Lad os rewilde vores sprog

Artiklen er oversat fra engelsk og skildrer en tendens i det engelske sprog. Derfor er mange af eksemplerne ikke de samme for Danmark. Alligevel er observationerne relevante i en dansk kontekst. Dansk læner sig nemlig på mange måder op af engelsk og ifølge sprogforsker Henrik Gottlieb består op imod 10% af det danske sprog af ord lånt fra engelsk. Og først i november 2019 blev ordet klimakrise officielt tilføjet til Den Danske Ordbog. Klimakrise er netop blevet foreslået af flere forskere og aviser som en mere rammende beskrivelse af den akutte økologiske krise, vi står overfor, fremfor det mere passive og langsommelige ord klimaforandringer. At gøre sig tanker om ord og deres betydning – uanset hvilket sprog, der er tale om – er væsentligt for, at vi som mennesker kan gå til de udfordringer, vi står overfor, med både ydmyghed og handlekraft.

TEKST AF HOLLY ROSE, OVERSAT AF LOUISE THUSTRUP

I 2007 blev der i den nyeste udgave af Oxford Junior Dictionary fjernet et større antal ord, der alle var relaterede til naturen. De slettede ord inkluderede blandt andet agern, ask, bøg, efeu, gæsling, hejre, hugorm, kastanje, lyng, lærke, mælkebøtte, nektar og piletræ. De ord, der erstattede dem, er i sig selv meningsløse og objektorienterede ord som for eksempel blog, bredbånd, chatrum, MP3-afspiller, realitystjerne og søjlediagram. De nye ord er på en gang nødvendige for at hjælpe os med at omtale det moderne samfund, som er i en kontinuerlig og stadig mere hastig udvikling. Samtidig opstår der en gradvis afstand til den naturlige verden, når ord som bregne skiftes ud med musthave.

Sprog og kultur er uadskillelige og afspejler værdier og tendenser i samfundet. Derfor er det så meget desto mere bekymrende, at vi midt i vores globale økologiske krise fjerner vigtige planter, træer og dyr fra ordbogen og erstatter dem med generiske og uvedkommende ord. Hvilke værdier repræsenterer vi, hvis vi berøver vores børn det sprog, der gør dem i stand til at identificere sig med den verden af natur, der er omkring dem i parker, skove og haver?

I januar, ved Cambridge Conservation Forums 2019 symposium om “Rewilding and its effects on nature and people”, afholdte journalist og klimaaktivist George Monboit et foredrag om de ord, vi bruger om klimakrisen. At sprog kan skabe misforståelser, der kan komme til at hæmme vores følelse af ansvar over for klimaets sammenbrud.

I sin argumentation forklarede Monbit, at de ord, vi bruger til at beskrive den naturlige verden, former og forstærker vores verdensbillede. At der i selve sproget indkodes ubevidste værdier, der udløses, når vi taler, læser eller lytter. Det er blandt andet grunden til, at det er så svært - trods uomtvistelige beviser for klimaforandringernes konsekvenser - at omvende folk, der benægter klimakrisen.

Når først vi har fået en bestemt opfattelse af noget, er det utrolig svært for vores hjerne at omkode den betydning. Derfor må det sprog, vi bruger, være nøje udvalgte ord,

›

der klart definerer konsekvenserne af vores livsstil og inspirerer til handling.

Desværre er de ord, vi bruger i dag, valgt af dem, der til at begynde med har været med til at forårsage problemerne. Det har gjort, at der er opstået plads til nuanceringer, misforståelser, misinformation, direkte fornægtelse og greenwashing. I stedet burde det være dem, der kæmper for at redde klimaet, der bør udvælge et vokabular til Jordens forsvar.

DET KOLLEKTIVE ER FORSVUNDET FRA SPROGET

I miljø- og skovbiolog Robin Wall Kimmerers bog, Braiding Sweetgrass, beskriver hun den indvirkning, det engelske sprog har haft på forholdet mellem mennesket og naturen for den oprindelige befolkning i Nordamerika.

Vores børn taler om planter og dyr, som var de mennesker, og giver dem derigennem et selv, intention og empati - indtil vi lærer dem ikke at omtale dem sådan. Vi genopdrager dem og får dem til at glemme. Når vi fortæller dem, at et træ ikke er en hvem, men et hvad, gør vi ahorntræet til et objekt; vi opstiller en barriere mellem os, frikender os selv fra moralsk ansvar og åbner dørene for udnyttelse.

