DigiMus - Musik og bevægelse

DAGINSTITUTIO DAGIN GINSTITUTIO

Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer

DIGIMUS Musik og bevægelse

Julie Larsen KariK.Astrid Thynebjerg Musik: Thomas Brahe Magnus Nielsen

DigTea DigTea

2

DIGIMUS

Musik og bevægelse Dette materiale består af: • 10+3 IWB-sider til det interaktive whiteboard • 27 nykomponerede musikstykker • Pædagogisk vejledning med 36 kopiark.

DigiMus • Musik og bevægelse tilbyder pædagoger og børn fra ca. 3 år en kreativ tilgang til musikalsk skaben og forståelse. Det er tilrettelagt til anvendelse fra et interaktivt whiteboard og/eller iPad. Materialet inkluderer masser af lyde og musik til anvendelse og inspiration. Det henvender sig til pædagogen, som ønsker at introducere børnene for rytmisk forståelse og kreativitet og har fokus på rytmik, kropsforståelse, kreativ bevægelse og spontansang.

Materialet støtter især op om temaerne Musik og bevægelse og Kulturelle udtryksformer og værdier og berører desuden temaerne: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer og Sproglig udvikling, hvor pædagogen får forslag til pædagogiske mål, evaluering og måder at dokumentere på.

Materialet kan også anvendes til skolebørn, fx til rytmiske lege i børnehaveklassen eller til børn med motoriske vanskeligheder.

Hent yderligere informationer på digtea.dk, eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181

ISBN 978-87-92968-89-0

DigiMus 路 Krop og bev忙gelse 路 P忙dagogisk vejledning

Indhold

3

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Kopiark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35

DigiMus ∙ Musik og bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

Det blå forløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35

Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Det grønne forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50

Krop og bevægelse til musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Det røde forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64

Praktisk anvendelse og pædagogiske læreplaner. . . . . . . . .6

Ressourcekopiark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67

De digitale siders opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Pædagogisk sigte og de fire fokusområder. . . . . . . . . . . . .8 Tilpasning af udfordringerne til barnets formåen . . . . . . .10 Motorisk udvikling og kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Faglige ord i DigiMus Musik og bevægelse. . . . . . . . . . . .13 Basis – Det blå forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Jeg er kylling, hvem er du?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 Snig dig, slæb dig eller svæv afsted . . . . . . . . . . . . . . .16 Stopdans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 Sindsstemninger og dramaturgi – Det grønne forløb . .20

IWB-ressourcer Fortæl om humør med musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Musik er forskellig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Musikken fortæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 Musik, rytme og koreografi – Det røde forløb . . . . . . . .20 Opfind en langsom dans/dans med gang i/hurtig dans . . .20 Ressourcesider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 Sprælledrengen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 Opbyg selv nye sider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Hvis din institution: • ikke har UNI-login, fås IWB-ressourcerne ved henvendelse til forlaget.

• har UNI-login, downloader du IWB-ressourcerne ved at gå ind på digibogen.dk: 1. Log på med dit UNI-Login 2. Vælg den aktuelle bog 3. Download den ønskede fil Du kan vælge mellem filer udviklet til SMART Board (Notebook) eller ActivBoard (Flipchart).

Har du ikke et af ovenstående interaktive whiteboards, kan du anvende SMART Board-filerne via online-programmet SMART Notebook Express.

Introduktion

4

DigiMus • Musik og bevægelse

DigiMus ∙ Musik og bevægelse består af nærværende pædagogiske vejledning, en IWB-fil med 10 IWB-sider, 3 skabeloner til selv at skabe nye sider til anvendelse på en interaktiv tavle eller fra en pc og en licens til materialet som iPad-bøger med 10 børnehenvendte sider til anvendelse fra en iPad. Materialets IWB-fil og iPad-bøger indeholder lyd og musik (som kan aktiveres ved tryk) til at arbejde med det musisk-kreative i daginstitutionen.

DigiMus ∙ Musik og bevægelse retter fokus mod fire delområder: 1) rytmik, 2) kropsforståelse, 3) kreativ bevægelse og 4) spontansang.

Alle kan arbejde musisk-kreativt For børnene er det ikke vigtigt, om pædagogen kan synge rent, danse som en sylfide eller spille på klaver.

For børnene er det vigtigt, at de, der deltager i den musikalske leg, tør udfolde sig med kreativitet og som de mennesker, de nu engang er. I materialet DigiMus ∙ Musik og bevægelse er der indlagt musik, så materialet er let at gå til uanset forudsætninger, og det giver en god basis til at starte et godt rytmikforløb med en gruppe børn. Samtidig giver materialets indlagte musik mulighed for, at børnene kan fortsætte den kreative leg på egen hånd.

Find støtte og gode ideer i den pædagogiske vejledning Den pædagogiske vejledning er en vigtig støtte for pædagogen. Her findes både en begrundelse for anvendelsen af materialet i kapitlet Krop og bevægelse til musik på side 5, en uddybning af arbejdet med de fire fokusområder i kapitlet De fire fokusområder og forslag til, på hvilken måde man kan arbejde med materialets digitale ressourcer i kapitlet Forløbsvejledning. Vi anbefaler, at vejledningen læses hurtigt igennem, inden materialet præsenteres for børnene. Efterfølgende kan de relevante sider til materialets digitale IWB- og iPad-sider læses fra gang til gang, mens det rytmiske forløb pågår.

Mere information findes på digtea.dk eller ved kontakt til forlaget på tlf.: 8171 9181. Vi er altid klar til besvarelse af spørgsmål.

Krop og stemme i spil Børnenes musikalske udfoldelse og udforskning baseres i materialet på anvendelsen af lyde og bevægelser, som fx klap med hænder, tramp med fødder, der steppes i gulvet, klask på lår og dans. Når børnene udfolder sig i sang, er det i form af spontansang. I materialet er der eksempler på, hvordan tekster til spontansange kan understøtte den kreative dans eller andre aktiviteter.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Krop og bevægelse til musik

Den musikalske dannelse De første faser af en god, musikalsk udvikling stimuleres af en umiddelbar og oplevelses- samt bevægelses-/legeorienteret tilgang, som er nødvendig for at fastholde den musiske interesse og virkelyst. De musikfaglige områder, der arbejdes med i denne første fase, er at kunne følge en simpel rytme og takt (her udelukkende 4/4) samt puls (musikkens tempo eller hastighed). Derudover er der en kulturel tilgang, idet børnene præsenteres for musikstykker i forskellige genrer, så deres musikalske nysgerrighed stimuleres til at lytte til andet end radioens popsange. Der er således musik, der har klassiske noter, melodisk prægede sekvenser, der minder om visemusik, opera- eller countrylignende musik osv.

Musik og følelser For at få det fulde udbytte af materialet må man til stadighed holde fast i den legende tilgang. Det er vigtigere, at børnene hygger sig med musikken og med kreativitet finder på nye sange, rytmer, bevægelser osv., end at de gør nøjagtigt det, der er tænkt i forbindelse med materialets digitale sider. Den kreative tilgang er med til at bidrage til børnenes glæde ved den musiske og kropslige udfoldelse. Netop denne effekt ved at arbejde ud fra et musisk udgangspunkt er et vigtigt bidrag til børnenes opnåelse af livsglæde og energi, der skal støtte børnene i at udvikle sig til individer, der tror på sig selv og deres værd til glæde for ikke bare sig selv, men også andre i de sociale sammenhænge, de vil komme til at indgå igennem deres liv.

Det, at musik appelerer til følelser, kan desuden udnyttes til samtaler om disse. Fx kan musik gøre en bange, glad, trist, ked af det osv. Og alle disse følelsesnuancer skulle kunne findes i de valgte musikstykker.

Dannelsen af identitet gennem musiske lege Musik og lege omkring musik fremmer desuden identitetsfølelsen og afgrænsningen af selv kontra de andre.

Fx skal man, når man er tilskuer til kammeraternes dans, kunne udholde at være udenfor, og derefter opleve at det pludselig er en selv, der er i fokus, når det er ens egen tur. Herigennem oplever man, at verden ikke bryder sammen, fordi man et kort øjeblik er sat i venteposition.

Motivation og motorisk udvikling Legen eller arbejdet med DigiMus-materialet skal være båret af lyst. Derfor skal man som sådan ikke se på det som en motorisk træning af barnet, men som en leg, der indirekte giver anledning til, at barnet gennem eksperimenteren med kroppens muligheder træner koordination og balance. Derfor er vi også varsomme med at beskrive konkrete bevægeformer i materialet, for hvis barnet føler sig målt op imod en norm, er der risiko for ikke at lykkes, og i forhold til at udvikles motorisk, er det langt vigtigere at barnet føler, det kan lykkes, end at det skal kunne præstere noget bestemt. Det er følelsen af at lykkes, der skal sikre barnets fortsatte lyst til at eksperimentere og dets fortsatte motoriske udvikling (opbygning af motorisk kapital). I de tilfælde der til en IWB-/iPad-side er beskrevet bevægeformer, skal de ses som inspiration til måder, man kan eksperimentere med at bevæge sig, mere end mål for hvad der skal opnås gennem legen.

Litteratur: Materialet er i sin teori bl.a. inspireret af flg. titler: Inge Marstal, Barnet og Musikken, 2008, Hans Reitzels forlag Gudrun Gejsing, Kropumulige unger – kroppen som basis for trivsel, udvikling og læring, 2007, 2. udgave.

1. oplag. DHL’s Forlag.

Gudrun Gejsing har desuden skrevet en række artikler om motorik og børn, hvoraf flere kan findes på nettet.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Introduktion

Musik stimulerer på flere måder. Når man udfolder sig kropsligt til musik, stimulerer man motorikken, kropssproget og kropsforståelsen, og i arbejdet med rytme og sang (her i form af spontansang) stimuleres barnets sproglige udvikling. Samtidig kræver musikalsk ageren, at man er lydhør, giver plads til andre, venter på tur og tager ansvar – alt sammen kompetencer, som er vigtige i relationelle sammenhænge, når barnet både i nuet og på sigt skal finde sin plads i gruppen.

Endelig giver musik direkte adgang til vores følelsesapparatet og er på den måde med til at sprede glæde, energi og livslyst hos store som små.

