Artiklen er oversat fra engelsk og skildrer en tendens i det engelske sprog. Derfor er mange af eksemplerne ikke de samme for Danmark. Alligevel er observationerne relevante i en dansk kontekst. Dansk læner sig nemlig på mange måder op af engelsk og ifølge sprogforsker Henrik Gottlieb består op imod 10% af det danske sprog af ord lånt fra engelsk. Og først i november 2019 blev ordet klimakrise officielt tilføjet til Den Danske Ordbog. Klimakrise er netop blevet foreslået af flere forskere og aviser som en mere rammende beskrivelse af den akutte økologiske krise, vi står overfor, fremfor det mere passive og langsommelige ord klimaforandringer. At gøre sig tanker om ord og deres betydning – uanset hvilket sprog, der er tale om – er væsentligt for, at vi som mennesker kan gå til de udfordringer, vi står overfor, med både ydmyghed og handlekraft.
T E K S T A F H O L LY R O S E , OV E R S AT A F L O U I S E THUSTRUP
I 2007 blev der i den nyeste udgave af Oxford Junior Dictionary fjernet et større antal ord, der alle var relaterede til naturen. De slettede ord inkluderede blandt andet agern, ask, bøg, efeu, gæsling, hejre, hugorm, kastanje, lyng, lærke, mælkebøtte, nektar og piletræ. De ord, der erstattede dem, er i sig selv meningsløse og objektorienterede ord som for eksempel blog, bredbånd, chatrum, MP3-afspiller, realitystjerne og søjlediagram.
De nye ord er på en gang nødvendige for at hjælpe os med at omtale det moderne samfund, som er i en kontinuerlig og stadig mere hastig udvikling. Samtidig opstår der en gradvis afstand til den naturlige verden, når ord som bregne skiftes ud med musthave. Sprog og kultur er uadskillelige og afspejler værdier og tendenser i samfundet. Derfor er det så meget desto mere bekymrende, at vi midt i vores globale økologiske krise fjerner vigtige planter, træer og dyr fra ordbogen og erstatter dem med generiske og uvedkommende ord. Hvilke værdier repræsenterer vi, hvis vi berøver vores børn det sprog, der gør dem i stand til at identificere sig med den verden af natur, der er omkring dem i parker, skove og haver? I januar, ved Cambridge Conservation Forums 2019 symposium om “Rewilding and its effects on nature and people”, afholdte journalist og klimaaktivist George Monboit et foredrag om de ord, vi bruger om klimakrisen. At sprog kan skabe misforståelser, der kan komme til at hæmme vores følelse af ansvar over for klimaets sammenbrud. I sin argumentation forklarede Monbit, at de ord, vi bruger til at beskrive den naturlige verden, former og forstærker vores verdensbillede. At der i selve sproget indkodes ubevidste værdier, der udløses, når vi taler, læser eller lytter. Det er blandt andet grunden til, at det er så svært - trods uomtvistelige beviser for klimaforandringernes konsekvenser - at omvende folk, der benægter klimakrisen. Når først vi har fået en bestemt opfattelse af noget, er det utrolig svært for vores hjerne at omkode den betydning. Derfor må det sprog, vi bruger, være nøje udvalgte ord, › 33
