Erhverv Danmark maj 2016 (side 27-40)

ODENSE ERHVERV-DANMARK ANETTE PIHL, ERHVERVSKONTAKTEN:

FOKUS GIVER GODE RESULTATER

28

ODENSE

Kæmpe byfest Odense&Co har været med til at redefinere den tidligere studiestart-fest den første torsdag i september.

For to år siden blev den døbt om til Karrusel og varer nu tre dage.

Den arrangeres i et partnerskab med Albani og i samarbejde med Studenterhuset og uddannelsesinstitutionerne.

Den første dag er der koncerter på flere scener. Fredag er Odense

Robotter og events trækker Odense frem i lyset Odense har taget hul på en meget ambitiøs vækststrategi. Den omfatter både robotter, uddannelser og store events.

Målet er at få byen ind på radaren hos investorer, iværksættere og arbejdskraften. Odense&Co skal sørge for, at det ikke kun bliver snak.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Tim Kildeborg Jensen

H

vis man tror, at Odense er sådan en nuttet eventyrby, der lever i læ af byens verdensberømte søn, H. C. Andersen, så må man her i 2016 tro om.

Sådan har det måske været, og

væksten var overladt til andre dynamoer som Trekant-området, Aarhus og København.

Det er der nu fuldstændig lavet om på. Byen er i den grad vågnet op.

Ikke kun i form af store byggerier i midtbyen, på havnen og i det store campus-område, hvor der også skal være et nyt supersygehus. Bystyret har lagt en strategi, og ambitionerne

fejler ikke noget. Der skal skabes 10.000 flere arbejdspladser i det private erhvervsliv. Der skal ske en vækst i produktivitet og realindkomst på to procent. Indbyggerne i Odense skal være stolte af deres by, og byen skal være meget mere synlig.

Odense Kommune har sat intet færre end 100 millioner kroner af om året for at gøre strategi og mål til andet end snak.

Odense&Co En vigtig grundpille i hele udviklingen er, at der skal arbejdes på tværs, og der skal rykkes i fællesskab.

Erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og det offentlige skal arbejde sammen, og samtidig skal der skabes

nogle oplevelser, som både tiltrækker opmærksomhed, deltagere og på sigt flere indbyggere.

For at nå målene er Odense&Co dannet. Det er i sig selv et partnerskab, nemlig mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner.

– Odense har valgt en mere moderne tilgang i sin vækststrategi end den traditionelle ved både at arbejde med tiltrækning, iværksætteri og events i sin strategi.

– Odense skal være et område, der er så attraktivt, at det tiltrækker de knappe ressourcer, som virksomhederne efterspørger – nemlig velkvalificeret arbejdskraft.

– Når de kommer, så kommer virksomhederne også. Sådan gik det

ODENSE

ved studiestart en stor gadefest. Der udpeges over hele byen gadeværter, som sørger for festen i sin gade. I en gade er der en langbordsmiddag med 400 deltagere.

Lørdag sluttes der af med en stor fest.

De tre dage med fest skal give de unge et indtryk af en by, der også er værd at bo i, når studierne er afsluttet.

Sidste år var der omkring 29.000 deltagere.

Odense&Co er et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner.

– Odense&Co forsøger at få noget ind, som kan løfte og brande Odense som et sted med et meget højt niveau og et godt sted at bo og arbejde, siger vækstchef Bjarke Wolmar (th), som her ses med de to andre chefer i Odense&Co – Mads Wojtynka (i midten), der er tiltrækningschef og chef for Invest in Odense, og Ronnie Hansen, chef for oplevelsesøkonomi.

Foto: Tim Kildeborg Jensen

i Silicon Valley, siger Bjarke Wolmar, der er vækstchef og leder af Odense&Co. Robotic Valley Odense er døbt Robotic Valley, og navnet er ved at slå sig fast, for der er ikke færre end 2300 personer, der er beskæftiget med robot-teknologi, fordelt på 83 virksomheder. Dertil kommer, at Odense har flere end 31 uddannelser inden for robotteknologi.

Teknologisk Institut har en afdeling i Odense, Her åbnede man i 2015 en robot-innovationshal, hvor robot-iværksættere kan teste deres ideer sammen med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og eksperter. Målet er, at det skal fostre fem

nye robotvirksomheder om året.

Tiltaget bliver betalt af de 100 millioner, der er sat af til vækststrategien.

Alle disse tiltag er noget, der passer godt ind i tiltrækningschef Mads Wojtynkas arbejde. Han er ansvarlig for to af Odense&Co’s indsatsområder – nemlig tiltrækning og iværksætteri.

– Vi har først været gennem en positioneringsøvelse, hvor vi skulle finde ud af, hvordan vi kunne adskille os fra de 97 andre kommuner i Danmark.

– Vi ville gerne være både ærlige og ambitiøse og se på, hvor vi kunne være med i den globale superliga.

