5 minute read

De store spørgsmåls tid

TEKST AF JOHANNE STENSTRUP

Dette magasin er færdiggjort midt i en historisk tid. Vi er alle bevidste om alvoren og det forfærdelige, der udfolder sig i hele verden. Men der er også et potentiale i den her tid. Vi øjner et vendepunkt. Og vi er ikke ene om at tænke krisen sådan og har samlet kloge ord fra nogle af klimakampens frontfigurer.

Advertisement

“En krise kan være ”et definerende øjeblik” – hvor vi har muligheden for at ændre på vaner, drømme nye drømme, udfordre de værdier, vi har været drevet af hidtil.” - Signe Wenneberg

Vi står midt i coronakrisen, der først og fremmest er en sundhedskrise - dernæst en økonomisk krise. En krise, der på én måde genlærer os, at vi alle er forbundet med naturen, men også, at vi har brug for den mere end nogensinde før - særligt for vores mentale sundhed. Det er en krise, der får os til at stoppe op og tænke. Og måske kan denne nye taknemmelighed for naturen, for lokalmiljøet og for stærke relationer skabe kimen til grundlæggende vaneændringer. For den måde, vi har brugt naturen og vores samfund på indtil nu, har kontinuerligt skubbet os i retning af klimakrisen.

“Udbredelsen af sygdomme er ikke en ondsindet handling fra vilde dyr, snarere en ulykkelig konsekvens af menneskers fortsatte pres på økosystemer og øgede kontakt med det vilde dyreliv via urbanisering, landbrugets ekspansion, rejser og handel.” - Jonathan Epstein

ET MAGASIN OM EFTERTÆNKSOMHED

Alle andre artikler til dette magasin er skrevet før corona fyldte vores bevidsthed, mediebillede og hverdagssprog. Men de står ikke ikke mindre skarpt nu, omend der måske går længere tid, før du igen kan rejse gennem Europa med tog. Måske skal du have håndsprit i bilen, hvis du deler den med andre, og måske skal du vente nogle måneder med at hoppe ud i en zero waste udfordring. Vores fokus på den mentale omstilling var fastlagt før jul og passer kun endnu bedre nu. Fordi det rammer ned i roden af den situation, vi står overfor lige nu. Vi er glade for, at vi har skabt et magasin, der i den grad inviterer dig til en eftertænksom stund i en solstråle. Og måske har du lyst til at tænke over, hvordan det gode, bæredygtige liv ser ud for netop dig? “Vi er jo omstillingsparate – vi retter ind som lovlydige borgere og bruger tiden i øjeblikket på at filosofere og finde nye måder at være sammen på. Det er positivt, og det bør få os til at tænke over, om den ”gamle” livsform med overforbrug af materielle goder, som vi måske hverken har brug for eller plads til, egentlig er meningen med livet.” - Jesper Theilgaard

EN KRISE, DER PÅ ÉN MÅDE GENLÆRER OS, AT VI ALLE ER FORBUNDET MED NATUREN

HVOR STÅR KLIMAKRISEN NÅR SAMFUNDET ÅBNER IGEN?

Lige nu udviser verdenssamfundet handlekraft som aldrig gør.

“Alles adfærd bliver helt afgørende. Det er et fælles ansvar, og ingen kan frasige sig det. Alle bliver nødt til at tage ansvaret på egne skuldre. Vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed.” - Mette Frederiksen

Det er desværre ikke klimatiltag, der tales om på Christiansborg. Men lad os ikke glemme denne følelse, den accept og politiske vilje, når vi skal tale om den næste krise; klimakrisen.

“Klimakrisen kommer til at afhænge af, hvad der sker efter corona, ikke under corona.” - Jens Hesselbjerg

Der tales allerede om de synlige forskelle i luftforureningen og CO 2-udledning over hele verden. Og det er fantastisk at se, hvad vi som samlet verdensbefolkning kan mobilisere af kreativitet. Det er en forandring, vi ikke må glemme, når samfundet åbnes igen. Så brug tiden på at samle kræfter og lad op, så du er klar til næste ryk i klimakampen - vi har meget, vi skal nå de næste 10 år.

“Vi manglede at føle os truet for at kunne mærke nerven i klimakrisen. Det kan vi nu. Glem den ikke de næste 10 år, så vi kan nå FN’s 17 verdensmål inden 2030 og skabe en bæredygtig verden med tryghed, fællesskab og trivsel for alle mennesker og dyr på planeten.” - Asbjørn Riis-Søndergaard

Det er ikke lige nu, vi samles til klimademonstrationer og lægger pres på politikerne, men vi kan stadig deltage i kampen på hver vores unikke måde. Du kan plante en have som folkene i Todmorden eller dagdrømme om den ideelle bæredygtige ferie. Du kan male med inspiration fra dit lokalområde eller læse en bog om naturens terapeutiske virkning. Denne tid rummer så meget spirende handling og initiativ.

“Jeg havde lært at acceptere det manglende engagement fra mange af mine medmennesker på kloden. Men nu… At se hvor meget vi kan mobilisere i disse urotider, er en form for lettelse. Endda en begejstring over vores potentiale som fællesskab.” - Laura Storm

Som vi skriver dette, står én ting helt klar: Hvad end du gør, hvordan end din hverdag har set ud de sidste måneder, hvor end du er i Danmark eller verden: Lad os love hinanden, at vi ikke går tilbage. At vi holder op med at sige “vi skal tilbage til normalen”.

VI MANGLEDE AT FØLE OS TRUET FOR AT KUNNE MÆRKE NERVEN I KLIMAKRISEN. DET KAN VI NU.

BÆREDYGTIG INSPIRATION DIREKTE I ØRERNE

Vidste du, at vi på Sustain Daily også udgiver podcasts? På den måde kan du få inspiration, tips og tricks og spændende samtaler lige, hvor du er.

Sustain Daily Podcast er til dig, som vil gøre dit liv lidt mere bæredygtigt. Vi går i dybden med tanker, overvejelser og dilemmaer, så du kan skyde genvej mod et grønnere liv. At leve bæredygtigt er sjovt og giver værdi - men det er svært at være nybegynder, og nye vaner kræver mod og handlekraft.

Elsket tøj er bæredygtigt tøj – Bedre Mode podcasten har en mission om at give alle mere garderobeglæde. Gennem interviews med Danmarks førende garderobe- og modeforskere undersøger Johanne Stenstrup, hvordan en ny tøjkultur kan lede til en mere bæredygtig garderobe og tøjindustri.

Hverdagsbalance giver overskud til at redde verden

TEKST AF JANNI IDE DAUGAARD, FOTO AF MARTIN VILLADSEN

Om morgenen tydede alt på, at det ville blive en dag som så mange andre. Men da jeg om eftermiddagen tog en pause på min genbrugssofa, mens jeg læste i historiker og filosof Morten Albæks bog Ét liv, én tid, ét menneske, skete der noget, der fik mig til at springe op og ›

This article is from: