Sustain Yearly Fjerde år by Johanne Stenstrup

I N S PI R ATI O N

◆

GUIDE TIL BÆREDYGTIG LIVSSTIL

Forår DE STØRSTE FORANDRINGER KO M MER I N DEFR A

◆

HANDLING

DETTE MAGASIN BOR HOS:

Sustain Yearly

Kære læser,

Der bliver talt meget om den grønne omstilling. Om samfundet, der skal omstruktureres, produktionsformer, som skal opfindes og reguleringer, der skal indføres. Men der kan laves nok så mange ydre tiltag - hvis ikke hjernen og hjertet er med, kommer vi ikke særlig langt. I Sustain Yearly Fjerde år har det været vigtigt for os at sætte fokus på alt det mentale arbejde, der ligger i at leve et mere bæredygtigt liv. For det kræver både mod og handlekraft at gøre noget andet end normerne dikterer - og for mange har det været en ensom rejse. Vi vil gerne vise dig, at du ikke er alene og at der er mange steder at starte. At et bæredygtigt liv også kan handle om at gå en tur i skoven, om at sætte dig ind i din pensionsopsparing og om ind imellem at kunne sige pyt. Bag dine handlinger ligger nemlig dine tanker og over vejelser, og de er et vigtigt første skridt. For de rummer dine overbevisninger og dine værdier. Jeg er ikke længere i tvivl om, at en grøn omstilling af vores samfund kræver en gennemgribende omstilling af vores tankemønstre. 4

Jeg er ikke længere i tvivl om, at de store forandringer kommer indefra. Det vil du kunne høre mange forskellige, stærke stemme fortælle om her i magasinet. Lige fra Britt Sallingboe og hendes mand, der omlagde deres måde at rejse på efter en ulykke, til Cathrine Gyldensted og hendes møde med en virkelighed, der ikke længere kunne ignoreres. Du sidder altså lige nu ikke bare med flere måneders arbejde - du sidder med mange års erfaringer, med vilje og håb i dine hænder. Og det er mit håb, at du med dette magasin kan finde inspirationen og fællesskabet til at handle og til at finde ud af, hvordan et bæredygtigt liv ser ud for lige præcis dig.

FOR DET BÆREDYGTIGE LIV SER IKKE ENS UD FOR OS ALLE.

For nogle indebærer det delebilsordninger, mens det for andre handler om investeringer. For nogle er køkkenet stedet at starte, for andre er det klædeskabet. Men uanset hvor forskellige vores udgangspunkter er, handler det for

2020

ON I N S PI R ATI

◆

IL IG LIVSST BÆREDYGT GUIDE TIL

◆

HANDLING

D NOGLE ØRE OP ME VI SKAL G S E LV; TING I OS

vi er klimakrisen.

su sta in

da ily FJERDE ÅR

INDAILY DK # SUS TA A I N DA I LY. W W W.SUST

DE STØRSTE FORANDRINGER A KOMMER INDEFR

MILJØRIGTIGT MAGASIN Dette magasin er produceret efter de højeste miljøstandarder.

os alle om at skabe et liv med respekt og mening - uden løftede pegefingre og uden dårlig samvittighed. Og det er på tide, at vi tager hjertet med. Det er tid til at omstille vores tankesæt og vores opfattelse af, hvad livet har af betydning. Tid til at udfordre os selv med nye idéer om, hvordan en hverdag kan skrues sammen og hvordan fremtiden kan se ud. Det er på høje tid at skabe en ny fortælling. Og den starter med dig.

R I G T I G G O D L Æ S E LY S T,

Det er trykt på cradle to cradle certificeret papir og med trykfarve med samme certificering. Begge dele er produceret helt uden nogen former for skadelige kemikalier og tungmetaller. Cradle to cradle certificeringen er en af verdens strengeste miljøcertificeringer og den garanterer, at et produkt hverken forurener eller bruger jordens begrænsede ressourcer, men derimod indgår i naturens egen cyklus. Det sikrer også, at de trykte produkter produceres under så miljøvenlige forhold som muligt. Træet til magasinet kommer fra bæredygtigt FSC skovbrug i Europa. Det betyder, at der er 100% styr på oprindelsen, og det sikres samtidig, at der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere. Trykningen foregår i Danmark og er CO2 neutral. Det opnås blandt andet ved, at trykkeriet udelukkende bruger energi fra lokale vindmøller og kun kører eldrevne firmabiler.

L O U I S E T H U S T R U P, R E D A K T Ø R

Tak til Sustain Yearly er trykt og produceret hos KLS Pureprint Sustain Daily er et fællesskab for alle, der ønsker at leve mere bæredygtigt sustaindaily.dk / @sustaindaily / #sustaindaily / kontakt@sustaindaily.dk 6. udgave er udgivet d. 4. maj 2020 S U S TA I N DA I LY B E S TÅ R V E D U D G I V E L S E N A F:

Johanne Stenstrup, Medstifter og direktør / johanne@sustaindaily.dk Louise Thustrup, Redaktør og projektleder / @louisethustrup Katrine Bønsøe, Freelance grafisk designer / @boensoe STORT TAK TIL

Det var ikke muligt at udgive dette magasin uden vores dygtige bidragsydere, som har doneret tid og talenter til at gøre magasinet til noget særligt: Janni Ide Daugaard / @janniidedaugaard Martin Villadsen / @grimstudie Holly Rose / @hollyrose.eco Majken Disch Linn Grubbström / @frokenkraesen Asbjørn Riis-Søndergaard / @asbjornrs Monica Sørensen / @m.o.n.i.c.a.s Anna Kjær Voss / @klimamusen Anna-Matilda Hallberg / @tildz Joyce Palm-Henriksen / @jopalhen Marium Durrani / Aalto University Cæcilie Kallehave Line Beck / @line_beck Louise Knygberg / @louiseknygberg Britt Sallingboe Emilie Palm Olesen / @danmarksnatur Camilla Nygård Thomsen / @camillanygaardt Andreas Raun / @andreas.raun Camilla Hey / @camillahey_photograph Julie Jensen Spindler Rune Svenningsen/ @therunestone Lasse Skjønning Andersen / @groedcph Sarah Green / @sarahinthegreen Naja Habermann / @svaneshoppen.dk Line Juul / @bylinejuul Daniel Villadsen / @danielvilladsenphotography Lene Outzen Foghsgaard / @sustainablepeople.nu Ann Mølgaard / @annmolgaard Ida Hammerich Nilson / Aarhus Unvisersitet Illustrationer på siderne 100, 126 142 og er fra freepik

Indholdsfortegnelse Indledning

En dag i mit (bæredygtige) liv

Sommerens sankeguide

Slow travelling

9 eventyrlige steder i Danmark

Bøger 14 Hvad er den konstruktive historie om fremtiden? 16 De store spørgsmåls tid

Efterår

Et spørgsmål om lykke

100

Ichigo Ichie

104

Guide til køb og salg af genbrugstøj

106

Hverdagsbalance 27 Lad os rewilde vores sprog

Forår

Incredible Edible

Delebiler 114 GRØD 118 36 Ud i det grønne

124

Bliv aktivist med dine penge

126

Rabarberdrømme 42 Verdensmålene i hverdagen

46 Doughnutøkonomi 130

Bæredygtighedsstrategi 48 Alle har brug for plads

Drukner vi i plastik?

Emballage: Ven eller fjende?

10 nemme zero waste tips

Vinter

Viljestyrke og kontroltab

132

Vi kan ikke bare lade som om

134

Langsom indretning

144

Klimafaste 61 Genbrugsgrammere 151

Sommer

Mellem stof og hænder

En gave forventer en gave tilbage

152

10 bæredygtige gaver

154

Tænd et lys i julemørket

155

Find din styrke

160

Tøjreparationer 70 Skift smartphonen ud med ro

Svøm i skoven

Sustain Yearly

EN DAG I MIT Få et kig ind i hverdagen hos nogle af magasinets bidragsydere. Måske du bliver inspireret til at gøre nogle af deres vaner efter?

Fotografen Camilla Hey

Hvad spiser du til frokost og hvorfor?

Jeg hedder Camilla og er fotograf og fotostylist og bor sammen med min familie, der består af min mand, jeg og vores teenagedatter. Vi elsker naturferier og vi laver en del DIY sammen. Jeg selv elsker DIY med maleprojekter, kreative ting og havearbejde og er pjattet med at lege og eksperimentere.

Min frokost varierer meget afhængig af, hvor meget tid jeg har eller om der er rester fra aftenen før. Så alt fra salat, rester fra aftensmaden til en hurtig rugbrødsmad.

Som min familie drillende siger, kan jeg ikke følge en opskrift og maden bliver aldrig den samme med samme opskrift, da jeg lige skal prøve at tilføje noget nyt - hvilket både kan være godt og skidt eller lærerigt! Som person er jeg nysgerrig og elsker at udfordre mig selv og lære noget nyt. Hvad er det første, du gør hver morgen? Får en kop te. Hvordan ser en normal formiddag ud for dig? Gåtur med hunden en times tid i skoven. Jeg bruger naturen dagligt til gåture med min hund i skoven og jeg elsker at hygge med en kop te i min naturhave - drivhuset i haven er mit fristed.

Hvad har du altid med dig? Prøver at have så lidt som muligt i min lomme ligger der oftest mit indkøbsnet, læbepomade samt min mobil, hundeposer og godbidder! Hvor meget tjekker du sociale medier på daglig basis, og hvad bruger du det til? 20 minutter på Facebook og 10 minutter på Instagram. Jeg har brugt det MEGET mere, men er blevet mættet af alt det perfekte og ensformige, så for et lille år siden tog jeg en ordentlig oprydning på mine forskellige profiler. Nu følger jeg kunst, DIY og inspirerende grønne og bæredygtig eprofiler. Hvordan får du din viden og dine nyheder om klima og miljø? Fra forskellige Facebookgrupper, nyhedsbreve og magasiner fra foreninger og organisationer. Og så lytter jeg meget til podcast og lydbøger - kan for eksempel anbefale bogen 21

ting du bør vide om det 21. århundrede og Informations klimapodcast Den Grønne Løsning. Af Facebookgrupper følger jeg særligt med hos De Vilde Haver, Det Alternative Miljøministerium og Plan Bi. Har også været til nogle forskellige klimaevents Hvad laver du om aftenen når du skal slappe af? Jeg ser en film, spiller et spil eller kreahygger med familien, eller har fælles madlavning med nogle venner.

STOF TIL EFTERTANKE

( BÆ R E DYG T I G E )

LIV

Gymnasielæreren Ann Mølgaard Jeg hedder Ann, er 33 år og bor på Amager i en dejlig stuelejlighed. Jeg er minimalist og æstetiker, og til hverdag arbejder jeg som gymnasielærer, hvor jeg blandt andet underviser i fagene billedkunst og design. Hvad er det første, du gør hver morgen? Jeg tænder for P1, går ud i køkkenet og laver en kop te eller kaffe, som jeg sætter mig med inde i stuen og vågner lidt over. Hvordan ser en normal formiddag ud for dig? Den foregår inde på mit arbejde. Hvis jeg ikke underviser, så sidder jeg og forbereder mig, snakker med kolleger og får ordnet alle de blæksprutteopgaver, der altid skal ordnes, når man er gymnasielærer. Hvad spiser du til frokost og hvorfor? Enten har jeg rester med fra dagen før eller også pakker jeg madkassen med rugbrødsmadder med hummus og nødder og gulerødder til senere. Hvis jeg ikke får husket madpakken, så er der en sandwichbiks tæt på mit

arbejde, hvor jeg (måske lidt for tit) køber frokost. Hvad har du altid med dig? Stofnet, pung, mobil og nøgler. Og tit også den bog, jeg er i gang med at læse og mine høretelefoner. Hvor meget tjekker du sociale medier på daglig basis, og hvad bruger du det til? Jeg synes, jeg tjekker de sociale medier for tit på en dag. Jeg har droppet Facebook for halvandet års tid siden, og det hjalp meget. Nu er jeg primært på Instagram og jeg elsker, hvordan jeg bliver inspireret af andres hverdag og historier. Og der er et fællesskab på mediet, som jeg synes er uundværligt for at holde min gejst oppe. Hvordan får du din viden og dine nyheder om klima og miljø? Rigtig meget fra bloggere og journalister som jeg er stødt ind i på Instagram faktisk. Jeg prøver at læse med hos folk, der har forskellig og solid viden, som jeg kan lære af; for eksempel følger jeg @onegreenjournal, @klimamusen, @signewenneberg, @katrinarodabaugh og mange andre. Derudover lytter jeg til podcasts som The Biggest Story in

the World, Klimatosset, Wardrobe Crisis og Sustain Daily, og tjekker aviser som The Guardian, Zetland og Politiken. Hvad laver du om aftenen, når du skal slappe af? Som regel ser jeg et par afsnit af en serie, ellers sætter jeg en lydbog eller podcast på og går og nusser lidt i lejligheden.

›

Sustain Yearly

Filosoffen Asbjørn Riis-Søndergaard Asbjørn Riis-Søndergaard. Filosofisk, nysgerrig og kreativ type med passion for formidling og kultur. Elsker bøger, rejser, kunst og drinks med vennerne på Nørrebro, hvor jeg bor.

til leverpostej eller laks. Men jeg kan godt lide plantebaseret mad, fordi det giver god energi og er let at fordøje. Føler mig friskere, skarpere og mere vital når jeg spiser plantebaseret. Hvad har du altid med dig?

Hvad er det første, du gør hver morgen?

Min Macbook. Uden tvivl. Jeg ser den som et slags kunstnerisk værktøj eller et musikinstrument, som livet kan udfolde sig i og med. Jeg skal dog også have pauser og fysisk distance fra den nogle gange.

Jeg går ud på min altan og indånder dagens første friske luft. Og derefter pudser jeg min glorie, haha!

Hvor meget tjekker du sociale medier på daglig basis, og hvad bruger du det til?

Hvordan ser en normal formiddag ud for dig?

Jeg prøver at holde min mobilskærmtid på under 2 timer om dagen. Men det er svært, for jeg bruger sociale medier til at ”publicere” mine ting og engagere mig med ligesindede, følgere og potentielle kunder. Jeg bruger dem også til at kommunikere med familie og venner, og jeg er i øjeblikket på alle platforme.

Er pt. selvstændig foredragsholder, skribent og debattør med ekspertise i bæredygtighed.

Når jeg ikke rejser, arbejder jeg tit hjemmefra. Så laver jeg typisk en drypkaffe Kalita Wave med Kieni bønner, spiser morgenmad og hører P8 Jazz. Derefter laver jeg en to do liste for dagen og så går jeg ind i en 3-4 timers fokuseret arbejdstilstand. Hvad spiser du til frokost og hvorfor?

Hvordan får du din viden og dine nyheder om klima og miljø?

Jeg spiser tit rugbrødsmadder med hummus, avokado eller æg. Nogle gange laver jeg lidt salat med grøntsager. Jeg er flexitar og siger hverken nej

Fra nogle udvalgte influenter jeg følger, fra mainstream nyheder og fra bøger jeg læser. Men jeg lægger mest mærke til de store nyheder og lange

linjer i fag- og samfundsdebatten, ikke så meget den daglige nyhedsstrøm. Hvad laver du om aftenen, når du skal slappe af? Sidder i min yndlingslænestol og læser en bog. Gerne noget skønlitteratur eller poesi. Ellers lytter jeg til Podimo og Natsværmeren på P2. I know, mangler bare en plaid og en gyngestol. Kobler også af ved at besøge venner eller løbe en frisk aftentur rundt om Søerne.

STOF TIL EFTERTANKE

Grafikeren Katrine Bønsøe Mit navn er Katrine, jeg er freelance grafisk designer og bor sammen med min kæreste og vores to sønner på 3 og 6 år.

skærmen: Brød med smør og lidt salt. Frugt og grønt hvis der lige er det… Ellers er min guilty pleasure kopnudler. Hvad har du altid med dig?

Hvad er det første, du gør hver morgen?

Min telefon, hvori mine vigtige kort også er. Og en hårelastik.

For det meste hopper jeg ind mellem mine drenge på sofaen, som sidder og ser tegnefilm, og så lokker jeg min kæreste til at lave kaffe - de er altid oppe før mig.

Hvor meget tjekker du sociale medier på daglig basis, og hvad bruger du det til?

Hvordan ser en normal formiddag ud for dig? Som regel sidder jeg ved køkkenbordet og arbejder, hvis jeg ikke er rundt omkring i byen hos kunder. Hvad spiser du til frokost og hvorfor? Selvom jeg for det meste spiser vegansk, sundt og øko, så er jeg lidt nærig og måske også lidt ligeglad og vil egentlig bare ikke smide mad ud, når det gælder min frokost. Samtidig spiser jeg som freelancer ofte frokost alene og føler ikke det er noget, jeg kan sætte lang tid af til. Så det bliver som regel rester af brødet fra morgenmaden foran

For meget! Jeg prøver virkelig at være bevidst om, at min børn ikke skal glo på mig, glo på en skærm især i denne coronatid har der været lidt for meget skærm for alle. Men jeg bruger det i mit arbejde og især fra Instagram får jeg meget inspiration. Facebook bruger jeg mest for de private grupper. Hvordan får du din viden og dine nyheder om klima og miljø? Instagram, Facebook, LinkedIn, nyhedsbreve, magasiner, YouTube, nyhedsmedier. Der er en evig strøm af klima- og miljøproblematikker. Min top 3 er nok Greenpeace, Concito og Sustain Daily. Hvad laver du om aftenen, når du skal slappe af?

Hvis jeg skal slappe maks af, bliver jeg liggende i sengen efter, jeg har puttet unger og ser film eller serier… men jeg synes faktisk det er ganske afslappende at sidde og arbejde om aftenen. Der er en helt anden ro. ■

Cotton covers er designet til at dække skåle og gryder for at beskytte maden. Som et miljøvenligt alternativ til staniol og film. 3-pak 149,00 kr hos hapsnordic.dk

ADVERTORIAL

Lækre Snack packs lige til at have med i tasken. Økologisk bomuld med vandtæt polyesterforing som du nemt kan rengøre under vandhanen. Fri for PBA og ftalater. 2 stk 139,00 kr hos mio-bio.dk

Ecoliving

Der findes så mange seje små producenter og forretninger, der kan hjælpe dig til en mere bæredygtig livsstil uden engangsprodukter. Her er 4 potentielle hverdagsfavoritter.

Økologiske & genanvendelige rondeller syet i Danmark. Ingen affald eller mikroplast, bare ren og blød glæde! 5 stk for 69,00 kr hos purlojogpersille.dk

Lækker lille termo drikkeflaske i rustfrit stål. Den holder dine drikkevarer kolde i 24 timer og varme i 12! Den er produceret i fødevaregodkendt rustfrit stål og er fri for BPA, kemi og hormonforstyrrende stoffer. 149,00 kr hos mio-bio.dk

Lydbøger til

hverdagen. Få 30 dages gratis adgang til over 180.000 e- og lydbøger. Brug rabatkoden SUSTAINDAILY på mofibo.com. Tilbuddet gælder indtil den 1. juni 2020 - kun nyoprettelser.

BØGER TIL KLIMA AKTIVISTEN VI ER VEJRET – AT REDDE PL ANTEN BEGYNDER VED MORGENMADEN

af Jonathan Safran Foer Safran Foer er måske mest kendt for sit værk Om ikke at spise dyr, der er karakteristisk for hans personlige engagement og grundige undersøgelse. En tilgang som han i sin nye bog igen benytter sig af, når han kaster sig ud i tidens mest presserende emne: Klimaforandringer. I Vi er vejret dykker Safran Foer ned i det enkelte menneskes handlekraft. For selvom klimakrisen synes umulig at stille noget op imod, så mener forfatteren, at der er meget, vi hver især kan gøre. Og at første skridt er at se på, hvad vi spiser til morgenmad.

DEN UBEBOELIGE KLODE

af David Wallace-Wells Vi ved det jo godt. I medier verden over tales der gang på gang om klimaforandringer, biodiversitetskriser og svindende gletsjere. I Den ubeboelige klode sætter Wallace-Wells sig for at se konsekvenserne af klimakrisen i øjnene. Han dykker ned i massiv research og data og ser på, hvordan vores klode potentielt kommer til at se ud inden for vores livstid. Og det første han indser er, at klimaforandringerne langt fra er langsommelige. Snarere tværtimod. Vi har kendt til klimaforandringerne i over 30 år. Men vi har fortsat levet og udledt CO2 med lukkede øjne. Det er tid til at åbne dem. Kaster du dig over Wallace-Wells’ bog, anbefaler vi, at du efterfølgende (eller sideløbende) læser Kristian Leths anerkendte bog HÅB som et positivt modstykke til Den ubeboelige klodes noget dystre budskab. KLIMAGUIDEN – RED VERDEN LIDT HVER DAG

af Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund Klimakrisen er på alles læber, og stadig flere mennesker ønsker at gøre en forskel. Men hvordan gør man egentlig det, og hvor skal man overhovedet starte? Forfatterne bag bogen er erfarne klimajournalister, og de har i Klimaguiden samlet de vigtigste og mest aktuelle data. Ud fra det har de formuleret en række lettilgængelige og konkrete råd. Bogen er inddelt i kapitler, der hver især handler om et vigtigt element i en helt almindelig hverdag og strækker sig over alt fra mad, bolig, transport til penge og tøj. Den væsentligste pointe i bogen er, at alle kan gøre en forskel i deres hverdag - og i Klimaguiden får du vist, hvordan du gør.

HAVB REVENE

Af Siri Ranva Hjelm Jacobsen “Kære søster, Snart vil store skove igen vokse frem i os, tykke og sorte af næring. Tænk på dét. Tænk på at vi bliver den eneste lyd i verden. Din, A” Digtene i Havbrevene er en brevveksling mellem to søstre: Atlanterhavet og Middelhavet. I mellem dem opstår et skrøbeligt og underfundigt billede af verden og dens tilstand. Som læser bliver du transporteret tættere på havet, på klimaforandringerne og naturens på en gang smukke og brutale cyklus. NATURTER API – OPLEV NATUREN, ST YRK LIVET

Af Lasse Thomas Edlev Bogen Naturterapi er for alle, der interesserer sig for natur og personlig udvikling. Gennem filosofiske og videnskabelige udlægninger af naturens indvirkning på den menneskelige psyke får du som læser et indblik i forskellige håndgribelige måder, du kan opleve naturen på, som vil fremme din fysiske og psykiske sundhed. I bogen får du også et indblik i 35 menneskers terapeutiske forløb og forfatterens eget bud på, hvordan vi, som moderne samfund, kan leve mere i overensstemmelse med vores naturlige omgivelser. For både menneskets og klodens tilstand kræver, at vi genetablerer vores forhold til naturen omkring os. FASHIONOPOLIS – THE PRICE OF FAST FASHION AND THE FUTURE OF CLOTHES

af Dana Thomas I dag arbejder en ud af seks mennesker i hele verden med tøj og mode. Tøjindustrien er en af verdens allerstørste industrier med en svimlende omsætning. Alligevel tjener langt de fleste i denne industri under levestandarden og millioner ton tøj smides hvert år væk. I dette værk undersøger anerkendte journalist Dana Thomsen problemstillingerne og stiller igen og igen spørgsmålet: Hvad skal vi gøre? I Fashionopolis tegnes et billede af modens ødelæggelser, men der gives også plads til iværksættere, der kæmper for at gøre op med tøjindustriens traditioner. BÆREDYGTIGHED - FRA MORALSK PEGEFINGER TIL ETISK KOMPAS

af Lone Belling Med et klart etisk kompas bliver det muligt at navigere i en verden fyldt med forførende muligheder og uoverskuelige problemer, så vi kan sætte en ny retning og finde mod til at handle. Det er præmissen for Bellings bog. Det er en helhedsorienteret bog, der sætter fokus på bæredygtighed som en afgørende faktor for vores liv og samfundets udvikling. Den præsenterer en række fremtidsbilleder med udgangspunkt i fakta og giver samtidig inspirerende eksempler fra mennesker, der lever efter deres eget etiske kompas.

Sustain Yearly

H VA D ER D EN KO N S T R U K T I V E HISTORIE OM FREMTIDEN? Journalist, forfatter, yogalærer og klimaforkæmper. Cathrine Gyldensted står bag en af de vigtigste bevægelser inden for sit felt, nemlig konstruktiv journalistik. Vi har mødt hende til en snak om, hvilke historier, der skaber handling.

TEKST OG FOTO AF JOHANNE STENSTRUP

Jeg skal møde journalist og forfatter Cathrine Gyldensted i hendes lejlighed på Christianshavn og har forberedt mig bedre end normalt, selvom jeg har mødt Cathrine flere gange. Men denne gang er det anderledes, for jeg skal interviewe hende og er nervøs. Det er angstprovokerende at skulle interviewe en journalist. Og så endda én, der har været med til at grundlægge en helt ny journalistisk disciplin; konstruktiv journalistisk metode. Og det er derfor, jeg vidste, at Cathrine skulle med i magasinet. Fordi vi netop har brug for det konstruktive perspektiv for at komme videre med klimakampen, omdannelsen af samfundet og den grønne omstilling. Cathrine Gyldensted er 47 år og har en lang journalistisk karriere bag sig. Fra korrespondent i Washington over redaktør for skarpe debatprogrammer. Og senest har hun grundlagt et internationalt netværk for konstruktive journalister: Constructive Journalism Network. Et imponerende CV, men bag det står et endnu mere imponerende menneske. Veltrænet, skarptskåret 16

og smilende tager hun imod mig i lejligheden, og efter den første kop te sænker skuldrene sig, og vi begynder med det allermest brændende spørgsmål. HVILKE HISTORIER, TROR DU, KAN ÆNDRE FOLKS HANDLINGER MEST?

“Det er komplekst, men lad mig prøve at svare på det,” siger Cathrine. Hun er helt med på at starte med kernen, og jeg er glad for, at jeg har ramt direkte ned i kompleksiteten. “Det, der har været den store aha-oplevelse for mig i arbejdet med konstruktiv journalistik har været, at det både er negative følelser og positive følelser, der kan engagere folk og få dem til at handle. Vi har vidst mest om de negative følelser, så vi har i journalistikken haft en fortælling om, at det er historierne om de forfærdelige situationer, der bliver delt og som fanger folk. Inden for journalistikken taler man om ”if it bleeds it leads”. Men det er kun én del af sandheden. Den anden del er, at der også er en kategori af positive følelser, der får folk til at handle og det er blandt andet sådan noget som ærefrygt. Eller håb. Håb med en vej fremad. Og det siger jeg ud fra en stor forskningsun- ›

INTERVIEW

Sustain Yearly

dersøgelse, der er blevet lavet af New York Times artikler over tre måneder, hvor forskerne kunne se, at der både var en kategori af positive og af negative følelser, der skabte viralt indhold - altså indhold som masser af mennesker læste og delte.”

skal vi gøre nu? Hjælp os i en guidning af, hvad skal vi gøre nu. Og journalisterne - mig selv inklusiv - ved ikke, hvordan man skal dække det? Hvor skal man starte? Hvad er allervigtigst?”

Men hvad er det ved lige netop de historier, der gør, at de går viralt? Det har Cathrine også et bud på:

SOM MER EN , DER Æ N DR EDE ALT

“Det, der er fælles for de her følelser, er, at de giver høj ophidselse. Det skaber viralt indhold. Og ophidselse kan jo både være positiv og negativ. Det er altså historier, der indeholder dét, som kan være med til at engagere folk og giver dem lyst til at handle.”

Ja, hvor starter man? Jeg spørger Cathrine, hvor det startede for hende, hvornår hun for alvor begyndte at ændre noget både arbejdsmæssigt og privat? Cathrine skænker endnu en kop te og tænker tilbage:

Jeg kan ikke lade være med at spørge om lysten til at handle bliver til egentlig handling eller ej? “Ja, det ved vi ikke. Eller forskningen ved det i hvert fald ikke. Men det, mener jeg, er den logiske konklusion.” Men at lave journalistik, der giver mennesker lyst til at handle, er et godt første skridt, og noget vi på Sustain Daily også stræber efter. Og de nyheder og historier, vi elsker hos andre, er netop dem, der fører til handling. Det er derfor, at handlekraft er en af grundværdierne her i magasinet, og hvorfor det er så vigtigt, at du møder Cathrine Gyldensted. Det arbejde, hun i dag laver, handler især om at undervise journalister i den konstruktive metode. I at skrive artikler, der bygger på både de negative og de positive følelser. Da vi mødes, er hun netop kommet hjem fra at undervise klimajournalister i Sverige, og den feedback hun fik fra kursisterne, har sat sig dybt i hende: “Det, der springer i øjnene, er, at de ikke vil “larme” så meget - og på svensk, der betyder det at larme at være alarmistisk. Og katastrofedigtning. De spørger, hvordan kan vi gøre det anderledes? For tilbagemeldingen fra læsere, lyttere og seere er entydig: Vi har forstået alvoren, hvad

“Jeg vil sige, der hvor jeg virkelig synes, at det forankrede sig dybt i mig, det er i sommeren 2018. Der er ligesom et før og et efter for mig ved den sommer, selvom jeg tidligere var opmærksom på klimaforandringerne. En klog person har sagt, at journalistikken har et ansvar, men den har også forsinket løsningerne med måske 10-20 år. Vi har dækket klima på en måde, hvor også skeptikere får uforholdsvis meget taletid i forhold til, hvad forskningen jo dokumenterer. Men jeg mærkede det ikke inde i min sjæl før den sommer. Så det er jo egentlig ikke nogen dækning af en historie, der ramte mig. Det var virkeligheden.” Sommeren 2018 var den hidtil varmeste målt på planeten. Tørke og afbrændingsforbud var virkeligheden ikke bare i Danmark, men i det meste af Europa. Også jeg kan mærke, at der skete et skifte der. Måske ikke som Cathrine i min krop, men jeg lagde mærke til det i omverdenen, i medierne og blandt min familie og venner. Måske de, ligesom Cathrine, først mærkede alvoren i deres sjæl den sommer? Cathrine fortsætter og fortæller, at hun fra den sommer begyndte at ændre nogle ting i hendes liv: Hun holdt op med at pendle til Holland med fly. Spiste mere plantebaseret og blev endnu mere aktiv i klimakampen også gennem sit arbejde. I dag vil Cathrine hovedsagelig arbejde med

Hvordan kan jeg bruge min profession til at udbedre det ? 18

INTERVIEW

projekter, som bidrager til en grønnere og mere bæredygtig verden. Jeg spørger, hvorfor hun har lavet det skifte, som ikke synes at være normen blandt hendes journalistkolleger?

af klimaflygtninge banker på vores grænser. Vi bliver nødt til allerede nu at fortælle historier, som rammer folk og giver dem lyst til at ændre noget.

“Det er ikke alle mine kolleger inden for journalistikken, der ønsker at påtage sig et ansvar for samfundets udvikling. Men det gør jeg. Især når det kommer til klima og bæredygtighed. Der synes jeg, det nærmest er en no-brainer. At seriøsiteten og alvoren af det, vi står overfor, må gøre, at journalistikken mobiliserer sine kræfter til, hvordan vi skal løse det her. Fordi det er i yderste konsekvens menneskehedens overlevelse. Det er ikke planetens overlevelse - det er vores. Os mennesker, der sidder her og de kommende generationer. Så hvis man har forstået den alvor, så må man spørge sig selv: Hvordan kan jeg bruge min profession til at udbedre det?”

VI SKAL FORMIDLE NYDELSEN

Vi kan dog ikke vente på endnu en tør sommer eller en vinter med historiske oversvømmelser. Eller på, at millioner

Ét bud på de konstruktive klimavinkler er måske at tale mere om den personlige og positive værdi, vi får af at leve mere inden for planetens grænser. Cathrine selv har oplevet en stor tilfredshed ved ikke at flyve så meget: “Ét er, at vi siger, at det er godt at skrue ned for fly, men for mit sind har det også haft en positiv betydning ikke at farte rundt på den måde. Det er rart at tage tingene stille. Ikke at løfte sig fra jorden hele tiden, men bare beholde fødderne på jorden. At det går langsommere. Det har jeg et kæmpe behov for. Og det oplever jeg generelt, at folk har.” Der er en grund til, at jeg startede med at beskrive Cathri- › 19

Sustain Yearly

Ved at være mere nede i tempo kan jeg træffe mere rolige og klimakloge valg.

INTERVIEW

Det hurtige forbrugsmønster kom med det hurtige tempo - det var min oplevelse. ne som veltrænet. Forbindelsen til kroppen og en interesse for træning er nemlig også en stor del af hendes liv. Og også her er der sket et skifte for hende: “Jeg underviser også i yoga, det er sådan en sideting til journalistikken, og det er jo opsigtsvækkende, hvor taknemmelige folk er for bare at kunne ligge på en måtte. Stå på en måtte. Trække vejret. Det er alt de skal, og det er de dybt taknemmelige for. Jeg har i 25 år undervist i forskellige træningsformer, og jeg har lagt mærke til, at interessen er skiftet fra, at det var højintensitetstimerne, der gjorde en til en populær instruktør - til i dag, hvor folk er så taknemmelige for, at de får tilladelse til bare at stå. At trække vejret. Komme ned i tempo.”

FORMIDLINGEN SKAL NED I TEMPO

Måske kan vi også få journalistikken ned i tempo. Cathrine ser nogle gange på sine gamle kolleger i nyhedsjournalistikken og tænker, at de har travlt. Alt for travlt. Fra 2007 til 2011 boede hun i Washington og var selv nyhedskorrespondent for DR Nyheder. Her var hun vant til at stille de hårde og hurtige spørgsmål. Fokus på problemerne og tragedier-

ne. Under finanskrisen talte hun med en kvinde, der havde mistet næsten alt, og Cathrine var mest opsat på at få den svære historie med i radioen. Men kvinden mente også, at der var noget at lære i hele situationen, og det overraskede den dengang mere traditionelt tænkende journalist. Det blev startskuddet til hendes arbejde med først den positive psykologi og senere konstruktiv journalistik. Den historie kan du blandt andet høre i hendes TEDx talk “Why we need Constructive Elements in Journalism”. “Jeg ved fra min egen erfaring, at jeg træffer bedre klimavalg, hvis jeg ikke er så meget oppe i tempo. Fordi jeg så kan nå at have en eftertanke eller en ro til at træffe et bedre valg. De år jeg var nyhedsjournalist på TV-Avisen og virkelig arbejdede meget og selvfølgelig syntes, at det var fantastisk og sådan noget… der skete de hurtige løsninger. Indkøb, mad on the go, man skræller ikke sin egen gulerod. Man er on the move hele tiden. Man betaler sig fra det. Har jeg glemt en skjorte, så køber jeg sgu lige en ny, fordi vi skal på skærmen om en time. Den situation er jeg aldrig i mere. Det hurtige forbrugsmønster kom med det hurtige tempo - det var min oplevelse. Ved at være mere nede i › tempo kan jeg træffe mere rolige og klimakloge valg.” 21

Sustain Yearly

Dét, Cathrine fortæller her, er noget, jeg har oplevet mange gange før i samtaler med seje klimaaktivister og formidlere. De har et før og et efter. En fortælling om et tidligere liv i højt gear, hvor de nok havde en intellektuel forståelse af problemerne, men kørte for hurtigt til at mærke dem. Og en fortælling om et efter med lavere tempo, større følelser og en højere forbundethed med Jorden. Og dermed en langt mere bæredygtig og klimavenlig livsstil. Men er det kun det langsomme liv, der kan være bæredyg-

ger, som bygger på vores forskellige menneskelige styrker. Cathrine nævner som eksempel, at hun har haft let ved at omstille sin kost, fordi hun i forvejen har en interesse for sundhed. Men at det ville være langt sværere at skære alle flyrejser væk. Og at andre, med andre interesser, vil have lettere ved at gøre andre ting. “Det sagde jeg igen og igen til journalisterne på mit kursus: Vi skal hjælpe folk med at identificere de personlige ting, de kan gøre. Ting som passer ind i deres livsførelse,” siger hun og fortsætter: “Det interessante er jo, at man kan vælge at stille de her valg op som fravalg. At ens liv bliver mindre godt eller at det er besværligt og forfærdeligt at sige farvel til de her ting. Men man kan også gøre det modsatte. At der er tale om tilvalg. Det oplever jeg selv. At det tilfører værdi til mit liv. Det siger jeg ikke bare, fordi jeg er optaget af den her dagsorden. Hvis jeg skal være helt og aldeles ærlig, så synes jeg kun, at jeg kan konkludere, at det giver mig mere nærvær. Mere kvalitetstid med venner og veninder at gå en tur i naturen, jeg spiser sundere, det er bedre for min krop, det er bedre for min form og psyke. Jeg synes virkelig ikke, at jeg mister noget på det. Jeg synes kun, at jeg får. Det må jeg sige.”

Hvis jeg skal være hel t og aldeles ærlig, så synes jeg kun, at jeg kan konkludere, at det giver mig mere nærvær. tigt? Eller kan vi alle bidrage? Og hvilke konstruktive historier skal vi fortælle for at nå ind til endnu flere? Cathrine har to forskellige svar på netop dét. For det første skal vi skære kompleksiteten væk og fortælle om roden til problemet. Hun mener, at klimaforsker Kathrine Richardson formulerer dette skarpt i sin nyeste bog Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle: Menneskeheden har et omfattende affaldsproblem, og vi skal have ryddet op efter os selv her på kloden. For det andet skal vi kigge i den positive psykologi, der peger på, at vi alle udvikler os mere, hvis vi kender til og kan handle efter vores personlige styrker. Med den indsigt kan vi skabe mange forskellige historier, der fremhæver løsnin22

HVAD ER SÅ DEN KONSTRUKTIVE HISTORIE?