Det eneste område, hvor vi reelt er det, er inden for robotteknologi med grene ind i it-teknologi. Det er en

position, hvor vi adskiller os, siger Mads Wojtynka.

Mads Wojtynka er også chef for Invest in Odense, og han har kontakter fra Tokyo over Shanghai til Silicon Valley med henblik at gøre opmærksom på, at Odense har et stærkt robotmiljø, som er interessant at investere i.

– Når jeg kigger i pipelinen, så er vi i dialog med dem, som vi gerne vil tale med, og der er fremdrift, siger Mads Wojtynka.

Events skal trække folk til Et finsk firma inden for sundhedsteknologi har efter et langt forarbejde besluttet at åbne en afdeling i Odense.

Men der skal også arbejdskraft til,

og godt nok har Odense mange uddannelser, men det gælder også om at kunne holde på de studerende, når de har afsluttet studierne.

Det skal ske gennem det tredje ben, som Ronnie Hansen står for.

Oplevelsesøkonomien. Gennem store events skal Odense vække opmærksomhed i hele landet og lidt til, og det skal samtidig gøre borgerne i Odense glade og stolte.

– Der er tale om større events, som har gennemslagskraft og er så unikke, at man vil rejse efter dem. Det skal både give positiv synlighed i omverdenen og gøre folk i byen stolte, siger Ronnie Hansen.

Sidste år blev Odenses nye musikfestival Tinderbox afviklet med hjælp fra Odense&Co. – Det er den største succes, vi har haft med omkring dagligt 23.000 gæster. Det gav massiv omtale og synlighed langt ud over bygrænsen.

Det skal gerne give folk en oplevelse af en by, hvor der sker noget, og hvor det er værd at bo, siger Ronnie Hansen.

De mange events, som Odense&Co var med til at skabe i 2015, havde over 300.000 gæster.

– Så vi mener absolut ikke bare, at vi er kommet godt i gang. Vi er kommet virkelig godt i gang i forhold til målsætningen, siger Ronnie Hansen.

29

30

ODENSE

ABBs globale robotviden kan bruges i Odense

ABB robotter

ABB har mange års erfaring med robotter og har ”robotfolk” siddende i hele verden. Den viden kan ABB Robotics i Odense bidrage med lokalt og samtidig sende lokal robotviden ud globalt. Men der mangler folk med robotviden.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Birgitte Heiberg

ABB

er stor. Megastor. Den globale koncern med svenske rødder har 160.000 medarbejdere på verdensplan.

ABB er også stor, når det gælder robotter. Alene i Danmark står der flere end 2.000 ABB-robotter ude i industrivirksomhederne.

Og robotter er efterhånden en gammel nyhed i ABB. Det er godt 40 år siden, at ABB introducerede den første elektriske robot til industrien.

Siden har virksomheden leveret flere end 250.000 robotter i hele verden – bl.a. rigtig mange robotter til bilindustrien. I disse år sendes der på verdensplan masser af robotløsninger til Asien, hvor automatiseringen går rigtig stærkt.

På verdensplan arbejder 5.500 af ABB's medarbejdere med robotteknologi. En lille del af dem sidder i Odense. De er med til at finde de rette robotløsninger til kunder i Danmark.

Medarbejderne i ABB Robotic i Odense samarbejder med kolleger worldwide efter behov. Med andre ord er de kun et museklik fra global viden.

Stærkt robotmiljø i Odense Det betyder, at ABB i Odense kan

tilbyde robotmiljøet i Odense en hel del global viden. Omvendt kan ABB så trække på den viden, der udvikles i det lokale robotmiljø og bringe den videre internationalt.

Omkring 1.800 personer i Odenses robotmiljø, som er døbt Robotic Valley, er beskæftiget med at udvikle og implementere robotteknologier.

– Der har i flere år været et stærkt robotmiljø i Odense, og i al beskedenhed har vi været med til at gøre Robotic Valley til det stærke robotnetværk, det er i dag, siger Steffen Enemark, direktør for ABB Robotics i Odense.

ABB Robotics i Odense samarbejder med mange i Robotic Valley, f.eks. samarbejdes der med Teknologisk Institut i Odense, hvor virksomheden tester mange af sine robotløsninger af.

– Der er et stærkt netværk i robotmiljøet i Odense, og det er rigtig godt, for det løfter niveauet hele vejen rundt i arbejdet med de nyeste teknologier. Det betyder også, at vi konkurrencemæssigt hele tiden udvikler os. Endelig er det muligt at samarbejde mellem private virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvilket er meget vigtigt, for vi har hele tiden brug for at finde nye forretningsmuligheder, og vi har lige så meget brug for at være med til at rekruttere de nye robotautomationsfolk, siger Steffen Enemark.

Steffen Enemark, direktør, har været otte år hos ABB, og der er sket meget.