Det engelske sprog er ved at udvikle sig til ét, der prioriterer individualisme, utaknemmelighed, æresløshed og egoisme. Det fremhæver den politiske journalist David Brooks i et debatindlæg fra 2013 i The New York Times. Hans udtalelse sker på baggrund af søgninger i Google Books database over mere end 5,2 millioner bøger. Databasen rummer bøger, der er udgivet helt tilbage fra år 1500 og frem til i dag, og kan vise ords popularitet i forskellige årtier ud fra, hvor hyppigt ordene er blevet brugt.

Et studie foretaget af psykologerne Jean M. Twenge, W. Kieth Campbell og Brittany Gentile viser, at mellem 1960 og 2008 har ord og fraser, der rummer selvforherligelse og individualisme, oversteget antallet af samhørighedsskabende ord. Sagt på en anden måde, så er antallet af de gange, hvor brugen af ord og udtryk som personlig, selv, unik og “jeg kommer først” steget. Mens brugen af ord som fællesskab, kollektiv, forenet og “til fælles bedste” er faldet.

Dertil viser et studie foretaget af psykologerne Pelin og Selin Kesebir, at ord, der associeres med god moral, er faldet med 74% og ord, der rummer taknemmelighed og ydmyghed, er faldet henholdsvis 49% og 52%.

Med det in mente, så er det måske slet ikke så mærkeligt, at de ord, vi bruger til at beskrive, hvad der lige nu sker med vores planet, ikke er i stand til at hjælpe med at redde den.

HVORDAN SKAL VI REWILDE VORES SPROG?

Vi er nødt til at tage undertrykkelse, økonomi og menneskelig overlegenhed ud af vores sprog. Vi må lære at kalde en spade for en spade og tale om verden med den ærbødighed, som den fortjener.

I stedet for “klimaforandringer”, så lad os kalde det “klimakrise”, “biodiversitetskrise” eller “klimasammenbrud” for bedre at indikere konsekvenserne af kollapset af vores økosystem.

I stedet for “global opvarmning”, så lad os kalde det “global overophedning” for at illustrere den katastrofe en ophobning af CO2 i vores atmosfære vil forårsage.

I stedet for “naturressourcer”, som indikerer, at naturen kun har værdi i kraft af dens brugsværdi, så lad os kalde det “naturkræfter” eller “naturens gaver”.

I stedet for “beskyttede områder”, “naturreservat” og “fredede områder”, som antyder et ejerskab af disse områder, så lad os kalde det “naturens vidundere”.

I stedet for “miljø” eller “klima”, så lad os beskrive det som vores “levende planet” eller den “naturlige verden” for at male et mere klart billede af, hvad det rent faktisk er, vi kæmper for.

I stedet for at referere til planter og dyr som ressourcer, der antyder, at de tilhører os og kun er her for at tjene os, så lad os kalde dem “vildliv”.

I stedet for at tale om “udryddelsestruede dyr og planter”, så lad os bruge den skotske advokat og klimaforkæmper Polly Higgins navn for det og kalde det “ecocide”, for at forstå krisens omfang. ■

REWILDING

At genskabe et områdes naturlige og ukultiverede tilstand. Det kan være at nedlægge landbrug eller at reintroducere udryddede dyr og planter, som tidligere har været i området. Det gøres i et forsøg på at genoprette biodiversiteten og understøtte det lokale miljøs økosystem. Man kan tale om at forvilde naturen. Tanken om rewilding bruges sommetider også om livsstilsændringer, der introducerer mere ro og bruges i artiklen her som en måde at nedtone det moderne vokabular og i stedet skabe større nærvær mellem vores sprog og naturen.

Forår

MADENS KLIMAAFTRYK

Udvalgte fødevarers klimaaftryk (kg CO2 pr. kg vare)

Æbler og pærer (danske i sæson) Kartoffel Gulerod Hvidkål og rødkål Æbler og pærer (import) Løg Bananer Salat, friland Appelsiner Sojabønner (import) Tomat og agurk, import Tomat og agurk, danske Havregryn Hvedebrød Rugbrød Sukker Pasta Margarine Rapsolie Ris Muslinger Letmælk Yoghurt Sild, filet Æg Torsk, filet Creme fraiche 18% Grisekød Fløde 38% Kyllingekød Flødeost Gul ost 31% Rejer, pillede, frosne Smør Oksekød Lammekød 0,1 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,8 0,8 0,8 0,8 1,0 1,2 1,6 1,8 3,3 0,1 1,0 1,3 1,3 2,0 2,8 3,1 4,6 5,3 5,5 6,6 9,6 10,3 10,6 13,9 21,4

Kilde: CONCITO 2018