Efter en lang formiddag sammen med Cathrine, cykler jeg hjem og prøver at finde hoved og hale i tankerne. For hvad er det så for nogle historier, der rykker? Hvad kan vi lære? Jeg mener, at vi alle er kommunikatører, formidlere og historiefortællere, for vi fortæller jo alle historier til hinanden over middagsbordet. Det jeg har lært af Cathrine er, at vi skal forstå at spille på følelserne - men de rigtige følelser. Både de negative og de positive; forfærdelse, sorg, ærefrygt og håb. Vi skal tale til folks sjæl og fortælle klart og tydeligt om problemets rod. Ikke mere “på den ene side og på den anden side” når det kommer til alvoren i klimakrisen. Men vi skal også holde fokus på løsninger og gerne mange af dem. Løsninger, der taler til folks nydelse og til deres styrker. Til det gode liv og de drømme, vi har. ■

STOF TIL EFTERTANKE

DE STORE SPØRGSMÅL S TID: K L I M ATA N K E R I E N C O R O N AT I D

›

FOTO AF STUDIO FIRMA

Sustain Yearly

TEKST AF JOHANNE STENSTRUP

Dette magasin er færdiggjort midt i en historisk tid. Vi er alle bevidste om alvoren og det forfærdelige, der udfolder sig i hele verden. Men der er også et potentiale i den her tid. Vi øjner et vendepunkt. Og vi er ikke ene om at tænke krisen sådan og har samlet kloge ord fra nogle af klimakampens frontfigurer. “En krise kan være ”et definerende øjeblik” – hvor vi har muligheden for at ændre på vaner, drømme nye drømme, udfordre de værdier, vi har været drevet af hidtil.” - Signe Wenneberg Vi står midt i coronakrisen, der først og fremmest er en sundhedskrise - dernæst en økonomisk krise. En krise, der på én måde genlærer os, at vi alle er forbundet med naturen, men også, at vi har brug for den mere end nogensinde før - særligt for vores mentale sundhed. Det er en krise, der får os til at stoppe op og tænke. Og måske kan denne nye taknemmelighed for naturen, for lokalmiljøet og for stærke relationer skabe kimen til grundlæggende vaneændringer. For den måde, vi har brugt naturen og vores samfund på indtil nu, har kontinuerligt skubbet os i retning af klimakrisen. “Udbredelsen af sygdomme er ikke en ondsindet handling fra vilde dyr, snarere en ulykkelig konsekvens af menneskers fortsatte pres på økosystemer og øgede kontakt med det vilde dyreliv via urbanisering, landbrugets ekspansion, rejser og handel.” - Jonathan Epstein

ET MAGASIN OM EFTERTÆNKSOMHED

Alle andre artikler til dette magasin er skrevet før corona fyldte vores bevidsthed, mediebillede og hverdagssprog. Men de står ikke ikke mindre skarpt nu, omend der måske går længere tid, før du igen kan rejse gennem Europa med tog. Måske skal du have håndsprit i bilen, hvis du deler den med andre, og måske skal du vente nogle måneder med at hoppe ud i en zero waste udfordring. Vores fokus på den mentale omstilling var fastlagt før jul og passer kun endnu bedre nu. Fordi det rammer ned i roden af den situation, vi står overfor lige nu. Vi er glade for, at vi har skabt et magasin, der i den grad inviterer dig til en eftertænksom stund i en solstråle. Og måske har du lyst til at tænke over, hvordan det gode, bæredygtige liv ser ud for netop dig?

E N K R I S E , D E R PÅ É N M Å D E G E N L Æ R E R O S , AT VI ALLE ER FORBUNDET M E D N AT U R E N

“Vi er jo omstillingsparate – vi retter ind som lovlydige borgere og bruger tiden i øjeblikket på at filosofere og finde nye måder at være sammen på. Det er positivt, og det bør få os til at tænke over, om den ”gamle” livsform med overforbrug af materielle goder, som vi måske hverken har brug for eller plads til, egentlig er meningen med livet.” - Jesper Theilgaard 24

STOF TIL EFTERTANKE

H VO R S TÅ R K L I M A K R I S E N N Å R S A M F U N D E T Å B N E R I G E N?

Lige nu udviser verdenssamfundet handlekraft som aldrig gør. “Alles adfærd bliver helt afgørende. Det er et fælles ansvar, og ingen kan frasige sig det. Alle bliver nødt til at tage ansvaret på egne skuldre. Vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed.” - Mette Frederiksen

V I M A N G L E D E AT F Ø L E O S T R U E T F O R AT K U N N E M Æ R K E NERVEN I KLIMAKRISEN. DET K AN VI NU.

Det er desværre ikke klimatiltag, der tales om på Christiansborg. Men lad os ikke glemme denne følelse, den accept og politiske vilje, når vi skal tale om den næste krise; klimakrisen. “Klimakrisen kommer til at afhænge af, hvad der sker efter corona, ikke under corona.” - Jens Hesselbjerg

Der tales allerede om de synlige forskelle i luftforureningen og CO2-udledning over hele verden. Og det er fantastisk at se, hvad vi som samlet verdensbefolkning kan mobilisere af kreativitet. Det er en forandring, vi ikke må glemme, når samfundet åbnes igen. Så brug tiden på at samle kræfter og lad op, så du er klar til næste ryk i klimakampen - vi har meget, vi skal nå de næste 10 år. “Vi manglede at føle os truet for at kunne mærke nerven i klimakrisen. Det kan vi nu. Glem den ikke de næste 10 år, så vi kan nå FN’s 17 verdensmål inden 2030 og skabe en bæredygtig verden med tryghed, fællesskab og trivsel for alle mennesker og dyr på planeten.” - Asbjørn Riis-Søndergaard Det er ikke lige nu, vi samles til klimademonstrationer og lægger pres på politikerne, men vi kan stadig deltage i kampen på hver vores unikke måde. Du kan plante en have som folkene i Todmorden eller dagdrømme om den ideelle bæredygtige ferie. Du kan male med inspiration fra dit lokalområde eller læse en bog om naturens terapeutiske virkning. Denne tid rummer så meget spirende handling og initiativ. “Jeg havde lært at acceptere det manglende engagement fra mange af mine medmennesker på kloden. Men nu… At se hvor meget vi kan mobilisere i disse urotider, er en form for lettelse. Endda en begejstring over vores potentiale som fællesskab.” - Laura Storm Som vi skriver dette, står én ting helt klar: Hvad end du gør, hvordan end din hverdag har set ud de sidste måneder, hvor end du er i Danmark eller verden: Lad os love hinanden, at vi ikke går tilbage. At vi holder op med at sige “vi skal tilbage til normalen”. For vi har brug for en ny normal. Og det har vi haft længe. ■ 25

AADDVVEERRTTO ORRIIAALL

B Æ R E DYG T I G I N S P I R AT I O N DIREKTE I ØRERNE Vidste du, at vi på Sustain Daily også udgiver podcasts? På den måde kan du få inspiration, tips og tricks og spændende samtaler lige, hvor du er.

Sustain Daily Podcast er til dig, som vil gøre dit liv lidt mere bæredygtigt. Vi går i dybden med tanker, overvejelser og dilemmaer, så du kan skyde genvej mod et grønnere liv. At leve bæredygtigt er sjovt og giver værdi - men det er svært at være nybegynder, og nye vaner kræver mod og handlekraft.

Elsket tøj er bæredygtigt tøj – Bedre Mode podcasten har en mission om at give alle mere garderobeglæde. Gennem interviews med Danmarks førende garderobe- og modeforskere undersøger Johanne Stenstrup, hvordan en ny tøj kultur kan lede til en mere bæredygtig garderobe og tøjindustri. 26

STOF TIL EFTERTANKE

Hverdagsbalance giver overskud til at redde verden TEKST AF JANNI IDE DAUGAARD, FOTO AF MARTIN VILLADSEN

Om morgenen tydede alt på, at det ville blive en dag som så mange andre. Men da jeg om eftermiddagen tog en pause på min genbrugs sofa, mens jeg læste i historiker og filosof Morten Albæks bog Ét liv, én tid, ét menneske, skete der noget, der fik mig til at springe op og ›

› 27

Sustain Yearly

H VA D H V I S I N D U S T R I A L I S E R I N G E N S E K S PA N S I O N S O G VÆ K S T I D E O L O G I I K K E B L O T H A R D R E V E T R O V D R I F T PÅ N AT U R E N , M E N O G S Å PÅ D E MENNESKELIGE RESSOURCER I EN SÅDAN G R A D, AT V I I D A G O P L E V E R E N S T I G N I N G I L I V S S T I L S S Y G D O M M E , D E R B Å D E F O R VÆ R R E R K L I M A K R I S E N O G A F H O L D E R O S F R A AT L Ø S E D E N ?

gribe min notesbog. Som et lyn fra en klar himmel havde jeg set en sammenhæng mellem stigningen i livsstilssygdomme og udfordringen med at løse klimakrisen. Jeg vender tilbage til Morten Albæk, men først vil jeg tage dig med til midt/slut 00’erne, hvor jeg på trods af utallige signaler fra min krop var havnet i det, jeg bedst kan beskrive som en større ubalance, der involverede stress, spiseforstyrrelse og depression. Og selvom jeg ikke vidste det dengang, blev det afsættet til den livsstil, jeg nu kalder hverdagsbalance. En livsstil, hvor jeg gennem egenomsorg søger at opretholde min fysiske, mentale og åndelige balance, så jeg har overskud til at hjælpe andre mennesker, dyr og naturen.

D U S K A L R E D D E D I G S E LV, F Ø R DU KAN REDDE VERDEN

Inden for den holistiske lomme af samfundet er det en almindelig opfattelse, at man ikke kan redde verden, før man ved, hvordan man redder sig selv. Klimadebatten fyldte ikke lige så meget tilbage i 00’erne, som den gør i dag. Og selv hvis jeg havde været bevidst om klimakrisen dengang, ville jeg ikke have haft overskud til at skabe vedvarende forandringer i mit forbrug eller mit liv. Jeg ville ikke have haft kræfter til at tænke på social bæredygtighed, dyrevelfærd, naturens tilstand eller hvilke problemer min generation efterlader til de kommende generationer. Min hverdag handlede primært om at klare mig igennem endnu en dag uden selvskade, at stabilisere mit nervesystem og genfinde min personlige balance. Det tog lang tid at indse, men det, der skulle redde 28

mig, var omsorg for mig selv. Og indtil jeg indså det, brændte jeg ud gang på gang.

HVERDAGSBALANCE OG KLIMAKRISE

Da jeg lå der på sofaen og læste i Morten Albæks bog, stødte jeg på et tankevækkende spørgsmål. Albæk spørger, hvorvidt begrebet “Human Ressource Management” er med til at reducere mennesker til ressourcer, der ligesom naturens råvarer kan udnyttes til konkurrencemæssige fordele for virksomheder. Og der så jeg pludselig en tydelig rød tråd mellem det stigende antal livsstilssygdomme (ubalancer) som Albæk beskriver i sin bog og udfordringen med at løse klimakrisen. Der synes at være bred enighed om, at de klimaforandringer, vi oplever i dag, til dels skyldes industrialiseringens udnyttelse af naturens ressourcer. Og med Albæks bidrag stillede jeg nu mig selv spørgsmålet: Hvad hvis industrialiseringens ekspansions- og vækstideologi ikke blot har drevet rovdrift på naturen, men også på de menneskelige ressourcer i en sådan grad, at vi i dag oplever en stigning i livsstilssygdomme, der både forværrer klimakrisen og afholder os fra at løse den? I starten af min egen ubalance kunne notifikationerne fra min krop ofte dulmes med et øget forbrug af varer, services eller oplevelser. Det samme var tilfældet, når jeg, tynget af skam, brændte ud igen og igen. Når jeg ser tilbage, har mit øgede forbrug været med til at belaste naturens sparsomme ressourcer yderligere. Men jeg havde ikke haft overskud til hverken små eller store bæredygtige

OPLEVELSER

omstillinger. For jeg havde knap nok overskud til at komme igennem min egen hverdag.

BALANCER, GRÆNSELAND OG UBALANCER

Hverdagsbalance kan jeg bedst beskrive som en model med tre domæner. I midten findes det råderum, som jeg kalder balancernes domæne. Her er der plads til forskellige grader af balance, for målet er ikke perfektion. Udenom balancernes domæne findes grænselandet, og udenfor grænselandet er ubalancernes domæne. I balancernes domæne har man fysisk, mentalt og åndeligt overskud. I ubalancernes domæne er der underskud i ét eller flere af disse tre områder. Når man arbejder med hverdagsbalance, bliver det nemmere at genkende, respektere og handle på de kropslige notifikationer, der fortæller, at man er på vej ud i grænselandet. Det betyder, at man kan ændre retning og undgå at havne i ubalancernes domæne. Denne tilgang til forebyggelse frem for behandling er i høj grad inspireret af ayurvedaen – et holistisk sundhedssystem, der stammer fra Indien.

MIN CYKLISKE HVERDAGSBALANCE

I dag er jeg hverken spiseforstyrret, stresset eller deprimeret. Og egenomsorgen er det navigationsværktøj, der holder mig rask og giver mig overskud til at tage et bæredygtigt ansvar i min hverdag. Jeg synes, at det er både svært og forvirrende at navigere mellem CO2-aftryk, dyrevelfærd, økologi og genbrugsplast. Men jeg har overskud til, at det er svært og forvirrende. Ligesom jeg har overskud til at bære over med mig selv og tillade den bæredygtige omstilling at være en proces. Jeg har ikke opskriften på, hvilken form for egenomsorg, der skal til for, at du kan holde dig i balancernes domæne. Men en del af min egenomsorg handler om, at jeg ganske enkelt ikke vil acceptere, at mine menneskelige ressourcer udnyttes til konkurrencemæssige fordele for virksomheder. Hverken min egen virksomhed eller mine samarbejdspartneres. Derfor respekterer jeg, at mit energiniveau forandrer sig i løbet af året. Men årstiderne er ikke den eneste rytme, jeg bruger, når jeg navigerer i min hverdag. Jeg beskytter også mine ressourcer ved at navigere efter min

› 29

Sustain Yearly

menstruationscyklus og holde øje med, hvordan månens faser påvirker mig. Jeg har opdaget, at der er nogle tidspunkter på måneden, hvor jeg er handlekraftig og får en masse fra hånden. Mens der er andre tidspunkter, hvor jeg dræner mig selv, hvis min to do liste er for lang. Til gengæld oplever jeg i de mindre handlekraftige perioder, at der er flow, når det kommer til at finjustere et oplæg eller dykke ned i nogle af de opgaver, der kræver mere fordybelse. Alle stadier har deres styrker og svagheder, som det er vigtigt at anerkende og respektere.

M O D O G SELVA N S VA R

Det kræver mod og personligt ansvar, når man begynder at eksperimentere med, hvilke handlinger og beslutninger, der hjælper en med at forblive i balancernes domæne og hvilke, der får en ud i grænselandet eller ubalancernes domæne. Mit bedste råd til at komme i gang er at studere dig selv, mens du navigerer i din hverdag. Du kan holde øje med dit generelle energiniveau og registrere, 30

hvornår du føler dig henholdsvis introvert og ekstrovert. Noter hvilken årstid det er, om månen er tiltagende eller aftagende og hvis du er kvinde, kan du også holde øje med, hvor du er i din menstruationscyklus. Jeg kan ikke vide, hvad du kommer til at opleve. Men måske lærer du dig selv bedre at kende. Måske bliver du også mere bevidst om din krops notifikationer. Og måske får du nemmere ved at prioritere de handlinger og beslutninger, der giver dig overskud til små og store bæredygtige omstillinger, uanset om din mærkesag er omsorg for andre mennesker, dyr eller naturen. ■ Janni Ide Daugaard er foredragsholder, yogalærer og formidler af hverdagsbalance, egenomsorg, ayurveda, meditation, yoga og cyklisk livsstil. Du kan følge med på hendes Instagram @janniidedaugaard.

GUIDE

H VA D ER D U

taknemmelig

FOR?

Det er ikke noget nyt at øve sig i at være taknemmelig, men det kan være en svær praksis, der kræver tid og øvelse for, at du finder en metode og en rytme, der passer til dig. Men et godt sted at starte er med en liste. Spørg dig selv, hvad du er taknemmelig for og inkluder alt, hvad du kan komme i tanke om. Lige fra din morgenkaffe til dit helbred.

REWILDE

L AD OS VORES SPROG

Det er ikke ligegyldigt, hvilke ord vi bruger til at beskrive den verden, vi er en del af. Vores sprog og ordvalg siger nemlig noget om vores værdisæt og kan desuden ubevidst - være med til at understøtte et forudindtaget verdensbillede.

Artiklen er oversat fra engelsk og skildrer en tendens i det engelske sprog. Derfor er mange af eksemplerne ikke de samme for Danmark. Alligevel er observationerne relevante i en dansk kontekst. Dansk læner sig nemlig på mange måder op af engelsk og ifølge sprogforsker Henrik Gottlieb består op imod 10% af det danske sprog af ord lånt fra engelsk. Og først i november 2019 blev ordet klimakrise officielt tilføjet til Den Danske Ordbog. Klimakrise er netop blevet foreslået af flere forskere og aviser som en mere rammende beskrivelse af den akutte økologiske krise, vi står overfor, fremfor det mere passive og langsommelige ord klimaforandringer. At gøre sig tanker om ord og deres betydning – uanset hvilket sprog, der er tale om – er væsentligt for, at vi som mennesker kan gå til de udfordringer, vi står overfor, med både ydmyghed og handlekraft.

T E K S T A F H O L LY R O S E , OV E R S AT A F L O U I S E THUSTRUP

I 2007 blev der i den nyeste udgave af Oxford Junior Dictionary fjernet et større antal ord, der alle var relaterede til naturen. De slettede ord inkluderede blandt andet agern, ask, bøg, efeu, gæsling, hejre, hugorm, kastanje, lyng, lærke, mælkebøtte, nektar og piletræ. De ord, der erstattede dem, er i sig selv meningsløse og objektorienterede ord som for eksempel blog, bredbånd, chatrum, MP3-afspiller, realitystjerne og søjlediagram.

De nye ord er på en gang nødvendige for at hjælpe os med at omtale det moderne samfund, som er i en kontinuerlig og stadig mere hastig udvikling. Samtidig opstår der en gradvis afstand til den naturlige verden, når ord som bregne skiftes ud med musthave. Sprog og kultur er uadskillelige og afspejler værdier og tendenser i samfundet. Derfor er det så meget desto mere bekymrende, at vi midt i vores globale økologiske krise fjerner vigtige planter, træer og dyr fra ordbogen og erstatter dem med generiske og uvedkommende ord. Hvilke værdier repræsenterer vi, hvis vi berøver vores børn det sprog, der gør dem i stand til at identificere sig med den verden af natur, der er omkring dem i parker, skove og haver? I januar, ved Cambridge Conservation Forums 2019 symposium om “Rewilding and its effects on nature and people”, afholdte journalist og klimaaktivist George Monboit et foredrag om de ord, vi bruger om klimakrisen. At sprog kan skabe misforståelser, der kan komme til at hæmme vores følelse af ansvar over for klimaets sammenbrud. I sin argumentation forklarede Monbit, at de ord, vi bruger til at beskrive den naturlige verden, former og forstærker vores verdensbillede. At der i selve sproget indkodes ubevidste værdier, der udløses, når vi taler, læser eller lytter. Det er blandt andet grunden til, at det er så svært - trods uomtvistelige beviser for klimaforandringernes konsekvenser - at omvende folk, der benægter klimakrisen. Når først vi har fået en bestemt opfattelse af noget, er det utrolig svært for vores hjerne at omkode den betydning. Derfor må det sprog, vi bruger, være nøje udvalgte ord, › 33

Sustain Yearly

der klart definerer konsekvenserne af vores livsstil og inspirerer til handling.

HVORDAN SKAL VI REWILDE VORES SPROG?

Desværre er de ord, vi bruger i dag, valgt af dem, der til at begynde med har været med til at forårsage problemerne. Det har gjort, at der er opstået plads til nuanceringer, misforståelser, misinformation, direkte fornægtelse og greenwashing. I stedet burde det være dem, der kæmper for at redde klimaet, der bør udvælge et vokabular til Jordens forsvar.

Vi er nødt til at tage undertrykkelse, økonomi og menneskelig overlegenhed ud af vores sprog. Vi må lære at kalde en spade for en spade og tale om verden med den ærbødighed, som den fortjener.

DET KOLLEKTIVE ER FORSVUNDET FRA SPROGET

I miljø- og skovbiolog Robin Wall Kimmerers bog, Braiding Sweetgrass, beskriver hun den indvirkning, det engelske sprog har haft på forholdet mellem mennesket og naturen for den oprindelige befolkning i Nordamerika. Vores børn taler om planter og dyr, som var de mennesker, og giver dem derigennem et selv, intention og empati - indtil vi lærer dem ikke at omtale dem sådan. Vi genopdrager dem og får dem til at glemme. Når vi fortæller dem, at et træ ikke er en hvem, men et hvad, gør vi ahorntræet til et objekt; vi opstiller en barriere mellem os, frikender os selv fra moralsk ansvar og åbner dørene for udnyttelse. Det engelske sprog er ved at udvikle sig til ét, der prioriterer individualisme, utaknemmelighed, æresløshed og egoisme. Det fremhæver den politiske journalist David Brooks i et debatindlæg fra 2013 i The New York Times. Hans udtalelse sker på baggrund af søgninger i Google Books database over mere end 5,2 millioner bøger. Databasen rummer bøger, der er udgivet helt tilbage fra år 1500 og frem til i dag, og kan vise ords popularitet i forskellige årtier ud fra, hvor hyppigt ordene er blevet brugt. Et studie foretaget af psykologerne Jean M. Twenge, W. Kieth Campbell og Brittany Gentile viser, at mellem 1960 og 2008 har ord og fraser, der rummer selvforherligelse og individualisme, oversteget antallet af samhørighedsskabende ord. Sagt på en anden måde, så er antallet af de gange, hvor brugen af ord og udtryk som personlig, selv, unik og “jeg kommer først” steget. Mens brugen af ord som fællesskab, kollektiv, forenet og “til fælles bedste” er faldet. Dertil viser et studie foretaget af psykologerne Pelin og Selin Kesebir, at ord, der associeres med god moral, er faldet med 74% og ord, der rummer taknemmelighed og ydmyghed, er faldet henholdsvis 49% og 52%. Med det in mente, så er det måske slet ikke så mærkeligt, at de ord, vi bruger til at beskrive, hvad der lige nu sker med vores planet, ikke er i stand til at hjælpe med at redde den. 34

I stedet for “klimaforandringer”, så lad os kalde det “klimakrise”, “biodiversitetskrise” eller “klimasammenbrud” for bedre at indikere konsekvenserne af kollapset af vores økosystem. I stedet for “global opvarmning”, så lad os kalde det “global overophedning” for at illustrere den katastrofe en ophobning af CO2 i vores atmosfære vil forårsage. I stedet for “naturressourcer”, som indikerer, at naturen kun har værdi i kraft af dens brugsværdi, så lad os kalde det “naturkræfter” eller “naturens gaver”. I stedet for “beskyttede områder”, “naturreservat” og “fredede områder”, som antyder et ejerskab af disse områder, så lad os kalde det “naturens vidundere”. I stedet for “miljø” eller “klima”, så lad os beskrive det som vores “levende planet” eller den “naturlige verden” for at male et mere klart billede af, hvad det rent faktisk er, vi kæmper for. I stedet for at referere til planter og dyr som ressourcer, der antyder, at de tilhører os og kun er her for at tjene os, så lad os kalde dem “vildliv”. I stedet for at tale om “udryddelsestruede dyr og planter”, så lad os bruge den skotske advokat og klimaforkæmper Polly Higgins navn for det og kalde det “ecocide”, for at forstå krisens omfang. ■

REWILDING At genskabe et områdes naturlige og ukultiverede tilstand. Det kan være at nedlægge landbrug eller at reintroducere udryddede dyr og planter, som tidligere har været i området. Det gøres i et forsøg på at genoprette biodiversiteten og understøtte det lokale miljøs økosystem. Man kan tale om at forvilde naturen. Tanken om rewilding bruges sommetider også om livsstilsændringer, der introducerer mere ro og bruges i artiklen her som en måde at nedtone det moderne vokabular og i stedet skabe større nærvær mellem vores sprog og naturen.

Forår

MADENS KLIMA AFTRYK Udvalgte fødevarers klimaaftryk (kg CO2 pr. kg vare)

Æbler og pærer (danske i sæson) Kartoffel Gulerod Hvidkål og rødkål Æbler og pærer (import) Løg Bananer Salat, friland Appelsiner Sojabønner (import) Tomat og agurk, import Tomat og agurk, danske Havregryn Hvedebrød Rugbrød Sukker Pasta Margarine Rapsolie Ris Muslinger Letmælk Yoghurt Sild, filet Æg Torsk, filet Creme fraiche 18% Grisekød Fløde 38% Kyllingekød Flødeost Gul ost 31% Rejer, pillede, frosne Smør Oksekød Lammekød

0,1 0,2 0,2 0,3 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,8 0,8 0,8 0,8 1,0 1,2 1,6 1,8 3,3 0,1 1,0 1,3 1,3 2,0 2,8 3,1 4,6 5,3 5,5 6,6 9,6 10,3 10,6 13,9 21,4

Kilde: CONCITO 2018

Det skal vi i foråret 1

SPISE EN FA S TEL AVNSBOLLE ... ELLER FEM!

Fastelavnsboller er en yndlingsspise. Måske fordi de kun er i sæson omkring fastelavn og de derfor føles lidt ekstra særlige?

OPFRISKE PLANTEKASSER OG KRUKKER

Vi skal tørre støv af indendørsplanterne, måske ompotte dem og give dem lidt ekstra næring og gøre altankasserne klar til mildere temperaturer og summende bier.

FORÅRSRENGØRING

Det er en klassiker. Men der er da ikke noget bedre end at slå vinduerne op, sætte 80’er listen på og skrubbe løs på alle overflader. Og så kunne man jo passende nyde en fastelavnsbolle bagefter.

SE KIRSEBÆRTRÆERNE BLOMSTRE

Det er måske ikke så nyt eller opfindsomt. Men det er lige smukt hvert år. Og det gælder ikke kun kirsebærblomsterne, men generelt at få øje på alle træerne, buskene og blomsterne, der begynder at springe ud.

4 HUSKELISTER, DER ER LIGE TIL AT HIVE UD. Vi vil gerne give dig de bedste redskaber til at føre en bæredygtig livsstil, og derfor har vi i dette magasin givet dig 4 særlige huskelister, du finder på bagsiden af vores årstidsbilleder. Du kan hive eller klippe dem ud af magasinet og hænge dem op på dit køleskab. Det er lister med oplysninger, vi mener, som kan hjælpe dig til at leve mere bæredygtigt i hverdagen.

LÆSE EN BOG

At læse bliver ofte forbundet med mørke aftener og kolde dage. Men forestil dig at sidde i en solstråle med en bog mellem hænderne og lyden af pippende fugle udenfor.

Sustain Yearly

Incredible Edible TEKST AF MAJKEN DISCH, FOTO FRA INCREDIBLE EDIBLE TODMORDEN

INTERVIEW

Spiser du mad, så er du velkommen hos Incredible Edible. Sådan lyder det eneste medlemskriterie hos den oprørske guerilla gardening gruppe, der opererer ud fra et standpunkt af venlighed, ansvar og fællesskab.

2008 – i begyndelsen af den globale finanskrise - var der en gruppe mennesker fra den lille by Todmorden i Nordengland, som kiggede grundigt på deres lokalsamfund og deres land. De fik en følelse af, at det hele var ved at falde fra hinanden. To socialøkonomiske virksomheder, som var med til at skabe sammenhængskraft i byen, gik konkurs, og generelt ramte finanskrisen Nordengland hårdere end resten af landet. De besluttede sig for, at der måtte være en anden måde at opbygge et stærkt lokalsamfund på. Et samfund, som var modstandsdygtigt over for store, politiske udsving og klimaforandringerne. Et samfund, der kunne opretholde sig selv, mens verden omkring var i forfald.

kunne undvære? Hvem kunne de låne redskaber af? Hvem kunne hjælpe til med arbejdskraft? Siden dengang mødtes frivillige to søndage om måneden for at luge, plante og høste frugter, urter og grøntsager, som gruppen havde plantet i bede over hele byen. Og absolut alle var velkomne.

DET HANDLER EGENTLIG IKKE OM AT DYRKE MAD

Da gruppen i sin tid blev grundlagt, handlede det først og fremmest om at skabe et lokalt fællesskab, som alle kunne være en del af. Derfor besluttede de sig for at fokusere på noget, som vi alle har brug for: Næring. Mary forklarer: “Mad går på tværs af kultur, klasse og tro. Og gennem dyrkning af mad lærer du både om miljøet og planterne. Du lærer at tænke globalt ved at handle lokalt. Mad og dyrkning af mad - berørte alt det, vi gerne ville med det her fællesskab. Og det er helt grundlæggende. Det er en ting, vi mennesker er skabt til at gøre, men som vi har glemt.” Men dyrkningen af mad er i virkeligheden sekundær: Det er et værktøj til at nå målet. Et mål om at skabe bedre social sammenhængskraft i en verden, hvor vi ikke kommer hinanden ved, og hvor vi fralægger os ansvaret for hinanden og vores økosystem.

Kimen til Incredible Edible Todmorden var lagt. Mary Clear, en af grundlæggerne af organisationen, fortæller: “Jamen vi tænkte: Der er en global finanskrise, og folk er afhængige af bygninger, arbejdskraft og penge fra regeringen. Hvis man i stedet gjorde sig afhængig af venlighed og fællesskabet, er du urørlig fra politiske og globale forandringer, for så læner du dig op ad mennesker i stedet for.” Der blev indkaldt til et åbent stormøde, hvor alle byens borgere var inviteret, og en plan blev fremlagt. Sammen skulle de opdyrke alt uudnyttet jord i byen med grøntsager, bær og urter. Første skridt var at lave lister: Hvem havde frø, de

Til syvende og sidst er Incredible Edible etableret for at genskabe folks tilknytning til sæsonerne, til jorden og til fællesskabsfølelsen.

BED IKKE OM TILLADELSE – BED OM TILGIVELSE

Incredible Edible Todmorden startede som et oprør, og er egentlig stadigvæk en form for guerilla gardening gruppe. De tager magten tilbage over jord, der misligholdes, opdyrker den med urter og grøntsager og giver på den måde › 37

jorden tilbage til landsbyboerne. På togstationen bliver du budt velkommen til “Our Incredible Town”, og allerede her kan du samle dig en håndfuld krydderurter fra en af plantekasserne på perronen. Går du forbi politistationen om sommeren, kan du plukke dig en artiskok og ved siden af byens lægehus, finder du helende urter i apotekerhaven. Og det hele startede, fordi folkene bag Incredible Edible Todmorden bare sprang ud i det. “Vi besluttede os tidligt for, at enten kunne vi skrive masser af sundheds- og sikkerhedsforskrifter og holde konsultationer - eller vi kunne bare gå i gang. Så vi gik i gang. Og det føltes så godt. Det tiltrak også folk, for når det kommer til stykket, gider folk ikke sidde i lange møder - de vil være med til sjove møder, de vil arbejde, og de vil lave noget. Så vi engagerede en masse folk på den måde,” fortæller Mary og fortsætter: “Jeg tror, folk elskede idéen om at være rebelske, men venlige. Og den idé elsker vi stadigvæk.”

FEJL ER VELKOMNE

I løbet af de sidste tolv år har gruppen gjort sig mange erfaringer. Nogle projekter er blevet startet og siden lukket igen. Andre, som den årlige høstfest, lever i bedste velgående. Og 38

én ting blev gruppen hurtigt enige om: Fejl er noget, vi lærer af. Så da de et af de første år havde plantet en masse rabarber, og tiden kom for at høste dem, da opdagede de, at al rabarberen var væk. Men de lagde hurtigt låg på de umiddelbare tanker som: “Er der kommet nogen fra en anden by, som har taget dem?”, “Er der nogen, som har åbnet en rabarbertærtebutik?” og “Hvorfor har folk taget al vores rabarber?”. I stedet konkluderede de, at de simpelthen ikke havde plantet nok rabarber. Lektien var lært - og næste forår plantede de rigeligt. “Vi tror virkelig ikke på problemsnak,” siger Mary med eftertryk. “Vi har en kultur, hvor fejl er okay, for det er det, som holder os optimistiske og åbne. Hvis vi hver gang, vi var blevet skuffet over nogle, bare konkluderede, at vi skulle stoppe med at stole på folk, jamen hvilken slags organisation ville vi så være? Vi vil stole på folk. Så sent som i går, da vi skulle mødes for at luge og passe haven, stolede vi på, at det ikke betød noget, at det væltede ned med regn. Vi stolede på, at regnen sikkert ville stoppe, og at folk ville møde op - og det gjorde de. Vi var 37.”

K AOS ER GODT, LIDT MINDRE K AOS ER ENDNU BEDRE

“Den største fejl, vi lavede til at starte med var, at vi var mellem ti og tyve personer, som alle sammen prøvede at

INTERVIEW

tage beslutninger og ordne alting sammen. Nu har vi virkelig lært at indbygge noget struktur,” fortæller Mary om gruppens lidt kaotiske opstart. I dag opererer Incredible Edible Todmorden med 100% gennemsigtighed. Der er syv bestyrelsesmedlemmer, som er juridisk forpligtet, når det gælder forsikringer, udgifter og indtægter, sikkerhed og lignende. Derudover er der en stor gruppe frivillige, der varetager forskellige ansvarsområder samt en liste med over 300 mennesker, som gruppen kan kontakte, når der er brug for hjælp. “Med den fortsatte interesse fra omverden og det faktum, at vi fandt en måde at være økonomisk uafhængige ved at afholde guidede ture og “grøntsagsturisme” (red.: folk fra

MARYS TIPS TIL SUCCESFULD AKTIVISME

hele verden besøger Todmorden for at opleve Incredible Edible’s arbejde), blev vi nødt til at være mere effektive. Vi havde pludselig at gøre med penge, og når du har med penge at gøre, er alles øjne rettet mod dig.”

BRUG ENERGIEN PÅ DET, DER VIRKELIG BETYDER NOGET

I begyndelsen var der kun Incredible Edible Todmorden. Siden kom Incredible Network, Incredible Farm, Incredible Aquafarm og andre Incredible-grupper i England og i resten af verden. Men den originale gruppe er ikke direkte forbundet med de andre projekter, og det kan være lidt svært at gennemskue som udefrakommende. Måske det skaber forundring, at gruppen ikke har værnet mere om deres brand, men som Mary siger: “Vi er skide ligeglade med brandet.” Hun uddyber: “Vi er gamle, og vi ved, at hvis man kæmper om magten, så er det kun de magtfulde, som vinder. Det er kun advokaterne, der vinder. Det har skabt lidt besvær, ›

• I ntet møde må vare over en time – og sørg ALTID for god kaffe og kage • Ingen “problemsnak” • Gør arbejdet frydefuldt – uden fryd spreder det sig ikke • Skab en kultur, hvor fejl er noget, man lærer af • Hæng dig ikke i reglerne • Vær nøjsommelig og vær kreativ • Tro på de små gerningers kraft • Hold dig væk fra politik og hold døren åben for alle • Venlighed er det vigtigste værktøj i din værktøjskasse

for når Incredible Farm har haft problemer, så har folk troet, at det var os. Og da Incredible Network begyndte at blive mere profitdrevet, og de fik et stort legat, kom folk og ønskede os tillykke og sagde: “Wow, I har fået en masse penge”, og så måtte vi sige: “Nej, vi tager ikke imod legater og støtte”. Vi bliver hele tiden nødt til at forklare, at de folk derovre gør det på deres måde, og vi gør det på vores - og vi har valgt radikal social aktivisme.” 40

LAD POLITIK BLIVE HJEMME

Grundtanken med Incredible Edible har fra start været at skabe et fællesskab med plads til alle. Og med det menes vitterligt alle. Medlemspolitikken er: Hvis du spiser mad, kan du være med. Derfor er der også kun én ting, man som frivillig forpligter sig til - nemlig at gøre, hvad man kan, når man kan. Med en broget flok frivillige er der dog én vigtig

INTERVIEW

For Incredible Edible Todmorden handler det ikke om at skabe politisk forandring. Det handler om fællesskabet og om at give viden videre.

DET MAGISKE BORD

Når du som frivillig møder op en søndag, bliver der givet besked om, hvor der er brug for arbejdskraft den pågældende dag. Haveredskaber, trillebører og handsker bliver stillet til rådighed og i små flokke går folk enten mod bedene ved siden af kanalen, til apotekerhaven eller til et af de mange andre områder i byen, som gruppen har beplantet. Imens der arbejdes, bliver der sludret lidt, nogle har måske deres børn med, andre har lidt tømmermænd og efter en eller to timers arbejde, pakker de frivillige redskaberne sammen og sætter haveaffaldet til side et aftalt sted, hvor det bliver samlet op. For de fleste fremmødte er der noget ganske særligt ved at få frisk luft og jord under neglene en søndag morgen, men det er tilbage i kirken, som er blevet udlånt til gruppen, at det sker. Det er her, den egentlige magi opstår; rundt om bordet. “Vi laver havearbejde to gange om måneden, men til at starte med var der kun mad bagefter den første søndag. Så snart vi ændrede det og lagde mere vægt på at være sammen rundt om bordet, forandrede alt sig. Men det handler ikke bare om at spise. Vi plejede at spise siddende på kirkebænkene eller spredt rundt udenfor. Nu spiser vi altid ved et langbord,” fortæller Mary.

regel, organisationen har taget til sig: Politik bliver hjemme. “Vi har en virkelig streng regel. Det er ikke en nedskrevet regel, men vi taler ikke om politik. Nogle af os spiser ikke kød, men det taler vi ikke om offentligt. Nogle folk kan lide økologi, nogle kan lide permakultur, men det taler vi ikke om. Når vi laver mad sammen, er det vegetarisk, og vi bruger ikke pesticider eller kemikalier, men det er ikke noget, der bliver italesat. Sådan er det bare.”

“Det er der, magien er, fordi det handler om samtale, og det er det eneste, vi prøver at opnå. For som vi ser det, når alting ramler - hvilket det vil gøre enten i form af klimakrisen, et cyberangreb eller noget helt tredje - så vil al teknologi i verden ikke gøre nogen nytte her. Hvad der nytter, er det faktum, at vi kender hinanden, at vi ved, hvordan vi deler mad, og at vi ved, hvordan man arbejder sammen. Jeg tror på, at det er dér, den virkelige forandring sker. Rundt om bordet.” ■ Majken Disch har været bosat i England siden 2013 og arbejder til daglig med kommunikation for not-for-profits. I sommeren 2019 flyttede hun til Todmorden i Nordengland til et lidt mere væredygtigt liv med vandrestøvler ved hoveddøren, indkøb på det lokale marked og havedage hjemme og ude med Incredible Edible. 41

Sustain Yearly

Rabarberdrømme

Rabarber er en sejlivet plante. I Danmark er den i sæson to gange om året og har den smukkeste rødlig-lyserøde kulør. Og så er den dejlig syrlig. Vi har spurgt Linn Grubbström, der står bag madbloggen Frk. Kræsen, om hendes tre bedste bud på at pakke den sure rabarber sødt ind. TEKST OG FOTO AF LINN GRUBBSTRÖM

OPSKRIFTER

MINI

rabarbertærte

MED BUTTERDEJ

DU SKAL BRUGE:

SÅDAN GØR DU:

• • • • • •

Tænd ovnen på 225°.

½ rulle butterdej 30 g marcipan 2 stilke rabarber (cirka 100 g) 2 spsk sukker 1 nip vaniljepulver 1 æg

Skær dejen i fire cirkler og læg dem på et stykke bagepapir. Riv marcipanen groft over midten af cirklerne. Lad den yderste centimeter være fri.

Fordel dem ovenpå marcipanen - lad igen den yderste centimeter af butterdejscirklerne være fri. Pisk et æg sammen og pensl den frie centimeter dej og drys herefter sukker over. Bag rabarbertærterne i 12-15 minutter - hold øje med dem, så de får den afbagning, du bedst kan lide.

Vask og rens rabarberne og skær dem i tynde skiver. Bland rabarberstykkerne med 1 spsk sukker og vanilje

› 43

Sustain Yearly

VEGANSK OG GLUTENFRI DU SKAL BRUGE:

SÅDAN GØR DU:

• • • • • • •

Tænd ovnen på 200°.

125 g plantesmør 2,5 dl mandelmel 1,5 dl glutenfrie havregryn 1,25 dl sukker 250 g rabarber 1 nip vaniljepulver ½ dl mandler

rabarbercrumble Hak nu mandlerne groft.

Bland mandelmel, havregryn, 1 dl sukker og plantesmøret. Smuldr det sammen med fingrene. Sæt halvdelen af dejen på køl og fordelen resten i en tærteform på 25-30 cm i diameter. Bag i 8 minutter. Skyl rabarberen og skær top og bund fra. Skær dem ud i ½ -1 cm stykker.