Der er nemlig brug for flere folk inden for automation og robotteknologi. Der er ifølge Steffen Enemark både for få, der kan arbejde med anvendt robotteknologi, og der er også for få systemintegratorer, som er de virksomheder, som ABB ofte arbejder sammen med. De finder sammen med slutkunderne frem til de automationsløsninger, der skal udvikles til den givne opgave. Herefter samarbejder de med f.eks. ABB om at udvikle den teknologisk mest optimale løsning.

ABB Robotics i Odense har travlt og oplever selv, at det er svært at finde medarbejdere.

– Det er lidt besynderligt, at der er mangel på folk i en branche, der er så meget ”future”, men det har nok i for mange år været for meget niche, siger Steffen Enemark.

Travlhed hos ABB ABB Robotics, der udvikler robotter til implementering i flere segmenter bl.a. medicinal-, fødevare-, plast- og metalbranchen, har travlt på flere fronter.

– Det segment, der vokser rigtig meget i øjeblikket, er medicinalbranchen, men vi ser også et øget fokus på robotløsninger inden for føde-

For godt 40 år siden introducerede ABB den første elektriske robot i Borås i Sverige.

Siden har ABB leveret flere end 250.000 robotløsninger til verdensmarkedet. De første mange år var den helt store aftager bilbranchen.

I Danmark sælger ABB Robotic robotløsninger til medicinalbranchen, fødevarebranchen, plast- og maskinindustrien.

ABB's nye YuMi-robot repræsenterer en stor udvikling inden for robotter.

Den vejer kun 38 kilo, den har to arme og 14 akser og er verdens første samarbejdende robot. Den har en præcision på 2/100 og kan med Steffen Enemarks ord tråde en nål. Den er oprindeligt udviklet til montagearbejde i elektronikindustrien f.eks. til at lægge små enheder ned i printplader.

ABB har været til stede i Odense i mange år.

ABB er en meget aktiv spiller i hele robotmiljøet i Robotic Valley i Odense.

Steffen Enemark har tidligere været formand for DIRA – Dansk Robot Netværk - som har valgt at placere sit sekretariat i Odense, hvor robotmiljøet er i rivende vækst.

vare-, plast- og metalindustrien. Det er, som om der i mange år har været en mangel på lyst til at investere i brancherne, men inden for de seneste tre år har vi set en øget vækst, så lige nu løfter alle sig, siger Steffen Enemark.

Han har været med i otte år hos ABB, og der er sket meget: – Det er sket sindssygt meget inden for robotautomation i de otte år med nye produkter og teknologier.

Det øgede fokus på, hvordan robotter kan bidrage positivt til konkurrenceevnen, og den faldende pris på automation betyder, at der er åbnet mere op for interessen for robotløsninger.

31

ACTIV T-SHIRT Pr. stk. ved optil 50 stk. 119,Pr. stk. ved 51 – 100 stk. 109,-

99,-

Pr. stk. ved over 100 stk. 99,-

fra

Alle priser er excl. moms

LØBETØJ TIL HELE FIRMAHOLDET Dame

Herre

Sport Direct tilbyder løbe T-shirts i mange farver og kvaliteter til priser fra kr. 49,- excl. moms. med mulighed for alle former for professionelt tryk.

Find nærmeste forhandler på www.sport-direct.dk .

32

ODENSE

Talenterne skal trækkes til Fyn Peter Revsbech fra Ordbogen.dk Foto: Michael Bager

Der er vækst i Odenses it-verden, men der mangler folk. Foreningen Technology Denmark vil tiltrække it-talenter.

Af Anette Jorsal

D

a Peter Revsbech for otte år siden kom til Fyn, undrede han sig en hel del. De var så tilfredse på Fyn. Som om det bare gik så godt.

– Det er vi heldigvis ved at gøre op med. Vi vil mere. Vi vil ud af Odense og ud i verden, siger Peter Revsbech, der er direktør for Ordbogen.com – én af Odenses it-succeser – etableret af unge, der havde studeret på SDU, og som nu har flere end 100 ansatte.

Odense har i dag lagt selvtilfredsheden på hylder og i stedet valgt at tage vækst-vanterne på med en lang række initiativer. Peter Revsbech er selv formand for ét initiativ, som en række it-virksomheder er gået sammen om – Technology Denmark.

– It er et af de områder, som Odense har valgt at satse på med 180 kilometer i timen, og med Technology Denmark er vi for alvor ved at skabe et ægte fundament for et triple helix, hvor kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner arbejder sammen.

– Vi kan tilbyde eliteuddannelser inden for it. Vi kan tilbyde de studerende praktikpladser og fritidsjob, og vi kan love, at der er job til alle de dygtige unge mennesker, når de har bestået eksamen, siger Peter Revsbech og tilføjer:

– Og i stedet for at havne i en stor it-virksomhed, hvor de får en opgave at udføre, kan de komme i en mindre eller mellemstor virksomhed med ti til 50 medarbejdere, hvor de fra starten får et langt større ansvar.

– Vi har allerede etableret et særligt talentforløb for unge på datamatikeruddannelsen. 10-12 unge studerende er screenet til at deltage i forløbet, hvor talentet skal realiseres.

