Sustain Yearly
TEKST AF JOHANNE STENSTRUP
Dette magasin er færdiggjort midt i en historisk tid. Vi er alle bevidste om alvoren og det forfærdelige, der udfolder sig i hele verden. Men der er også et potentiale i den her tid. Vi øjner et vendepunkt. Og vi er ikke ene om at tænke krisen sådan og har samlet kloge ord fra nogle af klimakampens frontfigurer. “En krise kan være ”et definerende øjeblik” – hvor vi har muligheden for at ændre på vaner, drømme nye drømme, udfordre de værdier, vi har været drevet af hidtil.” - Signe Wenneberg Vi står midt i coronakrisen, der først og fremmest er en sundhedskrise - dernæst en økonomisk krise. En krise, der på én måde genlærer os, at vi alle er forbundet med naturen, men også, at vi har brug for den mere end nogensinde før - særligt for vores mentale sundhed. Det er en krise, der får os til at stoppe op og tænke. Og måske kan denne nye taknemmelighed for naturen, for lokalmiljøet og for stærke relationer skabe kimen til grundlæggende vaneændringer. For den måde, vi har brugt naturen og vores samfund på indtil nu, har kontinuerligt skubbet os i retning af klimakrisen. “Udbredelsen af sygdomme er ikke en ondsindet handling fra vilde dyr, snarere en ulykkelig konsekvens af menneskers fortsatte pres på økosystemer og øgede kontakt med det vilde dyreliv via urbanisering, landbrugets ekspansion, rejser og handel.” - Jonathan Epstein
ET MAGASIN OM EFTERTÆNKSOMHED
Alle andre artikler til dette magasin er skrevet før corona fyldte vores bevidsthed, mediebillede og hverdagssprog. Men de står ikke ikke mindre skarpt nu, omend der måske går længere tid, før du igen kan rejse gennem Europa med tog. Måske skal du have håndsprit i bilen, hvis du deler den med andre, og måske skal du vente nogle måneder med at hoppe ud i en zero waste udfordring. Vores fokus på den mentale omstilling var fastlagt før jul og passer kun endnu bedre nu. Fordi det rammer ned i roden af den situation, vi står overfor lige nu. Vi er glade for, at vi har skabt et magasin, der i den grad inviterer dig til en eftertænksom stund i en solstråle. Og måske har du lyst til at tænke over, hvordan det gode, bæredygtige liv ser ud for netop dig?
E N K R I S E , D E R PÅ É N M Å D E G E N L Æ R E R O S , AT VI ALLE ER FORBUNDET M E D N AT U R E N
“Vi er jo omstillingsparate – vi retter ind som lovlydige borgere og bruger tiden i øjeblikket på at filosofere og finde nye måder at være sammen på. Det er positivt, og det bør få os til at tænke over, om den ”gamle” livsform med overforbrug af materielle goder, som vi måske hverken har brug for eller plads til, egentlig er meningen med livet.” - Jesper Theilgaard 24