Hverdagsbalance

HVAD HVIS INDUSTRIALISERINGENS EKSPANSIONS- OG VÆKSTIDEOLOGI IKKE BLOT HAR DREVET ROVDRIFT PÅ NATUREN, MEN OGSÅ PÅ DE MENNESKELIGE RESSOURCER I EN SÅDAN GRAD, AT VI I DAG OPLEVER EN STIGNING I LIVSSTILSSYGDOMME, DER BÅDE FORVÆRRER KLIMAKRISEN OG AFHOLDER OS FRA AT LØSE DEN?

gribe min notesbog. Som et lyn fra en klar himmel havde jeg set en sammenhæng mellem stigningen i livsstilssygdomme og udfordringen med at løse klimakrisen.

Jeg vender tilbage til Morten Albæk, men først vil jeg tage dig med til midt/slut 00’erne, hvor jeg på trods af utallige signaler fra min krop var havnet i det, jeg bedst kan beskrive som en større ubalance, der involverede stress, spiseforstyrrelse og depression. Og selvom jeg ikke vidste det dengang, blev det afsættet til den livsstil, jeg nu kalder hverdagsbalance. En livsstil, hvor jeg gennem egenomsorg søger at opretholde min fysiske, mentale og åndelige balance, så jeg har overskud til at hjælpe andre mennesker, dyr og naturen.

DU SKAL REDDE DIG SELV, FØR DU KAN REDDE VERDEN

Inden for den holistiske lomme af samfundet er det en almindelig opfattelse, at man ikke kan redde verden, før man ved, hvordan man redder sig selv. Klimadebatten fyldte ikke lige så meget tilbage i 00’erne, som den gør i dag. Og selv hvis jeg havde været bevidst om klimakrisen dengang, ville jeg ikke have haft overskud til at skabe vedvarende forandringer i mit forbrug eller mit liv. Jeg ville ikke have haft kræfter til at tænke på social bæredygtighed, dyrevelfærd, naturens tilstand eller hvilke problemer min generation efterlader til de kommende generationer. Min hverdag handlede primært om at klare mig igennem endnu en dag uden selvskade, at stabilisere mit nervesystem og genfinde min personlige balance. Det tog lang tid at indse, men det, der skulle redde mig, var omsorg for mig selv. Og indtil jeg indså det, brændte jeg ud gang på gang.

HVERDAGSBALANCE OG KLIMAKRISE

Da jeg lå der på sofaen og læste i Morten Albæks bog, stødte jeg på et tankevækkende spørgsmål. Albæk spørger, hvorvidt begrebet “Human Ressource Management” er med til at reducere mennesker til ressourcer, der ligesom naturens råvarer kan udnyttes til konkurrencemæssige fordele for virksomheder. Og der så jeg pludselig en tydelig rød tråd mellem det stigende antal livsstilssygdomme (ubalancer) som Albæk beskriver i sin bog og udfordringen med at løse klimakrisen.

Der synes at være bred enighed om, at de klimaforandringer, vi oplever i dag, til dels skyldes industrialiseringens udnyttelse af naturens ressourcer. Og med Albæks bidrag stillede jeg nu mig selv spørgsmålet: Hvad hvis industrialiseringens ekspansions- og vækstideologi ikke blot har drevet rovdrift på naturen, men også på de menneskelige ressourcer i en sådan grad, at vi i dag oplever en stigning i livsstilssygdomme, der både forværrer klimakrisen og afholder os fra at løse den?

I starten af min egen ubalance kunne notifikationerne fra min krop ofte dulmes med et øget forbrug af varer, services eller oplevelser. Det samme var tilfældet, når jeg, tynget af skam, brændte ud igen og igen. Når jeg ser tilbage, har mit øgede forbrug været med til at belaste naturens sparsomme ressourcer yderligere. Men jeg havde ikke haft overskud til hverken små eller store bæredygtige

omstillinger. For jeg havde knap nok overskud til at komme igennem min egen hverdag.

BALANCER, GRÆNSELAND OG UBALANCER

Hverdagsbalance kan jeg bedst beskrive som en model med tre domæner. I midten findes det råderum, som jeg kalder balancernes domæne. Her er der plads til forskellige grader af balance, for målet er ikke perfektion. Udenom balancernes domæne findes grænselandet, og udenfor grænselandet er ubalancernes domæne. I balancernes domæne har man fysisk, mentalt og åndeligt overskud. I ubalancernes domæne er der underskud i ét eller flere af disse tre områder.