– Til gengæld lover vi dem praktikplads og job, når de består, fortæller Peter Revsbech.

Eleverne på talentholdet undervises både af lærere og undervisere fra SDU samt folk fra it-virksomhederne.

Mangel på it-folk Technology Denmark er godt et halvt år gammel, og 30 virksomheder har allerede meldt sig som medlemmer. Fælles for mange af it-virksomhederne er nemlig, at det går så godt, at de mangler arbejdskraft. Der er med Peter Revsbechs ord ”så megen slåskamp” om at få fat i de allerdygtigste it-folk i Danmark, men mange af de helt store it-virksomheder i København løber med mange af talenterne.

Det skal ifølge Technology Denmark ændre sig. Foreningen har som mål at tiltrække, udvikle og fastholde talenterne.

– Det handler om at tiltrække talent fra den øverste hylde eller at producere talent til den øverste hylde.

– Det skal være sådan, at de unge, der har et talent for it skal tænke – ”jeg vil til Odense”.

– Vi er ved at skabe et akademi sammen med SDU, SDE (Syddansk Erhvervsakademi) og EAL (Erhvervsakademi Lillebælt), hvor vi kan opdrage vore egne talenter.

Fat i folk fra udlandet Technology Denmark kigger også uden for landets grænser, for mange virksomheder har et behov for folk her og nu.

– Vi er så idérige i Danmark, at der mangler ”arkitekter” og ”ingeniører” til at få nogle af alle de ideer praktiseret.

Derfor har Technology Denmark været ude i verden og har indgået aftale om et samarbejde med universiteter og business schools i bl.a.

Californien, München og Canada i håb om, at dygtige studerende vil søge til Danmark enten for at få arbejde eller gøre deres studie færdig i Danmark med mulighed for at blive her.

Ifølge Peter Revsbech er det ikke svært at tiltrække udlændinge til it-studierne og arbejdspladserne i Danmark. Han har selv 10-15 nationaliteter på Ordbogen.com – hans egen personlige assistent er tysker.

– Danmark er et smørhul. Her er fred og ro og ingen krige. Her er et velfærdssystem med børnehave og skoler til deres børn. Her er en for-

Ordbogen.com Ordbogen.com blev etableret for ti år siden af fire studerende fra SDU. De to af dem, Michael Walther og Bjarni Thor Norddahl, er stadig med som henholdsvis it-direktør og bestyrelsesformand.

De udviklede en digital ordbog, og de ramte et behov i markedet.

Ordbogen.com er seks gange kåret som Gazelle. I dag er der godt 100 ansatte i virksomheden.

Ordbogen.com er ved at internationalisere sit produkt og gør klar til at gå ind på det tyske marked.

Ud over ordbøger har Ordbogen.com også udviklet undervisningsportaler til bl.a. folkeskolen og til sprogundervisning.

Ordbogen.com mangler også it-folk og har som en konsekvens heraf dels ansat sin egen headhunter, dels etableret sit eget akademi Seed. Her kan autodidakte inden for it eller f.eks. introverte få et kursusforløb på tre måneder i virksomheden. De fire første er ved at gennemføre kurset, og det ser ifølge Peter Revsbech ud til, at de to, muligvis alle fire, kan får arbejde hos Ordbogen.com.

nuftig løn, og en balance mellem arbejdsliv og fritidsliv, som er helt uhørt. Derudover kan vi give dem faglige udfordringer, som de kan hjælpe med at løse. Vi er vældig attraktive for it-folk, siger Peter Revsbech.

Han tror, at Technology Denmark om fire-fem år er en landsdækkende forening, som arbejder på at udvikle talenterne i et samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne i et samarbejde med kommunerne.

– I Danmark har vi i mange år malet med den brede pensel, for at alle skal være med og være lige dygtige. Nu har vi taget en lidt smallere pensel for at satse på A-holdet og gøre dem til de bedste it-folk, siger Peter Revsbech.

33

Alt under ét tag …

Vi er din one stop samarbejdspartner Uanset hvilken retning du ønsker at give din markedsføring, så har vi den nødvendige erfaring og knowhow til at rådgive, så du kommer i mål med dit budskab.

GraphicCo er en grafisk one stop leverandør, der kan løfte de fleste markedsføringsopgaver under ét tag. Tryksager, facadeskilte, storformat print, messesystemer, online løsninger og meget mere.

Som en del af Jysk Fynske Medier har vi direkte adgang til endnu flere kompetencer indenfor grafisk produktion, medieplatforme og kommunikationsværktøjer.

Kig forbi vores hjemmeside, giv os et ring – eller kom ind til en snak!

Østergade 3-5 · 7323 Give 75 73 22 44 · tryk@grafisk-hus.dk

Cikorievej 24 · 5220 Odense SØ 70 10 12 13 . info@graphicco.dk www.graphicco.dk

Ryttermarken 17 A · 5700 Svendborg 70 10 12 13 . info@graphicco.dk

34

ODENSE

Henrik Anker har været med i Gibotech siden 2000, da han blev ansat som salgschef. Nu er han medejer og direktør og kan glæde sig over en imponerede vækst.

