2015 maj Vækst og kvalifikationer

ANNONCETILLÆG

MAJ 2015

DEN, DER TROR HAN ER FÆRDIGUDDANNET ER IKKE UDDANNET, - MEN FÆRDIG.” KINESISK ORDSPROG

YOUNG ENTERPRISE Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise blev etableret i 2009 af et tvÌrministerielt partnerskab mellem

sorater. Fonden har nationalt kontor i København og Odense og regionale kontorer i de seks regioner, hvor der ogsü er en regional bestyrelse.

I Region Syddanmark ledes bestyrelsen af direktør Mette Høj Davidsen, BOKA Group, som formand og direktør Lars Bregnehøj, Syddansk Erhvervsskole, som nÌstformand.

CHRISTIAN VINTERGAARD, ADM. DIREKTĂ˜R I FONDEN FOR ENTREPRENĂ˜RSKAB - YOUNG ENTERPRISE, DER ER NATIONALT VIDENCENTER OG OMDREJNINGSPUNKT FOR UDVIKLING AF ENTREPRENĂ˜RSKAB I UNDERVISNINGEN PĂ… ALLE UDDANNELSESNIVEAUER.

FLERE IVÆRKSÆTTERE OG INNOVATIVE MEDARBEJDERE - Hvert ür etableres omkring 18.000 nye virksomheder i Danmark, og vi kan se, at der siden 2011 - det andet ür, hvor Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise var pü banen - har vÌret flere unge i gruppen under 25 ür og ligeledes i gruppen under 30 ür, som har startet egen virksomhed, mens antallet i alle andre aldersgrupper er faldet. Vi kan ogsü se, at antallet af unge, der für undervisning i entreprenørskab, er mere end fordoblet.

Det siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise, der er nationalt videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen pü alle uddannelsesniveauer.

FONDENS HOVEDFORMÅL Fondens hovedformül er at medvirke til at skabe de bedste forudsÌtninger for unges fremtidige arbejdsliv ved at give dem flere kompetencer i entreprenørskab.

- Pü sigt er det mület at skabe flere ivÌrksÌttere og flere innovative medarbejdere, siger Christian Vintergaard og tilføjer: - Fra undersøgelser ved vi, at uddannelse er det bedste sted at sÌtte ind. Kompetencer og den rettesnor for sit liv, man har füet fra forÌldre, kulturarv osv., har stor effekt pü, hvilket karrierevalg de unge trÌffer. Derfor er det vigtigt med undervisning i entreprenørskab, og vi sikrer det faglige program hele vejen op igennem uddannelsesforløbet - hvad

2

de unge skal lÌre, og hvordan der skal vurderes pü, om de har lÌrt det. Desuden bruger vi megen energi pü at sikre, at underviserne har de rigtige forudsÌtninger, de rigtige kompetencer og vÌrktøjer til at undervise i entreprenørskab, hvilket er afgørende for de unges lÌring. Og dermed for deres uddannelse og karriere pü sigt.

I folkeskolen og gymnasiet er det underviserne, som vÌlger at lÌgge entreprenørskab ind i deres undervisning. Derefter er det den unges eget valg. Entreprenørskab indgür som en del af folkeskolereformen i faget hündvÌrk og design.

(arrangeres af Trekantomrüdet Danmark). Med 6.000 deltagere er Danish Entrepreneurship Award det største endags arrangement af sin art i Europa. Her kan unge fra 6. klasse til universitetsniveau prÌsentere deres idÊer, prototyper m.m. for og sparre med erhvervsfolk.

Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise uddeler mikrolegater pü op til 50.000 kr. til unge ivÌrksÌttere og ved fra undersøgelser, at de unge kommer langt for pengene, som Christian Vintergaard udtrykker det.

- Det øger deres chancer for at fü tilført ekstern kapital og for at fortsÌtte deres virksomhed og vÌkste, fortÌller han.

BRO MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV

INNOVATIVE MEDARBEJDERE

Fonden arbejder ogsĂĽ pĂĽ at skabe bro mellem uddannelse og erhverv ved at lĂŚgge praktisk forstĂĽelse for at starte virksomhed ind i programmerne. Og ved at inddrage ca. 1.000 frivillige erhvervsfolk som dommere, sparringspartnere, gĂŚsteundervisere, mentorer og sponsorer. Bl.a. i forbindelse med events for de unge.

- Vi dĂŚkker hele kĂŚden - fra at klĂŚde de unge pĂĽ til at blive ivĂŚrksĂŚttere til start af egen virksomhed, siger Christian Vintergaard.

Innovative medarbejdere er ogsĂĽ et vigtigt mĂĽl med fondens arbejde, og Christian Vintergaard pointerer, at man kan trĂŚne unge til at blive mere innovative.

- Og dermed blive innovative medarbejdere, som er med til at udvikle organisationen i den virksomhed, de bliver ansat i. Er med til at hündtere nye ideer og produkter, er med til at øge produktiviteten og i det hele taget med til at skabe vÌrdi for virksomheden, büde den offentlige og den private. Analyser viser, at det har markant indflydelse pü lønniveauet, slutter Christian Vintergaard.

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD En af disse events er Danish Entrepreneurship Award, der i ĂĽr finder sted den 19. november som en del af Global Entrepreneurship Week

WWW.YOUNGENTERPRISE.DK

MAGASINET

04

en organisation - i produktion, indkøb, salg, marketing, logistik, økonomi, IT, ledelse osv. - er en forudsÌtning for at skabe vÌkst.

DEN NYE PLACERING VIL BIDRAGE TIL, AT VÆKSTHUSET SYDDANMARK FÅR EN ENDNU MERE AKTIV ROLLE

06

CARL HOLST, SIDE 23

08 16 NĂ…R JEG SER UD OVER 2015 OG 2016, SĂ… ER DET MED STĂ˜RRE OPTIMISME END DET VAR, DA JEG KIGGEDE UD OVER 2014 BRIAN KNUDSEN, SIDE 10

13 14 23

sÌtter fokus pü de to temaer, der spiller en afgørende rolle for erhvervslivet i hele den syddanske region - for at bevare de arbejdspladser, vi allerede har, og for skabe de nye, vi für brug for i fremtiden.

Jysk Fynske Medier som tillĂŚg til JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Fyens Stiftstidende samt Fyns Amts Avis maj 2015.

Oplag: 140.000 eksemplarer Temaredaktør: Per Guldberg Klausen Annoncer: Henrik Juul Kristensen Layout:detKONCEPT, Esbjerg Tryk: Greentech Rotaprint

22 VI VIL SE, HVAD VORES KLIENTER ARBEJDER MED - OG VI ER IKKE BANGE FOR AT FÅ SORTE FINGRE!�

ADM. PARTNER JESPER GAD, SIDE 21

08

3

NYE PROJEKTER FOR 50 VÆKSTPOTENTE SMV’ERE Et nyt projekt med arbejdstitlen “Strategisk kompetenceudvikling” er på vej til 50 små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) i Region Syddanmark. Projektet har Væksthus Syddanmark som operatør på vegne af Syddansk Vækstforum, og det tilbydes til virksomheder, som opererer inden for Region Syddanmarks styrkepositioner - men kun til de mest vækstpotente, som programchef Kasper Aagaard udtrykker det.

- En del SMV’ere har et betydeligt vækstpotentiale, hvis de bliver styrket på områder, hvor de ikke er så stærke. Det er dem, vi sigter efter med projektet, siger Kasper Aagaard og tilføjer, at 29 syddanske vækstvirksomheder allerede har tilkendegivet deres interesse for projektet.

Og han forventer, at der hurtigt viser sig interesse for de øvrige 21 pladser, når man inden længe begynder rekrutteringen.

- Planen er at have de 50 virksomheder på plads allerede i indeværende år, og at dele af aktiviteterne igangsættes lige inden eller straks efter sommerferien, siger programchefen og forsætter:

FIRE SPOR I PROJEKTET - Der indgår fire spor, fire tilbud, i projektet. Værdiskabende bestyrelse. Personligt lederskab. Ledelseseksekvering. Fremragende faglighed. Det første sigter mod at opkvalificere virksomhedsejeren til at vælge de rigtige folk til sin bestyrelse. Vi ved fra analyser, at virksomheder med de rigtige kompetencer i bestyrelsen har mere vækst end sammenlignelige virksomheder. Personligt lederskab er målrettet ejerlederen, der oven i så meget andet også skal være chef og leder. Ofte “skriger” medarbejderne på ledelse, og vi hjælper ejerlederen med at blive mere afklaret om det at lede og gør ham/hende i stand til at løfte sin virksomhed ind i fremtiden gennem et bedre personligt lederskab. En virksomhed har måske en strategi, men mangler kompetencer til at føre den ud i livet. Det centrale i ledelseseksekvering er, at ledergruppen/ejeren får sparring til udarbejdelse og implementering på de områder, hvor man mangler kompetencer. Fremragende faglighed sætter fokus på medarbejderne og styrker deres kompetencer gennem kurser og anden uddannelse.

MIKSER EFTER BEHOV Hvilke spor der tages i anvendelse i den enkelte virksomhed afhænger af, hvad virksomheden har brug for.

- Vi mikser dem efter virksomhedens behov, og vi hjælper med at afklare og prioritere de trin på stigen, der skal til for at skabe vækst.

4

Måske viser det sig, at det er noget andet end de aktiviteter, projektet omfatter, der er behov for. Det kan være finansiering, spild i produktionen, eksport - uanset hvad hjælper vi med at afklare problemstillingerne og henviser til det eller de programmer, der er brug for. “Strategisk kompetenceudvikling” er blot et af mange programmer, vi kan tilbyde, pointerer Kasper Aagaard.

SKAL GIVE AFKAST Han siger videre, at den offentlige medfinansiering i virksomhederne skal give det bedst mulige afkast. Derfor er der strenge krav til de 50 SMV’ere, der vælges ud fra nogle præcise kriterier.

- Projektet henvender sig til virksomheder, som beskæftiger sig med sundheds- og velfærdsinnovation, energibesparelser og oplevelseserhverv. Sidstnævnte er også målrettet virksomheder med produkter, til hvilke der knytter sig en værdiskabende historie, eller som gør meget i design eller har et ekstraordinært turismepotentiale. Virksomhederne skal have et konkret potentiale for 20 pct. vækst om året i minimum tre år i træk, og virksomheder med under fem ansatte skal have ambition om en omsætning på 10 mio. kr. eller kunne komme op på 15 medarbejdere inden for tre år.

Hvorledes de vil opnå disse resultater, beskrives i en vækstplan, der er et ensartet grundlag for at beslutte, om de kommer med i projektet, forklarer Kasper Aagaard.

KLARE MÅL Væksthus Syddanmark har defineret klare mål for det nye projekt. Mindst 100 nye arbejdspladser, 200 mio. kr. i meromsætning, 65 mio. kr. i mereksport og uddannelse og opkvalificering af 190 medarbejdere i de 50 deltagende virksomheder er den forventede effekt.

HØJERE KOMPETENCENIVEAU En central udfordring i Region Syddanmark er manglen på kompetencer, og målet med projektet er et højere kompetenceniveau, så der kan skabes vækst og arbejdspladser. Og midlet er workshops og medfinansierede aktiviteter i projektets fire spor, fastslår Kasper Aagaard.

Som programchef er han i gang med at forberede projektet og afklare, hvordan deltagelsen i de fire spor konkret skal foregå.

- Der er en del regler, hvoraf en del er nye, som vi skal være sikre på bliver overholdt. Og så skal vi have al denne information samlet og gjort klar til virksomhederne. Men der er ingen tvivl om, at når vi først trykker på knappen, kommer det til at gå stærkt. Det ved vi af erfaring, siger Kasper Aagaard.

Projektleder bliver Morten Prüsse Sørensen.

WWW.VHSYD.DK

VÆKSTHUSENE I DANMARK GAV ET SAMLET AFKAST PÅ 2,60 KR. FOR HVER KRONE INVESTERET I PERIODEN 2011-2013, VISER UNDERSØGELSE FORETAGET AF IRIS GRUPPEN.

SAMMEN MED BRANCHEKLYNGER Projektet gennemføres sammen med nogle af brancheklyngerne i Region Syddanmark og lokale erhvervskontorer. Designklyngen, Offshoreenergy.dk, CLEAN og Welfare Tech bidrager på brancheniveau, mens Væksthus Syddanmark stiller op 1:1 i direkte dialog med den enkelte virksomhed.

- Hensigten er desuden at give de virksomheder, der ikke kender klyngerne, en mulighed for at lære dem at kende og måske få lyst til at deltage i en eller flere klynger. Samtidig vil vi fra Væksthus Syddanmarks side give virksomhederne mere viden om, hvilke muligheder de har for at forløse deres vækst, fortæller Kasper Aagaard.

“DER INDGÅR FIRE SPOR, FIRE TILBUD, I PROJEKTET. VÆRDISKABENDE BESTYRELSE. PERSONLIGT LEDERSKAB. LEDELSESEKSEKVERING. FREMRAGENDE FAGLIGHED”, FORTÆLLER KASPER AAGAARD.