Bland rababerstykkerne, ¼ dl sukker og vaniljepulveret sammen.

Kom først rabarberen i bunden af tærten og fordel derefter resten af dejen og de hakkede mandler ovenpå. Bag i cirka 20 minutter til toppen er gylden. T I P : Plantesmør smelter hurtigere end almindeligt smør. Derfor er det vigtigt, at dit plantesmør er så kold som muligt.

OPSKRIFTER

Rabarbertrifili DU SKAL BRUGE:

• • • • • • • •

3 digestive kiks 300 g rabarber ½ dl sukker 1 nip vaniljepulver 1 dl piskefløde 75 g philadelphia 1 nip kardemomme 2 spsk flormelis

SÅDAN GØR DU:

Vask rabarberen og fjern top og bund. Skær rabarberen i 2 cm store stykker. Bland rabarber, ½ dl sukker og vaniljepulver i en skål. Fordel nu blandingen i et ildfast fad. Bag ved 200 grader i cirka 20 minutter og lad det køle helt af. Smuldr digestivekiksene. Pisk flødeskummet løst. Kom philadelphiaost, flormelis og kardemomme i. Pisk sammen. Læg rabarber i bunden af et glas. Kom et lag kiks på og top med et lag flødeskum. Gentages indtil glasset er fyldt op. ■ Linn Grubbström er madskribent for Aller Mad. Hun startede sin madblog Frk. Kræsen for simpelthen at blive bedre til at lave mad. På bloggen finder du velsmagende hverdagsmad og nemme retter med trin-for-trin opskrifter. 45

50 tips Sustain Yearly

– SÅDAN K AN DU BRUGE VERDENSMÅLENE I DIN HVERDAG Synes du også FN’s 17 verdensmål er lidt abstrakte og virker langt fra din hverdag? Det kan vi godt forstå, men i virkeligheden handler de om alle aspekter af vores liv og samfund og gemmer på en masse gode idéer til, hvordan du kan være med til at skubbe verden i en mere bæredygtig retning.

#1: A fskaf fattigdom: Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden 1.1: Støt forretninger, der giver jobs til minoritetssamfund 1.5: Støt NGO’er, der arbejder med klimabeskyttelse i hele verden #2: Stop sult: Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug

andre landbrugsfællesskaber 2.a: Meld dig som frivillig til grønne projekter 2.a: Køb grøntsagskasser fra lokale gårde

#4: Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles mulighed for livslang læring 4.4: Støt en NGO, der bygger skoler og uddanner lærer 4.4: Lær at lappe dit tøj

#3: Sundhed og trivsel: Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper 3.5: Spørg ind til dine venners velbefindende, hvis du bemærker, at de drikker mere end normalt

4.7: Lær noget nyt om, hvordan du kan føre en mere bæredygtig livsstil 4.a: Stil krav til dit barns skole, institution og fritidshjem

2.3: K øb lokale fødevarer

3.9: Handl hos en cykelforhandler med overenskomst

#6: Rent vand og sanitet: Vi skal sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt

3.9: Køb svanemærket eller naturmaling hvis du skal male

6.3: Brug kun miljømærkede opvaskeog vaskemiddel, sæbe og shampoo

3.9: Brug en grøn frisør 2.5: Køb overvejende økologiske råvarer 2.5: Køb honning fra lokale biavlere 2.a: Bliv medlem af andelsgårde eller 46

GUIDE

6.4: Opsaml badevand til skyl i toilettet 6.4: Installér et vandbesparende bruse hoved 6.5: Hav altid en gena nvendelig vand flaske med dig 6.5: F iks vandhaner, der drypper 6.5: Opsaml regnvand til at vande have med senere #7: Bæredygtig energi: Vi skal sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.2: Skift til et elselskab, der bruger grøn strøm

8.8: Støt kvindedrevne virksomheder 8.9: Støt lokale virksomheder, hånd værkere og kunstnere når du rejser #9: Industri, innovation og infrastruktur: Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation 9.1: Rejs med offentlig transport når det er muligt 9.2: Invester i fonde, som leverer mikrolån i udviklingslande 9.c: S end din gamle computer videre i cirkulation

7.2: Invester i grøn energi

#10: Mindre ulighed: Vi skal reducere ulighed i og mellem lande

7.2: Husk at slukke på kontakten når du forlader hjemmet

10.2: Stem på eller vælg minoriteter, hvis to kandidater er lige gode

7.2: Download en app til at holde øje med, hvornår strømmen er grønnest

10.2: Sørg for, at du følger forskellige køn, racer og kropstyper på de sociale medier

7.2: Installér solceller

10.3: Sæt dig ind i privilegier og vær opmærksom på de muligheder andre ikke har

#8: Anstændige jobs og økonomisk vækst: Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

#11: Bæredygtige byer og lokalsamfund: Vi skal gøre byer, lokalsamund og bosættelser sikre, robuste og bæredygtige

8.3: Støt mindre og lokale virksomheder, hvor det er muligt

11.3: Plant blomster og grønt, hvor dine naboer kan nyde det

8.5: Køb Fairtrade mærkede produkter

11.3: Bliv frivillig i en byhave

8.5: Køb hos socialøkonomiske virksomheder

11.6: Sørg for altid at samle dit skrald op når du er ude

12.4: Smid aldrig batterier i skraldespanden 12.4: Undersøg reglerne for affaldssortering i din kommune 12.5: Lån af andre før du køber nyt 12.8: Fortæl andre om dine bæredygtige vaner #13: K limaindsats: Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsek venser 13.2: Støt demonstrationer og underskriftsindsamlinger med fokus på klima 13.2: Del ud af din viden om bæredygtig livsstil med familie og venner 13.a: Stem på politikere med ambitiøse klimamål #14: L ivet i havet: Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer 14.1: Undgå mikroplast ved at bruge stofklude 14.2: F jern altid skrald, du finder i naturen 14.4: Køb kun MSC certificeret fisk 14.b: Køb kystnære fisk fanget i Danmark #15: L ivet på land: Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmp ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet 15.2: Undgå produkter med konventionel palmeolie

8.5: Stil spørgsmål til de virksomheder, du handler hos

#12: A nsvarligt forbrug og produktion: Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

8.7: Se dokumentaren The True Cost

12.3: Lav en madplan

15.5: Lad din have eller altankasse gro vildt

8.7: Undersøg arbejdsforholdene hos de virksomheder, du handler hos

12.3: Husk at spise resterne - også dem i fryseren

15.b: Køb træ og papirprodukter fra bæredygtigt skovbrug ■ 47

Sustain Yearly

L AV D I N PER S O N L I G E B Æ R E DYG T I G H E D S S T R AT E G I DERFOR VIL JEG GERNE LEVE MERE BÆREDYGTIGT:

Det er oplagt at starte med din motivation. HVORFOR ønsker du at leve mere bæredygtigt. Når du kender dit eget hvorfor, er det også spændende at begynde at tale med dine venner og familie om deres hvorfor.

HVOR K AN JEG FORBEDRE MIG I MIN HVERDAG?

Det skal jeg gøre mere af:

Det skal jeg gøre mindre af:

STOF TIL EFTERTANKE

Her inviterer vi dig til at lave din egen personlige bæredygtighedsstrategi. Det er din mulighed for at tage et 360 graders blik på dit liv og overveje dine kerneværdier, hvad du helst vil ændre lige nu, og hvilke verdensmål du personligt vil arbejde mest med. Denne øvelse er inspireret af Sustain Daily’s online Masterclass som du finder på sustaindaily.dk

M I N E K E R N E VÆ R D I E R

MINE PERSONLIGE VERDENSMÅL

Det kan nemt føles som om alting er vigtigt, men når du dykker ned i dig selv, står det måske klart, at du vægter nogle ting højere end andre, og det er okay. Faktisk er det godt, for det betyder, at du kan fokusere på dine kerneværdier og lade andre fokusere på deres.

Hele verden arbejder med FN’s verdensmål, og det kan du også. På forrige side har vi givet inspiration til, hvordan du kan støtte op om verdensmålene i din hverdag. Du kan eventuelt gå ind på verdensmål.org, hvor du kan læse mere om hvert verdensmål, og vælge dit fokus:

DET SIGER JEG PYT TIL LIGE NU:

Vi kan ikke gøre alting på én gang. Her skal du placere din dårlige samvittighed, så du kan give slip på nogle af de ting, du føler, du ”burde” gøre, men ikke har overskud til lige nu. Få det ned på papir og genbesøg det om et par år.

Sustain Yearly

TEKST AF ASBJØRN RIIS-SØNDERGAARD, FOTO AF JOHANNE STENSTRUP

Intet menneske kan holde til at leve i verdens problemfelt hele tiden.

kræver, at vi nogle gange er i kontakt med noget andet end netop dette felt. Og det er her eskapismen kommer ind i billedet. Ikke forstået som den usunde virkelighedsflugt.

Alle har brug for lidt plads, hvor idealerne om den perfekte verden kan stikkes skråt op. De fleste konflikter, også klima- og miljøkrisen, trækker lange, dybe tråde i menneskehedens 10.000-årige historie og hvis man tror, at man skaber den perfekte verden ved at ofre sin egen trivsel og velvære i den gode sags tjeneste, så tror jeg ikke, at man har forstået meningen med livet. Intet menneske kan løfte Jorden som Atlas på sine skuldre uden at få en diskusprolaps. Der findes ikke et skæbnesvangert punkt, hvor man ser alt stråleklart og ved præcis, hvad der er rigtigt og forkert. Alt er under forandring hele tiden – selv idealerne.

Det her er lidt lommefilosofisk, men jeg tror, at langsomhed og ro skaber en naturlig balance i signalstofferne og reparerer nervesystemet.

ALLE HAR BRUG FOR LIDT PL ADS

Det skal man lære at leve med. Man skal lære at holde pauser fra aktivismen og sige pyt til, når man en gang imellem handler uhensigtsmæssigt. Fordi det gør vi jo hele tiden, om vi vil det eller ej. Vi er irrationelle væsener. Verden er fyldt med dilemmaer og videnskaben ændrer sig hele tiden. Man kan ikke undgå at blive en hykler, hvis man prøver at være den perfekte idealist. Hvad der er sundt, moralsk rigtigt og forkert er nemlig hele tiden i forandring. En mandag er proteinrig stenalderkost det sunde, og om tirsdagen er det klimavenlig plantekost. En dag er lithiumbaserede elbatterier løsningen, og den næste er det atomkraft. Vi skal kunne være og handle i verdens foranderlige problemfelt uden at blive kvalt eller knække sammen, og det 50

Den gode eskapisme er ikke en flugt, men et rum man skaber, hvor man kan være fri og lade roen hele de overbelas tede hjernesynapser, receptorer og neurotransmittere.

Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind. Derfor er jeg sejlet over til fiskerbyen Svaneke på Bornholm på et to ugers skriveophold. Jeg går lange ture på klipperne ved Østersøen. Forbi de små lyserøde fiskerhuse med azurblå skodder, de hvidkalkede stråtækte gårde og rundt om fyrtårnet, når det står badet i ulvetimens pink vintersol.

Jeg synker ned i biografmørket og ser Coppolas Apocalypse Now og drikker mørk Svaneke stout på den lokale pub, når der er quizaften. Der er tit kun mig og mågerne herude i vinterhiet. Selvom jeg netop er i naturen og at det på en eller anden måde føles som om, jeg er tættere på stjernerne, havet og planeten, så er der rigtig langt til FN-rapporter, andedamsdebatten og verdens brændpunkter. Det er mit helle, hvor jeg har fri og kan genoplade hele systemet, så jeg er klar til at tackle min hverdag og forholde mig til verdens problemfelt uden at blive stresset, klimadeprimeret eller totalt opslugt af det selvpromoverende salgsshow, der foregår på samtlige sociale medier. Næ, jeg tror alle har godt af lidt plads. Ellers falder verden for alvor fra hinanden. ■

STOF TIL EFTERTANKE

Asbjørn er cand.mag. i historie og filosfi, foredragsholder og debattør. Med udgangspunkt i filosofi og kunst formidler han bæredygtighed og dets mange aspekter.

STOF TIL EFTERTANKE

Drukner vi i plastik?

5 S VÆ R E S P Ø R G S M Å L

Vi ved alle efterhånden godt, at plastik er en stor udfordring for kloden, verdenshavene, dyr og mennesker. Men hvad er status på plastiksituationen, og hvad gør vores politikere verden over ved det store plastikforbrug?

TEKST AF ANNA KJÆR VOSS, ILLUSTR ATION AF ANNA- MATILDA HALLBERG

I 2018 blev der produceret 359 millioner ton plastik i verden. Det skriver avisen The Guardian i januar 2020. Og ifølge organisationen Plastic Change ender der hvert år 8-12 millioner ton plastik i verdenshavene. Det svarer til, at en lastbil fyldt med plastik tømmes ud i havet hvert minut. Hvis udviklingen fortsætter, vil det betyder, at der for hver 3 ton fisk vil være 1 ton plast i havene i 2025. Efterspørgslen på plastik voksede med 3,5% i 2019, og særligt i Asien voksede den med op til 16%. I 2018 blev maksimum 9% af al plastik genanvendt og ifølge The Guardian vil nyproduktionen af plastik forventes at være steget med 20% i 2050 i forhold til 2019.

omkring 14% af verdens gas og olie til at producere plastik. Den olie og gas bidrager ikke kun til udledningen af drivhusgasser, når det indsamles, men kan også udlede større mængder CO2, hvis plastikken ender med at blive brændt. Og det sker i stor stil. For det er en af de eneste måde at slippe helt af med plastik, der ikke kan genanvendes. Medmindre man lader det ligge på lossepladser, sådan som det sker mange steder i verden i dag.

1. HVORFOR ER PLASTIK SÅ STORT ET PROBLEM?

I forhold til miljøet påvirker plastik både i havet og på landjorden. Dyr forveksler plastikken med føde og ender derfor i maven på både fugle og fisk. Dermed risikerer dyrene enten at blive kvalt eller på et tidspunkt at have fyldt deres maver så meget med plastik, at der ikke er plads til rigtig føde, så de sulter ihjel trods en fyldt mavesæk.

Helt grundlæggende er plastik på forskellige måder en udfordring for både klima og miljø. Plastproduktionen har klimamæssige konsekvenser, da langt størstedelen er lavet af olie og gas, der hives op af undergrunden. Faktisk går

Et af de store problemer med plastik i havet er, at det efterhånden går i stykker og bliver til mikroplast. Mikroplast er små stykker af plastik, der er mindre end 5 mm. Mikroplast kan komme fra store stykker plastik, der ligger i havet

› 53

Sustain Yearly

VIDSTE DU Der findes et certifikat, der stiller krav til både et produkts indhold og hvad det i sidste ende må nedbrydes til? OK compost og OK compost HOME er begge officielle certificeringer, der garanterer, at produktet kan komposteres. Materialer med certificeringen OK compost HOME kan endda komposteres hjemme i din egen kompostbunke.

og bliver nedbrudt i mindre og mindre stykker af sol, vind og bølgernes kraft. Men vi kan også selv udlede mikroplast ved slitage, når vi vasker vores tøj, kører i vores biler og slider på dækkene eller går en tur og slider på vores skosåler. Og hvis det ikke var slemt nok, at havene bliver forurenet med mindre og mindre stykker plastik, så har plastik den dårlige egenskab, at den fungerer som en slags magnet på de kemikalier, der allerede findes i verdens have. Den kemi, der findes i plastik, suger simpelthen de andre skadelige kemikalier fra havvandet til sig. Det klargør en undersøgelse fra Plastic Change. Når plasten ender i maven på fiskene, kan kemikalierne altså i sidste ende havne på vores middagstallerkner.

2. HVOR KOMMER AL DEN PL A S TIK FR A?

80% af al plastik i verdenshavene kommer fra aktiviteter på land som lossepladser, industri, turisme og ubehandlet spildevand. De resterende 20% kommer fra aktiviteter på havet såsom krydstogtskibe, containerskibe og færger, fiskeri og boreplatforme, der borer efter olie og gas.

hårdt ramt af plastik fra vores færd i naturen og industriaffald, der bæres med havstrømmene til vores kyster. Miljøorganisationen WWF udgav i 2019 rapporten Projekt Plastik-Smart med en kortlægning af affald i udvalgte områder af den danske natur. Her var den absolut mest gennemgående type affald uidentificerbare stykker plastik og plastikemballage fra is og slik. Men herudover fandt man også større mængder af skruelåg, balloner, sugerør, rebstumper og liner fra industri, engangsservice, vatpinde, hundeposer og cigaretskodder. Den årlige affaldsindsamling arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening samlede sidste år 156.000 kilo affald fra den danske natur. Heraf 1,5 millioner cigaretskodder. Dermed er cigaretskodder blandt det mest almindelige affald i Danmark - og der gemmer sig faktisk plastik i de små skodder.

3. ER BIOPLAST VEJEN FREM ELLER BARE ET NYT PROBLEM?

Bioplast er plastik, der er lavet af plantemateriale og har samme kemiske struktur som plastik lavet af fossile brændsler. Til en vis grad er bioplast bedre - nemlig på det punkt, at man ikke bruger fossile brændsler såsom olie og gas, når man producerer bioplast. I stedet bruger man afgrøder, der har optaget CO2, indtil de blev høstet. Et af problemerne er dog, når afgrøder til plastproduktion optager jordarealer, der ellers kunne være blevet udlagt til skov eller brugt til at dyrke fødevarer. Og hvis du ikke er forvirret endnu, så bare vent til du hører om bionedbrydelig plast. Bionedbrydelig plast kan både være lavet af fossile brændsler og af plantemateriale. Men til forskel fra det mest almindelig plastik og bioplast, så kan denne type af plastik ikke genanvendes, og den kan kun nedbrydes biologisk ved hjælp af specielle bakterier og ved en bestemt temperatur. Forvirret? Så se i tabellen til højre.

I den danske natur står det også skidt til med mængden af affald. Særligt kystområderne er 54

Hvis du havde håbet på, at bionedbrydelig plast

STOF TIL EFTERTANKE

ville gøre, at vores chipsposer og sugerør i al fredsommelighed formuldede ude i skovbunden, så bliver du desværre skuffet. Derfor anbefaler Plastic Change ikke at se bionedbrydeligt plastik som en løsning.

kvalitet, at det ikke kan genanvendes. Og Martin Bourque, der er leder af den californiske NGO Ecology Center, udtaler, at genanvendelsesprocenten for plast er helt nede på 9% af al verdens plast. Årsagen er blandt andet, at resten er i for dårlig kvalitet.

4. ER AFFALDSSORTERING LØSNINGEN PÅ VORES PLASTIKPROBLEMER?

Sådan som vores affaldssorteringssystemer er i dag, er det altså ikke en holdbar løsning. Sortering er en del af den langsigtede løsning, så vi kan genanvende og genbruge det kvalitetsplastik, der allerede er i omløb. At producere varme af det kasserede plastik synes umiddelbart som en smart løsning. Men den er langt hen ad vejen forældet og kun en kortsigtet løsning. Det mener forsker i biomasse og -energi Claus Felby.

I Danmark er vi vilde med at sortere vores affald, herunder plastik. Og det plastik, der ikke kan genanvendes, brænder vi for at få fjernvarme. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet stammer omkring 20% af dansk fjernvarme fra affaldsforbrænding. Men mange steder rundt om i verden ender plastikken med at ligge på lossepladser i bjerge, der vokser og vokser. Affaldssortering er ikke et forgæves arbejde eller spild af tid. Men det er heller ikke løsningen på al vores engangsplast. Meget af den plastik, vi bruger i vores hverdag, er nemlig af så dårlig

IKKE BIONEDBRYDELIG

– kan genanvendes BIONEDBRYDELIG

– kan ikke genanvendes

“I Danmark var vi blandt de første til at få fjernvarme, milliarder blev investeret, og så har vi været låst i det,” siger han i en artikel til Zetland. Ifølge Felby bør både vores sorteringssystem og fjernvarmeanlæg have en overhaling - men det koster. Samtidig bliver vi som samfund nødt til producere mindre plastik i det hele taget, men i

Lavet på fossile brændsler

Lavet på plantemateriale

‘A L M I N D E L I G ’ P L A S T

BIOPLAST

BIONEDBRYDELIG PLAST

BIONEDBRYDELIG BIOPLAST

›

Sustain Yearly

GENBRUG, GENANVENDELSE OG DOWNCYCLING

Genbrug er når produkter, som mælke- og ølkasser, bliver brugt igen og igen i dens oprindelige form og kan tage en tur mere fra mejeri eller bryggeri til butikken. Der er altså tale om genbrug, når plastproduktet kan bruges igen i den form, som det allerede har. Genanvendelse er når plastik af en tilstrækkelig god kvalitet, bliver smeltet om og bliver til nye produkter. Der er altså tale om genanvendelse, når et materiale kan bruges igen, men skal forarbejdes først. Downcycling er en form for genanvendelse. Downcycling sker når plastkvaliteten bliver forringet, når plastikken bliver til nye produkter. Et eksempel er plastikflasker eller -bøtter, der er fødevaregodkendte og derfor er af høj kvalitet, bliver smeltet om og lavet til tekstiler, hvor der er lavere krav til plastikkens kvalitet.

særdeleshed engangsplast, og desuden finde en løsning på al den plastik, som hverken kan genbruges eller genanvendes.

5. HVAD GØR POLITIKERNE?

I flere og flere lande begynder der at komme forbud mod plastikposer og andre specifikke typer af engangsprodukter i plastik. 56

Kina vil ikke længere importere Vestens plastikaffald, hvilket umiddelbart vil skabe problemer for alle de lande, der tidligere har sendt dem deres plastikaffald. Nu har lande som Indonesien og Malaysia overtaget Kinas funktion som verdens plastikskraldespande. Men Malaysia rører også på sig. I maj 2019 kunne Reuters fortælle, at Malaysias regering havde planer om at sende 3.000 ton plastikaffald tilbage til de lande, hvor det kom fra. Det positive ved den udvikling bliver forhåbentlig, at de lande, der producerer de største mængder af affald, snart bliver nødt til selv at forholde sig til det plastikaffald, der produceres og forbruges. I EU vil man udfase engangsbestik, vatpinde og sugerør af plastik senest i 2021. EU-direktivet omfatter også et udvidet producentansvar, hvilket ifølge Danmarks Naturfredningsforening betyder, at eksempelvis en cigaretproducent kan komme til at betale oprydningsregningen for de skod, der bliver smidt i det offentlige rum. I Danmark blev pantsystemet desuden udvidet, så også saft- og juiceflasker pr. 1. november 2019 skal have pantmærke, og fra d. 1. januar 2021 vil det være forbudt at uddele bæreposer gratis. Men er det nok at forbyde engangsbestik, vatpinde og sugerør og at gøre gratis uddeling af bæreposer ulovligt? Nok ikke. Det er bestemt en begyndelse, men måske også mere symbolske initiativer end en egentlig løsning, der tager fat ved roden. For humlen ved det hele er, at der indtil nu kun har været lappeløsninger på tegnebrættet. Drukner vi så i plastik? Med den hastighed, vi producerer og bortkaster plastik, er det i hvert fald sikkert, at der er meget mere plast i vente. Hvis vi vil have en reel løsning, må vi som samfund se vores forbrug i øjnene og indføre gennemgribende strukturændringer. For vi har formentlig først nu set toppen af det plastikbjerg, vi er ved at drukne Jorden i. ■ Anna Kjær Voss har Instagramprofilen @klimamusen, hvor hun deler idéer, tanker og tips om bæredygtig hverdag og livsstil. Til dagligt arbejder hun som freelancer med kunder, der har brug for hjælp til at komme ud med deres bæredygtige budskaber.

STOF TIL EFTERTANKE

EMBALL AGE:

Ven eller fjende?

Umiddelbart klinger plastik og bæredygtighed ikke i de flestes ører. Men vidste du, at meget af den plastik, der sidder om vores fødevarer faktisk er med til at mindske madspild?

TEKST AF MONICA SØRENSEN, ILLUSTR ATION AF ANNA- MATILDA HALLBERG

Det kan være en smule mismodigt at stå nede i supermarkedet og se næsten hver eneste fødevare pakket ind i glinsende plastik. Du ser måske store flydende øer af plastik i verdenshavene og plastik i maven på alverdens dyr for dig.

Plastikemballagen gør det altså muligt at transportere råvarer fra jord til bord. Samtidig er emballagen med til at holde frugt og grønt frisk i længere tid, når først det er nået frem til supermarkederne. Begge dele er vigtige funktioner i kampen mod madspild.

Plastik har nemlig et virkelig skidt ry. Så skidt endda, at du måske får dårlig samvittighed, når du køber frugt og grønt pakket ind i plastikemballage. Men de 10 gram plastik, der sidder rundt om agurken, er ikke det, der gør udslaget for den klimakrise, vi står overfor. Måske snarere tværtimod. Plastikken omkring vores fødevare har nemlig også gode egenskaber.

Danskerne er mere opmærksomme på madspild end nogensinde før. Det viser en rapport foretaget af Aarhus Universitet på vegne af Fødevarestyrelsen. Op imod 85% af den danske befolkning er bevidste om problematikken omkring madspild, mens 54% anser madspild som et væsentlig problem.

MADSPILD SVINER MERE END EMBALLAGEN

Rigtig mange grøntsager er pakket ind i plastik, og det er der en god grund til. Det tynde lag af plastik forlænger nemlig holdbarheden markant særligt for frugt og grøntsager. Et godt eksempel er agurker. I en artikel proklamerede Samvirke, at emballage er agurkens bedste ven. Plastikken forhindrer nemlig saften fra agurken i at fordampe og giver dermed grøntsagen en væsentlig længere holdbarhed. Det samme gør sig gældende for det klassiske Iceberg salathoved. Bliver salaten pakket ind i plastik kort tid efter høst, kan det, ifølge Samvirke, holde i op til en uge, mens et, der ikke pakkes ind, knap nok holder sig frisk i et døgn. Derudover beskytter emballagen også fødevarerne mod kontaminering under transporten.

Og i forsøget på at minimere den mad, der smides ud, kan plastikemballage spille en væsentlig rolle. Samvirke har spurgt forsker ved DTU Thomas Fruergaard Astrup om emballage og madspild og deres respektive påvirkning af miljøet. Her gør Astrup det klart, at langt den største belastning sker under produktionen af vores fødevare. “Fødevareproduktionens påvirkning af miljøet er så stor, at vi skal have maden til at holde længe nok til, at vi får den spist,” udtaler han. Og det er blandt andet her, emballage kommer ind i billedet.

I V I R K ELI G H E DE N SK AL V I H AVE M E R E E M BALL AG E – ELLE R H VA D?

Alligevel er forbrugerne kritiske overfor de plastikovertrukne fødevarer. 46% af danske forbrugere svarede i en undersøgelse foretaget af COOP Analyse, at de mente, der var for meget emballage i supermarkederne. Og COOP blev af en af deres

› 57

Sustain Yearly

forbrugere kritiseret for den massive indpakning af især økologiske råvarer. Men der er to simple årsager til, at netop økologisk frugt og grønt er pakket ind i plastik. For det første er det lovpligtigt for supermarkederne at holde konventionelle og økologiske frugter og grøntsager tydeligt adskilte, så forbrugeren aldrig er i tvivl. Men der er også en helt lavpraktisk årsag til økologiens emballage. Som oftest er det de økologiske råvarer, der sælges færrest af, og ved at emballere dem frem for de konventionelle spares der altså mest muligt på den samlede mængde af plastemballage. Det fortæller Thomas Roland, der er ansvarlighedschef i COOP, til forbrugerens anke mod den indpakkede økologi.

MEN HVIS PLASTEMBALLAGE ER SÅ GODT, SK AL DER SÅ IKKE BARE MERE AF DET?

Både ja og nej. For ligesom alle andre problematikker inden for klima og miljø, så er svaret både komplekst og fuld af nuanceringer. Ifølge emballageekspert fra Teknologisk Institut Søren Rahbek Østergaard ville frugt og grønt generelt have en længere holdbarhed, hvis det alt sammen var pakket ind i emballage. Desuden er plastik let og beskytter råvarerne under transporten. Derfor kan mere emballage ligefrem være bedre end mindre. Problemet med meget af den emballage, vi har i dag, er, at den er i for dårlig kvalitet og kan indeholde uønsket kemi. “På mange måder er plastik et fantastisk materiale,” siger Kristian Syberg, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC, i en artikel i Zetland. Han fremhæver blandt andet computere som en ting, der slet ikke ville eksistere uden plastik. Problemet er ikke så meget selve materialet, men

Et sala thoved

kan holde op til en uge i plastik. Uden plastik er det et døgn. Kilde: Samvirke

46%

af danske forbrugere mener, at der er for meget emballage i supermarkederne. Kilde: COOP Analyse

mere hvordan vi bruger det. Ifølge Syberg bruger vi nemlig plastik alt for skødesløst.

VÆ L G D I N E K A M P E M E D O M H U

Debatten om og den enorme frustration over plastik er altså ikke uden grund. Det er slet ikke så simpelt. Der produceres rigtig meget plastik og det i sig selv er et problem. Et problem, der formentlig er nødt til at blive løst på et mere strukturelt plan med afgifter og pantløsninger, hvilket der allerede er gjort tilløb til i dag. Men nogle steder giver plastik mening som for eksempel ved emballage. Flere forskere, blandt andre Østergaard, er enige om, at emballage fylder en forsvindende lille del af fødevarers samlede miljøaftryk. Et sted mellem 1 og 5%. Set i forhold til den massive udledning og ressourcespild, der forekommer ved madspild, kan det altså give god mening at bruge ressourcer på emballering af vores friske fødevarer. Det er forskelligt, hvad vi hver især går op i, når det kommer til at leve mere bæredygtigt. Men er du en af dem, der får en dårlig smag i munden hver gang du skal handle ind, så er det måske på tide at lægge den dårlige samvittighed på hylden. Slut fred med den emballage, der sidder om din økologiske spinat og ret i stedet din energi mod andre bæredygtige tiltag, der giver mening for din hverdag. Det kunne for eksempel være at mindske dit madspild. ■ Monica Sørensen studerer til daglig ernæring og sundhed, hvor hun får lov at nørde fødevarer i alle afskygninger - og gerne i bæredygtig sammenhæng. Ellers er hun at finde på yogamåtten, i køkkenet, i Aarhus' gader eller ved vandet og du kan følge med i hendes hverdag på @m.o.n.i.c.a.s

STOF TIL EFTERTANKE

Sustain Yearly

10 NEMME ZERO WA S TE TIP S 1. VANDFL A SKEN

Anskaf en vandflaske, der kan bruges igen og igen. Vælger du en med termo, er du også garanteret koldt vand på selv de varmeste sommerdage

2 . VATRONDELLER

Skift de traditionelle vatrondeller ud med nogle i økologisk bomuld, der kan vaskes og genbruges

3. K AFFEKOPPEN

Køb en genanvendelig to go kop til når du skal gå tur i forårssolen med en kop kaffe eller hvis du har te med på din pendlertur. Og husk at have den med dig - du ved aldrig, hvornår du får brug for den

5. MENSTRUATION

En stor del af konventionelle bind og tamponer er lavet af plastik. Prøv i stedet en menstruationskop, der med den rette rengøring kan holde i flere år

Er du en glad tedrikker? Så køb din te i løsvægt og spar den plastik, der potentielt kan være i hver enkelt tepose

10. SIG NEJ 6. STOFPOSER

Drop de tynde plastikposer til frugt og grønt og hav din egen grøntpose med. Som en ekstra bonus kan du også bruge dem, når du køber brød og kager hos bageren eller til fredagens bland-selv-slik

7. M A D O P B E VA R I N G

Skift husholdningsfilmen ud med bøtter med låg eller beeswrap. Du kan også reducere din brug af fryseposer ved at fryse ting ned i bøtter

4. PICNICSÆT

Sammensæt et bestiksæt, du kan tage med på sommerens picnic og strandture. Det kan både være smarte rejsestørrelser eller service, du finder i din lokale genbrug

9. TE

8. PYNT

Sig en gang for alle nej til plastik pynt og sy i stedet en smuk stofvimpel, du kan finde frem til festlige lejligheder

Øv dig i at sige nej: Til bonner i supermarkedet, til gratis flyers, til reklamer, til gaver du ikke har brug for, til gratis prøver, til sugerør på restauranter. Mulighederne er mange, så der er rige chancer for at øve sig på daglig basis ■

STOF TIL EFTERTANKE

Beretning fra en klimafaster Hvad gør man, når ingen tager ansvar for klimaet? Man tager selv ansvar. Med et ønske om at gøre op med sit overforbrug og automatiserede vaner valgte Joyce Palm-Henriksen at klimafaste

TEKST AF JOYCE PALM - HENRIKSEN,

HVORFOR SK AL DU FASTE FOR KLIMAET?

Jeg satte mig for, at 2019 skulle være året, hvor jeg ville starte på en CO2-slankekur. Det kom sig af at have læst, set og hørt, at vi danskere, ifølge tal fra blandt andet den grønne tænketank Concito, i gennemsnit udleder 17 ton CO2 pr. person. Og alt peger i retning af, at vi hver især skal ned på at udlede maksimalt to ton CO2 pr. person for ikke at udmagre vores planet.

At faste for klimaet går ikke ud på, at du skal give køb på din livskvalitet. Det går ud på at få overskud til at reflektere over dit forbrug og foretage ændringer som en naturlig del af en forandringsproces i klimaets navn. Fasten er en anledning til at skære det væk, som står i vejen for en mere åndelig og personlig fordybelse. Det kan for eksempel være sociale medier, stressende hverdagsaktiviteter eller uhensigtsmæssige handlingsmønstre.

FOTO AF ANDREAS RAUN

I mit første år som klimafaster var det mit mål at smide fem ton baseret på mine forbrugsvaner. Men som med alle kure og ændringer af vaner kan man hurtigt gå kold, hvis der ikke sættes flere, lidt mindre delmål op. De mindre mål skal være med til undervejs at give en følelse af succes og af at være på rette kurs så motivationen til at fortsætte, indtil hovedmålet er opnået, bliver holdt i live. Derfor startede jeg med en tidsafgrænset faste. Nærmere bestemt en periode på 40 dage. Det kom sig af, at min søster havde set, at Kristeligt Dagblad søgte efter en person, der gjorde noget ekstra for klimaet i den kristne fasteperiode, som ligger mellem fastelavn og påskedag; altså i alt 40 dage. Det var en oplagt mulighed for at indramme mine klimatiltag og give perioden en anden dimension og få større motivation til at gennemføre den, da jeg nu havde fået sat ord og substans på min faste.

Undervejs i min egen faste kom jeg også dybere ned i, hvorfor jeg egentlig overforbruger og hvilke ting, teknologier og madvarer, jeg er overforbruger af. Det stod hurtigt klart for mig, hvorfor det er så vigtigt, at vi kigger på os selv først, inden vi peger på andre. Det betyder ikke, at vi som samfund ikke i fællesskab bør anvende innovation, viden og lovgivning til at tage ansvaret og løfte på alle niveauer - fordi det skal vi. Det betyder derimod, at du som privatperson kan nå langt og tage de første skridt.

TÆL DINE SUCCESER

I dagene op til fasten lavede jeg en liste over ting, som både var lette og svære for mig at undvære, så jeg igennem fasten fik små og stor succeser, hver gang jeg formåede at sige nej tak. Jeg er vild med

› 61

Sustain Yearly

en god oksebøf og min mors frikadeller, men jeg forudså, at det ville være nemt at være dem helt foruden i den periode – og det var det også. Danmarks befolkning udleder en hel del CO2 i kraft af, hvilke fødevarer vi indtager. Og sidenhen i form af madspild. Tal fra organisationen Stop Spild af Mad anslår, at det samlede madspild i Danmark svarer til, at hver enkelt dansker udleder et halvt ton CO2 om året. Kød og mejeriprodukter havnede derfor på min liste, og jeg besluttede mig for at gøre mig ekstra umage for at undgå madspild, så jeg kunne komme en af de tungere CO2-udledere til livs.

i baggrunden, da disse streamingtjenesters datacentre udleder store mængder CO2. Politiken samlede i 2018 et hold eksperter fra DTU, Aarhus Universitet og Dansk Energi, og fik dem til at beregne, hvad en times Netflix koster for klimaregnskabet. De nåede frem til, at det svarede til at koge otte liter vand i en elkedel og endte derfor med at give streamingtjenesten Netflix energimærke D.

Med på listen var endvidere alkohol, som for mig var let at undvære. Derimod var slik, der også røg på listen, det sværeste, da jeg nok falder i kategori-

Fra dag ét var jeg fast besluttet på at gennemføre de 40 dage med det, som jeg havde skrevet på min liste. De første to dage gik lige efter bogen; ingen slik, ingen udenlandske madvarer og jeg lavede mad fra bunden. Jeg tænkte, at det bliver da nemt! 40 dage er ingen udfordring. Men jeg blev klogere.

FRA SUKKERTRANG TIL BØGER O G S A M VÆ R

Det har vist sig at være temmelig skid t for vores klima, når Friends kører på repeat i baggrunden, en af sukkerafhængig. Grunden til, at slik alligevel stod på listen under min klimafaste var, at hvidt sukker også har en overraskende høj CO2-påvirkning. Specifikt slik udleder ifølge tal fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 2,3 kg. CO2 pr. kg., mens chokolade udleder hele 3,6 kg. CO2 pr. kg. - og det løber hurtigt op for en slikmund som mig. En anden CO2-synder, som de fleste måske slet ikke skænker en tanke i hverdagen, er TV og streamingtjenester. Måske vi ser en enkelt dokumentar hist og pist, men vi vender hurtigt tilbage til de udvidede kanalpakker, Netflix, HBO eller lignende og deres hundredvis af mere eller mindre ligegyldige tv-serier og film. Det har vist sig at være temmelig skidt for vores klima, når Friends kører på repeat 62

På fjerdedagen blev jeg konstant udfordret af min trang til søde sager. På kontoret så jeg for første gang, hvor meget slik, kage og sodavand vi bare kunne tage som et gode. Min hjerne arbejdede på højtryk for at kæmpe imod, og jeg følte mig ærlig talt nærmest vanvittig. Der var flere aftener, hvor jeg måtte gå tidligere i seng for at undgå at falde i. Dag elleve var jeg fri fra sukkertrangen, og jeg følte mig bedre tilpas. Den her periode krævede mere af mig, end jeg havde forudset, men ved at holde fast i min beslutning kom jeg igennem de svære dage med sukkertrang. Et andet område, hvor jeg mødte større udfordringer, end jeg havde regnet med, var i den måde jeg blev mødt af andre. Særligt overfor mine kollegaer. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg på den måde skulle stå model til at være dagens grin med dårlige jokes og pegen fingre ad, om jeg nu også gjorde nok, og om jeg kunne tillade mig det ene og det andet. Men de samme kollegaer glemte bare den detalje, at det var mig, der købte ind til vores fælles frokost. Langsomt udskiftede jeg det, vi skulle have at spise til grønnere alternativer og de spiste det faktisk med velbehag uden, at de tilsyne-

›

MINE 3 BEDSTE TIP TIL DIG, DER GERNE VIL KLIMAFASTE

1. L AV EN LIS TE Skitsér de ting, som fylder mest i dine dage inden for kategorierne teknologi, transport, hobby, madvaner og emballage. Vælg gerne 3 fra hver kategori og overvej, hvilke du regner med at have svært ved eller let ved at undvære. Hvis du vil, kan du regne ud, hvor meget CO2 de elementer, du har valgt, udleder i dit forbrug, så du ser det råt for usødet.