De sender robotterne ind på sygehusene Gibotech har travlt med at konstruere robotløsninger til sygehusene. Det forventes at medarbejderstaben fordobles i løbet af to til tre år. Dyr udviklingsproces har givet pote.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Michael Bager

N

år Jensen skal gennemgå en knæoperation, er det slet ikke sikkert, at alt udstyr er samlet af menneskehænder.

En væsentlig del af det kan lige så godt være klargjort af en robot fra Gibotech i Odense.

Virksomheden har leveret en robotstyret sterilcentral til Gentofte Sygehus. En sygeplejerske kan via computeren bestille det operationsudstyr, der skal bruges næste dag, og det automatiserede robotanlæg sørger for at plukke det rigtige udstyr, lægge det i kurve og få det frem til

operationsstuen. Det er såmænd højlagerteknikken, der kombineret med en robot er omsat til sterilcentralen på et sygehus.

Sterilcentralen i Gentofte var den første af sin art fra Gibotech, og siden har virksomheden fået travlt.

Mægtig travlt. Der er kommet rigtig mange ordrer ind, blandt andet til de nye supersygehuse, og omsætningen forventes at vokse væsentligt fra 2015 til 2016.

I løbet af få år forventes medarbejderstaben at blive fordoblet. Fra 2013 til nu er antallet af medarbejdere fordoblet fra 22 til godt 45.

Succesen er egentlig støbt i beton og skåret i træ. Gibotech, der er etableret i 1982, leverede nemlig

løsninger til træindustrien, bl.a. mange møbelvirksomheder. I slutningen af 90’erne satte virksomheden fokus på robotter inden for håndtering og palletering og logistikløsninger.

Tip fra Teknologisk Institut Med stor succes konstruerede Gibotech løsninger til både det danske marked og til eksport til Europa, USA og Canada. Det var forbundet med meget udviklingsarbejde, og Gibotech havde en del projekter med Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense. Blandt andet et projekt, hvor de med EU-støtte udviklede en robot, hvor man med robothjælp kan fræse i polystyren og skabe nogle støbeforme og dermed støbe unikke betonkonstruktioner.

En dag kom de fra Teknologisk Institut og fortalte om planerne på Gentofte Sygehus, hvor de gerne ville have en automatiseret løsning i deres sterilcentral bl.a. for at undgå tunge løft.

Opgaven var i offentligt udbud, og var det ikke noget for Gibotech at byde ind? Jo da, og den fynske virksomhed fik opgaven.

– Vi brugte mange ressourcer og udviklingskroner på at løse opgaven.

Det gjorde ondt økonomisk, men det har siden haft den effekt, at vi med den viden, vi fik i det projekt, kan lave andre anlæg, og det er derfor, vi har så travlt i dag, fortæller Henrik Anker, direktør og medejer.

Brug for mere automatisering Halvdelen af butikken i dag handler om løsninger til hospitaler, og Henrik Anker ser et stort eksportpotentiale. Virksomheden bygger ikke selv robotter eller de enkelte dele. De køber de enkelte dele hjem og bygger så de anlæg op, som er tegnet og konstrueret i Gibotech.

Derudover leverer Gibotech robotløsninger til plastbranchen, til teglværker, til logistikbranchen – ja, til alle, der har behov for automatisering.

ODENSE

Gibotechs robotløsninger bruges på hospitaler.

Operationsudstyr i en bakke. Når det er steriliseret og pakket, klarer Gibotechs robotanlæg at lægge det på rette hylder og finde det, når det skal ud på operationsstuen.

– Behovet for automatisering er stort. Det er gået op for mange, at de skal automatisere, hvis de vil fastholde konkurrenceevnen. Inden for de næste ti år vil der ske en omfattende automatisering i alle industrier, siger Henrik Anker.

Godt at ligge i robotby Fremtiden ser derfor lys ud for Gibotech.

Det kræver flere medarbejdere, og indtil videre har Gibotech kunnet få de medarbejdere, der har været behov for, men det bliver ifølge direktøren ikke ved.

– Vi nyder godt af, at Odense er en robotby og en uddannelsesby. Vi kan få assistance fra andre robotvirksomheder, og vi kan få datamatikere, civilingeniører og maskiningeniører fra byens uddannelsesinstitutioner, og heldigvis ser vi flere unge, der godt vil blive i byen.

– Vi har indtil videre nemt nok ved at få folk, fordi vi er en spændende virksomhed, og vi ser, at de unge

Gibotech A/S …blev etableret i 1982 og solgte bl.a. pladesave og CNC-maskiner til træindustrien. Dengang hed virksomheden Giben Scandinavia, opkaldt efter den italienske medejer.

