IKKE MIN BEDSTEFARS JUL

Min bedstefar levede i tiden hvor forbrugssamfundet virkelig accelererede, og som reklamemand var han med til at sætte skub i tingene. I arbejdet med dette magasin har jeg, co-founder af Sustain Daily og den visuelle redaktør, tænkt meget på ham.

TEKST AF JOHANNE STENSTRUP, FOTO AF IVAR ANDERSEN, JØRN TIMM, AARHUSARKIVET

Min bedstefar elskede julen. Eller sådan virkede det i hvert fald for os børnebørn. I virkeligheden var han arbejdsskadet af julen, som i næsten 30 år havde været omdrejningspunktet for hans karriere. I arbejdet med dette magasin, har det især været ham, jeg har haft i mine tanker. Både på grund af de mange gode juleminder med ham, men også fordi jeg ønsker at formidle en anden jul, end den han var med til at skabe - for sin familie og på sin vis for hele forbrugssamfundet.

Man kan ikke kalde min bedstefars livsstil for særlig bæredygtig. Han nød godt af alle de ting, som forbrugssamfundet ledte med sig. “Der skulle ikke mangle noget!” Hverken til jul eller resten af året. Inspirationsture til Paris, kæmpe bøffer og det nyeste tøj, fordi arbejdet krævede det, har kendetegnet mange år af min bedstefars liv. Men når det kom til julen, var det alligevel som om der sneg sig nogle mere grønne vaner ind - hvis ikke bevidst så ubevidst hos resten af familien.

NYT SYN PÅ GAMMELT KATALOG

Min bedstefar var, som reklamechef hos Salling, blandt de første til at trykke de tykke julekataloger til Danmark. Kataloger fyldt med drømme og ønsker og muligheden for at glæde hele familien. På én måde uskyldigt og fint, men noget som jeg i dag ser ret anderledes på. Synet af de årlige stormagasinkataloger bringer ikke længere tanker om glæde og magi, men om overforbrug og overproduktion.

HVORNÅR BEGYNDTE VOKSNE AT FÅ GAVER?

I mit arbejde med magasinet, havde jeg en snak med min bedstemor, der har oplevet hvordan juleforbruget er steget de sidste 50 år. Hun husker fx ikke, at de voksne fik gaver da hun var barn.

Det begyndte de dog at få op gennem hendes voksenliv. Min bedstemor husker ikke præcis hvornår, men da min far og faster var små, fik de voksne også gaver i nogen grad. Her bliver julekataloget husket som en god hjælp. “Det var da smart, at så kunne min mor lige sidde og kigge det igennem, og sige “den kunne jeg godt tænke mig” og så kunne vi købe den til hende til jul.”

Om det var julekatalogerne alene, eller måske også det økonomiske opsving i de år, der gjorde det normalt at give gaver til voksne, får vi nok aldrig svar på. Men én ting er sikkert, og det er, at gaver mellem alle i dag er normen. Så meget, at jeg møder undren når jeg fortæller, at min kæreste og jeg ikke giver gaver indbyrdes.

GAVEKULTUREN FLYTTER UDENFOR FAMILIEN

Jeg elsker en god gave, både at modtage og at give den. Jeg husker tydeligt glæden ved at finde den perfekte ting til familien. Jeg ved også, at min bedstemor elsker og altid har elsket at finde gaver; hun tager sig tid, starter tidligt og går og hygger sig med det.

Men i dag er det ikke kun gaver imellem familien, der forventes, nej de glitrede pakker kryber ind alle steder. Her tænker jeg især på pakkekalender craziness og hæsblæsende pakkeleg. To traditioner, som begge har givet plads til et kæmpe marked af plastikdimser og kinavarer.

Her handler det ikke om kærlighedssprog eller betænksomhed, men mere et forventningspres fordi “det gør de andre”. Der er heldigvis mange ›

Gågaden i Aarhus med Salling som midtpunkt i hhv 1970 og 2015. Der er sket meget med både julelysene og forbrugssamfundet i den tid.

alternativer til både pakkekalender og pakkespil, som ikke behøver et besøg i den nærmeste 10 kroners-butik.

Jeg kan igen ikke lade være med at tænke over, hvornår det tog overhånd? Min bedstemor fortalte, at de ikke brugte ønskelister til min far og faster, men at det kom ind i billedet, da jeg og de andre børnebørn kom til. Alle de nissevenner og klassepakker, som jeg husker fra skoletiden, var heller ikke noget min far og hans skolekammerater skulle tænke på i 70’erne.

MIN FAMILIE TRÆKKER NU I DEN ANDEN RETNING

Selvom der har været masser af pakker i min barndom, og også i min fars, så er alle nu enige om at trække i den modsatte retning. Når vi samles til jul får hver person én gave. Giveren af den gave trækkes der lod om nogle måneder inden jul. Og pakkelegen efter jul nyder vi stadig, men med reglen om, at der ikke må købes nyt, bliver det et spil om hvem der har de sjoveste ting i gemmerne.