2. FORBERED DIG Vær opmærksom på, at livet udenfor klimafasten fortsætter sin vante gang, og derfor er det en god idé at planlægge eller være på forkant, hvis du skal ud til familiemiddag, på cafébesøg med veninderne eller justere din frokostordning på arbejdet. Vær også klar på, at der stilles både nysgerrige og skeptiske spørgsmål, for du gør nu noget anderledes end det, der anses for at være normen.

3. DYK NED I FORDYBELSEN Selvom klimafasten handler om at skære ned, så kan man alligevel sagtens skrue op for nogle nye vaner for at erstatte de gamle og knap så klimavenlige. Læs (eller lyt til) alle de bøger, du altid gerne har ville læse. Begynd at tegne eller gå til keramik i stedet for at se tv. Gå en tur, tag i teatret eller på museum og vær bedre til at sige ja til sociale aftaler. Eller fordyb dig i nogle af dine nye tiltag; vil du eksempelvis gerne spise flere lokale råvarer, kan du undersøge, hvilke grøntsager, der er i sæson hvornår og hvilke nye opskrifter, du kan afprøve med dem.

Sustain Yearly

Gennemsnitsdanskerens klimafod tryk OFFENTLIG SERVICE,

I N FR A S TRUK TU R M V. TING OG SAGER

4,5 3

MAD OG DRIKKE

2,5

ENERGI SERVICE/ KOMMUNIK ATION F LY

Figuren viser, hvor mange ton drivhusgas gennemsnitsdanskeren udleder pr. år, inklusive udledningen fra importerede varer. I alt bliver det 17 ton pr. dansker. Privatforbruget af mad og drikke (ekskl. kantiner og lignende) udleder i gennemsnit 3 ton pr. dansker og udgør dermed en ganske betydelig del af danskernes klimabelastning. Mindre madspild er en oplagt mulighed for at mindske denne klimabelastning.

STOF TIL EFTERTANKE

ladende tænkte synderligt meget over det. Og der var heldigvis også en del kollegaer, som synes det jeg gjorde, var cool og inspirerende. Det gik hurtigt op for mig, at følelsen af at have opbakning betød alt for min proces, fordi du altid vil møde skeptikere, der ikke forstår dig. Heldigvis havde jeg også sat nemmere udfordringer på min klimafasteliste. Mine mindre, men mindst lige så vigtige, succeser i form af at vaske tøj efter klokken 21:00 og ikke at se tv, gav min hjerne en lykkefølelse og jeg mærkede, at jeg berigede mig selv med gode bøger, samvær og stille alenetid. Det gav tid til at kunne dagdrømme, hvilket jeg oplevede gav mig en helt særlig positiv energi. Det var mentalt godt for mig at trække stikket uden som sådan at forsvinde fra dagligdagen. Og da de 40 dage var gået havde jeg faktisk skåret hele 38,19 kg. CO2 af mit forbrug.

BLEV RIGERE AF AT FORBRUGE MINDRE

At gennemføre klimafasten har skabt en ny bevidsthed omkring mine egne overforbrugsvaner og det som den vestlige del af verden har skabt af muligheder for at få varer fra hele verden hjem til os selv. Fasten bød på genfundet frihed og derigennem mere tid til det, der betyder mest for mig; venskaber som var blevet erstattet af mit forbrug af tv, streaming, telefon og it, kom tilbage i form af personligt samvær og nærværende samtaler. De korte gåture på asfalt blev længere og længere i naturområder, i skoven og på stranden sammen med min hund. Beslutningen om at fjerne udenlandske varer og bruge de danske og mere lokale varer har åbnet mine smagssanser, og jeg glæder mig igen til, at årstiden skifter så nyopgravede kartofler og danske jordbær skal fyldes på min tallerken. Alle disse ting har tilsammen givet mig en sundere krop, et vægttab og renere hud, mit sind er ikke så tungt og jeg er gladere, fordi jeg blev beriget hver dag undervejs i min klimafaste. Efter disse 40 dage med afkald på overflod måtte jeg konstatere, at jeg ikke savnede særlig meget af det, jeg havde skåret fra. Min hjerne har hurtigt vænnet sig til min nye hverdag og jeg fortsætter mine klimavenlige vaner.

Da jeg begyndte min klimafaste, var det mit mål at smide 5 ton i 2019. Og det gik bedre end jeg havde turde håbe på. Med alle de små rettelser i hverdagen og mine nye gode klimavaner, kom jeg ud med et resultat på 4,9 ton. Det er jeg utrolig stolt over og vil fortsætte med at skrue på alle knapper i de kommende år. Og nu er det snart tid til en ny periode med nærvær - og klimafaste.

DU KAN GØRE EN FORSKEL MED DINE VANER

Klima- og miljødebatten kører i højeste gear. Der bliver talt meget om, at vi skal nå Parisaftalen, og at den i overvejende grad skal løses internationalt af politikere, som er villige til at sætte miljø og klima øverst. Retorikken kommer hurtig til at lyde som om, at jeg, som enkelt menneske, ikke kan gøre den store forskel. Men det er jeg ikke enig i. For det er en fælles mission, og det starter i det små med de daglige vaner og valg. Og det er her, at klimafasten er et godt værktøj til at blive endnu mere bevidst om, hvordan din hverdag er skruet sammen. Tag fat på fasten som en periode med nøjsomhed, taknemmelighed og nærvær, som kan give mulighed for at mærke, at du ikke har brug for overflod for at kunne leve et rigt liv. I nogle sammenhænge opnås et rigere liv ved at skære ned på de dårlige vaner for til gengæld at få mere tid og overskud til sundhed, fysisk nærhed og enkelhed. Alle disse ændringer, hvad end de er stor eller små, er med til at sætte dit fodaftryk. Du kan med din stemme vise, at du ikke vil finde dig i den enorme CO2-udledning. Med dine valg stiller du krav til markedet og hele værdikæden i produktionen - for i sidste ende stemmer du som forbruger med dine penge. ■ Joyce er bygge- og bæredygtighedsleder for ejendoms udvikleren AG Gruppen. Både på jobbet og i privaten holder hun bæredygtighedsfanen højt og deler ud af sin fortsatte kamp for klimaet og en mere bæredygtig livsstil på @jopalhen. Disclaimer. Vi har ikke regnet Joyces CO2-beregninger efter i sømmene og kan ikke stå til ansvar for de tal, der fremgår af artiklen.

Sustain Yearly

Retorikken kommer hurtig til at lyde som om, at jeg, som enkel t menneske, ikke kan gøre den store forskel. Men det er jeg ikke enig i.

Sommer

FIKS GARDEROBEN Hold din garderobe ved lige – her er 12 forslag til, hvad du kan gøre for din garderobe hele året rundt. HELE ÅRET:

MAJ:

SEPTEMBER:

Vær hurtig på pletten –

Pak dit vintertøj fors-

Gå dit sommertøj efter i

skyl og fjern så snart du

varligt væk og læg

sømmene. Er der noget,

ser den.

mølkugler eller cedertræ

der trænger til at blive

sammen med det for at

lappet, inden det pakkes

undgå møl.

væk for vinteren.

JUNI:

OKTOBER:

Hæng dine hvide tekstil-

Tag dine vintersko til

er udenfor i høj sol – så

skomageren og få dem

bliver de helt naturligt

tjekket efter inden

blegede.

vinteren går i gang. Sæt

JANUAR:

Hæng alle dine uld- og pelsprodukter udenfor på en frostklar dag. FEBRUAR:

Gennemgå alle dine tykke sokker og sæt nogle aftener af til at stoppe dem. MARTS:

Gør din garderobe ren og sørg for, at der ikke gemmer sig steder, hvor møl kan udklække. APRIL:

JULI:

Vask dit badetøj et par gange hver sæson. Det behøver ikke vaskes efter hver brug. AUGUS T:

sko på plads efter du har børstet og renset dem. NOVEMBER:

Gå dine strikketrøjer efter for små huller og tråde, der er løbet. Ofte kan be-

Gennemgå dine skjorter

gyndende huller reddes,

og kjoler for løse knap-

før de bliver store.

per og brug en aften på

Rens dine sneakers og

at sy dem alle fast, før de

sommersko så de er klar

falder af.

til endnu en sæson.

samtidig dine sommer-

DECEMBER:

Rens dine smykker og læg dem pænt i en æske – helst på en måde så de ikke rører hinanden.

Det skal vi i sommeren 1

TAGE PÅ LOPPEMARKED

Forsommeren og sommeren er loppemarkedernes tid - og der er nærmest ikke en krog af landet, hvor du ikke kan finde et fint udvalg af markeder. Vi skal bruge vores lørdag formiddage med at slentre gennem stabler af møbler, dimser og skjulte skatte.

LY T T E T I L P O D C A S T E N B E D R E M O D E

Og samtidig tage et grundigt kig på vores egen garderobe. Være kritisk og kræsen for at nå frem til en kurateret garderobe, der kan bringe tøjglæde i hverdagen.

DRIKKE ROSÉ (ELLER HYBENROSESAFT) I SOLEN

Et køligt glas vin på altanen. Alene. Med veninder. Med familie. Og gerne flere gange i løbet af sommeren!

DANSE TIL MUSIK, DER GØR GLAD I LÅGET

Bevægelse behøver ikke altid være lig med motion. Bevægelse kan også være sjovt og befriende. Dans de lyse nætter ind med et soloshow på stuegulvet og husk på, at det en gang imellem er tilladt bare at grine.

TØRRE BLOMSTER

Hele sidste år har det været en kæmpe trend med tørrede buketter og vi har tænkt os at lave vores egen af sommerens og lokalområdets udvalg af grønt og blomster.

Sustain Yearly

Mellem stof og hænder:

R E PA R AT I O N E N S K R A F T TEKST AF MARIUM DURR ANI, OVERSAT AF LOUISE THUSTRUP

Stablet på en lige linje, idet min ubeslutsomme hånd stryger hen over indholdet af mit lille sykit, fylder de skinnende tråde mig med fryd. Med min ene hånd om en Marimekkobluse i silke begynder jeg at samle ingredienserne til min reparations opskrift. Men ak, min søgen efter min betroede saks er forgæves. Nål, tråd og to knækkede knapper i hånden. Jeg er klar til at begynde på min rejse. Efter nøje at have vurderet længden af tråden, placerer jeg den i min mund og begynder - langsomt - at skære den med mine tænder. Pludselig er jeg sendt tilbage i tid og rum. Jeg kan se min mor skære tråden over uden besvær ved at bruge sine tænder. Jeg har altid søgt hjælp hos saksen til den opgave, men i dag er anderledes. Idet jeg bider tænderne sammen og krænger læben tilbage, spejler jeg min mors tradition indtil tråden går over.

Sejrrig er jeg nu klar til at tråde nålen. Men til min overraskelse har bruddet på tråden efterladt fibrene splintrede og gjort enden uregerlig. I forsøget på at sno enderne sammen igen til én tråd bliver det kun mere udfordrende at bruge mine tænder og min tunge. Da jeg fejler med at få tråden igennem nåleøjet, beslutter jeg mig for at bruge min pege- og tommelfinger. Gnider dem frem og tilbage, mens jeg sigter efter nålens øje. Til min lettelse lykkes det, og jeg kan nu binde de to ender af tråden sammen, som har fanget nålen på sin line. Jeg placerer knappen det rigtige sted og lader nålen spidde et af dens huller. Som jeg fortsætter mit indgreb, bevæger min hånd sig stædigt på kryds og tværs i et mønster, der genspejles i fæstningen af knappen. Da jeg er færdig, opdager jeg, at alle de andre knapper er syet på med en anden teknik end den, jeg har brugt. Trådene løber parallelt med hinanden - ikke i kryds. Med et afvæbnende grin beslutter jeg at lade mit krydssting blive som det er. Med den samme tråd griber jeg nu den anden knap.

F R A B A S A L T I L D E L I K AT, G R O V T I L O R N A M E N TA L , P R A K T I S K T I L E K S T R A O R D I N Æ R – D E L E S E N FÆ R D I G H E D, E N H I S TO R I E M I G R E R E R , E N F O R TÆ L L I N G VIDEREGIVES, ET SÅR HELES OG ET LØFTE HÆFTES VED DEN TRÅDEDE NÅL.

Denne gang mimer mine bevægelser dem, der er skabt af de maskinsyede sting. Og jeg fortsætter sådan, indtil jeg er færdig. Ved min simple akt at fæstne knapperne på to umage måder, har jeg trodsigt taget fat dér, hvor designeren af tøjet har givet slip. I stedet for at vælge sort tråd har jeg valgt grå, og i stedet for at sy lige er jeg gået på tværs. I stedet for at bruge en saks har jeg brugt min krop. I stedet for passivt at lade tøjet glide hen over mig, reagerer jeg på det. Idet knuderne i mit værk strammes og bliver styrket, løsnes knuderne i mit sind og går i opløsning. Arbejdet gør det muligt for mig at træffe beslutning er ved at være i dialog med den dans, der opstår mellem stoffet og mine hænder. Hvad der startede som en fejl ender med at blive et opgør med den etablerede orden. Med blot ét stykke tøj og én handling bliver det gamle sat i stævne overfor det nye; resulterende i en umærkelig afvigelse.

Mit krydssting og næsten usynlige reparation rummer, trods dens umiddelbare ordinære karakter, en viden, der har rødder dybt i vores historie. Fra basal til delikat, grov til ornamental, praktisk til ekstraordinær - deles en færdighed, en historie migrerer, en fortælling videregives, et sår heles og et løfte hæftes ved den trådede nål. Sådan er det gennemtrængende omfang af repara tionen. En praksis født af barsk nødvendighed, ydmyg af sit ophav. Den rummer i sig essensen af omsorg, kreativitet og magt til at optrevle tøjets skabelsesberetning. Det er denne essens, som kun kan mærkes ved at gøre det, og kun kan gøres ved at mærke efter. Den instinktive oplevelse som reparationen bringer, beriger vores forhold til vores fremmedgjorte kroppe. Til andre kroppe. Vores tøj forbinder fortiden og bringer den med ind i fremtiden. ■ Oprindeligt fra afhandlingen Through the needle and thread: A multi-sided ethnography on the sociomateriality of garment mending practices (2019), Alto Univesity

Sustain Yearly

K AN VI GØRE T Ø J R E PA R AT I O N E R COOL IGEN? Tøjreparationer er et lille skridt i retningen mod en mere bæredygtig garderobe. Men hvorfor blev det overhovedet umoderne at reparere sit tøj? Læs om reparationskulturens historiske udvikling og om, hvordan det gamle håndværk kan være med til at skabe ro i en moderne verden.

S T O F S TT IOL R EY F T IETRLTEA N K E

TEKST AF JOHANNE STENSTRUP

Tøjindustrien er blandt de mest forurenende i verden og det mest bæredygtige, vi kan gøre, er derfor at holde et stykke tøj i brug længst muligt. Reparationer er netop med til at holde vores yndlingstøj i brug længere. Men repara tioner har et plettet ry og mange af os ved ikke, hvor vi skal starte eller slutte, når vi står med en hullet jakke.

FEMINISMEN DRÆBTE R EPAR ATI O NSKULTUR EN

Der var engang, hvor reparationer var det mest normale. Tøj og tekstiler var dyre og det gjaldt om at få dem til at holde længst muligt. Derfor blev strømper stoppet, huller lappet og bukser lagt ind og ud i et væk. Mange af de færdigheder har vi glemt i dag, og det moderne tøjforbrug understøtter på ingen måde idéen om reparationer. Tøj er en af de eneste forbrugsgoder, som er blevet billigere over de sidste 50 år. Og imens det enkelte stykke tøj er faldet i pris, er vores tøjbudget faktisk steget. Lægger man de to ting sammen, viser det et billede af, at vi køber mere tøj end nogensinde. Og al forskning bakker det op. De nyeste tal fra Miljøstyrelsen viser, at danskerne i gennemsnit køber 10,3 kg nyt tøj om året. Regner vi boligtekstiler og sko med er tallet 13 kg. Hvis vi tager udgangspunkt i, at et stykke tøj i gennemsnit vejer 500 gram køber HVER ENESTE DANSKER 20 stykker nyproduceret tøj hvert år. Slider vi så meget tøj op om året? Nej det tyder det ikke på, for vi bruger tøj langt mere skånsomt i dag end for bare 50 år siden. Så vi når aldrig til at skulle tage stilling til at reparere vores tøj, for vi køber langt mere nyt end vi kan nå at slide op. Mens den store mængde tøj har gjort det unødvendigt at reparere vores tøj, så er der en anden bevægelse, der har gjort det usmart. Her skal vi kigge mod den store kvindefrigørelse i 70’erne, hvor kvinderne gjorde op med kønsrollerne og ville omfordele hjemmets opgaver. I Marium Durranis afhandling Through the needle and thread: A multi-sided ethnography on the sociomateriality of garment mending practices fra 2019 fremgår det, at selv kvinder, der i dag stadig kan finde ud af at lappe, sy om og reparere deres eget og deres børns tøj, ikke finder det smart eller rigtigt, da det forbindes med en traditionel kvindes opgave. Selv blandt meget miljøorienterede grupper eller folk, der strikker og syr som en hobby, er der meget få, der systematisk og løbende arbejder med reparation som en måde at forlænge tøjets levetid.

EN OPBLOMSTRING I R EPAR ATI O NSKULTUR EN

Men måske er det ved at vende. Reparationskulturen boomer, og vi ser en stigning i repair caféer over hele verden. Det sidste år er der udgivet flere bøger om it-reparation end i årene før, og den globale kampagne Fashion Revolution dedikerede deres årlige udgivelse til netop reparation med titlen Fashion Craft Revolution. Opblomstringen af reparationskulturen menes at komme fra Japan, hvor reparationer aldrig er gået af mode. I Japan findes en rig tradition for, at materialer og sting dyrkes i mange forskellige udtryk og subkulturer. En tradition hele verden har ladet sig inspirere af i dag. Især de japanske syteknikker sashiko og boro er populære blandt denimelskere, men gør sig også gældende for andre materialer som for eksempel skjorter og kjoler. Hvor reparationer i 90’erne og 00’erne måske mest hørte til i subkulturer, begynder det nu at krybe lidt mere over i mainstreamsamfundet, mener Allan Kruse, der er denimconnoisseur og brandingkonsulent. “Det er jo egentlig ikke noget nyt. Jeg er barn af 70’erne og havde jeans med kantebånd på, fordi de blev for korte. Det er også en form for lapning. De kantebånd kunne du købe i alle butikker dengang. Det samme med patches. Det har ligget og luret i lang tid, og nu ser vi, at der igen bliver solgt flere og flere patches i butikker især online,” fortæller Kruse. Det er ikke kun lapper og reparationer, som Kruse mener, er et tegn på en opblomstring af denne kultur. Også hele upcyclingsmarkedet er i vækst. Upcycling er, når du tager gamle materialer og syr dem om til nye designs. I Danmark ser vi det især inden for læderjakker med mærkerne Pele Che Coco og Better World Fashion eller den blomstrende kimonotendens, der især føres an af Sissel Edelbo, hvor indiske sarier sys om til smukke kimonoer. Men også blandt mærker, der ikke er bygget på gamle tekstiler, ser vi tendensen langsomt brede sig; svenske Nudie Jeans, der producerer økologiske jeans, kalder deres butikker for Repair Shops, hvor du kan få dine jeans repareret. I friluftsbranchen har det i mange år været helt normalt, at tøjmærkerne tilbyder reparation af deres egne varer, fordi de ved, at deres kunder betaler mange penge for et stykke tøj, der gerne skal holde i mange år. Kruses observationer bakkes op af blandt andet Durranis forskning, der også peger på en tydelig stigning i interessen for tøjreparation. Dog stadig især ledet af græsrødder og aktivister, der i denne sammenhæng også kaldes “craftivister”. › Men alt skal starte et sted. 71

Sustain Yearly

“Jeg ville gerne se endnu flere begynde at sætte deres eget personlige præg på deres tøj,” siger Kruse, da jeg spørger, hvad han ønsker at se for fremtiden af reparationskulturen. Han ser allerede nu, at det igen bliver cool at passe på sine ting.

REPAR ATION ER DET STILLE OPR ØR MOD DET LINIÆRE

Der er også en fordybelse og langsomhed i det at reparere vores tøj, som vi måske har brug for i dag. Når du laver noget med hænderne, så kan det næsten bliver meditativt. Det gør sig gældende for nærmest alt håndværk, men det har en særlig kvalitet når det handler om at fikse noget, der før var i stykker. At gøre noget helt igen. Det giver dig en forbindelse til det, der var, og er et lille opgør med den lineære model, vores samfund kører efter og som måske er på vej til at skubbe os ud over kanten. Det giver mening på et helt intuitivt plan; vi kender nok alle til ærgrelsen, når vi hører lyden af et stykke tøj, der rives i stykker eller opdager hullet i vores yndlingsjeans.

At kunne reparere det er ikke kun helende på det materialistiske plan, men måske også på det åndelige. Og vi er som mennesker slet ikke kodet til at smide ting, der går i stykker, ud. Historisk set har vi i meget længere tid været samlere, problemløsere. Og en hullet bluse er et problem med en ganske simpel løsning.

BASISKIT TIL LAPNING:

• N åle - en med spids til tykke materialer og en uden spids til strik eller t-shirts. • T råd - du kan starte med en sort og en hvid tråd. Det er også godt at have lidt i forskellige tykkelser. • En god saks. • L idt forskellige stofstykker. Her kan det være en god idé for eksempel at gemme meget slidt tøj i samme materialer som det, du har i garderoben nu.

LAD IKKE DINE EVNER AFGØRE OM NOGET K AN FIKSES Nej, vi skal ikke nødvendigvis alle sammen til at stoppe strømper igen. Men hvis du synes, det lyder sjovt og hyggeligt, så se en masse YouTube-videoer og gå i gang. Det er slet ikke så svært, som det ser ud, og rigtig meget tøj kan fikses enten næsten usynligt eller på en fin og dekorativ måde. Men glem ikke, at der faktisk er masser af professionel hjælp at få. Danmark har stadig flere små skræddere og renserier med reparationsservice. Her er det især lynlåse og oplægninger, der fikses, men tag dit tøj med forbi din nærmeste skrædder og få deres råd. Og mangler dine sko eller tasker en kærlig hånd, så tag forbi en hælebar, der ofte er super dygtige til at lave alt i læder. Et lille tip fra min egen skomager: Vent ikke for længe med at få fikset dine sko. De kan meget bedre hjælpe dig, før dine sko er trådt helt itu. Her er nøglen altså løbende ved ligeholdelse. ■ 72

Denne artikel er skrevet med inspiration fra min nye podcast og kommende bog. Podcasten hedder Bedre Mode, og du kan allerede nu finde et par afsnit i din foretrukne podcastapp. Bogen kommer til at hedde Klæd dig bedre og udkommer på Gyldendal til juli. Den kan købes i forsalg på sustaindaily.dk fra forsommeren 2020.

INTERVIEW

SKIFT DIN SMARTPHONE UD M E D N Æ R VÆ R O G R O Smartphones har gjort det nemmere og nemmere for os at være på hele tiden, men det er ikke udelukkende positivt. Her kan du møde to unge kvinder, som har skiftet smartphonen ud med den klassiske tastetelefon.

› 73

Sustain Yearly

Jeg føl te en afhængighed af min iPhone. Det var blevet en byrde, der tog tid i stedet for at give tid.” - Line smarte. Tilbage i december 2018 tog 25-årige Marie Lerche og 24-årige Line Møller Christensen fra Aarhus beslutningen om at skifte deres iPhones ud med den gamle tastetelefon, hvor der ikke er mulighed for at tjekke apps og svare mails i tide og utide. Skiftet handlede blandt andet om lysten til være mere nærværende i hverdagen, men også om at skabe mere ro. Det var især ønsket om mere tid, som motiverede Line til at skifte sin smartphone ud. ”Jeg følte en afhængighed af min iPhone, som jeg var blevet virkelig træt af. Jeg syntes, min telefon fik al for meget af min opmærksomhed og forstyrrede min koncentration og mit nærvær. Jeg var altid bevidst om, hvor min iPhone var henne og gav den opmærksomhed, hvis den kaldte på det. Det var blevet en byrde, der tog tid i stedet for at give tid. Samtidig føltes det for det meste som overflødigt tidsspilde, så derfor valgte jeg at skære den fra,” siger hun. TEKST AF CÆCILIE K ALLEHAVE, FOTO AF JOHANNE STENSTRUP

’Pling’ – instinktivt vil de fleste nok skæve til deres smartphone i det øjeblik, hvor den lyser op med en notifikation fra en af de utallige apps, som gerne skulle gøre hverdagen lettere for os. Med en smartphone i hånden kan vi lynhurtigt finde vej, betale ved kassen i supermarkedet og svare på en arbejdsmail, selvom vi er smuttet fra kontoret for længst. Men der er ikke kun lutter positive aspekter ved digitaliseringen, forklarer Benita Holt Rasmussen psykolog ved Det danske Institut for Stress. ”En smartphone er et praktisk værktøj i hverdagen, som mange af os er afhængige af i forhold til digitale betalingsmåder, skoleintra og mail. Men den repræsenterer også adgangen til sociale medier, nyheder og forbundetheden til den større verden. I forhold til vores mentale sundhed er det nok sidstnævnte funktion, der gør smartphonen til en problematisk størrelse, vi skal lære at bruge med omtanke,” siger hun.

ER DIN SMARTPHONE EN POSITIV TING I DIT LIV?

Vores smartphone kan gøre mange ting lettere i vores hverdag, men hvis ikke vi bruger den med omtanke, er de knap så 74

For Maries vedkommende havde hun før forsøgt at ‘nulstille’ sin telefon ved at slette apps og slå notifikationer fra, men lige lidt hjalp det, for både apps og notifikationer kom tilbage på telefonen efter lidt tid, forklarer hun. ”Jeg blev opmærksom på, at jeg faktisk fik lidt og så tiltagende mere ondt i maven, hver gang min telefon plingede eller summede – og at det ikke hjalp særlig meget at slå notifikationer fra eller slette apps, fordi jeg stadig følte, jeg måtte tjekke, om der var kommet vigtige beskeder eller mails. Mange små samtaler og snakke om smartphones og tilgængelighed med Line kulminerede en aften forrig år, hvor vi besluttede os for at afprøve den gamle Nokia-telefon,” siger hun. Psykolog Holt Rasmussen anbefaler, at man sætter telefonen på flyfunktion, men for både Marie og Line skulle der mere til. Smartphonen skulle ud af deres hverdag. Den konstante distraktion havde fået for meget indflydelse. Derfor blev der indkøbt nye ‘gamle’ telefoner og taletidskort, men det var overraskende besværligt at skifte smartphonen ud. Marie forklarer: ”Det var ikke helt nemt at føre den fikse idé ud i livet, for simkortstørrelser, netværk og telefonudbydere har trods alt ændret sig en hel del. Det overraskede mig meget, hvor besværligt det faktisk var at opstøve en god, ’gammel’ te-

INTERVIEW

lefon, der også fungerede på 3G-nettet i dag. Vi var begge nødt til at købe nye, gamle telefoner, og det var lidt en sten i skoen på bæredygtighedsdelen af planen, men så har vi forhåbentlig også telefonerne meget længe. Det lykkedes i sidste ende – og det er så mægtigt rart!”

ler, jeg har fået mere tid og mere ro,” siger Line og fortæller, at hun især har oplevet større ro i sindet og en bedre evne til at koncentrere og fordybe sig. Hun understreger, at det ligefrem har været en lettelse at slippe for smart phonen. “Det giver en særlig følelse at stå ved et busstoppested og kigge op og omkring i stedet for ned i en skærm.”

KAN DU LEVE UDEN DIN SMARTPHONE?

For Marie har det også i høj grad handlet om aktive valg og klare retningslinjer, når det kommer til brugen af mobiltelefonen. Det har givet væsentligt mindre skærmtid.

I dag bruger mange af os vores telefon til meget mere end blot beskeder og telefonopkald. Telefonen hjælper os med at finde vej, den sørger for underholdning ved busstoppestedet og holder os opdaterede på, hvad vores venner laver via sociale medier. Den evige tilgang til information var én af grundene til, at både Line og Marie valgte at skifte iPhonen ud med en ældre model.

”Jeg savner ikke at bruge min iPhone, og jeg føler ikke, at jeg går glip af noget. Tværtimod er det ret fantastisk, når der er gået mange timer i streg, halve dage, hvor jeg ikke har skænket min telefon en tanke,” fortæller Marie. For hende har det at blive bevidst om sin brug af smartphonen været noget af det bedste ved skiftet.

”Efter at have skiftet fra min iPhone er det kun vigtig information i form af beskeder eller opkald, jeg skal forholde mig til, mens al støj fra alskens apps er filtreret fra. Jeg fø-

“Nu er det blevet et aktivt valg at tjekke min telefon og ikke et automatisk refleksagtigt telefontjek,” siger hun og fortsætter: “Det er vigtigt for mig at indskyde, at jeg altså ikke ›

Sustain Yearly

er anti-internet eller anti-sociale medier på nogen måde, og jeg har skam også Facebook og Instagram endnu – det er bare blevet meget renere linjer for mig, hvornår jeg er på og ikke er på, og at dét er noget, jeg vælger at gøre.” Du behøver altså ikke at trække stikket helt, hvis du går og overvejer at prøve en hverdag uden smartphone. Og det er virkelig værd at overveje, særligt hvis du ligesom Line oplever, at din smartphone bliver en stressfaktor, der ender med at fjerne fokus fra andre ting i løbet af dagen. ”Det har klart været med til at mindske min følelse af stress ikke længere at være så tilgængelig og have uendelige muligheder hele tiden. Det har sænket hastigheden, hvilket jeg synes er virkelig dejligt og frigørende. Jeg føler, jeg har fået øjnene meget mere væk fra skærmen og ud i virkeligheden,” siger hun smilende.

egentlig fyldte i deres hverdag, og hvordan det har har krævet en hel del tilvænning at bruge telefonen mindre. ”Nu er jeg blevet en af dem, der sidder og sukker lidt over alles næser i skærmene, når jeg går tur eller kører med tog – men jeg vender det også indad og finder så mere bekræftelse i min beslutning om at forsøge at være tilstede, hvor jeg er,” siger Marie og indrømmer, at en konsekvens af skiftet har været, at hun ikke altid er lige kvik til at få svaret på beskeder eller ringe tilbage. “Min omgangskreds er nu vant til, at jeg som oftest har lidt længere svartid. De fleste har reageret på telefonskiftet med en blanding af nostalgi, skepsis og interesse. Særligt med ’fedt, men godt det ikke er mig’-kommentarer,” siger hun.

Nu er jeg blevet en af dem, der sukker lid t over alles næser i skærmene, når jeg går tur eller kører med tog - men jeg vender det også indad og finder bekræftelse i min beslutning om at forsøge at være tilstede. - Marie

En ting er, at vi bliver mere tilgængelig for omverden med en smartphone, men for Marie handlede brugen af telefonen også meget om, at der var mange arbejdsrelaterede opgaver, som var kædet sammen med den.

”Sidste efterår havde jeg en periode i min praktik, hvor alt fra opgaver til kontakter lå på min iPhone. Jeg skulle være meget kontaktbar og tilgængelig alle ugens dage – og jeg gav nok min smartphone skylden for, at det var så nemt at være det. Det er så gået op for mig, at det er noget, jeg selv skal (og kan!) være herre over, og det er også en stor grund til, at jeg har skiftet smartphonen ud – for at træffe et aktivt valg, et positivt valg, som virker for mig. Og som har været en god del af min proces med at identificere og arbejde med tilbagevendende stressede fornemmelser.”

ET MODERNE LIV UDEN EN SMARTPHONE

Selvom det var et helt bevidst valg at skiftet smartphonen ud, så har det moderne liv alligevel givet visse udfordringer, men både Line og Marie har fundet løsninger med tiden. De blev selv overrasket over, hvor meget deres smartphones 76

Den samme reaktion har Line fået fra sin omgangskreds, men telefonskiftet har heldigvis også givet anledning til mange gode snakke om forholdet til telefoner.

”Det har overrasket mig, hvor nemt det har været. I min omgangskreds er jeg blevet mødt både af overraskelse og fascination over skiftet, men også forundring. Det har startet mange gode samtaler om folks forhold til deres telefoner, de gode og mindre gode ting som en smartphone bringer med sig. Mest af alt har det været positive overraskelse over, hvor meget mening skiftet har givet for mig,” siger hun. Netop fordi skiftet har givet mening for både Line og Marie, er der ingen af dem, som på nuværende tidspunkt overvejer at skifte tilbage til deres smartphone. Nu er 2019 gået uden en smartphone. Tilbage i december forrig år var telefonskiftet blot på forsøgsbasis, men for Marie og Line er den gamle Nokia-telefon formentligt kommet tilbage for at blive. Marie har fundet alternativer til alt fra Google Maps til MobilePay, så mobilskiftet fungerer upåklageligt indtil videre. ”Jeg har ingen planer om at skifte tilbage igen – i hvert fald ikke foreløbigt og ikke hvis jeg kan blive fri. Så længe det er til at følge med og huske små ting i hverdagen som at have kontanter på sig og tjekke adresser på forhånd, så er det intet problem ikke at have en smartphone,” siger hun. ■

INTERVIEW

4 G O D E R Å D F O R AT U N D G Å T E L E F O N R E L AT E R E T S T R E S S Der er heldigvis flere ting, du kan gøre for bedre at kunne håndtere dit smartphone-forbrug - uden det behøver at betyde, at du skal skifte din smartphone ud med en gammel klaptelefon.

1. SÆT TELEFONEN PÅ F LY F U N K T I O N O M AFTENEN

Pointen er, at du på daglig basis har brug for perioder, hvor du er ”offline”. At være offline skaber et trygt rum, hvor der ingen ydre krav er til os. Det har vi alle brug for.

2. LÆG TELEFONEN I ET ANDET RUM

Gør det til en vane at lægge din telefon i et rum, hvor du ikke selv be-

finder dig. Hvis du eksempelvis gerne vil sidde og læse eller se en film i stuen, så sørg for at telefonen er uden for rækkevidde - både sådan, at du rent fysisk ikke kan nå den fra, hvor du sidder, men faktisk også sådan, at du ikke kan se den.

3. LAD DEN BLIVE HJEMME

Det kan måske virke angstprovokerende, men prøv at lade din telefon blive hjemme når du går ud. Du kan starte med at lade den blive derhjemme, når du går en tur eller er ude og handle ind (og så i stedet skrive en god gammeldags huskeseddel på en lap papir). Og efterhånden som det føles nemt, så prøv især også at lade telefonen blive hjemme, når du skal ud til sociale arrangementer. Der er fokus alligevel helt naturligt på at være sammen med de andre.

4. L ÆR AT MEDITERE

Vi ved, at meditation, når det bliver formidlet af veluddannede, erfarne, undervisere og psykologer, kan mindske stress, angst og depression. Når vi mediterer, træner vi følelsesmæssige strategier, så vi bedre kan bearbejde svære følelser og ubehag, når de opstår. På lang sigt giver det en indre frihed til at kunne tænke positive tanker om os selv, øge egenomsorgen og kunne møde andres kritik med større sindsro. 77

ADVERTORIAL

7 spørgsmål

DEN KRITISKE FORBRUGER A LT I D K A N B R U G E Tak, fordi du er kritisk! Som kritisk forbruger er du med til at skabe et mere bæredygtigt forbrug og skubbe verden i en grønnere retning. Her får du 7 kritiske spørgsmål, du kan stille, før du køber noget. Enhver ansvarlig virksomhed burde kunne svare på dem. Og vi har her bedt Derma besvare dem.

HAR JEG VIRKELIG BRUG FOR DET HER?

Det her spørgsmål kan kun du svare på. Men det er alligevel et super vigtigt spørgsmål, for det er lidt ligegyldigt, hvor bæredygtigt produktet er, hvis du ikke har brug for det. Køb kun produkter, du reelt har brug for, af god kvalitet og med lang levetid.

HVAD ER DET L AVET AF? ELLER ALTER NATIV T: HVAD ER DER I?

Indholdsstofferne i et produkt er super vigtige, og heldigvis er det med de fleste produkter lovpligtigt at op lyse, hvad der er i. Desværre er der nogle produkter, hvor det kan være rigtig svært at finde den information, men i cremer og mad er det ofte let. Derma Family-serien indeholder kun det absolut nødvendige for at lave en god allergi- og miljøvenlig sæbe, shampoo, bodylotion med videre og er helt fri for parfume og anden unødig kemi. Alle ingredienser er desuden 100% sporbare.

H VO R DA N (O G H VO R ) E R D E T L AV E T ?

Ofte siger fremstillingsmetoden mere om produktet end de materialer, det er lavet af. Det er som hovedregel en god idé at gå efter lokale, danskproducerede produkter, når du 78

bekymrer dig om miljøet. Det er din garanti for minimalt CO2-fodaftryk og miljøbelastning. Dermas produkter er udviklet og produceret i Danmark af DermaPharm A/S, der både er miljø- og kvalitetscertificeret efter ISO 14001, 9001 og 22716.

ER DET CERTIFICERET?

Derma er både certificeret vegansk samt miljø- og allergivenligt. Flere af deres produkter er også økologisk certificerede. Her er Derma-seriens certificeringer, som du med fordel kan kigge efter andre steder også: Svanemærket: Din sikkerhed for, at produktet belaster miljøet mindst muligt. Et klimavenligt og sundt valg uden mikroplast, parabener eller stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende. Asthma & Allergy Nordic/ AllergyCertified: Din garanti for minimal risiko for allergi og produkter uden parfume og andre allergene stoffer. Vegan Society: Solsikkemærket er din garanti for et veganske produkt fremstillet helt uden animalske ingredienser som for eksempel bivoks, honning eller lanolin, der ofte er anvendt i skønhedspleje. Ecocert/Cosmos: Din sikkerhed for, at produktet er base-

ret på rene, økologiske råvarer og ingredienser, som overvejende er fremstillet bæredygtigt, af naturlig oprindelse og er plantebaseret.

HVEM HAR L AVET DET?

Dette spørgsmål handler i høj grad om gennemsigtighed, for er en virksomhed villig til at fortælle dig, hvor de får produceret deres produkter, har de ofte mere styr på det. Dermas produkter er udviklet og produceret i Danmark af DermaPharm efter høje danske miljøstandarder, kvalitets- og arbejdsforhold.

HVAD ER DET PAKKET IND I?

Selvom de emballagefri produkter vinder frem, er de fleste ting pakket ind for holdbarhed og hygiejne. Nogle mere bæredygtigt end andre. Derfor giver det mening at sætte fokus på emballagen. Svanemærket stiller som KRAV, at der er en bæredygtig fordeling mellem indhold og emballage, og at emballagen belaster miljøet mindst muligt.

HVORDAN SKILLER JEG MIG AF MED DET EFTER BRUG?