SYDDANSK VÆKSTFORUM Projekt “Strategisk kompetenceudvik

30 mio. kr. Syddansk VÌkstforum har bevilget 15 mio. kr. fra EU’s strukturfondsmidler, og virksomhederne med

til de resterende 15 mio. kr. Projektet venter pü endeligt grønt lys fra Erhvervsstyrelsen for at blive sat i gang. Det løber over to ür, og det forventes, at der bliver tale om projektforløb med en varighed fra et halvt til halvandet ür.

EN DEL SMV’ERE HAR ET BETYDELIGT VÆKSTPOTENTIALE, HVIS DE BLIVER STYRKET PÅ OMRÅDER, HVOR DE IKKE ER SÅ STÆRKE. DET ER DEM, VI SIGTER EFTER MED PROJEKTET.�

KASPER AAGAARD

5

EN SIKKER IMPLEMENTERING OG EN ROBUST DRIFTSSTART PÅ AMBULANCEKØRSLEN I REGION SYDDANMARK ER DET, BIOS AMBULANCE SERVICE DANMARK HAR FOKUS PÅ I 2015.

BLÅ BLIK SKABER PLATFORM I DANMARK - At køre med blå blink er en effektiv måde at komme ind på det danske marked på. Det er en kvalitetsreference. Kan man klare ambulancekørsel, hvor det ofte handler om liv og død, kan man også levere andre ydelser til Sundhedsdanmark.

Sådan udtaler Morten Hansen, adm. direktør i BIOS Ambulance Services Danmark A/S, som den 1. september 2015 - og 10 år frem - overtager størstedelen af ambulancekørslen i Region Syddanmark.

- Vi er ved at skabe en platform for BIOS i Danmark - med afsæt i vores aftale med Region Syddanmark. Ambulancekørsel giver os adgang til at levere alle ydelser på det præhospitale område og køre med alle slags patienter, og det er der, vi vil skabe den fremtidige vækst i

6

vores virksomhed, siger Morten Hansen videre og fortsætter: - Udover ambulancekørsel er siddende patienttransport et andet af vores og vores hollandske moderselskabs kerneområder, og dertil kommer levering af uddannelse i form af førstehjælpskurser, som vi i første omgang vil tilbyde til offentlige institutioner, bl.a. skoler, hvor både lærere og elever er vores målgruppe.

På lidt længere sigt vil vi også lave kurser i førstehjælp for enkeltpersoner. Vores plan er at dække hele Danmark med disse ydelser inden for en overskuelig fremtid.

FØRSTE “UDLANDSEVENTYR” Det danske marked er første “udlandseventyr” for BIOS-groep i Holland, og flere er på vej. Bl.a.

har man afsøgt det amerikanske marked.

- I USA skal man købe sig ind og afregne den enkelte transport med patienten, mens man i Danmark og andre steder i Europa forhandler en kontrakt med det offentlige og har mulighed for organisk vækst igennem Greenfield-etablering. Vores kontrakt med Region Syddanmark er 10-årig, hvilket er en god længde, for der kræves store investeringer. Næste udbudsrunde for ambulancekørsel kommer om ca. fire år i Region Midt, og vi arbejder hen imod at blive i stand til at byde ind på både beredskabs- og responstidsmodeller i alle regioner ved de kommende udbudsrunder. Om 10 år har vi dermed en mulighed for at være til stede i alle regioner, pointerer Morten Hansen, der ser en ny tendens i at være leverandør til det offent-

lige. Og ikke partner med det offentlige, som tilfældet har været hidtil.

- Og sådan tror jeg det vil fortsætte fremover, siger han og tilføjer:

ling, e-learning og alt andet er formuleret og tilgængelig på disse tablets, der kommer til at understøtte al aktivitet inden for ambulancetjenesten og ligeledes ved opbygningen af et salgsapparat.

DEN FORETRUKNE LEVERANDØR - Vores ambition er dels at være den foretrukne leverandør set ud fra et kundeperspektiv, og dels at være den mest populære virksomhed at arbejde i for reddere. I dag er det en kombination af kvalitet, leveringssikkerhed og pris, der er kriteriet for at være den foretrukne leverandør, men andre kriterier kan også komme i spil i fremtiden og kriterierne kan vægtes forskelligt. Også dette marked er dynamisk, og vi agter at følge med udviklingen. Hvilket samtidig er forudsætningen for altid at kunne få tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere.

BIOS-direktøren betoner, at man har samme værdisæt over for medarbejdere, som man har for ledelse. Et værdisæt, der bygger på et princip om, at “mennesker hjælper mennesker”.

MEDARBEJDEREN I CENTRUM - Vi sætter medarbejderen i centrum. Og vi forholder os realistisk til de scenarier, vores reddere kommer til at virke i. Det er som udgangspunkt den præmis, vi arbejder ud fra, og som vi tilrettelægger vores ydelser og undervisning af redderne efter. Desuden bestræber vi os på at gøre tingene så enkle som muligt.

Vi går ikke blot efter at tilbyde den billigste løsning, men snarere den smarteste, hvilket gør os i stand til at skære administrative processer væk og frigøre ressourcer til vigtigere ting, siger Morten Hansen.

Således bliver tablets, som alle ansatte i BIOS Ambulance Service Danmark udstyres med, et vigtigt arbejdsredskab - og det vigtigste i forbindelse med optimering af den daglige drift. Vagtplaner, vognkontrol, materielbestil-

MERE ADRÆTTE SOM ORGANISATION - Det er en robust måde at kommunikere på. Det er let at dokumentere ting på tablets.

Og så knytter de virksomheden bedre sammen - gør os mere adrætte som organisation. Tablets bliver vores centrale platform i dagligdagen og understøttes både af en dansk og en hollandsk “sky”, fortæller Morten Hansen.

EN SIKKER IMPLEMENTERING En sikker implementering og en robust driftsstart på ambulancekørslen i Region Syddanmark er det, han og hans medarbejdere har fokus på i 2015.

- Fra starten af 2016 vil vi begynde at levere førstehjælpsydelser. Mange af vores reddere kan allerede i dag tilbyde førstehjælp, og de efterspørges også fra flere sider på nuværende tidspunkt. Desuden skal vi straks efter årsskiftet i gang med at bygge en salgsorganisation op. I sidste kvartal af 2016 begynder vi at geare op i forhold til andre kontrakter, f.eks. inden for patientbefordring, hvilket et forretningsudviklingsteam skal tage sig af, siger Morten Hansen

BIOS AMBULANCE SERVICE BIOS Ambulance Service Danmark er en del af det hollandske BIOS-groep, som blev grundlagt i 1904. Virksomheden har således over 100 års erfaring indenfor patientbefordring. Siden 1950 har BIOS leveret akut ambulancetjeneste i Holland. Fra 1. september 2015 skal BIOS levere ambulancetjeneste fra 36 stationer i Region Syddanmark. Der skal bruges ca. 500 reddere til at bemande de nye ambulancer, paramediciner- og akutlægebiler.

DET OVERORDNEDE MÅL Og derefter skal det gerne gå videre mod en udbygning af den syddanske platform til hele landet.

- Vores overordnede mål er en permanent tilstedeværelse i Danmark, slutter Morten Hansen.

WWW.BIOS-DANMARK.DK

“VORES AMBITION ER DELS AT VÆRE DEN FORETRUKNE LEVERANDØR SET UD FRA ET KUNDEPERSPEKTIV, OG DELS AT VÆRE DEN MEST POPULÆRE VIRKSOMHED AT ARBEJDE I FOR REDDERE” SIGER MORTEN HANSEN

AT KØRE MED BLÅ BLINK ER EN EFFEKTIV MÅDE AT KOMME IND PÅ DET DANSKE MARKED PÅ.

DET ER EN KVALITETSREFERENCE” MORTEN HANSEN

7

UDVIKLINGVEJEN SPARRING TIL VÆKST

8

“UDVIKLINGVEJEN HAR 470 VIRKSOMHEDER SOM MEDLEMMER I DEN PRIVATE ORGANISATION”, SIGER DIREKTØR CARINA CHRISTENSEN.

ALLE VORE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER EFTERSPØRGER NETVÆRK. BARE IKKE I EGEN BRANCHE” CARINA CHRISTENSEN

Vejen Kommune er centralt placeret i Trekantområdet, og motorvej E20, der går gennem kommunen, giver let adgang til resten af landet.

Den internationale lufthavn Billund ligger i bekvem afstand, ligesom flere containerhavne og gode togforbindelser. Vejen Kommune er et attraktivt sted at drive virksomhed, som 470 virksomheder, der er medlemmer af den private erhvervsorganisation UdviklingVejen - har valgt at gøre det. I ca. 50 procent af de danske kommuner er erhvervsserviceopgaverne varetaget i kommunen, mens den resterende del er private organisationer.

- I en kommune med godt 42.000 indbyggere er 470 virksomheder relativt mange medlemmer. Organisationen er privat drevet, og jeg refererer til en bestyrelse med private virksomheder i. Vi får selvfølgelig kommunalt tilskud, fordi vi varetager erhvervsserviceopgaverne, men det styres som en privat organisation, forklarer direktør for UdviklingVejen, Carina Christensen. Sådan er det her og ret mange andre steder i vores region.

ORGANISERING Der er ret store frihedsgrader til, hvordan vi arbejder, og når jeg kigger rundt på mine nærmeste samarbejdspartnere, som er kommunerne i Trekantområdet og SVUF, der er Esbjerg, Varde, Tønder og Fanø - så er det meget forskelligt, hvordan vi opererer. Men vi opererer ud fra vore lokale virksomheders behov. Vi flytter os hele tiden derhen, hvor medlemmerne siger, de har brug for hjælp og vejledning, forklarer Carina Christensen.

- DEF (Dansk ErhvervsFremme), der har kontor i Horsens, er vores fællesorganisation.

DEF har en bestyrelse, hvor alle regioner er repræsenterede, og jeg er valgt af erhvervsorganisationerne her i Syddanmark, som formand for Region Syd og repræsenterer i alt 20 kommuner. I DEF arbejder vi med fælles erhvervstemaer, hvor vi maler med den brede pensel, men også med mere specifikke cases.

SKABE ARBEJDSPLADSER - I UdviklingVejen arbejder vi konstant på at understøtte, at der bliver skabt flere private arbejdspladser i vort område. Vi leverer typisk sparring til små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte, mens de store klarer sig ret godt selv. De store virksomheder er også medlemmer, og vi hjælper dem med konkrete

opgaver. Der kommer mange iværksættere til os, men henvendelserne er også fra virksomheder i vækstfase eller i nedgangstider, som har behov for sparring. Det er en bred vifte af kunder!

- Ser vi på iværksætterne, så blev Vejen kåret til Årets Iværksætterkommune i 2013 og bar så titlen hele sidste år, inden vi gav staffetten videre til Vejle for tre måneder siden. De ting, vi blev kåret på, kører vi videre med. Det er alt fra individuel sparring over møde med erhvervskonsulenten til deltagelse i netværksgrupper.

NETVÆRK Netværk er tidens buzzword. Alle små og mellemstore virksomheder efterspørger netværk, bare ikke fra deres egen branche. Det er travle mennesker, som ikke har tid til at tage til Århus eller andre steder, men fælles for dem er, at de gerne vil have vidensdeling og sparring på de problemstillinger, de står i eller sparring til konflikthåndtering. Egentlig er det ret lavpraktisk, siger Carina Christensen. De vil gerne tale med os, men vi oplever, at de ligeså ofte hellere vil tale med en anden virksomhedsejer, der står eller har stået i en situation, som minder om deres. Så vi kører rigtig mange netværksgrupper, og det er klart et af vore absolutte styrkeområder. Grupperne er meget små og typisk med otte deltagere. Det er direktøren selv, der sidder der, for man sender ikke en medarbejder. Størrelsen på de deltagende virksomheder er typisk fem til 70 ansatte, og virksomhederne binder sig for et år ad gangen.

- UdviklingVejen fungerer som tovholder og facilitator for netværksgruppen, som mødes ca. hver sjette uge i fire timer hos en af de deltagende virksomheder. De første to timer er en præsentation af den virksomhed, man er på besøg hos, og det er faktisk svært at skulle sætte ord på den - med en elevatortale, forklare budgetter og regnskaber og holde en powerpointpræsentation. Det er meget lærerigt for de fleste, og ofte bliver gruppen en meget fortrolig “klub” til sidst. De sidste to timer har gruppen bedt om sparring fra en oplægsholder på et helt specifikt emne, som for eks. eksport og hjælp til at komme i gang, eller hvordan man etablerer en professionel bestyrelse. I øjeblikket kører vi seks grupper her i huset, og det er med næsten 50 virksomheder.

UDVIKLINGVEJEN UdviklingVejen har fokus på erhvervsog turismeudvikling i Vejen Kommune.

UdviklingVejen er en selvstændig erhvervsorganisation med ca. 470 medlemsvirksomheder beliggende i Vejen Kommune, som arbejder for at skabe vækst og nye private arbejdspladser i Vejen Kommune i et tæt samspil med de lokale virksomheder.

UdviklingVejen tilbyder udlejning af kontorfaciliteter i foreningens udviklingspark i Rødding sammen med gode lokaliseringsmuligheder med velfungerende infrastruktur og attraktive arealer til erhverv og industri.

