Det, som Frank stĂĽr for, er en modtendens, siger fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal og forklarer: â&#x20AC;&#x201C; I samfundet har vi det, som vi kalder megatrends, og megatrenden er nu, at man gĂĽr op i det materielle, har travlt og alt skal effektiviseres. Og ikke ret mange stiller spørgsmĂĽlstegn ved det, for sĂĽdan er verden nu engang. Men nĂĽr der sĂĽ er nogen, der rejser sig op og spørger, om det nu ogsĂĽ behøver at vĂŚre sĂĽdan, sĂĽ kan vi fĂĽ en modtendens, siger Birthe Linddal og kommer med et eksempel pĂĽ, at det ogsĂĽ skete tilbage i 1970'erne, hvor Aage Hansen, senere kendt som Rav-Aage, gik til kamp for miljøet ved at vĂŚre kritisk overfor den forurening, som Cheminova forĂĽrsagede. Birthe Linddal mener, at Frank Erichsen ogsĂĽ er en modtendens, men samtidig er hans mission ikke, at alle skal leve som ham. â&#x20AC;&#x201C; Han lever, som han gør, fordi han gerne vil det, og fordi det giver ham vĂŚrdi. Men i princippet er der ogsĂĽ en underliggende kritik af den funda-
mentale mĂĽde, vi lever pĂĽ. Indirekte peger han jo pĂĽ, at det moderne liv ikke er godt nok til ham, han vil noget andet og for ham bedre, siger fremtidsforskeren. Hun peger pĂĽ, at Frank Erichsen giver det moderne menneske noget af det, som man ikke har â&#x20AC;&#x201C; og mennesker vil gerne have det, som de har for lidt af. â&#x20AC;&#x201C; Han kan et hĂĽndvĂŚrk, leve et liv med en høj grad af selvforsyning og se de konkrete resultater deraf. Hans program er meget fysisk og konkret, og sĂĽ taler han til mennesker. Der er bĂĽde nostalgi men ogsĂĽ noget, der peger fremad, fordi det for eksempel meget handler om kvalitet, hvor vi ellers ser, at tendensen er, at vi lever i et køb og smid vĂŚk-samfund, hvor tingene er af sĂĽ dĂĽrlig kvalitet, at de gĂĽr i stykker, sĂĽ vi kan købe nyt, siger Birte Linddal. Men selvom Frank Erichsen er populĂŚr og har sine tilhĂŚngere, sĂĽ er der ogsĂĽ folk, der ikke kan tage ham. â&#x20AC;&#x201C; Folk pĂĽ landet, der kommer fra det konventionelle landbrug og som ofte har en pragmatisk tilgang til deres erhverv og ser det som en forretning og som ofte ser rødt, nĂĽr de hører om økologi, de ser hans udsendelser som en kritik af deres er-
Frank Erichsen har valgt et liv som selvforsynende, og det er der kommet et populĂŚrt tv-program Foto: DR ud af. Af Lone Rytter, lry@jv.dk
!" # "
%
$
$ " % &!'
! " #
&&&# ' #
# () (( *+ ,,
hverv, siger Birthe Linddal og fortsĂŚtter: â&#x20AC;&#x201C; Og sĂĽ er der dem, der kan huske, hvor fattige man var pĂĽ landet, og hvordan man sled og slĂŚbte. For dem var det jo en befrielse, da roundup'en, traktoren og effektiviseringen kom. Birthe Linddal mener, at Frank Erichsen er udtryk for en moderne
bevĂŚgelse. Det er ikke hans personlige projekt med at leve simpelt, men alle de handlinger, som det afføder for andre mennesker, som ogsĂĽ ønsker at leve mere simpel og mĂĽske flytte pĂĽ landet og fĂĽ et par fĂĽr og frilandshøns, mere ro, mindre stress og konkurrencementalitet. â&#x20AC;&#x201C; Der er mange moderne mennesker, der synes om den idĂŠ.
â&#x20AC;&#x153;For mig er der ingen tvivl om, at det er de landmĂŚnd, som forstĂĽr at optimere deres drift, der fĂĽr lov at blive og blive størreâ&#x20AC;?, siger Claus Strøier.
ANNONCE
â&#x20AC;&#x153;Vi forhandler de tyske Horsch maskiner til konventionel og pløjefri. De er noget af det dyreste pĂĽ markedet, men ligesom der er forskel pĂĽ en Rolls Royce og en VW, sĂĽ er der ogsĂĽ forskel pĂĽ landbrugsmaskinerâ&#x20AC;?, siger Claus Strøier.
â&#x20AC;&#x153;Der er 500-700 kr. pr. ha at spare ved at vĂŚlge den pløjefri løsning. Svarende til 30-50 pct. Dertil kommer et større udbytte.â&#x20AC;?
Penge at spare med pløjefri drift
Claus Strøier
TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Fechtenburg - Der er 500-700 kr. pr. ha at spare ved at vÌlge den pløjefri løsning. Svarende til 30-50 pct. Dertil kommer et større udbytte. Og for mig er der ingen tvivl om, at det er de landmÌnd, som forstür at optimere deres drift, der für lov at blive - og blive større. Det siger Claus Strøier, direktør og indehaver af StrocoAgro ApS, der med markedsandele pü eksempelvis 43 pct. af bugserede sümaskiner og over 25 pct. af harver til pløjefri drift har skabt sig en position som en stÌrk samarbejdspartner for landbruget i løbet af de godt
- Vi forhandler de tyske Horsch maskiner til konventionel og pløjefri. De er noget af det dyreste pü markedet, men ligesom der er forskel pü en Rolls Royce og en VW, sü er der ogsü forskel pü landbrugsmaskiner, siger Claus Strøier og fortsÌtter:
sparelse pü 49.500 kr. Og med en levetid pü 10 ür bliver det 495.000 kr., püpeger Claus Strøier og tilføjer, at man med den sÌrlige sprøjteteknologi og bumstyring, Horsch sprøjter bygger pü, kan sprøjte 30 cm over afgrøderne og have en dyseafstand pü 25 cm. - og spare omkring 15 pct. pü forbruget af kemi. - Køber man kemi for 1.000,- kr. pr. ha, løber det op i en ürlig besparelse pü 150.000 kr. Og over 10 ür 1,5 mio. kr., siger han og tilføjer: - Det skal tages med i regnestykket, nür man laver sin investering. Vi har sprøjter, der har mere end 100.000 ha pü bagen. Udgangspunktet for en handel med Stroco-Agro er altid en omhyggelig beregning af, hvad det samlet set koster landmanden at købe og køre med maskinerne.
BILLIGERE AT KĂ&#x2DC;RE MED
REDSKABERNE DER KOSTER
- Horsch-maskiner er dyrere i indkøb, men billigere at køre med end andre, og det interessante for en landmand er ikke sü meget indkøbsprisen, men hvad det koster pr. ha at køre med maskinerne over tid. Slidomkostningen gør en stor forskel. En Horsch stubharve koster müske 100.000 kr. mere end andre stubharver, men er 30 pct. billigere at køre med. Desuden er der mandskabsmÌssigt meget at spare ved at vÌlge det pløjefri system. Med vores nye koncept - en kombination af tallerkenharve, undergrundsløser og sümaskine - er Ên traktor og Ên mand nok til at drive et landbrug pü 400-500 ha. I et traditionelt landbrug krÌves der to traktorer, som pløjer, og en, der kører med rotorsÌt eller noget andet, og tre mand til at køre dem.
- Vi rüdgiver landmanden om, hvilke maskiner der bedst løser de forskellige opgaver for ham, og hvordan han økonomisk für mest ud af det. Landbrug er forretning og skal drives som südan. Hver en krone ekstra pü bundlinjen er vigtig. Og det er redskaberne mere end traktorerne, som tjener pengene i landbruget, sü jo mere rationelt man kan gøre tingene jo bedre, pointerer Claus Strøier.
40-50 PCT. MINDRE DIESEL Ogsü dieselforbruget er en omkostning, der kan spares penge pü. En traktor med en sprøjte forbruger normalt ca. 2,5 liter diesel pr. ha. Med en Horsch selvkørende sprøjte er forbruget blot en liter. - Med f.eks. 1.000 ha, der skal køres over seks gange, og med en literpris pü 5,50 kr. giver det en ürlig be-
Han startede sin virksomhed op ved siden af at drive landbrug, men er i dag 100 pct. koncentreret om Stroco-Agro, der har haft en konstant vĂŚkst. I første omgang lykkedes det at komme ind med den pløjefri teknik isĂŚr pĂĽ de større gĂĽrde, men i dag er der ogsĂĽ mange mindre og mellemstore landbrug blandt kunderne. EN SUNDERE Ă&#x2DC;KONOMI - Vi slipper ikke en handel, før landmanden er tilfreds. Det er vores klare mĂĽl at gøre landmandens liv lettere og mere enkelt, at sikre ham en højere produktivitet og et større afkast - og i sidste ende hjĂŚlpe ham til en sundere økonomi. Det er vores speciale, slutter Claus Strøier.
FAKTA: Stroco-Agro ApS, grundlagt i 1999, er importør af Horsch landbrugsmaskiner og sÌlger direkte til landmanden. Forhandler desuden mÌrkerne Peecon, Bergmann, Annaburger og Agrodan. Man yder to ürs garanti, og de første to ürs service er gratis. OmsÌtning i 2014: 116 mio. kr. (mod 81 mio. kr. i 2013). Antal medarbejdere: 23
44
LANDBRUG I DANMARK
Danske landmænd står midt i en stor krise, hvor mange familier må gå fra hus og hjem, mener Karen Hækkerup, direktør for Landbrug og Fødevarer. Foto: Colourbox
KAREN HÆKKERUP:
Tæppet blev trukket væk under dansk landbrug Op mod 1700 familier risikerer at måtte opgive at drive deres landbrug, fordi priserne på mælk, svinekød og andre landbrugsprodukter er faldet voldsomt. Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer, mener, at politikerne på Christiansborg må fjerne unødige byrder for erhvervet.
M
ælkepriserne er faldet med 20 procent bare det seneste år. I samme periode er priserne på svinekød faldet med 25 procent. Generelt er fødevarepriserne faldet med op mod 20 procent. Og de massive
prisfald kan mærkes blandt de danske landmænd. – Lige da mange landmænd var kommet ud af den økonomiske krise og kunne se lys for enden af tunnelen, kom krisen med Rusland. Og det trak tæppet væk under landbruget. Både mælkepriser, kødpriser og kornpriser faldt voldsomt, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør for erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer. Konsekvensen er, at landmændenes indtægter er faldet drastisk i løbet af 2015, påpeger hun. Ikke kun fordi danske fødevareproducenter ikke kan afsætte deres varer til det russiske marked, men også fordi konkurrenter i andre lande står i samme situation. – De er nødt til at sælge deres varer billigt på markedet. Og derfor er bunden forsvundet under mange priser. Lige nu står vi i en situation, hvor vi i Landbrug og Fødevarer har foreslået en hjælpepakke med kon-
krete forslag, der skal hjælpe landbrug og fødevarevirksomheder. Vi beder ikke om penge fra det offentlige. Vi vil bare gerne have produktionsvilkår, der ligner dem, vores konkurrenter i andre lande har. Man kan også sige, at vi beder om en håndsrækning, så vi selv kan arbejde os ud af krisen, siger Karen Hækkerup.
Vil koste arbejdspladser Hun håber på, at regeringen vil tage nogle initiativer, der kan hjælpe både landbruget og de mange virksomheder, der lever af at forarbejde landbrugsprodukter. Ellers vil det komme til at betyde, at op mod 1700 landbofamilier må opgive at drive deres landbrug. Samtidig vil det koste rigtig mange arbejdspladser i fødevareindustrien, advarer hun. I dag udgør eksporten af landbrugsprodukter og fødevarer til 150 lande godt 156 milliarder kroner, lyder opgørelsen fra Landbrug og Fødevarer.
– Samtidig er både tømrere, elektrikere og mange flere brancher afhængige af landbrug, slagterier og mange andre fødevarevirksomheder. Og de kommer også i problemer, siger Karen Hækkerup. Ifølge hende har Landbrug og Fødevarer allerede mødt stor velvilje fra fødevaremyndighederne, der har tilladt, at man på slagterierne må nedfryse kødet op til et halvt år. – Så undgår vi, at det skal sælges, når priserne på verdensmarkedet er så lave, som de er for øjeblikket, siger hun.
Ser lysere ud – på langt sigt Men ser man bort fra den aktuelle krise, der presser priserne på landbrugsvarer ned her og nu, så understreger Karen Hækkerup, at dansk landbrug producerer varer af en høj kvalitet, som forbrugerne i mange lande finder meget attraktiv. Økono-
Fortsættes side 46
En stor del af SeedComs nybyggede domicil i Vissenbjerg er lager, hvor temperaturen holdes konstant pü 10-12 grader C for at sikre optimal opbevaring af frøene.
ANNONCE
â&#x20AC;&#x153;Hvis man mener, at dansk landbrug er presset, sĂĽ er presset endnu større i gartnerierhvervet. Og netop fordi det er et sĂĽ konkurrenceudsat erhverv, er velunderbygget erfaring vigtig for at sikre sĂĽ lille fejlmargen som muligt i produktionenâ&#x20AC;?, siger Claus Bech.