5

Introduktion

6

Motorisk udvikling og kapital

Tidligere havde man et milepæle-syn på den motoriske udvikling, hvor barnets motoriske landvindinger blev målt mod en lineær progression, og hvor man havde sat aldre på de forskellige trin, så børn kunne vurderes ud fra denne norm. I dag er vores syn ændret, så vi tænker at børns motoriske udvikling er påvirket af andre forhold; fx dets fysiske omgivelser. Det lille barns forsøg på at komme omkring vil være styret af dets nysgerrighed. Børn, der vokser op i hjem med meget glatte parketgulve, ses til tider at vælge andre bevægelsesstrategier end at kravle, da de glatte gulve vanskeliggør øvelsen med at komme op på knæ. Her kan rulleteknikker eller en rumpen sig omkring være en god bevægelsesstrategi for at kunne få styret nysgerrigheden.

Her er det vigtigt igen at pointere vores viden om motivation. Glæden ved udfordringer opstår netop, når barnet udfordres i det område, som Vygotsky kalder zonen for nærmeste udvikling. Udfordringer, der falder inde for denne zone, er præcis så svære, så de ikke opfattes som kedelige af barnet, og præcis så lette at barnet med sin indsats kan overkomme udfordringen og opleve den som succesfuldt gennemført. Zonen kan udvides, hvis den voksne stilladserer barnets arbejde med udfordringen. De fleste forældre har en veludviklet radar for, hvor meget støtte der er nødvendig, når deres barn fx tager tøj på, spiser, går på line eller møder andre udfordringer i dagligdagen. De fleste børn har også en god indsigt i deres egen formåen og vil selv efterspørge den nødvendige stilladserende hjælp i udfordrende situationer.

Dette leder til, at vi kan formulere vores syn på bevægelse som både en proces og et mål. I nogle opgaver i livet vil målet være af stor vigtighed, og processen er til for at opnå målet. Her er det vigtigt at afpasse målet til barnets formåen. I dette materiale er det derimod processen der er vigtig, fordi det er i denne det sjove og legende element ligger.

Børn går til motoriske opgaver på en måde, som afspejler konteksten, deres personlighed og deres motoriske kapital (hvad de allerede kan motorisk). Personligheden har stor indvirkning på gennemførelsen af en vanskelig aktivitet, og stiller vi for høje forventninger til barnets præstationer, vil det igen og igen være de usikre børn, der ikke kommer i mål med opgaven. Hvis der derfor er øget fokus på processen, skabes der rum for, at alle børn har mulighed for at byde ind og kunne finde plads til både deres personlige stil samt tage udgangspunkt i netop deres motoriske kapital, når de med kreativitet giver sig i kast med udfordringerne.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

At sanse verden

Krop og bevægelser Det er igennem kroppen, barnet sanser og erfarer.

Kropslighed handler om bevægelser og motoriske færdigheder, men også om sanselighed, æstetiske og sociale fællesskaber. Bevægelser styres fra hjernen i samspil med det sensoriske system. Gennem sansninger, oplevelser og erfaringer bliver kroppen en del af bevidstheden og bevidstheden en del af kroppen.

Kroppen er vores afgrænsning fra den omgivende verden, men samtidig åbningen mod denne; både i en fysisk og social forståelse. Barnet relaterer sig kropsligt til verden på to overordnede måder, en udadgående ekspressiv, når barnet udfører bevægelseshandlinger og en indadgående impressiv, når barnet sanser. Det velstimulerede barn er tilpasset til verden gennem dets kropslige og sanselige erfaringer og eksperimenterer kropsligt med at tilpasse verden til dets ønsker og behov med udgangspunkt i dets forudsætninger.

Igennem disse kropslige og sansemæssige processer sker barnets identitetsdannelse, både socialt og kulturelt. På den måde er kropslighed et vigtigt redskab til disse processer: at erobre og at sanse verden, at kommunikere og iscenesætte sig socialt samt at skabe en egen identitet i det sociale fællesskab (se også side 5 angående identitetsdannelse).

Primærsanserne skal stimuleres De fire sekundære sanser er høresansen, synssansen, lugtesansen og smagssansen. Disse er naturligvis vigtige for vores opfattelse af og orientering i den fysiske verden. Men de primitive sanser eller primærsanserne, der dannes tidligt i fostertilstanden, vestibulær- eller balancesansen, kinæstesisansen og taktilsansen, er om muligt endnu mere basale og grundlæggende for barnets udvikling. Disse sanser skal stimuleres for, at barnet kan opnå erfaringer, der giver en naturlig udvikling i kropsforståelse og motorik.

Vestibulærsansen er vigtig for, at vi har en god fornemmelse af, hvor vores hoved befinder sig. Dette er vigtigt, da hovedet er ledende for vores bevægelser.

Vestibulærsansen påvirkes af roterende og lineære bevægelser. Roterende bevægelser påvirker tre buegange i det indre øre, der registrerer hastighed og retning, alt efter hvilken akse bevægelsen udføres omkring: en akse, der kan opfattes som gående vertikalt gennem kroppen, fx når vi snurrer rundt som en snurretop, en akse horisontalt gennem kroppen fra hofteben til hofteben, fx når vi slår kolbøtter og en akse horisontalt gennem kroppen fra navle og ud gennem ryggen, fx når vi slår vejrmøller. Lineære bevægelser påvirker to sække ligeledes i det indre øre. Disse stimuleres af lineære, horisontale bevægelser (frem og tilbage eller fra side til side) og vertikale bevægelser (op og ned).

Fx registreres tyngdekraften af de to sække og fornemmelsen for, hvordan kroppens tyngdepunkt befinder sig i forhold til tyngdekraften, er vigtig for vores balance. Bevægelsesmæssige erfaringer lagres som erindringer, der automatisk vil få det motorisk kompetente barn til at genoprette en midlertidigt mistet balance for at afværge fald ved fx at træde et skridt til siden, frem eller tilbage, så kroppens tyngdepunkt understøttes af begge fødder.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Introduktion

DigiMus ∙ Musik og bevægelse stimulerer barnets udvikling ved at lægge op til bevægelseslege med et æstetisk fokus i trygge, sociale sammenhænge. Barnet får stimuleret hele sanseapparatet gennem den kreative og musikalske leg og derigennem især styrket den vestibulære sans (balancesansen), den kinæstetiske sans (kropsforståelsen) og sine sociale relationer. Motorisk velstimulerede børn klarer sig beviseligt bedre, når de skal tilegne sig skolefærdigheder som læsning og skrivning end de mindre velstimulerede børn. Samtidig vil børn, hvis primærsanser er understimulerede, ofte opleves som urolige, klodsede og socialt mindre velfungerende; en oplevelse, der kan føre disse børn ind i en ond spiral med en opfattelse af, at omverdenen opfatter dem som vanskelige, hvilket kan føre til eksklusion fra aktiviteter som kunne have givet vigtige sanselige og kropslige erfaringer og opbygning af sociale relationer. Dette opretholder barnets relativt dårlige motoriske og sociale funktionsniveau. Skal der ingen kilde på alle de påstande?

7

Introduktion

8

Taktilsansen kaldes også følesansen. Ordet følelser har to betydninger, nemlig at mærke taktile stimuli samt at blive emotionelt påvirket. Begge typer af følelser er vigtige for barnets udvikling. Taktilsansen findes i huden og i slimhinderne. Følesansens har en overfl adisk registrering af smerte, som en vigtig beskyttende funktion. Den får os til at trække os væk fra potentielt skadelige stimuli. Samtidig kan vi tiltrækkes af rare stimuli, som fx når det lille barn er sultent og søger det varme bryst. En dybere følesans registrerer sansninger i selve kroppen, fx om vi er varme eller kolde eller har kropslige smerter. Følesansen har desuden en vigtig funktion, når barnet undersøger eller opdager verden. Og taktilsansen er en vigtig del sammen med vestibulærsansen af den samlede balance. Fx har fodsålernes sansninger af berøring fra underlaget betydning for hjernens registrering af, om man er i ligevægt.

Kinæstesisansen er vigtig for vores fornemmelse af os selv. Denne sans sidder i alle muskler, led og sener i form af nerveceller hvis signaler til hjernen hele tiden fortæller os (sammen med den vestibulære sans), hvordan vores lemmer befinder sig i forhold til hinanden, og om musklerne er spændte eller afslappede.

Tilsammen har disse sansninger betydning for vores tonus, som altså er styret af vores hjerne. Halsreflekserne, støttereflekserne fra foden samt de reflekser, der udløser stabilitet, udløses af kinæstæsisansen.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Praktiske anvendelse og pædagogiske læreplaner

Herefter vil børnene igen kunne lege videre på egen hånd. De tilkbyttede kopiark kan anvendes som en mulighed for at udvikle legen, eller som oplæg til samtale.

Organisering Materialet anvendes bedst med en lille gruppe af børn ad gangen, fx 3-5. Særligt ivrige børn kan sikkert finde glæde ved at bruge materialet to og to.

De pædagogiske læreplaner og dokumentation Anvendelsen af de pædagogiske læreplaner lægger op til, at man både opsætter mål for det pædagogiske arbejde og dokumenterer børnenes udbytte. I skemaet på side 9 og i selve forløbsvejledningen er der bud på, hvilke pædagogiske sigter man kan arbejde henimod.

Disse kan direkte anvendes i de pædagogiske læreplaner som mål for de grupper af børn, der arbejder med materialet. I arbejdet med materialet er der righoldige muligheder for at dokumentere børnenes udbytte.

Dette kan ske ved, at man gemmer den specifikke IWBfil, som børnene har arbejdet med, gennem fotografering, video- og/eller lydoptagelser af børnenes dans og sang.

Børnene kan med fantasi og bevægeglæde sagtens arbejde på egen hånd med de digitale ressourcer, men skal arbejdet kvalificeres og leve op til de målsætninger, der er stillet op for hver enkelt digitale side i forløbsvejledningen, har de brug for pædagogens støtte eller deltagelse.

Mange af de ledsagende kopiark kan anvendes som malebogssider, og arbejdet med at farvelægge disse kan ledsages af samtaler om materialets temaer eller fokusområder. Derudover kan de anvendes til at kreere vendespil, eller i overensstemmelse med den beskrivelse til anvendelse der er at finde i forløbsvejledningen.