UdviklingVejen har desuden ansvar for at udvikle og markedsføre turismen i Vejen Kommune.

Mere på www.udviklingvejen.dk

NETVÆRK: GENERATIONSSKIFTE En af de ting, der indgik i vores kåring som iværksætterkommune, var vores temanetværksgruppe om generationsskifte. Netværkstemaet kører stadig, og jeg er ved at starte hold tre op. Man kan måske spørge: Er der virkelig så mange unge mennesker i Vejen Kommune, der har brug for at blive sat sammen? Men der er altså virksomheder, som gerne vil med i generationskiftenetværk på trods af, at jeg har kørt 16 virksomheder igennem på to år. Men det er en unik konstellation, og der er megen fokus på ejerskifte i de her år og på at den ældre generation nu kommer igang og får solgt i rette tid.

Mens der ikke er helt så megen fokus på den unge generation, som skal overtage og de problemstillinger, der knytter sig her til. Mange af dem har måske været i København for at læse, og så kommer de tilbage og har ikke noget netværk her.

LOKALT NETVÆRK Det er vigtigt at falde til for at kunne drive sin virksomhed. Så netværksgruppen giver dem mulighed for at tale om det, de er optaget af.

Ofte er det noget omkring søskende, og hvordan man deler man en virksomhed? Men også det at skulle handle med sine forældre på den anden side af bordet, og hvad er den rigtige pris?

Hvordan får man en profesionel bestyrelse ind?

Ofte har forældrene måske ikke har efterspurgt det, så hvordan får man overtalt sine forældre?

Det, UdviklingVejen blandt andet kan byde ind med, er små lokale netværk. Det er masser af gode tilbud om netværk, men vores tilbud rykker rigtigt for dem, for det er lokalt og overskueligt for mange, som måske ikke er typiske netværkere. Vi får dem løftet ind i den verden, der hedder netværk og siger til dem: ”I skal blive ved med at udvikle jer som virksomhedsledere ellers kan I ikke overleve”

WWW.UDVIKLINGVEJEN.DK 9

SYDBANK SPÅR SPIRENDE OPTIMISME Det syddanske erhvervsliv er godt på vej ud af en svær tid. Trimmede versioner af gamle kendinge giver sammen med nye veje grobund for optimisme. Hvordan har det syddanske erhvervsliv klaret skærene efter det, man om noget kan kalde syv magre år?

Har krisen sluppet taget, eller måske blot løsnet grebet en smule?

Hvem er styrket og klar til vækst, og hvor bevæger udviklingen sig hen? Tre områdedirektører fra regionens største pengeinstitut Sydbank giver en pejling fra deres lokalområde.

NÅR JEG SER UD OVER 2015 OG 2016, SÅ ER DET MED STØRRE OPTIMISME END DET VAR, DA JEG KIGGEDE UD OVER 2014. OG DER ER GRUND TIL OPTIMISME. DER ER VÆKST I OMRÅDET, OG DEN ER VED AT BIDE SIG GODT FAST” OMRÅDEDIREKTØR BRIAN KNUDSEN, SYDBANK

10

SYDBANK Sydbank er Danmarks 4. største bank med cirka 2.200 medarbejdere.

Banken har hovedsæde i Aabenraa.

BRIAN KNUDSEN, OMRÅDEDIREKTØR ESBJERG

HENNING DANIELSEN DAM, OMRÅDEDIREKTØR SØNDERJYLLAND

BENTE HOLM SKYLVAD, OMRÅDEDIREKTØR SØNDERBORG

”Når jeg ser ud over 2015 og 2016, så er det med større optimisme end det var, da jeg kiggede ud over 2014. Og der er grund til optimisme. Der er vækst i området, og den er ved at bide sig godt fast: Dynamoen Esbjerg præges af store, nye domicilbyggerier; der er en spændende udvikling af Esbjerg Strand og havnen har travlt.

Den lave oliepris presser en del af offshoreindustrien i øjeblikket, men samtidig er der stor aktivitet på vind.

Længere op langs kysten er der både museumsog hotelprojekter undervejs, som vil løfte den kulturelle profil og gavne turismen, som meldes i vækst igen. Turismen styrkes også af, at Nationalpark Vadehavet bliver stadig mere kendt og veletableret.

Det er også en positiv indikator, at huspriserne er stigende igen, og at der er øget omsætning.

Udfordringen er fortsat at øge tilflytningen – og stoppe fraflytningen. Vi skal sikre, at området har de gode jobs, attraktive boligområder, relevante uddannelser, kultur- og fritidstilbud, der skal til, og det fornemmer jeg stor opbakning til. Eksempelvis bliver områdets internationale skole, som blev etableret for en del år siden, nu suppleret af et internationalt gymnasium i Esbjerg. Det vil sammen med de mange øvrige uddannelsestilbud gavne”.

“Udviklingen i Sønderjylland ser spændende ud efter en meget lang og svær periode.

Mange virksomheder har tilpasset sig de udfordringer, der er ved at drive forretning her, og er kommet trimmet og effektiviseret ud af krisen. I kombination med en øget omsætning, som mange oplever, giver det et rigtigt godt løft i indtjeningen.

Sønderjylland er ramt af, at de unge flytter til universitetsbyerne, men både uddannelsessektoren og erhvervslivet arbejder med at imødegå det ved at opbygge nye relevante uddannelser, som understøtter virksomhedernes behov og sikrer, at vi uddanner intelligent.

Rammevilkårene for at drive virksomhed er styrket. Kommunerne har alle rykket sig enormt og løftet samarbejdet mellem virksomhederne og kommunerne til nye højder. Sideløbende er der igangsat aktiviteter, som understøtter samfundet og væksten lokalt – eksempelvis ved at udbyde opgaver til lokale håndværkere.

Det har også stor betydning, at forbrugerne igen ser ud til at have mod på og lyst til forbrug. Detailhandlen og restaurant- og cafémiljøerne har været på en ørkenvandring i mange år nu – det ser ud til, at det er ved at vende.

Med øget mod på forbrug følger også forbruget til at realisere drømme. Måske skal der købes ny bil, eller man gør alvor af en renovering af huset. Forbrugerne har haft pengene længe: Der er faktisk en enorm opsparet formue, som kan hjælpe med udviklingen.

Sammen med lyspunkter i boligmarkedet er vi samlet set optimistiske for 2015 og 2016. Der er positive tegn og et begrundet håb om, at vi sammen kan finde et nyt og bedre fundament for den fortsatte udvikling og vækst i Sønderjylland.

”Der er store turismetiltag undervejs, som – hvis de løftes – vil bidrage med at skabe vækst. Den verdensberømte arkitekt Frank Gehry har tegnet et hotelprojekt på den nordlige del af havnen i Sønderborg. Hotellet vil få 210 værelser på 18 etager, og vil som færdigt byggeri bidrage med det, der omregnet svarer til købekraften fra 3.000 indbyggere. Og i tilknytning til Universe er planlagt vandlandet Nordals Ferieresort, så turisterne kan se flere dage i en tur til området.

Cirka hver tredje mursten solgt i Danmark produceres i vores område. Derfor er det godt nyt for os, at Dansk Byggeri oplevede en stigning i nye boliger i 2014 og forventer yderligere stigning i 2015.

Områdets vækst er derudover båret meget af megatronic-virksomhederne. De har en fantastisk vækst, men er desværre ramt af, at vi mangler ingeniører. Hvis Syddansk Universitet i Sønderborg kunne få opfyldt ønsket om at få ingeniøruddannelser til byen, ville det bidrage til at få besat nogle af de jobs, vi ikke kan få besat nu.

Og så er der naturligvis to store vækstmotorer i Linak og Danfoss, som både bidrager kraftigt selv men også bidrager ved at holde mange underleverandører til.

Kvalificeret arbejdskraft er fortsat den største udfordring i området. Særligt til de mange ingeniørjobs, vi har. Løsningen af den udfordring er vigtig for både området og Danmark”.

WWW.SYDBANK.DK 11

Executive

Tre nye IBC Master Classes

IBC uddanner nu også dine topledere og nøglespecialister

IBC’s nyeste gren IBC Executive tilbyder tre unikke Master Classes til ledere, der vil styrke deres faglighed, få inspiration og udbygge deres netværk.

High performance ledelse Styrk din talent-pipeline Distanceledelse Master Classes er komprimerede læringsforløb med træning, workshops, coaching og netværk over tre dage.

Underviserne er erfarne erhvervsfolk og forskere.

Master Classes er særlig relevante for chefer, projektledere og seniorkonsulenter i private og offentlige virksomheder, som vil udvikle sig og have konkrete løsninger af udfordringer i deres jobhverdag.

Pris: 6.200 kr. ekskl. moms.

For mere info og tilmelding: Marianne Eriksen, tlf. 7224 1745 eller maer@ibc.dk

www.ibcexecutive.dk

IBC Innovationsfabrikken Birkemosevej 1 DK-6000 Kolding +45 7224 1600 www.ibcexecutive.dk

DESIGN2INNOVATE D2i – Design to innovate er en designklynge, der er platform for netværk, udvikling og samarbejde og hjælper små og mellemstore virksomheder med at udvikle virksomheden og skabe vækst gennem brug af design.

Partnerkredsen bag D2i tæller LEGO, Dong Energy, Designskolen Kolding, Syddansk Universitet, Kolding Kommune og Capital of Children (et partnerskab mellem LEGO Fonden og Billund Kommune).

VORES OPGAVE ER AT LÆRE LEDERE OG MEDARBEJDERE I SMV’ERE, HVAD DESIGN ER, HVORDAN MAN KAN BRUGE DESIGN TIL AT UDVIKLE FORRETNINGEN, OG HVORDAN DESIGN ER EN VEJ TIL INNOVATION” THIT JUUL MADSEN

VÆKST GENNEM DESIGN OGSÅ DE NÆSTE FIRE ÅR Med fire års erfaringer fra samarbejde med næsten 600 små og mellemstore virksomheder og en ny bevilling på ca. 40 mio. kr. suppleret med omkring 14 mio. kr. egenfinansiering, står designklyngen D2i – Design to innovate godt rustet til yderligere fire års indsats for at skabe vækst gennem design.

- Vores opgave er at lære ledere og medarbejdere i SMV’ere, hvad design er, hvordan man kan bruge design til at udvikle forretningen, og hvordan design er en vej til innovation, fortæller sekretariatsleder i D2i – Design to nnovate, Thit Juul Madsen, og fortsætter: - Med den nye bevilling fra Syddansk Vækstforum og EU’s regional- og socialfond, der skal endeligt godkendes i Regionsrådet og Erhvervsstyrelsen senere på året, kan vi de næste fire år tilbyde nye aktiviteter og services til SMV’ere.

Lige fra virksomheder, hvor det er nyt at arbejde med design, og hvor der er brug for ledelses- og medarbejdertræning i design, til virksomheder, hvor man er vant til at arbejde med design, og det offentlige, hvor der skal løses større, samfundsmæssige udfordringer og tænkes i fremtidsscenarier. Med andre ord: lige fra begyndere til de meget øvede.

REALISERER ERHVERVSLIVETS POTENTIALE D2i – Design to innovate arbejder med design både i traditionel forstand og som en innovationsmetode og vil fremover fokusere endnu mere på, hvordan design kan være med til at

realisere erhvervslivets mange potentialer.

- Vi vil sætte fokus på velfærd, grøn omstilling og leg og læring, der ikke blot er nogle af Region Syddanmarks styrkepositioner, men som også står højt på den internationale dagsorden, siger Thit Juul Madsen.

I HELE LANDET Hun vurderer, at D2i – Design to innovate er nået langt siden etableringen i 2011, hvor man har været i kontakt med 574 virksomheder og 1.609 personer i hele landet.

- Vi har lært virksomheder at arbejde med design og derigennem styrket deres innovationskultur. Effekten har bl.a. kunnet aflæses i de deltagende virksomheder, der har oplevet alt fra vækst, på 35 pct., forbedret eksport, hjemtagelse af produktion fra udlandet, nye former for risikospredning gennem udvikling af nye forretningsområder parallelt med de eksisterende, øget effektivitet og optimering, udvikling af serviceydelser og andre indtjeningsmuligheder i produktionsvirksomheder, siger Thit Juul Madsen.

En bevidsthed om, hvad design kan gøre, hvad ansættelse af designere og samarbejde med designbureauer køre føre til, er ved at modnes hos SMV’ere, mener D2i-sekretariatslederen, der ser en synliggørelse af karriereveje for designere som næste store skridt. F.eks. er har de både deres berettigelse i udvikling af produkter og services, men også på et strategisk

ledelsesniveau, idet designere er gode til at formulere og visualisere ønskværdige fremtidsscenarier, der fungerer som langsigtede pejlemærke for forretningsudvikling.

INTERNATIONALT ONLINE MAGASIN I bestræbelserne på at promovere dansk design og arkitektur, har D2i engageret sig i DANISH™ og lanceret et online magasin, der har til formål at skabe international omtale og netværk for danske SMV’er inden for design & arkitektur.

På blot fire måneder er magasinets indhold nået ud til en international følgeskare på 1.8 mio. personer, siger Thit Juul Madsen.