Knowhow, rüdgivning og grønsagsfrø - Hos os er der tÌt kontakt mellem produktudvikling og salg. Man kan sige, at vi sÌlger gode idÊer begge veje. ForÌdlernes til de danske gartnere og de danske gartneres til forÌdlerne. Det er lidt som at spille ping pong - og det er noget af det vigtigste i vores forretningskoncept og konkurrenceevne. Rent faktisk er knowhow blandt de vÌsentligste parametre for at handle med os. Frøkvalitet er en anden vÌsentlig parameter. Südan udtaler Claus Bech, direktør og medejer af SeedCom A/S, der har specialiseret sig i frø til grønsager og forsyner danske gartnerier med alle varianter af grønsagsfrø. - Hvis man mener, at dansk landbrug er presset, sü er presset endnu større i gartnerierhvervet. Og netop fordi det er et sü konkurrenceudsat erhverv, er velunderbygget erfaring vigtig for at sikre sü lille fejlmargen som muligt i produktionen. Man skal vÌre dygtig og skarp inden for produktudvikling for at overleve som grønsagsproducent i Danmark. P.g.a. de høje omkostninger. Og danske producenter er blandt de mest innovative pü deres felt i hele Europa, siger Claus Bech videre og fortsÌtter: EN STOR DEL AF VAREN - Derfor er knowhow og rüdgivning en stor del af varen, vi sÌlger. Rüdgivning, der sikrer gartnerne en høj succesrate i form af en sikker indkomst. Med andre ord skal det, vi rüder gartnerne til, kunne omsÌttes i salg. Eftersom grønsager er meget forskelligartede produkter, krÌves der en betydelig knowhow for at kunne afgøre, hvilken sort og art der bliver en salgssucces. SeedCom-direktøren understreger, at det er unikt for virksomheden, at man interesserer sig sü markant for slutproduktet og derfor gür rigtigt meget op i forbrugertrends. - Vi deltager i udstillinger med gartneriernes produkter. Food Festival i Aarhus, Det fynske FÌllesskue osv. Og vi er med pü forbrugerseminarer for at fü en forestilling om, hvad fremtidens forbruger vil have, siger Claus Bech og tilføjer, at SeedCom sammen med
â&#x20AC;&#x153;Hos os er der tĂŚt kontakt mellem produktudvikling og salg. Man kan sige, at vi sĂŚlger gode idĂŠer begge veje. ForĂŚdlernes til de danske gartnere og de danske gartneres til forĂŚdlerne.â&#x20AC;? Claus Bech
sine to hollandske leverandører har vÌret med til at udvikle gulerødder i andre farver end orange (ogsü tofarvede), rødbeder i andre farver og former og tomater i specielle varianter, hvad form, farve og smag angür. TO AGENTURER I DANMARK Vissenbjerg-virksomheden har agenturet i Danmark for Bejo og Rijk Zwaan, to familieejede frøvirksomheder i Holland, der investerer mange ressourcer i produktudvikling. Eller forÌdling, som det hedder inden for grønsager. - Holland og Spanien er de førende grønsagsproducenter i Europa, men hollÌnderne er helt i front, nür det gÌlder forÌdling, pointerer Claus Bech.
SeedCom A/S er en agentur handelsvirksomhed, der har specialiseret sig i frø til grønsager og forsyner danske gartnerier med alle varianter af grønsagsfrø.
SeedCom distribuerer grønsagsfrø til gartnerier i hele Danmark via Danske FragtmÌnd, og beliggenheden lige midt i landet - ved E20 - er valgt med omhu. os. Desuden skal leveringen vÌre sü billig som muligt af hensyn til den hürde konkurrence i erhvervet, siger Claus Bech, der glÌder sig over, at store danske gartnerier de sidste 10-15 ür for alvor har füet gang i eksporten af grønsager. STIGENDE EKSPORTANDEL - Danmark er en kÌmpe fødevareeksportør og anses for at vÌre sÌrdeles kompetent pü fødevarer ude i verden. Tidligere var det kun animalske fødevarer, vi var kendt for, men i dag har ogsü grønsager en stigende eksportandel, slutter han. TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm
FAKTA: SeedCom A/S, der er en agentur handelsvirksomhed, er i forbindelse med 10 ürs jubilÌet i efterüret 2014 ind i et nybygget domicil i Vissenbjerg - et par hundrede meter fra den tidligere adresse. En stor del af bygningen er lager, hvor temperaturen holdes konstant pü 10-12 grader C for at sikre optimal opbevaring af frøene. Virksomheden har syv medarbejdere og udgør et team, der har arbejdet sammen i 10 ür hos DÌhnfeldt - med SeedCom-medejer Claus Bech som teamchef - og de seneste 10 ür hos SeedCom.
46
LANDBRUG I DANMARK
.... dansk landbrug Fortsat fra side 44 misk vĂŚkst i andre dele af verden har øget efterspørgslen efter kvalitetsfødevarer. Samtidig har mange lande fĂĽet distributionssystemer, der muliggør salg af ferskvarer. NĂĽr landbruget først er kommet ud af den akutte krise, mener hun, at der er gode muligheder for at finde nye markeder for danske landbrugsprodukter. â&#x20AC;&#x201C; Vi har virkelig noget at byde pĂĽ, bĂĽde nĂĽr det gĂŚlder vores fødevarer og vores teknologier. Vi tror pĂĽ fremtiden, selv om det ser hĂĽrdt ud lige nu, siger Karen HĂŚkkerup. En af ĂĽrsagerne til, at mange landmĂŚnd er pressede, er, at de har for stor en gĂŚld at forrente i forhold til indtĂŚgterne. Og Karen HĂŚkkerup medgiver, at gĂŚldsbyrden er ganske betragtelig. â&#x20AC;&#x201C; Og derfor er det noget af det, som vi skal se pĂĽ, nemlig hvordan vi kan fĂĽ skabt nye former for bedrifter eller fortsĂŚtte bedrifter, sĂĽ vi ikke fjerner rĂĽvaregrundlaget, nĂĽr folk bliver tvunget til at lukke ned. Hvis ikke risikerer vi, at de bedrifter, der mĂĽ dreje nøglen om pĂĽ grund af for stor gĂŚld, sĂŚtter fart i en ny negativ spi-
ral, hvor vi kommer til at mangle rĂĽvarerne til vores industrivirksomheder, siger hun.
Fjern byrder Karen HĂŚkkerup understreger, at Landbrug og Fødevarer følger situationen meget tĂŚt. Og ifølge hende bør man se pĂĽ mulighederne for at lempe pĂĽ de restriktioner, der ligger uden for landbrugets regi. â&#x20AC;&#x201C; Selvfølgelig er der landmĂŚnd, der har lĂĽnt for mange penge. Men vi kan godt vĂŚre bekymrede for, at Finanstilsynet krĂŚver for store nedskrivninger af de banker, der har lĂĽnt penge til landbruget. Og det sammen med andre krav kan gøre det rigtigt svĂŚrt for mange landmĂŚnd selv at arbejde sig ud af krisen. Vi beder ikke om at fĂĽ nogle penge i hĂĽnden. Vi beder om, at man fjerner nogle af de byrder, der forhindrer os i selv at komme ud af krisen, siger Karen HĂŚkkerup. PĂĽ spørgsmĂĽlet om, hvorfor samfundet skal tage ansvar for at hjĂŚlpe landmĂŚnd med en gĂŚld, som de selv har sat sig i, svarer hun: â&#x20AC;&#x201C; Det handler ikke om, at vi vil have gĂŚldssanering. Det handler om, at man skal kunne leve af at drive land-
brug i Danmark. NĂĽr priserne for eksempel er sĂĽ lave som nu, sĂĽ handler det om meget smĂĽ marginaler, for at man overhovedet kan klare sig som landmand. NĂĽr priserne pĂĽ svinekød har vĂŚret nede pĂĽ 8 kroner og 40 ører pr. kilo, sĂĽ er der bare ikke mange penge i at drive et landbrug. I stedet skal man fra samfundets side holde en hĂĽnd under landbruget, sĂĽ man som landmand ikke bliver nødt til at sĂŚlge ud, mens priserne er lave, lyder hendes pointe. â&#x20AC;&#x201C; TvĂŚrtimod skal vi fjerne nogle af de regler og byrder, der gør det vanskeligt for os at konkurrere med andre lande. For eksempel kunne man lade folk producere efter, hvor
mange dyr man har, i stedet for, hvor meget man udleder. Den slags regler ligger nogle urimelige byrder pĂĽ mange bedrifter, siger Karen HĂŚkkerup. Hun fortsĂŚtter: â&#x20AC;&#x201C; Selv om der er tale om EU-regler, sĂĽ giver de landene lov til selv at sĂŚtte niveauet. Og her er der en tendens til, at vi i Danmark lĂŚgger os i overhalingsbanen til trods for, at vi er nogle af dem, der producerer mest bĂŚredygtigt i EU med den mindste udledning, siger hun.
Ifølge Karen HÌkkerup, direktør for Landbrug og Fødevarer, er samfundet nødt til at holde hünden under dansk landbrug i den økonomiske pressede situation.
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
Det bedste grĂŚs til grovfoder
> E D E , Z s >'d sKZ ^ Z '/sE/E' "$ $# $#$" !###
Højere udbytte Højere ydelse Bedre kvalitet Bedre service
KAN DU SE FORSKELLEN? Kontakt en af vores mange forhandlere. Eller besøg vores hjemmeside www.dlf.dk.
Â&#x2021;/, " 1 Ă&#x160;UĂ&#x160;/Â?v°Ă&#x160;Ă&#x2021;äĂ&#x160;ÂŁĂ&#x201C;Ă&#x160;ÂŁĂ&#x2C6;Ă&#x160;ääĂ&#x160;UĂ&#x160;Â&#x153;`J`Â?v°`Â&#x17D;Ă&#x160;UĂ&#x160;Ă&#x153;Ă&#x153;Ă&#x153;°`Â?v°`Â&#x17D;
Arkivfoto: Thomas Brolyng Steen
/Â&#x2021;6 0(5( 3Â&#x2020; /$1'%2*5833(1 '.