Arbejdet med et forløb Det er altid en god ide at læse introduktionen og forløbsvejledningen, inden man sætter børnene i gang med et givent forløb.

Hvert af de tre forløb har et tema. Forløbene er tilrettelagt i rækkefølge efter sværhedsgrad med det letteste først. De tre iwb- og iPad-sider til hvert forløb ligger ligeledes i rækkefølge med en stigende sværhedsgrad. Derfor bør man altid lade børnene arbejde med den første side først, og når mulighederne i denne er tilendebragt, eller børnene begynder at finde den triviel, gå til den næste side i forløbet og så fremdeles.

En måde at gribe arbejdet an på er at lade børnene lege sig til den første forståelse af IWB- eller iPadsiden på egen hånd. Derefter kan man som den voksne deltage sammen med børnene og ad den vej lige så stille sætte nogle mål ind med arbejdet.

Følgende temaer fra de pædagogiske læreplaner arbejdes der meget med gennem anvendelse af materialet: Krop og bevægelse og Kulturelle udtryksformer og værdier.

Disse temaer berøres desuden også: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer og Sproglig udvikling.

Evaluering før dokumentation Med udgangspunkt i fx IWB- eller iPad-side 4, kan mål, som opstilles i forbindelse med det blå forløb, evalueres. Gennem stopdansen vil man kunne observere, om børnene har fået erfaringer med kroppen gennem musik og bevægelse. I det røde forløb, kan IWBside 7 anvendes som evaluerende side, hvor børnenes forståelse af musikken som kulturelt udtryksmiddel og anvendelsen af kroppen til dramatiske udtryk vil fremgå, når de selv skaber fortællinger ud fra musikken, og på samme måde vil der både kunne opstilles kropslige såvel som musiske mål om fx at kunne følge musikkens puls i dans i det røde forløb. Dette kan evalueres, uanset hvilken IWB-side fra det røde forløb der anvendes.

Læs mere om læreplanerne på uvm.dk.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Introduktion

For at gøre brug af materialet, har man brug for et interaktivt whiteboard (IWB-tavle) og en iPad, som også kan anvendes af børnene, så de kan være aktive deltagere i den musikalske og kropslige leg.

9

Introduktion

10

De digitale siders opbygning

Både IWB- og iPad-sider har lyd og figurer, hvor de fleste kan flyttes omkring. Noget lyd er i form af instruktioner, mens anden lyd er rytmer og musik. Figurerne anvendes visse steder til fortællinger; andre steder til at repræsentere særlige bevægelsesformer. De bærende figurer er knyttet til deres eget musikstykke, som starter og stopper, når man trykker på figuren.

Desuden er der på visse sider 'knapper' eller ikoner for lyd, som kan have varierende puls og instrumentering.

Disse findes enten i den øverste eller den nederste bjælke.

I IWB-filen er det desuden muligt at indsætte fotos, videosekvenser og lyd, ændre i eller indsætte nye tekster og på den måde arbejde videre med og udvikle materialet, som det netop giver mening i børnenes helt egen leg.

IWB-fil og iPad-sider kan gemmes med børnenes arbejde. Når en ny gruppe af børn skal anvende iPadsiderne, genskabes disse i deres oprindelige form, og børnenes tidligere arbejde går tabt. IWB-filen har her den fordel, at en ny version kan hentes af denne inde på digibogen.dk, uden at man skal slette børnenes arbejde.

Forskellen mellem iPad- og IWB-siderne er, at det i IWB-filen er muligt at kopiere figurer og dermed musikstykker fra andre sider i eller udenfor materialet.

Dertil kan denne fil anvendes som en ressource og anvendes i mange andre sammenhænge, hvor man ønsker at gøre brug af lyd eller layoutmæssige elementer fra dette. iPad-siderne er kun interaktive og kan ændres indenfor samme side. Derfor er der også udelukkende sideskabeloner i IWB-filen til selv at bygge nye supplerende sider.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Faglige ord i DigiMus Musik og bevægelse

Musik Når lyde organiseres som et sammenhængende forløb af lydbegivenheder, der giver en æstetisk oplevelse, kalder vi det musik. Oftest er musik båret af spil på instrumenter og/eller sang. Stomp er en form for musik, hvor puls og rytme skabes ved hjælp af fx slag på og med dagligdagsting, som fx kostebevægelser, slag med skraldespandelåg osv.

Rytme er den bølgende fornemmelse, musikken giver os Rytme eller rytmik er musikkens bølgende mønster.

Dette opstår af betoninger (trykstærke – betonede og tryksvage – ubetonede) og disses tidsmæssig placering og varighed. I et rytmisk forløb får man en fornemmelse af musikkens inddeling i tidsintervaller og musikkens 'bølgebevægelse' båret af betoninger. Et eksempel er en remse som fx: Her har du en daler, gå på marked, køb en ko tag kalven med.

Køb en hest en gris et får, så skal du se, hvor pengene går.

Rytmer er i høj grad båret af en kropslig fornemmelse – rytmesansen. Denne kan derfor i høj grad styrkes gennem dans eller anden bevægelse til rytmisk musik.

Pulsen er musikkens hjerteslag Musik, som har et hurtigt tempo, har en hurtig puls, og musik, som tilsvarende har et langsomt tempo, har tilsvarende en langsom puls. Pulsen kan findes ved fx at vippe med foden til et stykke musik. Pulsen giver meget af musikkens sjæl, idet musik med en høj puls kan give os energi, mens musik med en langsom puls kan gøre os rolige og eftertænksomme.

Når vi danser, er det pulsen, vi følger. Når vi skal musicere sammen, er det også vigtigt at følge en fælles puls.

Musikkens tempo er givet af pulsen Et musikstykke med et fast tempo har en regelmæssig puls. Det er tilfældet med alle musikstykkerne i DigiMus ∙ Musik og bevægelse.

Dans er bevægelse, der følger musikkens puls De fleste danse ledsages af musik, og visse danseformer deler navn med den ledsagende musikgenre, som fx vals, disco eller salsa. Stepdans er et eksempel på en danseform, der ikke ledsages af musik. Her er det danserens steplyde, der giver dansen puls og rytme.

Dans kan være meget teknisk betonet, som i fx folkedans, eller virtuost båret som i ballet. Dans er en ikke-verbal kommunikationsform og udvikler derfor kropssproget. Vi kan danse ud fra følelser – spontant eller ved at fortolke et tilrettelagt forløb med vores indlevelse i bevægelserne. En koreografi er en tilrettelægning af en dans. Ønsker vi at danse en fælles dans, bliver den mest harmonisk, hvis vi bevæger os synkront og evt. ud fra en fælles tilrettelagt koreografi.

Musikkens puls støtter dansens synkroni. Dansetrin kan betragtes som de mindre dele, en koreografi er sat sammen af. I dette materiale foreslår vi, at børnene bliver inspireret af forskellige dansestile, som kan passe til materialets musikstykker.

Musikgenrer Når vi taler om musikgenrer, klassificerer vi musik efter forskellige kriterier. Der er ikke en fast konvention for dette. I dette materiale inddeler vi musikken i løse genrer efter de associationer til andet musik, de enkelte musikstykker giver, og efter de dansestile vi foreslår til at ledsage musikken.

Spontansang er sang uden forlæg Sang er en musikalsk komposition båret af stemmen.

Meget sang er ledsaget af musik og følger musikkens puls og rytme. A cappella er en sangform, der ikke ledsages af musik, men hvor sangeren med sin stemmeføring må angive både puls og rytme under sangen.

Sang uden forlæg kalder vi spontansang. Denne form egner sig til børn, der ikke kan læse, da de uhindret dette kan udtrykke sig gennem spontansangen. Samtidig kan spontansangen give os indsigt i barnets tænkning og følelsesliv, da sangen giver barnets indre ord.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Introduktion

I den pædagogiske vejledning kommer vi til at anvende en række basale musikudtryk. Her er der knyttet korte beskrivelser til disse.

11

Introduktion

12

Pædagogisk sigte og de fire fokusområder

Materialet er delt ind i tre overordnede forløb med hvert sit overordnede pædagogiske og/eller musikpædagogiske sigte. Forløbene bliver trinvist sværere, så det første forløb Introduktion (det blå basale forløb) kan anvendes fra ca. 3 år, det andet forløb Musikken fortæller (det grønne forløb om sindsstemninger og dramaturgi) fra ca. 4 år og det sidste forløb Dansen fortæller (det røde forløb om musik, rytme og koreografi) fra ca. 5 år. Det er ikke en forudsætning, at forløbene anvendes i denne rækkefølge, men udbyttet bliver bedre, hvis forudsætningerne fra de foregående forløb kan bringes i spil sammen med de nye motoriske og musiske fokusområder i forløbene. I de tre forløb vil flere af materialets fire musiske og motoriske fokusområder komme i spil.

Materialets musiske og motoriske fokusområder Det er svært at bryde de legende, kropslige og musikalske aktiviteter ned i mindre fokusområder, da der ikke kan undgås at være sammenfald mellem dele af disse. Fx kan man ikke digte en spontansang uden samtidig at arbejde med rytmik, og man kan ikke lave en kreativ bevægelse uden at bidrage til arbejdet med kropsforståelsen. Her har vi alligevel gjort forsøget for i forløbsvejledningen at kunne give en dybere redegørelse for, hvad det pædagogiske mål kan være med en given aktivitet.

Kropsforståelse Kropsforståelse kan forstås på flere måder og stimuleres af alle sanser. Vi har forståelse for kroppen, når vi ved, vi har en, og vi ved, hvordan den er sat sammen med fødder, ben, numse, mave, bryst, ryg, arme, hænder og hoved. Vi har forståelse for kroppen, når vi kan mærke den og gerne mærke mindre dele af den ad gangen – som fx at have opmærksomhed på en dråbe på armen disse forståelser er især båret af den taktile sans (se side 8). Vi kan have forståelse for kroppen, når vi så at sige er kroppen. Når vi fx ved, hvor vores arme og ben er i forhold til hinanden. Dette er især båret af den kinæstetiske sans. Se side 8. Når vi desuden er bevidste om hvordan kroååen bevæger sig, fx når vi har besluttet os for at bevæge os fremad er kropsforståelsen især båret af den vestibulære sans (se side 7). Igennem arbejdet med aktiviteterne i dette materiale er der især fokus på det sidste, altså

forståelse af kroppen og til dels også det første, når der arbejdes med at finde på bevægelser til musikken, hvor navngivningen og børnenes viden om kroppens dele kommer i spil.