I 2008 blev den italienske medejer købt ud, og virksomheden gik mere all-in for robotløsninger.

Henrik Anker er i dag medejer. Han kom til Gibotech i 2000 som salgschef og blev direktør i 2013 i forbindelse med et generationsskifte. Salgsdirektør Mikkel Bjerregaard er medejer.

Omsætningen opgives ikke.

Overskuddet i 2015 var 6,1 millioner kroner før skat mod 3,7 året før.

Henrik Anker pakker en robotarm ud, som er kommet hjem fra Japan.

Den skal indgå i en ny robotløsning på et sygehus.

gerne vil være et sted, hvor de kan sparre med kolleger og lære mere.

– Flere og flere unge siger: ”Hvad kan I tilbyde mig?” De ser deres egen dygtiggørelse som meget vigtig, og vi har den fordel, at vi har en konstruktionsafdeling med otte medarbejdere, som de kan sparre med, siger Henrik Anker.

Han forventer, at det med virksomhedens vækstambitioner bliver sværere at få medarbejdere, og han er derfor aktiv i en taskforce på beskæftigelsesområdet, hvor deltagerne skal se, hvordan man kan sikre de ressourcer, der er behov for i virksomhederne.

– Det værste er, hvis vi begynder at stjæle fra hinanden. Så forringer vi jo bare konkurrencemulighederne for hinanden, siger Henrik Anker.

35

36

ODENSE

Iværksætteri skal skabe mere vækst i Odense Omkring 2600 var i 2015 igennem et af kommunens mange iværksættertilbud.

Samme år blev Odense Kommune kåret som Årets Iværksætterkommune.

Af Anette Jorsal

D

er er grøde i iværksættermiljøet i Odense Kommune. Sidste år var omkring 2600 iværksætter-aspiranter gennem ét af kommunens tilbud til iværksættere. Alene ved den årlige festival for iværksættere deltog små 800 iværksættere i et eller flere af de mange festivaltilbud som for eksempel 14 workshops og café-arrangementer.

Iværksætteri er ét af de tre ben, der er særligt fokus på fra Odense Kommunes side i forhold til at skabe vækst. Det sker blandt andet i et partnerskab med private og byens uddannelsesinstitutioner, og det var netop dette samarbejde, som betød, at Odense Kommune sidste år blev Årets Iværksætterkommune, kåret af Dansk Erhvervsfremme.

– Uden de private partnere kunne vi for eksempel ikke gennemføre vores iværksætter-cafeer. Vi trækker på advokater, revisorer, salgsfolk og så videre. I april havde vi for eksempel et café-arrangement, hvor en iværksætter fortalte om markedsføring på Facebook, fortæller Anette Pihl Nielsen, chef for Erhvervskontakten, som iværksætterindsatsen hører under.

Odense Kommune har en række tilbud til iværksættere. Ud over den klassiske iværksætterydelse med sparring under fire øjne, er der også kurser med titlen Iværksætterhjulet.

Siden 2009 har omkring 900 iværksættere været gennem dette start-opkursus på 21 timer over seks aftener.

Her handler det om den enkeltes produkt, målgruppe, søgning efter kunder, regnskab, de rette kompetencer med mere.

Stjerneskibet Dertil kommer den omtalte Iværksætter-café. I 2015 var der 17 caféarrangementer a tre timer hver, og her kan det for eksempel handle om Facebook-markedsføring og mere klassiske emner som afsætning og udvikle sine egne kompetencer.

Hvert år er der festival for iværksættere, og i år bliver der sat fuld skrue på kompetenceudvikling i løbet af den uge, festivalen varer.

Stjerneskibet er kommunens eget iværksætterhus, der ligger på hav-

Iværksætteri

– Det er vigtigt, at vi hjælper folk med at afklare, om de skal begynde for sig selv eller ej, lyder det fra Anette Pihl fra Erhvervskontakten.

Foto: Jens Wognsen

Sammen med iværksættere, uddannelsesog erhvervsorganisationer har vi virkelig fået en strategi, som har et greb i Odenses virkelighed og aktørkreds.

Anette Pihl Nielsen, chef for Erhvervskontakten nen. Her ligger alle de ydelser, som kommunen tilbyder iværksættere, og her er lokaler og skrivebordspladser, hvor iværksættere kan være i startfasen. Der er i snit 25 virksomheder i huset.

Ud over kommunens eget iværksætterhus er der en lang række private iværksætterhuse i Odense.

Resultatet af tilbud Spørgsmålet er så hvad, der kommer ud af indsatsen for iværksættere.

Hvor mange bliver til noget? Hvor mange forsvinder igen?

– Vores seneste måling viser, at der ud af 350 vejledninger på et år opstod 135 virksomheder. Altså 35-

40 procent, der har fået rådgivning, vælger at starte.

– Vi kan også se, at mange af de iværksættere, som vi har haft kontakt til over tid, lever godt, siger Anette Pihl Nielsen, der oplyser, at Odense Kommune har fat i 15-20 procent af de iværksættere, som etablerer sig.