0HGOHP DI
6YLQHSURGXNWLRQVHMHQGRP YHG 7LVWUXS
.Y§JJ¦UG PHG FD KD YHG 9DUGH
6W¹UUH VP¦JULVHSURGXNWLRQ Q§U 6¹QGHUERUJ
6YLQHHMHQGRP *U¹GHYHM 7LVWUXS
.Y§JJ¦UG $VSJ¦UGYHM 9DUGH
6YLQHJ¦UG 6WHQGHUXS 6¹QGHUERUJ
6YLQHSURGXNWLRQVHMHQGRP PHG VROLGH RJ YHOIXQJHUHQGH SURGXNWL
+HUYHG XGE\GHV ODQGEUXJVHMHQGRP PHG FD KD WLO VDOJ -RUGHQ
6NRYYDQJ HU HQ IORW RJ SU¦VHQWDEHO HMHQGRP PHG VP¥JULVHSUR
RQVE\JQLQJHU PHG SODGV WLO ¥UVV¸HU PHG VDOJ DI NJ V JULVH
HU EHOLJJHQGH L WUH VW¸UUH DUHDOHU RJ GHU HU L V¸JW (8 VW¸WWH WLO
GXNWLRQ RJ SODQWHDYO EHOLJJHQGH L 6WHQGHUXS YHG 6¸QGHUERUJ 7LO
VWDWXV %OÂ¥ 63) RJ PHG HW VDPOHW MRUGWLOOLJJHQGH SÂ¥ KD (MHQ
KD 'ULIWVE\JQLQJHUQH EHVWÂ¥U DI RSULQGHOLJH E\JQLQJHU IUD
HMHQGRPPHQ WLOK¸UHU L DOW KD PDWULNXO¦UW DUHDO KYRUDI
GRPPHQ HU EHOLJJHQGH PHOOHP 7LVWUXS RJ 1RUGHQVNRY 'HU PHG
PHG WLOE\JQLQJHU (QGYLGHUH HU GHU PDVNLQKXV IRGHUODGH
KD HU VW¸WWHEHUHWWLJHW MIU PDUNSODQ 2PE\JJHW WLO
I¸OJHU HQ SDVVHQGH PDVNLQSDUN VDPW EHWDOLQJVUHWWLJKHGHU
VDPW O¸VGULIWVVWDOG PHG VHQJHE¥VH WLO DPPHN¸HU 6WXHKXVHW
VP¥JULVHSURGXNWLRQ L PHG HQ ¥UOLJ NDSDFLWHW S¥ VP¥
XGHQ WLOO¦J 6DJVQU
KDU HW EROLJDUHDO SÂ¥ Pr 6DJVQU
JULVH 6DJVQU
.RQWDQW
(MHUXGJLIW SU PG
.RQWDNW /DQGER*UXSSHQ -\VN
.RQWDNW /DQGER*UXSSHQ -\VN
.RQWDNW /DQGER*UXSSHQ 6\G
-RKQ 7UDQXPV 9HM (VEMHUJ Â&#x2DC;
-RKQ 7UDQXPV 9HM (VEMHUJ Â&#x2DC;
3HEHUO\N $DEHQUDD
7OI
7OI
7OI
M\VN#ODQGERJUXSSHQ GN
M\VN#ODQGERJUXSSHQ GN
V\G#ODQGERJUXSSHQ GN
+HNWDU
*
(QHUJLP§UNH
'(
.RQWDQW
(MHUXGJLIW SU PG
)
(QHUJLP§UNH
'(
.Y§JEUXJ YHG 5DQGHUV 1RUG
+HNWDU
.RQWDQW
(MHUXGJLIW SU PG '(
/DGLQJ Y 6DEUR 6YLQHHMHQGRP KD
+HNWDU
*
(QHUJLP§UNH
$WWUDNWLY P§ONHSURGXNWLRQ L 6¹QGHUM\OODQG
1\KHG
.Y§JEUXJ 1RUGUH )§OOHGYHM 5DQGHUV 1Â&#x2122;
6YLQHJ¦UG %DNNHYHM 6DEUR
.Y§JEUXJ .DVV¹YHM 5¹GHNUR
(MHQGRPPHQ DQYHQGHV L GDJ WLO P¦ONHSURGXNWLRQ IUD FD N¸HU
%DNNHYHM Y¦UHW GUHYHW PHG HQ VYLQHSURGXNWLRQ S¥ V¸HU PHG
$OPLQGHJ¥UG HU HQ EHW\GHOLJ P¦ONHSURGXNWLRQ EHOLJJHQGH V\G
%HOLJJHQKHGHQ W¦W S¥ 5DQGHUV 1RUG RJ -RPIUXO\NNHQ J¸U HMG
VDOJ DI NJV JULVH %HV¦WQLQJHQ HU VDW XG L PDUWV P¥QHG
YHVW IRU 5¸GHNUR L 6¸QGHUM\OODQG (MHQGRPPHQV VDPOHGH DUHDO HU
VS¦QGHQGH VRP ILUPDGRPLFLO IRU PLQGUH OLEHUDOW HUKYHUY PHG EH
JRGH IXQNWLRQHOOH EROLJHU %DNNHYHM RJ (VK¸MYHM 'ULIWVE\J
S¥ KD 0¦ONHNYRWHQ XGJ¸U NJ PHG IHGW
KRY IRU VWRUH E\JQLQJHU WLO ODJHU Y¦UNVWHG RJ HYW NRQWRUIDFLOLWH
QLQJHUQH HU LQGUHWWHW WLO V¸HU PDVNLQKXV RJ KDOPKXV 6DPOHW
SW EDVHUHW S¥ FD ¥UVN¸HU PHG HQ ¥UOLJ \GHOVH S¥ FD NJ
WHU 6WRUH GHOH DI HMG DUHDOHU HU EHOLJJHQGH RS WLO E\]RQH RJ PÂ¥VNH
DUHDO L RPGULIW KD LQFO /DGLQJYHM E VRP HU E\JQLQJVO¸V
(N0 WLO PHMHUL ,I¸OJH PDUNSODQHQ GULYHV KD PHG JURY
P PXOLJKHG IRU IUHPWLGLJ XGVW\NQLQJ 6DJVQU
5HNYLUHU PDWHULDOHW RJ VH PHUH HOOHU NRP RJ NLJ 6DJVQU
IRGHU 6DJVQU
.RQWDQW
(MHUXGJLIW SU PG
.RQWDNW /DQGER*UXSSHQ 0LGW¹VW
.RQWDNW /DQGER*UXSSHQ 0LGW¹VW
.RQWDNW /DQGER*UXSSHQ 6\G
$VPLOGNORVWHUYHM 9LERUJ
$VPLOGNORVWHUYHM 9LERUJ
3HEHUO\N $DEHQUDD
7OI
7OI
7OI
PLGWRHVW#ODQGERJUXSSHQ GN
PLGWRHVW#ODQGERJUXSSHQ GN
V\G#ODQGERJUXSSHQ GN
+HNWDU (QHUJLP§UNH
(
.RQWDQW
(MHUXGJLIW SU PG
+HNWDU (QHUJLP§UNH
(
+HNWDU 0§ONHNYRWH '(
%HQW +ROP
$OODQ (OVWHG +DQVHQ
$OH[ +ROVW &KULVWHQVHQ
EKR#ODQGERJUXSSHQ GN
DHK#ODQGERJUXSSHQ GN
DKF#ODQGERJUXSSHQ GN
(MHQGRPVP¦JOHU 0'(
6<' 7OI
(MHQGRPVP¦JOHU 0'( &DQG $JUR
-<6. 7OI
(MHQGRPVP¦JOHU 0'(
0,'7Â&#x2122;67 7OI
NJ
(QHUJLP§UNH
*
48
LANDBRUG I DANMARK
Flemmings bedrift ligger i top 25 Flemming Bang er lykkelig for, at han ikke fik egen gürd før krisen, for sü havde han formodentlig gÌldsat sig ligesom alle andre. Til gengÌld fik han chancen for at købe sin nuvÌrende ejendom, dagen før den gik pü tvangsauktion.
F
lemming Bang, 31 ĂĽr, havde i ti ĂĽr arbejdet mĂĽlrettet pĂĽ at blive selvstĂŚndig landmand, da det hele flaskede sig, en torsdag i december i 2011, dagen før ejendommen pĂĽ Gammelengvej i Stenderup mellem Jels og Rødding gik pĂĽ tvangsauktion. â&#x20AC;&#x201C; Jeg havde 14 dage forinden afgivet mit endelige bud, siger han, der som et led i sin plan først udvidede sin landbrugsuddannelse med uddannelsen til produktionsleder og agrarøkonom og siden har taget merkonomfag i økonomi og ressourcestyring. Den ejendom, han havde udset sig, er specialiseret i opformering af landrace-søer for DanAvl, og hans stald leverer søer til produktion af slagtesvin i de danske stalde. Men ikke bare fik han mulighed for at købe til en pris, han havde beregnet ville give en
rentabel produktion, et sted mellem 30 og 40 millioner kroner, han har siden effektiviseret produktionen med godt 50 procent. â&#x20AC;&#x201C; Da jeg overtog stedet, lĂĽ produktionen omkring 20 grise per so. Jeg laver 31, siger Flemming Bang. Og ikke nok med den voldsomme effektivisering, han har samtidig sĂĽ godt styr pĂĽ sin produktion, at han ligger i top 25 i det indeks, DanAvl offentliggør over sine cirka 140 opformeringsbedrifter hver uge. Indekset er baseret pĂĽ nøgletal pĂĽ tilvĂŚkst pĂĽ svinene, slagtesvind og antal levendefødte grise per so pĂĽ femtedagen blandt andet. Og endnu vigtigere, sĂĽ ligger hans grise i den højeste sundhedsstatus, hvilket er afgørende. BĂĽde for hans egen bedrift, sĂĽvel som for dem, han sĂŚlger til. â&#x20AC;&#x201C; For vores eget vedkommende er
sundhed den helt afgørende risikofaktor. Man kan ikke forsikre sig imod sygdom, og det kan sÌtte hele produktionen ud, hvis det gür galt, siger han, der i kraft af sine topplaceringer, som han til stadighed arbejder pü skal blive endnu bedre, har füet helt nye kunder.
Fra eksport til danske kunder â&#x20AC;&#x201C; Da jeg overtog gik trefjerdedele af grisene til eksport. Men efter at Rusland lukkede ned og den medfølgende usikkerhed, det har givet for svineproduktion i hele Europa, har jeg skiftet ud, sĂĽ i dag gĂĽr alle vores grise til danske landmĂŚnd, siger Flemming Bang. Hvor meget, den tidligere ejer havde investeret i produktionen og mĂĽske har sat til ved salget, har Flemming Bang ingen viden om. Og han ønsker heller ikke at grave i det. Han
priser sig bare lykkelig over, at han ikke selv kom pĂĽ markedet som selvstĂŚndig landmand før krisen, da alt kunne lade sig gøre for lĂĽnte penge. â&#x20AC;&#x201C; SĂĽ er der stor risiko for, at vi selv havde belĂĽnt os alt for dyrt, siger han og tilføjer: â&#x20AC;&#x201C; For vi har selv brĂŚndt fingrene. Den opsparing, jeg havde oparbejdet, satte vi i en ejerlejlighed i Kolding, og
FortsĂŚttes side 50
Flemming Bang i sin opformeringsstald med ugegamle grise. Søerne er ren Landrace, men grisene er krydset med Yorkshire-sÌd. Nür de bliver produktionssøer, bliver de krydset med sÌd fra Duroc, sü grisene til opfedning til slagteriet er LYD, som er optimal i forhold til sundhed og tilvÌkst. Foto: Jacob Schultz
ANNONCE
Kuno Hesel
Lynge Jensen
Hans Jørgen Rasmussen
UafhĂŚngig fagrĂĽdgivning til landbruget Agrogruppen Danmark servicerer landmĂŚnd i hele Danmark med revision og fagrĂĽdgivning. Agrogruppen Danmark bestĂĽr af mere end 40 selvstĂŚndige revisorer og en rĂŚkke fagkonsulenter, som er specialister i netop landbrugets drift og økonomi. - Det er vigtigt for landmĂŚnd at have rĂĽdgivere â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ pĂĽ det regnskabsmĂŚssige omrĂĽde â&#x20AC;&#x201C; der kender til fagets og dets mange aspekter. At drive landbrug i dag er en kompliceret forretning, uanset om du er konventionel landmand, økologisk landmand, minkavler eller andet, siger formand for Agrogruppen Danmark, revisor Lynge Jensen fra Nakskov. KLĂ&#x2020;DT GODT PĂ&#x2026; Agrogruppen Danmark er et rĂĽdgivningsnetvĂŚrk, som ogsĂĽ gennem fagkurser sørger for, at medlemmerne er
klÌdt godt pü til opgaven. Faldende mÌlkepriser, prisen pü landbrugsjord rundt om i landet, svineeksport og mange andre problematikker krÌver en faglig kunnen, som Agrogruppens medlemmer kan tilbyde. - Vi er uafhÌngige af brancheorganisationer og stür derfor frit, og vi har i de sidste ür füet en større markeds-
â&#x20AC;?Vi er uafhĂŚngige af brancheorganisationer og stĂĽr derfor fritâ&#x20AC;?. Lynge Jensen, formand for Agrogruppen Danmark.
bedre service for büde vores medlemmer og vores landmÌnd. Blandt andet har vi en rÌkke IT-vÌrktøjer som eksempelvis bedriftsstyring, som man kan trÌkke pü, og vi har rüdgivere inden for skat, forsikring, jura, miljø, maskiner og mange andre omrüder, understreger Lynge Jensen. Agrogruppen Danmark har ogsü ekspertiser indenfor ejendomsavance, generationsskifte og opstart af virksomhed, ligesom man ogsü sidder med som rüdgivere ved sammenlÌgninger og salg af landbrugsejendomme. www.agrogruppen.dk
TEKST:
Gunnar Lomborg
LANDBRUG I DANMARK
49
&77 7;< â&#x20AC;&#x153;Vi beskĂŚftiger os med alle mĂŚrker inden for moderne staldmekanisering. Vi har et stort reservedelslager - for 3,5 mio. kr. dele - og et ekstremt stigende salg af reservedele. Og vi har altid ĂĽbent.â&#x20AC;?
Tager sig af al mekanisering i stalden - Vi har alt - undtagen lukket. Det fastslĂĽr Peter Andersen, indehaver af P. Andersen Staldservice ApS, som han driver sammen med hustruen
reparation af al mekanisering i ko- og svinestalde (kun ventilation gør man ikke i). staldmekanisering. Vi har et stort reservedelslager - for 3,5 mio. kr. dele - og et ekstremt stigende salg af re ! " døgnet rundt og hente de reservedele, man akut har # ! $# $ $ % & # # # $ ! ' * # ! +//0 % & # 1 ! 2 " ! # # # ! 4 !
med tilgang af produkter fra de førende leverandører til stalde.
Peter Andersen
$ i hele Skandinavien, ligesom vi ogsĂĽ er lidt med pĂĽ udviklingssiden. Salget er stigende, og vi er p.t. Danmarks ' ' ' $ '
08 +88 ! % & '$ ! " # $ % & $ # # %! # & $ ! ! ' MASSER AF ERFARING % & ' over hele landet. Af og til gĂĽr turen ogsĂĽ til udlandet, og '
# ! ! $ 1 4 9
STIGENDE SALG AF GLASFIBERSILOER
: ! $ ' kelige opgaver, man kan forestille sig. Men netop erfaring har det givet masser af, understreger Peter Andersen.
6 7 europas største siloproducent, italienske EuroSilo. Vi
TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm
Peter Andersen, indehaver af P. Andersen Staldservice ApS, som han driver sammen med hus Spangsgaard, og som tilbyder salg, service og reparation af al mekanisering i ko- og svinestalde.
50
LANDBRUG I DANMARK
Daggamle grise i Flemming Bangs stald.
Foto: Jacob Schultz
Sü skal der køres strøelse ud.
Foto: Jacob Schultz
Alt bliver kontrolleret og noteret i opformeringen.