Når vi arbejder med nye bevægelser, er kroppen meget nærværende. Vi bruger energi på hver eneste bevægelse, men når bevægelser er bevet automatiserede, og vi ikke bruger tankeenergi på disse længere, bliver kroppen næsten fraværende, og bevægelserne er blevet til tavs viden. Forståelsen af kroppens nærvær og fravær er god at anvende i det pædagogiske arbejde, når det skal specificeres, hvordan vi vil arbejde med barnets kropsbevidsthed. Se under de forskellige aktiviteter i forløbsvejledningen.

Kreativ bevægelse Kreativitet kan forstås som at gøre noget kendt, men på en ny måde. Da dette materiale lægger op til bl.a. kropslig bevægelse med kreativitet, kalder vi et af materialets fokuspunkter for kreativ bevægelse.

Eksempler på kreativ bevægelse kan være, når børnene har registreret, hvordan fugle flyver ved at bevæge vingerne op og ned og anvender et lignende bevægelsesmønster, når de ledsager mågernes musik med flyvebevægelser. Da flyvebevægelser ikke er dagligdagsbevægelser, vil det for mindre motorisk aktive børn være en bevægelse, som vil kræve deres opmærksomhed og vil bidrage til at øge barnets kropsforståelse.

Se forrige afsnit.

Spontansang Spontansang kan forstås som sang, der opstår spontant i nuet og evt. kun har en sproglig rytme, der kommer af gentagelser. Fx kan man ledsage flyvedansen til mågemusikken med en spontansang, der lyder: „Jeg flyver, jeg flyver, jeg flyver som en måge. En måge, en måge, for jeg er en fugl“. Sangen har flere formål. Dels støtter den forståelsen af, hvordan det er valgt, at dansen skal være ved både at beskrive bevægelsen og bidrage til rytmen. Dernæst hjælper den med at koble kropslig erfaring og sprog sammen; noget, som kommer alle børn til gode – ikke mindst tosprogede eller børn med en forsinket sproglig udvikling. Og endelig giver den børnene mulighed for at lege med sprog og rytme, når de selv er med til at digte spontansange.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

13

Temaer i forhold til

Rytmik Børnenes arbejde med rytme har afsmittende effekt på deres sproglige udvikling.

En række sider lægger op til at arbejde med bevægelser, der følger musikkens rytme. Sværhedsgraden i disse kan varieres ved at gå op eller ned i hastighed og ved at lægge flere eller færre forudbestemte bevægelser ind i aktiviteterne. Støt børnene i at tilpasse sværhedsgraden, så alle de deltagende børn kan være med.

Pædagogisk sigte

Rytmik

Kropsforståelse

Kreativ bevægelse

Spontansang

Jeg er kylling,

Introduktion, præ-

At fornemme krop-

Løsgørelse af hele

Fri

Præsentation

hvem er du?

sentation af grup-

pen

kroppen – opvarm-

fokusområde

pen, og hvordan vi

Alle bliver set

ning

skal bevæge os og Snig dig, slæb dig

synge til musik

eller svæv afsted

Stopdans

At bruge kroppen

At bevæge sig til

Snigende, slæ-

At synge om og

rytmisk

rytmer i forskellige

bende, svævende

sætte ord på be-

tempi

bevægelser.

vægelser

At følge musikkens

At slippe kroppen

At vise musikkens

Ingen

rytme

fri

rytme kropsligt

Fortæl om humør

At lytte efter mu-

At lytte efter mu-

At mærke, hvor-

At leve sig ind i og

At synge om og

med musik

sikkens stemning

sikkens stemning

dan vi viser vores

fortolke musikkens

sætte ord på hu-

og vise denne med

humør med krops-

stemning kropsligt

mør

sang og dans

sproget

Musik er forskellig

At lytte efter og

At mærke hvordan

At arbejde med

At synge om og

følge musikkens

musikkens energi

langsomme og hur-

sætte ord på has-

puls

forplanter sig i

tige bevægelser

tighed

kroppen Musikken fortæller

At lytte efter mu-

At anvende krops-

At danse en for-

At synge en for-

sikkens dramaturgi

sproget til at vise

tælling

tælling

hændelser Opfind en langsom

At arbejde med

At følge en simpel

At styre sine be-

At kunne følge en

Frivillig. Evt. kan

dans

koreografi i tre

takt med kroppen

vægelser, vente og

tegneanvisning

børnene tælle tak-

tempi

og at kunne afkode

agere til rette tid

ten i stedet for dat

Opfind en dans med

en illustration, der

ledsage aktiviteten

gang i

viser en kropslig

med spontansang

bevægelse samt Opfind en hurtig

udføre denne selv

dans

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Introduktion

Prøv også at anvende spontansange, når børnene skal modtage og udføre en instruks. På den måde kan man som pædagog undgå at lyde skrap, og samtidig har sang en forunderlig evne til at tiltrække sig børnenes opmærksomhed.

Introduktion

14

Børn med motoriske vanskeligheder

På trods af at vi ikke vil fastholde milepælsteorien for den motoriske udvikling, vil man fortsat opleve børn, der tydeligt har motoriske vanskeligheder.

socialt samspil med jævnaldende, der altid vil ledsage legende aktiviteter, og dels vil barnet føle sig ekskluderet i stedet for inkluderet.

I det følgende omtales forskellige former for vanskeligheder, og hvordan motorisk udfordrede børn under brugen af materialet kan støttes mod en hensigtsmæssig udvikling, så deres vanskeligheder på sigt kan overkommes. Det teoretiske udgangspunkt for materialet forklares uddybende på side 12.

Tegn på at et barn har motoriske vanskeligheder Hvis et barn har motoriske vanskeligheder, vil det måske kunne ses i arbejdet med Musik og bevægelse. Disse er tegn, man kan kigge efter:

I læringsaktiviteter i daginstitutionen er det pædagogens udfordring at være lydhør over for alle børn.

Dette er især en vanskelig opgave, når det drejer sig om børn med vanskeligheder, da disse ofte har en ringere erkendelse af deres muligheder og begrænsninger. I det følgende vil vi primært omtale motoriske vanskeligheder, da disse vil give den største påvirkning af barnets mulighed for at deltage i dette materiales oplæg til kropslige aktiviteter (her nævnes ikke sociale vanskeligheder, da disse vil udfordre barnet, hvad enten det er gennem dette materiales aktiviteter eller andre gøremål).

Motoriske vanskeligheder hæmmer barnets trivsel og udvikling. Hvis barnet skal gøres parat til skolens udfordringer, må vi hjælpe det til at få styr på sin krop, som ellers ender med at være forstyrrende i mere end en forstand. For alle børn, men særligt de motorisk udfordrede børn, er det vigtigt at tilpasse de udfordringer, man stiller barnet overfor. Se også forrige side. Tilpasninger kan ske på to væsensforskellige måder: ved at barnet får samme udfordringer som de øvrige børn, men tilbydes kompenserende forhold, der giver dem mulighed for at deltage som en jævnbyrdig deltager, eller ved at udvælge aktiviteter med udfordringer til barnet, der på forhånd er tilrettelagt ud fra barnets formåen. Ud fra et pædagogisk udgangspunkt vil det umiddelbart være bedst at finde kompensatoriske tiltag, så barnet kan deltage sammen med sine kammerater. Hvis man er tilbøjelig til at give barnet udfordringer, der egentligt er tilrettelagt til yngre børn, vil man let komme til at forstærke barnets følelse af ikke at have succes. Dels vil barnet gå glip af alle de andre ting, som fx sproglig stimulering og

Manglende koncentration Når barnet skal vente på tur, mister det interessen for det, der sker.

Kropslig uro Når barnet gør sig klar til at bidrage, står det ikke helt stille, selvom barnet måske selv tror det.

Tågang Barnet udfører de fleste dansende bevægelser på tæerne.

Manglende evne til at tilpasse sine bevægelser Når barnet fx skal klappe eller stampe i gulvet, bliver det klodset og ude af takt.

Manglende lyst til fysisk udfordring eller slaphed Barnet trækker sig hurtigt fra legen eller lægger ikke den forventede energi i den.

For de yngste børn vil mange af disse tegn være helt almindelige, og ikke tegn på andet end at barnet ikke lige mestrer dette endnu. For disse børn vil legen med DigiMus ∙ Musik og bevægelse støtte op om en naturlig motorisk udvikling. Andre børn kommer tydeligt ikke selv over den motoriske usikkerhed med stigende modenhed og alder. Disse børn må man hjælpe på vej.

Hvis man har mistanke om motoriske vanskeligheder, bør man inddrage en pædagog med særlig viden på området i en dialog om, hvordan man kan hjælpe barnet.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Tilpasning af udfordringerne til barnets formåen

I det følgende er der nævnt forslag til støtte til gennemførelsen af aktiviteter i dette materiale, som man selv kan gå i gang med, mens man venter på den mere profesionelle støtte. Samtidig kan disse forslag også tjene til, at vi som pædagoger støtter børn i deres naturlige udvikling, når de står over for de udfordringer, der altid vil opstå undervejs.

Se også punktet Ved motoriske vanskeligheder i vejledningen til hver enkelt IWB-/iPad-side.

Stilladserende hjælp Den stilladserende hjælp kan være mange ting: Giv barnet en særlig og let gennemskuelig rolle i legen Dette kan støtte barnet til at bevare koncentrationen, eller kan give det mulighed for at træne eller undgå specifikke bevægelser eller handlinger, der alligevel ikke ligger indenfor barnets nærmeste udviklingszone.

Inddrag vippebræt eller træningsbold Lad barnet stå på vippebrættet eller ligge med støtte på gymnastikbolden og udføre aktiviteter herfra.