Når man arbejder med hverdagsbalance, bliver det nemmere at genkende, respektere og handle på de kropslige notifikationer, der fortæller, at man er på vej ud i grænselandet. Det betyder, at man kan ændre retning og undgå at havne i ubalancernes domæne. Denne tilgang til forebyggelse frem for behandling er i høj grad inspireret af ayurvedaen – et holistisk sundhedssystem, der stammer fra Indien.

MIN CYKLISKE HVERDAGSBALANCE

I dag er jeg hverken spiseforstyrret, stresset eller deprimeret. Og egenomsorgen er det navigationsværktøj, der holder mig rask og giver mig overskud til at tage et bæredygtigt ansvar i min hverdag. Jeg synes, at det er både svært og forvirrende at navigere mellem CO2-aftryk, dyrevelfærd, økologi og genbrugsplast. Men jeg har overskud til, at det er svært og forvirrende. Ligesom jeg har overskud til at bære over med mig selv og tillade den bæredygtige omstilling at være en proces.

Jeg har ikke opskriften på, hvilken form for egenomsorg, der skal til for, at du kan holde dig i balancernes domæne. Men en del af min egenomsorg handler om, at jeg ganske enkelt ikke vil acceptere, at mine menneskelige ressourcer udnyttes til konkurrencemæssige fordele for virksomheder. Hverken min egen virksomhed eller mine samarbejdspartneres. Derfor respekterer jeg, at mit energiniveau forandrer sig i løbet af året.

Men årstiderne er ikke den eneste rytme, jeg bruger, når jeg navigerer i min hverdag. Jeg beskytter også mine ressourcer ved at navigere efter min

›

menstruationscyklus og holde øje med, hvordan månens faser påvirker mig. Jeg har opdaget, at der er nogle tidspunkter på måneden, hvor jeg er handlekraftig og får en masse fra hånden. Mens der er andre tidspunkter, hvor jeg dræner mig selv, hvis min to do liste er for lang. Til gengæld oplever jeg i de mindre handlekraftige perioder, at der er flow, når det kommer til at finjustere et oplæg eller dykke ned i nogle af de opgaver, der kræver mere fordybelse. Alle stadier har deres styrker og svagheder, som det er vigtigt at anerkende og respektere.

MOD OG SELVANSVAR

Det kræver mod og personligt ansvar, når man begynder at eksperimentere med, hvilke handlinger og beslutninger, der hjælper en med at forblive i balancernes domæne og hvilke, der får en ud i grænselandet eller ubalancernes domæne. Mit bedste råd til at komme i gang er at studere dig selv, mens du navigerer i din hverdag. Du kan holde øje med dit generelle energiniveau og registrere, hvornår du føler dig henholdsvis introvert og ekstrovert. Noter hvilken årstid det er, om månen er tiltagende eller aftagende og hvis du er kvinde, kan du også holde øje med, hvor du er i din menstruationscyklus.

Jeg kan ikke vide, hvad du kommer til at opleve. Men måske lærer du dig selv bedre at kende. Måske bliver du også mere bevidst om din krops notifikationer. Og måske får du nemmere ved at prioritere de handlinger og beslutninger, der giver dig overskud til små og store bæredygtige omstillinger, uanset om din mærkesag er omsorg for andre mennesker, dyr eller naturen. ■ Janni Ide Daugaard er foredragsholder, yogalærer og formidler af hverdagsbalance, egenomsorg, ayurveda, meditation, yoga og cyklisk livsstil. Du kan følge med på hendes Instagram @janniidedaugaard.

HVAD ER DU taknemmelig FOR? Det er ikke noget nyt at øve sig i at være taknemmelig, men det kan være en svær praksis, der kræver tid og øvelse for, at du finder en metode og en rytme, der passer til dig. Men et godt sted at starte er med en liste. Spørg dig selv, hvad du er taknemmelig for og inkluder alt, hvad du kan komme i tanke om. Lige fra din morgenkaffe til dit helbred.

LAD OS REWILDE VORES SPROG

Det er ikke ligegyldigt, hvilke ord vi bruger til at beskrive den verden, vi er en del af. Vores sprog og ordvalg siger nemlig noget om vores værdisæt og kan desuden - ubevidst - være med til at understøtte et forudindtaget verdensbillede.