Og hun tilføjer: – Det er vigtigt, at vi hjælper folk med at afklare, om de skal begynde for sig selv eller ej. Nogle finder ud af gennem vores sparring, at de ikke er klar, eller at de skal arbejde videre med deres idé, og den afklaring er jo også meget vigtig.

Anette Pihl Nielsen kan allerede mærke, at den øgede fokus på iværksætteri som en vækst-driver giver resultater.

– Omkring 300 mennesker har været med til at generere ideer for at formulere den rette talent- og iværksætterstrategi. Her kom det frem, at det for mange iværksættere er vigtigt med fede miljøer og et overblik over, hvor de kan gå hen. Nogle ønskede også mere fokuserede og specialiserede tilbud.

– Sammen med iværksættere, uddannelses- og erhvervsorganisationer har vi virkelig fået en strategi, som har et greb i Odenses virkelighed og aktørkreds. Og det var blandt andet det stærke samarbejde, der gjorde, at vi blev Årets Iværksætterkommune. Vi går alle i samme retning.

…. er et af de tre såkaldt faglige spor, som Odense&Co arbejder med for at nå målet om bl.a. 10.000 flere private arbejdspladser, øget vækst og øget synlighed.

De to andre faglige spor er oplevelsesøkonomi og tiltrækning.

Odense Kommune blev i 2015 kåret som Årets Iværksætterkommune. Odense fik også prisen i 2009.

I begrundelsen sidste år blev samarbejdet mellem kommune, det private erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne fremhævet.

Som eksempel blev nævnt den robot-innovationshal, som er etableret i et samarbejde mellem kommune, Teknologisk Institut og branchefællesskabet Odense Robotics.

I Robot-innovationshallen kan fem robot-iværksættere om året få hjælp af Teknologisk Institut, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Iværksætterindsatsen hører ind under Erhvervskontakten, som Anette Pihl Nielsen er chef for. Erhvervskontakten er Odense-virksomhedernes indgang til kommunen og sørger for, at de kan finde rundt i de forskellige typer tilladelser og godkendelser.

Derudover er Erhvervskontakten også indgang til det offentlige vejlednings- og erhvervsfremmesystem generelt, og medarbejderne besøger løbende virksomheder.

38

ODENSE

Glasset i de mange projektrum gør ikke kun rummene transparente, men bliver også brugt som tavle af eleverne.

Foto: Marie Krull

Kobbertrappen bliver brugt til passage og mødested.

Foto: Tine Harden

Fremtidens ingeniører bag en blondebort Nye bygninger skyder op på Campus Odense, og uddannelser flytter rundt. SDU's tekniske fakultet har fået en arkitektonisk imponerende og iøjnefaldende bygning.

Af Anette Jorsal

B

ygningen springer straks i øjnene og skiller sig ud, men alligevel passer den til sin "gamle" nabo – Syddansk Universitet i Odense.

Der bliver bygget nyt og flyttet rundt i stor stil i campus i Odenses sydlige bydel, hvor blandt andet SDU har ligget i mange år. Universitetets tekniske fakultet er rykket et par kilometer længere op ad gaden, så det nu ligger som en del af SDU. Og man kan tænke meget, når man ser den bemærkelsesværdige facade – fra bobler og molekyler til broderibort og huller i osten.

Firkantet opgave Opgaven var lidt firkantet, da den berømte arkitekt fra C.F. Møller, Anna Maria Indrio, skulle tegne det nye fakultet. Der var en temmelig firkantet grund til rådighed med en fredskov mod syd, en vold mod øst og eksisterende universitetsbygninger på de to andre sider. Fra universitetets side havde man ikke et ønske om at få en kasernebygning med lange gange. Det skulle være en bygning præget af åbenhed og transparens. Men derudover havde uni-

Trappens øverste plan bliver flittigt brugt som møde- og arbejdssted.

Ovenlyset hentes ned gennem store, runde ovenlysvinduer, hvor de største er seks meter brede. De er konstrueret i en særlig form og materiale for dels at undgå sprosser og dels voldsom varme fra solen.

Foto: Marie Krull

versitetet fokus på funktionerne, for der skulle være intet mindre end 70 laboratorier.

Mogens Brabech, afdelingsleder, har været med i projektet siden 2008. Som brugerkoordinator mellem brugere og bygherre var han med til brugermøderne, hvor behovet for rum og laboratorier blev beskrevet. Der var i alt fem-seks runder med brugerne i løbet af 2009.

I sommeren 2015 blev byggeriet afsluttet, og de studerende, underviserne, forskerne og administrationen kunne rykke ind i en bygning, der er 65 meter bred og 100 meter lang og går tre etager i højden.

– Opgaven for arkitekten var blandt andet at få lys ned til de rum, som ikke har vinduer til verden udenfor. Resultatet er blevet en bygning, der er skåret i fem dele med tre lysskakter ned gennem bygningen, fortæller Mogens Brabech.