Dette kan støtte børn, der har uro i kroppen eller er slappe, da barnet i begge tilfælde vil have brug for at anvende muskelkraft på at balancere, samtidig med at de igangsatte aktiviteter gennemføres. Vippebrættet stimulerer desuden tågængere positivt, og børn der mangler lyst til fysisk udfoldelse har glæde af at arbejde fra gymnastikbolden, da de her kan anvende energien på lemmernes bevægelser, mens kroppen så at sige holdes oppe for dem. Ubemærket vil børnene anvende energi på at holde kroppen i balance og derved styrke musklerne mere generelt i kroppen.

Inddrag slagtøjsinstrumenter Hvis barnet har vanskeligt ved at tilpasse sine bevægelser, fx når der skal klappes eller steppes i jorden, kan man lade barnet prøve med rytmeinstrumenter som rasleæg, maracas, trommer, claves eller koklokke.

Hvilket, der bør anvendes, må man finde ud af sammen med barnet. Nogle børn har glæde af enhåndsbetjente instrumenter som fx rasleæg eller maracas, mens andre børn godt kan holde med en hånd og slå rytmen med den anden – anvend fx claves eller koklokke. Instrumenter giver også mulighed for at udfordre børn, der har en særlig god motorik. Fx kan en tromme betjent med to trommestikker eller xylofoner give disse børn gode og motiverende udfordringer.

Stimulering gennem dans Balance og koordination er centrale forhold at stimulere, ikke mindst for de motorisk udfordrede børn.

Igennem legen og de dansende bevægelser, som denne medfører, kan man have tanke for dette og udfordre børnene ved at inddrage en stor variation af krydsbevægelser og bevægelser, hvor tyngdepunkterne varieres mellem højt, lavt og midt imellem.

Barnets evne til at tilpasse sine bevægelser kan udfordres, når der i legen er temposkifte – enten ved at musikken varieres eller startes og stoppes som fx i stopdans (IWB-/iPAD-side 4).

Børn med særlige musikalske eller motoriske evner Børn der er særligt begavede musisk eller motorisk, skal udfordres i arbejdet med materialet. Der er masser af muligheder for at sætte barren højere. Det kan fx være ved at opmuntre barnet til at følge musikkens takt nøje, og fx i arbejdet med dansetrin at arbejde med at udføre bevægelserne i takt til musikken. Dette kan udfordres med progression, ved at barnet arbejder med hurtigere og hurtigere puls. Dansetrinenes kompleksitet kan desuden øges, så det motorisk dygtige barn arbejder med at koordinere både arme og ben, i stedet for udelukkende at fokusere på en lille del af kroppen, som materialet ellers lægger op til. Endelig kan børnene udfordres når de synger spontansang ved evt. at filme/optage barnets sang og opfordre det til at arbejde med sangen både på tekst- og sangniveau.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Introduktion

Med lidt omtanke kan man støtte børn med motoriske vanskeligheder til at få passende udfordringer med materialet, så de dels ikke går glip af muligheden for at træne deres sociale kompetencer og musiske udvikling gennem arbejdet og dels får mulighed for at komme i en god motorisk udvikling med sigte mod at få bugt med deres motoriske vanskeligheder.

15

Forløbsvejledning

16

Basis – Det blå forløb

Pædagogisk tilgang Hvis børnene møder materialet første gang, er det en god ide, at man som pædagog sætter legen med dette forløb i gang sammen med børnene uanset alder.

Pædagogisk sigte

Jeg er kylling, hvem er du?

Alder: fra 3 år.

Siden er ment som en introduktion til materialet og giver en lille forsmag på, hvordan vi skal bevæge os og synge til musik. Samtidig øves børnene i at bevæge sig rytmisk samt lytte, svare og vente på tur. Alle børn bliver præsenteret og ser hinanden.

Lad børnene afprøve sidens muligheder og gå derefter i gang. Start med at fjolledanse til musikken, fx fra stånoden, og arbejd med at falde ind i musikkens rytme. Den voksne indleder med at spontansynge „Jeg er Jesper, hvem er du?“ henvendt til et barn. Tag barnet i hånden og støt barnet til at fortsætte sangen med: „Jeg er Vera, hvem er du?“ og henvende sig til et nyt barn. Hjælp på tur børnene til at svare og spørge med sang.

Udvikl legen med kreativitet. Evt. ud fra forslagene nedenfor.

Arbejde med kropsforståelse: Det tilsigtes, at børnene bevæger deres kroppe frit under spontansangen, så de løsgøres og får en fornemmelse af at bevæge kroppen frit og rytmisk.

Arbejde med forløbet uden pædagogisk støtte Lad børnene arbejde frit og kreativt ud fra IWB- eller iPad-side.

Bidrag evt. med ideer ud fra udviklingsmulighederne til hver side.

Opbygning af ordforråd: musik, sang, synge, dans, noder, rytme.

Udviklingsmuligheder · Tempoet i musikken kan sættes op ved at bruge gå- eller løbenoden. · Det barn, der præsenterer sig og spørger, kan danse en vild solo før, under eller efter spontansangen. · Børnene kan vælge at være en af figurerne på siden og finde på navne til disse. · Figurernes positurer kan tolkes som dansebevægelser. · Der kan kopieres andre figurer fra de øvrige sider. Musikken følger med disse, så musikken derved kan varieres.

Kreativ bevægelse: Der er ikke noget umiddelbart tema for de kreative bevægelser, men et tema kan naturligvis tilføjes.

Spontansang: Vi foreslår, at man synger spørgende og svarende.

Det er en typisk måde at opbygge musik på. Formen kan være som indikeret af overskriften „Jeg er kylling, hvem er du?“ Ved motoriske vanskeligheder: Legen øver især børnenes koncentration, da der kræves en del for at kunne bevæge sig, lytte efter musikken, lytte til sangen og efterfølgende selv svare med sang.

Sidens muligheder: Ved tryk på kyllingen spilles en melodi.

Der er musik i tre tempi ved tryk på noderne.

Kyllingen og børnene kan flyttes omkring.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

17

Kortene kan anvendes, hvis man vil arbejde med koordination af bevægelser, i stedet for udelukkende at lade disse være spontant kreative.

Anvendelse Prøv bevægelserne, som kortene viser, før aktiviteten går i gang. Juster på kravene, hvis et eller flere af børnene har vanskeligt ved at gennemføre en bevægelse.

Kyllingdans kan evt. udføres ved at danse med høje benløft og baske med armene.

Under selve aktiviteten lader man børnene trække eller vende et kort på tur. Om de skal vende med foreller bagside opad kommer an på, hvor meget tryghed børnene har brug for. Når kortet er trukket, skal barnet starte musikken fra IWB- eller iPad-side, enten ved at anvende tryk på kyllingen eller en af de tre noder forneden med hvert sit tempo. Herefter udføres den udtrukne bevægelse til musikken. Man kan udvikle på legen ved at lægge kortene i rækkefølge og udføre en serie af bevægelser.

De ikke-farvede kopiark kan farvelægges og anvendes i stedet for de forkolorerede.

Suppler med flere illustrationer på de tomme kort efter børnenes forslag. Se også udviklingsmuligheder for ideer.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

Kopiark 1-6 Kopiarkene er kort med de fem flytbare figurer fra IWB- og iPad-siden. De skal klæbes på karton og klippes ud. Evt. kan de i stedet lamineres.

Forløbsvejledning

18

Snig dig, slæb dig eller svæv afsted

Pædagogisk sigte

Lad børnene afprøve IWB- eller iPad-sidens muligheder og gå derefter i gang. Start evt. med at aktivere tigeren og syng „Jeg er en tiger, jeg sniger mig afsted.“ samtidig med, at du udfører en række dansebevægelser, som minder om en tiger. Opmuntr børnene til at falde ind. Herfra kan legen overgå mere eller mindre til børnenes styring. Børnene kan selv sætte gang i musik, spontansang og dans, og man kan nøjes med at støtte dem der, hvor de har behov. Tal gerne om figurerne, og de bevægelser der passer til. Hvilke dele af kroppen bruger man og hvordan?

Siden har fokus på at bevæge sig til musik. Gennem arbejdet må børnene fornemme musikkens tempo og sjæl, når de skal tilpasse deres bevægelser til musikkens udtryk.

Opbygning af ordforråd: svæve, snige, slæbe, opera, flyve i flok, skonnert, sjæl, udtryk.

Udviklingsmuligheder · Lad et barn være „dirigent“ og lad de øvrige hver især være en af íllustrationerne. Når dirigenten trykker på tigeren, skal barnet, der er denne, bevæge sig. Når tigerens musik stopper, stopper barnet dansen. · Børnene kan digte en historie med figurerne og udføre et pantomimestykke med ledsagende musik. · Kopier evt. andre figurer ind på siden, som giver anledning til andre bevægelser.

Arbejde med kropsforståelse: Børnene skal gennem arbejdet bruge kroppen med forskellig intensitet, og mærke hvordan bevægelserne understøttes af musik.

Kreativ bevægelse: Temaet er bevægelser fra det meget kontrollerede snig til dansen med hele kroppen, når børnene bevæger sig som en mand, der slæber sig afsted, en tiger, der sniger sig, en kvinde, der synger med hele kroppen, et spøgelse, der svæver afsted eller fugle, der flyver.

Spontansang: Man kan evt. ledsage arbejdet med en beskrivende spontansang om bevægelsen. Fx „Jeg er en tiger, jeg sniger mig afsted.“ Ved motoriske vanskeligheder: Legen øver især børnenes tilpasning af bevægelser til særlige bevægeformer og motiverer mange børn, der ellers har ulyst til fysisk udfoldelse.

Sidens muligheder: Ved tryk på figurerne spilles melodier, der i stemning associerer til.

Figurerne kan flyttes omkring.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

19

Kortene kan anvendes, hvis man vil arbejde mere systematisk med variation i tyngdepunktet i bevægelser.

Anvendelse Find sammen med børnene på bevægelser, der passer til beskrivelserne på kortene før aktiviteten går i gang. Vær sikker på, at alle de deltagende børn kan gennemføre bevægelserne. Kravene til præcisionen kan tilpasses børnenes alder eller formåen. Se forslag til bevægelsestyper nedenfor. Under selve aktiviteten lader man børnene trække eller vende et kort på tur.