Foto: Jacob Schultz
Flemmings bedrift ligger i top 20 Fortsat fra side 48 den er vi ikke kommet af med endnu. Heldigvis har vi lejet den ud, men vi blev selv ramt af at købe, mens priserne bare gik opad.
Fortid og netvĂŚrk NĂĽr det lykkedes ham at købe alligevel, uden mere end omkring 250.000 kroner i sin landbrugsopsparing, skyldes det hans fortid som driftleder pĂĽ en langt større opformeringsgĂĽrd for DanAvl. Og fem ĂĽrs benarbejde. â&#x20AC;&#x201C; Jeg vidste jo, hvad jeg ville, sĂĽ jeg havde netvĂŚrket intensivt fem ĂĽr forud for overtagelsen, siger han. Og sĂĽ gik det ellers stĂŚrkt. Efter at have brugt først halvandet ĂĽr pĂĽ at komme i betragtning til en ejendom, som han i sidste øjeblik ikke fik lov at købe, sĂĽ kom overtagelsen af Gammelengvej 41 pĂĽ plads i løbet af kun en uge,
â&#x20AC;&#x201C; Tirsdag aften fik vi at vide, at banken var gĂĽet med pĂĽ mit bud. Onsdag havde vi møde med banken, torsdag fik vi kreditforeningen pĂĽ plads, og fredag kom den endelige godkendelse fra banken. Mandag udfĂŚrdigede vi den endelige købsaftale, og tirsdag skrev jeg under pĂĽ en motorvejsbro, hvor jeg mødtes med ejendomsmĂŚgleren, for at det hele kunne lade sig gøre, for jeg havde jo stadig ogsĂĽ mit arbejde at passe. Onsdag klokken 13 var der endeligt ok fra alle parter, og torsdag klokken 15 fik vi nøglerne, siger Flemming Bang.
Bedriften â&#x2013; Flemming Bang har opformering for Danavl, af søer af dansk landrace. â&#x2013; Han fĂĽr sine Landrace-søer fra Danavl, og krydser dem med Yorkshire-sĂŚd. Hos produktionslandmĂŚndene bliver søerne fra ham, der dermed er LandraceYorkshireblanding, insemineret med sĂŚd fra Duroc-orner, sĂĽ grisene bliver LYD, en blanding af Landrace, Yorkshire og Duroc, der har vist sig mest effektiv i staldene. â&#x2013; Flemming Bang har opformering pĂĽ 350 søer, der i gennemsnit laver tre-fire kuld grise. â&#x2013; Han har selv opfedning af hangrisene pĂĽ et lejet anlĂŚg. DĂŠn produktion er han tilfreds med, bare den kan løbe rundt. â&#x2013; Han har fem medarbejdere.
Lokalt engagement Lige siden har han brugt al sin energi pü at fü staldene til at køre optimalt, og sü har han og Louise ogsü füet to sønner, Victor pü to og Malthe pü godt et halvt ür. Men haven har der ikke vÌret tid til endnu. Den skal til anlÌgges i ür, hvis planen holder.
Til gengĂŚld har bĂĽde han og Louise, der arbejder i Danske Bank i Kolding, brugt tid pĂĽ at engagere sig i det lokale foreningsliv. Hun er kasserer i idrĂŚtsforeningen i Ă&#x2DC;ster-Lindet, han er blevet formand for den lokale børnehave, og han spiller ogsĂĽ med pĂĽ old-boys fodboldholdet. â&#x20AC;&#x201C; Det har vi valgt at prioritere, for vi har tĂŚnkt os at blive her, og sĂĽ skal vi ogsĂĽ vĂŚre en del af lokalomrĂĽdet, siger han. At det kan gĂĽ bĂĽde godt og skidt inden for landmandslivet ved han alt om hjemmefra. For hans forkĂŚrlighed for svinebedrifter kommer fra bĂĽde hans bedstefar og hans far, men hans far gik konkurs med sin ejendom. â&#x20AC;&#x201C; SĂĽ jeg har ogsĂĽ lĂŚrt en del om, hvad man ikke skal gøre, siger Flemming Bang. Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk
ANNONCE
Stort behov for rĂĽdgivning
â&#x20AC;&#x153;Focus Advokater tilbyder specialiseret viden og bistand og lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ praktisk anvendelig rĂĽdgivning, hvor klientens udbytte stĂĽr i et godt forhold til udgiften.â&#x20AC;?
FAKTA: Focus Advokater har godt 80 medarbejdere, heraf 35 jurister, ! " "
inden for landbrug, pĂĽ kontorerne i Odense, Kolding og Hamborg.
Henrik Hoeck
Der er et stort behov for rüdgivning i landbruget lige nu. Det mÌrker man hos Focus Advokater P/S, der er en af Region Syddanmarks største og Ìldste selvstÌndige advokatvirksomheder.
somheder, siger Henrik Hoeck. Kapitalselskaber, pensionskasser og investorer fra andre erhverv kommer til, og de supplerer det klassiske selveje.
- Det er vanskelige tider med store udfordringer for landbruget. En af udfordringerne er at agere i et stadig mere globalt marked, hvor mange forhold püvirker udbud og efterspørgsel. En anden er de nationale rammevilkür, hvor bl.a. en rÌkke afgifter og begrÌnsninger er lagt pü produktionen og belaster landmÌndenes økonomi. Det største problem for den enkelte landmand er dog nok det utilfredsstillende bytteforhold mellem de fremstillede fødevarer og produktionsomkostningerne, isÌr for animalsk produktion, siger advokat og partner Henrik Hoeck og fortsÌtter:
DRIVER SELV LANDBRUG
SKABER FRUSTRATION
Flere af advokaterne i landbrugsafdelingen driver selv landbrug eller har anden personlig erfaring fra erhvervet og kan derfor trĂŚkke pĂĽ direkte viden om de forhold, de rĂĽdgiver om.
- Det skaber frustration i branchen, at den miljøretlige regulering af landbruget inddrager kriterier, der er misvisende og udokumenterede. Det gÌlder bl.a.
püvirkningen af vandmiljøet. Fra erhvervets side oplever man, at det nuvÌrende regelsÌt og de nye vandplaner i betÌnkelig grad bygger pü et forÌldet datamateriale. - Ejerstrukturen i landbruget er udfordret. I takt med at bedrifterne vokser og kapitalkravene øges, er det blevet
- Focus Advokater tilbyder specialiseret viden og bistand og lÌgger vÌgt pü praktisk anvendelig rüdgivning, hvor klientens udbytte stür i et godt forhold til udgiften. Desuden har vi et konstruktivt samarbejde med landbrugets øvrige rüdgivere, siger Henrik Hoeck og til
oprettelse af selskaber, etablering af samarbejder, generationsskifte, krisestyring, m.m.
- I samarbejde med vores plan- og miljøafdeling bistür vi ogsü landmÌnd med kommunikation og forhandlinger
TEKST: FOTO:
Knud Erik Jensen Jonas Ahlstrøm
â&#x20AC;&#x153;Det er vanskelige tider med store udfordringer for landbrugetâ&#x20AC;?, siger Henrik Hoeck.
ANNONCE
â&#x20AC;&#x153;MĂĽlet for os er helt klart at vĂŚre landmandens foretrukne partner inden for landbrugsmaskiner og teknologi.â&#x20AC;? Carsten Greiffenberg
Kristian Hansen - sĂŚlger hos Mejlby & Vilsgaard i Bredebro.
Danmarks største John Deere-forhandler En af Danmarks største maskinforretninger og Danmarks absolut største John Deere-forhandler - det er situationen, efter at Mejlby & Vilsgaard A/S i 2013 ogsĂĽ â&#x20AC;&#x153;indtogâ&#x20AC;? Syd- og Sønderjylland og nu dĂŚkker Jylland bĂĽde i nord og syd med fem afdelinger. - MĂĽlet for os er helt klart at vĂŚre landmandens foretrukne partner inden for landbrugsmaskiner og giver de bedste muligheder for at tilbyde kunderne de mest konkurrencedygtige løsninger og services.
- Det er professionelle maskiner, som vi sĂŚlger til kommuner, boligselskaber og hele den øvrige â&#x20AC;&#x153;grønne sektorâ&#x20AC;?. Vi har for nylig ansat Egon Dalum i det sønderjyske, til at betjene vores kunder til John Deereâ&#x20AC;&#x2122;s professionelle serie af have- og parkmaskiner,
Mejlby & Vilsgaard sĂŚlger og servicerer ogsĂĽ andre mĂŚrker i landbrugsmaskiner. Lemken jordbear ! " # $%
' () " skiner, harver, vendere og snittevogne.
dynamisk, bl.a. fordi vi kan trÌkke pü specialiserede kompetencer i det meste af Jylland og har kortere vej til reservedele. Desuden er vores blik konstant rettet mod fremtidens muligheder. Vi har fokus pü udvikling og nytÌnkning - med fødderne solidt plantet i den jyske muld, siger han videre.
SERVICE = MINIMAL STILSTANDSTID
SIKREDE JOHN DEERE I SYD
- Vi har de nyeste informations- og supportsystemer til rĂĽdighed, vi har adgang til en stor forhandler
+ ( 6 og vedligeholdelsesplaner, som reducerer kundens omkostninger, vi har fuldt udstyrede og topmoderne vÌrksteder, og sü har vi en vagtordning, der sikrer, at vi er klar, nür kunden har brug for os, siger den administrerende direktør og tilføjer, at den gode service bakkes op af et stort reservedelslager.
Etableringen i Vejrup og Bredebro sikrede tilstedevÌrelsen af hele John Deere-produktprogrammet for de syd- og sønderjyske landmÌnd. Det startede med en plov for godt 175 ür siden, og i dag er John Deere kendt for sin stÌrke kvalitet og lave driftsomkostninger inden for büde traktorer og landbrugsmaskiner af enhver art. En kvalitet, der kommer til udtryk i lang levetid og høj gensalgsvÌrdi. - Alle medarbejdere har et højt fagligt niveau og er uddannet pü de specielle John Deere-kurser. Desuden ring hos John Deere - og er derfor altid opdaterede og kan levere den bedste rüdgivning og service, fortÌller
-Sidst, men ikke mindst tilbyder Mejlby & Vilsgaard en service, som 47 veluddannede serviceteknikere og 29 veludstyrede servicevogne stĂĽr bag, og som â&#x20AC;&#x153;skal sikre kunderne minimal stilstandstid og maksimal til $ * +
- 850.000 reservedele fordelt pü 59.700 varenumre har vi pü lager. Desuden har vi et omfattende lager af $+ : $ ; reservedelsnetvÌrk 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Ogsü fjernovervügning af kundernes maskiner kan vi tilbyde. Service Advisor Remote kalder vi det, fastslü:
HAVE- OG PARKMASKINER - Vores service giver kunderne sikkerhed og tryghed. Mejlby & Vilsgaard i Vejrup og Bredebro fører ogsü det store udvalg i John Deere have- og parkmaskiner, der gør det let at passe udendørsarealer hele üret rundt.
TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard og Jonas Ahlstrøm
Mejlby & Vilsgaard A/S.
FAKTA: Mejlby & Vilsgaard A/S har afdelinger i Mejlby, Brønderslev og Redsted i nord og i Vejrup og Bredebro i syd. Maskinforretningen beskÌftiger mere end 100 medarbejdere i de fem afdelinger.
52
LANDBRUG I DANMARK
Hønsene på Elviggård går i ”berigede bure", hvor der højst er ti høns sammen i hvert bur, og hønsene har blandt andet redeplads og siddepind.
Resi og Peter Møller Jensen pakker her med hjælp fra en medarbejder æggene i bakker. Herefter opbevares æggene i kølerum, indtil de bliver hentet af ægpakkeriet.
Peter Møller Jensens 48.000 burhøns producerer 15-16 millioner æg årligt, og efter planen udvides besætningen til næste år med 33.000 skrabehøns.
Elviggård producerer tre æg til hver dansker E
lviggård på Drejens-halvøen nordøst for Kolding ligger umådeligt smukt placeret med panoramaudsigt over Kolding Fjord og Lillebælt. På afstand er det kun en vejrhøne i toppen af en gammel mast, der vidner om, at indehaveren Peter Møller Jensen og hans kone, Resi, er ægproducenter. Staldene syner ikke umiddelbart af
meget, men de indeholder 48.000 stk. hvid lohmann – æglæggende burhøns meget lig de mere kendte hvide italienere. De hvide lohmann’er spytter årligt 15-16 millioner æg eller godt tre æg til hver dansker ud på markedet. Elviggård er blandt landets 15 største ægproducenter, og æggene leveres til andelsselskabet Danægs pakkeri i Christiansfeld. Ægprodu-
centen afregnes med cirka 50 øre pr. æg i den dyre medium/large vægtklasse, og tre-fire dage efter, æggene er trillet fra gård til ægpakkeri, kan man finde dem på hylderne hos Coop’s butikker.
Svingende priser I en tid, hvor især slagtesvineproducenter og mælkeproducenter er hårdt pressede af vigende priser, må vi lige
vide: Er det en god forretning af producere æg i Danmark? – Vi har produceret æg siden 1989, og vi har aldrig oplevet at skulle betale for at gå på arbejde. I denne branche tjener man enten mange penge, eller man tjener næsten intet. Priserne afgøres af udbud og efterspørgsel, og selv en lille overpro-
Fortsættes side 54
Tid er penge. Vi sparer dig for begge dele.