Bæredygtigt forbrug handler i høj grad om genanvendelse eller hensynsfuld bortskaffelse. Desværre kan virksomhederne i Danmark ikke så godt skrive på for eksempel shampooflasken, hvordan den skal sorteres, fordi der findes 98 forskellige sorteringssystemer. Det er dog altid en god idé at adskille produktets dele; for eksempel tube og kapsel, flaske og pumpe. Følg vejledningen i den kommune, du bor i.

BÆREDYGTIG PLASTIK

Modsat hvad mange tror kan plastik godt være et bæredygtigt materiale blandt andet hvis det bliver genanvendt korrekt. Alle Dermas produkter kommer i tuber og flasker af plastik egnet til genanvendelse og lever op til Svanemærkets strenge miljøkrav, og fra 2020 produceres de første Derma-hudplejeprodukter i genbrugsplast. LÆS MERE OM DERMA HUDPLEJE PÅ DERMA.DK.

Sustain Yearly

Svøm i skovens atmosfære

Har du prøvet at bade i en skov? Ikke i en skovsø, men i en skov. Hvis ikke skulle du måske prøve det. Skoven har ifølge gammel japansk tradition en beroligende effekt på vores nerver, og spørger man visuel antropolog Line Beck, er skovbadning en perfekt måde at koble af fra hverdagens tempo og genfinde kontakten med naturen.

TEKST OG FOTO AF LINE BECK

tage den gennem alle vores sanser.

Solstrålerne smyger sig ind mellem bøgetræernes kroner og rammer en samling lysegrønne blade på en gren i bunden af træets stamme. De bliver nærmest neongrønne af det kraftige sollys, strengemønstret træder tydeligt frem, og på træstammen danser et skyggebillede af grene og blade, idet den rolige vind får dem til at svaje livligt.

Lyder det lidt specielt? Så forestil dig den glædesfølelse man kan have, når man går igennem en nyudsprunget forårsskov med anemonetæppe og grønne bøgetræer overalt. Eller når en solstråle strejfer dit ansigt, og du lukker øjnene og kun har fokus på at mærke, hvor godt det føles, når lysets varme rammer dig. For mange er det ikke så fremmed en følelse, og det er begge eksempler på skovbadning.

SKØNHED. STILHED. RO.

Den japanske forsker i skovbad og skovmedicin Dr. Qing Li mener, at skovbadning fungerer ligesom en bro. Når vi skovbader åbnes vores sanser, og der bliver skabt en forbindelse mellem os og naturen. Udover at det bare er en dejlig følelse at høre fuglene synge eller se skoven i fuldt flor, så har ophold i skoven en enorm indvirkning på vores nervesystem.

Når jeg tager turen fra min bylejlighed gennem travle, støjende gader med tætte murstensbygninger og i den kontrast rammer skoven, bliver jeg altid fuldstændig overvældet af denne her skønhed, skoven rummer. Utrolig mange af os er byboere nu til dags, og vi løber rundt for at nå livet. Jeg er ingen undtagelse. Og selvom jeg bor i byen og er vild med dens mange muligheder, er jeg lige så stor fan af at have naturen tæt på i min hverdag. For den giver en følelse af tiltrængt, forløsende glædessuk. Mit nervesystem giver simpelthen slip, og jeg bliver mindet om, at skoven er en vigtig ressource i en bæredygtig livsførelse med mere forbundethed til den lokale natur og en forståelse for dens værdi. Mange steder i verden bruges naturen som en helbredende og styrkende ressource for os mennesker, og i Japan har de i mange hundrede år vidst, at særligt skoven har en effekt på os. De har fundet en måde at bruge den på, som de kalder for skovbadning.

EN BRO MELLEM TO VERDENER

Skovbadning kommer af det japanske begreb shinrin-yoku: shinrin betyder skov og yoku betyder bad. Og nej, det har ikke noget at gøre med at bade i en skovsø. Det handler om at bade sig i skovens atmosfære og op-

Det nervesystem, vores kroppe er udstyret med, består af to dele: Det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske er aktiveret, når vi er på vagt og i beredskab, så kroppen kan reagere på fare. Det parasympatiske er derimod systemet til hvile og ro og til at normalisere kroppen. Og du kan jo prøve at gætte, hvilket system, der er aktivt under skovbadning? Det er naturligvis det parasympatiske, og af den grund er skovbadning også et fantastisk redskab til at skabe bedring hos os, når vi er stressede eller pressede.

MENNESKER OG TRÆER

Så hvorfor er det særligt godt for os at ”bade” i en skov? Hvad er det, skoven og træerne kan? Der er flere grunde til, at skoven er et gavnligt sted, der både har at gøre med fysiske, psykiske og kulturelle forklaringer. Naturen, herunder skove og træer, er vidt beskrevet og brugt som symboler i litteratur, kunst, musik og

religioner verden over. Der er noget ved træer og skove, der forbinder os med tryghed og vores historie. Skoven har altid været der. Den var der, før vi blev født, og den vil være der efter, vi dør. Selvom mange mennesker er byboere, så er naturen noget, vi kan genkende på trods af, at vi ikke befinder os i den på daglig basis. Den er et trygt rum at søge hen til for at finde ro.

MED ALLE SANSER I SKOVEN

Når vi skovbader i naturens trygge, velkendte rum bliver alle sanser åbnet, og rent fysisk er der elementer i skoven, der forkæler vores sanser og prikker til den hvilende del af nervesystemet. I virkeligheden oplever vi det meste af tiden multisensorisk, det vil sige, at alle sanser er i spil på én gang, men i vestlig filosofi arbejder man med en opdeling af sanserne (syns-, høre-, føle-, lugte- og smagssansen), og det kan også være et gavnligt redskab under en skovbadning, da det får os til at fokusere vores koncentration og være mere tilstede. Med synet møder vi skovens farver, mønstre, former og lys. Naturen skaber sine egne mønstre. De er kendetegnet ved at være symmetriske og gentager sig selv, og det ses for eksempel i blomsternes kronblade, grankogler eller i bladenes strenge. Og det har vist sig, at gentagelse virker afslappende og aktiverer det parasympatiske nervesystem. I skoven er der selvfølgelig ikke kun stille, men lydene, du møder der, er i sin essens rolige og rummer ligesom ved synssansen mønstre og gentagelser, for eksempel vindens susen og bladenes raslen. Også med følesansen møder vi skovens former og mønstre. Vi kan røre ved træets ru bark, mærke skovbunden med fødderne eller stikke hænderne i en ris› lende bæk. 81

Sustain Yearly

Tilbage i roen. I stilheden. Og i skønheden. I en hverdag, hvor dine sanser konstant er på overarbejde, og du dagligt bearbejder indtryk fra ikke bare dit eget liv, men fra hele verden, kan en tur i skoven være med til at bringe dig tilbage i balance. Tilbage i roen. I stilheden. Og i skønheden.

SÅDAN SKOVBADER DU

Find enten et rart, uforstyrret sted i skoven, hvor du kan sidde godt eller gå en rute i langsomt tempo med gode stop undervejs til stille fordybelse. Sørg for at have en behagelig temperatur. Bad i skovens atmos fære ved at bruge alle dine sanser: 1. Se på skovens farvenuancer, sollyset, der stråler imellem træerne. Læg mærke til former, mønstre og symmetri. 2. Rør ved skoven med hænder eller fødder. Mærk træets bark, den bløde skovbund eller en grankogles struktur. 3. Duft til skovens lugte af planter 82

og jord og indånd den friske luft. Træk vejret dybt. 4. Lyt til skovens lyde af fuglefløjt, vinden, der får bladene til at rasle eller de knitrende lyde fra skovbunden, når du går gennem den. Luk eventuelt øjnene. 5. Mærk hele skovens atmosfære, fordyb dig i den og nyd den så meget, du kan. Måske mærker du en afslappethed i kroppen, en lykkefølelse, en større ro i tankerne end før. Jeg kan godt lide at inddrage ekstra elementer i den klassiske sanselige skovbadning, som kan gøre vores sanser ekstra fokuserede eller få os til at tænke over dybere lag af naturens betydning. Prøv for eksempel

at medbringe en bog, der handler om eller beskriver naturen. Det kan få dig til at fokusere på at opleve skovens detaljer og gør dig i stand til at se fortolkninger af naturen, du ellers ikke ville have opdaget. Eller tag tegne- og skriveredskaber med dig. Vælg et element i skoven, du gerne vil have ned på papiret, tag dig god tid og fordyb dig i detaljerne. ■ Line Beck er visuel antropolog fra Aarhus Universitet med speciale i visuel formidling og hvilken effekt sanser, atmosfærer og soundscapes har på mennesker. Med en stor nysgerrighed og begejstring for mennesker og natur er hun én af iværksætterne bag foreningen Natur Retur i Aarhus, der arrangerer ture ud i den bynære natur.

GUIDE

Sommerens sankeguide: SANK LIGE HVOR DU

Har du altid gerne ville prøve at samle dine egne urter til en sommersalat eller bær til efterårets tærter? Det at sanke er for mange en glemt videnskab, men spørger du Louise Knygberg, er det hverken svært eller kompliceret. Tværtimod er det noget, alle kan være med til.

TEKST OG FOTO AF LOUISE KNYGBERG

Det at sanke er for mig noget, alle skal kunne. Det er ikke kun for biologer, sankeeksperter eller naturvejledere. Det er noget, vi mennesker førhen har levet med som en hverdagsselvfølge; at kunne navigere i naturens spisekammer. Efterhånden som vi er blevet mere distancerede fra naturen, tror jeg også, at det skaber en lyst for mange til at genoplive denne viden. Det at kunne gå ud og plukke æbler, bær og urter med hjem, giver os en større forståelse af naturen, sæsonerne og ikke mindst en øget respekt for naturen. Jeg har derfor lavet en sankeguide til dig, der gerne vil prøve kræfter med det at sanke uden at skulle langt væk hjemmefra og uden, at du skal kunne hele den danske flora og fauna for at komme i gang. H Y B E N : Hyben er en invasiv planteart, der med stor fordel for naturen og en selv kan plukkes. Den vokser nær strande og strandenge, men kan også sagtens findes nær byen. I juni og juli har hybenbusken smukke lyserøde blomster. Du kan plukke bladene uden at fjerne selve blomsten og bruge dem til at lave marmelade, sirup, is eller limonade. Frugterne på hybenbusken ses i juli-oktober og skal plukkes, når de er røde. Det er selve skallen af hybenfrugten, der kan spises, så de små kerner skal fjernes fra midten. Skallerne kan laves til ketchup, marmelade, tørres til te eller syltes. Brug handsker når du udhuler skallerne, da kernerne kan give mild kløe på fingrene. B R O M B Æ R : Brombær er endnu en invasiv plante, hvor

kan de modne brombær plukkes fra omkring juli-oktober. Spis dem rå, syltede, som marmelade, saft eller som kompot. H Y L D : Hylden begynder at blomstre i juni og et gammelt ordsprog lyder, at hylden er plukkeklar til sankt hans. Hylden har små flødehvide blomster, der dufter sødt, og de danner hyldebær senere på sæsonen - så pluk ikke alle hyldeblomsterne fra ét sted. Brug hyldeblomsterne til saft, sirup eller eddike. M I R A B E L : Mirabel er en lille blomme på størrelse med et stort kirsebær, og derfor kaldes den også for en kirsebærblomme. De ses både som gule og røde og kan plukkes fra juli - september. De vokser på mirabelletræer eller -buske i skovområder eller andre frodige arealer. Mirabel kan sagtens findes i byområder som parker eller mindre grønne oaser med urørt natur. Du kan bruge mirabeller, som du ville bruge en blomme, men de kan dog være lidt mere syrlige, så hav det med i tankerne. Mirabeller kan bruges til marmelade, kompot eller syltes, mens nogen laver alkohol med de umodne blommer. ›

TRE HURTIGE SANKERÅD: 1. Spis kun ting du ved, hvad er. 2. Pluk med respekt. 3. S ank kun steder du må og kun til eget forbrug.

du bare kan plukke løs. Brombær kan næsten ses over hele landet i parker, skove og krat. Afhængig af sommerens varme 83

Sustain Yearly

OPSKRIFTER

Vild sommersalat En rigtig god måde at bruge sæsonens vilde råvarer er i en lækker salat. Du kan sanke en håndfuld vilde urter og blomster, og derefter kombinere det, du har sanket, med købt grønt og frugt. Afhængig af sæsonen vil der være forskellige ting at sanke til salaten. Derfor kommer der flere eksempler på, hvad du kan komme i salaten i sommermånederne.

ler frugter du selv bedst kan lide. De må gerne indeholde lidt sødme, da vilde planter godt kan være syrlige eller bitre.

DET SKAL DU BRUGE

1 spsk honning

så holder urterne lidt længere. Rens dine urter let inden de tilføjes i salaten og bland det med dit indkøbte grønt. Server salaten sammen med en god dressing.

DRESSING

1-2 spsk eddike (for eksempel en hyldeblomsteddikke eller æbleeddike)

1-2 tsk dijonsennep Vilde blomster: Bellis, kornblomster, rødkløver, kamilleblomster, hybenroseblade, mælkebøtte eller gederams Frugter: Brombær, mirabeller, hyben, hindbær, skovjordbær, havtorn eller æbler Urter: Skivekamille, skovløg, katost, skovsyre, mælkebøtteblade eller vild merian Salat: Gerne feldsalat eller vårsalat (men alt kan bruges) Grøntsager: Køb de grøntsager el-

1 spsk olivenolie Salt og peber

SÅDAN GØR DU

Når du arbejder med vilde planter, er holdbarheden ikke særlig lang. Derfor er det en god idé at lave en vild salat umiddelbart efter, urterne er plukket. Den maksimale holdbarhed er nok 1-3 dage. De kan opbevares på køl i bokse, hvor du kan vedlægge et stykke vådt køkkenrulle,

V I L D E R ÅVA R E R MED SÆSON I JUNI, JULI & AU G U S T: mirabeller, kamille blomst, æbler, rødkløver, kornblomster, hindbær, skovjordbær, kantareller, korbær, gederams, vilde løg, tjørn, havtorn m.fl.

Sustain Yearly

Hyldeblomsteddike Hyldeblomsteddike er en af de bedste måder at forlænge hyldeblomstens smag på. Det er en opskrift, som er nem at gå til og kræver meget få ingredienser. Eddiker kan generelt holde sig meget længe, men det kræver en god køkkenhygiejne. Derfor skal sylteglas altid skoldes inden brug, og ingredienserne, du bruger, skal renses korrekt. En hyldeblomsteddike kan næsten holde sig et år. Nogen opbevarer den på køl, men de kan sagtens opbevares udenfor køleskabet - de skal dog stå et køligt sted uden direkte sollys eller kontakt med andre varmekilder.

DU SKAL BRUGE

5-8 store hyldeblomstskærme Æbleeddike eller hvidvinseddike, mængden afhænger af det glas, du skal fylde, som oftest 4-5 dl til 5 skærme 2-3 spsk sukker 1 dl citronsaft Eventuelt et par peberkorn, men ikke mere end 8-10 stk

SÅDAN GØR DU

Start med at klargøre dit sylteglas ved at skolde det, og lad det derefter stå og køle lidt. Lav nu din eddikelage ved at komme eddike, citron, sukker og peberkorn i en gryde og varm det op. Mens det opvarmes, kan du rense hyldeblomsterne. Da hyldesmagen sidder i blomsterstøvet, skal du ikke skylle dine hyldeblomster, men faktisk ryste dem 86

let. På den måde fjerner du urenheder og smådyr, som kan sidde gemt mellem blomsterne. Når de er renset, kan du klippe blomsterne fri fra resten af skærmen og komme i dit sylteglas. Det er vigtigt, at du klipper blomsterne tæt ved hovedet, da nogle kan få mildt maveubehag, hvis for meget af stilken bruges. Til slut hældes eddikelagen over

hyldeblomsterne i sylteglasset, hvor blomsterne falder sammen, så du kan eventuelt tilføje en håndfuld mere. Husk at alle blomster skal være dækket af den varme eddike. Lad eddiken trække i cirka 5-7 dage. Smagen udvikler sig dog ret hurtigt, og allerede dagen efter vil den have fået smag.

STORY TITLE

Hybenrosesaft Hybenrosesaft er en af de bedste sommerdrikke. Den er smuk og smager fantastisk. Det er meget nemt at lave saftevand af kronbladene fra hybenbusken, og det er en sjov ting at lave sammen med børn i køkkenet, da drikken skifter farve fra brunlig til total klar og kraftig lyserød i processen.

DET SKAL DU BRUGE

Hybenroseblade cirka 3-4 store håndfulde eller 1 l fyldt frysepose husk at lade frugtlegemet sidde tilbage på busken, så du kun plukker bladene • • • •

1 l vand 1 økologisk citron 1 dl sukker (cirka 85 g) Eventuelt vanilje (cirka 1/2 stang)

SÅDAN GØR DU

Start med at rense rosenbladene ved at komme dem i et dørslag og ryst dem let, så fjerner du sand eller andet, der sidder på. Kom alle rosenbladene

i en gryde og overhæld med vand og lad det hele koge op. Derefter skal det stå og småsimre i 5 minutter ved lav varme. Farven på saften vil nu være ret grumset og kedelig og ligne, at den aldrig bliver pæn. Så sier du rosenbladene fra og tilføjer sukker og vanilje til vandet. Lad det koge let op og lad det simre i yderligere 2-3 minutter, hvorefter saften fra ½ citron tilføjes. Og så vil vandet skifte farve fra brun til flot lyserød. Det er også nu, du kan justere smagen og komme mere sødme, vanilje eller citron i. Når drikken er kold, er den klar til servering og bruges gerne let fortyndet i for eksempel danskvand eller i drinks. Den

kan drikkes rent, men de fleste vil nok vælge at blande den. Hybenrosesaft passer godt med hyldeblomst, og man kan tilføje 1 skærm hyld, når man koger rosenbladene. Har du lidt blade tilovers, kan du pynte dine drinks med dem eller drysse dem henover en lækker salat. ■ Louise Knygberg er uddannet i ernæring og sundhed og arbejder i dag med fotografering, fotostyling og opskriftudvikling. Hun er pjattet med vild mad og går meget op i, at maden skal se mindst lige så godt ud, som den smager. Følg hende på @louiseknygberg for gode sanketip og idéer til opskrifter. 87

Sustain Yearly

GUIDE

S LOW T R AV EL L I N G:

Togeventyret venter den, der forstår at gribe det Man vælger ikke kun en togrejse, fordi den er miljøvenlig. Man vælger den også, fordi rejsen er en oplevelse i sig selv - en mulighed for at opleve på nye måder, og for undervejs til destinationen at besøge byer og steder du ellers ikke ville besøge. Læs om 75-årige togentusiast Britt Sallingboes erfaringer med at tage på eventyr på skinnerne.

TEKST AF BRITT SALLINGBOE

En togrejse er ikke den hurtigste måde at komme frem, men det er en ægte rejseoplevelse. Det er meget anderledes end en flyrejse, hvor du som græshoppe flyver afsted fra A til B uden at opleve noget undervejs - udover at sidde som sardiner i en dåse og spise dårlig mad af plastikbestik. I mit 75-årige lange liv har jeg oplevet mange lande på spændende togrejser, men har også udforsket det meste af kloden med skib, fly, udhulede træstammer, cykel, gåben, minicamper og helikopter - det var før man talte om CO2 og bæredygtighed. FOTO: FRENJAMIN BENKLIN

Jeg har valgt fremover at opføre mig mere bæredygtigt, når jeg rejser på ferie og er derfor stoppet med at flyve. Den beslutning kom i 2017, hvor jeg læste en artikel af antropolog Bettina Hauge, der omhandlede, hvor meget fly belaster klimaet i forhold til tog. At vide, at et fly udleder op til mange gange mere CO2 end et tog, blev en øjenåbner og fik mig til at tilslutte mig Hauges vision: ”Slow Travelling i langsommere transportmidler end fly kan være den fremtidige vej til at opretholde idealet om det aktive og berejste moderne menneske uden, at millioner af sådanne moderne mennesker flyver planetens klima i sænk”.

Jeg arbejder på at vore ferierejser ikke efterlader sig store miljømæssige fodspor. Det gælder både i forhold til transport, men efterhånden også indkvartering og aktiviteter. For jeg vil være med til at gøre verden til et bedre sted at leve - både for mig, mine børn og børnebørn. Men egentlig startede mit eventyr på skinnerne længe før klima og bæredygtighed kom på dagsordenen.

F LY F O R B U D Å B N E D E D Ø R E N E F O R NYE EVENTYR

Rejselysten har altid været stor for min mand, Per, og jeg. I pungen var der dollarsedler, Visakort og American Express-rejsechecks. Lonely Planet var i rygsækken, og rejseruter blev ofte planlagt spontant fra dag til dag. Men efter Pers tredobbelte bypassoperation og en træfældning i 1987, der gik galt, da et 18 meter højt grantræ faldt ned over ham, fik han på grund af en smadret lunge totalt flyforbud. Han er en sej starut på 86 år og har stadig et godt humør og rejselysten intakt. Så da jeg fandt ud af, at der er mulighed for at købe et interrailpas for alle aldersklasser, besluttede vi at genopleve togrejser i Europa – nu som in› terrail seniorer. 89

FOTO: DOMINIK SCYTHE

Sustain Yearly

dre synes, vi er et sejt forbillede for alle aldersklasser – med og uden handicap. Stor er også hjælpsomheden, når jeg bakser med både Pers og min rygsæktrolley. Det bliver tit til mangen en god snak med alverdens forskellige slags mennesker på de lange, smukke togture rundt i Europa. Det er en del af magien ved togrejser: At du aldrig ved præcis, hvem du møder, eller hvor du ender.

HUSK DET GODE HUMØR

Netop et åbent sind og godt humør er nøgleelementerne i en god togrejse. Forsinkelser og aflyste toge kan måske betyde ventetid på en station eller en overnatning på hotel, du ikke havde regnet med. Det bedste råd er at forberede sig i god tid, men selv med den bedste planlægning vil der ske afvigelser. Det er svært at undgå. Derfor er det utrolig vigtigt at tage sit gode humør med, så de små bump på vejen ikke kommer til at ødelægge ferien. Vær åben overfor, at alting ikke lige klapper, og at togrejsen er en lige så vigtig del af ferien, som den tid, du opholder dig på destinationen. Heldigvis begynder den mere langsommelige rejseform at vinde indpas. Togrejser bliver mere og mere almindelige, og det er bare med at udnytte det. En dejlig nyhed på togrejsefronten er tre danske, grønne rejsebureauer, der tilbyder pakkerejser med tog, som er inklusiv både togbilletter, afgange og hotel. Grøn Rejs: Hos Grøn Rejs kan du både finde pakkeløsninger til interrailrejser eller populære europæiske destinationer. Eller du kan få hjælp til at skræddersy lige præcis den togrejse, du drømmer om.

På vores første interrailtur havde jeg nøje planlagt rejserute og overnatningssteder og hjemmefra købt adgang til museer, teater og koncerter. Det var spændende at prøve, om vi på grund af Pers helbred kunne forlige os med en nøje planlagt interrailrejse med mindre spontanitet, end vi var vant til.

Den Grønne Rejse: Arrangerer hovedsageligt grupperejser for både private og virksomheder med fastsatte destinationer eller med et tema som omdrejningspunkt for rejsen.

Det var heldigvis en succes - og vi har nu rejst som interrailere i Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, Italien og Østrig. Overalt bliver vi godt modtaget, og både unge og æl-

Silver Tray: Med Silver Tray får du togrejser på første klasse. Luksuriøse pakkerejser til et håndplukket udvalg af destinationer i Europa.

GUIDE

Pakkerejser med tog er en oplagt mulighed for dem, som har lyst til at konvertere flyrejser til togrejser, men ikke har tid eller lyst til at kaste sig ud i det store arbejde med reservering af tog og med at finde gode hoteller undervejs.

DEL DINE REJSEOPLEVELSER

For at udbrede glæden ved togrejser har jeg skabt en aktiv videndelingsplatform på Facebook for ferierejser med tog

med navnet TOGREJSER. Her deler 6.700 medlemmer ud af deres tips og idéer til klimasmarte rejser. Du kan både stille spørgsmål, finde svar og inspiration og selv dele ud af dine skønne rejseoplevelser. Kig forbi, meld dig ind og invitér også venner, familie og kolleger til at blive medlemmer. Jo flere medlemmer, jo større viden at dele ud af - og jo bedre muligheder for at lægge pres på politikere, EU og togoperatører for eksempelvis igen at få nattog fra København og få bedre og billigere togforbindelser i hele Europa.

9 gode råd

TIL PL ANL ÆGNINGEN AF DIN (FØRSTE) TOGREJSE 1. LÆG EN PLAN

2. DOWNLOAD APP’EN RAIL PLANNER

Find et atlas eller Europakort frem og beslut hvilke lande, du ønsker at besøge.

Hent den gratis rejseplanlægningsog køreplans-app, så du, uanset om du sidder hjemme og planlægger din næste tur eller befinder dig på en station undervejs, har alle tog i Europa lige ved hånden. Med Rail Planner har du altid en køreplan i lommen og den fungerer også offline.

Hvor længe vil du være i hvert land? Hvor mange dage skal din tur være på? Vil du rejse på interrailpas eller købe almindelige billetter? Besøg hjemmesiden interrail.eu, hvor du både får tips og idéer og en beskrivelse af de 33 lande, du kan besøge med dit interrailpas.

3 . VÆ L G D E N R I G T I G E BILLET, HVIS DU VIL PÅ INTERR AIL

Fordelen ved et interrailpas er, at du kan rejse i 33 europæiske lande og stige af og på tog efter dine

egne ønsker på 40.000 store og små jernbanestationer. Ulempen er, at du, hvis du ønsker at rejse med nattog og højhastighedstog, skal reservere plads og betale for en sådan reservation. Især franske tog har ikke så mange pladsbilletter til interrailrejsende i højsæsonen. Det er derfor godt at rejse uden for feriernes spidsbelastningstider. Undersøg på forhånd dine muligheder og begrænsninger ved interrailrejser på DSB’s hjemmeside. Vær opmærksom på, at prisen afhænger af antal rejsedage og det samlede › antal dage, du ønsker at rejse. 91

Sustain Yearly

4. HAV EN ORDENTLIG REJSEFORSIKRING

Husk at medbringe det blå sygesikringsbevis og køb en anstændig rejseforsikring - det er vigtigt. Ofte er det en del af din indboforsikring, men vær på den sikre side og tjek det. Du må aldrig rejse udenlands uden rejseforsikring med medicinsk dækning, og den skal også gerne dække, hvis rejsen annulleres eller ved tab af kontanter og ejendele.

5. OVERVEJ HVILKEN SL AGS OVERNATNING DU ØNSKER

Ofte ved man ikke rigtigt, hvor man finder de bedste overnatningstilbud. Du går ikke forgæves, hvis du anvender booking.com for hotelreservering i hele verden. Sørg altid for at vælge ”gratis afbestilling”, for måske får du lyst til at blive et par ekstra dage et smukt eller spændende sted, så rejsedagene forskubbes. Anvend også AirBnB, hvis du bliver

flere dage på samme sted. Det er nemt at finde gode lejligheder tæt ved tog- eller metrostationer.

6. TAG IKKE FOR MEGET BAGAGE MED

Køb en ordentlig kuffert og gerne en med hjul, for eksempel en rygsæktrolley som åbnes som en almindelig rullekuffert. Husk at du kan vaske tøj undervejs – ofte får man slæbt alt for meget med og har svært ved at svinge den tunge kuffert op på hylden over dit sæde. Benyt dig af bagageopbevaring på stationerne, hvis du har lyst til at udforske en by, inden du skal rejse videre.

7. PA S PÅ D I N E T I N G

Det siger måske sig selv, at du aldrig bør efterlade din bagage uden opsyn på togstationen. Men i disse tider kan det være lige så vigtigt at sikre sig mod identitetstyveri. Tyve kan i dag hapse dine personli-

OPLEV EUROPA MED TOG

8. BØRN OG TOGREJSER

Næsten alle børn elsker togrejser. Men der er nogle gode råd, der kan være værd at have in mente. Forfatter Roald Bergmann, der har skrevet flere rejsebøger for børnefamilier, anbefaler blandt andet, at du dropper seværdigheder og destinationer (eller blot udvælger nogle få) og forbereder jer på at nyde rejsen mellem A og B hver dag. Det er en god idé at have nogle dage og stunder, hvor intet er planlagt, og hvor I begiver jer ud på må og få og bliver overrasket. Sørg for at fare vild fra tid til anden og lade jeres rejse løbe en smule løbsk. Men husk også at planlægge sabbatdage med små åndehuller, hvor familien kan være sig selv uden en “mission” om at se en specifik lokalitet.

9. NYD DIN LANGSOMMELIGE REJSE

Nyd din frihed, den smukke natur og landskaberne fra dit togvindue. Nyd det uventede. Glæd dig over de mange oplevelser på vej mod din destination – oplevelser du ikke ville få undervejs på en flyrejse. Fald i snak med medpassagerer. Få gode råd om spændende steder undervejs. Forsinkede tog eller ubesvarede busforbindelser skaber nye muligheder for oplevelser. ■

FOTO : RYA N K L AUS

Da der kun var en laset bog fra 1986 på 87 sider om Interrail, fik jeg lyst til at skrive en bog om togrejser og interrail for alle aldre. Ønsker du inspiration og idéer til togrejser er dette bogen for dig. Den hedder Oplev Europa med tog. I 12 kapitler fortælles der om europæiske byer og landskaber, om familier med børn på eventyr, om interrail og seniorrejser, om golfferie med tog, om pilgrimsvandring og meget mere. Der er både personlige beretninger og en samlet guide til alt, hvad du har brug for at vide om at rejse med tog i Europa. Her kan du også læse historien om min og Pers første interrailtur til Tyskland, Schweiz, Italien og Østrig.

ge og kortoplysninger fra dig uden at have haft dit dankort og pas i hænderne. Med RFID-teknologi kan de scanne dine kort på en kortere afstand. Derfor kan det være en god idé at købe en RFID-sikret rejsepung eller –taske som du kan have helt tæt på kroppen, så den ikke kan ses.

REJSER

Sustain Yearly

9 STEDER I DANMARK:

Her ligner naturen noget fra et eventyr Du behøver ikke tage til udlandet for at nyde storslået, mystisk og flot natur, der emmer af eventyrstemning. Her er 9 steder i Danmark, du bare skal opleve.

GUIDE

TEKST AF EMILIE PALM OLESEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Smuk, vild og eventyrlig natur i Danmark. Her er Danmarks Naturfredningsforenings bud på, hvor du skal tage hen for at blive kastet bagover af bjergtagende udsigter, finurlige geologiske landskaber og anderledes træer.

i købet være sikre på, at de smukke områder også er smukke for eftertiden.

Alle stederne er enten fredede eller en del af en fredning. Så vi kan oven

På sydkanten af Jyllands næse findes Mols Bjerge - et af de smukkeste naturområder i Danmark. Det kuperede landskab, som er formet af gletsjertunger under istiden, byder på betagende udsigter ud over de omgivende bakker og kyster blandt andet fra Trehøje og Agri Bavnehøj.

MOLS BJERGE

En landskabsmosaik af løv- og nåletræsplantager, gamle ege- og bøgekrat samt åbne heder, overdrev og landbrugsjorde gør Mols Bjerge til et levested for et stort antal dyr og planter. Man finder næsten ikke nogen mere majestætisk udsigt i Danmark end Mols Bjerge, der er sin egen nationalpark.

DOLLERUP BAKKER

FOTO: JESPER TÖNNING

”Et geologisk naturmindesmærke i stor stil”, kaldte en geolog for 90 år siden det enestående, storbakkede landskab sydvest for Viborg. Her danner heder, egekrat, kildevæld, småsøer og Danmarks næstdybeste sø, Hald Sø, et smukt, uberørt landskab, der dog har været udnyttet gennem århundreder. Blandt andet har småindustrier fået energi fra vandløbene.

Dollerup Bakker er et yndet turistmål for mange cykel- og vandreturister. Fra toppen af bakkerne er der udsigt over søen, mens der på den anden side af bakkerne ligger hede så langt øjet rækker.

SVAR TINGEDALEN

Svartingedalen er en af Bornholms bedst skjulte skatte. Det er en frodig sprækkedal, der ligger i al ubemærkethed i et typisk landbrugslandskab øst for Hasle. Det kræver en lidt snørklet tur og ser privat ud, når man kommer derhen. Men det er helt offentligt og turen værd. Man glemmer nærmest, hvor man er i denne dal, der mest af alt minder om en scene fra Jurassic Park. På den højre klippeskråning (på vestsiden af dalen), lidt før bækken fra Åhalsen mødes med Baggeå, ligger en kæmpe stor vandreblok på 5x3x3 meter. Den ligger halvvejs ud over dalen, og det virker som om den kan falde ned, hvad øjeblik det skal være. Det er en såkaldt jættebold, som kaldes Jætta Bujl ( Jættens Bold). Den er så stor, at man kan stå i ly under den halvdel, som hænger ud over dalen.

R AVNSBY BAKKER

Ravnsby Bakker er et meget atypisk landskab for Lolland. Området kaldes med stolthed for ’de lollandske alper’ eller ’det lollandske Schweiz’. › 95

Sustain Yearly

FOTO: ANDREAS DRESS

FOTO: K ATRINE BØNSØE

I slutningen af istiden er isen på dette sted ikke smeltet jævnt væk. Store isblokke blev dækket af et isolerende jordlag og smeltede derfor først flere hundrede år senere. Da disse blokke - kaldet ’dødis’ - endelig smeltede, efterlod de sig store dybe huller. Gå på eventyr i en stor 5000 år gammel jættestue med en lang gravgang på fem meter eller nyd udsigten ud over farvandet.

MØNS KLINT

”Måske det største naturklenodie i Danmark”, er der nogen, der siger om Høje Møn og ikke mindst Møns Klint, som danner Høje Møns afslutning mod havet. Noget må der være om snakken, for mindst 200.000 mennesker besøger årligt området og dets hovedattraktion Møns Klint. Men det er langtfra

GUIDE

alle, som når at opleve landskaberne, der ligger bag ved klinten.

nu blevet til den eventyrskov, du kan besøge i dag.

De hører til nogle af de mest særprægede i landet og byder på masser af gode og usædvanlige naturoplevelser og ikke mindst nogle af de bedste udsigter, du kan få i Danmark.

Fyrretræerne her er over hundrede år gamle, og nogle af dem har deres specielle krumbøjninger, fordi vinden og den sandede jord har præget træerne gennem årene.

TROLDESKOVEN

Navnet siger det hele, for skoven ved Tisvilde Hegn i Nordsjælland giver associationer til gamle troldesagn og folkeviser fra en svunden tid. Det 20 kvadratkilometer store område, der strækker sig fra Gilleleje til Tisvildeleje, er særpræget, fordi det i gamle dage, helt tilbage til 1500-tallet, var præget af alvorlig sandflugt, som gjorde det umuligt for noget som helst at vokse. Efterhånden blev det muligt at plante træer, og de er

HIMMELBJERGET

En af Danmarks flotteste udsigter får man fra Himmelbjerget ud over Julsø, som er en del af Silkeborgsøerne. Til trods for, at Himmelbjergets top rejser sig 147 meter over havets overflade, får man ofte hos geologerne den oplysning, at Himmelbjerget er en ”falsk bakke”. Det skyldes, at bakken ligger på et moræneplateau, der er omgivet af dybe dale mod nord og syd. Eller sagt på en anden måde så er Himmelbjerget og de andre bak- › 97

FOTO: TOMAS EIDSVOLD

ker i området blot skråninger i et dalsystem og derfor ikke egentlige morænebakker.

RÅBJERG MILE

Hvad er det, der er en km lang, halvanden km bred og 20 m høj, er 3-400 år gammel og skyder en fart på 20 m – om året? Til de, der ikke kan gætte det, kommer her en ekstra oplysning: Den er lavet af 3,5 millioner m³ sand! Råbjerg Mile er enestående af sin art og kan ikke sammenlignes med nogen anden naturseværdighed i dette land. Det er Nordeuropas 98

største aktive vandreklit, og hvert år betages en kvart million mennesker af det imponerende skue her, hvor naturen har fået lov at være stor, og mennesket kan være lille.

BAKKEL ANDSK ABET PÅ FUR

Fur er en lille ø i Limfjorden på 22 km 2. Den er kendt for sine mange gravhøje og kuperede landskab, der giver en fantastisk udsigt fra toppen med et kig ud over de andre limfjordsøer. Den sydlige del af øen er flad og frugtbar. Men på den nordlige del

af øen er der lyngklædte bakker og klitter med moler og jernsandsten. Moler er en særlig lerart, der er meget let og blev især før i tiden brugt til byggerier. Dermed opstod grundlaget for en omfattende molersindustri på Fur, og flere steder på øen finder man dybe molersgrave. Her kan man studere, hvordan jordlagene er sammensat på forunderlige måder. Du kan også tage ud til for eksempel klinten Store Knudshoved, hvor du med lidt held vil finde op til 50 millioner år gamle fossiler. Og det, at du kun kan komme ud til øen ved at sejle, gør den bare endnu mere eventyrlig. ■

Efterår

DE VIGTIGSTE MÆRKER Det røde Ø er det danske økologimærke. Når du vælger en fødevare med det mærke på er du sikret, at der er taget højde for jorden under dyrkningen og taget højde for dyrevelfærden.

Oeko-tex sikrer dig, at tøj og tekstiler er testet for skadelige stoffer. Men nogle af Oeko-Tex’ undermærkninger ser også på generelle miljøhensyn, bæredygtig produktion og social ansvarlighed.

Det grønne blad er EU’s officielle økologimærke. Her er du sikret, at de udenlandske varer lever op til EU’s standarter for økologi, der dog ikke altid er lige så strikse som de danske.

Mærket med den grønne frø sidder på fødevarer som er dyrket i verdens regnskovsområder. Rainforest Alliance arbejder for at bevare regnskoven og dens dyreliv.

Fairtrade-mærket sikrer miljømæssig og social bæredygtighed ved at arbejde for, at bønder og plantageejere får en fair pris for deres varer, mens de samtidig skal leve op til få miljøkrav.

Den blå krans er et mærke, som er udviklet af patientforening Astam-Allergi Danmark. Her er sikret, at produktet ikke indeholder allergifremkaldende stoffer.

Global Organic Textile Standard (GOTS) mærket finder du på tøj og tekstilprodukter, og er den globale standard for økologiske tekstiler. Det også og ordentlige arbejdsforhold i hele forsyningskæden.

AllergyCertified er en international certificering som sikrer den højeste beskyttelse mod allergifremkaldende stoffer eller stoffer der er mistænkt for at være allergifremkaldende.

Svanemærket er et holistisk miljømærke som sikrer at produktet er det miljømæssigt bedste i sin kategori. Det betyder, at der er skrappe miljøkrav i hele produktets livcyklus.

Produkter med FSC (Forest Stewardship Council) mærket på indikerer, at produktet er fremstillet af skov, der er bæredygtigt drevet; der er taget hensyn til både mennesker og miljø og der plantes et nyt træ for hvert der fældes.

Blomsten er EU’s miljømærkningsordning og sikrer at produktet er det miljømæssigt bedste i sin kategori. Ligesom svanemærket tages hele produktets livcyklus med i overvejelsen.

B Corp certificerede virksomheder forpligter sig juridisk til at bruge deres kerneforretning til at skabe positiv samfundsforandringer. Det betyder at de både lever op til skrappe miljøkrav og sociale krav.