Om de skal vende med for- eller bagside opad kommer an på, hvor meget tryghed og forudsigelighed børnene har brug for. Når kortet er trukket, skal barnet starte den tilhørende musik fra IWB- eller iPad-side ved tryk på figuren. Herefter udføres den udtrukne bevægelse til musikken.

De ikke-kolorerede kopiark kan farvelægges og anvendes i stedet for de forkolorerede.

Suppler med flere illustrationer på de tomme kort efter børnenes forslag. Se også udviklingsmuligheder for ideer.

Forslag til bevægelsestyper/danse: · Skonnert – Flyde afsted. Ned i knæene, glidende bevægelser, lavt tyngdepunkt. · Fugleflugt – Flyve afsted. Op på tæerne, bask med armene, højt tyngdepunkt. · Tiger i spring – Snige sig adsted. Bløde bevægelser, kroppen let fremoverbøjet, listebevægelser med fødder og ben, mellemhøjt tyngdepunkt. · Svævende spøgelse – Svæve afsted. Let ned i knæene, armene i langsomme vandrette bevægelser, lavt tyngdepunkt. · Slasket mand – Kroppen fremoverbøjet, snublende, slæbende gang, slappe slaskende arme, mellemhøjt tyngdepunkt. · Operasanger – Højt løftede arme, glidende bevægelser, gerne både helt nede og helt oppe med et vekslende tyngdepunkt.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

Kopiark 7-12 Kopiarkene er kort med de fem interaktive figurer fra IWB- og iPad-siden. De skal klæbes på karton og klippes ud. Evt. kan de i stedet lamineres.

Forløbsvejledning

20

Stopdans

Pædagogisk sigte

Stopdans er en aktivitet, som mange børn finder sjov, fordi den udfordrer og har et konkurrencemoment, der ikke er ekskluderende. Denne kan anvendes til at registrere børnenes musikforståelse og kropsbevidsthed.

Under legen kan man kigge efter, om børnene er blevet bedre til:

Siden har fokus på at bevæge sig i dans og kontrollere bevægelserne fra at kunne stå helt stille og til at gi' den gas!

· at kontrollere deres bevægelser · at følge musikkens tempo · at beskrive musikkens sjæl med kreative bevægelser/dans.

Arbejde med kropsforståelse: Når børnene skal svare musikkens starten og stoppen med at bevæge sig eller stå fuldstændig stille, vil det skærpe deres opmærksomhed på kroppens bevægelser.

Siden kan også anvendes evaluerende i forhold til Sindsstemninger og dramaturgi, Det grønne forløb. Se Forløbsvejledningen, side 20.

Med pædagogisk støtte Fortæl og vis samtidig, hvordan man i legen skal stå helt stille, når der ikke er musik og skal bevæge sig, når musikken spiller. Lad herefter børnene overtage legen ved at lade styringen af musikken gå på tur.

Uden pædagogisk støtte Børnene kan have brug for at fastlægge en rækkefølge for, hvem der styrer musikken.

Udviklingsmuligheder · Lad et barn være 'dirigent' og lad de øvrige hver især være en af íllustrationerne. Når dirigenten trykker på tigeren, skal barnet, der er denne, bevæge sig. Når tigerens musik stopper, stopper barnet dansen.

Kreativ bevægelse: Når der veksles mellem de forskellige typer af musik, er det muligt for børnene at forholde sig kreativt til de ledsagende dansebevægelser.

Spontansang: Umiddelbart ingen, da opmærksomheden anvendes på start og stop.

Ved motoriske vanskeligheder: Stopdans er især velegnet til urolige børn, eller børn der har svært ved at kontrollere deres bevægelser, da de gennem legen mærker stor kontrast i energiudfoldelsen og derved får øget opmærksomhed på egne bevægelser. Samtidig kan den fælles dans give de mere sky og generte børn mulighed for udfoldelse uden at være for meget i fokus.

Sidens muligheder: Ved tryk på figurerne spilles musikstykker.

Figurerne kan flyttes omkring.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

21

Kortene kan anvendes, hvis man vil lege stopdansvendespil og træne tilpasning af bevægelser til musikken og intensiteten i disse. De kan også anvendes til almindeligt vendespil.

Anvendelse Fem af kortene kender børnene fra de forrige sider, mens fire er nye. Da de lægger op til fri kreativ bevægelse, kan man hurtigt gå disse fire, nye igennem, så børnene har en forestilling om, hvordan man kan bevæge sig til disse. Se evt. forslag til bevægelsestyper på side 21 og 23. Et barn eller den voksne er dirigent, mens de øvrige får et kort. Dirigenten har alle dubletterne af kortene og viser kortene frem på skift. Den, hvis kort vises, må stoppe musikken og efter lidt tid starte musikken, som repræsenteres af det viste kort.

Den sidste, der stopper dansen, når musikken er stoppet, går ud af legen indtil næste runde.

Det tomme kort kan anvendes til at lave et stopkort. I så fald kan man nøjes med et sæt kort og på sigt lade børnene vende et kort, som giver anledning enten til at skifte musik eller stoppe den. Man skal huske at trykke stop på den figur, der spiller, før en ny startes, da de ellers spiller samtidig. Se også udviklingsmuligheder på forrige side.

Anvendelse med evaluerende formål Observer børnene i legen og bemærk deres udvikling.

Hav fokus på de forhold, der er arbejdet med gennem de forrige sider.

Kan børnene tilpasse deres bevægelser til musikken, dels dens puls og dels dens udtryk?

Varierer børnene deres valg af bevægelser med forskellige tyngdepunkter?

Deltager børnene med glæde, energi, kreativitet og engagement i legen?

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

Kopiark 13-14 Kopiarkene er kort med de 11 interaktive figurer fra IWB- og iPad-siden. Der skal anvendes to af hvert, og de bør lamineres.

Forløbsvejledning

22

Sindsstemninger og dramaturgi – Det grønne forløb

Pædagogisk tilgang Alder: fra 4 år. Lad evt. børnene gå i gang på egen hånd. Efterfølgende kan man deltage og kvalificere legen.

Arbejde med forløbet uden pædagogisk støtte Hvis børnene har arbejdet med det blå forløb, er de sikkert hurtige til at finde en tilgang til materialet.

Fortæl om humør med musik Afprøv sidens muligheder. Vælg eller lad et barn vælge en figur og starte den tilhørende musik. Syng en spontansang til musikken, fx „Jeg er så ked så ked, for hvor er nu min mor, Min mor er blevet væk, jeg vil ha' hende igen.“ Slut evt. med en humørtilkendegivelse. Fx gør dig stiv, strit med armene og vræl i vilden sky. Gentag efter tur.

Opbygning af ordforråd: humør, kropssprog, spænde, slappe af.

Udviklingsmuligheder · Et barn kan være dirigent og vælge et musikstykke til alle de andre, som så skal synge og evt. danse efter musikkens stemning. · Børnene kan lege 'gæt og grimasser', hvor et barn med kroppen viser et humør, som en af de andre skal gætte; evt. ved at starte det tilsvarende musikstykke. · Børnene finder på andre humørtyper og synger til; evt. ledsaget af musikinstrumenter. · Børnene tegner selv figurer, fx på en tom IWB-side, som de sætter musik til. Man kan selv optage lydfiler i mp3-format og linke til figurer i IWB-filen. · Lyt til andet musik og tal om, hvlket humør det gør en i.

Pædagogisk sigte Vi kender alle udtryk som en glad melodi. Figurernes udtryk og den ledsagende musik understøtter gensidigt hinanden.

Arbejde med kropsforståelse: Vi udtrykker med kropsssroget. Ofte sker dette uden vores eget vidende. Arbejd med kropssprog på en legende måde, for derigennem at bevidstgøre børnene om deres egen krop men også om, hvordan de kan tolke andres kropssprog.

Kreativ bevægelse: Lad børnene tolke stemningerne i musikken, så de får mulighed for at mærke, hvordan man agerer sur, ked af det/vred eller glad.

Spontansang: Ledsage arbejdet med en beskrivende sponansang om humør. Fx „Jeg er så ked så ked, for hvor er nu min mor ...“ Ved motoriske vanskeligheder: Legen bevidstgør børnene om, hvordan man spænder, når man er i et dårligt humør, og hvordan man slapper af, når man er glad. Men kroppens holdning kan omvendt også virke ind på humøret. Et fokus på at få kroppen til at slappe af, kan hjælpe motorisk svage børn til bedre trivsel.

Muligheder på forløbets sider: På hver side er der en illustration, der ikke er interaktiv: drengen der hænger i bjælken, pigen der danser og soldaten med kanonen.

Ved tryk på de øvrige figurer spilles en melodi. Figurerne kan flyttes omkring.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

23

Kortene kan anvendes, hvis man vil arbejde omvendt, og et barn skal vise et humør, som et andet barn skal tolke og starte musikken til.

Anvendelse Find sammen med børnene på bevægelser, der passer til de beskrevne humørtyper på kortene, før aktiviteten går i gang. Se forslag til bevægelsestyper nedenfor. Under selve aktiviteten lader man børnene trække et kort på tur. Når kortet er trukket, skal barnet mime og med sit kropssprog vise humøret, der er repræsenteret af kortet. De andre børn skal gætte humøret og vise deres gæt ved at starte den tilhørende musik fra IWB- eller iPad-side.

Alt efter børnenes alder kan man vælge at lade dem anvende ansigtsmimik, og evt. også lyd, til at vise humøret.

De ikke-farvede kopiark, kan farvelægges og anvendes i stedet for de forkolorerede.

Forslag til kropssprog: · Vrælende baby – Ked af det/vred. Gør kroppen stiv strit med armene, stå med stive, skrævende ben og stræk halsen, som om du vræler i vilden sky. · Sure pige – Sur. Læg armene over kors og træk skuldrene op om ørerne. · Glade børn – Glad. Frie bevægelser, åbent kropssprog med løse arme og ben, bløde, tilpasse bevægelser.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

Kopiark 15-18 Kopiarkene er kort med de tre interaktive figurer fra IWB- og iPad-siden. De skal klæbes på karton og klippes ud. Evt. kan de i stedet lamineres.