Værdiskabende juridisk rådgivning Gennemarbejdede regnskaber, omhyggelig bogføring og løbende optimering af økonomien er afgørende for en virksomheds succes. Så det er ikke ligegyldigt, hvem du giver ansvaret for at håndtere det.
Primært inden for virksomhedsoverdragelser, selskabsret, erhvervsret, rekonstruktion og konkurs, landbrugsret, fast ejendom samt ved førelse af retssager og voldgiftssager.
Hos Kappelskov er vi eksperter i små og mellemstore virksomheder og kan med grundig økonomisk vejledning og praktisk assistance i det daglige spare dig både tid og penge. Hunderupvej 202 5230 Odense M Tlf. 63 14 14 14 www.bonnesen.dk
Milnersvej ,3400 Hillerød. Tlf. 48 25 44 22
LANDBRUG I DANMARK
â&#x20AC;&#x153;Et sĂŚrligt vigtigt fokusomrĂĽde er, hvordan man kan forbedre fødevaresikkerheden under pres fra klimaĂŚndringer, mens konkurrencen om ressourcerne er stigendeâ&#x20AC;?, siger Mogens Nielsen.
ANNONCE
En del af løsningen pü landbrugets udfordringer TEKST: Knud Erik Jensen
53
â&#x20AC;&#x153;Flere fødevarer skal dyrkes pĂĽ eksisterende landbrugsjord ved hjĂŚlp af løsninger, der reducerer spild, forbedrer produktiviteten og giver større udbytte.â&#x20AC;? Mogens Nielsen
FOTO: Jonas Ahlstrøm
- Med tÌt pü en mia. sultne mennesker globalt, en voksende befolkning og diÌtetiske Ìndringer, der presser efterspørgslen opad, skal produktionen af fødevarer i de kommende ürtier øges betragteligt. En udfordring, som dansk landbrug er pü forkant med, idet vi her i landet har fokus pü øget produktivitet og kvalitet ved hjÌlp af innovation og tilpasningsdygtighed. Danmark har en lang og stolt tradition som foregangsland i udviklingen af landbruget. Det siger Mogens Nielsen, projektchef hos Yara Danmark Gødning A/S, men pointerer samtidig, at dansk kornproduktion de senere ür har haft udfordringer büde med hensyn til produktivitet og kvalitet som følge af et stadigt faldende proteinniveau - selv i forhold til de nÌrmeste naboer i EU. gÌldende i dag, er ikke foreneligt med et bÌredygtigt hvordan man kan forbedre fødevaresikkerheden under
pres fra klimaĂŚndringer, mens konkurrencen om ressourcerne er stigende, siger Mogens Nielsen og fortsĂŚtter: Ă&#x2DC;GET RESSOURCEEFFEKTIVITET - Hos Yara ser vi os som en del af løsningen pĂĽ de udfordringer, dansk landbrug stĂĽr overfor. Vi er fortaler for Flere fødevarer skal dyrkes pĂĽ eksisterende landbrugsjord ved hjĂŚlp af løsninger, der reducerer spild, forbedrer produktiviteten og giver større udbytte.
! af Det Norske Veritas, fortĂŚller Mogens Nielsen. FORSKELLIGE LĂ&#x2DC;SNINGER OG SERVICES Projektchefen siger videre, at man tilbyder forskellige løsninger og services til at optimere anvendelsen af handelsgødning.
Yara Danmark Gødning tilbyder et bredt sortiment af og optimale forhold pü fabrikkerne.
- Vores Yara N-Sensor gør det muligt at omfordele kvÌlstof hensigtsmÌssigt pü marken og sikrer en tildeling meget tÌt pü afgrødens behov - man kan gødske med et højere N-niveau og samtidig udnytte gødningen optimalt. Yara Precise er et spredekontroludstyr, som gør det nemt og enkelt at kontrollere, om gødningen bliver spredt jÌvnt.
- Siden 2010 har vi reduceret udledningen af drivhusgasser fra produktionen med 50 pct. ved hjÌlp af en katalysator, vi selv har udviklet. Desuden er vores fabrikker bl.a. ISO 9001 kvalitets- og ISO 14001 miljø-
Og nyheden Yara ImageIT er en mobil app, der via billedbehandling kan estimere kvĂŚlstofoptaget i vinterraps og -hvede, siger Mogens Nielsen.
54
LANDBRUG I DANMARK
Peter Møller Jensens høns lÌgger Ìg i lange baner. 15-16 millioner styk ürligt hvilket svarer til cirka tre Ìg pr. dansker.
Elviggürd producerer burÌg, men det er planen at udvide med en stald til 33.000 skrabehøns i 2016.
... tre ĂŚg til hver dansker Fortsat fra side 52 duktion kan med det samme mĂŚrkes pĂĽ priserne. Alt i alt vil jeg mene, at vi har et godt liv som ĂŚgproducenter. Men hvis jeg var 20 ĂĽr i dag og havde den brancheerfaring, jeg har nu som 52-ĂĽrig, var jeg aldrig blevet landmand i Danmark, siger Peter Møller Jensen og hentyder her ikke mindst til begrebet "burhøns". â&#x20AC;&#x201C; Siden 2012 har de tidligere konventionelle bure ikke vĂŚret tilladt til ĂŚgproduktion i EU. Det kostede de cirka 200 professionelle danske ĂŚgproducenter i omegnen af 200 millioner kroner at skifte om til de sĂĽkaldte "berigede bure", vi anvender i dag. Her gĂĽr der højst ti høns sammen i hvert bur, hønsene har fĂĽet mere plads og komfort og har blandet andet fĂĽet redeplads, strøelse og siddepind, forklarer ĂŚgproducenten.
Hvis jeg var en høneâ&#x20AC;Ś â&#x20AC;&#x201C; Men det er politisk bestemt, at hønsene stadig skal kaldes burhøns, og
at deres ĂŚg skal sĂŚlges under betegnelsen burĂŚg, som ikke klinger nĂŚr sĂĽ godt hos forbrugerne som for eksempel skrabeĂŚg og øko-ĂŚg. Dødeligheden blandt hønsene i de berigede bure er lav â&#x20AC;&#x201C; 2-2,4 procent i løbet af hønsenes 14 mĂĽneder hos os. FritgĂĽende høns som skrabehøns og økologiske høns har en meget højere dødelighed, som hos de økologiske høns er fire til fem gange større end hos burhøns. NĂĽr høns gĂĽr frit sammen i meget store flokke, kan man ganske enkelt konstatere, at dødeligheden bliver større. Hvis jeg var høne, ville jeg klart vĂŚlge at vĂŚre burhøne, siger Peter Møller Jensen. Efterspørgslen pĂĽ burĂŚg er støt faldende, og som konsekvens af det har Resi og Peter Møller Jensen valgt at investere otte millioner kroner i en stald til skrabehøns. Der er bedre afsĂŚtning pĂĽ skrabeĂŚg, og med den nye stald, som ventes at stĂĽ klar i efterĂĽret 2016, er man kørt bedre i stilling til fremtidens marked. â&#x20AC;&#x201C; Men jeg har da tĂŚnkt over, hvad
der vil ske, hvis politikerne en dag ser pü fakta med andre briller, og der sü kommer en anden politisk holdning til Ìgproduktionen: Risikerer vi sü at skulle bygge stalden til skrabehøns om til en stald med berigede bure, spørger Peter Møller Jensen.
Arbejde til mange Foruden Peter Møller Jensen og hans kone giver ĂŚgproduktionen arbejde til ĂŠn fuldtids og to deltidsansatte medarbejdere. â&#x20AC;&#x201C; En produktion som vores giver endvidere arbejde til 35-40 mand i følgeerhvervene â&#x20AC;&#x201C; ĂŚgindustrien, serviceindustrien, foderstofindustrien og sĂĽ videre. Det er vi da lidt stolte over, siger Peter Møller Jensen, som foruden ĂŚgproduktionen ogsĂĽ driver planteavl. Han har 350 hektar jord, og en stor del af bĂĽde raps- og hvedehøsten ender som ingredienser i gĂĽrdens hjemmeblandede foder i halsen pĂĽ de 48.000 burhøns, som nĂŚste ĂĽr ventes at fĂĽ selskab af 33.000 skrabehøns.
'LW /RNDOH UHYLVLRQVͤ UPD '$1 5(9,6,21 1$.6.29 $ 6 Et godt valg, nĂĽr du ønsker assistance eller rĂĽdgivning i forbindelse med â&#x20AC;˘ Drifts-, status- og likviditetsbudgetter â&#x20AC;˘ Bogføring, lønadministration m.v. â&#x20AC;˘ Periodeopgørelse med budgetopfølgning â&#x20AC;˘ Ă&#x2026;rsregnskaber med skatterĂĽdgivning â&#x20AC;˘ Revision af ĂĽrsrapporten, projektregnskaber m.v. â&#x20AC;˘ Køb og salg af virksomhed â&#x20AC;˘ HjĂŚlp til ansøgninger i forbindelse med støtteordninger â&#x20AC;˘ Generationsskifte, dødsboer m.v. ! " #
assistance til selskaber, foreninger, private og offentlige virksomheder indenfor produktion, handel og hündvÌrk samt landbruget. $ % rüdgivning, süledes at kundens behov og forventning imødekommes optimalt. 6NXOOH GX ºQVNH HQ XIRUSOLJWLJHQGH GUºIWHOVH HOOHU P§WWH ºQVNH HW WLOEXG S§ YRU DVVLVWDQFH HU GX PHJHW YHONRPPHQ WLO DW KHQYHQGH GLJ GLUHNWH L HQ DI YRUH DIGHOLQJHU HOOHU NRQWDNWH UHJLVWUHUHW UHYLVRU /\QJH -HQVHQ S§ PDLO O\QJH#GDQ UHY GN
LANDBRUG I DANMARK
55
Der skal ogsü vÌre plads til lidt sjov og ballade for Resi og Peter Møller Jensen i et erhverv, der er underkastet mange produktionsregler.
Flest konsumĂŚg â&#x2013; I Danmark produceres bĂĽde burĂŚg, økologiske ĂŚg, skrabeĂŚg og frilandsĂŚg. Langt de fleste ĂŚg, der produceres i Danmark, er konsumĂŚg eller skalĂŚg, det vil sige hele ĂŚg som sĂŚlges til forbrugerne eller til storkøkkener, restauranter med videre. â&#x2013; Hønekyllingerne opdrĂŚttes hos en opdrĂŚtter, inden de leveres til ĂŚgproducenten. I opdrĂŚtsperioden vaccineres de unge hønekyllinger, hønnikerne, for smitsomme fjerkrĂŚsygdomme. â&#x2013; Hønerne begynder ĂŚglĂŚgningen, nĂĽr de er cirka 18-20 uger gamle. Tidspunktet afhĂŚnger af flere faktorer, blandt andet genetik, ernĂŚringstilstand, temperatur og isĂŚr lysstyrke og dagslĂŚngde. Hønerne lĂŚgger kun fĂĽ eller ingen ĂŚg, hvis dagslĂŚngden er kort. Derfor sørger man for et ensartet og stabilt lysprogram i produktionen, sĂĽ ĂŚgproduktionen er fordelt jĂŚvnt over hele ĂĽret. â&#x2013; Ă&#x2020;ggene indsamles hver eneste dag fra hønsehuset. Det foregĂĽr mekanisk via et transportbĂĽnd. Ă&#x2020;g, der er meget snavsede eller revnede, sorteres fra. De gode ĂŚg bliver pakket i bakker og anbragt pĂĽ paller i et kølerum ude hos landmanden. Flere gange om ugen henter ĂŚgpakkeriet ĂŚggene. Kilde: Landbrug & Fødevarer, www.lf.dk
Tekst: Niels Juhl, tema@jv.dk Foto: Søren Gylling, sgj@jv.dk
ANNONCE â&#x20AC;&#x153;Dansk landbrug er det mest effektive i verden og er kendetegnet ved store besĂŚtninger. Derfor kommer vores erfaring med store landbrug de danske mĂŚlkeproducenter til gode.â&#x20AC;? Niels Erik Bendtsen
Full-line udbyder af malkeudstyr TEKST: Knud Erik Jensen
SAC er full-line udbyder af malkeudstyr og kan hjĂŚlpe, bĂĽde nĂĽr det gĂŚlder robot- og traditionel malkning.
Skal der 100 eller müske 200 køer ekstra ind i stalden, nür mÌlkekvoten bliver givet fri? Eller skal produktionsapparatet opgraderes? Det er spørgsmül, som den mÌlkeproducerende landmand skal tage stilling til i disse dage, og uanset om han vÌlger at udvide eller opgradere, er A/S S. A. Christensen & Co. - Ên af de største i Europa, nür det gÌlder udvikling og produktion af malkeudstyr - klar til at levere, lyder det fra CSO Niels Erik Bendtsen.
brug de danske mÌlkeproducenter til gode. De senere ür har vi haft stor succes med at levere til megalandbrug i Kina. En 80 pladsers malkekarrusel, der kører op imod 20 timer i døgnet, er ikke usÌdvanlig pü de kanter, hvor en storinvestor nemt kan have en besÌtning pü mere end 100.000 malkekøer.
har vundet en innovationspris pü landbrugsmesse i spanske Zaragoza, siger Niels Erik Bendtsen og tilføjer, at man har et godt servicenetvÌrk i hele landet, hvor over 50 SAC-servicefolk stür til rüdighed for kunderne.