FLYTTER TIL EFTERÅRET D2i – Design to innovate har til huse på Designskolen Kolding, men flytter til efteråret ind i et nyt designbofællesskab, der er ved at blive indrettet i det gamle pakhus på Bornholmerkajen på Kolding Havn.

- Her kommer vi til at bo sammen med designvirksomheder, iværksættere, studerende fra Designskolen, SDU og IBA og UC-Syd, Business Kolding m.fl., hvilket giver et endnu mere spændende designmiljø, slutter Thit Juul Madsen.

WWW.D2I.DK 13

VI KAN YDE VÆKSTLÅN FRA TO MILLIONER OG OPAD, OG VI SÆTTER OS SAMMEN MED VIRKSOMHEDEN OG BANKEN OM SAMME BORD” ERHVERVSKUNDEDIREKTØR HENRIK HOLST ELSTRØM

VÆKSTLÅN HITTER I REGION SYD 14

CASE En af de virksomheder, der har benyttet et VÌkstlün til at komme videre, er blikkenslagervirksomheden Porsholdt-Andreasen i Brørup.

Mindre og mellemstore virksomheder og ivÌrksÌttere kan ofte have problemer med at skaffe kapital til eksempelvis udvidelser, eksportfremstød, nye maskiner, ejerskifte eller andre formül, fordi de ikke har en tilstrÌkkelig stor egenkapital eller ikke kan stille med nok sikkerheder. IsÌr i kølvandet pü finanskrisen har bankerne ofte smÌkket kassen i, selv om virksomheden og dens projekt südan set var sundt nok.

Men med en statslig lüngiver i ryggen – en lüngiver som dÌkker risikoen af og stiller sig bag virksomheden – tager tingene ofte en anden drejning.

- VÌkstfonden blev etableret i 1992, men i december 2012 fik vi mulighed for at yde VÌkstlün – som en del af regeringens vÌkstpakke, netop for at støtte op om virksomheder, der havde svÌrt ved at fü lün i banker og kreditselskaber. Vi kan yde VÌkstlün fra to millioner og opad, og vi sÌtter os sammen med virksomheden og banken om samme bord, sü banken kan se at deres risiko er dÌkket godt af. Det er isÌr nystartede virksomheder og virksomheder, der har en spinkel egenkapital, men med en sund forretningsplan, vi kan hjÌlpe pü den müde, understreger erhvervskundedirektør i VÌkstfondens afdeling i Vojens, Henrik Holst Elstrøm.

MERE END 5.500 HAR FĂ…ET STĂ˜TTE Og ordningen er en stor succes. I alt har mere end 5.500 virksomheder fĂĽet finansiering fra VĂŚkstfonden siden starten, og alene i 2014 fik ca. 750 virksomheder finansiering for mere end 2 mia. kr.

Et VÌkstlün ydes direkte til virksomheden. Det kan gives til virksomheder, der har mindre end 250 ansatte, en omsÌtning pü under 372 mio. kr. og som er uafhÌngige af større virksomheder. Det er selvfølgelig et krav, at virksomheden er veldrevet og økonomisk velfunderet, og der skal ligge en detaljeret forretningsplan, regnskaber og budgetter osv.

VÌkstlünet dÌkker ind, hvor banken ikke kan løfte hele finansieringen, og VÌkstfonden stiller sig i køen bag ved bankerne, hvis virksomheden – mod forventning - skulle gü konkurs. Pü grund af denne risiko koster VÌkstlünet lidt mere end det typiske banklün, fortÌller Henrik Holst Elstrøm

BANKERNE ER MERE FORSIGTIGE - Vi ved at bankerne de seneste ür er blevet mere forsigtige med at yde lün, ogsü fordi der stilles større krav til deres egenkapital. Men

det betyder, at der er mange gode virksomheder, der slüs med likviditeten, og har brug for et langsigtet lün for at kunne føre deres forretning op pü nÌste trin. Da vi arbejder med alle typer af brancher og kommer hos rigtig mange virksomheder har vi en stor erfaring, og kan derfor rüdgive virksomhederne godt, siger han.

Han understreger at VÌkstfonden ikke er sat i verden for at konkurrere med bankerne, men for at supplere med den del af finansieringen, som er for risikofyldt til banklün. Risikoen er betydeligt større, og VÌkstfondens lün vil derfor altid vÌre dyrere end banklün.

Virksomhederne kan naturligvis ogsü søge kapital hos en privat investor. Og det kan give god mening. Men en privat investor vil ofte krÌve at have en afgørende indflydelse pü virksomhedens drift – eks. i bestyrelsen – hvilket ikke sker med et VÌkstlün.

I Region Syddanmark er der blevet taget godt imod de nye VÌkstlün. Süledes er der i første kvartal i ür udbetalt 100 mio. kr. som modsvares af tilsvarende banklün. Det er med til at fastholde og skabe arbejdspladser i regionen, og det er netop tanken bag VÌkstfonden, som jo er statsligt finansieret. VÌkstfonden kan – foruden VÌkstlün – ogsü stille garantier og yde VÌkstkaution, hvor VÌkstfonden kautionerer for virksomhedernes lün.

Her stod medarbejderen Jacob Thorup til at overtage efter den tidligere ejer, som i oktober sidste ĂĽr gik pĂĽ pension.

Ejerskiftet var planlagt, og Jacob Thorup havde købt en mindre aktiepost i virksomheden.

- Da jeg skulle overtage hele virksom hele overtagelsen og foreslog der

!

betød at banken blev mere positiv og at ejerskiftet ikke trak ud i ürevis.

For mig betød det, at jeg hurtigere kunne komme i gang med den kurs, jeg havde lagt for virksomheden fremover, og at jeg stod mere frit. Sü det var en rigtig god løsning for mig, understreger Jacob Thorup.

Porsholdt-Andreasen producerer, sÌlger og monterer dele til tag- og facadeopgaver i tyndplade, samt tagbrønde, taghÌtter mv i rustfrit stül, aluminium, zink og kobber, og har 17 ansatte.

DER ER OPTIMISME OG BRUG FOR KAPITAL - Vi kan se at der er begyndt at ske noget efter krisen. VÌksten er sü smüt kommet i gang og der er optimisme. Derfor er der brug for kapital til at hjÌlpe virksomhederne videre – eksempelvis til at udvide markedet og müske eksportere.

Vi arbejder med alle brancher, büde byggebranchen, handel, service, industri og landbrug mm. og har mange gode lokale eksempler pü virksomheder, der har füet et løft ved hjÌlp at et VÌkstlün, fortÌller Henrik Holst Elstrøm.

Han beskriver selv sine medarbejdere i afdelingen i Vojens som dygtige bankfolk, som alle har stor erfaring med at kreditvurdere virksomheder. Nür man skal tage en kalkuleret risiko med en virksomhed, skal ricisi vÌre beskrevet og der skal ligge sü fyldige oplysninger som muligt. Det gÌlder ogsü eksempelvis CV’er pü nøglemedarbejdere.

JACOB THORUP FRA PORSHOLDTANDREASEN FIK ET VÆKSTLĂ…N OG KUNNE DERFOR GENNEMFĂ˜RE ET HURTIGT EJERSKIFTE

BORGMESTRE ROSER VÆKSTLÅN Lokale politikere byder ogsü de nye muligheder velkomne for deres erhvervsliv. Süledes har flere borgmestre rost initiativet. Eksempelvis Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard, som siger: - Selv om vi som kommune forsøger at skabe de bedst mulige vÌkstbetingelser, hører vi stadig ofte om dygtige virksomhedsejere med gode idÊer, der für afslag fra bankerne. Sü der er brug for et professionelt alternativ som det, VÌkstfonden kan tilbyde.

WWW.VF.DK 15

AMU ER STÆRKT TRÆNINGSVÆRKTØJ. DE KURSISTER, IBC KURSER TRÆNER PÅ BLANDT ANDET AMU-KURSER, OPNÅR FLOTTE MENNESKELIGE RESULTATER MED POSITIV ØKONOMISK EFFEKT FOR DE VIRKSOMHEDER, DE ARBEJDER I” AFDELINGSCHEF IBC KURSER, CHRISTINA FOLDAGER

MEDARBEJDERES EFTERUDDANNELSE GAVNER VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDERNE KAN TJENE MILLIARDER, HVIS DERES MEDARBEJDERE TAGER DOBBELT SÅ MEGEN AMU SOM I DAG. IBC KURSER TRÆNER TUSINDVIS AF ANSATTE I PRIVATE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER PÅ AMU-KURSER HVERT ÅR.

Efteruddannelse gavner medarbejderne, men får virksomhederne noget ud af det?

Fra 2005 til 2011 efteruddannede ansatte i danske virksomheder sig på 7,5 millioner dages AMU-kurser. Deres efteruddannelse har også gavnet virksomhederne, viser tænketanken DEA’s nye analyse af offentligt medfinansieret voksenog efteruddannelse (VEU) og virksomheders produktivitet. ”I 2011 var medarbejdere i gennemsnit på AMU-kurser 0,2 dage. En fordobling af AMU til 0,4 dage per medarbejder vil skabe en økonomisk gevinst på 2,4 milliarder kroner i den danske

16

økonomi. Resultaterne tyder på, at der er et stort potentiale i at øge efteruddannelsesindsatsen,” konkluderer DEA i analysen.

IBC Kurser i Kolding, Fredericia og Aabenraa træner ansatte i private og offentlige virksomheder landet over på faggrene fra økonomi og salg til it, kommunikation og ledelse. Mellem 25 og 30 procent af IBC Kursers aktivitet er AMU-kurser.

“Vi er ikke undervisere i traditionel forstand, men snarere trænere. AMU er et fantastisk værktøj til effektivt, målrettet og hurtigt at træne mennesker og dermed organisationer til at skabe bedre resultater. De mennesker, vi træner, opnår flotte men-

neskelige resultater med positiv økonomisk effekt for de virksomheder, de arbejder i,” fortæller afdelingschef i IBC Kurser, Christina Foldager.

DEA fremhæver den offentlige medfinansiering som endnu et plus ved AMU for virksomhederne. ”AMU-systemet opfylder et af sine vigtigste formål, nemlig at skabe de rette økonomiske rammer for virksomheder og arbejdstagere til at tage uddannelse og dermed sikre, at arbejdsstyrken har det rette kvalifikationsniveau.

Desuden kan der være udsigt til produktivitetsgevinster for virksomhederne ved at investere mere i AMU,” skriver DEA.

PÅ AMMERAAL BELTECH SKABER DE NU SELV DERES TID MEDARBEJDERNE PÅ AMMERAAL BELTECH I VEJLE HAR BLANDT ANDET TAGET AMU-KURSER I FORANDRINGSLEDELSE OG LEAN FRA IBC KURSER, SÅ DE ANSATTE I DAG ARBEJDER ”SMARTERE, MEN IKKE HÅRDERE”.

IBC KURSER IBC Kurser er en bærende gren af International Business College (IBC) med afdelinger på IBC Innovationsfabrikken i Kolding, Fredericia og Aabenraa.

IBC Kurser træner hvert år cirka 20.000 på kurser, workshops, uddannelser og on site på deres arbejdspladser. 2530 procent af IBC Kursers aktivitet er AMU, mens resten er andre individuelt tilrettede kurser, konferencer og workshops for virksomheder.

Kurserne er primært i ledelse, projektledelse, kommunikation, forretningsudvikling, it, økonomi og markedsføring. IBC Kurser træner kursister på alle medarbejder- og ledelsesniveauer i at blive bedre til at gøre noget og løse konkrete udfordringer, så de ikke blot bliver klogere, men også dygtigere.

Læs mere på http://kurser.ibc.dk ANALYSEN OG AMU DEA, PensionDanmark, HK, Dansk Erhverv og Danmarks Statistik har analyseret data fra 140.000 virksomheder med i alt 1,2 millioner ansatte fra 2005 til 2011.

Analysen viser, at arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er den mest efterspurgte VEU blandt virksomheder.

Virksomheder efterspørger primært kurser i teknik, produktion, byggeri, transport og personlig pleje.

AMMERAAL BELTECHS MEDARBEJDERE HAR TAGET LEAN TIL SIG OG BLANDT ANDET FUNDET 300 IDEER TIL RATIONALISERINGER AF VIRKSOMHEDENS PROCESSER, EFTER DE ER BLEVET TRÆNET I LEAN AF IBC KURSER.

Læs mere på www.dea.nu ”For os er det vigtigt hele tiden at have fokus på, hvordan vi kan gøre tingene bedre, smartere og mere effektivt. Omstillingsparathed er vigtig, og vi tilpasser løbende vores produkter, processer og kompetencer.”

Ammeraal Beltech opsummerer under ”Om os” på sin hjemmeside glimrende den opgave, IBC Kurser siden årets start har trænet virksomheden i at løse med blandt andet AMU-kurser i forandringsledelse og Lean til de ansatte i virksomheden. ”Konstant stigende forventninger fra kunderne til vores reaktionshastighed, udvikling af nye produkter og lignende kræver, at vi hele tiden arbejder intenst med at forbedre vores processer, hvad angår kvalitet, hastighed og stabilitet. Det kræver en meget stor grad af medarbejderinvolvering, samtidig med at vi bryder vanerne med at ”gøre mere af det samme”. Derfor har vi valgt Lean som den platform, vi vil bygge på,” fortæller Supply Chain Director på Ammeraal Beltech Modular A/S, Alex Ludvigsen.