Forløbsvejledning

24

Musik er forskellig Start med at afprøve sidens muligheder. Vælg eller lad et barn vælge en figur og starte den tilhørende musik. Dans til musikken og syng evt. en spontansang til. Fx „Jeg vil synge en langsom opera, opera, opera.“ Udviklingsmuligheder · Et barn kan være dirigent og vælge et musikstykke til alle de andre, som så skal synge og evt. danse efter musikkens stemning. · Børnene kan lege 'gæt og grimasser', hvor et barn med kroppen viser er humør, som en af de andre skal gætte, evt. ved at starte det tilsvarende musikstykke. · Børnene finder på andre humørtyper og synger til; evt. ledsaget af musikinstrumenter. · Børnene tegner selv figurer, fx på en tom IWB-side, som de sætter musik til. Man kan selv optage lydfiler i mp3-format, og linke til figurer i IWB-filen. · Lad evt. hver figur repræsentere specifikke bevægelser.

Opbygning af ordforråd: tempo, hurtigt, langsomt, midt imellem, kropssprog, spænde, slappe af.

Pædagogisk sigte Figurerne repræsenterer hver især meget forskelligartede genrer af musik. Børnenes oplevelser af forskelligheden er understøttet af musikkens puls og skal bidrage til børnenes åbenhed for at lytte til og forstå andet musik omkring dem. Genrerne vil ofte være lettere for børnene at tolke kropsligt end med ord. Den kropslige tolkning og musikkens puls er i fokus.

Arbejde med kropsforståelse: Gennem legen skal børnene mærke, hvordan musikkens puls påvirker, hvordan og med hvilken hastighed vi bevæger os til musikken.

Kreativ bevægelse: Temaet er at veksle mellem hurtige og langsomme bevægelser og evt. samtidig fortolke sindsstemninger i musik.

Spontansang: Man kan evt. ledsage arbejdet med en beskrivende spontansang om musikkens hastighed; eksempelvis bevægelsen. Fx „Jeg vil synge en langsom opera, opera, opera.“ Ved motoriske vanskeligheder: Legen giver mulighed for at arbejde med kontrol af kroppen gennem temposkiftene, når der veksles mellem de forskellige musikstykker. Se desuden forslag til at arbejde med specifikke bevægelser under Udviklingsmuligheder og find forslag til disse på side 23.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

25

Kortene kan anvendes, hvis man vil arbejde dybere med de forskellige musikgenrer gennem samtale og bevægelse.

Anvendelse Tal om kortene og ledsag gerne denne samtale af bevægelser, før aktiviteten går i gang. Her kan man tale om og bevæge sig i forhold til, hvordan børnene forestiller sig man danser kyllinge-square-dance osv. Se evt. nogle af dansetyperne ved at søge efter videoer på nettet. Søg fx på breakdance (eller moonwalk), squaredance, doll dance eller ballet. Under selve aktiviteten lader man børnene trække eller vende et kort på tur. Om de skal vende med for- eller bagside opad kommer an på, hvor meget tryghed og forudsigelighed børnene har brug for. Når kortet er trukket, skal barnet starte musikken fra IWB- eller iPad-side, og så skal der danses.

Anvender man de ikke-farvede kopiark, kan man lade børnene farvelægge disse, samtidig med at man taler om musiktyper og bevægelser.

Suppler med flere illustrationer på de tomme kort efter børnenes forslag. Se også Udviklingsmuligheder for ideer.

Forslag til bevægelsestyper/danse: · Monster – Monster-gang. Op på tæerne, rund overkroppen fremefter (at ludde), højt tyngdepunkt. · Sure pige – Dukke-dans. Trip rundt med stive ben, spændte skuldre og armene strittende let væk fra kroppen, mens hovedet vippes frem og tilbage. · Gakkede kylling – Kylling-square-dance. Armene ud til siden som baskende, balancerende vinger, høje benløft og lange skridt. · Gammel kone – Kone-break-dance. Bevægelser med fødder, der glider hen over gulvet (moonwalk), bøjede arme og hurtige mekaniske arm- og skulderbevægelser. · Operasanger – Ballet-dans. Højt ansatte arme, glidende bevægelser, gerne både helt nede og helt oppe.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

Kopiark 19-24 Kopiarkene er kort med de fem interaktive figurer fra IWB- og iPad-siden. De skal klæbes på karton og klippes ud. Evt. kan de i stedet lamineres.

Forløbsvejledning

26

Musikken fortæller Start med at afprøve sidens muligheder. Vælg eller lad et barn vælge en figur og starte den tilhørende musik. Lad barnet digte en delhændelse til figuren, som vises i dans og fortælles i spontansang. Veksl mellem de forskellige figurer. Tal undervejs om, hvad der sker i fortællingerne. Måske kan børnene begynde at koble delhændelser sammen til et længere forløb.

Opbygning af ordforråd: hændelse, drama, fortælling, digte, musical.

Udviklingsmuligheder · Et barn kan være instruktør og de øvrige skuespillere. · Et eller to børn kan dramatisere en lille hændelse, mens de øvrige børn gætter på, hvad der sker. · De tre musikstykker kan kædes sammen og giver musikken til, at børnene digter en lille musical i tre akter. · Kopier figurer ind fra de andre IWB-sider, så disse, og musikken der hører til, kan indgå i de digtede historier.

Pædagogisk sigte Siden har fokus på at digte til musik. Børnene kan arbejde med at fortælle i sang og dans som er tilpasset musikkens dramaturgi.

Arbejde med kropsforståelse: Siden lægger op til at fortælle med kroppen. Det vil sige, at børnene kan digte små hændelsesforløb, som de viser gennem dans.

Kreativ bevægelse: Igen skal børnene tilpasse deres kropslige udtryk til musikken. Når der skal beskrives små hændelsesforløb, vil det give anledning til at inddrage et større repertoire af bevægelser.

Spontansang: Det er en god ide at lade børnene støtte deres fortælling af de små hændelsesforløb i spontansang, som akkompagnement til deres dans. Fx „Jeg gør en mand bange, bange, bange.

Så løber han sin vej, vej, vej.“ På denne måde kan sangen og altså sprogliggørelsen støtte den fortælling, som barnet har på sinde og dermed udførelsen af de tilsigtede bevægelser.

Ved motoriske vanskeligheder: Legen skærper børnenes koncentration samt bevægelsernes tilpasning, når et specifikt hændelsesforløb skal fortælles, og de skal falde ind præcist, når det er deres tur. Arbejder man med at lade børnene filme deres fortællinger, vil de have mulighed for at reflektere over deres bevægemønstre og derigennem arbejde med disse.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

27

Anvendelse Start med at digte små historier med figurerne fra kopiark 26 før selve aktiviteten går i gang, så børnenes fantasi og forestillingsevne sættes i gang. Man kan digte til en figur ad gangen, eller man kan bygge alle figurerne ind i et fælles hændelseforløb. Sørg for, at de ved, at det bare er nogle ud af uendeligt mange historier, man kan finde på til figurerne. Under selve aktiviteten kan man lade tre børn ad gangen repræsentere en figur. Et fjerde barn er instruktør, mens et femte er DJ. Instruktøren viser på skift et af dubletterne af de tre kort frem, DJ'en skifter musikken og det barn, der 'er' kortet agerer. Når musikken skifter, er det et nyt barn, der, på baggrund af det allerede skete, agerer ved at digte videre på historien. Afslut med at tale om, hvad der skete i historien og brug gerne landskab og figurer til at vise udvalgte scener.

Man kan også lade børnene agere en ad gangen. Her trækker børnene på tur en figur, fx ved at de puttes i en lille stofpose. Det barn, der har tur, starter musikken, der passer til figuren fra IWB- eller iPad-siden, og barnet danser et lille hændelsesforløb gerne med ledsagende spontansang.

Brug evt. de supplerende figurer fra kopiark 27 og 28, så disse også kan indgå i en historie.

Forslag til historie: Skonnert og soldat (repræsenteret af skonnerten) kommer til en ø og går i land. På øen lever der en farlig tiger og et spøgelse. Tigeren vil æde soldaten og spøgelset prøver at skræmme ham væk, men soldaten tager det roligt, og med et varselsskud fra sin kanon, får han forskrækket de to andre. Tigeren kryber hen til soldaten og er tæmmet, mens spøgelset bliver soldatens ven.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

Kopiark 25-28 Kopiarkene er klippeark med IWB- og iPad-sidens landskab og figurer. Landskabet bør kopieres op til a3-format og lamineres, mens figurerne kan kopieres over på transparenter. Herefter kan figurerne sættes på med klæbemasse.

Forløbsvejledning

28

Musik, rytme og koreografi – Det røde forløb

Pædagogisk tilgang Alder: fra 5 år. For de yngste og børn, der møder materialet første gang, foreslår vi, at børnene arbejder med pædagogisk støtte.

Arbejde med forløbet uden pædagogisk støtte Lad børnene arbejde frit og kreativt ud fra IWB- eller iPad-side.

Bidrag evt. med ideer ud fra udviklingsmulighederne til hver side.

Opfind en langsom dans/dans med gang i/hurtig dans Afprøv sidens muligheder. Tal om, hvilke bevægelser der vises i cirklerne.

Gør hver af bevægelserne enkeltvist først uden og derefter med musik til.

Arbejd enten med serier af bevægelser, hvor cirklerne beskriver, i hvilken rækkefølge disse skal gøres, eller med bevægelse i takt til musikken så man fx sætter et tramp ind i feltet med 3-tallet og stamper i gulvet ved hver tredje takt. Det første kan gøres, uden at børnene skal forholde sig til takten. Vælg frit mellem tiger i spring-musikken eller en af de fem akkompagnementsmuligheder i barren på siden.

Opbygning af ordforråd: koreografi, i takt, ude af takt, serie.

Udviklingsmuligheder · Et barn kan være koreograf og tilrettelægge en bevægelsesserie. · Andre figurer og deres ledsagende musik kan kopieres ind på siden. · Lad børnene fotografere egne dansebevægelser og sætte dem ind på siden, så disse kan anvendes til opbygningen af serier. · Lad børnene finde anden musik at danse til. · Lad børnene videofilme deres dans.