MANAGEMENT PĂ&#x2026; KO-NIVEAU
- SAC er full-line udbyder af malkeudstyr og kan hjÌlpe, büde nür det gÌlder robot- og traditionel malkning. Og vi kan büde hjÌlpe den kinesiske landmand med 20.000 køer og den norske med blot 10, siger Niels Erik Bendtsen og fortsÌtter:
Med malkerobotter, management software og elektronik fra Kolding-virksomhedens hollandske fabrik kan SAC
Virksomheden har ogsü et godt samarbejde med Seges, videncenter for landbrug og fødevarer. Büde herhjemme og pü eksportmarkederne, hvor SAC ofte drager ud sammen med andre danske virksomheder som f.eks. Arla,
detegnet ved store besÌtninger - her i landet har vi et af de højeste gennemsnit i Europa, hvad besÌtningsstørrelser angür. Derfor kommer vores erfaring med store land-
kunne udføre management pü ko-niveau. Man kan optimere ydelsen i forhold til foderindtag og prisen pü en liter mÌlk. Desuden har man døgnet rundt styr pü sin besÌtning, idet man bliver varslet om praktisk taget alt via sin smartphone. Eller vores nye IT-briller, der netop
SAMARBEJDER MED SEGES
- Vi er kommet godt ind i Kina og er i gang i Brasilien, hvor samarbejdet med Grundfos giver ekstra mening, fordi brasilianerne ikke er sĂĽ gode til vandforsyning. OgsĂĽ i Afrika er vi pĂĽ banen, slutter Niels Erik Bendtsen.
56
LANDBRUG I DANMARK
En del af salgsprisen for Hans Ellegaards minkfarm er sat som earn-out.
Nicki købte minkfarm pü sÌrlige vilkür D
a Hans Ellegaard i 2013 fĂĽr en ejendomsmĂŚgler til at vurdere sin minkfarm pĂĽ Ulvemosegaard mellem Varde og Ă&#x2026;rre, viser det sig lynhurtigt, at der er rift om at købe. â&#x20AC;&#x201C; Et hollandsk par byder en uge efter en pris betydeligt over vurderingen, og pludselig fĂĽr jeg ogsĂĽ besøg af en meget ihĂŚrdig russer, siger Hans Ellegaard. Han havde sat mink ind i 1983, og de 108 avlstĂŚver var i ĂĽrenes løb blevet til 61 huse med 5580 tĂŚver. â&#x20AC;&#x201C; Jeg havde besluttet, at jeg ville stoppe før jeg fyldte 65, siger han, der netop er rundet 60 ĂĽr.
Valget faldt pĂĽ Nicki Ejendomsvurderingen var i virkeligheden bare et led i splitte bedriften op i selskaber, sĂĽ han kunne begynde et glidende generationsskifte, men pludselig gik alting meget hurtigere. Og fra januar 2014 har Hans Ellegaard kunnet kalde sig "tidligere minkavler". For han har solgt, dog hverken til hollĂŚndere eller russere, men derimod til Nicki Løbner, der havde arbejdet hos ham siden 2009. â&#x20AC;&#x201C; Først fik jeg talt salg igennem
med min søn. Han var en overgang interesseret i at overtage, men han er bankuddannet og bor i Aarhus, og du skal have lyst til at arbejde med mink, büde nür priserne er i top, og nür de er knap sü gode. Jeg skal ikke lÌgge skjul pü, at vi har haft mange gode minkür, men de trÌlse skal du ogsü igennem, siger Hans Ellegaard.
Som i familien Sønnen bakkede ud, og Hans Ellegaard og hustruen, Grethe, valgte at sĂŚlge til Nicki Løbner pĂĽ samme vilkĂĽr, som havde det vĂŚret indenfor familien. â&#x20AC;&#x201C; Fordi Nicki havde arbejdet for mig over tre ĂĽr, kunne han købe pĂĽ samme betingelser. 15 procent under vurderingen og med succession. Det vil sige, han har overtaget min udskudte skat, og i kraft af, at han fik Copenhagen Fur med ind over som lĂĽngiver, kunne han købe uden at lĂĽne sĂĽ meget, siger Hans Ellegaard. Omkring en tredjedel af prisen blev sat som earn-out og afhĂŚnger af priserne pĂĽ skind fra 2015 til 2019. Over 320 kroner per skind deler sĂŚlger og køber, under bliver der ikke noget til sĂŚlger.
Dermed risikerer du jo at miste en masse penge? â&#x20AC;&#x201C; Jeg vil da hĂĽbe, at jeg fĂĽr penge ud af det, men mest fordi det betyder, at sĂĽ har Nicki ogsĂĽ tjent penge. Hvis jeg ikke fĂĽr noget ud af det, sĂĽ betyder det jo, at Nicki har nogle trange ĂĽr, siger Hans Ellegaard.
20 ĂĽr i mink Nicki Løbner er 34 ĂĽr, og selv om han oprindelig er fra byen, har han arbejdet med mink, siden forĂŚldrene flyttede pĂĽ landet uden for Holsted, og han fik arbejde hos en nabo i pelstiden. Han blev ogsĂĽ uddannet landmand, men bagefter ville han prøve noget nyt. â&#x20AC;&#x201C; En af mine kammerater var soldat, og det ville jeg ogsĂĽ prøve, siger han. Det blev til fem ĂĽr ved kamptropperne og en udsending til Afghanistan. Men han slap aldrig minkene helt. â&#x20AC;&#x201C; Som soldat optjener du afspadsering, nĂĽr du er pĂĽ øvelser, sĂĽ nĂĽr jeg havde fri, var jeg pĂĽ minkfarm, og da jeg stoppede som soldat, blev jeg ansat pĂĽ en farm ved Aarhus, siger han.
Kom tvister i forkøbet med en god aftale
- Det ideelle er at komme tvister i forkøbet, og meget aftaleproces i god tid. Det er minimalt, hvad det koster at oprette en kontakt kontra det â&#x20AC;&#x153;at slĂĽsâ&#x20AC;?, siger Lars Gregersen, der har speciale inden for byggeri og har beskĂŚftiget sig med det i 20 ĂĽr.
KOMPLET AFTALE SET-UP â&#x20AC;&#x201C; VED BYGGERI - Vi forstĂĽr landbrugets udfordring ved at bygge, bĂĽde ingeniører og andre projekterende, entreprenører og leverandører af inventar. Og vi leverer et komplet aftale setup til landmanden, siger Lars Gregersen og fortsĂŚtter:
Hans har jord og maskiner Han betegner sit møde med banken, da han og Hans Ellegaard havde aftalt købsbetingelserne, som sit livs eksamen. Men alting flaskede sig, og fra første januar 2014 overtog han minkfarmen, mens Hans Ellegaard stadig ejer jorden og maskinerne. Nicki Løbner overtog ogsĂĽ de tre medarbejdere, der var pĂĽ farmen, og er han i tvivl om noget, ringer han til Hans Ellegaard. â&#x20AC;&#x201C; Det med minkene kender jeg, men meget af det pĂĽ kontoret er nyt for mig, siger han og griner.
Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk
Lars Gregersen (t.v.) og Sophus Bøgeskov Christensen, advokater med møderet for Højesteret og partnere i Delacour Advokatpartnerselskab, har specialiseret sig inden for retsomrüder med relevans for landbrug.
ANNONCE
Forretningsklimaet i landbruget er blevet skÌrpet, og tÌrsklen for at gü ind i en tvist i forhold til aftalepartnere og i forhold til landbrugets rüdgivere er lavere end nogensinde før. Südan lyder det samstemmende fra de to advokater med møderet for Højesteret og partnere i Delacour Advokatpartnerselskab, Lars Gregersen og Sophus Bøgeskov Christensen, der har specialiseret sig inden for retsomrüder med relevans for landbrug.
Herfra og til at han i dag har overtaget Ulvemosegaard er en stribe tilfĂŚldigheder. For da han fik job hos Hans Ellegaard, sprang hans davĂŚrende kĂŚreste fra. Hun ville alligevel ikke flytte fra Aarhus, sĂĽ han flyttede midlertidigt hjem til sin mor. â&#x20AC;&#x201C; Jeg vidste pludselig ikke, om det var her, jeg skulle blive. Men sĂĽ fik jeg en kĂŚreste i Esbjerg, og hun ville gerne pĂĽ landet, siger Nicki Løbner.
- OgsĂĽ undervejs i byggeriet kan der opstĂĽ udfordringer, hvis de involverede parter ikke har fĂĽet afstemt deres forventninger ordentligt. Vi hjĂŚlper med at rette til, fungerer som mĂŚglere og tager â&#x20AC;&#x201C; hvis det ikke kan vĂŚre andet en rets- eller voldgiftssag pĂĽ vegne af vores klient. Men dem skal vi helst undgĂĽ, og det kan man bedst ved at lave gode aftaler, for byggeri i dag er en kompleks størrelse. Gode aftaler giver et godt byggeri, det man har drømt om, og man slipper for alt bøvlet bagefter, nĂĽr man fĂĽr den rigtige hjĂŚlp og sine aftaler pĂĽ plads.
KĂ&#x2DC;B OG SALG AF BEDRIFTER OG PRAKSIS
â&#x20AC;&#x153;Meget er sparet og vundet ved at sĂŚtte gang i en aftaleproces i god tid. Det er minimalt, hvad det koster at oprette en kontakt kontra det â&#x20AC;&#x153;at slĂĽsâ&#x20AC;?.â&#x20AC;? Lars Gregersen
god gang i handel med dyrehospitaler og -klinikker, som svenske kapitalfonde er ved at købe op med det sigte at konsolidere branchen, fortÌller Sophus Bøgeskov Christensen og tilføjer, at han i de sidste nÌsten 16 ür desuden har specialiseret sig i en afart af landbrug, nemlig
OGSĂ&#x2026; SPECIALIST I HESTE
- Mit virkefelt dÌkker handel med heste, handelsundersøgelser udført af dyrlÌger og eksport af heste. Ofte handles heste over grÌnser, og den dyreste hest, jeg har haft med at gøre, kostede 54 mio. kr. Det er en verden for sig selv. Branchekendskab og personlig tillid, indlevelse og engagement i klientens situation er her som for landbruget i øvrigt helt centralt, for det er vigtigt, at klienten kan føle sig tryg, siger Sophus Bøgeskov Christensen.
- Indenfor sektorens tilknyttede erhverv er der for tiden
TEKST: Knud Erik Jensen
Sophus Bøgeskov Christensen har sit speciale inden for rüdgiveransvar og tvisthündtering for domstolene og voldgiftsretter. Derudover er han løbende involveret i og har stor erfaring med køb og salg af virksomheder, ejendomme og maskiner indenfor landbruget og de sÌrlige problemstillinger branchens forhold giver anledning til.
FOTO: Thomas Fechtenburg
LANDBRUG I DANMARK
57 Nicki Løbner og Hans Ellegaard inspicerer i afdelingen med silver, som er en lys mink. Hans Ellegaard har en forkÌrlighed for de helt mørke mahogony, men de er ikke sü moderigtige for tiden. Foto: Joan Karlsen
Ulvemosegaard â&#x2013; 5580 minktĂŚver. Laver omkring 50.000 skind om ĂĽret. â&#x2013; Da Nicki Løbner overtog var 65 procent af minkene i de mørke farver, i dag er 45 procent lyse, som giver den højeste pris lige nu. â&#x2013; Er købt med earn-out, det vil sige cirka en tredjedel af salgsprisen bliver afgjort af prisen pĂĽ skind fra i ĂĽr til og med 2019. Alt over 320 kroner deler køber og sĂŚlger.