EcoCert er et fransk mærke der især er udbredt inden for kosmetik. Der findes både EcoCert Natural som sikrer 50-95% naturlige ingredienser samt Organic som sikrer 5-10% økologiske ingredienser.

MSC mærket findes på fisk og skaldyrsprodukter garanterer, at fisken kommer fra et bæredygtigt fiskeri, hvilket betyder at fiskebestanden ikke mindskes og at fiskeriet ikke har beskadiget økosystemet eller havmiljøet.

Det skal vi i efteråret 1

RENGØRE OG REPARERE SKO

Det er tid til at se vores sko efter i sømmene. Tage dem forbi skomageren. Give vores lædersko ekstra lang levetid med lidt læderfedt. Rense sneakers og pakke sommerskoene væk, så de ikke samler støv henover vinteren.

BAGE SUR DE JSB R Ø D OG S Y LTE RØDLØG

Der er altså noget skønt ved at lave sin mad fra bunden uanset om man er ferm i et køkken eller ej. Surdej og syltning af rødløg er begge hyggelige sysler, der kræver lidt ekstra tid i køkkenet, men som giver de lækreste resultater.

SPILLE BRÆTSPIL

Brætspil er en utrolig hyggelig måde at være sammen på. Det er en god søndag eftermiddagsaktivitet med kaffe og kage. Eller underholdning til en fredag aften med øl og venneflok. Og der findes et brætspil til enhver smag!

PLANLÆGGE NÆSTE ÅRS LANGSOMME (TOG)REJSE

Rejser i et langsommere tempo med tog kan også tage længere tid at planlægge. Derfor går vi i gang i god tid, så vi har tid til at drømme om ukendte destinationer, researche overnatningsmuligheder, togafgange og spare op til en ferie på skinner.

RYDDE OP OG UD

Vi går mod mørkere tider og kan se frem til at være mere indendørs. Så efteråret er et oplagt tidspunkt at få ryddet op og gjort vores hjem rart og hyggeligt at være i – og tage bestik af om de ting, vi har, stadig har en funktion eller bringer glæde i hverdagen. Og det inkluderer også rodeskuffen.

Sustain Yearly

100

STOF TIL EFTERTANKE

Et spørgsmål om lykke Du skal leve bæredygtigt for din egen skyld: Glem alt om klimaskam og vaneændringer for miljøets skyld. Du skal ikke undlade at købe en ny smartphone eller et par nye sko for verdenshavene eller for regnskoven, men fordi du bliver gladere af at lade være.

TEKST AF LOUISE THUSTRUP

Du har måske allerede hørt, at lykken ikke ligger i de materielle ting. Og når vi tager et kig på psykolog Abraham Maslows behovspyramide, så er det ikke Guccisko og dyre biler, der ligger i toppen af pyramiden. Behovspyramiden så dagens lys tilbage i 1954 og selvom den har gennemgået mange revideringer gennem tiden, så står en ting stadig fast: Udover grundlæggende og livsnødvendige fysiologiske behov, så er det ikke materielle ting, der står på listen over det, der øger vores trivsel. Måske snarere tværtimod. “Normalt tænker man, at bæredygtigheden sker på bekostning af noget, man gerne ville. Men når man først har nået et vist niveau, øger det ikke vores trivsel at have et højere forbrug. Det, der i virkeligheden kan gøre os glade, er et godt forhold til vores familie, at vi føler os knyttet sammen som mennesker i samfundet, og at vi tænker positivt og ofte gør noget, vi er gode til,” fortæller Simon Elsborg Nygaard i en artikel i Samvirke. Nygaard forsker i sammenhængen mellem trivsel og bæredygtig livsstil, og

har i december sidste år forsvaret sin ph.d.-afhandling om netop dette emne. Og hans pointe er klar: Ifølge Nygaard er det gode liv det bæredygtige liv.

VI MÅLER VEL STAND I PENGE OG GLEMMER KONSEKVENSERNE

For at forstå sammenhængen mellem lykke og bæredygtighed er vi nødt til at tage et kig på de økonomiske strukturer og vækstprincipper, der er herskende i vores samfund. I dag måles landes trivsel og vækst i dets BNP, men det har ikke altid været sådan. Økonom og lykkeforsker Lord Richard Layard har i sine studier påpeget, at frem til slutningen af det 19. århundrede var det graden af lykke hos befolkningen, der blev brugt som måleenhed for et samfunds tilstand. Men det blev opgivet til fordel for BNP, da opfattelsen var – og måske stadig er i dag –, at man ikke › 101

Sustain Yearly

Det skaber en urovækkende stemning, at økonomisk vækst så direkte forbindes med noget positivt og ligefrem nødvendigt for vores samfund. Som Nielsen formulerer det: “Det er næsten, så man føler sig egoistisk, skyldig og usolidarisk med de arbejdsløse, hvis man ikke skruer op.”

MERE VIL HAVE MERE – MEN VI BLIVER IKKE GLADE FOR MERE

Blev vi så lykkeligere af, at forbruget igen begyndte at stige? Nej. Det gjorde vi ikke. I FN’s ”World Happiness Report” fra 2019 fremgår det, at USA ikke har oplevet nogen stigning i befolkningens trivsel gennem de seneste 60 år og det på trods af, at landets BNP pr. indbygger er steget med en faktor 3 siden 1960.

kan måle folks indre liv og at det eneste man kan sige noget endegyldigt om, er landets økonomiske vækst og befolkningens købekraft. Det er en opfattelse som blandt andre klimajournalist Jørgen Steen Nielsen tager op til diskussion i sit værk Den store omstilling fra 2012. Med afsæt i finanskrisen begiver Nielsen sig ud i en gennemgribende systemkritik af både finansielle, økologiske og politiske tilstande, og han lægger med sin kritik grundlaget for, hvordan vi skal lykkes med den grønne omstilling. Og en del af hans kritik går altså på den måde, man i dag måler trivsel og vækst. For det er en opfattelse, der lige så stille er sivet ud i også det danske samfund som en stiltiende accept af tingenes tilstand. I kølvandet på finanskrisen udtalte tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen blandt andet: “Jeg så gerne, at danskere går ud og køber et hus, køber nogle forbrugsgoder – svinger dankortet – for det er det, vi har brug for.” Og da det private forbrug begyndte at stige igen i slutningen af 2011, jublede medierne over, at finanskrisen nu endelig var ovre.

102

Det samme gør sig gældende for Danmark. På Rotterdam Universitet vedligeholdes en verdensomspændende database for lykkemålinger, og i den ses det, at mens Danmarks BNP er vokset støt og vores forbrug er fordoblet, så er lykkeniveauet stort set forblevet det samme siden 1970’erne. I FN’s rapport ser det ligefrem ud til, at danskerne, der ellers skulle være blandt verdens lykkeligste, har oplevet et fald i vores velbefindende i årene 2016-2018. I en artikel fra 2018 kunne Politiken afsløre, at det er mental mistrivsel grundet fysisk og psykisk sygdom, fattigdom og arbejdsløshed, der er den absolut mest afgørende faktor for, at vi ikke er gladere i dag.

HAR DU TILLID, HAR DU F U N DA M E N T E T F O R LY K K E

Med det noget dystre indblik in mente, kan du måske fristes til at spørge, hvad der så skal til for, at vi bliver lykkelige. Svaret er på en gang simpelt og komplekst. For penge spiller faktisk en rolle for vores følelse af lykke. Det handler bare ikke om, hvor mange vi har – men om, hvordan vi bruger dem. Det mener psykolog Elizabeth Dunn og økonom Michael Norton. Og det er de ikke ene om. Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver for Concito,

STOF TIL EFTERTANKE

Frem til slutningen af 1800-tallet blev befolkningens trivsel brugt som måleenhed for et samfunds tilstand. udtaler til Samvirke: “Mange har dårlig samvittighed over at bruge penge i hverdagen. Men det er langt bedre at gå på café, i biografen eller til koncerter end det er at købe alt muligt billigt crap.” Chrintz udgav i 2010 rapporten “Forbrugerens klimapåvirkning” for Concito, hvori det står klart, at det ville være bedst for klimaet, hvis vi blev bedre til at bruge vores penge på små goder i hverdagen, oplevelser eller services, der kan frigive mere tid, som kan bruges sammen med andre. Men noget af det, der ser ud til at betyde allermest for vores følelse af lykke, er tillid. Og det gælder både den tillid, vi som borgere nærer til vores politikere og til samfundet, og den tillid, vi har til hinanden mennesker imellem. Ifølge professor i økonomi og lykkeforsker, Christian Bjørnskov, er tillid og lykke tæt forbundet, fordi tillid skaber tryghed. I en artikel for Berlingske, skriver Bjørnskov, at vi danskere er blandt de lande med det allerhøjeste niveau af tillid til hinanden, og at det nok snarere er derfor, at Danmark fortsat ligger som nr. 2 på listen over verdens lykkeligste folk. Det gør nemlig vores hverdag lettere, fordi vi kan stole på hinanden – også i krisetider. Og det er her, at den bæredygtige livsstil kommer ind i billedet. Ikke nok med, at det ifølge professor i fysisk ressourceteori John Holmberg, ofte er meget lidt ressourcekrævende aktiviteter såsom intimitet og socialt samvær, der gør os lykkelige. Den bæredygtige livsstil fremmer også den tillid, vi har til hinanden: Lige fra når du låner en hammer af din nabo, til når vi mødes foran Christiansborg og i fællesskab råber vagt i gevær overfor politikernes manglende handlekraft. Vi viser tillid til hinanden og til fremtiden når vi fører en bæredygtig livsstil, fordi vi vælger at tro på, at det gør en

forskel. At du og jeg og at vi alle sammen gør en forskel med vores handlinger, store som små. Dét er med til at skabe lykke – selv midt i verdens økonomiske kriser. Lykke er, som Jørgen Steen Nielsen så fint skriver det i Den store omstilling, en underlig fisk. Og én, du i hvert fald ikke bliver klogere på ved at svinge dankortet. ■ 103

Sustain Yearly

ICHIGO ICHIE TEKST AF LOUISE THUSTRUP

Der er nogle ord og udtryk, der er næsten umulige at oversætte. Ichigo ichie er et af dem. Udtrykket rummer en hel livsfilosofi og en tradition, der har rødder tilbage til 1500-tallets traditionelle teceremonier i Japan. Ichigo ichie er en erkendelse af, at alle øjeblikke er unikke og kun kan forekomme én gang i vores liv. At intet kan genskabes præcis, som det var i øjeblikket forinden. Det kan virke næsten faretruende, at hvert øjeblik er noget særligt. Det rummer nemlig også risikoen for at gå glip af det og miste det. Men ichigo ichie handler ikke om konstant at være til stede og gøre hver dag perfekt og mindeværdig. Snarere handler det om at blive opmærksom på enkeltstående øjeblikke, at kunne adskille dem fra hinanden, lære af dem og handle på dem.

5 MÅDER AT ØVE DIG I AT PR AK TISERE ICHIGO ICHIE

Pointen er, at du ikke kan kontrollere omstændighederne – men at du kan øve dig i, hvordan du agerer i dem.

2 . DVÆ L I Ø J E B L I K K E T

Vi mennesker har tendens til at leve i både fortiden og fremtiden. Vi græmmes ved eller længes efter fortiden og drømmer om fremtidens oplevelser. Men det er kun ved at være til stede i nuet, at du har en chance for at skabe forandring for det næste øjeblik.

3. GØR ENHVER LEJLIGHED TIL EN FEST

Ichigo ichie bør ikke forstås som en perlerække af lykkestunder. Hverdagen og livet vil uundgåeligt være både hårdt og trivielt. At gøre enhver lejlighed til en fest handler derfor mere om at glædes ved de øjeblikke, der er gode og som bringer glæde.

Uanset om det er din bryllupsdag eller din første kop kaffe en søndag morgen.

4. HVIS DU IKKE KAN LIDE DET, DER ER , SÅ L AV DET OM

Det er en gammel buddhistisk tanke, at alting er forgængeligt og at alting er i forandring – og det indbefatter også de tilstande og øjeblikke, du ikke bryder dig om. Nogle ting kan du ikke gøre noget ved, men mange ting kan du tage stilling til og ændre. Det er vigtigt at kunne skelne mellem dem.

5. JAGT ØJEBLIKKENE

Øvelse gør mester. Og at blive opmærksom på ichigo ichie er ingen undtagelse. Øv dig i at lægge mærke til hverdagens små øjeblikke – uanset hvad de rummer. ■

1. UDSKYD IKKE SÆRLIGE STUNDER

Vent ikke på det rette øjeblik, på festen, på ferien eller på den rigtige følelse. Drik den dyre vin på en tirsdag aften og tag din yndlingskjole på, når du skal på arbejde. Du kan også bruge det til at begynde på nye vaner allerede nu i stedet for i morgen, i begyndelsen af næste måned eller til nytår under de “rette omstændigheder”.

104

Udtrykket bruges i dag også i japansk kampsport. Hvis en elev begår en fejl i deres træning og stopper for at begynde forfra, strider det imod ichigo ichie. For øjeblikket, hvor fejlen begås, kan aldrig laves om og i stedet for at forsøge at genskabe et perfekt øjeblik, bør du udleve øjeblikket helt med alle dets fejl, frustrationer og banaliteter. Ifølge ichigo ichie er hvert øjeblik i livet nemlig enkeltstående og endegyldigt. Men det betyder ikke, at du ikke kan ændre det næste øjeblik til at være noget andet. Ved at øve dig i at blive opmærksom på øjeblikkene i dit liv, kan du samtidig øve dig i at forme dit liv, din hverdag og dine vaner efter de ønsker og behov, du har.

ADVERTORIAL

PALOMA SHORT DRESS 1999,00 kr / sissel-edelbo.dk

Langsamt er en bæredygtig webshop drevet af mor og datter, Dorthe og Johanne. Langsamt er inspireret af den oprindelige betydning af det danske ord langsomt, som er ’noget som varer længe’.

Jumpsuit med aftagelige seler , 2299,00 kr / lafemmerousse.com

Slow Fashion

Purløg og Persille samler et stort udvalg af lækkert, økologisk og bæredygtigt tøj til kvinder i alle aldre. Til dig, der er gravid, nybagt mor og alle dine veninder.

SISSEL EDELBO’s vision er at fremstille unikke items gennem upcycling af indiske vintagesarier og på den måde tilføje nyt liv til et traditionelt, kulturelt stof gennem moderne snit og silhuetter. Tencel kjole, 1.349,00 kr / purlogogpersille.dk

La Femme Rousse laver cool upcyclede styles med brugte tekstiler fra Berendsen samt GOTS certificeret bomuld. Alt er lokaltproduceret i Danmark.

Volume dress copper , 999,00 kr / langsamt.com

105

Sustain Yearly

DEN STORE GUIDE TIL K ØB OG SALG AF BRUGT TØJ ONLINE At gøre sig tanker om sit forbrug, når det kommer til tøj, er essentielt, hvis du gerne vil leve mere bæredygtigt. Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier, og når modebranchen er direkte baseret på udskiftelige trends, er forbruget enormt. Men bæredygtigt tøj kan være meget dyrt og udvalget uoverskueligt. Her finder du en grundig gennemgang af de bedste købs- og salgstaktikker til online genbrugsshopping. ›

106

GUIDE

107

MINE 3 BEDSTE RÅD TIL D I G I TA L S E C O N D H A N D SHOPPING 1 . B E N Y T D I G A F F I LT R E R I N G S M U L I G H E D E R N E O G G E M D I T F I LT E R På Trendsales har du mulighed for at filtrere efter type af tøj, størrelse, stand, mærke, pris og mere endnu. Det er starten på en succesfuld omgang shopping og hjælper med at finde det rette hurtigere. Du kan også gemme dine filtre, så du slipper for at skulle justere på alle filtrene hver gang. 2 . D E T TA G E R T I D O G TÅ L M O D I G H E D Ligesom den klassiske genbrugsshopping kræver denne form også tid og tålmodighed. Brug tid på at scrolle din søgning igennem. Du vil ikke finde den perfekte top eller de flotteste sko indenfor de første 10 annoncer, men hvis du tager dig tid og scroller videre, vil du finde alle de små skjulte guldklumper af annoncer, der gemmer sig på appen. 3 . K I G PÅ P R O F I L E R N E O G B R U G F Ø L G - F U N K TIONEN En ting, jeg også er begyndt at gøre med stor succes, er at gå videre ind på folks profiler. Hvis jeg har fundet et stykke tøj, som er lige mig, er der en sandsynlighed for, at sælgeren har mere i samme stil, som også vil falde i min smag. Nogle profiler bugner af valgmuligheder, og andre sælger kun et par stykker, men hvis du følger de, der løbende lægger tøj op i din smag, vil du ikke blive skuffet.

108

GUIDE

TEKST AF CAMILLA NYGÅRD THOMSEN, FOTO AF ANDREAS RAUN

Et af de steder, hvor overgangen til en bæredygtig livsstil har været svær, var min garderobe. Jeg er umådeligt glad for kjoler i alle former for mønstre, snit og typer. Samtidig elsker jeg – som så mange andre – at få nyt tøj, også oftere end jeg måske nok burde. Jeg er til gengæld temmelig nærig af natur. Det er både afspejlet i min nuværende økonomi, men også et resultat af min opvækst på begrænsede midler, der har lært mig at gå efter det billigste. Men lige præcis dén tankegang kan være svær at forene med etisk og bæredygtigt produceret tøj, der ofte har et højere prisniveau.

EN SENMODERNE FORM FOR GENBRUGSSHOPPING

Heldigvis har jeg altid været snarrådig og omstillingsparat, så jeg gik videre i min jagt på bæredygtige alternativer. Mit resultat var faktisk ikke helt ukendt, men blot noget, jeg aldrig før havde tænkt over. Nemlig apps og sider som Zadaa og Trendsales. Endda også Facebook Marketplace, hvor der dog er mere succes med at finde møbler og interiør end tøj. Trendsales er helt sikkert mit favoritsted at finde nyt brugt tøj. Der er tusindvis af brugere, hvilket samtidig betyder tusindvis af annoncer med tøj, sko, tilbehør og sågar også ting til indretningen. Nogle af mine mest brugte stykker tøj er købt på Trendsales, og hvis jeg forelsker mig i noget, som jeg har spottet på Instagram eller i fjernsynet, så går jeg altid til disse apps, hvor chancen for at finde noget lignende faktisk er temmelig stor, hvis bare man har tålmodighed.

FÅ S T Y R PÅ DIN TAK TIK OG HAV MERE SUCCES MED DIN SHOPPING

Trangen til nyt liv i garderoben kommer temmelig ofte, og hvor jeg førhen gik direkte på ASOS og scrollede forbi den ene kulørte sag efter den anden, er jeg nu gået over til genbrugsapps. Som med klassisk genbrugsshopping i de fysiske butikker er der mange muligheder og især mange ting, der ikke fungerer eller falder i din smag. Så rust dig med tålmodighed og benyt dig af filtreringsmulighederne. Det er en klar fordel, hvis du leder efter noget specifikt. Måske du godt kunne tænke dig en denimnederdel, et par Nike sneakers eller måske en gallakjole? Vælg din størrelse og specificer dine krav og så kommer den sjove del nemlig at undersøge alle dine muligheder. Jeg gemmer de ting, jeg finder interessante, og når jeg er træt af at scrolle, går jeg ind i mine favoritter for at se udvalget. Den bedste del er jo helt sikkert at beslutte sig for, hvad der skal hjem i skabet, og sælgerne er ofte rigtig hurtige til at sende pakken, hvis ikke man bor tæt nok på hinanden til at kunne mødes.

Det er jo præcis det, der er glæden ved onlineshopping. Du sidder derhjemme i din sofa med en kop kaffe, mens du klikker dig igennem alle muligheder uden at skulle prøve tusind forskellige ting i et trængt omklædningsrum med dårlig belysning. Kombiner det med den gode følelse af, at du har givet miljøet en håndsrækning ved at bruge noget, der allerede er produceret. For en gangs skyld kan du købe den fine kjole med blomsterne eller det der lækre par sneakers uden at føle skyld overfor miljøet. Du får al shopping-glæden minus den dårlige samvittighed – hvad mere kunne man ønske sig?

DU SPARER PÅ BANKKONTOEN OG FÅR POINT IND PÅ MIL JØKONTOEN

De her secondhandsider bugner med masser af fine stykker tøj i glimrende stand, som sagtens kan bruges mange år endnu. Oftest vil sælgerne bare gerne af med tøjet, så du vil tit kunne få en fed t-shirt til en 50’er eller et par lækre sneakers til 100 kroner. Det er geniale alternativer til den klassiske genbrugsshopping, hvor du (hvis du er lige så heldig som mig) kan rende rundt i timevis uden at finde noget i din størrelse eller din smag. I lang tid var det nemlig dét, der afskrækkede mig fra genbrugsshopping af tøj, da jeg i min barndomsby i provinsen tilsyneladende kun kunne få aflagt børnetøj fra 90’erne og knitrende træningstøj. Med genbrugsapps og diverse hjemmesider har du nærmest en garanti for, at du vil kunne finde noget i din smag og så endda til nærmest ingen penge. I stedet for at bidrage til produktionen af mere tøj, som du gør ved at købe nyt fra butikkerne, benytter du dig i stedet af tøj, der allerede er i kredsløb og som endnu har mange gode år i sig.

UNDGÅ AT DRUKNE I MÆNGDEN

Det bugnende udvalg af tøj, smykker, sko og meget mere kan være en udfordring, når du er på jagt efter noget nyt til garderoben. Men det er mindst lige så stor en udfordring, hvis du ønsker at sælge ud og gøre plads til nyt. Jeg har ofte selv oplevet, at annoncerne ryger direkte fra kladde til glemsel, og håbet om at sælge mine ellers brugbare ting svinder ind. Så hvad kan du gøre for at have mere succes med dine online salgsannoncer og undgå at havne i bjerget af glemte sager? Som hyppig bruger af de forskellige muligheder for køb af online secondhandtøj har jeg efterhånden luret nogle salgstrick. Både som sælger, men i dén grad også som køber af andres annoncer. Det behøver nemlig slet ikke være særlig kompliceret at lave en god annonce. Faktisk er det ganske simpelt. Derfor har jeg samlet mine bedste råd, så du kan sikre et nyt hjem til dit gamle tøj samti- › 109

4 TIPS TIL GODE BILLEDER I SALGSANNONCER 1. PUDS DIT MOBILKAMERA Det kan virke åbenlyst, men husk på, at dit mobilkamera konstant bliver berørt, og det resulterer i ringere og slørede billeder. 2 . T A G B I L L E D E R N E I D A G S LY S O G V E D E N N A T U R L I G LY S K I L D E Jeg ved ikke, hvor mange annoncer jeg er kommet forbi, hvor billederne er taget på et semimørkt soveværelse i kunstig belysning. Det gør på ingen måde dit tøj retfærdighed, og folk vil med garanti bare søge videre. 3 . S Ø R G F O R , AT D I N E B I L L E D E R E R I F O K U S Igen burde dette være åbenlyst, men hold nu op, hvor findes der mange annoncer derude, hvor baggrunden er mere i fokus end varen, og det fungerer altså ikke. På de fleste mobilkameraer kan du trykke på det objekt, du ønsker at fokusere på – så er du altid sikker på, at det er dit tøj, der er i fokus. 4 . TA G B I L L E D E R M E D T Ø J E T PÅ Folk vil med garanti efterspørge det, så du kan lige så godt spare dig senere besvær ved at gøre det fra starten. Hvis du ikke ønsker at have dit ansigt online, så kan du bare skære det ud af billedet. Det hele handler om, at brugeren skal kunne se, hvad de får for pengene. Hvis din annonce viser præcis, hvad de får, vil de være mere tilbøjelige til at købe.

110

GUIDE

dig med, at du får lidt penge på kontoen og ekstra plads i garderobeskabet.

BILLEDERNE

Første punkt er det, der skal fange folks interesse, og det er de billeder, du tager af dit tøj. Det er alfa omega, at du sørger for at tage nogle gode billeder. Det betyder ikke, at du skal investere i et stort fancy kamera, men snarere at du bliver fortrolig med din mobils kamera. Nøglen til et godt salgsfoto er, at billederne skal være tro mod varen. Du kommer ikke til at sælge noget på slørede eller mørke billeder. Se på det som en swipesession på Tinder. Folk træffer en beslutning på få sekunder ud fra et billede, før de swiper videre, og hvis din annonce er fyldt med dårlige billeder, vil folk ikke bruge tid på den. Men det er heldigvis ikke særlig svært at få taget gode billeder. Følg mine 4 tips til gode billeder i salgsannoncerne og få succes med dit onlinesalg.

Du kan også komme ud for, at du og køber færdes i samme områder og ved sådanne situationer, har jeg haft god erfaring med at mødes på en togstation eller et andet nemt sted, hvor begge parter kan komme til. Jeg gør mig ikke rigtig i at prøve tøjet på, og jeg har endnu ikke oplevet, at en købende part har haft behov for det, og det gør det jo meget nemt at mødes og overlevere tøjet. Til sidst skal der også være styr på betalingen. Hvis I mødes i virkeligheden, kan I aftale indbyrdes, om det skal være kontant eller MobilePay. Hvis varen skal sendes, er det en lidt anden sag. Det bliver til lidt af et tillidsspørgsmål og så handler det om at gøre situationen tryg for begge parter. Normalt plejer jeg som køber at sende hele beløbet afsted, når vi har aftalt handlen, men en anden mulighed er at sende beløbet i to omgange. Så kan du sende halvdelen af beløbet, før pakken bliver sendt og den anden halvdel enten når du modtager en SMS om, at pakken er indleveret, eller når du modtager pakken. Det er et rigtig fint alternativ, hvor begge parter kan føle sig lidt mere trygge ved handlen.

DE BEDS TE ONLINE SALGSPL ATFORME BRUG DEN TID, DET KRÆVER

Der findes så mange annoncer derude, hvor beskrivelsesboksen er efterladt tom, og du står som mulig køber med en masse spørgsmål til varen. Det kan virke afskrækkende, da du muligvis ikke orker den helt store dialog omkring en t-shirt, og du ender formentlig med bare at lede videre. Derfor vil jeg anbefale dig at bruge lidt ekstra tid på at udfylde tekstdelen af annoncen. Sørg for at oplyse størrelsen, hvilken stand varen er i, materiale, eventuelt en nypris og selvfølgelig også, hvad du ønsker af pris. Hvis du sørger for at have klaret alt det på forhånd, slipper du for at skulle svare på de samme ting igen og igen.

NÅR TØJET ER SOLGT

Når du har haft succes og fundet en heldig køber til dit tøj, er næste trin selve overdragelsen af tøjet. Det kan både ske, at køber bor så tæt på, at I kan mødes eller at du er nødt til at sende varen med posten. Det er efterhånden blevet til en uskreven regel, at køber betaler fragten, og her er DAO altså bare det bedste alternativ. Priserne er lave og de leverer relativt hurtigt. Derudover er det simpelthen så nemt at købe fragten online, og du kan skrive fragtkoden direkte på pakken og indlevere den i din nærmeste pakkeshop. Det kan vist ikke blive nemmere end det.

I dag findes der mange steder, hvor du kan sælge dit tøj. Jeg er stor fan af apps som Trendsales og Zadaa, men der er også utallige Facebookgrupper, hvori du kan sælge dit aflagte tøj. Du kan både vælge at lave opslag i køb-og-salg-grupper for dit lokalområde, eller du kan finde frem til de større sider med tøjsalg over hele Danmark. Hvis du søger på ’tøj salg’ og filtrerer efter grupper på Facebook, kan du finde en masse muligheder. Jeg vil anbefale dig at gå efter dem med flest medlemmer – så har du størst sandsynlighed for et salg. Selvfølgelig er salg af ting på internettet også et spil om held – både i forhold til at være synlig nok på en app eller hjemmeside, der i forvejen bugner med ting, men også i forhold til, at den helt rigtige person falder over din annonce. Men ved at følge mine små tips og tricks vil du i hvert fald kunne få en annonce, der er en hel del mere attraktiv og som vil få mere engagement. Så rust dig med tålmodighed, ryd ud i din garderobe og få sendt dit gamle tøj afsted til nye gode hjem. Den digitale genbrugsshoppingbølge er en kæmpe hjælp til miljøet. Det er en måde for dig at købe noget nyt uden at presse hverken bank- eller miljøkontoen. Og måske du får mulighed for at investere i noget, du ellers ikke ville have haft råd til. Det er bæredygtigt, det er billigt og dét er da brillant! ■ Camilla Nygård Thomsen er grafisk designer og har en særlig forkærlighed for digital kommunikation og sociale medier. Følg med på @camillanygaardt og få fine øjebliksglimt fra Camillas hverdag. 111

ADVERTORIAL

FIN DE S BÆR EDYGTIG MO DE? Hos ELSK har vi en vision om at kunne inspirere forbrugere og andre virksomheder til at træffe valg, der er bedre for både naturen og for miljøet. Vi er i en branche, som er blandt de mest miljøbelastende. Det at producere tøj kræver enorme ressourcer fra planeten, og tøjet påvirker miljøet igennem hele dets livscyklus. I et forsøg på at producere mere skånsomt tøj arbejder vi hos ELSK ud fra princippet om bæredygtig mode. Men netop ordet bæredygtig i kontekst med mode må vi efterhånden erkende, at vi har det svært med. For det vil altid belaste vores planet, når man producerer og forbruger. Uanset hvor bæredygtigt et produkt er. Vi kan forsøge at producere på måder, som belaster miljøet så lidt som muligt – og det er det, vi gør hos ELSK. Men det er svært og det er en konstant balancegang. At træffe de rigtige valg er kompliceret og det er sjældent sort/hvidt. Vi skal forsøge, vi skal udforske, vi skal afprøve grænser.

KALD DET BARE ORDENTLIGHED

Men vi skal i den proces også være klar til at lave fejl, og ikke mindst være villige til at indrømme de fejl vi laver.

til miljøbeskyttelse. Det betyder, at lige meget om vi tjener penge eller ej, så betaler vi altid det, vi selv kalder vores Jord-SKAT. Det er en af vores måder at give lidt tilbage til naturen på. Det synes vi er ordentligt. Når vi designer og producerer, prøver vi at lave holdbare produkter og bruge materialer som tencel, hamp, økologisk bomuld, seacell og genanvendte materialer. Vi har en tæt dialog med vores producenter for at sikre en produktion, som ikke belaster, hvor det kan undgås, og at den lever op til de krav, vi stiller. Det bedste, du som forbruger kan gøre, er at købe færre og bedre produkter. Produkter, som holder og som du vil blive ved med at holde af. Støt de virksomheder, du føler, du kan stå inde for og de virksomheder, du gerne vil have også eksisterer i morgen. Bæredygtig mode er komplekst. Det er svært at navigere i. Men fremfor at give op handler det om at være nysgerrig, stille spørgsmål og stille krav. For hvis der er nogen, vi virksomheder lytter til, så er det jer. Forbrugerne. Find tøj fra ELSK på elsk.com eller hos udvalgte forhandlere. ■

Fremfor ordet bæredygtighed foretrækker vi derfor at bruge ordet ordentlig. Vi føler i bund og grund, at vi som mennesker og som virksomhed har et ansvar og en pligt. En pligt til at forvalte vores ressourcer og de mennesker, vi omgiver os med, ordentligt. Vi føler, at vi har et ansvar for at give noget tilbage. Det er den primære grund til, at vi er med i organisationen 1% for the Planet. Derigennem forpligter vi os til minimum at donere 1% af vores omsætning 113

GUIDE

Delebiler:

T I L L I D, T I P S O G TA N K E R FR A TO BILUDLEJERE Står du af og til i en situation, hvor du tænker ved dig selv, at alting ville være nemmere, hvis du havde en bil? Så skulle du måske overveje at leje en. Der findes i dag flere muligheder for både at leje og udleje en bil og for samkørsel. Og netop deleordninger og tillid er to vigtige elementer i en mere bæredygtig fremtid.

TEKST AF JULIE SPINDLER JENSEN OG CAMILLA HEY

Julie Spindler er 25 år og lejer sin bil ud til helt fremmede mennesker. Hun studerer i København og har en bil, som hun købte, da hun boede i Jylland.

FOTO AF ZACHARY KEIMIG

“Til at begynde med overvejede jeg ofte, om jeg skulle sælge bilen igen,” fortæller Julie og uddyber: “Men for mig betyder friheden til at kunne tage til Jylland og komme hurtigt rundt derovre rigtig meget – og det er en frihed, jeg får med min bil.” Derfor valgte hun i stedet at udleje den, mens den alligevel står stille, når hun er i København og selv cykler rundt. For fotograf Camilla Hey startede biludlejningen egentlig omvendt. Efter et trafikuheld, hvor hendes egen bil blev totalskadet, stod hun nemlig selv og havde brug for en bil. Og da budgettet ikke lige var til at købe en ny, besluttede hun sig for at prøve at leje en. “Jeg synes, det var spændende og lidt grænseoverskridende, men faktisk mest sjovt! Både det at skulle bruge andre folks biler, men især at skulle gå ind i fremmedes baghaver for at lede efter nøglen til bilen, sådan som vi havde aftalt,“ fortæller Camilla. Og hun er glad for, at hun startede ud

som lejer, fordi det hjalp hende til at forstå, hvilke tanker man gør sig, når man skal leje en bil.

TILLID ER NØGLEN TIL SUCCES

Sidenhen har Camilla fået en ny bil, og den er hun nu begyndt både at leje ud og udbyde til samkørsel. Det er der kommet en masse gode oplevelser ud af. På en hjemtur fra Jylland skulle Camilla blandt andet hente en ældre kvinde. “Hun viste sig at være det skønneste menneske! Egentlig skulle jeg bare have sat hende af, men jeg endte med at køre hende helt hjem. Hendes mand driver et biodynamisk landbrug og som tak, fik jeg en flaske biodynamisk æble most og en stikling til et figentræ med hjem.” Er du ny i udlejningsverdenen, kan det være en god idé at læse anmeldelser af lejerne. Til gengæld er både Julie og Camilla enige om, at det er vigtigt at give nye medlemmer, der endnu ikke har nogen anmeldelser, en chance. “Det giver ro i maven at vide, at der er andre, der har haft gode oplevelser med personen. Men husk at give nye bru- › 115

Sustain Yearly

gere en chance for at komme ind på markedet – nogen skal være den første!” siger Julie. I det hele taget handler biludlejning (både for udlejer og lejer) og samkørsel om tillid. Ellers kan delebilsordninger slet ikke fungere. Det fortæller Camilla: “Til at starte med kiggede jeg meget på vurderingerne af folk, inden jeg lejede min bil ud. Men så var der en helt ny bruger, der kontaktede mig, og så tænkte jeg ved mig selv, at generelt så kører folk jo pænt. Det endte med, at han blev rigtig glad, for han havde forinden fået fire eller fem afslag, og han skulle hen til sin søn hver anden uge, så han er nu blevet fast lejer af min bil.”

G Ø R O P M E D D I G S E LV, H VO R FO R D U VIL LEJE

“Jeg er ikke lige typen, der støvsuger og har en hysterisk ren bil,” fortæller Camilla med et grin. Men efter hun er begyndt at leje sin bil ud, holder hun den ren og pæn. Hun har nemlig et mantra om, at man skal give det ud, man gerne vil have igen. Generelt kan det være en god idé at få råd og erfaringer fra andre, der allerede udlejer deres bil. Det handler både om at sætte sig ind i vilkårene på de forskellige udlejnings sider og regler i forhold til forsikring og skattelovgivning. Det understreger Julie. “Gør op med dig selv, hvorfor du vil leje din bil ud. Jeg besluttede mig hurtigt for, at det ikke skulle være en ekstra indtægt, men at udlejningen bare lige akkurat skal dække udgifter til forsikring og ejerafgift.” Og heldigvis er der mange, der gladeligt deler ud af deres erfaringer på forskellige platforme. For udover regler, så er der også nogle helt lavpraktiske ting, du måske ikke lige har overvejet at tage højde for. “Der er nogle ting, man lige skal lære. Jeg foretrækker, at tanken altid er fyldt op, så nu er jeg begyndt at have en dunk brændstof stående herhjemme, så jeg ikke skal køre ned på tanken for at fylde bilen op, for at kunne leje den ud. Det ville jo være lidt fjollet.” siger Camilla.

SPRING UD I DET

Vil du gerne i gang med enten at leje din bil ud eller benytte dig af samkørselsordninger, så er der altså flere ting, du skal være opmærksom på. Men inden du giver op på 116

forhånd ved tanken om at sidde i telefonkø til SKAT for at høre om reglerne, så lyder ét budskab klart og tydeligt fra både Camilla og Julie: Spring ud i det! Julie fortæller: “Man er nervøs de første par gange, man afleverer nøglerne til sin bil eller samler nogen op. Men det bliver lettere jo flere gode oplevelser, man får med de virkelig søde lejere og passagerer, der er derude!” Det er Camilla enig i og tilføjer: “Start med at tage små skridt og tillad dig at vokse med det. Du kan begynde med bare at låne nogle ting ud til venner og familie. Så finder man lige så langsomt ud af, at det er en rigtig fed følelse at kunne hjælpe andre. Og tit får man meget mere tilbage end det, man lånte ud.”

DELEØKONOMIENS POTENTIALE

Delebilsordninger og samkørsel synes altså som et perfekt eksempel på en grønnere fremtid. Eller hvad? I rapporten “Deleøkonomiens klimapotentiale” fra 2015 undersøger Concito netop det spørgsmål. I rapporten klargøres det, at deleøkonomi – herunder også delebilsordninger – ikke pr. definition er mere klimavenligt, men kan være et skridt i retningen af mere bæredygtige forbrugsmønstre. Især hvis deleøkonomien opskaleres. I 2015 var kun 0,3% danskere mellem 18 og 84 år tilmeldt en delebilsordning, og kun ⅓ af de tilmeldte ville have købt deres egen bil, hvis ikke de havde en delebil. Resten ville alternativt have valgt cykel eller offentlig transport. Derfor er klimagevinsten minimal. Alligevel er deleøkonomi en del af svaret på, hvordan samfundet kan indrettes mere bæredygtigt. Den reelle klimagevinst vil formentlig først komme med politisk regulering og strukturelle ændringer, der rækker udover hver enkelt borger. Men tankerne bag deleøkonomien kan være springbrættet for gennemgribende ændringer i vores tanke- og forbrugsmønstre. Erhvervsstyrelsen skriver i en rapport fra 2014: “En øget udbredelse af principperne, der ligger til grund for deleøkonomien er langt vigtigere end udbredelsen af deleøkonomien i sig selv og kunne danne grundlag for en transformativ ændring i den måde, vi indretter vores liv.” Det at minimere nyproduktion, at deles og etablere tillid: Dét er deleøkonomiens potentiale. Et potentiale, der taler ind i den nye fortælling om en bæredygtig fremtid. ■

H A I K U A F L O U I S E T H U S T R U P, F O T O A F R U N E S V E N N I N G S E N / @ T H E R U N E S T O N E

STORY TITLE

AT DELES ER SOM

VORES FÆLLES ÅNDEDR ÆT

GRØNT GLIMT I ØJET

117

Sustain Yearly

118

OPSKRIFTER

GRØD TEKST AF LASSE

SKJØNNINGER ANDERSEN, FOTO FRA KOGEBOGEN GRØD

Hvorfor grød? Det er nok det spørgsmål, jeg er blevet stillet allerflest gange de sidste par år. Svaret er, at jeg elsker grød. I Danmark har vi spist grød i tusinder af år, og det er en stor del af vores nationale selvopfattelse. Danskernes begrebsforståelse af ordet grød er også meget bredere end mange andre kulturers. Vi har både kornbaseret grød som havregrød, øllebrød eller risengrød, men også mange forskellige søde frugt- og risengrød, hvor rødgrød med fløde, æblegrød og risalamande, er nogle af de mest populære. Kort sagt har vi en udvidet forståelse af ordet “grøds” betydning og dermed også et større arsenal af grødretter i vores kulinariske arv.