Ammeraal Beltechs HR Manager Lene Boe fortæller, at virksomhedens medarbejdere har taget godt imod Lean og engageret sig i arbejdet med at rationalisere arbejdsprocesserne til gavn for virksomheden og alle ansatte. ”Medarbejderne har været meget positive og roser kurserne for fagligt indhold, kursusform og underviseren. Som en del af kursusforløbet har medarbejderne gået ”waste-walk” for at finde

forbedringsmuligheder, som konkret har givet flere end 300 gode idéer, som Lean-teamet nu arbejder med at vurdere og prioritere. Efterfølgende skal opgaverne løses i de respektive afdelinger, hvor medarbejderne får fornøjelsen af selv at være med til at udvikle og implementere løsningerne,” fortæller hun.

IBC Kurser træner Ammeraal Beltechs medarbejdere i hele Lean-værktøjskassen – blandt andet 5S-effektiviseringsmetoderne, SOP-principperne, brug af tavler og problemløsningsværktøjer, så de tager ansvar, løser dagligdagsudfordringer i hold og overvejer, hvordan de gør arbejdsdagen nemmere ved at optimere processer. IBC Kurser træner dem også i kommunikation, kreativ tænkning, kunde-kunde-relationer og samarbejde. ”Medarbejdere kan benytte værktøjerne til at omforme Ammeraal Beltech til en Lean-virksomhed.

Ofte siger medarbejdere, at de har brug for ekstra ressourcer, fordi de har travlt og ikke har tid til løbende forbedringer. Til dem siger jeg: ”Tid er ikke noget, I får, men noget, I selv skaber ved at tænke kreativt og anderledes, så I arbejder smartere, men ikke hårdere”. Det er medarbejderne på Ammeraal Beltech nu trænet i og blevet gode til at benytte i hverdagen,” vurderer IBC Kursers konsulent i blandt andet Lean, Shoaib Nashir, der samarbejder med Ammeraal Beltech om projektetpå virksomheden.

WWW.IBC.DK

AMU er efteruddannelse af faglærte og ufaglærte medarbejdere i private og offentlige virksomheder. Ledige og selvstændige kan også tage de korte AMU-kurser. Kurserne er kompetencegivende, og nogle giver merit til erhvervsuddannelserne. Kursister skal bo eller arbejde i Danmark for at tage et AMU-kursus. De kan få VEU-tilskud og andre tilskud.

AMMERAAL BELTECH MODULAR Ammeraal Beltech Modular (tidligere uni-chains) er en af verdens førende producenter af modulopbyggede transportbånd og kæder til intern transport til en lang række brancher – for eksempel bil-, pap- og fødevareindustrierne. Moderselskabet Ammeraal Beltech har hovedsæde i Holland, 2.100 ansatte i 26 lande og otte produktionsenheder verden over.

Den danske afdeling, Ammeraal Beltech Modular, ligger i Vejle.

Læs mere www.unichains.com

17

VI HAR NEDSAT EN ARBEJDSGRUPPE, DER SKAL GIVE ANBEFALINGER TIL, HVORDAN VI KAN SYNLIGGØRE DE MANGE KARRIEREMULIGHEDER, DER ER I VORES OMRÅDE” CLAUS SCHMIDT, DIREKTØR UDVIKLINGSRÅD SØNDERJYLLAND

NY FORMAND: BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT FOR AT UDNYTTE DET FULDE VÆKSTPOTENTIALE 18

FORENINGEN UDVIKLINGSRĂ…D SĂ˜NDERJYLLAND UdviklingsRĂĽd Sønderjylland (URS) arbejder for at positionere Sønderjylland som en innovativ landsdel med en stĂŚrk identitet, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og uddanne sig, at drive og udvikle private og offentlige virksomheder og forretningsudvikle ideer. UdviklingsRĂĽd Sønderjylland er et privat-offentligt samarbejde, hvor partnere i fĂŚllesskab arbejder for en dynamisk udvikling, der vedblivende skal udvikle Sønderjylland.

I GRÆNSELANDET HAR VI NOGLE SÆRLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER, SIGER ADM. DIREKTĂ˜R LEIF FRIIS JĂ˜RGENSEN, NYVALGT FORMAND FOR UDVIKLINGSRĂ…D SĂ˜NDERJYLLAND. Syd- og Sønderjylland ligger i top med at ansĂŚtte nye medarbejdere ovenpĂĽ krisen, og der efterspørges arbejdskraft bredt isĂŚr i produktionsvirksomheder. Men en problemstilling, der kan virke som en bremseklods pĂĽ vĂŚksten er, at der pĂĽ nogle omrĂĽder mangler kvalificeret arbejdskraft.

Leif Friis Jørgensen, adm. direktør hos NaturmÌlk amba i Tinglev og nyvalgt formand for UdviklingsRüd Sønderjylland (URS), sÌtter fokus pü behovet for kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i Sønderjylland: - Det er meget glÌdeligt, at vi für meldinger om at de syd- og sønderjyske virksomheder ligger i top med hensyn til nyansÌttelser. Og forhübentlig kan virksomhederne fü fat i de kvalifikationer, de efterspørger, trods de flaskehalsudfordringer pü arbejdsmarkedet som det sønderjyske omrüde deler med hele Danmark.

For at hjÌlpe til sÌtter vi i URS derfor øget fokus pü at samarbejde om at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, vi mangler nu – men ogsü pü behovet for kvalificeret arbejdskraft og tilgÌngeligheden af samme om tre til fem ür.

I det samarbejde kigger vi pĂĽ alle muligheder: Hvis ikke den kvalificerede arbejdskraft er tilstrĂŚkkelig i nĂŚromrĂĽdet, er den det sĂĽ i det udvidede? Eller er der yderligere synergier, vi kan udnytte ved at samarbejde i grĂŚnselandet?

STYRKEPOSITIONER SOM OMDREJNINGSPUNKT - I det sønderjyske er det sÌrligt virksomheds- og kompetencekoncentrationen inden for mekatronik, industriel produktion, logistik og landbrug/fødevarer, som URS arbejder med, siger Leif Friis Jørgensen. Her vil vi bidrage til at fü defineret udfordringerne pü arbejdmarkedsomrüdet, der er i vores omrüde og fü sendt signaler om, hvordan regeringen kan hjÌlpe os, sü det ikke bliver svÌrere at drive vore kommuner og virksomheder i Sønderjylland. Som en del af grÌnselandet har vi ogsü nogle sÌrlige muligheder og udfordringer, og der er ting, man godt kan sÌtte i spil pü begge sider af grÌnsen nu til gavn for büde borgere og virksomheder.

Uanset hvor vi er i grĂŚnselandet, er vi afhĂŚngige

HOS MEJERIET NATURMÆLK AMBA I TINGLEV ER PRODUKTIONEN OPTIMERET OG AUTOMATISERET. af, at der bliver truffet nogle beslutninger i København, Kiel og Berlin.

POTENTIALET FOR VÆKST SKAL UDNYTTES - Vi kan se muligheder og potentiale som virksomheder. Men flaskehalsene pü dele af arbejdsmarkedet er, at vi ikke har füet uddannet i samme takt, som vi gjorde det før krisen.

Nogle ting er basale og logiske konsekvenser af krisen, siger Leif Friis Jørgensen. Der er for eks. ikke uddannet et tilstrÌkkeligt antal lÌrlinge til at klare behovet for uddannede svende. Derfor arbejder vi i URS ogsü pü at løse de mere langsigtede udfordringer, sü vi kan igangsÌtte mere holdbare løsninger i samarbejde med folketinget i København og de tyske myndigheder i Kiel og Berlin i forhold til de grÌnseoverskridende udfordringer. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal give anbefalinger til, hvordan vi kan synliggøre de mange karrieremuligheder, der er i vores omrüde. Og vigtigst af alt: Sikre offentlige og private virksomheder adgang til mere kvalificeret arbejdskraft fra faglÌrt til højtuddannet.

MULIGHEDER I �PORTEN TIL EUROPA�

Det sønderjyske arbejdsmarked er begunstiget af en rÌkke store og stÌrkt globalt orienterede virksomheder kombineret med en stor underskov af smü og mellemstore virksomheder, forklarer Claus Schmidt, direktør UdviklingsRüd Sønderjylland (URS). Omdrejningspunktet for URS’s arbejde er derfor at medvirke til at skabe gode rammebetingelser for arbejdspladserne og understøtte etableringen af nye job ved at udvikle og understøtte de kompetencer, der er i de stÌrke erhvervstyrkepositioner, vi har inden for isÌr mekatronik, industriproduktion, logistik, landbrug og fødevarer.

I Sønderjylland har vi nogle sÌrlige muligheder - isÌr i forhold til det tyske marked, understreger Claus Schmidt. For eks. har vi i Padborgomrüdet en koncentration af virksomheder, der hündterer køle-frostvarer, hvor masser af danske fødevarer bliver lÌsset om og transporteret ud til det store europÌiske marked.

Organisering: UdviklingsrĂĽdets 26 medlemmer er foreningens overordnede myndighed.

URS ledes af et formandskab (bestyrelse) pĂĽ to personer, en formand fra erhvervslivet og en nĂŚstformand

" #$ borgmestre.

NuvÌrende formandskab: Formand: Adm. direktør NaturmÌlk amba.

Leif Friis Jørgensen NÌstformand: Borgmester Haderslev Kommune H.P. Geil, (V) Erhvervstyrkepositioner: Mekatronik; energi-og produktionsteknologi Logistik & transport Landbrug & fødevarer Aktuelle erhvervstemaer: VelfÌrdsteknologi Automatisering

Dertil kommer den tunge industrielle transport i Jyllandskorridoren, hvor varer fra hele Vestdanmark skal til Hamborg og videre ud i verden og noget, skal hentes i Hamborg og hjem og bearbejdes. Her skal vi styrke de logistikkompetencer og rammebetingelser, der ligger til grund.

AUTOMATISERING - DEL AF LĂ˜SNINGEN PĂ… TVÆRS AF BRANCHER Vi kan konstatere, at mange virksomheder naturligt nok har brugt de sidste ĂĽr pĂĽ at trimme deres konkurrenceevne endnu mere.

Her bidrager URS med projektet �Autosyd�, hvor Syddansk Universitet Sønderborg, EUC Syd Sønderborg, URS og fire sønderjyske automatiseringsvirksomheder, har besøgt godt 50 sønderjyske virksomheder, og tilført dem viden om optimering af deres produktion og deraf mulig øget automatisering. Erhvervsprojektet er godt for de smü og mellemstore virksomheder, der müske ikke helt har taget hul pü automatiseringen, fordi de har vÌret hürdt presset under krisen.

WWW.SOENDERJYLLAND.DK 19

20

TROLLE ADVOKATFIRMA % '

* ! dige advokatkontorer i TrekantomrĂĽdet, og har siden 2007 haft hovedkontor i Fredericia. Virksomheden har

! #

Middelfart.

VI VIL SE, HVAD VORES KLIENTER ARBEJDER MED - OG VI ER IKKE BANGE FOR AT FÅ SORTE FINGRE!�

Trolle har 40 medarbejdere.

WWW.TROLLE-LAW.DK

ADM. PARTNER JESPER GAD

TROLLE UDBYGGER KOMPETENCERNE TROLLE ADVOKATER HAR SPECIALISERET SIG I ERHVERVSRĂ…DGIVNING AF SMĂ… OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I TREKANTOMRĂ…DET. NU OPRUSTER MAN MED YDERLIGERE KOMPETENCER.

Trolle Advokatfirma har hjemme i Trekantomrüdets travle hverdag. Hovedkontoret i Fredericia ligger ved motorvejens mylder lige op ad LillebÌltsbroen, og filialerne i Vejle, Middelfart og Kolding er alle omgivet af mange smü og mellemstore virksomheder. Det har sat sit prÌg pü büde kundeporteføljen og müden at arbejde pü, siger adm. partner og advokat Jesper Gad: - Vi tÌller blandt vores klienter mange virksomheder inden for eksempelvis produktion eller hündvÌrk. De har brug for en advokat, der kan dÌkke hele paletten af behov, og som kan løse deres opgaver effektivt. Det har vÌret med til at forme den müde, vi arbejder pü, siger han.

Ifølge Jesper Gad er advokatens specialkompetence ikke afgørende for valg af advokat. Det er advokaten selv og fornemmelsen af tillid og kemi mellem de to parter, der betyder mest. Det har stor betydning for, hvordan man stykker hverdagen sammen pü et advokatkontor som Trolle. – Vi har en ambition om, at man skal beskÌftige sig med det, man er specialist i. Det harmonerer bare ikke ret godt med, at kunderne vil have ’deres advokat’ til at levere det hele, siger Jesper Gad. Løsningen har vÌret, at advokaterne følger klienterne – og klienternes opgaver følger advokaternes kompetencer. Trolles motto er, at �Ên advokat ikke kan vide alt om alt – men at flere kan!�

- Det er en müde at løse begge dele optimalt. Vi skal büde have den nÌre kontakt med klienterne,

der gør os i stand til at se helheden i deres virksomhed. Samtidig skal opgaverne lande pü bordet ved den advokat, der ved mest om det, siger Jesper Gad.