ANNONCE
Rüdgivning af høj kvalitet - Det er i krisetider, man skal se nye veje for landbruget.
i Centrovice, og i den fynske rĂĽdgivningsvirksomhed gĂĽr de nye veje isĂŚr i retning af at udvikle nye kompetencer inden for strategi, management og ledelsesrĂĽdgivning. Ambi
! veau, som man i forvejen er kendt for pĂĽ servicedelen, hvor
â&#x20AC;&#x153;Centrovice skal vĂŚre et aktivt tilvalg for landmanden. Ikke kun et valg af loyalitet.â&#x20AC;? Louise Helmer
! mestre de samme discipliner - ledelse, strategi osv. - som
" holdene i mange ĂĽr har vĂŚret sikret, er man nu i gang med " #
" holdning i landbruget, og udvikling bliver et must i frem "
$ - OgsĂĽ for os. Vi skal frem i rampelyset med vores kompetencer og lyse op som et fagligt fyrtĂĽrn. Vi skal udvikle os til
at kunne udvikle landbruget og hjĂŚlpe det igennem krisen, sĂĽ vi sammen kan sĂŚtte dagsordenen i fremtiden. ET ANDET STORT TEMA %
& at der ikke er kommet ret mange unge til i de senere ĂĽr. - Og der er sket meget i den yngre generation de sidste fem-ti ĂĽr. Det stiller nye krav til os, og derfor har vi ansat syv unge medarbejdere, omkring de 30 ĂĽr, i forskellige uddannelser og oplĂŚring. Det har bragt den unge tankegang
& Ă&#x2DC;VER SAMMEN MED LANDMĂ&#x2020;NDENE ' " " " # ! ( " )
* &
med andre rĂĽdgivningsvirksomheder. - PĂĽ servicesiden stĂĽr vi teknologisk stĂŚrkt med softwaren Summax, der med e-faktura og e-arkiv kan samle bog
+ + mĂĽl for enden af de nye veje, Centrovice bevĂŚger sig ud af. - Centrovice skal vĂŚre et aktivt tilvalg for landmanden. Ikke kun et valg af loyalitet, slutter hun. TEKST: FOTO:
Knud Erik Jensen / 1
â&#x20AC;&#x153;Vi skal frem i rampelyset med vores kompetencer og lyse op som et fagligt fyrtĂĽrnâ&#x20AC;?, siger Louise Helmer.
58
LANDBRUG I DANMARK
Flemming Bossen opdrætter en gammel dansk kvægrace, Jysk Kvæg, som der kun findes få af i Danmark. Han nyder at sidde ved kalvene, som går løs rundt i stalden. Foto: John Randeris
Flemming værner om de gamle kreaturer VI TROR PÅ DANSK LANDBRUG Derfor har vi fokus på at hjælpe danske landmænd til fortsat succes
Det gør vi ved : • At hjælpe vores ejere - 12.000 landmænd og kunder til at opnå den bedst mulige værditilvækst i marken og stalden. • At tilbyde konkurrencedygtige priser. • At være en god sparringspartner via viden og specialisering. • At tilbyde danske landmænd en bred vifte af kvalitetsprodukter - både inden for grovvarer, såsæd, energi, veterinærmedicin og farm supply produkter. Ring og hør nærmere på tlf. 72 15 80 00.
Flemming Bossen er hobbylandmand. I stalden har han ti køer af den gamle race Jysk Kvæg, som der kun er et par hundrede stykker tilbage af i landet.
I
en stor bunke halm ligger fire kalve og får sig en middagslur, efter at de har været henne at få en mælketår fra deres mødre, som står bundet på gammeldags manér med med halsrem og reb. – Ellers kan jeg ikke håndtere dem så godt, siger Flemming Bossen, der kan komme til sine køer fra alle ender og kanter uden at de så meget som vipper med et øre. – Jeg er nødt til at have rolige dyr, når jeg tager dem med på dyrskuer, siger Flemming Bossen, der også har et par ænder gående løs i stalden, som ud over køerne også er hjem for et par æsler, to heste, et par grise samt høns. Ænderne er ifølge Flemming Bossen med til at gøre køerne og kalvene rolige. De bliver vant til, at der bliver flakset og basket med vingerne med pludselige bevægelser, og det gør efterhånden, at de ikke tager notits af det.
Jysk Kvæg Køerne i stalden er af racen Jysk Kvæg, som er en race, der første gang blev stambogsført tilbage i 1881. Nogle af dyrene blev kategoriseret som kødkvæg, mens andre var malkekvæg. I dag er der ikke ret mange jyske
Udvalget ■ Genressourceudvalgets arbejde består i at bevare de gamle danske husdyrracer, og i juni 2013 blev der nedsat et nyt bevaringsudvalg, som er sammensat af totredjedele af husdyravlere, som er valgt ved direkte valg til udvalget. ■ På NaturErhvervs hjemmeside, kan man følge med i, hvad udvalget arbejder med.
kvæg tilbage. Knap 200 køer og et noget mindre antal tyre er registreret, fordi den i forhold til nutidens produktionsdyr både er for lille og giver for lidt mælk. For at racen ikke skal gå helt til grunde har Genressourceudvalget arbejdet for at bevare racen, som også er omfattet af særlige regler for tilskud. Selvom Flemming Bossen er opvokset i byen, så har han altid haft dyr. I dag deler han interessen med sin hustru, Aase. Han har dog lovet hende, at der ikke kommer mere end de ti køer plus opdræt ind i stalden, for som han selv siger, så kan det jo let tage overhånd. Om sommeren kommer køerne på græs på Rømø, men fordi de er så tamme, så behøver Flemming Bossen kun at kalde og fløjte få gange, før de kommer rendende hen til ham, selvom de er langt væk. At det lige er racen Jysk Kvæg, der er rykket ind forklarer Flemming Bossen sådan: – Når man ikke har flere dyr end os, så kan man lige så godt have nogle, som er bevaringsværdige. Om sommeren ynder han og Aase at tage dyrene med på dyrskuer, og et par af køerne bliver også udlånt til Hjemsted Oldtidspark, som gerne vil have en gammel dansk race at vise frem. – Og så bliver dyrene vant til andre mennesker, siger Flemming Bossen, mens han sætter sig hen i halmen til de små kalve, der plejer at blive liggende, når han kommer, men som godt fornemmer, at der er fremmede i stalden den dag, da avisen er på besøg.
Af Lone Rytter, lry@jv.dk
LANDBRUG I DANMARK
59
ANNONCE â&#x20AC;&#x153;En analyse med stĂŚrke og svage sider og forslag til, hvor der skal sĂŚttes ind for at opnĂĽ det økonomisk bedste resultat, laver vi gerne pĂĽ to siderâ&#x20AC;?, siger Jes MĂĽgĂĽrd (t.h.) og Jesper Thorup.
â&#x20AC;&#x153;Vi vil have fat i landmanden og ud pĂĽ bedriften for at se, hvad der foregĂĽr. Det er sĂĽ min pĂĽstand, at vi i løbet af to timer kan indkredse bedriftens stĂŚrke og svage sider.â&#x20AC;? Jesper Thorup
Personrelateret rüdgivning i landbruget - Vi vil have fat i landmanden og ud pü bedriften for at se, hvad der foregür. Det er sü min püstand, at vi i løbet af to timer kan indkredse bedriftens stÌrke og svage sider. Og det er nu engang der, pengene tjenes. Det siger Jesper Thorup, registreret revisor og partner i Dansk Revision Randers, der har etableret landbrugsafdelinger i büde Randers og Hadsund med tilsammen 15 medarbejdere og servicerer landbrug i hele Jylland. - Vores rüdgivning er personrelateret. Vi sparrer med landmanden og motiverer familien til at føre tingene ud i livet. Vi sÌtter fokus pü de steder, hvor der er brug for hjÌlp - für bragt en systematik ind i hverdagen, hvilket mange har brug for. Og vi laver regnskab pü en anden müde, idet vi koncentrerer os om de vÌsentligste informationer, dem der kan bruges til noget, og det krÌver ikke nødvendigvis en masse papirer, siger chefkonsulent cand. oecon. Agro Jes Mügürd og tilføjer:
- En analyse med stĂŚrke og svage sider og forslag til, hvor der skal sĂŚttes ind for at opnĂĽ det økonomisk bedste resultat, laver vi gerne pĂĽ to sider. Og vi er ikke blege for at meddele landmanden, hvilken konklusion vi er nĂĽet til. Uanset om den lyder, at â&#x20AC;&#x153;det kan ikke blive bedreâ&#x20AC;?, eller â&#x20AC;&#x153;der er ikke noget at gøreâ&#x20AC;?. ALTERNATIV TIL LANDBOFORENINGER Dansk Revision Randers ser sig som et alternativ til de etablerede landboforeninger, nĂĽr det gĂŚlder udarbejdelse af regnskab og økonomisk rĂĽdgivning. - Vi har en rĂŚkke medarbejdere, der kommer fra landbocentre og bringer en masse viden herfra ud til revisionsbranchen. Det er medarbejdere, som har stor erfaring i økonomisk rĂĽdgivning og sparring med landbrugsvirksomheder, pointerer Jesper Thorup, der fremhĂŚver isĂŚr tre ting, som er vigtige i samarbejdet med landbruget.
- Landbruget skal vĂŚre pĂĽ forkant med nye regler og krav
økonomi er omrĂĽder, som vi retter sĂŚrlig opmĂŚrksomhed pĂĽ sammen med landmanden. Og sĂĽ er det vigtigt at fĂĽ den overordnede strategi i bedriften omsat til konkrete handlinger, der kan udvikle virksomheden og sikre mulighed for optimering og vĂŚkst i fremtiden, siger han. 6. STĂ&#x2DC;RSTE REVISIONSKĂ&#x2020;DE Dansk Revision Randers, der løser opgaver inden for regnskab, budgetter, skat og moms, erhvervs- og løn ring i udlandet og generationsskifte, er en del af landets 6. største revisionskĂŚde og derigennem medlem af det internationale netvĂŚrk GGI. Der er 105 medarbejdere, heraf 14 partnere. TEKST: Knud Erik Jensen
FOTO: Lars Holm
60
LANDBRUG I DANMARK
Brødre har klaret sig udenom de vĂŚrste fĂŚlder Ved Henne har storebror og lillebror Kristensen etableret I/S pĂĽ det rigtige tidspunkt â&#x20AC;&#x201C; før jordprisernes himmelflugt. Et kortvarigt bekendtskab med schweizerfranc fik de afsluttet i tide, og gĂŚlden er betalt.
H
vis driften er fornuftig, kan danske landmĂŚnd stadig bevĂŚge sig frit pĂĽ lĂĽnemarkedet. Det er storebror Flemming Kristensen og lillebror Anders Kristensen ved Henne et godt eksempel pĂĽ. For her er der sorte tal pĂĽ bundlinjen, og de godt 50 millioner kroner i gĂŚld er i de korte F1-lĂĽn. â&#x20AC;&#x201C; Vi har ogsĂĽ lidt i femĂĽrige lĂĽn, men det er vores eget valg. Kreditforeningen blander sig ikke, for vi har overskud pĂĽ driften, selv om vi ikke
holder en prangende timeløn i øjeblikket, siger Anders Kristensen. Han er 39 ĂĽr, og det er ham, der stĂĽr for køerne. Flemming Kristensen har markerne og maskinerne, og den fordeling har givet sig selv. â&#x20AC;&#x201C; Lillebror er bedst til køerne, siger Flemming Kristensen med et grin og tilføjer: â&#x20AC;&#x201C; Og jeg har altid vĂŚret fascineret af maskiner. At de to skulle gĂĽ sammen i I/S Kristensen var ikke noget, de havde
aftalt. Flemming Kristensen er otte ĂĽr ĂŚldre end Anders Kristensen, og han overtog i 1996 forĂŚldrenes gĂĽrd, SøndersøgĂĽrd. â&#x20AC;&#x201C; Anders var pĂĽ det tidspunkt i gang med landbrugsuddannelsen og boede pĂĽ Bornholm, men han kom hjem i fire mĂĽneder, for at hjĂŚlpe med at bygge stalden. Det var under byggeriet, vi for første gang snakkede om at drive landbrug sammen, siger Flemming Kristensen. Alligevel skulle der gĂĽ syv ĂĽr, før
ANNONCE
Køl og frys til landbruget i 31 ür - Vi er gode til projekter. Det er vores styrke. Vi udarbejder tegningsforslag til indretning, laver anlÌgsbeskrivelse og energibesparende forslag til alle projekter med kølerum, køletanke, silotanke og køle- og varmepumpeanlÌg. Og vi leverer køling fra jord til bord - fra landbruget over levnedsmiddelindustrien til butikkerne - og bidrager dermed til at opfylde forbrugernes ønske om at kunne følge produkterne hele vejen tilbage i produktionsforløbet.
- Det afgørende er at kunne pasteurisere mÌlken pü gürden. Efter en tur i pasteuriseringsanlÌgget nedkøles mÌlken og pumpes over i mÌlkeautomaten, hvor forbrugeren kan købe frisk mÌlk hver dag. Der er ingen tvivl om, at en del forbrugere godt vil betale lidt mere for at fü mÌlk direkte fra stalddøren. Det er büde kvaliteten og oplevelsen, man betaler for.
SĂĽdan lyder det fra Arly Z. Wolf, direktør og indehaver af A-Z- rading, som har leveret køl og frys til landbrug og industri i 31 ĂĽr. - Vi er stĂŚrke pĂĽ køling til mĂŚlk og kan levere køletanke fra 3.000 liter til 50.000 liter. Og alt hvad dertil hører. KøleanlĂŚg, isvandsanlĂŚg, forkøling, varmegenvinding og jordvarmeanlĂŚg, siger Arly Z. Wolf, der ser et nyt spĂŚndende marked inden for stalddørssalg. FRISK MĂ&#x2020;LK FRA STALDDĂ&#x2DC;REN - Vi har lanceret de første to projekter og forventer at have
blikket fĂĽr vi henvendelser herom hver uge, siger han og fortsĂŚtter:
MÌlkeautomat. A-Z-Trading har desuden et stort program i køle- og fryserum til gürdbutikker, gartnerier og minkbranchen.
men vi har ogsü anlÌg til store dyr som f.eks. køer. Vi ser ! " ### $ % &
' & ( produkt, vi fører, idet en del blod fra dyr genanvendes til eksempelvis minkfoder, fortÌller Arly Z. Wolf. TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm
Silotankprojekt leveret af A-Z-Trading.
det blev en realitet. For pü Bornholm havde Anders Kristensen mødt Charlotte, som han i dag er gift med. Og derfor trak ürene pü solskinsøen ud, og da parret returnerede til Jylland, skulle han først gøre sin landbrugsuddannelse fÌrdig.