Trappe som en skulptur Ned gennem den midterste skakt går der en kæmpe trappe, som er en helt kunstinstallation i sig selv. Den kringler sig op gennem de tre etager og bliver ikke kun brugt til "transport", men også som siddeplads og

mødested. På toppen af trappen er der en stor plads med siddehjørner, og der er en bemærkelsesværdig god akustik til trods for, at det faktisk er toppen af et kæmpe trapperum. Det skyldes loftspladerne, som er specialpudset og malet med speciel maling, som kan dæmpe lyden.

Trappens sider er belagt med kobber, som spiller sammen med den cortenstål, de gamle universitetsbygninger er belagt med. Det er en ståltype, som giver en rusten overflade uden, at stålet bliver gennemtæret.

Under trappen er der mødelokaler – det gule, det røde og det grønne mødelokale.

Der er ingen undervisningslokaler i bygningen. De ligger i den nye nabobygning, som stod klar i november 2015, og som er tegnet af Cubo-arkitekterne.

Masser af projektrum I Det Tekniske Fakultets bygning er der forsknings- og øvelseslaboratorier. I et hjørne af bygningen holder

ODENSE Arkitekt Anna Maria Indrio, der blandt andet har tegnet den nye fløj ved Statens Museum for Kunst, ville med facaden vise, at beton kan andet end at være tungt i sit udtryk.

Det kan også være elegant med et eksklusivt udtryk. Resultatet er broderiborten – eller hvordan man nu vælger at se facaden.

Foto: Marie Krull

robotudviklerne til i et stort laboratorium.

De 3000 studerende på Det Tekniske Fakultet får en meget projektorienteret undervisning, og i den nye bygning er der en lang række projektrum. De studerende har et rum for et semester ad gangen. Et hold har rummet om formiddagen, et andet hold har det om eftermiddagen. Der er 600 pladser, som giver plads til 1200 studerende pr. dag.

De studerende sidder bag glas – hvad enten de er i projektrum eller laboratorium, og det blev for mange FOR transparent. De følte sig nærmest udstillet. Derfor har man fundet en folie, som er sat på glasset ind til mange af rummene.

Nu har brugerne haft tid til at vænne sig til det nye hus, og der bliver peget på flere fordele ved bygningen.

– For det første er vi kommet under ét tag, og vi er nu tæt på de andre institutter på universitetet. For det andet er det meget synligt. Vi er kommet fra et byggeri fra 60'erne

Chefkonsulent Mogens Brabech, der har været brugerkoordinator i forbindelse med byggeriet, ses her ved et kunstrelief, som er inspireret af Niels Bohrs skitse til metanmolekylet.

Foto: Martin Borup Mogensen

præget af lukkede gange med lukkede døre. Nu kan man se, om der er nogen eller ej, siger Mogens Brabech.

Bo T. Andersen, afdelingsleder for fakultetets kommunikationsafdeling, har denne betragtning: – Fordelen ved denne arkitektur er, at den kombinerer storrums-effekten med fordybelsesrum. For trefire årtier siden brød man mange

steder fuldstændig op med de almindelige små kontorrum og lavede storrum. Det var godt for de udadvendte, men rigtig usundt for de indadvendte. Inden for de senere år er arkitekterne så begyndt at genoverveje, hvordan man kan tilgodese alle og få oplevelsen af fællesskab gennem de transparente rumdelinger.

Det Tekniske Fakultets nye bygning Byggeriet har kostet omkring en halv milliard kroner.

Staten har bygget, og universitetet lejer sig ind.

Byggeriet var delt op i ti fagentrepriser.

18.500 kvadratmeter.

Arkitekt – C.F.Møllers Tegnestues Københavnsafdeling med Anna Maria Indrio som hovedarkitekt.

C.F.Møllers Tegnestue har også tegnet de verdensberømte bygninger, der rummer Aarhus Universitet.

Taget i brug sommeren 2015.

Ca. 3.000 studerende på Det Tekniske Fakultet.

Fakultetets tidligere bygninger er ved at blive sat i stand, for de skal nu rumme University College Lillebælt.

39

40

I ODENSE KAN DIN VIRKSOMHED VOKSE Odense&Co er omdrejningspunktet for et ambitiøst partnerskab, hvor Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner arbejder sammen om målrettet at løfte vækst, aktiviteter og innovation til et helt nyt niveau. Odense&Co har fokus på tre platforme, der skal sikre fortsat og fremtidig vækst i Odense: Viden, acceleratorer og netværk.

Der er kraftig vækst i robot- og automations der nu er mere end 80 virksomheder. Disse i fremtiden, ligesom der ventes at komme fle udvikling løber utrolig stærkt, og Odense er Læs mere om vores tre platforme på odenseco.dk/treplatforme

Vil du vide mere om mulighederne i Kontakt Vækstchef Bjarke Wolmar p eller Tiltrækningschef Mads Wojtyn