EKSPERTEN HAR OPGAVEN Den holistiske tilgang er müske atypisk i en advokatbranche, hvor den enkelte advokat ofte har egne regnskaber at stü til ansvar for. Men den passer godt til opgaverne hos Trolle, siger advokat Rikke Slott Buch, som blandt andet er virksomhedens specialist pü ansÌttelsesret og agent-/ forhandlerforhold: - Det er ofte ejer-ledere, vi har med at gøre, og de har typisk en hel stribe af behov – fra generationsskifte og virksomhedsoverdragelse til ansÌttelseskontrakter og tvangsauktioner, eksempelvis. Min klient für den bedste rüdgivning, nür jeg kan tage fat i en af kollegerne, hvis jeg skal bruge en sÌrlig specialkompetence, siger hun.

I de tilfÌlde, hvor der er behov for en anden advokats kompetencer til løsningen af en opgave, vil klientens ’faste’ advokat tage del i det første møde mellem klienten og den anden advokat.

- At jeg er den advokat, som klienten har den daglige kontakt med, betyder jo ikke, at jeg ogsü er den rette til alle opgaver. Vi benytter gerne kollegernes kompetencer, ogsü kolleger uden for huset. Vores opgave er at sikre, at klienten für den bedste rüdgivning – uanset hvem, der leverer den, siger Rikke Slott Buch.

MĂ˜DER KLIENTEN UDE Advokat Lene Dinesen har blandt andet specialiseret sig i lejeret og fast ejendom, og arbejder som samtlige advokater i Trolle ud fra alle kontorer, sĂĽ hele TrekantomrĂĽdet dĂŚkkes.

- Vi prioriterer at kunne møde klienterne i deres virksomhed. Det betyder meget for erhvervsklienter, at vi mødes med dem og ser, hvad de arbejder med og für et indtryk af deres hverdag, siger Lene Dinesen.

Kendskabet er vigtigt for begge parter. Møderne ude ved klienten medfører ofte yderligere opgaver, fordi virksomheden enten i dialogen med advokaten opdager problemstillinger, eller fordi virksomheden har samlet en bunke til advokaten.

- Ofte er det først, nür klienten stür med et problem, eller nür virksomheden bevÌger sig i en ny retning, at klienten kontakter advokaten. Og jo bedre, vi kender virksomheden og ejer-strukturen bag, desto bedre kan vi ogsü rüdgive pü forkant og undgü problemerne, siger Lene Dinesen.

Erhvervsafdelingen har i alt syv jurister tilknyttet aktuelt, og man opruster fortsat. MĂĽlet er at dĂŚkke bĂĽde bredden og de fleste dybere specialer af.

- Nür vi søger nye folk, sü skal de büde kunne de brede, generelle kompetencer, som vores kunder forventer, samt vÌre i stand til at supplere vores nuvÌrende team med yderligere specialkompetencer i forhold til de felter, vi dÌkker i forvejen, pointerer Jesper Gad.

21

DET ER EKSTREMT VIGTIGT AT AFDÆKKE OG MAPPE DE KRITISKE KOMPETENCER. HVILKE KOMPETENCER HAR VIRKSOMHEDEN ALLEREDE, OG HVILKE DER MANGLER I DEN NUVÆRENDE ORGANISATION. DET ER DEM, VI SKAL FINDE” ALLAN KARSBERG

DE RETTE KOMPETENCER SKABER VÆKST VÆKST KRÆVER MEDARBEJDERE MED DE RETTE KOMPETENCER. DET FASTSLÅR ALLAN KARSBERG, INDEHAVER OG SENIORKONSULENT I REKRUTTERINGSBUREAUET KARSBERG I KOLDING.

- Har man som virksomhed vedtaget en vækststrategi, er det vigtigt, at strategien definerer, hvor væksten skal komme fra og hvordan den skal komme. Handler det om nye kunder, eller skal væksten komme fra nuværende kunder? Taler vi om nye markeder eller eksisterende? Skal det være organisk eller via aquisitions osv? Strategien bør også omfatte en vurdering af de konsekvenser, væksten får for organisationen. Derefter kan man definere, hvilke egenskaber, der kræves i de enkelte afdelinger for at virksomheden kan opnå sin vækst. Herefter bør man afdække og mappe de kritiske kompetencer, så virksomheden får overblik over hvilke kompetencer de har og hvilke der mangler i den nuværende organisation. Det er dem, vi skal finde, siger Allan Karsberg.

REKRUTTERING ER ET SAMARBEJDE - Der er primært tre områder, hvor vi kan skabe værdi for kunden. Det første område er, med udgangspunkt i virksomhedens strategi, at få fastlagt opgaver og ansvarsområder og afledt deraf få defineret og mappet de faglige kompetencer og personlige egenskaber, der er kritiske for at skabe succes i jobbet – og dermed bidrage til at virksomhedens vækststrategier kan opnås. Det andet område er, at skabe et felt af egnede kandidater. Og sidste område er, at lave en præcis vurdering, der sikrer, at kunden ansætter den rette kandidat.

Vi skal gøre en forskel i alle tre faser, fortæller

22

Allan Karsberg. Når profilen er defineret, skal der skabes et kandidatfelt, og det sker gennem flere kanaler. Stillingsopslag på diverse jobportaler og på sociale medier som Facebook og LinkedIn, men også ved search, som handler om at identificere relevante kandidater, der er i job i dag og tage direkte kontakt på en diskret og professionel måde.

- På den måde får vi kontakt til de såkaldt passive jobsøgende, som ikke læser stillingsopslag, men som er klar til nye udfordringer, hvis jobbet er det rette. Dem får virksomhederne ikke selv fat i, så her kan vi gøre en afgørende forskel, udtaler Anne Egsgaard, der er searcher hos KARSBERG.

- Dynamisk og engageret står der i mange CV’er. Men hvordan er det kommet til udtryk objektivt set? Og kan en kandidat finde på at lyve for os? Vi søger at skabe en åben og ærlig dialog og informerer altid kandidaterne om både de positive ting ved et job, men også de negative sider, så kandidaten på godt og ondt ved, hvad jobbet indebærer. Og kan en kandidat ikke leve med de negative sider, skal de afklares så tidligt som muligt. Ellers risikerer vi at ansætte en forkert kandidat og kandidaten risikerer at få et job, hvor de hverken bliver en succes eller tilfredse i jobbet, siger Allan Karsberg.

REFERENCER ER VIGTIGE FIRE FORSKELLIGE VINKLER For at sikre en skarp og præcis vurdering af kandidaterne baserer KARSBERG vurderingen på fire forskellige vinkler, der vægtes lige tungt - KARSBERGS vurdering, kundens vurdering, en WAVE persontest og referencer.

- Hvis virksomheden ikke tror på en kandidat, skal vi lytte til det. Vi vægter også at kunde og kandidat kan lide hinanden og har lyst til at arbejde sammen. Det giver de bedste resultater og en højere performance, når man arbejder godt sammen, siger Allan Karsberg.

DIALOG ER VEJEN TIL MÅLET En persontests er et selvbeskrivelsesværktøj, men WAVE testen som KARSBERG anvender, bygger på en stor grad af objektivitet.

Og han tilføjer, at referencer er vigtige. Rekorden hos KARSBERG er til dato 13 referencesamtaler om én kandidat.

- Gennem referencer får vi et nuanceret billede af kandidatens kompetencer og personlige egenskaber. Nogle gange får vi en anden udlægning af noget, kandidaten har fortalt, og samtidig får vi tidligere chefer og kollegers erfaringer og mening om kandidatens, evner, motivation og potentiale, siger Allan Karsberg og slutter med at slå helt fast: - Er vi usikre i forhold til en kandidat, siger vi det. Et godt samarbejde bygger på åbenhed, ærlighed, nærvær og dialog.

VÆKSTHUSET SYDDANMARK ÅBNER KONTOR I ESBJERG - Der er en markant vækst og stor jobskabelse inden for offshore og de relaterede erhverv i Esbjerg, men også i den øvrige del af det sydjyske område klarer mange virksomheder sig godt og har et potentiale, ikke mindst internationalt, som Væksthus Syddanmark vil bidrage til at indfri. Derfor rykker vi fysisk tættere på og etablerer satellitkontor i Esbjerg, så vi kan understøtte erhvervslivet optimalt i hele den syddanske region.

Sådan udtaler formand for Region Syddanmark, Carl Holst, der også er formand for Syddansk Vækstforum og medlem af bestyrelsen i Væksthus Syddanmark, som holder til i Forskerparken i Odense og åbner nyt kontor hos Offshoreenergy. dk på Dokvej i Esbjerg.

- Den nye placering vil bidrage til, at Væksthus Syddanmark får en endnu mere aktiv rolle i det lokale erhvervsliv. Vi bliver mere synlige i forhold til virksomhederne i Sydjylland, og i kraft af vores fysiske tilstedeværelse vil vi blive mere udfarende og blande os mere i det pulserende sydjyske erhvervsliv, siger han videre.

dringer og bidrager til yderligere vækst, siger Liselotte Hohwy Stokholm, der peger på især én ting som altafgørende for at komme i betragtning til væksthusets ydelser.

- Man skal være sulten efter at styrke sin konkurrenceevne og produktivitet, fastslår hun.

EVALUERING AF INDSATSEN Bl.a. at sikre, at man vedbliver at være konkurrencedygtig og at udvikle virksomheden på design- og energiområdet, kan Væksthus Syddanmark hjælpe med.

- Og vi laver i alle tilfælde en evaluering af, om vores indsats hjælper, siger Liselotte Hohwy Stokholm og fortsætter: -Hurtig vækst, som ikke mindst underskoven

underleverandører til offshore i Esbjerg har oplevet, kan medføre andre udfordringer, man skal forholde sig til - og vælge, hvilken vej man skal gå. Vi har et eksempel med en virksomhed, der har valgt at satse på det norske marked og med vores hjælp har opkvalificeret personalet, så organisationen er rustet til at håndtere ordrerne, når de kommer. En overvejelse, disse underleverandører bør gøre sig, er måske ikke at lægge alle deres æg i samme kurv, men vælge alternativer. Et valg vi kan hjælpe dem med.

FINANSIERING - EN UDFORDRING Finansiering er en udfordring, mange virksomheder står over for. Hvad kræves der eksempelvis af en ejerleder, hvis der skal investorkapital ind i virksomheden?

- Vi tilbyder sparring også på det område, så virksomheden kan forberede sig til mødet med banken og investoren, og hjælper ejerlederen med at gøre op med de ting, tilførsel af investorkapital kræver, siger Liselotte Hohwy Stokholm.

Første dag på det nye kontor i Esbjerg bliver den 18. maj 2015.

WWW.VHSYD.DK

BEMANDING EFTER BEHOV Kontoret i Esbjerg vil være bemandet hver dag, men som helhed kører Væksthus Syddanmark videre med samme bemanding som hidtil, idet man efter behov sender folk fra Odense til det vestjyske kontor, oplyser direktør Liselotte Hohwy Stokholm.

- Vi tilpasser bemandingen efter de konkrete behov i de sydjyske virksomheder og sender specialister inden for de områder, som vi har fokus på - bl.a. internationalisering, finansiering og ledelse/strategi. Med sig har de tilbud og programmer, som understøtter virksomhederne, løser konkrete udfor-

VÆKSTHUSET SYDDANMARK Væksthus Syddanmark tilbyder sparring til virksomheder med ambitioner om vækst og er en genvej til rådgivere, samarbejdspartnere, venture kapital, den nyeste forskning og relevante netværk, som kan hjælpe med at realisere en virksomheds fulde potentiale.

“VI TILPASSER BEMANDINGEN EFTER DE KONKRETE BEHOV I DE SYDJYSKE VIRKSOMHEDER OG SENDER SPECIALISTER INDEN FOR a f DE OMRÅDER, SOM VI HAR FOKUS PÅ - BL.A. INTERNATIONALISERING, +<='=><?@<=Q WQ X?Z?X>?[>%@'%?Q< !

SIGER LISELOTTE HOHWY STOKHOLM.

DEN NYE PLACERING VIL BIDRAGE TIL, AT VÆKSTHUS SYDDANMARK FÅR EN ENDNU MERE AKTIV ROLLE I DET LOKALE ERHVERVSLIV”, CARL HOLST

23

VIDEBEGÆRLIG GENNEM 60 ÅR INGENIØRUDDANNELSER I ESBJERG INDGÅR I EN SYMBIOSE MED DET LOKALE ERHVERVSLIV, HVOR BEGGE PARTER VOKSER OG UDVIKLER SIG.

24

AALBORG UNIVERSITET ESBJERG 5 ingeniøruddannelser: • Maskiningeniør • Kemi- og bioteknikingeniør • Elektronik- og dataingeniør • Bygningsingeniør • Energiingeniør Der er 700 studerende på campus, som har 100 medarbejdere – heraf 60 i den videnskabelige stab.

Aalborg Universitet Esbjerg blev en realitet, da Esbjerg Teknikum (oprettet i 1964) og Aalborg Universitet (1974) fusionerede om et nyt Aalborg Universitet Esbjerg i 1995.