Havregrød

MED A P P E L S I N K O M P O T, S K Y R OG RISTEDE MANDLER

Til 2 personer

GRØDEN

3 dl grovvalsede havregryn 3 dl vand 3 dl mælk Salt

Kog alle ingredienserne op ved høj varme. Skru ned til medium varme når grøden koger og lad den koge ind til passende konsistens (cirka 7-8 minutter). Smag til med salt.

teglas når størstedelen af væden er fordampet. Stil på køl.

RISTEDE MANDLER

40 g mandler Rist mandlerne på en pande ved medium varme indtil de er helt sprøde og har fået en let brunet farve. Hak nødderne groft inden servering. T I P : Man kan med fordel riste flere

mandler ad gangen og opbevare dem i en lufttæt beholder.

APPELSINKOMPOT

SERVERING

2 friske appelsiner 100 g rørsukker 1 hel kanelstang 1 dl vand

Anret grøden i dybe tallerkener eller skåle og top med 1 spsk appelsin› kompot, 1 spsk skyr og mandler.

Pil appelsinerne og skær i grove tern. Fjern eventuelle kerner og kog i en gryde med sukker, vand og kanelstang. Kom kompotten på syl-

119

Sustain Yearly

Blomkålsrisotto

MED SYRLIG R O M A N E S C O S A L AT, PA R M E S A N O G SURDEJSCROUTONER

Til 4 personer

RISOTTO

1 bananskalotteløg 300 g risottoris 2 spsk olivenolie 30 g smør 1 l kogevand fra blomkålen og grøntsagsbouillon 1 dl tør hvidvin 125 g groftrevet parmesanost Salt Æbleeddike

Hak bananskalotteløget fint og læg det i en gryde sammen med olivenolie og 30 g smør. Sauter ved meget svag varme indtil løgene bliver møre og klare. Hæld bouillonen i en separat gryde og lad simre ved svag varme. Tilsæt risene til løgene og svits ved middel varme under jævnlig omrøring, indtil risene har suget fedtstoffet til sig. Tilsæt hvidvinen og kog yderligere ind. Tilsæt løbende den kogende bouillon til risene. Rør jævnligt undervejs. Kom blomkålsbuketterne og blomkålspure i risottoen når du har 2 dl bouillon tilbage og kog videre i et par minutter. Tilsæt parmesanost til sidst og smag til med salt og æbleeddike. 120

BLOMKÅLSPURE OG FYLD

1 blomkålshoved 1 fed hvidløg 20 g smør

Skyl blomkålen og halver det. Skær stokken fra og hak halvdelen af blomkålen i grove tern. Kog stokken sammen med det grofthakkede blomkål i letsaltet vand i cirka 10 minutter indtil blomkålen er mør. Si kogevandet fra og gem det som bouillon til risottoen. Blend det kogte blomkål med smør og hvidløg til en tyk pure og stil til side. Pluk det resterende blomkål i små buketter – halvdelen skal bruges som fyld i risottoen og resten som topping.

ROMANESCO SAL AT

¼ romanesco blomkål Blomkålsbuketter 2 spsk rapsolie 1 spsk æbleeddike

Pluk romanesco blomkålen i fine buketter. Pisk ingredienserne grundigt sammen og vend dressingen sammen med blomkålsbuketterne.

SURDEJSCROUTONER

100 g daggammelt surdejsbrød

Skær surdejsbrødet i fine tern og bag i forvarmet ovn ved 200° i cirka 10 minutter eller indtil croutonerne er gyldenbrune og sprøde.

SERVERING

Anret risottoen i dybe tallerkener eller skåle med en stor spsk blomkålsbuketter, et drys fintrevet parmesanost, surdejscroutoner og friske urter på toppen. ›

121

122

OPSKRIFTER

Bygotto

M E D G R Æ S K A R , V E S T E R H AV S O S T, S A LV I E O G S A LT E D E G R Æ S K A R K E R N E R Til 4 personer

SALTEDE GRÆSKARKERNER

BYGOTTO

100 g græskarkerner 1 tsk groft salt 1 dl vand

300 g perlebyg 1 l vand og grøntsagsbouillon Æbleeddike 125 g groftrevet vesterhavsost

Kom perlebyg og bouillon i en gryde og kog op ved høj varme. Skru ned til medium varme når perlebyggene koger og lad dem koge ind. Kom græskarpure, tern og yderligere 2 dl kogende vand ned i gryden og kog op. Kom vesterhavsost i når bygottoen stadig er let flydende. Skru ned for varmen og rør godt rundt. Bygottoen skal være cremet og let i konsistensen. Smag til med salt og æbleeddike og server med det samme.

GRØD slog for første gang dørene op d. 24. september 2011. Bag konceptet står den nysgerrige energibombe Lasse Skjønning Andersen, der hele livet ikke har været bange for at eksperimentere, følge sin nysgerrighed og springe ud i nye oplevelser. Opskrifterne kommer fra GRØDs seneste kogebog, der har grødopskrifter til enhver lejlighed.

GRÆSKARPURE OG TERN

400 g hokkaido græskar 20 g smør 1 fed hvidløg

Fjern skrællen på græskarret. Del græskarret på midten og fjern kerner og indmad. Skær græskarret i tern af cirka 2x2 cm og kog i letsaltet vand i cirka 10 minutter, indtil græskarstykkerne er møre, men stadig har lidt bid. Blend ⅔ af græskarstykkerne med et fed hvidløg og smør. Brug de sidste tern som fyld i bygottoen.

Tænd ovnen og indstil på 180°. Kog vand og salt i en gryde sammen med græskarkernerne. Når al væden er fordampet kommes græskarkernerne ud på en bageplade og i bages i ovnen i cirka 10 minutter indtil de er helt sprøde.

S Y LTET G R ÆSK AR

100 g hokkaido græskar 2,5 dl lagereddike 2,5 dl sukker 2,5 dl vand Fjern skrællen på græskarret og skær helt tynde skiver med et mandolinjern eller en skarp kniv. Kog eddike, sukker og vand op i en gryde. Kom græskarstykkerne i gryden når alt sukkeret er opløst og kog i cirka 5 minutter. Kom græskar og syltelage i sylteglas (kan holde minimum 2-3 uger på køl).

SERVERING

Anret bygottoen i dybe tallerkener eller skåle. Top med 6-7 stk syltede græskar, en lille spsk finthakket salvie, 1 spsk saltede græskarkerner og friskkværnet sort peber. ■ 123

Sustain Yearly

124

INTERVIEW

UD I DET GRØNNE T E K S T A F L O U I S E T H U S T R U P, F O T O A F SARAH GREEN

Til daglig bor Sarah midt i byens hektiske liv. Hun er selvstændig grafiker og fotograf, og med sit arbejde håber hun på at kunne indgyde mod hos andre til at rejse ud i naturen. For når Sarah rejser, så rejser hun ud i det grønne – ud i naturens ro og eventyr. Hvad er det naturen kan, som gør, at du opsøger den igen og igen på dine rejser? Naturen kan noget særligt. Selvom vi mennesker er meget opfindsomme, kan vi slet ikke hamle op med milliarder af års evolution og erosion. Jeg bliver konstant forundret over, hvor fantasifuld og smuk naturen kan være. Og jeg elsker at føle mig lille i et storslået landskab. Jeg tror også, at naturen gør noget godt for vores psyke. Den er jo vores oprindelige hjem, og den indbyder både til at være aktiv, men også til at finde ro. Og det er to ting, som vi virkelig har brug for i vores stillesiddende og stressede hverdag. Hvordan tænker du, at vi kan rejse mere bæredygtigt i forhold til den vilde natur? Det er faktisk helt vildt nemt, for vi har utrolig meget fin natur omkring os her i Norden. Vi behøver slet ikke bevæge os særlig langt væk for at opleve den. I Danmark er der gode muligheder for at sove i shelter, for eksempel i en af vores fem nationalparker. I Norge og Sverige kan man sætte telt op næsten overalt. På toppen af et bjerg med den vildeste udsigt eller på en lille ø. Jeg kan nærmest ikke forestille mig en mere bæredygtig ferie.

overvældende oplevelse og helt sikkert en af de største rejseoplevelser i mit liv. Abisko har sin egen togstation, og der går nattog dertil fra Stockholm. Hvordan startede din lyst til at rejse efter natur frem for byer? I 2009 tog jeg til Island lige efter finanskrakket. Det var pludselig blevet billigt, og så havde jeg hørt, at naturen deroppe var fantastisk flot. Men jeg var slet ikke forberedt på, hvor vildt det faktisk ville blive, og hvor stort et indtryk naturen ville gøre på mig. Jeg blev aldrig helt den samme igen efter den tur – heldigvis. Siden da har jeg været hooked på naturoplevelser. Hvilket budskab vil du gerne fortælle med dine billeder? Jeg er vildt fascineret af naturens skønhed, og jeg håber at kunne give lidt af den fascination videre til beskueren. Jeg håber, at jeg med mine billeder kan få folk til at påskønne naturen endnu mere. Og så håber jeg at kunne inspirere andre til også at sætte pris på den natur, vi har lige i nærheden. Der er mange flere fine steder i Danmark, end folk går rundt og tror. Hvordan kan folk bedst finde dig og følge med i dine naturrejser? Man kan følge mig på Instagram @sarahinthegreen eller på bloggen www.sarahinthegreen.dk. ■ Sarah Green er den dygtige fotograf bag dette magasins årstidsbilleder.

Hvor i Europa har du haft de vildeste naturoplevelser? Jeg har lige været i Abisko i svensk Lapland, hvor jeg så nordlys for første gang. Det var en meget 125

Sustain Yearly

BLIV KLIMAAKTIVIST MED D I N E P E N G E Guide til bæredygtige investeringer

TEKST AF NAJA HABERMANN

MINE PENGE FÆ L L E S FREMTID

Tænker du over, hvordan dine daglige indkøb påvirker samfund, miljø og klima? Så er du ikke alene. En undersøgelse fra det danske revisionsfirma Deloitte viste i 2019, at rigtig mange forbrugere overvejer, hvilke fødevarer de lægger i indkøbskurven, fordi de på den måde oplever at have større indflydelse med deres valg. Men mange er slet ikke klar over, at måden du styrer dine penge på – valg af bank, lån, opsparinger, pensionsordning og investeringer – kan føre til endnu større forandringer til fordel for klimaet. Så hvis du kun skal gøre én ting for kloden, så start her. Måske du allerede har helt tjek på økonomien, eller måske giver tanken om bankmøder og pensionsopsparinger dig sved på panden. Men spørgsmålet om penge – og hvad de bruges til – er vigtigt. Dine penge kan nemlig være med til at accelerere den grønne omstilling, hvis du vælger at investere dem i bæredygtige projekter.

BÆREDYGTIGHED – EN ØKONOMISK MEGATREND

Klima og bæredygtighed er i de seneste par år blevet det helt store samta126

leemne. Også indenfor den finansielle verden. Direktør Laurence D. Fink fra den amerikanske virksomhed Blackrock, der er en af verdens største kapitalforvaltere og som for deres kunder forvalter investeringer på tværs af globale markeder, meldte for nyligt ud, at selskabet, blandt mange andre bæredygtighedstiltag, nu vil begynde at udfase investeringer i fossile brændstoffer. Og gæt selv, hvad det centrale tema var på World Economic Forum i Davos for nylig: Klimaforandringer. Medlemmerne angav, at miljørelaterede udfordringer udgjorde hele top 5, da de skulle rangere deres toprisici for at drive deres virksomheder. Her i Danmark stiger interessen for bæredygtige investeringer også. En analyse fra Finans Danmark og Investering Danmark viser, at hele 83% af investorer lægger vægt på det bære dygtige aspekt i deres valg af investeringer. Og op imod 70% er endda villige til at gå på kompromis med deres afkast. Internetmediet Zetland skrev i starten af 2020 en uddybende artikel om bæredygtige investeringer. En af hovedkonklusionerne er, at man indenfor finansverdenen forudser, at den grønne sektor vil opleve en eksplosiv vækst i 2020’erne. Nogle mener endda, at de grønne virksomheder bliver,

GUIDE

hvad tech-virksomhederne var i 2010’erne: Der hvor det sner.

”MOVING THE HERD”– EFFEKTEN

Men en ting er, hvad den finansielle sektor selv forudser. En af de vigtigste grunde til at investere bæredygtigt er, at du sender et klart signal til virksomheder, politikere og alle andre, der arbejder med det finansielle område. Når flere investerer bæredygtigt, vil det over tid kunne ses i handelsvolumen og kursen, når der strømmer flere penge ind i bestemte virksomheder og tilsvarende væk fra andre. Det er det, man kalder ”moving the herd”- effekten. Præcis som vi kender det fra økologibølgen, der gjorde økologiske varer almindeligt udbredt i Danmark. Og ser du på mediebilledet, så går det kun én vej. Bæredygtige investeringer er fremtiden.

ET OVERSET POTENTIALE TIL GRØN OMSTILLING

Danskernes syn på bæredygtige investeringer blev undersøgt for nylig af Deloitte. Overraskende nok opfatter størstedelen af os ikke banker og pensionsselskaber som områder, hvor vi kan have indflydelse på bæredygtighed. Vi misser simpelthen det enorme potentiale, der ligger i at investere bæredygtigt. Tag for eksempel vores fælles pensionsformue på knap 4.500 milliarder kr. – mere end det dobbelte af Danmarks BNP. Tænk hvis vi investerede de penge med både grøn omstilling og afkast for øje. Der er flere grunde til, at potentialet ikke er gået op for de fleste (endnu). Den finansielle sektor er meget kompleks, og der har over de seneste år været mange negative mediesa-

ger. Derudover mangler branchen gennemsigtighed, forbrugerindsigt og oplevelsen af aktivt at kunne påvirke beslutninger om bæredygtighed. Det skal vi have lavet om på.

INVESTERINGER MED SVANEMÆRKE

Bæredygtige investeringer kan være rigtig mange ting, og der findes endnu ikke en fælles standard. EU er på vej med en standard, men det tager tid. Så indtil videre kan det være en god idé at gå efter investeringer, der er verificeret af uafhængige instanser. Et godt eksempel er Svanemærket. Og nej, det er ikke forbeholdt rengøringsmidler og plejeprodukter. Der findes i skrivende stund otte svanemærkede investeringsfonde i Danmark. For at opnå Svanemærket, skal en fond undgå problematiske virksomheder, indeholde minimum 50% virksomheder, der scorer højt i en bæredygtighedsanalyse og have et højt niveau af transparens. De svanemærkede investeringsfonde har ofte en højere årlig omkostning, fordi de er det man kalder ’aktivt forvaltet’. Det betyder, at porteføljen løbende tilpasses og tjekkes for firmaer, der ikke længere lever op til fondens kriterier. Men den højere årlige omkostning betyder ikke nødvendigvis et lavt afkast. Nogle kritiserer Svanemærkets kriterier for at være for vage. Svanemærkede investeringsfonde er en start, som giver alle uden særligt forhåndskendskab mulighed for at navigere i investeringsverdenen. Så de kan være en god mulighed for dig, der skal ud og dyppe tåen i vandet og for første gang investere bæredygtigt.

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT INVESTERE BÆREDYGTIGT

Der er groft sagt to måder, du kan investere på:

1. G Ø R - D ET-SE LV

Opret en konto på Nordnet, Saxobank eller lignende online investeringsplatforme. Det koster ikke noget, og du er i gang med det samme. Du kan købe aktier i enkeltfirmaer og fonde. Du betaler et gebyr, hver gang du køber eller sælger. Gør-det-selv-metoden er billigst, fordi du ikke betaler for hjælp til at investere. Du er til gengæld også selv ansvarlig for alt. Og en ulempe er, at du ikke får adgang til nogle af de investeringstyper, der potentielt gør den største forskel.

2. GÅ I BANKEN

Gå i din egen bank eller allerhelst en bank med speciale i bæredygtige investeringer. En seriøs investeringsrådgiver vil bruge en time eller to på at tale med dig om dine interesseområder, analysere din risikovillighed og svare ærligt på alle dine spørgsmål. Det vil altid være lidt dyrere at investere gennem en bank i forhold til at gøre det selv. Så tjek altid vilkårene. Til gengæld får du kvalificeret rådgivning, der kan være guld værd, når man er nybegynder. Nogle banker kan kræve, at du har et minimumsbeløb til at investere for.

HVAD HOLDER DIG TILBAGE? FORDOMME OM AT INVESTERE

Måske tænker du, at du ikke er ’sådan én, der investerer’. Måske tror du, at det er svært eller risikabelt. Eller at det kræver en stor sum penge. Ingen af delene behøver at være tilfældet. Her er en afkræftelse af en række fordomme og bekymringer om det at investere. Det er svært at investere. Jeg skal bruge en masse tid på at sætte mig ind i det. Nej, ikke nødvendigvis. Hvis du får en seriøs bank til at rådgive dig i bære › 127

Sustain Yearly

dygtige investeringer, behøver du ikke at vide ret meget på forhånd. Men det er godt at tænke over, hvor mange penge du har til rådighed, din tids horisont og hvor risikovillig, du er. At du så måske alligevel ender med at sætte dig ind i bæredygtige investeringer, fordi det viser sig at være super spændende, er selvfølgelig en ’risiko’. Aktieafkast kommer af, at store multinationale firmaer profiterer på andre menneskers og klodens bekostning Måske, hvis du investerer uden øje for bæredygtighed eller den positive effekt, som de rette investeringer kan have for verden. Men bæredygtige investeringer kan faktisk være en af de mest effektfulde måder at skubbe verden i en mere bæredygtig retning. Jeg er ikke sådan en type, der investerer. Det er nok kun for pengestærke jakkesætstyper Helt almindelige mennesker uden særlige forkundskaber kan investere og få noget ud af det. Og kvinder er ofte gode til at investere, fordi de tænker helhedsorienteret og langsigtet. Jeg har ikke penge til at investere Man kan investere, mens man lever på SU. Det afgørende er, om du har en sum penge eller kan spare en sum sammen, som du ikke skal bruge nu og her. Jo længere tid, du kan undvære pengene, jo bedre er det. Det er ikke optimalt at investere et beløb, som du for eksempel er afhængig af at kunne bruge på et bestemt tidspunkt. Aktierne kan være inde i en dårlig periode, netop som du eksempelvis vil købe hus om et år. Så det skal helst være penge ’du har i overskud’. En glimrende måde at samle midler til at starte med er at skrue ned for dit forbrug ved at leve mere minimalistisk. Hvis du kan undvære et par kopper cafékaffe, et fitnessabonnement, du alligevel ikke bruger, eller Netflix, er du allerede godt i gang. 128

Man risikerer at tabe alle sine penge Det er i princippet rigtigt – men du bestemmer selv, hvor risikovillig du er. Markedet går op og ned, men set over en længere årrække går det generelt op. Det er derfor, at det er bedst at investere langsigtet, gerne over fem-ti år eller mere. Og bæredygtige investeringer ser ud til at klare sig endnu bedre end traditionelle. Hvis du vil være på den sikre side, så invester kun penge, du kan tåle at miste. Men omvendt: Du er faktisk garanteret at tabe penge, hvis du lader penge stå i banken, på grund af den lave rente og inflationen.

i en investeringsforening – og er du kvinde, så overvej at melde dig ind i nogle af de online fora, der er målrettet kvinder. På Facebook finder du for eksempel grupperne “Moneypenny – kvinder der investerer” og “Kvindelogen by Ophelia Invest.” ■ Naja Habermann er selvbestaltet klimaaktivist og indehaver af Svane shoppen.dk, der udelukkende sælger svanemærkede produkter. Naja er ikke investeringsrådgiver eller ekspert i bæredygtige investeringer, men deler i artiklen ud af sine personlige erfaringer, sin research og sin passion for at skubbe verden i en grønnere retning – én investering ad gangen.

Bæredygtige investeringer giver ikke et ordentligt afkast Faktisk tyder meget på, at bæredygtige investeringer overordnet set klarer sig bedre over tid, også når aktiemarkedet generelt går dårligt. Hvor meget, du kan tjene, kommer an på, hvor risikovillig, du er. Når du kigger på, hvor meget en aktie eller en fond er steget tilbage i tiden, så husk, at højt afkast tidligere ikke er garanti for afkast de kommende år.

MINE TRE VIGTIGSTE ERFARINGER

1. Kom i gang. Jo før, jo bedre. Hvis du er i tvivl så googl begrebet rentes renter. Mange fortryder, at de først kommer i gang med at investere sent i livet. 2. Slå den store greenwashing detektor til når du vil investere bære dygtigt. Markedet er fyldt med produkter og projekter, der gerne vil fremstå grønnere end de er. Vær især på vagt ved positivt ladede navne som ethical, sustainable og climate, ESG og green. 3. Læs, lyt og lær af andre, der investerer. Der findes flere bøger om at investere, for eksempel Den lille guide til investeringer. Meld dig ind

VED DU HVOR DINE PENGE SOVER?

GUIDE

GØR DINE PENGE EN

forskel?

Kig på alle de steder, hvor du har penge stående eller løbende bruger penge. Gør de en bæredygtig forskel, eller kunne du skifte til noget mere ansvarligt?

□ Bank

Sådan bidrager mit bankvalg positivt til verden:

□ Forsikring

og pension

□ Forsyning

(vand, varme og el)

Sådan bidrager mine forsikringsvalg positivt til verden:

Sådan bidrager mine forsyningsvalg positivt til verden:

□ Abonnomenter

Sådan bidrager mine abonnomenter positivt til verden:

□ Andet

Sådan bidrager mine andre valg positivt til verden:

Med dine penge kan du gøre en kæmpe forskel. Måske tænker du ikke over det, men prøv at undersøge dine løbende udgifter og alle de steder, hvor dine penge “sover” - kan de stå et bedre sted, der bidrager til den verden du ønsker?

129

Sustain Yearly

D O U G H N U T- Ø KO N O M I NA

G E N R E LT UNDERSKUD

ENING – B IO

ALE FUND

RUR

ENNES R M K

DET BÆRED

–

G E N R E LT OVERSKUD

DET ØKOLO

RETFÆRDI GE

E D

DI V

S T

ORANDRINGE

R 130

Imellem de to lag ligger det bæredygtige og retfærdige sted for menneskeheden. Det er et sted, hvor der er plads

Frem til i dag har økonomisk teori været præget af jagten efter konstant og eksponentiel vækst. En jagt, der har skabt stadig større ulighed i flere af verdens samfund og har sat vores planet under pres. Vi har brug for en ny måde at tænke økonomi. Den skal ikke ses lineær – men cirkulær. Og med plads til både vækst og tilbagegang. Vi skal tænke økonomien som en doughnut.

–

BØNSØE

Doughnutten består af et ydre lag, der er det økologiske loft altså naturens ressourcer og vores påvirkning af dem – og et indre lag, der er det sociale fundament altså livsnødvendigheder såsom mad og sikkerhed, lighed og sundhed. I dag er der en generel overbelastning af det økologiske loft, mens der er underskud af det sociale fundament.

ILLUSTR ATION AF K ATRINE

T E K S T A F L O U I S E T H U S T R U P,

til udsving, hvor der hverken drives rov på naturens ressourcer eller risikeres fundamentale rettigheder. Doughnut-økonomi er en af de vigtigste nye teorier i forhold til at skabe et bæredygtigt samfund. Læs mere i Kate Raworths bog Doughnut-økonomi eller hør podcasten “Donutmodellen med Anders Morgenthaler”. Du vil helt sikkert oftere støde på begrebet de næste par år. ■

Vinter

NÆSTE SKRIDT Det er i de helt store ændringer, at fællesskabet ligger. Er du klar til at ændre nogle større strukturer? Klar til at tage næste skridt op ad stigen af hverdagsaktivisme? Så er her nogle forslag.

DET KAN DU GØRE HJEMMEFRA:

• Skriv under på et borgerforslag • Skriv et læserbrev • Støt og/eller bliv medlem af en NGO • Stil spørgsmål til en virksomhed og dens produkter • Og stil også spørgsmål til den politiker, du vil stemme på

DET K AN DU DELTAGE F YSI SK I :

• Tag til en klimademonstration • Deltag i et lokalt event • Deltag i en generalforsamling • Stem til de valg du har stemmeret til • Tag til møder hos lokale miljøorganisationer og -grupper

DET KAN DU BLIVE EN DEL AF:

• Meld dig ind i en lokalbestyrelse • Bliv frivillig i en organisation • Organiser dit eget lokale event • Bliv medlem hos et fødevarefællesskab • Organiser din egen klimastrejke

Det skal vi i vinteren 1

LÆGGE ET PUSLESPIL

Det er altså en undervurderet aktivitet. I højtalerne vil vi høre podcast og lydbøger imens vi lægger puslespil i de dunkle eftermiddagstimer.

BAGE NOGET SØDT

Og det gælder ikke kun i december! Der er noget ekstra hyggeligt ved at bage søde sager og at kunne spise dem når de stadig er lune og nybagte.

DY PPE TÆERNE I VANDET

Selv hvis modet til at dyppe sig i det isnende vand ikke indfinder sig, så kan frisk vind i hovedet gøre underværker for humør og energiniveau.

GENNEMSE OG SORTERE DIGITALE BILLEDER

Det er en af de opgaver, der udskydes i det uendelige. Men hvorfor overhovedet have så mange billeder, hvis man aldrig ser på dem? Vi tager en tur ned i minderne og får samtidig ryddet op på harddisken.

GENNEMGÅ STRIK

Det sker jo, at yndlingstrøjen får et hul eller at uldundertrøjen har en søm, der er gået op. Og vintermånederne er en oplagt tid til at synke ned i sofaen og nusse med tøjreparationerne.

131

Sustain Yearly

Balancen mellem viljestyrke og kontrol tab TEKST AF LINE JUUL, FOTO AF DANIEL VILLADSEN

Mit yndlingstidspunkt på dagen er dét lige før solopgang. Selvom det ikke er lyst endnu, kan man mærke, at naturen er klar til en ny dag. Det er sådan et tidspunkt, hvor man har lyst til at have uldsokker og sweater på lige meget, hvornår på året det er. Det er der, hvor kulden bider en lille smule i kinderne og hvor du stadig har lidt søvn i øjenkrogen. På dét tidpunkt og med dén følelse i kroppen, plejer jeg at hoppe i vandet. Med en fornemmelse af, at jeg har en hemmelighed, jeg kun deler med nogle helt særligt indviede. Vinterbadning - eller helårsbadning om man vil - eksploderer i disse år, og jeg forstår egentlig godt hvorfor. Vi får et stadig større behov for at komme nærmere naturen, og at være en del af naturen kan være enormt givende. Naturen heler os, det bliver mere og mere klart - senest i et forskningsprojekt foretaget af SDU, hvor det viste sig, at både kronisk syge, ensomme, børn med særlige behov og mennesker med stress, har fået det markant bedre af at være tilknyttet projektet, som har undersøgt naturens påvirkning af os. Men vinterbadning? Hvorfor nu hoppe ned i noget vand, der er så koldt, at dine knogler gør ondt? Det virker håbløst, det er jeg med på - det er det bare ikke.

ET CHOCK FOR NERVESYSTEMET

Der er mange mere eller mindre omdiskuterede udlægninger af vinterbadningens positive effekter 132

STOF TIL EFTERTANKE

for vores helbred, men én ting ved man dog med sikkerhed. Vinterbadning er en slags chokbehandling, der udløser endorfin og adrenalin i kroppen. Hvor endorfin er kendt som et af vores lykkehormoner, og blandt andet har en smertelindrende effekt, så giver adrenalin et skud energi, der virkelig kan kickstarte dagen. Og jeg kan personligt tydeligt mærke det. Jeg får en følelse af at have en urokkelig viljestyrke uden overhovedet at have kontrol. Hele nervesystemet føles som om det eksploderer. Du kan virkelig mærke dig selv, og måske det netop er dét, der tiltaler så mange? Hvis man så oven i købet kan slappe af i det kolde vand, holder det næsten op med at gøre ondt. Næsten. For det gør ondt - i hvert fald når man er nybegynder, og derfor anbefales det også, at du ikke bader alene, og ideelt set starter i sensommeren, så du langsomt vænner dig til det kolde vand.

ET SKRIDT AD

GANGEN

Jeg hører tit bekymringen om, at det må være umuligt at tvinge sig selv ned i vand, der nærmer sig frysepunktet. Men det er blandt andet her viljestyrken sætter ind. Man skal “bare” placere én fod foran den anden, og så går det helt af sig selv. Jeg ved godt, at det kan virke lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre er det sådan, jeg har det, og det virker for mig. Og så snart du kommer op af vandet igen, får du en ekstra belønning. Det suser i kroppen, og varmen breder sig med det samme. Du kan stå udenfor i snevejr uden overhovedet at fryse, og dét er magisk. Det er magien, der får mig til at blive ved. De dage, jeg kommer afsted til vandet, bliver som regel fyldt med grin, effektivitet og overskud. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi som mennesker har godt af at miste kontrollen en gang imellem og blot være der, hvor vi er. Det kræver selvfølgelig viljestyrke at komme ud af fjerene om morgenen, men det kontroltab, jeg oplever, er det hele værd. Den forandring, der sker mentalt kan bruges i alle mulige sammenhænge, og dét får jeg en lille dosis af, hver gang jeg kommer afsted. ■ Line Juul arbejder med kommunikation og visuel formidling af det mere langsomme og nærværende liv. Følg hende på @bylinejuul og få et glimt af hendes hverdag og hendes store kærlighed for havet. 133

Sustain Yearly

VI K AN IKKE BARE LADE SOM OM.

Vi kan handle

Silja Nyboe Andersen er bankdame i Merkur Andelskasse. Men hun er meget mere end det. Hun er et aktivistisk fyrtårn, når det kommer til penge og investeringer. Silja vil have kvinderne med ind i kampen. Hun vil lære os kunsten at tage ejerskab over vores penge og deres afgørende betydning for klodens fremtid. Og så vil hun tale poesi, kunst og naturen tilbage ind i vores liv.

TEKST AF LENE OUTZEN FOGHSGAARD, FOTO AF JOHANNE STENSTRUP

Hun rammer hele tiden. Lige i maven. Især hendes ord om poesi og kunst som døråbner skaber en genkendelighed. Det insisterende behov for et nyt sprog til kvinder, når vi taler om penge. Etableringen af et finansielt sprog, der ikke skræmmer væk, men byder ind ved at bygge på fortællinger, som kvinder kan fortælle sig selv ind i. Det er hendes vision. At skabe rum til det. Silja Nyboe Andersen, 39 år og investeringsrådgiver og -aktivist i Merkur Andelskasse møder mig i porten til kontorfællesskabet i Gothersgade, og hun giver et uventet knus. Senere fylder hun rummet. Intenst og dedikeret. Ret tidligt i interviewet kommer vi omkring hendes egen grønne begyndelse. Måske fordi hun empatisk mærker, at jeg er ny i flokken. Stadig grøn bag ørerne om man vil. At jeg har brug for forklaring og perspektiv. Silja er til gengæld ikke længere i tvivl. Grøn er det nye og sande sort. Det inspirerer en nybegynder, og giver ro. ”Vi flytter noget, når kompromisløsheden kommer ind. Men det er hårdt at være dem, der baner vejen. Det kan være 134

en super ensom rejse, og man kan føle sig enormt afskåret. Jeg er startet på et meget tidligt tidspunkt og altid været familiens grønne får. Pisseirriterende til tider, det ved jeg, de har syntes. Men det har pirket til noget. De er med mig på en helt anden måde i dag.” Bankdamen og aktivisten. Begge er det titler, Silja selv bruger. Det første, fordi hun gerne vil gøre op med den gængse opfattelse af banker og fortællingen om en sektor, der historisk set har været ensbetydende med magt og mandeverden. Det andet, fordi det er sådan, hun oplever sin måde at være i verden på. At aktivismen kan flytte på tingene.

ET AFSÆT ORDENTLIGHED OG KUNST

De første livsår definerer os som mennesker. Forskningen understreger det gang på gang, og bankdamen har altid vidst, at det er sådan, det er. Silja selv er opvokset på landet på en skovejendom med flere forskellige dyr. Den nære kontakt med naturen mener hun har haft afgørende betydning for hendes afsæt til livet. Og naturen er blevet hos hende. ”Jeg oplever et enormt behov for at hente naturen tilba-

ge. Møde den med taknemmelighed og ydmyghed. Forstå kompleksiteten. Vi oplever jo ikke bare naturen ved at kigge ud ad vinduet.” Men det er ikke kun naturen, der har formet Silja som menneske. ”Jeg er et helt vildt miks af mennesker. Fra min fars side er jeg inspireret især af min faster Bodil (red.: tidligere direktør for Nationalbanken). Hun er er et af de mest ordentlige mennesker. Hende, min far, farmor og farfar, dem er jeg inspireret af,” og hun fortsætter: “Ordentlighed er en egenskab, der betyder exceptionelt meget for mig. Respekten i omgangen med andre mennesker. At gøre sig umage, være velforberedt. Og så er jeg drevet af min mors gren. Min bedstemor var til haver, min bedstefar rejste rundt i Asien og fandt orkideer, som han tegnede. Min mor underviser i kurveflet og har hele livet været optaget af kunsten gennem naturen. Mit helle i dag udspringer utvivlsomt fra min mors livsvisdom. Det er mit afsæt, når jeg formidler. At bringe kunsten, naturen, poesien og æstetikken ind i mit arbejde.” Pludselig slår hun op i Antoine De Saint-Exupérys bog Den lille prins. Jeg havde godt set, at hun havde den med. En af verdens vel nok mest livskloge fortællinger. “Jeg vil gerne læse noget højt,” siger hun. ”Ræven holdt inde og stirrede længe på den lille prins: - Å, vil du ikke godt… gøre mig tam, sagde den. – Jeg ville gerne, sagde den lille prins, men jeg har ikke megen tid. Jeg skal have fundet venner, og der er så meget, jeg skal lære at kende. – Man lærer kun det at kende, som man gør tamt, sagde ræven. Mennesker har ikke mere tid til at lære nogen at kende.” – Saint-Exupéry Den lille prins. Da hun har lagt bogen fra sig igen, kommer pointen. Og den rammer som en uventet mavepuster. Poesien i kontrast til virkeligheden. ”Det hjerteskærende, essensen af klimakrisen, er, at vi kun sørger over det, vi kender, eller som ræven siger, har gjort tamt. Og fordi vi har mistet forbindelsen til naturen, så sørger vi ikke over den menneskeskabte masseudryddelse, › som sker for øjnene af os. Lige nu”. Der er så meget snak. Om savn. Om afsavn. Jeg må ikke. Ikke få. Men jeg har ikke fået et mindre liv. Mindre sjov. Eller fede solnedgange. Af at stoppe med forbrug Lad os tale om glæden.

› 135

Sustain Yearly

En stor del af Siljas arbejde og passion er kontakten med andre mennesker: At kunne rådgive og skabe tryghed når det kommer til pengesager.

EN HVID SKJORTE OG DELEBIL MED MENNESKER

”Jeg har truffet nogle markante valg de sidste 5-6 år omkring mit forbrug. Da jeg på et tidspunkt gik på opdagelse i tøjindustrien, fandt jeg jo ud af, hvor vanvittig belastende den industri er, og jeg stoppede med at købe nyt tøj. Nu finder jeg det brugt en gang imellem, og det har været en fantastisk befrielse. Jeg har én hvid skjorte, som jeg har på, hver gang 136

jeg står på scenen. Det tager presset fra, at vi som kvinder føler, at vi skal være genstand for hele tiden at have nyt på.” I dag er bankdamen iført den hvide skjorte, og spørger jeg google, viser den portrætter udelukkende i skjorten eller en sort rullekrave. Hun er overrumplende. Uddannet cand.polit, investeringsrådgiver med flere bestyrelsesposter og kun én hvid skjorte i skabet. Og når det kommer til

INTERVIEW

transport af sig selv og skjorten, er det igen med kompromisløsheden som følgesvend.

”Men”… ordet træder vande, mens hun ser på mig, tillidsfuldt, fast i blikket.

”Jeg har en delebil, som jeg har leaset, men deler med andre, for jeg har ikke kunnet forsvare overfor mig selv at eje en bil, der kun bruges af mig. Jeg har altid folk med, når jeg kører til Jylland for at besøge min familie, og det har givet mig nogle af de mest enestående samtaler. Hvor er det ellers, at du kan blive klog på synet på livet efter døden sammen med en AI (red.: kunstig intelligens) it-nørd og en somalisk oversætter?”

”... Men vi skal gøre op med nogle ting i os selv. Klimakrisen, det er os selv! Det er ikke en udefrakommende fjende, selvom det måske kan føles sådan, når der kommer en brand eller en stormflod imod os. Det handler om hele måden, vi har levet vores liv på, og det er vi nødt til at ændre. Et smadder godt sted at starte er at skære ned på forbruget.”

vi skal gøre op med nogle ting i os selv. Klimakrisen, det er os selv!

Når hun kører i bil, deler hun turen og udgifterne med andre. Men hvad med at flyve? Bliver hun ikke nødt til det med det arbejde, hun har? Og jeg ved jo, at hun elsker at rejse. Det har jeg læst et sted. Jeg er spændt på hendes svar, for lige nu, mens verden venter på det grønne brændstof, opleves det så ufatteligt svært. Skal, skal ikke? Vi må helst ikke. Og vi ved det godt.

ETIK OG MORAL VE D J O R DE N AT B LI VE

”Jeg har ikke fløjet i et år. Det har været et eksperiment for mig ikke at flyve. Jeg kommer nok til at flyve igen en dag, men at holde mig til jorden har givet mig de vildeste oplevelser. Min tur til Schweiz sidste sommer, hvor jeg sad i et 45 grader varmt tog og bare brændende ønskede mig…air condition! Den her store konflikt man kan have med sig selv. Jeg er meget optaget af Karen Blixen. Hun havde altså en farm i Afrika før kommerciel flyvning. Eventyr kræver ikke jetfuel – vi må bare tænke kreativt.”

Silja fortæller om at vende hjem til Danmark efter sine ni år i London, hvor hun arbejdede med hjemløse. En opgave, der fyldte, og fik hende til at blive længere, samtidig med, at det tunede det fagprofessionelle hjerte ind på socialøkonomiske virksomheder og den store effekt af investeringer. Et livsvigtigt område sammen med det klimabæredygtige.

”Jeg boede til leje alle årene i England, så da jeg flyttede tilbage, havde jeg ingenting. Det var som en ny start, og jeg besluttede kun at købe brugt. Var jeg nødt til at købe nyt, måtte det kun være cradle to cradle certificeret eller have en stærk social mission. Dengang var der næsten ikke noget at få. Meget af min kunst derhjemme er lavet af hjemløse eller asylansøgere. Af mennesker, der vitterlig har noget på hjerte.”