Stald hos lillebror Flemming Kristensen havde i mellemtiden lagt om til økologisk mÌlke-
FortsĂŚttes side 62
â&#x20AC;&#x153;Vi leverer køling fra jord til bord - fra landbruget over levnedsmiddelindustrien til butikkerneâ&#x20AC;?, siger Arly Z. Wolf.
LANDBRUG I DANMARK
61 Brødrene holder ikke øje med hinanden, eller fører timeregnskab. De har tillid til hinanden, ellers kunne det ikke fungere, lyder devisen.
I/S Kristensen â&#x2013; 330 økologiske malkekøer, med plads til 500. I ĂĽr bliver produktionen omkring 3,5 millioner kilo mĂŚlk, ved fuld stald omkring 5 millioner kilo mĂŚlk. â&#x2013; Moderne stald med malkerobot ved Virkelyst, hvor al egenproduceret foder ligger i ensilage. â&#x2013; To medarbejdere i stalden, en i marken. â&#x2013; Brødrene har hver fem børn, i alderen 2-17 ĂĽr. Om nogen af dem skal vĂŚre landmĂŚnd er ikke afgjort, og i følge fĂŚdrene skal de kun af lyst. â&#x2013; I den stald, Flemming Kristensen i 1996 byggede ved Søviggaard, her brødrene deres kvier gĂĽende.
SKIOLD - DIN LEVERANDĂ&#x2DC;R!
Har du styr pĂĽ ejerskiftet?
SPAR PENGE MED SKIOLD VENTILATION ! "# # # SKIOLD FODER AUTOMATER $ # %&'( # )*( # " SKIOLD MALE-BLANDEANLĂ&#x2020;G +
# ! , &. / # / 0 1 ! # /
Ejerskiftet af din virksomhed skal forberedes, før du tror. Er du 50+, bør du allerede nu overveje, hvornĂĽr, hvordan og til hvem virksomheden skal overdrages. Har du børn, der er interesserede i at overtage virksomheden, eller skal den sĂŚlges til tredjepart? I hvilken form vil du overdrage â&#x20AC;&#x201C; som selskab eller som privatejet virksomhed? HvornĂĽr skal det vĂŚre â&#x20AC;&#x201C; og er din ĂŚgtefĂŚlle enig? Hvilke fremtidige investeringer vil vĂŚre hensigtsmĂŚssige inden ejerskiftet? Der er mange spørgsmĂĽl, der skal afklares i god tid, nĂĽr det kommer til ejerskiftet, og det hjĂŚlper virksomhedsrĂĽdgiver Per Kristensen fra Patriotisk Selskab dig gerne med. Til hverdag arbejder Per med strategier og forretningsudvikling â&#x20AC;&#x201C; og det er hans mission at stille de spørgsmĂĽl, der sikrer, at du som virksomhedsejer og -leder altid har fokus pĂĽ det vĂŚsentlige.
KONTAKT
0 2" 3 4 & *( %5 55 5%
0 2" " 1 6" 4 & 7( 89 )' )5 0 2" 4 : 2 # & 7( 89 5% (8 0 2" 4 : 2 & 7( 89 5% ** !/ 1 ; 4 : # & 7( 89 5% *7
SKIOLD A/S ¡ DK-9300 SÌby ¡ Tel: +45 99 89 88 87 ¡ www.skiold.com ¡ skiold@skiold.com
Kontakt Per Kristensen pĂĽ 6315 5486 eller pkr@patriotisk.dk og fĂĽ en uforpligtende snak om din virksomheds fremtid.
Patriotisk Selskab
Tel +45 6315 5400
Ă&#x2DC;rbĂŚkvej 276
patriotisk@patriotisk.dk
5220 Odense SĂ&#x2DC;
www.patriotisk.dk
62
LANDBRUG I DANMARK
Lillebror Anders Kristensen har ansvaret for staldene, hvor der nu går 330 malkekøer, og hvor der bliver fyldt op til 500, når mælkekvoterne ophører per april.
Storebror Flemming Kristensen står for marker og maskiner. Især maskinerne har altid haft hans store interesse, og om vinteren får de alle et grundigt eftersyn.
Brødre har klaret sig... produktion, og da Anders og Charlotte Kristensen i 2003 købte gården Virkelyst, to kilometer fra storebrors gård, byggede brødrene en ny stald på stedet. – Flemmings gård ligger med afløb til den fredede Filsø, og er Særligt Følsomt Landbrugsområde og Natura 2000-jord. Så for at fremtidssikre os byggede vi her, siger Anders Kristensen. Stalden har plads til 500 malkekøer og er endnu ikke fyldt op. Inden for det seneste år er bestanden øget fra 250 til 330 køer, og når mælkekvoterne forsvinder fra april, regner brødrene med langsomt at fylde stalden op. – I fuld produktion kommer vi op på fem millioner kilo mælk om året,
men selv om vi har kapaciteten til det, kræver en udvidelse stadig mere foder, mere strøm og måske også en medarbejder mere, siger Anders Kristensen. Samtidig kan mælkeprisernes drastiske fald på 75 øre per kilo fra sidste års 3,85 kroner mærkes. Ved fuld produktion betyder det 3,75 millioner kroner mindre i indtjening til brødrene. – For os, der producerer mælken, er det så uforståeligt. For hvad betyder en krone mere per liter mælk for forbrugerne? For langt de fleste familier er det småpenge, men for os er det rigtig meget, siger han. At det hele løber rundt for brødrene skyldes blandt andet, at et kort-
Fortsat fra side 60
varigt forsøg med schweizerfranc hurtigt blev afsluttet igen. – Jeg købte en ejendom til i 2006, og den blev købt i schweizerfranc. Heldigvis havde vi sat en kursskæring, og da francen kom under den, lagde vi om til kroner. Det kostede et tab på tre millioner kroner, men det er vi kommet over, siger Anders Kristensen og fortsætter: – Problemet er, at mange andre, der er i dén situation, er inkonvertible, så de kan ikke komme ud af det igen.
Dit og mit og vores Brødrenes I/S fungerer på den måde, at de hver især ejer deres jord og bygninger selv, mens køerne og løsøre er fælleseje. Når renterne er
betalt, og de tre medarbejdere har fået løn, tager de lige meget ud til sig selv. Holder I øje med, at I arbejder lige mange timer? – Nej, det har vi aldrig spekuleret på, siger Anders Kristensen. – Jeg har ikke så meget at lave om vinteren, til gengæld har jeg travlt om sommeren. Det er nødt til at være baseret på tillid, det er ikke anderledes end et ægteskab, og i alle andre sammenhænge, hvor du er sammen med andre mennesker, siger Flemming Kristensen. Tekst: Yvonn Tittel, yti@jv.dk Foto: Chresten Bergh, cbr@jv.dk
REGN MED FASTERHOLT Frøblandinger – med fokus på kvalitet Efterafgrøder – bredt udvalg Vinterraps – nye topsorter på vej Fasterholt vandingsmaskiner, robust kvalitet, op til 1000 meter
Bording vandingsmaskiner, op til 750 meter, stort udvalg af modeller
Høj driftssikkerhed 2 års garanti Dansk kvalitet God gensalgsværdi
Vi henviser til nærmeste forhandler
®
Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk butik.hunsballe.dk
Ejstrupvej 22 · Fasterholt · 7330 Brande · Tlf. 97 18 80 66 www.fasterholt.dk
LANDBRUG I DANMARK
63
Dansk landbrug anno 2015
Færre og større bedrifter Danmarks første bønder begyndte at rydde skov og dyrke jorden for seks årtusinder siden, og meningen var dengang som nu at producere fødevarer.
D
anmark har været landbrugsland siden bondestenalderen, og landbruget er i dag en af de store, økonomiske hjørnestene i dansk økonomi. Den danske fødevareklynge – betegnelsen for den gruppe af erhverv, som primært er bygget op omkring landbrug, fiskeri og fødevareproduktion – står således for cirka 25 procent af den totale vareeksport. Der bliver færre og færre landbrug. Det skyldes den strukturudvikling, som har været i Danmark de seneste mere end 100 år. Ser man bare 20 år tilbage, var der mere end dobbelt så mange bedrifter som i dag. Ændringerne betyder, at der kommer færre, men større bedrifter og samtidig er bedrifterne blevet mere specialiserede. "Jens Hansens bondegård" havde for få årtier siden typisk både malkekøer, søer og slagtesvin, men i dag er det meget få landbrug, der har flere forskellige husdyrtyper. I 1950 havde vi cirka 200.000 landbrug i Danmark. I dag er tallet under 40.000, og heri er
Det dyrker landmanden ■ De mest almindelige afgrøder i dansk landbrug fordelte sig i 2014 arealmæssigt på 661.331 hektar hvede, 602.416 hektar byg, 166.016 hektar raps, 76.439 hektar græsfrø, 35.976 hektar sukkerroer og 568.123 hektar græs- og grøntfoder. Kilde: Landbrug & Fødevarer
også indregnet de mange tusinde deltidsbedrifter. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse inklusiv de mange som regel mindre deltidsbedrifter var i 2005 53 hektar. Otte år senere var tallet steget til 68 ha, og det illustrerer tydeligt, at der bliver færre men større bedrifter.
61 procent af Danmark Landbruget er et særdeles synligt erhverv, for 61 procent – i 2014 var det 2.621.000 hektar – af Danmarks areal bliver dyrket. Det dyrkede areal toppede i slutningen af 1930'erne med 3.268.000 hektar svarende til 76 procent. af Danmarks totalareal. Men landbrugsjord må vige til fordel for blandt andet veje og byer, og en del af den landbrugsjord, der i dag afgives til andre formål, anvendes til naturetablering og rekreative formål. Langt hovedparten af planteproduktionen forsyner Danmarks animalske produktion. Næsten tre fjerdedele af det dyrkede areal anvendes til produktion af foder, for der skal store mængder foder til at mætte ikke
Langt hovedparten af planteproduktionen forsyner Danmarks animalske produktion. Foto: Colourbox
mindst køer, svin og fjerkræ. Svinebestanden i Danmark var 1. januar 2015 12.709.000 styk, og i 2014 blev der her i landet slagtet 18,8 millioner svin. Kvaliteten af danske afgrøder er dog faldende. Proteinindholdet i korn skal optimalt set ligge på 10,5-11,5 pct., men i det danske tilfælde er proteinindholdet nede på cirka 8,5 pct. afhængig af hvilken sort, der er tale om. Nedgangen skyldes ifølge Landbrug & Fødevarer, at danske landmænd begrænses i at tilføre den mængde gødning, som ville sikre et højere protein- og fosforindhold.
gangen i produktiviteten i svineproduktionen viser sig eksempelvis ved, at søerne får flere grise. Det gennemsnitlige antal producerede grise pr. årsso var 30,0 i 2013, og der er sket mere end en fordobling i produktiviteten over de seneste godt 35 år. Mælkeproducenterne har også forstået at få køerne til at yde mere. Landbrug & Fødevarer oplyser, at en malkeko anno 1984 i gennemsnit producerede 5900 kilo mælk årligt, mens den i dag producerer mere end 9100 kilo mælk i gennemsnit. Nogle malkekøer ligger dog betydeligt høKilde: Landbrug & Fødevarer jere.
Effektive landmænd Danske landmænd har imidlertid en evne til at øge produktiviteten. Frem-
Af Niels Juhl, tema@jv.dk
FORÅRSKAMPAGNE
Vil du spare tid på dyreregistrering? Så prøv en Tru-Test Stavantenne i én uge - gratis.
Oplev fordelene ved indberetning direkte til DMS Dyreregistreringen og opnå store tidsbesparelser i hverdagen. Vi kommer ud til bedriften og sørger for at du bliver godt kørende med en Tru-Test Stavantenne. Hvis du ikke er tilfreds med den efter en uges afprøvning, tager vi den retur - uden beregning.
Scandinavia
Tru-Test Scandinavia • Telefon: 45 80 09 44 • Mail: info@trutest.dk www.trutest.dk
SEGES SKABER LØSNINGER TIL FREMTIDENS LANDBRUGSOG FØDEVAREERHVERV I SEGES bygger vi bro mellem forskningen og det praktiske landbrug. Vi sørger for, at ny viden og teknologi hurtigt kommer i brug hos de danske landmænd, så de har de bedste muligheder for at optimere deres bedrifter. SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug, som nu også omfatter Videncenter for Svineproduktion.
seges.dk
Vi er en del af viden- og virksomhedsparken Agro Food Park i Aarhus. Ambitionen er, at Agro Food Park inden 2020 er en af verdens fem stærkeste klynger inden for landbrugs- og fødevareinnovation. Det skal sikre erhvervet optimale konkurrencevilkår.