Pædagogisk sigte Siderne har fokus på at bevæge sig til musik. Gennem arbejdet må børnene fornemme musikkens tempo og sjæl, når de skal tilpasse deres bevægelser til musikkens udtryk.

Arbejde med kropsforståelse: Børnene skal gennem arbejdet bruge kroppen og øve deres koordination og tilpasning af bevægelserne til musikken.

Kreativ bevægelse: Her ligger det kreative i at kombinere bevægelser til en længere dans.

Spontansang: Der er ikke indtænkt spontansang i forløbet, men hvis man anvender andre sange, som børnene kender teksten til, kan sang og bevægelser kombineres.

Ekstra udfordringer Lad de motorisk dygtige børn arbejde med præcission og kompleksitet i deres dans. De musikalske kan arbejde med at følge musikkens puls, også når denne øges.

De røde siders muligheder: Ved tryk på dyret spilles en melodi.

Musikikonerne øverst giver musik med rytme. Takt kan vises med vokal (1 og 2 og 3 og 4) lilletromme, trommesæt, de øvrige akkompangeret af guitar, klaver, sang.

De runde bevægelsesikoner giver forslag til simple bevægelser, der kan flyttes ind i cirklerne til en sammenhængende koreografi.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

29

Hvis man vil arbejde meget systematisk med at følge en takt, foreslår vi, at man arbejder med en enkelt bevægelse ad gangen og evt. kun på et af de fire taktslag – fx det første, som er absolut det letteste.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

IWB- og iPad-side 9 og 10 Disse sider anvendes på tilsvarende vis som IWB- og iPad-side 8; dog med den forskel, at musikkens tempo bliver højere med stigende sidetal.

Man bør starte med side 8 først, og først når børnene selv har lyst til at arbejde i hurtigere tempi, bør de anvende side 9 og 10. Der er uanede muligheder til de tre sider. Se Udviklingsmuligheder.

Forløbsvejledning

30

Kopiark 29-31 Kopiarkene er klippeark med mulighed for at arbejde uden IWB- og iPad-sidenerne, når der bygges bevægelsesserier. Dette kan undervejs frigøre fx iPad'en, så børnene kan finde musik og dansetrin på denne. Man kan laminere hele side 29 og bevægelsesikonerne fra kopiark 30 og 31 hver for sig. Herefter kan ikonerne sættes på i serie med klæbemasse.

Anvendelse Tal om bevægelsesikonerne før aktiviteten går i gang.

Tegn evt. flere, som børnene selv finder på, i de tomme firkanter, eller udskriv fotos af børnenes egne 'moves', som ligeledes kan lamineres. Søg sammen med børnene efter musik på iPad'en (eller det interaktive whiteboard), evt. på youtube, hvor der sikkert også vil være danse, der kan inspirere. Lad børnene selv arbejde med at skabe en koreografi til den fundne musik.

Se også Udviklingsmuligheder for ideer.

Fortolkning af bevægelsesikonerne: · Tramp med foden · Hop med begge ben samlet · Bøj og stræk armene · Klap · Saks med armene · Vrik med numsen · Spjæt med benene · Klap over hovedet · Vrik med hovedet.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

31

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

Kopiark 32-33 Kopiarkene er klippeark med nogle af IWB- og iPadsidernes figurer, der ikke tidligere har været til rådighed. Figurerne kan anvendes som erstatning for andre figurer eller supplement til fx Musikken fortæller på kopiark 25-28 eller til at repræsentere bevægelser, når der arbejdes med koreografi ud fra kopiark 29-31 til det røde forløb.

Forløbsvejledning

32

Ressourcesider

Sprælledrengen Siden giver mulighed for at samle en dreng forfra eller bagfra. Vær opmærksom på at lår, underben og overarme skal være ens uanset drengens orientering.

Anvendelse Drengen kan kopieres ind på andre IWB-sider og give anledning til at tale om bevægelser eller kroppens dele.

Fx kan man i forbindelse med det blå forløb vise bevægelser, som man vil arbejde med, i det grønne forløb kan man skabe animationer med drengen til et lille hændelsesforløb, og i det røde forløb kan drengen vise positurer som erstatning for dansetrinsikonerne på siderne. Drengens dele kan grupperes, når han er samlet, så han er lettere at flytte rundt på.

Desuden kan drengens dele kopieres ind på de tre øvrige ressourcesider.

Hvis man desuden kopierer musik ind eller andet, kan han være centrum for et helt nyt forløb.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Pædagogisk sigte Sprælledrengen kan støtte samtaler om bevægelser og kroppens dele.

Arbejde med kropsforståelse: Ved at samle drengen i forskellige positurer og lade børnene efterligne disse, kan der arbejdes med børnenes kropsforståelse.

Kreativ bevægelse: Børnene kan selv være med til at samle drengen på sjove måder; enten for at demonstrere allerede udførte bevægelser eller for at afprøve nye.

Spontansang: Man kan evt. ledsage arbejdet med en beskrivende spontansang om kroppens dele. Fx „Her er Viktor, hvor er hans ben?“ Børnene kan samle drengen, efterhånden som kropsdelene nævnes.

33

Anvendelse Ligesom IWB- og iPad-siden, kan drengen anvendes på mangfoldig vis. Han kan samles til en reel sprælledreng, han kan limes på papir eller karton i forskellige positurer. Han kan lægges i en positur, som man efterfølgende skal udføre osv.

Endelig kan man anvende ham til at animere en historie ved at fotografere en lille bevægelse ad gangen i et længere bevægelsesforløb, som efterfølgende kan tilføres speak fra børnenes side.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

Forløbsvejledning

Kopiark 34-35 Kopiarkene er klippeark med IWB- og iPad-sidens sprælledreng. Kropsdelene kan lamineres eller kopieres over på transparenter. Herefter kan de sættes på med klæbemasse, hvor man ønsker at samle drengen.

Forløbsvejledning

34

Opbyg selv nye sider I materialet er der tre sider, der er layoutet svarende til henholdsvist det blå, det grønne og det røde forløb. På den blå side er der indsat musik i tre tempi nederst på siden, og på den røde side er den langsomme musik repræsenteret i forskellige indspilninger i den øverste bjælke. På den grønne side er det meningen, at man kopierer og indsætter en figur med musik fra materialet eller tegner sin egen figur og indsætter lyd i form af en mp3-fil, da det her er musikkens fortælling, der er i fokus.

Tekster på siden er skrivbare, så man selv kan forfatte disse. Figurer, evt. med tilkoblet musik, kan hentes på materialets øvrige IWB-sider og kopieres ind på siden. Endeligt er siderne anvendelige, hvis børnene fotograferer og videofilmer selv. Så kan fotos og videosekvenser indsættes på siden og gemmes med deres øvrige arbejde i IWB-ressourcen.

Bemærk, at softwaren stiller et galleri til rådighed, hvor man eksempelvis kan producere vendespil og andre interaktive lege ud fra. Hjælp til dette kan let findes ved søgning på nettet eller evt. ved henvendelse til tavleleverandøren.

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

35

Forløbsvejledning

DigiMus · Krop og bevægelse · Pædagogisk vejledning

DigiMus • Musik og bevægelse, Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer består, foruden vejledningsdelen, af 16 IWB-sider til leg og bevægelse ud fra det DigiNat 2 Praktisk vejledning med IWB-ressource giver praktiske anvisnininteraktive whiteboard (IWB). ger til læreren om, på hvilken måde IWB-ressourcen IWB-bogen DigiNat 2 kan anvendes til at fokusere og bevare en rød tråd i undervisningen, både Med DigiMus • Musik og bevægelse får pædagogen en ressource der giver børnenår der samtales, læses og skrives faglige tekster samt arbejdes undersøne mulighed for med kreativitet at undersøge og skabe bevægelser og danse med gende. udgangspunkt i forskellige musikgenrer og tempi. Den musikalske og kropslige leg I IWB-bogen findes hele elevbogens indhold på seks kapitler under overtager udgangspunkt i den interaktive tavle eller den tilsvarende tablet-ressources skrifterne Smådyr, Vejret, Jord, sol og måne, Dine sanser, Byen og Vi unglade illustrationer og nykomponerede musik. Den pædagogiske vejledning giver dersøger. forslag til, på hvilken måde man kan arbejde med krop og kropsbevidsthed samt Materialet er et flergangsmateriale med tilladelse til at anvende i en kulturelle udtryksformer i form af musik. Materialet er tilrettelagt så det tilgodeklasse ét skoleår ad gangen. Ønsker flere klasser at gøre brug af materialet ser børn i forskellige aldre eller med forskellige behov i daginstitutionen. samtidig, skal der købes et tilsvarende antal Praktiske vejledninger.

Har man behov for en dybere didaktisk og pædagogisk begrundelse for DigiMus • Musik og bevægelse er en del af af ny serie af musikmaterialer, som materialet, henviser vi til Den pædagogiske og didaktiske vejledning. retter sig mod daginstitutionsområdet med særligt fokus på temaerne Krop og bevægelse og Kulturelle udtryksformer og værdier under de Pædagogiske læreplaner.

DigiNat 1-6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering.

DigiMus er elevbog musikmateriale fleksibelbog anvendelse – udvælg og tilføjlæreren gerne musikalske lege selv.

Til hver hører entilLærerens med kopiark, der vejleder i at Følgende titler er under udvikling: gennemføre en undervisning, som lever op til Fælles Mål for natur/teknik.

På digibogen.dk har læreren adgang til IWB-ressourcen enten som notebook-fil til DigiMus • Musikeller og bevægelse Pædagogisk vejledning med IWB-ressourser SMARTBoards flipchart-fil, til ActivBoards.

Julie K. Larsen Musik: Thomas Brahe bog DigiNat 2 Lærerens Pædagogisk konsulentbistand: Lars Friis Laursen Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2013 1. udgave, 1. oplag 2012 Forlagsredaktion: Elisa NadireMølgaard Caeli Andersen Forlagsredaktion: Katrine Grafi sk tilrettelægning og og illustration: Mette Bødker Grafi sk tilrettelægning illustration: Mette Bødker I det omfang derder på på de de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne tilladelse I det omfang enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder kundenne for den skole/institution, der har købt dette materiale. tilladelse kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

DIGIMUS ISBN 978-87-92968-89-0

DigTea

digtea.dk