En opstilling midt i forhallen på Aalborg Universitet Esbjerg illustrerer meget godt, hvad campusleder Anders Schmidt Kristensen synes, universitetets ingeniøruddannelser kan og skal i havnebyen.

Midt mellem Biblioteket og Informationen står en halv snes studerende og arbejder med et modul fra bølgeenergiprojektet Wave Star.

Et par studerende plasker med bølger, andre observerer bevægelserne og atter andre måler på energioutputtet. Bagest står to af forskerene, som har været med til at udvikle projektet, og guider de studerendes arbejde.

Den absolut nyeste forskning i moderne teknologi, men samtidig tilgængeligt og praksisnært – og gerne med vandsprøjt. Dét er samarbejdet mellem ingeniøruddannelserne og Esbjerg i en nøddeskal, mener campuslederen.

- Det er et rigtig godt eksempel på, at vi arbejder med noget, som både er nyt og banebrydende i et forskningsperspektiv, og samtidig er så tæt på den kendte viden, at det er umiddelbart tilgængeligt. Det er i det felt, vi skal være gode, siger Anders Schmidt Kristensen.

RELEVANS I FORSKNING Campuslederen skitserer de tre vigtigste opgaver for Aalborg Universitet Esbjerg som vidensdeling og formidling af kendt viden, forskning og opbygning af ny viden – og endelig formidlingen af den nye viden, så den kommer ud og arbejde i det erhvervsliv, man uddanner kandidater til.

Siden Esbjerg Teknikum tog sine første elever ind i 1964 har afsættet hele tiden været at sikre, at studierne og forskningen har værdi og relevans i forhold til dem, der skal bruge forskningen og aftage kandidaterne.

- Der er lokalt en god forståelse for, hvad vi arbejder med, fordi Esbjerg er en meget ingeniør -tung by. Det betyder også, at forventningen til, hvad vi kan levere af output i form af kandidater, er på et højt niveau. Vores kandidater skal være fagligt stærke i bredden, men de skal sandelig også kunne noget i dybden, for det er det, der forventes af dem fra de virksomheder, de skal arbejde i, siger Anders Schmidt Kristensen.

- Det mål rammer man i disse år. Siden

2010 har Aalborg Universitet Esbjerg haft gang i fire forskningsprojekter med støtte fra Innovationsfonden, hvor nye kommercielle muligheder og produkter udforskes i et samarbejde mellem universitet og virksomheder.

- Vi har øje for, at vores kandidater skal kunne noget, der er behov for i de virksomheder, de skal arbejde i bagefter. Og vores forskning skal relatere sig til problemstillinger, der er aktuelle, siger Anders Schmidt Kristensen.

Balancekunsten ligger i at finde det punkt, hvor man både går nye veje men stadig har en tråd til det, man kom fra.

- Som ingeniører er vi spaltet mellem at opfinde og idedræbe! Vi skal være nysgerrige, men hele tiden have en faglig kontekst, der sikrer, at der er relevans i det, vi arbejder med. Det er den kombination, der gør os efterspurgte, siger Anders Schmidt Kristensen.

WWW.ESBJERG.AAU.DK

SOM INGENIØRER ER VI SPALTET MELLEM AT OPFINDE OG IDEDRÆBE! VI SKAL VÆRE NYSGERRIGE, MEN HELE TIDEN HAVE EN FAGLIG KONTEKST, DER SIKRER, AT DER ER RELEVANS I DET, VI ARBEJDER MED. DET ER DEN KOMBINATION, DER GØR OS EFTERSPURGTE” ANDERS SCHMIDT KRISTENSEN, CAMPUSLEDER

25

“VI HAR RÅDGIVET EJERLEDER LARS BROE OM AT AFHOLDE MUS OG GENNEMFØRE EFTERUDDANNELSE F.EKS. I FORM AF ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER”, SIGER HENRIK PABST. HER SAMMEN MED ANETTE BARNHØJ.

KOBLER KOMPETENCEUDVIKLING OP PÅ STRATEGI - Som strategisk sparringspartner hjælper vi virksomheder med at koble kompetenceudvikling op på deres strategi med henblik på at skabe vækst, blive mere internationale osv. Vi oplever en større strategisk bevidsthed og et stigende behov for denne kobling, idet flere og flere virksomheder erkender sammenhængen mellem ikke at lykkes med deres strategi og manglende kompetencer hos medarbejderne til at føre den ud i livet.

Det siger uddannelseschef Anette Barnhøj fra Tietgen Kompetencecenter i Odense, der hjælper virksomheder med at sætte “handling bag MUS”, som hun udtrykker det.

- Der bliver brugt mange ressourcer på medarbejdersamtaler, men ikke altid sat handling bag dem i form af efteruddannelse, kurser osv. Ud fra en snak med virksomheden om, hvad der er udfordringen, hvad man har behov for her og nu og på lidt længere sigt, lægger vi en plan for det videre forløb, der kan være alt fra et par dages kursus til en flerårig lederuddannelse. Og via vores netværk af samarbejdspartnere fungerer vi som én indgang til den jungle af efter- og videreuddannelse, vi og andre uddannelsesinstitutioner tilbyder erhvervslivet. Vi formidler kontakten til dem alle og ordner det rent praktiske, tilmelding osv., siger Anette Barnhøj og tilføjer:

ISÆR EN UDFORDRING FOR SMV’ERE - Især for SMV’ere er det en større udfordring at finde rundt i de mange uddannelsestilbud. Det er

26

typisk overladt til en økonomichef, hvorimod de større virksomheder har en HR-afdeling til at tage sig af det.

Den øgede strategiske bevidsthed skyldes i følge uddannelseschefen også, at skolerne er blevet bedre til at opsøge og vejlede virksomhederne.

Tietgen Kompetencecenter har i dag flere fuld-tids virksomhedskonsulenter, som arbejder systematisk med kontakt til virksomheder.

- De har et bredt kendskab både til vores egne og andre skolers produkter og kan således italesætte efter- og videreuddannelse bredt, understreger Anette Barnhøj.

STRATEGISK VÆRKTØJ FOR VÆKST Det er ofte virksomheder med 30-40 medarbejdere og opefter, der begynder at tænke efteruddannelse ind som strategisk værktøj for vækst, lyder det fra virksomhedskonsulent Henrik Pabst.

En af dem, han har med at gøre, er Lars Broe Rustfri stål A/S. - En klassisk ejerledet virksomhed, der er startet i det små og vokset eksplosivt, og som i dag har mange kvadratmeter produktion og over 50 medarbejdere. Vi har rådgivet ejerleder Lars Broe om at afholde MUS og gennemføre efteruddannelse f.eks. i form af ArbejdsMarkedsUddannelser.

Senest er han gået med i Syddansk Vækstforums projekt “Samvirk”, der handler om kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv. Bl.a. har virksomhedens tekniske tegnere, der har direkte

kundekontakt, gennemført en projektlederuddannelse, fortæller Henrik Pabst.

FULGT MED PÅ SIDELINJEN I FEM ÅR Han suppleres af Lars Broe, der siger: - Jeg havde brug for hjælp til at blive bedre på nogle punkter og gik derfor ind i samarbejdet med Tietgen Kompetencecenter. De har fulgt mig på sidelinjen i fem år i en løbende dialog om det, der sker i virksomheden. Og de har hjulpet mig med at tilføre mere viden og nye kompetencer, hvor der har været behov for det.

Ikke mindst medarbejdersamtalerne har haft god effekt. Medarbejderne er glade for, at der bliver sat fokus på dem og deres arbejde, lyder det fra Lars Broe.

MERE OMSTILLINGSPARATE - Et andet udbytte af samarbejdet er, at vi har fået nye kunder på den konto. Desuden er vi blevet mere omstillingsparate og hurtigere til at stille om. Og vi er blevet mere opmærksomme på tingene og følger bedre op på dem. Det er meget tilfredsstillende, og så koster det ikke en formue at arbejde sammen med Tietgen Kompetencecenter, siger han.

WWW.TIETGEN.DK

TIETGEN KOMPETENCENTER Tietgen Kompetencecenter er en del af Tietgen og har i 25 ĂĽr udbudt kurser og efteruddannelse til private og offentlige virksomheder.

Kompetencecentret udbyder mere end 500 kurser og efteruddannelser pĂĽ * ! ]

^_ ___ kursister og har kontakt til og rĂĽdgiver omkring 1.000 virksomheder.

VI OPLEVER ET STIGENDE BEHOV FOR DENNE KOBLING, IDET FLERE OG FLERE VIRKSOMHEDER ERKENDER SAMMENHĂ&#x2020;NGEN MELLEM IKKE AT LYKKES MED DERES STRATEGI OG MANGLENDE KOMPETENCER HOS ?Z'@`? Z?@=? %<X '% +q@? Z?= xZ < X< ?% ANETTE BARNHĂ&#x2DC;J

â&#x20AC;&#x153;JEG HAVDE BRUG FOR HJĂ&#x2020;LP TIL AT BLIVE BEDRE PĂ&#x2026; NOGLE PUNKTER OG GIK DERFOR IND I SAMARBEJDET MED TIETGEN KOMPETENCECENTERâ&#x20AC;?, SIGER LARS BROE.

â&#x20AC;&#x153;SOM STRATEGISK SPARRINGSPARTNER HJĂ&#x2020;LPER VI VIRKSOMHEDER MED AT KOBLE KOMPETENCEUDVIKLING OP PĂ&#x2026; DERES STRATEGI MED HENBLIK PĂ&#x2026; AT SKABE VĂ&#x2020;KST, BLIVE MERE INTERNATIONALE OSV.â&#x20AC;?, SIGER ANETTE BARNHĂ&#x2DC;J.

27

Kompetenceog lederudvikling der skaber vÌrdi Vores uddannelser og kurser er pü højeste faglige niveau.

Aarhus BSS (School of Business and Social Sciences pĂĽ Aarhus Universitet) er Triple Crown-akkrediteret, et kvalitetsstempel som er forbeholdt fĂŚrre end 1 procent af verdens business schools.

Vi lÌgger vÌgt pü praktisk anvendelighed, sü du straks kan omsÌtte din nye viden og vÌrktøjer til vÌrdi i organisationen.

Det er din sikkerhed for kompetence- og lederudvikling, der skaber vĂŚrdi.

AKTUELLE KURSER

LĂŚs mere pĂĽ executive.au.dk/kurser, eller kontakt Thomas Korsgaard pĂĽ tkors@au.dk eller telefon 8715 0402.

Vi tilbyder en bred vifte af MBA-, Master- og HD-uddannelser samt enkeltfag og kurser.

â&#x20AC;˘ Prisstrategi â&#x20AC;&#x201C; vĂŚrdibaseret prisfastsĂŚttelse â&#x20AC;˘ Bestyrelsesuddannelse â&#x20AC;&#x201C; med fokus pĂĽ SMV â&#x20AC;˘ Kundestrategi i praksis â&#x20AC;&#x201C; fastholdelse og udvikling af kundeloyalitet â&#x20AC;˘ Succes med vĂŚkststrategi â&#x20AC;&#x201C; sĂĽdan angribes udfordringer relateret til vĂŚkst â&#x20AC;˘ Complexity Management â&#x20AC;&#x201C; hvordan direktionen leder, styrer

â&#x20AC;˘ Quantitative Methods for Accountants, Controllers and Risk Managers â&#x20AC;&#x201C; models to improve your future decision making and communication â&#x20AC;˘ Ce

process, improving accuracy of decisions and ensuring optimal resource allocation

Find vores uddannelser og kurser pĂĽ executive.au.dk

VĂ&#x2020;RDIBASERET VĂ&#x2020;KST HOS NATURMĂ&#x2020;LK

LEIF FRIIS JĂ&#x2DC;RGENSEN MED DEN KENDTE HĂ&#x2DC;OST SOM NATURMĂ&#x2020;LK I 2007 VANDT MEJERIBRUGETS GOURMETPRIS FOR.

NaturmĂŚlks tilgang til begrebet vĂŚkst er nok lidt anderledes end de fleste virksomheders.

For NaturmÌlk er vÌkst vÌrdibaseret snarere end det er vÌkst for vÌkstens skyld. Derfor inddrager man ogsü slutbrugere i produktudviklingen, hvilket er ret unikt i Danmark. Det er affødt af, at en større procentdel af virksomhedens produktion netop gür til den professionelle industri, som har specifikke ønsker og krav til de produkter, de anvender.

- De ønsker har vi adopteret, for det nytter ikke noget, at vi laver sødmÌlk, hvis de i virkeligheden har brug for letmÌlk, og tynd fløde, hvis de vil have fed fløde. De ønsker skal vi lytte til, siger Leif Friis Jørgensen, adm. direktør og mejerichef hos NaturmÌlk A.m.b.a i Broderup ved Tinglev. Det er vore slutbrugere, der skal anvende produktet og fü succes med det i sidste ende, og derfor er vi nødt til at finde frem til, hvad de egentlig vil have. Og ikke mindst: Finde ud af, om det kan lade sig gøre at fremstille det. Hos os er produktudvikling derfor ogsü markedsdreven, hvilket betyder en meget tÌt kontakt til mange af vore slutbrugere - specielt de professionelle.