KAN IKKE VENDE DET BLINDE ØJE TIL

Hvornår er det, at man ikke kan handle anderledes? Hvornår er det, at man ikke længere kan gå tilbage, for nu er det her sandheden? Silja taler om to oplevelser, hvor hun blev mærket helt fysisk. I 2016 besøgte hun Grønland sammen med nogle investorer.

Lige nu beror vores klimavalg, forklarer hun, udelukkende på personlige følelser og erfaringer. Vi har ikke det samme kodeks for etik og moral, selvom vi måske tror det. ”Vi har ikke tid til at vente på, at demokratiet løser det for os. Jeg tror og håber på, at der kommer vanvittig meget mere regulering, og jeg kan kun håbe på, at det bliver ufattelig dyrt at forurene med CO2 meget, meget snart. Vi kan regulere os ud af en masse, og ja! der er et kæmpe politisk og kollektivt ansvar.”

”Han stod ved siden af mig. Den her rolige, store mand. Klimaforsker, 85 år, der er kommet tilbage til Grønland igen og igen. Vi havde udsyn til Ilulissat gletsjeren, Grønlands største, og jeg så på ham og så tårerne, der bare trillede. Min krop reagerede på en måde, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg skreg! Det var den vildeste lyd og den vildeste følelse af afmagt. At se naturen råbe om hjælp og intet kunne gøre.” På turen til Grønland blev der lavet simulationer af, hvilke indvirkninger en øget temperaturstigning vil have på › 137

Sustain Yearly

VI ER BLANDT DE LANDE. I VESTEN. DER ER LÆNGST BAGUD. I FORHOLD TIL K VINDER , DER TAGER HÅND OM DERES ØKONOMI. DER ER LÆNGST FORAN. I FORHOLD TIL K VINDER , DER TAGER HÅND OM KARRIERE OG UDDANNELSE. H E Y, V I E R FO R G O D E , FO R K LO G E , FO R KVIKKE. H A R S Å DA N LY S T T I L AT H A N K E O P! D E T E R S TA D I G VÆ K M A N D E N . DER SIDDER. PÅ FINANSERNE. VI SKAL UD NU! PLUKKE DE L AV THÆNGENDE FRUGTER .

138

INTERVIEW

›

139

Sustain Yearly

de mest udsatte områder. De viste blandt andet, at i Afrika, hvor der er varmest, vil der med en blot to-graders-stigning opstå et afsvedet bælte, hvor intet kan gro. Omkring 200 millioner mennesker vil blive berørt og på den måde blive gjort til klimaflygtninge. “Da jeg flyttede tilbage til Danmark i 2015, var landet på den anden ende på grund af 200 flygtninge, der gik på vores motorveje. Hvad vil der så ikke ske, når vi taler 200 millioner mennesker uden et hjem?” Hun begyndte at arbejde med asylansøgere gennem Trampolinhuset, et medborgerhus for asylansøgere og flygtninge, der kunne tilbyde et mere humant alternativ end centrene. Senere i 2018, sammen med en ven, der havde etableret skoler i Syrien, rejste Silja til Tyrkiet og oplevede talrige uautoriserede flygtningelejre med tusindvis af syriske flygtninge. ”Jeg oplevede døende børn. Døende af sult. Det var rædselsvækkende. Vi har betalt en masse penge i Europa for at få lukket vores grænser, som om problemet så ikke længere er her. Nogle af de kvinder, jeg mødte i lejren, havde kun det tøj, de var flygtet i, og de bar det med en enorm værdighed. At have de kvinder på nethinden, når man for eksempel ikke kan styre sig i en eller anden tøjbutik. Forbindelsen mellem vores umættelige forbrug, og hvordan det jo driver klimaforandringerne og dermed gør andre hjemløse - det har ramt mig klokkerent.” Silja vender tilbage til det nogle gange undervejs. Dét med at gøre sig umage med lyden i samtalen om klimaet. Stemmelejet, ordvalget - hvordan vi når i favn hos hinanden uden støj på linjen. Men det er ikke altid muligt. ”Den sociale uretfærdighed bliver til en kæmpe kraft indeni mig, men jo også nogle gange til en negativ kraft, der kan gøre mig skinger. Den skingerhed er ikke en, jeg ønsker. Men den kan opstå af vrede og frustration, og de følelser kan også give fornyet kraft og bliver så hele meningen med at fortsætte med at kæmpe”.

FOR HVER EN MILLION V I F LY T T E R

For bankdamen hedder en af løsningerne og redskaberne: Grønne investeringskroner, der skal kanaliseres ned i et billion dollars stort hul, der venter på at blive fyldt. Så meget koster verdens grønne omstilling. ”Jeg vil skabe et nyt sprog til kvinder, når vi taler penge. Mange bliver ekstremt følelsesmæssige omkring snakken om penge, fordi de føler, at det er for svært at røre ved. Jeg har haft situationer, når jeg rådgiver, hvor kvinder begynder at græde af lettelse…for er det bare det! Når vi taler 140

penge, taler vi magt. De to begreber er uløseligt forbundne. Men for mig handler arbejdet med penge og investeringer ikke om klassisk magt (power), men om empowerment: At tage kraften tilbage til sig selv. Jeg vil så gerne have kvinder - og også mænd - til at forstå, at den følelse, det grundlæggende skaber, handler om vores berettigelse.” Hun taler om, at når vi investerer i grønne, bæredygtige projekter, giver det mulighed for at efterlade noget bedre til fremtidige generationer. Kun 2% af alle de penge, der lige nu investeres, investeres grønt. Kun 2%! ”Pengesproget er ikke som udgangspunkt kvinders sprog. Det handler om, at det ikke har været vigtigt for kvinder. Det skal give mening, før vi handler. Men der er intet lige nu, der giver mere mening! Skal vi nå verdensmålene og Parisaftalen, så er der brug for et svimlende pengebeløb. Vi har svært ved at tage midler fra vores offentlige finanser rundt i verden, men vi er i Vesten hver især blevet mere velhavende. I Danmark er vi blandt de rigeste på kloden med den største pensionsopsparing pr. indbygger. Mit bedste råd er derfor: Giv de penge, du ikke bruger, mening. Sæt dem til at arbejde grønt!” Men hvad nu, hvis ikke der er nogle ekstra penge, hverken i banken eller på kistebunden. Hvis de penge, der kommer ind hver måned bruges på havregryn og livsfornødenheder. Hvad gør man så? Silja kommer fluks med alternative forslag. ”Vi kan skabe revolutioner alle mulige steder, men taler vi investeringer, så er aktivisme også et fantastisk afsæt: Skriv til dit pensionsselskab. Mød op på deres generalforsamling og stil spørgsmålstegn ved, hvor pensionskronerne investeres.” Hun får det til at lyde så ligetil og foreslår samtidig, at man kontakter sin bankrådgiver og spørger, hvilke bæredygtige produkter, banken mon har på hylden. For har den ingen, så flytter vi måske vores penge, konkluderer hun. Og det er noget banker forstår. ”Vi kan stemme med vores penge og med fødderne, som vi har gjort det i forhold til vores forbrug meget længe og som har betydet, at vi nu ser nogle andre varer i supermarkedet. Det handler om at aktivere vores ressourcer, om det så er med afsæt i vores arbejde, i familien eller blandt vennerne.” Jeg ser det for mig, hvordan jeg ringer til min bank i morgen og spørger til de grønne varer på hylden – jeg glæder mig allerede. Hendes næste ord tager ikke gejsten fra mig, men de signalerer alvoren. Det skal komme indefra.

Silja ser sig selv som både bankdame og aktivist. Til møder har hun altid den samme hvide skjorte på, og i fritiden befinder hun sig bedst i friluftstøj.

INTERVIEW

Giv de penge, du ikke bruger, mening. Sæt dem til at arbejde grønt ! ”Jeg tror, vi får mest ud af at sige det, som det er: JA, den er hård. Den kamp, vi står overfor. Det er svært, for ansvaret ligger hos os. For mig er der noget afvæbnende i den ærlighed. At vi ikke kan løbe fra det. Ikke bare lade som om at - hey, alt er fedt! Det vi derimod kan og skal gøre er at handle... henimod håbet.” Kvoten af ord er brugt. Det har været et udskillelsesløb, for ordene på lydoptagelsen er dobbelt så mange, som der er plads til. Men nu er det nu! For fødderne af os venter fremtiden. Din og min og vores. Let´s walk the talk! ■ Lene Outzen Foghsgaard er er bæredygtighedsjournalist og har en helt særlig evne til at tale med mennesker. Lyt til hendes podcast Hverdagens Klimahelte.

141

ADVERTORIAL

Lad os hjælpes ad og undgå madspild Det er tanken bag Megetmindremadspild.dk. Under fanen ”opskrifter” kan du krydse tre felter af ved ting, som man ofte har tilbage i køleskabet, og fluks får du forslag til retter, som du kan lave med disse rester. Det er REMA 1000, som står bag og idéen er, at vi ”skal spise op” ved at bruge resterne til nye lækre måltider.

TAG DEN FORRESTE PÅ HYLDEN

Der er en god grund til, at medarbejderne i REMA 1000 fylder hylderne op bagfra, når de fylder nye varer på hylderne. Af hensyn til holdbarhedsdatoen skal vi tage det, der står forrest på hylden. – Undersøgelser viser, at der stadig smides for mange spiselige fødevarer i skraldespanden i de danske hjem. Så vi arbejder fortsat på at gøre det nemt for vores kunder kun at købe, hvad de rent faktisk kan nå at forbruge, uanset hvor mange de er i husstanden. Det handler også om at forholde sig til, hvornår fødevarerne skal bruges. Hvis du ved at den fløde, som du køber i dag, skal i saucen i aften, er der ingen grund til at tage den bageste på hylden med den længste holdbarhedsdato, siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000. I REMA 1000 har man længe kunne gøre et godt køb ved at kigge efter datovarer. Det er varer, der er tæt

142

på udløbsdato, som skal bruges her og nu. Derudover findes der ikke ”flerstykstilbud”, som kan friste til at købe mere, end man kan nå at spise inden udløbsdatoen.

B R ØDRES TER I MADL AVNINGEN

I bestræbelserne på hele tiden at udvikle nye tiltag i kampen mod spild af mad har REMA 1000 slået sig sammen med Schulstad. For selv om man kan købe mindre pakker med brød i REMA 1000, er der måske alligevel brød tilbage i pakken, når holdbarheden nærmer sig udløb. Derfor kan man nu – under fanen ”opskrifter” – også vælge at sætte et af sine krydser ved brødrester på Megetmindremadspild. dk. Brød mætter nemlig godt og kan bruges som delvis erstatning for kød. Derfor er der for eksempel en opskrift på frikadeller med rugbrød i farsen, så de sidste skiver rugbrød kan blive brugt til aftensmaden på en ny måde.

V I D S T E D U AT… En tredjedel af alle fødevarer på verdensplan går til spilde? Det svarer til, at hver gang du køber tre poser med mad, så lader du den ene stå på parkeringspladsen i stedet for at tage den med hjem.

ADVERTORIAL

MINDRE MADSPILD STARTER MED DIG

Al den mad du køber og tilbereder, skal i munden og ikke i skraldespanden. At stoppe madspild er hverken kompliceret, dyrt eller besværligt. Her er tre dagligdags situationer, hvori du kan komme madspild til livs: •

I supermarkedet: Køb kun den mængde mad du har brug for.

•

I køkkenet: Tilbered kun den mængde mad, du/I kan spise.

•

Efter måltidet: Hvis du alligevel lavede for meget mad, kan du putte maden i fryseren til en anden dag – eller i køleskabet, så det kan spises dagen efter. Kilde: Stop Spild Af Mad

143

Sustain Yearly

L ANGSOM INDRETNING:

Skab et hjem med tålmodighed Det kan virke nødvendigt at have ens hjem færdigt. At alting står skarpt og instagramværdigt med de nye moderigtige vægfarver. Men det er en tankegang, der hverken er god for planten eller for vores væredygtighed. Her fortæller Ann Mølgaard om at sætte tempoet ned og skabe et hjem lidt ad gangen.

TEKST AF ANN MØLGAARD, FOTO AF CAMILLA HEY

Jeg købte min første lejlighed i juni 2019 efter at have boet til leje hele mit voksne liv. Fra altid at have skyndt mig at komme på plads, vil jeg nu prøve at gøre det anderledes. Denne gang vil jeg simpelthen tage mig god tid til at indrette mig og finde de rigtige ting. Længe gå og overveje, hvor jeg vil hænge mine billeder op og vente med at købe, til jeg har fundet det rigtige. Jeg vil ikke skynde mig. Man kalder det også slow decorating, og det er simpelthen så enkelt, som det lyder. Men som så meget andet, der er enkelt, kan det være en hel del sværere at føre ud i livet. Så her kommer mine bedste råd til dig, der gerne vil prøve at indrette langsomt med fokus på omtanke, genbrug og miljø.

H V I L K E VÆ R D I E R S K A L D I T H J E M R U M M E?

Prøv allerførst at sætte dig ned og skriv to lister: Én liste med alt, hvad der skal gøres (og hvad der kan vente), og én liste med de værdier som du gerne vil have med dig, når du indretter. På den måde er det nemmere at slippe følelsen af, at du skal være på › 144

›

145

Sustain Yearly

146

GUIDE

Køkkengardinet har jeg selv syet af fire smukke, gamle lommetørklæder, købt i en genbrug. Jeg har bare hængt det op i en ganske almindelig gardinspiral.

plads med det samme. For du ved, at du har en plan. Jeg prioriterede meget den første liste: Inden jeg flyttede ind, skulle jeg tage en væg ned, gulvene skulle ordnes og vægge og lofter skulle males. Alt andet kunne vente – også at få malet døre og lister og få købt de møbler, jeg manglede. Min liste over mine værdier har jeg tænkt som et regelsæt, som jeg kan blive ved med at vende tilbage til, hver gang jeg køber noget til mit hjem. Mine fire værdier er:

1. 2.

t jeg som udgangspunkt kun må A købe genbrug til mit hjem. t jeg ikke må købe noget, som jeg A ikke er helt sikker på, jeg har behov for og kommer til at bruge, og at det skal være ting, som skal bo hos mig i lang tid.

3. 4.

t jeg vil prøve at undgå for meget A kemi i mit hjem. t jeg respekterer lejlighedens alA der og skævheder.

STEMNINGER OG FARVER

Når du kun vil købe genbrug, er du nødt til at tænke anderledes. Det er ret svært at tænke farver, rød tråd og at have overblik, hvis du ikke ved, hvilke møbler, der er at vælge imellem, og hvilke du rent faktisk ender med at købe. Her er mit råd at prøve at lave et moodboard, som er et ret genialt værktøj. Start med at samle en

› 147

Sustain Yearly

148

GUIDE

masse billeder med stemninger, farver og indretning, som du synes om. Så kan du se, om der er nogle farver, der går igen, og derefter prøve at finde ord, der beskriver den stemning, du ser på billederne. Det er en process, der gerne må tage lidt tid, og som formentlig aldrig rigtig slutter.

boligreportager og pinteresthjem. Skriv ned, hvad du godt kan lide og hvorfor og prøv så at google dig frem til loppemarkeder og butik-

›

Skab ro og sammenhæng i hjemmet ved at lade enkelte detaljer have samme farvetema i hvert rum. Det kan være en pude, valget af gardiner eller kunsten på dine væggen.

Jeg lavede mit moodboard på Pinterest, og jeg er endt med støvede blå og grønne toner kombineret med varme farvenuancer fra træ og en varm, knækket hvid. Stemningen skal være enkel, luftig og varm, og jeg vil indrette med ting, der har en tydelig historie. Det er min røde tråd, når jeg indretter. Det gør det nemmere at sortere fra, hvis jeg eksempelvis falder for et møbel, der slet ikke passer til mit hjem.

D U M Å G E R N E VÆ R E KRÆSEN

Vær stædig og giv det tid. Hav en liste i din pung, der indeholder dine værdier og tanker fra dit moodboard. Husk at en omgang vask eller ny maling kan give nyt liv til gamle eller slidte møbler, og nogle gange kan en reparation eller rens gøre underværker. Og når du finder noget, du er sikker på skal med dig hjem, så tænk dig lige om en ekstra gang. Brug følesansen og synssansen. Undersøg og mærk på overfladerne. Du må gerne være kræsen.

TÆNK PÅ DET SOM EN SK AT TEJAGT

Lad være med at holde fast i, hvordan noget skal se ud, og hvor du skal købe det. Lad dig blive inspireret af alle de rum, du møder i din hverdag; lige fra dine venners hjem, indretningen i butikker til

149

Sustain Yearly

HOLD ØJE HER Genbyg.dk Lebencph.dk Smukt-brugt.dk Baeredygtigt-byggemarked.dk Purepaint.dk

ker, der sælger brugte ting. Eller spørg hos familie og venner. Måske

150

er der nogen, der har lige det, du går og leder efter, i deres gemmer eller måske er der en, der har en symaskine og en idé til gardiner. Tænk på det som en skattejagt og forelsk dig i detaljerne. Selvfølgelig er der gange, hvor resultatet ikke bliver, som du havde håbet eller du køber noget, du fortryder. Det er okay. Processen handler også om at begå fejl, men mine råd kan i hvert fald få dig godt på vej mod et hjem indrettet med tålmodighed og intention. ■

Ann Mølgaard er gymnasielærer og underviser blandt andet i billedkunst og design. Hun er tiltrukket af minimalisme, og du kan følge med i hendes indretningsproces med langsommelighed og enkelthed på @annmolgaard.

GUIDE

6 genbrugsgrammere Mangler du inspiration til, hvordan du kan inkorporere flere genbrugsfund i dit hjem? Eller hvordan du kan pifte slidte møbler op med farver, så de bliver til et unikt element i din boligindretning? Så tag et kig ind i de her seks instagrammeres smukke hjem!

@CPH.MUSE

@THUSTHEFUSS

@IDERUM.DK

Der er intet mindre end det mest fantastiske lys og lune atmosfære hjemme hos Charlotte fra cph.muse. Følg med i hendes hjemmelige plantejungle, genbrugsfund og løbende renovering af et hus fra 1905.

Farveglæde og genbrugsguld, det bugner Sofie Amalies hjem i København af. Du finder masser af inspiration til, hvordan du kan opfriske hjemmet med simple om rokeringer og finurlige detaljer.

Karina er selvudnævnt genbrugsentusiast og har næse for at upcycle alverdens møbler. Der er noget at se i hver en krog af hendes hjem og på hendes instagram, deler hun ud af tips og tricks til DIYs og upcycling.

@DY BT_VAND

@KODEORDETER

@FUND_OG_FARVER

Hos Mikkel og Mathilde er der fuld fart på farverne og detaljerne. Lad dig forføre af deres mange DIY-projekter, deres overdådige samling af planter og evne til at sammensætte farver og mønstrer i hjemmet i Valby.

I Anns lejlighed finder du både design klassikere og skønne genbrugsfund. Hendes hjem er holdt i dæmpede, rolige farver og på profilen får du idéer til indretning, genbrugskup og gør-det-selv-projekter.

Hos Sofie får du inspiration til, hvordan du kan kombinere rene linjer og små pop af farve. I hendes skønne lejlighed på Østerbro mikser og matcher hun plakater og kunsttryk og gode genbrugsfund.

151

Sustain Yearly

E N G AV E

F O R V EN T ER EN G AV E TILBAGE Hver jul køber vi os fattige i gaver for at glæde vore kære og knytte bånd til familie og venner. Men vi forventer også noget til gengæld.

TEKST AF IDA HAMMERICH NIELSON, AARHUS UNIVERSITET

Gaver er noget underligt noget. Vi giver dem uden at forvente at få noget til gengæld, men bliver skuffede, hvis det ikke sker. Tingene på vores ønskeseddel kunne vi egentlig godt selv købe - hvorfor overhovedet få andre til det? Og i december, hvor julefreden burde sænke sig over de små hjem, okser vi storsvedende rundt i overfyldte butikker med tunge poser i hænderne og et vildt udtryk i øjnene. Hvorefter vi i januar okser rundt i de samme butikker for at bytte vores gaver. Hvorfor giver vi overhovedet hinanden gaver - sådan i det hele taget? “Mennesket er grundlæggende et socia lt væsen, der ønsker at indgå i og skabe fællesskaber, og det gør vi ved at give gaver. Hvis jeg giver dig en julegave, fortæller jeg, at der er et socialt bånd mellem os, der skal opretholdes. Ved at give gaver bekræfter vi vores personlige og sociale identitet i familien og blandt venner,” siger 152

antropolog Steffen Dalsgaard, der er lektor på IT-Universitetet.

VI FORVENTER NOGET TIL GENGÆLD

“Vi ser umiddelbart gaver som noget helt frivilligt og gratis. Men skinnet bedrager. Når vi giver en gave, forventer vi at få en tilbage,” fortæller Dalsgaard. “Den franske etnolog Marcel Mauss har studeret forskellige samfund og identificeret nogle grundlæggende principper for gaveudveksling, som er universelle. Alle steder i verden er du forpligtet til at gengælde en gave. I Vesten taler vi ganske vist om, at gaver er gratis, men i virkeligheden er vi forpligtede til at gengælde gaven. I det mindste med taknemmelighed,” siger Dalsgaard. Professor i psykologi Henrik Høgh Olesen ved Aarhus Universitet er enig. Han understreger videre, at taknemmelighed ikke er nok i det lange løb.

“Hvis jeg inviterer dig hjem at spise, vil jeg forvente, at du på et eller andet tidspunkt gengælder invitationen. Og hvis du ikke gør det, vil det betyde noget for vores relation. Vi er ikke meget nidkære købmænd, og vi kan godt give mange gange uden at få noget tilbage, men alligevel forventer vi, at regnskabet går op på et eller andet tidspunkt.”

GAVENS ØKONOMI

Gaver kan være en prekær ting at modtage, fordi vi udmærket er klar over de bånd, der knytter sig til gaven. Hvis man får en stor gave af en person, man ikke er interesseret i at have et forhold til, bliver gaven en belastning. “Hvis vi var meget små børn, ville vi bare være glade for en stor gave. Jo større, jo bedre. Men som voksne tænker vi: Hvorfor får jeg den, og hvad forventer giveren af mig? En stor gave bringer mig i gæld til den anden. Samtidig er det svært at sige nej til en gave – det er jo nærmest en krigserklæring,” siger Høgh-Olesen.

At en gave forventer en anden gave tilbage er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, Bo Holm, enig i. Han hæfter sig dog ved forholdet mellem forældre og børn, som tilsyneladende er undtagelsen fra reglen. Børnene giver nemlig ikke, de får bare. “Gaver til børn ser ud som rene gaver. Forældre tager da taknemmeligt imod deres tegninger og andre symbolske gaver fra børnehaven, men man forventer ikke noget igen. På den måde giver vi egentlig mere end en gave, vi giver også et eksempel. Ved at lære børnene at være modtagere - der ikke nødvendigvis skal have noget igen - lærer vi dem at give på samme måde,” siger han. Vi voksne forsøger indbyrdes at holde gengældelsesmekanikken i gavegivningen på afstand. Derfor giver man ikke den samme gave tilbage, som man selv lige har fået. Ellers ville det blive en form for økonomi, og så er det ikke en gave længere synes tanken at være. Men hvad nu, hvis der findes en gave, som ikke ”tager skade” af, at gengældelsesmekanikken og ”økonomien” er tydeligt til stede? Holm mener, at en sådan type gave findes i kærlighedsrelationen. “I en kærlighedsrelation giver begge parter sig selv, de gør det samtidig, og de må meget gerne kende til det, for det er jo det, der konstituerer relationen og er til gavn for begge. Hvis det er rigtigt, så findes der her en gave, som ikke ødelægges af en synlig ”økonomi”. Det betyder ikke, at det ikke kan blive til en handel,

hvis tvivlen pludselig melder sig om, hvorvidt der er en bagtanke. Så kan det hurtigt slå om,” siger han.

LIVET ER EN GAVE

Dynamikken i kærlighedsrelationerne kan ifølge Holm overføres til teologien, hvor gave begrebet har været diskuteret i århundreder. I den lutherske tradition hersker der en forestillingen om den ”rene” gave. “Megen religion bygger på erfaringen af, at livet er en gave. Men skylder man så ikke Gud at give noget tilbage? Det er den tanke, der præger offerritualet i mange religioner,” fortæller Holm og fortsætter: “Martin Luther var derimod meget bevidst om, at mennesket ikke kan give noget tilbage til Gud uden at begynde at betragte det som et handelsforhold. Derfor kan og skal vi ikke give noget tilbage til Gud. Det, vi kan give, skal vi i stedet give til andre mennesker.” Men hvorfor giver vi egentlig gaver juleaften? Hvad har smukt indpakkede krimier, larmende legetøj og pikant lingeri med Jesusbarnet at gøre? “Bamse fra Bamses billedbog formu-

lerer ret præcist, at det er Jesus, der har fødselsdag, men det er os, der får gaverne,” siger Holm. Traditionen med at give gaver juleaften opstod først med den borgerlige jul i løbet af 1800-tallet sammen med en række andre traditioner, som blandt andet juletræet. Og nutidens gaveræs ligger ofte langt fra pointen i den kirkelige jul, forklarer Holm. “Hvis gavegivningen skal være vellykket, er det den relation, som gaven er tegn på, der er det vigtigste, og dermed troen på den gode intention bag gaven,” siger han og tilføjer, at gode gaver derfor altid er forbundet med tro og tillid. Det julegaveræs, der i dag udspiller sig for øjnene af os år efter år, synes langt fra tanken om tro og tillid. Snarere kunne det ifølge Steffen Dalsgaard minde om et fænomen hos nordvestkystindianerne i USA. “De havde en særlig ceremoni, hvor høvdinge konkurrerede om at give gaver til hinanden – den, der kunne give mest, havde den højeste status og havde dermed vundet.” ■ 153

Sustain Yearly

BÆ R E DYG T I G E G AV ER 1. GENBRUG

5. LIDT GODT TIL GANEN

Gå på jagt i din lokale genbrug eller på loppemarkederne henover sommeren. Der er rig mulighed for at finde noget, der kan falde i enhvers smag

Hvem elsker ikke mad? Skønne, luksuriøse råvarer. Hjemmelavede marmelader og eddiker. Det er bare med at slippe fantasien løs i køkkenet

2 . P L A N T E LY K K E

6. DIN YNDLINGSBOG

Har du grønne fingre? Så giv en stikling fra en af dine yndlingsplanter sammen med en lille pasningsvejledning

Har du for nyligt læst en rigtig god bog, men har hverken lyst eller plads til at beholde den? Så giv den videre til en, du tænker, vil få glæde af den

3. KOLDT VAND OG VARME DRIKKE

Giv en god termoflaske. Læs op på anmeldelser og vurderinger og find frem til en, der vil holde i mange år

4. OPLEVELSER

Billetter til oplevelser er altid en god idé og bringer både glæde før, under og efter

7. H J Æ L P!

Vi har alle brug for et par ekstra hænder i ny og næ. Tilbyd din hjælp til noget - gerne en konkret opgave

8. LÆKRE TING I FLOTTE KRUKKER

Giv plejeprodukter af høj kvalitet. Brug lidt tid på at sætte dig ind i modtagerens behov og præferencer og brug de ekstra penge som din mor, veninde eller moster ikke selv ville bruge på produkterne

9. TID K AN IKKE K ØBES FOR PENGE

Tid i selskab med hinanden er en af de bedste gaver, du kan give. Planlæg en skræddersyet date til dig og den, du har kær

10. VARME FØDDER

Man går aldrig galt i byen med et par uldsokker i god kvalitet ■

154

GUIDE

TÆ N D E T LY S I J U L E M Ø R K E T

Guide til mere miljøvenlige levende lys

› 155

GUIDE

Der er tændt op for stemningen med julemusik i baggrunden og levende lys. Men hvordan er det nu lige med stearinlys og bæredygtighed? Det har vi skrevet om, for vi mener godt, at du kan forene julehygge med en grønnere livsstil.

T E K S T A F L O U I S E T H U S T R U P, F O T O A F CAMILLA HEY

I Danmark bruger vi store mængder af levende lys. En undersøgelse fra 2014 foretaget af YouGov for videncenteret Bolius viste, at 39% af danskerne tænder levende lys hver dag i vinterhalvåret. Og det forstår vi egentlig godt. Den mørke vintertid kan være lang og sej at komme igennem og en måde at forsøde vinteren, er ved at tænde et eller flere levende lys. Det skaber en helt særlig stemning, som det kan være svært at opnå med elektrisk lys. Problemet med de levende lys er bare, at de udleder mange nanopartikler, der ikke alene er dårlige for indeklimaet, men som også kan finde vej ned i dine lunger og dermed skade dit helbred. Det viser blandt andet en undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen i 2017. Derfor er det enormt vigtigt at være kritisk i din afbrænding af lys og sætte dig grundigt ind i, hvilke lys du køber, og hvordan du brænder dem af på den mindst forurenende måde. De fleste forskere er nemlig enige om, at det i højere grad handler om, hvordan dit lys brænder, end hvad lyset består af, der har betydning for lysets forureningsniveau. Som tommelfingerregel udleder et levende lys færre partikler, når det brænder jævnt og roligt. Derfor bør du altid undgå at have levende lys i vindueskarme eller over tændte radiatorer, da det kan få flammen til at blafre og dermed sode og frigive nanopartikler.

Der er dog flere gode grunde til også at tage valget af materiale med i dine overvejelser, når du skal ud og købe lys. Hvis ikke på grund af dit indeklima, så på grund af dine værdier.

F I N D E S D E T B Æ R E DYG T I G E LY S?

Det kan være utrolig svært at gennemskue, hvilke lys det er bedst at købe. Og hånden på hjertet, så er helt igennem bæredygtige levende lys nok ikke noget, der findes lige nu. Dertil findes, der ikke en standardiseret måling af partikeludledning fra levende lys, hvilket gør det utrolig svært at sige noget endegyldigt om lysene. I 2020 afsluttes et stort internationalt forskningsprojekt med blandt andre Aarhus Universitet, COOP Danmark og ASP-HOLMBLAD, der skal kortlægge sundhedsfaren ved partikeludledning. Som en del af projektet forventes det, at der vil blive udviklet nye, mindre sundhedsskadelige lys. Vil du helt undgå partikeludledningen i dit hjem, kan du skifte de levende lys ud med elektriske LED-lys. Der er efterhånden kommet rigtig mange fine på markedet, som på afstand kan narre de fleste til at tro, at det faktisk er et levende lys. Vær opmærksom på at købe kvalitet og udnyt batteritiden optimalt så de elektriske lys holder længst muligt - så er de et rigtig fint alternativ. ›

PARTIKELUDLEDNING Sod er blot nogle af de partikler, der udledes, når du brænder levende lys. I en artikel til Videncenteret Bolius forklarer ph.d. i partikel- og nanometrologi Kai Dirscherl, at sod, der kan ses med det blotte øje, kan have visse skadelige indvirkninger på helbredet. Imidlertid kan de usynlige nanopartikler potentielt være endnu mere skadelige. Et lys, der ikke soder, er muligvis mindre forurenende, men siger altså intet om udledningen af nanopartikler.

157

Sustain Yearly

GODE RÅD NÅR DU B R Æ N D E R L E V E N D E LY S 1) Sørg for at lysene ikke står i træk 2) Klip vægen ned 3) Sluk lys, der brænder ustabilt 4) Placer lysene i glas for at undgå blafrende flamme 5) Luft ud når du har slukket lysene

Men der er nu noget særligt over de levende lys. Især i december, hvor både adventslys og kalenderlys spiller en stor rolle i julepyntningen og ikke mindst i nedtællingen til juleaften. Vi har samlet information og vejledende råd om materialer, hvis du skal ud og købe levende lys til din december.

SVANEMÆRKET S TE ARIN

Vælger du svanemærket stearin, er du sikret, at lysene lever op til en række bestemte kriterier for sundhed og miljø. Er et lys svanemærket, skal det bestå af mindst 90% ren stearin, have en lav udledning af sod og desuden ikke være tilsat hverken giftige tungmetaller, parfume eller hormonforstyrrende stoffer. Til gengæld er der endnu ikke opstillet nogle krav for partikeludledning ved afbrænding af svanemærket stearinlys, fordi der ikke findes en standardiseret måleenhed for partikeludledning. Svanemærket kan altså ikke bruges som endegyldig vejledning. ASP-HOLMBLAD er en af de førende forhandlere inden for svanemærkede stearinlys, hvor du blandt andet kan få lys til juletræet og de klassiske kalenderlys til julemåneden.

B I VO K S LY S

Der er blandede holdninger til lys lavet af bivoks. Nogle mener, at de udleder flere nanopartikler end stearinlys, mens andre mener, at de er bedre end de konventionelle lys. Her kan du også vælge at gå efter dansk produceret 158

bivoks, hvis du vil støtte op om nationale eller lokale virksomheder. Støder du eksempelvis på Bybis produkter, kan du være heldig at få fingrene i bivoksplader, så du selv kan rulle dine egne lys. Ellers kan du på webshoppen økofamilien.dk finde både fyrfadslys og støbte bloklys i bivoks, der har den fineste gule farve.

S OYA LY S

Umiddelbart ser det ud til, at lys produceret af soyavoks er de mindst forurenende for indeklima og dit helbred. Soyalys udleder, ifølge målinger foretaget af Danmarks Nationale Metrologiinstitut, op imod 80% færre partikler end konventionelle stearinlys. En af forklaringerne er, at soyalysene brænder mere jævnt. Imidlertid gælder det for soyalys, at det er væsentligt at gå efter bæredygtigt producerede produkter, der tager vare på planetens ressourcer. Et godt bud på velproducerede soyafyrfadslys er dem fra Åbenlys, som er uden tilsætningsstoffer og har en oeko-tex certificeret bomuldsvæge. Eller soyalysene fra CareCandle, der er fri for GMO og produceret på et socialøkonomisk værksted i Nordsjælland. Begge mærker kan du finde på økofamiliens webshop. Vær opmærksom på, at lys produceret af ren soyavoks kan være temmelig flydende, og derfor oftest kun fås som fyrfadslys eller i en form for beholder. Køber du fyrfadslysene fra CareCandle kan du købe genopfyldninger, så du kun behøver at købe beholderen til lysene én gang. Er du på udkig efter traditionelle bloklys til din juledekoration, kan du finde nogle hos Åbenlys, der er lavet af en blanding af soyavoks og svanemærket stearin. Husk på, at alle levende lys - uanset deres materiale - udleder en større eller mindre mængde af partikler, der kan være problematiske for indeklimaet og for dit helbred. Sørg derfor altid for at klippe vægen ned, at de tændte lys ikke står i træk og hvis dit lys begynder at sode, så sluk det med det samme. Og når lysene er slukket, er det også en god idé at lufte ud efterfølgende i mindst 5 minutter. ■

159

Sustain Yearly

T E K S T A F J O H A N N E S T E N S T R U P, F O T O A F

er, er et kæmpe bidrag til den grønne omstilling. Uanset hvad jeg spiser, eller hvordan jeg tager på ferie.

Jeg er stolt klimatosse, og jeg er færdig med at have dårlig samvittighed.

Kigger man i den positive psykologi, er der faktisk evidens for, at vi alle bliver stærkere, hvis hver enkelt spiller på sine styrker. Forskning har vist, at undervisning i skolen baseret på individuelle styrker løfter elevernes faglige niveau betydeligt - og ikke kun i de ting, de er stærke i, men hele vejen rundt. Samtidig giver det at fokusere på sine styrker en større livskraft og motivation, mere mening i livet og højere selvtillid og produktivitet.

RASMUS VOLF

Jeg er dybt bekymret over klimakrisen og verdens uretfærdigheder. Men jeg lever også et travlt liv i den moderne verden, og det er ikke altid lige let at leve bæredygtigt. Det betyder ikke, at jeg ikke prøver. Faktisk fylder det en stor del af min hverdag; alle de bæredygtige vaner jeg allerede har eller konstant forsøger at implementere.

Hvordan finder du så din styrke? Din superkraft og der, hvor lige netop du kan gøre den største forskel i klimakampen? Du kan starte med at se på, hvad du er god til, men det er ikke alene nok. Du skal også nyde det og synes, det er et sjovt emne. Hos Sustain Daily har vi altid sagt, at man skal starte med det, man synes er sjovest. Ikke det som videnskaben siger batter mest (med mindre det motiverer dig) eller det, du føler, du “burde”. Dyk ned i din egen rygsæk og find de emner, som altid har interesseret dig mest. Og dyk så endnu længere ned. Dyrk det, elsk det område og bliv den mest passionerede bæredygtighedsnørd inden for lige netop det.

FIND DIN STYRKE OG SLIP DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED

Men jeg har også valgt et fokus både i mit arbejdsliv og i min fritid. Jeg har nemlig et område, som interesserer mig ekstra meget, og det er tøj og beklædning. Nogen ser måske på hele tøjområdet og tænker, at det er overfladisk, men vi er andre, der ved, at det område står for op imod 10% af verdens samlede CO2-udledning.

Min passion er min styrke. Fordi jeg finder det her område langt mere spændende end alle andre, har jeg overskud til at lave research, sætte mig ind i tingene, råbe op og eksperimentere meget mere end alle andre områder i livet - fordi det føles som en leg. Nej som et privilegium at få lov at arbejde med. Jeg troede i mange år, at jeg først rigtig måtte kalde mig bæredygtighedsforkæmper, når jeg var perfekt; ikke havde fløjet i fem år, udelukkende spiste planter, levede uden affald og kun drømte om dage i skoven. Men sådan fungerer omstilling heldigvis ikke. Verden har ikke brug for, at vi alle sammen slår os selv oveni hoved et med, hvor lidt vi gør på alle parametre. I stedet har vi brug for, at vi hver især griber vores gaver og løber ud i verden for at udbrede dem. Jeg ved nu, at det jeg kan gøre for at skubbe til tøjindustrien og den hjælp, jeg kan give andre kvinder, der ønsker at gå klædt efter deres værdi160

At fokusere på dine styrker er ikke det samme som at glemme alle andre områder. Jeg forsøger stadig at spise flere planter end dyr, og jeg tager helst min drink fra en glaskop frem for plastik. Men jeg er ikke den, som råber højest når det kommer til hverken landbrug eller plastikkampen. Til gengæld ser jeg mig selv som en allieret for dem, der gør. Jeg hepper på dem, især når jeg kan se, at det kommer fra et passioneret sted, en indre glød, der gør, at de bare ikke kan lade være. Så lytter jeg og stiller mig til rådighed, når de har brug for viden om tøj og mode. Selvfølgelig er der også brug for generalister i fremtidens omstilling, men jeg ved, at fremskridt bliver drevet af nørderne. Af de passionerede få med stor viden inden for netop deres område. Og du skal ikke bilde mig ind, at der ikke er noget, du finder mere spændende end andet? ■

STOF TIL EFTERTANKE

161

Forår vi er klimakrisen.

VI SKAL GØRE OP MED NOGLE T I N G I O S S E LV;

sustain

daily

W W W. SUS TA I N DA I LY. D K # SUS TA I N DA I LY

Sustain Yearly Fjerde år

Articles inside

De store spørgsmåls tid

Lad os rewilde vores sprog

Bøger

Hverdagsbalance

Hvad er den konstruktive historie om fremtiden?