OVERFLOD PÅ ARBEJDET, KLASSIKERE HJEMME

Jeg ville ønske nogen havde dokumenteret julevinduerne gennem årene hos Salling, når jeg hører hvor meget arbejde og sjæl min bedstefar og dekoratørteamet lagde i dem. De skulle hvert år skabe ny julemagi. Skitserne skulle laves inden juleaften året før, alt indkøbes i sommeren, og det hele sættes op på meget kort tid flere måneder før jul.

I starten smittede Sallings juleudsmykning af på julen hjemme, fortæller min bedstemor. Især kæmpe sløjfer var hans signatur, men med årene blev dekorationerne hjemme mere og mere naturlige. Han havde set det hele inde på arbejdet, og fandt igen og igen tilbage til de naturlige dekorationer og de dybrøde kugler på træet.

“Vi gik tit på opdagelse i naturen omkring os. For eksempel samlede vi små fyrretræer, der var misformede af naturen og hver gang vi så en kogle, så kom den med hjem - hele året. Vi havde så mange kogler”, mindes min bedstemor, og mange af de kogler får stadig lov at komme frem.

Det er dog især kuglerne på træet, jeg kan huske. Sammen med en stor kasse halmpynt fra Sverige, var det pynten på juletræet hvert år. Og her ligger roden til den første af mine bæredygtige juleværdier: julepynt er noget, man passer på. For juletræet i mine bedsteforældres stue var en konstant, og det delikate halmpynt skulle man passe på.

PYNT OG JULELYS SKABER FÆLLESSKAB

Det er dog ikke alt min bedstefars julearbejde, som jeg i dag ser lidt anderledes på. Han var nemlig også stor fortaler for offentlig julebelysning og oppyntning, og er initiativtageren til det populære stjernetæppe over strøget i Aarhus. Netop denne udsmykning nyder min bedstemor også meget. Hun mener at den er med til at skabe en særlig stemning i december - ikke kun i familien men også fremmede imellem.

“I julen er der en særlig nærhed mellem folk. Der bliver snakket mere på gaden og i bussen, fordi man kigger på det samme, og måske smiler af det samme flotte julevindue. Der er mere åbenhed mellem folk i juletiden, og pynten hjælper også med her”, siger min bedstemor.

›

Min Bedstefar Ivar Andersen var reklamechef hos Salling og senere formand for Aarhus cityforening, hvor han stod bag den populære stjernehimmel på strøget. Han elskede julen, men havde ikke særlig stort overskud til familiens jul fordi hele arbejdsåret handlede om at skabe den perfekte jul i butikken.

Alligevel er der også her blevet skruet voldsomt op i hendes levetid. Da hun var barn, var der ingen lyskæder, måske en nikkende nisse i vinduet og juletræer rundt omkring. Da hun fik børn var der gran alle steder, få lysguirlander og mere pyntede vinduer, især med mekaniske figurer. I dag er alt gran skiftet ud med det kunstige (om det er mere bæredygtigt, kan du læse om på side 106) og der er lys overalt. Og ikke bare i december, men tit også hele november og halvdelen af januar.

Min bedstemor savner dog de mekaniske dyr og nisser i vinduerne. “Jeg savner lidt klimaomtanke, og tænker, at december kunne være så meget mere speciel hvis vi nøjedes med lyshavet til den ene måned.”

IGEN ER HER ET PUNKT VED JULEN, SOM STARTEDE SÅ GODT OG ENDTE SÅ… VULGÆRT?

Jeg ser ikke mit arbejde med magasinet her, som et opgør med min bedstefars arbejde som dekoratør og julesælger. Jeg ser det som en opdatering. Vi har som generation fået nye værdier, nye holdninger, nye indsigter, og dem skal vi bruge til at forbedre traditioner og vores liv, men stadig holde fast i glæden og julemagien.

Min bedstefar var en mand, som holdt meget af luksus, og der skulle ikke mangle noget. Lige præcis de to følelser, er nogle som jeg har haft lyst til at tage med ind i det her magasin. Jeg håber, at du fornemmer hvor meget luksus det er, at have en hel årstid, en hel måned, der giver os mulighed for at udtrykke kærlighed, og bringe os tættere på dem vi elsker. Den glæde, der ligger i at kunne skeje ud, pynte, dekorere og gøre noget ekstra ud af hverdagen.

Den luksus og den overflod håber jeg skinner igennem, selvom vi tillader os at foreslå gavereduceret jul, mindre kød på bordet og pynt, der kan komposteres. ■

Min barndomsjul midt i 90’erne. Julekjolen er kreeret af min mor, og gavebjerget bærer tegn på tre børnebørns lange ønskelister.