MERVĂ&#x2020;RDI GENNEM PRODUKTET Det Ă&#x2DC;kologiske Mejeri NaturmĂŚlk, som det fulde navn lyder, har en klar økologisk og biodynamisk profil med et meget komplet program af mĂŚlk, yougurt, smør og ost. I 2007 vandt NaturmĂŚlk Mejeribrugets Gourmetpris for

NATURMĂ&#x2020;LK Det økologiske andelsmejeri NaturmĂŚlk blev stiftet den 1. maj 1994,

$

" {

|

jorden efter vore fĂŚdre, men lĂĽnt den " x

oprindelige andelstanke om medind*$ +

behandles den økologiske mÌlk sü skünsomt som overhovedet muligt.

Nür den økologiske mÌlk behandles skünsomt, sü bevares den naturlige fedtstruktur, og resultatet bliver et homogent kvalitetsprodukt, der blot skal omrystes inden brug.

LEIF FRIIS JĂ&#x2DC;RGENSEN, ADM. DIREKTĂ&#x2DC;R OG MEJERICHEF HOS NATURMĂ&#x2020;LK A.M.B.A

deres høost, der siden er blevet sÌrdeles efterspurgt.

- Markedsdreven produktudvikling skaber mervÌrdi büde hos de professsionelle slutbrugere, men ogsü hos os, siger Leif Friis Jørgensen.

Pr. definition har man betragtet mÌlk som noget, der bare skal vÌre billigt, drevet af supermarkedernes ønske om kunder i butikken og en viden om, at folk handler mÌlk to-tre gange om ugen. Det har givet kunder i butikken, men pü den müde er mÌlk ogsü under konstant prispres.

VĂ&#x2020;RDIKĂ&#x2020;DER Sammenligner man, hvad det koster at producere en liter cola, en liter vand og en liter mĂŚlk, sĂĽ koster det henholdvis 2 kr. for 1 liter cola, 1/2 øre at hente 1 liter vand op af jorden og 5-7 kr. at producere 1 liter mĂŚlk med subsidier. Derefter sĂŚlges vand til 30 kr./l, cola til 15 kr./l og mĂŚlk til 5 kr./l, og man fĂĽr derved to helt modsatrettede kurver i forhold til produktionspris og salgspris, forklarer Leif Friis Jørgensen. Det gør det rigtig svĂŚrt at lave en forretningscase pĂĽ mĂŚlk, mens det er forholdsvis nemt at lave en pĂĽ vand, hvor der er plads til vĂŚrdi i samtlige vĂŚrdikĂŚdens led. Vi køber for 1,5 mia. kr. vand i Danmark, hvor der aldrig er mere end 200 meter til en vandhane med friskt vand!

SYNLIGGĂ&#x2DC;RE VĂ&#x2020;RDI Derfor er kunsten for NaturmĂŚlk ogsĂĽ, at syn-

liggøre den vÌrdi mÌlk er og gerne putte nogle flere vÌrdier i, som giver mening for forbrugeren, sü de er villige til at betale den pris, det reelt koster at producere mÌlk, siger Leif Friis Jørgensen. Hos NaturmÌlk har vi vÌret gode til at differentiere os i markedet, og vi har selvfølgelig haft vore grundvÌrdier og holdninger i økologien, men har samtidig haft en vÌrdiskabelse og et ønske om at markere os i det professionelle miljø, hvor man netop bruger vore produkter professionelt. Det er typisk i køkkener, hvor vi har et tÌt samarbejde med de professionelle brugere om deres krav og ønsker til produkterne. De professionelle kokke skal hele tiden kunne løbe foran med nye spÌndende produkter fra NaturmÌlk og kreere nye kulinariske oplevelser og süledes vÌre med til at skabe markedet for den private forbruger, der bagefter skal kunne replikere oplevelsen fra restauranten. Og detailhandlen er gode til at fü de nye produkter frem til forbrugeren.

- Det giver os en rigtig spĂŚndende hverdag, for vi bliver konstant udfordret af kokkene.

Heldigvis er der sü andre end os, der synes, det er spÌndende at arbejde med lokale rüvarer, biodynamik og økologi og det Nordiske Køkken.

For os er det altsammen tillĂŚgsvĂŚrdier og muligheder i det danske terroir. Der er ingen tvivl om, at vores vĂŚkst de sidste 10-12 ĂĽr har vĂŚret baseret pĂĽ, at vi har vĂŚret Firstmovere.

WWW.NATURMAELK.DK 29

DE FIRE INITIATIVER ER: Produktionsfokuseret erhvervsservice Fokuseret og intensiv erhvervsservice mĂĽlrettet smĂĽ og mellemstore produktionsvirksomheder i TrekantomrĂĽdet med fokus pĂĽ afdĂŚkning af behov og udfordringer samt formidling af tilbud/ydelser i det lokale, regionale og nationale erhvervsfremmesystem.

Danish International Manufacturing Academy DIMA er et tĂŚt samarbejde mellem TrekantomrĂĽdets erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommuner om at styrke vĂŚkst, innovation og attraktive uddannelses- og jobmuligheder i industrien.

Center for Industriel Ledelse Center for Industriel Ledelse er et nationalt kraftcenter, der skal styrke produktionsvirksomhedernes ledelseskompetencer â&#x20AC;&#x201C; og i sĂŚrdeleshed deres evne til at arbejde med forretningsmodeludvikling.

Samvirkende jobcentre De seks jobcentre i Trekantomrüdet samt jobcentret i Haderslev er güet sammen i et nyt samarbejde med øget fokus pü fÌlles jobformidling og ]

somheder de rigtige medarbejdere â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde nu og i fremtiden.

AMBITIĂ&#x2DC;SE INITIATIVER SKAL STYRKE INDUSTRIEN I TREKANTOMRĂ&#x2026;DET Med flere produktionsarbejdspladser end København, Aarhus og Odense tilsammen har TrekantomrĂĽdet allerede i dag en position som Danmarks produktionscentrum. Fire nye initiativer skal sikre, at omrĂĽdet ogsĂĽ er det i fremtiden.

Trekantomrüdet er historisk set stÌrk pü produktion. Og netop nu er der søsat ikke fÌrre end fire ambitiøse projekter i Trekantomrüdet, som viser, at der hersker politisk enighed og vilje til büde at fastholde og styrke den position.

Initiativerne skal pĂĽ hver sin mĂĽde vĂŚre med til at forny industrien i omrĂĽdet pĂĽ tvĂŚrs af kommunegrĂŚnserne.

I HĂ&#x2DC;J GRAD Ă&#x2030;T ARBEJDSMARKED - De seks kommuner i TrekantomrĂĽdet er i

30

høj grad Êt arbejdsmarked, hvor folk arbejder i en kommune og bor i en anden. Vores virksomheder stür derfor ogsü over for mange af de samme udfordringer - f.eks. at skaffe kvalificeret arbejdskraft og i højere grad at udvikle og fremtidssikre produktionen, sü vi ogsü fremover kan klare os pü det globale marked, siger Morten Rettig, direktør for Trekantomrüdet Danmark.

Et par af initiativerne er allerede godt i gang.

Det gĂŚlder det nye samarbejde mellem jobcentre omkring fĂŚlles jobformidling og opkvalificering, og forleden blev et andet initiativ, Danish International Manufacturing Academy (DIMA), stiftet med det formĂĽl at styrke vĂŚkst, innovation samt attraktive uddannelses- og jobmuligheder i industrien Initiativet â&#x20AC;?produktionsfokuseret erhvervsser-

viceâ&#x20AC;? bliver sat i gang umiddelbart efter sommerferien, mens â&#x20AC;?center for industriel ledelseâ&#x20AC;? forventes at starte op inden ĂĽrets udløb.

STORE FORVENTNINGER - Vi har store forventninger til, at de nye initiativer vil skabe ny vĂŚkst i industrien. Initiativerne giver sĂŚrligt de smĂĽ og mellemstore virksomheder adgang til stĂŚrkere kompetencer â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i form af eksterne kompetencer og viden og som et kompetenceløft for bĂĽde medarbejdere, ledere og virksomhedsejere, siger Morten Rettig.

MORTEN RETTIG, DIREKTĂ&#x2DC;R FOR TREKANTOMRĂ&#x2026;DET DANMARK.

DIREKTØR MOGENS JØRGENSEN, AMU SYD - NÆSTFORMAND FOR DIMA.

DIREKTØR SØREN MAARSSØ, TRESU GROUP. FORMAND FOR DIMA.

DANMARKS STÆRKESTE KOMPETENCECENTER SKUDT I GANG Trekantområdets erhvervsliv, organisationer, uddannelsesinstitutioner og kommuner er gået sammen om at styrke vækst, innovation samt attraktive uddannelses- og jobmuligheder i industrien. Tirsdag den 28. april var der stiftende generalforsamling i Danish International Manufacturing Academy (DIMA), og den nyvalgte bestyrelse er klar til at lægge kursen.

Direktør Søren Maarssø fra Tresu Group er nyvalgt formand og Mogens Jørgensen fra AMU Syd nyvalgt næstformand. Valget skete på den stiftende generalforsamling i Kolding, hvor også resten af bestyrelsen blev konstitueret.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet. Vi har en meget vigtig opgave at løse – nemlig at sørge for, at vores produktionsvirksomheder kan klare sig i den globale konkurrence. Det kan de kun, hvis de får de kompetente medarbejdere, de har brug for, siger Søren Maarssø.

BESTYRELSEN BESTÅR AF Direktør Søren Maarssø, Tresu Group (formand). Direktør Mogens Jørgensen fra AMU Syd (næstformand). Direktør Lars Bregnehøj, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Uddannelseschef Henning Åberg, EUC Lillebælt. Prodekan Torben Munk Damgaard, Syddansk Universitet. Rektor Jens Meier Pedersen, Erhvervsakademi Lillebælt. Formand Hardy Høll Nielsen, Dansk Metal.

Direktør Kim Schmidt, Arbejdsgiverne.

Arbejdsmarkedschef Inger S. Bønding, Jobcenter Billund. Arbejdsmarkedschef Lasse Kamp, Jobcenter Kolding. Erhvervschef Michael J. Pedersen,Vejle Erhvervsservice.Erhvervschef Niels Chr. Hammelev, Middelfart Erhvervsservice. Direktør Henrik Kjær Christensen, International BusinessAcademy.HR Manager Kirsten Bøjler Dall, Fiberline Composites. Production manager Flemming Stubkjær, A/S Rolf Schmidt Industriplast. Direktør Jeppe Hebsgaard Laursen, Zebicon.

Direktør Morten Rettig, Trekantområdet Danmark. Vicepræsident Jakob Madsen, DI ( Danfoss A/S). Uddannelseschef Per Birkelund Pedersen, IBC. Uddannelseschef Niels-Peter Hansen, Hansenberg. Professor Phd Jan Stentoft, Advisory Board Trekantområdet Danmark.

LETTERE AT UDVIKLE OG REKRUTTERE DIMA skal helt konkret gøre det lettere for erhvervslivet at udvikle og rekruttere dygtige medarbejdere på alle niveauer, og samtidig skal DIMA udgøre en fælles platform, hvor praksis og viden om produktion mødes.

I det daglige varetages ledelsen af DIMA af sekretariatschef Susanne Toftager: - Det nye fællesskab skal styrke de produktionsrettede uddannelsers image og tiltrækningskraft. Vi skal synliggøre overfor de unge, at produktion er en attraktiv karrierevej med gode fremtidsmuligheder, hvor man kan udvikle sig både fagligt og personligt, siger hun.

WWW.TREKANTOMRAADET.DK

VI HAR EN MEGET VIGTIG OPGAVE AT LØSE – NEMLIG AT SØRGE FOR, AT VORES PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER KAN KLARE SIG I DEN GLOBALE KONKURRENCE” SØREN MAARSSØ

31

EFFEKTIVE BESLUTNINGER

I Middelfart Sparekasse fĂĽr du en personlig erhvervsrĂĽdgiver, som altid er tilgĂŚngelig og har omfattende lokalkendskab.

Vi har korte beslutningsveje, og vi tror pĂĽ, at et indgĂĽende kendskab og involvering i din virksomhed giver de bedste resultater for bĂĽde dig og os.

Det er en fordel â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr nĂĽr det skal gĂĽ stĂŚrkt.

Se mere pĂĽ midspar.dk/erhverv

Sparekassen har Danmarks mest tilfredse kunder, ifølge Analyse Danmarks bankanalyse (Juni 2014).

5 mio. kr og op til 20 % af resultatet før skat gür til vores engagement i lokalsamfundet.

Kollektiv forsikring ved indbrud i netbank til erhvervskunder.

VI HAR DANMA MEST TI RKS LFRE DSE

KUNDER

MS Erhvervsklub giver inspiration og netvĂŚrk til din virksomhed.

Esbjerg ¡ Fredericia ¡ Hedensted ¡ Horsens ¡ Hørning ¡ Kolding ¡ Middelfart Odense ¡ Strib ¡ Uldum ¡ Vejle ¡ Vinding ¡ Ă&#x2DC;dsted ¡ Aarhus

Solidt pengeinstitut: Sparekassen har en solvens pĂĽ 14,7 % med et solvensbehov pĂĽ 8,6 % pr. 31. december 2014.